ER HORMONSTOFFER EN TRUSSEL MOD VANDKVALITETEN?

Transkript

1 ER HORMONSTOFFER EN TRUSSEL MOD VANDKVALITETEN? Projektleder, ph.d. Margrethe Winther-Nielsen Afdelingen for miljørisikovurdering DHI Institut for Vand og Miljø, Hørsholm Ph.d. Lisette Bachmann Christensen Syddansk Universitet, Odense ATV MØDE FREMTIDENS VANDFORSYNING RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN HOTEL 21. maj 2003 Arrangeret i samarbejde med: Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) samt Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD)

2

3 RESUMÉ Gennemgang af den internationale viden om effekt og skæbne i vandmiljøet af østradiol, østriol, østron og ethinyløstradiol og de østrogenlignende stoffer alkylphenoler og bisphenol A har vist, at stofferne delvist fjernes fra vandfasen i kommunale renseanlæg via bionedbrydning og sorption til slampartikler. Koncentrationer i overfladevand af østrogener og alkylphenoler har i nogle tilfælde været tilstrækkeligt høje til at kunne forklare feminisering af hanfisk i vandløb. Bisphenol A er derimod generelt fundet i koncentrationer under den laveste effektkoncentration. Projektet omfattede ikke koncentrationer i grundvand og drikkevand, men det kan ikke udelukkes, at stoffer udbragt på jordarealer via slam kan nedvaskes til grundvand gennem sprækker i jordlaget. 1. INDLEDNING Interessen for hormoner og stoffer med hormonlignende effekter er vokset markant igennem de seneste årtier. Fundet af feminiserede hanfisk i engelske floder i 1978 satte skub i undersøgelserne af udløb fra renseanlæg og forsøg på at identificere de stoffer, der var årsag til de observerede effekter /1/. Det er efterfølgende blevet dokumenteret, at udløbsspildevand fra renseanlæg kan indeholde både naturlige hormoner og syntetisk fremstillede kemikalier i koncentrationer, der kan forstyrre kønsudviklingen hos bl.a. hanfisk. Der er ikke entydige beviser på, at hormonforstyrrende stoffer har medført effekter på mennesker ( De stigende forekomster af tekstikelkræft og misdannelser af kønsorganer samt den faldende sædkvalitet betyder dog, at stofferne er under mistanke for også at kunne have effekter på mennesker. I Danmark blev der i år 2000 observeret forandringer i kønsorganerne hos fisk i to ud af otte undersøgte vandløb i Århus Amt /2/. Dette førte til, at Miljøstyrelsen i 2002 igangsatte et projekt med det formål at sammenfatte den internationale viden om østrogeners og udvalgte østrogenlignede stoffers effekter og skæbne i vandmiljøet. Projektet blev udført af Lisette Christensen fra Syddansk Universitet i Odense samt Margrethe Winther-Nielsen og Christian Helweg fra DHI Institut for Vand og Miljø i Hørsholm. Resultatet af arbejdet er publiceret i rapporten "Feminisation of fish. The effect of estogenic compounds and their fate in sewage treatment plants and nature", Environmental Project No /3/, som kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside ( Endvidere er der publiceret en artikel i Dansk Kemi med fokus på stoffernes skæbne i kommunale renseanlæg og anvendelse af avancerede renseteknikker til fjernelse af stofferne /4/. De stoffer, der blev behandlet i Miljøstyrelsesprojektet, var de østrogenlignende stoffer alkylphenoler og bisphenol A, det syntetiske østrogen ethinyløstradiol og de naturlige østrogener østradiol, østriol og østron. De potentielle kilder, dvs. primært spildevandsrelaterede kilder til disse stoffer, deres skæbne ved udledning via renseanlæg samt de observerede koncentrationer i udløbsspildevand, slam og overfladevand er opsummeret i de følgende afsnit.

4 Miljøstyrelsesprojektet omfattede ikke en vurdering af stoffernes eventuelle udvaskning til grundvand. Det kan dog ikke udelukkes, at stofferne vil kunne transporteres til grundvand bl.a. via slam og gylle udbragt på jordarealer eller via husspildevand, der afledes til jorden og dermed påvirke kvaliteten af vort drikkevand. Ud over de nævnte stoffer er der en lang række andre stoffer, som enten er dokumenteret hormonforstyrrende i dyreforsøg, eller som er under mistanke for at være potentielt hormonforstyrrende. EU har udarbejdet en liste over 118 stoffer af denne type, som kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside. 2. KILDER TIL ØSTROGENE STOFFER I VANDMILJØET Østrogener De tre østrogener, østradiol, østriol og østron, er kvindelige kønshormoner, som produceres naturligt i mennesker og andre vertebrater. Østrogenerne produceres både af hun- og handyr. Produktionen og udskillelsen varierer igennem livet og er endvidere forskellige hos de to køn. Østradiol metoboliseres både reversibelt og irreversibelt. I den reversible proces omdannes østradiol til østron, mens østradiol omdannes til catecholøstrogener eller østriol i den irreversible metabolisme. Hovedparten af de producerede metabolitter konjugeres efterfølgende med sulfat eller glukuronider, hvorefter de udskilles i urinen. De udgør dermed en vigtig kilde til forekomsten af naturlige østrogener i det kommunale kloaksystem. En mindre del af kønshormonerne udskilles via fæces i form af ukonjugerede metabolitter. Østrogenproduktionen hos voksne mænd varierer med alderen, men variationerne er små i sammenligning med variationen hos kvinder. Kvinders østrogenproduktion og udskillelse varierer gennem menstruationscyklus og eventuel graviditet indtil menopausen. Ikke gravide kvinder i den fødedygtige alder udskiller i gennemsnit ca. 16 µg/dg i alt af de tre østrogener via urinen, mens den gennemsnitlige udskillelse for gravide kvinder er på ca µg/dg. Menstruerende kvinder udskiller dagligt i gennemsnit 3,5 µg østradiol, 4,8 µg østriol og 8,0 µg østron. Hormon- og østrogenterapeutiske præparater er andre kilder til østradiol, østriol og østron i spildevand. Af de mængder østradiol eller østron, som indtages oralt, udskilles således ca. 65% og ca. 15% via henholdsvis urin og fæces. Antikonceptionelle hormonmidler (svangerskabsforebyggende piller) indeholder ethinyløstradiol, som optræder i plasmaet kort efter indtagelse i form af sulfat-konjugater (80%). En væsentlig del (ca. 26%) af den indtagne mængde ethinylestradiol udskilles på konjugeret form. Den totale humane østrogenudskillelse i Danmark blev estimeret ved anvendelse af statistiske oplysninger om salget af østradiolpræparater i Danmark fra 2000 og 2002, udskillelsesmønsteret for østrogener samt demografiske data for Danmark fra De estimerede mængder er vist i tabel 1.

5 Tabel 1: Estimeret udskillelse af østrogener i Danmark g/døgn Naturlig udskillelse Udskillelse fra hormonterapi 1 Udskillelse fra svangerskabsforebyggende midler Total udskillelse Østradiol 23,3 36,8 60 Østron 53,1 46,4 100 Østriol ,7 395 Ethinyløstradiol 3,2 3,2 1: Kilde: IMS dabase over salg af hormonpræparater i Danmark for 2002 Der kan også være andre kilder til østrogener i miljøet udover de humant ekstreterede. Der eskreteres store mængder af østrogener i urin og fæces fra husdyrhold. Det er f.eks. estimeret, at drægtige køer dagligt ekskreterer ca. 37 mg østrogener. Alkylphenoler og bisphenol A Kommercielt tilgængelige alkylphenoler er generelt blandinger af alkylphenoler med forskellig grad af forgrening, men med samme antal C-atomer i alkylkæden. Alkylphenoler anvendes hovedsageligt i produktionen af alkylphenolethoxylater (APnEO), tris(nonylphenyl)fosfit og alkylphenol-formaldehydkondensationsresiner. Alkylphenoler (AP) kan imidlertid også anvendes som blødgøringsmidler i plastik. Alkylphenolethoxylater nedbrydes relativt let til alkylphenoler og er derfor vigtige kilder til alkylphenoler. Nonylphenol (NP) er den mest udbredte af de kommercielle alkylphenoler og udgør ca. 85% af alkylphenolmarkedet. De resterende 15% er antageligt octylphenol (OP). I Danmark vil nonylphenolethoxylater og nonylphenol kunne udledes fra formulering og anvendelse i bl.a. rengøringsprocesser. Udledningen til spildevand i Danmark er blevet estimeret på grundlag af EU's risikovurdering for nonylphenol i 1997 samt danske data for udledning i Den samlede udledning er estimeret til mellem 37 og 996 t/år. Hovedparten af bisphenol A anvendes som kemisk byggeblok i produktionen af polycarbonat og epoxyresiner. Forbruget hertil udgør henholdsvis 72% og 25% af det totale forbrug i EU (data fra ). Udledningen af bisphenol A til spildevand i Danmark er med nogen usikkerhed estimeret til 735 kg/år. 3. STOFFERNES SKÆBNE I RENSEANLÆG En betragtelig del af de undersøgelser, der er beskrevet i litteraturen om skæbnen af østrogener, alkylphenoler, moderstofferne af alkylphenoler samt af bisphenol A i kommunale renseanlæg, omfatter kun analyser af udløbsvand. Der er således kun få studier, som omfatter sammenhørende undersøgelse af indløb, udløb, slam og interne strømme i renseanlæg, hvilket er nødvendigt for en dybdegående vurdering af stoffernes skæbne i et renseanlæg. De mest omfattende undersøgelser er foretaget af nonylphenolethoxylater (NPnEO). Der er endvidere meget få undersøgelser af danske renseanlæg. En anden ulempe er, at de procedurer, der er anvendt ved prøvetagning, varierer fra undersøgelse til undersøgelse og

6 nogle gange endda inden for samme undersøgelse. Også de anvendte analysemetoder samt deres detektionsgrænser og grænser for kvantificering varierer. Alle disse forhold begrænser muligheden for en udtømmende evaluering af stoffernes skæbne i renseanlæg samt for at vurdere betydningen af forskellige renseanlægstyper. Østrogener Østrogenerne udskilles hovedsageligt i form af konjugater. Der er imidlertid kun meget få undersøgelser, som har inkluderet analyser af konjugerede østrogener. Laboratorieundersøgelser har vist, at glukuronerede konjugater af østradiol kan dekonjugeres relativt hurtigt i en suspension af aktivt slam. Det har været diskuteret, om disse inaktive konjugater dekonjugeres i renseanlægget og måske allerede i kloaksystemet med det resultat, at der frigives aktive østrogener til miljøet. En undersøgelse af ubehandlet spildevand samt udløbsvand fra renseanlæg i Tyskland, der omfattede analyse af både ukonjugerede og konjugerede østrogener (østradiol, østron og ethinyløstradiol) viste, at de konjugerede østrogener udgjorde op til 50% af den totale østrogenkoncentration på 25,5 ng østrogen/l. Den totale østrogenkoncentration i vandfasen blev reduceret gennem renseprocessen til en koncentration på ca. 9,3 ng/l. Andelen af konjugater var imidlertid stadig høj og havde en medianværdi på 6,3 ng/l. Den initiale nedbrydning af et glukuronid-konjugat i aktivt slam forløber sandsynligvis således, når der er ilt til stede: østradiol-glukuronid østradiol østron. Undersøgelse af prøver udtaget fra enten indløbet til eller udløbet fra den primære sedimentation samt fra udløbet af renseanlæg i Canada, Tyskland, Italien, Holland, Brasilien og Japan viser, at koncentrationerne af de respektive østrogener ligger inden for de samme intervaller. Fjernelsen af østradiol og østriol er generelt større end fjernelsen af østron og ethinyløstradiol. I de italienske renseanlæg blev fjernelsesgraden for de fire østrogener, dvs. den procentiske reduktion af stofkoncentrationen i renseanlæggets udløb i forhold til koncentrationen i indløbet, fundet at være: 61 ± 38% for østron, 87 ± 9% for østradiol, 96 ± 6% for østriol og 85 ± 14% for ethinyløstradiol. Det er ikke muligt at vurdere, hvor stor en andel af denne fjernelse, der skyldes biologisk nedbrydning. Resultater, der er opnået i laboratorietest, viser, at fjernelse af østrogener fra vandfasen i et renseanlæg kan ske dels ved bionedbrydning og dels via sorption til slampartikler. Endvidere er det fundet, at nedbrydningshastigheden af østradiol i aktivt slam er gange højere end for ethinyløstradiol under ens forsøgsomstændigheder. Alkylphenoler De alkylphenoler (AP), som forekommer i renseanlæg stammer hovedsageligt fra bionedbrydning af alkylphenolethoxylater (APnEO). Nedbrydningen af APnEO initieres ved sekventiel fraspaltning af ethoxylatenhederne. Under aerobe forhold er de resulterende produkter alkylphenol, mono- og diethoxylater samt de mere hydrofile carboxylater. Carboxyleringen kan ske i enderne af både alkyl- og ethoxylatkæden. Laboratorietests tyder på, at AP kan nedbrydes fuldstændigt under aerobe forhold. Under anaerobe forhold, som i en anaerob rådnetank på et renseanlæg, nedbrydes APnEO til mono-og diethoxylater samt slutproduktet AP. AP nedbrydes ikke yderligere i slam under anaerobe forhold, hvilket ofte resulterer i meget høje AP-koncentrationer i slam fra rådnetårne. Den høje koncentration af AP i denne type slam kan dog reduceres ved at introducere et efterbeluftningstrin. Mono- og diethoxylater

7 samt AP er hydrofobe stoffer, som også fjernes fra renseanlæggets vandfase via sorption til slampartikler. Undersøgelser af skæbnen af NPnEO og metabolitter inklusive mono- og dicarboxylater af NPnEO har vist procentiske fjernelser af den samlede mængde af nonylphenolforbindelser (NP-c) på 53% og 59% i traditionelle renseanlæg. Det vil sige anlæg bestående af primær sedimentation og en aktiv-slamproces efterfulgt af en sekundær sedimentation og anaerob udrådning af slammet. Undersøgelser af elleve renseanlæg i Schweiz viste, at ca. 20% af den tilledte mængde nonylphenolforbindelser endte i det udrådnede slam. Ca. 40% blev udledt til den akvatiske recipient via renseanlæggets udløbsvand. Der er ingen af de gennemgåede undersøgelser af APnEO's skæbne i renseanlæg, som har omfattet samtlige kendte metabolitter af APnEO, og det kan ikke udelukkes, at der findes flere endnu uidentificerede metabolitter. Den potentielle 'pool' af AP i udløbet fra renseanlæg kan derfor være betragteligt større end hidtil antaget. Bisphenol A Undersøgelser af bisphenol A's bionedbrydelighed tyder på, at stoffet nedbrydes let under aerobe forhold i et renseanlægs aktiv-slamproces. Det er derimod mere usandsynligt, at der sker en nedbrydning af bisphenol A under anaerobe og anoxiske forhold. Det kan endvidere forventes, at en del af den stofmængde, som ledes til renseanlægget, vil blive fjernet fra vandfasen via sorption til slampartikler. Undersøgelser af prøver udtaget fra ind- og udløb fra renseanlæg har vist fjernelsesgrader på 0-96% fra vandfasen. Koncentrationen i prøver af udrådnet slam blev målt til ng/g tørstof (TS). Betydningen af renseanlægstypen for fjernelsen af østrogener og østrogene stoffer Stoffernes skæbne i renseanlæg er ikke kun afhængig af stoffernes iboende egenskaber, dvs. fysisk-kemiske parametre og bionedbrydelighed. Stoffernes skæbne afhænger også af renseanlægstypen og driftsforholdene. Desværre er procesforholdene for de renseanlæg, der er undersøgt ofte mangelfuld beskrevet. For eksempel kan hydraulisk retentionstid (HRT), slamalder, temperatur, denitrifikation, nitrifikation og fosfatfjernelse alle have en vigtig betydning for anlæggets effektivitet vedrørende fjernelse af miljøfarlige stoffer. Generelt synes koncentrationerne af østrogener og alkylphenoliske stoffer (AP-c) at aftage med stigende opgradering af renseanlæggene til fjernelse af næringssalte og ved introduktion af andre tertiære processer som f.eks. tertiære laguner, mikrofiltrering, omvendt osmose og ultraviolet lys (UV-lys). Udløbskoncentrationer for østradiol på <0,1-0,32 ng/l blev f.eks. observeret i et californisk renseanlæg efter behandling med omvendt osmose. Danske undersøgelser af lav- og højteknologiske renseanlæg i Århus viste, at de laveste koncentrationer af både østrogener og AP-c (AP, AP1EO, AP2EO) generelt blev fundet i udløb fra højteknologiske anlæg. Det kan konkluderes, at lavteknologiske renseanlæg må forventes at give anledning til højere udløbskoncentrationer af østrogener og østrogenlignende stoffer end anlæg med høj teknologi. Dette vil ikke mindst være gældende for de anlæg med meget lav teknologi, der er placeret i det åbne land. Nivauer for stofkoncentrationer målt i prøver af spildevand og slam fra renseanlæg er vist tablel 2.

8 Tabel 2: Stof Niveauer for stofkoncentrationer målt i prøver af spildevand og slam fra renseanlæg i Europa, Japan, USA og Canada Målte koncentrationer Indløb Udløb Slam (ng/l) (ng/l) (ng/g tørstof) Østradiol 4,0-94 <0,1-88 Max 49 Østriol <0,1-42 Max 37 Østron <0,1-220 Max 17 Ethinyløstradiol <0,2-13 0, (µg/l) (µg/l) (µg/g tørstof) Nonylphenol <0,1-156 <0, , Σ nonylphenolforbindelser 10, ,2 1, Bisphenol A <0,1-37 0,0048 6,2 0, : Målt efter primær sedimentation 2: Ikke alle carboxylatforbindelser var inkluderet i analyserne 3: Omfatter ikke data fra kontrolanalyse af slam i henhold til den danske slambekendtgørelse 4. STOFFERNES SKÆBNE I DEN VANDIGE RECIPIENT Overfladevand Efter udledning af stofferne til en vandig recipient vil der ske en fortynding og en fordeling af stofferne mellen vandfase og sediment. Endvidere vil der kunne foregå en yderligere nedbrydning af stofferne. Østrogener Det syntetiske ethinyløstradiol er tilsyneladende mere persistent i overfladevand end de naturlige østrogener. Under ens forsøgsbetingelser blev der således fundet halveringstider på 1,2 og 17 dage for henholdsvis østradiol og ethinyløstradiol. Det er observeret, at østradiol omdannes til østron både under aerobe og anaerobe forhold. Nedbydeligheden af østradiol under aerobe forhold synes at være uafhængig af østrogenkoncentrationen for koncentrationer, der ligger i området fra 100 ng/l til 100 µg/l. Østron og ethinyløstradiol nedbrydes begge ved tilstedeværelse af ilt, mens nedbrydningen er ringe i sedimenter med lav iltningsgrad. Dette indikerer, at der kan være risiko for akkumulering af disse østrogener i sedimenter. Der er stor variation i de østrogenkoncentrationer, som er målt i overfladevand (tabel 2). Selvom der er målt enkelte høje koncentrationer er de generelt mindre end 5 ng/l for østradiol og østron samt mindre end 1 ng/l for ethinyløstradiol. For østriol foreligger der kunne ganske få data. Alkylphenoler og bisphenol A Alkylphenolerne nonylphenol og octylphenol er begge fundet at være nedbrydelige under aerobe forhold i flodvand. Halveringstider på mellem 7 og 50 dage blev f.eks. fundet i undersøgelser af bionedbrydeligheden af octylphenol i vand fra tre engelske floder. Der blev ikke

9 fundet signifikante forskelle i nedbrydningshastighederne for octylphenolkoncentrationer mellem 20 og 100 µg/l. Alkylphenoler har en meget større bindingsaffinitet til sedimentpartikler end østrogenerne og som følge heraf en større tendens til at akkumulere i sediment. Nedbrydningen af alkylphenoler i sediment er rapporteret som værende næsten ikke eksisterende under iltfri forhold. Bisphenol A vurderes at være let bionedbrydeligt i overfladevand under aerobe forhold. Undersøgelser har vist halveringstider på mellem 0,5 og 6 dage. I nogle tilfælde skete nedbrydningen imidlertid først efter en tilvænningsperiode. Ud fra bisphenol A s fysisk-kemiske egenskaber kan det forventes, at stoffet vil sorbere til sedimentpartikler i omtrent samme omfang som østrogenerne. Der er samtidig undersøgelser, der tyder på, at bisphenol A ikke er nedbrydeligt under anaerobe forhold. Disse forhold indikerer, at der er risiko for akkumulering af bisphenol A i ilfri sedimenter. De to væsentligste alkylphenoler mht. hormonlignende effekter er nonylphenol og octylphenol. Disse er generelt detekteret i koncentrationer under 10 µg/l i overfladevand, selvom der er et eksempel på en koncentration på over 600 µg/l. Bisphenol A er mindre hyppigt forekommende og er sjældent målt i koncentrationer over 1 µg/l i overfladevand. De fundne koncentrationsintervaller for stofferne i overfladevand er givet i tabel 2 sammen med de laveste koncentrationer, som er rapporteret at give anledning til en feminiserende effekt på hanfisk. Effekten kan enten være en dannelse af blommeprotein, som ellers normalt kun ses hos hunner eller udvikling af intersex og en række andre testikeleffekter. Tabel 3: Niveauer for stofkoncentrationer målt i overfladevand samt de laveste koncentrationer der har medført hormonforstyrrende effekter Stof Målte koncentrationer Laveste konc. for hormonforstyrrende effekt (ng/l) (ng/l) Østradiol <0,05 15,5 5 Østriol <0,1 3,4 Østron <0, Ethinyløstradiol <0,053 30,8 0,1 (µg/l) (µg/l) Nonylphenol 0, Bisphenol A 0, Sammenlignes koncentrationer i overfladevand med de laveste koncentrationer, der kan give hormonforstyrrelser, fremgår det, at koncentrationerne af østradiol, østron, ethinyløstradiol og nonyl/octylphenol i nogle tilfælde har været tilstrækkeligt høje til at kunne forklare feminisering af hanfisk i vandløb. Bisphenol A er derimod generelt blevet fundet i koncentrationer und er den laveste effektkoncentration for fremkaldelse af hormonforstyrrelse hos hanfisk.

10 Forekomst i grundvand og drikkevand Det er meget sparsomt, hvad der er beskrevet i den tilgængelige litteratur om forekomsten af hormonlignende stoffer i grundvand og drikkevand. Der er f.eks. blevet gennemført en undersøgelse af østrogeniciteten af rå- og drikkevand i England i 1998 /5/. Nogle af råvandsprøverne blev testet med bioassay for østrogenicitet, og både rå- og drikkevandsprøver (fra to lokaliteter) blev analyseret kemisk. Der blev observeret en svagt positiv respons i en bioassay for en enkelt ud af i alt fem testede råvandsprøver. Koncentrationen af østradiol, østron og ethinyløstradiol i råvandsprøverne var fra under detektionsgrænsen på 0,3 ng/l og op til 25 ng/l. Den høje værdi skyldes muligvis en kontaminering. Østrogenkoncentrationerne i drikkevandsprøverne lå under detektionsgrænsen. I drikkevandsprøverne blev der kun fundet koncentrationer over analysedetektionsgrænsen for et enkelt af de undersøgte østrogenlignende stoffer. Bis-ethylhexylphthalat blev således fundet i koncentrationer på 1,3 og 2,5 µg/l i de to drikkevandsprøver. I Danmark har vi mulighed for at anvende grundvand til næsten alt vores drikkevand. Risikoen for eksponering med hormonlignende stoffer via drikkevandet kan derfor forventes at være mindre i Danmark end i lande, hvor det er nødvendigt at anvende overfladevand som den væsentligste kilde til drikkevand. Alligevel kan det ikke fuldstændigt udelukkes, at østrogener, alkylphenoler, bisphenol A og andre stoffer med hormonlignende effekter vil kunne transporteres til grundvandet og dermed påvirke kvaliteten af vores drikkevand. Stofferne kan f.eks. findes i slam og gylle, der udbringes på jordarealer. Der er derfor en potentiel risiko for, at stofferne herfra kan nedvaskes gennem sprækker i jordlaget. 5. KONKLUSION Den pulje af østrogener, som når renseanlæggene stammer fra menneskets naturlige produktion af østrogener, fra hormon- og østrogenerstatningsterapi og fra indtagelse af svangerskabsforbyggende midler. Estimering af østrogenekskretionen fra mennesker i Danmark viste, at hovedparten af østrogenerne stammer fra den naturlige produktion, som bidrager med ca. 70% af den totale ekskretion af østrogener. Den totale frigivelse af nonylphenolethoxylater og bisphenol A til spildevand i Danmark blev estimeret til henholdsvis t/år og 735 kg/år. Der kan også være andre kilder til østrogener i vandmiljøet f.eks. ekskreteres store mængder af østrogener i urin og fæces fra husdyrhold. Dette er et område, som ikke hidtil har været i fokus. Typiske fjernelsesgrader for de fire østrogener fra renseanlæggenes vandfase er: 61 ± 38% for østron, 87 ± 9% for østradiol, 96 ±6 % for østriol og 85 ±14 % for ethinyløstradiol. For nonylforbindelser er fundet fjernelsesgrader på 53-59% og for bisphenol A på 0-96%. Fjernelsesgraden er generelt størst i højteknologiske anlæg. Der mangle imidlertid data fra højkvalitetesundersøgelser for at kunne foretage tilbundsgående vurderinger af renseanlægstypens betyd ning. De vurderede stoffer bindes til slampartikler, og det kan ikke udelukkes, at de vil kunne nedvaskes til grundvand via slam udbragt på jordarealer.

11 Koncentrationerne af både østrogener og nonylphenol i overfladevand har i nogle tilfælde været af en størrelse, der kan give anledning til hormonforstyrrende effekter i hanfisk. Bisphenol A er derimod generelt fundet i koncentrationer under den laveste effektkoncentration for hormonforstyrrelser hos hanfisk. 6. LITTERATUR /1/ Montagnani, D.B., J. Puddefoot, T.J.A. Davie and G.P. Vinson (1996). Environmentally Persistent Oestrogen-like Substances in UK River Systems. Wat. and Env. Management (J. CIWEM). 10(6): /2/ Christensen, L.B. og T. Plesner (2001). Intersex og andre effekter på reproduktionssystement i skalle og bækørred - relationer til østrogener og østrogenlignende stoffer. Århus Amt, Natur- og Miljøkontoret. /3/ Christensen, L.B., M. Winther-Nielsen and C. Helweg (2002). Feminisation of fish - The effect of estrogenic compounds and their fate in sewage treatment plants and nature. Environmental Project No Danish EPA. /4/ Winther-Nielsen, M. og D. Helweg (2003). Østrogener og østrogenlignende stoffer i renseanlæg. Dansk Kemi 84(3): /5/ Fawell, J.K., D. Sheahan, H.A. James, M. Hurst and S. Scott (2001). Oestrogens and oestrogenic actvity in raw and treated water in Severn Trent Water. Wat. Res. 35(5): Note: Ovenstående litteraturliste omfatter ikke den del af originallitteraturen, som er citeret i Environmental Project No. 729 (3). Der henvises derfor til dette projekt for en uddybende litteraturliste.

12