UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Modulbeskrivelser Læreruddannelsen
|
|
- Mathilde Torp
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Studieordning 06 Modulbeskrivelser Læreruddannelsen
2 Indhold Billedkunst... 6 MODUL : Billedfaglige praksisformer... 6 MODUL : Visuelt kulturprojekt... 9 MODUL 3: Billedkunst, kunstmuseet og læremidler... Biologi... MODUL : Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde... MODUL : Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse... 9 MODUL 3: Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompetence... Dansk,.-6. klassetrin... 7 MODUL : Sprog og genrer... 7 MODUL : Skriftsprogstilegnelse... 9 MODUL 3 Mundtlighed... 3 MODUL Multimodale tekster Dansk,. 0. klassetrin MODUL Mundtlighed MODUL Literacy... MODUL 3 Fiktive tekster... 3 MODUL Multimodale tekster... 6 Engelsk klassetrin MODUL : Sprog og sprogbrug MODUL : Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder... 5 MODUL 3: Interkulturel kompetence Engelsk klassetrin MODUL : Sprog og sprogbrug MODUL : Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder... 6 MODUL 3: Interkulturel kompetence Fysik/kemi MODUL : Elevers læring om Universet fra atom til kosmos MODUL : Elevers læring om energi, teknologi og innovation... 7 MODUL 3: Fysik/kemi, menneske og samfund Laboratorie- og sikkerhedskursus... 8 Geografi MODUL : Geografi den nære omverden MODUL : Geografi - en verden i forandring... 90
3 MODUL 3: En truet Verden konsekvenser og handlemuligheder Historie MODUL Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie MODUL : Historieundervisning, læring og verdens historie MODUL 3: Overblik, fortolkning og formidling i historieundervisning Håndværk og design... MODUL : Håndværk, læring og design... MODUL : Design, kultur og didaktik... MODUL 3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design... 7 Intromodul Læreruddannelsen på Fyn... 0 Intromodul Læreruddannelsen i Jelling - at blive og at være lærerstuderende... 3 Idræt klassetrin... 7 MODUL : Idrætsfagets basis, kultur og værdier... 7 MODUL : Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning MODUL 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet... 3 Idræt klassetrin MODUL : Idrætsfagets basis, kultur og værdier MODUL : Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning MODUL 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen... 0 Kristendomskundskab/religion... MODUL : Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser.... MODUL : Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom... 8 MODUL 3: Undervisningsemnet islam og andre religioner... 5 Lærernes grundfaglighed MODUL : Dannelse i den mangfoldige skole MODUL : Skolen og undervisningen MODUL 3: Elevens læring og udvikling MODUL : Undervisning af elever i komplicerede læringssituationer... 6 MODUL 5: Undervisning af flersprogede elever og professionelt samarbejde MODUL 6: Læreren som reflekterende didaktiker Madkundskab... 7 MODUL : Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik... 7 MODUL : Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik MODUL 3: Mad- måltidskulturer i et maddannelsesperspektiv
4 Matematik,.-6. klassetrin MODUL : Matematiklæring, tal og regneprocesser MODUL : Matematikundervisning og geometri MODUL 3: Evaluering, matematik som beskrivelsesmiddel... 9 MODUL : Matematikkens sprog og stokastik... 9 Matematik.-0. klassetrin MODUL : Matematiklæring, tal og algebra MODUL : Matematikundervisning og geometri MODUL 3: Evaluering, funktioner og modeller MODUL : Matematikkens sprog og stokastik Musik MODUL : Musikalske udtryksformer i undervisning og læring MODUL : Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik... MODUL 3: Musikhistorie, musikteori, musikalsk skaben og musikdidaktik... Natur/teknologi... 8 MODUL : Natur/teknik i indskolingen... 8 MODUL : Natur/teknologi på mellemtrinnet... 3 MODUL 3: Menneske, samfund og teknologi. Innovation og udvikling af elevers handlekompetence... 8 Samfundsfag... 3 MODUL : Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... 3 MODUL : Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder MODUL 3: Undervisning i national- og privatøkonomi, økonomiske og velfærdsmæssige problemstillinger i Danmark og i verden Tysk... MODUL : Interkulturel kommunikation... MODUL : Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... MODUL 3: Tyskundervisningens mål og midler... 7 Praktik Organisering af praktikken Praktikperiode, praktiksted og prøve - Jelling Praktikperiode, praktiksted og prøve - Odense Modulbeskrivelse for PBA Jelling til og med årgang 05: Odense: 58 Delmodul PBA Delmodul PBA Delmodul BA
5 Professionsbachelorprojektet
6 Billedkunst Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i modul Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Afkodning af analoge og digitale billeder 3 Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer.,, 3, 3 Visuel didaktik Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser.,, 3 MODUL : Billedfaglige praksisformer Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedkundskab og billedpræsentationer, som afspejler den visuelle kultur og til at anvende billedsamtale til at kvalificere elevers billedsprog og fagsprog. Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i såvel analoge som digitale billeder. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. De centrale indholdsområder er: 6
7 Visuel produktion og kommunikation, billedsamtale, billedsproglig bevidsthed, elevers billedsproglige udvikling, æstetisk læring og sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse samt visuel didaktik. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori om Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Æstetik, æstetisk læring og kreativitet Nyere forskningsbaseret viden om billedfaget og fagdidaktik samt på viden om Kunstneriske arbejdsmetoder Billedfagets historie Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde : Afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde : Visuel didaktik Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. () begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.() begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. () Modulets videns- og færdighedsmål Kompetenceområder Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan billedsproglige virkemidler anvende forskellige materialer og teknikker til billedfremstilling 7
8 analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne billedproduktive erfaringer med henblik på differentieret undervisning i folkeskolen varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer anvende billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billedog udtryksformer visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser analysere forskellige analoge og digitale billedmedier visuel og æstetisk læring identificere billeders og visualiseringers forskellige læringspotentialer centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger forskellige tilgange til undervisning i faget, tilrettelægge læringsmålstyret herunder motivation, billedsproglig og undervisning på forskellige alderstrin og verbalsproglig udvikling samt erkendelse i forskellige typer billedforløb Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Der indgår en studieuge i modulet. Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages i form af undervisernes godkendelse af deltagelsespligten (se herunder) samt en UCL standard-evaluering i slutningen af modulet. Kriterier for godkendelse af modulet 8
9 Den studerende opfylder sin deltagelsespligt ved. at udarbejde en fortløbende logbog over studiet i modul (analog og digital).. at lave en udstilling med et repræsentativt udvalg af billedprodukter, som dækker de opgaver, der har været arbejdet med i modul. 3. at lave en video, der viser og reflekterer over en udvalgt arbejdsproces fra forløbet. Modulets relation til praksis Den studerende udarbejder et begrundet undervisningsforløb. MODUL : Visuelt kulturprojekt Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kulturpædagogik. Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling, kategorisering og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation samt visuel didaktik. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret viden om Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Innovation og entreprenørskab It og medier i læreprocesser Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde : Visuel didaktik Den studerende kan 9
10 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.() begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer. (3) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. () Modulets videns- og færdighedsmål Kompetenceområder Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser analysere forskellige analoge og digitale billedmedier visuel kultur og brugen af forskellige blikpositioner anvende forskellige strategier til at undersøge visuelle fænomener synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af 3 visuelle notationsformers betydning i innovative processer anvende konkrete skitseringsmetoder og modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser 3 sociale mediers visuelle læringspotentialer anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser 3 metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt æstetisk læring analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv billedfeltets kulturskabende og erkendelsesmæssige betydning, herunder billeder som sprog udvikle billedkunstfaget kreativt og innovativt på tværs af genrer, metoder og billedformer 0
11 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages i form af undervisernes godkendelse af deltagelsespligten (se herunder) samt en UCL standard-evaluering i slutningen af modulet. Kriterier for godkendelse af modulet Den studerende opfylder sin deltagelsespligt ved. at udarbejde en fortløbende logbog over studiet i modul (analog og digital). at lave en udstilling med et repræsentativt udvalg som dækker de opgaver, der har været arbejdet med i modul. 3. Dokumentation fra undervisningsforløbet på en samarbejdsskole (undervisningsplan + fotodokumentation) Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Konkrete afprøvninger/aktioner/eksperimenter i praksis og med kortere/længere projekter i samarbejde med lærere i skolen. MODUL 3: Billedkunst, kunstmuseet og læremidler Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Kunstmuseer kan være væsentlige kilder til oplevelser og billedfaglig læring. I modulet møder de studerende konkrete udstillinger og kunstmuseer, nationalt og internationalt, og der arbejdes med at kvalificere og udvikle undervisning og tilknyttede læremidler, der kan forberede eleven og eller/lærerens møde med museet. Mødet med kunstens billeder sammenholdes med den øvrige visuelle kultur. Der arbejdes med metoder til oplevelse, analyse og formidling af billeder og kunst.
12 Aktivitetsformerne vil veksle mellem overvejende: Underviserens forberedte aktiviteter, som fx holdundervisning, oplæg til øvelser og vejledning. De studerende og underviserens fælles planlagte aktiviteter, som fx fremlæggelser, studieuge, temadage og evalueringer. De studerendes selvstændige studier, fx studiedage, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse af oplæg og præsentationer. Der indgår en studieuge i modulet. Vidensgrundlag Learning Museum projektet Litteratur og teori om: kunsthistorie (herunder samtidskunst) og billedanalyse innovative on entreprenante processer læremidler Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, 3, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets videns- og færdighedsmål knytter an til Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om anvende billedkommunikation inden for forskellige tema-og fagområder varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i analoge og digitale anvendelses- og egne analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen producere billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier analysere forskellige analoge og digitale billedmedier visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser
13 identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer visuel og æstetisk læring analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen synsmåders betydning for afkodning og analyse af billeder 3 gennemføre undersøgende og eksperimenterende billedprocesser såvel fagligt som tværfagligt undersøgende, kunstneriske og eksperimenterende arbejdsmetoder til billedfremstilling anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv kunstneriske metoders funktioner i innovative processe fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner Arbejdsformer i modulet: I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i Læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Der indgår en studieuge i modulet. Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages i form af undervisernes godkendelse af deltagelsespligten (se herunder) samt en UCL standard-evaluering i slutningen af modulet. Kriterier for godkendelse af modulet Fremlagt undervisningsforløb og tilhørende udarbejdet læremiddel. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Forløbet inddrage konkret samarbejde med et eller flere museer. Udvikling af didaktiske forløb og konkrete læremidler, der kan anvendes i praksis i billedkunstundervisningen/på museet. 3
14 Biologi Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i modul Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og,, 3 udvikle differentieret undervisning i biologi. Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.,, 3 3 Biologi i tværfagligt samarbejde Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes,, 3 naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Undervisning i biologis kerneområder Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber,, 3 fra biologiens verden. MODUL : Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler, som belyser menneskets anvendelse af naturen. I modulet fokuseres der på: de levende organismers systematiske tilhørsforhold samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer væsentlige stofkredsløb og energistrømme organismers tilpasninger natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter
15 Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende og praktiske arbejde. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde : Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde : Undervisning i biologis kerneområder Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i biologi begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden Modulets videns- og færdighedsmål Kompetence - område Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag 5
16 biologididaktik og biologididaktisk forskning begrundet gennemføre læringsmålstyret biologiundervisning naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it anvende forskellige undervisningsressourcer formativ og summativ evaluering i biologiundervisning begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende nyere forskning inden for naturvidenskab inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen 3 elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv planlægge og gennemføre biologiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer 3 tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren 6
17 evolution, herunder eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser planlægge og gennemføre biologiundervisning med praktiskeksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer økosystemer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof, fødekæder, og fødenet, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationsformer planlægge og gennemføre biologiundervisning som en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme samt anvende og udvikle naturfaglige modeller og repræsentationsformer anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. 7
18 Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Den studerende udarbejder studieprodukter og en modulopgave (en skitse til et UV-forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser). Studieprodukterne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Modulopgaven er på 5 normalsider pr. studerende (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieprodukter og modulopgave kan udarbejdes i grupper på op til studerende. Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. Der er mødepligt ved fremlæggelse af modulopgave. I modulopgaven skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for godkendelse af modulet Godkendelse af ovenstående to studieprodukter samt modulopgave sker på baggrund af ovenstående produkter og deltagelseskrav. Produkterne bedømmes godkendt/ikke godkendt, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne samt modulopgaven. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der omhandler: de levende organismers systematiske tilhørsforhold samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer væsentlige stofkredsløb og energistrømme organismers tilpasninger natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktiskeksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst 8
19 MODUL : Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforsta else til naturfaglig forsta else Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge indenfor evolution, genetik og bioteknologi. I modulet fokuseres der på evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståelse af begreber og sammenhænge. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Store dele af: Kompetenceområde : Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde : Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde : Undervisning i biologis kerneområder Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i biologi begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse 9
20 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden Modulets videns- og færdighedsmål Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af biologiske fænomener og sammenhænge naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller anvende forskellige undervisningsressourcer naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber, metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem forskellige medier, herunder digitale planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af hovedtræk af naturvidenskabernes 0
21 naturvidenskab og udvikling af naturvidenskabelig erkendelse historie og filosofi forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen nyere forskning inden for naturvidenskab 3 planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, samt strålings indvirkning på levende organismer tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling samt strålings indvirkning på levende organismer planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling planlægge og gennemføre biologiundervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø og bioteknologi bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan.
22 Kriterier for godkendelse af modulet Godkendelse af ovenstående to studieprodukter samt modulopgave sker på baggrund af ovenstående produkter og deltagelseskrav. Produkterne bedømmes godkendt/ikke godkendt, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne samt modulopgaven. Evaluering af modulet Den studerende udarbejder studieprodukter og en modulopgave (en skitse til et UV-forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser). Studieprodukterne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Modulopgaven er på 5 normalsider pr. studerende (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieprodukter og modulopgave kan udarbejdes i grupper på op til studerende. Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. Der er mødepligt ved fremlæggelse af modulopgave. I modulopgaven skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der omhandler: evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktiskeksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst MODUL 3: Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompetence Lokalt modul
23 3
24 Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur. I modulet fokuseres der på: Levende organismers struktur, funktion og fysiologi med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning Kernebegreber indenfor disse faglige områder bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevers undersøgende arbejde herunder feltbiologiske undersøgelser og brug af virksomhedsbesøg. Udvikling af handlekompetence som mål for biologiundervisningen f.eks. i forhold til egen og andres sundhed og bæredygtig udvikling er ligeledes et fagdidaktisk element i modulet. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur samt udvikling af elevers handlekompetence. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Levende organismers struktur, funktion og fysiologi med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og -mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Kompetenceområ de Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag naturfaglige undervisningsressourcer såsom anvende forskellige undervisningsressourcer lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it
25 naturvidenskabernes anvendelse i inddrage eksempler på naturvidenskabens og samfundsmæssige, teknologiske og teknologiens anvendelse i samfundet i erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om biologiundervisningen inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger planlægge og gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner med inddragelse af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning 3 tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget. planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget. krop og sundhed, herunder sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer med vægt på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse af sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer, herunder menneskekroppens anatomi og gysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed bioteknologi og bioteknologisk produktion, herunder biologisk baggrund for perspektiver i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare bilogiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til omverdenen anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet 5
26 Godkendelse af ovenstående to studieprodukter samt modulopgave sker på baggrund af ovenstående produkter og deltagelseskrav. Produkterne bedømmes godkendt/ikke godkendt, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne samt modulopgaven. Evaluering af modulet Den studerende udarbejder studieprodukter og en modulopgave (en skitse til et UV-forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser). Studieprodukterne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Modulopgaven er på 5 normalsider pr. studerende (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieprodukter og modulopgave kan udarbejdes i grupper på op til studerende. Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. Der er mødepligt ved fremlæggelse af modulopgave. I modulopgaven skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Modulopgave i tilknytning til dette modul er en udarbejdelse af et tværfagligt forløb mellem naturfagene i overbygningen med henblik på den nye fælles naturfagsprøve. Forløbet skal tilknyttes praksis. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der omhandler: evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktiskeksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst 6
27 Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster.,, 3, Læsning og læseundervisning 3 Skrivning og skriveundervisning Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning.,, 3 Tekster og tekstundervisning Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre. 3, MODUL : Sprog og genrer Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret, differentieret undervisning i sprog og genrer fra.- 6. klassetrin. Indhold og genrer Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation. Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn. Receptivt Den studerende skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i litteratur og sprog, litteratur- og sprogdidaktik, herunder genre og genredidaktik. 7
28 Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde : Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde : Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområder Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk gældende retskrivningsprincipper retskrivning kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, tekstanalyse og tekstreception i et æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på dannelsesperspektiv nabosprog kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv tekster, genrer og medier planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur nordiske sprog og nabosprogsdidaktik planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence sprogdidaktik udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur tekstdidaktik begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på.-6. klassetrin dansk børne- og ungdomslitteratur kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog læremidler til sprogundervisning i skolen i.-6. klasse anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisningen tekstperformance udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner tekster til elever og elevers tekstbrug 8
29 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen i et samarbejde mellem studerende og underviser. Evaluering af modulet For at få godkendt modulet skal den studerende leve op til deltagelsespligten, der i modulet består af: et eller flere begrundede forslag til differentieret undervisning i tekstproduktion i dansk en sproglig analyse af en skønlitterær tekst og en vurdering af tekstens egnethed i forhold til undervisning på et bestemt klassetrin Senest ved modulets afslutning får den studerende meddelelse om, hvorvidt modulet er godkendt. Uddybning af deltagelsespligt findes i studieordningens - Fælles del. Modulets relation til praksis Praksis inddrages gennem arbejdet med tekster, øvelser og eksemplariske situationer fra skolens danskundervisning. Arbejde rettet mod den mundtlige prøve I tilknytning til modulet arbejder den studerende med de relevante lodtrækningsspørgsmål, som indgår i den afsluttende. delprøve (den mundtlige prøve) i dansk. MODUL : Skriftsprogstilegnelse Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret, differentieret læse- og skriveundervisning for.-6. klassetrin. Indhold og genrer 9
30 Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik. Kommunikation, genre og tekstpraksis. Skriftsprogsundervisning i.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn. Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt. Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning. Produktivt Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, didaktik og literacy. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde : Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetenceområder Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i.-6. klassetrin teorier om læsning 3 anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem sammenhænge mellem læsning og skrivning læsning og skrivning i dansk og andre fag 30
Kompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereDansk, klassetrin
Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning
Læs mereStudieordning 2015. Modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt
Studieordning 05 Modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt Billedkunst... 6 MODUL : Billedfaglige praksisformer... 6 MODUL : Visuelt kulturprojekt... 9 Modul : Billedkunst, kunstmuseet
Læs mereBilledkunst. Kompetenceområder
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Billedkunst... 1 Modul 1: Billedfaglige praksisformer... 1 Modul 2: Visuelt kulturprojekt... 3 Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Modulbeskrivelser
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Studieordning 07 Modulbeskrivelser Indhold Billedkunst... 6 MODUL : Billedfaglige praksisformer... 6 MODUL : Visuelt kulturprojekt... 9 MODUL : Billedkunst, kunstmuseet og
Læs mereBI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde
Indhold Undervisningsfag: BIOLOGI... 1 BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde... 1 BI 2: Evolution, genetik og bioteknologi fra hverdagsforståelse
Læs mereStudieordning Læreruddannelsen
[Sk Studieordning 09 - Læreruddannelsen Moduloversigt August 09 Indholdsfortegnelse Billedkunst...6 MODUL : Billedfaglige praksisformer... 6 MODUL : Visuelt kulturprojekt... 8 MODUL : Billedkunst, kunstmuseet
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Modulbeskrivelser
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Studieordning 08 Modulbeskrivelser Indhold Billedkunst... 6 MODUL : Billedfaglige praksisformer... 6 MODUL : Visuelt kulturprojekt... 9 MODUL : Billedkunst, kunstmuseet og
Læs merebilledsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Læs mereStudieordning for fag: modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt
Studieordning 0 Studieordning for fag: modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt Indhold Studieordning for fag: modulbeskrivelser... Billedkunst... 5 Modul : Billedfaglige praksisformer...
Læs mereudvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning
Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, fysiologi, genetik og evolution samt menneskets sundhed og den praktiske anvendelse af biologi i eksempelvis bioteknologi og anden
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereStudieordning for fag: modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt
Studieordning 0 Studieordning for fag: modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt Indhold Billedkunst... 5 Modul : Billedfaglige praksisformer... 5 Modul : Visuelt kulturprojekt...
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Biologi... 1 BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde... 1 BI 2: Evolution, genetik og bioteknologi fra hverdagsforståelse
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereBilag 2A: Undervisningsfag
Bilag 2A: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: billedkunst, biologi, dansk 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, engelsk, fransk, fysik/kemi, geografi, historie, håndværk
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereBilag 2A: Undervisningsfag
Bilag 2A: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: billedkunst, biologi, dansk 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, engelsk, fransk, fysik/kemi, geografi, historie, håndværk
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereModulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen.
Indhold Undervisningsfag: BILLEDKUNST... 1 BK 1: Billedfaglige praksisformer... 1 BK 2: Visuelt kulturprojekt... 5 BK 3: Billedkunst fordybelse, differentiering og tværfaglige relationer... 8 Prøven i
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Dansk, 1.-6. klassetrin... 1 Dansk 1.-6- klassetrin... 1 Modul 1: Skriftsprogstilegnelse... 1 Modul 2: Sprog og genrer... 3 Modul 3: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet...
Læs mereBilag 2A: Undervisningsfag
Bilag 2A: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: billedkunst, biologi, dansk 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, engelsk, fransk, fysik/kemi, geografi, historie, hjemkundskab.
Læs mereBilag 7: Komprimerede fagmoduler
Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Billedkunst... 4 Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer... 4 Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier... 6 Prøven i
Læs mereLU 13 Nationale moduler 2015
LU 13 Nationale moduler 2015 Modulbeskrivelser lærerens grundfaglighed... 4 Præambel... 4 MODUL 1: Elevens læring og udvikling... 4 MODUL 2: Almen undervisningskompetence... 7 MODUL 3: Dannelse i den mangfoldige
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereModulbeskrivelser Komprimerede moduler
Modulbeskrivelser Komprimerede moduler Studieordning 2016/17 Del 5 Opkvalificering i undervisningsfag Generel information: Målgruppe og indhold Målgruppen for de komprimerede fagmoduler er lærere, der
Læs mereBilag 7: Komprimerede fagmoduler
Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Billedkunst... 4 Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer... 4 Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier... 7 Prøven i
Læs mereModulbeskrivelser Komprimerede moduler
Modulbeskrivelser Komprimerede moduler Studieordning 2016/17 Del 5 Opkvalificering i undervisningsfag Generel information: Målgruppe og indhold Målgruppen for de komprimerede fagmoduler er lærere, der
Læs mereIndhold Undervisningsfag: DANSK... 1
Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv.
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: FYSIK/KEMI. FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos
Indhold Undervisningsfag: FYSIK/KEMI... 1 FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos... 1 FK 2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation... 5 FK 3: Fysik/kemi i anvendelse... 10 Prøven
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Fysik/Kemi... 1 FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos... 1 FK 2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation... 6 FK 3: Fysik/kemi i anvendelse... 11 Prøven
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, fysiologi, genetik og evolution samt menneskets sundhed og den praktiske anvendelse af biologi i eksempelvis bioteknologi
Læs mereVIA Læreruddannelsen Skive
VIA Læreruddannelsen Skive VIA University College Enkeltfag 2016 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med start i august/oktober
Læs mereKompetencemål for Lærernes grundfaglighed
Kompetencemål for Lærernes grundfaglighed Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereastronomi og astrofysik
Fysik/ Kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Dansk 4.-10. klassetrin... 1 Modul 1: Literacy... 1 Modul 2: Multimodale tekster... 3 Modul 3: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet... 5 Modul 4: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk
Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med
Læs mereStudieordning 2016. Modulbeskrivelser. Læreruddannelsen University College Lillebælt
Studieordning 06 Modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt Indholdsfortegnelse Billedkunst... 6 MODUL : Billedfaglige praksisformer... 6 MODUL : Visuelt kulturprojekt... 9 MODUL :
Læs mereVIA Læreruddannelsen Skive
VIA Læreruddannelsen Skive VIA University College Enkeltfag 2017 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med start i september/oktober
Læs mereDansk. Dansk klassetrin og Dansk klassetrin
Dansk Dansk 1.-6- klassetrin og Dansk 4.-10. klassetrin Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereIdræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: DANSK. DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10.
Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10. klasse)... 1 DAiu 2: Læsning og skrivning af ikke-fiktive tekster i forskellige modaliteter (1.-10. klasse)... 4 DAu
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive
Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
BEK nr 593 af 01/05/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereModulbeskrivelser Årgang 2013
Indhold Lærerens grundfaglighed Modulbeskrivelser Årgang 2013 Almen dannelse/klm Dannelse i den mangfoldige skole. 4 Pædagogik og lærerfaglighed Lærer i skolen.. 6 Elevens faglige, sociale og personlige
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Fysik/ Kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af
Læs mereBilag 2B: Undervisningsfag
Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,
Læs mereBiologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Læs merenaturfagsdidaktisk grundlag, Betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen.
Natur/ teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker inden for naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt i faget står udvikling
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: NATUR/TEKNOLOGI. NT 1: Natur/teknologi i indskolingen
Indhold Undervisningsfag: NATUR/TEKNOLOGI... 1 NT 1: Natur/teknologi i indskolingen... 1 NT 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet... 6 NT 3: Hvad træet fortæller naturvidenskab og teknologi omsat til eksemplarisk
Læs mereForord... 5 Moduler i Lærerens grundfaglighed... 6
Indhold Forord... 5 Moduler i Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse og undervisning (Haderslev) 73620... 6 Almen undervisningskompetence 73600b... 8 Dannelse i den mangfoldige skole 73600a... 9 Elevens
Læs mereModulbeskrivelser 2015
Modulbeskrivelser 2015 Indhold Modulbeskrivelser 2015... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel...3 Modul 1: Elevens læring og udvikling...3 Modul 2: Almen undervisningskompetence...4 Modul 3: Dannelse
Læs mereModulbeskrivelser... 4
Indhold Modulbeskrivelser... 4 OBLIGATORISKE MODULER... 4 Dannelse i den mangfoldige skole (KLM/AD)... 4 Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling... 6 Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen...
Læs mereForsøgsordning for kompetencemålsprøver
Forsøgsordning for kompetencemålsprøver Prøvebestemmelser og forsøgsordninger for udvalgte kompetencemålsprøver i undervisningsfagene dansk, 1.-6. klassetrin, dansk, 4.-10. klassetrin og natur/teknologi
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereLæseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
BEK nr 1068 af 08/09/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. december 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
BEK nr 1068 af 08/09/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereFagbeskrivelse for Krea
Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
BEK nr 1068 af 08/09/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
BEK nr 1068 af 08/09/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereKategori 2. Kategori 3. Kategori 4. Kategori 1
(Geografi MODUL 1: Geografi den nære omverden) Læreruddannelsen i Haderslev Periode: Efterår 2016 Modulbeskrivelse: (Link til modulbeskrivelse eller henvisning til nederst i planen hvor beskrivelsen kan
Læs mereUC SYD, Læreruddannelsen Studieordning , Del 3. Indhold
Indhold Forord... 5 Moduler i Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse og undervisning (Haderslev) xxx... 6 Almen undervisningskompetence 73600-b... 8 Dannelse i den mangfoldige skole 73600-a... 9 Elevens
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse
Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereLæseplan for faget biologi
Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende
Læs mereDEL 3: Modulbeskrivelser. Indhold. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
DEL 3: Modulbeskrivelser Indhold OBLIGATORISKE MODULER... 4 Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 4 Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab... 4 Lærer i skolen... 7 Undervisningskendskab
Læs mereBILLEDKUNST, KUNSTMUSEET OG LÆREMIDLER ILLEDKUNST KURSUSFORLØB I VEJLE KOMMUNE 2018/2019
BILLEDKUNST, KUNSTMUSEET OG LÆREMIDLER MÅLGRUPPE: Uddannede lærere med undervisningserfaring i billedkunst samt B ILLEDKUNST pædagoger med erfaring i billedkunst. KURSUSFORLØB I VEJLE KOMMUNE 2018/2019
Læs mereModulbeskrivelser Indhold
Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 3 Almendannelse/KLM...3 Elevens læring og udvikling...5 Lærer i skolen...6 Undervisning
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereBiologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur
Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal
Læs mereIdræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Indhold Undervisningsfag: IDRÆT... 1 Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.... 1 ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Læs mereHistorie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie
Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for
Læs mereBIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: GEOGRAFI. GE 1: Geografi - en verden i forandring
Indhold Undervisningsfag: GEOGRAFI... 1 GE 1: Geografi - en verden i forandring... 1 GE 2: Geografi - den nære omverden... 5 GE 3: Det lokale i det globale... 9 Prøven i undervisningsfaget Geografi...
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereHI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie
Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereBilag 2A: Undervisningsfag
Bilag 2A: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: billedkunst, biologi, dansk 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, engelsk, fransk, fysik/kemi, geografi, historie, håndværk
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereÆndring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling
Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Læs mereVIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultyper side 4. Lærerens grundfaglighed side 6
Modulbeskrivelser Indhold Generel beskrivelse af modultyper side 4 Lærerens grundfaglighed side 6 Almen dannelse/klm Dannelse i den mangfoldige skole Pædagogik og lærerfaglighed Lærer i skolen Elevens
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereKR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser
Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 4 KR 3: Islam og
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mere