NØGLETALSNYT Europæisk fremgang trækker dansk økonomi

Transkript

1 NØGLETALSNYT Europæisk fremgang trækker dansk økonomi AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN I den forgangne uge har vi fået en række indikatorer for væksten og udviklingen på arbejdsmarkedet. Generelt ser dansk erhvervsliv optimistisk på fremtiden. I januar var der godt nok et dyk i industritilliden, men dykket skyldtes specielle forhold i fødevareindustrien, og faldet er næppe udtryk for en generel tendens. Når det er sagt, så er blandt andet dollar- og pundfaldet over det seneste år en udfordring for mange danske virksomheder. I servicesektoren er optimisme noget mere udtalt, og da servicesektoren i dag fylder meget i dansk økonomi, så er det samlede billede, at danske virksomheder generelt ser lyst på fremtiden. Der er også fuld smæk på økonomien i resten af Europa. Vi fik i den forgangne uge tal for BNP-udviklingen i 4. kvartal sidste år. BNP steg med 0,6 pct. fra 3. til 4. kvartal i euroområdet. Dermed endte væksten sidste år på 2,5 pct. den højeste vækst på denne side af finanskrisen. Meget tyder på, at de flotte vækstrater kommer til at fortsætte her i Vi har fået PMI-tal for januar, som ligger på et niveau, som signalerer stærk europæisk vækst her i starten af det nye år. I den kommende uge får vi tal for udviklingen i eksporten frem til og med december sidste år. Eksporten var sidste år udfordret af udviklingen i blandt andet dollaren, pundet, svenske og norske kroner. Det bliver dermed interessant at få tal for årets sidste måned. Trods svag eksportudvikling gennem 2017, så blev betalingsbalanceoverskuddet dog endog meget stort sidste år. Vi får også tal for betalingsbalanceoverskuddet i december sidste år i den kommende uge. Bilsalget var meget svingende gennem 2017 som følge af politisk usikkerhed. Man endte dog med et politisk forlig, der sikrede lavere bilafgifter, hvilket stimulerer bilsalget. Der er derfor også grund til at forvente, at bilsalgstallene for januar vil vise, at der fortsat bliver solgt rigtigt mange biler i dansk økonomi. Næste uge byder også på tal for boligmarkedet, antallet af tvangsauktioner og antallet af konkurser, så der bliver nok at se til i den kommende uge. Generelt peger pilen fortsat op på boligmarkedet men der er lidt ekstra usikkerhed, da ændret regulering af boligmarked let kan få utilsigtede effekter. Regulering af boligmarkedet er ikke et præcisionsværktøj. Nøgletal Opsvinget fortsætter trods dyk i industritilliden i januar 2 Flot europæisk vækst i vi kunne ikke følge med. Højere renter i vente 3 Din formue er nu kroner - ikke så ringe endda 4 Faldende ledighed Arbejdsmarkedet er fortsat meget stramt 5 Fortsat fuld smæk på europæisk økonomi 6 Side

2 Opsvinget fortsætter trods dyk i industritilliden i januar Opsvinget fortsætter i Der er kommet konjunkturbarometre for dansk erhvervsliv, og generelt bevarede de danske virksomheder optimismen fra sidste år i januar i år, selvom industriens konjunkturbarometer dykkede overraskende kraftigt fra +3 i december sidste år til -3 i januar i år. Dykket i industriens konjunkturbarometer står dog i kontrast til en stigende optimisme i byggeri og detailhandel og en stort set uændret høj optimisme i servicesektoren. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at byggeriets konjunkturbarometer for første gang siden finanskrisen nåede op på nul. Byggekrisen er for længst lagt bag os, og byggeriets største udfordring i dag er risikoen for overophedning på arbejdsmarkedet. Det er en smule overraskende, at industritilliden dykker så kraftigt i januar. Væksten i den globale økonomi ser ud til at fortsat at være høj her i starten af Dertil kommer, at lave renter, svagt lempelig finanspolitik og stigende aktiekurser generelt danner et tæt på optimalt baggrundstæppe for vækst i afsætningen af danske virksomheders produkter og services. Faldet i industriens konjunkturbarometer skyldtes dog i vid udstrækning særlige forhold i fødevareindustrien, og kan derudover måske også hænge sammen med det seneste års dollarfald, som er med til at udfordre danske virksomheders konkurrenceevne. Uagtet faldet i industritilliden, så er det samlede billede af konjunkturbarometrene, at det går ganske fornuftigt i dansk økonomi, og at opsvinget ser ud til at fortsætte. Det betyder dog naturligvis ikke, at der ikke er udfordringer. Med fuld tryk på afsætningskedlerne retter fokus sig nu mod risikoen for store flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Allerede nu melder mange virksomheder om, at manglen på arbejdskraft er en produktionsbegrænsning. Med fortsat fuldt tryk på verdensøkonomien, så risikerer vi en decideret overophedning på arbejdsmarkedet. Der er derfor vigtigt, at vi via den økonomiske politik udvider produktionspotentialet i dansk økonomi. Det kan være via reformer, som styrker produktivitetsvæksten og udvider arbejdsstyrken. Optimisme i servicesektoren mere tvivl i industrien 20 Industri Serviceerhverv Kilde: Danmarks Statistik DANSK ERHVERV 2

3 Flot europæisk vækst i vi kunne ikke følge med. Højere renter i vente Vi har fået tal for væksten i Europa frem til og med 4. kvartal sidste år. Tallene viser, at europæisk økonomi sluttede 2017 af med maner. Væksten var i 4. kvartal på 0,6 pct. i forhold til 3. kvartal og målt over det seneste år er BNP dermed steget med 2,7 pct., hvis vi taler Euroområdet og 2,6 pct., hvis vi fokuserer på EU. Det europæiske opsving er dermed det stærkeste siden finanskrisen, hvilket selvsagt er godt for dansk økonomi, som i høj grad afhænger af den europæiske udvikling. Desværre må vi konstatere, at dansk økonomi ikke kunne følge med væksten i Europa sidste år. Sidste år blev væksten i dansk økonomi på i omegnen af 2,0 pct. fra hele året 2016 til hele året Til sammenligning var væksten i Euroområdet målt over hele året sidste år på 2,5 pct. Med andre ord er den danske vækst ikke bare lavere men en del lavere end den Europæiske. Når det er sagt, så skal vi naturligvis være glade for det europæiske opsving og det ser glædeligvis ud til at fortsætte i år. Den økonomiske fremgang har allerede sikret rekordhøj europæisk beskæftigelsen, men presset på særligt det nordeuropæiske arbejdsmarked kan forventes at stige over de kommende år, hvilket kan gøre det en stadig stigende udfordring at rekruttere medarbejdere fra vores nabolande til vores varme arbejdsmarked. Fremgangen i Europa betyder, at ECB kan forventes at sætte renten op næste år. Renteniveauet i Europa er ekstremt lavt og når vi nu ikke længere har krise, så er det naturligt at bevæge sig væk fra det lave renteniveau. Der er dog ikke grund til at forvente hastige renteforhøjelser i Europa, da centralbanken sandsynligvis vil gå meget langsomt til værks. Men renterne ser unægteligt ud til at skulle stige noget over de kommende år. Vi har svært ved at følge med væksten i nabolandene 3,5 EU28 EA19 Danmark 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2015K1 2015K2 2015K3 2015K4 2016K1 2016K2 2016K3 2016K4 2017K1 2017K2 2017K3 2017K4 Kilde: Eurostat Note: BNP væksten for 2017K4 i Danmark er egen forventning DANSK ERHVERV 3

4 Din formue er nu kroner - ikke så ringe endda Vi danskere har benyttet kriseårene til at øge vores privatøkonomiske opsparing ganske gevaldigt og resultatet er tydeligt. Inkluderer vi værdien af vores boliger, så havde vi danskere ved udgangen af 2016 i gennemsnit en nettoformue på kroner. Nettoformuen inkluderer både pensionsopsparingen, værdien af vores boliger og biler mens er fraregnet vores gæld. Vores nettoformue har aldrig nogensinde været større. Når vi danskere i gennemsnit har en nettoformue på 1,3 mio. kroner så har en familie på fire i gennemsnit altså en nettoformue på over 5 mio. kroner. Store dele af formuen er dog placeret i illikvide aktiver. Boligen står for halvdelen af vores nettoformue og selvom vi naturligvis kan sælge den, så skal vi trods alt have tag over hovedet. Den anden store formuekomponent er vores pensionsopsparinger, som jo for alle ikke-pensionister også er illikvid. Nettoformuen er steget med 17,9 pct. fra ultimo 2014 til ultimo En del af den stigende nettoformue skyldes stigende boligpriser men pensionsopsparingen er også steget betydeligt. Den betydelige nettoformue er med til at sikre, at vi i dansk økonomi har godt styr på de udfordringer, som aldringen af befolkningen giver. Dertil kommer, at vores finansielle modstandskraft generelt er god. Det er dog værd at huske, at hvis vi bliver ramt af finansielt uvejr a la hvad vi så i forbindelse med finanskrisen, så er den illikvide del af vores nettoformue ikke særligt godt bevendt. Trods den betydelige opsparing og den voksende nettoformue har mange virksomheder fortsat udfordringer med hensyn til at skaffe kapital. Det er på mange måder paradoksalt normalt ville man vente, at en så betydelig opsparing ville sikre rigelig kapital, men det danske skattesystem er med til at holde de indenlandske investeringer nede. Kapitalen svømmer derfor ud af landet i form af investeringer i udlandet. Investeringer i udlandet kan være meget udmærkede, men vi kunne godt ønske os, at vi i højere grad også fik glæde af den betydelige opsparing i dansk økonomi. Husholdningernes nettoformue sætter rekord (mia. kroner) Kilde: Danmarks Statistik DANSK ERHVERV 4

5 2012M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M11 NØGLETALSNYT UGE 5 FEBRUAR 2018 Faldende ledighed arbejdsmarkedet bliver gradvist strammere Danmarks Statistik offentliggjorde i den forgangne uge tal for udviklingen i ledigheden frem til og med december sidste år. Der var ifølge de seneste tal ledige i december. Sammenlignet med måneden før var der tale om et fald i ledigheden på personer. Ledigheden var generelt faldende hen over efterårsmånederne sidste år. Fra juli til december faldt ledigheden samlet set med personer. Målt over det seneste år har ledigheden imidlertid været stort set uændret, da ledigheden steg i starten af året. At ledigheden ved udgangen af 2017 ikke var lavere end ved udgangen af 2016 står i skærende kontrast til, at der i samme periode blev skabt over arbejdspladser. Baggrunden for den divergerende udvikling har været, at arbejdsstyrken er blevet udvidet betydeligt over det seneste år. Den stigende arbejdsstyrke er godt nyt for dansk økonomi da det er udtryk for et udvidet produktionspotentiale. Spørgsmålet er dog om udvidelsen af arbejdsstyrken også reelt afspejler et udvidet potentiale i dansk økonomi. En del af stigningen i arbejdsstyrken skyldes alene, at man har ændret opgørelsesmetode. Man tæller i dag integrationsydelsesmodtagere med i arbejdsløshedsstatistikken hvor de tidligere statistisk set blev opfattet som værende udenfor arbejdsmarkedet ledige svarer til en ledighed på 4,2 pct. af arbejdsstyrken. Det er lavt men var dog lavere i 2007/2008. Sammenligningspunktet 2007/2008 er dog ikke specielt godt, da der var tale om en klar økonomisk overophedning i den periode. Vi skal derfor ikke ønske os tilbage til den situation. Det er svært at sige, hvor langt ledigheden kan falde yderligere uden, at der igen bliver tale om en decideret overophedning. Men et forsigtigt bud er, at ledigheden næppe permanent med de nuværende strukturer kan ligge på under personer. Med en jobvækst på over personer om året er det oplagt at yderligere fremgang i beskæftigelsen derfor skal komme fra stigende arbejdsstyrke. Allerede gennemførte reformer vil bidrage til en sådan stigning men uden yderligere reformer, så er der grund til bekymring med hensyn til risikoen for eskalerende flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Det ville derfor være ønskværdigt, om man politisk kunne arbejde i retningen af yderligere reformer af dansk økonomi. Antal fuldtidsledige, sæsonkorrigeret Kilde: Danmarks Statistik DANSK ERHVERV 5

6 Fortsat fuld smæk på europæisk økonomi IHS-Markit har offentliggjort de såkaldte PMI-tal for Euroområdet. PMI-tallene giver os et helt opdateret indblik i de aktuelle konjunkturelle tendenser, og vi må konstatere, at alt tyder på, at det europæiske opsving kommer til at fortsætte i år. Sidste år var væksten i euroområdet på 2,5 pct., den højeste vækst siden finanskrisen, og vi kan sagtens få tilsvarende flotte væksttal her i Kigger vi på de endelige PMI tal for industrien i euroområdet i januar, så faldt indekset godt nok marginalt fra 60,6 i december sidste år til 59,6 i januar i år men niveauet er så højt, at det ikke blot signalerer fremgang, det signalerer meget stærk fremgang i den europæiske industri. Fremgangen skal ses i lyset af, at Europa efterhånden har lagt både finanskrise og statsgældskrise bag sig, og med fortsat helt ekstremt lave renter, så er forudsætningerne for fremgang i økonomien ualmindeligt gode. I den sammenhæng er det eksempelvis glædeligt at PMI for Grækenland ligger på det højeste niveau i over 10 år og Italien er også godt med, her ligger indekset på det højeste niveau i næsten 7 år. Man kunne godt have frygtet, at det seneste års styrkelse af euroen overfor dollar, pund, svenske kroner, norske kroner, schweizerfranc mv. ville have ramt industrien i Europa hårdere end tilfældet har været, men vi må glædeligt konstatere, at det ikke har været tilfældet. Den europæiske fremgang er naturligvis godt for dansk økonomi. De europæiske lande er med bred margin vores vigtigste samhandelspartnere. Vi kan måske få svært ved at følge med væksttempoet i Europa men alt tyder på, at opsvinget også kommer til at fortsætte i dansk økonomi. PMI indikatoren for den europæiske industri peger fortsat på høj vækst Kilde: Markit Economics DANSK ERHVERV 6

7 KONTAKT Henvendelser angående Dansk Erhvervs Nøgletalsnyt kan ske til cheføkonom Steen Bocian på eller tlf DANSK ERHVERV 7