Bilag. Integrationsplan 2018 samt status på Integrationsplan 2017

Transkript

1 Endelig udgave godkendt af Integrationsstyregruppen d Bilag Integrationsplan 2018 samt status på Integrationsplan 2017 Indhold Bilag til Integrationsplan 2018 inklusive status på Integrationsplan 2017 er et administrativt arbejdsredskab, der skal sikre at medarbejderne ved Skanderborg kommune arbejder målrettet efter visionerne i Skanderborg kommunes Integrationspolitik. Dokumentet er formet som en række logiske modeller bygget op omkring udvalgte fokusområder på Integrationsområdet. Der er to modeller under hvert fokusområde. Den første model er planen for Den anden gør status på plan 2017.

2 Fokusområde 1 Modtagelsen af flygtninge... 2 Projektejer: Beskæftigelse og Sundhed... 2 Status på fokusområde 2 Modtagelse af flygtninge... 4 Fokusområde 2 Boliger til flygtninge... 6 Projektejer: Byråds- og direktionssekretariatet... 6 Status på fokusområde 2 Boliger til flygtninge... 8 Fokusområde 3 Beskæftigelse Projektejer: Beskæftigelse og Sundhed Status på fokusområde 3 Beskæftigelse Fokusområde 4 Uddannelsesparathed Projektejer: Børn og Unge Projektejer: Ungdommens Uddannelsesvejledning (Beskæftigelse og Sundhed) Status på fokusområde 4 Uddannelsesparathed Børn og Unge: Ungdommens Uddannelsesvejledning Fokusområde 5 Fritidsdeltagelse Projektejer: Staben Kultur, Borger & Plan Status på fokusområde 5 Fritidsdeltagelse Fokusområde 6 Sundhed Projektejer: Sundhedsfremme (Beskæftigelse og Sundhed) Status på fokusområde 6 Sundhed

3 Fokusområde 1 Modtagelsen af flygtninge Projektejer: Beskæftigelse og Sundhed Indsatsdel Forandringsteori Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Alle medarbejdere i kommunen, der er i berøring med flygtninge i løbet af de første 3 år efter ankomst til kommunen Staben for Kultur, Borgere og Planlægning Byråds- og direktionssekretariatet Teknik og Miljø Beskæftigelse og Sundhed Børn og Unge Styregruppen for Integration Koordinationsgruppe Modtagelse Fortsat fokus på udviklingen af en stærk tværfaglig praksis herunder den fortsatte tætte dialog med civilsamfundet omkring integrationen af nye borgere. Herunder afholdelse af kvartalsvise inspirationsmøder for alle ansatte, der møder flygtninge i deres arbejdsliv. Fokus på tværfaglig inspiration, videndeling og koordinering. Fortsat udvikling af introduktionsforløb og praktik Udvikling og iværksættelse af et kursus for forældre. Emne: forståelse for- og evne til at bakke barnet op i dets udvikling og læring i en dansk kontekst. Opdatering af modtageplanen Kvartalsvise Koordinationsgruppemøder Sommerferiekursus for familier med flygtningebaggrund Fokus på familiens trivsel som forudsætning for at de voksne kan frigøre egne ressourcer til uddannelse og beskæftigelse og dermed skabe det bedste grundlag for familiens fortsatte trivsel, udvikling og tilknytning til arbejdsmarkedet. At sikre borgeren en koordineret, helhedsorienteret og bredspektret indsats. At sikre den tværfaglige koordinering og at alle ansatte i det tværfaglige felt støtter op om de andres indsatser mod de fælles mål. At sikre borgeren et introduktionsforløb, der bidrager til tryghed, integration og følelsen af indflydelse på eget liv det aktive medborgerskab. Anerkende dialektikken mellem familiens trivsel og den voksnes tilknytning til arbejdsmarkedet. Den enkelte borger opnår tryghed. Indikator: Interview vil vise, om de nye borgere føler sig trygge. De voksne, den unge og børnene motiveres til at integrere sig. Indikator: Borgerne tager initiativ til at mestre eget liv. Eksempelvis deltagelse i foreningsliv, søger selv bolig, praktik etc. Alle nye flygtninge er trygge. Alle nye flygtninge kan håndtere de integrationsudfordringer som de møder. Målsætningerne på integrationsområdet opfyldes: -Større livskvalitet for den enkelte borger. -Børn, unge og voksne er velintegreret. -Forældrene forstår og evner at bakke deres børn op i deres udvikling og læring. -Opnår adgang til uddannelse. -Bliver selvforsøgende via beskæftigelse. -Forstår, respekterer og oplever et tilhørsforhold til kommunen og lokalområdet. -Deltager aktivt i kultur- og fritidslivet. 2

4 Sundhedstjenesten Samarbejdspartnere Integrationsråd Skanderborg Aktive borgere/frivillige på flygtningeområdet Sprogcenter Midt Foreninger f.eks. AOF/FOF, sportsklubber o.a. Interview og analyse af modtagelsen af flygtninge Projekt Sundhedsplejersker styrker integrationen Kontinuerlig dygtiggørelse i forhold til modtagelsen af de nye borgere med afsæt i borgerens perspektiv. Måle vores indsats på borgerne identificere udfordringer og justere indsats. Støtte familier med 0-6 årige børn i afklaring af egne ressourcer og målsætning som familie. 3

5 Status på fokusområde 2 Modtagelse af flygtninge Forandringsteori Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling At sikre borgeren en koordineret, helhedsorienteret og bredspektret indsats. At sikre borgeren et introduktionsforløb, der bidrager til tryghed, integration og følelsen af indflydelse på eget liv det aktive medborgerskab. At sikre den tværfaglige koordinering og at alle ansatte i det tværfaglige felt støtter op om de andres indsatser mod et fælles mål. Måle vores indsats på borgerne identificere udfordringer og justere indsats. Kontinuerlig dygtiggørelse i forhold til modtagelsen af de nye borgere med afsæt i borgerens perspektiv. Koordinere indsatsen Den enkelte borger opnår tryghed. De voksne, den unge og børnene motiveres til at integrere sig. Interview vil indikere, om de nye borgere føler sig trygge. Borgerne tager initiativ til at mestre eget liv. Eksempelvis deltagelse i foreningsliv, søger selv bolig, praktik etc. Interview: I maj gennemførtes 8 interview med i alt 15 personer. Informanterne var børnefamilier, og fokus var på deres modtagelse og start i Skanderborg kommune. Data fra interviewene fremlægges i B&U primo Planen er, at der skal gennemføres nye interview efter opstart af familiekursus. Disse skal bidrage til en komparativ analyse. Interviewene peger i retning af, at den økonomiske usikkerhed er blevet større. Dette resulterer i en utryghed hos forældrene ifht. at kunne tage sig af børnene. Endvidere ser det ud til, at nedskæring af introkursus forøger utrygheden informanterne havde mange spørgsmål og gav udtryk for forvirring over kommunens indsatser. Koordineringsgruppen Modtagelse: De kvartalsvise møder er gennemført som planlagt. Fokus på møderne har været på tværfaglige udfordringer vedr. transport, samarbejde på tværs omkring sårbare familier, nedjustering af kapacitet til færre modtagelser o.a. Introduktionskursus: Kurset er gennemført som planlagt. Der er fortsat stor tilfredshed med kurset blandt kursisterne og de forskellige undervisere. Dog italesætter flere kursister, at det er meget information at modtage på kort tid. Grundet lovgivning har man været nødt til at ændre form og indhold på kurset. Ændringerne trådte i kraft pr Dette betyder at kurset er blevet skåret i antal timer og varighed. Fra at have foregået i løbet af borgerens første 4 måneder i kommunen, er det nu de første 3 uger. Timetal er skåret fra 90 til 45. Flere flygtninge bliver aktive frivillige: De frivillige fortæller at flere af de nyankomne flygtninge engagerer sig som aktive medborgere. Særligt i lokale arrangementer. F.eks. bidrage med madlavning. Andre indikatorer på aktiv deltagelse: - Borger med flygtningebaggrund stiller op til Byråd - Flere borgere med flygtningebaggrund melder sig til Integrationsrådet - Antallet af kvinder, der uddanner sig til Bydelsmor vokser. I alt er der pr uddannede bydelsmødre i Skanderborg kommune. 4

6 - Borgere med flygtningebaggrund tager selv initiativ til aktiviteter; f.eks. Hygge på tværs på Walthers Café i Skanderborg. Tiltag ifht. koordinering af indsatsen -Afholdelse af 3 inspirationsmøder på tværs af afdelinger på Fælleden. Til hver af møderne har der været omkring 50 deltagere. Emner; - Forhandlingen af ansvar ml. flygtninge og ansatte - Modtageplan live - snitflader og kendskab til arbejdsopgaver og kolleger på tværs, - Kulturmødet i kommunal praksis med ekstern oplægsholder. Tilbagemeldingerne fra deltagerne har været meget positive ifht. videndeling på tværs af fagligheder. -Afholdelse af tværfaglige sparringsmøder mhp styrket tværfaglig koordinering i de aktivitetsparate borgeres sager. -Deltagelse af repræsentanter fra Ydelseskontoret og Børn og unge 1 gang om måneden på sagsmøder i Integrationsteamet. -Afholdelse af samarbejdsarbejdsmøde ml. sprogskole, virksomhedskonsulenter og medarbejdere fra Integrationsteamet Sommerferiekursus for familier med flygtningebaggrund For første gang afholdtes sommerferiekursus for familier med flygtningebaggrund. Kurset blev afholdt på Fælleden i et samarbejde mellem Beskæftigelse og Sundhed, Børn og Unge og Kultur og Fritid. Formålet med kurset var at bidrage til at forældrene kommer tættere på arbejdsmarkedet gennem arbejdet med- og drøftelser af familielivet i Danmark. Derudover var ønsket at give børnene og familierne nogle gode oplevelser. Familiernes tilbagemeldinger på kurset var meget positive ifht. at kunne se sig selv på arbejdsmarkedet, samt forældrenes følelse af at kunne støtte børnene i deres læring i en dansk kontekst. 5

7 Fokusområde 2 Boliger til flygtninge Projektejer: Byråds- og direktionssekretariatet Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Forandringsteori Mellemlange effekter Langsigtede effekter Byråds- og direktionssekretariatet Øvrige: Boligstyregruppen Boligforeninger Private udlejere Teknik og Miljø Økonomi Børn og unge Ældre og Handicap Beskæftigelse og Sundhed Indgåelse af aftale med boligforeninger. Herunder anvendelsen af den almene anvisningsret, aftaler om bofællesskaber, opførelse af nye boliger, der lever op til strategi for boligplacering. I 2018 vil der være fokus på dialog og indgåelse af mere fleksible aftaler. Indgåelse af aftaler med boligforeninger vedr. oprettelsen af bofællesskaber til de enlige. Løbende afsøgning af potentiale på det private boligmarked og evt. indgåelse af aftaler. Justering af kapacitet til behov Det styrende kriterium for boligplacering i 2018 vil fortsat være, at udgifter til boligen harmonerer med borgerens/familiens indtægt. Dernæst at der er adgang til offentlig transport. De øvrige kriterier tænkes ind, når muligt. Enlige forbliver i udgangspunktet midlertidigt boligplaceret på selvstændigt værelse, til der opnås økonomisk råderum til at betale for egen bolig. Der forsøges oprettet bofællesskaber i de almene boligforeninger. I takt med at det lykkes at finde permanente boliger, vil der blive behov for at afvikle midlertidige indkvarteringer. Indkvarteringer ejet af kommunen vil blive afviklet først. Derefter de boliger, kommunen lejer. Udgifter til boligen matcher borgerens indtægt Der er adgang til offentlig transport. Ghettodannelse hindres og indsatsen fremmer muligheden for en øget integration af både danskere og borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund i Skanderborg kommunes forskellige boligområder. Nye flygtninge placeres i områder med integrationspotentialer Nye flygtninge placeres i højere grad permanent fra start. Borger får i højere grad indflydelse på eget liv Borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund er sikret mulighed for at deltage aktivt på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, religiøse og kulturelle liv. Styregruppen for Integration Styregruppen for Integration har anbefalet at de politiske Fokus vil i 2018 være på at finde permanente 6

8 Beskæftigelse og Sundhed udvalg på møderne i december drøfter om en depeche til det nye Byråd kan være spørgsmålet om, hvorvidt kommunen gennem sin planlægning og sit ejerskab til arealer kan øge antallet af lejligheder og tætlave boliger, herunder i kommunens mindre byer (lokalcenterbyer og landsbyer) og på denne måde skabe mulighed for flere varige boliger til flygtninge og øget integration. Forsat inddragelse af borgerne i forhold til at finde egen bolig. Eksempelvis tilbydes der hjælp til at blive skrevet op i boligforeningerne ved ankomst til kommunen. På introforløbet undervises i boligmarkedet og der tilbydes hjælp til at blive skrevet på venteliste i boligforeninger. Ligeledes motiveres flygtninge til at finde sammen og indgå aftaler om bofællesskaber. løsninger. Særligt billige boliger til enlige, men som noget nyt er der også behov for at skaffe flere og billigere boliger til familier. Modvirke klientgørelse. At give borgerne et valg i forhold til bolig, samt at give dem en forståelse af boligmarkedet i Skanderborg. 7

9 Status på fokusområde 2 Boliger til flygtninge Forandringsteori Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling Det styrende kriterium for boligplacering af flygtninge i 2017 vil være, at udgifter til boligen harmonerer med borgerens/ familiens indtægt. Dernæst at der er adgang til offentlig transport. Aktuelt mangel på permanente boliger. Den konkrete strategi er derfor: Enlige: Forbliver midlertidigt boligplaceret på selvstændigt værelse, til der opnås økonomisk råderum til at betale for egen bolig. Uledsagede Nye flygtninge placeres i områder med integrationspotentialer. Nye flygtninge placeres i højere grad permanent fra start Borgeren får i højere grad mulighed for indflydelse på eget liv Nye flygtninge placeres i områder med integrationspotentialer Nye flygtninge placeres i højere grad permanent fra start. Indikator: Borger bidrager selv til at finde en bolig. Der er stor mangel på mindre og billigere boliger. Dette gør det svært at sikre at borgerne placeres i områder med integrationspotentialer 1 Der er opmærksomhed på at visse boligområder ikke skal have en overrepræsentation af beboere med flygtningebaggrund. Figuren illustrerer boligbehovet pr Det viser, at der er i alt 114 behov for bolig. De 98 er behov for 1- værelse. De nederste tal (4,27 og 179) er de boligbehov, der er opfyldte (De venter altså ikke på bolig). Jf. databasen er der pr blevet opfyldt 28 boligbehov i I 6 ud af de 28 tilfælde er det borgerne selv, der har fundet den permanente bolig. Uledsagede unge anbringes på eget Boligbehov pr (kilde: database på medarbejderportalen) 1 I nærområdet hvor borgeren boligplaceres, skal der være adgang til offentlige transportmidler, der tilgodeser såvel arbejds- som fritidsliv, Udgiften til boligen matcher borgerens/familiens indtægt, Antal kvadratmeter skal passe i forhold til familiens størrelse, Der skal ved boligplacering af familier med børn tages højde for, at der i nærområdet er tilgængelige børnepasningstilbud, folkeskole med modtageklasse og relevante fritidstilbud, Derudover tilstræbes det, at borgere med samme baggrund boligplaceres i samme lokalområde med henblik på at give borgeren/familien adgang til sociale netværk og en ballast til at understøtte en positiv integrationsindsats. 8

10 unge er en særlig målgruppe, og en stigning i antallet af visiterede uledsagede, betyder at der arbejdes på boliger, med pædagogisk støtte i forbindelse med boligplacering. Familier: Familier skal boligplaceres permanent ved ankomst. Vedr. midlertidig indkvartering: Midlertidig indkvartering i kommunalt ejede ejendomme, da de kan indrettes fleksibelt efter behov og evt. også til andre formål end flygtninge. Sekundært privat indkvartering. Som 3. mulighed kan vandrehjem tages i brug. værelse i et hus stillet til rådighed af ekstern udbyder. Udbyder ansætter kontaktpersoner og har opsyn med husene. Der arbejdes på at etablere kontaktfamilier til de unge. I 2017 har boligteamet haft udfordringer i forhold til at boligplacere familiesammenførte permanent ved ankomst. Dette skyldes primært familiernes begrænsede økonomiske råderum. Familierne er i disse tilfælde blevet midlertidigt indkvarteret på Bakkedraget i Hørning. Mejerigården i Låsby er endvidere taget i anvendelse som midlertidig indkvartering til en familiesammenført familie. Udfordringerne kan indikere et behov for vakante midlertidige boliger, der kan rumme familier med børn. Familier der er ankommet sammen som flygtninge er det i højere grad lykkedes at placere permanent ved ankomst. Der kan dog være tale om indkvartering i midlertidig bolig i 1-2 mdr. mens man venter på indflytning i permanent tilbud. 9

11 Ultimo 2017 er Søkilde og Baunegården afviklet som midlertidige indkvarteringer. På Aarhusvej er etableret et tilbud om billige permanente boliger til enlige. Der gøres et stort motivationsarbejde i forhold til indflytning i disse boliger, da flere har takket nej til tilbuddet grundet delekøkken og bad, samt prisen herfor, som nogle finder for høj. 10

12 Fokusområde 3 Beskæftigelse Projektejer: Beskæftigelse og Sundhed Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Forandringsteori Mellemlange effekter Langsigtede effekter Beskæftigelse og Sundhed Kompetencecenter Skanderborg Jobcenter Skanderborg Integrationsteam Arbejdsmarkedsservice -Udvidet erhvervsservice/as Lokale virksomheder Jobparate Aktiv og fokuseret deltagelse i praktik målrettet konkrete jobåbninger via branchepakker Uddannelsesforløb ved ISS, målrettet målgruppen. Indgåelse af aftaler om IGU forløb. Måltal for 2018 er 25 IGU pladser. CV forløb Jobklub Anvendelse af erhvervsmentorer Tæt dialog med lokale virksomheder Flere borgere er selvforsørgende gennem uddannelse eller beskæftigelse Synlige mål og meningsfuld aktivering for borgerne At borgerne indgår i målrettede og opkvalificerende praktikforløb rettet mod konkrete jobåbninger. Opkvalificering til arbejdsmarkedet. Fokus på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet hjælpe borgerne gennem erhvervelse af færdigheder indenfor jobsøgning og samtaletræning. Øget indsigt i god jobsøgningsadfærd etc Viden om arbejdsmarkedet i Dk. Identificering og synliggørelse af formidlingsparate 2 flygtninge. På kort sigt er det vores mål, at alle borgere er aktive i meningsfylde, målrettede aktiviteter i praktik, på sprogskole og på introduktionskursus hurtigst muligt efter ankomst Andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse reduceres Unge med flygtningeog indvandrerbaggrund er tilknyttet arbejdsmarkedet på lige fod med kommunens øvrige unge En sammenhængende indsats for borger/familie Borgerne aktiveres i brancher med reelle jobmuligheder på sigt Primært: Alle borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund er i uddannelse eller beskæftigelse enten ordinært eller gennem løntilskud, virksomhedspraktik o. lign. Sekundært: At resterhvervsevne udnyttes i fleksjob eller at forsørgelsesevne afklares. Borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund er selvforsørgende via beskæftigelse eller uddannelse Integrationsteam Aktivitetsparate: Støtte til tilknytning- og 2 Formidlingsparate flygtninge er de bedste jobparate i indsatsgruppe 1. De vurderes til at kunne gå direkte i job/meget hurtigt i job efter ankomst til kommunen. 11

13 Kompetencecenter Sundhedscenter Integrationsteam, Kompetencecenter Sundhedscenter Særligt tilrettelagte praktikker. Anvendelse af socialfaglige virksomhedskonsulenter -Brancherettet dansk -Sundhedssamtaler, trænings, mentor og værkstedstilbud Ny indsats: En sundhedsfremmende indsats, der bidrager til at flere borgere med PTSD og/el. andre sundhedsudfordringer bliver selvforsørgende. fastholdelse på arbejdsmarkedet Udvikling af- og gennemførelse af indsats. Mål: Flere borgere med PTSD og kvinder med sundhedsudfordringer, der er langt fra arbejsdmarkedet, bliver selvforsørgende/kommer tættere på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsudvikling Projekt Flere skal med Målgruppe: aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, som har været mindst 5 år i kontanthjælpssystemet efter afsluttet integrationsprogram. Øvrige: Sprogcenter Midt Uddannelsesinstitutioner Personlig jobformidler hjælper borger med at udarbejde et CV og efterfølgende finde en virksomhed, hvor målet er, at borger skal have ordinære løntimer. En individuel og helhedsorienteret indsats. Målet er, at flest mulige opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. 12

14 Status på fokusområde 3 Beskæftigelse Forandringsteori Præstation Kortsigtede effekter Indika - torer Status Grafisk fremstilling Flere borgere er selvforsørgende gennem uddannelse eller beskæftigelse At borgerne indgår i målrettede praktikforløb rettet mod konkrete jobåbninger. Opkvalificering til arbejdsmarkedet Støtte til tilknytning- og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Fokus på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet Synlige mål og meningsfuld aktivering for borgerne. På kort sigt er det vores mål, at alle borgere er aktive i meningsfyldte, målrettede aktiviteter i praktik, på sprogskole og på introduktionskursus hurtigst muligt efter ankomst Andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse reduceres Unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund er tilknyttet arbejdsmarkedet på lige fod med kommunens øvrige unge En sammenhængene indsats for borger/familie Borgerne aktiveres i brancher med reelle jobmuligheder på sigt Antallet af fuldtidspersoner er reduceret fra 326 til 312, hvilket svarer til et fald på 4,3 %. På landsplan er antallet af ydelsesmodtagere faldet med 8,2 %. Ses der på andelen af arbejdsstyrken har Skanderborg Kommune en større andel end landsgennemsnittet. I Skanderborg Kommune modtager 1,1 % af arbejdsstyrken integrationsydelse under integrationsprogrammet, mens andelen er 0,7 % på landsplan. Tabellen viser antallet af resultattilskud, som er hjemtaget i Skanderborg Kommune på grund af at flygtninge er kommet i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Resultattilskuddet kan hjemtages 6 måneder efter at flygtningene er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, så en del af det høje antal resultattilskud som hjemtages i 2017 skyldes flygtninge, som er gået i beskæftigelse eller uddannelse i løbet af Tabellen sammenligner antallet af fuldtidspersoner som modtog integrationsydelse under integrationsprogrammet i 2016 med antallet af fuldtidspersoner som modtog integrationsydelse under integrationsprogrammet i perioden januar-oktober

15 At hjælpe borgerne gennem erhvervelse af færdigheder inden for jobsøgning og samtaletræning. Øget indsigt i god jobsøgningsadfær d etc. Identificering og synliggørelse af formidlingsparate 3 flygtninge. Praktik og evt. løntimer kan kombineres. Afklaring og motivation skabes i jobbet. Andel i virksomhedsrettet aktivitet: 81 %. IGU: Der er pr indgået 33 aftaler om IGU med blandt andre virksomhederne RIVAL og Kamstrup. Jobklub 60 borgere har gennemført forløbet. Jobklubben har medvirket til at øge borgernes fokus på jobsøgning generelt og har ligeledes bidraget til, at det er blevet tydeligere for den enkelte, hvordan medbragte kompetencer kan sættes i spil eller opkvalificeres således, at de matcher det danske arbejdsmarked. Jobklubben har givet mulighed for, at borgerne kan erfaringsudveksle og gøre brug af hinandens erfaringer og/eller netværk til fremadrettet at forbedre muligheder for at opnå ordinær beskæftigelse. Da Jobklubben er et samarbejde mellem integrationsteamet, kompetencecentret og Udvidet Erhvervsservice har den bidraget til øget fokus på integrationsborgerne hvilket har betydet at disse borgere, i langt højere grad end tidligere bringes i spil, når virksomheder efterspørger arbejdskraft og der foretages formidlinger i Udvidet Erhvervsservice. Formidlingen gn. AS har resulteret i 15 ordinære ansættelser fra maj 2017 til december Tabellen nedenfor viser andelen af integrationsydelsesmodtagere under integrationsprogrammet som har deltaget i et virksomhedsrettet forløb. Det må forventes, at den andel som aflæses i tabellen er højere end den reelle andel som har deltaget i et virksomhedsrettet forløb, da tabellen er lavet ved at holde antallet af ydelsesmodtagere op imod antallet af virksomhedsrettede forløb. Dermed antages der, at antallet af virksomhedsrettede forløb er jævnt fordelt på antallet af integrations-ydelsesmodtagere. Da det er muligt at deltage i flere virksomhedsrettede forløb efter hinanden, må det forventes at nogle integrationsydelsesmodtagere har deltaget i flere virksomhedspraktikker og der dermed er nogle som ikke deltaget i et virksomhedsrettet forløb. 3 Formidlingsparate flygtninge er de bedste jobparate i indsatsgruppe 1. De vurderes til at kunne gå direkte i job/meget hurtigt i job efter ankomst til kommunen. 14

16 ISS rengøringsforløb Det nuværende forløb ( ) er godt i gang. AMU-kurserne i uge 44 og 48 er gennemført. Ved dette forløb har vi åbnet et samarbejde med Jobcenter Odder som har haft tre deltagere med. Pr er fire ud af de tolv deltagere fra Skanderborg kommet i ordinær beskæftigelse. Derudover er tre kommet i løntilskud. For tidligere fire forløb (fra jan 2016 forår 2017) er status, at ud af 48 oprindeligt startende, er 36 i dag i beskæftigelse. Heraf er 32 i ordinære jobs. Jobfirst: Udvalgte tal fra sidste ledelsesrapport: 58% af deltagerne har gennemført 13 ugers virksomhedspraktik. Andelen af deltagere, der har haft ordinære timer i løbet af praktikken er 25%. 2/3 del har haft progression i det ordinære antal timer. 41% af de deltagere, der har gennemført 13 ugers virksomhedsforløb har haft ordinære timer efterfølgende. 15

17 Fokusområde 4 Uddannelsesparathed Projektejer: Børn og Unge Indsatsdel Forandringsteori Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Projektejer: Fagsekretariatet Børn og Unge Alle medarbejdere, der arbejder med tosprogede børn og unge Dagtilbud og skoler videreudvikler kompetencer i forhold til at understøtte alle børn og unges faglige, personlige og sociale/kulturelle udvikling. Det enkelte barn/den unge udvikler faglige, personlige og sociale/kulturelle kompetencer. Indikator: Børn og unge deltager aktivt i små og store fællesskaber Dagtilbud Integrations- og tosprogsgruppen (PPR) - At lære at lære - NUSSA (De fleste dagtilbud har uddannet NUSSA trænere. Der er interesse for at uddanne flere trænere). - Sproglig og kulturel facilitering. Dagtilbud 2 6 år Tosprogede børn deltager ligeværdigt med de andre børn i dagtilbuddet og har social, personlig og faglig progression. Indikator: Alle tosprogede børn, der har gået i børnehave i mindst 2 år, førskoletestes til at ligge i den generelle indsats. 95 % af en ungdomsårgang påbegynder en ungdomsuddannelse. Skoler Uddannede DSA lærere - Modtageklasser - NUSSA: Alle elever i vores modtage-klasser deltager i disse forløb. - Den producerende formidler 4 - Fastholdelse af Skoler 6 14 år Tosprogede elever deltager ligeværdigt i den almene undervisning og har faglig progression. Indikator:Karaktergennemsnittet for tosprogede ligger maksimalt 1 point under de etnisk danske elevers i dansk, engelsk og matematik Unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund er i samme grad som kommunens øvrige unge kvalificerede til, at påbegynde en ungdomsuddannelse 16

18 Ungdomsskolen 10 klasse center Uddannede DSA lærere modtageklasser - Ny tildelingsmodel der skal fremme elevens muligheder for fortsat progression/lærin g - Ungeklasser - NUSSA: Alle elever i vores ungeklasser deltager i disse forløb. - Den producerende formidler Ungdomsskolen/10 klassecenter år Sent ankomne unge består i løbet af en to årig periode dansk og matematik på 9. klasse niveau. Indikator: mindst 50% af eleverne består dansk og matematik 9. klasse. Øvrige elever består danskprøver, der giver ret til fortsat opholdstilladelse. Unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund, er i samme grad som kommunens øvrige unge kvalificerede til, at påbegynde en ungdomsuddannelse 95 % af en ungdomsårgang påbegynder en ungdomsuddannelse. Fagsekretariatet Børn og Unge Sundhedstujenesten - Hjemmebesøg i uge 2 efter ankomst afklaring af familiens situation og eventuel indsats. - Mindspring - Bydelsmødre - Projekt sundhedsplejerske At understøtte forældre i at sikre deres børn og unges faglige, personlige og sociale udvikling (i en dansk kontekst). Forældre har en brugbar viden om/forståelse af forældrerollen i en dansk kontekst. Indikator: Forældrene evner at guide og støtte deres børns udvikling i en dansk kontekst. Forældrene evner at guide og støtte deres børns udvikling i en dansk kontekst. Dagtilbuddene - Tilbyder forældre at være aktivt delta-gende i barnets opstart Beskæftigelse og Sundhed - Det forventes, at der i 2018 gennemføres interview, der indikerer, hvorvidt forældrene lykkedes med at understøtte deres 17

19 Modtageklasseskoler, Integrationskoordinator og Sundhedstjenesten børn. - Klar til start Intro kursus for forældre og elever Projektejer: Ungdommens Uddannelsesvejledning (Beskæftigelse og Sundhed). Indsatsdel Forandringsteori Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter UU Uddannelsesvejledning Vejledningsplan for ikke-uddannelsesparate elever Kollektiv vejledning Særlig vejledningsindsats i ungeklassen At sikre den tosprogede unge et fundament for at træffe et realistisk og kvalificeret uddannelsesvalg. Opnåelse af de faglige, personlige og sociale forudsætninger til at gennemføre en ungdomsuddannelse Andelen af tosprogede unge i uddannelse følger udviklingen blandt kommunens øvrige unge Tosprogede unge fra kommunens ungeklasse opnår forudsætninger til at indgå i ungdomsuddannelse, beskæftigelse eller uddannelsesforberedende forløb Unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund gennemfører ungdomsog videregående uddannelse i samme grad som kommunens øvrige unge. 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. 25 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 stigende til mindst 30 % i

20 Status på fokusområde 4 Uddannelsesparathed Børn og Unge: Forandringsteori Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling At kvalificere overgange fra børnehave til skole og SFO De kommunale aktører videreudvikler kompetencer i forhold til såvel faglige, personlige som sociale/kulturelle problemstillinger. Det enkelte barn/den enkelte unge udvikler faglige, personlige og sociale kompetencer. Tosprogede elever opnår samme resultater til folkeskolens afgangseksamen som de etnisk danske elever. Indikator: Børn og unge deltager aktivt i små og store fællesskaber Indikator: Resultatet er stigende år for år. Alle børn i børnehavealderen er indskrevet og aktive i børnehaven. Med få undtagelser er alle nye flygtninge og indvandrere i SFOalderen indskrevet og aktive. NUSSA anvendes kontinuerligt i modtageklasserne. Skolerne og PPR udtaler, at det har en betydelig effekt på elevernes velbefindende og lærings flow. De dagtilbud, der har uddannet personale, og som gennemfører forløb, melder meget positivt tilbage om, at det virker. De tosprogede elever opnår fortsat ikke det samme karakterniveau som de etnisk danske elever. Det samlede karaktergennemsnit for de tosprogede er 6.01 hvilket ligger 0.4 karakterpoint over landsgennemsnittet (kilde Jyllandsposten) Udviklingen i karaktergennemsnit. for hhv. dansk, engelsk og matematik til 9. kl eks / / /2017 Tosprogede Engelsk Dansk ikke tosprogede Karaktergennemsnittet for de tosprogede elever indikerer et godt udgangspunkt for gennemførelse af en ungdomsuddannelse / / /2017 At understøtte forældre i at sikre deres børn og unges faglige, personlige og sociale Sent ankomne unge består i løbet af en to-årig periode dansk og matematik på 9. klasse niveau. Forældre har en brugbar viden om forældrerollen. Indikator: mindst 50% af eleverne består dansk og matematik 9. klasse. Øvrige elever består danskprøver, der giver ret til fortsat opholdstilladelse. Indikator: Forældrene evner at guide og støtte deres Unge-klasserne har eksisteret i 1 ½ år. Det er derfor stadig for tidligt at vurdere, hvorvidt målet indfries. Umiddelbart er det en udfordring at stadigt flere af de unge sent-ankomne ikke har modtaget undervisning i mellem 3-5 år. Der er indledt et samarbejde med produktionsskolen, hvor vi visiterer en del af disse unge. I foråret 2017 gennemførtes en interviewundersøgelse af forældrene i 8 flygtninge-familier. Interviewundersøgelsen indikerer at forældre finder samarbejdet Tosprogede ikke tosprogede Matematik 2014/ / /2017 Tosprogede Ikke tosprogede 19

21 udvikling (i en dansk kontekst). børns udvikling. med især skolen udfordrende, føler sig isolerede og at den økonomske situation skaber utryghed om forældrerollen. De peger på forældrekursus som en løsning. Klar til start er et kort introkursus til nye flygtningeforældre og elever. Det forventes at kurset implementeres i foråret 2018 i forbindelse med opstart af elever i vores modtageklasser. På Integrationskurset for nye voksne flygtninge undervises der i begrænset omfang i, hvordan forældrene kan forstå og støtte deres børns udvikling i en dansk kontekst. MindSpring-forløbene er etableret. Der er uddannet tre frivillige trænere med flygtningebaggrund til voksne og tre fagprofessionelle medarbejdere. Ligeledes er der uddannet en træner og en medtræner til unge. De første 2 forløb afvikledes foråret Kursisterne udtaler samstemmende, at det var meget værdifuldt og anvendeligt i forhold til familiens fortsatte integration. Det er desværre en udfordring at rekruttere kursister. Det er i 2017 forsøgt at finde løsninger uden held. Der arbejdes fortsat på at finde løsninger, hvor MindSpring kan komme i spil. Ungdommens Uddannelsesvejledning Forandringsteori Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling At sikre den tosprogede unge et fundament for at træffe et realistisk og kvalificeret uddannelsesvalg. De sent ankomne unge opnår et tilstrækkeligt fagligt, personligt og socialt fundament til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Andelen af tosprogede Unge med dansk som andet sprog påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse i samme omfang som deres jævnaldrende unge. Andelen af tosprogede unge der påbegynder en ungdomsuddannelse Der foreligger endnu ikke tal fra ministeriet på kommuneniveau Andelen af årige i gang med en uddannelse I indeværende år er andelen af tosprogede i gang med en uddannelse faldet med knap Andel der påbegynder en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. kl Dansk, ensprogede 94 % 94 % Tosprogede Der foreligger ikke tal på kommuneniveau Andelen af tosprogede årige, der er i gang 20

22 unge i uddannelse følger udviklingen blandt kommunens øvrige unge. to procent. Dette skal ses i lyset af en tilvækst af flygtninge uden anerkendt uddannelse. Andelen af tosprogede unge der gennemfører en ungdomsuddannelse Jf. Undervisningsministeriet foreligger der ikke tal på herkomst iht. 95 % målsætningen. Andelen af tosprogede unge der vælger en erhvervsuddannelse Jf. Undervisningsministeriet foreligger der ikke tal på herkomst iht. 25 % målsætningen 5. med en uddannelse Dansk, ensprogede 87 % 84 % Tosprogede 59,3 % 57 % 5 Der undersøges i den sammenhæng om det er muligt at foretage lokale målinger fremadrettet 21

23 Fokusområde 5 Fritidsdeltagelse Projektejer: Staben Kultur, Borger & Plan Indsatsdel Forandringsteori Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Staben Kultur, Borger & Plan, Børn og Unge, Beskæftigelse og Sundhed Foreninger/aktive medborgere Modtageplanen + Introduktionskursus for nye flygtninge Den kommunale foreningsguide Helhedsorienteret indsats på tværs af faggrupper og interessegrupper Undervisning i fritidslivets betydning for livet i Danmark og kendskab til lokale foreninger på Introduktionskursus for nye flygtninge Fritidspas + andre puljer til økonomisk støtte til fritidslivet. Mulighed for fritagelse for deltagerbetaling inden for voksenundervisningen. At fastholde og udvikle børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrunds tilknytning til fritidslivet. Flere flygtninge/ indvandrere er deltagende i kultur- og fritidslivet. Flere flygtninge/ indvandrere deltager i aftenskolernes tilbud også i dagtimerne. Flygtninge- og indvandrere har kendskab til mulige fritidsaktiviteter. Borgere med anden etnisk baggrund har forståelse for det danske samfund. Flygtninge- og indvandrere er brugere af fritidstilbud i samme omgang som borgere med etnisk dansk baggrund. Målrettet indsats på samarbejde med foreningslivet. 22

24 Status på fokusområde 5 Fritidsdeltagelse Forandringsteori Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling At fastholde og udvikle børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrunds tilknytning til fritidslivet Flere flygtninge/ indvandrere er deltagende i kulturog fritidslivet og foreningslivets tilbud. Børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund har kendskab til mulige fritidsaktiviteter Flygtninge- og indvandrere har kendskab til mulige fritidsaktiviteter. Antallet af fritidspas er stigende. Fastholdelsen dokumenteret. Mange fritidspasmodtagere er gengangere. Den kommunale foreningsguide er velfungerende. Dens eksistens og mulighederne herved følges af information i presse og på diverse elektroniske platforme. I 2017 er der bevilget ca. 120 fritidspas heraf ca. 2/3 til børn og unge med flygtningeog indvandrerbaggrund. De mest populære aktiviteter er fodbold, håndbold og svømning. Ordningen anvendes fast i relation til flygtningefamilier med børn i et tæt samarbejde med Fagsekretariatet Børn og Unge, og suppleres i øvrigt - uden at omfanget er kendt - af midler afsat af Dansk Flygtningehjælp og som frivillige på flygtningeområdet af egen kraft måtte ansøge om, som en del af deres arbejde. AOF og Aftenskolen FolkeVisdom har i 2017 budt på forskellige kurser målrettet flygtninge/indvandrere. Bestyrelsen for AOF Skanderborg-Odder inviterede igen i år til musikalsk legestue - et møde mellem flygtning-indvandrerfamilier og etnisk danske børn og deres familier. Den musikalske legestue, der også ses som sommerferietilbud, har i sin nuværende form over 20 deltagere og foregår seks gange årligt. Der er etableret et samarbejde mellem FC Skanderborg og Skanderborg Kommune om et breddefodboldtilbud. Det nye tilbud, der ikke rummes af den etablerede fritidspasordning som følge af de deltagendes alder, har ca. 25 deltagere. At sikre kontinuitet i fremmøde og endelig at arbejde for at etablere et fast breddefodbold-tilbud står højt på den fælles dagsorden. 23

25 Administrationen har indledt et samarbejde med Hørning Puls om fitness og motionsaktiviteter for en gruppe yngre enlige mandlige flygtninge. Der er afholdt sommerferiekursus i juli måned Den foreningsmæssige tilknytning søges styrket i

26 Fokusområde 6 Sundhed Projektejer: Sundhedsfremme (Beskæftigelse og Sundhed) Indsatsdel Forandringsteori Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Beskæftigelse og Sundhed -Sundhedsfremme -Det kommunale sundhedscenter -Jobcenter -Kompetencecenter Øvrige: Introduktionskursus for nye flygtninge Udviklingen af et tilbud til aktivitetsparate borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund med PTSD/ traumer samt flygtninge- og indvandrerkvinder, hvor sundhedsudfordringer udgør en hindring for beskæftigelse og uddannelse Særlige tilbud om rygestop med tolk for målgruppen fortsætter i 2018 Tilbud om sundhedssamtaler v. Det Kommunale Sundhedscenter Undervisning i sygdomsforståelse og det sunde liv på Introduktionskursus for nye flygtninge. Undervisning i sundhedsvæsenet på introduktionskursus for nye flygtninge. At bidrage til, at borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund kommer i beskæftigelse og uddannelse gennem en sundhedsfremmende indsats Færre borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund, der ryger. Bedre sundhedstilstand og en økonomisk gevinst for den enkelte. Øge borgerens viden om helbredets og livsstilens betydning i forhold til mestring og trivsel samt opnåelsen af selvforsørgelse. At give borgerne mulighed for at træffe sunde valg. At give borgerne mulighed for at forstå det danske sundhedsvæsen og agere i forhold her til. Flere borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund benytter kommunens sundhedsfremmetilbud Indikator: flere brugere i kommunens sundhedsfremmetilbud At give borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund bedre mulighed for at træffe sunde valg Indikator; Den generelle sundhedstilstand forbedres. F.eks. borgerne oplever, de sover bedre, spiser sundre, er fysisk aktive, mere sociale. Forbedret sundhedstilstand for borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund Større lighed i sundhed Flere borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund kan mestre eget liv Borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund er selvforsørgende via beskæftigelse eller uddannelse. 25

27 Status på fokusområde 6 Sundhed Forandringsteori Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling Udviklingen af en sundhedsfremm ende indsats, der er målrettet gruppen af borgere med flygninge- og indvandrerbagg rund og som kan bidrage til at borgere med flygtninge- og indvandrerbagg rund kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Færre borgere med flygtningeog indvandrerbagg rund, der ryger Øge borgerens viden om helbredets og livsstilens betydning i forhold til mestring og trivsel samt opnåelsen af selvforsørgelse. At give borgerne mulighed for at Flere borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund benytter kommunens sundhedstilbud At give borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund bedre mulighed for at træffe de sunde valg. Flere borgere, der melder sig til rygestopkurset på eget initiativ Den generelle sundhedstilstand forbedres f.eks. borgerne oplever, de sover bedre, får spist sundere, er fysisk aktive, mere sociale. Som led i udarbejdelsen af den administrative strategi har der i et samarbejde mellem Jobcentret og Sundhedsfremme været iværksat et forarbejde, hvor der er afsøgt viden og praksiserfaring på området. Det er primært sket gennem interviews af en række nøglemedarbejdere og videnspersoner. Dette forarbejde har resulteret et i notat, der præsenterer en række anbefalinger. Strategien er præsenteret for Kultur og Sundhedsudvalget, hvorefter Jobcenteret har fået til opgave at drøfte og prioritere de 7 anbefalinger. Denne proces har mundet ud i følgende; Man ønsker at udvikle et gruppeforløb, der arbejder med beskæftigelses- eller uddannelsesmål, men med en sensititivtet omkring borgerens sundhedsmæssige og kulturelle udfordringer. Forløbet udvikles og udføres i et samarbejde ml. Jobcenter, Kompetencecenter og Sundhedscenter. Rygestop Der har ikke været afholdt rygestopforløb med tolk i 2017, da der ikke har været interesse herfor. Der arbejdes videre med at motivere til forløbet i Sundhedssamtaler Pr er der visiteret 7 borgere med flygtningebaggrund til et Sundhedssamtaleforløb i Det kommunale Sundhedscenter. 5 fra Jobcentret, 1 fra hospital og 1 fra Sundhedsfremmecentret / rehabteamet. Derudover er 3 borgere med flygtningebaggrund henvist til hjerterehabilitering. Undervisning på introduktionskursus Undervisningen på kurset for de nyankomne flygtninge er gennemført som planlagt. Der er indgået aftale omkring afsættelsen af ressourcer ifht. antallet af kursister. Temaet er meget populært blandt kursisterne og fremstår som meget meningsgivende i deres hverdag. Som noget nyt deltog sundhedscenteret også på kommunens sommerferiekursus i juli Her blev der gjort de samme erfaringer. Kursisterne var meget tilfredse 26

28 træffe sunde valg At give borgerne mulighed for at forstå det danske sundhedsvæsen og agere i forhold her til. med temaet og gennemførelsen. Her var der både tale om den teoretiske del, men også en fysisk del, hvor der blev spillet bold og forskellige konkurrencer. Kursisterne var meget aktive heri. 27