Nogle begreber/termer til analyse af rytmisk musik
|
|
- Oscar Thøgersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 JJ: Analyse af rytmisk musik s 1 Nogle begreber/termer til analyse af rytmisk musik Hook Hook er det, der skal få lytteren»på krogen«, noget der går lige ind og sætter sig på hjernen Ofte er det en del af omkvædet (»She loves you yeah yeah yeah«eller en simpel, kort melodi, et riff Hooket kommer ofte i starten af nummeret og fungerer som nummerets»signatur«, det er noget markant, som man genkender nummeret på og får én til at kaste sig ud på dansegulvet Riff Riff er en kort, kontant melodisk figur med energisk rytme, ofte i guitar eller blæsere Meget heavymusik er bygget op over guitarriff, der kører bag sangeren Ofte bruger man et riff som hook Riffet fra Black Sabbath: Iron Man Gimmick Gimmick er en sjov, overraskende ting, der får lytteren til at undre eller more sig, som når The Beatles ryster deres lange hår mens de sunger et højt»uhh«i»she Loves You«, Michael Jacksons falset-»ih«, eller det kan være en underlig lyd, støj, lydkollage, råb, lydeffekter nærmest som på en film Groove/beat, ostinater Et groove (eller beat) er det rytmegruppen spiller Rytmegruppen består typisk af trommer, bas, guitar og evt keyboard Instrumenterne spiller ofte små, korte figurer (ofte riffs), der stædigt gentages i ring, det hedder ostinater (ostinato betyder stædig) Forskellige stilarter har deres groove: rock har sit groove, reggae har sit, disco, jazz, pop, r&b, hip-hop etc har hver deres groove som resultat af de ostinater, de enkelte instrumenter spiller Groove, resultatet af flere gentagne mønstre, af ostinater Break Break er når groovet brydes, og sangeren eller et instrument fortsætter i et»solospot«, eller at alle laver markeringer (fx percussionbreak) Call & response Call and response er for eksempel når en forsanger svares af fx et kor eller instrumenter i en dialog eller duel Der kan også være call and response mellem instrumentgrupper, fx mellem guitar og blæsere Spørgsmål og svar kan være nogenlunde ens: ekko, imitation Hvis svaret er improviseret, kaldes det et fill hvis fx en guitar fylder i de huller, hvor sangeren ikke synger
2 JJ: Analyse af rytmisk musik s 2 Analyse af rytmisk musik et forslag til fremgangsmåde, nogle noter, et opkog af Anders Aare mfl:»rockmusik i Tid og Rum«se også musikipediadk/stikord-til-musikanalyse Ved eksamen og større skriftlig opgave: gør formålet med at analysere nummeret klart Formålet kan fx være at beskrive hvad der er det karakteristiske, hvad der er det interessante, hvilke rødder musikken bygger på, hvad de unge vil med deres musik og hvilke musikalske virkemidler de bruger for at opnå det I en analyse kan man starte med de store linjer, og derefter zoome mere og mere ind på detaljerne Det kan gøres i disse trin: 1) Hvilke instrumenter er der i nummeret? Fx trommer, bas, guitar, sang, kor, melodica 2) Hvilken form har nummeret? Rækkefølgen af fx vers og omkvæd 3) Hvad sker der nærmere i instrumenterne i de enkelte afsnit (roller, arrangement)? Fx hook, break, gimmick (3a b-niveau: tonalitet og harmonik) 4) Sound, klang Er det live-lyd eller et lydlandskab designet af producere? 5) Sammenfatning af ovenstående og fortolkning: Hvordan er de forskellige afsnits karakter, er der kontraster mellem de forskellige afsnit Hvordan er udtrykket i nummeret, hvordan passer musik og tekst sammen? Kan man relatere til en historiske og kulturelle ramme (punk, reggae, ungdomsoprør)? 1 Instrumenter I et nummer er der som regel en rytmegruppe, fx Klassisk rockbesætning: trommer, bas, rytmeguitar og/ eller keyboard Powertrio med trommer, bas og guitar som Cream eller Dizzy Mizz Lizzy Wall of sound, hvis der er stort orkester som fx symfoniorkester med alle de klassiske instrumenter I forgrunden er der tit en forsanger (evt flere) eller en instrumentalist Derudover kan der være et kor, en blæsergruppe, en strygergruppe eller en leadguitarist, der kommenterer/ supplerer forsangeren Se jakobmjensendk/musikkurser -> Musikhistorie ->»Oversigt over musikinstrumenter«eller på Lectio Eller Wikipedia: Musical Instruments Melodilag: forsanger, blæsere, leadguitar, kor Riffs, hook, gimmick, call and response { Akkompagnement, groove Tre lag: trommer, bas og akkordinstrumenter: rytmeguitar/tangentinstru menter Evt strygere, blæsere, kor mm Klokkespil, melodica: så er det indie Folk/country: banjo, mandolin, violin { 2 Form Her skal vi se på tre udbredte formtyper, rock-pop-form, strofisk form og AABA-form (Udvidet) rock-pop-form Et nummer består ofte af forskellige afsnit, forskellige formled En udbredt opbygning er (udvidet) rock/pop-form, der indeholder to eller flere af følgende formled (RMTR s 41) antallet af led og rækkefølgen kan variere på forskellig vis: De to hovedformled er vers og omkvæd I verset fortælles nummerets»historie«af en leadvokalist eller eventuelt en lead-instrumentalist Et omkvæd fungerer som en slags konklusion eller pointe i forhold til versets historie Det vil typisk være enkelt og iørefaldende, og alle er med, så der er mere gang i omkvædet Det er her, man ofte får lyst til at synge med på omkvædets hookline
3 I udvidet pop/rock-form er der et kontraststykke (på engelsk: bridge) Det kommer oftest når man har haft vers og omkvæd to gange, og det så vil være opfriskende med noget nyt Eksempel: Aretha Franklin:»Respect«, Saybia:»The day after tomorrow«, de fleste nyere popnumre En illustration: Intro Vers Omkvæd JJ: Analyse af rytmisk musik s 3 Kontraststykke Omkvæd Vers Omkvæd Omkvæd Andre dele: Forspil/intro/hook er en indledning eller et første sanseindtryk, som så at sige»sætter scenen«ofte fanger man lytterens opmærksomhed med et hook Hook er et karakteristisk element, der skal få lytteren»på krogen«, og det man husker nummeret på Det er ofte en lille melodi der går lige ind og sætter sig på hjernen, fx et riff (en kort, markant melodi) som i Deep Purple:»Smoke on the water«det karakteristiske element kan også være en rytme, det kan være en trommerytme med en bestemt lyd, fx i Billie Jean Hooket ligger ofte i starten af nummeret for at får én til at kaste sig ud på dansegulvet når man hører det Mellemspil findes ofte mellem omkvæd og det følgende vers Den væsentligste funktion er et brud, en slags pause i den musikalske eller tekstlige fortælling hvorefter en tilbagevenden til vers og/eller omkvæd opleves med fornyet interesse Eksempel: Red Hot Chili Peppers:»Around the World«Outro: efter et par omkvæd til sidst hvor man har været oppe og ringe, skal man ned på jordene igen til sidst, det sker ofte en lille afslutning, hvor der ikke er så mange instrumenter med I mange rocknumre består outroen af en gradvis fade-out af et omkvæd, en solo eller et ad-lib-stykke Eks: Saybia:»The day after Tomorrow«Prechorus: I nogle sange er sidste del af verset et prechorus (også kaldet bro, bridge, lift, link) Her bygges op til omkvædet Eksempler: Oasis: Don t Look Back in Anger, Michael Jackson:»Billie Jean«, Sade:»Smooth Operator«Teksten i pre-chorus er ofte den samme hver gang stykket kommer Ad lib-stykke: ofte et par takter, der kører i ring, hvor solisten kan improvisere så længe han/hun har lyst Ofte kommer stykket som outro Eksempler: Aretha Franklin:»Respect«og mange andre soulnumre Breakafsnit: ofte er der et mindre break før fx vers eller omkvæd for at markere overgangene, men der kan også være break i et helt formled for sig selv, fx i breaket i Aretha Franklins Respect Strofisk form blues mm En anden hyppig form især i ældre musik er strofisk form, hvor samme rundgang gentages, som fx i blues I Kor Kor Kor Kor Kor blues hedder rundgangen (tit på 12 takter) et kor Eksempler: Booker T & The MG s:»green Onions«, Louis Jordan: Caldonia, Lucille med Little Richard og de fleste rock n rollnumre, Nina Simone:»Feeling Good«AABA-form Sang Solo Sang I AABA-formen er der to forskellige stykker, A og B, som hører sammen i en Intro A A B A A A B A A A B A Outro AABA-enhed A-stykket er hovedstykket, B-stykket fungerer som kontraststykke og kaldes nogle gange for bro Nogle (især lidt ældre) rock/popnumre som fx The Beatles»A Hard Day s Night«og»When I Saw Her Standing There«er i denne form, og mange jazz-numre, fx Georgia Ofte er der en eller to tekstlinjer, der fungerer som omkvædslinjer; det kaldes refrain, når omkvædet ikke er et selvstændigt stykke 3 Arrangement, roller: ostinater, riff, call & response m m Her zoomer man ind på de enkelte afsnit i et nummer og fortæller i detaljer, hvad de forskellige instrumenter laver I et nummer lægger rytmegruppen (fx trommer, bas, rytmeguitar og keyboard) en bund, et akkompagnement, mens forsangeren, kor, blæsergruppe, sologuitar mm udgør melodien, forgrunden, toppen af kagen
4 JJ: Analyse af rytmisk musik s 4 Toppen af kagen: Melodi/forgrund { Riff: i meget rockmusik vil et riff, en kort, Melodilag: forsanger, kontant melodistump med masser af energi blæsere, riffs, call and og rytme, komme i forgrunden på et eller response, hook, andet tidspunkt, fx guitarriffet i»silvergimmick flame«hook: tit er det en melodi, fx omkvædet, der er det der får lytteren»på krogen«vokalen, melodien Der vil ofte være en Akkompagnement: struktur i melodien: fraser (sætninger) der Ostinater i trommer, gentages Ofte vil en frase have bueform: bas, guitar mm starter dybt, bevæger sig opad og derefter Resultat: Groove, fx: nedad En anden type er centraltonemelodi, Tekno: Beatmarkeringer hvor man synger rundt om én tone Meget Reggae: Modrytmer brugt i soul, fx James Brown (mellem taktslagene) Syngemåden kan man prøve at beskrive Jazz: Komplimentær med ord som blød, hård, råbende, poppet, (indviklet) melodisk, snakkende, rap etc Andenstemme, Kor, blæsere mm Der er ofte kor, en blæsersektion eller andre instrumenter på et nummer, der ind imellem forholder sig til melodien på forskellige leder: Medstemme Det er meget almindeligt, at der synges en medstemme på melodien: en der synger med på melodien med samme rytme og tekst, men på andre toner, så der dannes en akkord, fx overstemmen i omkvædet i Englishman in New York eller The Day After Tomorrow Call and response Call and response er, når sangere/instrumenter svarer hinanden Det kan være et kor der svarer forsangeren, nogle blæsere der udfylder huller i melodien med et riff eller en guitar der improviserer et fill Fx»California Dreaming«Modstemme Hvis der er en selvstændig melodi i modspil med hovedmelodien, er det en modstemme, fx sidste omkvæd af»the Day After Tomorrow«, hvor et kor har modstemme til omkvædsmelodien, eller i kontraststykket af samme nummer Flydekor/stemme Kor, blæsere, strygere, keyboard kan også bruges til flydekor, akkorder i lange toner Er måske i et mellemlag mellem baggrund og forgrund Gimmick: gimmick betegner et trik man bruger til at tiltrække sig opmærksomhed, i musik gør man det ved at lægge et sjovt eller pudsigt element ind i et nummer, fx claves-slagene i omkvædet i Red Hot Chili Peppers:»Around the World«{ Akkompagnementet, baggrunden, beat, groove Som akkompagnement til en solist spiller rytme- Billie Jean gruppen et groove, for det meste sammensat af Michael Jackson:»Billie Jean«Ostinater, riffs: Q G Qm F Q F Qm G Qm F Q kortere figurer, der gentages: ostinater Strygere F m! Q Q Q \\ E E! Ostinater: Instrumenterne i et akkompagnement & spiller ofte ostinater: figurer, mønstre, som kører i Q Q ring (som kartoffeltryk) Der er som regel tre Bas grundlæggende lag: % Q Q Q \\ 1) Trommer (+ evt andet slagtøj) 2) 3) Bas der fx spiller grundtoner eller riffs Akkordinstrumenter som guitar og keyboard Spiller typisk akkorder i en rytme (rytmeguitar) eller riffs Trommer ( \\ ## (forrige takt gentages) Groove: Resultatet af rytmegruppens anstrengelser er et beat, et groove Groove er i høj grad med til at give en stilart dens kendetegn: tekno har sit damphammergroove, thrash lyder som et fabriksanlæg (heraf navnet), reggae har sit tilbagelænede groove hvor slagene mellem taktslagene betones, jazz har sit swingende groove med en walkingbas I et funky groove fungerer alle instrumenter nærmest som rytmeinstrumenter, som guitarene i»get Down on It«
5 JJ: Analyse af rytmisk musik s 5 4 Sound/lyddesign Fra»Live«i studiet til Soundscape Lyden af de forskellige stilarter er ret forskellig, fx er lyden i heavy meget forskellig fra pop, der er forskellig fra r&b, der er forskellig fra hip-hop-lyden I»gamle«dage var det almindeligt med en mere naturlig lyd: et band gik i studiet og indspillede et nummer nogenlunde som det lød, når de spillede det live Nutildags er det produceren, der med heftig brug af studieteknik/computere meget bestemmer et nummers lydlandskab, soundscape Udviklingen kan cirka illustreres sådan: LIVE-LYD Naturlig lyd, unplugged Forvrænget guitar, effekter Rock Synthesizere Tekno, elektronica Alternative, kunstige, samplede instrumentlyde -> > SOUNDSCAPE R&B, hip-hop, støjrock Meget hurtigt fortalt indspillede man i 1950 erne»live«i studiet, man tilstræbte en naturlig lyd, som regel tilsatte man lidt rumklang, så det ikke lød som om man spillede i et kosteskab I 1960 erne begyndte man at bruge flere effekter på lyden, især i den psykedeliske musik forsøgte man at få psykedeliske, bevidsthedsudvidende klange frem med effekter som wah-wah og ved fx at køre sang eller guitar ud gennem en roterende højttaler (Leslie), eller spille ting baglæns eller hurtigere/langsomt eller på anden måde manipuleret Det høres hos fx The Beatles (»Tomorrow Never Knows«) og Jimi Hendrix En anden tendens i 1960 erne var Wall of Sound, stor og fyldig lyd med mange instrumenter som i Ike & Tina Turners»River Deep Mountain High«I erne begyndte synthesizere at få større betydning, det gav nye elektroniske lydlandskaber (tekno) Nutildags er det i nogle stilarter ofte produceren, der designer et»soundscape«med brug fra blandt andet computere, hvor man kan designe virtuelle instrumenter Ofte kan man genkende en kunstner/producer på et nummers lyd, Björk har fx sit electronicaprægede lydunivers Miks, soundpanorama, lyddesign Man kan illustrere et lydbillede med en tredimensional scene, hvor elementer kan ligge til venstre/højre (panorering), være tæt på eller langt væk (dybde) eller lyst/mørkt (lagdeling) I nogle stilarter, fx reggae/dancehall vil man fremhæve bassen og stortrommen, så der kan være ting der er specielt i mikset Normalt vil man producere et nummer, så det lyder naturligt, men man også lægge ting på en speciel måde som en gimmick Følgende tegning er en illustration af et miks: Støj Top$(lyst,$ diskant,$ treble) Venstre Forsanger Panorering Hihat Højre En)lille)gimmick Lagdeling,$ Frekvens Bund$ (mørkt,bas) Korsangere Guitar Stortromme Lilletromme Bas Svagere,$mere$ rumklang,$ længere$væk Dybde,$ Afstand,$»rumklang«Kra=igt,$mindre$rum> klang,$i$forgrunden Her arbejdes med tre dimensioner: 1) Bredde: Panorering: elementer kan placeres i midten eller et sted til venstre/højre Op til ca 1960 optog man for det meste i mono, men derefter i stereo, således at man kan placere instrumenter mellem højre og venstre i stereobilledet Et element som ikke må overdøve forsangeren, fx en korstemme eller en gimmick, kan være forholdsvis svag, men hvis den lægges ude i siden af et miks vil den alligevel blive bemærket Ved at
6 JJ: Analyse af rytmisk musik s 6 ændre panorering undervejs kan man få et instrument til at bevæge sig fra side til side, som fx i Jimi Hendrix»Crosstown Traffic«, hvor det kan illustrere hvordan trafikken suser forbi, altså som en gimmick Ved surroundsound (som man har i biografer) kan lyde placeres alle steder rundt om lytteren 2 Højde: Frekvens, lagdeling (bas/mellemtone/diskant): nogle instrumenter, fx bas og stortromme, hører naturligt til i bunden, mens bækner giver høje frekvenser Man vil normal lave et miks, så der ikke ligger for mange instrumenter i samme leje og mudrer Man kan fx bruge EQ som effekt, så det fx lyder som om lyden kommer gennem en telefon, som fx i Creedence Clearwater Revivals»Suzie Q«3 Dybde: afstand, rumklang: Instrumenter kan ligge tæt på eller langt væk i mikset, det styres primært af lydstyrke og rumklang Som regel putter man rumklang på for at det lyder naturligt, det kan også bruges som effekt og gimmick, fx i The O Jays»For the Love of Money«eller tamburinen i»smuk og Dejlig«Man kan producere nummeret så det lyder som om der bliver spillet i en kæmpehal eller i en garage Se»Rockmusik i tid og rum«kapitel 6 5: Udtryksfelt: pointen i analysen, tekst, fortolking, hvad er det kunstneren vil udtrykke med nummeret? Målet med en analyse er at finde ud af, hvad der er det interessante, det karakteristiske for netop det nummer man analyserer hvad er pointen? Tekst og musik, udtryksfelt: hvad handler teskten om, hvad beskrives der? Er der nogle konflikter? Er der nogle musikalske virkemidler der understøtter teksten, som fx kontrast mellem vers og omkvæd? Hvad er det de unge vil sige med deres musik? Når man skal opssumere et nummer kan man sammenligne det med et hus, hvor de enkelte rum er nummerets forskellige afsnit: - Tilstand Hvordan er de enkelte rum? Hvilken stemning er der i de enkelte formled? Er vi i et pænt og nydeligt rum, er der uhyggeligt, er det chill eller får man stress? Og hvad er det for musikalske virkemidler der gør det (fx de enkelte ostinater, riffs, gimmick) - Bevægelse Hvordan er det at gå fra et rum/afsnit til et andet? Er der store kontraster? Hvad er det der gør det (fx forskellige grooves i de forskellige afsnit)? Musikkens forhold til historien, kulturen, perspektivering: musik eksisterer i en historisk og kulturel sammenhæng, fx den sorte musik og borgerrettighedsbevægelsen i 1960 erne, psykedelisk musik og ungdomsoprøret, punk-, hip-hop- eller rastakulturen (reggae), jeg-dyrkelse, idoldyrkelse eller musikindustrien) Indplacering i musikhistorien (musikkens rødder, fx inspiration fra pop og heavy, klassisk musik eller afrikansk musik)
7 Groove beatmarkeringer/modrytme, aktivitetsniveau og komplimentærrytmik Aktivitetsniveau sker der meget eller lidt? Beatmarkeringer/modrytme spilles der på beatmarkeringer eller modrytmer (på de betonede slag eller mellem)? Og hvad betyder det for groovet? Komplimentærrytmik har instrumenter forskellige underinddelinger, eller spiller de på samme slag? Og hvad betyder det for groovet? Bob Marley and the Wailers: Natural Mystic ostinater: Guitar (Bob) & \ $ D! Ö Bas + guitar 1 % \ $ D E ) Trommer ( ) E D! E $ Ö! â $ ( \ $ D0 0 $ Queen:»Another One Bites the Dust«Groove baseret på riff i bas (og guitar), trommerne har sit rytmeostinat: Bas (og guitar) % ) \ \ Hihat ( \ E 1 $ $ 0 0 $ D D E #! JJ: Analyse af rytmisk musik s 7 D E ( $ ) # # $ Lilletromme ( \ E Stortromme ( \ E $ # $ # # # $ Anslagsskema, Natural Mystic: % ) E #! Takt/instrument 1 og Guitar (Bob) Bas + guitar 1 Hihat () Lilletromme Stortromme I alt: Antal anslag/aktivitetsnivea u () Q # F Q Der er lavt aktivitetsniveau, der sker ikke meget Der er modrytme: guitaren på 2 og 4, der sker intet på 1-slaget, der sker en masse på treslaget Der er komplimentærrytmik (»call and response«) mellem guitarens off-slag og trommens 3-slag Konklusion: det er reggae Anslagsskema, Another One Bites the Dust: Takt/instrument 1 og Bas/guitar Hihat Lilletromme Stortromme I alt: Antal anslag/aktivitets niveau»normalt«middelt aktivitetsniveau Her er der i højere grad tale om beatmarkeringer: bas, stortromme og guitar ligger mest på de tunge taktslag, der sker ikke noget på off-slagene, især i første takt Lilletromme giver en modrytme, så der er komplimentaritet (»call and response«) mellem bas/stortromme og lilletromme (hvilket er meget normalt i rock)
8 JJ: Analyse af rytmisk musik s 8 Skabeloner Soundbox Top$(lyst,$ diskant,$ treble) Venstre Panorering Højre Lagdeling,$ Frekvens Bund$ (mørkt,bas) Svagere,$mere$ rumklang,$ længere$væk Dybde,$ Afstand,$»rumklang«Kra=igt,$mindre$rum> klang,$i$forgrunden Grooveanslagskema Takt/instrument 1 og I alt: Antal anslag/aktivitetsniveau Aktivitetsniveau sker der meget eller lidt? Beatmarkeringer spilles der på beatmarkeringer eller modrytmer (på de betonede slag eller mellem)? Og hvad betyder det for groovet? Komplimentærrytmik har instrumenter forskellige underinddelinger, eller spiller de på samme slag? Og hvad betyder det for groovet?
9 Ordliste A Capella: kun sang, uden instrumenter Ad lib: et afsnit, hvor man bliver ved så længe man har lyst (ad libitum: som man har lyst) Meget brugt i gospelmusik Break: når groovet brydes En solist kan fortsætte, alle kan lave markeringer mm i breaket Bro (bridge): kontrasterende formled mellem to andre led, fx B et i AABA-form, prechoruset i Billie Jean/Bad, B-stykket i funk (hvor A-stykket oftest bliver spillet i meget lang tid) Call & response: spørgsmål og svar mellem fx forsanger og kor eller andre instrumenter Crescendo: kraftigere og kraftigere Det modsatte er decrescendo Forkortes Cres, Noteres Decrescendo: svagere og svagere Det modsatte er crescendo Noteres Figur: musikalsk byggeklods, en forholdsvis lille enhed (»ord«), fx en trommerytme, et ostinat, lille melodi Fill: et improviseret svar eller udfyldning i solistens huller fra fx en blæser eller guitar Frase: melodisk sætning, fx en linje af en sang (som kan være sammensat af mindre figurer) Fx»Lille Peter Edderkop«, der er sammensat af fire fraser (hvoraf de fleste er sat sammen af to motiver) Frasering: den måde man former en musikalsk sætning Ofte brugt når man mener melisme Funky: når instrumenterne spiller meget rytmisk, nærmest som rytmeinstrumenter, og ofte betoner de ubetonede slag, så musikken nærmest bliver lidt kantet James Brown er kendt for sin funk Gimmick: noget opsigtsvækkende, pudsigt, fx en lydeffekt (fx ulvehyl i Michael Jacksons»Thriller«), instrumenter der spilles baglæns, alt muligt spas og sjov Groove: det rytmiske væv, som rytmegruppen spiller Jazz, reggae, funk etc har hver deres groove Harmony: engelsk for når man synger medstemme, homofont kor Homofoni: flerstemmighed, hvor stemmerne følges ad i samme rytme (homos = ensartet), men i akkorder Den mest almindelige måde at lave kor på Hook: det, der skal få lytteren»på krogen«, noget der går lige ind og sætter sig på hjernen Koloratur: Virtuos udsmykning af vokalmusik gennem hurtige løb, vovede spring, triller og andre ornamenter Kontrapunkt: modstemme, en anden melodi der leverer modspil til en hovedmelodi Kontraststykke: formled som typisk kommer efter andet omkvæd og er i kontrast til resten af nummeret Medstemme: når en stemme følger melodien, som i homofont kor (»Englishman «) Melisme: en tekststavelse fordelt over flere toner, meget brugt i opera og soul/gospelmusik (hvor det tit kaldes frasering) Modstemme: en selvstændig melodi i forhold til melodien, herunder også call and response Motiv: mindste melodiske byggeklods, fx første halvdel af første frase i»lille Peter Edderkop«Ostinat: en melodi, figur (fx et riff), rytme etc der kører i ring (ostinato betyder stædig på italiensk) Polyfoni: flere samtidige, selvstændige melodier, som fx i en kanon Pre-chorus: også kaldet lift, formled som leder fra vers op til omkvæd Fx Oasis: Don t Look Back in Anger Ritardando: langsommere og langsommere Rubato: fri rytme, uden tempo Riff: en kort, kontant melodisk figur med en energisk rytme, ofte i guitar eller blæsere Deep Purple:»Smoke on the water«saxofon: blæserinstrument af messing med et bladmundstykke som en klarinet Findes i mange størrelser, sopransax er lige, altsax har kun et mindre knæk ved mundstykket, tenorsax har et sving Sekvens: melodifigur, der gentages, men flyttet i tonehøjde Fx»Lille Peter Edderkop«Sound: Lydbilledet, der kan være præget af fx effekter (wah-wah-pedal, rumklang), indspilningsmåden (live eller elektroniske instrumenter, kunstigt frembragte lyde) Strofisk form: form, hvor et stykke gentages, som fx i en blues eller en vise med mange vers Tamburin: håndtromme der består af en rund ramme med bjælder, med eller uden skind Tema: Musikals idé, melodi, fx hoved- og sidetema i Beethovens femte symfoni Vibrafon: Slagtøjsinstrument med metallameller lagt ud som et klaver (Tilsvarende instrument med trælameller er en xylofon eller en marimba) Vibrato: svingning i tonehøjde, fx ved at ryste fingeren på en guitars gribebrædt Unisont: enstemmigt, alle synger/spiller samme melodi JJ: Analyse af rytmisk musik s 9
10 Lydeffekter Chorus: lyden fordobles med kort, variabel forsinkelse (delay), hvilket betyder at lyden fordobles lidt ude af stemning, det lyder som om der er flere der spiller/synger (et»kor«) Eks: Red Hot Chili Peppers:»This Is The Place«, Metallica:»Enter Sandman«Flanger skabes ligesom chorus, men forsinkelsen er så kort, at bestemte frekvenser forstærkes og andre dæmpes (pga interferens) Når denne forsinkelse varieres, lyder det lidt som en snestorm eller et jetfly der starter (derfor kaldes effekten også for jet-effekt) Tremolo (»rysten«): et kredsløb skruer op og ned for lydstyrken i en rytme Eks: Twin Peaks-temaet Ekko, delay: ja, et ekko Eks: Elvis Presleys tidlige indspilninger Distortion, overdrive: lyden forvrænges, ofte ved at skrue guitarforstærkerens indgang så højt op, at signalet ødelægges (forforstærkeren er nødt til at klippe toppen af svingningerne) Wah-wah, lydeffekt, hvor man ændrer overtoneindholdet, som man fx gør når man siger»wah-wah«giver instrumenterne et snakkende udtryk Jimi Hendrix var mesteren på wah-wah-pedalen Se Youtube for eksempler på det meste af ovenstående JJ: Analyse af rytmisk musik s 10
Analyse af rytmisk musik
Analyse af rytmisk musik et forslag til fremgangsmåde, nogle noter, et opkog af»rockmusik i Tid og Rum«(herefter RMTR) Formålet med at analysere et nummer er at beskrive hvad der er det karakteristiske,
Læs mereLidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet
Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund
Læs mere4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t
Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers
Læs mereVers (V) Et egentligt stykke, der har ny tekst, hver gang det optræder, kaldes et vers.
Form Musikkens hus 1. Stykker Numre kan opdeles i en række stykker (formdele). Der er dels tale om egentlige stykker (længere stykker såsom vers og omkvæd), men derudover kan der optræde mindre stykker,
Læs mereAnalyse af klassisk musik
Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik
Læs mereKeyboard og DIM. 1. lektion side 1
1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,
Læs mereMål Indhold Gode råd Materialer
På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige
Læs mereGrundlæggende lydtekniker kursus
Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer
Læs mereMusikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!
Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver
Læs mereRemixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil
Remix Shock The Monkey Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Analyse af originalen Peter Gabriel: Shock the Monkey + tre remix Vi brugte to moduler men kunne nok godt ha brugt lidt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013-14 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Musik C Peter Riis Petersen
Læs merePoparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold
Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme
Læs mereRYTMISK MUSIKKURSUS
www.musikkursus.dk RYTMISK MUSIKKURSUS 15. juli - 21. juli 2019 John Mogensen Jam Theme songs Hip Hop Stomp Pop Irsk Salsa Rock Johnny Cash Jam Børne - og Begynderband Uldum Unplugged Begynderjazz Rytmisk
Læs mereProces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008
Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold E15 F16 Favrskov Gymnasium stx Musik C Hanne Kragelund Hjort 1muC1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel
Læs mereStax, Soulsville U.S.A. se Wikipedia: Stax Records
Stax, Soulsville U.S.A. se Wikipedia: Stax Records Startet af Jim Stewart og Estelle Axton Studiegruppe (og sangskrivere/producere): Booker T. & The M.G.s: Donald Dunn (bas), Booker T. Jones (orgel, klaver),
Læs mereUndervisningsplan musik 5.klasse 16/17.
Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/15 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Musik C Peter Riis Petersen
Læs mereRYTMISK MUSIKKURSUS
www.musikkursus.dk RYTMISK MUSIKKURSUS 15. juli - 21. juli 2019 John Mogensen Jam Theme songs Hip Hop Stomp Pop Irsk Salsa Rock Uldum Unplugged Begynderjazz Rytmisk kor Reggae Funk Jazz Ska Soul Johnny
Læs mereDet at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.
Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for
Læs mereÅrsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering
Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse 1 Termin maj-juni, 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse stx Fag og niveau Musik C Lærer Lars Petersen Gede Hold 1g mu Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse
Læs mereÅrsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse
Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og
Læs mereOplæg om Musik C. FIP-kursus Odense 2017
Oplæg om Musik C FIP-kursus Odense 2017 Læreplanen afsnit 3: Arbejdsformer Det nye: 3.2: Med udgangspunkt i kernestof bevidstgøres eleverne om musikalske parametre, deres anvendelse og virkning og forholdet
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereLæseplan for MUSIK 0. til 7. klasse
Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel
Læs mereOPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006
OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt
Læs mereMålgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere
Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mere2010 Velkommen. Søndag d. 21. marts kl. 11.00-19.30. Det Jyske Musikkonservatorium. Århus Musikskoles Festival
KISS 2010 Velkommen For 3. gang udgør Studenterhus Århus rammerne for Århus Musikskoles festival KISS. Dagen igennem vil huset summe af liv, og de stemningsfulde lokaler Vejerboden og Pakhuset vil lægge
Læs mereHvor længe vil du udmyge dig (Bb)
Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) (Vend...) Danser med drenge Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) - side 1 Tempo: 105 bpm Danser med drenge v1 Intro: Gm / Bb Gm F7 / Gm / Nogen kommer til verden med tårer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Svendborg Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Musik
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2018 Institution KBH SYD HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Bemærkninger HF Musik
Læs mere1. Forstærkning af melodien
http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereUndervisningsplan musik.4 klasse 16/17.
Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden
Læs mereRYTMISK MUSIKKURSUS
www.musikkursus.dk RYTMISK MUSIKKURSUS Nu med egne instrumenter 16. juli - 22. juli 2018 Begynderband Rock - Blues Pop Rock Reggae Bluegrass Børneband Begynderjazz Alt andet end Blues Uldum Unplugged Rytmisk
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:
Læs mereFrivillig musikundervisning
Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår
Læs mereMulighederne i Music Delta Master & Planet
Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform
Læs mereMusiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010
Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Til forældrene Hermed information om musikvalgfag på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2009 / 2010. Undervisningen i alle instrumenter foregår på Sct. Ibs Skole, men da
Læs mereUndervisningsplan musik 6.klasse 16/17
Evaluering 6 kl musik Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17 Musik We are all mad Vi skal arbejde med, musikanalyse, musik begreber, form, stemninger og dynamik. Vi arbejder ud fra the Beatles album Stg.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 16/17 Institution KBH SYD HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Musik C Suna Vinther,
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereSpil efter mønstre i kendte numre
Spil efter mønstre i kendte numre Side 1 Spil efter mønstre i kendte numre Brug det I har lært i arbejdet med Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra m og C ette papir handler om at arrangere eller blot
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020 Undervisningen i faget Musik bygger på Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres og
Læs mereRyst med lyd Gå i vrimmel og ryst alle kropsdele hver for sig. Sæt lyde på og husk både at komme i dybden og i højden.
ENERGI OG FOKUS Øvelser til arbejdet med energi og fokus KROP Ryst med lyd Gå i vrimmel og ryst alle kropsdele hver for sig. Sæt lyde på og husk både at komme i dybden og i højden. Creme Smør fiktiv creme
Læs mereForslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014
Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse
Læs mereMUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK
PROGRAM FOR MUSIKSKOLENS TEMAUGE Fra den 3. til den 8. marts 2014 TEMA: NORDISK MUSIK DE FLESTE AKTIVITETER AFSLUTTES PÅ DAGEN FORÆLDRE (OG ANDRE) ER DERFOR VELKOMNE TIL AT OVERVÆRE DET AFSLUTTENDE KVARTER
Læs mereItalesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller
Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.
Læs mereSkriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement
Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede
Læs mereMød komponisten Birgitte Alsted, der har lavet musikken. Hun præsenterer sig selv og sit værksted
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af et stykke musik, nemlig satsen Havmanden kalder som er 1. sats i værket Agnetes latter. De skal gøre det uden at kende
Læs mereHvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse
Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med
Læs mereDet Klingende Museum. på besøg i musikkens verden
Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke
Læs mereTrommer i jazzarrangement Kristian Larsen
Trommer i jazzarrangement Kristian Larsen Trommer i Primus: Først skal stemmen sættes til en trommestemme: Placering af trommelyde på nodesystemet: Almindeligvis er trommestemmen i et jazzarrangement meget
Læs mereLyd, HiFi og Musik. Lyd
Lyd, HiFi og Musik HiFi og musik er på linje med mange andre hobbyer kendetegnet ved, at dem som bliver fanget af HiFi/musik hobbyen, ofte udvikler interessen for HiFi og musk til en livsstil. Når vi i
Læs mereGroove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo
Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe
Læs mere114 BAR DA BING Musik for 3 trommesæt. Bar Da Bing Trommetrio
114 BAR DA BING Musik for 3 trommesæt Bar Da Bing Trommetrio 115 BAR DA BING Musik for tre trommesæt Af Esben Wind Elvstrøm, lektor Undertegnede har i en årrække komponeret musik for trommesæt til soloprojektet
Læs mereI Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det
Læs mereDIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20
DIEM akustik Perceptual Fusion and Auditory Perspective Litt.: Cook kap. 20 Introduktion Vores auditive system (hørelsen) er meget følsomt overfor små fluktuationer i frekvens og amplitude Giver os evnen
Læs mereOpgave 1 - Arrangement for vokale stemmer
Opgave 1 - Arrangement for vokale stemmer Til brug for et arrangement for vokale stemmer (SATB) og klaver af Island in the sun (Belafonte/Burgess) ønskes de neden for angivne satser udarbejdet og noteret
Læs mereLydklip i PP elevøvelse (uden installation af Audacity) Side 1. Dette er en papirudgave af opgaven www.frborg-gymhf.dk/gj/genre
Lydklip i PP elevøvelse (uden installation af Audacity) Side 1 Lyd-klip i PP Genre-øvelser - uden at installere Audacity Dette er en papirudgave af opgaven www.frborg-gymhf.dk/gj/genre Dette er en øvelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Musik C Martin
Læs mereTørdans (Db) - side 1
Tørdans (Db) - side 1 Tempo: 126 bpm, - - = 4/4 Hardinger/Thorup v1 (Tale er angivet i parentes og kursiv: J: = Jørgen, M: = Michael.) Tema: Db Dbsus4/h Db Dbsus2/h (x2) (J: Vi hedder "Kaptajn Voms Kor
Læs mereÅrsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser:
Årsplan for 1-2-3. klasse. 2016-2017. Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: I trinmålene for musik er undervisningens udvikling opdelt i 3 områder: Musikudøvelse Musikalsk skaben Musikforståelse I 1. klasse
Læs mereSprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter
Se, syng, lyt, læs Se Syng Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Trin 1: Se på billederne. Brug billederne uden tekst. Du kan selvfølgelig også bruge bogen med teksterne, f.eks. hvis man sidder med
Læs mereVindblæs. Musikskole. Program
Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens
Læs mereSlutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse
MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved
Læs mereEt forløb om folkemusikeren Nikolaj Busk
Et forløb om folkemusikeren Nikolaj Busk Folkemusikken oplever lige nu en stor opblomstring blandt Danmarks unge. Nikolai Busk har fra barnsben dedikeret sig til musik og folkemusik. Og nu som ung voksen
Læs mereFagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil
Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem
Læs mereLÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE
LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE Indledning Bekendtgørelse om musikskoler I medfør af 3 a, stk. 4, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 3. januar 2008, som ændret ved lov nr. 458 af 8.
Læs mereRåd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012
Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers
Læs mereBILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING
BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING På billedskole eller til maling og tegning kan du være kreativ og prøve at lave kunst på forskellige måder og med forskellige materialer. Tit
Læs mereArbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro
Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Gary Rebholz Du har sikkert allerede ved, at Sound Forge Pro software kan bruges til en imponerende række af audio opgaver. Alt fra
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni, 05/06 Marie Kruses Skole stx musik, niveau C
Læs mereFrivillig musikundervisning
Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2018-2019 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2018-2019. Undervisningen i alle instrumenter foregår
Læs mereBASSLINE4. Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles. CD med 102 øve backing tracks inkluderet
BASSLINE4 Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles CD med 102 øve backing tracks inkluderet Indholdsfortegnelse Forord Om Bassline 4...4 Improvisation
Læs mereÉn for Alle Alle for Én
Én for Alle Alle for Én 1 Palle spiller guitar Mathias spiller tromme og vibrafon 2 Sille spiller ukulele og guitar Her kan du se de instrumenter de 3 Musikterer spiller på: Vibrafon Ukulele Trommer Guitar
Læs mereSigurd og Danmarkshistorien
Sigurd og Danmarkshistorien Kære musiklærer i 3. 4. klasse Odense symfoniorkester glæder sig til at byde jer og jeres elever velkommen til skolekoncert i Carl Nielsen salen, i Odense koncerthus. Skolekoncerter
Læs mereFrivillig musikundervisning
Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2017-2018 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2017-2018. Undervisningen i alle instrumenter foregår
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side
Læs mereSymfoniorkestrets verden
Symfoniorkestrets verden Til koncert med DR SymfoniOrkestret Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Orkestret, du skal høre spille, er et symfoniorkester. Ved du, hvad et symfoniorkester er?
Læs mereKomponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg
Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til
Læs mereIndholdsfortegnelse. Metode Om Bassline 5...4
Indholdsfortegnelse Metode Om Bassline 5...4 Fysik, teknik og toner Stå rigtig med kontrabassen...5 Stemning af kontrabassen...5 Højrehånds teknik...5 Venstrehånds teknik...5 Tonerne på gribebrættet...5
Læs mereKeyboard skiveskærer Ole Skou d.30.marts 2008 side 1
Keyboard skiveskærer Ole Skou d30marts 2008 side 1 Keyboard skiveskærer Jeg har opfundet mig en keyboard skiveskærer I nudansk tekno programmerings sprog hedder det vistnok en slice- er Med den kan du
Læs mereRytmer og Noder. Nodelængder og pauser. 1.g-teori Rytmer og Noder Side 2. 1.g-teori Rytmer og Noder
Side 1 Side 2 Rytmer og Noder Alle noder har et hoved (enten udfyldt eller åbent) og alle på nær helnoden har en hals. Om halsen peger nedad eller opad er kun et spørgsmål om hvor der er plads. Gert Uttenthal
Læs mereLæreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse
Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 10/11 Institution Thisted Gymnasium og HF-Kursus Uddannelse Stx Fag og niveau Musik C Lærer(e) Jacob
Læs mereGospel (fra 5.kl.): Hallelujah and lift your hands! Vi fylder luften med ægte gospelstemning og synger taget af huset!
DRAMU-weekend Velkommen på DRAMU-Weekend! Alle enheder er velkomne på denne weekend, der står i musikken og teatrets tegn! Måske mangler flokken lige noget for at kunne tage musiker eller skuespillermærket,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse 1 Termin maj-juni, 2013/2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse stx Fag og niveau Musik C Lærer(e) Lars Petersen Gede Hold 1g mu Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Læs mereKonservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad.
Musik til livet Velkommen til en dag, hvor Aarhus Musikskole vil fylde Musikhuset Aarhus og Det Jyske Musikkonservatoriums lokaler med aktiviteter fra morgen til aften. Her er chancen for at høre musik
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik
Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereSpejd din egen sang. Forslag til at teste ideen og skrive en spejdersang. S m g
Spejd din egen sang Forslag til at teste ideen og skrive en spejdersang S m g S m g 2 Forord Dette materiale er et ideoplæg til, hvordan man kan arbejde med musik og sange i forbindelse med det store Spejder
Læs merehvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle
Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes
Læs mereForskole. Babybongo er et tilbud til de 0-2 årige dagplejebørn og deres forældre eller bedsteforældre. Musikalsk legestue
Forskole Disse hold er to familietilbud til børn og voksne, der vil være sammen i musikkens forunderlige verden. Begge dyrker den umiddelbare glæde ved musik i gennem sang, rytme, puls, periodefornemmelse,
Læs mereSololinje. 1. Teknik og repertoire
1. Teknik og repertoire Værkstedslinje (2.-3. klasse) Eleven indføres i grundlæggende tekniske færdigheder. Hvordan holder man på guitaren, på plektaret, hvordan sidder man på en stol, hvordan stemmer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse 1 Termin maj-juni, 2013/2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse stx Fag og niveau Musik B Lærer(e) Lars Petersen Gede Hold 1e Mu Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Læs mereLæseplan for faget musik
Læseplan for faget musik Indledning Faget musik er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. til 6. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1 2. kl., 3. 4. kl. og 5. 6. klasse. I faget musik
Læs mere