Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation"

Transkript

1 Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation Statusrapport ved afslutning af fase 1, januar 2014

2 Deltagere fra respektive organisationer: Partnere fra Måltidspartnerskabet Fødevarestyrelsen: Dagny Løvoll Warming, Anne Scott, Hanne H. Hansen, Anette Flensborg og Troels Vensild Danish Meat Research Institute: Ursula Kehlet og Lars Kristensen De Samvirkende Købmænd: Anne-Marie Jensen Kerstens COOP: Joan Preisler HORESTA: Tine Skriver Landbrug & Fødevarer: Susanne Kofoed og Morten Damkjær Nielsen DI Fødevarer: Mette Peetz-Schou, Lise Walbom og Marie Hammer Projektleder: DI Fødevarer Måltidspartnerskabets sekretariat ved Claus Egeris Nielsen har deltaget efter behov. Sofie Gudman Valentin og Agnete Jürgensen har i deres egenskab af praktikanter i DI Fødevarer bidraget til projektet. Repræsentanter fra projektdeltagerne har kommenteret og godkendt rapporten. Eksterne partnere MAPP centeret, Århus Universitet: Klaus Grunert, Liisa Lähteenmäki og Violetta Stefan Udgivet af: DI Fødevarer Rapporten er skrevet af Mette Peetz-Schou, DI Fødevarer, på vegne af projektgruppen ISBN

3 Indhold Indledning Projektets formål og mål Mål og delmål Fase Fase Metode Ernæringsfaglige udfordringer og tilhørende anprisninger (punkt 1 3) Fødevarer, der kan bære sundhedsanprisninger, ved test (punkt 4) Udvikling af anprisningskomplekser (punkt 5) Vidensudveksling og koordinering med MAPP (punkt 6) Resultater Valg af ernæringsfaglige udfordringer og tilhørende anprisninger Valg af fødevarer Forslag til færdige anprisningskomplekser Muligheder og udfordringer ved udvikling af anprisningskomplekser Overordnede refleksioner Alternative formuleringer af de godkendte anprisninger Uspecifikke anprisninger Supplerende information Definitioner af begreber (punkt 1) Forklaring af funktion (punkt 2) Reference til andre fødevarer (punkt 3) Reference til andre næringsstoffer (punkt 4) Henvisning til kostråd og andre officielle anbefalinger (punkt 5) Tabel 1: Ernæringsfaglige udfordringer i Danmark med tilhørende sundhedsanprisninger, der kan bidrage til en løsning af udfordringerne Tabel 2: Produkter det ville være relevant at teste de udvalgte anprisningskomplekser på Figur 1: Anprisningskomplekser der relaterer sig til at øge indtaget af fisk og D-vitamin Anprisning der kun gælder fisk (EPA/DHA) Figur 2: Anprisningskomplekser der relaterer sig til ønsket om et højere indtag af grøntsager (grove og grønne grøntsager/folat) Figur 3: Anprisningskomplekser der relaterer sig til ønsket om et højere indtag af fuldkorn Figur 4: Anprisningskomplekser der relaterer sig til ønsket om at reducere saltindtaget Figur 5: Anprisningskomplekser der relaterer sig til ønsket om at reducere indtaget af mættet fedt/øge indtaget af umættet fedt Figur 6: Anprisninger der relaterer sig til ønsket om at øge indtaget af jern Afsluttende kommentarer om anvendelse af det udviklede testmateriale Projektplan for fase Tabel 3: Projektoversigt for fase Bilag Projektets opbygning fase Sammendrag Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 1

4 Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 2

5 Indledning Dette er en statusrapport for projektet Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation, som udføres i regi af Måltidspartnerskabet. Projektets formål er at frembringe ny viden om, hvorvidt og i givet fald, hvordan sundhedsanprisninger på udvalgte fødevarer kan bidrage til, at flere danskere får nemt ved, og lyst til, at spise sundere. Det sker gennem en undersøgelse af, hvad det betyder for forbrugernes forståelse af udvalgte sundhedsanprisninger, hvordan de er formuleret, og om de er suppleret med andre oplysninger, som introducerer anprisningen (uspecifikke sundhedsanprisninger) og uddyber den (supplerende forklaringer). Udgangspunktet er en tese om, at jo bedre forbrugerne forstår sundhedsanprisningerne, jo mere sandsynligt er det, at de kan stimulere forbrugerens lyst til købe de fødevarer, der bærer dem. Rapporten her har to formål: 1) at redegøre for det arbejde, der har været gennemført i fase 1 af projektet i perioden april-december ) at præsentere planerne for fase 2 som finder sted i perioden frem til april Læs mere om Måltidspartnerskabet 1 og projektet 2 på partnerskabets hjemmeside. Afrapportering af fase 1 Planer for fase 2 Projektets formål og mål Projektets formål er at frembringe ny viden om, hvorvidt og i givet fald, hvordan sundhedsanprisninger på udvalgte fødevarer kan bidrage til, at flere danskere får nemt ved og lyst til at spise sundere. Det sker med udgangspunkt i en hypotese om, at forbrugernes interesse for at købe produkter, der markedsføres med sundhedsanprisninger, og virksomhedernes interesse for at udvikle produkter, og/eller kommunikere fordele ved eksisterende produkter i form af sundhedsanprisninger afhænger af, i hvilken udstrækning de anprisninger, der kan anvendes, er til at forstå. Kan sundhedsanprisninger bidrage til, at flere danskere får nemt ved og lyst til at spise sundere? Mål og delmål Nogle af de sundhedsanprisninger, som lovgivningen tillader, kan være tekniske og svære at forstå. Derfor er projektets mål at afklare, hvad det betyder for forbrugerne, om sundhedsanprisningerne benyttes, som de er, eller bearbejdes med henblik på at øge forbrugernes forståelse af dem. Projektet er delt op i to faser med hver deres selvstændige mål. Fase 1 Målet for fase 1 er at udvikle testmateriale til en forbrugerundersøgelse. Undersøgelsen søger at afdække forbrugernes forståelse af en række sundhedsanprisninger på en række fødevarer, som, hvis de blev indtaget i større mængde, ville bidrage til løsning af nogle af de ernæringsfaglige udfordringer, vi har i Danmark i dag. Udvikling af testmateriale 1 Måltidspartnerskabets hjemmeside: maaltidspartnerskabet.dk 2 Projektbeskrivelse på Måltidspartnerskabets hjemmeside: maaltidspartnerskabet.dk/projekt Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 3

6 Der tages udgangspunkt i de sundhedsanprisninger, som er godkendt i EU under den såkaldte Artikel 13 liste, som fandt anvendelse i EU fra december Desuden anvendes den metode (og terminologi), som DI Fødevarer har udviklet med henblik på at øge forbrugernes forståelse af sundhedsanprisninger, de såkaldte anprisningskomplekser. For en beskrivelse af metoden henvises til metodeafsnittet (side 5). Evidensgrundlaget bag de danske kostråd 4 danner grundlag for prioritering af de ernæringsfaglige udfordringer sundhedsanprisningerne skal adressere, og de danske kostråd 5 for valg af fødevarer som sundhedsanprisningerne ønskes afprøvet på. Et andet mål for fase 1 var at afklare, i hvilket regi undersøgelsesarbejdet kunne finde sted under hensyntagen til kompetencer på området og ressourcer. Det er afklaret ved den aftale om samarbejde, som er indgået mellem projektgruppen i Måltidspartnerskabet og MAPP-centret under Aarhus Universitet i forhold til deres involvering i det europæiske forskningsprojekt CLYMBOL 6. Målet for fase 2 skal ses i lyset heraf. Fase 2 Målet for fase 2 er at sikre, at den viden der genereres i CLYMBOL har størst mulig relevans for Måltidspartnerskabet (jævnfør projektets formål og mål), og at den tilføres partnerskabet. Gennemførelse af forbrugerundersøgelse Der tages udgangspunkt i, at Måltidspartnerskabet har interesse i, at det udviklede testmateriale i størst mulig udstrækning anvendes af CLYMBOL. Det vil sige, at CLYMBOL prioriterer at foretage deres undersøgelser i Danmark, og at undersøgelsen, ud over at afdække forbrugernes forståelse af sundhedsanprisningerne, også omfatter, hvilken betydning brug af sundhedsanprisninger har for køb af fødevarer i butik og forbrugernes kostvaner på længere sigt. Desuden tages der udgangspunkt i, at projektdeltagerne, og deres eventuelle medlemmer, kunder, leverandører etc., bidrager til eller indgår i CLYMBOL-arbejdet, i det omfang de har interesse for det. Se i øvrigt side 26 om anvendelse af det udviklede testmateriale og side 28 om projektplan for fase 2. 3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 432/2011 af 16. maj 2012 (Artikel 13 listen) 4 Tetens I. et al. Evidensgrundlaget for danske kostråd om kost og fysisk aktivitet. DTU Fødevareinstituttet, 1. udgave De officielle kostråd. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen, 1. udgave, 1. oplag, CLYMBOL er et forskningsprojekt under EU s 7 rammeprogram: Role of healthrelated claims and symbols in consumer behaviour. Det har deltagelse af et konsordium af 14 institutioner i 9 lande, og har bl.a. som formål at undersøge, hvordan forbrugerne forstår sundhedsanprisninger, og hvordan det påvirker forbrugernes køb og kostvaner. Læs mere om projektet her: clymbol.eu/ Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 4

7 Metode Helt overordnet benytter projektet partnerskabet som metode til at sikre, at flest mulige interessenter med viden om og interesse i området sundhedsanprisninger bidrager. Arbejdet er foregået som en vekselvirkning mellem forberedende møder mellem projektlederen og relevante projektdeltagere (delgruppemøder) samt møder i hele projektgruppen (helgruppen), hvor de oplæg, der er udviklet i delgruppen, diskuteres. Partnerskabet som overordnet metode Der har i alt været gennemført 14 møder efter projektets etablering, heraf 5 helgruppemøder. Møderne har resulteret i: 1. Identifikation af de ernæringsfaglige udfordringer, det er væsentligst at adressere i Danmark 2. Identifikation af de sundhedsanprisninger, der bedst kan støtte op om de væsentligste ernæringsfaglige udfordringer, vi har i Danmark i dag (2013) 3. Prioritering af sundhedsanprisninger på tværs af interessenter 4. Identifikation af fødevarer, det vil være relevant at foretage undersøgelsen af de prioriterede sundhedsanprisninger på (ved test i fase 2) 5. Udvikling af anprisningskomplekser for de 12 prioriterede sundhedsanprisninger 6. Vidensudveksling og koordinering med MAPP centret/clymbol DI Fødevarer har som projektleder haft ansvaret for at koordinere projektet og sikre, at tidsplanen blev overholdt, der blev indkaldt til møder, fulgt op på dem, og de relevante parter bidrog på de nødvendige stadier i processen. Med udgangspunkt i bilaterale møder med Fødevarestyrelsen og MAPP har DI Fødevarer udviklet diskussionsoplæg og præsentationer til projektgruppemøderne, ligesom DI Fødevarer har været bindeled mellem Fødevarestyrelsen og de andre projektdeltagere i forbindelse med udvikling af forslag til færdige anprisningskomplekser. Fødevarestyrelsen har haft hovedansvaret for at identificere de ernæringsfaglige udfordringer, det har størst relevans at arbejde med i Danmark og de sundhedsanprisninger, der kan bakke op om at løse disse udfordringer. Endelig har Fødevarestyrelsen haft ansvaret for at vurdere, i hvilken udstrækning Fødevarestyrelsen mente, de udviklede forslag til færdige anprisningskomplekser overholdt lovgivningen 7. Seks konkrete resultater af projektgruppens arbejde DI Fødevarer som projektleder Fødevarestyrelsen ansvarlig for prioritering af ernæringsfaglige udfordringer og fortolkning af lovgivningen På de følgende sider uddybes de metoder, der har været anvendt i forhold punkterne 1 6 ovenfor. 7 Det pointeres, at det påhviler Europadomstolen det endelige ansvar for at fortolke lovgivningen. De udviklede forslag til færdige anprisningskomplekser kan derfor alene ses som en mulig fortolkning. De kan heller ikke sidestilles med en forhåndsgodkendelse, da lovligheden af en anprisning, ikke kan ske løsrevet af den kontekst den indgår i. Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 5

8 Ernæringsfaglige udfordringer og tilhørende anprisninger (punkt 1 3) Med udgangspunkt i evidensgrundlaget bag de danske kostråd foretog Fødevarestyrelsen og DI Fødevarer en prioritering af de ernæringsfaglige udfordringer, der er i danskernes kost. Udfordringerne blev sammenholdt med listen over godkendte artikel 13-anprisninger, og det blev identificeret, hvordan brug af anprisninger kan bakke op om løsning af de udfordringer, der er. F.eks. spiser danskerne ikke nok fisk. Der findes ingen godkendte sundhedsanprisninger for fisk. Derfor må man bruge anprisninger for næringsstoffer, som fisk er rig på, for at understøtte forbruget. Det kan f.eks. være D-vitamin eller omega-3 fedtsyrer, som der findes godkendte anprisninger for. En anden udfordring i danskernes kost er manglen på D-vitamin. Skal problemet løses, kan man anvende de samme anprisninger for D-vitamin, som er valgt til at understøtte forbruget af fisk. Men de kan også benyttes på andre fødevarer end fisk, hvis de indeholder en betydelig mængde (opfylder betingelser for anvendelse). Det gælder også eventuelle berigede produkter, f.eks. fødevarer tilsat en betydelig mængde D-vitamin. De valgte sundhedsanprisninger understøtter ernæringsfaglige udfordringer i Danmark Listen over tilladte anprisninger indeholder flere anprisninger for samme næringsstof. Det betyder for eksempel, at man både kan anprise D-vitamins betydning for den normale knoglefunktion, den normale muskelfunktion og andre funktioner. Opgaven bestod i at beslutte, hvilke ernæringsfaglige udfordringer og hvilke sundhedsanprisninger, der er mest relevante at undersøge forståelsen af, med udgangspunkt i de grupper af befolkningen, der har det største behov (hvis nogen), og hvad man i givet fald mener, er mest relevant/motiverende i forhold til køb af et givet produkt. Resultatet af denne øvelse resulterede i en liste med 6 udfordringer og tilhørende 50 anprisninger, som blev diskuteret og prioriteret på projektgruppemøder. Udgangspunktet for projektet var at forbedre forbrugerforståelsen af mindst 5 anprisninger. Det viste sig dog ikke at være tilstrækkeligt, hvis de største ernæringsfaglige udfordringer i danskernes kost skulle adresseres, og alle projektdeltagernes interesser varetages. Derfor blev der arbejdet med i alt 12 sundhedsanprisninger. Se Tabel 1, side 15 og figur 1 6 (Resultatafsnittet side 10). De mest motiverende sundhedsanprisninger valgt Forbedret forståelsen af 12 anprisninger Fødevarer, der kan bære sundhedsanprisninger, ved test (punkt 4) Med udgangspunkt i de næringsstoffer der blev valgt at anprise, f.eks. D-vitamin, folat, og reduceret eller lavt saltindhold, blev der foretaget en gennemgang af FoodComp, DTU Fødevareinstituttets database over næringsstofindholdet i fødevarer i Danmark. Formålet var her at udvikle bruttolister med produkter, der kan bære de respektive anprisninger. De blev benyttet som udgangspunkt for en diskussion af, hvilke produkter anprisningerne kunne afprøves på i fase 2 af projektet. Der var i projektgruppen enighed om, at sundhedsanprisningerne skulle afprøves på fødevarer, der er i overensstemmelse med de officielle kost Bruttolister over fødevarer der kan bære anprisningerne Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 6

9 råd 8, og hvor brug af anprisningerne ikke anses for at være vildledende. Endeligt blev foretaget en vurdering af, om produkterne kunne anses som hverdagsprodukter på tværs af befolkningsgrupper og landegrænser i EU. Dette af hensyn til at sikre størst mulig relevans af det udviklede testmateriale i CLYMBOL projektet, som er et europæisk projekt. På den baggrund blev udviklet (ikke udtømmende) nettolister over produkter, der kan benyttes ved test i fase 2. Resultatet fremgår af Tabel 2 i resultatafsnittet (side16). Udvikling af anprisningskomplekser (punkt 5) Ifølge Kommissionens register over sundhedsanprisninger 9 må man ændre på sundhedsanprisningernes ordlyd, hvis det bidrager til at øge forbrugernes forståelse af dem, men ikke deres betydning. Desuden skal den ændrede ordlyd være i overensstemmelse med det den europæiske fødevaresikkerheds autoritet, EFSA, har fundet videnskabeligt belæg for er sandt, og i overensstemmelse med anprisningsforordningen 10, herunder retningslinjer for artikel Udvikling af anprisningskomplekser kan beskrives som en metode til at øge forbrugernes forståelse af en sundhedsanprisning. Metoden (og terminologien) er udviklet af DI Fødevarer, og blev i projektet anvendt af projektgruppen på 12 sundhedsanprisninger. Et anprisningskompleks består af en alternativ formulering til den godkendte specifikke anprisning (C) og to supplerende niveauer af information, der henholdsvis introducerer anprisningen (A) overfor forbrugerne og uddyber den (D). Det færdige anprisningskompleks består således af fire dele (A, B, C og D), se eksemplet næste side. Muligt at ændre ordlyden, men ikke betydningen af anprisningen Anprisningskomplekser som metode til at forbedre forbrugerforståelsen af en anprisning 8 Derfor er listen over produkter ikke et udtryk for, hvilke produkter det, i henhold til lovgivningen, er tilladt at anvende anprisningerne på. Ifølge anprisningsforordningen skal produkter, der bærer sundhedsanprisninger opfylde visse ernæringsmæssige kriterier (ud over betingelserne for at bærer anprisningerne). På den måde ønsker man at sikre, at de produkter, der anprises, f.eks. ikke indeholder for meget fedt, sukker eller salt. Da Kommissionen endnu ikke har fastsat kriterierne de såkaldte ernæringsprofiler er det nu op til respektive landes myndigheder at træffe beslutning om, de mener, det er vildledende, at et givent produkt bærer en anprisning. 9 ec.europa.eu/nuchlaims 10 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer 11 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 24. januar 2013 om vedtagelse af retningslinjer for gennemførelsen af særlige betingelser for sundhedsanprisninger som fastsat i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 7

10 Det færdige anprisningskompleks: A En uspecifik anprisning, der introducerer den specifikke anprisning B Den specifikke anprisning, som den er formuleret i forordningen om Artikel 13 listen C En ændret ordlyd af den specifikke godkendte anprisning (B), som er nemmere at forstå D Supplerende forklaringer som udvikler en kontekst, som anprisningen skal forstås inden for Anprisningskompleksets fire niveauer: A, B, C og D Eksempel: Med den sundhedsanprisning, der er godkendt for fødevarer med et lavt indhold af natrium eller et reduceret indhold af natrium, som eksempel, ser anprisningskomplekset således ud: A Den uspecifikke anprisning Eksempel på anprisningskompleks vedrørende reduceret indtag af salt og blodtrykket Holder dit blodtryk i form B Den specifikke anprisning Et reduceret forbrug af natrium bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk C Den ændrede ordlyd (alternative anprisning) Et mindsket indtag af salt hjælper dig med at holde et normalt blodtryk D Supplerende forklaringer Det tryk hjertet laver, når det pumper kaldes blodtrykket. Trykket måles i hvor mange milimeter kviksølv, det kan løfte. Der måles to blodtryk. Det systoliske tryk (den høje værdi) fremkommer, når hjertet pumper blod ud i årerne. Det diastoliske tryk (den lave værdi) når hjertet slapper af og fyldes med blod. Processen med at udvikle anprisningskomplekser for de udvalgte sundhedsanprisninger tog i projektgruppen udgangspunkt i en gennemgang af eksemplet ovenfor og en kreativ proces, hvor alle deltagerne fik mulighed for at udvikle et anprisningskompleks sammen. Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 8

11 Der var tale om en tre trins proces: 1. En brainstorm på begreber, der indgår i den godkendte anprisning (B), f.eks. hvad er andre ord for reduceret, forbrug, natrium, vedligeholde og normalt blodtryk? Kan de kombineres på en måde, så anprisningen bliver lettere at forstå? Med udgangspunkt i en diskussion træffes beslutning om, hvilken alternativ formulering man tror, forbrugerne forstår bedst (C). I arbejdet tages udgangspunkt i det dokument, som 16 medlemsstater og Norge har udviklet om, hvilke principper, der skal respekteres, hvis man vil ændre ordlyd for godkendte sundhedsanprisninger 12, men også muligheder, der ikke er adresseret her, afprøves. 2. En brainstorm på måder at introducere den specifikke sundheds anprisning på, som er mere direkte og kortfattet end den godkendte anprisning. Også her diskuteres de fremkomne forslag i gruppe, og der træffes beslutning om, hvilken uspecifik anprisning, der bedst introducerer den godkendte anprisning (og alternative formulering) (A). Ifølge anprisningsforordningen skal en uspecifik anprisning altid følges af en specifik godkendt sundhedsanprisning. Her benyttes den uspecifikke anprisning aktivt til at introducere den specifikke anprisning på Artikel 13 listen. 3. En dialog med en partner om, hvilken supplerende information, der kan bidrage til, at forbrugerne bedre forstår anprisningen efterfulgt af diskussion og beslutning i gruppen om, hvilken information der vil være mest brugbar for forbrugerne. Når der ses bort fra de første to anprisningskomplekser er alle anprisningskomplekser udviklet i delgrupper (uden deltagelse af Fødevarestyrelsen) og efterfølgende forelagt Fødevarestyrelsen for vurdering i forhold til deres fortolkning af den eksisterende lovgivning. Derefter er deres vurderinger forelagt helgruppen, som så har diskuteret og justeret anprisningskomplekserne for at imødekomme Fødevarestyrelsens kommentarer. Resultatet af arbejdet er beskrevet på to niveauer: 1) Anprisningskomplekser, som Fødevarestyrelsen mener, er i overensstemmelse med lovgivningen 13 2) En redegørelse for de muligheder og udfordringer, der opstod i processen med at udvikle de 12 færdige forslag til anprisningskomplekser. Udvikling af anprisningskomplekser gennem struktureret brainstorm og dialog Fødevarestyrelsens vurdering af kompleksernes lovlighed Vidensudveksling og koordinering med MAPP (punkt 6) DI Fødevarer og MAPP mødtes ved tre lejligheder for at udveksle viden om henholdsvis projektet i Måltidspartnerskabet og i CLYMBOL konsortiet. Her blev det aftalt at dele viden som udgangspunkt for en beslutning om, i hvilken udstrækning de to projekter kunne integreres. På mødet i helgruppen præsenterede MAPP bl.a. CLYMBOL projektet og dets formål samt resultatet af en litteratur gennemgang af, hvordan forbrugerforståelse af sundhedsanprisninger kan måles, og hvad man ved om emnet. Ved samme møde blev resultatet af arbejdet i Måltidspartnerskabet fremlagt, og muligheder for samarbejde diskuteret. Se side 26. Efterfølgende har begge parter besluttet at samarbejde om undersøgelse af forslag til færdige anprisningskomplekser. Se side 28. Beslutning om samarbejde med MAPP centeret 12 General Principles to be respected if the wording of an authorized health claim is adapted. Recommendations elaborated by member states experts who attend the European Commission s working group on nutrition and health claims: foedevarestyrelsen.dk, se sundhedsanprisninger: lovstof 13 Det pointeres, at det påhviler EU-domstolen det endelige ansvar for at fortolke lovgivningen. De udviklede anprisningskomplekser kan derfor alene ses som en mulig fortolkning. De kan heller ikke sidestilles med en forhåndsgodkendelse, da lovligheden af en anprisning, ikke kan ske løsrevet af den kontekst den indgår i. Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 9

12 Resultater Valg af ernæringsfaglige udfordringer og tilhørende anprisninger Tabel 1 (side 15) er en oversigt over de ernæringsfaglige udfordringer, det blev prioriteret at arbejde videre med og de sundhedsanprisninger, der blev udviklet anprisningskomplekser for (svarende til punkt 1 3, side 5). De ernæringsfaglige udfordringer er defineret på både fødevareniveau (fisk og grøntsager) og næringsstofniveau (D-vitamin, fuldkorn, salt, mættet fedt/umættet fedt og jern). Effekterne favner bredt og involverer både knogler, muskler, immunsystem, tarm, hjerte, blodtryk, blodkolesterol og blodglukose, træthed og udmattelse samt optagelighed af jern. Bredt spektrum af ernæringsfaglige udfordringer og tilhørende anprisninger valgt Valg af fødevarer Tabel 2 (side 16) er en oversigt over fødevarer, det kunne være relevant at teste de forskellige anprisninger på givet de ernæringsfaglige udfordringer, der er prioriteret. Det drejer sig om både uforarbejdede og forarbejdede fødevarer. Arbejdet i projektgruppen afslørede divergerende opfattelser af, hvornår en given fødevare er i overensstemmelse med de officielle danske kostråd. På den ene side kan man således argumentere for, at f.eks. hakket (rødt) kød med max. 10 pct. fedt, er i overensstemmelse med kostrådene, fordi det indeholder mere end 30 pct. mindre mættet fedt end, f.eks. hakket kød med 15 pct. fedt, og der er kostråd, der anbefaler, at man spiser mindre mættet fedt og vælger magert kød og kødpålæg. På den anden side kan man argumentere for, at det ikke er i overensstemmelse med kostrådene, fordi kostrådet om at vælge magert kød og kødpålæg indeholder en anbefaling om, at man højst spiser 500 gram kød om ugen fra firbenede dyr (rødt kød). Bredt udvalg af fødevarer kan bære de valgte anprisninger i test Divergerende opfattelser af, hvilke fødevarer der er i overensstemmelse med kostrådene På tilsvarende måde kan man diskutere, kostrådet Spis mad med mindre salt. Er det kun produkter, der har et naturligt lavt indhold af salt, der er omfattet, eller er produkter, der f.eks. opfylder betingelserne for at anprise reduceret saltindhold også omfattet? Projektgruppen valgte at acceptere de divergerende opfattelser og at gøre opmærksom på dem i afrapporteringen. Generelt udtrykte Fødevarestyrelsen præference for, at de produkter, som anprisningerne blev afprøvet på i CLYMBOL, opfylder kriterierne for Nøglehulsmærket. Men der var enighed om, at det at opfylde kriterierne for at få Nøglehullet, hverken er en forudsætning for, at fødevarer er i overensstemmelse med kostrådene, eller at brug af sundhedsanprisninger på dem, ikke er vildledende (kriterierne for valg af fødevarer i projektet). Forslag til færdige anprisningskomplekser De udviklede forslag til færdige anprisningskomplekser fremgår af figur 1 6, (side 17 25). Nogle anprisninger har flere forskellige forslag til hhv. uspecifikke anprisninger og supplerende forklaringer. Andre har kun et. Målet har været at sikre, at alle de valgte sundhedsanprisninger har mindst et forslag på hvert niveau af anprisningskomplekset, og at sikre så stor variation i måden at forbedre forbrugerforståelsen på som muligt. 12 færdige anprisningskomplekser Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 10

13 Muligheder og udfordringer ved udvikling af anprisningskomplekser Nedenfor redegøres for de erfaringer, vi fik med at udvikle de færdige forslag til anprisningskomplekser. Der er tale om overordnede refleksioner og refleksioner omkring de forskellige dele af anprisningskomplekserne. Teksten kan ikke opfattes som en vejledning i udarbejdelse af anprisningskomplekser, men en beskrivelse af, hvad vi erfarede i processen. Fødevarestyrelsen er i gang med at opdatere vejledningen om ernærings- og sundhedsanprisninger, hvor også emnet sundhedsanprisninger vil blive berørt. Resultatet kan heller ikke ses som en forhåndsgodkendelse af de udviklede anprisningskomplekser. Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at de udviklede forslag til anprisningskomplekser falder inden for lovgivningens rammer på det tidspunkt, hvor anprisningerne blev præsenteret og, mindst lige så vigtigt, i den form de blev præsenteret. Når man vurderer en sundhedsanprisning er der altid tale om en helhedsvurdering i den kontekst, som anprisninger optræder i. Det påhviler i sidste instans EU-Domstolen at foretage den endelige fortolkning af om en given ændring (eller supplement til en sundhedsanprisning) er lovlig eller ej. Dette er ikke en vejledning, men en beskrivelse af erfaringer fra arbejdet i projektgruppen Overordnede refleksioner Arbejdet viste, at det er vigtigt, at der er en klar sammenhæng mellem alle de forskellige niveauer i anprisningskomplekserne, det vil sige niveau A, B, C og D. Når formuleringen af den godkendte anprisning bliver ændret skal den have den samme betydning for forbrugerne. Det betyder, at omformuleringen hverken må efterlade et indtryk af, at effekten er bredere eller smallere end af den godkendte anprisning. Således er det f.eks. ikke muligt at erstatte bidrage til normal hjertefunktion med styrker hjertes funktion, da denne funktion er bredere end den godkendte. Ligeledes er det heller ikke muligt at erstatte bidrager til normal hjertefunktion med bidrager til normalt blodtryk, da blodtrykket kun er en af flere funktioner, der kan henføres til en normal hjertefunktion (smallere end den godkendte anprisning), og i øvrigt også afhænger af andre faktorer. Når det drejer sig om sammenhængen mellem den godkendte anprisning/alternative formulering, og den uspecifikke anprisning skal der være en klar videnskabelig og forståelsesmæssigt sammenhæng. Således kan man f.eks. benytte den uspecifikke anprisning Giver tarmen mere at arbejde med i forbindelse med anprisningen Fibre fra hvedeklid bidrager til at øge afføringens volumen. I nogle tilfælde kan det forsvares, at den uspecifikke anprisning ikke er 100 pct. fysiologisk korrekt, hvis forbrugerne forventes at forstå det, f.eks. Godt for maven i forhold til, at fibre fra hvedeklid bidrager til øget passagehastighed. Det antages, at forbrugerne her forstår mave som tarmen. Men tarm må ikke erstattes med mave i den specifikke anprisning. Der skal det være korrekt. Også når man arbejder med at udvikle en kontekst for at forstå anprisningen supplerende information skal man være opmærksom på, at det kun er den funktion, som anprisningen vedrører, der uddybes. Når man anvender anprisningen om at et reduceret indtag af salt kan bidrage til at vedligeholde et normalt blodtryk, er det således muligt at forklare, hvordan blodtrykket dannes, når hjertet slår, men ikke hvorfor blodet skal transporteres rundt i kroppen. Det vurderes at ligge udover den godkendte anprisning, og vil derfor kræve en selvstændig godkendt anprisning. Klar sammenhæng mellem anprisningskompleksernes niveauer Den ændrede ordlyd skal have samme betydning som den godkendte specifikke anprisning Mulighed for at ændre begreber i de uspecifikke anprisninger, men ikke i de specifikke Kun mulighed for at uddybe information om funktion, der er direkte relateret til den specifikke anprisning Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 11

14 Alternative formuleringer af de godkendte anprisninger Vejledningen Flexibility of Wording 14 er et godt udgangspunkt for at udvikle mere forbrugervenlige formuleringer af de godkendte anprisninger, men generelt må mulighederne anses for begrænsede. Alligevel kan en del af anprisningerne formuleres på en mere ligefrem måde, og dermed forventes at bidrage til, at forbrugerne forstår dem bedre. F.eks. kan Fibre fra hvedeklid bidrager til øget passagehastighed i tarmen ændres til Hvedeklidfibre medvirker til at få maden hurtigere gennem tarmen. Forsimpling af formuleringerne kan også ske ved, at man kun nævner den konkrete substans, som effekten vedrører (og produktet indeholder). Selvom en godkendt sundhedsanprisning således lyder: indtagelse af betaglukaner fra havre og byg... er det tilstrækkeligt at skrive indtagelse af betaglukaner fra havre hvis det er et produkt, der kun indeholder betaglukaner fra havre, der anprises (og betingelser for anvendelse af anprisningen er opfyldt). Få muligheder for at ændre den godkendte ordlyd af den specifikke anprisning Uspecifikke anprisninger Arbejdet i projektgruppen viste, at uspecifikke sundhedsanprisninger kan anvendes på mange forskellige måder, og på en forbrugervenlig måde er de gode til at introducere sundhedsanprisningerne. De er som udgangspunkt mere kortfattede og direkte end de specifikke anprisninger. Således er det f.eks. muligt at benytte den uspecifikke anprisning sundt for musklerne/hjertet/knoglerne i forbindelse med de specifikke anprisninger, der vedrører hhv. den normale muskel-, hjerte- eller knoglefunktion, eller dele af anprisningen som uspecifik anprisning, f.eks. støtter/opretholder immunsystemet i forbindelse med en anprisning om immunsystemets normale funktion. Uspecifikke anprisninger kan introducere de specifikke anprisninger på en relevant måde Hvis man ønsker det kan de uspecifikke anprisninger også have et humoristisk islæt, hvis det helt klart fremgår af konteksten, at det er humoristisk, f.eks. den uspecifikke anprisning Glade knogler og gode ben i forbindelse med en anprisning af D-vitamins betydning for den normale knoglefunktion. Supplerende information Når det drejer sig om supplerende information er billedet mere sløret. Dels er der forskellige opfattelser af, hvad der kan hjælpe forbrugerne med bedre at forstå anprisningens budskab, dels at man let kommer i en situation, hvor det kan være svært at afgøre, om det man ønsker at skrive, er muligt indenfor anprisningsforordningens rammer. To udfordringer i forhold til at give supplerende information 1) hvad er relevant? 2) hvordan holde sig indenfor lovgivningen 14 General Principles to be respected if the wording of an authorized health claim is adapted. Recommendations elaborated by member states experts who attend the European Commission s working group on nutrition and health claims: foedevarestyrelsen.dk Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 12

15 Oplægget til arbejdet var frit, men i forløbet blev identificeret mindst fem forskellige typer af supplerende information: Fem typer af supplerende information 1. definitioner af begreber, der indgår i anprisningen 2. forklaring af den funktion som sundhedsanprisningen omhandler 3. reference til andre fødevarer, der indeholder samme eller tilsvarende næringsstoffer, som den der bærer anprisningen 4. reference til andre næringsstoffer, som har samme funktion som den anpriste 5. henvisning til kostråd og andre officielle anbefalinger. For uddybende kommentarer se nedenfor. Definitioner af begreber (punkt 1) Det er som udgangspunkt muligt at definere de begreber, der indgår i sundhedsanprisningen forstået på den måde, at man godt må skrive, at D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, hvad forkortelserne EPA og DHA står for, og at de tilhører gruppen af omegafedtsyrer. Definitioner er mulige Forklaring af funktion (punkt 2) Mange anprisninger henviser til den normale funktion af et organ. Skal forbrugerne forstå anprisningen, kan det derfor være relevant at forklare, hvad den normale funktion er. Arbejde i projektgruppen viste, at det kan være svært da man let kommer til at anvende anprisninger, der ikke er godkendt. Det er således ikke lykkedes projektgruppen at finde en måde at forklare den normale funktion af tarmen eller den normale funktion af immunsystemet på. Hvert forsøg resulterede i formuleringer, som Fødevarestyrelsen vurderede, indeholdt ikke godkendte anprisninger. Det var i den forbindelse en overraskelse for de fleste, at det er ligegyldigt, om det man ønsker at forklare er fakta, man kan slå op, f.eks. i en lærebog i ernæring, eller viden, der på anden måde kan opfattes som almen viden. Selvom noget er sandt og kan kommunikeres andre steder, er det således umiddelbart opfattelsen, at det ikke nødvendigvis kan kommunikeres i markedsføringen af fødevarer. Udfordrerne at holde sig indenfor EFSA s videnskabelige grundlag Det som er afgørende for, om det må kommunikeres, er hvordan EFSA har redegjort for anprisningens gyldighed forud for godkendelsen i Kommissionen (EFSA opinion), og at dette er inden for lovgivningens rammer, herunder at anprisningens betydning ikke bliver udvidet (bredere) eller indskrænket (smallere). Med udgangspunkt i en EFSA Opinion blev projektgruppen således i stand til at forklare, hvordan D-vitamin bidrager til at vedligeholde normale knogler: D-vitamin har betydning for knoglemineralisering, og det er vigtigt, fordi opbygning og nedbrydning af knoglerne er noget, der sker gennem hele livet. Når man ønsker at forklare den funktion, der indgår i anprisningen, skal man derfor nøje studere den EFSA Opinion, som ligger til grund for anprisningen og sikre sig, at den forklaring, man giver, ligger indenfor det videnskabelig grundlag, der dokumenteres her. Nogle gange kan man ikke benytte EFSA s argument for at godkende en anprisning. For eksempel er det ikke muligt at henvise til mangelsymptomer, selvom det er dette som forklarer anprisningens gyldighed i EFSA s vurdering. Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 13

16 Reference til andre fødevarer (punkt 3) Andre fødevarer end dem, der anprises kan indeholde samme eller tilsvarende næringsstoffer, det kan være relevant at fortælle forbrugerne om. Det kan ske for at sætte oplysningen i perspektiv og for at give forbrugeren mulighed for at bygge videre på den viden, han/hun har. Anpriser man rugbrød for dets indhold af fibre, kan det således være relevant at sige, at der findes andre produkter, der indeholder fibre, f.eks. fuldkornspasta og grove grøntsager. Når det sker, er det vigtigt at være opmærksom på, at de produkter, der henvises til opfylder betingelser for at være kilde til fibre. Desuden skal man sikre sig, at forbrugerne ikke fejlagtigt kan forledes til at tro, at rugbrødet indeholder disse andre fiberkilder. Henvisning til andre fødevarer kræver, at de opfylder betingelser for anvendelse af en ernæringsanprisning Reference til andre næringsstoffer (punkt 4) Den samme anprisning er godkendt for mange forskellige næringsstoffer, f.eks. anprisningen om immunsystemets normale funktion, som er godkendt for flere forskellige vitaminer og mineraler. Dette kan være relevant at fortælle forbrugerne for at understege, at det ikke er tilstrækkeligt med kun D-vitamin for, at immunsystemet fungerer normalt. Ønsker virksomheden at give forbrugeren den oplysning, skal den fødevare, som oplysningen står på, også indeholde en betydelig mængde af de andre næringsstoffer. Alternativt må man sikre sig, at det helt klart fremgår, at disse næringsstoffer ikke er til stede, men må fås andre steder fra. Henvisning til andre næringsstoffer, som har samme funktion, kræver de også er til stede i fødevaren Henvisning til kostråd og andre officielle anbefalinger (punkt 5) For at forbrugerne kan forstå, hvordan en sundhedsanprisning hænger sammen med officielle kostråd eller andre officielle anbefalinger, kan det være relevant at henvise til dem eller omtale dem. Arbejdet i projektgruppen viste, at det er muligt, men med visse begrænsninger. Således er det muligt at henvise til kostrådene, f.eks. rådet om at man skal spise 75 g fuldkorn om dagen på produkter, der indeholder fuldkorn, og som bærer en sundhedsanprisning om fibre. At det ikke er muligt at henvise til de nordiske næringsstofanbefalinger om indtag af fibre, blev der udtrykt forundring over. Det skyldes (iflg. Fødevarestyrelsen), at det ikke er at betragte som nationale kostråd. Det er muligt at henvise til en anbefaling om indtag af folsyre, når man planlægger graviditet, men kun på kosttilskud, der indeholder den mængde, der dagligt anbefales. Det skyldes, at anbefalingen går på at tage tilskud, ikke på at få behovet dækket gennem kosten. Muligt at henvise til kostrådene, men ikke de nordiske næringsstofanbefalinger Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 14

17 Tabel 1 Ernæringsfaglige udfordringer i Danmark med tilhørende sundhedsanprisninger, der kan bidrage til en løsning af udfordringerne Ernæringsfaglig udfordring og den komponent der skal anprises for at tilgodese løsning af udfordringen Danskerne spiser for lidt fisk (og for lidt D-vitamin) Anprises for indhold af D-vitamin Anprises for indhold af Omega-3 fedtsyrer: EPA/DHA Danskerne spiser for lidt grove (og grønne) grøntsager Anprises for indhold af folat Mulige sundhedsanprisninger (Valgt fra Artikel 13 listen) Bidrager til at vedligeholde normale knogler Bidrager til at vedligeholde normale muskler Bidrager til at vedligeholde immunsystemets normale funktion Bidrager til normal hjertefunktion Bidrager til at mindske træthed og udmattelse Danskerne spiser for lidt fuldkorn Anprises for indhold af: Fibre fra hvede Bidrager til en øget passagehastighed i tarmkanalen Bidrager til at øge afføringens volumen Fibre fra rug Bidrager til normal tarmfunktion Betaglukaner (fra havre og rug) Bidrager til at begrænse blodsukkerstigningen i blodet efter et måltid (Bidrager til at vedligeholde et normalt kolesterolniveau i blodet*) Danskerne spiser for meget salt Anprises for lavt/reduceret indhold af salt Danskerne spiser for meget mættet fedt/ for lidt umættet fedt Anprises for lavt/reduceret mættet fedt eller kilde til umættet fedt Kvinder i den fødedygtige alder får for lidt jern Anprises ved øget optag ved tilstedeværelse af jernfaktor Bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk Bidrager til at vedligeholde et normalt kolesterolniveau i blodet Kød/fisk bidrager til at forbedre optagelsen af jern i andre fødevarer, der indeholder jern * Der er arbejdet med denne anprisning i forhold til fødevarer, der kan anprises for et lavt/reduceret indhold af mættet fedt, eller som er kilde til umættet fedt, men den kan også benyttes i forhold til at øge danskernes indtag af fuldkorn (via betaglukaner). Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 15

18 Tabel 2 Produkter det ville være relevant at teste de udvalgte anprisningskomplekser på Ernæringsfaglige udfordringer og den komponent der skal anprises for at tilgodese løsning af udfordringen Relevante produkter (alle produkter skal opfylde specifikt definerede betingelser for anvendelse) Danskerne spiser for lidt fisk (og for lidt D-vitamin) Anprises for indhold af D-vitamin Anprises for indhold af Omega-3 fedtsyrer: EPA/DHA Danskerne spiser for lidt grove (og grønne) grøntsager Anprises for indhold af folat Danskerne spiser for lidt fuldkorn Anprises for indhold af: Fibre fra hvede Fibre fra rug Betaglukaner fra havre og byg Danskerne spiser for meget salt Anprises for lavt/reduceret indhold af salt Danskerne spiser for meget mættet fedt/ for lidt umættet fedt Anprises for lavt/reduceret mættet fedt eller kilde til umættet fedt Kvinder i den fødedygtige alder får for lidt jern Anprises ved øget optag ved tilstedeværelse af jernfaktor Fersk og frossen fisk, skaldyr og bløddyr Færdigretter, med et tilstrækkeligt indhold af fisk, skaldyr og bløddyr Røget fisk Fiskekonserves f.eks. Makrel i tomat Torskerogn Tun i vand, olie, tomat Torskerogn Marinerede sild Rejer Inden for hver kategori, dem med mindst salt Uforarbejdet og forarbejdet (også frost og på dåse): Broccoli, rosenkål, blomkål, asparges, hvidkål, rødbede Frossen spinat/grønkål Andre relevante kilder til folat, som ikke er grøntsager, men i overensstemmelse med kostrådene. F.eks.: Sojabønner eller kikærter, usaltede nødder (hasselnød, mandel eller valnød). Brød, bagværk, morgenmadsprodukter og grødblandinger Hvedebaserede produkter med hvedeklid, pasta Rugbrød og andre rugbaserede produkter Havre og byg baserede produkter, havregryn Andre produkter med betaglukaner I princippet alle fødevarer, hvis betingelserne er opfyldt. Foretrækker største bidragydere og/eller dem med naturligt lavt indhold F.eks.: For reduceret salt: Brød, kød og kødprodukter, ost, færdigretter m.v. Produkter med naturligt lavt indhold af salt f.eks. havregryn. Fødevarer med lavt indhold af mættet fedt eller produkter der har fået det reduceret yderligere. Lavt indhold: Magre mejeriprodukter som f.eks. skummetmælk, minimælk og kærnemælk og surmælksprodukter heraf. Reduceret indhold: F.eks. 30+ ost, magert kød og kødprodukter, indmad og mager leverpostej, flydende margariner og olier, f.eks. oliven, raps, solsikke Cashewnødder, hasselnød, mandel, pistacienød (usaltede) Fjerkræ, fisk og fiskeprodukter. Magert kød og kødprodukter. Det skal være fødevarer, der spises sammen med andre fødevarer, der indeholder jern. Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 16

19 Figur 1 Anprisningskomplekser der relaterer sig til at øge indtaget af fisk og D-vitamin A Den uspecifikke anprisning Muskelsund Sunde muskler B Den specifikke anprisning D-vitamin bidrager til at vedligeholde normale muskler C Den ændrede ordlyd (alternative anprisning) D-vitamin bidrager til normal muskelfunktion Evt. nødvendigt at supplere med at vedligeholde, hvis anprisningen ikke skal fremstå for absolut D Supplerende forklaringer D-vitamin er med til at sikre, at musklerne fungerer, som de skal D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som naturligt findes i fisk. En anden vigtig kilde til vitamin D om sommeren er sollys, der medfører, at vitaminet dannes i huden Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 17

20 A Den uspecifikke anprisning Bidrager til at holde knoglerne i form Godt for din knoglesundhed Glade knogler og gode ben Kan bruges hvis det af sammenhæng fremgår, at det er sjov B Den specifikke anprisning D-vitamin bidrager til at vedligeholde normale knogler C Den ændrede ordlyd (alternative anprisning) D-vitamin hjælper med at opretholde normale knogler D Supplerende forklaringer D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin. Det indgår i mineraliseringen af knoglerne sammen med bl.a. kalcium, som er nødvendigt for, at mineraliseringen finder sted. Opbygningen og nedbrydningen af knoglerne finder sted gennem hele livet. D-vitamin bidrager til den normale vedligeholdese af knoglerne gennem hele livet. A Den uspecifikke anprisning Oprethold dit immunsystem Oprethold dit immunforsvar Støtter kroppens naturlige forsvar B Den specifikke anprisning D-vitamin bidrager til at vedligeholde immunsystemets normale funktion C Den ændrede ordlyd (alternative anprisning) D-vitamin er med til at støtte immunforsvarets normale funktion D Supplerende forklaringer Der er mange vitaminer og mineraler i maden, der er med til at vedligeholde et velfungerende immunsystem. Det gælder vitamin A, vitamin B6, B12 og folat, vitamin C samt en række mineraler: Jern, kobber, selen og zink. (på multivitaminpille alle stoffer skal opfylde betingelserne for anvendelse.) Dette gælder f.eks. også vitamin A og jern (for fødevarer, der er kilde til næringsstofferne ud over D-vitamin. D-vitamin er ikke alene om at bidrage til at vedligeholde immunsystemets normale funktion. Dette gælder også andre vitaminer og mineraler. De forskellige vitaminer og mineraler kan ikke erstatte hinanden. Derfor er det vigtigt at spise varieret og gerne med udgangspunkt i kostrådene. Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 18

21 Anprisning der kun gælder fisk (EPA/DHA) A Den uspecifikke anprisning Hjertesund Godt for hjertet Støtter hjertet Vær god ved dit hjerte spis mere fisk (på fisk) B Den specifikke anprisning EPA og DHA bidrager til normal hjertefunktion C Den ændrede ordlyd (alternative anprisning) EPA og DHA bidrager til, at hjertet fungerer normalt D Supplerende forklaringer EPA er en forkortelse for eicosanpentaensyre, og DHA er en forkortelse for docosahexaensyre. De er begge to langkædede, umættede fedtsyrer og kaldes også omega-tre-fedtsyrer. De findes naturligt i f.eks. fede fisk Hjertets normale funktion er at pumpe blodet rundt i kroppen Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 19

22 Figur 2 Anprisningskomplekser der relaterer sig til ønsket om et højere indtag af grøntsager (grove og grønne grøntsager/folat) A Den uspecifikke anprisning Mindre træt Mindre udmattet B Den specifikke anprisning Folat bidrager til at mindske træthed og udmattelse C Den ændrede ordlyd (alternative anprisning) Folat er med til at gøre dig mindre træt og udmattet D Supplerende forklaringer Folat kan hjælpe med at gøre dig mindre træt, fordi det bidrager til dannelsen af røde blodlegemer, der er nødvendigt for, at det kan komme ilt til cellerne Folat og folsyre er forskellige navne for det samme vitamin, som findes i forskellige fødevarer og kosttilskud. De bidrager til at mindske træthed og udmattelse Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 20

23 Figur 3 Anprisningskomplekser der relaterer sig til ønsket om et højere indtag af fuldkorn A Den uspecifikke anprisning Godt for maven Godt for din tarm Hvedeklid holder maven i gang Holder tarmen i gang B Den specifikke anprisning Fibre fra hvedeklid bidrager til øget passagehastighed i tarmen C Den ændrede ordlyd (alternative anprisning) Hvedeklidfibre medvirker til at få maden hurtigere gennem tarmen D Supplerende forklaringer Når maden passerer hurtigere gennem tarmen, har du lettere ved jævnligt at komme på toilettet Hvedeklidfibre kommer fra de yderste lag på kortet. Produkter, der indeholder fuldkorn fra hvede indeholder også kliddelen fra hvedekornet. Det anbefales, at man dagligt indtager minumum 75 g fuldkorn. Når man spiser fuldkorn bl.a. fuldkornsbrød, fuldkornsmel og fuldkornspasta får man nemlig også fibre. A Den uspecifikke anprisning Giver tarmen mere at arbejde med Let på toilet Kan bruges hvis det af sammenhæng fremgår, det er sjov B Den oprindelige anprisning Fibre fra hvedeklid bidrager til at øge afføringens volumen C Den ændrede ordlyd (alternative anprisning) Hvedeklidfibre er med til at få afføringen til at fylde mere B Den specifikke anprisning Flere faktorer har betydning for, hvor let maden passerer gennem tarmen. Blandt andet volumen af den mad, der er tilbage efter, at den har passeret maven har betydning. Hvedeklidfibre binder vand. Derfor øger det volumen af den mad, der er tilbage i tarmen, når maden indeholder fibre fra hvedeklid. Det gælder også fibre fra havre. Kostfibre er svært fordøjelige kulhydrater, som findes i planteriget (kornprodukter, frugt og grøntsager). De indgår ikke i mængden af kulhydrater, som står i næringsdeklarationen. De adskiller sig fra andre kulhydrater ved ikke at nedbrydes af mave-tarmkanalens fordøjelsesenzymer, og dermed når de tyktarmen relativt uforandrede. Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 21

24 A Den uspecifikke anprisning Godt for tarmfunktionen B Den specifikke anprisning Fibre fra rug bidrager til normal tarmfunktion C Den ændrede ordlyd (alternative anprisning) Rugfibre bidrager til, at tarmen fungerer normalt D Supplerende forklaringer De officielle danske kostråd anbefaler, at man spiser brød og andre kornprodukter, der indeholder meget fuldkorn. Vælger man fuldkorn får man naturligt også kostfibre. Kostrådene opfordrer også til at spise frugt og mange grøntsager, særligt de grove grøntsager, fordi de indeholder mange kostfibre. Danskerne er et af de få folkeslag i verden, der spiser rugbrød. Det er sundt, fordi det hjælper danskerne til at få en masse fibre. Men rugbrød er ikke det eneste produkt, der indeholder fibre. Det gælder også andet brød, hvor hele kornet eller skallerne er brugt, brune ris eller grove grøntsager. A Den uspecifikke anprisning Godt for dit blodsukker Skær toppen af dit blodsukker B Den specifikke anprisning Indtagelse af betaglukaner fra havre eller byg som en del af et måltid bidrager til at begrænse stigningen i blodsukkerniveauet efter måltidet C Den ændrede ordlyd (alternative anprisning) Et måltid med betaglukaner begrænser blodsukkerudsvingninger bagefter. (Det er vigtigt, at den obligatoriske oplysning står i nærheden af anprisningen ellers kan anprisnignerne ikke forkortes på denne måde. Det skal fremgå, at det gælder havre/byg den del der er relevant i produktet D Supplerende forklaringer Det er normalt, at ens blodsukker stiger efter et måltid. Hvor meget det stiger, afhænger bl.a. af, hvad du spiser. Det er godt for kroppen, hvis udsvingene ikke bliver for store. Bataglukaner er en særlig form for kostfibre. De er opløselige i vand og findes i skaldelene fra bl.a. kortsorterne byg og havre. Obligatorisk information: For at betaglukaner skal havde den nævnte effekt, skal de stamme fra havre (eller byg) og indtages som del af et måltid. Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 22

25 Figur 4 Anprisningskomplekser der relaterer sig til ønsket om at reducere saltindtaget A Den uspecifikke anprisning Holder dit blodtryk i form Godt for blodtrykket B Den specifikke anprisning Et reduceret forbrug af natrium bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk C Den ændrede ordlyd (alternative anprisning) Et mindsket indtag af salt hjælper dig med at holde et normalt blodtryk D Supplerende forklaringer Det tryk hjertet laver, når det pumper kaldes blodtrykket. Trykket måles i hvor mange milimeter kviksølv, det kan løfte. Der måles to blodtryk. Det systoliske tryk (den høje værdi) fremkommer, når hjertet pumper blod ud i årerne. Det diastoliske tryk (den lave værdi) når hjertet slapper af og fyldes med blod. Blodtrykket skrives f.eks. 120/80 mm Hg og læses 120 over 80 mm kviksølv. Hvad et normalt blodtryk er, afhænger af flere forskellige faktorer, f.eks. arvelige forhold og alder. Det normale blodtryk stiger ofte med alderen. Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 23

26 Figur 5 Anprisningskomplekser der relaterer sig til ønsket om at reducere indtaget af mættet fedt/øge indtaget af umættet fedt A Den uspecifikke anprisning Kolesterolvenlig Godt for dit kolesteroltal B Den specifikke anprisning Et reduceret forbrug af mættet fedt bidrager til at vedligeholde et normalt kolesterolniveau i blodet C Den ændrede ordlyd (alternative anprisning) Et reduceret indtag af mættet fedt hjælper med at holde et normalt kolesterolniveau i blodet. D Supplerende forklaringer Kolesterol er en fedttype. Kolesterolmængden i blodet afhænger af, hvor fysisk aktiv man er, ens alder, gener og om man spiser for meget mættet fedt. Du hjælper med at vedligeholde et normalt kolesterolniveau ved f.eks. at vælge magert kød, magre mejeriprodukter samt plantebaserede olier. Kolesterol er en fedttype (form af fedt), som der findes flere former af, bl.a. LDL- og HDL-kolesterol. Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 24

27 Figur 6 Anprisninger der relaterer sig til ønsket om at øge indtaget af jern A Den uspecifikke anprisning Godt for jernoptagelse Øger jernoptagelsen Udnyt jernet bedre Jernfaktor B Den specifikke anprisning Kød/fisk bidrager til at forbedre optagelsen af jern, når det spises sammen med andre fødevarer, der indeholder jern C Den ændrede ordlyd (alternative anprisning) Kød (eller fisk) som del af et måltid bidrager til at øge optaget af jern i anden mad, der indeholder jern, f.eks. grøntsager og kornprodukter D Supplerende forklaringer Der findes to typer jern i kosten hæmjern hovedsageligt fra kød, indmad og fisk og non-hæmjern fra f.eks. kornprodukter og grøntsager. Optagelsen af jern er forskellig mellem de to typer jern. Hæmjern optages bedre i kroppen end non-hæmjern, men optagelsen af non-hæmjern fremmes af f.eks. kød. Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation 25

Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation

Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation Statusrapport ved afslutning af fase 1, januar 2014 Deltagere fra respektive organisationer: Partnere fra Måltidspartnerskabet Fødevarestyrelsen: Dagny Løvoll

Læs mere

En interessenttilgang til innovation i sundhed og wellness

En interessenttilgang til innovation i sundhed og wellness MAPP-konference 1. dec. 16 En interessenttilgang til innovation i sundhed og wellness -Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation Mette Peetz-Schou, DI Fødevarer Formål At dele erfaringer og illustrere

Læs mere

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012 Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August

Læs mere

Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger

Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring Maj 2017 Formålet

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208 Dep. sagsnr. 14890 Den 9. juli 2009 FVM 676 NOTAT

Læs mere

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Indhold Baggrund... 1 A. Forkortelser der anvendes i teksten... 3 1. Hvornår gælder reglerne

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208/Dep. sagsnr. 14890 Den 25. september 2009 FVM 695 REVIDERET

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

En guide til gode saltvaner

En guide til gode saltvaner Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt

Læs mere

Spis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner

Spis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

tlf

tlf Måltidspartnerskabet Etableringen af Måltidspartnerskabet Ernæring og sundhed er et emne, der i stadigt stigende omfang optager samfundet. Med henblik på at kunne medvirke til at få befolkningen - via

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:.

Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:. Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:. Rig på (min. 30 % af ADT) Procentdel af anbefalinger B12-vitamin 80 % Biotin 50 % Selen 42 % D-vitamin 35

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner. FORSTÅ din skolemad med. MATmovers. Stjerneløb til årgang med fokus på

Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner. FORSTÅ din skolemad med. MATmovers. Stjerneløb til årgang med fokus på Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner FORSTÅ din skolemad med MATmovers Stjerneløb til 4.-6. årgang med fokus på sunde og spændende madpakker Lærerark 1 Lærervejledning

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018 Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der

Læs mere

Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger

Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger DI-seminar om sundhedsanprisninger og tilsætningsstoffer den 29. november 2010. Dagny Løvoll Warming og Jens Therkel Jensen, Fødevarestyrelsen 29. November

Læs mere

Rapport. Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød. Ursula Kehlet

Rapport. Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød. Ursula Kehlet Rapport Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød Ursula Kehlet 20. september 2013 Proj.nr. 2002310-13 Version 1 UNK/MT Baggrund SAMMENDRAG I 2012 vedtog EU en liste over 222 tilladte sundhedsanprisninger

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 232 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 232 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09 FLF alm. del Bilag 232 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. april 2009 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes Kort fortalt Mad og motion, når du har type 2-diabetes Sund mad Når du får konstateret type 2-diabetes, bliver det ekstra vigtigt, at du har fokus på den mad, du spiser. Sund mad spiller nemlig en vigtig

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

Diætiske retningslinjer

Diætiske retningslinjer Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode

Læs mere

Reglerne om sundhedsanprisninger. Gundula Maria Kjær, cand.merc.jur Kontor for ernæring, Fødevarestyrelsen

Reglerne om sundhedsanprisninger. Gundula Maria Kjær, cand.merc.jur Kontor for ernæring, Fødevarestyrelsen Reglerne om sundhedsanprisninger Gundula Maria Kjær, cand.merc.jur Kontor for ernæring, Fødevarestyrelsen 13. november 2008 1 Agenda Generelt om de nye regler på anprisningsområdet Særligt om sundhedsanprisninger

Læs mere

Det Sunde Liv - et inspirationsoplæg. Ulla Blicher-Mathiesen, Ph.D. Vækstforum Region Syddanmark 10. december 2007

Det Sunde Liv - et inspirationsoplæg. Ulla Blicher-Mathiesen, Ph.D. Vækstforum Region Syddanmark 10. december 2007 Det Sunde Liv - et inspirationsoplæg Ulla Blicher-Mathiesen, Ph.D. Vækstforum Region Syddanmark 10. december 2007 FI: Organisation 229 medlemmer Generalforsamling Bestyrelse (10) Sekretariat (13) Fødevarelovgivning

Læs mere

Kostpolitik i Bakkehusene

Kostpolitik i Bakkehusene Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Kostråd og udfordringer

Kostråd og udfordringer Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark

Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 312 Offentligt Den 30.august 2005 Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark Indledning

Læs mere

Fødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ

Fødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Notat om hvornår et produkt eller et markedsføringsudsagn er omfattet af reglerne om brug af ernærings- eller sundhedsanprisninger

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet

Læs mere

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes

Kort fortalt. Mad og diabetes Kort fortalt Mad og diabetes Mad og diabetes FIND OPSKRIFTER Fra forsiden på diabetes.dk kan du finde opskrifter, som giver dig masser af inspiration til sund mad. Vores opskriftsdatabase byder på et væld

Læs mere

Teknisk gennemgang 18. maj 2010

Teknisk gennemgang 18. maj 2010 Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang 18. maj 2010 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger

Læs mere

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen. KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 103 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 103 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 103 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. december 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

kan give vækst i fødevarevirksomheder

kan give vækst i fødevarevirksomheder November 2012 Sundhedsanprisninger kan give vækst i fødevarevirksomheder Af chefkonsulent Mette Peetz-Schou, MEPS@DI.DK og konsulent Mie Ole Lauritzen, MOLA@DI.DK Danske fødevarevirksomheder får nye vækstmuligheder,

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Madpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)

Madpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Madpakker & Madglæde -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Gi madpakken en hånd -Eksempler: Klassisk brød med pålæg: - Fire halve rugbrødsmadder med pålæg fra hver af de

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere

Fitness Kosttilskud Anti-aging

Fitness Kosttilskud Anti-aging Fitness Kosttilskud Anti-aging Vi har stor interesse i vores helbred, men vores sundhedsmæssige udfordringer er stigende. Det er på tide at spørge, hvorfor! Vi mener, at en årsag er den dramatiske ændring

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Brød i kostrådene - nu og i fremtiden

Brød i kostrådene - nu og i fremtiden Brød i kostrådene - nu og i fremtiden BRØD FOR LIVET FREMTIDENS SUNDE BRØD, IDA 4. oktober, 2016 Else Molander, Fødevarestyrelsen Danskernes indtag af brød og fuldkorn Voksne danskere har gennem en række

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

Hvad skal vi spise for at få mere jern!

Hvad skal vi spise for at få mere jern! Hvad skal vi spise for at få mere jern! Denne pjece giver råd og vejledning om, hvordan du ved hjælp af kosten kan øge din daglige indtagelse af mineralet jern. Hvornår er der brug for mere jern Efter

Læs mere

NOTAT. Saltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker

NOTAT. Saltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker 30. april 2018 NOTAT Saltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Notat fra

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. september 2010 (OR. en) 12963/10 DENLEG 79

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. september 2010 (OR. en) 12963/10 DENLEG 79 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. september 2010 (OR. en) 12963/10 DENLEG 79 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 26. august 2010 til: Generalsekretariatet for Rådet Vedr.:

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere