Analyse af rytmisk musik
|
|
- Rikke Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse af rytmisk musik et forslag til fremgangsmåde, nogle noter, et opkog af»rockmusik i Tid og Rum«(herefter RMTR) Formålet med at analysere et nummer er at beskrive hvad der er det karakteristiske, hvad der er det interessante, hvad de unge vil med deres musik og hvilke musikalske virkemidler de bruger for at opnå det I en perspektivering kan man i nogle tilfælde relatere til historiske/kulturelle forhold (fx ungdomsoprøret, moderniten, jeg-dyrkelse, idoldyrkelse eller musikindustrien) eller musikkens stilhistorie (musikkens rødder, inspiration fra fx klassisk musik eller afrikansk musik) I en analyse kan man starte med de store linjer, og derefter zoome mere og mere ind på detaljerne et kan gøres i disse trin: 1) Hvilke instrumenter er der i nummeret? Fx trommer, bas, guitar, sang, kor, melodica ) Hvilken form har nummeret? et kan fx være noget med vers og omkvæd ) Hvad sker der nærmere i de enkelte afsnit? Hvad laver de forskellige instrumenter/vokalister? ) Hvordan er sounden, klangen, har produceren tilsat nogle effekter, designet lyden? Er det live-lyd eller er det 80 er-lyd præget af syntheziser og trommemaskine? 5) Sammenfatning af ovenstående: Hvordan er de forskellige afsnits karakter, er der kontraster mellem de forskellige afsnit Hvordan er udtrykket i nummeret, hvordan passer musik og tekst sammen? Kan man relatere til en historiske og kulturelle ramme (punk, reggae, ungdomsoprør)? 1 Instrumenter I et nummer er der som regel en rytmegruppe bestående af trommer, bas, guitar og evt keyboard (hvilket er et vidt begreb) og slagtøj er er tit en forsanger, og hvis man har råd til det måske også et kor, en blæsergruppe (fx sax, trompet, fløjte, basun), en strygergruppe eller et helt symfoniorkester Se jakobmjensendk/musikkurser -> Musikhistorie ->»Oversigt over musikinstrumenter«eller på Lectio Eller Wikipedia: Musical Instruments Form (Se evt Wikipedia: Song structure (popular music)) Et nummer består ofte af forskellige afsnit, forskellige formled En udbredt opbygning er (udvidet) rock/popform, der indeholder to eller flere af følgende formled (RMTR s 1) antallet af led og rækkefølgen kan variere på forskellig vis: Pre-chorus Pre-chorus Kontraststykke Intro Vers Omkvæd Vers Omkvæd Break Omkvæd Outro/ad lib e to hovedformled er vers og omkvæd I verset fortælles nummerets»historie«af en leadvokalist eller eventuelt en lead-instrumentalist e andre instrumenter forholder sig akkompagnerende (feks i et ostinatbaseret groove (som i Michael Jacksons»Billie Jean«, hvor trommer, bas og strygere spiller deres figurer i ring) eller kommenterende (fills, korsvar mv) til hovedstemmen I nogle sange er sidste del af verset et pre-chorus (også kaldet lift, link, bro eller bridge, men det sidste bruges også om kontraststykke) Her bygges op til omkvædet Eksempler: Oasis: on t Look Back in Anger, Madonna:»To have and not to hold«teksten i pre-chorus er ofte den samme hver gang stykket kommer Et omkvæd fungerer som en slags konklusion eller pointe i forhold til versets beretning et vil typisk være enkelt og iørefaldende, og alle er med, så der er mere gang i omkvædet et er her, man ofte får lyst til at synge med I nogle sange er vers og omkvæd ikke to adskilte led, men omkvædet er den sidste del af en rundgang, som fx i nogle bluesnumre eller Aretha Franklin:»Respect«I udvidet pop/rock-form er der et kontraststykke (på engelsk: bridge) et kommer oftest når man har haft vers og omkvæd et par gange, og det så vil være opfriskende med noget nyt Ikke sjældent er konstraststykket instrumentalt Eksempel: Aretha Franklin:»Respect«, The Rasmus:»In the Shadows«, Saybia:»The day after tomorrow«, de fleste nyere popnumre Andre dele: Forspil/intro/hook er en indledning eller et første sanseindtryk, som så at sige»sætter scenen«ofte fanger man lytterens opmærksomhed med et hook Hook er et karakteristisk element, der skal få lytteren»på krogen«, og det man husker nummeret på et er ofte en lille melodi der går lige ind og sætter sig på hjernen, fx et riff (en kort, markant melodi) som i eep Purple:»Smoke on the water«et karakteristiske ele-
2 ment kan også være en rytme, det kan være en trommerytme med en bestemt lyd, fx i Billie Jean Hooket ligger ofte i starten af nummeret for at får én til at kaste sig ud på dansegulvet når man hører det Mellemspil findes ofte mellem omkvæd og det følgende vers en væsentligste funktion er et brud, en slags pause i den musikalske eller tekstlige fortælling hvorefter en tilbagevenden til vers og/eller omkvæd opleves med fornyet interesse Eksempel: Red Hot Chili Peppers:»Around the World«Outro: efter et par omkvæd til sidst hvor man har været oppe og ringe, skal man ned på jordene igen til sidst, det sker ofte en lille afslutning, hvor der ikke er så mange instrumenter med I mange rocknumre består outroen af en gradvis fade-out af et omkvæd, en solo eller et ad-lib-stykke Eks: Saybia:»The day after Tomorrow«Ad lib-stykke: ofte et par takter, der kører i ring, hvor solisten kan improvisere så længe han/hun har lyst Ofte kommer stykket som outro Eksempler: Aretha Franklin:»Respect«og mange andre soulnumre Strofisk form For lige at nævne et par andre almindelige formtyper, så er der strofisk form, hvor samme rundgang gentages, Kor Kor Kor Kor Kor som fx i blues I blues hedder rundgangen (tit på 1 takter) et kor Eksempler: Caldonia, Shake, Rattle and Roll og de fleste rock n rollnumre AABA-form I AABA-formen er der Sang Solo Sang to forskellige stykker, A og B, som hører sammen Intro A A B A A A B A A A B A Outro i en AABA-enhed A-stykket er hovedstykket, B-stykket fungerer som kontraststykke og kaldes nogle gange for bro Mange jazz-numre er i AABA-form, fx Georgia, og også nogle (især lidt ældre) rock/popnumre som fx The Beatles»Yesterday«og»A Hard ay s Night«Arrangement, roller: ostinater, riffs, call & response m m et er er en god idé at zoome ind på de enkelte afsnit i et nummer og fortæller i detaljer, hvad de forskellige instrumenter laver I et nummer lægger rytmegruppen (fx trommer, bas, rytmeguitar og keyboard) en bund, et akkompagnement, mens forsangeren, kor, blæsergruppe, sologuitar mm udgør melodien, forgrunden, toppen af kagen Akkompagnementet, rytmegruppen, groovet I et akkompagnement er der som regel tre grundlæggende lag: 1) Trommer (+ evt andet slagtøj) ) Bas, der fx kan spille grundtoner (d og g som i»evil Ways«) eller en mere melodisk figur, et riff som i»another One Bites the ust«) Akkordinstrumenter som guitar og keyboard isse instrumenter spiller ofte akkorder i en rytme, i et mønster (som i Englishman in New York) En anden mulighed er, at instrumenterne spiller små melodier, riffs (som i Another One Bites the ust) Instrumenterne i akkompagnementet spiller for det meste små figurer, mønstre, som kører i ring (som kartoffeltryk): ostinater Et eksempel er Kool & The Gangs»Get own on it«, hvor trommer, bas og de to guitarer har hvert deret mønster Læg mærke til call & response-forholdet mellem bas og guitar: guitaren spiller i bassens huller og svarer dermed bassen Guitar har et riff Resultatet af rytmegruppens anstrengelser er et beat, et groove Groove er i høj grad med til at give en stilart dens kendetegn: tekno har sit damphammergroove, thrash lyder som et fabriksanlæg (heraf navnet), reggae har sit tilbagelænede groove, jazz har sit swingende groove I et funky groove fungerer alle instrumenter nærmest som rytmeinstrumenter, som guitarene i»get own on It«Break: et ofte brugt virkemiddel er at bryde groovet, at lave et break, så de fleste holder op med at spille, mens fx Titel Komponist Nedskrift: Jakob Jensen Kool & The Gang:»Get own on it«ostinater, riffs: Guitar 1 Guitar ) Bas JJ: Analyse af rytmisk musik s E 7 m A 7 m/ (pause gang) Trommer (
3 forsangeren stikker hovedet frem Et eksempel er omkvædet i Louis Jordans Caldonia Breaket kan være i et helt afsnit, fx i breaket i Aretha Franklins Respect Toppen af kagen: Melodi/forgrund Vokalen, melodien er vil ofte være en struktur i melodien: den vil være opbygget af nogle fraser (tekstlinjer), der gentages nogle gange (fx verset i Englishman in New York) Syngemåden kan man prøve at beskrive med ord som blød, hård, råbende, poppet, melodisk, snakkende, rap etc Riff: i meget rockmusik vil et riff komme i forgrunden på et eller andet tidspunkt, fx i»silverflame«andenstemme, Kor, blæsere mm er er ofte kor, en blæsersektion eller andre instrumenter på et nummer, der ind imellem forholder sig til melodien på forskellige leder: Medstemme et er meget almindeligt, at der synges en medstemme på melodien: en der synger med på melodien med samme rytme og tekst, men på andre toner, så der dannes en akkord, fx overstemmen i omkvædet i Englishman in New York! Modstemme Hvis der er en selvstændig melodi samtidig med hovedmelodien, er det en modstemme, fx modstemmen der er i vers af Lady Marmalade (»Hey Sister, go Sister, soul Sister, flow Sister«)! Udfyldning, Call and response Call and response er, når sangere/instrumenter svarer hinan-den et kan være et kor der svarer forsangeren, nogle blæsere der udfylder huller i melodien med et riff eller en guitar der improviserer et fill Gimmick: gimmick betegner et trik man bruger til at tiltrække sig opmærksomhed, som når The Beatles ryster deres lange hår mens de sunger et højt»uhh«i»she Loves You«Ofte lægger man et lidt sjovt eller pudsigt element ind i et nummer, fx claves-slagene i omkvædet i Red Hot Chili Peppers:»Around the World«Sound/lyddesign Fra»Live«i studiet til Soundscape Lyden af de forskellige stilarter er ret forskellig, fx er lyden i heavy meget forskellig fra pop, der er forskellig fra r&b, der er forskellig fra hip-hop-lyden I»gamle«dage var det almindeligt med en mere naturlig lyd: et band gik i studiet og indspillede et nummer nogenlunde som det lød, når de spillede det live Nutildags er det produceren, der med heftig brug af studieteknik/computere meget bestemmer et nummers lydlandskab, soundscape Udviklingen kan cirka illustreres sådan: LIVE-LY Naturlig lyd, unplugged Forvrænget guitar, effekter Rock Synthesizere Tekno, elektronica Alternative, kunstige, samplede instrumentlyde -> > SOUNSCAPE R&B, hip-hop, støjrock Meget hurtigt fortalt indspillede man i 1950 erne»live«i studiet, man tilstræbte en naturlig lyd, som regel tilsatte man lidt rumklang, så det ikke lød som om man spillede i et kosteskab I 1960 erne begyndte man at bruge flere effekter på lyden, især i den psykedeliske musik forsøgte man at få psykedeliske, bevidsthedsudvidende klange frem med effekter som wah-wah og ved fx at køre sang eller guitar ud gennem en roterende højttaler (Leslie), eller spille ting baglæns eller hurtigere/langsomt et høres hos fx The Beatles og Jimi Hendrix I erne begyndte synthesizere at få større betydning, det gav nye elektroniske lydlandskaber (tekno) Nutildags er det i nogle stilarter ofte produceren, der designer et»soundscape«med brug fra blandt andet computere, hvor man kan designe virtuelle instrumenter Ofte kan man genkende en kunstner/producer på et nummers lyd, Björk har fx sit electronicaprægede lydunivers Miks, soundpanorama Man kan illustrere et lydbillede med en tredimensional scene, hvor elementer kan ligge til venstre/højre (panorering), være tæt på eller langt væk (dybde) eller lyst/mørkt (lagdeling) I nogle stilarter, fx reggae/dancehall vil man fremhæve bassen og stortrommen, så der kan være ting der er specielt i mikset Normalt vil man producere et nummer, så det lyder naturligt, men man også lægge ting på en speciel måde som en gimmick Følgende tegning er en illustration af et miks: Støj JJ: Analyse af rytmisk musik s
4 *+,-/0$%1 C9#+&"&;#<!"#$%&" '()&" 7"#%"& ';K9% I9<"/;#<=J&"6A"#$ I;//"%&+55" <"&" 0E"=F?$%9#=G&56/9#<H L;%9& #-5(&6%1 ;N6 ;55 /"-< ;/ M#-/ J+&$9#<"& 8&9:;<%=-5;#&"-&5> 6/9#<=-;-?+&<&#"# Panorering: elementer kan placeres i midten eller et sted til venstre/højre Op til ca 1960 optog man for det meste i mono, men derefter i stereo, således at man kan placere instrumenter mellem højre og venstre, og et instrument kan bevæge sig rundt som fx i Jimi Hendrix»Crosstown Traffic«En korstemme eller en gimmick kan være forholdsvis svag, men hvis den lægges ude i siden af et misk vil den alligevel blive bemærket Lagdeling, frekvens, equalizer (eq) (bas/mellemtone/diskant): nogle instrumenter, fx bas og stortromme, hører naturligt til i bunden, mens bækner giver høje frekvenser Man vil normal lave et miks, så der ikke ligger for mange instrumenter i samme leje og mudrer Man kan fx bruge EQ som effekt, så det fx lyder som om lyden kommer gennem en telefon, som fx i Creedence Clearwater Revivals»Suzie Q«ybde, afstand, rumklang: Instrumenter kan ligge tæt på eller langt væk i mikset, det styres primært af lydstyrke og rumklang Som regel putter man rumklang på for at det lyder naturligt, det kan også bruges som effekt og gimmick, fx i The O Jays»For the Love of Money«eller tamburinen i Smuk og ejlig Man kan producere nummeret så det lyder som om der bliver spillet i en kæmpehal eller i en garage 5: Sammenfatning: det interessante, det karakteristiske for nummeret, hvad udtrykkes der? Når man skal opssumere et nummer kan man sammenligne med et hus, hvor de enkelte rum er nummerets forskellige afsnit: Tilstand Hvordan er de enkelte rum? Hvilken stemning er der i de enkelte formled? Er vi i et pænt og nydeligt rum, er der uhyggeligt, er det chill eller får man stress? Og hvad er det for musikalske virkemidler der gør det (fx de enkelte ostinater, riffs, gimmick) Bevægelse Hvordan er det at gå fra et rum/afsnit til et andet? Er der store kontraster? Hvad er det der gør det (fx forskellige grooves i de forskellige afsnit)? Tekst og musik, udtryksfelt: hvad handler teskten om, hvad beskrives der? Er der nogle konflikter? Er der nogle musikalske virkemidler der understøtter teksten? Hvad er det de unge vil sige med deres musik? Musik og kontekst, perspektivering: musik eksisterer i en historisk og kulturel sammenhæng, fx den sorte musik og borgerrettighedsbevægelsen i 1960 erne, psykedelisk musik og ungdomsoprøret, protestsange, punk, reggae, hip-hop etc Man kan perspektivere til: samtiden (musikken blev mere aggressiv pga en krise) musikhistorien (musikkens rødder, der er fx både træk fra pop og heavy) JJ: Analyse af rytmisk musik s
5 Ordliste A Capella: kun sang, uden instrumenter Ad lib: et afsnit, hvor man bliver ved så længe man har lyst (ad libitum: som man har lyst) Meget brugt i gospelmusik Break: når groovet brydes En solist kan fortsætte, alle kan lave markeringer mm i breaket Bro (bridge): kontrasterende formled mellem to andre led, fx B et i AABA-form, prechoruset i Billie Jean/Bad, B-stykket i funk (hvor A-stykket oftest bliver spillet i meget lang tid) Call & response: spørgsmål og svar mellem fx forsanger og kor eller andre instrumenter Crescendo: kraftigere og kraftigere et modsatte er decrescendo Forkortes Cres, Noteres ecrescendo: svagere og svagere et modsatte er crescendo Noteres Figur: musikalsk byggeklods, en forholdsvis lille enhed (»ord«), fx en trommerytme, et ostinat, lille melodi Fill: et improviseret svar eller udfyldning i solistens huller fra fx en blæser eller guitar Frase: melodisk sætning, fx en linje af en sang (som kan være sammensat af mindre figurer) Fx»Lille Peter Edderkop«, der er sammensat af fire fraser (hvoraf de fleste er sat sammen af to motiver) Frasering: den måde man former en musikalsk sætning Ofte brugt når man mener melisme Funky: når instrumenterne spiller meget rytmisk, nærmest som rytmeinstrumenter, og ofte betoner de ubetonede slag, så musikken nærmest bliver lidt kantet James Brown er kendt for sin funk Gimmick: noget opsigtsvækkende, pudsigt, fx en lydeffekt (fx ulvehyl i Michael Jacksons»Thriller«), instrumenter der spilles baglæns, alt muligt spas og sjov Groove: det rytmiske væv, som rytmegruppen spiller Jazz, reggae, funk etc har hver deres groove Harmony: engelsk for når man synger medstemme, homofont kor Homofoni: flerstemmighed, hvor stemmerne følges ad i samme rytme (homos = ensartet), men i akkorder en mest almindelige måde at lave kor på Hook: det, der skal få lytteren»på krogen«, noget der går lige ind og sætter sig på hjernen Koloratur: Virtuos udsmykning af vokalmusik gennem hurtige løb, vovede spring, triller og andre ornamenter Kontrapunkt: modstemme, en anden melodi der leverer modspil til en hovedmelodi Kontraststykke: formled som typisk kommer efter andet omkvæd og er i kontrast til resten af nummeret Medstemme: når en stemme følger melodien, som i homofont kor (»Englishman «) Melisme: en tekststavelse fordelt over flere toner, meget brugt i opera og soul/gospelmusik (hvor det tit kaldes frasering) Modstemme: en selvstændig melodi i forhold til melodien, herunder også call and response Motiv: mindste melodiske byggeklods, fx første halvdel af første frase i»lille Peter Edderkop«Ostinat: en melodi, figur (fx et riff), rytme etc der kører i ring (ostinato betyder stædig på italiensk) Polyfoni: flere samtidige, selvstændige melodier, som fx i en kanon Pre-chorus: også kaldet lift, formled som leder fra vers op til omkvæd Fx Oasis: on t Look Back in Anger Ritardando: langsommere og langsommere Rubato: fri rytme, uden tempo Riff: en kort, kontant melodisk figur med en energisk rytme, ofte i guitar eller blæsere eep Purple:»Smoke on the water«saxofon: blæserinstrument af messing med et bladmundstykke som en klarinet Findes i mange størrelser, sopransax er lige, altsax har kun et mindre knæk ved mundstykket, tenorsax har et sving Sekvens: melodifigur, der gentages, men flyttet i tonehøjde Fx»Lille Peter Edderkop«Sound: Lydbilledet, der kan være præget af fx effekter (wah-wah-pedal, rumklang), indspilningsmåden (live eller elektroniske instrumenter, kunstigt frembragte lyde) Strofisk form: form, hvor et stykke gentages, som fx i en blues eller en vise med mange vers Tamburin Tamburin: håndtromme der består af en rund ramme med bjælder, med eller uden skind Tema: Musikals idé, melodi, fx hoved- og sidetema i Beethovens femte symfoni Vibrafon: Slagtøjsinstrument med metallameller lagt ud som et klaver (Tilsvarende instrument med trælameller er en xylofon eller en marimba) Vibrato: svingning i tonehøjde, fx ved at ryste fingeren på en guitars gribebrædt Unisont: enstemmigt, alle synger/spiller samme melodi Se Youtube for utallige eksempler på det meste af ovenstående JJ: Analyse af rytmisk musik s 5
6 Lydeffekter Chorus: lyden fordobles med kort, variabel forsinkelse (delay), hvilket betyder at lyden fordobles lidt ude af stemning, det lyder som om der er flere der spiller/synger (et»kor«) Eks: Red Hot Chili Peppers:»This Is The Place«, Metallica:»Enter Sandman«Flanger skabes ligesom chorus, men forsinkelsen er så kort, at bestemte frekvenser forstærkes og andre dæmpes (pga interferens) Når denne forsinkelse varieres, lyder det lidt som en snestorm eller et jetfly der starter (derfor kaldes effekten også for jet-effekt) Tremolo (»rysten«): et kredsløb skruer op og ned for lydstyrken i en rytme Eks: Twin Peaks-temaet Ekko, delay: ja, et ekko Eks: Elvis Presleys tidlige indspilninger istortion, overdrive: lyden forvrænges, ofte ved at skrue guitarforstærkerens indgang så højt op, at signalet ødelægges (forforstærkeren er nødt til at klippe toppen af svingningerne) Wah-wah, man ændrer overtoneindholdet, som man fx gør når man siger»wah-wah«giver instrumenterne et snakkende udtryk Jimi Hendrix var mesteren på wah-wah-pedalen JJ: Analyse af rytmisk musik s 6
7 Englishman In New York Groove beatmarkeringer/modrytme, aktivitetsniveau, Sting komplimentærrytmik Et par rester, til b-niveau Sting: Englishman in New York: Em7 Strygere Bas A Hm Trommer ( A The White Stripes: Seven Nation Army: Over /Arr Jakob Jensen»Bas«(guitar) # Trommer lilletromme ( stortromme gulvtam 0 0 hihat lukkes i 0 0 Anslagsskema afsæt antal af slag i skemaet, Englishman: Takt/instrument 1 og 1 Strygere Bas Hihat Lilletromme Stortromme!!!! Antal anslag! Anslagsskema, Seven Nation Army: Takt/instrument 1 og 1 Antal anslag Beatmarkeringer spilles der på beatmarkeringer eller modrytmerm (på de betonede slag eller mellem)? Og hvad betyder det for groovet? Aktivitetsniveau sker der meget eller lidt (giver mest mening når man sammenligner afsnit/numre)? Komplimentærrytmik har instrumenter forskellige underinddelinger, eller spiller de på samme slag? Og hvad betyder det for groovet? JJ: Analyse af rytmisk musik s 7
8 Englishman Gordon In New Matthew YorkThomas Sumner Sting: Englishman in New York, groove: Em7 Strygere/keyboard? A E Hm E A E & Q Q \ E! E!! E!! E! E!! Bas 1 1 % Q \ Q Hihat ( \ \ 1 Lilletromme ( \ \ E 0 0 E 0 0 Stortromme ( \ \ 1 E! E! 1 E! 1 E! Queen:»Another One Bites the ust«groove baseret på riff Another i bas (og guitar), One trommerne Bites John The har eacon/queen sit ust rytmeostinat: 1980 Bas (og guitar) % ) \ \ Metal ( \ E 1 $ $ E #! $ Nedskrift: JJ E ( $ ) 1 # # $ Lilletromme ( \ E 1 1 Stortromme ( \ E $ # $ # # # $ % ) E #! Q # F Q Tilsammen danner disse ostinater et groove e to grooves er temmelig forskellige, blandt andet fordi der er stor forskel på om instrumenterne spiller på slagene eller mellem slagene, og om de gør det samme eller komplimenterer hinanden 7 % F Q # ) O P JJ: Analyse af rytmisk musik s 8
Nogle begreber/termer til analyse af rytmisk musik
JJ: Analyse af rytmisk musik s 1 Nogle begreber/termer til analyse af rytmisk musik Hook Hook er det, der skal få lytteren»på krogen«, noget der går lige ind og sætter sig på hjernen Ofte er det en del
Læs mereLidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet
Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund
Læs mere4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t
Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers
Læs mereVers (V) Et egentligt stykke, der har ny tekst, hver gang det optræder, kaldes et vers.
Form Musikkens hus 1. Stykker Numre kan opdeles i en række stykker (formdele). Der er dels tale om egentlige stykker (længere stykker såsom vers og omkvæd), men derudover kan der optræde mindre stykker,
Læs mereAnalyse af klassisk musik
Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik
Læs mereGrundlæggende lydtekniker kursus
Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer
Læs mereMusikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!
Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver
Læs mereKeyboard og DIM. 1. lektion side 1
1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,
Læs mereMål Indhold Gode råd Materialer
På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige
Læs mereRemixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil
Remix Shock The Monkey Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Analyse af originalen Peter Gabriel: Shock the Monkey + tre remix Vi brugte to moduler men kunne nok godt ha brugt lidt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013-14 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Musik C Peter Riis Petersen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold E15 F16 Favrskov Gymnasium stx Musik C Hanne Kragelund Hjort 1muC1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel
Læs mereUndervisningsplan musik 5.klasse 16/17.
Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden
Læs mereDIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20
DIEM akustik Perceptual Fusion and Auditory Perspective Litt.: Cook kap. 20 Introduktion Vores auditive system (hørelsen) er meget følsomt overfor små fluktuationer i frekvens og amplitude Giver os evnen
Læs mereSkriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement
Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede
Læs mereProces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008
Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/15 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Musik C Peter Riis Petersen
Læs mereLæseplan for MUSIK 0. til 7. klasse
Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel
Læs mereStax, Soulsville U.S.A. se Wikipedia: Stax Records
Stax, Soulsville U.S.A. se Wikipedia: Stax Records Startet af Jim Stewart og Estelle Axton Studiegruppe (og sangskrivere/producere): Booker T. & The M.G.s: Donald Dunn (bas), Booker T. Jones (orgel, klaver),
Læs mereÅrsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering
Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.
Læs mereÅrsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse
Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og
Læs mereUndervisningsplan musik.4 klasse 16/17.
Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden
Læs mereFrivillig musikundervisning
Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår
Læs mereLydklip i PP elevøvelse (uden installation af Audacity) Side 1. Dette er en papirudgave af opgaven www.frborg-gymhf.dk/gj/genre
Lydklip i PP elevøvelse (uden installation af Audacity) Side 1 Lyd-klip i PP Genre-øvelser - uden at installere Audacity Dette er en papirudgave af opgaven www.frborg-gymhf.dk/gj/genre Dette er en øvelse
Læs mereMålgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere
Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereMusiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010
Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Til forældrene Hermed information om musikvalgfag på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2009 / 2010. Undervisningen i alle instrumenter foregår på Sct. Ibs Skole, men da
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Svendborg Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Musik
Læs mereUndervisningsplan musik 6.klasse 16/17
Evaluering 6 kl musik Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17 Musik We are all mad Vi skal arbejde med, musikanalyse, musik begreber, form, stemninger og dynamik. Vi arbejder ud fra the Beatles album Stg.
Læs mereHvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse
Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med
Læs mereForslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014
Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse
Læs mereI Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det
Læs mereOplæg om Musik C. FIP-kursus Odense 2017
Oplæg om Musik C FIP-kursus Odense 2017 Læreplanen afsnit 3: Arbejdsformer Det nye: 3.2: Med udgangspunkt i kernestof bevidstgøres eleverne om musikalske parametre, deres anvendelse og virkning og forholdet
Læs mere114 BAR DA BING Musik for 3 trommesæt. Bar Da Bing Trommetrio
114 BAR DA BING Musik for 3 trommesæt Bar Da Bing Trommetrio 115 BAR DA BING Musik for tre trommesæt Af Esben Wind Elvstrøm, lektor Undertegnede har i en årrække komponeret musik for trommesæt til soloprojektet
Læs mereKomponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg
Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse
Læs mereMUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK
PROGRAM FOR MUSIKSKOLENS TEMAUGE Fra den 3. til den 8. marts 2014 TEMA: NORDISK MUSIK DE FLESTE AKTIVITETER AFSLUTTES PÅ DAGEN FORÆLDRE (OG ANDRE) ER DERFOR VELKOMNE TIL AT OVERVÆRE DET AFSLUTTENDE KVARTER
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni, 05/06 Marie Kruses Skole stx musik, niveau C
Læs mereFrivillig musikundervisning
Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2018-2019 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2018-2019. Undervisningen i alle instrumenter foregår
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereFrivillig musikundervisning
Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2017-2018 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2017-2018. Undervisningen i alle instrumenter foregår
Læs mereÅrsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser:
Årsplan for 1-2-3. klasse. 2016-2017. Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: I trinmålene for musik er undervisningens udvikling opdelt i 3 områder: Musikudøvelse Musikalsk skaben Musikforståelse I 1. klasse
Læs mereFagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil
Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem
Læs mereBILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING
BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING På billedskole eller til maling og tegning kan du være kreativ og prøve at lave kunst på forskellige måder og med forskellige materialer. Tit
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:
Læs mereSlutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse
MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved
Læs merePoparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold
Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme
Læs mereTrommer i jazzarrangement Kristian Larsen
Trommer i jazzarrangement Kristian Larsen Trommer i Primus: Først skal stemmen sættes til en trommestemme: Placering af trommelyde på nodesystemet: Almindeligvis er trommestemmen i et jazzarrangement meget
Læs mereSymfoniorkestrets verden
Symfoniorkestrets verden Til koncert med DR SymfoniOrkestret Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Orkestret, du skal høre spille, er et symfoniorkester. Ved du, hvad et symfoniorkester er?
Læs mereKære lærere. Rigtig go arbejdslyst!
Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid
Læs mereMød komponisten Birgitte Alsted, der har lavet musikken. Hun præsenterer sig selv og sit værksted
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af et stykke musik, nemlig satsen Havmanden kalder som er 1. sats i værket Agnetes latter. De skal gøre det uden at kende
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereDet at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.
Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for
Læs mereMusik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013
Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og
Læs mereLyd, HiFi og Musik. Lyd
Lyd, HiFi og Musik HiFi og musik er på linje med mange andre hobbyer kendetegnet ved, at dem som bliver fanget af HiFi/musik hobbyen, ofte udvikler interessen for HiFi og musk til en livsstil. Når vi i
Læs mereItalesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller
Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.
Læs mereFUNK-/ SOULBLÆSERARRANGEMENT. Arrangement for blæsere I soulk-funkstil m. udgangspunkt I konkrete eksempler V, Bjørn Bønne Petersen
FUNK-/ SOULBLÆSERARRANGEMENT Arrangement for blæsere I soulk-funkstil m. udgangspunkt I konkrete eksempler V, Bjørn Bønne Petersen Indledning På samme måde, som der for instrumenterne i rytmegruppen findes
Læs mereGroove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo
Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe
Læs mereHvor længe vil du udmyge dig (Bb)
Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) (Vend...) Danser med drenge Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) - side 1 Tempo: 105 bpm Danser med drenge v1 Intro: Gm / Bb Gm F7 / Gm / Nogen kommer til verden med tårer
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020 Undervisningen i faget Musik bygger på Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres og
Læs mereRåd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012
Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers
Læs mere2010 Velkommen. Søndag d. 21. marts kl. 11.00-19.30. Det Jyske Musikkonservatorium. Århus Musikskoles Festival
KISS 2010 Velkommen For 3. gang udgør Studenterhus Århus rammerne for Århus Musikskoles festival KISS. Dagen igennem vil huset summe af liv, og de stemningsfulde lokaler Vejerboden og Pakhuset vil lægge
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik
Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 10/11 Institution Thisted Gymnasium og HF-Kursus Uddannelse Stx Fag og niveau Musik C Lærer(e) Jacob
Læs mereÉn for Alle Alle for Én
Én for Alle Alle for Én 1 Palle spiller guitar Mathias spiller tromme og vibrafon 2 Sille spiller ukulele og guitar Her kan du se de instrumenter de 3 Musikterer spiller på: Vibrafon Ukulele Trommer Guitar
Læs mereVindblæs. Musikskole. Program
Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 16/17 Institution KBH SYD HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Musik C Suna Vinther,
Læs mereSymfoniorkestrets instrumenter
Symfoniorkestrets instrumenter Dette hæfte indeholder billeder af instrumenter, instrumentdele og musikere. Man kan printe billederne (måske i et andet størrelsesforhold), man kan hænge dem op, man kan
Læs mereOPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006
OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt
Læs mereEt forløb om folkemusikeren Nikolaj Busk
Et forløb om folkemusikeren Nikolaj Busk Folkemusikken oplever lige nu en stor opblomstring blandt Danmarks unge. Nikolai Busk har fra barnsben dedikeret sig til musik og folkemusik. Og nu som ung voksen
Læs mereRYTMISK MUSIKKURSUS
www.musikkursus.dk RYTMISK MUSIKKURSUS 15. juli - 21. juli 2019 John Mogensen Jam Theme songs Hip Hop Stomp Pop Irsk Salsa Rock Johnny Cash Jam Børne - og Begynderband Uldum Unplugged Begynderjazz Rytmisk
Læs mereSigurd og Danmarkshistorien
Sigurd og Danmarkshistorien Kære musiklærer i 3. 4. klasse Odense symfoniorkester glæder sig til at byde jer og jeres elever velkommen til skolekoncert i Carl Nielsen salen, i Odense koncerthus. Skolekoncerter
Læs mereSprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter
Se, syng, lyt, læs Se Syng Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Trin 1: Se på billederne. Brug billederne uden tekst. Du kan selvfølgelig også bruge bogen med teksterne, f.eks. hvis man sidder med
Læs mere1. Forstærkning af melodien
http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,
Læs mereArbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro
Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Gary Rebholz Du har sikkert allerede ved, at Sound Forge Pro software kan bruges til en imponerende række af audio opgaver. Alt fra
Læs mereMulighederne i Music Delta Master & Planet
Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform
Læs mereEleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse
Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 11 Htx
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse 1 Termin maj-juni, 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse stx Fag og niveau Musik C Lærer Lars Petersen Gede Hold 1g mu Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel
Læs mereKeyboard skiveskærer Ole Skou d.30.marts 2008 side 1
Keyboard skiveskærer Ole Skou d30marts 2008 side 1 Keyboard skiveskærer Jeg har opfundet mig en keyboard skiveskærer I nudansk tekno programmerings sprog hedder det vistnok en slice- er Med den kan du
Læs mereOpgave 1 - Arrangement for vokale stemmer
Opgave 1 - Arrangement for vokale stemmer Til brug for et arrangement for vokale stemmer (SATB) og klaver af Island in the sun (Belafonte/Burgess) ønskes de neden for angivne satser udarbejdet og noteret
Læs mereMusik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben
Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal lytte til et uddrag af satsen, der består af fire små kontrastfyldte afsnit. De skal parvis associere til musikken og finde frem til et handlingsforløb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2018 Institution KBH SYD HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Bemærkninger HF Musik
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af sangen ved sammen at finde det stemningsbillede, som de synes passer til sangen. Sådan bliver de fortrolige med sangen,
Læs mereMusikforløb for 4. klasse
Sønderjyllands Symfoniorkester Musikforløb for 4. klasse TEMA 2019: Carl Nielsen eller... Carl Nielsen-illustrationer tegnet af Kasper Lundsfryd ELEVMATERIALE Om Carl Nielsen Carl Nielsen, dansk komponist,
Læs mereUVMs Læseplan for faget Musik
UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings
Læs mereUndervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt
Læs mereTrinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin
UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt
Læs mereGUITAR Instrumentalt hovedfag
(1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende
Læs mereDet Klingende Museum. på besøg i musikkens verden
Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke
Læs mereRYTMISK MUSIKKURSUS
www.musikkursus.dk RYTMISK MUSIKKURSUS 15. juli - 21. juli 2019 John Mogensen Jam Theme songs Hip Hop Stomp Pop Irsk Salsa Rock Uldum Unplugged Begynderjazz Rytmisk kor Reggae Funk Jazz Ska Soul Johnny
Læs mereEroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n
Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2016 Herning HF og VUC
Læs mereSpil efter mønstre i kendte numre
Spil efter mønstre i kendte numre Side 1 Spil efter mønstre i kendte numre Brug det I har lært i arbejdet med Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra m og C ette papir handler om at arrangere eller blot
Læs mereSkoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole
Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Musik C PR 1abcm - 1muC1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel
Læs mereBASSLINE4. Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles. CD med 102 øve backing tracks inkluderet
BASSLINE4 Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles CD med 102 øve backing tracks inkluderet Indholdsfortegnelse Forord Om Bassline 4...4 Improvisation
Læs mere