Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Transkript

1 BEK nr 231 af 08/03/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 25. december 2017 Ministerium: Uddannelses- Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser Uddannelsesstøtte, j.nr. 13/ Senere ændringer til forskriften BEK nr 593 af 01/05/2015 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 2, 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011, som ændret ved lov nr af 18. december 2012, 2, stk. 9, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 952 af 2. oktober 2009, fastsættes: Kapitel 1 Formål varighed 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagisk didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Den engelske titel for den uddannede er Bachelor of Education. Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor s Degree Prramme in Education. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke fravær på grund af graviditet, fødsel adoption. Stk. 2. Institutionen kan, hvor særlige forhold foreligger, give dispensation til forlængelse af uddannelsens gennemførelse. Kapitel 2 Indhold 4. Uddannelsen består af følgende: 1) Lærernes grundfaglighed, svarende til ECTS-point. 2) Undervisningsfag, svarende til ECTS-point. 3) Praktik, svarende til 30 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt, svarende til ECTS-point. 5. De studerende skal tilbydes følgende kurser vedrørende: 1) Færdselslære, inklusive førstehjælp. 2) Sundheds- seksualundervisning familiekundskab. 3) Uddannelses-, erhvervs- arbejdsmarkedsorientering. 4) Det praktisk-musiske fagområde. 5) Skrivning retorik. 1

2 Stk. 2. Deltagelse i kurserne er frivilligt for den studerende. Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset. 6. Kompetencemål for uddannelsen, jf. 4, nr. 1-4, for de frivillige kurser, jf. 5, nr. 1-5, fremgår af bilagene 1-5. Stk. 2. Kompetencemålene for uddannelsen de frivillige kurser, jf. stk. 1, beskriver den viden, de færdigheder den refleksion, den studerende skal kunne demonstrere for at have opfyldt målene. 7. De studerende kan tilbydes kurser i undervisning af voksne i andre emner aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder. De studerende kan desuden tilbydes at deltage i korsang sammenspil. Stk. 2. De studerende kan tilbydes svømmelæreruddannelse, jf. bekendtgørelse om svømmelæreruddannelsen. Kapitel 3 Struktur tilrettelæggelse 8. Lærernes grundfaglighed undervisningsfag består af moduler på hver ECTS-point. Stk. 2. Et modul skal være kvalificerende i forhold til et eller flere kompetencemål, jf. bilagene Lærernes grundfaglighed består af to hovedområder med henholdsvis 4 1 kompetencemål, jf. bilag 1: 1) Pædagik lærerfaglighed: a) Elevens læring udvikling. b) Undervisningskendskab -kompetencer, herunder almen didaktik it som pædagisk redskab. c) Specialpædagik. d) Undervisning af tosprede. 2) Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning medborgerskab. 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 5, stk Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag. Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk klassetrin, Dansk klassetrin, Matematik klassetrin eller Matematik klassetrin. 11. Praktikken har, ligesom fagene professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre evaluere undervisningsforløb. Stk. 2. Den studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag. 12. Praktikken består af moduler på 5-15 ECTS-point tilrettelægges således, at der sker en uddannelsesmæssig prression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II III, jf. bilag 3. Stk. 2. Praktikken skal forberedes, gennemføres efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene Lærernes grundfaglighed. Stk. 3. Praktikken kan efter godkendelse af professionshøjskolen i det enkelte tilfælde finde sted på skoler på grundskoleniveau i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Stk. 4. Den studerende har mødepligt til praktikken. 13. Professionshøjskolen godkender de praktikskoler, der indgår i praktiksamarbejdet, på grundlag af kvalitetskrav, som professionshøjskolen har udarbejdet. 2

3 Stk. 2. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen. 14. Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- udviklingsprojekter forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. Kompetencemålene for professionsbachelorprojektet fremgår af bilag Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af professionshøjskolen. Kapitel 4 Udbud af adgang til undervisningsfag 16. Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bilag 6. Stk. 2. Institutionen fastsætter i studieordningen forudsætningerne for adgang til moduler, der kvalificerer til flere undervisningsfag i overensstemmelse med adgangskravene i bilag 6. Stk. 3. Studerende, der ikke opfylder adgangskravene i bilag 6 til det eller de ønskede undervisningsfag, har, hvis de opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), mulighed for så efter optagelse på uddannelsen gennem gymnasial supplering at opfylde adgangskravene. Stk. 4. Professionshøjskolen kan efter en konkret individuel vurdering dispensere fra adgangskravene i bilag 6, hvis det skønnes, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i undervisningsfaget. 17. Professionshøjskolen kan i studieordningen fastsætte begrænsning i adgangen til modulerne i et undervisningsfag. Adgang til modulerne i undervisningsfaget skal i givet fald ske på grundlag af en vurdering af den studerendes forkundskaber i faget. Kapitel 5 Prøver 18. I løbet af 1. studieår afholdes en ekstern prøve i mindst et kompetencemål, der skal bestås inden udgangen af den studerendes 2. studieår, jf bilag 1-3. Stk. 2. Ved afslutningen af hvert modul eller flerhed af moduler evalueres den studerendes udbytte af modulet eller modulerne. Evalueringsformen fastlægges i studieordningen. Stk. 3. Undervisningsfag, Pædagik lærerfaglighed Almen dannelse afsluttes hver med 1 ekstern prøve. Prøven i hvert undervisningsfag består af to delprøver med hver sin prøveform, der gives en samlet karakter for undervisningsfaget. Stk. 4. Alle prøver bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. 19. Hvert af niveauerne I, II III i praktikken afsluttes med en prøve bedømt med en karakter efter 7- trins-skalaen. Stk. 2. To af prøverne er eksterne prøver bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen en ekstern censor. Stk. 3. En af prøverne er intern bedømmes af en praktiklærer en underviser udpeget af professionshøjskolen. Stk. 4. Prøverne finder sted på praktikskolerne eller på uddannelsesinstitutionen. 20. Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår ved en mundtlig ekstern prøve, hvor der gives en samlet individuel karakter for projektet den mundtlige præstation. 3

4 21. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt, jf. bilag 1-4. Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder grundlæggende processer, 2) kan fremstille sammenhænge analysere kendte situationer problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden færdigheder på den baggrund handle i pædagisk praksis 3) kan reflektere over vurdere nye situationer problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger alternative måder at handle på i pædagisk praksis. Stk. 3. For prøverne gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Kapitel 6 Studieordning 22. Inden for rammerne af denne bekendtgørelse eksamensbekendtgørelsen fastsættes de nærmere regler for uddannelsen i en studieordning, jf. 23. Stk. 2. Studieordningens fællesdel udarbejdes i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte professionshøjskole. Stk. 3. Inden en studieordning godkendes ved væsentlige ændringer heraf indhentes en udtalelse fra censorformandskabet. Stk. 4. Studieordningen væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Stk. 5. Ved udstedelse af ny studieordning ved væsentlige ændringer af den gældende studieordning skal der fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk. 6. De gældende tidligere studieordninger skal være tilgængelige på professionshøjskolens hjemmeside. 23. Studieordningens fællesdel skal indeholde regler om følgende: 1) Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagik lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform tilrettelæggelse. 2) Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II III. 3) Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. Stk. 2. Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om følgende: 1) Udbud af undervisningsfag. 2) Hvert modul i uddannelsen, jf. 8 12, herunder a) adgangsforudsætninger til undervisningsfag, jf 16, stk. 1 2, b) indhold, c) ECTS-omfang, fordelt på uddannelseselementerne i 4, stk. 1, nr. 1 4, d) videns- færdighedssmål, e) evaluering af moduler, f) kompetencemål, som modulet kvalificerer til, jf. bilag 1-3 5, g) placering af praktikmodulerne. 3) Minimumsomfang angivet i ECTS-point for adgang til hver af de afsluttende prøver. 4) Samspillet mellem praktikken den øvrige uddannelse. 5) Tilrettelæggelse af professionsbachelorprojektet. 6) Undervisnings- arbejdsformer. 7) Krav til godkendelse af praktikskoler, herunder krav til udformningen af praktikskolernes uddannelsesplaner. 4

5 8) Deltagelsespligt, herunder mødepligt, konsekvenser ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten mulighederne for afhjælpning. 9) Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder studieophold praktik i udlandet, i internationale udviklingsprojekter i samarbejde med udenlandske studerende. 10) Mulighed for talentforløb. 11) Mulighed for tværprofessionelle forløb. 12) Indhold tilrettelæggelse af frivillige kurser, jf 5. 13) Merit. 14) Meritlæreruddannelsen. 15) Overgangsregler. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at professionshøjskolen kan dispensere fra de regler i studieordning, der alene er fastsat af institutionen eller institutionerne, når særlige grunde taler derfor. Kapitel 7 Andre regler 24. Professionshøjskolen skal tilbyde den studerende rådgivning vejledning om gennemførelse af uddannelsen. I vejledningstilbuddet skal bl.a. indgå vejledning i den studerendes valg af undervisningsfag, fagmoduler mv. under hensyntagen til den studerendes ønskede faglige profil til folkeskolens behov. 25. Professionshøjskolernes samlede udbud af fagmoduler skal sikre undervisningskompetencer i forhold til folkeskolens behov, jf. 10, stk. 1. Stk. 2. Professionshøjskolerne skal hvert år udarbejde en samlet redegørelse om beståede undervisningskompetencer frafald på uddannelsen i det foregående studieår. Redegørelsen indsendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser Uddannelsesstøtte. 26. For optagelse til uddannelsen gælder bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser professionsbacheloruddannelser. 27. I øvrigt gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser professionsbacheloruddannelser om studieophold i udlandet, merit fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Kapitel 8 Meritlæreruddannelsen 28. Uddannelsen til meritlærer udbydes som en særlig tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne i lov om åben uddannelse reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Uddannelsen har til formål at give personer, der har forudgående kvalifikationer erfaringer, de faglige, pædagiske praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen. Stk. 3. Uddannelsen udbydes på de af professionshøjskolernes udbudssteder, der udbyder uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. 29. Adgang til uddannelsen forudsætter 1) at ansøgeren har en afsluttet kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, eller 2) at ansøgeren a) er mindst 25 år, b) har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse på mindst erhvervsuddannelsesniveau c) har mindst 2 års erhvervserfaring. Stk. 2. Der kan på baggrund af en konkret individuel vurdering dispenseres fra adgangsbetingelserne i stk. 1, hvis en samlet vurdering af ansøgerens kvalifikationer kompetencer begrunder optagelse. 5

6 30. Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point omfatter 1) moduler, der rettet sig mod undervisningskompetence i mindst 2 højst 4 undervisningsfag, jf. 10, stk. 1, 2) moduler i Pædagik lærerfaglighed, jf. 9, stk. 1, nr. 1, 3) praktik på niveau III i undervisningsfagene. 31. Studerende, der har kvalifikationer svarende til hele eller dele af et eller flere af uddannelsens dele, jf. 30, nr. 1-3, får merit for disse dele. 32. Prøve i undervisningsfag Pædagik lærerfaglighed aflægges efter reglerne i 18. Stk. 2. Prøve i praktik på niveau III aflægges efter reglerne i 19, stk For meritlæreruddannelsen gælder i øvrigt følgende bestemmelser i denne bekendtgørelse: 3 om frist for afslutning af uddannelsen, om praktikken, om adgang til undervisningsfagene, 21 om prøver eksamensbekendtgørelsen, 23 om studieordningen, 24 om vejledning rådgivning 34 om klager. Kapitel 9 Klage 34. Klage over en afgørelse truffet af professionshøjskolen kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser Uddannelsesstøtte, når klagen vedrører retlige spørgsmål, jf. d stk Stk. 2. Klagen indgives til professionshøjskolen. Fastholder professionshøjskolen sin afgørelse, afgiver professionshøjskolen en udtalelse, som klageren skal have mulighed for at kommentere inden for en frist af 1 uge. Professionshøjskolen sender klagen til Styrelsen vedlagt udtalelsen klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 3. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, professionshøjskolens afgørelse er meddelt klageren. Stk. 4. Klage over helt eller delvist afslag på merit indbringes via professionshøjskolen for Kvalifikationsnævnet inden for en frist af 4 uger fra den dag, professionshøjskolens afgørelse er meddelt klageren. Stk. 5. Klage over prøver følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen. Kapitel 10 Ikrafttræden 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2013 har virkning for studerende, der efter denne dato begynder på uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen eller meritlæreruddannelsen. 25, stk. 2, har d først virkning fra 1. august Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 562 af 1. juni 2011 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen bortfalder bekendtgørelse nr. 651 af 29. juni 2009 om uddannelsen til meritlærer ophæves, jf. d stk. 3. Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen eller meritlæreruddannelsen før 1. juni 2013, kan færdiggøre uddannelsen efter de i stk. 2 nævnte bekendtgørelser indtil sommeren 2018, jf. d stk. 4. 6

7 Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der er begyndt på uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen eller meritlæreruddannelsen før 1. juni 2013, skal færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Styrelsen for Videregående Uddannelser Uddannelsesstøtte, den 8. marts 2013 INGE MÆRKEDAHL / Kirsten Lippert 7

8 Kompetencemål for Lærernes grundfaglighed Bilag 1 Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel dannelse. Lærerens grundfaglighed er ét fagområde, som består af to hovedområder: Pædagik lærerfaglighed Almen dannelse med hver sin prøve. Pædagik lærerfaglighed Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Elevens læring udvikling Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab Kompetenceområde 3: Specialpædagik Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprede elever Kompetenceområde 1: Elevens læring udvikling omhandler elevers læring udvikling i sociale relationer i skolen. Kompetencemål: Den studerende kan alene i samarbejde med andre, skabe fællesskaber facilitere elevers læring udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge. elevers læring om virksomme faktorer i læringsmiljøet, elevers sociale, emotionelle knitive udvikling - herunder køn motivation, udviklingsstøttende relationer klasse-, lærings- gruppeledelse, samarbejde kommunikation mellem skolens parter andre relevante aktører, pædagisk vejledning, feedback refleksionsformer samt professionslæring, attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering mobning inklusion individualiserings- socialiseringsprocesser, herunder diversitet marginalisering. Færdighedsmål:Den studerende kan udvikle læringsrum for elever grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger de virksomme faktorer i læringsmiljøet, observere, støtte udfordre elevernes sociale, emotionelle knitive udvikling, facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer, facilitere interaktions- læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel udvikling, selvstændigt sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt lydhørhed, anvende begrunde forskellige vejledningformer, kan anvende kommunikative rammesætninger metoder, så konflikter, sociale problemer mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer lede, så inklusion socialiseringsprocesser optimeres samtidig med, at den enkelte elevs udvikling understøttes. Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, 8

9 samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering anvendelse af forskningsresultater. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere udvikle undervisning i folkeskolen. skolens juridiske, sociale kulturelle grundlag rammer, læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori didaktiske positioner, undervisningsmetoders samt anale digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål indhold, forskellige former for evaluering for læring, af læring undervisning, deres muligheder begrænsninger samt betydningen af feedbackprocesser, undervisningsdifferentiering, inklusionsteori læringsmiljøer, klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen undervisningens etik, kreativitet, innovation entreprenørskab i relation til elevens dannelse lærerens professionelle udvikling, det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet skoleudvikling relevante forskningsmetoder, nationale internationale forsknings- udviklingsresultater. planlægge undervisning for både klassen den enkelte elev, anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder relevante læremidler, evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø undervisning anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning udvikling af undervisning, differentiere undervisningen i henholdtil elevernes forudsætninger potentialer, lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner den givne kontekst, planlægge, gennemføre udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære motivation for at handle udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre elever om undervisningen udvikling af undervisning kritisk vurdere anvende forskningsmetoder -resultater vedrørende undervisning læring. Kompetenceområde 3: Specialpædagik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse evaluering af særligt tilrettelagt undervisning af elever, der befinder sig i komplicerede læringssituationer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. paradigmer til forståelse af forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet, internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser udmøntning organisering af specialpædagiske indsatser på kommunalt institutionelt niveau, analysere kompleksiteten i egen andres praksis i det specialpædagiske arbejde, begrundet redegøre for specialpædagikkens rammer, organisering udvikling, 9

10 metoder til systematisk løbende observation evaluering af elevens deltagelses- læringsprofil, metoder til udarbejdelse af elev- handlingsplaner, forebyggende, foregribende indgribende indsatser samt brug af it andre læremidler i den daglige undervisning kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde forældresamarbejde. foretage strukturerede observationer af enkeltelever grupper af elever, udarbejde elev- handlingsplaner, begrundet vælge specialpædagiske inkluderende indsatser samarbejde med skolens interne eksterne ressourcepersoner. Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprede elever omhandler identifikation af andetsprspædagiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprede elevers sprlige faglige udvikling i det sprligt mangfoldige klasserum. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere undersøge undervisning af tosprede elever i et sprligt mangfoldigt klasserum. andetsprstilegnelse, tosprede elevers sprudvikling, interspr, spr literacy i fagundervisningen i et andetsprsperspektiv, sprlig diversitet tosprethed samt sprs betydning for identitetsdannelsen, andetsprspædagisk forskning udviklingsarbejde, lovgrundlag bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetspr i folkeskolen, vurdere, om andetsprsstilegnelse fremmes i egen andres praksis, støtte den tosprede elevs intersprsudvikling, planlægge undervisning, der fremmer tosprede elevers faglige fagsprlige udvikling, inddrage tosprede elevers sprlige forudsætninger i undervisningen, identificere andetsprspædagiske udfordringer for undervisningen, samarbejde med dansk som andetsprslærer klassens øvrige lærere om de tosprede elevers faglige fagsprlige udvikling, Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning medborgerskab (KLM) Kompetenceområde: Almen dannelse (KLM) omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig religiøs mangfoldighed. Kompetencemål: Den studerende kan forholde sig nuanceret reflekteret til etiske, politiske, demokratiske religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde skole i et globaliseret samfund. kristendommens fortællinger, grundbegreber virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- dannelsessyn, kristendom, jødedom, islam andre livsanskuelser i aktuel kontekst, vurdere sammenhænge brydninger mellem kristendom, sekularisering skole i historisk aktuel belysning, gå i dial med med elever forældre med forankring i forskellige religioner livssyn, 10

11 forholdet mellem religion, kultur politik i evangelisk-luthersk kristendom andre livsanskuelser, typer af sekularisering deres konsekvenser for skolens dagligdag, livsoplysning, etiske traditioner deres idéhistoriske baggrund, ritualer eksistenstolkning i udvalgte filosofiske religiøse traditioner, menneskerettigheder, børns rettigheder idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion demokrati, forskellige former for borgerskab, medborgerskab verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk aktuelt perspektiv den idéhistoriske pædagisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed solidaritet i forbindelse med mangfoldighed inklusion i skolen. håndtere religiøse kulturelle forhold i skolens tradition dagligdag, anvende forskellige typer af etisk argumentation, organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske religiøse udfordringer i skolen, begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- kollegasamarbejde skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd demokratisk dannelse, udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- kulturelle dannelsesopgave organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ fællesskab. 11

12 Kompetencemål for Undervisningsfagene Bilag 2 Billedkunst Billedkunst omhandler visuelle undervisnings- læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag, på tværs af fag samt til fagoverskridende aktiviteter, hvor det æstetiske læringspotentiale udvikler kvalificerer en læringssituation. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i anale digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af anale digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse omhandler billedfremstilling i anale digitale medier såvel i faglige som tværfaglige sammenhænge. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer visuelle kulturer. varierede billed- udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer visuelle lærings fagkulturer, billeder som sociale praksis- udvekslingsformer inden for børne- ungdomskulturer, herunder billedbrug produktion i sociale medier, varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge i forskellige historiske perioder anale digitale anvendelses- produktionsmetoder. anvende anale digitale billeder visualieringer inden for et bredt repertorie af billed udtryksformer, producere anale digitale billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin med med afsæt i medieressourcer, anvende anale digitale billeder visualiseringer inden for andre fagområder analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne anale digitale anvendelses- produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen. Kompetenceområde 2: Visuel afkodning inden for det visuelle område omhandler afkodning af anale digitale billeder. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige anale digitale billeder visualiseringer. visuel perception af anale digitale læringsomgivelser, visuel æstetisk læring, synsmåders betydning for billeders skiftende indhold udtryk, analysere forskellige anale digitale billedmedier, identificere billeder visualiseringers forskellige læringspotentialer, forstå billeder visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af, 12

13 visuel kultur anale digitale se- synserfaringer. anvende forskellige strategier til at undersøge visuelt analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne anale digitale se- synserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen. Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer innovative processer omhandler anvendelse af billedfaglige metoder i fysiske digitale læringsomgivelser. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative entreprenante arbejdsformer. anale digitale visualiseringsformers betydning i innovative processer, kunstneriske metoders funktioner i innovative processer, undersøgende eksperimenterende arbejdsmetoder, sociale mediers visuelle læringspotentialer forholdet mellem egne anale digitale æstetiske, innovative entreprenante arbejdsformer didaktisk praksis. anvende konkrete visualiseringsformer til at igangsætte ideudvikling facilitere forandringsprocesser, anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer, gennemføre undersøgende eksperimenterende processer såvel fagligt som tværfagligt, anvende sociale medier i visuelle udvekslings samarbejdsprocesser analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative entreprenante arbejdsformer med henblik på undervisning i folkeskolen. Kompetenceområde 4: Visuel didaktik omhandler kombination af det billedfaglige didaktiske i fag fagovergribende samarbejder med inddragelse af viden om internationale positioner. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. centrale bestemmelser om faget i skolen resultater fra fagdidaktisk forskning, videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier evalueringsmetoder, fagets uddannelses- dannelsesfunktioner fagpædagiske -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv. begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling i lyset af nyere fagdidaktisk forskning, analysere konkrete visuelle undervisnings- læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer, analysere visuelle undervisnings- læringsforløb i et uddannelses- dannelsesperspektiv analysere konkrete visuelle undervisnings- læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger. Bioli 13

14 Bioli omhandler levende organismer deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af bioli, koblingen mellem modeller, teorier praktisk-eksperimentelt arbejde samt væsentlige elementer i faget. Det sker med en bred almendannende tilgang til menneskets samspil med naturen, den samfundsmæssige udnyttelse samt anvendelse af bioteknoli af levende organismer i produktion. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på bioliundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til bioli Kompetenceområde 3: Bioli i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biolis kerneområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på bioliundervisning omhandler viden færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad hvordan herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i bioliundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere udvikle undervisning i bioli. naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning, betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen, naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- perspektiveringskompetence samt elevers faglige udviklingsmæssige prression, naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer it, læsning i faget, herunder mundtlige skriftlige genrer i naturfagene formidling gennem digitale medier, formativ summativ evaluering i bioliundervisning elever elevgruppers, herunder tosprede elevers, hverdagsspr, fagspr begrebsdannelse i naturfagene. udvikle undervisning i bioli på et naturfagsdidaktisk grundlag, planlægge gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål formulere hypoteser, planlægge gennemføre differentieret bioliundervisning, der er afpasset elevernes faglige udviklingsmæssige prression, anvende forskellige undervisningsressourcer, planlægge gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige skriftlige arbejdsformer, begrundet evaluere anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere bioliundervisning fremme den enkelte elevs udbytte planlægge gennemføre fagsprsudviklende undervisning. Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til bioli omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk videnskabsteoretisk i forhold til bæredygtig teknolisk udvikling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere udvikle bioliundervisning med naturvidenskabelige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes faglighed almendannelse. 14

15 hovedtræk af naturvidenskabernes historie filosofi, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse forståelse af omverdenen, naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknoliske erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen, handlekompetence bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur teknoli, argumentation samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab. planlægge gennemføre bioliundervisning med historiske filosofiske aspekter af naturvidenskaben, planlægge gennemføre bioliundervisning, hvor naturvidenskab teknoli fremstår alment dannende, inddrage eksempler på naturvidenskabens teknoliens anvendelse i samfundet i bioliundervisningen, planlægge gennemføre bioliundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur teknoli, planlægge gennemføre bioliundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske økonomiske interessekonflikter inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen. Kompetenceområde 3: Bioli i tværfagligt samarbejde omhandler, hvordan naturfag indbyrdes i samarbejde med andre fag kan skabe forståelse af naturfænomener menneskeskabte forhold. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere udvikle bioliundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens livets opståen udvikling, tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer processer i naturen, tværfaglige perspektiver på energiformer, - strømme, -kilder -udnyttelse, tværfaglige perspektiver på stofkredsløb tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget. planlægge gennemføre bioliundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens livets opståen udvikling, planlægge gennemføre bioliundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer processer i naturen, planlægge gennemføre bioliundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder -udnyttelse, planlægge gennemføre bioliundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb planlægge gennemføre bioliundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i biolis kerneområder omhandler kerneområderne i bioli i læreruddannelsen samt relationen til folkeskolens biolifag. Kompetenceområdet omhandler studie af levende organismer i samspil med deres omgivende miljø. 15

16 Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere udvikle bioliundervisning med kernebegreber fra bioliens verden. eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder livsbetingelser, udvalgte karakteristiske danske udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske biotiske faktorer, opbygning omsætning af organisk stof, væsentlige stofkredsløb energistrømme i terrestriske akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse bioliske sammenhænge kan formidles gennem modeller repræsentationer, evolution, artsdannelse adfærd, biolisk klassifikation systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse udvikling, genetik genteknoli, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv miljø, relationer mellem struktur funktion på alle organisationsniveauer i levende organismer, herunder særligt menneskets anatomi fysioli samt sundhedsbegreber, planlægge gennemføre praktisk-eksperimentelt arbejde andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder livsbetingelser, planlægge gennemføre en undervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika sammenhænge i udvalgte danske økosystemer gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer, planlægge gennemføre en vekselvirkning mellem teoretisk praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om indsigt i opbygning omsætning af organisk stof, stofkredsløb energistrømme, planlægge gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold, planlægge gennemføre undervisning med henblik på elevernes forståelse af forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv miljø, planlægge gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse for relationen mellem struktur funktion, herunder menneskekroppens anatomi fysioli samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden indsigt i forhold til egen andres sundhed, planlægge gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare bioliske processer i produktionen perspektivere dem i forhold til det økoliske, udviklingsmæssige, værdimæssige samfundsmæssige perspektiv fødevare- bioteknolisk produktion: biolisk baggrund for muligheder konsekvenser i forhold til sundhed, miljø naturforvaltning, herunder viden om undervisningsressourcer under dette emne, som science centre, virksomheder forskningsinstitutioner lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning naturforvaltsikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen handlekraft i forhold til deres 16

17 ning, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører. eget liv, menneskets samspil med naturen en bæredygtig udvikling. Dansk, klassetrin Dansk omhandler samtidens andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at tilrettelægge vurdere elevers arbejde med spr tekster. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Spr kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning skriveundervisning Kompetenceområde 4: Tekster tekstundervisning Kompetenceområde 1: Spr kommunikationsundervisning omhandler undervisning i spr kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere udvikle differentieret undervisning i spr tekster. sprsystem, herunder grammatik, sprbrug gældende retskrivningsprincipper, nordiske spr nabosprsdidaktik, spr medier, sprdidaktik, læremidler til sprundervisning i skolen, dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt skriftligt, mundtlig udtryksfærdighed interspr intersprsudvikling. vurdere eksempler på dansk tale- skriftspr, elevers sprlige udvikling, deres beherskelse af dansk retskrivning, planlægge gennemføre undervisning i nabospr nabokultur, kritisk vurdere sprbrug i anale digitale medier tilrettelægge undervisning i med digitale medier, planlægge gennemføre evaluere differenitierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk spr i klasse, skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier sprlige virkemidler, planlægge gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning vejlede tosprede elever i deres skriftligt mundtlig udvikling på baggrund af intersprsanalyse. Kompetenceområde 2: Læsning læseundervisning omhandler undervisning i læsning viden om læseprocesser i den faglige undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere udvikle differentieret læseundervisning for heterene elevgrupper. 17

18 teorier om læsning, læsestrategier, læsningens didaktik, læremidler til læseundervisningen, it som læringsressource i læseundervisningen, test evaluering sammenhænge mellem læsning skrivning. planlægge gennemføre aktiviteter, der understøtter elevers læsning læseudvikling i klassetrin, vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- fagtekster, planlægge gennemføre differentieret læeudfordringer understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprede elevers læseudvikling på andetspret, kritisk vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i læsning som til fortsat læsning fremstille supplerende læremidler, understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknolier i undervisningen, anvende resultater af test andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning skrivning i dansk andre fag. Kompetenceområde 3: Skrivning skriveundervisning omhandler skriveundervisning brug af viden om skriveprocesser i den faglige undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere udvikle differentieret skriveundervisning. skriftlighed skriveudvikling i indskoling på mellemtrin, skrivningens didaktik, læremidler til undervisning i skriftlighed tekstproduktion i forskellige medier. anvende teorier om elevers skriveprocesser skrivestrategier i tilrettlæggelsen af undervisnings- læringsaktiviteter, understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprede elevers skriveudvikling på andetspret, kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning understøtte elevers produktion formidling af tekster i forskellige medier med forskellige teknolier. Kompetenceområde 4: Tekster tekstundervisning omhandler tekst tekstformidling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier genrer. tekster, genrer medier, kritisk vurdere tekster i et genre- medieteoretisk perspektiv, 18

19 tekstanalyse tekstreception i et dannelsesperspektiv, tekster til elever elevers tekstbrug, tekstdidaktik, dansk børne- ungdomslitteratur, evaluering af tekstarbejde tekstperformance. kritisk vurdere tekster deres brug i kulturhistorisk, æstetisk flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabospr, udvikle den enkelte elevs mediebrug læsevaner, udvikle, planlægge, gennemføre evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, begrunde valg af børne- ungdomslitterære tekster til undervisning på klassetrin, anvende forskellige evalueringsformer resultater af evalueringer i tekstundervisning anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning andre former for fremføring af tekst i danskundervisning. Dansk, klassetrin Dansk omhandler samtidens andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at tilrettelægge vurdere elevers arbejde med spr tekster. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Spr kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster tekstundervisning Kompetenceområde 1: Spr kommunikationsundervisning omhandler undervisning i spr kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere udvikle differentieret undervisning i spr tekster for heterene elevgrupper. sprsystem, herunder grammatik, sprbrug gældende retskrivningsprincipper, nordiske spr, herunder nabosprsdidaktik, spr medier, sprdidaktik, læremidler til sprundervisning i skolen, dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt skriftligt, mundtlig udtryksfærdighed vurdere dansk tale- skriftspr, elevers sprlige udvikling, deres beherskelse af dansk retskrivning, planlægge gennemføre undervisning i nabospr nabokultur, kritisk vurdere sprbrug i anale digitale medier, planlægge, gennemføre evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk spr på, skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier sprlige virkemidler, vurdere stemme, mimik gestik som udtryksmidler i danskundervisning 19

20 interspr intersprsudvikling. give feedback på tosprede elevers tekster på baggrund af intersprsanalyse. Kompetenceområde 2: Fortsat læsning skrivning omhandler undervisning i læsning viden om læseprocesser i den faglige undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan anvende viden om udfordringer potentialer for fortsat differentieret læse- skriveudvikling i en heteren elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning skrivning. literacy, læseforståelse, skrivestrategier, digitale medier i børns læse- skrivepraksis i uden for skolen, argumentationsanalyse kildekritik, test evalueringsformer folkeskolens afgangsprøve i dansk anvende teorier om literacy, vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning, vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer kontekster med henblik på fremadrettet vejledning, planlægge genenmføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier, planlægge gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper medier, anvende resultater af test andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk. Kompetenceområde 3: Danskdidaktik omhandler didaktisk teori, faglig udvikling innovation i danskfaget. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere udvikle en differentieret innovativ danskundervisning for heterene elevgrupper i et flerkulturelt internationalt perspektiv. innovation i dansk, didaktisk design, læremiddelproduktion til danskundervisningen, fler- tværfaglige tilrettelæggelser med dansk, udvikle begrundede innovative læringsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre aktører uden for skolen, kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser produkter, udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden, udvikle elevernes selvstændige undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven, 20

21 tværfagligt samarbejde i skolen digitale ressourcer danskfaglig læring. samarbejde med kolleger om begrundet gennemførelse udvikling af tværfaglige forløb kritisk vurdere digitale ressourcer deres anvendelse i danskundervisning. Kompetenceområde 4: Tekster tekstundervisning omhandler tekst tekstformidling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier genrer for heterene elevgrupper. tekster, genrer medier, tekstanalyse tekstreception i et dannelsesperspektiv, tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- ungelitteratur, tekstdidaktik, Dansk litteraturs kanon, evaluering af tekstarbejde tekstperformance. kritisk vurdere tekster i et genre- medieteoretisk perspektiv, kritisk vurdere tekster deres brug i kulturhistorisk, æstetisk flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabospr, udvikle den enkelte elevs mediebrug læsevaner, Planlægge, gennemføre evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til undervisning på klassetrin, anvende forskellige evalueringsformer resultater af evalueringer i tekstundervisning anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning andre former for fremføring af tekst i danskundervisning. Engelsk Engelsk omhandler sprlige interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt med fagdidaktisk personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt internationalt perspektiv Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sprlig kompetence sprundervisning Kompetenceområde 2: Sprtilegnelse fremmedsprlig kommunikation Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i sprundervisning Kompetenceområde 4: Fremmedsprsdidaktik Kompetenceområde 1: Sprlig kompetence sprundervisning omhandler sprlige strukturer som pragmatik, ordforråd, grammatik udtale. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere udvikle differentieret undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers egen sprlige kompetence. det engelske sprs opbygning anvendelse, metaspr omkring sprs opbygning anvendelse, beherske engelsk til undervisningsbrug personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat, beskrive sprlige strukturer til forskellige målgrupper, 21