RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2017) 491 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Rapport om gennemførelsen af den handelspolitiske strategi Handel for alle En progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen DA DA

2 I. Indledning For to år siden blev der i strategien Handel for alle fremlagt en vision for en handelspolitik, der er gennemsigtig og ansvarlig og er til gavn for alle borgere, og som skaber arbejdspladser og vækst samt moderne løsninger tilpasset virkeligheden i dagens globale handel. Siden da har den kontekst, som EU gennemfører sin handelspolitik i, ændret sig betydeligt. Europa har oplevet en hidtil uset offentlig debat om formålet med og legitimiteten af handelsaftaler forbundet med nye bekymringer med hensyn til virkningerne af globaliseringen. I verdenshandelen er der en reel risiko for en protektionistisk genopblussen. Den stigende hyppighed af nationale politikker, som skader andre lande, selv blandt de største økonomier, underminerer det regelbaserede multilaterale handelssystem. I dette miljø er der mere end nogensinde behov for en handelspolitik, som er effektiv, gennemsigtig og værdibaseret. De grundlæggende elementer i Handel for alle-strategien er således stadig retningsgivende for EU's tilgang: åbenhed kombineret med lige konkurrencevilkår og høje standarder for arbejdstagerrettigheder og miljø-, forbruger- og socialbeskyttelse, kombineret med de rette politikker i Europa, er fortsat er den mest velegnede metode, når det gælder om at få globaliseringen til at fungere for alle europæere. EU har forpligtet sig til et regelbaseret multilateralt handelssystem, der understøtter vores velstand og er en væsentlig forudsætning for at gøre handel til en positiv kraft i verden i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling. EU's politiske reaktion består i at udsøge sig partnere såsom Canada, Japan, Mexico, Mercosur, Australien eller New Zealand, der ønsker at slå sig sammen om tilvejebringelsen af åbne og progressive regler for realiteterne i det 21. århundredes handel. Handel for alle-strategien foregreb mange af de problemer, som virksomheder, forbrugere og arbejdstagere nu forventer, at handelsaftaler kan løse. Forpligtelserne til at håndhæve fair konkurrencevilkår for EU's virksomheder, beskytte europæiske sociale og miljømæssige standarder og forhandle på en gennemsigtig måde er lige så gyldige i dag som dengang. En fuldstændig gennemførelse af disse forpligtelser er dog ikke uden problemer: to år efter strategiens tilblivelse udgør denne rapport en mulighed for at kortlægge de hidtidige fremskridt. Denne rapport dækker ikke hele universet af EU's handelspolitiske tiltag, men har siden oktober 2015 haft et mere snævert fokus på arbejdet med forpligtelserne i Handel for alle. Den supplerer andre rapporter, såsom den første årsrapport om gennemførelsen af frihandelsaftaler, som offentliggøres senere i dette efterår, den årlige rapport om hindringer for handel og investeringer og de talrige dokumenter, der er offentliggjort i forbindelse med igangværende forhandlinger. Denne rapport dækker resultater, områder, hvor der er mere arbejde at gøre, indhøstede erfaringer og følgerne for Kommissionens prioriteter i den næste gennemførelsesfase. 2

3 II. EN HANDELSPOLITIK TIL STYRING AF GLOBALISERINGEN I maj inviterede Kommissionen til en debat om, hvad EU kan gøre for at tilpasse globaliseringen i overensstemmelse med vores fælles interesser og værdier 1. Globalisering handler om mere end blot handel, og dens virkninger er kombineret med den teknologiske udviklings virkninger; men der er ingen tvivl om, at handelspolitik spiller en vigtig rolle, når det gælder om at sikre, at disse virkninger er positive for personer og virksomheder i og uden for Europa. Den globale handel rummer muligheder, hvis vi vælger at tilpasse den: åbenhed over for strømme af varer, tjenesteydelser, personer og kapital har givet næring til EU's vækst og konkurrenceevne samt forbrugernes velfærd, og der er et potentiale, som rækker endnu videre. Globaliseringen har skabt komplekse produktionskæder, hvor der tilføjes merværdi i en række lande. Fjernelsen af handelshindringer er af afgørende betydning, hvis EU fortsat skal være i stand til at anvende disse globale værdikæder til at skabe vækst og være til gavn for alle europæiske borgere som importører, eksportører, arbejdstagere, forbrugere og meget mere. Lukning af EU-markedet eller rejsning af protektionistiske hindringer ville ikke blot skade den stærkt integrerede EU-økonomi, men også økonomierne hos EU's partnere, herunder de fattigste lande i verden. Som verdens største handelsblok og som engageret international aktør, har EU mulighed for at tilpasse globaliseringen til fordel for multilateral styring. Handelspolitikken kan dog ikke alene opfylde denne ambition: globalisering for alle kræver en styrkelse af den globale styring på alle områder, herunder klimaet. Der er behov for en omfattende indenlandsk politisk indsats, lige fra uddannelse til investeringer, innovation, energi, skattemæssige og sociale politikker, begyndende på medlemsstatsniveau. Kommissionen bidrager hertil, f.eks. gennem forslaget om den europæiske søjle for sociale rettigheder 2, eller gennem EU's samhørighedspolitik. De politikker, der omfatter spørgsmål som ulighed og social inklusion, bør også være bedre knyttet til det europæiske semester. Handel har en positiv virkning på beskæftigelsen, idet et ud af syv job (31 mio. job) i EU er afhængigt af eksporten. Eksportrelaterede job i EU er også gennemsnitligt bedre lønnede (op til 16 % højere løn). Men globaliseringen kan få negative følger for visse sektorer og regioner. EU bestræber sig på at hjælpe dem, der påvirkes negativt, med at tilpasse sig og på at øge den europæiske økonomis modstandsdygtighed over for forandringer. En moderniseret fælles landbrugspolitik vil være afgørende for, at landbrugsfødevaresektoren med held kan blive integreret i de internationale markeder og yderligere fremme høje standarder. Kommissionen arbejder på at gøre Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mere fleksibel og sikre hurtigere bistand i tilfælde af virksomhedslukninger. Som reaktion på pludselige chok i produktionskæder vil fonden også kunne tage fat om virkningerne af innovationsdrevne omvæltninger. Samtidig kan de europæiske struktur- og investeringsfonde bidrage til at styrke modstandsdygtigheden yderligere i de lokale økonomiske systemer og i arbejdsstyrken og foregribe dynamiske forandringer som følge af globaliseringen og de teknologiske forandringer. Den globale konkurrence bør være fair: multilateral regelbaseret handel er den bedste måde at sikre Europas konkurrencemæssige og innovative fordele, der skaber job af høj kvalitet. Handelspolitikker, der sikrer lige konkurrencevilkår for EU's virksomheder det være sig 1 Europa-Kommissionen, "Oplæg om styring af globaliseringen", COM(2017) Europa-Kommissionens meddelelse "En europæisk søjle for sociale rettigheder", (COM(2017) 250). 3

4 ved at sikre gensidig markedsåbning, bekæmpe illoyal praksis eller håndhæve EU's rettigheder og opretholde høje standarder vil hjælpe Europa med at drage fordel af den kommende produktionsrevolutions tidsalder, især ved digitalisering. Endvidere skal væsentlige EU-interesser beskyttes over for nye udfordringer. Dette er grunden til, at Kommissionen i dag foreslår oprettelsen af et regelsæt for screening af de udenlandske direkte investeringer, der strømmer ind i EU. Formålet er at forhindre overtagelser af strategiske aktiver, der kan true sikkerheden eller den offentlige orden, samtidig med at EU-markederne holdes åbne for investeringer som helhed 3. I denne rapport redegøres der for, hvordan Handel for alle-strategien tilpasser globaliseringen, således at den byder på flere muligheder. 3 Europa-Kommissionens meddelelse "Åbenhed over for udenlandske direkte investeringer under samtidig beskyttelse af væsentlige interesser", COM(2017)

5 III. HVORDAN FORDELENE VED HANDEL KAN UDBREDES TIL ALLE EU's strategiske fokus går ud på at sikre, at handelsaftaler giver konkrete fordele for økonomi og befolkning. I løbet af de seneste to år er der opnået multilaterale resultater, der omfatter Verdenshandelsorganisationens (WTO) aftale om bekæmpelse af konkurrenceforvridning på landbrugsmarkederne, om frigørelse af handelen med informationsteknologi og om at lette adgangen til lægemidler i de mindst udviklede lande (LDC). Den aftale om handelslettelser, der trådte i kraft i år, bidrager til at modernisere toldprocedurerne, så selv de mindste virksomheder og de fattigste lande kan få udbytte af handelen. Hvad angår bilateral handel, har EU afsluttet sine forhandlinger om en frihandelsaftale (FTA) med Vietnam og om partnerskabs- og samarbejdssamtaler med Kasakhstan og Armenien og er nået til principiel enighed om en frihandelsaftale med Japan. Disse er moderne og progressive aftaler med vidtrækkende anvendelsesområder, og Kommissionen arbejder nu på deres ratificering og gennemførelse for at sikre, at de reelle virkninger mærkes så hurtigt som muligt. Efter den midlertidige anvendelse af aftalen mellem EU og Canada (CETA) den 21. september, fortsætter forberedelserne til ratificeringen af de forhandlede aftaler med Singapore, Vietnam og Armenien. I de seneste to år er aftaler med Ukraine, Georgien, Moldova, Ecuador, Ghana, Côte d Ivoire og Southern African Development Community taget i anvendelse. Hvis disse aftaler er indrettet hensigtsmæssigt, kan de sikre EU's evne til at handle effektivt og skabe forudsigelighed for både Unionens borgere og dens forhandlingspartnere. EU- Domstolens udtalelse om frihandelsaftalen med Singapore 4 belyser på nyttig vis kompetencefordelingen i handels- og investeringsaftaler. CETA er EU's mest progressive aftale til dato Den samlede økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada (CETA) fremmer handel med varer, tjenesteydelser og investeringer mellem parterne og skaber muligheder for både eksportører og importører samt nye job til arbejdstagere i hele Europa og Canada. Den giver ambitiøse resultater inden for bæredygtig udvikling, samtidig med at den respekterer EU's høje standarder for arbejds-, miljø- og forbrugerbeskyttelse og udtrykkeligt sikrer regeringernes ret til at regulere i offentlighedens interesse. CETA gør det nemmere for alle virksomheder og navnlig SMV'er at gøre forretninger. Aftalen fjerner 99 % af tolden på samhandelen mellem EU og Canada og fjerner hindringer for handelen med tjenesteydelser inden for sektorer, der spænder fra finanssektoren til sektorerne for telekommunikation og miljøtjenester. Aftalen gør tekniske krav mere kompatible, hvilket fjerner behovet for dyr dobbeltprøvning for overensstemmelse med standarder for f.eks. elektriske artikler eller legetøj. Forbrugerne vil nyde godt af lavere priser og flere valgmuligheder, og CETA beskytter desuden 143 særlige EU-landbrugsprodukter med geografiske oprindelsesbetegnelser. Aftalen fremmer en innovativ og konkurrencedygtig økonomi ved at beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder ved at bringe Canadas regler i overensstemmelse med EU's lovgivning om beskyttelse af nye teknologier og forvaltning af digitale rettigheder. CETA 4 Udtalelse 2/15 fra Den Europæiske Unions Domstol i henhold til artikel 218, stk. 11, i TEUF af 16. maj

6 åbner markederne for offentlige udbud på føderalt plan, provinsplan og kommunalt plan, hvilket giver EU's virksomheder bedre adgang end til nogen anden handelspartner. Lige konkurrencevilkår: håndhævelse af EU's rettigheder Åben handel bør være fair: EU anvender aktivt alle tilgængelige værktøjer til håndhævelse af de forpligtelser, vores partnere har påtaget sig med hensyn til at fjerne handelshindringer og bekæmpe illoyal handelspraksis med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår for EU's virksomheder. Interventionerne omfatter såvel intensiv kontakt med partneradministrationer som mange forskellige processer i henhold til frihandelsaftaler og inden for WTO samt mobilisering af igangværende forhandlinger og brugen af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger. En bedre koordinering med EU's medlemsstater og virksomheder via partnerskabet for markedsadgang har sat Kommissionen i stand til at tackle en række handelshindringer og levere konkrete forbedringer for EU's eksportører. Alene i 2016 løste Kommissionen 20 forskellige sager, der berørte EU-eksport til en værdi af 4,2 mia. EUR (den årlige rapport om handels- og investeringshindringer 5 giver yderligere oplysninger). Bekæmpelse af forskelsbehandling på det sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige område er af stor betydning for EU, som er verdens førende forhandler af landbrugsfødevarer, og Kommissionen har f.eks. haft succes med at åbne markeder for EU's eksport af oksekøds- og svinekødsprodukter. Kommissionen tager også hånd om lovgivningsmæssige hindringer og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder EU's fødevarenavne (geografiske betegnelser, GI). Når det er nødvendigt, håndhæver EU sine rettigheder ved tvistbilæggelse. EU forfølger i øjeblikket 21 klager i WTO vedrørende 10 forskellige handelspartnere, hvilket gør EU til den største bruger af systemet sammen med USA. I det sidste par år har WTO's afgørelser sikret rimelige vilkår, f.eks. i sager vedrørende import af råvarer fra Kina eller eksport af papir og køleskabe til Rusland. Handelsbeskyttelsesinstrumenter (TDI) bidrager til at sikre, at EU's virksomheder har fair konkurrence, og de udgør en nødvendig søjle i en åben økonomi. Rådet og Europa- Parlamentet overvejer i øjeblikket to forslag fra Kommissionen, der tager sigte på at gøre handelsbeskyttelsesinstrumenterne mere effektive, når det gælder om at bekæmpe trusler mod lige konkurrencevilkår: sideløbende med en gennemgribende modernisering foreslår Kommissionen desuden en ny antidumpingberegningsmetode til at håndtere betydelige forvridninger af markedet og til at styrke EU's evne til at modvirke illoyal subsidieringspraksis. Til forberedelse af disse forslag afholdt Kommissionen en offentlig høring, som resulterede i et stort antal svar og oplæg, og afholdt en konference for interessenter samt et møde med arbejdsmarkedets parter i EU. Forslagene udgør en del af en løbende evaluering af produktiviteten og effektiviteten af vores handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Den bedst mulige udnyttelse af EU's handelsaftaler 5 Europa-Kommissionens rapport "om handels- og investeringshindringer 1. januar december 2016", COM(2017)

7 Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet (EP) og andre interessenter inden for rammerne af det styrkede partnerskab for gennemførelsen for at muliggøre den bredest mulige udnyttelse af de muligheder, der er skabt af frihandelsaftaler. Næsten 40 % af EU's eksport er nu omfattet af en frihandelsaftale (gennemført eller indgået). F.eks. blev EU's eksport under de første fem år af frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea øget med 55 %, og de europæiske virksomheder sparede 2,8 mia. EUR i fjernet eller nedsat told. Kommissionens kommende rapport om gennemførelsen af frihandelsaftaler vil give nærmere oplysninger om hver enkelt aftale. EUinstitutionerne og medlemsstaterne arbejder også på en mere koordineret økonomisk diplomatisk tilgang, der kan forbedre sammenhængen mellem eksterne politikker med henblik på at fremme EU's økonomiske interesser i udlandet. Samtidig har dette års revision af Aid for Trade-strategien (strategien for handelsbaseret bistand) til formål at styrke udviklingslandenes kapacitet til at gøre bedre brug af de muligheder, som EU's handelsaftaler tilbyder. EU anerkender, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) kan stå over for særlige udfordringer, når det gælder om at drage fordel af frihandelsaftaler. Kommissionen undersøger handelshindringer, som SMV'er støder på, i forbindelse med konsekvensanalyser. SMV-specifikke bestemmelser forelægges nu i forbindelse med alle forhandlinger, og Kommissionen vil efterstræbe et særligt kapitel om SMV'er i alle fremtidige frihandelsaftaler og dermed bygge på frihandelsaftalen mellem EU og Japan. SMV'er tegner sig for 30 % af EU's eksport, og målrettede implementeringsprojekter tilstræber at øge denne deltagelse yderligere. Enkle og brugervenlige oprindelsesregler hjælper EU's virksomheder med at maksimere den præferencebehandling, som frihandelsaftalerne giver mulighed for. EU bestræber sig på at udforme det nemmeste og mest hensigtsmæssige sæt regler med hver FTA-partnerland, herunder om kumulering. Forhandlingerne har også gjort fremskridt med konventionen i form af et fælles regelsæt i de 43 lande i Euro-Middelhavsområdet. EU samarbejder med sine partnere inden for rammerne af Verdenstoldorganisationen om internationale instrumenter og standarder på toldområdet. En aktiv og målrettet tilgang til reguleringssamarbejdet forhindrer lovgivningsmæssig fragmentering og gør liberaliseringsbestemmelserne mere effektive. Eksempelvis kan en aftale om gensidig anerkendelse med USA om god fremstillingspraksis for lægemidler, der er indgået i år, mindske den administrative byrde for fabrikanterne, herunder mindre producenter, samtidig med at man fuldt ud respekterer beskyttelsesniveauerne på begge sider. Kommissionen er i færd med at opdatere og forbedre online-informationsværktøjer, der kan lette handelen. Markedsadgangsdatabasen, som leverer oplysninger til EU's eksportører, vil snart blive suppleret med yderligere værktøjer til oplysning om, hvordan brugerne får mest muligt ud af EU's frihandelsaftaler, med særlig fokus på SMV'erne. En status over eksisterende aftaler giver uvurderlig feedback både for begge de aftaler, der allerede er ved at blive gennemført, og for nye, der er under forhandling. Efterfølgende evalueringer vil nu blive gennemført systematisk, begyndende med Korea-aftalen senere på året. Et strategisk partnerskab med Japan tilpasser reglerne for global handel I juli nåede EU og Japan til principiel enighed om de vigtigste elementer i en økonomisk partnerskabsaftale. Som strategiske partnere og som to af verdens største økonomier tilpasser EU og Japan de globale handelsregler med henblik på at fremme en åben og fair handel. 7

8 Denne innovative og progressive aftale fastsætter ambitiøse globale standarder og stadfæster EU's og Japans fælles høje standarder for miljø-, arbejdstager- og forbrugerbeskyttelse og sikrer fuldt ud offentlige tjenesteydelser. Det er den første internationale handelsaftale, som udtrykkeligt støtter gennemførelsen af klimaaftalen fra Paris. Aftalen vil fjerne størstedelen af de afgifter, der betales af EU-virksomhederne, og som årligt beløber sig til 1 mia. EUR. Den vil kunne øge EU's eksport med så meget som 20 mia. EUR og skabe nye muligheder for europæiske virksomheder, både store og små, og deres ansatte og kunder. Aftalen dækker områder som f.eks. medicinsk udstyr, telekommunikation og offentlige udbud; den indeholder også et ambitiøst kapitel om konkurrence og subsidier. Aftalen vil åbne det japanske marked for vigtige EU-landbrugseksportprodukter, såsom ost og oksekød, og sikre beskyttelsen af mere end 200 særlige europæiske landbrugsprodukter med geografiske betegnelser. Kommissionen arbejder nu på indgåelsen af en endelig aftaletekst inden udgangen af året. 8

9 En fremadrettet strategi EU's Handel for alle-strategi har tilpasset sig til den nye økonomiske virkelighed og tilstræber at udnytte nye handelsmuligheder. En sikring af EU-virksomhedernes evne til at opbygge og deltage i globale værdikæder kræver fri adgang, ikke kun for varer, men også for tjenesteydelser, fagfolk og kapital. Kommissionen er i færd med at øge liberaliseringen på områder, der er centrale for EU's konkurrenceevne, såsom energi og råstoffer, som er omfattet af særlige bestemmelser i Vietnam- og Ukraine-aftalerne og i alle nye forhandlinger om frihandelsaftaler, og som kan bidrage til EU's energisikkerhedsstrategi. EU tilstræber investeringsliberalisering både gennem frihandelsaftaler og enkeltstående investeringsaftaler. En moderniseret tilgang til investeringsbeskyttelse og tvistbilæggelse med et klarere fokus på staternes ret til at regulere i offentlighedens interesse har ført til oprettelsen af et nyt investeringsdomstolssystem sammen med Canada og Vietnam, som vil blive brugt i forbindelse med fremtidige aftaler. Ud over den bilaterale sammenhæng forhører Kommissionen sig også hos sine partnere om muligheden for at etablere en multilateral investeringsdomstol til bilæggelse af investeringstvister. Der er allerede gennemført sonderende drøftelser med tredjelande for at sikre, at denne mulige betydningsfulde innovation inden for regeringsførelse vil blive virkeligt global. Kommissionen har i dag henstillet til Rådet, at der indledes forhandlinger med henblik på at etablere en sådan domstol. Dette følger en konsekvensanalyse og en omfattende offentlig høring, som blev gennemført af Kommissionen i løbet af sidste år, herunder et særligt interessentmøde med civilsamfundet i februar Kommissionen, der for øjeblikket gennemfører en høring om investeringspolitik generelt, har i 2018 til hensigt gennemgå meddelelsen fra 2010 om internationale investeringer og kortlægge vejen frem. Dagens produktionsmetoder udvisker grænsen mellem varer og tjenesteydelser, idet mange EU-tjenesteydelser direkte muliggør handel med varer. Kommissionen arbejder derfor på at liberalisere handelen med tjenesteydelser sammen med varer på tværs af alle frihandelsaftaler og i plurilaterale forhandlinger, bl.a. ved at arbejde på at genoptage aftalen om miljøvarer (EGA) og aftalen om handel med tjenesteydelser (TiSA). Erhvervsudøveres mobilitet letter også eksport af både varer og tjenesteydelser, og der findes nu bemyndigelsesbestemmelser i CETA og i frihandelsaftalen med Japan. Desuden tages der hensyn til bestemmelser om virksomhedsinterne udstationeringer og om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i hvert enkelt tilfælde. Hvis mobiliteten lettes, forventes samarbejdet om tilbagesendelse og tilbagetagelse styrket. Den fortsatte stigning i den digitale handel har ført til, at Kommissionen har udviklet et nyt særligt kapitel i frihandelsaftalen om e-handel med henblik på i fremtidige forhandlinger at fremme elektroniske kontrakter og transaktioner, herunder øget forbrugerbeskyttelse. EU slår til lyd for at udforske spørgsmålet yderligere i WTO og har allerede foreslået Mexico dette. Kommissionen vil fortsat analysere virkningerne af digitalisering på den europæiske økonomi og finde frem til, hvordan handelspolitikken bedst kan afspejle disse nye udviklinger. 9

10 IV. FORANKRING AF HANDELS- OG INVESTERINGSPOLITIK I UNIVERSELLE VÆRDIER En handels- og investeringspolitik, der leverer resultater for alle, giver svar på borgernes bekymringer og afspejler Unionens universelle værdier. Dette betyder for det første, at ingen handelsaftale vil føre til lavere niveauer af forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse eller social beskyttelse og arbejdstagerbeskyttelse end dem, der tilbydes i EU i dag, eller gå på kompromis med grundlæggende rettigheder. Endvidere giver EU's aftaler regeringerne frie hænder til at nå legitime mål, hvilket bekræftes i samtlige EU's forhandlingstekster. Denne tilgang sikrer fremskridt inden for Unionen. Til gengæld er EU's værdier og standarder også med til at tilpasse EU's engagement i verden uden for EU. Ved at basere EU's handelspolitik på universelle værdier får EU mulighed for at tilpasse globaliseringen med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling både hjemme og i udlandet og for at bidrage til FN's mål for bæredygtig udvikling og til initiativer såsom klimaaftalen fra Paris. Omfattende, bindende bestemmelser om bæredygtig udvikling udgør nu en del af alle forhandlinger om frihandelsaftaler, og de er bærende for centrale principper for global styring gennem hele aftalen. Forpligtelserne spænder fra overholdelse af grundlæggende arbejdsstandarder til bevarelse af naturressourcer som det for eksempel ses i de aftaler, der er indgået med Canada og Vietnam. Rummelig vækst og bæredygtig udvikling er en hjørnesten i de økonomiske partnerskabsaftaler med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og i EU's unilaterale præferenceordninger "Alt undtagen våben" (EBA), "Den generelle præferenceordning" (GSP) og GSP+. EU har forpligtet sig til overvågning og håndhævelse af bestemmelserne om bæredygtig udvikling. Rapporten om gennemførelsen af frihandelsaftaler vil give nærmere oplysninger om deres gennemførelse under hver eksisterende EU-handelsaftale. EU er systematisk i dialog med partnerlandenes regeringer, internationale organisationer, arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet og civilsamfundet om overvågning af GSP+-forpligtelserne, og i 2016 og 2017 omfattede kontrolbesøgene alle ni støttemodtagere i ordningen. Dette samarbejde omfatter også EBA-partnere som f.eks. Bangladesh og Cambodja. Reel og effektiv gennemførelse i praksis kræver tid. Det var et langsigtet partnerskab, der bidrog til Sri Lankas fremskridt på menneske- og arbejdstagerrettighedsområdet: landet fik GSP+-præferencer i maj For at bygge videre på denne tilgang har Kommissionen offentliggjort et dokument om gennemførelsen og håndhævelsen af bestemmelser om bæredygtig udvikling i juli 6, hvilket har igangsat en debat med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og interessenterne om, hvorvidt de nuværende kapitler om handel og bæredygtig udvikling opfylder forventningerne, og hvad der kan gøres for at forbedre dem. EU overvåger de grundlæggende rettigheder under forhandlingerne, og suspenderer samtaler i tilfælde, hvor der er alvorlige bekymringer, således som det skete i Thailand. Frihandelsaftalerne indeholder revisionsklausuler med henblik på at sikre den mest effektive tilgang: EU og Canada vil iværksætte en undersøgelse af håndhævelsesbestemmelserne vedrørende bæredygtig udvikling i CETA, når aftalen anvendes midlertidigt den 21. september. 6 Non-paper fra Kommissionens tjenestegrene, Kapitler om handel og bæredygtig udvikling (TSD) i EU's frihandelsaftaler (FTA), 11. juli 2017: 10

11 EU har også opdateret sin forordning for at forhindre eksport af varer, der kan anvendes til henrettelse eller tortur. Varelisterne er blevet ajourført, og visse tjenesteydelser, såsom mæglervirksomhed, er blevet tilføjet. Denne reviderede forordning vil danne grundlag for drøftelser med partnerlandene inden for rammerne af den globale alliance for at tilskynde dem til at udvikle lignende handelsrestriktionspolitikker med det formål at minimere de globale markeder for denne type produkter. Den globale alliance, der blev iværksat under EUledelse sammen med Argentina og Mongoliet i FN i New York i september, vil blive brugt til at udveksle oplysninger og til at fremme foranstaltninger og accelerere processerne, når nye produkter, der kan anvendes til henrettelse og tortur, dukker op på markederne. Forordningen om konfliktmineraler bekæmper menneskerettighedskrænkelserne i nogle af verdens mest sårbare regioner En ny EU-lov, der blev vedtaget i maj 2017, vil sætte en stopper for eksport af konfliktmineraler og -metaller til EU. Den pålægger EU-virksomhederne i forsyningskæden at sikre, at de kun importerer guld, tin, wolfram og tantal fra ansvarlige kilder, og ikke fra kilder, der kan finansiere vold eller føre til krænkelser af menneskerettighederne. Forordningen viser, hvordan et partnerskab om forvaltning af forsyningskæden kan fremme udviklingen af lokalsamfund gennem handel, samtidig med at grundlæggende rettigheder og anstændige arbejdsvilkår respekteres. For at bygge videre på denne succes foreslår EU særskilte artikler om ansvarlig styring af forsyningskæden i de igangværende forhandlinger. Principperne vedrørende virksomhedernes sociale ansvar (VSA), baseret på retningslinjer for multinationale virksomheder fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), er allerede forankret i frihandelsaftaler såsom aftalen med Vietnam. Kommissionen tilskynder også til frivillig ikke-finansiel rapportering fra virksomhederne. EU indgår i et aktivt samarbejde med andre lande og internationale aktører for at styrke de eksisterende instrumenter og fremme lignende tilgange. For eksempel deltager EU i den bangladeshiske bæredygtighedsaftale ("Bangladesh Sustainability Compact") og samarbejder med OECD om anstændige arbejdsvilkår i beklædningssektoren. EU fortsætter med at gå nye veje for at gøre handelspolitikken mere lydhør over for borgernes bekymringer. Kommissionen opfylder sit løfte om at forhandle handels- og investeringsrelaterede bestemmelser om bekæmpelse af korruption og har udarbejdet et ambitiøs tekstforslag, der er parat til at blive fremsat i fremtidige forhandlinger, begyndende med Mexico og Chile. Adressering af ligestillingen mellem kønnene kan bidrage til at sikre, at fordelene ved handel når ud til alle, og samtidig maksimere de samlede indhøstede gevinster ved handel. Kommissionen er ved at undersøge, hvordan der kan bygges videre på eksisterende bestemmelser om bekæmpelse af forskelsbehandling og om støtte til sektorer og virksomheder af central betydning for styrkelsen af kvinders økonomiske stilling, som f.eks. SMV'er. Bedre forståelse af handelsinstrumenters virkning for ligestilling mellem mænd og kvinder er et vigtigt skridt. Med henblik herpå ledsagede en særlig undersøgelse, som 11

12 Kommissionen har udført, om kvinders deltagelse i eksporten, offentliggjort i juni 7, konsekvensanalysen af de kønsmæssige konsekvenser af handelsforanstaltninger, foretaget i lyset af de seneste konsekvensanalyser, bæredygtighedsvurderinger og efterfølgende evalueringer. Idéer fra det internationale forum om kvinder og handel, som fandt sted i juni i Bruxelles, samt samarbejde iværksat i denne forbindelse med relevante internationale aktører, herunder WTO, Det Internationale Handelscenter og andre, vil præge fremtidig politik og forhandlinger, begyndende med forhandlingerne med Chile. På grundlag af den nye europæiske konsensus om udvikling og fremme af Kommissionens tilsagn om at adressere kønsspørgsmål som en del af dette års revision af Aid for Trade-strategien, vil dette fornyede fokus på den kønsbestemte vinkel af rummeligheden i handelspolitik fortsat være afspejlet i Kommissionens holdninger på alle områder, bl.a. i forbindelse med den kommende WTOministerkonference i december. Fremme af standarder for bæredygtig produktion samt fair og etisk handel og garantiordninger for bæredygtighed øger forbrugernes tillid til de produkter, de køber i EU. Kommissionen fortsætter sit arbejde med at fremme disse ordninger via oplysningskampagner både inden for EU, sammen med partnerlandene og i internationale fora. Fair og etisk handel drøftes regelmæssigt med vores partnere som en del af frihandelsaftalers gennemførelse og vil blive behandlet i dette års revision af Aid for Tradestrategien. Kommissionen er gået sammen med Det Internationale Handelscenter om finansiering af en undersøgelse om etisk handel, og der vil i 2018 blive lanceret en pris for en EU-by for fair og etisk handel ("EU City for Fair and Ethical Trade Award"). En værdibaseret handelspolitik er mere effektiv, hvis den supplerer andre af EU's politikker og instrumenter, herunder finansiering. Forenkling af oprindelsesreglerne for varer, der ankommer fra Jordan, har direkte bidraget til den økonomiske integration af de syriske flygtninge i Jordan i overensstemmelse med EU's ramme for partnerskaber om migration (2016). For at afspejle den nye europæiske konsensus om udvikling støtter dette års revision af Aid for Trade-strategien bæredygtighed og bidrager til gennemførelsen af frihandelsaftaler, økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er), og GSP. Kommissionen går ligeledes sammen med organisationer som ILO og styrer EU's partnerskabsinstruments midler til målrettede kapacitetsopbyggende projekter til fremme af god regeringsførelse og overholdelse af menneskerettighederne. 7 Chief Economist Note 12

13 V. EN GENNEMSIGTIG OG RUMMELIG POLITIK For at sikre, at handel er til gavn for alle, bør en effektiv handelspolitik også være ansvarlig, åben og rummelig. Gennemsigtighed er et fælles ansvar for alle EU's institutioner, alle medlemsstater og alle de nationale parlamenter. De spiller alle deres rolle, når handelsaftaler forhandles og vedtages, og tager i overensstemmelse hermed ansvar for at informere og høre. Kommissionen har forpligtet sig til at gennemføre handelsforhandlinger i gennemsigtighed EU offentliggør nu regelmæssigt sine forhandlingsforslag og rapporterne fra forhandlingsrunderne. Kommissionen opfordrer systematisk medlemsstaterne til at rådføre sig med de nationale parlamenter om foreslåede forhandlingsdirektiver, og til at offentliggøre dem, så snart de er vedtaget. Offentligheden vil snart kunne konsultere f.eks. mandatet til Japan-aftalen, som bygger på tidligere publikationer for TTIP, CETA og TiSA. Da en effektiv handelspolitik skal være gennemsigtig, har Kommissionen også besluttet at gå et skridt videre og fra nu af offentliggøre sine henstillinger til forhandlingsdirektiver efter den praksis, som er fastlagt for artikel 50-forhandlingerne. Offentliggørelsen af forhandlingsdirektiver, som indledes i dag med forhandlingsdirektiverne vedrørende Australien og New Zealand, vil også betyde, at de automatisk overføres til de nationale parlamenter, samtidig med at de forelægges for Rådet med henblik på forhandlinger i lighed med andre af Kommissionens forslag, og det giver mulighed for en rummelig debat om EU's forhandlingsforslag fra begyndelsen. Dette vil også lette den dialog om handelsaftaler, som regeringerne er nødt til at tage del i for hver medlemsstatsstats vedkommende. Medlemsstaternes regeringers tidlige inddragelse af en bred vifte af deres borgere er nødvendig i forbindelse med udarbejdelsen af en gennemsigtig og rummelig handelspolitik. Fra oktober 2015 er disse tekster tilgængelige på de dertil indrettede "Transparency in Action"-websider sammen med andre dokumenter vedrørende forhandlingerne. Samtidig bør visse forslag, f.eks. vedrørende tilbud om markedsadgang, i første omgang forblive fortrolige for at bevare EU's forhandlingsposition. Når forhandlingerne er afsluttet, offentliggøres hele teksten selv før den juridiske finpudsning og procedurerne i Europa-Parlamentet og Rådet er begyndt. CETA-, Vietnam- og Japan-teksterne er nylige eksempler herpå. Kommissionen har også øget gennemsigtigheden i forbindelse med undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Onlineplatformen "TRON" giver parterne i en ny undersøgelse direkte adgang til det fulde åbne dossier. Detaljerede resuméer af alle klager, herunder undersøgelser, er tilgængelige for offentligheden. Kommissionen arbejder nu aktivt på at bevæge sig ud over gennemsigtighed, som kun omfatter informationsudveksling. Ægte inklusiv beslutningstagning kræver et aktivt engagement med en bred vifte af interessenter. Med henblik på ikke blot at stille oplysninger til rådighed, men også gøre dem mere tilgængelige, leverer Kommissionen yderligere forklarende materiale, når det er nødvendigt for at supplere offentliggjorte forhandlingstekster. Kommissionen offentliggør også faktablade, statistikker og et væld af andre oplysninger online og via sociale medier med henblik på at tilskynde til en velinformeret, faktabaseret politisk debat herunder dedikerede portaler som "Let's Talk 13

14 Trade" og interaktive kort over virksomheder i EU, der eksporterer til vores handelspartnere ("CETA i din hjemby"). Kommissionen vil fortsat systematisk gennemføre offentlige høringer, således at alle udtalelser er med til at berige EU's beslutningsproces og hjælpe EU med at reagere på borgernes bekymringer. F.eks. blev EU's tilgang til investeringsbeskyttelse og investeringstvistbilæggelse tilpasset efter en offentlig høring. Som en del af Kommissionens prioritering af en gennemsigtig og rummelig handelspolitik vil Kommissionen oprette en rådgivende gruppe vedrørende EU's handelsaftaler til at yde rådgivning om EU's handelsforhandlinger og deres gennemførelse. Gennem denne gruppe vil Kommissionen være i stand til at drage fordel af forskellige perspektiver og ny viden om handel fra europæiske organisationer, såsom arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, repræsentative sammenslutninger og forbrugerorganisationer samt andre organisationer i civilsamfundet. Evalueringer (konsekvensanalyser, bæredygtighedsvurderinger og efterfølgende analyse) er blevet styrket, hvor dette er muligt, ved mere detaljerede interviews med interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter: disse analyser er blevet uddybet på områderne forbrugerbeskyttelse, menneskerettigheder og navnlig små og mellemstore virksomheder. Kommissionen tilskynder aktivt og yder bistand til diskussioner og debat om handelspolitik, også i Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og civilsamfundet i bred forstand. Dette bør være en bred politisk debat, som er mere vidtfavnende end specialiserede handelsdebatter. Siden kommissær Cecilia Malmström påtog sig handelsporteføljen, har hun besøgt de nationale parlamenter i næsten alle EU's medlemsstater og deltaget i borgerdialoger. Regelmæssige dialoger med civilsamfundet finder også sted i Bruxelles, herunder i maj dette år, hvor kommissæren personligt orienterede deltagerne om forhandlingerne med Japan og fremtiden for EU's handelspolitik. EU forhandler bestemmelser i frihandelsaftaler, der giver civilsamfundet i både EU og dets partnerlande en formel rolle i overvågningen af, hvordan bestemmelser om bæredygtig udvikling i handelsaftaler gennemføres. I fremtidige forhandlinger, vil det blive foreslået at udvide denne overvågning til at omfatte alle bestemmelser i frihandelsaftaler. 14

15 VI. INDDRAGELSE AF PARTNERE I HELE VERDEN WTO er et centralt element i EU's handelspolitik, og den forhandler som understreget af Det Europæiske Råd i juni EU mener, at det regelbaserede multilaterale handelssystem er afgørende for at opnå en effektiv og fair handelspolitik, der er til gavn for alle borgere i alle lande. WTO's daglige arbejde med overvågning, gennemsigtighed, håndhævelse og mægling er altafgørende, og WTO kan altid regne med EU's aktive deltagelse. Men der skal stadig gøres meget for at sikre, at WTO realiserer sit fulde potentiale som regelfastsættende organ, der er drivkraft for dagsordenen om global styring. Aftalen om handelslettelser og udvidelsen af informationsteknologioverenskomsten giver begge betydelige fremskridt inden for rammerne af WTO, og EU har spillet en afgørende rolle i forbindelse med de endelige aftaler. Disse eksempler viser, at det med henblik på at opnå et meningsfuldt resultat er nødvendigt, at WTO's medlemmer og i særdeleshed de nye vækstlande er parate til at yde et væsentligt bidrag til systemet. WTO's forhandlingsdagsorden skal være dynamisk og reagere på de skiftende behov og forventninger hos de erhvervsdrivende. Der er behov for at adressere en bred vifte af spørgsmål for at gøre WTO's værktøjer mere relevante i forbindelse med dagens realiteter i den globale handel og skabe mere lige vilkår. Siden ministerkonferencen i Nairobi i december 2015 har EU har banet vejen ved at ændre WTO's forhandlingsdagsorden og ved at fremme forslag til begrænsning af konkurrencefordrejende landbrugs- og fiskeristøtte, til fremme af gennemsigtigheden i industrisubsidier, til oprettelse af nye og stærkt nødvendige regler for e-handel eller med henblik på enighed om indenlandske lovgivningsdiscipliner. EU er også med til at støtte forslag med henblik på at hjælpe SMV'er med at deltage i international handel eller fremme ligestilling mellem kønnene, og EU er aktivt engageret i en dialog om investeringsfremme til udvikling. I tiden op til ministerkonferencen i Buenos Aires senere på året optrapper EU drøftelserne med andre medlemmer af WTO om, hvordan man kan modernisere reglerne for verdenshandelen og genskabe forrangen for WTO's regelfastsættelse. EU vil tilstræbe multilaterale løsninger og, hvor det er nødvendigt, bør plurilaterale tilgange udforskes yderligere med en stærk præference for en åben platform, som er fuldt forankret i WTO. EU's bilaterale forbindelser kan give en mere ambitiøs styrkelse af det regelbaserede multilaterale system. Ingen andre steder er dette mere relevant end i forholdet mellem EU og dets to største handelspartnere, USA og Kina. I betragtning af den indflydelse, deres kombinerede økonomiske vægt har på den globale styring, bør disse relationer leve op til deres potentiale for at føre an, når det gælder progressive og åbne regler for international handel. TTIP-forhandlingerne er nu blevet sat på pause, men USA er fortsat EU's største eksportmarked og vigtigste allierede. Enighed mellem EU og USA om et højt ambitionsniveau og om vigtige holdninger til global styring vedrørende såvel handelsregler som områder såsom klima er en nødvendig forudsætning for enhver aftale. I mellemtiden er 8 Det Europæiske Råds konklusioner fra den 23. juni 2017, EUCO 8/17, punkt

16 EU og USA ved at undersøge mulighederne for at øge samarbejdet om globale udfordringer, såsom overkapacitet, og konkrete initiativer til at lette den transatlantiske handel. Overkapacitet er et problem i navnlig Kinas økonomi, og konsekvenserne heraf kan kun imødegås effektivt ved hjælp af international økonomisk styring som f.eks. en adressering af akutte problemer i stålsektoren inden for rammerne af det globale forum vedrørende overskydende kapacitet på stålområdet, der er oprettet af G20 og OECD. Her har EU været medvirkede til at forhandle en række forpligtelser til at reducere overkapaciteten af stål, navnlig gennem fjernelse af markedsforvridende subsidier og anden offentlig støtte. EU arbejder sammen med Kina for at fremme Kinas aktive deltagelse i multilaterale handelsstrukturer, der står mål med Kinas indflydelse i systemet og de fordele, det drager heraf. Inden for rammerne af de bilaterale forbindelser anvender EU alle til rådighed stående foranstaltninger til adressering af den kinesiske politik, der underminerer de lige konkurrencevilkår for alle producenter og handlende, herunder illoyal subsidiering og omfattende eksportstøtte. I håbet om at opnå gensidighed forhandler EU om en investeringsaftale med Kina. EU's forhandlingsstrategi tilpasser sig til både økonomiske og politiske forandringer og udnytter nye muligheder. Det brede anvendelsesområde for EU's bilaterale engagement er blevet udvidet endnu mere, navnlig med hensyn til de fremtidige vækstmotorer i Asien og Latinamerika. I Latinamerika skrider drøftelserne om modernisering af Mexico-aftalen og Mercosur-forhandlingerne fremad med stor hast. Siden lanceringen af Handel for allestrategien er der indledt forhandlinger med Indonesien og Filippinerne, og forhandlingerne med Malaysia og Thailand er klar til at blive genoptaget, når de rette betingelser er til stede. I 2007 blev der indledt forhandlinger med Indien, og den sidste formelle forhandlingsrunde fandt sted i EU forbereder sig på at indlede forhandlinger om investeringer med Hongkong og Taiwan 9. Fremtidige investeringsforhandlinger vil også kunne udbygge den eksisterende frihandelsaftale mellem EU og Sydkorea. Med hensyn til handelsrelationerne med EU's nabolande er forhandlingerne med Tunesien i gang, og forhandlingerne med Marokko vil snart kunne genoptages. Der blev indledt forhandlinger med Aserbajdsjan inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen, hvilket vil fremme EU's engagement i Det Østlige Partnerskab. Ved udgangen af 2016 forelagde Kommissionen Rådet sine udkast til forhandlingsdirektiver om en modernisering af EU's toldunion med Tyrkiet. EU fortsætter med at støtte vore partneres regionale integrationsprojekter og er ved at udforske muligheden for dybere handelsforbindelser med f.eks. Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer eller afrikanske regionale integrationsinitiativer. EU og Den Afrikanske Union arbejder sammen om at udforme vejledende principper for udformning af investeringspolitikker. Fremadrettet har Kommissionen for nylig fremlagt sine forslag til forhandlingsdirektiver til indledning af forhandlinger med Chile, og den fremlægger i dag også forhandlingsdirektiver vedrørende forhandlinger med Australien og New Zealand. 9 Det Særskilte Toldområde Taiwan, Penghu, Kinmen og Matsu. 16

17 VII. Konklusion I løbet af de første to år af gennemførelsen af Handel for alle-strategien er der sket betydelige konkrete fremskridt i retning af en effektiv, gennemsigtig og ansvarlig handelspolitik, der reagerer på økonomiske udfordringer og udnytter muligheder. EU tilpasser reglerne for global handel ved at forfølge progressive og nyskabende aftaler, som f.eks. aftalerne med Canada og Japan. Dette arbejde er imidlertid ikke afsluttet, men vil blive fortsat. Kommissionen skal føre igangværende arbejde frem til et positivt resultat: for det første ved omhyggeligt at gennemføre opnåede aftaler med henblik på at sikre, at de nye muligheder skaber reelle fordele i praksis. For det andet vil EU fortsætte med at forfølge sin strategi til fordel for moderne regler, der passer til det 21. århundredes handel, ved de igangværende forhandlinger inden for rammerne af WTO og med bilaterale partnere. EU kan også lære af den praktiske gennemførelse at opdatere og tilpasse sin indsats, hvilket kan føre til overvejelser om f.eks. håndhævelse af bestemmelser om bæredygtig udvikling. Endelig vil nye områder såsom ligestilling mellem kønnene blive udforsket inden for rammerne af handelspolitikken. Kommissionen ser frem til at arbejde sammen med Rådet, Europa-Parlamentet og alle interessenter med henblik på at fortsætte gennemførelsen af strategien og sikre, at EU's handelspolitik fortsat tjener alle i og uden for Europa. 17