Bilag. Integrationsplan 2017 samt status på Integrationsplan 2016

Transkript

1 Endelig udgave. Godkendt på møde i Integrationsstyregruppen d Bilag Integrationsplan 2017 samt status på Integrationsplan 2016 Bilag til Integrationsplan 2017 inklusive status på Integrationsplan 2016 er et administrativt arbejdsredskab, der skal sikre at medarbejderne ved Skanderborg kommune arbejder målrettet efter visionerne i Skanderborg kommunes Integrationspolitik. Dokumentet er formet som en række logiske modeller bygget op omkring udvalgte fokusområder på Integrationsområdet. De udvalgte 6 fokusområder går igen fra Integrationsplan Der er to modeller under hvert fokusområde. Den første model er planen for Den anden gør status på plan 2016.

2 Indhold Fokusområde 1 Modtagelsen af flygtninge... 2 Projektejer: Beskæftigelse og Sundhed... 2 Status på fokusområde 2 Modtagelse af flygtninge... 3 Fokusområde 2 Boliger til flygtninge... 5 Projektejer: Byråds- og direktionssekretariatet... 5 Status på fokusområde 2 Boliger til flygtninge... 7 Fokusområde 3 Beskæftigelse... 9 Projektejer: Beskæftigelse og Sundhed... 9 Status på fokusområde 3 Beskæftigelse Fokusområde 4 Uddannelsesparathed Projektejer: Børn og Unge Projektejer: Ungdommens Uddannelsesvejledning (Beskæftigelse og Sundhed) Status på fokusområde 4 Uddannelsesparathed Børn og Unge: Ungdommens Uddannelsesvejledning Fokusområde 5 Fritidsdeltagelse Projektejer: Staben for Kultur, Borgere og Planlægning Status på fokusområde 5 Børn og unges fritidsdeltagelse Fokusområde 6 Sundhed Projektejer: Sundhedsfremme (Beskæftigelse og Sundhed) Status på fokusområde 6 Sundhed

3 Fokusområde 1 Modtagelsen af flygtninge Projektejer: Beskæftigelse og Sundhed Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Alle medarbejdere i kommunen, der er i berøring med flygtninge i løbet af de første 3 år efter ankomst til kommunen Beskæftigelse og Sundhed Børn og Unge Staben for Kultur, Borgere og Planlægning Byråds- og direktionssekretariatet Teknik og Miljø Styregruppe Modtagelse inkl. politi Samarbejdspartnere Integrationsråd Skanderborg Aktive borgere/frivillige på flygtningeområdet Sprogcenter Midt Foreninger f.eks. AOF/FOF, sportsklubber o.a. Fortsat fokus på udviklingen af en stærk tværfaglig praksis herunder den fortsatte tætte dialog med civilsamfundet omkring integrationen af nye borgere. Herunder afholdelse af kvartalsvise inspirationsmøder for alle ansatte, der møder flygtninge i deres arbejdsliv. Fokus på tværfaglig inspiration, videndeling og koordinering. Fortsat udvikling af introduktionsforløb, praktik etc. Opdatering af modtageplanen Kvartalsvise styregruppemøder Interview og analyse af modtagelsen af flygtninge At sikre borgeren en koordineret, helhedsorienteret og bredspektret indsats. At sikre den tværfaglige koordinering og at alle ansatte i det tværfaglige felt støtter op om de andres indsatser mod de fælles mål. At sikre borgeren et introduktionsforløb, der bidrager til tryghed, integration og følelsen af indflydelse på eget liv det aktive medborgerskab. Kontinuerlig dygtiggørelse i forhold til modtagelsen af de nye borgere med afsæt i borgerens perspektiv. Måle vores indsats på borgerne identificere udfordringer og justere indsats. Den enkelte borger opnår tryghed. Indikator: Interview vil vise, om de nye borgere føler sig trygge. De voksne, den unge og børnene motiveres til at integrere sig. Indikator: Borgerne tager initiativ til at mestre eget liv. Eksempelvis deltagelse i foreningsliv, søger selv bolig, praktik etc. Alle nye flygtninge er trygge. Alle nye flygtninge kan håndtere de integrationsudfordringer som de møder. Målsætningerne på integrationsområdet opfyldes: -Større livskvalitet for den enkelte borger. -Børn, unge og voksne er velintegreret. -Forældrene forstår og evner at bakke deres børn op i deres udvikling og læring. -Opnår adgang til uddannelse. -Bliver selvforsøgende via beskæftigelse. -Forstår, respekterer og oplever et tilhørsforhold til kommunen og lokalområdet. -Deltager aktivt i kultur- og fritidslivet. 2

4 Status på fokusområde 2 Modtagelse af flygtninge Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling At sikre borgeren en koordineret, helhedsorienteret og bredspektret indsats. At sikre borgeren et introduktionsforløb, der bidrager til tryghed, integration og følelsen af indflydelse på eget liv det aktive medborgerskab. At sikre den tværfaglige koordinering og at alle ansatte i det tværfaglige felt støtter op om de andres indsatser mod et fælles mål. Måle vores indsats på borgerne identificere udfordringer og justere indsats. Den enkelte borger opnår tryghed. De voksne, den unge og børnene motiveres til at integrere sig. Interview og spørgeskemaundersøgels e vil vise, om de nye borgere føler sig trygge. Borgerne tager initiativ til at mestre eget liv. Eksempelvis deltagelse i foreningsliv, søger selv bolig, praktik etc. Interview: Der blev gennemført en større undersøgelse i december 2015 (22 interviewede) 1. Denne undersøgelse viste blandt andet at borgerne i højere grad (end i 2013 og 2014) forstår den indsats, de er i gang med og det liv, de forventes at leve i Danmark. Undersøgelsen viste også, at borgerne (modsat tidligere undersøgelser) fastholder følelsen af eget ansvar for integration. Den blå farve illustrerer svaret det er mit ansvar (at få et godt liv i Skanderborg kommune). Det er altså lykkedes at modvirke klientgørelsen og fastholde alle adspurgte borgeres følelse af indflydelse på eget liv. Interviewene viser endvidere at borgerne generelt føler sig trygge. Styregruppen Modtagelse: Styregruppemøderne er gennemført som planlagt. Landbetjenten i Hørning er inddraget i styregruppen mhp at styrke samarbejde og koordinering. Introduktionskursus: Kurset er gennemført som planlagt. Der er fortsat stor tilfredshed med kurset blandt kursisterne og de forskellige undervisere. Interview Kontinuerlig dygtiggørelse i forhold til modtagelsen af de nye borgere med Flere flygtninge bliver aktive frivillige: De frivillige fortæller at flere af de nyankomne flygtninge engagerer sig som frivillige i Dansk Flygtningehjælps lokale 1 Derfor har der ikke været afholdt interview i løbet af Ny undersøgelse på vej i

5 afsæt i borgerens perspektiv. Koordinere indsatsen grupper. Her bidrager de bl.a. med lektiehjælp, afholdelse af arrangementer o.m.a. Efteruddannelse: Primo 2016 afholdtes der efteruddannelse ved Her deltog medarbejdere fra mange af kommunens afdelinger. Heriblandt jobcenter, kompetencecenter, UU, sundhedstjenesten, sundhedsfremme, børnesocialrådgivningen o.a. Derudover deltog også en repræsentant for kommunens frivillige på området. Deltagerne var overvejende tilfredse med indholdet, men efterspurgte mere tid til videndeling på tværs af sektorer og afdelinger. Derfor iværksættes fælles inspirationsmøder på tværs i

6 Fokusområde 2 Boliger til flygtninge Projektejer: Byråds- og direktionssekretariatet Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Byråds- og direktionssekretariatet Øvrige: Boligstyregruppen Boligforeninger Private udlejere Teknik og Miljø Økonomi Børn og unge Ældre og Handicap Beskæftigelse og Sundhed Indgåelse af aftale med boligforeninger. Herunder anvendelsen af den almene anvisningsret, aftaler om bofællesskaber, opførelse af nye boliger, der lever op til strategi for boligplacering. Der er ansøgt og bevilget finansiering til op til 168 små familieboliger fra Staten. Indgåelse af aftaler med boligforeninger vedr. oprettelsen af bofællesskaber til de enlige. Det styrende kriterium for boligplacering i 2017 vil fortsat være, at udgifter til boligen harmonerer med borgerens/familiens indtægt. Dernæst at der er adgang til offentlig transport. De øvrige kriterier tænkes ind, når muligt. I forbindelse med opførelsen af nyt alment byggeri tænkes denne bevilling ind med henblik på at imødekomme behovet for mindre og billigere boliger. Enlige forbliver i udgangspunktet midlertidigt boligplaceret på selvstændigt værelse, til der opnås økonomisk råderum til at betale for egen bolig. Der forsøges oprettet bofællesskaber i de almene boligforeninger. Udgifter til boligen matcher borgerens indtægt Der er adgang til offentlig transport. Ghettodannelse hindres og indsatsen fremmer muligheden for en øget integration af både danskere og borgere med indvandrerbaggrund i Skanderborg kommunes forskellige boligområder. Nye flygtninge placeres i områder med integrationspotentialer Nye flygtninge placeres i højere grad permanent fra start. Borger får i højere grad indflydelse på eget liv Borgere med indvandrerbaggrund er sikret mulighed for at deltage aktivt på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, religiøse og kulturelle liv. Løbende afsøgning af Det vurderes pt. at kapaciteten på 5

7 Beskæftigelse og Sundhed potentiale på det private boligmarked og evt. indgåelse af aftaler. Forsat inddragelse af borgerne i forhold til at finde egen bolig. Eksempelvis tilbydes der hjælp til at blive skrevet op i boligforeningerne ved ankomst til kommunen. På introforløbet undervises i boligmarkedet og der tilbydes hjælp til at blive skrevet på venteliste i boligforeninger. Ligeledes motiveres flygtninge til at finde sammen og indgå aftaler om bofællesskaber. midlertidige boliger er passende, hvorfor fokus i 2017 vil være særligt på at finde permanente løsninger. Modvirke klientgørelse. At give borgerne et valg i forhold til bolig, samt at give dem en forståelse af boligmarkedet i Skanderborg. 6

8 Status på fokusområde 2 Boliger til flygtninge Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling Det styrende kriterium for boligplacering af flygtninge i 2016 vil være, at udgifter til boligen harmonerer med borgerens/ familiens indtægt. Dernæst at der er adgang til offentlig transport. Aktuelt mangel på permanente boliger. Den konkrete strategi er derfor: Enlige: Forbliver midlertidigt boligplaceret på selvstændigt værelse, til der opnås økonomisk råderum til at betale for egen bolig. Uledsagede unge er en særlig målgruppe, og en Nye flygtninge placeres i områder med integrationspotentialer. Nye flygtninge placeres i højere grad permanent fra start Borgeren får i højere grad mulighed for indflydelse på eget liv Nye flygtninge placeres i områder med integrationspotentialer Nye flygtninge placeres i højere grad permanent fra start. Indikator: Borger bidrager selv til at finde en bolig. Der er stor mangel på mindre og billigere boliger. Dette gør det svært at sikre at borgerne placeres i områder med integrationspotentialer 2 Der er opmærksomhed på at visse boligområder ikke skal have en overrepræsentation af beboere med flygtningebaggrund. I 2016 er der fundet 51 permanente boliger til i alt 93 personer på kvoten 3. Figuren illustrerer boligbehovet pr Det viser, at der er i alt 131 behov for bolig. De 102 er behov for 1- værelse. De nederste tal (19 og 132) er de boligbehov, der er opfyldt. De venter altså ikke på bolig). I 2016 har 5 borgere selv fundet en bolig. Boligerne er primært placeret i Højvangen. Derudover er der 2 personer, der har Boligbehov pr Tidligere defineret som: I nærområdet hvor borgeren boligplaceres, skal der være adgang til offentlige transportmidler, der tilgodeser såvel arbejds- som fritidsliv, Udgiften til boligen matcher borgerens/familiens indtægt, Antal kvadratmeter skal passe i forhold til familiens størrelse, Der skal ved boligplacering af familier med børn tages højde for, at der i nærområdet er tilgængelige børnepasningstilbud, folkeskole med modtageklasse og relevante fritidstilbud, Derudover tilstræbes det, at borgere med samme baggrund boligplaceres i samme lokalområde med henblik på at give borgeren/familien adgang til sociale netværk og en ballast til at understøtte en positiv integrationsindsats. 3 Personer ankommet på kvoten i enten 2014, 2015 eller

9 stigning i antallet af visiterede uledsagede, betyder at der arbejdes på boliger, med pædagogisk støtte i forbindelse med boligplacering. Familier: Familier skal boligplaceres permanent ved ankomst. Vedr. midlertidig indkvartering: Midlertidig indkvartering i kommunalt ejede ejendomme, da de kan indrettes fleksibelt efter behov og evt. også til andre formål end flygtninge. Sekundært privat indkvartering. Som 3. mulighed kan vandrehjem tages i brug. afslået tilbud om permanent bolig, hvorfor de selv har fundet anden løsning. I 2015 var der 3 borgere, der selv fandt en bolig. Uledsagede unge anbringes på eget værelse i et fælles hus. Et eksternt firma ansætter kontaktpersoner og har opsyn med husene. Der arbejdes på at etablere kontaktfamilier til de unge. Det er lykkedes at boligplacere alle familier med børn permanent ved ankomst. I løbet af 2015 og 2016 er der oprettet flere midlertidige indkvarteringer og det vurderes at kapaciteten pt. er tilstrækkelig hvad midlertidige indkvarteringer angår. I forbindelse med nedsat kvote er der truffet beslutning om at værelserne på Tippethøj og Vesterskovvej fremover bebos af 1 flygtning i stedet for 2. Processen omkring interne flytninger på Vesterskovvej og Tippethøj er afsluttet i november

10 Fokusområde 3 Beskæftigelse Projektejer: Beskæftigelse og Sundhed Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Beskæftigelse og Sundhed Kompetencecenter Skanderborg Jobcenter Skanderborg Integrationsteam Arbejdsmarkedsservice -Udvidet erhvervsservice/as Virksomheder Jobparate Aktiv og fokuseret deltagelse i praktik målrettet konkrete jobåbninger via branchepakker Uddannelsesforløb ved ISS, Dansk Supermarked og buschaufføruddannelsen målrettet målgruppen. Fokus på jobrettet dansk. Indgåelse af aftaler om IGU 4 forløb CV forløb for de jobparate flygtninge Forsøg med jobklub til jobparate flygtninge. Tæt dialog med lokale virksomheder Anvendelse af erhvervsmentorer Der arbejdes på at iværksætte en prøvehandling med arbejdstitel: Flere borgere er selvforsørgende gennem uddannelse eller beskæftigelse At borgerne indgår i målrettede praktikforløb rettet mod konkrete jobåbninger. Opkvalificering til arbejdsmarkedet at hjælpe borgerne gennem erhvervelse af færdigheder inden for jobsøgning og samtaletræning. Øget indsigt i god jobsøgningsadfærd etc. Identificering og synliggørelse af formidlingsparate 6 flygtninge. Mhp. at sikre en vellykket integration på arbejdspladsen til gavn for såvel På kort sigt er det vores mål, at alle borgere er aktive i meningsfylde, målrettede aktiviteter i praktik, på sprogskole og på introduktionskursus hurtigst muligt efter ankomst Andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse reduceres Unge med flygtningeog indvandrerbaggrund er tilknyttet arbejdsmarkedet på lige fod med kommunens øvrige unge En sammenhængende indsats for borger/familie Borgerne aktiveres i brancher med reelle jobmuligheder på sigt Primært: Alle borgere med indvandrerbaggrund er i uddannelse eller beskæftigelse enten ordinært eller gennem løntilskud, virksomhedspraktik o. lign. Sekundært: At rest-erhvervsevne udnyttes i fleksjob eller at forsørgelsesevne afklares. Borgere med indvandrerbaggrund er selvforsørgende via beskæftigelse eller uddannelse 4 IntegrationsGrundUddannelse 6 Formidlingsparate flygtninge er de bedste jobparate i indsatsgruppe 1. De vurderes til at kunne gå direkte i job/meget hurtigt i job efter ankomst til kommunen. 9

11 -Projekt dansk+/as Jobcenter -Integrationsteam Kompetencecenter Det Kommunale Sundhedscenter Arbejdsmarkedsudvikling JobFirst Øvrige: Sprogcenter Midt Uddannelsesinstitutioner Mentoruddannelse Udsøgning af borgere og henvisning til sprogtest i dansk for optagelse til Dansk+projektet. Samtidig afklaring af potentielle praktikpladser 5 Aktivitetsparate Særligt tilrettelagte praktikker. --Anvendelse af socialfaglige virksomhedskonsulenter -Brancherettet dansk -Sundhedssamtaler, trænings, mentor og værkstedstilbud Projekt Jobfirst. Målgruppe: borgere i ressourceforløb og langtidsledige kontanthjælpsmodtagere over 30 år med problemer ud over ledighed. medarbejdere på virksomheden som for flygtningene, uddannes nøglepersoner i virksomhederne til at kunne håndtere flygtningemålgruppen på arbejdspladsen. Støtte til tilknytningog fastholdelse på arbejdsmarkedet. Fokus på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet Synlige mål og meningsfuld aktivering for borgerne. Praktik og evt. løntimer kan kombineres. Afklaring og motivation skabes i jobbet. 5 OBS: projektet afsluttes 2. kvartal

12 33 50 Status på fokusområde 3 Beskæftigelse Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling At borgerne indgår i målrettede praktikforløb rettet mod konkrete jobåbninger Flere borgere er selvforsørgende gennem uddannelse eller beskæftigelse Synlige mål og meningsfuld aktivering for borgerne Målrettet opfølgning og synlige mål for borgerne på avenue og værdicentralen Støtte til tilknytning- og fastholdelse på arbejdsmarkedet Udmøntning af På kort sigt er det vores mål, at alle borgere er aktive i meningsfyldte, målrettede aktiviteter i praktik, på sprogskole og på introduktionskursus hurtigst muligt efter ankomst Andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse reduceres Unge med indvandrerbaggrund er tilknyttet arbejdsmarkedet på lige fod med kommunens øvrige unge En sammenhængene indsats for borger/familie Borgerne aktiveres i brancher med reelle jobmuligheder på sigt I 2016 har der været en stigning i den virksomhedsrettede aktivering. I oktober 2015 havde Skanderborg 33 % i virksomhedsrettet forløb, i oktober 2016 er det steget til 50 %. I klyngen er det kun Dragør, der gør det lidt bedre (52,2%). Tabellen viser antallet af fuldtidspersoner som modtog kontanthjælp under integrationsprogrammet og integrationsydelse i 2015 og januar-oktober Tabellen viser at antallet af ydelsesmodtagere er steget med 53,7 %. En del af stigningen skyldes dog, at opholdskravet trådte i kraft 1. oktober Dermed begyndte ledige som modtog kontanthjælp uden at være en del af integrationsprogrammet, at modtage integrationsydelsen. Brancherettet indsats: Et øjebliksbillede fra december 2016 viser, ifølge tal fra Kompetencecenteret 8, at den meget brancheorienterede indsats har resulteret i følgende: ud af i alt 161 henviste borgere er 11.8% i job med løntilskud, 16,8 % er i Fuldtidspersoner 2015 Procent i virksomhedsrettet aktivitet O K T - 15 O K T Andel i % af arbejdsstyrke Fuldtidspersoner Jan-okt Andel i % af arbejdsstyrke 227 0, ,3 8 Nyhedsbrev fra Branchepakkerne december

13 Jan 2014 Mar 2014 Maj 2014 Jul 2014 Sep 2014 Nov 2014 Jan 2015 Mar 2015 Maj 2015 Jul 2015 Sep 2015 Nov 2015 Jan 2016 Mar 2016 Maj 2016 Jul 2016 Sep 2016 Index - (januar 2014 = 100) målsætning i Beskæftigelsesplan ordinær beskæftigelse og 3,72 % er i SU berettiget uddannelse. I alt er 32, 27% af de henviste borgere udplaceret i enten ordinært arbejde, job med løntilskud eller SU berettiget uddannelse. Figuren viser udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet og integrationsydelsesmodtagere i Skanderborg Kommune, hele landet og klyngekommuner. Figuren viser, at antallet er steget 414 % siden januar 2014 i Skanderborg Kommune. Dette svarer til niveauet på landsplan, men er højere end den gennemsnitlige stigning blandt klyngekommunerne. En del af stigningen skyldes dog, at opholdskravet trådte i kraft 1. juli Indexering af antallet af kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet og integrationsydelsesmodtagere i Skanderborg Kommune, hele landet og klyngekommuner 500,0 450,0 400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Skanderborg Hele landet Klyngekommuner Projekt PIP 9 blev afsluttet d Status på projektet er: I alt 78 borgere deltog. Ud af disse er 23 afsluttet. De resterende er enten aktive i praktik, delvist selvforsørgede, overgået til projekt JobFirst, på barsel eller på vej til rehab afgørelse. Anbefalinger til indsats: tæt opfølgning, lavt sagstal og sagsbehandler har mentoropgaver, tæt samarbejde ml. sagsbehandler og virksomhedskonsulent. Anvendelse af sundhedssamtaler. Der mangler indsats målrettet borgernes sundhed. Særligt områder som søvn, kost og motion. Projekt PIP Afsluttede borgere 7 Målsætning: at der i december 2016 maksimalt skal være 425 modtagere af kontanthjælp under integrationsprogrammet. 9 Projekt IntegrationsPålæg 12

14 I 2016 har der været fokus på samarbejdet med virksomhederne omkring at skaffe flere praktik/arbejdspladser. I august 2016 afholdtes Fremtidsforum, hvor virksomheder, organisationer og kommunalt ansatte brainstormede på nye løsninger. Outputtet blev afholdelsen af 2 busture med flygtninge og borgmesteren, hvor man besøgte udvalgte virksomheder. Formål var både at give flygtningene indtryk af danske arbejdspladser, samt at skabe konkrete kontakter ml. virksomhed og flygtning. Derudover arbejdes der på at igangsætte en prøvehandling som resultat af Fremtidsforum. Denne indeholder uddannelsen af medarbejdere på virksomhederne til at arbejde med flygtninge på arbejdspladsen. 2 virksomheder har meldt sig til at kvalificere forløbet. Vedr. udmøntning af målsætningen i Beskæftigelsesplan 2016: da kontanthjælpen under integrationsprogrammet blev erstattet af integrationsydelse kan tallene ikke skilles ad for Derudover er kvoten reduceret to gange og da det oprindelige måltal er baseret på den oprindeligt udmeldte kvote, har man valgt at frafalde det konkrete mål om maks. 425 modtagere af kontanthjælp under integrationsprogrammet. Projekt Dansk+ har kørt hele 2016 og fortsætter indtil 2. kvartal

15 Status i Skanderborg er, at man har erfaret, at målgruppen 10 er meget smal. Derudover at de, der er i målgruppen, typisk har andre udfordringer end blot det danske sprog. Aktuelt er 1 deltager på vej i praktik. 3 kandidater er henvist til sprogtest og yderligere 2 er på vej til at skulle testes. Der er forhåbning om at man kan anvende erfaringerne med f.eks. uddannelse af sprogmakker i virksomhederne til andre målgrupper på sigt. 10 Ledige arbejdsmarkedsparate dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, hvis væsentligste barriere for at komme i arbejde er et utilstrækkeligt dansk. 14

16 Fokusområde 4 Uddannelsesparathed Projektejer: Børn og Unge Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Projektejer: Fagsekretariatet Børn og Unge Alle medarbejdere, der arbejder med tosprogede børn og unge Dagtilbud og skoler videreudvikler kompetencer i forhold til at understøtte alle børn og unges faglige, personlige og sociale/kulturelle udvikling. Det enkelte barn/den unge udvikler faglige, personlige og sociale/kulturelle kompetencer. Indikator: Børn og unge deltager aktivt i små og store fællesskaber Dagtilbud Integrations- og tosprogsgruppen (PPR) - At lære børn at lære 11 - NUSSA 12 4 dagtilbud har uddannet NUSSA trænere. Der er interesse for at uddanne flere trænere. - Sproglig og kulturel facilitering Dagtilbud 2 6 år Tosprogede børn deltager ligeværdigt med de andre børn i dagtilbuddet og har social, personlig og faglig progression. Indikator: Alle tosprogede børn, der har gået i børnehave i mindst 2 år, førskoletestes til at ligge i den generelle indsats. 95 % af en ungdomsårgang påbegynder en ungdomsuddannelse. Skoler - Synlig Læring og trivsel 13 Skoler 6 14 år Tosprogede elever deltager ligeværdigt i den almene Unge med indvandrerbaggrund er i 11 At lære børn at lære Ideen med projektet er at omsætte James Nottinghams hovedpointer til praksis i dagtilbuddene: Arbejde med evidens, præstation og fremskridt, synlig læring, udfordring og tankesæt. Udviklingsprojektets vision: 12 NUSSA Et legebasseret udviklingsprogram, der bygger på neuroaffektiv udviklingspsykologi. Det forventes, at der kan oprettes et uddannelsesforløb sommeren 2017, hvor der uddannes op til 36 medarbejdere. Ideen er at give børn mulighed for at øge deres evne til: Mentalisering, adfærdsregulering, at kunne mærke egne følelser etc. 13 Synlig læring og trivsel 15

17 Uddannede DSA lærere - Modtageklasse - NUSSA: Alle elever i vores modtageklasser deltager i disse forløb. - Den producerende formidler 14 - Fastholdelse af modtageklasser - Ny tildelingsmodel der skal fremme elevens muligheder for fortsat progression/læring undervisning og har faglig progression. Indikator:Karaktergennemsnittet for tosprogede ligger maksimalt 1 point under de etnisk danske elevers i dansk, engelsk og matematik samme grad som kommunens øvrige unge kvalificerede til, at påbegynde en ungdomsuddannelse 95 % af en ungdomsårgang påbegynder en ungdomsuddannelse. Ungdomsskolen 10 klasse center Fagsekretariatet Børn - Ungeklasser 15 - NUSSA: Ungdomsskolen er indstillet på at uddanne medarbejdere - Den producerende formidler - Mindspring 16 Ungdomsskolen/10 klassecenter år At understøtte forældre i at sikre deres børn og Sent ankomne unge består i løbet af en to årig periode dansk og matematik på 9. klasse niveau. Indikator: mindst 50% af eleverne består dansk og matematik 9. klasse. Øvrige elever består danskprøver, der stiller dem bedre i forhold til fremtiden i Danmark f.eks. arbejde/uddannelse. Unge med indvandrerbaggrund, er i samme grad som kommunens øvrige unge kvalificerede til, at påbegynde en ungdomsuddannelse Forældrene evner at guide og støtte deres børns Skoleudviklingsprojekt, der fokuserer på organisationens evne til at udvikle læringsmiljøer, der fremmer trivsel og læring, på baggrund af den bedst tilgængelige forskningsbaserede viden om, hvad der virker i den inkluderende undervisning. 14 Den producerende formidler I alle vores modtageklasser og ungdomsskolens ungeklasser arbejdes der med ipad som understøttende læringsredskab. Undervisningen bygger på følgende taksonomi: Træne, forstå, anvende, formidle 15 Ungeklasser Særligt tilrettelagt skoletilbud i samarbejde med Beskæftigelse og Sundhed. Målet er, at eleverne i løbet af to år kan bestå 9. klasse eksamen i dansk og matematik. Alternativt samarbejdes der med sprogskolen om, at eleven består danskprøven, der berettiger til fortsat opholdstilladelse. 16 Mindspring Vi har i 2016 uddannet tre frivillige med flygtningebaggrund og tre medarbejdere fra fagsekretariatet. I januar tilbyder vi nye flygtningeforældre der taler arabisk, kurmanji eller somali et gruppeforløb sammen med 6-7 andre forældre. Gruppeforløbene faciliteres af træneren med flygtningebaggrund på modersmålet. 16

18 og Unge Dagtilbuddene Integrationskursus Beskæftigelse og Sundhed - Tilbyder forældre at være aktivt deltagende i barnets opstart - Introducerer til dagtilbud/skole - Det forventes, at der i 2017 gennemføres interview, der indikerer, hvorvidt forældrene lykkedes med at understøtte deres børn. unges faglige, personlige og sociale udvikling (i en dansk kontekst). Forældre har en brugbar viden om/forståelse af forældrerollen i en dansk kontekst. Indikator: Forældrene evner at guide og støtte deres børns udvikling i en dansk kontekst. udvikling i en dansk kontekst. Projektejer: Ungdommens Uddannelsesvejledning (Beskæftigelse og Sundhed). Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter UU Uddannelsesvejledning Vejledningsplan for ikke-uddannelsesparate elever Kollektiv vejledning Særlig vejledningsindsats i ungeklassen At sikre den tosprogede unge et fundament for at træffe et realistisk og kvalificeret uddannelsesvalg. Opnåelse af de faglige, personlige og sociale forudsætninger til at gennemføre en ungdomsuddannelse Andelen af tosprogede unge i uddannelse følger udviklingen blandt kommunens øvrige unge Tosprogede unge fra kommunens ungeklasse opnår forudsætninger til at indgå i ungdomsuddannelse, beskæftigelse eller uddannelsesforberedende forløb. Unge med indvandrerbaggrund gennemfører ungdomsog videregående uddannelse i samme grad som kommunens øvrige unge. 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. 25 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 stigende til mindst 30 % i

19 Status på fokusområde 4 Uddannelsesparathed Børn og Unge: Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling At kvalificere overgange fra børnehave til skole og SFO Det enkelte barn/den enkelte unge udvikler faglige, personlige og sociale kompetencer. Indikator: Børn og unge deltager aktivt i små og store fællesskaber Alle børn i børnehavealderen er indskrevet og aktive i børnehaven. Med få undtagelser er alle nye flygtninge og indvandrere i SFO alderen indskrevet og aktive. Udviklingen i karaktergns. for hhv. dansk, engelsk og matematik. Engelsk De kommunale aktører videreudvikler kompetencer i forhold til såvel faglige, personlig som sociale/kulturelle problemstillinger. Tosprogede elever opnår samme resultater til folkeskolens afgangseksamen som de etnisk danske elever. Indikator: Resultatet er stigende år for år. Karaktergennemsnittet for de tosprogede elever er fastholdt i dansk og engelsk, og har det seneste år fulgt den samme udvikling som for de etsprogede elever. For begge fag gælder at de tosprogede ligger 0,7 point under de ikke tosprogede. Karaktergennemsnittet for matematik er de tosprogede gået længere tilbage end de ikke tosprogede. For matematik gælder at de tosprogede ligger 2,2 point under de ikke tosprogede / / / /2016 Serie 1 Serie 2 Matematik At understøtte forældre i at sikre deres børn og unges faglige, personlige og sociale udvikling (i en dansk kontekst). Forældre har en brugbar viden om forældrerollen. Indikator: Forældrene evner at guide og støtte deres børns udvikling. I december 2015 gennemførtes en interviewundersøgelse af 22 flygtninge. Forventningen på forhånd var, at interviewundersøgelsen ville vise/indikere hvorvidt forældrene lykkedes med at understøtte børnene. Desværre gav interviewene ikke nok data til at kunne sige noget sikkert om forældrenes evne til at støtte børnene. Ud af 22 informanter er kun to forældre. Der er tale om to familiesammenførte kvinder med mindre børn. De to kvinder har haft meget forskellige oplevelser af at komme til Skanderborg og udviser forskellig grad af / / / /2016 Tosprogede ikke tosprogede 18

20 viden/evne til at understøtte deres børn. Det vurderes derfor at de to interview ikke giver uddybende viden, der validt kan vurdere indsatsen på Børn og Unge området. På Integrationskurset for nye voksne flygtninge undervises der i hvordan forældrene kan forstå og støtte deres børns udvikling i en dansk kontekst. Der er tale om et begrænset undervisningsforløb. MindSpring forløbene er etableret. Der er uddannet tre frivillige med flygtningebaggrund og tre fagprofessionelle medarbejdere. De første forløb afvikles januar Dansk 2012/ / / /2016 Tosprogede ikke tosprogede Ungdommens Uddannelsesvejledning Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling At sikre den tosprogede unge et fundament for at træffe et realistisk og kvalificeret uddannelsesvalg. De sent ankomne unge opnår et tilstrækkeligt fagligt, personligt og socialt fundament til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Andelen af tosprogede unge i uddannelse følger udviklingen blandt kommunens øvrige unge. Unge med dansk som andet sprog påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse i samme omfang som deres jævnaldrende unge. Andelen af tosprogede unge der påbegynder en ungdomsuddannelse Der foreligger endnu ikke tal fra ministeriet på kommuneniveau Andelen af årige i gang med en uddannelse I indeværende år er andelen af tosprogede i gang med en uddannelse faldet med knap to procent. Dette skal ses i lyset af en tilvækst af flygtninge uden anerkendt uddannelse. Andelen af tosprogede unge der gennemfører en ungdomsuddannelse Jf. Undervisningsministeriet foreligger der ikke tal på herkomst iht. 95 % målsætningen. Andel der påbegynder en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. kl Dansk, ensprogede 95 % Der foreligger ikke tal på kommuneniveau endnu Tosprogede Der foreligger ikke tal på kommuneniveau Andelen af tosprogede årige, der er i gang med en uddannelse Dansk, ensprogede 92 % 87 % Tosprogede 59,3 % 57 % Andelen af tosprogede unge der vælger en erhvervsuddannelse 19

21 Jf. Undervisningsministeriet foreligger der ikke tal på herkomst iht. 25 % målsætningen Der undersøgelse i den sammenhæng om det er muligt at foretage lokale målinger fremadrettet 20

22 Fokusområde 5 Fritidsdeltagelse Projektejer: Staben for Kultur, Borgere og Planlægning Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Staben for Kultur, Borgere og Planlægning, Børn og Unge, Beskæftigelse og Sundhed Foreninger/aktive medborgere Modtageplanen + Introduktionskursus for nye flygtninge Den kommunale foreningsguide Helhedsorienteret indsats på tværs af faggrupper og interessegrupper Fritidspas + andre puljer til økonomisk støtte til fritidslivet. Mulighed for fritagelse for deltagerbetaling inden for voksenundervisningen. Målrettet indsats med fokus på Hørning, hvor markant boligplacering finder sted i Undervisning i fritidslivets betydning for livet i Danmark og kendskab til lokale foreninger på Introduktionskursus for nye flygtninge At fastholde og udvikle børn og unge med indvandrerbaggrunds tilknytning til fritidslivet Flere borgere med indvandrerbaggrund deltager i aftenskolernes tilbud også i dagtimerne. Samarbejde ml. kommune og foreningslivet bidrager til en øget integration af flygtninge i foreningslivet Børn og unge med indvandrerbaggrund har kendskab til mulige fritidsaktiviteter Flere borgere med indvandrerbaggrund er aktive i foreningslivet. Borgere med anden etnisk baggrund har forståelse for det danske samfund Borgere med indvandrerbaggrund er brugere af fritidstilbud i samme omfang som borgere med dansk baggrund. 21

23 Status på fokusområde 5 Børn og unges fritidsdeltagelse Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling At fastholde og udvikle børn og unge med indvandrerbaggrunds tilknytning til fritidslivet Børn og unge med indvandrerbaggrund har kendskab til mulige fritidsaktiviteter Formidling af tilbud og muligheder er inddraget som en del af undervisningen på kommunens Introduktionskursus for nye flygtninge og spørgsmål og information om demokrati, foreningsliv og kultur- og fritidsaktiviteter indgår på lige linje med andre relevante forhold af betydning for livet i Danmark. Den kommunale foreningsguide er velfungerende. Dens eksistens og mulighederne herved følges af information i presse og på diverse elektroniske platforme. I 2015 er der bevilget ca. 100 fritidspas heraf ca. halvdelen til børn og unge med indvandrerbaggrund. De mest populære aktiviteter er fodbold, håndbold og svømning. 22

24 Fokusområde 6 Sundhed Projektejer: Sundhedsfremme (Beskæftigelse og Sundhed) Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Beskæftigelse og Sundhed -Sundhedsfremme -Det Kommunale Sundhedscenter -Jobcenter Øvrige: Introduktionskursus for nye flygtninge Udvikling af en strategi for, hvordan en sundhedsfremmende indsats kan bidrage til, at borgere med indvandrerbaggrund kommer i beskæftigelse eller uddannelse Særligt tilbud om rygestop med tolk for målgruppen fortsætter i Tilbud om sundhedssamtaler v. Det Kommunale Sundhedscenter. Undervisning i sygdomsforståelse og det sunde liv på Introduktionskursus for nye flygtninge Undervisning i sundhedsvæsenet på Introduktionskursus for nye flygtninge Udviklingen af en sundhedsfremmende indsats, der er målrettet gruppen af borgere med indvandrerbaggrund og som kan bidrage til at borgere med indvandrerbaggrund kommer i beskæftigelse eller uddannelse Færre borgere med indvandrerbaggrund, der ryger Øge borgerens viden om helbredets og livsstilens betydning i forhold til mestring og trivsel samt opnåelsen af selvforsørgelse At give borgerne mulighed for at træffe sunde valg. At give borgerne mulighed for at forstå det danske sundhedsvæsen og agere i forhold her til. Flere borgere med indvandrerbaggrund benytter kommunens sundhedsfremmetilbud Indikator: flere brugere i kommunens sundhedsfremmetilbud At give borgere med indvandrerbaggrund bedre mulighed for at træffe de sunde valg. Indikator: Den generelle sundhedstilstand forbedres f.eks. borgerne oplever, de sover bedre, spiser sundere, er fysisk aktive, mere sociale. Forbedret sundhedstilstand for borgere med indvandrerbaggrund Større lighed i sundhed Flere borgere med indvandrerbaggrund kan mestre eget liv Borgere med indvandrerbaggrund er selvforsørgende via beskæftigelse eller uddannelse. 23

25 Status på fokusområde 6 Sundhed Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling En sundhedsfremmende indsats, der er målrettet gruppen af borgere med indvandrerbaggrund Færre borgere med indvandrerbaggrund, der ryger Øge borgerens viden om helbredets og livsstilens betydning i forhold til mestring og trivsel samt opnåelsen af selvforsørgelse At give borgerne mulighed for at træffe sunde valg. At give borgerne mulighed for at forstå det danske sundhedsvæsen og agere i forhold her til. Flere borgere med indvandrerbaggrund benytter kommunens sundhedstilbud At give borgere med indvandrerbaggrund bedre mulighed for at træffe de sunde valg. Flere borgere, der melder sig til rygestopkurset på eget initiativ Den generelle sundhedstilstand forbedres f.eks. borgerne oplever, de sover bedre, får spist sundere, er fysisk aktive, mere sociale. En administrativ strategi indeholdende en række anbefalinger til indsatser er under udarbejdelse. Der er afsøgt viden blandt andet gn. fokusgruppeinterview med ansatte, interview med ekstern vidensperson og med lægefaglig praksiskonsulent. Strategien præsenteres endeligt for Kultur og Sundhedsudvalget på aprilmødet Rygestopkursus: Der har været afholdt 2 rygestopkurser i Status er følgende: Kursus 1 med 4 tilmeldte og 2 fremmødte. Ingen røgfri ved kursets afslutning (men 1 med en røgfri periode undervejs, og en der efterfølgende er blevet røgfri). Kursus 2 med 7 tilmeldte og 5 fremmødte. Forløbet afsluttes ultimo december. Status (1.12) er: 2 røgfri ud af de 5. Der har altså været en stigning i tilmeldingerne og i antal røgfri. Tilbuddet fortsætter i Sundhedssamtaler: I løbet af 2016 (pr. 1.12) har 23 borgere med flygtningebaggrund været henvist til sundhedssamtaler på Sundhedscenteret. I interview med medarbejdere på JC og KCS fremhæves det at: - Der er gode resultater, og borgerne er glade for forløbene. - En af deltagerne fortæller om flere borgere, der tidligere ikke ville tage Stigning i antal tilmeldte/fremmødte/røgfri kursus 2. kursus Tilmeldte Fremmødte Antal røgfri 24

26 D-vitaminer, ikke ville motionere, m.m., men efter samtalerne er borgerne begyndt at ændre adfærd. - Der kommer rigtig gode og grundige beskrivelser af borgeren, tilbage fra DKS til JC. Medarbejderne i DKS erfarer, - At der er positive tilbagemeldinger fra borgerne, og borgerne ofte udtrykker stor taknemmelighed over sundhedssamtalerne. - Borgerne oplever, at de sover bedre, får spist sundere, har bevæget sig lidt mere og/eller er blevet støttet i at komme ud i nogle sociale sammenhænge. Undervisning på Introduktionskursus for nye flygtninge er gennemført som planlagt i Borgerne giver udtryk for at det er relevante temaer, som er meget praksisnære og derfor tilbyder en viden, der kan omsættes til borgerens praksis. Introduktion til nøglehulsmærket er et eksempel herpå. 25