NØGLETALSNYT Eksporten fortsat udfordret

Transkript

1 NØGLETALSNYT Eksporten fortsat udfordret AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN Den seneste uge bød på både op og nedture. Mandag offentliggjorde Danmark Statistik tal for Danmarks handel med udlandet frem til oktober. Det viste, at vareeksporten fortsat er udfordret og faldt med 1,5 pct. sammenlignet med september. Eksportens udfordringer er på sin vis overraskende. Det går usædvanligt godt på vores afsætningsmarkeder men det smitter desværre ikke fuldt ud af på vores eksport. Det kan skyldes flere forhold men en stærkere effektiv kronekurs og kapacitetsudfordringer i de danske virksomheder er efter vores vurdering de vigtigste forklaringer på, hvorfor vores eksport langsomt sakker bagud. Vi fik desuden i den forgangene uge tal for bilsalget i november måned, der viste et lille fald sammenlignet med oktober, når der korrigeres for sæsonudsving. Bilsalget har generelt set været godt kørende i 2017 på trods af, at politiske forhandlinger om ny bilaftale lagde en kraftig dæmper på salget af biler i august og september. Det er ikke urealistisk, at bilsalget slår rekord i I den seneste uge har vi derudover fået en række stærke nøgletal for Europa. De gode nøgletal for Europa er naturligvis godt nyt for danske eksportører Europa er med bred margin vores vigtigste afsætningsmarked. I den kommende uge offentliggøres en lang række nøgletal op mod jul. Der offentliggøres således tal for lønmodtagerbeskæftigelsen frem til oktober i år på torsdag. Beskæftigelsen er steget med over personer siden bunden men fremgangen var mindre i 3. kvartal i år end kvartalerne før. Det bliver interessant at se om tendensen er fortsat i oktober. Der offentliggøres ligeledes tal for detailsalget og forbrugertilliden, som giver os et indblik i de helt aktuelle tendenser med hensyn til udviklingen i det private forbrug. Sidst men ikke mindst får vi reviderede BNP-tal for 3. kvartal. De foreløbige tal viste et overraskende stort fald i BNP, det bliver interessant at følge om fredagens tal bekræfter det billede. Nøgletal Side Eksporten fortsat udfordret 2 Faldende forbrugerpriser fra oktober til november - årsstigning på 1,3 pct. 3 Mindre fald i bilsalget i november men rekord i 2017 ikke urealistisk 4 Fremgang i beskæftigelsen i hele landet 5 BNP vækst i hele landet - men store forskelle 6 Beskæftigelsen i Europa sætter nye rekorder 7 Overraskende stærkt europæisk opsving 8

2 Eksporten fortsat udfordret Danmarks Statistik har offentliggjort tal for vores handel med udlandet frem til og med oktober i år. Vores vareeksport har generelt været udfordret i år og udfordringerne fortsatte i oktober, hvor eksporten faldt med 1,5 pct. i forhold til september. Vareeksporten ligger et godt stykke under niveauet i slutningen af sidste år. Reelt har eksporten i løbende priser dog været uændret over det seneste halve år. Mens vareeksporten faldt i oktober, så steg importen af varer med 0,5 pct. så vores varehandel med udlandet trak samlet set væksten ned i oktober. Eksportens udfordringer er på sin vis overraskende. Det går usædvanligt godt på vores afsætningsmarkeder men det smitter desværre ikke fuldt ud af på vores eksport. Det kan skyldes flere forhold men en stærkere effektiv kronekurs og kapacitetsudfordringer i de danske virksomheder er efter vores vurdering de vigtigste forklaringer på, hvorfor vores eksport langsomt sakker bagud. Blandt andet vores eksport til USA er under pres, hvilket skal ses i lyset af den svagere dollar. Trods den manglende eksportvækst, så har vi fortsat et meget solidt betalingsbalanceoverskud, som er mere strukturelt end konjunkturelt. Det store betalingsbalanceoverskud er reelt udtryk for en ubalanceret økonomi. Opsparingsniveauet i dansk økonomi er højt, men investeringerne er ikke fulgt med op. Det store betalingsbalanceoverskud er en medvirkende forklaring på, hvorfor det danske renteniveau er tvunget til at være lavere end det europæiske. Et så lavt renteniveau er ikke hensigtsmæssigt i en økonomi i en højkonjunktur. Betalingsbalanceoverskuddet det seneste år Mia. kr Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Tallene for hver måned er beregnet ved at summere de seneste 12 måneders betalingsbalanceoverskud. DANSK ERHVERV 2

3 Faldende forbrugerpriser fra oktober til november - årsstigning på 1,3 pct. Danmarks Statistik har offentliggjort forbrugerpriser for Danmark frem til november i år. Det samlede forbrugerprisindeks steg med 1,3 pct. i november i forhold til samme måned sidste år. Det er en mindre årsstigning, end vi så i oktober. Forbrugerpriserne er faldet med 0,3 pct. fra oktober til november. Det er både varer og tjenester, der er årsag til de lavere forbrugerpriser fra oktober til november. Forbrugerpriserne på varer er faldet med 0,1 pct. fra oktober til november, mens priserne på tjenester er faldet med 0,4 pct. Når vi ser på årsbasis, kan inflationen mærkes for en almindelig husholdning. For en almindelig husholdning med 2 voksne og 2 børn og en årlig indkomst på kr. før skat betyder inflationen, at rådighedsbeløbet bliver udhulet med ca kr. på årsbasis. Det er især stigende priser på bolig, vedligehold og vandforsyning samt stigende fødevarepriser, der trækker i retning af et mindre rådighedsbeløb for familien, mens lavere priser på telefoni trækker i retning af øget rådighedsbeløb for familien (jf. tabellen nedenfor). Vi kan dog se, at lønnen er steget 2,3 pct. i løbet af det sidste år (3. kvartal 2017 sammenlignet med 3. kvartal 2016). Dermed er stigningen i lønnen højere end inflationen, hvilket vil sige, at husholdningerne oplever fremgang i reallønnen. Det betyder, at der er privatøkonomiske forudsætninger for fremgang i det private forbrug. Der er dermed også forudsætninger for at putte lidt ekstra store julegaver under juletræet i år. Udvikling i rådighedsbeløb for en almindelig familie m. 2 voksne og 2 børn, november november 2017 Bolig, vedligehold og vandforsyning Elektricitet, gas og andet brændsel 800 Telefoni, internet og porto 900 Anskaffelse og drift af køretøjer 300 Pakkerejser, taxi og fly -700 Forsikringer og finansielle tjenester -700 Møbler, husholdningsudstyr og husholdningstjenester 200 Fødevarer, drikkevarer og tobak Restauranter og hoteller Beklædning og fodtøj 300 Fritid, kultur, sport, have og kæledyr -500 Sundhed -100 Undervisning -100 Andre varer og tjenester 200 Inflationens betydning for rådighedsbeløbet kr. Lønudviklingens betydning for rådighedsbeløbet Samlet udvikling i rådighedsbeløbet i løbet af det sidste år Kilde: Egne beregninger pba. DST s forbrugsundersøgelse, forbrugerprisindeks samt DA s lønstatistik. Note: En almindelige familie med 2 voksne og 2 børn er her antaget at have en samlet indkomst på kr. om året før skat, efter pensionsindbetalinger. Lønudviklingen før skat er baseret på stigningen fra 3. kvartal 2016 til 3. kvartal DANSK ERHVERV 3

4 jan-10 maj-10 sep-10 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 maj-13 sep-13 jan-14 maj-14 sep-14 jan-15 maj-15 sep-15 jan-16 maj-16 sep-16 jan-17 maj-17 sep-17 NØGLETALSNYT UGE 50 DECEMBER 2017 Mindre fald i bilsalget i november men rekord i 2017 ikke urealistisk Danmarks Statistik har offentliggjort tal for salget af biler frem til november i år. Bilsalget har generelt set været godt kørende i 2017 på trods af, at politiske forhandlinger om ny bilaftale lagde en kraftig dæmper på salget af biler i august og september. Salget i de resterende måneder har dog været så stærkt, at det generelle niveau for bilsalget i 2017 er højt. De nyeste tal viser, at der i november var en tilgang på nye biler, når der korrigeres for sæsonmæssige udsving det er et fald på 2 pct. i forhold til oktober. I forhold til samme måned sidste år er der tale om en stigning på 0,3 pct. altså reelt set et uændret niveau i forhold til november Der har i gennemsnit været en tilgang på nye biler om måneden i 2017 indtil nu i 2016 lå det samlede månedsgennemsnit på Med tallene fra november måned er der en ny bilsalgsrekord i sigte, hvis der i december sæsonkorrigeret kommer nye biler altså lidt højere end hvad vi ellers har set om måneden i 2017 indtil nu, men bestemt ikke urealistisk. Efter bilsalgstallene for november nu er offentliggjort, mangler vi kun at se de endelige bilsalgstal for december, men med det tempo vi har set på bilsalget i de første 11 måneder, er det ikke urealistisk at vi kommer til at slutte 2017 af med en rekord mht. salget af biler. At 2017 har været et så stærkt år for bilsalget skal ses i lyset af, at de danske forbrugeres økonomi nu i længere tid har oplevet en gunstig udvikling. Beskæftigelsen er høj, vores lønningerne stiger mere end det generelle prisniveau i økonomien samtidig med at vores boliger bliver mere værd. Alt sammen er med til at gøre, at vi godt kan tillade os at bruge lidt flere penge på eksempelvis en ny bil. Alt i alt peger bilsalget i retning af økonomisk vækst i 4. kvartal, hvilket er med til at sætte streg under at dansk økonomi stadig er i god gænge, og at opbremsningen i væksten vi så i 3. kvartal kun var midlertidig. Mulig rekord i sigte for bilsalget i 2017 Antal personbiler I alt, sæsonkorrigeret I alt, trend Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. DANSK ERHVERV 4

5 Fremgang i beskæftigelsen i hele landet Danmarks Statistik har offentliggjort tal for udviklingen i beskæftigelsen på tværs af landet frem til og med 3. kvartal i år. Det er altid interessant at følge udviklingen på landsdele, og heldigvis er budskabet opløftende. Fremgangen på arbejdsmarkedet kommer hele landet til gavn. Fra 3. kvartal sidste år til 3. kvartal i år er beskæftigelsen steget med personer svarende til 1,7%. Der er ikke nogen områder, hvor beskæftigelsen ikke er steget i løbet af det sidste år. Den største beskæftigelsesfremgang er at finde i Københavns omegn og Østjylland (i høj grad trukket af Aarhus). I de to områder er beskæftigelsen steget med over 2,5%. Siden bunden er beskæftigelsen samlet set steget med personer. Det har sikret, at beskæftigelsen på landsplan nu nærmer sig det højeste niveau nogensinde der mangler kun job. Men der er faktisk fire områder, hvor beskæftigelsen allerede på nuværende tidspunkt er på det højeste niveau nogensinde. Det gælder København, Københavns omegn, Østsjælland (Roskilde) og Østjylland (Århus). Der er til gengæld fortsat et stykke til beskæftigelsestoppen på Vest- og Sydsjælland, hvor der endnu mangler job, før rekorden nås, det svarer til at afstanden til toppen er på 9,9 pct. Det er dog værd at bemærke, at beskæftigelsen over det seneste år faktisk er steget med personer, hvilket jo er en ganske fin fremgang. Det er rigtigt glædeligt at hele landet er med i beskæftigelsesopsvinget. For det første mindsker det trods alt risikoen for flaskehalse, at al fremgangen ikke trækkes af ét område, men derudover illustrerer det også, at vores økonomi fortsat hænger fint sammen på tværs af vores trods alt begrænsede geografi. Vi forventer at beskæftigelsen fortsætter med at stige over de kommende kvartaler, men netop flaskehalsproblemer er en stigende udfordring, som sandsynligvis kommer til at bevirke at tempoet på jobskabelsen tager af. Udvikling i beskæftigelsen fra 3. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017 Det seneste kvartal Det seneste år Det seneste år i % Siden bund Siden bund i % Afstand til top Hele landet , , Byen København , ,4 Rekord Københavns omegn , ,9 Rekord Nordsjælland , , Bornholm , , Østsjælland , ,2 Rekord Vest- og Sydsjælland , , Fyn , , Sydjylland , , Østjylland , ,9 Rekord Vestjylland , , Nordjylland , , Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger DANSK ERHVERV 5

6 BNP vækst i hele landet - men store forskelle Danmarks Statistik har offentliggjort det regionale nationalregnskab for Dermed kan vi sige noget mere sikkert om den økonomiske udvikling på tværs af landet. Året 2016 blev det første år siden finanskrisen med vækst på landsplan på 2%. Dykker vi ned i udviklingen opdelt på tværs af landet, så var det dog ikke i alle områder, at der var så flot fremgang. På Bornholm var væksten i 2016 kun på 0,3% og Nordjylland havde kun en vækst på 0,6%. Det er faktisk meget lav vækst. Til gengæld steg BNP i Københavns omegn med 3,6%. Selvom der er forskel på tværs af landet, så er det dog alligevel interessant at konstatere, at BNP trods alt er stigende i alle områder af Danmark. Det er faktisk kun anden gang siden finanskrisen første gang var i Målt over de seneste fem år er det ligeledes Københavns omegn, som har haft den højeste vækst med en samlet fremgang på 16,9%. Men også her er det værd at glæde sig over, at der har været fremgang i hele landet. Selvom væksten i 2016 ikke var voldsomt høj, så sætter BNP rekord på Bornholm, det samme gør sig gældende i Københavns området og Nordsjælland, samt i Sydjylland og Østjylland. Befolkningsforskydninger spiller en stor rolle for udviklingen i BNP. I de fleste områder stiger antallet af indbyggere, og BNP per indbygger vokser dermed også mindre end BNP. Kigger vi på Østsjælland, så har BNP per indbygger faktisk været faldende i 2016 trods fremgang i BNP. Østsjælland er også det område, hvor BNP per indbygger ligger længst fra før-krise niveauet. BNP per indbygger sætter til gengæld rekord på Bornholm, Sydjylland og i Københavns området. Der er med andre ord inden tvivl om, at fx Sydjylland og Bornholm gør det godt økonomisk set. Det skal siges, at det regionale BNP ikke måler velstand på tværs af landet. BNP måler produktion og en stor del af den BNP, der bliver skabt i Københavns området bliver skabt ved hjælp af arbejdskraft, som pendler til København fra andre dele af Sjælland. Dertil kommer, at indkomstoverførsler også udjævner de regionale forskelle. Men BNP måler, hvor velstanden bliver skabt. Udviklingen i BNP fordelt på regioner Vækst Vækst de seneste fem i 2016 år Afstand til højeste BNP Vækst per indbygger i 2016 Afstand til højeste BNP per indbygger Hele landet 2 6,5 Rekord 1,2-0,9 Byen København 2,6 11,2 Rekord 1 Rekord Københavns omegn 3,6 16,9 Rekord 2,7 Rekord Nordsjælland 2,3 11,2 Rekord 1,5-0,7 Bornholm 0,3 5,7 Rekord 0,4 Rekord Østsjælland 0,7 4,4-0,6-0,4-6,4 Vest- og Sydsjælland 1,3 5,5-4,3 0,4-4,9 Fyn 1,5 4,1-0,6 1,1-2,2 Sydjylland 2 6,6 Rekord 1,5 Rekord Østjylland 1,7 4 Rekord 0,7-3,7 Vestjylland 1,9 2,4-2,4 1,6-3,6 Nordjylland 0,6 4,6-1,2 0-2,7 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger DANSK ERHVERV 6

7 Beskæftigelsen i Europa sætter nye rekorder Eurostat har offentliggjort beskæftigelsestal frem til 3. kvartal og ikke overraskende fik vi endnu en beskæftigelsesrekord. Der har grundlæggende aldrig tidligere været så mange jobs i Europa. I den danske debat er der fortsat mange, som tror, at den europæiske økonomi lider, men det er bestemt ikke tilfældet. Der er opsving i Europa, og det er i vid udstrækning det europæiske opsving, som har haft sikret et økonomisk opsving herhjemme. Fra 2. til 3. kvartal steg beskæftigelsen i alle lande undtagen Litauen, Polen, Rumænien og Storbritannien. Bortset fra Litauen er beskæftigelsen dog steget over det seneste år i de fire lande. I Danmark lå beskæftigelsesfremgangen tæt på gennemsnittet for hele Europa, mens Estland, Malta og Kroatien gik forrest i jobskabelsen. Selv i nogle af de tidligere hårdt ramte lande skabes der faktisk arbejdspladser i øjeblikket. Over det seneste år er beskæftigelsen steget med 1,6% i Danmark hvilket er en smule under gennemsnittet for hele Europa i Grækenland er beskæftigelsen steget med 2%, og i Spanien er det blevet til en fremgang på 2,7%. Så når vi i Danmark til tider bliver lidt selvfokuserede og tror, at vi er de eneste med økonomisk fremgang, så er det værd at bide mærke i, at det går frem i hele Europa. Set over det seneste år er det kun i Litauen, at beskæftigelsen er faldet. Den stigende beskæftigelse i Europa er udtryk for, at det europæiske opsving er stærkt. Det er naturligvis godt for vores eksportmuligheder. Men det giver også udfordringer i relation til, at vi på arbejdsmarkedet i et stigende omfang er afhængige af udenlandsk arbejdskraft. Efterspørgslen efter medarbejdere stiger i hele Europa, hvilket gør rekruttering af udenlandsk arbejdskraft vanskeligere. Det kan dermed hæmme vækstmulighederne herhjemme. Udviklingen i beskæftigelsen, indeks 2005K1= EU28, sæsonkorrigeret EA19, sæsonkorrigeret Kilde: Eurostat samt egne beregninger DANSK ERHVERV 7

8 Overraskende stærkt europæisk opsving De økonomiske nøgletal for Europa er blevet stærkere og stærkere over de seneste måneder og så sent som her til formiddag fik vi PMI-tal for Euroområdet, som indikerer, at væksten i 4. kvartal bliver på 0,8% i forhold til 3. kvartal. Det svarer til en årsvækst på 3,2% - det er meget høj vækst. Den høje vækst har også trukket beskæftigelsen i Europa kraftigt op, og den sætter ny rekord dag for dag. De stadigt stærkere europæiske nøgletal er også blevet noteret i ECB, som her til eftermiddag har offentliggjort en ny økonomisk prognose. ECB forventer nu en vækst i år på 2,4% og 2,3% næste år i deres seneste prognose fra september ventede de kun en vækst på 2,2% i år og 1,8% næste år. Det er en meget markant oprevidering. Den stærkere vækst trækker også inflationsforventningerne en smule op, men der er trods udsigten til lidt højere inflation ikke grund til at forvente højere rente i Europa før tidligst i Man kan diskutere om det er hensigtsmæssigt med så lave renter, som der er i Europa pt, givet den flotte vækst, man kan i hvert fald godt være bekymret for, om det giver anledning til bobledannelse i de europæiske økonomier over de kommende år. Den høje vækst er naturligvis godt nyt for danske eksportører Europa er med bred margin vores vigtigste afsætningsmarked. Spørgsmålet er dog om vi kan følge med efterspørgslen. Det danske arbejdsmarked er allerede på nuværende tidspunkt meget stramt, og det er i stigende omfang svært for virksomhederne at finde de medarbejdere, de har behov for. Når man så samtidig har et stærkt europæisk opsving, så kan rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, som oftest er fra andre EU-lande, blive vanskeligere. Vi står dermed med et arbejdsmarked, som kan blive en meget reel hindring for væksten herhjemme, og vi får meget svært ved at følge med de høje vækstrater i Europa. Når det er sagt, så skal vi selvsagt være glade for den flotte europæiske vækst da der var europæisk krise, gjorde det som bekendt ondt på dansk økonomi. Fremgangen stiller blot krav til stram finanspolitik og reformer, som udvider arbejdsstyrken. DANSK ERHVERV 8

9 KONTAKT Henvendelser angående Dansk Erhvervs Nøgletalsnyt kan ske til cheføkonom Steen Bocian på eller tlf DANSK ERHVERV 9