Integrationsplan 2017

Transkript

1 Integrationsplan 2017 Inkl. status på Integrationsplan 2016 Præsentation Integrationsplan 2017 inklusive status på Integrationsplan 2016 er et administrativt arbejdsredskab, der skal sikre at medarbejderne ved Skanderborg kommune arbejder målrettet efter visionerne i Skanderborg kommunes Integrationspolitik. Ligesom Integrationsplan 2016 er Integrationsplan 2017 bygget op omkring en række logiske modeller samt et fyldestgørende resume. Resumeet kan stå alene, med de logiske modeller som bilag. Bilaget skal primært fungere som embedsværkets arbejds- og måleredskab. De udvalgte 6 fokusområder går igen fra Integrationsplan Dog er fokusområde 5: Børn og unges fritidsdeltagelse udvidet til at omfatte alle uanset alder. Således hedder Fokusområde 5 nu bare Fritidsdeltagelse. Endelig udgave. Godkendt på møde i Integrationsstyregruppen d

2 Indholdsfortegnelse Fokusområde 1: Modtagelsen af flygtninge... 2 Integrationsplan Status på Integrationsplan Fokusområde 2: Boliger til flygtninge... 4 Integrationsplan Status på Integrationsplan Fokusområde 3: Beskæftigelse... 6 Integrationsplan Status på Integrationsplan Fokusområde 4: Uddannelsesparathed... 9 Integrationsplan Projektejer: Børn og Unge... 9 Projektejer Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)... 9 Status på Integrationsplan Børn og Unge... 9 Ungdommens Uddannelsesvejledning Fokusområde 5: Fritidsdeltagelse Integrationsplan Status på Integrationsplan Fokusområde 6: Sundhed Integrationsplan Status på integrationsplan Bilag Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge

3 Fokusområde 1: Modtagelsen af flygtninge Integrationsplan 2017 Fokus på den gode modtagelse af flygtninge fortsætter i 2017 med det fortsatte formål at bidrage til at sikre borgeren en koordineret, helhedsorienteret og bredspektret indsats. Herunder hører også at sikre den tværfaglige koordinering og at alle ansatte i det tværfaglige felt støtter op om de andres indsatser mod et fælles mål. Dette sker blandt andet gennem afholdelse af kvartalsvise styregruppemøder i Styregruppen for Modtagelse (fremover Koordinationsgruppen under Integrationsstyregruppen 1 ) og med en opdatering af Modtageplanen. Som noget nyt vil der i 2017 blive afholdt kvartalsvise inspirationsmøder for alle ansatte, der møder borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund i deres arbejdsliv. Fokus vil være på tværfaglig inspiration, videndeling og koordinering. Første inspirationsmøde afholdes d Den gode modtagelse involverer også en tæt dialog og samarbejde med civilsamfundet i form af eksempelvis borgere, Integrationsråd og foreninger. Dette arbejde fortsætter i Der udvikles fortsat på at sikre borgeren et introduktionsforløb, der bidrager til tryghed, integration og følelsen af indflydelse på eget liv det aktive medborgerskab. Lovændringer betyder at introduktionsprogrammet intensiveres for at give plads til flere timer i praktik tidligere i borgerens forløb 2. Interview og analyse anvendes fortsat til at måle indsatsen. I 2017 vil de udvalgte informanter være børnefamilier mhp. at sikre viden om forældrenes evne til at understøtte børnene. Interviewene anvendes til løbende at identificere udfordringer og justere indsatsen. Status på Integrationsplan 2016 Der blev gennemført en større undersøgelse i december 2015 (22 interview). Denne undersøgelse viste blandt andet at borgerne i højere grad (end i 2013 og 2014) forstår den indsats, de er i gang med og det liv, de forventes at leve i Danmark. Borgerne fremstår generelt trygge. Undersøgelsen viste også, at borgerne (modsat tidligere undersøgelser) fastholder følelsen af eget ansvar for integration. Den blå farve illustrerer svaret det er mit ansvar (at få et godt liv i Skanderborg kommune) December uge 3 mdr 6 mdr 12 mdr uge 3 mdr 6 mdr 12 mdr Eget ansvar Delt ansvar Eget ansvar Delt ansvar Kommunens ansvar Andres ansvar Kommunens ansvar Andres ansvar 1 På møde i Integrationsstyregruppen d blev det vedtaget af Styregruppen Modtagelse fremover hedder Koordinationsgruppen (da den ikke fungerer som styregruppe, men i stedet som koordinationsgruppe under Integrationsstyregruppen). 2 Pr stilles der krav om at jobparate borgere med flygtningebaggrund er aktive i praktik mindst 15 timer om ugen. Dette efterlader ikke tid til et længerevarende introduktionsforløb. Derfor afholdes dette fremadrettet i løbet af borgerens første 4 uger i kommunen. 2

4 Bemærk at tallene refererer til % af besvarelserne. Bag % kan ligge forskellige antal besvarelser. Eksempelvis gemmer der sig kun 1 borger bag de 2 x 25 % (12 mdr. i ). Introduktionskursus: Kurset er gennemført som planlagt. Der er fortsat stor tilfredshed med kurset blandt kursisterne og de forskellige undervisere. Styregruppen Modtagelse: Styregruppemøderne er gennemført som planlagt. Landbetjenten i Hørning er inddraget i styregruppen mhp samarbejde og koordinering og indkaldes ad hoc efter behov. Frivillige: De frivillige fortæller at flere af de nyankomne flygtninge engagerer sig som frivillige i Dansk Flygtningehjælps lokale grupper. Efteruddannelse: Primo 2016 blev der afholdt efteruddannelse ved Her deltog medarbejdere fra mange af kommunens afdelinger. Heriblandt jobcenter, kompetencecenter, UU, sundhedstjenesten, sundhedsfremme, børnesocialrådgivningen o.a. Derudover deltog også en repræsentant for kommunens frivillige på området. Deltagerne var overvejende tilfredse med indholdet, men efterspurgte mere tid til videndeling på tværs af sektorer og afdelinger. Derfor iværksættes fælles inspirationsmøder på tværs i

5 Fokusområde 2: Boliger til flygtninge Integrationsplan 2017 Skanderborg kommunes strategi for permanent boligplacering af flygtninge tager afsæt i målet om at sikre en vellykket integration. Manglen på boliger til flygtninge samt indførelsen af kontanthjælpsloft, 225 t. regel og integrationsydelse gør det dog svært at leve op til dette. Det styrende kriterium for boligplacering af flygtninge i 2017 vil derfor (fortsat) være at udgifter til boligen harmonerer med borgerens/familiens indtægt. Dernæst at der er adgang til offentlig transport 3. Enlige forbliver midlertidigt boligplaceret på selvstændigt værelse, til der opnås økonomisk råderum til at betale for egen bolig. Alternativt kan man tilbyde følgende boligtyper til de, der måtte være motiveret herfor: delebolig, klublignende tilbud og bofællesskabsløsninger med fælles køkken og bad. Særligt arbejdes der på at oprette bofællesskaber i de almene boligforeninger i samarbejde med borgerne og boligforeningerne. Det prioriteres fortsat at børnefamilier placeres permanent ved ankomst. Det vurderes pt. at kapaciteten på midlertidige boliger er passende, hvorfor fokus i 2017 vil være særligt på at finde permanente løsninger. Der pågår løbende en afsøgning af potentiale på det private boligmarked. Derudover arbejdes der med indgåelse af aftale med boligforeninger. Herunder anvendelsen af den almene anvisningsret, aftaler om bofællesskaber, og opførelse af nye boliger, der lever op til strategi for boligplacering. Der er ansøgt og bevilget finansiering til op til 168 små familieboliger fra Staten. I forbindelse med opførelsen af nyt alment byggeri tænkes denne bevilling ind med henblik på at imødekomme behovet for mindre og billigere boliger. Borgerne vil forsat blive inddraget i forhold til at finde egen bolig. Eksempelvis tilbydes der hjælp til at blive skrevet op i boligforeningerne ved ankomst til kommunen. På introforløbet undervises i boligmarkedet og der tilbydes også hjælp til at blive skrevet på venteliste i boligforeninger. Formålet hermed er at modvirke klientgørelse, at forsøge at give borgerne et valg i forhold til bolig, samt at give dem en forståelse af boligmarkedet i Skanderborg. Status på Integrationsplan 2016 Der er stor mangel på mindre og billigere boliger. Dette gør det svært at sikre at borgerne placeres i områder med integrationspotentialer 4. Der er opmærksomhed på at visse boligområder ikke skal have en overrepræsentation af beboere med flygtningebaggrund. I 2016 er der fundet 51 permanente boliger til i alt 93 personer på kvoten 5 (Bilag s. 3). Status på boligbehov pr 1.12 er, at der er i alt 131 behov for bolig. De 102 er behov for 1- værelses. I 2016 har 5 borgere selv fundet en bolig. Boligerne er primært placeret i Højvangen. Derudover er der 2 personer, der har afslået tilbud om permanent bolig, hvorfor de selv har fundet anden løsning. I 2015 var der 3 borgere, der fandt egen bolig. Uledsagede unge anbringes på eget værelse i et fælles hus. Et eksternt firma ansætter kontaktpersoner og har opsyn med husene. Der arbejdes på at etablere kontaktfamilier til de unge. Det er lykkedes at boligplacere alle familier med børn permanent ved ankomst. 3 Administrativ strategi for boligplacering af flygtninge er vedhæftet dokumentet som bilag. Strategien er udformet i 2015 og forelagt Socialudvalget til orientering. 4 Tidligere defineret som: I nærområdet, hvor borgere boligplaceres, skal der være adgang til offentlige transportmidler, der tilgodeser såvel arbejds- som fritidsliv. Der skal ved boligplaceringen af familier med børn tages højde for, at der i nærområdet er tilgængelige børnepasningstilbud, folkeskole med modtageklasse og relevante fritidstilbud. En eventuel midlertidig boligplacering skal følges op af en permanent boligplacering i samme nærområde. 5 Personer ankommet på kvoten i enten 2014, 2015 eller

6 I løbet af 2015 og 2016 er der oprettet flere midlertidige indkvarteringer og det vurderes at kapaciteten pt. er tilstrækkelig hvad midlertidige indkvarteringer angår. I forbindelse med nedsat kvote er der truffet beslutning om at værelserne på Tippethøj og Vesterskovvej fremover bebos af 1 flygtning i stedet for 2. Processen omkring interne flytninger på Vesterskovvej og Tippethøj er afsluttet i november

7 Fokusområde 3: Beskæftigelse Integrationsplan 2017 Det overordnede mål er fortsat at flere borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund bliver selvforsørgende gennem uddannelse eller beskæftigelse. Jobparate De jobparate visiteres til målrettede praktikforløb i brancher med konkrete jobåbninger. Der arbejdes særskilt med uddannelsesforløb ved ISS, Dansk Supermarked og buschauffør-uddannelsen målrettet målgruppen. Der arbejdes endvidere målrettet med oprettelsen af IGU 6 forløb. Formål: at flere borgere opkvalificeres til arbejdsmarkedet og at flere borgere bliver selvforsørgende gennem arbejde. Grundet lovændringer ændres formen på introduktionsforløbet for de nyankomne. Det betyder at forløbet intensiveres, så det kan gennemføres på 3 uger i løbet af borgerens første måned i kommunen (ugerne ). Introduktionskurset er for alle nyankomne flygtninge. For de jobparate kombineres det med et CV forløb. Jobcenter (Integrationsteam og Arbejdsmarkedsservice) og Kompetencecenter opretter i fællesskab en jobklub for de jobparate flygtninge. Formål: at hjælpe borgerne gennem erhvervelse af færdigheder inden for jobsøgning og samtaletræning. Øget indsigt i god jobsøgningsadfærd etc. Udvidet Erhvervsservice inddrages i arbejdet med at matche jobparate borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund med konkrete jobåbninger på det ordinære arbejdsmarked. Formål: Identificering og synliggørelse af formidlingsparate 7 flygtninge. I forlængelse af Fremtids Forum Skanderborg (afholdt i august 2016) arbejdes der på, i samarbejde med to lokale virksomheder, at iværksætte en prøvehandling med arbejdstitlen: Mentoruddannelse. Beskrivelse: Mhp. at sikre en vellykket integration på arbejdspladsen til gavn for såvel medarbejdere på virksomheden som for flygtningene, uddannes nøglepersoner i virksomhederne til at kunne håndtere flygtningemålgruppen på arbejdspladsen. Projekt Dansk+ fortsætter i starten af 2017 og afsluttes 2. kvartal Formålet med projekt Dansk+ er at yde målrettet støtte til tilknytning- og fastholdelse på arbejdsmarkedet for borgere der har opbrugt retten til danskundervisning 8. Aktivitetsparate De borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund, der er omfattet af integrationsprogrammet, men har længere vej mod arbejdsmarkedet, kaldes aktivitetsparate i lovens forstand. Til denne målgruppe vil der i 2017 være fokus på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet via særligt tilrettelagte praktikker. Der tilknyttes socialfaglige virksomhedskonsulenter, ligesom forløbet brancherettet dansk skal arbejde med brancheafklaring og motivation mod arbejdsmarkedet. Desuden anvendes diverse supplerende tilbud, som eksempelvis sundhedssamtaler ved Sundhedscentret, samt trænings-, mentor-, og værkstedstilbud hos Kompetencecentret. Projekt Jobfirst målrettet borgere i ressourceforløb og langtidsledige kontanthjælpsmodtagere over 30 år med problemer ud over ledighed. Her arbejdes der med at afklaring og motivation skabes i jobbet. Praktik og evt. løntimer kan kombineres. Status på Integrationsplan 2016 I 2015 deltog 161 ledige borgere under integrationsprogrammet i virksomhedsrettede forløb. I perioden januar-november 2016 var dette steget til 315, hvilket svarer til en stigning på 95,7 %. 6 IntegrationsGrundUddannelse 7 Formidlingsparate flygtninge er de bedste jobparate i indsatsgruppe 1. De vurderes til at kunne gå direkte i job/meget hurtigt i job efter ankomst til kommunen. 8 OBS: projektet afsluttes 2. kvartal

8 Jan 2014 Feb 2014 Mar 2014 Apr 2014 Maj 2014 Jun 2014 Jul 2014 Aug 2014 Sep 2014 Okt 2014 Nov 2014 Dec 2014 Jan 2015 Feb 2015 Mar 2015 Apr 2015 Maj 2015 Jun 2015 Jul 2015 Aug 2015 Sep 2015 Okt 2015 Nov 2015 Dec 2015 Jan 2016 Feb 2016 Mar 2016 Apr 2016 Maj 2016 Jun 2016 Jul 2016 Aug 2016 Sep 2016 Okt 2016 Index - (januar 2014 = 100) I oktober 2015 havde Skanderborg 33 % i virksomhedsrettet forløb, i oktober 2016 er det steget til 50 %. I klyngen er det kun Dragør, der gør det lidt bedre (52,2%) (Bilag s. 11). Primo december 2016 offentliggjorde Agenda en analyse som viser, at antallet af personer under integrationsprogrammet, der deltager i et virksomhedsrettet tilbud, er stigende. Analysen viser at Skanderborg Kommune i 3. kvartal 2016 ligger 10. bedst blandt kommunerne med lige under 60 % af personerne under integrationsprogrammet, der deltager i et virksomhedsrettet tilbud. På landsplan ligger det tal lige under 40 %. Tabellen nedenfor viser antallet af fuldtidspersoner som modtog kontanthjælp under integrationsprogrammet og integrationsydelse i 2015 og januar-oktober Tabellen viser at antallet af ydelsesmodtagere er steget med 53,7 %. En del af stigningen skyldes dog, at opholdskravet trådte i kraft 1. oktober Dermed begyndte ledige som modtog kontanthjælp uden at være en del af integrationsprogrammet, at modtage integrationsydelsen. Fuldtidspersoner 2015 Andel i % af arbejdsstyrke Fuldtidspersoner Jan-okt Andel i % af arbejdsstyrke 227 0, ,3 Et øjebliksbillede fra december 2016 viser, ifølge tal fra Kompetencecenteret 9, at den meget brancheorienterede indsats har resulteret i følgende: ud af i alt 161 henviste borgere er 11.8% i job med løntilskud, 16,8 % er i ordinær beskæftigelse og 3,72 % er i SU berettiget uddannelse. I alt er 32, 27% af de henviste borgere udplaceret i enten ordinært arbejde, job med løntilskud eller SU berettiget uddannelse. Figuren nedenfor viser udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet og integrationsydelsesmodtagere i Skanderborg Kommune, hele landet og klyngekommuner. Figuren viser, at antallet er steget 414 % siden januar 2014 i Skanderborg Kommune. Dette svarer til niveauet på landsplan, men er højere end den gennemsnitlige stigning blandt klyngekommunerne. En del af stigningen skyldes dog, at opholdskravet trådte i kraft 1. juli ,0 450,0 400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Indexering af antallet af kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet og integrationsydesesmodtagere i Skanderborg Kommune, hele landet og klyngekommuner Skanderborg Hele landet Klyngekommuner Kilde: Jobindsats.dk 9 Nyhedsbrev fra Branchepakkerne december

9 I 2016 har der været fokus på samarbejdet med virksomhederne omkring at skaffe flere praktik/arbejdspladser til borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund. I august 2016 blev der afholdt Fremtids Forum, hvor virksomheder, organisationer og kommunalt ansatte brainstormede på nye løsninger. Outputtet blev blandt andet afholdelsen af to busture, hvor borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund sammen med borgmesteren og repræsentanter fra administrationen besøgte udvalgte virksomheder. Formål: at give borgerne indtryk af danske arbejdspladser og at skabe konkrete kontakter ml. virksomheder og borgere. Projekt PIP 10 blev afsluttet d Status på projektet er: I alt 78 borgere deltog. Ud af disse er 23 afsluttet. De resterende er enten aktive i praktik, delvist selvforsørgede, overgået til projekt JobFirst, på barsel eller på vej til rehab afgørelse (bilag s. 12). Anbefalinger til indsats: tæt opfølgning, lavt sagstal og sagsbehandler har mentoropgaver, tæt samarbejde ml. sagsbehandler og virksomhedskonsulent. Anvendelse af sundhedssamtaler. Der mangler indsats målrettet borgernes sundhed. Særligt områder som søvn, kost og motion. Projekt Dansk+ har kørt hele 2016 og fortsætter indtil 2. kvartal Status i Skanderborg er, at man har erfaret, at målgruppen 11 er meget smal. Derudover at de, der er i målgruppen, typisk har andre udfordringer end blot det danske sprog. Aktuelt er 1 deltager på vej i praktik. 3 kandidater er henvist til sprogtest og yderligere 2 er på vej til at skulle testes. Der er forhåbning om at man kan anvende erfaringerne med f.eks. uddannelse af sprogmakker i virksomhederne til andre målgrupper på sigt. 10 Projekt IntegrationsPålæg 11 Ledige arbejdsmarkedsparate dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, hvis væsentligste barriere for at komme i arbejde er et utilstrækkeligt dansk. 8

10 Fokusområde 4: Uddannelsesparathed Integrationsplan 2017 Projektejer: Børn og Unge Temaet uddannelsesparathed i et flersprogsperspektiv (tosproget) handler om at sikre børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund vilkår, som gør det muligt, at de påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Arbejdet hermed bygger på målrettede indsatser fra vuggestue/dagpleje til ungdomsuddannelserne og involverer mange forskellige aktører. Fælles for indsatserne er et fokus på, at det enkelte barn udvikler sociale, personlige og faglige forudsætninger til først at vælge og dernæst gennemføre en ungdomsuddannelse. Forældre er i denne forbindelse vigtige samarbejdspartnere og vi arbejder på at give det enkelte forældrepar mulighed for at udvikle kompetencer, der kan understøtte deres børns udvikling samt evne at håndtere familiens samlede succesfulde integration. I integrationsplanen for 2017 er de områder udvalgt, som vurderes at bidrage i særlig grad til ovenstående. Fra Børn og Unge vil der i 2017 være et fortsat fokus på følgende: - Aktiviteter og rammer i inklusionsstrategien - De to projekter: Synlig Læring og Trivsel i skolerne og At lære at lære i dagtilbuddene. - At fortsætte tilbud til unge nytilkomne flygtninge i samarbejde med ungdomsskolen. Målet er, at de i løbet af to år består dansk og matematik på 9. klasse niveau eller alternativt består gældende danskprøve, der stiller dem bedre i forhold til fremtiden i Danmark. F.eks. arbejde eller uddannelse. - I 2017 udvider vi aktiviteterne for forældre. Intentionen er, at forældrene skal evne at guide og støtte deres børns udvikling i en dansk kontekst. - At tilbyde alle børn og unge en helbreds- og smitte afdækning hos egen læge. - At fastholde et modtageklassetilbud til alle nye indvandrere og flygtninge under 18 år. - At forældrene evner at guide og støtte deres børns udvikling i en dansk kontekst. - Forældrekurser i samarbejde med Beskæftigelse og Sundhed primært præsentere vuggestue, børnehave og skoletilbud. - Tilbud om 8 gruppeforløb til nye flygtningeforældre (MindSpring), der taler arabisk, kurmanji eller somali. Forløbene forventes gennemført 3-4 gange i løbet af Tilbud om at den ene forældre bliver fast tilknyttet en vuggestue/børnehave i en 14 dages periode Projektejer Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har fokus på kollektiv vejledning i grundskolen, vejledningsplaner og vejledningsaktiviteter for ikke-uddannelsesparate elever samt uddannelsesvejledning efter endt grundskole. Derudover ydes en særlig vejledningsindsats i ungeklassen. Det langsigtede mål for 2017 er, at 95 % af ungdomsårgangen påbegynder en ungdomsuddannelse. Det kortsigtede mål med indsatsen er at sikre den tosprogede unge et fundament for at træffe et realistisk og kvalificeret uddannelsesvalg. Status på Integrationsplan 2016 Børn og Unge Alle børn i børnehavealderen er indskrevet og aktive i børnehaven. Med få undtagelser er alle nye børn med flygtninge- og indvandrerbaggrund i SFO alderen indskrevet og aktive. I 2016 har det ikke været muligt at indhente tilstrækkelig data på, hvorvidt forældre evner at understøtte deres børns udvikling i en dansk kultur. Styregruppen for modtagelse af flygtninge har besluttet, at der i 2017 iværksættes en interviewundersøgelse, der fokuserer på familierne. Karaktergennemsnittet for de tosprogede elever er fastholdt i dansk og engelsk, og har det seneste år fulgt den samme udvikling som for de ikke-tosprogede elever. For begge fag gælder, at de tosprogede ligger 0,7 point under de ikke-tosprogede, hvilket vi vurderer er et rigtig flot resultat. Karaktergennemsnittet for matematik er hos de tosprogede gået længere tilbage end hos de ikke-tosprogede. For matematik gælder, at de tosprogede ligger 2,2 point under de ikke-tosprogede. Karaktergennemsnittet på 5,5 er på niveau med de foregående år bortset fra sidste år. Gennemsnittet på 5,5 er ikke bekymrende. 9

11 I 2016 har vi i Børn og Unge udviklet og iværksat en række tiltag på forskellige områder inden for integrations- og tosprogsområdet: - Uledsagede unge anbringes på eget værelse i et hus ved et eksternt firma. Firmaet ansætter kontaktpersoner og har opsyn med husene. Der arbejdes på at etablere kontaktfamilier til de unge. - Ungeklassetilbud til unge årige. Vi har i samarbejde med Beskæftigelse og Sundhed oprettet et uddannelsestilbud til unge i vores ungdomsskole. Målet er, at den unge i løbet af to år består dansk og matematik på 9. klasse niveau. Alternativt samarbejdes med sprogskolen om, at den unge består gældende danskprøver. - Modtageklasselærerne har alle deltaget i et efteruddannelsesforløb med fokus på at kvalificere uddannelsestilbuddet. At udvikle en kvalificeret undervisning, der betyder, at den enkelte elev efter 3-9 måneder kan profitere af undervisningen i en almenklasse. - Indførelse af en ny økonomisk tildelingsmodel til drift af modtageklasserne. Intentionen er, at den enkelte ledelse tilskyndes til at fokusere på, at den enkelte elev hurtigst muligt udvikler dansksproglige kompetencer og indskrives i en almenklasse. - Modtageklasseelever indskrives nu - i modsætning til tidligere - på deres lokale distriktsskoler. - NUSSA: Vi har uddannet 36 pædagoger, lærere og psykologer som NUSSA trænere. Det forventes, at vi uddanner yderligere 36 i NUSSA er et legebaseret udviklingsprogram, der især hjælper elever, der er traumatiserede, har vanskeligt ved at adfærdsregulere, vanskeligt ved at mærke egne følelser samt indgå i relationer. Alle elever i vores modtageklasser deltager i NUSSA forløb. - MindSpring: Vi har i 2016 uddannet tre frivillige med flygtningebaggrund og tre medarbejdere fra fagsekretariatet. I januar tilbyder vi nye flygtningeforældre, der taler arabisk, kurmanji eller somali, et gruppeforløb sammen med 6-7 andre forældre. Gruppeforløbene faciliteres af trænere med flygtningebaggrund på modersmålet. Vi har fastholdt, at alle familier: - Får tilbudt et hjemmebesøg af en børnesocialrådgiver og en sundhedsplejerske. På disse besøg introduceres familien til aktiviteter inden for Børn og Unge-området. Samtidig vurderer medarbejderne sammen med flygtningene, om der er behov for støtte til familien. Hvis der vurderes at være behov for støtte, bevilges det. - Vi tilbyder alle børn en udvidet helbredsscreening og smitteafdækning. Alle forældre modtager tilbuddet. - En af forældrene tilbydes at være aktiv i eventuel opstart af børn i vuggestue og børnehave. Typisk fungerer de som medhjælpere i 14 dage. Ungdommens Uddannelsesvejledning Lokale tal indikerer et fald på knap 2 procent i andelen af tosprogede unge i aldersgruppen år, som er i gang med en ungdomsuddannelse. Dette fald skal ses i sammenhæng med et øget antal flygtninge i kommunen, som aktuelt figurerer uden uddannelse. Iflg. Undervisningsministeriet foreligger der ikke længere tal på gennemførsel af ungdomsuddannelse for tosprogede unge. 10

12 Fokusområde 5: Fritidsdeltagelse Integrationsplan 2017 Gennem information, vejledning og ordninger som den lokale fritidspasordning er det målet at fastholde og udvikle børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrunds tilknytning til fritidslivet at sikre kendskab til mulige fritidsaktiviteter at børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund er brugere af fritidstilbud i samme omfang som borgere med dansk baggrund. I forbindelse med indsatsen i 2017 er det ved Folkeoplysningsudvalgets initiativ tillige gjort muligt for borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund at opnå fritagelse for deltagerbetaling inden for voksenundervisningen. Aktørerne inden for voksenundervisningen (aftenskolerne) har det som et selvstændigt opmærksomhedsområde at arbejde for voksne borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrunds tilknytning til denne del af fritidslivet. Ved nye byrådsafsatte midler, kr , iværksættes ydermere i første halvår et målrettet initiativ, således at kommunen i samarbejde med det lokale foreningsliv søger at anvende aktiv fritidsdeltagelse som et element i forbindelse med den forestående boligplacering af flygtninge i Hørning i første kvartal Forenings- og fritidslivet vil fortsat indgå som tema i introduktionskursus for nye flygtninge. Status på Integrationsplan 2016 Formidling af tilbud og muligheder er implementeret i planen for modtagelse af flygtninge i Skanderborg Kommune og på introduktionskursus for nye flygtninge, hvor spørgsmål og information om demokrati, foreningsliv og kultur- og fritidsaktiviteter indgår på lige linje med andre relevante forhold af betydning for livet i Danmark. Den kommunale foreningsguide er velfungerende. Dens eksistens og mulighederne herved følges af information i presse og på diverse elektroniske platforme. Byrådet vedtog i 2013 at afsætte midler til en fritidspasordning. Ud over økonomisk støtte ydes råd og vejledning til valg af fritidsaktiviteter. Børn og unge kan indstilles til fritidspas af en kontaktperson/voksen, der har jævnlig kontakt med eller er tæt på børnene/de unge. Det kan f.eks. være lærere, pædagoger eller sundhedsplejen, men også frivillige i foreningslivet, boligsociale medarbejdere m.fl. Tilbud om fritidspas gives til børn og unge, som har brug for støtte og vejledning til at deltage i fritidsaktiviteter på lige vilkår med jævnaldrende. Målgruppen for fritidspasordningen er vanskeligt stillede/udsatte børn og unge i alderen 6 år (0. kl.) til og med 24 år, der af økonomiske, sociale eller sundhedsmæssige årsager ikke har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter på lige vilkår med jævnaldrende, og som ikke er omfattet af servicelovens bestemmelser. På budgettet blev der i 2013 og efterfølgende år afsat kr. til fritidspasordningen. Midlerne anvendes dels til betaling af kontingent til en godkendt forening i Skanderborg Kommune, dels til støtte til indkøb af nødvendigt udstyr til den aktivitet, barnet/den unge deltager i. Byrådet har med budget 2017 øget rammen med kr., hvilket de facto betyder, at der er de fornødne midler afsat til formålet. Bevilling af fritidspas foretages af Center for Strategi og Kultur. I 2016 er der bevilget ca. 130 fritidspas heraf godt og vel 3/4 til børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Fritidspas bevilges for 1 år til én aktivitet. Aftaler om fritidspas kan foreløbig forlænges med yderligere 1 år, såfremt det vurderes, at der fortsat er behov for økonomisk støtte. En del fritidspasaftaler er blevet forlænget, hvilket bl.a. viser, at børnene og de unge finder sig godt til rette med at deltage i foreningsaktiviteter. De mest populære aktiviteter er fodbold, håndbold og svømning. 11

13 Fokusområde 6: Sundhed Integrationsplan 2017 Byrådet vedtog med Budget 2016, at der skal udarbejdes en administrativ strategi for, hvordan en sundhedsfremmende indsats kan bidrage til, at borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund kommer i beskæftigelse og uddannelse. Målgruppen er borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund med PTSD, samt kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund, hvor sundhedsudfordringer udgør en hindring for beskæftigelse og uddannelse. Den endelige strategi kan f.eks. indeholde forslag til fremtidige tilbud/indsatser, og/eller forslag til optimering af interne arbejdsgange og samarbejde med eksterne aktører. I januar præsenteres en række anbefalinger til indsatser for chefer og ledere i B&S. Strategien præsenteres endeligt for Kultur og Sundhedsudvalget på aprilmødet Undervisning i det sunde liv og sundhedsvæsenet på Introduktionskursus for nye flygtninge fortsætter i 2017 dog i et lidt anderledes format grundet lovændringer 12. Rygestopforløb for borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund fortsætter i Da rekruttering til et planlagt forløb har vist sig meget vanskelig, arbejdes der med venteliste til man har 6-8 borgere med samme sprog, som ønsker rygestop. Tilmeldte deltagere opfordres endvidere til at rekruttere til holdet. Henvisning til sundhedssamtaler på Det Kommunale Sundhedscenter fortsætter også. Status på integrationsplan 2016 Vedr. formuleringen af en strategi for, hvordan en sundhedsfremmende indsats kan bidrage til, at borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund kommer i beskæftigelse eller uddannelse: Status er at to konsulenter fra hhv. Jobcenter og Sundhedsfremmecenter er i færd med at afsøge viden og evidens. Der har været afholdt fokusgruppeinterview med ansatte fra Jobcenter, Kompetencecenter og Sundhedscenter, interview med ekstern vidensperson, med den lægefaglige praksiskonsulent og med ledere og konsulenter fra B&S og B&U. Derudover har der været afsøgt evidens ved eksisterende litteratur på området. Interview afsluttes ultimo december, hvorefter skrivearbejdet pågår i januar Vedr. undervisning på Introduktionskursus: Undervisningen har været gennemført som planlagt i 2016 med gode erfaringer. Både undervisere og borgere er glade for undervisningen, som begge parter oplever som meningsfuld. Undervisningen fortsætter i en lidt anden form i Vedr. rygestopforløb: Der er i 2016 afholdt 2 rygestopkurser for borgere, der har brug for tolkning for at kunne få optimalt udbytte af rygestopforløb. 1.kursus blev afholdt i foråret 2016 med 4 tilmeldte deltagere, men 2 fremmødte. 1 deltager var røgfri en periode under kurset, men ikke ved kursets afslutning. Den anden er efterfølgende blevet røgfri. Opfølgning efter 6 måneder sker i december/januar. 2. kursus startede i slutningen af oktober Der var 7 tilmeldte og der fremmødte 5. Forløbet afsluttes ultimo december. Status pr. 1.12: 2 ud af de 5 er røgfri, de 3 andre har reduceret kraftigt og er stadig motiverede for totalt rygeophør. På begge hold er der opstået en god stemning, positivt gruppepres og en god synergi. Deltagerne har rådgivet hinanden internt i gruppen på en måde man ikke kan uden at have den fælles kulturelle baggrund. Vedr. Sundhedssamtaler på Det Kommunale Sundhedscenter (DKS); Pr har 23 borgere med flygtningebaggrund været henvist til sundhedssamtaler på Sundhedscenteret. I interview med medarbejdere på JC og KCS fremhæves det at: - Der er gode resultater, og borgerne er glade for forløbene. - En af deltagerne fortæller om flere borgere, der tidligere ikke ville tage D-vitaminer, ikke ville motionere, m.m., men efter samtalerne er borgerne begyndt at ændre adfærd. - Der kommer rigtig gode og grundige beskrivelser af borgeren, tilbage fra DKS til JC. Medarbejderne i DKS erfarer, at borgerne oplever, at de sover bedre, får spist sundere, har bevæget sig lidt mere og/eller er blevet støttet i at komme ud i nogle sociale sammenhænge. 12 Pr skal nyankomne jobparate flygtninge være i praktik mindst 15 t. ugen ved siden af sprogskolen. Dette efterlader ikke tid til introduktionskursus, hvorfor dette placeres i borgerens første måned i kommunen. Derfor skæres der i timetallet. 12

14 Bilag 1 Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Byrådet vedtog i maj 2008 Integrationspolitikken for Skanderborg Kommune. Overordnet fremgår følgende Politiske visioner og udviklingsmål: En vellykket integrationspolitik betyder, at borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund er sikret mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv. Skanderborg Kommune lægger vægt på, at borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, opnår adgang til uddannelse, deltager aktivt i kultur- og fritidslivet og oplever et tilhørsforhold til sin kommune og sit lokalområde. Integrationsindsatsen bør tilstræbe en åben dialog og bør være præget af gensidig respekt. Det skal være tydeligt i indsatsen, at integration for alle parter indbefatter rettigheder og ansvar. Integrationsindsatsen bør ikke alene involvere de kommunale aktører. Det er en opgave, der skal inddrage lokalsamfundet, foreninger, organisationer, virksomheder mv. Skanderborg Kommune ønsker at understøtte denne indsats og samarbejdet med de ikke-kommunale aktører. Etableringen af Integrationsrådet skal understøtte, at kommunens borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund bliver repræsenteret og får mulighed for at udtale sig om kommunens integrationsindsats. Konkret i forhold til boligplacering af flygtninge fremgår følgende: Boligplacering af nye borgere, - omfattet af integrationsloven En vellykket boligplacering kan i særlig grad have betydning for en vellykket integration. Nyankomne borgeres mulighed for at opnå en tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet kan hænge sammen med mulighederne for at benytte offentlige transportmidler, og familiers almene integration kan understøttes af, at der er relevante pasningsmuligheder, skole og fritidstilbud i nærområdet. Service- og kvalitetsmål: I nærområdet, hvor borgere boligplaceres, skal der være adgang til offentlige transportmidler, der tilgodeser såvel arbejds- som fritidsliv. Der skal ved boligplaceringen af familier med børn tages højde for, at der i nærområdet er tilgængelige børnepasningstilbud, folkeskole med modtageklasse og relevante fritidstilbud. En eventuel midlertidig boligplacering skal følges op af en permanent boligplacering i samme nærområde. Bolig og Bosætning Skanderborg Kommunes befolkningstilvækst har i de senere år hovedsagligt bestået af unge velstillede børnefamilier, der har købt bolig i kommunen. Efterspørgslen på boliger i især kommunens største byer har derfor været stor og prisniveauet stigende. Dette har imidlertid betydet, at familier med lavere indkomster har haft svært ved at købe ejerboliger, og at borgere på sociale overførselsindkomster og borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund er blevet koncentreret i områder, hvor prisniveauet på boliger har været lavere. På trods af, at Skanderborg Kommune er en forholdsvis velstillet og social velfungerede kommune har den positive udvikling altså fået en social slagside. Service- og kvalitetsmål: Udarbejdelse af en bolig- og bosætningsstrategi, der kommer ghettodannelse i forkøbet og fremmer muligheden for en øget integration af både danskere og indvandrede i Skanderborg Kommunes forskellige boligområder. Det tilstræbes, at der i nye boligområder arbejdes med forskellige boligtyper, boligformer og fællesskaber, som fremmer mangfoldigheden og øger integrationen. Der skal vedr. områder, der i dag har en højere koncentration af indvandrede og borgere på social overførselsindkomst, være særlig fokus på forbedring af områdernes renommé og sikring af, at børn som voksne kan føle sig trygge og i trivsel i området. 13

15 I forbindelse med en forbedring af områderne skal der fokuseres på at skabe rammer Administrativ strategi for udmøntningen af boliger til flygtninge Skanderborg Kommune er henset til antallet af flygtningene og disses økonomiske råderum, sammenholdt med udbuddet af boliger i kommunen, udfordret i forhold til at finde boliger, som udgiftsmæssigt ligger inden for flygtningenes råderum og som samtidig understøtter den overordnede integrationsindsats. Herudover er der løbende ændringer i lovgivningen, hvilket både har indflydelse på efterspørgslen og på mulighederne, som Skanderborg Kommune har i forhold til at fremskaffe boligtilbud. Nærværende strategi behandler dels Skanderborg Kommunes overordnede strategi i forhold til at sikre et passende udbud af boliger, og dels principper for boligplacering af flygtninge i henholdsvis midlertidige og permanente boliger. Skanderborg Kommunes forpligtelser Ved overtagelse af integrationsansvaret for en flygtning, er Skanderborg Kommune forpligtet til at tilbyde en midlertidig indkvartering. Flygtningen er ikke forpligtiget til at tage i mod tilbuddet, og kan eksempelvis godt vælge at opholde sig hos familie i stedet. Skanderborg Kommune tilbyder således: Midlertidig indkvartering Dette betyder, at boligen er midlertidig og varer indtil kommunen anviser anden bolig, eller den indkvarterede selv har fundet en bolig. Aftalen om midlertidig indkvartering indebærer, at pågældende skal flytte til en anden bolig, når dette er nødvendigt af hensyn til den bedst mulige udnyttelse af indkvarteringskapaciteten. Hvis flygtningen ikke finder en bolig, er Skanderborg Kommune forpligtet til at tilbyde permanent bolig, så hurtigt som muligt Integrationsteamet støtter flygtningene i at blive aktivt boligsøgende, via undervisning og rådgivning. Der gøres meget ud af at fortælle flygtningen, at man ikke behøver blive boende i den første permanente bolig i Skanderborg Kommune og at man gerne selv må lede videre efter bolig, der passer til dine/din families behov/drømme. Særlige fokusområder i boligplaceringen Geografisk spredning Så vidt muligt, vurderes en geografisk spredning af boligplacering af flygtninge, bedst at understøtte integrationen, så længe der i et vist omfang er mulighed for offentlig transport og boligudgifterne ligger inden for det økonomiske råderum for den enkelte flygtning/familie. Tilbud til enlige Skanderborg Kommune har modtaget mange enlige flygtninge, og sammenholdt med det lave udbud af 1-værelses lejligheder og at de enlige på integrationsydelse har et særligt lavt rådighedsbeløb til betaling husleje, er der behov for en særlig strategi til denne målgruppe. Enlige forbliver midlertidigt boligplaceret på selvstændigt værelse, til der opnås økonomisk råderum til at betale for egen bolig. Dette kræver, at flygtninge får eget værelse i de midlertidige boliger, da det ellers vurderes, at gå ud over progression i aktiviteter og forlænge periode på offentlig forsørgelse. Omkostningsniveau er kr (som indkvarteringsydelse, og inkl. forbrug) Der er ikke defineret en øvre grænse for, hvor lang tid den enkelte kan være midlertidigt boligplaceret Permanent Permanent boligplacering kan også tilbydes i følgende boligtyper: Delebolig Klublignende tilbud Unge Bofællesskabs-løsninger med fælles køkken og bad, til de der er motiveret herfor Uledsagede unge er en særlig målgruppe, som evt. kan kalde på pædagogisk støtte i såvel midlertidig som permanent boligplacering. Tilbud til familier Familier tilbydes i videst muligt omfang permanent bolig ved ankomst, fordi midlertidig 14

16 indkvartering vurderes at modvirke integrationen og familiens mulighed for at skabe tryghed under opstart i institution og skole. Fsva. familier med 3 eller flere børn, har disse umiddelbart et lavt rådighedsbeløb at disponere til husleje. Disse familier forsøges fortsat placeret i permanente boliger lig andre familier, men det vil typisk være mindre boliger, som familien vil have råd til at betale for. Aktuelle konsekvenser Ovenstående betyder, at der gås på kompromis med den hidtidige praksis på området fvsa.: Varighed i midlertidige boliger under forudsætning af, at flygtningene får selvstændige værelser Geografisk placering med der af følgende utilsigtede konsekvenser: Få offentlige transportmuligheder aften/weekend Isolation ift. Fritid Få indkøbsmuligheder og lang transporttid med de indkøbte varer Lang transporttid til skoler med modtageklasser Udgifter til taxa og at børnene går i skole langt fra nærmiljøet Udfordring i forhold til tilrettelæggelse af introduktionsprogrammet (danskundervisning, praktik, mv.) Boligens størrelse at boligen passer i forhold til flygtningens/familiens størrelse At der kan tilbydes permanent bolig i samme geografiske område som den midlertidige bolig Forebyggelsen af ghettodannelse Dette kan have konsekvenser eller forsinke den enkeltes integrationsproces, samt gå på kompromis med de service- og kvalitetsmål, som fremgår af Integrationspolitikken. Skanderborg Kommunes strategi for anskaffelse af boliger til borgere på integrationsydelse Midlertidige boliger 1) Private ejendomme, som Skanderborg Kommune kan indgå lejeaftale med over en årrække, er første prioritet. 2) Kommunalt ejede ejendomme a) Midlertidig indkvartering er hensigtsmæssigt i kommunalt ejede ejendomme, som fleksibelt kan indrettes efter behov og evt. også til andre formål end flygtninge. b) I forhold til indkvartering i kommunale boliger, prioriteres boliger der på sigt kan anvendes til f.eks. ungdomsboliger eller andre relevante kommunale formå c) Opmærksomhed omkring den midlertidige indkvarteringsydelse, der inkl. forbrug, kan opkræves er på 2122 kr./enlig flygtning. Dette vurderes alene at kunne betale drift og løbende bygningsvedligeholdelse 3) Modul- og containerbyggeri 4) Hostel, vandrehjem, mv. er sidste prioritet, og anvendes ikke løbende men ved manglende kapacitet. Denne løsning vurderes at være den dyreste, af de 3 nævnte. Permanente boliger 1) Tidsubegrænset boligplacering i private enfamilies lejeboliger. a) Der gennemføres fortsat screeninger af muligheder for at etablere lejemål, ligesom der tages kontakt til entreprenører, som har vist interesse for at ombygge og etablere udlejningsejendomme 2) Tidsubegrænset boligplacering i almennyttige boliger a) Fokus på, om Skanderborg Kommune tilbydes alle ledigblevne boliger 3) Bofællesskaber, etableret i almennyttige lejemål 4) Private udlejningsboliger 15

17 a) Der prioriteres at finde private udlejningsboliger, som kan anvendes til flere enlige som bofællesskaber 5) Køb af udlejningsboliger til flygtninge a) at familieboliger i videst muligt omfang opføres således, at de både kan anvendes til enlige og familier b) at i det omfang vi kommunalt får initieret boliger til enlige skal disse i videst muligt omfang placeres i Skanderborg og gerne tæt på stationen og Campus Skanderborg, således at disse på sigt vil kunne anvendes til f.eks. ungdomsboliger. Beslutningskompetence Lejemål Det er beskæftigelses- og sundhedschefen, der træffer endelig beslutning om, hvorvidt et lejemål skal indgås. Som hovedregel skal tilbuddene om leje af private boliger altid undersøges nærmere i den indledende fase, såfremt der er tale om en for kommunen midlertidig visitationsforpligtelse på max. 5 år, og en husleje inkl. forbrug inden for de udstukne retningslinjer for, hvad henholdsvis enlige og familier kan betale. Ligger tilbuddene uden for hovedreglen skal sagerne foreligges beskæftigelses- og sundhedschefen ad konkret beslutning i den indledende fase. Disse retningslinjer er både gældende for permanente og midlertidige boliger. Kommunale ejendomme Beslutninger om opkøb og/eller renovering og ombygning af eksisterende kommunale ejendomme til enten permanente eller midlertidige flygtningeboliger kvalificeres indledningsvist i arbejdsgruppen og den administrative styregruppe for boliger til flygtninge inden sagerne fremsendes til beslutning i direktionen og det politiske niveau. 16