Analyse af rytmisk musik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af rytmisk musik"

Transkript

1 Analyse af rytmisk musik et forslag til fremgangsmåde, nogle noter, et opkog af»rockmusik i Tid og Rum«(herefter RMTR) Formålet med at analysere et nummer er at beskrive hvad der er det karakteristiske, hvad der er det interessante, hvad de unge vil med deres musik og hvilke musikalske virkemidler de bruger for at opnå det I en perspektivering kan man i nogle tilfælde relatere til historiske/kulturelle forhold (fx ungdomsoprøret, moderniten, jeg-dyrkelse, idoldyrkelse eller musikindustrien) eller musikkens stilhistorie (musikkens rødder, inspiration fra fx klassisk musik eller afrikansk musik) I en analyse kan man starte med de store linjer, og derefter zoome mere og mere ind på detaljerne et kan gøres i disse trin: 1) Hvilke instrumenter er der i nummeret? Fx trommer, bas, guitar, sang, kor, melodica ) Hvilken form har nummeret? et kan fx være noget med vers og omkvæd ) Hvad sker der nærmere i de enkelte afsnit? Hvad laver de forskellige instrumenter/vokalister? ) Hvordan er sounden, klangen, har produceren tilsat nogle effekter, designet lyden? Er det live-lyd eller er det 80 er-lyd præget af syntheziser og trommemaskine? 5) Sammenfatning af ovenstående: Hvordan er de forskellige afsnits karakter, er der kontraster mellem de forskellige afsnit Hvordan er udtrykket i nummeret, hvordan passer musik og tekst sammen? Kan man relatere til en historiske og kulturelle ramme (punk, reggae, ungdomsoprør)? 1 Instrumenter I et nummer er der som regel en rytmegruppe bestående af trommer, bas, guitar og evt keyboard (hvilket er et vidt begreb) og slagtøj er er tit en forsanger, og hvis man har råd til det måske også et kor, en blæsergruppe (fx sax, trompet, fløjte, basun), en strygergruppe eller et helt symfoniorkester Se jakobmjensendk/musikkurser -> Musikhistorie ->»Oversigt over musikinstrumenter«eller på Lectio Eller Wikipedia: Musical Instruments Form (Se evt Wikipedia: Song structure (popular music)) Et nummer består ofte af forskellige afsnit, forskellige formled En udbredt opbygning er (udvidet) rock/popform, der indeholder to eller flere af følgende formled (RMTR s 1) antallet af led og rækkefølgen kan variere på forskellig vis: Pre-chorus Pre-chorus Kontraststykke Intro Vers Omkvæd Vers Omkvæd Break Omkvæd Outro/ad lib e to hovedformled er vers og omkvæd I verset fortælles nummerets»historie«af en leadvokalist eller eventuelt en lead-instrumentalist e andre instrumenter forholder sig akkompagnerende (feks i et ostinatbaseret groove (som i Michael Jacksons»Billie Jean«, hvor trommer, bas og strygere spiller deres figurer i ring) eller kommenterende (fills, korsvar mv) til hovedstemmen I nogle sange er sidste del af verset et pre-chorus (også kaldet lift, link, bro eller bridge, men det sidste bruges også om kontraststykke) Her bygges op til omkvædet Eksempler: Oasis: on t Look Back in Anger, Madonna:»To have and not to hold«teksten i pre-chorus er ofte den samme hver gang stykket kommer Et omkvæd fungerer som en slags konklusion eller pointe i forhold til versets beretning et vil typisk være enkelt og iørefaldende, og alle er med, så der er mere gang i omkvædet et er her, man ofte får lyst til at synge med I nogle sange er vers og omkvæd ikke to adskilte led, men omkvædet er den sidste del af en rundgang, som fx i nogle bluesnumre eller Aretha Franklin:»Respect«I udvidet pop/rock-form er der et kontraststykke (på engelsk: bridge) et kommer oftest når man har haft vers og omkvæd et par gange, og det så vil være opfriskende med noget nyt Ikke sjældent er konstraststykket instrumentalt Eksempel: Aretha Franklin:»Respect«, The Rasmus:»In the Shadows«, Saybia:»The day after tomorrow«, de fleste nyere popnumre Andre dele: Forspil/intro/hook er en indledning eller et første sanseindtryk, som så at sige»sætter scenen«ofte fanger man lytterens opmærksomhed med et hook Hook er et karakteristisk element, der skal få lytteren»på krogen«, og det man husker nummeret på et er ofte en lille melodi der går lige ind og sætter sig på hjernen, fx et riff (en kort, markant melodi) som i eep Purple:»Smoke on the water«et karakteristiske ele-

2 ment kan også være en rytme, det kan være en trommerytme med en bestemt lyd, fx i Billie Jean Hooket ligger ofte i starten af nummeret for at får én til at kaste sig ud på dansegulvet når man hører det Mellemspil findes ofte mellem omkvæd og det følgende vers en væsentligste funktion er et brud, en slags pause i den musikalske eller tekstlige fortælling hvorefter en tilbagevenden til vers og/eller omkvæd opleves med fornyet interesse Eksempel: Red Hot Chili Peppers:»Around the World«Outro: efter et par omkvæd til sidst hvor man har været oppe og ringe, skal man ned på jordene igen til sidst, det sker ofte en lille afslutning, hvor der ikke er så mange instrumenter med I mange rocknumre består outroen af en gradvis fade-out af et omkvæd, en solo eller et ad-lib-stykke Eks: Saybia:»The day after Tomorrow«Ad lib-stykke: ofte et par takter, der kører i ring, hvor solisten kan improvisere så længe han/hun har lyst Ofte kommer stykket som outro Eksempler: Aretha Franklin:»Respect«og mange andre soulnumre Strofisk form For lige at nævne et par andre almindelige formtyper, så er der strofisk form, hvor samme rundgang gentages, Kor Kor Kor Kor Kor som fx i blues I blues hedder rundgangen (tit på 1 takter) et kor Eksempler: Caldonia, Shake, Rattle and Roll og de fleste rock n rollnumre AABA-form I AABA-formen er der Sang Solo Sang to forskellige stykker, A og B, som hører sammen Intro A A B A A A B A A A B A Outro i en AABA-enhed A-stykket er hovedstykket, B-stykket fungerer som kontraststykke og kaldes nogle gange for bro Mange jazz-numre er i AABA-form, fx Georgia, og også nogle (især lidt ældre) rock/popnumre som fx The Beatles»Yesterday«og»A Hard ay s Night«Arrangement, roller: ostinater, riffs, call & response m m et er er en god idé at zoome ind på de enkelte afsnit i et nummer og fortæller i detaljer, hvad de forskellige instrumenter laver I et nummer lægger rytmegruppen (fx trommer, bas, rytmeguitar og keyboard) en bund, et akkompagnement, mens forsangeren, kor, blæsergruppe, sologuitar mm udgør melodien, forgrunden, toppen af kagen Akkompagnementet, rytmegruppen, groovet I et akkompagnement er der som regel tre grundlæggende lag: 1) Trommer (+ evt andet slagtøj) ) Bas, der fx kan spille grundtoner (d og g som i»evil Ways«) eller en mere melodisk figur, et riff som i»another One Bites the ust«) Akkordinstrumenter som guitar og keyboard isse instrumenter spiller ofte akkorder i en rytme, i et mønster (som i Englishman in New York) En anden mulighed er, at instrumenterne spiller små melodier, riffs (som i Another One Bites the ust) Instrumenterne i akkompagnementet spiller for det meste små figurer, mønstre, som kører i ring (som kartoffeltryk): ostinater Et eksempel er Kool & The Gangs»Get own on it«, hvor trommer, bas og de to guitarer har hvert deret mønster Læg mærke til call & response-forholdet mellem bas og guitar: guitaren spiller i bassens huller og svarer dermed bassen Guitar har et riff Resultatet af rytmegruppens anstrengelser er et beat, et groove Groove er i høj grad med til at give en stilart dens kendetegn: tekno har sit damphammergroove, thrash lyder som et fabriksanlæg (heraf navnet), reggae har sit tilbagelænede groove, jazz har sit swingende groove I et funky groove fungerer alle instrumenter nærmest som rytmeinstrumenter, som guitarene i»get own on It«Break: et ofte brugt virkemiddel er at bryde groovet, at lave et break, så de fleste holder op med at spille, mens fx Titel Komponist Nedskrift: Jakob Jensen Kool & The Gang:»Get own on it«ostinater, riffs: Guitar 1 Guitar ) Bas JJ: Analyse af rytmisk musik s E 7 m A 7 m/ (pause gang) Trommer (

3 forsangeren stikker hovedet frem Et eksempel er omkvædet i Louis Jordans Caldonia Breaket kan være i et helt afsnit, fx i breaket i Aretha Franklins Respect Toppen af kagen: Melodi/forgrund Vokalen, melodien er vil ofte være en struktur i melodien: den vil være opbygget af nogle fraser (tekstlinjer), der gentages nogle gange (fx verset i Englishman in New York) Syngemåden kan man prøve at beskrive med ord som blød, hård, råbende, poppet, melodisk, snakkende, rap etc Riff: i meget rockmusik vil et riff komme i forgrunden på et eller andet tidspunkt, fx i»silverflame«andenstemme, Kor, blæsere mm er er ofte kor, en blæsersektion eller andre instrumenter på et nummer, der ind imellem forholder sig til melodien på forskellige leder: Medstemme et er meget almindeligt, at der synges en medstemme på melodien: en der synger med på melodien med samme rytme og tekst, men på andre toner, så der dannes en akkord, fx overstemmen i omkvædet i Englishman in New York! Modstemme Hvis der er en selvstændig melodi samtidig med hovedmelodien, er det en modstemme, fx modstemmen der er i vers af Lady Marmalade (»Hey Sister, go Sister, soul Sister, flow Sister«)! Udfyldning, Call and response Call and response er, når sangere/instrumenter svarer hinan-den et kan være et kor der svarer forsangeren, nogle blæsere der udfylder huller i melodien med et riff eller en guitar der improviserer et fill Gimmick: gimmick betegner et trik man bruger til at tiltrække sig opmærksomhed, som når The Beatles ryster deres lange hår mens de sunger et højt»uhh«i»she Loves You«Ofte lægger man et lidt sjovt eller pudsigt element ind i et nummer, fx claves-slagene i omkvædet i Red Hot Chili Peppers:»Around the World«Sound/lyddesign Fra»Live«i studiet til Soundscape Lyden af de forskellige stilarter er ret forskellig, fx er lyden i heavy meget forskellig fra pop, der er forskellig fra r&b, der er forskellig fra hip-hop-lyden I»gamle«dage var det almindeligt med en mere naturlig lyd: et band gik i studiet og indspillede et nummer nogenlunde som det lød, når de spillede det live Nutildags er det produceren, der med heftig brug af studieteknik/computere meget bestemmer et nummers lydlandskab, soundscape Udviklingen kan cirka illustreres sådan: LIVE-LY Naturlig lyd, unplugged Forvrænget guitar, effekter Rock Synthesizere Tekno, elektronica Alternative, kunstige, samplede instrumentlyde -> > SOUNSCAPE R&B, hip-hop, støjrock Meget hurtigt fortalt indspillede man i 1950 erne»live«i studiet, man tilstræbte en naturlig lyd, som regel tilsatte man lidt rumklang, så det ikke lød som om man spillede i et kosteskab I 1960 erne begyndte man at bruge flere effekter på lyden, især i den psykedeliske musik forsøgte man at få psykedeliske, bevidsthedsudvidende klange frem med effekter som wah-wah og ved fx at køre sang eller guitar ud gennem en roterende højttaler (Leslie), eller spille ting baglæns eller hurtigere/langsomt et høres hos fx The Beatles og Jimi Hendrix I erne begyndte synthesizere at få større betydning, det gav nye elektroniske lydlandskaber (tekno) Nutildags er det i nogle stilarter ofte produceren, der designer et»soundscape«med brug fra blandt andet computere, hvor man kan designe virtuelle instrumenter Ofte kan man genkende en kunstner/producer på et nummers lyd, Björk har fx sit electronicaprægede lydunivers Miks, soundpanorama Man kan illustrere et lydbillede med en tredimensional scene, hvor elementer kan ligge til venstre/højre (panorering), være tæt på eller langt væk (dybde) eller lyst/mørkt (lagdeling) I nogle stilarter, fx reggae/dancehall vil man fremhæve bassen og stortrommen, så der kan være ting der er specielt i mikset Normalt vil man producere et nummer, så det lyder naturligt, men man også lægge ting på en speciel måde som en gimmick Følgende tegning er en illustration af et miks: Støj JJ: Analyse af rytmisk musik s

4 *+,-/0$%1 C9#+&"&;#<!"#$%&" '()&" 7"#%"& ';K9% I9<"/;#<=J&"6A"#$ I;//"%&+55" <"&" 0E"=F?$%9#=G&56/9#<H L;%9& #-5(&6%1 ;N6 ;55 /"-< ;/ M#-/ J+&$9#<"& 8&9:;<%=-5;#&"-&5> 6/9#<=-;-?+&<&#"# Panorering: elementer kan placeres i midten eller et sted til venstre/højre Op til ca 1960 optog man for det meste i mono, men derefter i stereo, således at man kan placere instrumenter mellem højre og venstre, og et instrument kan bevæge sig rundt som fx i Jimi Hendrix»Crosstown Traffic«En korstemme eller en gimmick kan være forholdsvis svag, men hvis den lægges ude i siden af et misk vil den alligevel blive bemærket Lagdeling, frekvens, equalizer (eq) (bas/mellemtone/diskant): nogle instrumenter, fx bas og stortromme, hører naturligt til i bunden, mens bækner giver høje frekvenser Man vil normal lave et miks, så der ikke ligger for mange instrumenter i samme leje og mudrer Man kan fx bruge EQ som effekt, så det fx lyder som om lyden kommer gennem en telefon, som fx i Creedence Clearwater Revivals»Suzie Q«ybde, afstand, rumklang: Instrumenter kan ligge tæt på eller langt væk i mikset, det styres primært af lydstyrke og rumklang Som regel putter man rumklang på for at det lyder naturligt, det kan også bruges som effekt og gimmick, fx i The O Jays»For the Love of Money«eller tamburinen i Smuk og ejlig Man kan producere nummeret så det lyder som om der bliver spillet i en kæmpehal eller i en garage 5: Sammenfatning: det interessante, det karakteristiske for nummeret, hvad udtrykkes der? Når man skal opssumere et nummer kan man sammenligne med et hus, hvor de enkelte rum er nummerets forskellige afsnit: Tilstand Hvordan er de enkelte rum? Hvilken stemning er der i de enkelte formled? Er vi i et pænt og nydeligt rum, er der uhyggeligt, er det chill eller får man stress? Og hvad er det for musikalske virkemidler der gør det (fx de enkelte ostinater, riffs, gimmick) Bevægelse Hvordan er det at gå fra et rum/afsnit til et andet? Er der store kontraster? Hvad er det der gør det (fx forskellige grooves i de forskellige afsnit)? Tekst og musik, udtryksfelt: hvad handler teskten om, hvad beskrives der? Er der nogle konflikter? Er der nogle musikalske virkemidler der understøtter teksten? Hvad er det de unge vil sige med deres musik? Musik og kontekst, perspektivering: musik eksisterer i en historisk og kulturel sammenhæng, fx den sorte musik og borgerrettighedsbevægelsen i 1960 erne, psykedelisk musik og ungdomsoprøret, protestsange, punk, reggae, hip-hop etc Man kan perspektivere til: samtiden (musikken blev mere aggressiv pga en krise) musikhistorien (musikkens rødder, der er fx både træk fra pop og heavy) JJ: Analyse af rytmisk musik s

5 Ordliste A Capella: kun sang, uden instrumenter Ad lib: et afsnit, hvor man bliver ved så længe man har lyst (ad libitum: som man har lyst) Meget brugt i gospelmusik Break: når groovet brydes En solist kan fortsætte, alle kan lave markeringer mm i breaket Bro (bridge): kontrasterende formled mellem to andre led, fx B et i AABA-form, prechoruset i Billie Jean/Bad, B-stykket i funk (hvor A-stykket oftest bliver spillet i meget lang tid) Call & response: spørgsmål og svar mellem fx forsanger og kor eller andre instrumenter Crescendo: kraftigere og kraftigere et modsatte er decrescendo Forkortes Cres, Noteres ecrescendo: svagere og svagere et modsatte er crescendo Noteres Figur: musikalsk byggeklods, en forholdsvis lille enhed (»ord«), fx en trommerytme, et ostinat, lille melodi Fill: et improviseret svar eller udfyldning i solistens huller fra fx en blæser eller guitar Frase: melodisk sætning, fx en linje af en sang (som kan være sammensat af mindre figurer) Fx»Lille Peter Edderkop«, der er sammensat af fire fraser (hvoraf de fleste er sat sammen af to motiver) Frasering: den måde man former en musikalsk sætning Ofte brugt når man mener melisme Funky: når instrumenterne spiller meget rytmisk, nærmest som rytmeinstrumenter, og ofte betoner de ubetonede slag, så musikken nærmest bliver lidt kantet James Brown er kendt for sin funk Gimmick: noget opsigtsvækkende, pudsigt, fx en lydeffekt (fx ulvehyl i Michael Jacksons»Thriller«), instrumenter der spilles baglæns, alt muligt spas og sjov Groove: det rytmiske væv, som rytmegruppen spiller Jazz, reggae, funk etc har hver deres groove Harmony: engelsk for når man synger medstemme, homofont kor Homofoni: flerstemmighed, hvor stemmerne følges ad i samme rytme (homos = ensartet), men i akkorder en mest almindelige måde at lave kor på Hook: det, der skal få lytteren»på krogen«, noget der går lige ind og sætter sig på hjernen Koloratur: Virtuos udsmykning af vokalmusik gennem hurtige løb, vovede spring, triller og andre ornamenter Kontrapunkt: modstemme, en anden melodi der leverer modspil til en hovedmelodi Kontraststykke: formled som typisk kommer efter andet omkvæd og er i kontrast til resten af nummeret Medstemme: når en stemme følger melodien, som i homofont kor (»Englishman «) Melisme: en tekststavelse fordelt over flere toner, meget brugt i opera og soul/gospelmusik (hvor det tit kaldes frasering) Modstemme: en selvstændig melodi i forhold til melodien, herunder også call and response Motiv: mindste melodiske byggeklods, fx første halvdel af første frase i»lille Peter Edderkop«Ostinat: en melodi, figur (fx et riff), rytme etc der kører i ring (ostinato betyder stædig på italiensk) Polyfoni: flere samtidige, selvstændige melodier, som fx i en kanon Pre-chorus: også kaldet lift, formled som leder fra vers op til omkvæd Fx Oasis: on t Look Back in Anger Ritardando: langsommere og langsommere Rubato: fri rytme, uden tempo Riff: en kort, kontant melodisk figur med en energisk rytme, ofte i guitar eller blæsere eep Purple:»Smoke on the water«saxofon: blæserinstrument af messing med et bladmundstykke som en klarinet Findes i mange størrelser, sopransax er lige, altsax har kun et mindre knæk ved mundstykket, tenorsax har et sving Sekvens: melodifigur, der gentages, men flyttet i tonehøjde Fx»Lille Peter Edderkop«Sound: Lydbilledet, der kan være præget af fx effekter (wah-wah-pedal, rumklang), indspilningsmåden (live eller elektroniske instrumenter, kunstigt frembragte lyde) Strofisk form: form, hvor et stykke gentages, som fx i en blues eller en vise med mange vers Tamburin Tamburin: håndtromme der består af en rund ramme med bjælder, med eller uden skind Tema: Musikals idé, melodi, fx hoved- og sidetema i Beethovens femte symfoni Vibrafon: Slagtøjsinstrument med metallameller lagt ud som et klaver (Tilsvarende instrument med trælameller er en xylofon eller en marimba) Vibrato: svingning i tonehøjde, fx ved at ryste fingeren på en guitars gribebrædt Unisont: enstemmigt, alle synger/spiller samme melodi Se Youtube for utallige eksempler på det meste af ovenstående JJ: Analyse af rytmisk musik s 5

6 Lydeffekter Chorus: lyden fordobles med kort, variabel forsinkelse (delay), hvilket betyder at lyden fordobles lidt ude af stemning, det lyder som om der er flere der spiller/synger (et»kor«) Eks: Red Hot Chili Peppers:»This Is The Place«, Metallica:»Enter Sandman«Flanger skabes ligesom chorus, men forsinkelsen er så kort, at bestemte frekvenser forstærkes og andre dæmpes (pga interferens) Når denne forsinkelse varieres, lyder det lidt som en snestorm eller et jetfly der starter (derfor kaldes effekten også for jet-effekt) Tremolo (»rysten«): et kredsløb skruer op og ned for lydstyrken i en rytme Eks: Twin Peaks-temaet Ekko, delay: ja, et ekko Eks: Elvis Presleys tidlige indspilninger istortion, overdrive: lyden forvrænges, ofte ved at skrue guitarforstærkerens indgang så højt op, at signalet ødelægges (forforstærkeren er nødt til at klippe toppen af svingningerne) Wah-wah, man ændrer overtoneindholdet, som man fx gør når man siger»wah-wah«giver instrumenterne et snakkende udtryk Jimi Hendrix var mesteren på wah-wah-pedalen JJ: Analyse af rytmisk musik s 6

7 Englishman In New York Groove beatmarkeringer/modrytme, aktivitetsniveau, Sting komplimentærrytmik Et par rester, til b-niveau Sting: Englishman in New York: Em7 Strygere Bas A Hm Trommer ( A The White Stripes: Seven Nation Army: Over /Arr Jakob Jensen»Bas«(guitar) # Trommer lilletromme ( stortromme gulvtam 0 0 hihat lukkes i 0 0 Anslagsskema afsæt antal af slag i skemaet, Englishman: Takt/instrument 1 og 1 Strygere Bas Hihat Lilletromme Stortromme!!!! Antal anslag! Anslagsskema, Seven Nation Army: Takt/instrument 1 og 1 Antal anslag Beatmarkeringer spilles der på beatmarkeringer eller modrytmerm (på de betonede slag eller mellem)? Og hvad betyder det for groovet? Aktivitetsniveau sker der meget eller lidt (giver mest mening når man sammenligner afsnit/numre)? Komplimentærrytmik har instrumenter forskellige underinddelinger, eller spiller de på samme slag? Og hvad betyder det for groovet? JJ: Analyse af rytmisk musik s 7

8 Englishman Gordon In New Matthew YorkThomas Sumner Sting: Englishman in New York, groove: Em7 Strygere/keyboard? A E Hm E A E & Q Q \ E! E!! E!! E! E!! Bas 1 1 % Q \ Q Hihat ( \ \ 1 Lilletromme ( \ \ E 0 0 E 0 0 Stortromme ( \ \ 1 E! E! 1 E! 1 E! Queen:»Another One Bites the ust«groove baseret på riff Another i bas (og guitar), One trommerne Bites John The har eacon/queen sit ust rytmeostinat: 1980 Bas (og guitar) % ) \ \ Metal ( \ E 1 $ $ E #! $ Nedskrift: JJ E ( $ ) 1 # # $ Lilletromme ( \ E 1 1 Stortromme ( \ E $ # $ # # # $ % ) E #! Q # F Q Tilsammen danner disse ostinater et groove e to grooves er temmelig forskellige, blandt andet fordi der er stor forskel på om instrumenterne spiller på slagene eller mellem slagene, og om de gør det samme eller komplimenterer hinanden 7 % F Q # ) O P JJ: Analyse af rytmisk musik s 8

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund

Læs mere

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers

Læs mere

Vers (V) Et egentligt stykke, der har ny tekst, hver gang det optræder, kaldes et vers.

Vers (V) Et egentligt stykke, der har ny tekst, hver gang det optræder, kaldes et vers. Form Musikkens hus 1. Stykker Numre kan opdeles i en række stykker (formdele). Der er dels tale om egentlige stykker (længere stykker såsom vers og omkvæd), men derudover kan der optræde mindre stykker,

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Grundlæggende lydtekniker kursus

Grundlæggende lydtekniker kursus Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Remix Shock The Monkey Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Analyse af originalen Peter Gabriel: Shock the Monkey + tre remix Vi brugte to moduler men kunne nok godt ha brugt lidt

Læs mere

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1 1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013-14 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold E15 F16 Favrskov Gymnasium stx Musik C Hanne Kragelund Hjort 1muC1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/15 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20 DIEM akustik Perceptual Fusion and Auditory Perspective Litt.: Cook kap. 20 Introduktion Vores auditive system (hørelsen) er meget følsomt overfor små fluktuationer i frekvens og amplitude Giver os evnen

Læs mere

Stax, Soulsville U.S.A. se Wikipedia: Stax Records

Stax, Soulsville U.S.A. se Wikipedia: Stax Records Stax, Soulsville U.S.A. se Wikipedia: Stax Records Startet af Jim Stewart og Estelle Axton Studiegruppe (og sangskrivere/producere): Booker T. & The M.G.s: Donald Dunn (bas), Booker T. Jones (orgel, klaver),

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Til forældrene Hermed information om musikvalgfag på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2009 / 2010. Undervisningen i alle instrumenter foregår på Sct. Ibs Skole, men da

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni, 05/06 Marie Kruses Skole stx musik, niveau C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Svendborg Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Musik

Læs mere

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK PROGRAM FOR MUSIKSKOLENS TEMAUGE Fra den 3. til den 8. marts 2014 TEMA: NORDISK MUSIK DE FLESTE AKTIVITETER AFSLUTTES PÅ DAGEN FORÆLDRE (OG ANDRE) ER DERFOR VELKOMNE TIL AT OVERVÆRE DET AFSLUTTENDE KVARTER

Læs mere

Lydklip i PP elevøvelse (uden installation af Audacity) Side 1. Dette er en papirudgave af opgaven www.frborg-gymhf.dk/gj/genre

Lydklip i PP elevøvelse (uden installation af Audacity) Side 1. Dette er en papirudgave af opgaven www.frborg-gymhf.dk/gj/genre Lydklip i PP elevøvelse (uden installation af Audacity) Side 1 Lyd-klip i PP Genre-øvelser - uden at installere Audacity Dette er en papirudgave af opgaven www.frborg-gymhf.dk/gj/genre Dette er en øvelse

Læs mere

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2017-2018 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2017-2018. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

FUNK-/ SOULBLÆSERARRANGEMENT. Arrangement for blæsere I soulk-funkstil m. udgangspunkt I konkrete eksempler V, Bjørn Bønne Petersen

FUNK-/ SOULBLÆSERARRANGEMENT. Arrangement for blæsere I soulk-funkstil m. udgangspunkt I konkrete eksempler V, Bjørn Bønne Petersen FUNK-/ SOULBLÆSERARRANGEMENT Arrangement for blæsere I soulk-funkstil m. udgangspunkt I konkrete eksempler V, Bjørn Bønne Petersen Indledning På samme måde, som der for instrumenterne i rytmegruppen findes

Læs mere

2010 Velkommen. Søndag d. 21. marts kl. 11.00-19.30. Det Jyske Musikkonservatorium. Århus Musikskoles Festival

2010 Velkommen. Søndag d. 21. marts kl. 11.00-19.30. Det Jyske Musikkonservatorium. Århus Musikskoles Festival KISS 2010 Velkommen For 3. gang udgør Studenterhus Århus rammerne for Århus Musikskoles festival KISS. Dagen igennem vil huset summe af liv, og de stemningsfulde lokaler Vejerboden og Pakhuset vil lægge

Læs mere

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for

Læs mere

Symfoniorkestrets verden

Symfoniorkestrets verden Symfoniorkestrets verden Til koncert med DR SymfoniOrkestret Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Orkestret, du skal høre spille, er et symfoniorkester. Ved du, hvad et symfoniorkester er?

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Lyd, HiFi og Musik. Lyd

Lyd, HiFi og Musik. Lyd Lyd, HiFi og Musik HiFi og musik er på linje med mange andre hobbyer kendetegnet ved, at dem som bliver fanget af HiFi/musik hobbyen, ofte udvikler interessen for HiFi og musk til en livsstil. Når vi i

Læs mere

Trommer i jazzarrangement Kristian Larsen

Trommer i jazzarrangement Kristian Larsen Trommer i jazzarrangement Kristian Larsen Trommer i Primus: Først skal stemmen sættes til en trommestemme: Placering af trommelyde på nodesystemet: Almindeligvis er trommestemmen i et jazzarrangement meget

Læs mere

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers

Læs mere

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser:

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: Årsplan for 1-2-3. klasse. 2016-2017. Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: I trinmålene for musik er undervisningens udvikling opdelt i 3 områder: Musikudøvelse Musikalsk skaben Musikforståelse I 1. klasse

Læs mere

Opgave 1 - Arrangement for vokale stemmer

Opgave 1 - Arrangement for vokale stemmer Opgave 1 - Arrangement for vokale stemmer Til brug for et arrangement for vokale stemmer (SATB) og klaver af Island in the sun (Belafonte/Burgess) ønskes de neden for angivne satser udarbejdet og noteret

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Vindblæs. Musikskole. Program

Vindblæs. Musikskole. Program Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af sangen ved sammen at finde det stemningsbillede, som de synes passer til sangen. Sådan bliver de fortrolige med sangen,

Læs mere

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006 OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse 1 Termin maj-juni, 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse stx Fag og niveau Musik C Lærer Lars Petersen Gede Hold 1g mu Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

SELVLÆRING, NODELÆSNING OG FORTOLKNING

SELVLÆRING, NODELÆSNING OG FORTOLKNING SELVLÆRING, NODELÆSNING OG FORTOLKNING Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Nodelæsning for trommer 3. En række øveidéer, som kan bruges som basis for at arbejde med et enkelt nodemateriale, delt i forskellige

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal lytte til et uddrag af satsen, der består af fire små kontrastfyldte afsnit. De skal parvis associere til musikken og finde frem til et handlingsforløb

Læs mere

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke

Læs mere

GUITAR Instrumentalt hovedfag

GUITAR Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende

Læs mere

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Se, syng, lyt, læs Se Syng Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Trin 1: Se på billederne. Brug billederne uden tekst. Du kan selvfølgelig også bruge bogen med teksterne, f.eks. hvis man sidder med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2016 Herning HF og VUC

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad.

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad. Musik til livet Velkommen til en dag, hvor Aarhus Musikskole vil fylde Musikhuset Aarhus og Det Jyske Musikkonservatoriums lokaler med aktiviteter fra morgen til aften. Her er chancen for at høre musik

Læs mere

Keyboard skiveskærer Ole Skou d.30.marts 2008 side 1

Keyboard skiveskærer Ole Skou d.30.marts 2008 side 1 Keyboard skiveskærer Ole Skou d30marts 2008 side 1 Keyboard skiveskærer Jeg har opfundet mig en keyboard skiveskærer I nudansk tekno programmerings sprog hedder det vistnok en slice- er Med den kan du

Læs mere

Symfoniorkestrets instrumenter

Symfoniorkestrets instrumenter Symfoniorkestrets instrumenter Dette hæfte indeholder billeder af instrumenter, instrumentdele og musikere. Man kan printe billederne (måske i et andet størrelsesforhold), man kan hænge dem op, man kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 11 Htx

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

Læseplan for faget musik

Læseplan for faget musik Læseplan for faget musik Indledning Faget musik er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. til 6. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1 2. kl., 3. 4. kl. og 5. 6. klasse. I faget musik

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011/12

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Musik C Martin

Læs mere

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Gary Rebholz Du har sikkert allerede ved, at Sound Forge Pro software kan bruges til en imponerende række af audio opgaver. Alt fra

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn Madonna

Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn Madonna Instrumentquiz side 3 Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? 17 4 5 2. Hvad er violinen lavet af? Træ Nylon Kobber 3. Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 13/14 VUC Vestegnen

Læs mere

Spil efter mønstre i kendte numre

Spil efter mønstre i kendte numre Spil efter mønstre i kendte numre Side 1 Spil efter mønstre i kendte numre Brug det I har lært i arbejdet med Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra m og C ette papir handler om at arrangere eller blot

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Musik C PR 1abcm - 1muC1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Sololinje. 1. Teknik og repertoire

Sololinje. 1. Teknik og repertoire 1. Teknik og repertoire Værkstedslinje (2.-3. klasse) Eleven indføres i grundlæggende tekniske færdigheder. Hvordan holder man på guitaren, på plektaret, hvordan sidder man på en stol, hvordan stemmer

Læs mere

Primus begyndervejledning

Primus begyndervejledning Primus begyndervejledning Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing arrangement ud fra en MIDI fil. Den Midi fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg gymhf.dk/gj/primus. Under

Læs mere

Spejd din egen sang. Forslag til at teste ideen og skrive en spejdersang. S m g

Spejd din egen sang. Forslag til at teste ideen og skrive en spejdersang. S m g Spejd din egen sang Forslag til at teste ideen og skrive en spejdersang S m g S m g 2 Forord Dette materiale er et ideoplæg til, hvordan man kan arbejde med musik og sange i forbindelse med det store Spejder

Læs mere

Hjælp der er mange på mit hold?! #2 Flerstemmighed og den akustiske rundkreds.

Hjælp der er mange på mit hold?! #2 Flerstemmighed og den akustiske rundkreds. Hjælp der er mange på mit hold 2 Flerstemmighed og den akustiske rundkreds. Ole Skou side 1 Hjælp der er mange på mit hold?! #2 Flerstemmighed og den akustiske rundkreds. Denne artikel bygger videre på

Læs mere

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jazzarrangement Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jakob Jensen Indhold Indhold...1 Jazzarrangement, generelt...1 Two-beat...2

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2011 Htx

Læs mere

Primus-begyndervejledning-Jazz

Primus-begyndervejledning-Jazz Primus-begyndervejledning-Jazz Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing-arrangement ud fra en MIDI-fil. Den Midi-fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg-gymhf.dk/gj/primus/index.htm.

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Gospel (fra 5.kl.): Hallelujah and lift your hands! Vi fylder luften med ægte gospelstemning og synger taget af huset!

Gospel (fra 5.kl.): Hallelujah and lift your hands! Vi fylder luften med ægte gospelstemning og synger taget af huset! DRAMU-weekend Velkommen på DRAMU-Weekend! Alle enheder er velkomne på denne weekend, der står i musikken og teatrets tegn! Måske mangler flokken lige noget for at kunne tage musiker eller skuespillermærket,

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Musik B Lotte Vestergaard

Læs mere

Brinkmann S., Tanggaard L., Kvalitative metoder, Hans Reitzels Forlag, København 2010.

Brinkmann S., Tanggaard L., Kvalitative metoder, Hans Reitzels Forlag, København 2010. Litteraturliste Brinkmann S., Tanggaard L., Kvalitative metoder, Hans Reitzels Forlag, København 2010. Hastrup K., Ovesen J., Etnografisk Grundbog, Gyldendal, 2. Udgave, København 1985. Hastrup K., Ind

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 09 Htx

Læs mere

Forskole. Babybongo er et tilbud til de 0-2 årige dagplejebørn og deres forældre eller bedsteforældre. Musikalsk legestue

Forskole. Babybongo er et tilbud til de 0-2 årige dagplejebørn og deres forældre eller bedsteforældre. Musikalsk legestue Forskole Disse hold er to familietilbud til børn og voksne, der vil være sammen i musikkens forunderlige verden. Begge dyrker den umiddelbare glæde ved musik i gennem sang, rytme, puls, periodefornemmelse,

Læs mere

LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE

LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE Indledning Bekendtgørelse om musikskoler I medfør af 3 a, stk. 4, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 3. januar 2008, som ændret ved lov nr. 458 af 8.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx

Læs mere

NANAZA PERCUSSION DUO

NANAZA PERCUSSION DUO NANAZA PERCUSSION DUO Jorden rundt i 45 minutter Koncert for mellemtrinnet I denne sæson kommer Nanaza Percussion Duo og spiller skolekoncert for mellemtrinnet. Med fascinerende energi, smittende spilleglæde

Læs mere

Fra noder og øjne til ører og musik - en intuitiv og externaliseret tilgang til at synge i kor

Fra noder og øjne til ører og musik - en intuitiv og externaliseret tilgang til at synge i kor Fra noder og øjne til ører og musik - en intuitiv og externaliseret tilgang til at synge i kor 1/5 Workshopforløb med koncert for Alkenkoret og Siim City Singers 15., 16. og 22. april 2012 Filosofi og

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger.

Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger. Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger. Af Michael Madsen www.michaelmadsen.dk Musik er fragmenteret lyd sat sammen i strukturer, og musikalitet

Læs mere