Tryghed gennem velfærdsteknologi. Masterplan

Transkript

1 Tryghed gennem velfærdsteknologi Masterplan Version 0.5. Marts 2013

2 Indhold Masterplan for tryghed understøttet af velfærdsteknologi... 3 Kapitel 1. Formål med masterplan Sammenhængende faglig og teknologisk indsats Forankring, processer og overordnet tidsplan... 4 Kapitel 2. Målgrupper og behov i Frederiksberg Kommune... 5 Figur A Befolkningens aldersfordeling i antal personer Kapitel 3. Teknologiske rammer og tendenser Digitaliseringsreform på de kommunale velfærdsområder KL telesundhedsstrategi Teknologiudvikling i regi af MedCom-samarbejdet... 7 Kapitel 4. Målgrupper for tryghedsindsatserne Målgrupper for tryghedsindsatsen Kommune, civilsamfund og teknologi Kapitel 5. Fremadrettede projektplaner Trin 1 Bedre overblik og viden om egen sundhed målgruppe 1, alle borgere Trin 2 Sammenhængende netværksaktiviteter og nærvær målgruppe 2, alle ældre Trin 3 Funktionsstøttende teknologi til borgeren der kan og vil selv målgruppe 3, ældre der modtager hjemmehjælp Trin 4 Omsorgsovervågning målgruppe 4, ældre med døgnbehov Kapitel 6. Strategiske metoder i realiseringen af masterplan for tryghed Brug af partnerskaber Teknologivalg Samspil mellem aktørerne i det lokale sundhedsvæsen Borger- og brugerinvolvering Kapitel 7. Investeringer og effektiviseringer Samlet økonomioverblik trin 1 til Bilag 1: Aktuelt projektkatalog i relation til tryghed... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.19 Bilag 2: Oprindeligt beslutningsforslag, budget

3 Masterplan for tryghed understøttet af velfærdsteknologi Masterplanen lægger an til en helhedstænkning af kommunens velfærdsteknologiprojekter, og skal ses som en samlet strategisk indsats, der understøtter kommunens ældrepolitik med særligt fokus på tryghed. På den baggrund skal der de kommende 4 år igangsættes tryghedsinitiativer understøttet af velfærdsteknologi, med henblik på at understøtte de samlede mål for ældreområdet: Tilknytning til arbejdsmarkedet for alle aldre Aktiv og selvhjulpen længst muligt Bidrag til civilsamfundet giv dine ressourcer videre Tryghed når behovet opstår Begreberne danner rammen for videreudviklingen af servicen indenfor sundheds- og omsorgsområderne i 2013 og frem, men også i et mere fremadrettet perspektiv i planlægningen af fremtidens service, der ved at fokusere på borgerens eget liv og behov samtidig sætter en ny retning for kommunens involveringsgrad. Den demografiske udvikling viser, at der de kommende år vil være et større pres på kommunens tilbud, og det stiller krav til at tænke i nye løsninger, hvis borgere skal have det samme fundament for tryghed fremover. Det betyder at der skal sættes en klar retning i kommunens initiativer omkring sundhed, omsorg og tryghed. Masterplanen skal være afsæt for en flerårige indsats, hvor der stilles krav om gentænkning og udvikling af eksisterende løsninger og definitionen af behov - samtidig med at der tænkes i, at teknologiske løsninger fremover skal styrke fundamentet for tryghed i endnu højere grad. Helbredstilstanden i befolkningen bliver generelt bedre. Men på et tidspunkt når man er år, gælder det for stort set alle, at der indtræffer funktionstab der medfører et forøget behov for hjælp og behandling i sundhedssektoren i øvrigt. På længere sigt skal læring fra udviklingen på dette område overføres og bringes i spil på andre velfærdsområder, fx på det specialiserede socialområde for udsatte borgere. Flere af de modeller og begreber der anvendes i udviklingsarbejdet kan således umiddelbart overføres til andre områder. 3

4 Kapitel 1. Formål med masterplan Frederiksberg Kommune anvender velfærdsteknologiske løsninger som et direkte værktøj til at skabe tryghed. Med udgangspunkt i borgerens eget liv og egne vaner er det målet at skabe et bedre grundlag for, at borgerne kan mestre eget liv og egen tilstand samt deltage aktivt, når borgeren selv ønsker det. 1.1 Sammenhængende faglig og teknologisk indsats Det er en ambition med masterplanen, at anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger understøtter tryghed i bred forstand og dermed på forskellige niveauer og med forskellig involveringsgrad af kommunens direkte service. Det handler om, at kunne give et kvalitetsløft de rigtige steder, hvilket kræver en helhedsorienteret tilgang til tryghed som tema. Ældre borgere stiller også krav om, at kunne fungere så uafhængigt som muligt i eget hjem. Det stiller krav til kommunen. Derfor skal fokus være på at omlægge passiv hjælp til at fokusere på aktiv inddragelse med understøttelse af velfærdsteknologi. Der skal være et stærkt stigende fokus på teknologi, der potentielt kan bidrage til effektiviseringer og forbedre kvaliteten i opgaveløsningen og understøtte, at borgeren tager aktivt del i eget liv. I forlængelse af formålet med masterplanen er der opstillet mål, der dynamisk og i en gensidig påvirkning skal udgøre den overordnede ramme for tilrettelæggelsen af handlingsplanerne for tryghedsteknologi. De fire mål udgør den faglige, teknologiske og økonomiske sammenhæng i masterplanen. 1.2 Forankring, processer og overordnet tidsplan Masterplanen styres på baggrund af en flerårig investeringsplan, der årligt revideres, prioriteres og opdateres med aktuelle udmøntninger. Forvaltningen forelægger på den baggrund årligt status samt revideret plan for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Magistrat og Kommunalbestyrelse, med udgangspunkt i de fastsatte målsætninger for masterplanen. I budget 2014 godkendes den samlede masterplan indeholdende investeringsplan for perioden samt budgetplan for 2014 indeholdt projektoversigt og udmøntning/effektivisering. 4

5 Kapitel 2. Målgrupper og behov i Frederiksberg Kommune Som en del af grundlaget for formulering af projekter i masterplanen vedr. tryghed er vist de centrale befolkningstal samt tal vedr. modtagere af sundheds- og omsorgstilbud i Frederiksberg Kommune. Der udarbejdes hvert kvartal detaljerede såkaldte resultatrapporter vedr. det samlede ældreområdes aktiviteter, træk på ydelser, indlæggelser osv. Hvert år udarbejdes langsigtet befolkningsprognose for alle aldersgrupper på Frederiksberg. Nedenstående tabeller er uddrag fra disse kilder. Figur A Befolkningens aldersfordeling i antal personer Figur B: Modtagere af hjemmehjælp 5

6 Figur C Kontakter til udegående Sygeplejerske team Figur D: Akutte indlæggelser blandt ældre 6

7 Kapitel 3. Teknologiske rammer og tendenser Der er en række regionale og fællesoffentlige initiativer og udviklingsspor, hvor tryghedstemaet kan ses i en direkte forlængelse. Det gælder blandt andet Strategi for telesundhed, Fællesoffentlig strategi for digital velfærd og arbejdet i MedCom-regi. De centrale teknologiske tendenser og anbefalinger må aktuelt betragtes som rammeskabende i det samlede arbejde med styrket tryghed gennem velfærdsteknologiske løsninger. 3.1 Digitaliseringsreform på de kommunale velfærdsområder I fællesoffentligt regi arbejdes der på en fællesoffentlig digitaliseringsreform af velfærdsområderne. Formålet med reformen er at styrke udbredelsen af velfærdsteknologi, der kan understøtte øget kvalitet og effektivisering i blandt andet den kommunale sektor. Som en del af forarbejdet er der udsendt et debatoplæg, som indspil til arbejdet med reformen. Debatoplægget er udsendt med henblik på fastlæggelse af initiativer, der skal indgå i økonomiaftalen for I debatoplægget behandles blandt andet danskernes holdning til konkrete teknologier. I den forbindelse peges der på at 92 pct. er positivt overfor at benytte sensorer i hjemmet til registrering af fald, 77 pct. mener telemedicin er en god løsning ligesom 57 pct. mener, at videokommunikation med kommunen i stedet for fysisk fremmøde er en god mulighed. Borgernes holdning samt det fællesoffentlige fokus indikerer en tendens og må betragtes som retningsgivende for arbejdet med tryghedsskabende teknologi i Frederiksberg Kommune. 3.2 KL telesundhedsstrategi Telesundhedsbegrebet tager udgangspunkt i borgeren og borgerens samlede behov for kontakt med sundhedsvæsenet. Strategien lægger op til et øget fokus på muligheden for digitale løsninger og en revitalisering af, hvor en indsats er forankret. Strategien kredser om, at der skal rykkes ved en række traditionelle arbejdsgange ved hjælp af digitale løsninger som eksempelvis monitorering af egen sygdom eksempelvis måling af blandt andet blodsukker og ilt-niveau, virtuel genoptræning samt indlæggelse i eget hjem. Målet er at bringe forebyggende, behandlende og rehabiliterende aktiviteter tættere på borgeren. Kommunerne ønsker at skabe et bedre grundlag for at borgerne kan mestre eget liv og egen tilstand og deltage aktivt i egen forebyggelse, genoptræning og behandling, når borgeren selv ønsker det. Endelig ønsker kommunerne at skabe et bedre grundlag for at udveksle viden og samarbejde på tværs af borgere, kommuner, praktiserende læger og sygehuse. 3.3 Teknologiudvikling i regi af MedCom-samarbejdet I det regionale regi af MedCom projekter arbejdes der på en række indsatser, der udspringer af teknologiske behov og derfor udgør en aktuel del af arbejdet med tryghedsskabende teknologi. herunder arbejdet med telemedicin og fælles medicinkort, som Frederiksberg kommune er en del af. 7

8 Fælles Medicinkort Fælles Medicinkort er en central database med oplysninger om den medicin, en borger har fået ordineret, der tages i brug i samtlige regioner, hos praktiserende læger og i kommunalt regi og vil blive anvendt i hjemmesygeplejen. Målet er at styrke patientsikkerheden samt sikre nemmere og hurtigere udveksling af medicinoplysninger, hvilket skaber tryghed for den enkelte borger. Kommunernes adgang til kronikerdata Der arbejdes i MedCom-regi med at sikre kommunerne adgang til data om kronisk syge borgere som led i et projekt om Fælles Kroniker Data. Formålet med Fælles Kroniker Data er, at give borgeren og de relevante aktører på tværs af sektorer adgang til en række fælles data, således at parterne deler viden om behandling, rehabilitering og omsorg. Det er tanken, at data skal hentes automatisk fra blandt andet fra DAK-E, LPR, FMK og de kommunale omsorgs- og sundhedscentersystemer. Desuden skal både sundhedsaktørerne og borgeren selv kunne indtaste oplysninger og sende meddelelser til hinanden. I 2013 afprøves Fælles Kroniker Data i udvalgte pilotkommuner. 8

9 Kapitel 4. Målgrupper for tryghedsindsatserne 4.1 Målgrupper for tryghedsindsatsen I kommunens ældrepolitik er formuleret mål for den kommunale indsats og tilbud ift. målgrupperne. Tilknytning til arbejdsmarkedet for alle aldre Aktiv og selvhjulpen længst muligt Bidrag til civilsamfundet giv dine ressourcer videre Tryghed når behovet opstår Målgrupperne i det videre arbejde med tryghed er definerede ved omfanget af hjælp den enkelte borger modtager og det behov for tryghed, der ligger bagved den aktuelle hjælp og de aktuelle tilbud. Det er vigtigt, at fastholde at aldring ikke er en sygdom, og at aldring i sig selv ikke betyder, at en borger har særlige omsorgs- eller funktionsstøttende behov - og netop derfor er det vigtigt at behovet og ikke alderen definerer målgruppen. Der arbejdes som udgangspunkt med fire afgrænsede målgrupper ift. den videre projektudvikling. Nedenstående figur illustrerer målgrupperne for tryghedsindsatserne og hvordan der for forskellige målgrupper er tale om et stigende tryghedsbehov (målgrupperne uddybes i det følgende): Figur 1: Målgrupper med stigende tryghedsbehov Målgruppe 1: Samtlige borgere i FK. Behovet er her, at den enkelte borger selv skal være i stand til at tage vare på egen sundhed i alle livssituationer (empowerment) og selv have viden og indsigt ift. at træffe trygge og sunde beslutninger. 9

10 Målgruppe 2: Den samlede ældregruppe i FK. Behovet er her fortsat træning og vedligehold af færdigheder inden egentlige svækkelser opstår. Tryghed består i at træning og vedligehold af færdigheder hele tiden understøttes og stimuleres gennem fælles netværk, deltagelse i lokalsamfundet og oplevelse af at være en del af et fællesskab. Cirka ældre i FK er i målgruppen for dette tryghedsspor. Målgruppe 3: Borgere i egen bolig der modtager hjemmehjælp/hjemmesygepleje i mindre eller stort omfang. Har mulighed for at anvende velfærdsteknologiske hjælpemidler i hjemmet. Cirka borgere. Tryghedsperspektivet er tryghed i hverdagen og hjælp til daglige gøremål, dagligdagssituationer. Målgruppe 4: Borgere i egen bolig med omfattende hjælp, behov for nødkaldeanlæg, hyppig kontakt med kommune, læge, sundhedssystem mv. Aktuelt cirka borgere i FK. Tryghedsperspektivet er hurtigere og bedre kontakt med omverdenen uanset behov og situation. Anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi kan for alle disse målgrupper medvirke til at opfylde målsætningerne vedr. selvhjulpenhed, aktiv alderdom og tryghed, lige som teknologien kan muliggøre en effektivisering ift. den nuværende opgaveløsning. 4.2 Kommune, civilsamfund og teknologi Udviklingen af tryghedsskabende indsatser gennem nye velfærdsteknologiske løsninger vil supplere og i nogle tilfælde erstatte kommunale indsatser. Visse velfærdsteknologiske løsninger vil samtidig muliggøre en langt større forankring af tryghedsindsatsen i lokalsamfund, blandt pårørende, i integrerede samspil mellem kommune, egen læge, frivillige osv. Dette muliggør også en effektivisering ift. den nuværende opgaveløsning. Omfanget af kommunal involvering i de enkelte tryghedsskabende løsninger vil således variere ift. målgruppe, teknologiplatforme, ejerskab mv. Det handler om at prioritere på en ny måde, som tager afsæt i borgeren og civilsamfundets ressourcer i højere grad end i dag. Fokus på relationen mellem civilsamfund og kommune skal ikke ske på bekostning af Tryghed og sammenhæng i lokalsamfundet gennem fælles teknologiske netværk, kvaliteten af traditionelle ydelser, det handler om at stille de rigtige muligheder til rådighed, til den rigtige målgruppe der muliggør kontakt, nærhed, inddragelse af frivillige ud fra de aktuelle behov. mv. Teknologien har et større potentiale, når man tager afsæt i, at borgerne har bredere behov. Den rigtige velfærdsteknologi understøtter borgerens behov for at kunne klare sig selv så længe som muligt, og øger dermed livskvaliteten. Samtidig skal velfærdsteknologien aflaste personalet ved bl.a. at effektivisere belastende arbejdsgange. For Frederiksberg er det derfor relevant, at se på teknologiens anvendelsesmuligheder i en langt brederes sundhedsog en plejemæssig sammenhæng. Teknologi skal give borgerne en bedre indsigt i, hvordan deres sundhed udvikler sig og med de rette oplysninger give borgerne muligheden for bedre at kunne agere hensigtsmæssigt. 10

11 Samspillet mellem målgruppernes behov, de teknologiske muligheder og forankring af trygheds- og omsorgstilbuddene mellem kommune og civilsamfund fremgår af nedenstående figur: Figur 2: Målgrupper, teknologi og civilsamfund (eksempler) 11

12 Kapitel 5. Fremadrettede projektplaner Med udgangspunkt i eksisterende pilotprojekter eller projekter, der er under opstart, vil der i det følgende afsnit blive set på mulighederne for at understøtte de forskellige målgruppers behov for tryghed. Udgangspunktet for projektformuleringer vil være den enkelte veldefinerede målgruppe 1-4, jv. tidligere. Indenfor rammerne af den samlede masterplan vil der dog være en række projekter hvor teknologi, projektforankring, civilsamfundsinvolvering mv. vil gøre det muligt at håndtere flere målgruppers behov gennem integrerede indsatser (fx at nødkaldsløsninger kan indgå som elemt i udvikling af sociale netværk eller at selvmonitoreringsløsninger både kan anvendes af unge og ældre osv.). Fælles for al projektudvikling er en række centrale forudsætninger omkring formål, civilsamfundsforankring, afsæt fra ældre- eller sundhedspolitik mv. Nedenstående figur illustrerer hvordan dette rammeværk skal formuleres ift. hver målgruppe og hvert projekt. Figur 3: Rammeværk for udviklingsarbejdet (eksempler) Tilgang Alle borgere Alle ældre Modtagere af hjælp Borgere med døgnbehov Målsætning: Tryg sundhed Tryg i hverdagen Tryg i hjemmet Tryg døgnet rundt Forankring i civilsamfund: OPP-løsninger, drevet af frivillige,mm Frivillige, kommunale tryghedsagenter "Teknikvenner" Kommunalt forankret Værdi: "Empowerment" "Giv dit overskud videre" Funktionshjælp, TTH Dialog og overvågning Teknologi (eks.): Sundhedskort på tværs af alle aktører Digitale netværk, sociale medier, mm Velfærdsteknologi i dagligdagen Omsorg, online hjælp mm Trin 1 Bedre overblik og viden om egen sundhed målgruppe 1, alle borgere Visionen for dette fokusområde er at sætte en ny innovativ og visionær dagsorden for teknologiske løsninger forankret i borgernes hverdagsliv, der understøtter en bedre tilgængelig viden for borgeren om egen sundhedstilstand. 12

13 Det skal være let at få overblik over de tilbud og aktiviteter, der findes inden for kommunens, lokalsamfundets men også de sociale mediers rammer, og som relaterer sig til den enkeltes fysiske og mentale sundhedstilstand. Dette gennem eksempelvis en sundhedschip. De tryghedsskabende indsatser der igangsættes skal imødekomme behovet for sammenhæng, videndeling og dokumentation i form af eksempelvis medicinoversigter, der følger borgeren fra hjemmet til hospital, praktiserende læge, kommune eller private sundhedsaktører og altså velfærdsteknologiske løsninger, der skaber tryghed om, at den nødvendige viden og sammenhæng i behandling er sikret. Der fokuseres på, hvordan borgernes behandling og korrekte ydelser sikres bedst muligt ved hjælp af velfærdsteknologiske initiativer. Projekter omfattet: Fælles Medicin Kort (FMK) Tele-sundhed Samling af sundhedsoplysninger på chip ( Inspireret af studietur) Trin 2 Sammenhængende netværksaktiviteter og nærvær målgruppe 2, alle ældre Omdrejningspunktet er at skabe tryghed og sammenhæng i lokalsamfundet gennem fælles teknologiske netværk, der muliggør kontakt, nærhed, inddragelse af frivillige mv. Dertil kommer også, at øget fokus på kommunikationsveje kan anvendes til imødekommelse af, at tryghed kan være at understøtte borgerens kontakt med familie og øvrige netværk og støtte borgerens netværk i at få de nødvendige oplysninger om eksempelvis den ældres situation, når behovet opstår. Projekter omfattet: Netværksdannelse for ældre borgere, bla. Videokommunikation Virtuel samtræning (videokommunikation) Skype-telefoner Trin 3 Funktionsstøttende teknologi til borgeren der kan og vil selv målgruppe 3, ældre der modtager hjemmehjælp Tryghed gennem teknologier der øger den enkelte borgers selvhjulpenhed længst muligt. Teknologier, der understøtter, at borgeren kan blive i eget hjem, vedligeholde eller understøtte egen træning, medicinering mv. Det betyder, at velfærdsteknologi skal anvendes, så det understøtter borgerens egen fleksible og selvstændige livsførelse, så borgeren kan forsætte med at deltage i sociale aktiviteter med venner og familie, og hvis de er i den arbejdsduelige alder, at kunne forsætte med at passe deres arbejde. Projekter omfattet: Selvmonitorering/telemedicin af sydom Selvtræning 13

14 Virtuel genoptræning for geriatriske patienter i eget hjem Sundhedscenteret (evt. pilot på videokommunikation) Virtuel genoptræning for hjerneskadede på plejehjem? Husketavle til demente Trin 4 Omsorgsovervågning målgruppe 4, ældre med døgnbehov Rummer meget konkrete omsorgs- og tryghedsbetonede velfærdsteknologiske løsninger, der i form af tilgængelig teknologi på markedet støtter kommunen i at yde og borgeren i at modtage den rette hjælp, når behovet opstår. Projekter omfattet: Elektroniske låse Nødkald Tovejs kommunikation Sensorer på gulve i hjemmet, der afløser tryghedsbesøg GPS til demente borgere 14

15 Kapitel 6. Strategiske metoder i realiseringen af masterplan for tryghed Der vil blive lagt en række principper til grund for Frederiksberg Kommunes videre arbejde med realiseringen af masterplan for tryghed. Disse principper skal fungere som rammer for tilrettelæggelsen af projekter, indgåelse af aftaler, teknologivalg mv. hen over den samlede udviklingsperiode fra Frederiksberg Kommune har i ny strategiplan for kommunen under eet sat yderligere fokus på udvikling og modernisering af velfærdsydelserne gennem innovation. Innovation skal bidrage til at skabe den fornyelse, og herunder det økonomiske råderum, der er nødvendigt for at sikre fremtidens velfærdsydelser. Masterplan for tryghed gennem ny teknologi skal ses som et led i dette arbejde og vil også løbende indarbejde nye metoder og principper vedr. innovation som udspringer af Frederiksberg Kommunes samlede strategiplan. 6.1 Brug af partnerskaber Nye tryghedsskabende løsninger tilvejebringes mest hensigtsmæssigt gennem tætte samarbejder eller partnerskaber mellem en række partnere med veldefinerede roller. Det kan fx være ift. borgerbehov (kommune, region, almen praksis mfl.), teknologi (it-leverandører, konsulenthuse), udviklingstræk i målgrupper, ny adfærd mm. (vidensorganisationer, konsulenthuse), lokal forankring (frivillige organisationer, brugerrepræsentanter/-råd), byens erhverv, faggrupper mfl. Endvidere styrker veldefinerede partnerskaber mulighederne for at opnå ekstern finansiering til udvikling af nye løsninger. Der skal i den sammenhæng afdækkes muligheder ift. fx Fonden for Velfærdsteknologi, Forebyggelsesfonden samt ift. større EU-programmer som fx AAL Ambient Assisted Living, lige som samarbejde med lokalt forankrede fonde skal afdækkes. Endelig vil det også være relevant at indgå samarbejder ift. centraladministrationen, KL mfl. 6.2 Teknologivalg I mange sammenhænge vil det være relevant at tage udgangspunkt i markedsbaserede og forbrugerorienterede/kommercielle velfærds-teknologiske løsninger. Dette sikrer dels, at borgere og pårørende har et højere forhåndskendskab til givne løsninger, dels at der kan være flere mulige leverandører og endeligt, at det videre perspektiv for udvikling og efterfølgende salg af løsninger for kommunens samarbejdspartnere kan være større. Nye specialudviklede løsninger skal vælges, når det ikke er muligt at levere den tilstræbte service med standardteknologier. Det giver øget tryghed, når den offentlige service leveres via de standardteknologier, borgeren allerede er fortrolig med. 6.3 Samspil mellem aktørerne i det lokale sundhedsvæsen En række velfærdsteknologiske løsninger vil først opnå deres fulde potentiale, hvis alle aktører i det lokale sundhedsvæsen har mulighed for at anvende disse eller sikre nemt samspil ift. borgerens brug 15

16 af løsningerne. Det betyder at fx hospital, almen praksis, fitnesscentre, fritvalgs-leverandører, boligorganisationer mfl. skal indgå i udviklingsarbejdet på relevante tidspunkter i processerne. 6.4 Borger- og brugerinvolvering Det er afgørende med borger- og brugerinvolvering i udvikling og implementering af velfærdsteknologiske løsninger. Det sikres blandt andet ved at kommunen inviterer ind i arbejdet med velfærdsteknologi. Igangværende proces om ansøgning til etablering af velfærdsteknologisk showroom, skal understøtte det mål. Showroomet søges etableret i regi af Frederiksberg Kommunes ældrepolitik. Ligeledes skal erfaringer fra igangværende projekter anvendes, lige som fx frivillige organisationers erfaringer med introduktion og udbredelse skal bringes i spil. 16

17 Kapitel 7. Investeringer og effektiviseringer Masterplanen er udarbejdet med henblik på, at de fastsatte prioriteringer af tryghed gennem velfærdsteknologiske løsninger fortsat skal indgå i den videre realisering af masterplanen over en flerårige periode. Afsættet for prioritering og udvikling fordrer derfor en løbende tilpasning af mål, ressourcer og metoder samt økonomiske perspektiver. Figur 4: Dynamisk projektudvikling i budgetperioden frem til Samlet økonomioverblik trin 1 til 4 Med udgangspunkt i de ovenfor beskrevne projektplaner skal masterplanen effektueres gennem en samlet investeringsramme, der giver mulighed for løbende at igangsætte nye pilotprojekter samt videreføre afprøvede projekter til drift. Der arbejdes med en årlig prioritering af rammen, med en fast målsætning om en 5årig tilbagebetalingsperiode. Den samlede økonomi for masterplanen skal fremgå af nedenstående tabel. 17

18 Foreløbig investeringsplan kr Besluttede projekter i relation til tryghedstemaet og digitaliseringsplanen Tryghed understøttet af velfærdsteknologi Nødkald og elektroniske låse Digitalisering af selvmonitorering og selvtræning 200 Pilotforsøg vedr. netværksdannelse for ældre Virtuel genoptræning (ældre borgere, træning i hjemmet) FMK Nye projekter i tryghedsplanen Trin 4: omsorgsovervågning Nødkald x x x x Elektroniske låse x x x x X Omsorgsskærm og online tryghedsbesøg x x x x Trin 3: funktionsstøttende teknologi til borgere som kan og vil selv Telemedicinsk sårvurdering 0 x x x x Klinisk integreret hjemmemonitorering for KOLpatienter x x x x Klinisk integreret hjemmemonitorering for diabetespatienter x x x x Online/virtuel KOL rehabilitering x x X Trin 2: sammenhængende netværksaktiviteter og nærvær Videokommunikation x x x Virtuel samtræning x x x Skype-telefoner i hjemmeplejen og plejecentre x x x Netværksdannende EU-projekt: Give&Take x x x Trin 1: bedre overblik og viden om egen sundhed Sundhedschip x x x x angiver forventet år for igangsættelse 18

19 Bilag 2: Oprindeligt beslutningsforslag, budget 2013 Øvrige forslag Nr. 67 Styrket tryghed gennem nye velfærdsteknologisk løsninger Sikre relationer og bedre muligheder for egenomsorg understøttet af velfærdsteknologi Udvalg: Sundheds- og omsorgsudvalget Område: Sundheds- og omsorgsområdet Aktivitet: x Økonomi 1.000kr. (2013 p/l) =budgetforbedring I: Effektivisering II: Investering (Drift) III: Investering (Anlæg)* IV= I+II: Sum/Netto = effekt (Drift) Personalemæssige konsekvenser, årsværk: *Anlægsinvesteringer, der er nødvendige for at realisere effektiviseringen skal indarbejdes i anlægsplanen under Investering i effektivisering. Sundheds- og Omsorgsudvalget valgte i forbindelse med sag om nødkald og elektroniske låsesystemer (11. juni 2012, sag 86) at udsætte drøftelsen til budget 2013 med henblik på at få forelagt et samlet forslag om tryghedsskabende initiativer i form af velfærdsteknologiske løsninger på området. Der er allerede i dag en række velfærdsteknologiske løsninger implementeret på ældreområdet på Frederiksberg. Frem mod 2013 arbejdes der desuden på at introducere nye løsninger, der er afprøvet andre steder, som for eksempel interaktiv genoptræning via videoløsninger, selvkørende støvsugere m.m. Det er i den sammenhæng oplagt at igangsætte initiativer, hvor tryghed og velfærdsteknologiske løsninger tænkes ind i en mere strategisk ramme med henblik på de samlede mål for ældreområdet: 19

20 Tilknytning til arbejdsmarkedet for alle aldre Aktiv og selvhjulpen længst muligt Bidrag til civilsamfundet giv dine ressourcer videre Tryghed når behovet opstår (fra den kommende ældrepolitiks 4 temaer) Tryghed for ældre handler først og fremmest om at have sikre relationer, der afhængig af den konkrete situation kan understøtte borgeren. Tryghed er i den forstand bl.a. at hjemmehjælpen træder til, når der er behov for det, men tryghed er også, at den ældre i bredere forstand har relationer i form af adgang og kontakt til netværk i det omgivende samfund. Dette er oftest de helt nære familierelationer, foreninger eller frivillige i civilsamfundet, alternativt forskellige dele af det offentlige system. Det foreslås at det videre arbejde med tryghedsskabende initiativer tager udgangspunkt i nedenstående tre spor: 1. Tryghed gennem målrettede nødkaldsløsninger og bedre nøglesystemer 2. Tryghed gennem digital selvmonitorering og selvtræning for borgere med kroniske sygdomme og efter svækkelse 3. Tryghed gennem netværksdannelse og aktivering af ældre Ad spor 1) Målrettede nødkaldsløsninger og bedre nøglesystemer: Specifikt i forhold til kommunikation med og adgang til borgernes hjem, vurderes det, at velfærdsteknologiens muligheder inden for nødkald og elektroniske låsesystemer kan anvendes til at understøtte borgernes oplevelse af tryghed i eget hjem samtidig med det vil spare vejtid i hjemmeplejen samt sikre en tilpasset og dermed mere hensigtsmæssig indsats hos de borgere, der har behov for dette. Det nuværende nødkaldssystem er fra en anden tid og rummer ikke de muligheder, der er på markedet i dag. En ny løsning med mulighed for to-vejskommunikation vil i langt højere grad end i dag give mulighed for en let tilgængelig kommunikation mellem borger og personale med de rette faglige kompetencer og mulighed for at tilbyde individuelt tilpasset hjælp. Dette vil i første omgang give den enkelte borger tryghed og kvalitet i hjælpen, men kan også være af optimerende og besparende karakter for kommunen, idet hjælpen kan tilpasses gennem den løbende og tætte kommunikationsudveksling. Udvikling og etablering af et nyt nødkaldssystem vil skulle ske i samarbejde med brugere og private leverandører. Udover en forbedret nødkaldsløsning kan der hensigtsmæssigt fokuseres på adgangen til borgernes hjem. Flere andre kommuner har indført elektroniske låsesystemer i stedet for nøgler til de borgeres hjem, som kommunen hidtil har brugt nøgle til. Elektroniske låsesystemer letter adgangen, giver kortere reaktionstid ved nødkald samt en mere effektiv tidsudnyttelse for hjemmesygeplejen. Etablering af nye låsesystemer kan ske gradvis med udgangspunkt i brugernes behov, dvs. med etablering hos de svageste borgere først (typisk borgere med nødkald). Ad spor 2) Digital selvmonitorering og selvtræning: En teknologisk understøttet kommunikation mellem borgerne i eget hjem og forskellige kommunale indsatser ses i flere og flere sammenhænge. I det regionale system ses eksempler med 20

21 telemedicin. Flere af disse oplagte velfærdsteknologiske løsninger har naturligt sigte på temaet om aktiv og selvhjulpen længst muligt og kan f.eks. være interaktiv genoptræning i eget hjem og selvmonitorering hos borgere med kroniske sygdomme. Ved genoptræning og monitoreringsforløb kan borgeren sikres dels en øget fleksibilitet gennem digital kommunikation, dels sikres adgang til hyppigere dialog og opfølgning end ved fysisk fremmøde. Ad spor 3) Netværksdannelse og aktivering af ældre via teknologiske løsninger: Initiativer i denne kategori handler i høj grad om inddragelse af civilsamfundet og en fastholdelse af social tilknytning, der i sidste ende øger trygheden for den enkelte borger. Det kan fx være relevant at undersøge hvorvidt forskellige former for teknologiske løsninger udover selve alarmfunktionerne kan bruges til mere generelle former for dialog og kontakt og derved understøtte den ældre borgers tryghed. Andre muligheder er målrettet brug af sociale medier som fx Facebook til dialog og kontakt i netværk. Rullende handleplan skal sikre målrettede investeringer Med ovenstående udgangspunkt foreslås udarbejdet en rullende handleplan med det formål dels at sikre hurtigst mulig etablering af kendte velfærdsteknologiske løsninger til at understøtte konkrete behov for styrket tryghed (spor 1), dels at sikre et fortsat udviklingsfokus på nye velfærdsteknologiske løsninger, der understøtter tryghed i flere og bredere perspektiver (spor 2-3). En rullende handleplan skal samtidig sikre at ældrepolitikkens temaer indtænkes også når der implementeres andre velfærdsteknologiske løsninger. F.eks. er det planlagt ifm. introduktionen af selvkørende støvsugere i eget hjem, at følge op med en frivilligt baseret indsats, der kan samle op omkring evt. tekniske udfordringer, og dermed på den måde øge trygheden omkring løsningen. Endeligt sikrer en rullende handleplan, at der kontinuerligt er fokus på den teknologiske udvikling herunder et samspil med kommunens overordnede plan for digitalisering - således at de velfærdsteknologiske løsninger løbende opgraderes og fornyes. Det er vurderingen, at dette revitaliserede fokus på velfærdsteknologiske løsninger i forlængelse af ældrepolitikkens temaer også kan give yderligere mulighed for effektiviseringer, der først og fremmest vil knytte sig til nødkald/nøgleordning og til egenmonitorering m.v. Det er dog vigtigt at disse løsninger indtænkes i den større sammenhæng om tryghed for den ældre medborger. Det samlede tema om tryghed understøttet af ny velfærdsteknologi vurderes at være relevant at inddrage forskningsinstitutioner, private partnere og andre offentlige myndigheder i. Dette ikke mindst for at muliggøre at kendt teknologi anvendes på nye problemstillinger. Der lægges således ikke op til ny teknologisk udvikling, men på brug af kendte velfærdsteknologiske løsninger i nye sammenhænge med fokus på tryghed for den ældre. Det foreslås at der i den resterende del af 2012 og i foråret 2013 fokuseres på disse tre spor i form af et sammenhængende forløb med brugerinddragelse, pilotforsøg og teknisk afklaring, inddragelse af andre kommuners erfaringer, mulige synergier fra beslægtede initiativer mv. I den sammenhæng prioriteres spor 1 nødkald og elektroniske låse højest. Målet er at der i 1. halvår 2013 fremlægges et projekt for hvert af de tre spor, inklusiv investeringskalkule/business cases til prioritering i kommende års anlægsplaner. 21

22 Ressourcemæssigt tilvejebringer forvaltningen (SSA) selv ved intern omprioritering et årsværk som projektleder i en treårig periode. Der er dog brug for ekstra midler i til følgende konkrete initiativer: Opgave Aktivitet T.kr p/l Tryghed understøttet af velfærdsteknologi Spor 1: Nødkald og elektroniske låse Spor 2: Digitalisering af selvmonitorering og selvtræning Spor 3: Pilotforsøg vedr. netværksdannelse for ældre Udvikling og ibrugtagning af viden og metoder vedr. målgrupper, brugerinddragelse, forankring mv. (fx erhvervsphd-samarbejde m. komm. finansiering) Undersøgelse af muligheder, business case, pilotforsøg 2013, implementeringsplan for Undersøgelse af muligheder samt forberedelse af udbud Pilotforsøg, målgruppeinddragelse, opfølgning mv Samlet totalramme