Institut for Regnskab, Finansiering og Logistik

Transkript

1 Institut for Regnskab, Finansiering og Logistik Hovedopgave Cand.merc.aud. Opgaveløsere: Jens Bertel Lorenzen Rasmus Christensen Vejleder: Lars Kiertzner Analyse af Exposure Draft: Proposed International Standard on Auditing 540 (Revised) Auditing Accounting Estimates and Related Disclosures (Other than Those Involving Fair Value Measurements and Disclosures) Problemstillinger og samspil med Den Reviderede Risikomodel Handelshøjskolen i Århus The Aarhus School of Business August 2005

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Del 1: Introduktion Indledning Formål Problemformulering Disposition Afgrænsning Metodevalg og -forklaring...7 Del 2: Den reviderede risikomodel Indledning Risikomodellens formål Indhold og hovedudsagn i risikomodellens tre kernerevisionsstandarder RS 500 Revisionsbevis RS 315 Forståelse af virksomheden og dens omgivelser og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation RS 330 Revisors handlinger som reaktion på vurderede risici Sammenspillet mellem de tre kernestandarder Forståelse af virksomheden Identifikation og vurdering af ikke-betydelig/betydelig risiko for væsentlig fejlinformation Yderligere Revisionshandlinger Vurdering af revisionsbevis og Genovervejelse af risikovurdering Konklusion på revisionen Risikofordelingsmodellen Den tidligere danske struktur af risikofordelingsmodellen Den nuværende internationale struktur af risikofordelingsmodellen Kritik af den reviderede risikomodel Manglende kobling mellem den nye risikomodel og risikofordelingsmodellen Professionel skepsis Risikovurderingshandlinger kontra yderligere revisionshandlinger Problemer med de nye revisionsmål Delkonklusion på del 2: Den reviderede risikomodel...49

3 Indholdsfortegnelse Del 3: Analyse af ED ISA Indledning Den hidtidige udarbejdelsesproces af ED ISA Disposition over del Opbygningen af ED ISA Den generelle opbygning af ED ISA 540 i samspil med den reviderede risikomodel Specifik opbygning af ED ISA 540 om yderligere revisionshandlinger og konklusioner ED ISA 320 Materiality in the Identification and Evaluation of Misstatements Indhold af ED ISA Sammenspillet mellem ED ISA 320 og ED ISA Problemstillinger i og kommentarer til ED ISA Indledning (1-7) Risikovurderingshandlinger (9-22) Risikoidentifikation (23-26) Efterfølgende begivenheder ( ) Yderligere revisionshandlinger som reaktion på ikke-betydelig risiko for væsentlig fejlinformation (30-44) Kritik af opbygningen af de yderligere revisionshandlinger Problemer med læsevenligheden af afsnit Revisors substanshandlinger som reaktion på skøn med betydelige risici (47-57) Konklusion af rimeligheden af og evaluering af pålideligheden af målingen af de regnskabsmæssige skøn (58-63) Evaluering af revisionsbeviset og identifikation af fejlinformationerne (64-74) Indikatorer på mulig bias (75-78) Evaluering af noteoplysninger om skønsmæssig måleusikkerhed i det finansielle regnskab (79-81) Delkonklusion del Del 4: Afslutning Konklusion English abstract The objectives The results Litteraturliste...150

4 Del 1: Introduktion Del 1: Introduktion 1 Indledning Udarbejdelsen af regnskaber, som vi kender den i dag, er ikke en eksakt videnskab. Det stigende krav til relevansen og aktualiteten påvirker kravet til pålideligheden, da disse størrelser er modstridende. Nogle informationer i et regnskab kan ikke på samme tid være af høj relevans og 100 % pålidelig. Et godt eksempel herpå er garantiomkostninger. Hvis man ønsker en 100 % pålidelig information om dette, må man vente til det endelige resultat foreligger, men det giver sig selv, at hvis man skal afvente dette, er informationen ikke længere særlig relevant for regnskabsbrugerne. Det ønskes derfor at få informationen med i regnskabet, mens den er relevant, selvom omkostningen på regnskabsaflæggelsestidspunktet ikke er mulig at opgøre med fuldstændig sikkerhed. Denne tankegang medfører ligesom princippet om matching af omkostningerne til indtægterne i samme periode, at der indarbejdes en hensættelse til garantiforpligtelsen. Denne hensættelse må på grund af den indbyggede usikkerhed foretages som et skøn over den kommende omkostning. På samme måde som for garantiforpligtelser foreligger der en række øvrige forhold, hvor information skal medtages i et regnskab, uden at den ved regnskabsudarbejdelsen kan opgøres 100 % pålideligt, og hvor der derfor skal udøves et skøn. Eksistensen af disse skøn stiller specielle krav til revisionen af regnskaberne. De traditionelle revisionsmetoder henviser i hovedreglen til poster, hvor der på statustidspunktet foreligger en endegyldig sandhed f.eks. renteudgifterne på langfristet gæld eller værdien af en beholdning af børsnoterede værdipapirer. Ved revision af skøn er der derfor opstillet en række specielle krav til revisor og revisors arbejde. Disse krav er beskrevet i den nuværende danske revisionsstandard 540 (RS 540). Den danske revisionsstandard er tilnærmelsesvis en direkte oversættelse af den af IAASB 1 udarbejdede internationale revisionsstandard ISA I december 2004 udgav IAASB et Exposure Draft til en ny ISA 540 (ED ISA 540), der uddyber, skærper og tilpasser kravene til revisor ved revision af skøn. Der foreligger flere begrundelser for at udskifte den eksisterende ISA 540 med en ny. De mest afgørende af disse er: 1 International Auditing and Assurance Standards Board. 2 Forkortelsen ISA anvendes for de internationale revisionsstandarder International Standard on Auditing der udgives af IAASB. 1

5 Del 1: Introduktion 1. Et ønske fra revisorer om at få en standard, der går mere i dybden og giver bedre vejledning end den eksisterende. 2. Et ønske fra IAASB s side om at få ISA 540 bragt i overensstemmelse med Den Reviderede Risikomodel, der er udformet i de helt nye RS 315, RS 330 og RS Et ønske fra IAASB s side om at få indarbejdet det stigende fokus på besvigelser. Denne fokusering kommer i forlængelse af de store erhvervsskandaler og Sarbanes Oxley Skiftet i regnskabslovgivningernes fokus fra høj pålidelighed til høj relevans har givet anledning til, at der skal indarbejdes flere skøn i regnskaber, og den gamle ISA 540 havde ikke et omfang, der kunne dække alle disse skøn. Denne opgave vil beskæftige sig med de krav til revisionshandlinger, der er fremlagt i ED ISA 540. Opgaven vil tage afsæt i fornyelsesprocessen af de internationale revisionsstandarder, som IAASB har iværksat ved at udfærdige Den Reviderede Risikomodel The Revised Audit Risk Model. Som en del af denne fornyelsesproces er Exposure Draft til: International Standard on Auditing 540 (Revised) Auditing Accounting Estimates and Related Disclosures (Other than Those Involving Fair Value Measurements and Disclosures) blevet offentliggjort. 2

6 Del 1: Introduktion 1.1 Formål Det primære formål med denne hovedopgave er at foretage en analyse af Exposure Draft: Proposed International Standard of Auditing 540 (Revised) Auditing Accounting Estimates and Related Disclosures (Other than Those Involving Fair Value Measurements and Disclosures) og dennes samspil med Den Reviderede Risikomodel. Analysen vil omfatte en kritisk gennemgang af Den Reviderede Risikomodel samt en udførlig behandling af Exposure Draft ISA 540 (ED ISA 540). Hovedopgavens formål er således opdelt i tre led: 1. En gennemgang af Den Reviderede Risikomodel 2. En analyse af ED ISA Samspillet imellem Den Reviderede Risikomodel og ED ISA 540 For at opfylde de tre led af formålet er nedenfor formuleret en række problemstillinger, på hvilke der ønskes svar i hovedopgaven. 1.2 Problemformulering 1. Hvilke problemer kan implementeringen af Den Reviderede Risikomodel medføre? IAASB har i de nye revisionsprocesstandarder RS 315 og RS 330 samt i RS 500 udarbejdet Den Reviderede Risikomodel for at skabe en mere risikoorienteret tilgang til revisionen. For at opfylde formålets første led, vil hovedopgaven give svar på følgende delspørgsmål om Den Reviderede Risikomodel : a) Hvordan ser revisionsprocessen ud efter implementeringen af Den Reviderede Risikomodel? b) Er der en logisk sammenhæng mellem Den Reviderede Risikomodel og Risikofordelingsmodellen? c) Hvilke baggrunde kan ligge til grund for den nye opdeling af revisionsmålene i RS 500, og hvilke fordele og ulemper forventes heraf? 2. Hvilke problemstillinger kan ED ISA 540 give anledning til? Det udgivne ED ISA 540 rejser en lang række problemer for revisorer. Det andet led af opgavens formål vil beskæftige sig med de problemer, som ED ISA 540 isoleret set kan være årsag til. Disse problemer indenfor ED ISA 540 vil blive behandlet igennem fremhævelser og diskussioner af følgende problemstillinger: a) Hvordan bliver revisionsprocessen af regnskabsmæssige skøn jævnfør ED ISA 540? b) Er strukturen i standarden logisk og læsevenlig? 3

7 Del 1: Introduktion c) Hvilke reaktioner har udkastet til ISA 540 givet anledning til i høringssvarene? 3. Hvordan er overensstemmelsen imellem ED ISA 540 og Den Reviderede Risikomodel? En af begrundelserne for at iværksætte en revidering af ISA 540 har været udfærdigelsen af Den Reviderede Risikomodel. Det er derfor interessant, hvorvidt det er lykkedes for IAASB at udarbejde ED ISA 540 i overensstemmelse med Den Reviderede Risikomodel. 1.3 Disposition For at kunne opfylde hovedopgavens treleddede formål og besvare de heraf afledte problemstillinger vil opgaven være disponeret i følgende fire overordnede dele. Del 1: Introduktion ( ca. 5 % ) Del 2: Den reviderede risikomodel (ca. 35 % ) Hovedopgavens formål: En gennemgang af den reviderede risikomodel En analyse af ED ISA 540 Samspillet imellem den reviderede risikomodel og ED ISA 540 Del 4: Konklusion (ca. 5 % ) Del 3: Analyse af ED ISA 540 (ca. 55 % ) figur 1 Oversigt over hovedopgavens disposition Den første overordnede del Introduktion indeholder de indledende afsnit, der præsenterer opgavens formål, problemformulering, disposition, afgrænsning og metodevalg og -forklaring. 4

8 Del 1: Introduktion Den anden overordnede del Den reviderede risikomodel er den første af hovedopgavens to centrale analysekapitler. Her tages der hånd om kernestandarderne i Den Reviderede Risikomodel. Opbygningen af dette kapitel er først en redegørelse af indholdet af kernestandarderne og deres indbyrdes sammenhæng. Denne del følges op af en kritisk gennemgang af Den Reviderede Risikomodel. Hovedopgavens andet analysekapitel er den tredje del Analyse af ED ISA 540 hvor der gennemføres en dybdegående analyse af ED ISA 540. En nærmere gennemgang af ED ISA 540 forudsætter et kendskab til øvrige ISA er og Exposure Drafts. Der vil i opgaven blive fokuseret på samspillet imellem ED ISA 540 og udkastet til en international standard om væsentlighed ED ISA ED ISA 320 er udarbejdet sideløbende med ED ISA 540. Før analysen af ED ISA 540 bliver påbegyndt, vil der derfor komme en kort oversigt over indholdet af den nye ED ISA 320. I den efterfølgende analyse bliver der ud fra en skeptisk tilgangsvinkel foretaget en tilbundsgående analyse af de områder i ED ISA 540, der kan give anledning til problemer, uhensigtsmæssigheder, forvirring eller uoverensstemmelser. Hensigten er ikke på forhånd specifikt at udsætte ED ISA 540 for negativ kritik, men derimod at belyse områder, hvor der er plads til forbedringer. I opgavens del 3 bliver overensstemmelsen imellem ED ISA 540 og Den Reviderede Risikomodel analyseret løbende, således at både problemformulerings spørgsmål 2 og 3 vil blive behandlet i opgavens del 3. Endelig findes opgavens hovedkonklusioner på de behandlede emner i del 4 - Afslutning. Her forholdes de opstillede problemstillinger til konklusionerne fra opgavens forløb, og der udarbejdes et engelsk referat. 1.4 Afgrænsning Den valgte tilgangsvinkel for at opfylde hovedopgavens formål er at gå i dybden med en analyse af ED ISA 540 og dermed en generel behandling af revisionsprocessen af regnskabsmæssige skøn. Opgaven vil således ikke komme ind på en behandling af konsekvenserne ved anvendelsen af ED ISA 540 for revisionsprocessen af specifikke regnskabsposter, hvor der typisk anvendes skøn, såsom varelagre, tab på debitorer, igangværende arbejder for fremmed regning osv. 3 Exposure Draft: Proposed International Standard on Auditing 320 (Revised) Materiality in the Identification and Evaluation of Misstatements (ED ISA 320) 5

9 Del 1: Introduktion Desuden vil kun den del af revisionsprocessen, der er omfattet af RS 315, RS 330, RS 500 og ED ISA 540 blive behandlet. Dette ekskluderer de indledende handlinger som f.eks. accept af opgaven, udarbejdelse af aftalebrev m.v. Ligeledes ekskluderer det de afsluttende handlinger såsom f.eks. udarbejdelse af revisionspåtegning og revisionsprotokol osv. Ligesom den hidtidig gældende danske RS 540 afgrænser ED ISA 540 sig fra revision af målinger til og oplysninger om dagsværdi, der behandles i RS 545. IAASB har i forbindelse med fornyelsesprocessen diskuteret, hvorvidt revision af målinger til og oplysninger om dagsværdi burde implementeres i en fælles revisionsstandard for regnskabsmæssige skøn. Diskussionen er fundamental for at kunne fastlægge, hvad der skal klassificeres som et regnskabsmæssigt skøn, og hvad der skal klassificeres som en måling til dagsværdi. Eksempelvis kan det fremhæves, at det er uklart, hvorvidt surrogater til dagsværdien efter Årsregnskabslovens 37 4 kategoriseres som dagsværdi, der skal revideres efter RS 545 eller som regnskabsmæssig skøn, der skal revideres efter ED ISA 540. Selvom denne problemstilling stadig ikke er afklaret i ED ISA 540, vil hovedopgavens analyse ikke tage stilling til denne diskussion. IAASB s fornyelsesproces af de internationale standarder medfører en mere omfattende regulering, hvilket kan skabe problemer for revisionen af mindre virksomheder. Selvom dette område skaber interessante debatter i de indsendte høringssvar, vil opgaven ikke diskutere denne problemstilling, da det ville kræve en mere praktisk erfaring i revisionsprocessen at kunne tage stilling til debatten. Helt overordnet har IAASB haft valget imellem en generel rammeregulering og en detailregulering. Det er tydeligt, at IAASB har valgt en detailregulering i dele af ED ISA 540. Hvorvidt det er en fordel at have rammeregulering eller detailregulering vil ikke blive diskuteret i opgaven, da denne diskussion mere hører under en generel diskussion af alle ISA erne. I forbindelse med fornyelsesprocessen af de internationale standarder som konsekvens af implementeringen af Den Reviderede Risikomodel er mange revisionsstandarder blevet 4 Kan dagsværdien for det pågældende aktiv eller forpligtelse ikke konstateres på et velfungerende marked, skal dagsværdien måles ved hjælp af surrogater oplistet i følgende hierarki: markedets salgsværdi af aktivets eller forpligtelsens enkelte bestanddele; tilnærmet salgsværdi ved hjælp af den for aktivet eller forpligtelsen relevante kapitalværdier; aktivets eller forpligtelsens kostpris 6

10 Del 1: Introduktion genudgivet i en ny og tilpasset udgave. Hovedopgaven koncentrerer sig hovedsageligt om følgende standarder: RS 315 RS 330 RS 500 ED ISA 320 ED ISA 540 Hvor det vil være relevant, vil øvrige danske og internationale revisionsstandarder være omtalt. Der redegøres dog ikke for hele indholdet af disse øvrige standarder. 1.5 Metodevalg og -forklaring Udgangspunktet i den nærmere analyse af Den Reviderede Risikomodel og ED ISA 540 vil være en subjektiv stillingtagen til de identificerede svagheder. For at skabe en mere nuanceret og objektiv diskussion vil der løbende blive inddraget relevante uddrag fra udvalgte høringssvar, der er blevet indsendt til IAASB. I nærværende opgave vil der generelt blive henvist til ED 540 som standard til revision af skøn. Der skal ved disse henvisninger tages højde for, at der også findes en ED 545, der beskæftiger sig med revision af poster, der skal angives til dagsværdi. Når denne opgave henviser til skøn, der er omfattet af ED ISA 540, er der derfor ikke tale om skøn over dagsværdi. Analogt henvises der til ED ISA 540 som standard om revision af skøn, velvidende, at dette ikke indbefatter poster, der skal angives til dagsværdi. Der gøres opmærksom på, at der ofte vil blive anvendt de internationale engelske betegnelser for mange af fagudtrykkene, da ED ISA 540 endnu ikke foreligger i dansk version. For at skabe en mere flydende tekstfremstilling er mange af de afsnit fra ED ISA 540, der behandles mere indgående, dog undervejs blevet oversat til det danske sprog. Det bør understreges, at disse oversættelser eventuelt kan fravige fra de oversættelsesstandarder, der anvendes af Revisionsteknisk Udvalg fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Formålet med oversættelserne er alene at skabe rammerne for en nemmere gennemlæsning. Anvendte begreber: Begrebet Den Reviderede Risikomodel anvendes igennem opgaven om den model, som IAASB har opstillet i de helt nye standarder RS 315, 330 og 500. Udtrykket er en 7

11 Del 1: Introduktion oversættelse af det engelske udtryk: The Revised Audit Risk Model, som IAASB har valgt at anvende. Det at bruge udtrykket model, kan umiddelbart synes en smule misvisende, da IAASB desværre ikke selv har udarbejdet en grafisk forklaring af modellen. I Risikofordelingsmodellen udtrykkes sammenhængen mellem de forskellige risikokomponenter (revisionsrisiko, iboende risiko, kontrolrisiko og opdagelsesrisiko). Risikokomponenten professionsrisiko er ikke en del af denne model, men den hænger dog alligevel sammen med modellen, idet revisor kan vælge at nedsætte den acceptable revisionsrisiko, når professionsrisikoen er høj. Risikofordelingsmodellen anvendes som planlægningsværktøj, hvorigennem revisor kan fastlægge forløbet af revisionen ved at fastsætte størrelser på de enkelte risikokomponenter. I den senest udgivne udgave af ED ISA 540 har IAASB anvendt udtrykkene: Risk of material misstatement og significant risk of material misstatement. For ikke at skabe forvirring er risk of material misstatement oversat til ikke-betydelig risiko for væsentlig fejlinformation. Significant risk of material misstatement er derimod oversat til betydelig risiko for væsentlig fejlinformation. Dermed dækker det anvendte danske udtryk skøn med risiko for væsentlig fejlinformation både over skøn med ikke-betydelig og skøn med betydelig risiko for væsentlig fejlinformation. Anvendte forkortelser: IAASB: The International Auditing and Assurance Standards Board. RV #: Den hidtil gældende danske revisionsvejledning nr. #. RS #: Den danske revisionsstandard nr. #. ISA #: International Standard on Auditing no. #. ED ISA 540: Exposure Draft til: International Standard on Auditing 540 (Revised) Auditing Accounting Estimates and Related Disclosures (Other than Those Involving Fair Value Measurements and Disclosures). ED ISA 320: Exposure Draft til: International Standard on Auditing 320 (Revised) Materiality in the Identification and Evaluation of Misstatements. LSRR: Lov nr. 302 om statsautoriserede og registrerede revisorer. ÅRL: Lovbekendtgørelse nr. 196 om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. 8

12 Del 2: Den reviderede risikomodel Del 2: Den reviderede risikomodel 2 Indledning I del 2 af opgaven vil fokus være rettet mod at få en nærmere indsigt i begrebet risiko i en revisionsproces. Risikobegrebet vil altid være et meget vigtigt fænomen i forbindelse med revision, men begrebet har fået yderligere aktualitet efter, at IAASB har revideret risikomodellen. Den reviderede risikomodel vil i Danmark være gældende for revision af regnskaber for perioder, der begynder 15. december 2004 eller senere. 5 Denne del består af kapitlerne 2-8. For at forstå baggrunden for udarbejdelsen af den nye ED ISA 540 vil der i kapitel 3 først blive redegjort for den overordnede struktur af den reviderede risikomodel, før kapitel 4 forklarer indholdet og hovedudsagnene i hver af de tre revisionsstandarder, der danner kernen for den reviderede risikomodel. Efterfølgende vil kapitel 5 belyse sammenspillet mellem modellens tre fundamentale revisionsstandarder. For at skabe et overblik over risikomodellen, forsøges det at visualisere revisionsprocessen ved at opstille en figur, der illustrerer modellens opbygning. I kapitel 6 vil det blive belyst, hvordan den særegne danske forståelse af risikofordelingsmodellen (RR = IR x KR x OR) er blevet tilpasset den internationale forståelse, hvor der tidligere har været uoverensstemmelse med hensyn til placering af systemanalytiske revisionshandlinger nu kaldet test af kontroller. Undervejs i del 2 vil der blive kommenteret på de potentielle problemstillinger, der bliver identificeret ved gennemgangen af den reviderede risikomodel. Disse potentielle problemstillinger fører frem til det afsluttende kapitel 7, hvor udvalgte problemområder vil blive nærmere diskuteret. Endelig afsluttes del 2 med kapitel 8, der indeholder en opsummering af konklusionerne i del 2. 5 RS 315 afsnit 124, RS 330 afsnit 74 og RS 500 afsnit 39 9

13 Del 2: Den reviderede risikomodel 3 Risikomodellens formål Den reviderede risikomodel består af de tre kernestandarder: RS 315 Forståelse af virksomheden og dens omgivelser og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation, RS 330 Revisors handlinger som reaktion på vurderede risici samt RS 500 Revisionsbevis. Implementeringen af disse nye revisionsstandarder medfører, at nogle af de hidtil gældende revisionsvejledninger (RV) bliver ophævet. Det drejer sig om RV 1 Vejledning om grundlæggende principper for revision af regnskaber (marts 1993), RV 14 Vejledning om revision i virksomheder som anvender EDB (maj 1989) og RV 17 Vejledning om revision af edb-baserede brugersystemer (maj 1990). 6 Konsekvenserne af den nye risikomodel er en langt mere risikobetonet og kontrolbaseret tilgangsvinkel til revisionen. De mest kendetegnende ændringer er, at revisor i endnu højere grad skal: 7 Opnå en bredere og dybere forståelse af virksomheden, dens branche og virksomhedens interne kontroller Foretage en risikovurdering i alle revisioner Sammenkæde revisionshandlinger med de identificerede risici Teste kontroller i større omfang Dokumentere revisionen i større omfang end hidtil I denne opgave bliver der fokuseret på de 4 første punkter af ovenstående liste. 6 Notat fra Revisionsteknisk udvalg til FSRs medlemmer ang. udkast til Revisionsstandard (RS) 500 Revisionsbevis, side 1 7 Jan Bo Hansen (2003), Nye revisionsrisikostandarder, side 2 10

14 Del 2: Den reviderede risikomodel 4 Indhold og hovedudsagn i risikomodellens tre kernerevisionsstandarder For at skabe en oversigt over omfanget af den nye revisionsrisikomodel vil indholdet og hovedbudskaberne af RS 315, RS 330 og RS 500 kort blive oplistet. Indholdet er opsummeret, og for at begrænse omfanget fremhæves kun de forhold, der synes vigtige i forhold til opgavens videre forløb. 4.1 RS 500 Revisionsbevis RS 500 består af 39 afsnit og er således den mindst omfattende af de tre kernestandarder. Ikke desto mindre er indholdet af denne standard dog af stor betydning for risikomodellen, da standarden udgør de elementære byggesten i forbindelse med revisionsmål og revisionshandlinger, der anvendes systematisk i revisionsprocesstandarderne RS 315 og RS 330. RS 500 er opdelt i fem overordnede hovedsektioner: 1. Indledning 2. Begrebet revisionsbevis 3. Tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis 4. Benyttelse af revisionsmål ved opnåelse af revisionsbevis 5. Revisionshandlinger ved opnåelse af revisionsbevis Indledning (afsnit 1-2) I modsætning til indledningerne i RS 315 og RS 330 har RS 500 ikke en summeret oversigt over standardens indhold. Begrundelsen herfor kan være, at standarden ikke er så omfattende som de to andre. Til gengæld har indledningen det tilfælles med de to andre, at den omfatter en generalklausul: Revisor skal opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for at blive i stand til at drage konklusioner, som er tilstrækkelige som grundlag for revisionskonklusionen. 8 Denne generalklausul uddybes og detaljeres i de efterfølgende hovedsektioner Begrebet revisionsbevis (afsnit 3-6) Begrebet revisionsbevis defineres i afsnit 3 som alle de informationer, som revisor anvender for at nå til de konklusioner, revisionskonklusionen baseres på. Et udpluk af eksempler herpå er posteringer i bogføringen, mødereferater, bekræftelser fra tredjepart og informationer opnået ved revisionshandlinger. 8 RS 500 afsnit 2 11

15 Del 2: Den reviderede risikomodel Tilstræ kkeligt og egnet revisionsbevis (afsnit 7-14) Revisionsbevisernes tilstrækkelighed og egnethed beskrives i afsnit Tilstrækkelighed referer til den kvantitative mængde, imens egnethed er målestok for revisionsbevisets kvalitet, det vil sige relevans og pålidelighed. Relevans er et udtryk for, hvor brugbart beviset er i relation til det konkrete revisionsmål, som ønskes testet, mens pålidelighed påvirkes af de individuelle omstændigheder, under hvilke beviset er tilvejebragt Benyttelse af revisionsmål ved opnåelse af revisionsbevis (15-18) Denne hovedsektion er på trods af de få afsnit en fundamental byggesten i revisionsprocessen, idet der her beskrives de revisionsmål, som revisor skal benytte ved udformningen og udførelsen af revisionshandlinger. Revisionsmålene er i afsnit 17 opdelt i tre kategorier: a) Revisionsmål for transaktionstyper og begivenheder i den periode, der revideres b) Revisionsmål for balanceposter ved periodens afslutning c) Revisionsmål for præsentation og oplysning Tidligere var revisionsmålene kun opdelt i de to første kategorier. Ved indførelsen af den nye tredje kategori bliver det fremhævet, at præsentations- og oplysningskravene i de regnskabsmæssige begrebsrammer bliver stadig mere betydningsfulde. En mere uddybende diskussion herom følger i kapitel Revisionshandlinger ved opnåelse af revisionsbevis (afsnit 19-38) Denne sektion er med afsnit den mest detaljerede i denne standard. Her beskrives de revisionshandlinger, som revisor kan anvende for at opnå revisionsbeviser i relation til de revisionsmål, der blev klassificeret ovenfor. Revisionshandlingerne er i afsnit 19 opdelt i tre kategorier: a) Risikovurderingshandlinger revisor opnår forståelse for virksomheden med henblik på at vurdere risiciene for væsentlig fejlinformation på regnskabs- og revisionsmålsniveau. Herunder test af implementeringen af kontroller (RS 315) b) Test af kontroller revisor tester effektiviteten af kontroller, der forebygger, opdager eller korrigerer væsentlig fejlinformation på revisionsmålsniveau (RS 330) c) Substanshandlinger revisor tester detaljer i substansen eller udfører analytiske handlinger for at opdage væsentlig fejlinformation på revisionsmålsniveau (RS 330) Efterfølgende behandler standarden revisionshandlingerne: Undersøgelse af registreringer eller dokumenter, undersøgelse af materielle aktiver, observation, forespørgsel, bekræftelse, efterregning, genudførelse og analytiske beregninger. 12

16 Del 2: Den reviderede risikomodel 4.2 RS 315 Forståelse af virksomheden og dens omgivelser og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation RS 315 består af i alt 124 afsnit samt 3 bilag og er således indholdsmæssigt den mest omfattende og detaljerede af risikomodellens tre kernestandarder. Standarden er opdelt i de seks overordnede sektioner: 1. Indledning 2. Risikovurderingshandlinger og informationskilder om virksomheden og dens omgivelser, herunder dens interne kontrol 3. Forståelse af virksomheden og dens omgivelser, herunder af virksomhedens interne kontrol 4. Vurdering af risiciene for væsentlig fejlinformation 5. Kommunikation med den øverste ledelse og den daglige ledelse 6. Dokumentation Indledning (afsnit 1-5) Ud over en summeret oversigt over hele standarden omfatter standardens indledning en generalklausul i første sætning af afsnit 2: Revisor skal opnå en forståelse af virksomheden og dens omgivelser, herunder dens interne kontrol, der er tilstrækkelig til at identificere og vurdere risiciene for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset om de skyldes besvigelser eller fejl, og tilstrækkelig til at planlægge og udføre yderligere revisionshandlinger. 9 De efterfølgende tre hovedsektioner (2, 3 og 4) uddyber således denne generalklausul Risikovurderingshandlinger og informationskilder om virksomheden og dens omgivelser, herunder dens interne kontrol (afsnit 6-19) Denne sektion består af afsnit 6-19 og forklarer de revisionshandlinger, som revisor skal udføre for at opnå en tilstrækkelig forståelse af virksomheden. Disse revisionshandlinger omtales som risikovurderingshandlinger og omfatter Forespørgsler til ledelsen og andre i virksomheden Analytiske handlinger Observation og undersøgelse Risikovurderingshandlingerne bliver senere gennemgået mere dybdegående i kapitel RS 315 afsnit 2 13

17 Del 2: Den reviderede risikomodel Forståelse af virksomheden og dens omgivelser, herunder af virksomhedens interne kontrol (afsnit 20-99) Denne sektion er den mest omfattende i standarden og indeholder afsnit 20 til 99 samt bilag 1 og 2. Revisor skal kunne forstå en række af virksomhedens forhold herunder virksomhedens art (branche, lovgivning, regnskabsmæssige begrebsramme), mål og strategier, forretningsmæssige risici, måling og kontrol af virksomhedens finansielle præstationer, interne kontroller osv. Især behandlingen af de interne kontroller er meget omfattende (fra afsnit samt bilag 2), da IAASB har implementeret COSO-rapporten 10 til vurdering af de interne kontroller. COSO-rapporten skabte i 1992 en begrebsramme for interne kontroller, og rapporten operationaliserer vurderingen af interne kontroller ved at opdele dem i fem komponenter: kontrolmiljø, kontrolaktiviteter, risikovurdering, information og overvågning. Forståelse af virksomheden uddybes i kapitel Vurdering af risiciene for væ sentlig fejlinformation (afsnit ) Denne sektion er en særdeles vigtig komponent i hele den reviderede risikomodel og udgøres af afsnit Revisor skal jf. afsnit 100 identificere og vurdere risiciene for væsentlig 11 fejlinformation dels på regnskabsniveau og dels på revisionsmålsniveau for transaktionstyper, balanceposter og oplysninger. Jf. afsnit 108 skal revisor bedømme, hvilke af de identificerede risici, der kan klassificeres som betydelige risici, som kræver særlig revisorovervejelse. De særlige revisionsovervejelser består i, at der skal udføres yderligere revisionshandlinger i forhold til risici, der er identificeret som værende ikke-betydelige. Konsekvenserne af yderligere revisionshandlinger beskrives i RS 330 disse konsekvenser bliver nærmere gennemgået senere i kapitel Kommunikation med den øverste ledelse og den daglige ledelse (afsnit ) og dokumentation (afsnit ) Kravene til revisors kommunikation med den øverste ledelse og den daglige ledelse samt revisors dokumentation af revisionshandlingerne er generelt blevet mere detaljeret og beskrives i henholdsvis afsnit og En nærmere gennemgang vil ikke blive foretaget, da det ikke har relevans for opgavens videre forløb. 10 COSO (Committee Of Sponsoring Organizations) 11 Væsentlighedsbegrebet behandles i ED ISA 320 Materiality in the Identification and Evaluation of Misstatements, som bliver gennemgået senere i kapitel 11 14

18 Del 2: Den reviderede risikomodel 4.3 RS 330 Revisors handlinger som reaktion på vurderede risici RS 330 består af i alt 74 afsnit og opstiller standarder og vejledninger til fastlæggelse af overordnede reaktioner på regnskabsniveau samt yderligere revisionshandlinger på revisionsmålsniveau som konsekvens af de risici for væsentlig fejlinformation, der blev vurderet og identificeret ifølge RS 315. Standarden er opdelt i fem overordnede hovedsektioner: 1. Indledning 2. Overordnede reaktioner 3. Revisionshandlinger som reaktion på risici for væsentlig fejlinformation på revisionsmålsniveau 4. Vurdering af tilstrækkelighed og egnethed af opnået revisionsbevis 5. Dokumentation Indledning (afsnit 1-3) Ud over en summeret oversigt over hele standarden omfatter indledningen standardens generalklausul i første sætning af afsnit 3: For at reducere revisionsrisikoen til et acceptabelt lavt niveau skal revisor fastlægge de overordnede reaktioner på vurderede risici på regnskabsniveau og udforme og udføre yderligere revisionshandlinger som reaktion på de vurderede risici på revisionsmålsniveau Overordnede reaktioner (afsnit 4-6) De overordnede reaktioner beskrives i afsnit 4-6. Revisionshandlingerne er revisors overordnede reaktioner på risiko for væsentlig fejlinformation på regnskabsniveauet. De overordnede reaktioner kan jf. afsnit 4 bl.a. være: at præcisere nødvendigheden for revisionsteamet for at opretholde professionel skepsis ved indsamling af revisionsbevis at tilknytte mere erfarne medarbejdere at ændre i arten, den tidsmæssige placering og omfanget af revisionshandlinger osv. Disse overordnede reaktioner relaterer sig til professionsrisikoen (engagement risk), som beskriver risikoen for, at omstændigheder, der ikke kan tilregnes revisor, medfører, at revisionsopgaven ikke kan løses forsvarligt, eller at revisor kan blive involveret i sagsanlæg og få dårlig omtale. 12 RS 330 afsnit 3 15

19 Del 2: Den reviderede risikomodel De overordnede reaktioner på risiko for væsentlig fejlinformation på regnskabsniveau i RS 330 stemmer overens med de revisionshandlinger, der er beskrevet som reaktioner på væsentlig fejlinformation på regnskabsniveau i den opdaterede ISA 200 Objective and General Principles Governing an Audit of Financial Statements Revisionshandlinger som reaktion på risici for væ sentlig fejlinformation på revisionsmålsniveau (afsnit 7-65) Denne hovedsektion favner over afsnit 7-65 og er dermed den mest detaljerede sektion i denne standard. Ligeledes udgør denne del en særdeles vigtig komponent i den reviderede risikomodel, idet det her beskrives, hvilke konkrete handlinger revisor skal udføre som reaktion på de identificerede risici for væsentlig fejlinformation. De yderligere revisionshandlinger er opdelt i test af kontroller (afsnit 22-47) og substanshandlinger (48-64). De yderligere revisionshandlinger skal etableres ud fra en klar sammenhæng mellem følgende forhold: Arten af revisionshandling (afsnit 10-13) Den tidsmæssige placering (afsnit 14-17) og Omfanget af revisionshandlingerne (afsnit 18-21) Arten af revisionshandlingerne henviser til, om revisionshandlingerne skal være test af kontroller eller substanshandlinger samt hvilken type revisionshandling, der bliver anvendt eksempelvis undersøgelse, observation og forespørgsel. 14 Arten af revisionshandling er det mest betydningsfulde af de tre nævnte forhold. 15 Den tidsmæ ssige placering af revisionshandlinger gengiver tidspunktet, hvorpå revisionshandlingerne udføres (i løbet af perioden eller ved status), samt hvornår revisionsbeviset er indsamlet. 16 Endelig angiver omfanget kvantiteten af revisionshandlingerne (eks. stikprøvestørrelse) Vurdering af tilstræ kkelighed og egnethed af opnået revisionsbevis (afsnit 66-72) Afslutningsvis skal revisor i afsnit vurdere, om den oprindelige risikovurdering stadig er passende samt konkludere, om der er opnået tilstrækkeligt revisionsbevis til at reducere risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet til et acceptabelt lavt niveau. Dokumentationskravene i femte hovedsektion vil ikke blive gennemgået nærmere, da de ikke har relevans for opgavens videre forløb. 13 ISA 200, Appendiks, afsnit RS 330 afsnit RS 330 afsnit 7 og RS 330 afsnit RS 330 afsnit 18 16

20 Del 2: Den reviderede risikomodel 5 Sammenspillet mellem de tre kernestandarder I figur 2 visualiseres en forenklet gennemgang af revisionsprocessen ifølge de nye revisionsstandarder. Modellen tager afsæt i selve revisionsprocessen, og der afgrænses således fra de indledende handlinger (f.eks. accept af opgaven, udarbejdelse af aftalebrev, planlægning af revisionen osv.), der i den reelle verden går forud for den proces, som modellen forsøger at visualisere. Formålet med modellen er at give en mere pædagogisk forståelse for og et bedre overblik over revisionens forløb. Det indholdsmæssige omfang og den høje detaljeringsgrad af de tre kernestandarder medfører, at det overordnede sammenspil mellem standarderne ikke fremgår tydeligt af standarderne. Modellen forsøger derfor at give en oversigt over konsekvenserne af identifikationen og vurderingen af de risici, som revisor støder på undervejs i revisionsprocessen. 17

21 Del 2: Den reviderede risikomodel Det finansielle regnskab Risikovurderingshandlinger (RS 315 afsnit 6-99) Identifikation og vurdering af risiko/betydelig risiko for væsentlig fejlinformation (RS 315 afsnit ) Regnskabsniveau Revisionsmålsniveau Risiko for væsentlig fejlinformation på regnskabsniveau Ikke-betydelig risiko for væsentlig fejlinformation på revisionsmålsniveau Betydelig risiko for væsentlig fejlinformation på revisionsmålsniveau Overordnede Reaktioner (RS 330 afsnit 4-6) Yderligere revisionshandlinger (RS 330 afsnit ) (RS 330 afsnit ) (RS 330 afsnit 45-50) (RS 330 afsnit 45-50) (RS 330 afsnit 51-52) (RS 330 afsnit 53-64) (RS 330 afsnit 53-64) Test af kontroller? Substanshandlinger! Vurdering af revisionsbevis (RS 330 afsnit 66-72) Genovervejelse af risikovurdering (RS 315 afsnit 119) Konklusion RS 700 figur 2 Revisionsprocesmodellen Udarbejdet efter inspiration fra Anders Bisgaard, 2005, Ny revisionsrisikomodel og Lars Kiertzner, 2005: Tendenser i ny international revisionsstandardisering relevante forskningsspørgsmål i en dansk kontekst Forklaringen af modellen lægger i kapitel 5.1 ud med at diskutere risikovurderingshandlingerne, der er symboliseret ved den øverste trapez. Risikovurderingshandlingerne er af afgørende betydning for resten af forløbet i revisionsprocessen, og der vil med ikrafttrædelsen af de internationale standarder blive stillet større krav til revisors risikovurdering end hidtil. I den anledning vil der i modelforklaringen være stor fokus på de nye krav til risikovurderingshandlingerne. Herunder inddrages således en diskussion af test af kontroller. Under risikovurderingshandlingerne indgår test af kontrollernes implementering, og under de yderligere revisionshandlinger indgår test af kontrollernes effektivitet. 18

22 Del 2: Den reviderede risikomodel 5.1 Forståelse af virksomheden Som en logisk del af en revision er det vigtigt, at revisor sætter sig ind i den virksomhed, der skal revideres. Det første, der typisk gøres ved opstart af en ny revisionsopgave, er et besøg på den pågældende virksomhed. Det at sætte sig ind i en virksomhed dækker over en lang række af handlinger med forskellige formål. Af vigtige spørgsmål, der skal besvares, kan nævnes: Hvordan er virksomhedens interne kultur? Hvordan er strukturen i virksomheden både med hensyn til organisatorisk struktur og strukturen i arbejdsprocesserne? Hvad karakteriserer det marked, hvorpå virksomheden opererer er det meget konkurrencebetonet eller ligner det i højere grad et monopol? Hvordan er virksomhedens strategi specialproduktion eller konglomerat? Disse er blot eksempler på nogle af de områder, der skal afdækkes, når revisor skal opnå en forståelse af virksomheden og dens omgivelser. Som en del af processen for at opnå denne forståelse, får revisor desuden et overblik over virksomhedens interne kontroller og han tester deres implementering. 18 Det er ikke et krav, men revisor kan vælge samtidig at udføre indledende og yderligere revisionshandlinger, der både giver revisor en forståelse af virksomheden, og som direkte tester de interne kontrollers effektivitet 19 eller substansen. Dette vil normalt være at foretrække for revisor, da det er mere omkostningseffektivt at teste flere forhold i én og samme handling. De indledende revisionshandlinger giver både revisor en forståelse af virksomheden og informationer om de interne kontroller. Derudover kan dele af den modtagne information anvendes til at vurdere, hvor der er risiko for væsentlig fejlinformation. Derfor betegnes de indledende revisionshandlinger for risikovurderingshandlinger. I figur 2 over revisionsprocesmodellen er risikovurderingshandlingerne illustreret ved den øverste trapez Risikovurderingshandlinger Der foreligger tre forskellige former for risikovurderingshandlinger. RS 315 stiller krav om, at alle tre former for risikovurderingshandlinger anvendes i risikovurderingsfasen. 20 De tre metoder, der er nævnt, er følgende: 1. Forespørgsler til virksomhedens ledelse, ansatte og eventuelt øvrige rådgivere såsom konsulenter og advokater. Desuden kan revisor indhente information fra helt uafhængige parter såsom bankers forventninger til fremtiden, rapporter om forbrugertilliden osv RS 315 afsnit 54 og RS 330 afsnit RS 315 afsnit 6 20 RS 315 afsnit 7 21 RS 315 afsnit

23 Del 2: Den reviderede risikomodel 2. Analytiske handlinger såsom analyser af diverse nøgletal, udsædvanlige transaktioner og uventede sammenhænge. Revisor udvikler forventninger til sandsynlige sammenhænge. Disse forventninger sammenlignes med bogførte beløb eller nøgletal, og eventuelle uventede eller usædvanlige sammenhænge overvejes som et led i identifikationen af risici for væsentlig fejlinformation Den 3. af de omtalte risikovurderingshandlinger er observation og undersøgelse. 23 Dette omfatter en hel generel observation af, hvordan det daglige arbejde foregår, og hvordan virksomheden bliver drevet. Desuden kan revisor foretage gennemlæsning af diverse interne og eksterne dokumenter såsom referater fra bestyrelsesmøder, forretningsplaner og strategier og manualer samt udføre walk-throughs. Ydermere kan revisor f.eks. inspicere virksomhedens aktiviteter og drift, lokaliteter og fabriksanlæg. 24 Udover de 3 ovenstående risikovurderingshandlinger slår RS 315 fast, at revisionsteamet generelt skal drøfte og vurdere risikoen for væsentlig fejlinformation i virksomhedens regnskab. 25 Revisionsteamet skal være specielt opmærksomt på brancher, der kan medføre specifikke risici for væsentlig fejlinformation i regnskabet. I afsnit 23 i RS 315 fremhæves virksomheder, der arbejder med entreprisekontrakter som entiteter med en sådan specifik risiko. Risikoen fremkommer af de væsentlige skøn, der skal foretages, når der arbejdes med entreprisekontrakter. Risikovurderingshandlingerne udføres for at revisor opnår den fornødne forståelse af virksomheden til, at han kan revidere regnskabet. I den reviderede risikomodel er denne forståelse opsplittet i 5 aspekter, der er specielt relevante for revisor, inden den egentlige revision påbegyndes Aspekterne I afsnit 20 i RS 315 er oplistet de 5 aspekter, som forståelsen af virksomheden er opdelt i. De 5 næste afsnit vil give en kort gennemgang af hvert af aspekterne, hvoraf det 5. om de interne kontroller vil blive tillagt den største vægt. De 5 aspekter er: (a) (b) (c) Branche, lovgivning og andre eksterne faktorer, herunder den relevante regnskabsmæssige begrebsramme arten af virksomheden, herunder virksomhedens valg af og anvendelse af regnskabspraksis mål og strategier samt de tilknyttede forretningsrisici, der kan medføre en væsentlig 22 RS 315 afsnit Ordet undersøgelse er FSRs Revisionsteknisk Udvalgs noget uhensigtsmæssige oversættelse af det engelske ord inspection. Det danske ord undersøgelse dækker i princippet over alle 3 risikovurderingshandlinger nævnt i RS 315 afsnit 7. En oversættelse til inspektion ville være at foretrække. 24 RS 315 afsnit RS 315 afsnit 14 20

24 Del 2: Den reviderede risikomodel fejlinformation i regnskabet. (d) måling og kontrol af virksomhedens finansielle resultater, og (e) intern kontrol Branche, lovgivning og andre eksterne faktorer, herunder den relevante regnskabsmæ ssige begrebsramme (afsnit 22-24) Det ligger i revisionens natur, at revisor skal have et kendskab til relevant lovgivning og den regnskabsmæssige begrebsramme for en given virksomhed for at kunne revidere den. Revisor skal være i stand til at konkludere, hvorvidt regnskabet er i overensstemmelse med bl.a. denne lovgivning og begrebsramme. Derfor er det et krav, at revisor sætter sig godt ind i den for virksomheden relevante lovgivning. Desuden skal revisor gøre sig overvejelser om, hvorvidt virksomhedens branche eller andet gør, at der vil være specielt fokus på eller specielt høj risiko ved bestemte områder i regnskabet. Endelig skal revisor sætte sig grundigt ind i den branche, som virksomheden opererer indenfor. Er der f.eks. tale om en branche med generel stagnation eller negativ vækst, kan ledelsens incitament til regnskabsmanipulation være højere end normalt Arten af virksomheden, herunder virksomhedens valg af og anvendelse af regnskabspraksis (afsnit 25-29) For at identificere om der er en risiko for væsentlig fejlinformation i regnskabet, er det nødvendigt, at revisor er bekendt med virksomhedens art. Der tænkes her på kompleksiteten af virksomhedens organisatoriske struktur, dvs. opbygningen af koncernens struktur mht. dattervirksomheder, kapitalinteresser og joint ventures m.v. Herunder hører virksomhedens ejerforhold og ledelse. De ovenfor beskrevne faktorer kan hjælpe revisor til at identificere risikoområder såsom konsolidering, investeringer og samhandel med nærtstående parter. Når revisor er blevet bekendt med virksomhedens art, skal han vurdere den af virksomheden valgte regnskabspraksis. For bestemte brancher er der tradition for at anvende en bestemt regnskabspraksis, og revisor skal vurdere, om virksomheden følger denne, eller om virksomheden har en god grund til ikke at følge den. Revisor skal naturligvis vurdere den valgte regnskabspraksis ud fra virksomhedens regnskabsmæssige begrebsramme og eventuelle branchespecifikke reguleringer. Herunder vurderer revisor, om der er afgivet tilstrækkelig, detaljeret og forståelig information, der ikke er i uoverensstemmelse med regnskabets øvrige oplysninger. 26 RS 315 afsnit 20 21

25 Del 2: Den reviderede risikomodel Mål og strategier samt de tilknyttede forretningsrisici, der kan medføre en væ sentlig fejlinformation i regnskabet (afsnit 30-34) Det er ikke revisors opgave på nogen måde at udarbejde strategier for eller at drive virksomheden. Dog skal revisor være i stand til at identificere de mål og strategier, der kan medføre væsentlig fejlinformation i regnskabet. RS 315 giver det indtryk, at de mål og strategier, der kan medføre væsentlig fejlinformation i regnskabet, kun kan det pga. følgevirkningerne af strategierne. En strategi med f.eks. vækst via opkøb som bl.a. ISS har haft vil selvfølgelig kunne medføre væsentlig fejlinformation i regnskabet, men ikke pga. strategien i sig selv, men pga. den kompleksitet, de udsædvanlige transaktioner og de problemer med goodwill, som en sådan strategi medfører. Når IAASB er af denne opfattelse, virker det besynderligt at medtage mål og strategier som et selvstændigt aspekt, hvorigennem revisor skal opnå en forståelse af virksomheden. RS 315 er dog også noget svag i afsnit 30-34, der behandler dette område. Afsnit 30 og 31 er blot en forklaring af, hvorfor virksomheder har mål, og hvad strategi og forretningsrisici betyder. IAASB konkluderer i næstsidste linie af afsnit 31, at: Forståelse af forretningsrisici forøger sandsynligheden for at identificere risici for væsentlig fejlinformation. Dette postulat kan diskuteres, når det tilsyneladende er følgevirkningerne af strategierne, der giver de reelle risici for væsentlig fejlinformation. IAASB slutter endog afsnit 31 af med at påpege, at revisor ikke har pligt til at identificere eller vurdere alle forretningsrisici dette på trods af, at IAASB mener, at en forståelse af forretningsrisici forøger sandsynligheden for at identificere risici for væsentlig fejlinformation. IAASB har i afsnit 32 givet et eksempel på en mulig forretningsrisiko. Denne risiko vil dog blive identificeret igennem det første aspekt om branchen m.v. En kontraktbaseret kundebase i en branche, der konsolideres er egentlig et godt eksempel på, hvilken forståelse branche-aspektet skal give revisor. I afsnit 33 forklarer IAASB, at forretningsrisici normalt identificeres af virksomheden selv, og at revisors test af forretningsrisici derfor normalt kommer under testen af de interne kontroller. Afsnit 34 om mindre virksomheder beskriver blot, at det for mindre virksomheder normalt er risikovurderingshandlingerne forespørgsel og observation og undersøgelse, der skal anvendes af revisor. 22

26 Del 2: Den reviderede risikomodel De 3 ovenforstående afsnit indikerer, at IAASB formentlig kunne have opnået samme kvalitet i revisionen, selv med udeladelse af mål og strategier som et selvstændigt aspekt, hvorigennem revisor skal opnå sin forståelse af virksomheden Måling og kontrol af virksomhedens finansielle resultater (afsnit 35-40) En god indikation på bevidste fejl i regnskabet regnskabsmanipulation er en forståelse for målingen og kontrollen af virksomhedens finansielle præstationer. 27 Når revisor har opnået en forståelse af, hvordan virksomhedens finansielle præstationer har indvirkning på aktiekurs, ledelsens aflønning, mulighederne for finansiering, den øverste myndigheds bedømmelse af ledelsen osv., har revisor fået et stærkt redskab til identifikation af regnskabsmanipulation. Hvis revisor kender samtlige former for regnskabsmanipulation, der giver den ønskede effekt hos dem, der kan tænkes at foretage regnskabsmanipulation, har revisor i princippet mulighed for at udføre yderligere revisionshandlinger på alle disse områder. For at kende den ønskede effekt, må revisor have en forståelse for, hvordan virksomhedens finansielle præstationer anvendes til bedømmelse af ledelsen osv Intern kontrol (afsnit 41-99) Efter indførelsen af COSO-rapporten i RS 315 er der kommet langt større fokus på virksomhedens interne kontroller, og på hvorledes den regnskabsmæssige information fremkommer i stedet for fokus på selve substansen. Dette nye fokus ses i RS 315 specielt i afsnit 41-99, der omhandler virksomhedens interne kontroller. Når revisor skal teste de interne kontroller, må det først bedømmes, hvilke interne kontroller revisor finder det nødvendigt at teste. Ikke alle interne kontroller er relevante for revisionen, og afsnit i RS 315 hjælper revisor til at bedømme, hvorvidt en kontrol er relevant for revisionen. Når de relevante kontroller skal testes, skal der testes for 2 forhold: For det første om kontrollerne er effektive, dvs. om kontrollerne individuelt eller i samspil er i stand til at forebygge eller identificere og korrigere væsentlige fejlinformationer. 28 For det andet skal det testes, om de interne kontroller har været anvendt i perioden, dvs. at de ikke har været sat ud af drift, og at de ikke først er implementeret i løbet af perioden. Som udgangspunkt er test af implementeringen af de interne kontroller en del af risikovurderingshandlingerne, imens test af de interne kontrollers effektivitet er en del af de yderligere revisionshandlinger: Når der ved udførelse af risikovurderingen opnås revisionsbevis for implementeringen, fastslår revisor, at de relevante kontroller er til stede, og at virksomheden anvender dem. Når revisor 27 RS 315 afsnit RS 315 afsnit 54 23