AMTSRÅDSFORENINGEN Side 1 VEJLEDNING OM IVÆRKSÆTELSE AF EKSTRA ARBEJDE PÅ SYGEHUSOMRÅDET

Transkript

1 AMTSRÅDSFORENINGEN Side 1 VEJLEDNING OM IVÆRKSÆTELSE AF EKSTRA ARBEJDE PÅ SYGEHUSOMRÅDET 2002

2 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING BEGREBER OVERARBEJDE DELTIDSANSATTES MERARBEJDE EKSTRAORDINÆRE AKTIVITETER MERARBEJDE FOR ANSATTE UDEN HØJESTE ARBEJDSTID EFFEKTIVISERINGER IVÆRKSÆTTELSE AF EKSTRA ARBEJDE OVERARBEJDE OG DELTIDSANSATTES MERARBEJDE Sundhedskartellet, Forbundet af Offentligt Ansatte, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og HK/KOMMUNAL (lægesekretærer) Foreningen af Yngre Læger EKSTRAORDINÆRE AKTIVITETER Generelt Aftaler om ekstraordinære aktiviteter MERARBEJDE FOR ANSATTE UDEN HØJESTE TJENESTETID Generelt Merarbejdsreglerne for tjenestemænd uden højeste tjenestetid Godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte akademikere EFFEKTIVISERINGER BILAG

3 Side 3

4 Side 4 1. INDLEDNING Sundhedsvæsenet arbejder målbevidst på at forbedre udbud, kvalitet og service af sundhedsydelser til befolkningen. Den blev der indgået aftale mellem Amtsrådsforeningen og Regeringen om amternes økonomi for 2002, hvor amterne fik tilført ekstra midler til at gennemføre et aktivitetsløft på sygehusområdet i form af flere operationer, kortere ventetider osv. En del af disse tiltag kan gennemføres ved ansættelse af mere personale. I andre tilfælde vil det kunne ske ved, at det allerede ansatte personale yder ekstra arbejde. Og endelig kan målene opnås ved at gennemføre effektiviseringer, i form af bedre arbejdstilrettelæggelse, bedre samarbejde mellem faggrupper, udnyttelse af ny teknik og nye behandlingsformer mv. På lægeområdet og i vist omfang på sygeplejerskeområdet vil det mange steder blive vanskeligt at gennemføre et aktivitetsløft ved ansættelse af mere personale. Det skyldes manglen på arbejdskraft inden for disse områder. I disse tilfælde vil det være relevant at overveje, om det allerede ansatte personale kan udføre ekstra arbejde. Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de overenskomstmæssige muligheder og begrænsninger for at iværksætte aktivitetsløft, som etableres ved hjælp af ekstra arbejde. Vejledningen giver en oversigt over de forskellige former for ekstra arbejde, som er defineret i overenskomsterne, og indeholder en række vurderinger i relation til mulighederne for iværksættelse af ekstra arbejde. Vejledningen giver en oversigt over hovedprincipperne i gældende regler, og skal i øvrigt læses i sammenhæng med de relevante overenskomster, når der tages stilling til, hvilke former for ekstra arbejde amterne ønsker at iværksætte. I bilag 1 er vist en oversigt over de grupper, som nærværende vejledning angår.

5 Side 5 2. BEGREBER I vejledningen vil der blive redegjort for følgende former for ekstra arbejde: Overarbejde Deltidsansattes merarbejde Ekstraordinære aktiviteter Merarbejde for ansatte uden højeste tjenestetid. Endvidere vil begrebet effektiviseringer blive inddraget. 2.1 OVERARBEJDE Overarbejde kan komme på tale i de overenskomster, hvor der er fastsat en højeste arbejdstid for de ansatte, normalt gennemsnitlig 37 timer om ugen. 1 Ved overarbejde forstås arbejde ud over en fast angivet norm. I de fleste overenskomster gælder en dagnorm, nemlig den arbejdstid, der er fastsat for en bestemt dag i henhold til en forud fastlagt arbejdsplan. Det gælder således for følgende områder: Sundhedskartellet (basispersonale) HK/KOMMUNAL (lægesekretærer) Forbundet af Offentligt Ansatte (social- og sundhedsassistenter, portører, husassistenter m.fl.) Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for så vidt angår rengøringsassistenter Ledernes Hovedorganisation og Forbundet af Offentligt Ansatte for så vidt angår ledende servicepersonale med en lavere grundløn end løntrin 30. For yngre læger opgøres arbejdstiden i normperioder, der som hovedregel er på 14 uger. Overskrides den samlede fastlagte arbejdstid for normperioden, er der tale om overarbejde. Der vil således være mulighed for at udligne ekstra arbejde i dele af normperioden med mindre arbejde i andre dele, uden at der bliver tale om overarbejde. 1 For store grupper af sygehusansatte blev der ved overenskomstforhandlingerne i 1999 indført hjemmel til lokalt at aftale en længere ugentlig arbejdstid end 37 timer.

6 Side DELTIDSANSATTES MERARBEJDE Deltidsansattes merarbejde er arbejde, som ligger ud over den aftalte deltidskvote, men under den gennemsnitlige arbejdstidsnorm for fuldtidsansatte. 2.3 EKSTRAORDINÆRE AKTIVITETER Ved ekstraordinære aktiviteter forstås: aktiviteter, der ikke kan indpasses i den almindelige drift inden for rammerne af gældende overenskomster og aftaler, herunder arbejdstidsaftalerne, aktiviteter, der er tidsmæssigt og opgavemæssigt afgrænset, aktiviteter, der ikke er akutte. Ekstraordinære aktiviteter vil normalt være karakteriseret ved: at aktiviteterne er målelige kvantitativt eller kvalitativt på både input og outputsiden, og at aktiviteterne har en vis størrelse. 2.4 MERARBEJDE FOR ANSATTE UDEN HØJESTE ARBEJDSTID Ved ansatte uden højeste arbejdstid forstås medarbejdere, hvis normale arbejdstid unddrager sig kontrol, og ansatte i lederstillinger på et vist niveau. På sygehusene gælder dette for overlæger, akademikere (bortset fra underordnede læger), ledere på Sundhedskartellets område samt chefer i øvrigt. Sådanne ansatte har merarbejde, når arbejdstiden overstiger den for området gældende almindelige arbejdstidsnorm for ansatte med højeste tjenestetid. Der er visse regler for at honorere merarbejde, når det har et væsentligt omfang.

7 Side EFFEKTIVISERINGER Ved effektiviseringer forstås i denne vejledning øget produktion eller mere service, uden at der sker en tilsvarende forøgelse af ressourceindsatsen. Det forudsættes herved, at de ansatte ved deres indsats har haft betydning for effektiviseringen. En kvantitativ effektivisering skal være målelig. 3. IVÆRKSÆTTELSE AF EKSTRA ARBEJDE 3.1 OVERARBEJDE OG DELTIDSANSATTES MERARBEJDE Det forhold, at overenskomster indeholder bestemmelser om overarbejde og merarbejde, indebærer, at ledelsen i medfør af ledelsesretten kan afgøre, hvorvidt der skal udføres overarbejde eller merarbejde. Ledelsen har således mulighed for at pålægge overarbejde eller for deltidsansattes vedkommende merarbejde. Ledelsen skal i den forbindelse overholde arbejdsmiljøreglerne om hviletid og fridøgn, ligesom der kan være fastsat regler i overenskomsterne om varsling af overarbejde mv. Overarbejde og deltidsansattes merarbejde kan afregnes ved betaling i stedet for at blive afspadseret, når arbejdskraftsituationen på arbejdspladsen tilsiger det. Selv om ledelsen kan pålægge overarbejde eller merarbejde, kan det ofte være hensigtsmæssigt at drøfte baggrund og principper for iværksættelse af ekstra arbejde med personalet. I visse situationer kan det være en god ide at undersøge, om der er medarbejdere, som frivilligt ønsker at påtage sig ekstra arbejde. Endelig kan ledelsen i nogle situationer vælge at indgå aftaler om principper for tilrettelæggelse af overarbejdet, herunder eventuelt aftale særlig (ekstra) honorering Sundhedskartellet, Forbundet af Offentligt Ansatte, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og HK/KOMMUNAL (lægesekretærer) Med Sundhedskartellets organisationer, Forbundet af Offentligt Ansatte og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark er der indgået arbejdstidsaftaler, som blandt andet fastsætter overarbejdsreglerne for basispersonale og reglerne for deltidsansattes merarbejde.

8 Side 8 For lægesekretærer er indgået en tilsvarende aftale. 2 Efter disse regler opgøres overarbejde i påbegyndte halve timer pr. dag og afspadseres med tillæg af 50% eller betales med 50% tillæg til timelønnen. Ansatte, der pålægges at udføre overarbejde, skal orienteres i arbejdstiden senest dagen forud. For manglende varsel af overarbejde ud over 1 time ydes et tillæg pr. gang på 26,56 kr. ( niveau). Med hensyn til deltidsansattes merarbejde afspadseres dette i forholdet 1:1 eller betales med timeløn. Merarbejde, som ligger ud over den gennemsnitlige arbejdstidsnorm for fuldtidsansatte, honoreres som overarbejde. Der gælder samme varslingsregler for merarbejde som for overarbejde Foreningen af Yngre Læger Med Foreningen af Yngre Læger er det aftalt, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid over en normperiode er 37 timer. Normperioden er 14 uger, men kan ved lokalaftale fastsættes til en anden længde, dog minimalt 4 uger og maksimalt 26 uger. Normtimetallet for en normperiode på 14 uger er 518 timer. Hvis søgnehelligdage eller feriedage forekommer i normperioden fradrages dog 7,4 timer pr. dag. Overarbejde er arbejde ud over det for normperioden fastsatte normtimetal. Overarbejde afvikles med frihed eller betales med tillæg af 50%. For deltidsansatte honoreres arbejde ud over det aftalte gennemsnitlige ugentlige timetal og op til 37 timer pr. uge i gennemsnit over en normperiode med normaltimeløn eller afspadsering i forholdet 1:1. Arbejde ud over 37 timer pr. uge i gennemsnit over en normperiode honoreres som overarbejde. 2 Ledende lægesekretærer kan i visse situationer honoreres med takstmæssig overarbejdsbetaling. Det forudsætter, at overarbejdet er pålagt af institutionens ledelse.

9 Side EKSTRAORDINÆRE AKTIVITETER Generelt Arbejdsretligt antages det, at der er en grænse for, hvor meget overarbejde, der kan pålægges. Denne grænse er ikke bestemt og skal ses i sammenhæng med hensynet til den ansattes privatliv og reglen om en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Hvor grænsen går, afhænger af formuleringerne i de enkelte overenskomster og den praksis, der måtte være for de forskellige overenskomstområder. Når grænsen for overarbejde er overskredet, er der tale om ekstraordinære aktiviteter, som ikke kan pålægges de ansatte. I disse tilfælde forudsætter ekstra arbejde, at de ansatte frivilligt påtager sig det, samt at der indgås aftale om vilkårene. I en opmandskendelse af den mellem Dansk Sygeplejeråd og Amtsrådsforeningen for Århus Amt for Skejby Sygehus anfører opmanden som en delpræmis følgende: Det er utvivlsomt, at sygeplejersker har pligt til et vist mål af overarbejde ifølge overenskomsten, men ikke en ubegrænset pligt, hvilket klarest følger af 2, stk. 7 s regel om, at overarbejde så vidt muligt skal undgås. Især på den baggrund fandt opmanden, at det overarbejde, som blev pålagt sygeplejersker på Skejby Sygehus den og 6 påfølgende lørdage i forbindelse med afvikling af ventelister på hjerteområdet, var overenskomststridigt. I en opmandskendelse af den mellem Dansk Sygeplejeråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab for Rigshospitalet fremgår som en delpræmis blandt andet følgende: Dette princip vedrørende systematisk overarbejde kan ikke medføre, at ethvert overarbejde, som har en sådan udstrækning, at dets fordeling planlægges, er overenskomststridigt,..

10 Side 10 En vis planlægning af overarbejde er således tilladt, men der er visse grænser for det, og blandt andet på det grundlag tabte Hovedstadens Sygehusfællesskab sagen. Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 blev det aftalt at ophæve bestemmelser i overenskomsterne om, at over/merarbejde bør eller skal undgås. Samtidig blev det i højere grad muligt at afregne overarbejde med betaling i stedet for afspadsering. Der er således ikke tvivl om, at det nu i højere grad er muligt at pålægge overarbejde end hidtil. På den anden side må det stadig antages, at der er en grænse for, hvor meget overarbejde, de ansatte er pligtige at tåle, men at denne grænse har rykket sig. Hvor grænsen går må vurderes i de konkrete tilfælde og afhænger blandt andet af praksis på de enkelte områder Aftaler om ekstraordinære aktiviteter Mellem Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere og Amtsrådsforeningen er der indgået generelle aftaler om ekstraordinære aktiviteter. Efter denne aftale honoreres deltagelse i ekstraordinære aktiviteter med timeløn %. I modsætning til overarbejde kan deltagelse i ekstraordinære aktiviteter ikke pålægges af arbejdsgiveren. Derfor fremgår det også af aftalerne, at der forud for iværksættelsen af ekstraordinære aktiviteter skal indgås skriftlig aftale med hver enkelt medarbejder, som skal deltage i aktiviteterne. Der findes ikke andre generelle aftaler om ekstraordinære aktiviteter. Hvis amterne finder behov for at indgå aftaler om ekstraordinære aktiviteter på områder, hvor der ikke findes en generel aftale, kan de indgås i henhold til rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler. Aftalerne skal indgås med lokale repræsentanter for vedkommende forhandlingsberettigede organisation. Med en række organisationer blev det i 1999 aftalt, at det ved anvendelsen af rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler lokalt kan aftales, at den normale ugentlige gennemsnitlige arbejdstid kan overstige 37 timer. Dette gælder for personale omfattet af overens-

11 Side 11 komster indgået med Sundhedskartellets organisationer og HK/ KOMMUNAL for lægesekretærer. 3.3 MERARBEJDE FOR ANSATTE UDEN HØJESTE TJENESTE- TID Generelt Ansatte uden højeste tjenestetid kan ikke få overarbejdsbetaling, men i visse situationer kan der gives et merarbejdsvederlag Merarbejdsreglerne for tjenestemænd uden højeste tjenestetid En række ansatte følger de regler, som gælder efter aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid. Efter disse regler kan godtgørelse for merarbejde kun ydes for tjenstligt merarbejde, som er af midlertidig karakter, og som er pålagt i henhold til særlig ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling eller i øvrigt har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af de tjenstlige pligter, der er forbundet med stillingen. Tjenestemandsansatte overlæger er omfattet af disse regler. Personale ansat efter overenskomst for ledere indgået med Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Økonomaforeningen, Den Alm. Danske Jordemoderforening, Farmakonomforeningen og Dansk Socialrådgiverforening følger reglerne. Endvidere gælder reglerne for ledende servicepersonale med en grundløn på løntrin 30 og derover ansat efter overenskomst med Forbundet af Offentligt Ansatte og Ledernes Hovedorganisation. Godtgørelse kan kun ydes, hvis merarbejdet har været af væsentligt omfang og strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger. For ansatte i egentlige chefstillinger og dermed ligestillede stillinger afgøres spørgsmålet om godtgørelse ud fra en konkret vurdering af den enkelte tjenestemands arbejdstidsforhold på grundlag af den for området gældende arbejdstidsnorm for ansatte med højeste tjenestetid. Det indebærer, at der kun ydes disse ansatte godtgørelse for

12 Side 12 merarbejde, hvis det har været af et sådant omfang, at den pågældendes arbejdsbyrde set over en længere periode væsentligt har oversteget den for området normalt gældende arbejdsbyrde. Godtgørelse for merarbejde gives i form af tjenestefrihed af samme varighed som det præsterede merarbejde med tillæg af 50% eller med betaling time for time med tillæg af 50% Godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte akademikere For overenskomstansatte akademikere er der indgået en aftale, som på mange punkter er identisk med merarbejdsreglerne for tjenestemænd uden højeste tjenestetid. Overenskomstansatte overlæger og hospitalsfysikere ansat ved onkologiske afdelinger er omfattet af disse regler. Det fremgår af aftalen, at der mellem amtet og (lokale) repræsentanter for vedkommende forhandlingsberettigede organisation kan afholdes en årlig drøftelse af merarbejdets omfang. Konstateres der vedvarende merarbejde, kan det drøftes, hvordan dette nedbringes. 3.4 EFFEKTIVISERINGER Et middel til øget produktion eller bedre service kan være effektiviseringer de steder, hvor det vurderes muligt. Resultatløn kan være et godt redskab til at understøtte effektiviseringer, idet personalet derved bliver mere motiverede og føler et større medansvar over for sådanne tiltag. Resultatløn fastsættes efter reglerne aftalt mellem blandt andre Amtsrådsforeningen og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. De konkrete aftaler om resultatløn indgås mellem amtet og vedkommende forhandlingsberettigede organisation.

13 Side 13 BILAG 1 Grupper omfattet af vejledningen: Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Yngre Læger, Sundhedskartellet bestående af Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter, Den Alm. Danske Jordemoderforening, Økonomaforeningen, Farmakonomforeningen, Dansk Tandplejerforening og Dansk Socialrådgiverforening, HK/KOMMUNAL for så vidt angår lægesekrerærer og ledende lægesekretærer, Forbundet af Offentligt Ansatte for så vidt angår social- og sundhedsassistenter, portører, husassistenter m.fl., Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for så vidt angår rengøringsassistenter m.fl., Ledernes Hovedorganisation og Forbundet af Offentligt Ansatte for så vidt angår ledende servicepersonale.

14 Side 14