Tryghed gennem velfærdsteknologi. Masterplan

Transkript

1 Tryghed gennem velfærdsteknologi Masterplan årlige udgave, april 2014

2 Indhold Masterplan for tryghed understøttet af velfærdsteknologi Formål med masterplan Sammenhængende faglig og teknologisk indsats Forankring, processer og overordnet tidsplan Rammer og tendenser Fællesoffentlig strategi for digital velfærd National handlingsplan for udbredelse af telemedicin Teknologiudvikling i regi af MedCom-samarbejdet Målgrupper for tryghedsindsatserne Tryghedstrin Trin 1: Bedre overblik og viden om egen sundhed... 6 Trin 2: Sammenhængende netværksaktiviteter og nærvær... 7 Trin 3: Funktionsstøttende teknologi til borgeren der kan og vil selv... 7 Trin 4: Omsorgsovervågning Kommune, civilsamfund og teknologi Fremadrettede projektplaner Strategiske metoder i realiseringen af masterplanen Handlingsplan Status på igangværende og afsluttede projekter Budget- og investeringsplan for Investeringsoversigt

3 Masterplan for tryghed understøttet af velfærdsteknologi Masterplanen lægger an til en helhedstænkning af kommunens velfærdsteknologiprojekter, og den skal ses som en samlet strategisk indsats, der understøtter kommunens ældrepolitik med særligt fokus på tryghed. På den baggrund skal der de kommende fire år igangsættes tryghedsinitiativer understøttet af velfærdsteknologi med henblik på at fremme de samlede mål for ældreområdet: Tilknytning til arbejdsmarkedet for alle aldre Aktiv og selvhjulpen længst muligt Bidrag til civilsamfundet giv dine ressourcer videre Tryghed når behovet opstår Begreberne danner rammen for videreudviklingen af servicen indenfor sundheds- og omsorgsområderne i 2014 og frem, men også i et mere fremadrettet perspektiv i planlægningen af fremtidens service, der ved at fokusere på borgerens eget liv og behov samtidig sætter en ny retning for kommunens grad af involvering. Den demografiske udvikling viser, at de kommende år kan give et større pres på kommunens tilbud, og det stiller krav om at tænke i nye løsninger, hvis borgerne skal have det samme niveau af tryghed fremover. Den stigende efterspørgsel betyder, at der skal sættes en klar retning i kommunens initiativer omkring sundhed, omsorg og tryghed. Masterplanen skal være afsæt for en flerårig indsats, hvor der stilles krav om at gentænke og udvikle eksisterende løsninger med fokus på tryghedsskabende teknologier og definitionen af borgernes behov. Helbredstilstanden i befolkningen bliver generelt bedre. Men på et tidspunkt når man er år, gælder det for stort set alle, at der indtræffer funktionstab, der medfører et forøget behov for hjælp og behandling i sundhedssektoren i øvrigt. (Strategi for telesundhed marts 2013) I masterplanen lægges der derfor op til, at målene for ældreområdet bruges som udgangspunkt for det videre arbejde med velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi kan defineres på mange måder. I denne masterplan er velfærdsteknologi fællesbegreb for blandt andet smart home teknologi, sundhedsteknologi, telesundhed, social-it og hverdagsteknologi. Smart home-teknologi anvendes om teknologi, der gør boligen intelligent og plejeteknologi, der varetager fysisk pleje. Eksempelvis: eleverbare toiletter, loftlifte og elektroniske vinduer. Sundhedsteknologi og telesundhed bruges om teknologier, hvor sundhedsfaglige ydelser leveres over afstand eller teknologier, der anvendes til rehabilitering og behandling eksempelvis hjemmemonitorering, videokonferencer og elektronisk sårvurdering. Social-it bruges om eksempelvis: apps til kommunikation og sociale netværk, der f. eks kan anvendes på hverdagsteknologi som ipads, tablets og smartphones. I planen gives konkrete eksempler på velfærdsteknologiske løsninger i forhold til masterplanens forskellige målgrupper - og der fremlægges forslag til en handlingsplan for det videre arbejde med velfærdsteknologien med forslag til budget- og investeringsplan for perioden Samtidig indgår masterplanens projektforslag med opstart i 2015 også som Sundheds- og Omsorgsudvalget fulde og integrerede andel i kommunens samlede digitaliseringsplan for til brug for budgetproces

4 1 Formål med masterplan Frederiksberg Kommune anvender velfærdsteknologiske løsninger som et direkte værktøj til at skabe tryghed. Med udgangspunkt i borgerens eget liv og egne vaner er det målet at udvikle et bedre grundlag for, at borgeren kan mestre eget liv og deltage aktivt, når borgeren selv ønsker det. Masterplanen udgør således rammen for den faglige, teknologiske og økonomiske sammenhæng i de tryghedsteknologiske initiativer. 1.1 Sammenhængende faglig og teknologisk indsats Ambitionen med masterplanen er, at anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger understøtter tryghed i bred forstand og dermed på forskellige niveauer og med forskellig involveringsgrad af kommunen. Vi skal give et kvalitetsløft de rigtige steder, og det kræver en helhedsorienteret tilgang til tryghed som tema. Ældre borgere stiller også krav om at kunne fungere så uafhængigt som muligt i eget hjem. Det stiller krav til kommunen. Derfor skal fokus være på at omlægge passiv hjælp til at fokusere på aktiv inddragelse med understøttelse af velfærdsteknologi. Vi skal have et stærkt stigende fokus på teknologi, der potentielt kan bidrage til at effektivisere og forbedre kvaliteten i løsningen af opgaverne for borgerne og støtte, at de tager aktivt del i eget liv. 1.2 Forankring, processer og overordnet tidsplan Masterplanen er bygget op i to sektioner. Første sektion består af en fast del med målgrupper, behov og teknologiske tendenser. Anden sektion er en rullende handlingsplan med en flerårig projekt- og investeringsplan, der årligt revideres, prioriteres og opdateres med aktuelle budgetinitiativer. Hvis der er afvigelser i forhold til det enkelte projekts effektiviseringskrav, bliver der fulgt op på afvigelsen i det forventede regnskab. Derudover opdateres masterplanen årligt, når forvaltningen forelægger en status samt revideret plan for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Magistrat og Kommunalbestyrelse med udgangspunkt i de fastsatte målsætninger for masterplanen. Til budgetproces 2015 fremlægges således en samlet masterplan indeholdende investeringsplan med anlægsramme for perioden samt budgetplan for 2015 indeholdende projektoversigt og udmøntning/effektivisering. 2

5 2 Rammer og tendenser Regionalt og fælles for den offentlige sektor i øvrigt er der initiativer og udviklingsspor, som Frederiksbergs tryghedstema kan ses som en direkte forlængelse af. Det gælder blandt andet Fællesoffentlig strategi for digital velfærd, Strategi for telesundhed og arbejdet i MedCom-regi. De centrale teknologiske tendenser og anbefalinger kan siges at være rammen for det samlede arbejde med styrket tryghed gennem velfærdsteknologiske løsninger. Samtidig er der en række øvrige, nationale initiativer - Ny sundhed, Projekt i sikre hænder, Udbygning af det lokale sundhedsvæsen og Handlingsplan for den ældre medicinske patient der skal tænkes sammen med tryghedsindsatsen, da initiativerne på forskellig vis bidrager til en større tryghed blandt borgerne. 2.1 Fællesoffentlig strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har i fællesskab udarbejdet Fællesoffentlig strategi for digital velfærd Strategien bygger på to centrale ledetråde: Borgerne som mere aktive medspillere samt mere effektiv og sammenhængende velfærd. De digitale muligheder skal medvirke til, at borgerne kan anvende egne ressourcer mere aktivt, samt at det offentlige i højere grad løser velfærdsopgaver sammen med borgerne frem for for borgerne. Den fællesoffentlige strategi for digital velfærd indeholder en række initiativer, bl.a. udbredelse af telemedicin i hele landet, Fælles Medicinkort i hele sundhedsvæsenet, udbredelse af velfærdsteknologier i Danmark samt digitalt understøttet genoptræning. I forlængelse af strategien er der i 2014 igangsat et fælleskommunalt program for velfærdsteknologi. Strategien skal støtte den nationale udbredelse af fire, velafprøvede teknologier: hjælp til løft, vasketoiletter, spiserobotter i botilbud samt bedre brug af hjælpemidler. KL har oprettet et Center for Velfærdsteknologi, der skal støtte udbredelsen ved at samle og formidle viden om digital velfærd til og fra kommunerne. 2.2 National handlingsplan for udbredelse af telemedicin Begrebet telesundhed tager udgangspunkt i borgeren og borgerens samlede behov for kontakt med sundhedsvæsenet. Strategien lægger op til et øget fokus på muligheden for digitale løsninger og nye syn på, hvor indsatserne er forankret. Målet er at bringe forebyggende, behandlende og rehabiliterende aktiviteter tættere på borgeren. Strategien lægger derfor op til, at der skal rykkes ved en række traditionelle arbejdsgange ved hjælp af digitale løsninger som eksempelvis monitorering af egen sygdom, måling af blandt andet blodsukker og ilt-niveau, virtuel genoptræning samt indlæggelse i eget hjem. Kommunerne ønsker at skabe et bedre grundlag for, at borgerne kan mestre deres egen tilværelse og deltage aktivt i egen forebyggelse, genoptræning og behandling, når borgeren selv ønsker det. Desuden vil kommunerne have skabt et bedre grundlag for at udveksle viden og samarbejde på tværs af borgere, kommuner, praktiserende læger og sygehuse. 3

6 2.3 Teknologiudvikling i regi af MedCom-samarbejdet MedCom er en offentligt finansieret, non profit organisation, der faciliterer samarbejdet mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor. MedCom skal således bidrage til udvikling, afprøvning, udbredelse og kvalitetssikring af elektronisk kommunikation og information i sundhedssektoren med henblik på at understøtte det gode patientforløb. I tager MedCom9-projekterne afsæt i den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet og omfatter tre overordnede projektlinjer; telemedicin, fælles medicinkort og MedCommeddelelser. Fælles Medicinkort Fælles Medicinkort er en central database med oplysninger om den medicin, en borger har fået ordineret. Det fælles medicinkort tages i brug i samtlige regioner, hos praktiserende læger og i kommunerne regi og vil blive anvendt i hjemmesygeplejen. Målet er at styrke patientsikkerheden og borgerens tryghed ved at sikre nemmere og hurtigere udveksling af medicinoplysninger. 4

7 3 Målgrupper for tryghedsindsatserne I kommunens ældrepolitik er formuleret mål for den kommunale indsats og tilbud til målgrupperne. Tilknytning til arbejdsmarkedet for alle aldre Aktiv og selvhjulpen længst muligt Bidrag til civilsamfundet giv dine ressourcer videre Tryghed når behovet opstår Målgrupperne i det videre arbejde med tryghed er definerede ved omfanget af hjælp, som den enkelte borger modtager samt det behov for tryghed, der ligger bagved den aktuelle hjælp og tilbud. Det er vigtigt at fastholde, at aldring ikke er en sygdom, og at aldring i sig selv ikke betyder, at en borger har særlige behov for omsorg eller funktionsstøtte. Netop derfor er det vigtigt, at behovet definerer målgruppen og ikke alderen. Figuren nedenfor viser målgrupperne for tryghedsindsatserne og det stigende tryghedsbehov for forskellige målgrupper: Figur 1: Målgrupper med stigende tryghedsbehov Målgruppe 1: Samtlige borgere i Frederiksberg Kommune. Behovet er her, at den enkelte borger selv skal være i stand til at tage vare på egen sundhed i alle livssituationer (empowerment) og selv have viden og indsigt i forhold til at træffe trygge og sunde beslutninger. Målgruppe 2: Den samlede ældregruppe i Frederiksberg Kommune. Behovet er her fortsat træning og vedligehold af færdigheder, inden egentlige svækkelser opstår. Tryghed består i, at træning og vedligehold af færdigheder hele tiden bliver støttet og stimuleret gennem fælles netværk og ved at deltage i lokalsamfundet og opleve at være en del af et fællesskab. Cirka ældre i Frederiksberg Kommune er i målgruppen for dette tryghedsspor. 5

8 Målgruppe 3: Borgere i egen bolig, der modtager hjemmehjælp/hjemmesygepleje i mindre eller stort omfang. Borgerne har mulighed for at anvende velfærdsteknologiske hjælpemidler i hjemmet. Tryghedsperspektivet er tryghed i hverdagen og hjælp til daglige gøremål og dagligdagssituationer. Cirka borgere i Frederiksberg Kommune er i målgruppen for dette tryghedsspor. Målgruppe 4: Borgere i egen bolig med omfattende hjælp, behov for nødkaldeanlæg, hyppig kontakt med kommune, læge, sundhedssystem mv. Tryghedsperspektivet er hurtigere og bedre kontakt med omverdenen uanset behov og situation. Aktuelt cirka borgere i Frederiksberg Kommune er i målgruppen for dette tryghedsspor. For samtlige målgrupper kan brugen af tryghedsskabende velfærdsteknologi være med til at opfylde målene om selvhjulpenhed, aktiv alderdom og tryghed. På samme tid kan teknologien muliggøre en effektivisering i forhold til den nuværende løsning af opgaven. Opfølgning og resultatvurdering Som en del af grundlaget for at kunne formulere projekter i masterplanen for tryghed er her vist de centrale befolkningstal samt tal vedrørende modtagere af sundheds- og omsorgstilbud i Frederiksberg Kommune. Hvert kvartal udarbejdes detaljerede såkaldte resultatrapporter vedrørende det samlede ældreområdes aktiviteter, træk på ydelser, indlæggelser osv. Uddrag fra disse kilder vises i nedenstående afsnit. 3.1 Tryghedstrin 1-4 I arbejdet for og med målgrupperne er tryghedsindsatsen tydeliggjort med udgangspunkt i fire indsatstematiserede trin. Tilsammen udgør trinnene og målgrupperne rammen for den videre udvikling af projekter. Trin 1: Bedre overblik og viden om egen sundhed Visionen for dette fokusområde er at sætte en ny innovativ og visionær dagsorden for teknologiske løsninger forankret i borgernes hverdagsliv, så viden om borgerens egen sundhedstilstand bliver bedre tilgængelig. For borgeren skal det være nemt at få overblik over tilbud og aktiviteter, der har fokus på fysisk og mental sundhed. Ikke kun kommunen og lokalsamfundets tilbud men også på de sociale medier. Tryghedsskabende indsatser, der sættes i gang, skal imødekomme behovet for sammenhæng, videndeling og dokumentation. Det kan f.eks. være medicinoversigter, der følger borgeren fra hjemmet til hospital, praktiserende læge, kommune eller private sundhedsaktører. Det vil sige velfærdsteknologiske løsninger, der skaber tryghed om, at den nødvendige viden og sammenhæng i behandlingen er sikret. Teknologi skal give borgerne en bedre indsigt i, hvordan deres sundhed udvikler sig og med de rette oplysninger give borgerne muligheden for bedre at kunne agere hensigtsmæssigt. Som eksempel på indsatsområde hvor bedre teknologi kan understøtte en forandring er omfanget af akutte indlæggelser. 6

9 Figur A: Akutte indlæggelser blandt ældre Trin 2: Sammenhængende netværksaktiviteter og nærvær Omdrejningspunktet er at skabe tryghed og sammenhæng i lokalsamfundet gennem fælles teknologiske netværk, der muliggør kontakt, nærhed, inddragelse af frivillige mv. Et større fokus på kommunikationsværkstøjer kan også bruges til at styrke borgerens kontakt med familie og netværk i øvrigt, herunder, at omgangskredsen kan få de nødvendige oplysninger om den ældres situation, når behovet opstår. Trin 3: Funktionsstøttende teknologi til borgeren der kan og vil selv Visionen for dette trin er at skabe tryghed gennem teknologier, der øger den enkelte borgers selvhjulpenhed længst muligt. Samt teknologier der understøtter, at borgeren kan blive i eget hjem, vedligeholde eller understøtte egen træning, medicinering mv. Det betyder, at velfærdsteknologi skal anvendes, så løsningerne støtter borgerens egen fleksible og selvstændige livsførelse, bl.a. at deltage i sociale aktiviteter med venner og familie. Eller at fortsætte i arbejde, hvis borgeren stadig er på arbejdsmarkedet. Som pejling på mulighederne er vist målgruppens samlede omfang af hjemmehjælp. 7

10 Figur B: Modtagere af hjemmehjælp Trin 4: Omsorgsovervågning Omdrejningspunktet er velfærdsteknologiske løsninger med fokus på tryghed og omsorg, hvor tilgængelig teknologi på markedet støtter kommunen i at yde og borgeren i at modtage den rette hjælp, når behovet opstår. Omfanget af nødkald er et eksempel på hvor velfærdsteknologi kan bruges til at skabe større tryghed og mindske behov for egentlige nødkald. Figur C: 8

11 3.2 Kommune, civilsamfund og teknologi Udviklingen af tryghedsskabende indsatser med ny teknologi vil supplere og i nogle tilfælde erstatte kommunale indsatser. Visse velfærdsteknologiske løsninger vil samtidig give mulighed for, at tryghedsindsatserne langt grundigere forankres i lokalsamfundet - blandt pårørende, i integrerede samspil mellem kommune, egen læge, frivillige osv. Den dybere forankring medfører også en effektivisering i forhold til den nuværende løsning af opgaverne. Hvor meget kommunen engagerer sig i den konkrete teknologiske løsning vil variere i forhold til målgruppe, ejerskab og valg af teknologi. I højere grad end i dag skal vi som kommune prioritere på en måde, der bygger på borgerens og civilsamfundets ressourcer. Relationen mellem civilsamfund og kommune skal dog ikke ske på bekostning af kvaliteten af traditionelle ydelser. Indsatserne skal handle om, at de rigtige målgrupper får stillet de rigtige muligheder til rådighed ud fra deres aktuelle behov. Tryghed og sammenhæng i lokalsamfundet gennem fælles teknologiske netværk, der muliggør kontakt, nærhed, inddragelse af frivillige mv. Teknologien har et større potentiale, når indsatsen tager afsæt i, at borgerne har forskellige behov. Den rigtige velfærdsteknologi støtter borgerens behov for at kunne klare sig selv så længe som muligt og øger dermed livskvaliteten. Samtidig skal velfærdsteknologien aflaste personalet ved bl.a. at effektivisere belastende arbejdsgange. For Frederiksberg Kommune er det derfor relevant at se på teknologiens mulige anvendelse i en langt bredere sammenhæng, når vi taler om borgerens sundhed og behov for pleje eksempelvis ved at inddrage netværket i en sundhedsfremmende velfærdsteknologisk indsats. I figuren nedenfor vises samspillet mellem målgruppernes behov, de teknologiske muligheder og forankring af trygheds- og omsorgstilbuddene mellem kommune og civilsamfund: Figur 2: Målgrupper, teknologi og civilsamfund (eksempler) 9

12 4 Fremadrettede projektplaner Eksisterende pilotprojekter og projekter med fokus på velfærdsteknologi er under opstart, og med afsæt i dem vil det følgende afsnit se på mulighederne for at støtte de forskellige målgruppers behov for tryghed. De fire netop omtalte målgrupper er udgangspunkt for de konkrete projektformuleringer. Indenfor rammerne af den samlede masterplan vil der dog være en række projekter, hvor teknologi, projektforankring, involvering af civilsamfundet mv. vil gøre det muligt at møde flere målgruppers behov gennem integrerede indsatser. F.eks. at nødkaldsløsninger kan indgå som element i udvikling af sociale netværk, eller at løsninger til selvmonitorering både kan anvendes af unge og ældre osv. Fælles for al projektudvikling er en række centrale forudsætninger omkring formål, forankring i civilsamfundet, afsæt fra ældre- eller sundhedspolitik mv. Nedenstående figur illustrerer, hvordan dette rammeværk skal formuleres i forhold til hver målgruppe og hvert projekt. Figur 3: Rammeværk for udviklingsarbejdet - eksempler Tilgang Alle borgere Alle ældre Modtagere af hjælp Borgere med døgnbehov Målsætning: Tryg sundhed Tryg i hverdagen Tryg i hjemmet Tryg døgnet rundt Forankring i civilsamfund: OPP-løsninger, drevet af frivillige mm Frivillige, kommunale tryghedsagenter "Teknikvenner" Kommunalt forankret Værdi: "Empowerment" "Giv dit overskud videre" Funktionshjælp, Træning Til Hverdagen (TTH) Dialog og overvågning Teknologi (eks.): Sundhedskort på tværs af alle aktører Digitale netværk, sociale medier, mm Velfærdsteknologi i dagligdagen Omsorg, online hjælp mm 10

13 5 Strategiske metoder i realiseringen af masterplanen Forudsætninger for succes Borgerens forståelse og motivation er altafgørende, hvis velfærdsteknologi skal indføres med succes og effekt. Velfærdsteknologien vil ikke skabe den ønskede værdi, hvis borgeren - eller personer tæt på borgeren - ikke forstår eller er motiveret for at lære, hvorfor teknologien bringes i spil, hvad den kan bruges til, og hvordan den kan hjælpe til at mestre eget liv og deltage aktivt, når borgeren selv ønsker det. Det helt centrale for masterplanen er derfor, at vi har fokus på den enkelte borgers behov og livssituation gennem tæt og åben dialog med borgeren, pårørende og medarbejdere. Men succes forudsætter også et endnu bredere samarbejde. En af læringerne fra de seneste års arbejde med velfærdsteknologi er, at en stor del af de mest interessante teknologier kun er på et udviklingsstadie og derfor ikke på nuværende tidspunkt kan udrulles hos borgerne. Derfor er tæt samarbejde og partnerskaber med både private virksomheder, fonde, universiteter og øvrige vidensinstitutioner helt afgørende. Samarbejdet bag realiseringen af masterplanen skal desuden bredes endnu mere ud. Erfaringen fra både Frederiksberg Kommune og øvrige steder er, at velfærdsteknologi først skaber værdi for borgerne, når faktorer rundt om borgeren udvikles samtidig med introduktionen af teknologien. Det kan handle om pårørende, der også introduceres til teknologien. Eller medarbejdere, der opkvalificeres til at kunne betjene og undervise i brugen af en given løsning. Og det kan omfatte eventuelt frivillige, der kan hjælpe borgeren med brug af teknologien. Arbejdet med masterplanen handler derfor ikke kun om udvikling og implementering af konkret teknologi men lige så meget om borgerinddragelse, frivillighed, partnerskaber med civilsamfundet, samskabelse, pårørende-samarbejde, kompetenceudvikling i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, arbejdsgange og offentlig-privat samarbejde. Det er alle disse metoder, vi skal bringe i spil for at opnå den ønskede forbedring af kvaliteten for borgeren og effektivisering for kommunen. I hvert projekt og hver indsats vil metoderne blive bragt i spil. Hvordan og hvem, der konkret involveres, vil variere fra gang til gang afhængig af f.eks. målgruppe, type af teknologi og medarbejderkompetencer. TrygLab som omdrejningspunkt Arbejdet med at realisere masterplanens ambitioner vil ske i regi af TrygLab, der er en samlet ramme for udviklingen, organiseringen og realiseringen af projekter understøttet af velfærdsteknologi på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet i Frederiksberg Kommune. TrygLab skal sikre, at der altid tages udgangspunkt i konkrete borgeres forståelse og motivation, og at dette er udgangspunktet for udvikling og implementering af teknologi. Samtidig skal TrygLab sikre løbende læring og maksimal effekt af investeringerne i masterplanen. TrygLab er både en ekstern og en intern organisering. Eksternt er ambitionen at opbygge et tættere samarbejde med en række eksterne parter for at styrke vores egne interne kompetencer, når det gælder innovation og implementering. I første omgang fokuseres på: Private virksomheder, brugerog borgerforeninger, fonde, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og forskningsinstitutioner og miljøer. De tættere relationer skal opbygges og udvikles i sammenhæng med konkrete projekter og partnerskaber både med enkeltorganisationer og i partnerskaber. De to første år er gennemført en række fælles rammesættende workshops og andre aktiviteter med følgende samarbejdspartnere: Ældrerådet, Ældresagen, Dansk SygeplejeRåd, Socialstyrelsen, KL, Falck, KMD, IT-universitetet, Gemeinschaft, SocialSquare, Copenhagen Living Lab, Refeldt mfl. 11

14 Internt indgår IT-afdelingen og relevante forvaltningsområder i udviklingsarbejdet, lige som der etableres en tæt kobling med hverdagsindsatser og masterplanen. Konkret udvælges grupper af ledere og medarbejdere til at udpege potentialer, udfordringer og løsninger i arbejdet med masterplanen. Samtidig vil ledere og medarbejderne på de enkelte institutioner få endnu mere støtte i arbejdet med at udvikle og implementere velfærdsteknologiske indsatser i regi af masterplanen, herunder støtte til udvikling af arbejdsgange, støtte til opbygning af samarbejde med civilsamfundet og private virksomheder og kompetenceudvikling af nøglemedarbejdere. Samlet set skal TrygLab sikre, at der altid er: Fokus på borgerens behov og livssituation Tæt kobling mellem hverdagsindsatser og masterplanen Maksimal forankring, udvikling og spredning af velfærdsteknologi i Frederiksberg Kommune Tæt samarbejde og partnerskaber med eksterne aktører Principperne i TrygLab TrygLab skal som nævnt sikre, at der i enhver indsats skabes de bedst mulige forudsætninger for forståelse og motivation hos borgerne og udvikling af teknologi. Og at der er fælles retning og maksimal effekt af investeringerne i masterplanen. For at lykkes med det vil ethvert projekt i regi af masterplanen og TrygLab blive udviklet og implementeret efter en række fælles principper. Disse principper er: Borgernes behov i centrum - altid: Alle initiativer i regi af masterplanen skal tage udgangspunkt i borgernes behov. Det forudsætter tæt samarbejde og tætte relationer med såvel enkelt borgere som grupper af borgere. Målet er altid at finde lige præcis det punkt, hvor tryghed ved blandt andet mestring af eget liv og netværksdannelse, når borgeren selv ønsker det, kan øges mest mulig ved hjælp af velfærdsteknologi. Partnerskaber: Nye løsninger med mål om at øge trygheden ved blandt andet mestring af eget liv og netværksdannelse nås bedst gennem tætte samarbejder eller partnerskaber. Alle initiativer i masterplanen skal derfor udvikles og realiseres sammen med en eller flere partnere. Det kan f.eks. være i forhold til førnævnte borgerbehov, teknologi, ny viden, lokal forankring og lignende. Veldefinerede partnerskaber styrker også mulighederne for at opnå ekstern finansiering til at udvikle nye løsninger. Der vil særligt blive involveret partnere fra: private virksomheder, bruger- og borgerforeninger, fonde, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer, samt forskningsinstitutioner og miljøer. Skaleringspotentiale: Initiativerne i masterplanen vil alle blive udviklet og vurderet i forhold til i hvor stor skala, projektet kan realiseres. Ethvert initiativ skal således vurderes i forhold til, om det har et overvejende sandsynligt potentiale til at kunne øge trygheden i kraft af mestring af eget liv, aktiv deltagelse, netværksdannelse mv. hos en bred kreds i den udpegede målgruppe. Hvis det er for usikkert, om det kan lade sig gøre, vil initiativet ikke blive gennemført. Kapacitetsopbygning: I forlængelse af ovenstående vil ethvert projekt have fokus på kapacitetsopbygning hos målgruppen og relevante personer omkring målgruppen. Det handler grundlæggende om at træne evnen til at forstå, bruge og mestre teknologien hos dem, der skal bruge den. Fordi det er en afgørende forudsætning for, at teknologien skaber den ønske- 12

15 de tryghed hos borgeren. En del af kapacitetsopbygningen er også at give bredere grupper af borgere kendskab til teknologi, før de står med et konkret behov. Teknologivalg: Initiativer i regi af masterplanen vil altid først søge at benytte standardteknologier, som borgeren er fortrolig med. Denne tilgang betyder endvidere, at der kan være flere mulige leverandører, og at det videre perspektiv for udvikling og efterfølgende salg af løsninger for kommunens samarbejdspartnere kan være større. Nye specialudviklede løsninger skal derfor kun vælges, når det ikke er muligt at levere den tilstræbte service med standardteknologier. 13

16 6 Handlingsplan Masterplanen er udarbejdet med henblik på, at de fastsatte prioriteringer af tryghed gennem velfærdsteknologi skal indgå i realisering af masterplanen over de næste fire år. Afsættet for prioritering og udvikling fordrer derfor en årlig tilpasning af mål, ressourcer og metoder samt økonomiske perspektiver, hvilket vil fremgå af denne handlingsplan. Figur 4: Dynamisk projektudvikling i budgetperioden frem til Status på igangværende og afsluttede projekter I arbejdet med at skabe tryghed gennem velfærdsteknologi viser der sig, som forventet, en række muligheder for nye typer service og ydelser leveret på nye måder samt en række udfordringer. Blandt de væsentligste udfordringer kan nævnes manglende teknologisk modenhed, begrænset målgruppe, betydelige omkostninger forbundet med investering og drift af velfærdsteknologi samt store krav til organisatorisk omstilling. Disse udfordringer har for nogle af projekterne medført, at implementeringsprocessen er blevet længere end først forventet. Samtidig udgør de hidtidige erfaringer med at afprøve og implementere velfærdsteknologi et vigtigt element i det videre arbejde med tryghedsskabende initiativer. Figur 5 nedenfor viser status på de projekter, som er prioriteret på baggrund af masterplan for tryghed fra Projekternes status vises med to kriterier; hvilken projektfase projektet er i samt effekt. Kriteriet projektfase viser, hvor langt Frederiksberg Kommune er kommet med implementering af hvert projekt. Kriteriet effekt udgøres af et eller flere af følgende tre parametre: kvalitetsløft for borgeren (og medarbejderne), økonomisk effekt for kommunen samt hvor let eller svær implementeringsprocessen er. En høj effekt kan derfor godt betyde, at et projekt giver et kvalitetsløft for borgeren, uden at der er en høj økonomisk effekt for kommunen. 14

17 Figur 5: Status på prioriterede, igangværende og afsluttede projekter På baggrund af denne status er det forvaltningens vurdering, at de projekter, som er markeret med rødt og har en lav effekt, bliver sorteret fra. Det betyder ikke, at kommunen eksempelvis ikke anvender GPS til demente borgere, hvor det er relevant, men der vurderes ikke at være et yderligere, uudnyttet potentiale på nuværende tidspunkt. Nogle af de projekter, der endnu kun er i idéfasen, er vanskelige at vurdere effekten af, da projektets målgruppe, teknologi og omfang endnu ikke er afklaret. Det drejer sig bl.a. om projekterne chip med sundhedsoplysninger og netværksdannelse, bl.a. videokommunikation. Det videre arbejde med afsæt i masterplanen for tryghed skal derfor nærmere kortlægge disse projekters potentiale. 15

18 B2015 B2015 B2014 SOU B2014 SOU B2014 SOU B2013 SOU 6.2 Budget- og investeringsplan for De prioriterede projekter i denne masterplan er hentet gennem en lang screeningproces, hvor muligheder for implementering og direkte effekt er vurderet. Der er i den forbindelse fokuseret på flere niveauer af effekt herunder kvalitet for borgeren og økonomisk effektivisering. Fælles for al projektudvikling er derfor en række centrale forudsætninger omkring målgrupperne, formål og ældrepolitik mv. Screeningsprocessen er direkte koblet på disse forudsætninger sidestillet med de erfaringer, der ligger fra eksterne projekter og erfaringsopsamlinger. Det skal imidlertid understreges, at en del teknologier endnu er på udviklingsstadiet, og der foreligger for flere projekters vedkommende derfor ikke endelige vurderinger i forhold til de præcise målgrupper, der forventes at kunne drage fordel af teknologierne. Dette har betydning for, hvordan projekternes effektiviseringsmæssige potentialer estimeres. Det skal samtidig bemærkes, at de foreliggende identificerede effektiviseringspotentialer ikke nødvendigvis relaterer sig til det kommunale budget. Således kan projekter have primær effekt i forhold til udgifter, der i dag afholdes af regionen. Projekternes potentiale vises i nedenstående tabel. For de projekter, hvor der på nuværende tidspunkt ikke kendes det præcise investerings- og effektiviseringspotentiale, vises forventningerne ved tegnene + eller ++, der angiver henholdsvis godt potentiale og meget godt potentiale. Projekter i relation til tryghedstemaet og digitaliseringsplanen kr Trin 4: Omsorgsovervågning Nødkald og elektroniske låse Tryghed i eget hjem: Elektroniske låse og nødkald Sikker kommunikation og videnopsamling Bedre sårvurdering og behandling Omsorgsskærm og online tryghedsbesøg App til tidlig opsporing hos den ældre medicinske patient Investering (anlæg) 839 Investering (drift) Effektivisering Investering (anlæg) Investering (drift) Effektivisering Investering (anlæg) Investering (drift) Effektivisering Investering (anlæg) Investering (drift) Effektivisering Investering (anlæg) 500 Investering (drift) Effektivisering Investering (anlæg) ++ Investering (drift) Effektivisering

19 B2015 B2015 Sag i 2014 Sag i 2014 B2013 SOU B2015 B2015 B2015 Sag i 2014 B2013 SOU B2014 SOU B2013 SOU Projekter i relation til tryghedstemaet og digitaliseringsplanen kr Trin 3: Funktionsstøttende teknologi til borgere som kan og vil selv Virtuel genoptræning (ældre borgere, træning i hjemmet) - Genoptræning foran tv'et Borgerstyrede træningsforløb Tryghed understøttet af velfærdsteknologi Aktive ældre er også digitale samt Styrket støtte til borgere som modtager nødvendig ny teknologi i hjemmet (Ældremilliarden) Øget udbredelse af Vaske- /tørretoiletter, Bade-/toiletstol og Løfteteknologi Hjemmemonitorering og rehabilitering for KOL og diabetespatienter Memoplanner Pilotforsøg vedr. netværksdannelse for ældre Styrket dialog og videndeling mellem hjemmepleje og pårørende (Ældremilliarden) Netværksdannende EUprojekt: Give&Take Digitalt aktivitetskort Teknologi der understøtter kontakt og samvær eksempelvis Can Connect / Lync Investering (anlæg) 242 Investering (drift) Effektivisering Investering (anlæg) Investering (drift) 100 Effektivisering Investering (anlæg) Investering (drift) Effektivisering Investering (anlæg) 100???? Investering (drift) Effektivisering Investering (anlæg) + Investering (drift) Effektivisering Investering (anlæg) ++ Investering (drift) Effektivisering Investering (anlæg) + Investering (drift) Effektivisering Trin 2: Sammenhængende netværksaktiviteter og nærvær Investering (anlæg) Investering (drift) Effektivisering Investering (anlæg) Investering (drift) 500???? Effektivisering Investering (anlæg)?? Investering (drift) Effektivisering?? Investering (anlæg) + Investering (drift) Effektivisering Investering (anlæg) Investering (drift) Effektivisering

20 B2015 B2015 Sag i 2014 Projekter i relation til tryghedstemaet og digitaliseringsplanen kr Trin 1: Bedre overblik og viden om egen sundhed Medicinhåndtering (Ældremilliarden) Sundhedschip Velfærdsteknologi-showroom Investering (anlæg) Investering (drift) 200???? Effektivisering Investering (anlæg) ++ Investering (drift) Effektivisering Investering (anlæg) ++ Investering (drift) Effektivisering Nedenstående tabel viser måltallene for budgetårene , som planlægges opnået via ovenstående nye projekter kr Investering (anlæg)???? Investering (drift)???? Effektiviseringsmåltal for ovenstående nye projekter Frederiksberg Kommune er foran de nationale mål for effektiviseringer gennem velfærdsteknologi (0,5 mia. kr. i 2017 = 8,5 mio. kr. for hele kommunen), alene på social- og sundhedsområderne. Nedenstående tabel fra budgetproces 2014 viser de besluttede effektiviseringsindsatser siden 2012: Effektiviseringer Digitaliseringsplan 2012 Smartphones i hjemmeplejen Virtuel genoptræning Robotstøvsugere i fællesrum på plejecentre Digitaliseringsplan 2013 >>>>Selvkørende støvsugere Fælles medicinkort Digitaliseringsplan 2014 Netværk og tryghed døgnet rundt (SU) Bedre sårvurdering og behandling Borgerstyrede træningsforløb Effektiv drift af moderniserede plejehjem Tryghed i eget hjem I alt effektiviseringer Investeringer

21 6.3 Investeringsoversigt Øvrige forslag Nr. Styrket tryghed gennem nye velfærdsteknologiske løsninger Sikre relationer og bedre muligheder for egenomsorg understøttet af velfærdsteknologi Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Område: Sundheds- og omsorgsområdet Med udgangspunkt i de tidligere beskrevne målgrupper og indsatsområder skal masterplanen effektueres gennem en samlet investeringsramme, der giver mulighed for løbende at igangsætte nye pilotprojekter samt videreføre afprøvede projekter til drift. Der arbejdes med en årlig prioritering af rammen, med en fast målsætning om en femårig tilbagebetalingsperiode. Trin 4: Omsorgsovervågning målgruppe 4, ældre med døgnbehov Omsorgs- og tryghedsbetonede velfærdsteknologiske løsninger. Tilgængelig teknologi på markedet skal støtte kommunen i at yde og borgeren i at modtage den rette hjælp, når behovet opstår. Omsorgsskærm og online tryghedsbesøg Formålet med omsorgsskærm og online tryghedsbesøg i hjemmet er at give borgeren mere tryghed og fleksibilitet i dagligdagen. Samtidig er der bedre mulighed for forebyggelse, hvilket kan medføre færre indlæggelser og dermed øge livskvaliteten for både borgere og deres pårørende. Omsorgsskærmen kan anvendes til flere formål, men det vil kræve, at forskellige ydelser tilrettelægges på nye måder, og at den nærmere målgruppe afklares. Omsorgsskærmen kan bl.a. anvendes af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen til online tryghedsbesøg i forbindelse med vejledning om kost/væske/medicin, hvor medarbejderen og borgeren kan have den samme dialog via skærmen, som hvis medarbejderen var fysisk tilstede i borgerens hjem. Som ydelserne er tilrettelagt i dag, ligger de dog typisk i forlængelse af andre opgaver som f.eks. hjælp til personlig pleje, ernæring og lignende, som ikke kan udføres via et online tryghedsbesøg. Omsorgsskærmen vil også kunne anvendes af Visitationsenheden, som udfører mange administrative visiteringer. Det vil sige, visiteringer lavet ud fra et fagligt skøn og ikke ved hjemmebesøg. Her vil visitatorerne, via omsorgsskærmen, have mulighed for visuel kontakt med borgeren, hvilket formodes at kunne give et kvalitetsløft i forhold til visiteringen. De nærmere potentialer ved omsorgsskærme og online tryghedsbesøg skal afklares. App til tidlig opsporing hos den ældre medicinske patient Hjemmeplejen benytter i dag et hjælperedskab til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring hos den ældre medicinske patient/borger. Formålet med redskabet er via en tidlig indsats at forebygge hospitalsindlæggelser. 19

22 Redskabet foreligger på nuværende tidspunkt kun i papirform. KL og Danske Regioner har som led i Udmøntningsplanen for Handleplan for den ældre medicinske patient en fælles ambition om at give alle landets kommuner adgang til de anbefalede redskaber i form af en app til smartphone eller tablets. Der arbejdes også på en snitflade til KMD Cares omsorgssystem, så data kan overføres direkte fra app en til omsorgssystemet, så medarbejderen undgår dobbeltdokumentation. På nuværende tidspunkt foreligger der ingen business case for projektet, da der er tale om et udviklingsprojekt. Trin 3: Funktionsstøttende teknologi til borgere som kan og vil selv Funktionsstøttende teknologier kan være med til at øge den enkelte borgers selvhjulpenhed længst muligt. Øget udbredelse af Vaske-/tørretoiletter, Bade-/toiletstol og Løfteteknologi Formålet med projektet er at øge den enkelte borgers mulighed for selv at klare nogle af dagligdagens nødvendigheder f.eks. toiletbesøg eller et bad. En anden fordel er, at behovet for hjælp fra to hjemmehjælpere også reduceres. Sundheds- og omsorgsområdet benytter allerede i dag teknologierne på kommunens plejecentre, og i forbindelse med moderniseringen af flere af plejecentrene er der blevet installeret moderne løfteteknologi. Der, hvor der har været behov, er der ligeledes installeret andre af ovenstående teknologier. Selvom der også er udfordringer med bl.a. at få plads til teknologierne i de ældre plejecentre, vil vi i dette projekt sætte øget fokus på at installere teknologierne på de plejecentre eller i borgernes hjem, hvor det kan være en fordel for borgeren og medarbejderne. Hjemmemonitorering og rehabilitering for kronikere (f.eks. KOL og diabetespatienter) Formålet med hjemmemonitorering og rehabilitering er at give borgeren mere tryghed og en bedre dagligdag, hvor borgeren lettere kan tage hånd om egen sygdom. Pilotforsøg hos borgere med KOL har vist, at der med hjemmemonitorering kan opnås færre indlæggelser på sygehuset, færre ambulante besøg samt frigøres tid til plejepersonalet. Målgruppen i Frederiksberg Kommune må forventes at være fortrinsvis lille, da mange KOL-patienter bosat i kommunen bliver fulgt ambulant fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Memoplanner Memoplanneren er en digital kalender for personer med kognitive vanskeligheder f.eks. demens, hjerneskade og autisme. Memoplanneren kan hjælpe borgeren til øget selvstændighed og tryghed ved at genvinde kontrollen over sit eget liv, idet den kan understøtte borgeren i at mestre dagens daglige gøremål. For personer, som eksempelvis har problemer med hukommelsen eller ikke kan få overblik over dagens gøremål, kan tilværelsen virke unødvendig håbløs, og derfor kan der være behov for struktur i hverdagen. Ved at få mere struktur kan borgeren i højere grad bevare evnen til at påvirke sin egen dag, træffe egne valg og deltage på egne præmisser. 20

23 For pårørende og medarbejdere i kommunen formodes memoplanneren at kunne bidrage til, at der opstår færre konflikter over, hvad borgeren skal eller ikke skal, hvilket betyder, at tiden med borgeren kan bruges til mere hensigtsmæssige ting. På sigt kan det føre til, at der er behov for færre støttetimer, og det vil samtidig give øget selvstændighed og tryghed for borgeren. Det nærmere potentiale ved memoplanneren skal afklares, da der er tale om et udviklingsprojekt. Trin 2: Sammenhængende netværksaktiviteter og nærvær Omdrejningspunktet er at skabe tryghed og sammenhæng i lokalsamfundet gennem fælles teknologiske netværk, der muliggør kontakt, nærhed, inddragelse af frivillige mv. Digitalt aktivitetskort Digital samskabelse af aktivitetskort og kalender for ældre for at støtte fysiske netværksaktiviteter. Det digitale aktivitetskort viser forskellige netværksaktiviteter, som sker i Frederiksberg Kommune. Kortet er skabt af de ældre i kommunen, og alle tilbud og aktiviteter lægges op af brugerne selv. Det skal være muligt at søge efter specifikke tilbud og få alle relevante oplysninger. Der vurderes at være et stort potentiale for et digitalt aktivitetskort, da bl.a. udgifterne til teknologiudvikling er lave. Samtidig kan erfaringerne fra samarbejdet med Marselisborg Center for udvikling, kompetence og viden samt fra Odense Kommune, som med stor succes har skabt hver deres aktivitetskort. I arbejdet med at skabe aktivitetskortet skal samarbejdsmuligheder med for eksempel Frederiksberg Ældreråd og frivillige organisationer inddrages. På nuværende tidspunkt foreligger der ingen business case for projektet, da der er tale om et udviklingsprojekt. Teknologi der understøtter kontakt og samvær eksempelvis CanConnect / Lync Formålet med teknologier som eksempelvis CanConnect er, at de kan virke sammen med Skype men med en meget enkel brugerflade. Via CanConnect kan borgere få mulighed for at video-chatte med venner og pårørende. Flere brugergrupper har særlig gavn af muligheden for visuel støtte til deres kommunikation. CanConnect kan understøtte borgernes aktive deltagelse i civilsamfundet, men der kan ikke umiddelbart identificeres kommunale effektiviseringspotentialer. Trin 1: Bedre overblik og viden om egen sundhed Fokus er på teknologiske løsninger, der er forankret i borgerens hverdagsliv samt understøtter en lettere tilgængelig viden for borgeren om egen sundhedstilstand. Samling af sundhedsoplysninger på chip I samarbejde med relevante leverandører og partnere skal vi undersøge muligheden for at bruge ny teknologi f. eks. sundhedschip/kort til opsamling af data for at styrke borgerens viden om samt ejerskab for egen sundhed. Derudover skal vores brug af denne viden målrettes mellem alle relevante sundhedsaktører (f.eks. kommune, praktiserende læge og fitnesscentret). Det foreslås derfor, at der i 2015 arbejdes med at definere mål og indhold af projektet samt finde mulige samarbejdspartnere med henblik på pulje- eller fondsfinansiering. 21

24 På nuværende tidspunkt foreligger der ingen business case for projektet, da der er tale om et udviklingsprojekt. Velfærdsteknologi-showroom Frederiksberg Kommune er i gang med en kortlægning af potentialer og barrierer for brug af teknologi blandt borgere i Frederiksberg Kommune, heriblandt behovet for et eventuelt velfærdsteknologishowroom. Undersøgelsen er sat i værk på baggrund af andre kommuners meget blandede erfaringer fra tiltag såsom velfærdsteknologisk showroom og mobile showroom. Frederiksberg Kommune ønsker derfor at undersøge behovet og mulighederne for, hvordan borgerne får adgang til de enkelte løsninger på bedst mulig vis. 22