UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Modulbeskrivelser

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Studieordning 08 Modulbeskrivelser

2 Indhold Billedkunst... 6 MODUL : Billedfaglige praksisformer... 6 MODUL : Visuelt kulturprojekt... 9 MODUL : Billedkunst, kunstmuseet og læremidler... Biologi... MODUL : Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde... MODUL : Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse... 9 MODUL : Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompetence... Dansk,.-6. klassetrin... 6 MODUL : Sprog og genrer... 6 MODUL : Skriftsprogstilegnelse... 8 MODUL Mundtlighed... MODUL Multimodale tekster... Dansk,. 0. klassetrin... 6 MODUL Mundtlighed... 6 MODUL Literacy... 9 MODUL Fiktive tekster... MODUL Multimodale tekster... Engelsk klassetrin... 6 MODUL : Sprog og sprogbrug... 6 MODUL : Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder... 8 MODUL : Interkulturel kompetence... 5 Engelsk klassetrin... 5 MODUL : Sprog og sprogbrug... 5 MODUL : Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder MODUL : Interkulturel kompetence Engelsk som indgangsfag i Odense... 6 MODUL : Engelsk som lingua franca i et historisk, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv... 6 Fysik/kemi MODUL : Elevers læring om Universet fra atom til kosmos MODUL : Elevers læring om energi, teknologi og innovation... 7 MODUL : Fysik/kemi, menneske og samfund... 75

3 Laboratorie- og sikkerhedskursus Geografi... 8 MODUL : Geografi den nære omverden... 8 MODUL : Geografi - en verden i forandring MODUL : En truet Verden konsekvenser og handlemuligheder Historie... 9 MODUL Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie... 9 MODUL : Historieundervisning, læring og verdens historie MODUL : Overblik, fortolkning og formidling i historieundervisning... 0 Håndværk og design MODUL : Håndværk, læring og design MODUL : Design, kultur og didaktik MODUL : Innovation og entreprenørskab i håndværk og design... 0 Intromodul Læreruddannelsen på Fyn... Intromodul Læreruddannelsen i Jelling at blive og at være lærerstuderende... 5 Idræt klassetrin... 8 MODUL : Idrætsfagets basis, kultur og værdier...8 MODUL : Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning... 0 MODUL : Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet... Idræt klassetrin... 5 MODUL : Idrætsfagets basis, kultur og værdier... 5 MODUL : Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning... 7 MODUL : Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen... 9 Kristendomskundskab/religion... MODUL : Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser.... MODUL : Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom... 5 MODUL : Undervisningsemnet islam og andre religioner... 9 Lærernes grundfaglighed... MODUL : Dannelse i den mangfoldige skole... MODUL : Skolen og undervisningen... 6 MODUL : Elevens læring og udvikling... 8 MODUL : Undervisning af elever i komplicerede læringssituationer MODUL 5: Undervisning af flersprogede elever og professionelt samarbejde... 5 MODUL 6: Læreren som reflekterende didaktiker... 55

4 Madkundskab MODUL : Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik MODUL : Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik... 6 MODUL : Mad- måltidskulturer i et maddannelsesperspektiv Matematik,.-6. klassetrin... 7 MODUL : Matematiklæring, tal og regneprocesser... 7 MODUL : Matematikundervisning og geometri MODUL : Evaluering, matematik som beskrivelsesmiddel MODUL : Matematikkens sprog og stokastik Matematik.-0. klassetrin... 8 MODUL : Matematiklæring, tal og algebra... 8 MODUL : Matematikundervisning og geometri MODUL : Evaluering, funktioner og modeller MODUL : Matematikkens sprog og stokastik... 9 Musik... 9 MODUL : Musikalske udtryksformer i undervisning og læring... 9 MODUL : Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik MODUL : Musikhistorie, musikteori, musikalsk skaben og musikdidaktik Natur/teknologi... 0 MODUL : Natur/teknik i indskolingen... 0 MODUL : Natur/teknologi på mellemtrinnet MODUL : Menneske, samfund og teknologi. Innovation og udvikling af elevers handlekompetence... Samfundsfag... 5 MODUL : Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... 5 MODUL : Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder... 8 MODUL : Undervisning i national- og privatøkonomi, økonomiske og velfærdsmæssige problemstillinger i Danmark og i verden... Tysk... MODUL : Interkulturel kommunikation... MODUL : Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 7 MODUL : Tyskundervisningens mål og midler... 0 Praktik... Organisering af praktikken... 6 Praktikperiode, praktiksted og prøve - Jelling... 8 Praktikperiode, praktiksted og prøve Odense... 9

5 Modulbeskrivelse for PBA- Odense Delmodul PBA Delmodul BA Modulbeskrivelse for PBA - Jelling fra og med årgang Jelling - Modulbeskrivelse for PBA fællesmodul med pædagoguddannelsen fra og med årgang Professionsbachelorprojektet

6 Billedkunst Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Afkodning af analoge og digitale billeder Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer.,,, Visuel didaktik Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser.,, MODUL : Billedfaglige praksisformer Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedkundskab og billedpræsentationer, som afspejler den visuelle kultur og til at anvende billedsamtale til at kvalificere elevers billedsprog og fagsprog. Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i såvel analoge som digitale billeder. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. De centrale indholdsområder er:

7 Visuel produktion og kommunikation, billedsamtale, billedsproglig bevidsthed, elevers billedsproglige udvikling, æstetisk læring og sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse samt visuel didaktik. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori om Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Æstetik, æstetisk læring og kreativitet Nyere forskningsbaseret viden om billedfaget og fagdidaktik samt på viden om Kunstneriske arbejdsmetoder Billedfagets historie Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde : Afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde : Visuel didaktik Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. () begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.() begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. () Modulets videns- og færdighedsmål Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan billedsproglige virkemidler anvende forskellige materialer og teknikker til billedfremstilling analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne billedproduktive erfaringer med henblik på differentieret undervisning i folkeskolen

8 varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer anvende billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser analysere forskellige analoge og digitale billedmedier visuel og æstetisk læring identificere billeders og visualiseringers forskellige læringspotentialer centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv analysere konkrete visuelle undervisningsog læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger forskellige tilgange til undervisning i faget, herunder motivation, billedsproglig og verbalsproglig udvikling samt erkendelse tilrettelægge læringsmålstyret undervisning på forskellige alderstrin og i forskellige typer billedforløb Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Der indgår en studieuge i modulet. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen.

9 Modulets relation til praksis Den studerende udarbejder et begrundet undervisningsforløb. MODUL : Visuelt kulturprojekt Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kulturpædagogik. Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling, kategorisering og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation samt visuel didaktik. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret viden om Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Innovation og entreprenørskab It og medier i læreprocesser Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder Kompetenceområde : Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde : Visuel didaktik Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.() begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer. () begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. ()

10 Modulets videns- og færdighedsmål Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser analysere forskellige analoge og digitale billedmedier visuel kultur og brugen af forskellige blikpositioner anvende forskellige strategier til at undersøge visuelle fænomener synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af visuelle notationsformers betydning i innovative processer anvende konkrete skitseringsmetoder og modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser sociale mediers visuelle læringspotentialer anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt æstetisk læring analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv billedfeltets kulturskabende og udvikle billedkunstfaget kreativt og erkendelsesmæssige betydning, herunder innovativt på tværs af genrer, metoder og billeder som sprog billedformer Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet

11 Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Konkrete afprøvninger/aktioner/eksperimenter i praksis og med kortere/længere projekter i samarbejde med lærere i skolen. MODUL : Billedkunst, kunstmuseet og læremidler Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Kunstmuseer kan være væsentlige kilder til oplevelser og billedfaglig læring. I modulet møder de studerende konkrete udstillinger og kunstmuseer, nationalt og internationalt, og der arbejdes med at kvalificere og udvikle undervisning og tilknyttede læremidler, der kan forberede eleven og eller/lærerens møde med museet. Mødet med kunstens billeder sammenholdes med den øvrige visuelle kultur. Der arbejdes med metoder til oplevelse, analyse og formidling af billeder og kunst. Aktivitetsformerne vil veksle mellem overvejende: Underviserens forberedte aktiviteter, som fx holdundervisning, oplæg til øvelser og vejledning. De studerende og underviserens fælles planlagte aktiviteter, som fx fremlæggelser, studieuge, temadage og evalueringer. De studerendes selvstændige studier, fx studiedage, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse af oplæg og præsentationer. Der indgår en studieuge i modulet. Vidensgrundlag Learning Museum projektet. Litteratur og teori om: kunsthistorie (herunder samtidskunst) og billedanalyse innovative on entreprenante processer læremidler

12 Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen). Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og -mål modulets videns- og færdighedsmål knytter an til. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om anvende billedkommunikation inden for forskellige tema- og -fagområder varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelsesog produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder producere billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier analysere forskellige analoge og digitale billedmedier visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer visuel og æstetisk læring analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen synsmåders betydning for afkodning og analyse af billeder gennemføre undersøgende og eksperimenterende billedprocesser såvel fagligt som tværfagligt undersøgende, kunstneriske og eksperimenterende arbejdsmetoder til billedfremstilling anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv kunstneriske metoders funktioner i innovative processer fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner Arbejdsformer i modulet

13 I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i Læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Der indgår en studieuge i modulet. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Forløbet inddrager konkret samarbejde med et eller flere museer. Udvikling af didaktiske forløb og konkrete læremidler, der kan anvendes i praksis i billedkunstundervisningen/på museet.

14 Biologi Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret,, undervisning i biologi. Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.,, Biologi i tværfagligt samarbejde Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige,, kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Undervisning i biologis kerneområder Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.,, MODUL : Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler, som belyser menneskets anvendelse af naturen. I modulet fokuseres der på: de levende organismers systematiske tilhørsforhold samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer væsentlige stofkredsløb og energistrømme organismers tilpasninger natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorie-undersøgelser.

15 Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grund-skolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende og praktiske arbejde. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde : Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde : Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde : Undervisning i biologis kerneområder Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i biologi begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden Modulets videns- og færdighedsmål Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag biologididaktik og biologididaktisk forskning begrundet gennemføre lærings-målstyret biologiundervisning naturfaglige undersøgelses-metoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser samt designe, gennem-føre og evaluere undersøgelser i biologi

16 naturfaglige undervisnings-ressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it anvende forskellige undervisningsressourcer formativ og summativ evaluering i biologiundervisning begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende nyere forskning inden for naturvidenskab inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv planlægge og gennemføre biologiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren evolution, herunder eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser planlægge og gennemføre biologiundervisning med praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder

17 økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer økosystemer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof, fødekæder, og fødenet, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationsformer planlægge og gennemføre biologiundervisning som en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme samt anvende og udvikle naturfaglige modeller og repræsentationsformer anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen.

18 Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskole-niveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der omhandler: de levende organismers systematiske tilhørsforhold samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer væsentlige stofkredsløb og energistrømme organismers tilpasninger natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktisk-eksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst

19 MODUL : Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforsta else til naturfaglig forsta else Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge indenfor evolution, genetik og bioteknologi. I modulet fokuseres der på evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståelse af begreber og sammenhænge. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Store dele af: Kompetenceområde : Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde : Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde : Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde : Undervisning i biologis kerneområder Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i biologi begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold

20 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden Modulets videns- og færdighedsmål Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udvikle undervisning i biologi på et naturfags-didaktisk grundlag naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af biologiske fænomener og sammenhænge naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller anvende forskellige undervisningsressourcer naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber, metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem forskellige medier, herunder digitale planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi

21 naturvidenskab og udvikling af naturvidenskabelig erkendelse forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen nyere forskning inden for naturvidenskab planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, samt strålings indvirkning på levende organismer tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling samt strålings indvirkning på levende organismer planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling planlægge og gennemføre biologiundervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø og bioteknologi bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan.

22 Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskole-niveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskole-niveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der omhandler: evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktisk-eksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst MODUL : Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompetence Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet

23 Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur. I modulet fokuseres der på: Levende organismers struktur, funktion og fysiologi med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning Kernebegreber indenfor disse faglige områder bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevers undersøgende arbejde herunder feltbiologiske undersøgelser og brug af virksomhedsbesøg. Udvikling af handlekompetence som mål for biologiundervisningen f.eks. i forhold til egen og andres sundhed og bæredygtig udvikling er ligeledes et fagdidaktisk element i modulet. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur samt udvikling af elevers handlekompetence. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Levende organismers struktur, funktion og fysiologi med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og -mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til. Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it anvende forskellige undervisningsressourcer

24 naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger planlægge og gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner med inddragelse af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget. planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget. krop og sundhed, herunder sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer med vægt på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse af sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed planlægge og gennemføre bioteknologi og bioteknologisk produktion, undervisningsforløb, der gør elever i stand til herunder biologisk baggrund for perspektiver i at forklare biologiske processer i produktionen forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning og perspektivere dem i forhold til omverdenen anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan.

25 Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskole-niveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskole-niveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der omhandler: evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktisk-eksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst

26 Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning Læsning og læseundervisning Skrivning og skriveundervisning Tekster og tekstundervisning Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre.,,,,,, MODUL : Sprog og genrer Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret, differentieret undervisning i sprog og genrer fra.- 6. klassetrin. Indhold og genrer Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation. Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn. Receptivt Den studerende skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i litteratur og sprog, litteratur- og sprogdidaktik, herunder genre og genredidaktik. Kompetenceområder som indgår i modulet Kompetenceområde : Sprog og kommunikationsundervisning

27 Kompetenceområde : Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv tekster, genrer og medier planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur nordiske sprog og nabosprogsdidaktik planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence sprogdidaktik udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur tekstdidaktik begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på.-6. klassetrin dansk børne- og ungdomslitteratur kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i.-6. klasse læremidler til sprogundervisning i skolen anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisningen tekstperformance udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner tekster til elever og elevers tekstbrug

28 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen i et samarbejde mellem studerende og underviser. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Praksis inddrages gennem arbejdet med tekster, øvelser og eksemplariske situationer fra skolens danskundervisning. Arbejde rettet mod den mundtlige prøve I tilknytning til modulet arbejder den studerende med de relevante lodtrækningsspørgsmål, som indgår i den afsluttende. delprøve (den mundtlige prøve) i dansk. MODUL : Skriftsprogstilegnelse Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret, differentieret læse- og skriveundervisning for.-6. klassetrin. Indhold og genrer Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik. Kommunikation, genre og tekstpraksis. Skriftsprogsundervisning i.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn.

29 Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt. Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning. Produktivt Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, didaktik og literacy. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde : Læsning og læseundervisning Kompetenceområde : Skrivning og skriveundervisning Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i.-6. klassetrin teorier om læsning anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag sammenhænge mellem læsning og skrivning vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og elevers sproglige udvikling, og deres gældende retskrivningsprincipper beherskelse af dansk retskrivning planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget læsningens didaktik anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling test og evaluering

30 vurdere elevers læsestrategier under læsning af læsestrategier fiktions- og fagtekster kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i.-6. klasse læremidler til læseundervisningen Arbejdsfor mer i modulet understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner it som læringsressource i læseundervisningen tekster til elever og elevers tekstbrug I afsnittet om studieaktivit etsmodellen i studieordni ngens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen i et samarbejde mellem studerende og underviser. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul Skriftsprogstilegnelse for.- 6. klassetrin. Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under modulet Skriftsprogstilegnelse.-6. klassetrin): Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning. Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«.

31 Modulets relation til praksis Praksis inddrages gennem arbejdet med tekster, øvelser og eksemplariske situationer fra skolens danskundervisning. Arbejde rettet mod den mundtlige prøve I tilknytning til modulet arbejder den studerende med de relevante lodtrækningsspørgsmål, som indgår i den afsluttende. delprøve (den mundtlige prøve) i dansk. MODUL Mundtlighed Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i mundtlighed til brug for undervisningen i.-6. klasse. Indhold og genrer Mundtlig sprogbrug og mundtlige genrer i og uden for skolen. Udvikling af mundtligt sprog. Stilladsering af og responsgivning på elevernes mundtlige tekstproduktion. Mundtlige arbejdsformer i skolen. Receptivt Den studerende skal metodebevidst analysere og kritisk vurdere mundtlige tekster og udtryksformer og mundtlige læremidler. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med egen mundtlighed. Den studerende skal give sproglig vejledning i forhold til mundtlig tekstproduktion. Den studerende skal udvikle læremidler og didaktisk design til undervisning i mundtlighed. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i mundtligt sprog og sprogbrug samt forskning i mundtligheds-pædagogik. Modulets kompetenceområder og kompetencemål, (se indledning til fagbeskrivelsen).

32 Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og -mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til. Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan mundtlig udtryksfærdighed planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i mundtlighed sprogdidaktik planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv intersprog og intersprogsudvikling vejlede tosprogede elever i deres mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse læremidler til sprogundervisning i skolen kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i.-6. klasse tekstperformance anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning Studieaktiviteter i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen i et samarbejde mellem studerende og underviser. Kriterier for godkendelse af modulet

33 Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Praksis inddrages gennem arbejdet med tekster, øvelser og eksemplariske situationer fra skolens danskundervisning. Arbejde rettet mod den mundtlige prøve I tilknytning til modulet arbejder den studerende med de relevante lodtrækningsspørgsmål, som indgår i den afsluttende. delprøve (den mundtlige prøve) i dansk. MODUL Multimodale tekster Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Læringskonteksten i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, der udvikler elevers evne til at forstå, bruge og forholde sig kritisk til multimodale tekster. Indhold og genrer Multimodale tekster der kommunikerer med såvel tale, skrift, lyd som billeder i analog og digital form. Fiktive, faktive og interaktive tekster i forskellige offentlige og private sammenhænge. De forskellige modaliteters potentiale i kommunikationssituationer. Receptivt Den studerende skal metode- og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster i forskellige modaliteter. Den studerende skal metodebevidst analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i multimodal tekstproduktion. Produktivt Den studerende skal kunne stilladsere elevernes læreprocesser i forbindelse med produktion af multimodale tekster.

34 Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i og med multimodale tekster. Den studerende skal give vejledning i forhold til elevernes multimodale tekstproduktion. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i multimodale kommunikationsformer og mediedidaktik samt børn og unges brug af medier. Modulets kompetenceområder og kompetencemål, (se indledning til fagbeskrivelsen). Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og -mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til. Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan tekstproduktion i forskellige medier understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv tekster til elever og elevers tekstbrug udvikle den enkelt elevs mediebrug og læsevaner tekstanalyse og tekstreception i dannelsesperspektiv kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen i et samarbejde mellem studerende og underviser. Kriterier for godkendelse af modulet

35 Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Praksis inddrages gennem arbejdet med tekster, øvelser og eksemplariske situationer fra skolens danskundervisning. Arbejde rettet mod den mundtlige prøve I tilknytning til modulet arbejder den studerende med de relevante lodtrækningsspørgsmål, som indgår i den afsluttende. delprøve (den mundtlige prøve) i dansk.

36 Dansk,. 0. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper.,,, Fortsat læsning og skrivning Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel,,,, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning. Danskdidaktik Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv., Tekster og tekstundervisning Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre for heterogene elevgrupper.,, MODUL Mundtlighed Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i mundtlighed til brug for undervisningen i.-0. klasse. Indhold og genrer Mundtlig sprogbrug og mundtlige genrer. Udvikling af mundtligt sprog. Stilladsering af og responsgivning på elevernes mundtlige tekstproduktion. Mundtlige arbejdsformer i skolen. Receptivt Den studerende skal metodebevidst analysere og kritisk vurdere mundtlige tekster og udtryksformer og mundtlige læremidler. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med egen mundtlighed. Den studerende skal give sproglig vejledning i forhold til mundtlig tekstproduktion.

37 Den studerende skal udvikle læremidler og didaktisk design til undervisning i mundtlighed. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i mundtligt sprog og sprogbrug samt forskning i mundtligheds-pædagogik. Modulets kompetenceområder og kompetencemål, (se indledning til fagbeskrivelsen). Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og -mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til. Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan mundtlig udtryksfærdighed vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning sprogdidaktik planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg af medier og sproglige virkemidler tekster, genrer og medier kritisk vurdere mundtlige tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv intersprog og intersprogsudvikling give feedback på tosprogede elevers mundtlige tekstproduktion på baggrund af intersprogsanalyse læremidler til sprogundervisning i skolen kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog tekstperformance anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning Folkeskolens afgangsprøve i dansk forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk mundtlig udtryksfærdighed vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning

38 Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteterne i de fire kategorier i studieaktivitets-modellen fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Praksis inddrages gennem arbejdet med tekster, øvelser og eksemplariske situationer fra skolens danskundervisning. Forberedelse til den mundtlige prøve I tilknytning til modulet arbejder den studerende med de relevante lodtrækningsspørgsmål, som indgår i den afsluttende. delprøve (den mundtlige prøve) i dansk.

39 MODUL Literacy Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret undervisning i literacy fra.-0. klassetrin. Indhold og genrer Børn og unges tekstpraksis, læse- og skriveudvikling i relation til genre, tekstlingvistik og grammatik. Udvalgte tekster, fx informative og argumenterende genrer samt elevtekster, herunder tosprogede elevers tekster. Receptivt Den studerende skal analysere elevers literacy-udvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier. Produktivt Den studerende skal modellere literacystrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læse- og skriveforskning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde : Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde : Fortsat læsning og skrivning Kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om anvende teorier om literacy literacy vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper

40 planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence sprogdidaktik planlægge og gennemføre undervisning i argumentationsanalyse og kildekritik at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning skrivestrategier vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning læseforståelse anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling test og evalueringsformer give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse intersprog og intersprogsudvikling kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog læremidler til sprogundervisning i skolen Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteterne i de fire kategorier i studieaktivitets-modellen fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet

41 Modulprøve med fokus på den studerendes egen skriftlige kompetence. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul Literacy for.-0. klassetrin. Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under modulet Literacy.-0. klassetrin): Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning. Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Modulets relation til praksis Praksis inddrages gennem arbejdet med tekster, øvelser og eksemplariske situationer fra skolens danskundervisning. Forberedende arbejde frem mod den mundtlige prøve I tilknytning til modulet arbejder den studerende med de relevante lodtrækningsspørgsmål, som indgår i den afsluttende. delprøve (den mundtlige prøve) i dansk. MODUL Fiktive tekster Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster samt at udarbejde didaktiske design til undervisning i.-0. klasse med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv. Indhold og genrer Litteratur-, fiktions- og genreteori, metodelære, litteratur- og kulturhistorie, litteraturpædagogik.

42 Ældre og nyere fiktionstekster i forskellige genrer, herunder nyere børne- og ungdomslitteratur. Receptivt Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke fiktionstekster samt analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisning i. 0.klasse. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisning i fiktion med kritisk brug af digitale ressourcer og eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne. Den studerende skal selv producere fiktion i et undervisningsperspektiv. Modulets vidensgrundlag Nyere fiktionsteori, litterær metodelære, litteraturdidaktik, kultur- og litteraturhistorie. Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen). Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og -mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til. Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster i et genre-og medieteoretisk perspektiv dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg af medier og sproglige virkemidler læremiddelproduktion til danskundervisningen udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden tekstdidaktik planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur didaktisk design kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter digitale medier i børns læse og skrivepraksis i og uden for skolen planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier

43 tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog digitale ressourcer og danskfaglig læring kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteterne i de fire kategorier i studieaktivitets-modellen fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Praksis inddrages gennem arbejdet med tekster, øvelser og eksemplariske situationer fra skolens danskundervisning. Forberedelse til den mundtlige prøve I tilknytning til modulet arbejder den studerende med de relevante lodtrækningsspørgsmål, som indgår i den afsluttende. delprøve (den mundtlige prøve) i dansk. MODUL Multimodale tekster Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen

44 Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret undervisning i multimodale tekster for at udvikle elevers tekstkompetence på.-0. klassetrin. Indhold og genrer Udvalgte sammensatte tekster, hvor tekst, lyd og billede arbejder sammen. Der er fokus på multimodal analyse og læsning. Analoge og digitaliserede tekster, fx billedfortællinger, film og læringsportaler. Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler. Produktivt Den studerende skal udvikle, eksperimentere med og konkretisere læremidler og didaktisk design i relation til undervisning i multimodale genrer og tekster. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i tekstpraksis og semiotisk forskning i kommunikation. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde : Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde : Danskdidaktik Kompetenceområde : Tekster og tekstundervisning Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv tekster, genrer og medier skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg af medier og sproglige virkemidler dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden læremiddelproduktion til danskundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur tekstdidaktik

45 kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter didaktisk design planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier digitale medier i børns læse og skrivepraksis i og uden for skolen kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning digitale ressourcer og danskfaglig læring Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteterne i de fire kategorier i studieaktivitets-modellen fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Praksis inddrages gennem arbejdet med tekster, øvelser og eksemplariske situationer fra skolens danskundervisning. Forberedelse til den mundtlige prøve I tilknytning til modulet arbejder den studerende med de relevante lodtrækningsspørgsmål, som indgår i den afsluttende. delprøve (den mundtlige prøve) i dansk.

46 Engelsk klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sproglig kompetence og sprogundervisning Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med sigte mod specifikke områder i,, elevers læring. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer.,, Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde i indskolingen og på mellemtrinnet.,, Fremmedsprogsdidaktik Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmed-sprogsdidaktik.,, MODUL : Sprog og sprogbrug Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fagog sprogsyn. Fokus er enkelte sprogudsnit, fx en målsprogsform, et elevsprog i startfasen, et elevsprog i slutfasen. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt kommunikationsmiddel og i forhold til sproglige varianter sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra kontekst til detaljer den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag

47 Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Fokus på kompetenceområde : Sproglig kompetence og sprogundervisning med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde : Fremmedsprogsdidaktik. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer det engelske sprogs opbygning og anvendelse metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse kommunikativ kompetence anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder under hensyntagen til elevernes alder intersprog begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i uddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet

48 Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Indsamling af mundtligt og skriftligt elevsprog til intersprogsanalyse med feedback til eleven om sprog og sprogbrug Undervisning af elever i konkrete sproglige områder, herunder grammatik, udtale, grammatik i en kommunikativ kontekst MODUL : Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnelse? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning, der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret undervisning? Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er processer som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, sproglæringsstrategier og kommunikationsstrategier. Der arbejdes med færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, it, læremidler, evaluering og feedback på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, de sproglige færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet

49 Kompetenceområde : Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation med inddragelse af dele af Kompetenceområde : Fremmedsprogsdidaktik. Fra kompetenceområde : Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. Fra kompetenceområde : Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og - strategier, kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier, anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger, læringsstrategier, vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejleder, intersprogsudvikling inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser it og læreprocesser begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer,

50 planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i uddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet National modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence i engelsk. Den skriftlige modulprøve afprøver: Den studerendes sproglige kompetencer i samspil med de professionsrettede didaktiske og sprogpædagogiske overvejelser og refleksioner. Prøven består af delprøver og underviseren kan vælge mellem to forskellige modeller: Første del af prøven varer timer og kan i begge modeller forgå i grupper eller individuelt. Anden del af prøven varer timer og forgår i begge modeller individuelt.

51 (Foregår begge dele af prøven individuelt skelnes der ikke tidsmæssigt mellem de to dele). Materialemodellen En prøve med forberedelsesmateriale, som udleveves på eksamensdagen. De studerende er ikke forberedt til prøven, og prøven er ikke baseret på et eller flere af deres studieprodukter.. Designmodellen En prøve uden forberedelsesmateriale. De studerende er ikke forberedt til prøven, og prøven er ikke baseret på et eller flere af deres studieprodukter. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under den individuelle del. Undervisere ved læreruddannelsen yder ikke vejledning under den individuelle del. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Vær opmærksom på at alt skrives på engelsk. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Modulets relation til praksis Overvejelser over og afprøvning eller observation af brugen af engelsk som klasserumssprog på forskellige klassetrin, herunder klasseledelse, stilladserende tiltag og aktiviteter og den studerendes egen rolle som sproglig vejleder. MODUL : Interkulturel kompetence Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er kultur? Hvad er ex. på kulturmøder? Hvad er interkulturel kompetence? Hvad er stereotyper og hvorfor skal der arbejdes med dem? Hvad er sammenhængen mellem sprog og kultur? Hvad er det engelske sprogs særlige funktion som lingua franca og hvilke konsekvenser får denne funktion for sprogudøveren? Udgangspunktet er interkulturel kompetence i relation til faget i folkeskolen og i læreruddannelsen. Fokus er på de engelsktalende lande og deres forskellige kulturformer belyst gennem et bredt udvalg af tekster. Der arbejdes med: Teorier om kultur og interkulturel kompetence Kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande

52 Interkulturel kommunikativ kompetence i mødet med andre kulturer, i sammenligning med egen kultur og i et globalt perspektiv Sproglige varianter i den engelsktalende verden og engelsk som lingua franca Et bredt udvalg af tekster repræsenterende forskellige genrer Der arbejdes sideløbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets sprog Primært engelsk. Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kultur, interkulturel kompetence, den kulturelle dimension i Fælles Mål 009 for engelsk samt tekstarbejde. Kompetenceområder og kompetencemål der indgår i modulet (se indledning til fagbeskrivelsen). Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan interkulturel kompetence sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering, kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet, evalueringsformer sprog- og kultursyn kreativitet og motivation i engelskundervisningen indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder i indskolingen og på mellemtrinnet diskutere og anvende metoder til evaluering til interkulturel kompetence fx portfolio, rollespil, web.0 værktøjer og selvevaluering diskutere, forholde sig kritisk til samt inddrage aspekter af gældende syn på sprog og kultur i egen planlægning og gennemførelse af undervisning diskutere og planlægge undervisning, der inddrager kreative arbejdsformer og alternative veje til læring

53 tekstkompetence, herunder it og medier internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning, planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i uddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Analyse af læremidler til engelskundervisning i folkeskolen, herunder digitale ressourcer Udarbejdelse af en årsplan, med udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål, med særligt fokus på kultur og interkulturel kompetence

54 Engelsk klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sproglig kompetence og sprogundervisning Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring.,, Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer.,, Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde på mellemtrinnet og i udskolingen.,, Fremmedsprogsdidaktik Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.,, MODUL : Sprog og sprogbrug Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fagog sprogsyn. Fokus er enkelte sprogudsnit, fx en målsprogsform, et elevsprog i startfasen, et elevsprog i slutfasen. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt kommunikationsmiddel og i forhold til sproglige varianter sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra kontekst til detaljer den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog. Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag

55 Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fokus på kompetenceområde : Sproglig kompetence og sprogundervisning med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde : Fremmedsprogsdidaktik. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat det engelske sprogs opbygning og anvendelse beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper, metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer kommunikativ kompetence anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder under hensyntagen til elevernes alder intersprog begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i uddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.

56 Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Indsamling af mundtligt og skriftligt elevsprog til intersprogsanalyse med feedback til eleven om sprog og sprogbrug Undervisning af elever i konkrete sproglige områder, herunder grammatik, udtale, grammatik i en kommunikativ kontekst MODUL : Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnelse? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning, der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret undervisning? Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er processer som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotese-dannelse, sproglæringsstrategier og kommunikationsstrategier. Der arbejdes med færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetence-perspektiv intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, it, læremidler, evaluering og feedback på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser

57 Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, de sproglige færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde : Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation med inddragelse af dele af kompetenceområde : Fremmedsprogsdidaktik. Kompetencemål som indgår i modulet Fra kompetenceområde : Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. Fra kompetenceområde : Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og - strategier kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger læringsstrategier vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejleder intersprogsudvikling inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle

58 anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser it og læreprocesser begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning og teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og - didaktik Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i uddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt.

59 Deltagelsespligt i modulet National modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence i engelsk. Den skriftlige modulprøve afprøver: Den studerendes sproglige kompetencer i samspil med de professionsrettede didaktiske og sprogpædagogiske overvejelser og refleksioner. Prøven består af delprøver og underviseren kan vælge mellem to forskellige modeller: Første del af prøven varer timer og kan i begge modeller forgå i grupper eller individuelt. Anden del af prøven varer timer og forgår i begge modeller individuelt.. Materialemodellen En prøve med forberedelsesmateriale, som udleveves på eksamensdagen. De studerende er ikke forberedt til prøven, og prøven er ikke baseret på et eller flere af deres studieprodukter.. Designmodellen En prøve uden forberedelsesmateriale. De studerende er ikke forberedt til prøven, og prøven er ikke baseret på et eller flere af deres studieprodukter. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under den individuelle del. Undervisere ved læreruddannelsen yder ikke vejledning under den individuelle del. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Vær opmærksom på at alt skrives på engelsk. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Modulets relation til praksis Overvejelser over og afprøvning eller observation af brugen af engelsk som klasserumssprog på forskellige klassetrin, herunder klasseledelse, stilladserende tiltag og aktiviteter og den studerendes egen rolle som sproglig vejleder. MODUL : Interkulturel kompetence Lokalt modul.

60 Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er kultur? Hvad er ex. på kulturmøder? Hvad er interkulturel kompetence? Hvad er stereotyper og hvorfor skal der arbejdes med dem? Hvad er sammenhængen mellem sprog og kultur? Hvad er det engelske sprogs særlige funktion som lingua franca og hvilke konsekvenser får denne funktion for sprogudøveren? Udgangspunktet er interkulturel kompetence i relation til faget i folkeskolen og i læreruddannelsen. Fokus er på de engelsktalende lande og deres forskellige kulturformer belyst gennem et bredt udvalg af tekster. Der arbejdes med: Teorier om kultur og interkulturel kompetence Kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande Interkulturel kommunikativ kompetence i mødet med andre kulturer, i sammenligning med egen kultur og i et globalt perspektiv Sproglige varianter i den engelsktalende verden og engelsk som lingua franca Et bredt udvalg af tekster repræsenterende forskellige genrer Der arbejdes sideløbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets sprog Primært engelsk. Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kultur, interkulturel kompetence, den kulturelle dimension i Fælles Mål 009 for engelsk samt tekstarbejde. Kompetenceområder og kompetencemål der indgår i modulet (se indledning til fagbeskrivelsen). Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan interkulturel kompetence indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning

61 kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartet kulturel praksis og kulturmøder i indskolingen og på mellemtrinnet evalueringsformer diskutere og anvende metoder til evaluering til interkulturel kompetence fx portfolio, rollespil, web.0 værktøjer og selvevaluering sprog- og kultursyn diskutere, forholde sig kritisk til samt inddrage aspekter af gældende syn på sprog og kultur i egen planlægning og gennemførelse af undervisning kreativitet og motivation i engelskundervisningen diskutere og planlægge undervisning, der inddrager kreative arbejdsformer og alternative veje til læring tekstkompetence, herunder it og medier anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning, internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i uddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Analyse af læremidler til engelskundervisning i folkeskolen, herunder digitale ressourcer

62 Udarbejdelse af en årsplan, med udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål, med særligt fokus på kultur og interkulturel kompetence

63 Engelsk som indgangsfag i Odense Her læses nedenstående modul som modul og Interkulturel kompetence som modul MODUL : Engelsk som lingua franca i et historisk, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er,at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i faget engelsk set i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv. Der arbejdes med grundlæggende viden om historie, samfund og kultur st century skills multimodale læremidler Modulets sprog Primært engelsk Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om globalisering, st century skills, historie, kultur og samfund i globalt perspektiv, den globale og kulturelle dimension i Forenklede Fælles Mål for engelsk. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde, Vidensmål: Den studerende har viden om Grundlæggende kulturbegreber Historie, samfund og kultur i et internationalt perspektiv med udgangspunkt i engelsk som lingua franca Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb om kulturelle emner aldersdifferentieret dokumentere viden om relevante emner gennem oplæg,,, st century skills: begrundet planlægge, gennemføre og evaluere aldersdifferentierede undervisningsforløb - Collaboration anvende og begrunde st century skills i forhold til praksis og teori

64 - IT og læring anvende læringsteknologi i didaktiske sammenhænge - Videnskonstruktion anvende teori og forskning i praksis - Problemløsning og innovation begrundet planlægge, gennemføre og evaluere problemløsende undervisningsforløb med fokus på innovative løsninger - Selvevaluering reflektere over egen praksis - Kompetent kommunikation anvende interkulturel kommunikation i relevante kontekster semantiske og didaktiske læremidler med fokus på kultur og samfund Kritisk vurdere multimodale læremidler og deres brug i et historisk og flerkulturelt perspektiv i forhold til engelsk som lingua franca Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i uddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages på baggrund af præsentation af følgende opgaver: undervisningsforløb om kulturelle emner aldersdifferentieret vidensbaseret oplæg om et for modulet relevant emne aldersdifferentierede undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i st century skills kritisk vurdering af multimodale læremidler og deres brug i et historisk og flerkulturelt perspektiv i forhold til engelsk som lingua franca Kriterier for godkendelse af modulet Præsentation af de opgaver, der er beskrevet i Evaluering af modulet.

65 Modulets relation til praksis Didaktiske designs til engelskundervisningen Vurdering af multimodale læremidler til engelskundervisning i grundskolen 65

66 Fysik/kemi Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle differentieret fysik/kemiundervisning., Begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemiundervisning med henblik på at udvikle elevernes,, naturfaglige kompetencer og almendannelse. Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold., Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder Begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden. MODUL : Elevers læring om Universet fra atom til kosmos Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers læring i fysik/kemi, herunder læring gennem praktisk arbejde elevers udvikling af naturfaglige kompetencer gennem arbejde med fysiske og kemiske fænomener og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle elevernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle klasse- og læringsledelse i fysik/kemi-undervisning tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder læringsmålstyret undervisning 66

67 Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølge-fænomener astronomi og astrofysik Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt. Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi. Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisnings-faglighed inden for modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde : Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde : Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde : Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. 67

68 begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning tage stilling til undervisning, der bygger på forskellige syn på elevers læring i fysik/kemi forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder betydningen af sprog og dialog samt elevernes forkundskaber og hverdagsforestillinger planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til fysiske og kemiske begreber og naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence anvende forskellige undervisningsressourcer naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemiundervisning didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, der udvikler elevers naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af 68

69 evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser elevernes egne undersøgelser planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi undervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning om partikler, bølger og stråling partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning om Jorden og Universet astronomi og astrofysik 69

70 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet fysik/kemi-fagets praksis på grundskole-niveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis. Modulet har fokus på det centrale færdighedsmål: at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning. For begrundet at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning må man inddrage relevante læremidler, sætte sig i øvelsessituationer som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i: at inddrage læremidler, bredt forstået øvelsessituationer i fællesskab med studerende og underviser inddragelse af praktik konkrete afprøvninger/eksperimenter i praksis øvelsessituationer i en konkret skolekontekst 70

71 MODUL : Elevers læring om energi, teknologi og innovation Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i fysik/kemi elevers læring og formidling gennem faglige tekster fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse hos elever (og hos de studerende), herunder produktionens og teknologiens betydning for menneskers levevilkår anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige arbejdsmetoder tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med og fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt. Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi. Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisnings-faglighed inden for modulets temaer 7

72 teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde : Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi undervisning Kompetenceområde : Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde : Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk læsning, mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene samt formidling gennem digitale medier 7

73 anvende forskellige undervisningsressourcer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemiundervisning begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemiundervisning og fremme den enkelte elevs udbytte planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi formativ og summativ evaluering i fysik/kemi-undervisning naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller naturfagenes sproglige kendetegn og elever og elevgruppers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen 7

74 fremstår almendannende planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme og energikilder, herunder bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om energiomsætning planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed 7

75 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet fysik/kemi-fagets praksis på grundskole-niveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Modulet har fokus på det centrale færdighedsmål: at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning. For begrundet at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning må man inddrage relevante læremidler, sætte sig i øvelsessituationer som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i: at inddrage læremidler, bredt forstået øvelsessituationer i fællesskab med studerende og underviser inddragelse af praktik konkrete afprøvninger/eksperimenter i praksis øvelsessituationer i en konkret skolekontekst MODUL : Fysik/kemi, menneske og samfund Lokalt modul. 75

76 Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer vedr. planlægning, gennemførelse og evaluering i fysik/kemifaget i forhold til menneske og samfund, herunder: evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte elevs udbytte. naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger Det fagdidaktiske stof eksemplificeres gennem arbejdet med: tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme og energikilder, herunder bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan, tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder betydningen af den enkeltes og samfundets udledning af stoffer i naturen, tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring Der tages udgangspunkt i menneskets fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener. Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisnings-faglighed indenfor modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer teori om naturvidenskabshistorie og filosofi Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi undervisning Kompetenceområde : Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi 76

77 Kompetenceområde : Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde : Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetencemål som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes nogenlunde ligeligt. Modulets vidensgrundlag Naturfagsdidaktik, fysik- og kemifagsteori. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet evaluere og anvende data fra formativ og summativ evaluering i fysik/kemiundervisning evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte elevs udbytte planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger 77

78 planlægge, gennemføre, evaluere og tværfaglige perspektiver på energiformer, udvikle fysik/kemi-undervisning, som energistrømme og energikilder, herunder inddrager tværfaglige perspektiver på bæredygtig energiforsyning på lokalt og energiformer, energistrømme, energikilder globalt plan og energiudnyttelse planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder betydningen af den enkeltes og samfundets udledning af stoffer i naturen planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi, produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. 78

79 Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet fysik/kemi-fagets praksis på grundskole-niveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Modulet har fokus på det centrale færdighedsmål: at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning. For begrundet at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning må man inddrage relevante læremidler, sætte sig i øvelsessituationer som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i: at inddrage læremidler, bredt forstået øvelsessituationer i fællesskab med studerende og underviser inddragelse af praktik konkrete afprøvninger/eksperimenter i praksis øvelsessituationer i en konkret skolekontekst 79

80 Laboratorie- og sikkerhedskursus Kort beskrivelse af kurset Modulet er et laboratorie- og sikkerhedskursus, hvor følgende indgår: gældende lovgrundlag for undervisning af elever i folkeskolen i naturfaglige undervisningsrum Kendskab til tilsyn med elever i faglokaler Kendskab til mærkning og opbevaring af kemikalier Kendskab til fremstilling og håndtering af kemikalier og opløsninger Affaldshåndtering og miljøhensyn Sikkerhedsforanstaltninger i og vedligeholdelse af laboratorier Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med folkeskolens fysik/kemiundervisning Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter i folkeskolens fysik/kemi undervisning Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på viden om gældende regler og god praksis for fysik/kemi faglokaler og arbejdet i disse. Modulets kompetenceområder og kompetencemål (se indledning til fagbeskrivelsen). Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og -mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til. Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan laboratoriearbejde og sikkerhedsvejledninger planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser 80

81 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. 8

82 Geografi Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning Begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi.,, Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige,, og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse. Geografi i tværfagligt samarbejde Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag.,, Undervisning i geografis kerneområder Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret geografiundervisning med geografifaglige begreber.,, MODUL : Geografi den nære omverden Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler Geografi den nære omverden og tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det lokale plan i nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Genstandsfeltet, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i danske forhold, indeholder såvel natur- som kulturgeografiske discipliner, men også problemstillinger hvori disse discipliner spiller sammen samt konsekvenserne af dette samspil Fundamentalt for flere at nedenstående eksempler ligger begreberne levevilkår, rumlighed, udbredelsesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med natur som det ofte kommer til udtryk gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser. Fagfagligt fokus for modulet: Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse Landskabsdannelse Jordbundsforhold Hydrologi Vejr og klima Det danske kulturlandskabs udvikling Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle udvikling Danmarks erhvervsfordeling 8

83 Fysisk planlægning Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv Fagdidaktisk fokus for modulet: Den studerende skal være i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere kompetence-udviklende geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau. Med udgangspunkt i en undrende og kritisk tilgang til geografiske problemstillinger, skal den studerende kunne anvende fagets metoder, såvel monofagligt som i et tværfagligt samarbejde. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets vidensgrundlag i modulet om en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning Kompetenceområde : Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde : Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde : Undervisning i geografis kerneområder Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i geografi. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret og læringsmålstyret geografiundervisning med geografifaglige begreber Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om 8

84 tilrettelægge undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og vælge relevante undersøgelsesmetoder, samt designe, gennem-føre og evaluere undersøgelser i geografi naturfaglige og geografiske undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen planlægge og gennemføre geografiundervisning, der bl.a. fremmer elevernes udvikling af naturfaglige kompetencer og er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression natur- og geografifaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning nyere forskning inden for naturvidenskab planlægge og gennemføre geografiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger planlægge og gennemføre geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi, og hvordan natur- og samfundsvidenskabelig viden diskuteres og udvikles planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler stofkredsløb og menneskelig udledning af stoffer til det omgivende miljø stofkredsløb og den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til det omgivende miljø planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold 8

85 planlægge og gennemføre undervisning, naturgrundlag og levevilkår der forklarer landskabers dannelse, råstoffer og levevilkår der knytter sig dertil, samt de forskellige interessemodsætninger i forbindelse med arealanvendelser og de natursyn som det er udtryk for planlægge og gennemføre undervisning, geografiske metoder i undervisningen der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder satellitbilleder og GPS inddrage elevernes egne oplevelser, elevers egne oplevelser og undersøgelser i målinger, iagttagelser og fortolkninger i undervisningen geografi-undervisningen, og gør dem i stand til at forstå, argumentere, perspektivere og kommunikere disse Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Modulet har fokus på at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning der: 85

86 sætter eleverne med forskelligt fagligt og udviklingsmæssigt niveau i stand til at nå de faglige mål udnytter elevernes egne erfaringer og relation til det lokale miljø som resurse i undervisningen bibringer eleverne en overskuelig forståelse af komplekse geografiske sammenhænge, fx naturens kredsløb, forholdet mellem mennesker og natur, natur- og kulturlandskabers udvikling, m.m. med udgangspunkt i eleverne eget lokalområde udvikler eleverne handlekompetence i forhold til fysisk planlægning og Danmarks udvikling i et internationalt perspektiv For at tilrettelægge og gennemføre en geografiundervisning tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau må man sætte sig i øvelsessituationer, som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i at udarbejde og diskutere begrundede undervisningsforløb tilpasset forskellige elevgrupper med udgangspunkt i formelle krav til geografiundervisning og de konkrete rammefaktorer i skolen at afprøve og vurdere egne undervisningsforløb i geografi i skolen at drøfte videooptagelser af undervisningssituationer fra skolen For at kunne anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen må man sætte sig ind i konkrete arbejdsmetoder, der kan benyttes i forhold til undervisning i skolen der tager udgangspunkt i lokale og regionale forhold. Dette kan ske gennem øvelsessituationer med: afprøvning og vurdering af folkeskolerelevant geografisk feltarbejde og andet praktisk undersøgende arbejde analyse og afprøvning af digitale og analoge læremidler i relation til praktisk arbejde i folkeskolen MODUL : Geografi - en verden i forandring Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler Geografi - en verden i forandring og tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det globale plan til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk perspektiv, er i centrum. Fagfagligt fokus for modulet: Det fagfaglige indhold har særligt fokus på naturgivne og menneskeskabte årsager til forandringer af levevilkårene globalt og regionalt, herunder globalisering, ændringer i miljø og forbrugsmønstre samt forandringer i indkomster mellem forskellige befolkningsgrupper. Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien: Energikilder - fordeling og forbrug Geologiske råstoffers opståen og fordeling Udvinding og forbrug af Jordens resurser Det globale klima 86

87 Udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til landbrug Erhvervsgeografi Bæredygtig udvikling Ulighed i Verden Befolkningsudvikling Fagdidaktisk fokus: At den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Desuden at den studerende kan anvende fagets mange. repræsentationsformer i egen undervisning, med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og IT. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets vidensgrundlag i modulet om en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning Kompetenceområde : Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde : Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde : Undervisning i geografis kerneområder Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i geografi Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret og læringsmålstyret geografiundervisning med geografifaglige begreber Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udvikle egen læringsmålstyret undervisning i naturfagsdidaktikkens betydning for geografi, bl.a. på et naturfagsdidaktisk geografididaktik og dertilhørende forskning grundlag 87

88 anvende forskellige undervisningsressourcer geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it begrundet evaluere geografiundervisning og elevers læringsudbytte formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning planlægge og gennemføre geografiundervisning, der udvikler elevernes evne til karakteristika og vurderingskriterier for geografiske modeller, herunder modellers at anvende og vurdere modeller til geografiske modeller forståelse af geografiske fænomener og sammenhænge inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen planlægge og gennemføre geografiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi inddrage eksempler på nyere nyere forskning inden for natur- og naturvidenskabelig og samfundsvidenskab samfundsvidenskabelig forskning i geografiundervisning planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret tværfaglig undervisning med udgangspunkt i problemstillinger der bl.a. udvikler elevernes alsidige- og naturfaglige kompetencer elevers arbejde med tværfaglige problemstillinger der fremmer deres alsidige og naturfaglige kompetencer planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler bæredygtig energiforsyning, herunder hvordan forskellige teknologier til løsning af energiforsyningsproblemet kan påvirke menneskers levevilkår i et lokalt og globalt perspektiv bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der giver elever viden om og får eleverne til at reflektere over konsekvenserne af forskellige erhvervsog produktionsformer, i lyset af forskellige natur- og samfundssyn samt forskellige strategier for arealanvendelse og fysisk planlægning produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget 88

89 planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til jordens opbygning og udvikling samt pladetektoniske forhold der influere på ressource-, produktions- og levevilkår forskellige steder på kloden jordklodens dynamiske udvikling og dens indflydelse på menneskers levevilkår globalt, regionalt og lokalt planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til vejr og vejrfænomener og ændringer i klimatiske forhold og deres betydning for menneskers ændrede levevilkår globalt, regionalt og lokalt jorden og dens klima i et bæredygtigt perspektiv, globalt, regional og lokalt planlægge og gennemføre undervisning, geografiske metoder i undervisningen der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder satellitbilleder og GPS planlægge og gennemføre undervisning, globaliseringen og dens indflydelse på kultur, der sætter eleverne i stand til at forstå natur, levevilkår og relationer mellem verdens årsager til og konsekvenser af globalisering, stater og folkeslag herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. 89

90 Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Modulet har fokus på at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning der: anvender fagets mange repræsentationsformer i undervisningen med udgangspunkt i regionale og globale eksempler skaber indsigt i processer, mønstre og problemstillinger i relation til menneskets samspil med naturen gennem faglig indsigt udvikler elevernes handlekompetence i forhold væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter regionalt og globalt For at anvende geografifagets mange repræsentationsformer i undervisningen må man sætte sig i øvelse situationer som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i at udarbejde og diskutere begrundede undervisningsforløb hvori indgår forskellige repræsentationsformer, herunder forskellige typer af analoge og digitale kort at afprøve og vurdere forskellige repræsentationsformer i egne undervisningsforløb i geografi i skolen at drøfte videooptagelser af undervisningssituationer fra skolen For at kunne skabe indsigt i processer, mønstre og problemstillinger i relation til menneskets samspil mednaturen skal man kunne udvælge eksemplariske eksempler på menneskets samspil med naturen i forskellige egne af verden. Dette kan ske gennem: diskussion og afprøvning af læremidler til geografiundervisningen i skolen, der inddrager regionalgeografiske eksempler udvælge og vurdere regionale eksemplers værdi i forhold til forståelse af natur- og kulturgeografiske mønstre og problemstillinger diskutere regionalgeografiske eksempler værdi i forhold til at vise menneskets samspil med naturen MODUL : En truet Verden konsekvenser og handlemuligheder Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet 90

91 En truet Verden konsekvenser og handlemuligheder giver de studerende kompetencer til at tilrettelægge problemorienteret undervisning i geografi med udgangspunkt i konkrete og aktuelle begivenheder, der er eksemplariske i forhold til globale og regionale problemstillinger, som har betydning for folks levevilkår og overlevelse. Det drejer sig bl.a. om klimaændringer, fattigdomsproblemer, naturkatastrofer og mangel på resurser. De studerende skal kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle projektorienteret undervisning, der ved hjælp af fagets hjælpemidler sætter eleverne i stand til at se sammenhængen mellem regionale og globale problemstillinger, og gør dem i stand til at formulere løsningsforslag og handlemuligheder. Der arbejdes med følgende indhold: Jordens og livets opståen og udvikling Det geologiske kredsløb Naturgrundlaget, natursyn og naturforvaltning Klimaændringer årsager og konsekvenser Globalisering og kulturforståelse Forandringer i bosætningsmønstre Fattigdomsproblemer og udviklingsteorier Den teknologiske udviklings betydning for levevilkår Geopolitik Modulets vidensgrundlag Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning, som omhandler problemfelter vedrørende økonomiske og økologiske udviklingsperspektiver i en globaliseret verden. Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi. Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen). Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og -mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre undervisning, som understøtter elevers sproglige udvikling, fra kontekst bundet hverdagssprog til kontekst uafhængigt fagsprog elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget 9

92 planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi, og hvordan natur- og samfundsvidenskabelig viden diskuteres og udvikles planlægge, gennemføre og evaluere naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og geografiundervisning, hvor naturvidenskab og forståelse af omverdenen teknologi fremstår alment dannende planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning vedrørende faglige diskussion interessemodsætninger argumentation og samfundsmæssige af politiske og økonomiske interessekonflikter planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, begrundet ud fra nyere tværfaglig forskning nyere tværfaglig forskning i relation til geografi planlægge og gennemføre tværfaglig bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt undervisning, der omhandler bæredygtig plan energiforsyning, herunder hvordan forskellige teknologier til løsning af energiforsyningsproblemet kan påvirke menneskers levevilkår i et lokalt og globalt perspektiv planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet 9

93 Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Modulet har fokus på at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle problemorienteret geografiundervisning der: gør eleverne i stand til at se sammenhæng mellem regionale og globale problemstillinger inddrager aktuelle begivenheder som eksemplariske eksempler i undervisningen gør eleverne i stand til at formulere løsningsforslag og handlemuligheder i forhold til regionale og globale natur- og kulturgeografiske problemstillinger For at tilrettelægge og gennemføre problemorienteret undervisning må man sætte sig i øvelsessituationer som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i at udarbejde og diskutere begrundede undervisningsforløb med udgangspunkt i formelle krav til geografiundervisning og de konkrete rammefaktorer i skolen at afprøve og vurdere egne undervisningsforløb i geografi i skolen at drøfte videooptagelser af undervisningssituationer fra skolen For at formulere løsningsforslag og handlemuligheder må man sætte sig ind i konkrete og aktuelle begivenheder, der er eksemplariske i forhold til undervisning vedrørende globale og regionale problemstillinger. Dette kan ske gennem: analyse og afprøvning af digitale og analoge læremidler til folkeskolen fremstilling, diskussion og afprøvning af læremidler, der inddrager eksemplariske aktuelle begivenheder Historie Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Undervisning og læring i historie Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes,, varierede lærings-forudsætninger. Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning. 9

94 Historisk overblik og sammenhængsforståelse Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid.,, Kildearbejde, fortolkning og formidling Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sætter eleverne i stand til at indkredse problemstillinger, analysere kilder og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger. MODUL Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvorfor har vi historie i skolen? Hvad bruger vi historie til som samfund og som individer? Hvordan kan man inddrage og kvalificere elevernes historiebevidsthed og historiebrug i undervisningen? Med afsæt i emner eller temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan, indgår arbejdet med begreber om historiebrug og historiekultur. De studerende arbejder her blandt andet med, hvordan historiske begivenheder formidles og bruges i relation til skabelsen af kollektive og individuelle identiteter, samt hvordan historie kan fortolkes forskelligt ud fra lokale, nationale og globale perspektiver. Med henblik på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historie som dannelsesfag introducerer modulet til grundlæggende fagdidaktiske begreber og diskussioner, herunder teorier om og empiriske undersøgelser af børns historiebevidsthed og brug af historie. 9

95 Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er) Teorier om og empiriske undersøgelser af historiebrug og historiekultur, herunder forskellige perioders historiebrug og historiekultur Teorier om og empiriske undersøgelser af udvikling og brug af historiebevidsthed Begreber om og eksempler på forskellige historiske formidlingsformer. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Undervisning og læring i historie Kompetenceområde : Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde : Historisk overblik og sammenhængsforståelse Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner historiedidaktik og historie som livsverden og som fag udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv 95

96 planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed teorier om historiebevidsthed inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen samspil mellem historie, identitet og kulturer udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. 96

97 Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis: For at begrunde undervisningens form og indhold didaktisk og fagligt må læreplanen og andre relevante styredokumenter samt historiedidaktiske teorier studeres i et konkret professionsrettet perspektiv. Det kan fx ske ved at analysere årsplaner ud fra læreplanens krav og didaktiske teorier om elevers læringsforudsætninger og historieforståelse at samtale med historielærere om deres didaktiske og faglige overvejelser i forbindelse med valg af form og indhold For at inddrage historiekulturer og erindringspolitik i undervisningen må indholdet og betydningen af disse begreber funktionelt operationaliseres i relation til fagets sigte og elevernes forudsætninger. Det kan fx foregå ved: at den studerende redidaktiserer (bearbejder) eksisterende undervisningsplaner eller emner og temaer i læremidler, så der bliver større fokus på historiekulturer og erindringspolitik at den studerende øver sig i at planlægge, gennemføre og evaluere et konkret forløb, hvor historiekulturer og erindringspolitik er i fokus. Det kan være som micro teaching eller i en skolekontekst For at udvikle elevernes historiebrug historiebevidsthed i undervisningen må den studerende reflektere over udviklingen af egen historiebrug og historiebevidsthed. I samspil hermed må den studerende udvikle kompetencer til at facilitere, at elever oplever sammenhænge mellem deres livsverden og faget. Det kan fx ske med udgangspunkt i: at overvejelser over historiebrug og historiebevidsthed er en integreret del af studiet af fagets emner og temaer at den studerende gennem relevante fremgangsmåder (fx elevsamtaler og interviews) erhverver sig et indtryk af udvalgte elevers livsverden, historiebrug og -bevidsthed at den studerende med afsæt i ovenstående udarbejder en undervisningsplan, der drøftes på holdet eller afprøves i praksis MODUL : Historieundervisning, læring og verdens historie Nationalt modul. 97

98 Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i historie? Hvordan sætter man mål og vælger indhold? Hvilke undervisningsformer er mest effektive i hvilken sammenhæng? Hvordan vælger man velegnede læremidler? Og hvordan evalueres elevernes læring? Modulet tager afsæt i historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdens historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. De studerende får her lejlighed til at anvende forskellige historievidenskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til historieundervisning. I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med undervisnings- og formidlingsformer, der udvikler historieforståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på, at den studerende begrundet skal kunne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget, samt gennemføre analyser og didaktisering af læremidler. Endvidere skal den studerende kunne vælge og gennemføre forskellige former for evaluering af elevers læring i historie. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer Læreplaner og andre styredokumenter relateret til historiefaget Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid og rum Forskningsbaseret viden om arbejds- og evalueringsformer, der er særlig anvendelige i historieundervisningen Forskningsbaserede modeller til analyse og vurdering af læremidler i historiefaget Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Undervisning og læring i historie Kompetenceområde : Historisk overblik og sammenhængsforståelse Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om 98

99 begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner historiedidaktik og historie som livsverden og som fag planlægge og gennemføre og evaluere læringsmålstyret historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie anvende forskellige former for læremidler i historie varierede didaktiserede og ikke didaktiserede læremidler, herunder billed- og filmanalyse anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevers forskellige læringsforudsætninger didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver faglig læsning og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdens historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdens historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistorievidenskabelige perspektiver 99

100 historiske perspektiver Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis: For at planlægge og gennemføre historieundervisning med afsæt i gældende styredokument-er må man sætte sig i øvelsessituationer, som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i øvelsessituationer i en konkret skolekontekst øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser videooptagelser af undervisningssituationer For at anvende forskellige former for læremidler i historie og planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie kan man inddrage relevante læremidler og undervisningssituationer fra en historiefaglig praksis. Dette kan fx ske ved: at inddrage digitale og analoge læremidler fra historieundervisningen at observere læringssituationer i en konkret skolekontekst eller videooptagelser af disse at planlægge og afprøve forløb i praksissituationer, på elever eller medstuderende. 00

101 For at understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver og anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevers forskellige læringsforudsætninger arbejdes fx med at analysere og sammenstille forskellige læremidler til historiefaget i lyset af teorier om faglig læsning og læreprocesser i historie at afprøve undervisning i praksis med elever eller medstuderende, med fokus på differentieringsmuligheder at analysere elevprodukter og vurdere elevers forskellige udbytte af læremidler og undervisningsopgaver MODUL : Overblik, fortolkning og formidling i historieundervisning Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Dette modul sigter, at den studerende tilegner sig et historiefagligt overblik. I tilknytning hertil arbejdes med metoder og fremgangsmåder til at finde, analysere og tolke kilder med henblik på at konstruere et historiefagligt indhold. Desuden arbejder modulet på, at den studerende opnår indsigt i måder og principper til at strukturere og organisere et historiefagligt indhold i perioder, epoker, temaer osv. Historiedidaktisk fokuserer modulet på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så eleverne styrker deres overblik og forståelse af historie. I modulet indgår bl.a. arbejdet med tidslinjer, narrativitet, multimodalitet, it og digitale læremidler og teoretiske og erfaringsbaserede overvejelser over, hvordan og hvorfor de kan anvendes hensigtsmæssigt i historieundervisningen. I modulet studeres eksempler på, hvordan mennesker i tidens løb har mødt og innovativt håndteret samfundsmæssige udfordringer. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige indholdsområder Videnskabelige metoder og fremgangsmåder til frembringelse af historiefaglig viden Narrative begreber og teorier, der er relevante i og til konstruktion af forskellige fremstillingsformer It-teknisk og -didaktisk viden til historisk konstruktion og formidling i historieundervisning Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen). Modulets videns- og færdighedsmål 0

102 Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og -mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til. Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan problemorienteret historieundervisning planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer historiefaglige begreber som kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen innovation i historisk perspektiv inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden analysere historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper historievidenskabelige metoder anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisningen it og digitale medier i erkendelse og formidling inddrage it og digitale medier i historieundervisningen til styrkelse af historisk erkendelse og formidling narrativitet i konstruktion og formidling af historie udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer forskellige historiske fremstillingsformer udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet 0

103 Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis: For at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer, arbejdes med øvelsessituationer, som giver muligheder for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx foregå med udgangspunkt i/brug af: Skolekontekst, museumsbesøg, lokalområdet Micro teaching Observationer og videooptagelser af undervisning For at anvende kildekritik til analyse af forskellige kildetyper i historieundervisningen arbejdes fx med: at undersøge elevers forudsætninger for at analysere og tolke kilder på alle klassetrin at arbejde problemorienteret/historisk tænkning i faget at udarbejde og evt. afprøve prøveoplæg til afgangsprøven For at inddrage it og digitale medier i historieundervisningen, arbejdes fx med: at analysere, producere og afprøve digitale læremidler at undersøge og vurdere digitale læremidlers rolle, muligheder og begrænsninger i undervisningen For at udvikle elevernes forudsætninger for at analysere, fortolke, bruge og skabe historiske fortællinger, arbejdes fx med: at analysere elevers digitale og analoge fortælleprodukter at afprøve og fagligt og didaktisk vurdere forskellige fortælleformer som læremiddel og/eller metode i undervisningen Vedrørende prøven Prøven afvikles i henhold til bekendtgørelsen. Der skal vælges forskellige typer af læremidler. De forskellige læremidler skal dække følgende områder: 0

104 Multimodale læremidler Didaktiserede læremidler (en lærebog, et forløb ) Ikke på forhånd didaktiserede læremidler (en kilde, en ting ) 0

105 Håndværk og design Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Håndværk og teknologi Design - proces og produkt Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede undervisningsforløb i faglige værksteder med relevante materialer og teknologier i forhold til fælles mål og elevernes forudsætninger. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde. Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med den materielle kultur som inspirationskilde og ramme for fortidige og nutidige kulturers teknologier og formudtryk i en innovativ produktudvikling. Fagdidaktik Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design. MODUL : Ha ndværk, læring og design Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet I dette modul opnår den studerende grundlæggende håndværksmæssige færdigheder, viden og kompetencer igennem arbejdet med forskellige materialer og designprocesser, hvor der er fokus på idéudvikling, personligt udtryk, fagterminologi og kommunikation. Materialers anvendelse og beskaffenhed indgår som grundlag for de håndværksmæssige teknologier, som den studerende tilegner sig. Gennem materielt og kropsligt funderede læreprocesser får den studerende erfaringer med håndværksmæssige teknologier og funktionsanalyse, materialer, formsproglige virkemidler og viden om form, farve og komposition. Designprocesser anvendes i forbindelse med udvikling af produkter til krop og rum, og udgangspunkt for fremstillingen findes i den nære materielle kultur. Designprocesser dokumenteres løbende, og der arbejdes med forskellige former for præsentation, iscenesættelse, formidling og evaluering af både proces og produkt. Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen. Den studerende opnår kompetencer i kreative, æstetiske læreprocesser og de særlige vilkår, som gør sig gældende for undervisning i et værkstedslokale, vægtes i form af klasseledelse og anvendelse af undervisningsdifferentiering. 05

106 Modulets videngrundlag Bygger på teori indenfor forskning omkring: Tavs viden og kropslig erfaringsdannelse Designteori og udtryksmæssige virkemidler Kreativitet og æstetiske læreprocesser International forskning i beslægtede fag Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde og. Kompetenceområde : Håndværk og teknologi Kompetenceområde : Design - proces og produkt Kompetenceområde : Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde : Fagdidaktik Der er særligt fokus på mål vedrørende håndværks- og udtryksmæssige færdigheder relateret til materialekendskab. Det håndværksmæssige arbejde relateres til designprocesser, materiel kultur og fagdidaktik. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærestøttede processer med elever tavs viden og kropslig erfaringsdannelse anvende fagsprog knyttet til faget om faglig terminologi mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe håndværksmæssige teknologier vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter i værkstedet Arbejdsgange og differentiering i håndværksmæssige teknikker og klasseledelse i værkstedet vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for valg af håndværksmæssige teknologier og indhold elevers formsproglige udvikling 06

107 udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i undervisningen materialers beskaffenhed og anvendelsesmuligheder, især træ, metal og tekstil anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet planlægge og gennemføre undervisning, hvor oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret i læringsmålsstyret undervisning æstetiske læreprocesser planlægge og gennemføre forskellige former for ideudvikling som udgangspunkt for elevernes designprocesser i undervisning metoder til ideudvikling evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser analysere genstandes kommunikative betydninger relateret til tid og sted i undervisning materiel kultur i form af genstandes kommunikative betydning Arbejdsformer i modulet Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedarbejde, ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. 07

108 Modulets relation til praksis Den studerende udarbejder et udkast til et undervisningsforløb som medtænker håndværksmæssige problemtikker i et værkstedslokale. MODUL : Design, kultur og didaktik Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet I dette modul skal de studerende individuelt og i samarbejde med andre studerende anvende forskellige former for designprocesser i håndværksmæssig produktfremstilling, herunder eksperimentere med idéudvikling og metode, udtryk og materialer. Designprocesserne tager afsæt i fælles aktuelle problemstillinger, der gennem individuel produktfremstilling giver de studerende indblik i materiel kultur, og hvordan artefakter danner ramme og betydning for menneskers levevis set i samfundsmæssig og/eller historisk perspektiv. Digitale læremidler, håndværksmæssige teknologier, maskinbrug og værktøjslære inddrages i det omfang, det er meningsskabende for det konkrete projekt og professionen. Håndværk og design i hverdagslivet, forskellige kulturer og tidsperioder indgår som inspiration og kontekstualisering af den studerendes egne designprojekter. Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen. Modulets videngrundlag Bygger på teorier om æstetiske, psykologiske og sociologiske aspekter af materielle kulturstudier innovation og designprocesser pædagogisk forskning om praktisk-æstetiske læreprocesser. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særligt tyngde i kompetenceområde og. Kompetenceområde : Håndværk og teknologi Kompetenceområde : Design - proces og produkt Kompetenceområde :Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde : Fagdidaktik Der er særligt fokus på undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde og kultur- og genstandsanalyser. 08

109 Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre læringsmålsstyret undervisning i håndværk og design fagdidaktik og didaktisk forskning relateret til håndværk og design veksle mellem forskellige lærerroller og værkstedets særlige pædagogiske muligheder klasseledelse i værkstedsfag mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe håndværksmæssige teknologier planlægge og gennemføre undervisning, hvor der skabes mulighed for at eksperimentere med udtryk og betydning formsproglige virkemidler og teorier om form, farve, funktion og komposition rammesætte varierede designprocesser med relevante materialer og teknologier, individuelt og i klassens fællesskab analytiske, eksperimenterende, problemløsende, innovative og fabulerende designprocesser anvende omverdenens praksisnære problemstillinger som udgangspunkt for brugerorienteret design i undervisning aktuelle praksisnære problemstillinger anvende digitale læremidler til at understøtte lære- og designprocesser digitale læremidler anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet vejlede elever om ressourceudnyttelse og bæredygtighed i forskellige processer og materialer i undervisningen materialeanvendelse, ressourceudnyttelse og miljø og bæredygtighed arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder 09

110 i materiel kultur evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i fremtiden aktuelle fokusområder i national og international forskning indenfor fagområdet Arbejdsformer i modulet Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde samt ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser. Gruppearbejde indgår i modulet. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Der udarbejdes et undervisningsforløb med dertil knyttet undervisningsmateriale. MODUL : Innovation og entreprenørskab i ha ndværk og design Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Innovation og entreprenørskab i håndværk og design tager udgangspunkt i praksisnære problemstillinger i konkrete kontekster med fokus på den materielle kultur. Fagets muligheder i relation til den åbne skole indgår i modulet. Der arbejdes med bæredygtigt og differentieret undervisning. Modulets vidensgrundlag 0

111 Bygger på teori indenfor forskning omkring æstetiske læreprocesser og kreativitet, tavs viden og kropslig erfaringsdannelse, designteori og formsproglige virkemidler forskning fra beslægtede fag i nordiske uddannelser. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde og. Kompetenceområde : Håndværk og teknologi Kompetenceområde : Design - proces og produkt Kompetenceområde : Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde : Fagdidaktik Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om analysere design som udtryk for smag, behov og tidsånd med eleverne design i et æstetisk, funktionelt og kommunikativt perspektiv arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder praktisk og teoretisk formidle undervisning i bæredygtigt design bæredygtigt design i henseende til miljø, klima, økonomi og etik udvikle undervisning, der giver en innovativ og entreprenant tilgang til problemløsning innovation og entreprenørskab tilrettelægge og facilitere meningsfulde metoder til idéafprøvning og konceptudvikling metoder til ideafprøvning og konceptudvikling samarbejde med værksteder, museer, virksomheder og institutioner i forhold til udvikling af materiel kultur Fagets muligheder i relation til den åbne skole gennemføre differentieret og inkluderende undervisning med valg af varierede materialer, teknikker og processer inklusion og undervisningsdifferentiering i værkstedsfag

112 anvende relevante metoder til evaluering af elevens læring, processer og produkter varierede evalueringsmetoder Arbejdsformer i modulet Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde samt ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Den studerendes arbejde med at redegøre for hvorledes den omliggende kultur kan inddrages i faget.

113 Intromodul Læreruddannelsen på Fyn Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til lærerens arbejde med undervisning, til lærerprofessionen og til skolens praksis. Modulet er samtidig introducerende til læreruddannelsen med fokus på studiekompetencer. Modulet er et obligatorisk introducerende fordybelsesmodul på 0 ECTS point. Temaer i modulet: Undervisningsforløb med fokus på mål, indhold og form Undervisningens gennemførsel Introduktion til læremidler Observation som undersøgelsesmetode og dokumentation heraf Analyse af praksis Uddannelsens grundstruktur: lærernes grundfaglighed, undervisningsfag samt praktik og praksistilknytning Introduktion til arbejds-, organisations-, respons- og evalueringsformer i læreruddannelsen. Modulets vidensgrundlag Modulet er forankret i praksisviden, teoretisk viden, metodisk viden og udviklingsviden om undervisningens planlægning og gennemførelse. Modulets kompetenceområder og kompetencemål At kunne opdage og sprogliggøre forskellene på at være lærer og elev. At kunne opdage og sprogliggøre lærerens intentioner med undervisningen. At kunne planlægge, gennemføre, dokumentere, analysere og vurdere undervisnings-sekvenser. Selvstændigt at kunne planlægge, deltage i og reflektere over egne studieprocesser. Modulets videns- og færdighedsmål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Viden om iagttagelses- og observationsmetoder. Iagttage og beskrive sammenhæng mellem en lærers og elevernes handlinger. Viden om lærerens intentioner. Undersøge og beskrive lærerens intentioner Kendskab til kategorierne mål, indhold og form.(arbejds-, undervisnings- og organisationsformer). Identificere kategorier som mål, indhold og form i undervisningen (situation/forløb). Viden om undervisningens dramaturgi. Indlede, gennemføre og afslutte en undervisnings-sekvens.

114 At have viden om mål, indhold, form og undervisningens dramaturgi. Se sammenhængen mellem mål, indhold, form og undervisningens dramaturgi. At have kendskab til minimum et forskningsprojekt vedrørende kendetegn på god undervisning. Sammenligne egne erfaringer med empiri fra forskning. Studiemæssige kompetencer At have indsigt i uddannelsens grundstruktur: den pædagogiske del, den fagfaglige del og den praksis-orienterede del. Arbejde med praksistilknytningen i samspil med fagfaglige og pædagogiske elementer. At have viden om og forståelse af studieaktivitetsmodellen. Initiere egne studieprocesser alene og sammen med andre. At have viden om arbejds-, organisations-, responsog evalueringsformer. Deltage i studiets forskellige arbejds-, organisations-, respons- og evalueringsformer. Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier i modellen, fremgår af underviserens plan. Grundlæggende for dette modul er at der veksles mellem undersøgelser i praksis, arbejde med faglige begreber samt beskrivelse og analyse med teori. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis I modulet indgår mindst skolebesøg på de studerendes praksistilknytningsskole. Intromodul Læreruddannelsen i Jelling - at blive og at være lærerstuderende.

115 Intromodul Læreruddannelsen i Jelling at blive og at være lærerstuderende Kort beskrivelse af modulet Modulet er dels introducerende til læreruddannelsen med fokus på studiekompetencer, dels introducerer modulet til lærerens arbejde med undervisning, til lærerprofessionen og til skolens praksis. Modulet er et obligatorisk introducerende fordybelsesmodul på 0 ECTS point. Temaer i modulet: Projektarbejdsformen Arbejds-, organisations-, respons- og evalueringsformer i læreruddannelsen Studieaktivitetsmodellen Uddannelsens grundstruktur: lærernes grundfaglighed, undervisningsfag samt praktik og praksistilknytning Forholdet mellem teori og praksis Forholdet mellem undervisning og læring Læsning og skrivning som læringsredskaber IT som kollaborative værktøjer Observation som undersøgelsesmetode og dokumentation heraf Den centrale studievejledning Modulets vidensgrundlag Modulet er forankret i praksisviden, teoretisk viden, metodisk viden og udviklingsviden om undervisningens planlægning og gennemførelse. Modulets kompetencemål At de studerende får en opfattelse af sig selv som studerende på Læreruddannelsen (fra elev til studerende). At de studerende får forståelse for læringspotentialet i at arbejde i projektgrupper. At de studerende får erfaring med forskellige feedback og evalueringsformer i studiesammenhæng. At de studerende får en begyndende forståelse af at være en del af en profession. At de studerende får indblik i forskellige vidensformer i professionelt lærerarbejde. At de studerende får begyndende forståelse for betydningen af at kunne undersøge egen praksis (den reflekterende praktiker). At de studerende får en forståelse for sammenhænge mellem undervisning og læring. 5

116 At de studerende får en begyndende erfaring med forskellige undersøgelsesmetoder og dokumentation af praksis. At de studerende får en begyndende forståelse for akademisk skrivning. Modulets videns- og færdighedsmål Vidensmål: De studerende har viden om Studieaktivitetsmodellen Studerendes roller i læreruddannelsens forskellige læringsrum Iagttagelses- og observationsmetoder Færdighedsmål: De studerende kan Initiere egne og fælles læreprocesser Udvikle ansvar og engagement i egen og andres læreprocesser i undervisningens vekselvirkning mellem forskellige praksisformer Iagttage, observere og identificere undervisnings- og læringssituationer Kendskab til kategorierne undervisning og læring og forhold mellem dem Identificere og skelne mellem undervisning og læring i praksissituationer Kendskab til fremstilling af kvalitative data Undersøge, opdage og dokumentere lærerfaglige problemstillinger Skrivning som redskab til at dokumentere, huske og til at lære Skriftligt gennem observationsbeskrivelser og situationsbeskrivelser redegøre for praksissituationer Læsestrategier til læsning af faglige tekster Projektarbejdets læringspotentiale Kendskab til lærerkompetencerne klasseledelse og relationskompetence Danne sig et overblik over en teksts pointer og videreformidle dette og med egne ord skriftligt kunne beskrive udvalgte dele af faglige tekster Samarbejde om studieprojekter Identificere og analysere almene undervisningskompetencers betydning i praksissituationer Kendskab til almendidaktiske kategoriers betydning for dokumentation af undervisningssituationer Undersøge, opdage og dokumentere undervisningsog læringssituationer Viden om arbejds-, feedback- og modulgodkendelsesformer Forskellige vidensformer Deltage i studiets forskellige arbejds-, organisations, feedback- og godkendelsesformer Kunne foretage begyndende professionelle skøn og udøve dømmekraft 6

117 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier i modellen, fremgår af underviserens plan. Grundlæggende for dette modul er at der veksles mellem undersøgelser i praksis, arbejde med faglige begreber samt beskrivelse og analyse med teori. Modulet organiseres grundlæggende som projektarbejde i studiegrupper. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis I modulet indgår mindst skolebesøg på de studerendes mentorskole. I modulet indgår skoleovertagelse, hvor de studerende har ansvaret for undervisningens planlægning og gennemførsel. Skoleovertagelsen planlægges i samarbejde med de studerendes undervisningsfag. For de trainee studerende er relationen til praksis ansættelsesskolerne. Modulets relation til praksis (INTRO NET) Relation til praksis tager afsæt i -og tilpasses - de studerendes forskellige muligheder for at inddrage praksis, f.eks. gennem Inddragelse af egne undervisnings og praksiserfaringer, praktikforløb eller trainee ansættelse. Inddragelse af praksissituationer i studieopgaver f.eks. videooptagelser og cases. 7

118 Idræt klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Alsidig idrætsudøvelse Udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer., Krop, træning og trivsel Anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel. Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på.-6. klassetrin.,, Idrætskultur og relationer Analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling.,, MODUL : Idrætsfagets basis, kultur og værdier Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som kulturskabende faktor. Der er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer og på at analysere, formidle og udvikle forskellige idrætskulturer. Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Den studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt. Emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære samt motorisk læring. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde : Idrætskultur og relationer Den studerende kan 8

119 udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer idrætskulturers struktur, normer og værdier analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning Arbejdsformer i modulet 9

120 Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Undervisningens indhold og arbejdsformer knyttes til Forenklede Fælles Mål og anvendes som en del af grundlaget for de studerendes forberedelser til praktik. MODUL : Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med udvikling af alsidige kropslige og idrætslige kompetencer i et didaktisk perspektiv. Der vil være fokus på fysisk træning, sundhed, kropsbevidsthed og trivsel, og der vil blive inddraget træningslære, fysiske målinger og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i skolen. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets sammenhæng med udvikling, læring, sundhed og trivsel i et skoleperspektiv. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde : Krop, træning og trivsel Den studerende kan 0

121 udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning sikkerhed i idrætsundervisningen varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader forebyggelse og håndtering af idrætsskader varetage undervisning i forskellige tilgange samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og og handlemuligheder, der fremmer sundhed sundhed og trivsel varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel sammenhænge mellem krop, træning og trivsel analysere og formidle undervisning, der sammenhænge mellem krop, følelser og udvikler elevernes kropslighed og forståelse bevidsthed for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet

122 Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Undervisningens indhold og arbejdsformer knyttes til Forenklede Fælles Mål og anvendes som en del af grundlaget for de studerendes forberedelser til praktik. MODUL : Idrætsfaget i indskolingen og pa mellemtrinnet Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt og bevægelse målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Indholdet vil bl.a. være alsidig idrætsundervisning herunder legeaktiviteter og tværfaglige undervisningsforløb. Herudover arbejdes der med motorisk læring og test som evalueringsværktøj. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på.-6. klassetrin i Folkeskolen. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde : Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet

123 Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motoriske udvikling og læring begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede læringsrum leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen begrundet gennemføre tematiske og Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen træning og idræt og på mellemtrinnet udarbejde og gennemføre opvarmningsog træningsprogrammer opvarmnings- og grundtræningselementer, - principper og formål udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen.

124 Modulets relation til praksis Undervisningens indhold og arbejdsformer knyttes til Forenklede Fælles Mål og anvendes som grundlag for praksisrelaterede projekter.

125 Idræt klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Alsidig idrætsudøvelse Krop, træning og trivsel Kompetencemål: Den studerende kan: Udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer. Anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel. Indgår i modul, Idrætsfaget i på mellemtrinnet og i udskolingen Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på.-0. klassetrin.,, Idrætskultur og relationer Analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling.,, MODUL : Idrætsfagets basis, kultur og værdier Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som kulturskabende faktor. Der er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer og på at analysere, formidle og udvikle forskellige idrætskulturer. Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Den studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt. Emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære samt motorisk læring. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde : Idrætskultur og relationer 5

126 Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber etablere og lede processer inden for motorisk læring, læringsstrategier og motorisk læring - herunder med anvendelse relevante it-værktøjer af it anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer idrætskulturers struktur, normer og værdier analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning Arbejdsformer i modulet 6

127 Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Undervisningens indhold og arbejdsformer knyttes til Forenklede Fælles Mål og anvendes som en del af grundlaget for de studerendes forberedelser til praktik. MODUL : Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med udvikling af alsidige kropslige og idrætslige kompetencer i et didaktisk perspektiv. Der vil være fokus på fysisk træning, sundhed, kropsbevidsthed og trivsel, og der vil blive inddraget træningslære, fysiske målinger og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i skolen. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets sammenhæng med udvikling, læring, sundhed og trivsel i et skoleperspektiv. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde : Krop, træning og trivsel Den studerende kan 7

128 udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning sikkerhed i idrætsundervisningen varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader forebyggelse og håndtering af idrætsskader varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed varetage undervisning, som skaber sammenhænge mellem krop, træning og refleksion og forståelse for trivsel sammenhænge mellem krop, træning og trivsel analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed Arbejdsformer i modulet 8

129 Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Undervisningens indhold og arbejdsformer knyttes til Forenklede Fælles Mål og anvendes som en del af grundlaget for de studerendes forberedelser til praktik. MODUL : Idrætsfaget pa mellemtrinnet og i udskolingen Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt og bevægelse målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Der arbejdes bl.a. med alsidig idrætspraksis, hvor der indgår IT, tematisk undervisning herunder folkeskolens afgangsprøve i idræt. Hertil kommer analyse og udvikling af opvarmnings- og træningsprogrammer samt en forståelse for sammenhæng mellem krop, identitet og samfund i en didaktisk sammenhæng. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på.-0. klassetrin i Folkeskolen. 9

130 Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde : Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning i idræt med vægt på elevernes læring, inklusion og medbestemmelse elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen begrundet anvende forskellige digitale teknologier og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og afvikle folkeskolens afgangsprøve i idræt evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier og formelle krav til folkeskolens afgangsprøve i idræt begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever. de særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i skolen om krop, træning og idræt idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb på mellemtrinnet og i udskolingen formidle viden, som gør eleverne i stand opvarmnings- og træningsprogrammers til at analysere og udarbejde opvarmnings- formål, struktur og variationsmuligheder og træningsprogrammer varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse af fysiske og psykiske forandringer og samspillet mellem krop, identitet og samfund sammenhænge mellem krop, identitet og samfund udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt 0

131 Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Undervisningens indhold og arbejdsformer knyttes til Forenklede Fælles Mål og anvendes som grundlag for praksisrelaterede projekter.

132 Kristendomskundskab/religion Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Religionsdidaktik Kompetencemål: Den studerende kan Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. Indgår i modul,, Undervisning i emnet kristendom Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet kristendom. Undervisning i emnet islam og andre religioner Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation. Undervisning i emnet filosofi, Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og herunder etik og ikke-religiøse udvikle undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser livsanskuelser. MODUL : Kristendomskundskab/religion med fokus pa undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser. Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet I dette modul arbejdes der med filosofi og med ikke-religiøse livsanskuelser. Der fokuseres på filosofiens tilblivelse og udvikling, herunder udvalgte filosofihistoriske perioders karakteristika, samt på de traditionelle filosofiske discipliner. En særlig vægt lægges på etikken og på den livsfilosofiske tradition samt på deres faglig-pædagogiske udfordringer. Der arbejdes med forskellige etiske argumentationstyper, historisk og aktuelt, samt med den livsfilosofiske traditions forskelligartede udlægninger af mål og mening i den menneskelige tilværelse. I forlængelse heraf overvejes og afprøves forskellige mulige tilgange til emnet Filosofi med børn. Endelig beskæftiger modulet sig med udvalgte ikke-religiøse livsanskuelser og undervisning herom i kristendomskundskab i folkeskolen. Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Filosofiens særlige status som erkendelseskilde og verdensforståelse, dens forhold til videnskab, kunst og religion samt dens betydning for samfund, kultur og dannelsesidealer tematiseres.

133 De studerende vil i arbejdet med modulets indhold kunne inddrage undervisningsmaterialer, elevproducerede tekster og andre udtryk samt egne tekster og materialer til eleverne. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra videnskabsfaget filosofi om de faglige emner, modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende filosofi, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser omhandler filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne. Kompetenceområde : Religionsdidaktik: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om give eksempler på, hvad filosofi beskæftiger sig med filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer forskellige etiske positioner redegøre for opfattelser af livsfilosofi livsfilosofi og dansk filosofisk tradition begrunde redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen filosofi for børn redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning livsopfattelser uden religion

134 formulere spørgsmål vedrørende tro og tvivl samt værdigrundlag og moralsk praksis filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål planlægge, gennemføre og evaluere en fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning i faget og i tværfaglige forløb undervisning planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi entreprenørskab, kreativitet og innovation anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv udvikle faget i konkrete handlingsforslag udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk og begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan.

135 Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis For at kunne beslutte, hvilke faglige teorier og metoder, der er relevante for tilrettelæggelsen af en konkret undervisningssituation kan man analysere og vurdere forskellige etiske problemstillinger og dilemmaer og reflektere over deres betydning for nutidsmenneskets værdigrundlag. Dette kan fx ske med udgangspunkt i øvelsessituationer i en konkret skolekontekst øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser videooptagelser af undervisningssituationer møder med aktuelle filosoffer og etikere For at kunne tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen må man kunne begrunde forskellige opfattelser af filosofi med/for børn. Dette kan fx ske ved: øvelsessituationer i en konkret skolekontekst videooptagelser hvor børn filosoferer MODUL : Kristendomskundskab/religion med fokus pa undervisningsemnet kristendom Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Med dette modul arbejdes med kristendommens oprindelse, udvalgte perioder i kristendommens historie samt kristendommens nutidige situation og betydning for både individ og samfund i Danmark og globalt. Kristendom vil i modulet blive behandlet som en mangfoldig størrelse. I modulet fokuseres på tolkninger af bibelske fortællinger, kristne grundbegreber, ritualer og andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer. Den studerende skal både tilegne sig viden om kristendom som religion blandt andre religioner og om kristendom som en religion på sine egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som en 5

136 dynamisk størrelse, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden, når den omsættes til konkret undervisning i skolen. Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og teologi om de faglige emner, modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Undervisning i emnet kristendom: Undervisning i emnet kristendom omhandler kristendom i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne. Kompetenceområde : Religionsdidaktik: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle undervisning i emnet kristendom begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt kristendom i Danmark, historisk og nutidigt formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark kristendom som nutidig religion i Danmark 6

137 beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, og dens tekster, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom samt udvalgte sekter og frikirker kristendom som verdensreligion i historie og nutid analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur give eksempler på hvordan bibelske fortællinger kan bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål bibelen og livstydning give eksempler på brugen af bibelske fortællinger kulturelt i sprog, kunst og samfund bibelen og kultur beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden kristendom i mødet med andre religioner og verdensopfattelser formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission kristendommen i det virtuelle rum planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål planlægge, gennemføre og evaluere en fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning i faget og i tværfaglige forløb undervisning planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi entreprenørskab, kreativitet og innovation anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være 7

138 analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv udvikle faget i konkrete handlingsforslag udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis: For at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger m.h.t. kristendom kan der arbejdes med øvelses-situationer, der giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningssituationer. Dette kan fx ske med udgangspunkt i øvelsessituationer i en konkret skolekontekst øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser videooptagelser af undervisning møder med eksempler på sammenhæng mellem kristen tænkning og praksis 8

139 For at kunne anvende en variation af undervisningsmetoder må de studerende have indsigt i de forskellige metoders styrker og svagheder. Det kan f.eks. ske med udgangspunkt i analyse af forskellige eksempler på visuel kultur analyse af forskellige former for feltarbejde og/eller ekskursioner analyse af internetsider MODUL : Undervisningsemnet islam og andre religioner Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Der arbejdes med de forskellige verdensreligioners forestillinger og grundbegreber i et nutidigt og historisk perspektiv på en sådan måde, at der lægges vægt på, at de studerende bliver i stand til at se både mangfoldighed og sammenhæng og splittelse i de forskellige religioners forestillingsuniverser og sætte dem i relation til en nutidig kulturel kontekst. De studerende skal gennem arbejdet med de forskellige religioner erhverve sig baggrund for at udvælge og begrunde valg af undervisningsemner og -materialer ud fra forskellige perspektiver. De skal være i stand til at tilrettelægge undervisning, så eleverne får mulighed for at tilegne sig et nuanceret billede af udvalgte verdensreligioner og religiøse strømninger, globalt og lokalt. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab om de faglige emner, modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Kompetenceområder og kompetencemål der indgår i modulet, (se indledning til fagbeskrivelsen). Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan 9

140 islam som verdensreligion redegøre for centrale træk ved Islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver islam som nutidig religion i Danmark formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam andre religioner, herunder religioner i Danmark analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag religiøse og spirituelle forandringer beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser beskrive hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget og i tværfaglige forløb entreprenørskab, kreativitet og innovation planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi 0

141 undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der stimulerer elevers elevers begrebsudvikling på andetsproget udvikling af fagsprog og faglig læsning faglige teorier og metoder hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om hvad religion kan være beslutte hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk udvikle faget i konkrete handlingsforslag Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis: For at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger m.h.t. religion må der arbejdes med øvelsessituationer, der giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningssituationer. Dette kan fx ske med udgangspunkt i - øvelsessituationer i en konkret skolekontekst

142 - øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser - videooptagelser af undervisning - møder med eksempler på sammenhæng mellem forskellige religioners tænkning og praksis For at kunne anvende en variation af undervisningsmetoder må de studerende have indsigt i de forskellige metoders styrker og svagheder. Det kan f.eks. ske med udgangspunkt i - analyse af forskellige eksempler på visuel kultur - analyse af forskellige former for feltarbejde og/eller ekskursioner - analyse af internetsider

143 Lærernes grundfaglighed Præambel Lærerens grundfaglighed består af to hovedområder med henholdsvis fire og et kompetence-mål, med hver sin eksamen.. Pædagogik og lærerfaglighed a) Elevens læring og udvikling b) Almen undervisningskompetence c) Specialpædagogik d) Undervisning af tosprogede elever. Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab De tre nationale moduler består af to moduler inden for Pædagogik og lærerfaglighed og et modul inden for Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab og dækker således de to faglige hovedområder. Modulerne inden for Pædagogik og lærerfaglighed indeholder videns- og færdigheds-områderne inden for a) og b). Modulet inden for Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab omfatter kompetencemål samt videns- og færdighedsmål. De tre moduler tager afsæt i tre forskellige perspektiver: skole, lærer og elev og udvikler grundlæggende lærerfaglige kompetencer hos den studerende, hvad angår forståelse, analyse, refleksion og handlen, samt udvikling af undervisning og anden lærervirksomhed. Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i modul Elevens læring og udvikling Alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative, kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge. Almen undervisningskompetence Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.,, 5, 6 Specialpædagogik Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Undervisning af tosprogede elever Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. 5 Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM) Forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.,

144 MODUL : Dannelse i den mangfoldige skole Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområdet Almen Dannelse/KLM 0 ECTS. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. Modulets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde: Almen dannelse/klm. Kompetencemål: Forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Kompetenceområde: Almen dannelse (KLM) omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed. Modulets færdigheds- og vidensmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og -mål modulets færdigheds- og vidensmål knytter an til. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om KLM organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen

145 KLM vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv KLM begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati KLM organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner KLM anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund KLM håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag KLM gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst KLM vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af under-viserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. 5

146 Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis For at understøtte tilegnelsen af fagets mål arbejdes der med inddragelse af cases fra forskellige skolesammenhænge. Disse cases kan eksempelvis fremstilles ved, at den studerende selv foretager empiriske undersøgelser eller ved, at der anvendes foreliggende empiri. MODUL : Skolen og undervisningen Dele af nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til skolen og undervisningen i skolen samt til faget Lærerens grundfag-lighed Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Almen dannelse/klm med 5 ECTS og hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed med 5 ECTS. Temaer i modulet: Klasseledelse Undervisningens grundelementer Undervisningsplanlægning Skolens struktur, juridiske rammer og kultur Samarbejdet med forældrene Temaerne behandles med inddragelse af perspektiver fra kompetenceområderne Almen Undervisningskompetence og Almen Dannelse/KLM. Modulets vidensgrundlag Modulet er forankret i forskellige teoridannelser og national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisningens tilrettelæggelse, almen didaktik, pædagogik, filosofi, idéhistorie, dannelsesteori, religion, kultur og medborgerskab. Modulets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed: Almen Undervisningskompetence. Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Hovedområdet: Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. 6

147 Kompetencemål: forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Modulets færdigheds- og vidensmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde modulets færdigheds- og vidensmål knytter an til. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om beskrive og analysere undervisning for både klassen og den enkelte elev skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, samt undervisningsplanlægning herunder læringsmålstyret undervisning beskrive og analysere undervisningsmetoder og opstille handlemuligheder ud fra skolens værdigrundlag undervisningens metoders praktiske anvendelighed i forhold til undervisningens etik, formål og indhold analysere og opstille handlemuligheder for lærerens ledelse i klassen på baggrund af etiske teorier og skolens værdigrundlag klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik beskrive og analysere inkluderende læringsmiljøer i undervisningen inkluderende læringsmiljøer analysere og opstille handlemuligheder for samarbejdet med forældre det professionelle grundlag for forældresamarbejde Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. 7

148 Modulets relation til praksis Praksisinddragelse er centralt i modulet. Praksisinddragelse kan forstås som: Observation af undervisning og møder eller samarbejde i skolen Interview af lærere, ledere, elever og forældre Skrevne cases og videooptagelser Studie af skolens grundlagsdokumenter MODUL : Elevens læring og udvikling Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. Modulet indeholder følgende tre temaer Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne Modulet godkendes til følgende fag inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærerens grundfaglighed med 0 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed) som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forskningsog udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og 8

149 pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Elevens læring og udvikling. Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt håndtere konflikter i mangfoldige sociale sammenhænge. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling herunder køn og motivation udviklingsstøttende relationer udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet observere, støtte og udfordre elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer klasse, lærings- og gruppeledelse facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevens trivsel og udvikling samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører selvstændigt og sammen med andre udvikle et samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring anvende og begrunde forskellige vejledningsformer attribuering - herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. 9

150 Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier i modellen, fremgår af underviserens plan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. MODUL : Undervisning af elever i komplicerede læringssituationer Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Modulet vægter udvikling af lærerkompetencer i forhold til undervisning af elever i komplicerede læringssituationer. Modulet belyser og forholder sig i et læringsperspektiv til elevmangfoldigheden og de forhold der er med til at definere rammerne for læringsfællesskaber i dagens skole. Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Pædagogik og lærer-faglighed, 0 ECTS. Modulet har fokus på følgende temaer: Lovgrundlag for specialundervisning Forskellige paradigmer vedrørende normalitet og læreprocesser Inklusion, herunder diversitet og marginalisering Grundlaget for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og inkluderende undervisning Modulets vidensgrundlag Modulet er forankret i national og international forsknings- og udviklingsviden og i forskellige teoridannelser om inklusion og specialpædagogik. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Elevens læring og udvikling. Kompetencemål: alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge. 50

151 Kompetenceområde : Almen undervisningskompetence. Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Kompetenceområde : Specialpædagogik. Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Modulets videns- og færdighedsmål Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever udarbejde elev- og handlingsplaner forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser herunder diversitet og marginalisering undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde lede så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med at den enkelte elevs udvikling understøttes differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier i modellen aftales på holdet. 5

152 Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Praksisinddragelse er centralt i modulet. Praksisinddragelse kan forstås som fx: Observation af undervisning Interview af lærere, ledere og elever Studie af skolens grundlagsdokumenter Gæsteundervisere fra praksis MODUL 5: Undervisning af flersprogede elever og professionelt samarbejde Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Modulets vægter udvikling af lærerkompetencer i forhold til undervisning af flersprogede elever og til professionelt samarbejde med relevante parter især med fokus på skole-/hjem-samarbejde. Modulet sætter fokus på lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning af flersprogede elever. Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed 0 ECTS. Temaer i modulet: Lovgrundlag for undervisning af tosprogede elever Andetsprogstilegnelse og andetsprogspædagogik At kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af flersprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum Det professionelle samarbejde med forældre og mellem skolens interne og eksterne parter Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Undervisningskendskab. Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. 5

153 Kompetenceområde : Undervisning af tosprogede elever. Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Modulets videns- og færdighedsmål NB: Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og -mål det enkelte viden- og færdighedsmål knytter an til i forhold til hele LG-området. Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis intersprog støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning 5

154 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteterne i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser, og den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens plan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Den interne prøve Den interne prøve består af en skriftlig opgave udarbejdet af den studerende, der dækker kompetenceområdet: Undervisning af tosprogede elever. I opgaven analyseres en undervisningssituation, et undervisningsforløb og/eller et læremiddel, der er relevant i forhold til et eller flere af grundskolens undervisningsfag. Analysen foretages på baggrund af en relevant problemstilling for dansk som andetsprog som dimension i faget/fagene. I sammenhæng med analysen giver den studerende handleforslag baseret på andetsprogsdidaktiske refleksioner. Handleforslagene skal være rettet mod at imødekomme og fremme tosprogede elevers læring i de(t) pågældende fag eller faglige emne(r). Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af den skriftlige opgave er maks. 0 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Den interne prøve bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. Modulets relation til praksis Praksisinddragelse er centralt i modulet. Praksisinddragelse kan forstås fx som: Deltagelse i møder med skolens parter og andre relevante aktører i og omkring skolen Deltagelse i arrangementer med forældre Observation af undervisning, møder og/eller samarbejdssituationer i skolen Interview af lærere, ledere, elever og forældre Studier af skolens grundlagsdokumenter Studier af skolers læremidler Studier af dokumenter omhandlende skolen som organisation 5

155 MODUL 6: Læreren som reflekterende didaktiker Dele af nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på lærerens udvikling af didaktisk professionalitet med et fagligt og personligt udgangspunkt. Dannelsesteoretisk-, læringsteoretisk- og evidensbaseret didaktik knyttes til den reflekterende didaktikers konkrete arbejde med undervisning, læring og skoleudvikling. I modulet er der også fokus på valg af didaktisk nærbillede, pædagogisk tema og lærerfaglig problemformulering til den eksterne prøve i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed i faget Lærernes grundfaglighed. Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Pædagogik og lærer-faglighed 0 ECTS. Temaer i modulet Teorier om undervisning Lærerarbejdet Innovation og entreprenørskab Læremidler Evaluering Modulets videngrundlag Centralt i modulet står uddannelsesvidenskab, deskriptive, normative og kritiske teorier samt national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisning og lærerarbejde. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Almen undervisningskompetence. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Modulets færdigheds- og vidensmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde modulets færdigheds- og vidensmål knytter an til. Dele af færdigheds- og vidensmålene fra kompetenceområde indgår også i det lokale LG modul : Skolen og undervisningen. 55

156 Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev, anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer, kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens alsidige dannelse og lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning, undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre ressourcer, analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning, Differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer udvikle samarbejde med kolleger og elever om undervisningen og udvikling af undervisning evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring, Undervisningsdifferentiering og læringsmiljøer det professionelle grundlag for kollegialt samarbejde og skoleudvikling 56

157 lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer, kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og -resultater vedrørende undervisning og læring klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik, relevante forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager. it og mediekompetencer. Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. I tilrettelæggelsen tages der hensyn til at den studerende får mulighed for at forberede sig til eksamen. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier i modellen, fremgår af underviserens plan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Praksisinddragelse er centralt i modulet. Praksisinddragelse kan forstås som: Observation af undervisning og møder eller samarbejde i skolen Interview af lærere, ledere, elever og forældre 57

158 Skrevne cases og videooptagelser Studie af skolens grundlagsdokumenter 58

159 Madkundskab Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende begreber og sammenhænge inden for sundhed, ernæring, kost og hygiejne. Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg Analysere og vurdere fødevarer, fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis. Måltider, madlavning og madkultur Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg. Madkundskabsdidaktik Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, og forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende madvælgende praksis. MODUL : Sundhed, ernæring, ma ltider og madkundskabsdidaktik Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet I modulet Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik skal du arbejde med problemstillinger, der omhandler viden om sundhed, livskvalitet og trivsel, herunder viden om ernæring, sammensætning af måltider, sundhedsbevidsthed samt didaktiske overvejelser i relation til kompetencemålene for modulet. Du vil få opgaver, hvor du skal: analysere forskellige gruppers kostvaner i relation til de officielle anbefalinger og kostråd analysere forskellige sundhedsbegreber, deres videnskabelige baggrund samt deres sammenhæng med sygdomsmønstre i forskellige befolkningsgruppers livsstil og levevilkår arbejde med hygiejne og mikroorganismers betydning for sundhed og livskvalitet herunder mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger analysere hvad der har indflydelse på måltider og måltidssammensætninger arbejde med mad og madlavning som læringsfremmende mulighed i forhold til sundhed arbejde med madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt arbejde med forskellige tilgange til læring og klasserumsledelse i madkundskab 59

160 arbejde med fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt og i et samfundsmæssigt perspektiv arbejde med fagets betydning i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn arbejde med læremidler og faglig læsning Indholdet vil være tilpasset lokale forhold og muligheder for praksisinddragelse. Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden på sundhedsområdet Teori om og empiriske undersøgelser på sundhedsområdet Viden om syn på sundhed, ernæring og trivsel i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til sundhedsundervisning Digitale læremidler Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel Kompetenceområde : Måltider, madlavning og madkultur Kompetenceområde : Madkundskabsdidaktik Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende begreber og sammenhænge indenfor sundhed, ernæring, kost og hygiejne begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan fremme selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, med mål om at kunne forbinde viden med lyst og handling i en madvælgende praksis. 60

161 Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om anvende alsidige brede og positive sundhedsbegreber sundhedsbegreber og teorier om sundhed og kost begrundet beherske sundhedsundervisning, der motiverer eleverne til med lyst at søge viden om ernæringsfaglige begreber og sammenhænge begreber indenfor ernæringslæren, herunder energibehov, energivende stoffers, fibres, vitaminers, mineralers og sekundære stoffers betydning for sygdom og sundhed mestre en begrundet sammensætning og vurdering af måltider ud fra forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger kost, kostberegninger, kostvaner, kostundersøgelsesmetoder og - anbefalinger og deres anvendelse begrundet gennemføre differentieret undervisning med kritisk inddragelse af nationale kostanbefalinger, it-beregninger og diverse uofficielle anbefalinger med mål om sundhed, trivsel og livskvalitet de officielle kostanbefalinger, deres videnskabelige baggrund og deres sammenhæng med livsstil og levevilkår begrundet planlægge en undervisning i sammensætning og tilberedning af retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling både lokalt og globalt begrundet inddrage den fælles håndværksudøvelse, måltidslære og måltidsrumsledelse som del af en inkluderende undervisningspraksis måltidsstrategier i den pædagogiske praksis, klasseledelse i værksteder og praktisk/håndværksmæssigt arbejde vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art som påvirker dem 6

162 begrundet anvende almene hygiejneprincipper, herunder personlig hygiejne, ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer hygiejne forstået som mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt den mikrobiologiske baggrund for opbevarings og konserveringsmetoder begrundet gennemføre undervisning i praktisk madfremstilling, der tager hensyn til og tydeliggør mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger mikroorganismer og håndteringen af fødevarer i hjemmet, industrien og detailhandlen begrundet gennemføre undervisning der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn og undervisningens indhold dannelsessyn og deres betydning for menneskets håndtering af mad som livsområde begrundet gennemføre undervisning i madkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en læringsmålsstyret undervisning organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, literacy, anvendelse af it, læremidler, metoder og læringsrum beherske en eksemplarisk undervisning i madkundskab, der medtænker læringsrumstilrettelæggelse og stofudvælgelse i såvel faglig som tværfaglig undervisning fagets betydning og placering i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. 6

163 Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Den studerende kan opnå modulets kompetencemål ved inddragelse af praksis ud fra tre centrale elementer i modulets færdighedsmål: at beherske sundhedsundervisning, inddrage den fælles håndværksfremstilling og at planlægge samt gennemføre undervisning. For at beherske sundhedsundervisning må Fælles Mål, fagdidaktiske og sundheds-pædagogiske teorier studeres i et professionsrettet perspektiv. Dette kan foregå ved: analyse af årsplaner observation og analyse af sundhedsundervisning i faget madkundskab undersøgelse af elevernes opfattelse af begrebet sundhed For at inddrage madlavningens betydning for måltider, madvalg og hygiejne må den studerende opøve håndværksmæssige færdigheder, der giver mulighed for at vurdere det håndværksmæssiges betydning for indsigt og forståelse for måltider og madvalg/emnet: sundhed. Dette kan foregå ved: håndværksmæssige øvelser og undersøgelser med medstuderende og underviser undersøgelse af, hvordan det håndsværksmæssige kobles til en teoretisk viden om sundhed, måltider og madvalg i undervisningsforløb For at planlægge og gennemføre undervisning kan den studerende planlægge og vurdere læringsforløb vurdere og analysere digitale kostprogrammer som læremiddel analysere sundhedsundervisning i madkundskab i forhold til Fælles Mål MODUL : Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet 6

164 I modulet Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabs-didaktik skal du arbejde med at kombinere viden om fødevareforbrug, fødevarer, madvalg og ressourcer med madlavning og æstetisk kommunikation samt gøre dig didaktiske overvejelser i relation til kompetencemålene for modulet. Du vil få opgaver, hvor du skal: analysere fødevareforbrugsvaner i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt analysere måltider, madvaner og madvalg i et samfundsmæssigt, teknologisk og kulturelt perspektiv arbejde med bæredygtighed, fra jord til bord til jord og etisk stillingtagen arbejde med fødevarefremstilling og tilberedningsmetoder i både industrien og eget køkken arbejde med fødevarelovgivning og mærkningsordninger arbejde med planlægning af undervisning der kan fremme et reflekteret kritisk madvalg arbejde med forskellige tilgange til læring og klasseledelse i madkundskab arbejde med fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt, samfundsvidenskabeligt, humanvidenskabeligt, etisk og æstetisk perspektiv arbejde med fagets betydning i skolen i forhold til værdier og maddannelse samt reflekteret, kritisk stillingtagen arbejde med læremidler og faglig læsning i relation til modulets indhold Indholdet vil være tilpasset lokale forhold og muligheder for praksisinddragelse. Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden på forbrugsområdet Teori om empiriske undersøgelser på forbrugsområdet Viden om syn på håndværk og husholdning i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til forbrugerundervisning Viden om madvalg, præferencer og forandringsstrategier Viden om smag og smagens dannelse Digitale læremidler Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg Kompetenceområde : Måltider, madlavning og madkultur Kompetenceområde : Madkundskabsdidaktik Den studerende kan 6

165 analysere og vurdere fødevarer, fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle forankrings betydning for madvalg begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der kan fremme selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, og forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende madvælgende praksis Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre undervisning i fødevarers/ fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og fysisk-kemiske madlavnings egenskaber, sundhed, miljø, etik, æstetik og økonomi veje for fødevaregrupper fra jord til bord til jord i forhold til kvalitetsbegreber herunder bæredygtighed, økologi, funktionelle fødevarer, klimaaftryk og smag begrundet gennemføre undervisning i at bedømme varer ud fra en varedeklaration og diverse mærkningsordninger i forhold til funktion, hygiejne og miljøaspektet fødevareforarbejdning, mærkningsordninger og institutioner på området beherske tilberedning af fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder til afdækning af industriens fremstillingsmåder fødevarefremstillingsteknikker og metoders fysisk-kemiske betydninger for sensoriske kvaliteter, holdbarhed og tilberedningsmåder beherske indkøb, arbejdsprocesser, fremstilling, produktønsker og oprydning madlavningsmetodik, samt logistik og overvejelser for madfremstillingsprocesser begrundet gennemføre en undervisning, der fremmer et reflekteret kritisk madvalg sammenhæng mellem videnskabeligt analytiske læreprocesser, etisk stillingtagen og æstetiske læreprocesser begrundet anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder 65

166 vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art som påvirker dem begrundet gennemføre undervisning i anvendelse af principper for madens, madforbrugets og husholdningsarbejdets betydning for miljø, sundhed og livskvalitet teorier om samfundsmæssige og kulturelle faktorer af betydning for madforbrug, madvaner og måder at holde hus og vise omsorg for omgivelserne på begrundet gennemføre undervisning der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn og undervisnings indhold dannelsessyn og deres betydning og forklaring for menneskets håndtering af mad som livsområde begrundet gennemføre undervisning der eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i madkundskab Maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for sammenhæng med læring mestre omsætning af fagsyn i madkundskab i begrundet undervisningstilrettelæggelse og praksis fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn, menneskesyn og samfundssyn begrundet gennemføre undervisning i madkundskab på baggrund af en overordnet planbaseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en læringsmålsstyret undervisning organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, literacy, anvendelse af it, læremidler, metoder og læringsrum Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. 66

167 Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Den studerende kan opnå modulets kompetencemål ved inddragelse af praksis ud fra tre centrale elementer i modulets færdighedsmål: at beherske tilberedning af fødevarer, at vurdere undervisning på baggrund af fag- og læringssyn og at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der fremmer et reflekteret kritisk forbrugsvalg. For at beherske tilberedning af fødevarer må den studerende opøve forskellige madlavnings-teknikker og -metoder og vurdere, hvad metoderne og viden om fødevarers kvalitet betyder for elevernes tilegnelse af det madkundskabsfaglige indhold. Dette kan foregå ved: øvesituationer i fællesskab med medstuderende og underviser billeddokumentation af øvesituationer med anvendelse faglig sproglighedudvikling af læringsforløb for eleverne, hvor redskaber og fødevarer er læremidler For at vurdere undervisning på baggrund af fag- og læringssyn inddrages læringsforløb fra praktikperioden og fra undervisningsmaterialer. Dette kan ske ved at: arbejde med redidaktisering af undervisningsforløb vurdere fag- og læringssyn i undervisningsforløb undersøge forskellige fag- og læringssyn For at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer et reflekteret kritisk forbrugsvalg, diskuteres og arbejdes teoretisk med begrebet aktiv elevdeltagelse i mad-kundskab. Dette kan opnås ved at: udvikle, afprøve og vurdere opgaver, hvor eleven skal være aktivt deltagende og tage stilling, i samspil med medstuderende og underviser afprøve undervisningsforløb, hvori opgaverne indgår afprøve undervisningsforløb, hvor eleverne skal tage kritisk stilling med konkrete fødevarer som læremiddel MODUL : Mad- ma ltidskulturer i et maddannelsesperspektiv Lokalt modul. 67

168 Kort beskrivelse af modulet I modulet Mad- og måltidskulturer i et maddannelsesperspektiv skal du arbejde med at kombinere viden om maddannelse, fødevarer, måltider og kulturelle og æstetiske aspekter med praktiske konkrete håndværksmæssige fremstillingsprocesser samt fagdidaktiske overvejelser i relation til kompetencemålene for modulet. Du vil få opgaver, hvor du skal: analysere og vurdere fødevarer og måltider i et nationalt og globalt perspektiv analysere æstetiske og skabende processer med henblik på sansemæssige oplevelser og fortolkninger arbejde med at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en undervisning der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg arbejde med at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisningsforløb, der fremmer indsigt i egen og andres kulturer arbejde med forskellige lærings- og fagsyns indflydelse på undervisningspraksis arbejde med mad og måltider i hverdagslivet i et kulturelt og historisk perspektiv arbejde med at udvikle viden og færdigheder i det, håndsværksmæssige eksperimenterende og innovative felt i fagdidaktisk sammenhæng arbejde med sansernes betydning for udvikling af fantasi og kreativitet samt dette, at kunne udtrykke sig æstetisk og skabende arbejde med betydningen af måltidets æstetiske kommunikation og pædagogiske betydning arbejde med læringsforløb, hvor begrebet maddannelse udfoldes Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaserede viden indenfor mad- og måltidskulturområdet Teori om empiriske undersøgelser på mad- og måltidskulturområdet Viden om syn på madkultur og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til madkulturelundervisning Viden om madvalg, æstetiske læreprocesser, præferencer og forandringsstrategier Viden om læremiddelbegrebet Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel Kompetenceområde : Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg Kompetenceområde : Måltider, madlavning og madkultur Kompetenceområde : Madkundskabsdidaktik Den studerende kan 68

169 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende begreber og sammenhænge indenfor sundhed, ernæring, kost og hygiejne analysere og vurdere fødevarer, fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan fremme selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, med mål om at kunne forbinde viden med lyst og handling i en madvælgende praksis. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder vurdere mad, madlavningsmetoder, madvaner, madlavning, smagspræferencer smagspræferencer og måltider i et socialt, og måltidsmønstre i forskellige kulturelt og historisk perspektiv, befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art, som påvirker dem, begrundet gennemføre undervisning i madlavning som demonstration af kulturteknikker med brug af redskaber og fødevarer som læremidler. teorier og forskningstilgange indenfor madkultur og madsociologi. begrundet gennemføre undervisning der eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i madkundskab Maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for sammenhæng med læring begrundet gennemføre undervisning i reflekteret handling og overskridelse i forhold til mad, barrierer, måltider, madforbrug, mennesket som reflekteret kritisk vælgende æstetisk orienteret individ med etiske intentioner og omsorgsfuldhed, begrundet planlægge og gennemføre læringsmålstyrede undervisningsforløb, der tilgodeser læring af genstandsfelter relateret til mad med tydelige læringsmål og tegn på læring, læringsteorier, læringsmodeller, fagdidaktiske modeller, madkundskabsdidaktisk forskning, læringsmålsstyret undervisning, tilegnelsesformer, fx virksomhedsformer og deres videnskabsteoretiske position, begrundet gennemføre undervisning som kan fremme elevernes muligheder for at handle bevidst og kritisk i forhold til sundhed, trivsel og livskvalitet, kostvaners sammenhæng med følelsesmæssige, etiske, æstetiske og kulturelle aspekter samt inddragelse af det brede og positive sundhedsbegreb, 69

170 beherske indkøb, arbejdsprocesser, fremstilling, produktønsker og oprydning madlavningsmetodik, samt logistik og overvejelser for madfremstillingsprocesser eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk, udtryk og kommunikation, og sammenhæng med, hvordan det styrer vores forbrug, sensorik og sammenhæng mellem smag, smagsdom og forbrugsvalg, gennemføre eksperimenterende undervisning, der kan fremme innovation og kreativitet i frembringelse af nye produkter med mulighed for udvikling af entreprenørskab, æstetiske udtryk, deres fortolkninger og kommunikation, skaberglæde og udviklingen af kreativitet som del af dannelsen, begrundet gennemføre en undervisning, sammenhæng mellem videnskabeligt der fremmer et reflekteret kritisk madvalg analytiske læreprocesser, etisk stillingtagen og æstetiske læreprocesser Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Den studerende kan opnå modulets kompetencemål ved inddragelse af praksis ud fra to centrale elementer i modulets færdighedsmål: at eksperimentere med fødevaresammensætninger, at planlægge, gennemføre og evaluere eksperimenterende undervisning. 70

171 For at eksperimentere med fødevaresammensætninger må den studerende arbejde undersøgende, eksperimenterende, innovativt og teoretisk. Dette kan ske ved: undersøgelser og analyser af fødevarers fysisk-kemiske reaktioner ved forskellige tilberedningsteknikker og -metoder i samspil med medstuderende udvikling af elevopgaver, der fremmer en undersøgende, eksperimenterende og innovativ tilgang til fødevarer afprøvning af forskellige kulturteknikker i samspil med medstuderende, underviser og elever For at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen, der sigter mod modulets indhold kan der inddrages forskelige læringsteorier i relation til færdigheder, viden, kulturteknikker og læremidler. Dette kan ske ved: at de studerende og underviser udvikler, afprøver og evaluerer læringsmålstyret lærings-forløb med forskellig grad af elevdeltagelse at observere læringssituationer og analysere disse i relation til fagets virksomhedsformer at undersøge og analysere kulturmødet i skolen i madkundskabsundervisningen 7

172 Matematik,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Matematiske emner Kompetencemål: Den studerende kan Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. Indgår i modul,,, Matematiske kompetencer Stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og med matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på.-6. klassetrin.,,, Matematikdidaktik Beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori.,,, Matematiklærerens praksis Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.,,, MODUL : Matematiklæring, tal og regneprocesser Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regne-processer på.- 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner. I praksisperspektivet indgår den studerendes observationer af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet og regneprocesser samt alsidige matematiske kompetencer med særligt fokus på matematisk symbolbehandling og formalisme samt tankegang. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. 7

173 Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Matematiske emner Kompetenceområde : Matematiske kompetencer Kompetenceområde : Matematikdidaktik Kompetenceområde : Matematiklærerens praksis Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensmål og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og medmatematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på.- 6. klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om tage stilling til undervisning, som bygger forskellige syn på matematiklæring, herunder på forskellige syn på elevers matematiske sproget og dialogens betydning for indsigt og læring forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling anvende gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid 7

174 observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn matematisk tankegang anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. matematisk symbolbehandling - og formalisme begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de naturlige tal over de hele tal til de rationale tal planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder anvendelse af digitale værktøjer regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter og arbejdsformer i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul Matematiklæring, tal og regneprocesser. 6. klassetrin. Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget prøvesæt. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. 7

175 Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om: Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyttet til tal og algebra Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen. 6. klassetrin Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Observering af elevers matematiske læring Brug og vurdering af læremidler og læseplaner Fokus på faglig læsning og skrivning MODUL : Matematikundervisning og geometri Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på.- 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper knyttet til matematikundervisning i.- 6. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse samt alsidige matematiske kompetencer med særlig fokus på matematisk problembehandling og ræsonnement. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for 75

176 undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på.-6. klassetrin Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Matematiske emner Kompetenceområde : Matematiske kompetencer Kompetenceområde : Matematikdidaktik Kompetenceområde : Matematiklærerens praksis Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og medmatematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på.- 6. klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udforme læringsmål modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på.- 6. klassetrin ud fra et begrundet læringssyn matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder planlægge, gennemføre og evaluere Undervisningsmetoder, læringspotentialet i en motiverende og inspirerende engageret og indlevet lærerrolle, motivation, matematikundervisning, som får elever til at kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for engagere sig i matematiske aktiviteter og klassen kreativ virksomhed problembehandle ved at detektere, matematisk problembehandling formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer 76

177 ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse matematisk ræsonnement begrunde sammenhænge inden for plan- og plangeometri med inddragelse af digitale flytningsgeometri, herunder gennemføre værktøjer, konstruktions- og tegnemåder, beviser og eksperimenter som baggrund for beskrivelser af positioner og retning, undervisningen flytningsgeometri med analyse af symmetri og mønstre samt undersøgende virksomhed og bevisførelse anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri, bl.a. med inddragelse af digitale værktøjer rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner, samt mulige anvendelser af digitale værktøjer Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter og arbejdsformer i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem de studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Planlægning og gennemførelse af matematiske elevaktiviteter. MODUL : Evaluering, matematik som beskrivelsesmiddel Lokalt modul. 77

178 Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence indenfor fagområdet variable og matematik som beskrivelsesmiddel på.-6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, fra et praksisperspektiv og fra et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på begreberne evaluering og test, herunder sammenhængen mellem evaluering og læring. I praksisperspektivet indgår den studerendes arbejde med udvikling og anvendelse af forskellige evalueringsredskaber og metoder, udvikling og analyse af læremidler, såvel som kompetenceudvikling som matematiklærer. Det matematikfaglige perspektiv omfatter variabelbegrebet og matematik som beskrivelses-middel. De matematiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på matematisk modellering og matematisk kommunikation. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige former for evaluering og sammenhængen mellem evalueringsformer og syn på matematiklæring og -undervisning inden for analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med variable og matematik som beskrivelsesmiddel på. -6. klassetrin Kompetenceområder og kompetencemål der indgår i modulet,,, (se indledning til fagbeskrivelsen). Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger, herunder forskellen på summativ og formativ evaluering, vurdere forskellige evalueringsprincipper, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer lærermidler til aldersgruppen.-6- klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik 78

179 kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematik-didaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur matematisk modellering modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller matematisk kommunikation kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte benytte variable og enkle funktioner samt emner inden for diskret matematik, fx diskret matematik som middel til talteori og kombinatorik, og anvendelse af problemløsning og modellering i digitale værktøjer til visualisering, beregning undervisningen med anvendelse af digitale og analyse værktøjer matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for.- 6. klassetrin anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af under-viserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Evaluering af elevers udbytte af matematiske aktiviteter. 79

180 MODUL : Matematikkens sprog og stokastik Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er udvikling af matematisk kompetence indenfor fagområdet stokastik på.-6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, fra et praksisperspektiv og fra et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på elevers tilegnelse af viden gennem matematikholdige tekster, elever med dansk som andetsprog, samt elever med særlige forudsætninger. I praksisperspektivet fokuseres på teamsamarbejde, samarbejde med forældre, administration og myndigheder. Det matematikfaglige perspektiv omfatter arbejdet med stokastik rettet mod. 6. klassetrin. De matematiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på repræsentations- og hjælpemiddelskompetencen. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for elevers tilegnelses af matematisk viden ud fra matematikholdige tekster inden for kobling mellem hverdagssprog og fagsprog, også for tosprogede elever inden for elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på.-6. klassetrin Kompetenceområder og kompetencemål der indgår i modulet,,, (se indledning til fagbeskrivelsen). Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan 80

181 elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i.-6. klasse elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning matematiske hjælpemidler vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it matematiske repræsentationer anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder sandsynlighed, subjektiv, statistisk og anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser kombinatorisk sandsynlighed samt i undervisningen samt simulere stokastiske simulering af stokastiske situationer i blandt processer, bl.a. med anvendelse af digitale andet spil og med anvendelse af digitale værktøjer værktøjer statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af digitale værktøjer til analyse og præsentation analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer Arbejdsformer i modulet 8

182 Studieaktiviteter og arbejdsformer i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem de studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Fokus på særlige elevgrupper 8

183 Matematik.-0. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Matematiske emner Kompetencemål: Den studerende kan Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. Indgår i modul,,, Matematiske kompetencer Stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på.-0. klassetrin.,,, Matematikdidaktik Beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori.,,, Matematiklærerens praksis Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.,,, MODUL : Matematiklæring, tal og algebra Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner for faget matematik. I praksisperspektivet indgår den studerendes observation af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Der indgår desuden anvendelse, udvikling og vurdering af læremidler til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra, og alsidige matematiske kompetencer, med særligt fokus på matematisk kommunikation samt symbolbehandling og formalisme. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag 8

184 Vidensgrundlaget omfatter national/international forskning og teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Matematiske emner Kompetenceområde : Matematiske kompetencer Kompetenceområde : Matematikdidaktik Kompetenceområde : Matematiklærerens praksis Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på.-0. klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklematematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om tage stilling til undervisning, som bygger forskellige syn på matematiklæring, herunder på forskellige syn på elevers matematiske sproget og dialogens betydning for indsigt og læring forståelse anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning Skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik 8

185 anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning med anvendelse af digitale værktøjer, kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret. anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger talbegrebet, talsystemets opbygning og historie elementære talmængder, samt talteori og dets anvendelse regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning matematisk kommunikation matematisk symbolbehandling - og formalisme es i et samarbejde mellem de studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Arb ejds for mer i mo dule t Stud ieak tivit eter og arbe jdsf orm er i mod ulet tilre ttel ægg Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul Matematiklæring, tal og algebra. 0. klassetrin. Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget prøvesæt. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om: 85

186 Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyttet til tal og algebra Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen. 0. klassetrin Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Observering af elevers matematiske læring Brug og vurdering af læremidler og læseplaner MODUL : Matematikundervisning og geometri Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på.- 0. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning i samspillet mellem elever, lærer og matematikfaget. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper til matematikundervisningen på.-0. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af matematikundervisning, motivation og elevers kreative aktivitet i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både de matematiske emner, plan- og rumgeometri, og alsidige matematiske kompetencer med særlig fokus på matematisk ræsonnement og tankegang. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik. forskellige undervisningsmetoder og principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin 86

187 Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Matematiske emner Kompetenceområde : Matematiske kompetencer Kompetenceområde : Matematikdidaktik Kompetenceområde : Matematiklærerens praksis Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på.-0. klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklematematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin ud fra et begrundet læringssyn matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen udforme læringsmål modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik 87

188 begrunde sammenhænge inden for plangeometri herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med anvendelse af digitale værktøjer som baggrund for undervisningen i plangeometri plangeometri, flytninger og geometriske mønstre, tegneformer, analytisk geometri herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse, samt anvendelse af digitale værktøjer til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse beskrive egenskaber ved og rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af sammenhænge mellem rumlige figurer, rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af digitale bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, værktøjer med henblik på undervisning i rumgeometri stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematisk udsagn ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse matematisk tankegang matematisk ræsonnement mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Arbej dsfor mer i modu let Studi eaktiv iteter og arbej dsfor mer i modu let tilrett elægg es i et samar bejde Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Planlægning og gennemførelse af matematiske elevaktiviteter Fokus på faglig læsning og skrivning 88

189 MODUL : Evaluering, funktioner og modeller Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er udvikling af matematiklærerkompetence i forhold til evaluering i matematikundervisningen. Denne kerne belyses gennem arbejdet med matematiske modeller og funktioner på.-0. klassetrin så der dannes basis for et samspil mellem et matematik-didaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på begreberne evaluering og test, herunder sammenhængen mellem evaluering og læring. I praksisperspektivet indgår den studerendes arbejde med udvikling og anvendelse af forskellige evalueringsredskaber og metoder. Det matematikfaglige perspektiv omhandler arbejdet med matematik som beskrivelsesmiddel, herunder matematiske funktioner og modeller. De matematiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på modellerings- og hjælpemiddelkompetencen. IT indgår som en integreret del af arbejdet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige former for evaluering og sammenhængen mellem evalueringsformer og syn på matematiklæring og -undervisning inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med funktioner, modeller og matematik som beskrivelsesmiddel på. -0. klassetrin Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet,,, (se indledning til fagbeskrivelsen). Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer 89

190 kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur matematisk modellering modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller matematiske hjælpemidler tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser middel til problemløsning og modellering i anvende funktioner og vækstmodeller som i fx økonomi samt anvendelse af it undervisningen med inddragelse af digitale til beregning, analyse og visualisering værktøjer matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for. -0. klassetrin anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter og arbejdsformer i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem de studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Evaluering af elevers udbytte af matematiske aktiviteter. 90

191 MODUL : Matematikkens sprog og stokastik Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er udvikling af matematiklærerkompetence i forhold til mundtligt og skriftligt sprog i matematikundervisningen. Denne kerne belyses gennem arbejdet med fagområdet stokastik på.-0. klassetrin, så der dannes basis for et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på elevers tilegnelse af viden gennem matematikholdige tekster, elever med dansk som andetsprog, samt elever med særlige forudsætninger. I praksisperspektivet fokuseres på teamsamarbejde, samarbejde med forældre, administration og myndigheder. Det matematikfaglige perspektiv omhandler arbejdet med stokastik rettet mod. 0. klassetrin. De matematiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på matematisk problem-behandling og matematisk repræsentation. IT indgår som en integreret del af arbejdet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for elevers tilegnelses af matematisk viden ud fra matematikholdige tekster inden for kobling mellem hverdagssprog og fagsprog, også for tosprogede elever inden for elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på.-0. klassetrin Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet,,, (se indledning til fagbeskrivelsen). Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i.-0. klasse 9

192 elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et uformelle samarbejdsrelationer med forældre, fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde administration og myndigheder med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning matematisk problembehandling problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer matematiske repræsentationer anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder anvende forskellige sandsynlighed, subjektiv, statistisk og sandsynlighedsopfattelser i kombinatorisk sandsynlighed, simulering af undervisningen samt simulere stokastiske stokastiske situationer i blandt andet processer og arbejde med stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger, herunder sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it anvendelse af it statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med digitale værktøjer og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt usikkerhed i stikprøveundersøgelser analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt vurdere usikkerheden i stikprøveundersøgelser, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteter og arbejdsformer i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem de studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. 9

193 Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Fokus på særlige elevgrupper. 9

194 Musik Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Musikøvelse Begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab.,, Musikalsk skaben Musikforståelse Musikdidaktik Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik. Varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik.,,,,,, MODUL : Musikalske udtryksformer i undervisning og læring Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Der er fokus på at udvikle de studerendes musikpædagogiske og didaktiske forudsætninger, relateret til musik som undervisningsfag i folkeskolen. Der arbejdes med varierede musikalske udtryksformer med krop, stemme, instrumenter og andre lydkilder. Som en væsentlig del indgår kreative, æstetiske arbejdsformer og læreprocesser samt refleksion over viden og færdigheder opnået gennem arbejdet med de forskellige udtryksformer. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet 9

195 Kompetenceområde : Musikudøvelse Kompetenceområde : Musikalsk skabelse Kompetenceområde : Musikforståelse Kompetenceområde : Musikdidaktik Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter musikteori, spilleteknik, repertoire, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen stemmearbejde i relation til musikalsk og sproglig udvikling og udvikling af egen stemme udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for teknik motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning lede stemmearbejde, fællessang og én- eller udvikling af børns stemmer, sproglig udvikling, flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer planlægge, gennemføre og evaluere varieret metoder til musiklytning og musikalsk udvikling og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse 95

196 Formulere og anvende differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser varetage undervisning med øje for elevernes musikpædagogisk teori, elevernes musikalske musikalske forudsætninger, udvikling og udvikling, æstetiske læreprocesser, potentialer musikalitetsteori perspektivere musik som æstetisk fænomen musik i et psykologisk, oplevelsesmæssigt og æstetisk perspektiv Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af under-viserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis For at opnå en grundforståelse af musik som undervisningsfag i folkeskolen vil dele af modulet bestå i udarbejdelse af undervisningsmateriale til afprøvning i praksis og i samarbejde med klasser fra grundskolen. 96

197 Skolebesøg, hvor man overværer relevant musikundervisning. Evt. besøg ved og inddragelse af materiale fra kulturinstitutioner, hvor musik indgår. MODUL : Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Der er fokus på at udvikle de studerendes forudsætninger for ledelse af og deltagelse i udøvende musikalske aktiviteter, herunder sammenspil, kor og sang i grupper og individuelt. Der arbejdes med musikteori, satsarbejde og arrangement rettet mod forskellige målgrupper. Musikdidaktik indgår i relation til musikudøvelse. Der lægges vægt på musikpædagogisk og -didaktisk refleksion over viden og færdigheder, der indgår i modulets indholdsområder. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdig-heder. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret dimension. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Musikudøvelse Kompetenceområde : Musikalsk skaben Kompetenceområde : Musikforståelse Kompetenceområde : Musikdidaktik Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik 97

198 varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om vejlede og lede sammenspil differentieret på sammenspilsmetodik og instrumentkendskab baggrund af egen beherskelse af relevante samt analog og digital teknologi instrumenter anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter spilleteknik, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen stemmearbejde i relation til udvikling af egen og andres stemmer lede stemmearbejde, fællessang og en- eller udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik, flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre musikalske genrer, musikalsk fortolkning arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler begrundet formulere undervisnings- og læringsmål for musikundervisning musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold begrundet udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser perspektivere musik som strukturelt, æstetisk og kulturelt fænomen musik i forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier 98

199 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af under-viserens modulplan Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis For at opnå en grundforståelse af musik som undervisningsfag i folkeskolen, vil dele af modulet bestå i udarbejdelse af undervisningsmateriale til afprøvning i praksis og i samarbejde med klasser fra grundskolen. Skolebesøg, hvor man overværer relevant musikundervisning. Evt. besøg ved og inddragelse af materiale fra kulturinstitutioner, hvor musik indgår. MODUL : Musikhistorie, musikteori, musikalsk skaben og musikdidaktik Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Modulet er sammensat af både praktisk musikudøvelse og mere teoretiske elementer. Musikhistorie: Arbejde med udvalgte perioder og genrer i musikhistorien herunder musikanalyse. Lyttemetodik. Digital formidling af musikhistorie (hjemmesider og multimedier). 99

200 Skabende musikalsk arbejde: Arbejde med komposition, egne musikalske fortolkninger af musik i forskellige stilarter samt improvisation. Musikteori Indføring i teori omkring skalaer, harmoni, funktionsharmonik, becifring, transponering, notation. Almen musikdidaktik Den praktiske, metodiske fagdidaktik ses i dette modul i en mere overordnet almen-didaktisk sammenhæng. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret dimension. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet,,, (se indledning til fagbeskrivelsen). Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan læreprocesser og organisering etablere læringsrum for elevers selvstændige arbejde med musikudøvelse kreative processer, musikalsk interpretation og varierede udtryksformer skabe musik på baggrund af egne vokale og instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigst, æstetisk og samfundsmæssig perspektiv, herunder forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen 00

201 musikteori og musikalsk analyse fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer hørelære, musikalsk frasering, instrumentog stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske stilarter udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse musikalske genrer, stilarter og musikhistorie formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra forskellige historiske perioder evalueringsmetoder og observation og analysere egen og andres musikundervisning iagttagelse som metoder til at skabe viden om med henblik på udvikling af musikundervisning i folkeskolen musikundervisning i folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer læremidler samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde tværfaglighed anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af under-viserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. 0

202 Modulets relation til praksis For at opnå en grundforståelse af musik som undervisningsfag i folkeskolen, vil dele af modulet bestå i udarbejdelse af undervisningsmateriale til afprøvning i praksis og i samarbejde med klasser fra grundskolen. Skolebesøg, hvor man overværer relevant musikundervisning. Evt. besøg ved og inddragelse af materiale fra kulturinstitutioner, hvor musik indgår. 0

203 Natur/teknologi Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi. Begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi.,, Natur/teknologiundervisning i et kompetenceperspektiv. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer.,, Undervisning i natur/teknologis Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kerneområder (): Mennesket, sundhed undervisning om menneskets samspil med naturen og og levevilkår, teknologifrembringelse og anvendelse af teknologi., -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Undervisning i natur/teknologis kerneområder (): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet., MODUL : Natur/teknik i indskolingen Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet I dette modul fokuseres på at planlægge og udvikle natur/teknologiundervisning med udgangspunkt i de yngste elevers interesser for de naturfaglige og teknologiske fænomener, eleverne møder i deres hverdag. Gennem hele modulet lægges der særlig vægt på de fagdidaktiske problemstillinger, der vedrører natur/teknologiundervisning i.-. klasse og udvalgte faglige områder, herunder: Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og lærer at identificere og reflektere over naturfaglige problemstillinger Undersøgelsesmetoder som direkte oplevelse, sansning, iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse, stille spørgsmål og afprøvning med argumentation Teknologi og ressourcer, udvalgte dyr og planter og deres livskriterier, lokal bebyggelse og infrastruktur, naturfaglige fænomener, som børn typisk møder i hverdagen f.eks. årstider Sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet 0

204 De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsformer Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studieprocessen og i forhold til praksis i skolen. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler, tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksis-feltet. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet: Kompetenceområde : Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning. Kompetenceområde : Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Omhandler kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse. Kompetenceområde : Undervisning i natur/teknologis kerneområder (): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetenceområde : Undervisning i natur/teknologis kerneområder (): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger som elever møder i hverdagen. Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om 0

205 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it evaluere natur/teknologiundervisning, såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte evaluering i naturfagsundervisning gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag inddrage eksempler på naturvidenskabens naturvidenskabernes anvendelse i og teknologiens anvendelse i samfundet i samfundsmæssige, teknologiske og natur/teknologiundervisningen erhvervsmæssige kontekster samt viden om inddragelse af omverden i undervisningen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle af læringsmålstyret undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kompetenceudviklende natur/teknologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge anvendelse af modeller i undervisningsfaget og i naturvidenskaben 05

206 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning nyere forskning inden for naturvidenskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter teknologiudvikling, innovation og designprocesser begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens almendannende potentialer naturvidenskabens bidrag til almen dannelse gennem perspektivering af fagets elementer og forståelse af omverdenen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen naturfaglige og teknologiske hverdagsfænomener inddrage den lokale natur i undervisningen levende organismer, landskaber og levesteder begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning begrundet planlægge, gennemføre, menneskets fysiologi, anatomi, sundhedsundervisning evaluere og udvikle undervisning i menneskets fysiologi og anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. 06

207 Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af under-viserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskole-niveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskole-niveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der inddrager: Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække. Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner. Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og lærer at identificere og reflektere over naturfaglige problemstillinger. Undersøgelsesmetoder som direkte oplevelse, sansning, iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse, stille spørgsmål og afprøvning med argumentation. Teknologi og ressourcer, udvalgte dyr og planter og deres livskriterier, lokal bebyggelse og infrastruktur, naturfaglige fænomener, som børn typisk møder i hverdagen f.eks. årstider. Sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet. De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring. Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsformer. Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studieprocessen og i forhold til praksis i skolen. For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologi-fagets praksis. Dette kan fx ske gennem: inddragelse af forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktiskeksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet 07

208 observation og dokumentation af aktiviteter i en skolekontekst MODUL : Natur/teknologi pa mellemtrinnet Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet I dette modul belyses de særlige problemstillinger, der vedrører natur/teknologiundervisning i.- 6.klasse. I perioden fra.-6. klasse ændrer elevernes interesse for naturvidenskab sig fra det enkle og umiddelbare til det mere strukturerede og specifikke. I modulet belyses forhold, som fastholder og styrker elevernes interesse for naturfag, deres praktiske færdigheder, kreativitet og evner til samarbejde deres indblik i samspillet mellem menneske og natur. I modulet arbejdes især med: Progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervisnings-ressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknologi i det samlede skoleforløb. Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner. Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser der indgår som vigtige dele af studieprocessen, også i forhold til anvendelse i skolen. Faglig læsning og brug af læremidler. Ressourcer og energistrømme, og teknologianvendelse i hverdagen. Universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden. Grundlæggende forhold for evolution og rubricering af det levende i grupper. De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baserer sig på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning, som er relevante for under-visningen af elever på skolens mellemtrin. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksis-feltet. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning. 08

209 Kompetenceområde : Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Omhandler kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse. Kompetenceområde : Undervisning i natur/teknologis kerneområder (): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetenceområde : Undervisning i natur/teknologis kerneområder (): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger som elever møder i hverdagen. Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning anvende forskellige undervisningsressourcer undervisningsressourcer i naturfag såsom og vælge fysiske rammer i forhold til lærebøger, laboratorier, multimodale og undervisningens naturfaglige mål og indhold webbaserede læremidler, science centre, under hensyntagen til såvel den enkelte elevs uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it som grupper af elevers læreprocesser evaluere natur/teknologiundervisning, såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte evaluering i naturfagsundervisning gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen 09

210 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere didaktisk teori om undersøgende arbejde i og udvikle læringsmålstyret undervisning, der naturfagsundervisningen udvikler elevernes undersøgelseskompetence begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kompetenceudviklende natur/teknologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens historie og filosofi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge anvendelse af modeller i undervisningsfaget og i naturvidenskaben begrundet planlægge, gennemføre, evaluere interessemodsætningers betydning for og udvikle undervisning der udvikler elevernes diskussion og vurdering af problemstillinger kommunikative og perspektiverende hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering kompetence i forhold til problemstillinger hvor og stillingtagen naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter inddrage den lokale natur i undervisningen, nyere forskning inden for naturvidenskab ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer teknologiudvikling, innovation og designprocesser levende organismer, landskaber og levesteder, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere systematik og evolution, og udvikle undervisning om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der inddrager lokalsamfundet grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur 0

211 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskole-niveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskole-niveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der inddrager: Arbejdet med progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervisningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknologi i det samlede skoleforløb. Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner. Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser, der indgår som vigtige dele af studieprocessen, også i forhold til anvendelse i skolen. Faglig læsning og brug af læremidler. Ressourcer og energistrømme, og teknologianvendelse i hverdagen. Universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden. Grundlæggende forhold for evolution og rubricering af det levende i grupper. De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring. For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologi-fagets praksis. Dette kan fx ske gennem:

212 inddragelse af forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktiskeksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet observation og dokumentation af aktiviteter i en skolekontekst MODUL : Menneske, samfund og teknologi. Innovation og udvikling af elevers handlekompetence Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, samfund og teknologi samt arbejdet med innovative processer og handlekompetence. Der arbejdes med modulets videns- og færdighedsmål, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af undervisningsfaget natur/teknik i et alment dannende perspektiv. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på naturfaglig og fagdidaktisk forsknings og udviklingsviden samt grund-skolepraksis indenfor undervisning om menneske samfund og teknologi samt innovative processer og handlekompetence. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet, (se indledning til fagbeskrivelsen). Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i undervisningsfaget natur/teknik, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression

213 naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it anvende forskellige undervisningsressourcer læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i undervisningsfaget natur/teknik, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi nyere forskning inden for naturvidenskab inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskole-niveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskole-niveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov.

214 I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der inddrager: Arbejdet med progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervisningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknologi i det samlede skoleforløb. Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner. Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser, der indgår som vigtige dele af studieprocessen, også i forhold til anvendelse i skolen. Faglig læsning og brug af læremidler. Ressourcer og energistrømme, og teknologianvendelse i hverdagen. Universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden. Grundlæggende forhold for evolution og rubricering af det levende i grupper. De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring. For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem: inddragelse af forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktiskeksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet observation og dokumentation af aktiviteter i en skolekontekst

215 Samfundsfag Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle Politik, demokrati og deltagelse undervisning i politiske problemstillinger og demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse., Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering, i samfundsfag i folkeskolens klasse. Samfundsøkonomi og økonomisk adfærd Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi samt privatøkonomi og forbrugeradfærd i samfundsfag i folkeskolens klasse., Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik undervisning i samfundsfag med anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i,, folkeskolens klasse. MODUL : Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati; lokalt, nationalt, regionalt og globalt. Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med, hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante problemstillinger indenfor området politik, magt og demokrati. Demokratiske grundspørgsmål hvad er demokrati? belyst samfundsfilosofisk og politologisk. 5

216 Analyser af det danske politiske system og dets funktion i forhold til forskellige idealer om demokratiet. Analyser og diskussion af demokratiet på europæisk plan. Globale problemstillinger i forhold til demokratiet. Samtidig arbejdes der med, hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere samfundsmæssige problemstillinger indenfor området. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på empirisk forskning indenfor elevers samfundsfaglige kompetencer. Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i dansk og international kontekst. Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Politologisk forskning og teori, herunder fx valgundersøgelser. Politisk filosofi, fx demokratiteori. Politisk sociologi, fx teorier om og undersøgelser af vælgeradfærd. Samfundsvidenskabelig videnskabsteori. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Politik, demokrati og deltagelse Kompetenceområde : Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde : Samfundsfaglig arbejdsmetode og samfundsfagdidaktik Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning den aktuelle parlamentariske situation, politiske partiers adfærd og vælgeradfærd analysere den aktuelle parlamentariske situation med anvendelse af relevante teorier og empiriske undersøgelser forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelses- og beslutningsmuligheder 6

217 Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU s institutioner, beslutningsprocedurer og integration udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EUsamarbejdet i et demokratisk perspektiv aktuelle europæiske politiske problemstillinger i EU analysere udvalgte aktuelle politiske problemstillinger på europæisk plan og diskutere hvordan disse kan indgå i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk styrke elevernes færdigheder i at reflektere og globalt samarbejde, herunder over Danmarks deltagelse i regionalt, begreberne suverænitet og interdependens europæisk og globalt samarbejde sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer og handlemuligheder på lokalt og globalt plan styrke elevers færdigheder i at analysere forskellige former for magt og ressourcers indflydelse på samfundsmæssig deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt og globalt sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af sammenhænge mellem kulturbegreber, normer, værdier, levevis og deltagelsesformer problemformulering, projektarbejde og problemformulering, som undervisningsform, og inddragelse af det omgivende samfund i undervisningen, tværfaglighed planlægge, lede, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for samfundsfag. planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i det juridiske grundlag for samfundsfaget. forskellige former for kilder og læremidler inddrage fagligt begrundede materialevalg, herunder elektroniske og it-baserede 7

218 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens modulplan. De endelige rammer for aktiviteter aftales på holdet og fremgår af modulplanen. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Modulet giver kompetence til at undervise i det tilsvarende område i samfundsfaget i folkeskolen. I løbet af modulet udfører den studerende en empirisk undersøgelse af skoleelevers politiske kompetencer eller lignende relevant forhold. Desuden indgår produktion og analyse af læremidler i modulet. MODUL : Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i det sociologiske og kulturelle område i samfundsfaget i folkeskolen. Der arbejdes med, hvordan man kan forestå en undervisning, der understøtter elevernes udvikling af en sociologisk og kulturel samfundsmæssig forståelse, der sætter dem i stand til at se sig selv som en del af samfundet. Et samfund, som de påvirker og påvirkes af. Der lægges vægt på sociologiske teorier om forholdet mellem individ og fællesskab. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner, med særlig fokus på det sociologiske område og fagdidaktisk teori og praksis, arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, 8

219 gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i sociale og kulturelle forhold i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med problemstillinger i et lokalt, nationalt, regionalt og globalt perspektiv. Modulets vidensgrundlag Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og udvikling. Sociologisk teoriudvikling, fx klassiske, nutidige sociologiske teoretikere. Sociologiske undersøgelser og forskning. Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab. Globaliseringsteori, både sociologiske og mere politologiske retninger. Samfundsvidenskabelig videnskabsteori og forskningsmetodik. Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde : Samfundsfaglig arbejdsmetode Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan identitetsdannelse, socialisering, fremme elevernes forståelse for egen og fællesskaber og ligestilling på lokalt og globalt andres identitetsdannelse i et etnisk, niveau samt sociologiske teorier om kulturel og religiøst heterogent Danmark modernitet og senmodernitet sociologisk teori og undersøgelser af social differentiering og samfundsmæssig integration inddrage begreber om social differentiering til beskrivelse af sociale forskelle i Danmark og i verden i undervisningen samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration styrke elevers færdigheder i at analysere sammenhænge mellem regionale, europæiske samt globale processer og lokale kulturelle og etniske udtryk teori og empiriske undersøgelser af politisk, økonomisk og kulturel globalisering styrke elevers muligheder for at reflektere over politisk, kulturel og økonomisk globalisering 9

220 sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen fremme elevernes forståelse for sammenhænge mellem identitet, gruppedannelse og deres egen stillingtagen massemedier i et globalt perspektiv, herunder Internettet og it, samt betydningen for lokale fællesskaber inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske tænkning kvantitativ og kvalitativ metode samt samfundsvidenskabelig videnskabsteori foretage enkle empiriske undersøgelser og analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it, og diskutere de videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til en undersøgelse samfundsdidaktik og fagdidaktisk forskning, begrundet gennemføre læringsmålstyret samfundsfagsundervisning formulering af mål og læringsmål i samfundsfag, undersøgelser af elevers forudsætninger inden for fagets områder, metoder til vurdering af elevernes forudsætninger i samfundsfag formulere læringsmål for undervisningsforløb i samfundsfag og diskutere begrundelsen af disse med inddragelse af undersøgelser af elevgruppen evaluering, beskrivelser af tegn på læring og feedback til eleverne i samfundsfag formulere beskrivelser af tegn på læring i samfundsfag, og anvende og designe egnede metoder til evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og give fremadrettet feedback til eleverne elevers tilegnelse af fagsprog og faglige begreber i samfundsfag, herunder faglig læsning tilrettelægge undervisning med fokus på faglige begreber og læsning af faglige tekster Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet 0

221 Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i det tilsvarende område i folkeskolen. I løbet af modulet skal den studerende foretage en empirisk undersøgelse med relevans for samfundsfagsdidaktikken i en 8-0. klasse eller lave et undervisningsmateriale til undervisning i undersøgelsesmetoder, som afprøves i en folkeskoleklasse. MODUL : Undervisning i national- og privatøkonomi, økonomiske og velfærdsmæssige problemstillinger i Danmark og i verden Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i det økonomiske område i samfundsfag i folkeskolen, samt til at begrundet planlægge, udføre, udvikle og evaluere en undervisning, der med en problemorienteret tilgang inddrager alle fagets disciplinområder. I modulet arbejdes der med at forstå økonomiske og velfærdsmæssige problemstilling, herunder økonomisk adfærd og interesser ud fra økonomiske, sociologiske og politologiske perspektiver. Modulets vidensgrundlag Undersøgelser om elevers udvikling af kompetencer i forhold til det økonomiske område som forbrugere og borgere. Økonomisk teori, nationaløkonomi Mikro- og makroøkonomisk teori Velfærdsøkonomi og- teori Privatøkonomi og forbrugerteori Sociologisk teori om forbrug Bæredygtighed (og teori om uddannelse for bæredygtig udvikling) Fag- og almendidaktisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Teori om problem-orientering som princip og metode, og undersøgelser omkring problemorienteret under-visning. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet

222 , (se indledning til fagbeskrivelsen). Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen økonomisk adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb, samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og monetarisme anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomisens betydning for det danske velfærdssamfund, samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning og bæredygtig udvikling inddrage elevers forbrug i arbejdet med ressource og energiforbrug sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner anvendelse og analyse af forskellige former for kilder og læremidler til samfundsfagsundervisningen, foretage fagligt begrundede materialevalg, herunder af digitale læremidler problemformulering, projektarbejde og problemformulering, som undervisningsform, og inddragelse af det omgivende samfund i undervisningen, tværfaglighed planlægge, lede, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for samfundsfag planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i det juridiske grundlag for samfundsfaget

223 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Den studerende forestår undersøgelse med kvantitative og kvalitative metoder af elever i en samfundsfags-klasses forbrugeradfærd udarbejder med udgangspunkt i undersøgelsen et projektorganiseret undervisningsforløb med inddragelse af færdighedsmålene fra modul afprøver undervisningsforløbet eller dele heraf i en samfundsfagsklasse eller fremlægger undervisningsforløbet på modulholdet

224 Tysk Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Kommunikation, kultur og internationalisering Analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom. Sprog Kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling. Sprogtilegnelse Begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk. (),, Fremmedsprogsdidaktik Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper.,, MODUL : Interkulturel kommunikation Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med at definere og udvikle interkulturel kommunikativ kompetence med fokus på tysk i et flersproget og multikulturelt samfund. Der arbejdes med følgende: spørgsmål: Hvad er kommunikativ kompetence? Hvad er interkulturel kompetence? Hvordan kan man arbejde med at udvikle såvel kommunikativ som interkulturel kompetence i folkeskolens tyskundervisning? Der arbejdes med udviklingen af interkulturel kommunikativ kompetence både i teori og praksis tilrettelæggelse af tyskundervisning i folkeskolen ud fra den opnåede viden relevant forskningsbaseret viden på området udviklingen af innovative kompetencer Der arbejdes løbende med udviklingen af de studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

225 Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om: Kommunikation og kultur Samfunds- og kulturforhold i tysktalende lande Interkulturalitet og kulturmøder Anvendelse af medier og it-værktøjer i tyskundervisningen Undervisningstilrettelæggelse der sigter mod kulturforståelse Flersprogethedsdidaktik Innovation Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Kommunikation, kultur og internationalisering Kompetenceområde : Fremmedsprogsdidaktik Den studerende kan analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen it og medier i tyskundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt og interkulturelle møder og tysk i den internationale kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur 5

226 reelt med tysk som kommunikationssprog og erhverv samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag tværfaglighed begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyrede undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i uddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af under-viserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Planlægning og evt. gennemførelse af undervisningsforløb med fokus på det interkulturelle møde. Planlægning og evt. gennemførelse af undervisningsforløb, hvori indgår tværfaglighed og IKT. 6

227 MODUL : Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med en både teoretisk, praktisk og professionsrettet tilgang til mundtlig og skriftlig kommunikation. Der arbejdes bl.a. med spørgsmål som: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med: Beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget tysk Den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper Brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog Sprogtilegnelsesteorier, herunder ordforrådstilegnelsesteorier Der arbejdes løbende med udviklingen af den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om: Kommunikation og sprogsystem Sprogtilegnelse, herunder intersprog og intersprogsudvikling Kommunikations- og sprogtilegnelseskompetence, herunder tekstkompetence og strategisk kompetence Innovation Metoder til udvikling af kombinerede (receptive, produktive; mundtlige, skriftlige) færdigheder Tilrettelæggelse af en undervisning, der sigter mod sproglig forståelse og produktion Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Sprog Kompetenceområde :Sprogtilegnelse Kompetenceområde : Fremmedsprogsdidaktik Den studerende kan 7

228 kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om analysere sammenhænge mellem sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og sproglig viden skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og historiske udvikling analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter intersprog og intersprogsudvikling planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd, på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger sproglæringsstrategier begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyrede undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning 8

229 anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i uddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af under-viserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence på tysk. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog. Prøven består af en fagdidaktisk orienteret besvarelse på tysk med udgangspunkt i en realistisk skrivesituation. Prøven gennemføres som en timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Besvarelsen skal være ½ - normalsider. Modulprøven afprøver, om den studerende kan: Udtrykke sig hensigtsmæssigt på skriftlig tysk i heterogene kontekster. Anvende viden om det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng på skrift. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Modulets relation til praksis Den studerende skal indsamle mundtligt og skriftligt elevsprog til intersprogsanalyse og give feedback på elevens intersprog. 9

230 Den studerende skal planlægge og evt. gennemføre undervisning indenfor relevante intersproglige områder i en kommunikativ kontekst. MODUL : Tyskundervisningens ma l og midler Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Formålet er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i planlægning, gennemførelse og evaluering af tyskundervisning for forskellige klassetrin. Den studerende skal vælge indhold, materialer, aktiviteter og evalueringsformer på baggrund af viden om sprog og læring og med udgangspunkt i lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger. Den studerende skal tilegne sig viden og færdigheder i at analysere og vurdere læremidler til tyskundervisningen, herunder teknologier og medier. Den studerende skal anvende, tilpasse og udvikle læremidler til forskellige, konkrete under-visningsmål og målgrupper. Modulets vidensgrundlag National og international forsknings- og praksisviden om læremidler til tysk som fremmedsprog om undervisningsteknologier om undervisnings- og undersøgelsesmetoder med henblik på udvikling af egne og elevers kultur og kommunikative kompetence Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet, (se indledning til fagbeskrivelsen). Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder viden om læremidler, om læringsmålstyret undervisning og evalueringsformer anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til planlægning af læringsmålstyret undervisning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer læreprocessers Kriterier og faktorer motivere elever til selvstændig brug og eksperimenteren med sproget i samspil med andre 0

231 anvende teknologi og mediers muligheder informationsteknologiens muligheder i for udvikling af såvel egen som elevers forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse sprogtilegnelse læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningmål og målgrupper aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af under-viserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Modulet har fokus på undervisningsplanlægning og valg samt tilpasning og udvikling af egne læremidler. For at opnå målene inddrages relevant tyskfaglig praksis. Dette kan fx ske gennem udvikling af undervisningsforløb udvikling af lærematerialer til brug i tyskundervisningen afprøvning af lærematerialer i konkret skolepraksis

232 Særligt for den naturfaglige læreruddannelse - Odense Tværfagligt modul Fysik/Kemi og matematisk modellering Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med fagdidaktiske elementer vedr. planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og med inddragelse af matematisk modellering og fysik/kemifaget i forhold til menneske og samfund, herunder: evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere undervisning og fremme den enkelte elevs udbytte. naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger Det matematikfaglige perspektiv omhandler arbejdet med matematik som beskrivelsesmiddel, herunder matematiske funktioner og modeller. De matematiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på modellerings- og hjælpemiddelkompetencen. It indgår som en integreret del af arbejdet. Det fagdidaktiske stof eksemplificeres gennem arbejdet med:. Tværfaglige perspektiver på drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Tværfaglige perspektiver på bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan. Tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget. Tværfaglige perspektiver på den enkeltes og samfundets udledning af stoffer 5. Tværfaglige perspektiver på Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår 6. Tværfaglige perspektiver på Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Der tages udgangspunkt i menneskets fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener, og i matematiks rolle som modelleringsredskab. Modulets videngrundlag Modulets videngrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed indenfor modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, modellering, begrebsdannelse herunder

233 hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering viden om forskellige former for evaluering og sammenhængen mellem evalueringsformer og syn på læring og -undervisning viden om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med funktioner, modeller og matematik som beskrivelsesmiddel på. -0. klassetrin Kompetenceområder og kompetencemål fra Fysik/kemi, som indgår i modulet Kompetenceområde : Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi undervisning Kompetenceområde : Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi Kompetenceområde : Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde : Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetencemål Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes nogenlunde ligeligt. Kompetence- område Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte elevs Vidensmål: Den studerende har viden om formativ og summativ evaluering i fysik/kemiundervisning

234 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, som inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning om produktion og teknologi, naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme og energikilder, herunder bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder betydningen af den enkeltes og samfundets udledning af stoffer i naturen tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet - matematik

235 ,,, (se indledning til fagbeskrivelsen for matematik. 0. klassetrin) Kompet ence- Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer matematisk modellering modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller matematiske hjælpemidler funktionsbegrebet, herunder vækst- funktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af it til beregning, analyse og visualisering matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelsesog analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af digitale værktøjer anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. 5

236 Studieaktiviteter og arbejdsformer i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Modulets relation til praksis Modulet har fokus på at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning. Evaluering af modulet Den studerende udarbejder studieprodukter og en modulopgave. Studieprodukter: Grupperne forbereder og lader holdet gennemføre to undervisningsforløb på timers varighed om modellering med naturfag og matematik. Studieprodukterne aftales med underviseren. Den studerende skal vise brug af modulets videns- og færdighedsmål. Modulopgave: Modulopgavens tema er en udarbejdelse af et fagligt og fagdidaktisk velbegrundet, tværfagligt forløb mellem naturfagene i 7-0 klasse med inddragelse af matematisk modellering. Forløbet skal tilknyttes praksis. Modulopgaven fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. Der er mødepligt ved fremlæggelse af modulopgave. I modulopgaven skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Modulopgaven er på 5 normalsider pr. studerende (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Der gives skriftlig respons på modulopgaven. Studieprodukter og modulopgave kan udarbejdes i grupper på op til studerende. Tværfagligt modul biologi og geografi Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompetence Lokalt modul. 6

237 Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur. En truet Verden konsekvenser og handlemuligheder giver de studerende kompetencer til at tilrettelægge problemorienteret undervisning i geografi og biologi med udgangspunkt i konkrete og aktuelle begivenheder, der er eksemplariske i forhold til globale og regionale problemstillinger, som har betydning for folks livsbetingelser, levevilkår og overlevelse. Det drejer sig bl.a. om klimaændringer, fattigdomsproblemer, naturkatastrofer og mangel på resurser. De studerende skal kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle projektorienteret undervisning, der ved hjælp af fagets hjælpemidler sætter eleverne i stand til at se sammenhængen mellem regionale og globale problemstillinger, og gør dem i stand til at formulere løsningsforslag og handlemuligheder. I modulet fokuseres der på: Levende organismers struktur, funktion og fysiologi med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning Jordens og livets opståen og udvikling Det geologiske kredsløb Naturgrundlaget, natursyn og naturforvaltning Klimaændringer årsager og konsekvenser Globalisering og kulturforståelse Forandringer i bosætningsmønstre Fattigdomsproblemer og udviklingsteorier Den teknologiske udviklings betydning for levevilkår Kernebegreber indenfor disse faglige områder bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på udvikling af handlekompetence som mål for biologi- og geografiundervisningen f.eks. i forhold til egen og andres sundhed og bæredygtig udvikling lokalt og globalt. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af geografi- og biologifaget i et alment dannende perspektiv. Vidensgrundlaget Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur samt udvikling af elevers handlekompetence. Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning, som omhandler problemfelter vedrørende økonomiske og økologiske udviklingsperspektiver i en globaliseret verden. 7

238 Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Levende organismers struktur, funktion og fysiologi med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen). Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og -mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til. 8

239 9

240 Planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer, herunder hvordan forskellige teknologier til løsning af ressourceproblemer kan påvirke menneskers livsbetingelser og levevilkår i et globalt og lokalt perspektiv. Bæredygtig ressourceforbrug på et globalt og lokalt plan. Arbejdsformer i modulet 0