Standard for udførelse af El-installationer på DTU Lyngby Campus Gældende for el. Oktober 2017 Version 5.0

Transkript

1 Standard for udførelse af El-installationer på DTU Lyngby Campus Gældende for el. Oktober 2017 Version 5.0

2 2017 Udgivet af: Rekvireres: DTU Campus Service, Energivej, Bygning 409, 2800 Kgs. Lyngby Mail:

3 Forord Denne standard er ufravigelig for byggeprojekter eller ombygningsprojekter. Hvis et projekt ønsker at fravige standarden, skal afvigelsen drøftes med den standardansvarlige sektionsleder og derefter forelægges Campusdirektøren. Denne DTU standard er udarbejdet som en kravspecifikation for udførelse af el-installationer på DTU Lyngby. Den kan derfor betragtes som et tillæg til gældende lovgivning, inden for de i standarden berørte områder. Fx skal Elsikkerhedsloven altid overholdes sammen med nærværende standard. Der findes flere DTU standarder som vedrører elinstallationer. Derfor henvises til Overordnet standard for el-installationer for et overblik. DTU standarder kan downloades her: Herudover findes der for nogle institutter på DTU særlige regler, som entreprenørener skal gøre sig bekendt med. Nærværende standard er udarbejdet med henblik på at opnå en ensartethed for udførelsen af elinstallationer, samt at disse bliver udført på en hensigtsmæssig måde mht. drift og vedligeholdelse. Målgruppen for standarden er bygherrer, rådgivende ingeniører, entreprenører og elinstallatører. DTU, april 2016 Allan Egetoft Sektionsleder, CAS EL, DTU Lyngby Mail: cas-el@dtu.dk El-installationer på DTU Lyngby Campus

4 Indhold 1. Gyldighedsområde Definitioner Dokumentation Generelt Materialer Opmærkning Kraftinstallationer Generelt for kraftinstallationer Tilslutning til tavler Hovedledninger Gruppeledninger Arbejdsstationer Krydsfelter Effektproducerende enheder Elevatorer Terræn Projektering Føringsveje Skjult kabel- og rørinstallation Synlig kabel- og rørinstallation Kabler som nedgraves i terræn Gennemføringer Beskyttelsessystemer Beskyttelsesledere (PE-ledere) og Potentialudligning (hovedudligning) Lynbeskyttelse Lysinstallationer Generelt Terræn IBI Auditorier belysning Trappebelysning Gangbelysning Kontorbelysning Kantinebelysning Toiletterbelysning Funktionsbeskrivelse lysstyring Lundtofte armaturer

5 9. Ur anlæg...21 Revisionshistorik

6 1. Gyldighedsområde Nærværende standard er gældende for udførelse af elinstallationer på DTU Lyngby, som forsyningsmæssigt sidder efter transformertavlerne. Højspænding og transformerstationer er dækket af andre DTU-standarder. Se nedenstående diagram over den hierarkiske opbygning over DTU Lyngby standarder, samt placering af denne standard i hierarkiet. DTU-standarder BMS Overordnet standard for El-installationer på DTU Lyngby Campus BIM-IKT... Tavlestandard Standard udførelse af el-installationer Standard Brandteknik... 6

7 2. Definitioner Strømkreds Alt elektrisk materiel, der forsynes fra samme udgangspunkt, og som har fælles overstrømsbeskyttelse (fx en automatsikring). En strømkreds består af spændingsførende ledere, eventuelle beskyttelses-ledere og tilhørende koblingsudstyr samt samlings- og afgreningsmateriel. Stikledning 400 V kabel, der løber mellem en transformertavle og en bygningshovedtavle. Udføres som 5-leder kabel med koncentrisk PE-leder. Hovedledning 400 V kabel, der løber mellem en bygningshovedtavle og en undertavle eller mellem to undertavler. Udføres som 5-leder kabel med koncentrisk PE-leder. 7

8 3. Dokumentation Ved ethvert arbejder, skal dokumentationen for det udførte arbejde i form af: som udført tegninger, diagrammer, målerapporter, CE overensstemmelseserklæring m.v., i det omfang det er relevant for det udførte arbejde, godkendes af CAS-El inden fremsendelse af slutfaktura. CAS El forbeholder sig ret til at tilbageholde et passende beløb indtil dokumentationen for arbejder foreligger. Dokumentationen skal afleveres i fil-formater iht. IKT-aftaler ved store projekter. Ved mindre projekter hvor der ikke findes IKT-aftale, afleveres dokumentation som minimum som rødrettede planer og diagrammer til CAS El.. 8

9 4. Generelt Eventuelle afvigelser for krav i de efterfølgende kapitler skal være godkendt i form af dispensation udsted fra CAS-El. 4.1 Materialer Generelt for materialevalg gælder at det skal være anerkendte fabrikater, hvor det må forventes at der vil være en høj tilgængelighed af reservedele, over så lang en tidsperiode som muligt. Alle materialer skal være bly- og halogenfri. 9

10 4.2 Opmærkning Samtlige komponenter og føringsveje i en elinstallation skal opmærkes med holdbar og læsbar maskinskrevet opmærkning. For opmærkningsprincip af eltavler henvises til Tavlestandard. Kabler opmærkes som følger: Bygningsnummer rumnummer (som tavlen står i) tavletype løbenummer (på tavlen) gruppenummer kabelnummer. F.eks. B ELH F1-W01 Kabelopmærkning skal være lavet af selvklæbende polyester, der påklæbes kablet som selvlaminerende wrap-around, som omslutter kablet hele vejen rundt om kabelkappen. Opmærkningen skal monteres så teksten er synlig fra tavleåbning (kabelfelt) og teksten må ikke være placeret på tværs af kablet. Teksten skal være med tydelig skrift i flere rækker, og skal printes på skiltene med laser eller anden holdbar prægning. Inden montering af kabelopmærkning skal kablet afrenses og rengøres. Dåser og udtag opmærkers som følger: Bygningsnummer rumnummer (som tavlen står i) tavletype løbenummer (på tavlen) gruppenummer. F.eks. B ELH F1 Opmærkningen af dåser og udtag skal være lavet af selvklæbende polyester. Teksten skal printes på skiltene med laser eller anden holdbar prægning. Inden montering af skiltene skal komponenten afrenses og rengøres. Føringsveje opmærkes som følger: Føringsveje opmærkes hver femte meter, samt på begge sider af gennemføringer, med information om hvordan de er sporinddelt. Fx: Stærkstrøm-100mm / Maskin-50mm/ Svagstrøm-50 mm / IT-100mm Opmærkningen af føringsveje skal være lavet af selvklæbende bøjelig akryl med polyester overflade. Skiltene skal minimum være 0,5 mm tykke. Teksten skal printes på skiltene med laser eller anden holdbar prægning. Inden montering af skiltene skal monteringsstedet afrenses og rengøres. 10

11 5. Kraftinstallationer 5.1 Generelt for kraftinstallationer Der skal ved projektering og udførelse anvendes materialer og udførelsesmetoder, der giver de bedst mulige forhold under drift og vedligeholdelse. Ved placering af komponenter (samlinger, udtag, afbrydere, tavler mv.) i forbindelse med kraftinstallationer, skal driftspersonales efterfølgende service tilgodeses. Udtag og afbrydere skal placeres i en naturlig betjeningshøjde. Den projekterende/udførende skal sikre sig, at alle gældende regler og instrukser for de lokaliteter hvori arbejdet skal udføres bliver overholdt. Herunder Maskin- og EMC direktivet, bestemmelser fra Arbejdstilsynet og DTUs arbejdsmiljøorganisation, samt øvrige gældende DTU standarder. Såfremt særinstallationer medfører eller kræver særlige forhold med hensyn til skærmning eller fremføring, projekteres efter relevante normer. 5.2 Tilslutning til tavler Jf. DTU tavlestandard inddeles tavler i følgende tavletyper: Hovedtavler: Forsyner lystavler, krafttavler, særtavler og elevatorstyretavler. Lystavler: Forsyner lys og stikkontakter. Krafttavler: Forsyner ventilationsanlæg med tilhørende styretavler, varmpumper, køleanlæg, trykluftanlæg. Særtavler: Forsyner institutrelateret udstyr, herunder laboratorier etc. Eventuel kombinationstavle af ovenstående (se nærmere i tavlestandarden) Tilslutning af installationer i tavler skal følge ovenstående princip. En-fasede tilslutninger må ikke have en mærkestrøm på over 16 A. Opvaskemaskiner, kaffemaskiner og komfurer skal altid have en dedikeret 3-faset - 16 A forsyning. 5.3 Hovedledninger PE-leder skal som minimum være indeholdt i hovedledninger (5-leder). Såfremt det findes i det pågældende ledningstværsnit, skal PE-lederen være koncentrisk. 5.4 Gruppeledninger Gruppeledninger skal altid være flerleder kabler som indeholder hele strømkredsen (fase(r) + nul + PE). Gruppeledninger må ikke indeholde flere strømkredse. 11

12 Gruppeledninger opmærkes jf. afsnit Arbejdsstationer Som udgangspunkt afsættes pr. arbejdsplads fire stk. almindelig 230 V stikkontakter (runde ben) og et dobbelt PDS udtag. To ud af de fire 230 V stikkontakter skal mærkes særskilt med EDB. Dette skrives med store bogstaver under gruppenummeret. De 230 V stikkontakter som hhv. er, og ikke er, mærket EDB, skal forsynes fra separate 10 A grupper. Samtidigt må hver 10 A gruppe maksimalt forsyne seks arbejdspladser. Der skal dog i de enkelte tilfælde projekteres en løsning som sikrer at læk strømme eller startstrømme ikke kan medfører udkobling. Eksempel: 10 A Gruppe 1 forsyner de stikkontakter som er mærket EDB for arbejdsplads A Gruppe 2 forsyner de stikkontakter som ikke er mærket EDB for arbejdsplads A Gruppe 3 forsyner de stikkontakter som er mærket EDB for arbejdsplads A Gruppe 4 forsyner de stikkontakter som ikke er mærket EDB for arbejdsplads Både 230 V stikkontakter og det dobbelte PDS udtag skal placeres så tilkoblingen fra arbejdspladsen til den fast installation ikke overstiger to meter, og kan fremføres hensigtsmæssigt (ikke løst over gulv). 5.6 Krydsfelter Over alle krydsfelter afsættes to 2-polede blå CEE stikkontakter 16 A (ex. såfremt der står to krydsfelter ved siden af hinanden, skal der således opsættes i alt fire CEE stikkontakter). CEE stikkontakterne forsynes fra hver sin afgang i nærmeste lystavle via en kombiafbrydere (16 A ma). 5.7 Effektproducerende enheder Ved installation af effektproducerende enheder skal der altid foreligge en skriftlig godkendelse fra CAS-El. 5.8 Elevatorer Til elevatorer leveres der to forsyninger. Den ene forsyning er til alt installation på elevator anlægget med undtagelse af belysning, som skal forsynes fra DTUs central UPS-anlæg. Som udgangspunkt tages forsyningen til alt installationen fra en dedikeret gruppe i bygningens hovedtavle. Gruppen skal være bestykket med en fejlstrømsafbryder Type B, som er koordineret med elevatorleverandøren. Kabel for belysning skal udføres som brandsikkert kabel tilbage til nærmeste UPS-tavle for den centrale UPS-forsyning. 5.9 Terræn Placering af alle typer el-komponenter i terræn skal aftales med CAS-El. Trækrør skal være glatter på indersiden, samt udstyret med træksnor. Stikledninger og hovedledninger må ikke fremføres i terræn, men skal altid fremføres i tunnelsystemet og i bygninger. 12

13 5.10 Projektering Under udarbejdelse 13

14 6. Føringsveje Kabelstiger, -bakker og ledningskanaler skal være behørigt korrosionsbeskyttet efter de forhold de oplægges under. Herunder skal tages hensyn til de eventuelle opløsningsmidler og dampe de kan forventes udsat for på oplægningsstedet. Brydes korrosionsbeskyttelsen (fx ved overskæring) skal den efterfølgende forsegles med et dertil egnet produkt. Føringsveje skal altid opdeles efter funktion jf. afsnit 4.2. Stikledninger på 25mm 2 og større, skal fremføres i egen føringsvej og fastgøres med polbøjler. For stikledninger anvendes kabelstiger til både vandret og lodret fremføring. For øvrige kabeltyper anvendes kabelbakker eller gitterbakker ved vandret fremføring og gitterbakker eller kabelstiger ved lodret fremføring. Hovedledninger skal have separat kraftspor i føringsvejen, eller separat føringsvej. Der henledes opmærksomhed på øvrige krav i gældende lovgivning, fx krav til fremføring af PDS-kabling. Kabler og ledninger fastgøres til føringsveje med egnet materiale. 6.1 Skjult kabel- og rørinstallation Installation skal som udgangspunkt udføres som skjult installation ved nybyg, med undtagelse af teknikrum. Standardløsning på indbygning af installationskanal i eksisterende standard bygninger: Figur 1 - Forlængelse af vindueskarm med installationskanal nedenunder. 14

15 Figur 2 - detalje for standardløsning med installationskanal under forlænget vindueskarm. 6.2 Synlig kabel- og rørinstallation I eksisterende byggeri accepters synlig installation, hvor det ellers ville være nødvendigt at skære riller i eksempelvis de hvidmalede murstensvægge som findes mange steder på DTU. Hvor det er mugligt skal løsningen vist på Figur 1 dog anvendes. 6.3 Kabler som nedgraves i terræn Hvis kabler eller anden installation skal nedgraves i terræn, skal der indhentes en skriftlig tilladelse. Der henvises til skabelon Gravearbejde på DTU 6.4 Gennemføringer Gennemføringer skal lukkes og lyd- og/eller brandtætnes efter gældende lovgivning og forholdende på stedet. Der skal anvendes certificerede materialer til lukninger. 15

16 7. Beskyttelsessystemer 7.1 Beskyttelsesledere (PE-ledere) og Potentialudligning (hovedudligning) Systemjording skal altid udføres som TN-S ved nybyg, efter illustrationen nedenfor, som også viser princip for hovedudligning i bygninger. Vandrør, Ventilationskanal føringsvej mv. Hovedudligning Vandrør, Ventilationskanal føringsvej mv. Hovedudligning Jordskinne i transformerstation Evt. lokal udligningsskinne Bygningshovedjordskinne Undertavle Hovedudligning Bygningshovedtavle Hovedudligning PE-leder i stikledning PE-leder i gruppekabel PE-leder i hovedledning Driftsjording af transformer Figur 3 - Princip for beskyttelsesledere og potentialudligning Der henledes dog opmærksomhed på at der i mange de eksisterende bygninger er der udført TN-C-S system, dvs. med kombinerede Nul- og PE-ledere i dele af installationen. Dette skal der tages særlig hensyn til, når der skal udføres ændringsarbejder på tavler, hovedledninger eller jording/potentialudligning i eksisterende bygninger. Det er som udgangspunkt et krav at der ombygges til TN-S system ved disse typer ændringsarbejder. Ombygning til TN-S kan dog være en kompleks opgave, og i tvivlstilfælde kontaktes sektionslederen for CAS-El. Potentialudligning skal udføres jf. Figur 3 og gældende lovgivning. I hver bygning ved dennes hovedtavle, opsættes en hovedjordskinne over, eller ved siden af tavlen. Hovedjordskinnen tilsluttes PE-skinnen i bygningshovedtavlen med 1G25 mm 2. Fra hovedjordskinnen udføres hovedudligningsforbindelser, ligeledes i 1G25 mm 2 Cu til alle gennemgående ledende installationer som rør, kanaler, føringsveje o.l. Det tillades at der opsættes lokale jordskinner som er forbundet til hovedjordskinnen med 1G25mm 2 Cu. Såfremt installationer kræver særlige jordingsforhold, projekteres disse efter relevante normer. Her tænkes fx på laboratoriemiljøer, hvor der kan være særlig krav til EMS. 7.2 Lynbeskyttelse Ved opførelse af nye bygninger skal der foretages en risikovurdering jf. standard IEC for at afgøre om der skal udføres lynbeskyttelsesanlæg, og hvis ja, hvilken klasse. 16

17 8. Lysinstallationer 8.1 Generelt Der skal altid fremføres PE-leder ifm. lysinstallation. Dette gælder også ved ombygningsprojekter, hvor der skal fremføres PE-leder hvis det ikke findes i den eksisterende installation. Ved udskiftning af belysningsarmaturer, skal tages fornødent hensyn til anvendelse af energirigtige lyskilder (skal være LED) og anvendelse af armaturer med høj virkningsgrad. Der skal fortrinsvist anvendes belysningsarmaturer for gængse lyskilder af hensyn til CAS-Els lagerføring. Valg af belysningsarmaturer og lyskilder skal altid godkendes af CAS-El. Der skal altid foretages en vurdering af lysarmaturenes DC lækstrømme og startstrømme, så der kan foretages korrekt valg af overstrøms- og fejlstrømsbeskyttelse. Styring med PIR-følere og dagslysstyring skal anvendes i videst muligt omfang. Det skal nøje kontrolleres, at armaturer er forsvarligt fastgjorte, og hvor armaturer er fastgjort med skruer skal anvendes forstærkning med krydsfinerplader og ikke spånplader. 8.2 Terræn Typer af lysmaster, pullerter og spots i terræn for indgangspartier, avenuen, parkeringspladsbelysning samt vej-, park- og stibelysning skal godkendes af CAS-El. 8.3 IBI Under udarbejdelse 8.4 Auditorier belysning Under udarbejdelse 8.5 Trappebelysning Under udarbejdelse 8.6 Gangbelysning Under udarbejdelse 8.7 Kontorbelysning Under udarbejdelse 8.8 Kantinebelysning Under udarbejdelse 8.9 Toiletterbelysning Under udarbejdelse 8.10 Funktionsbeskrivelse lysstyring Under udarbejdelse 17

18 8.11 Lundtofte armaturer Ved renoverings- og ombygningssager skal eksisterende Lundtofte armaturer genanvendes, dog med nye LED-indsatser. Figur 4 Lundtoftearmatur Der har tidligere i nogle af DTU's bygninger været uheld med armaturer, der er faldet ned på grund af fejlagtig montage, eller fejlagtig ændring af ophæng ved fremføring af installationer over loft. Det indskærpes derfor, at der udvises den største omhu med montering og genmontering af armaturer, og at medfølgende vejledning skal følges. Ved arbejder hvor lofter i større udstrækning skal demonteres, kontaktes sektionen EL i Campus Service således, at armaturophæng kan blive kontrolleret, inden lofter igen opsættes. Armaturet består af 2 dele, en armaturring der fastgøres til loftet, og selve armaturet der fastgøres til armaturringen med 3 skruer i nøglehulsbeslag. Armaturringen, der er det egentlige ophæng, består af en ring af pladejern, hvor der er fastgjort 2 stk. justerbare gevindkroge med møtrikker, hvori der er monteret en 1,5mm wire, der med et glideophæng skal fastgøres til en krog i loftsrosetten eller en krog i det faste loft. Wiren skal tilpasses og justeres med gevindkrogene således, at den ikke løfter loftspladen, men alligevel så stram, at den ikke ved arbejde med armaturet under udskiftning af lyskilde o. lign., kan løftes af krogen. Justermøtrikkerne skal spændes fast med værktøj efter justeringen. Derudover fastgøres armaturringen med 2 skruer i trembler, der hviler på skinnesystemet. Ved montering af Lundtoftearmaturer i nye Markantlofter skal tremblerne erstattes af en 10 mm krydsfinerplade, der hviler på skinnesystemet. Krydsfinerpladen skal være af samme størrelse som loftspladen og med hul der passer nøje til armaturringens skørt, og der skal anvendes min. 35 mm lange skruer til fastgørelse af armaturringen. Såfremt det ikke er muligt at fastgøre wiren til det faste loft eller anden stabil bygningsdel, skal der bores 2 ekstra huller i armaturringen, så armaturet kan fastgøres til trembler eller krydsfinerplade med 4 skruer. Det skal nøje påses, at skruerne har ordentlig fat i trembel eller plade. Ved montering af selve armaturet skal det kontrolleres, at skruerne har korrekt fat i nøglehulsbeslaget, og at skærmens bæreknaster er placeret mellem stoppene på armaturbunden, således at skærmen ikke kan drejes af, uden den løftes over stoppene. 18

19 Ved udskiftning af lyskilder skal ligeledes kontrolleres, at skærmen er korrekt placeret med bæreknasterne mellem stoppene. Figur 5 - Korrekt ophængt Lundtoftearmatur Gewindkrog fastspændes efter justering. Figur 6 - Detalje af armaturing med ophæng. 19

20 Under projektering: Arkitekt: Beskriv/forlang altid bæreplader af krydsfiner og ekstra bærestropper ved armaturer. Hvis der anvendes spånplade, hvor armaturer fastgøres nedefra, er der, hvis skruen isættes med for stort moment, en risiko for at skruerne kan trækkes igennem pladen, og derfor ikke holder godt nok, derfor foreskriv krydsfiner. Ved armaturer, der monteres med klemmer og hviler på pladen, som f. eks. de fleste typer downlight og lign., er spånplade i orden. VVS ingeniør: PAS PÅ bæringer til armaturer m.v.. Hvis det er nødvendigt at fjerne wirer eller stropper, så sørg for at der monteres alternative bæringer, og kontroller ophæng herunder også armaturophæng inden lofter lukkes. (der monteres altid ekstra stropper til loftsbæreskinner, hvor der skal monteres armaturer, der hviler på bæreskinnerne). Prøv at undgå armaturerne ved fremføring af rør og kanaler, armaturerne er normalt placeret midt i moduler med 1 række lamper og i Y. punktet i moduler med 2 rækker lamper. Se i øvrigt bemærkningerne under El. El ingeniør: Beskriv og kontroller korrekt armaturophæng, og aftal metode med arkitekt og VVS ingeniør. Hold øje med, at der ikke sker ændringer i ophængene, også selvom det ikke er jeres armaturer. Kontroller armaturophæng, hvor I har mulighed for det, inden lofter lukkes på igangværende sager, og noter evt. på lysplanen, hvor I er sikre på det er i orden. Der bliver muligvis tale om at foretage en gennemgang af alle armaturer i de bygninger, hvor der er foretaget udvidelser på ventilation m.v., så er det rart (og besparende) med ovenstående noter. Prøv at få Lundtoftearmaturerne udskiftet til en type, der bærer direkte på skinnesystemet. Under udførelse: Alle: Hvor der er udført arbejder, der har medført nedtagning af loftsplader med armaturer skal lampeophæng kontrolleres inden lofterne lukkes, er der tvivl om korrekt montage, så kontakt sektionen EL i Campus Service. 20

21 9. Ur anlæg Der er på DTU etableret centralt styret uranlæg, tilslutning aftales med CAS-El. 21

22 Revisionshistorik Revision Dato Afsnit Ændring Januar April 2016 Total renovering af standarden 3.0 December 2016 Krav til el-installation i forbindelse med krydsfelter indført, samt standardløsning for installationskanal i eksisterende standardbygninger. 4.0 April 2017 Krav til el-installation i forbindelse arbejdspladser omformuleret. 4.0 April 2017 Krav til forsyning af elevatorer tilføjet. 5.0 Oktober 2017 Krav til udtag og dåser uddybet 22