BNri.1 februar a 2012 g

Transkript

1 Biofag Nr.1 februar 2012

2 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Erik Frausing Svend Erik Nielsen Forsidefoto: Erik Frausing, 2010 Grafisk tilrettelæggelse: Indtryk, ISSN Oplag eksemplarer Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen biofag@gmail.com og trykkeren udtryk@mail.tele.dk Annoncepriser 1/1 side (143 x 203 mm) kr /2 side (143 x 90 mm) kr /4 side kr Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms. Indlæg Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til biofag@gmail.com. Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kildeangivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg og at læse korrektur på indlæg. Adresseændringer Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU en anvendes. Ændringer kan evt. fremsendes via til FaDBsekretariatet: bsv@nucleus.dk Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelse. Foreningen af Danske Biologer Formand: Næstformand: Svend Erik Nielsen alrune@post.tele.dk Jane Burkarl bu@vestfyns-gym.dk Redaktionen afsluttet Adresse: Biofag Lundingsgade Aarhus C Tlf Kasserer: Revisor: Joan Ilsø Sørensen Kløvervangen Skødstrup joanilso@gmail.com Benny Silvert Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser) 2

3 Biofags indhold: 4 Nyt fra bestyrelsen 6 Nyt fra fagkonsulenten 7 Om bioteknologi 12 Anmeldelse: Sensorisk teori 14 Bachelor på Færøerne 18 Anmeldelse: Når isen forsvinder 23 Regionsmøde i Nordjylland 24 Eksperimentel genteknologi 25 Kursus i Lille Vildmose 26 Rejsekursus til Costa Rica 28 Rødehavskursus 29 Kursus i muskelfysiologi 3

4 Nyt fra bestyrelsen Af Svend Erik Nielsen, formand FaDB Klimaændringer Indrømmet jeg har endnu ikke haft minister Antorini i telefonen eller været til foretræde. Men det skal nok komme og det positive er, at hun er gået i medierne med beskeden om at lærerreformen på folkeskoleområdet var en fejl. Det kunne tyde på at hun har fokus på vor ressort snart. Og jo, klimaændringerne mærker vi allerede den nye regering vil genindføre gruppeeksamen som en mulighed i viften af eksamensmuligheder et initiativ vi må hilse velkommen. Og kære minister, du skal være velkommen til en snak om fremtidens gymnasiale uddannelse. Det skal blive spændende at se hvilke udviklingsprogrammer regeringen sætter i søen fremover. Fra medierne ved vi at hun klart støtter studieretningsgymnasiet, men også at hun mener der er plads til forbedringer. Måske har hun i sinde at se på hvordan man reelt forbedrer muligheder og læring i naturvidenskab fremover. På den lokale front har bestyrelsen i den grad taget arbejdstøjet på og vi arbejder i særdeleshed på tre felter: Synlighed, imagepleje og efteruddannelse. For at starte med det sidste, så er lysten til at komme på efteruddannelse vendt tilbage efter nogle vel turbulente år, hvor det næsten kun har været kurserne i eksperimentel genteknologi som har kunnet få folk af huse. Nu er tilmeldingsprofilen mere bred og kurser om fx muskelfysiologi og kuldetilpasning trækker også fulde huse. Det er vort håb at også det regionale kursusarbejde kan støtte til gavn for foreningens medlemmer. Faktisk er vi ved at komme op på gammel styrke mht. udbud af kurser, så der er lys forude. Lysten til at indgå i udviklingsarbejde indenfor faglige og pædagogiske problemstillinger er også inde i en god gænge. Vi har fået støtte fra Uddannelsesstyrelsen til tre udviklingsprojekter: Biologi som fremmedsprog, Det biologiske eksperiment og Samarbejde mellem biologi og matematik. Disse udviklingsprojekter vil munde ud i landsdækkende konferencer til gavn for forhåbentlig mange. Synlige er vi vel, men vi skal fremover være endnu mere synlige, derfor har vi nedsat to arbejdsgrupper én som arbejder med at opfinde tiltag som kan gøre foreningen og dens arbejde mere attraktivt for nye unge kollegaer og én arbejdsgruppe som undersøger mulighederne for at oprette foreningens egen hjemmeside, hvor man blandt andet skal kunne tilmelde sig til kurser og andre aktiviteter. For at få Antorini i tale har vi etableret en politisk tænketank, som skal sætte fokus på hvordan vi får ændret biologis image som hvad nogle vil 4

5 kalde det bløde naturvidenskabelige fag. Det er hensigten at synliggøre biologi både som det brede perspektiverende fag som giver almen dannelse og inspiration til at arbejde med naturvidenskab, men også som et fag ligeværdigt med fysik og kemi i forbindelse med at give adgang til de videregående uddannelser. Og lad os nu se om de pågående klimaændringer inden for det gymnasiale område ikke kommer til at betyde, at vi fremover vil se biologi i den fremtrædende rolle som faget fortjener som indgangsportal til naturvidenskab og som adgangsgivende til universiteter og andre videregående uddannelser. Afslutningsvis har jeg en lille drøm: tænk hvis nogle af foreningens yngre medlemmer kunne have lyst til at deltage i foreningens forskellige arbejdsopgaver store som små. Foreningens virke giver nemlig optimal mulighed for at komme ind i et netværk af muligheder det kunne jeg godt unde flere at få chancen for. Nyudviklet bestemmelsesdug i farver til saltvandsdyr ved havnemoler og ved stranden Udviklet af lektor Benny Lindblad Johansen, VIA UC Læreruddannelsen i Århus. Fremstillet i kraftigt, hvidt plast. Mål 160 x 160 cm kr. 375,00 ekskl. moms og forsendelse A/S Søren Frederiksen, Ølgod Tlf info@frederiksen.eu Viaduktvej Ølgod Fax Afd. Aarhus: Silkeborgvej Brabrand 5

6 Nyt fra fagkonsulenten Af Kresten Cæsar Torp Lige nu bedømmes SRP-opgaver. Jeg har udsendt en mail til censorerne i biologi, og Keld Nielsen og jeg har i fællesskab gjort det samme i bioteknologi. Heri beder vi om tilbagemeldinger på censuren. Jeg håber mange tager sig tid til at informere os om deres erfaringer. Bioteknologi Vi har netop udsendt en skrivelse med kommentarer til sommerens opgavesæt til skolerne. Vi kommenterer her på de enkelte opgaveformuleringer i forhold til hvad der forventes af elevernes besvarelser. Kommentarerne skal læses sammen med typeordslisten i bioteknologi. Vi håber kommentarerne kan være til nytte i forhold til at forberede eleverne til den skriftlige prøve. De vil også snart være tilgængelige på ministeriets hjemmeside. FAQ en vil i den nærmeste fremtid blive tilrettet. Det drejer sig om små ændringer. Bl.a. står der, at det skriftlige opgavesæt i sommeren 2011 vil indeholde fire opgaver, to der skal besvares, og to valgfrie, hvoraf eleven skal besvare den ene. Jeg kan hermed bekræfte, at det samme gælder for 2012-sættet, to obligatoriske og to valgfrie. Vi har fået flere henvendelser omkring censors rolle i forbindelse med de mundtlige prøver. Spørgsmålene går på om man eksempelvis kan planlægge med at en biologicensor matches med en kemieksaminator. I FAQ en er dette spørgsmål taget op. Der er tale om en enkeltfaglig prøve, hvorfor censor nok stiller uddybende spørgsmål, men ikke indgår som eksaminator. Skolen skal på den baggrund sikre eleverne, og sørge for at prøven foregår hensigtsmæssig. Antibiotika i undervisningen Jeg har fået flere henvendelser ang. reglerne for anskaffelse af antibiotika til undervisningsformål, og vil derfor gøre kort rede for reglerne: Antibiotika i form af tabletter fremstillet til styrketest, kan købes fra leverandører af laboratorieudstyr og reagenser. Da der ikke er tale om lægemidler som sådan, gælder reglerne i bekendtgørelse 1226 af 07/12/2005 om omgang m.v. med visse stoffer og produkter hvis indhold kan anvendes som lægemidler til dyr. Bekendtgørelsen findes på Ifølge denne bekendtgørelse skal privatpersoner der anskaffer sig disse stoffer, sende en rekvisition til firmaet, hvor stofferne købes. Rekvisitionen findes som bilag 3 til bekendtgørelsen, og vil fremover også kunne findes på emu en. Ifølge bekendtgørelse 1243 af 12/12/2005 om distribution af lægemidler, kan institutioner desuden få leveret færdige antibiotikapræparater uden recept fra en grossist, hvis det er til tekniske, analytiske- og undervisningsformål (ikke-lægemiddelformål). Det gøres ved skriftlig bestilling underskrevet af institutionens leder eller af en person bemyndiget hertil. Bekendtgørelsen findes på Det var alt hvad jeg havde for denne gang. Jeg vil ønske jer en fortsat god vinter og forår, når vi når så langt. 6

7 Bioteknologi er der opnået Af Biofagredaktionen højere mening? Nu har bioteknologi kørt som forsøg i gymnasiet i tre til fire år og de første studenter er klækket. Det er på tide at reflektere over faget og den betydning det har haft for gymnasiet, og hvordan faget virker på det øvrige fagudbud. Faget blev til uden en høringsfase, men alene på baggrund af NTS-udvalgets arbejde (natur-teknik-sundhed), hvori der ikke sad en eneste biolog. Faget blev indført som forsøg, da man åbnede gymnasieforliget for at styrke sprogfagene(?!), hvorved alene fagets tilblivelse kan beskrives som, at faget kom som en tyv om natten. Bioteknologi havde nemlig været prøvet som et forsøgsfag før gymnasiereformen, med lave karakterer til studenterne og ringe evalueringer til følge. For ikke at ødelægge de gode ting der dog var ved det første forsøg, blev der ved beskrivelsen af de nye fagbilag i biologi efter reformen, indført bioteknologi som en del af biologi på både c-, b-, og a-niveau. Det undrede derfor fagpersoner med basis i biologi, at man ville lave et nyt fag med netop bioteknologi en gang til, idet der efter de flestes mening allerede blev undervist i faget i gymnasiet i forvejen. Faget hedder biologi. Strukturelt Fagkonsulenten fremlagde i sidste nummer af biofag de foreløbige resultater af evalueringen af forsøget ligesom fagkonsulentens evaluering er uddybet på EMU en. Oprindeligt var begrundelsen for faget, at faget skulle: 1. tiltrække flere til naturvidenskab 2. tiltrække piger til naturvidenskab 3. få flere igennem med en adgangsgivende eksamen På to af de tre felter opfylder bioteknologi ikke sine mål, alene delmål 3 er opfyldt. Der er ikke kommet flere elever til naturvidenskab. 7

8 PCR-analyse Kvalificerende når man har bioteknologi, medens det ikke er kvalificerende hvis samme øvelse laves i biologi a De elever der vælger faget kommer fra andre naturvidenskabelige studieretninger mest fra mat-fys-kemi, hvilket besværliggør valg på a-niveau af naturvidenskabelige fag i den studieretning (der er færre elever der kan vælge), men også studieretningen bio-kemi-mat er ramt på skoler, hvor bioteknologi oprettes. Det er klart, at flere elever kan optages direkte fra studieretningen, når elever fra bio-kemimat i stedet vælger bioteknologi det drejer sig om 3-4 %. Her vurderer man ikke, at elever der vælger en studieretning med matematik og enten kemi eller fysik på b-niveau fx bio-kemi-mat sagtens kan opgradere deres studentereksamen til at være adgangsgivende selv under de nuværende rigide optagelsesvilkår. Man kan altså konstatere at faget bioteknologi ikke lever op til de forventninger man oprindelig havde, da man søsatte faget... og det interessante er vel at finde ud af, hvorfor det er sådan? Dette aspekt er mangesidet og handler som overskrift mest om at man ikke aner, hvad biologer laver i deres undervisning og derfor mener at et nyt fag kan rette op på vores dårligdomme ligesom man ikke pædagogisk har tænkt igennem, hvad der sker med elever der mest undervises i teknik og ikke så meget i den faglige baggrund der ligger til grund for teknikken? Der sker åbenbart det (fuldstændigt lige som sidste gang man lavede forsøgsundervisning i bioteknologi), at eleverne får helt umanerlige dårlige karakterer erik frausing 2012 Fra et elevsynspunkt Af de hold der har været til skriftlig eksamen har kun ét hold fået et gennemsnit lige under 7, medens alle øvrige hold (nu er det ikke så mange, men alligevel) har haft gennemsnit fra 4 til lige omkring eller under bestå-grænsen. Samlet set er gennemsnittet for de første studenter 4,1, og så kan man jo godt love, at de kan komme direkte ind på lægestudiet, hvis de vælger bt-ma-fy-linjen, men realiteterne 8

9 bliver nødvendigvis meget anderledes, når karaktergennemsnittet er så lavt. De didaktiske overvejelser man kan gøre i den forbindelse er et studie værd, men mon ikke en del af forklaringen ligger i, at man ikke kan undervise meningsfuldt i teknikker alene. Det er bedre at undervise i viden og perspektivere den viden ind i en teknologisk udnyttelse. Timetallet for et bioteknologihold er væsentlig mindre, end hvis eleverne havde valgt biologi-a/kemi-b studieretningen, så tid er også en faktor der er betydende for resultatet. Man kan herefter stille sig selv det spørgsmål, om eleverne har lært noget nyt dette vil typisk afspejle sig i de SRP er eleverne har skrevet, og titlerne (hentet fra fagkonsulenternes diasshow på EMU en) vidner om gammel vin på nye flasker. Der er ikke en eneste af disse titler som ikke også har været i spil i biologi, hvilket i nogen grad tyder på at elevernes udbytte af faget bioteknologi ikke er væsentlig forskellig fra, det man også underviser i på biologi-a-niveau. Penicillin og resistens Alkohol, tobak og lignende som rusmiddel Antibiotika Bioethanol/diesel (ressourcer) Depression Doping Enzymer og enzymkinetik HIV Krigsførelse (biologisk, kemisk og biokemisk) Kræft Pest, influenza, malaria, tuberkulose og lignende sygdomme (typisk i forbindelse med historie) Stamceller Dette er, når man tænker efter, vel også det man kunne forvente af et fag der rent faktisk ækvivalerer biologi a på rigtigt mange punkter dog tilsat lidt kemi på bekostning af fysiologi, økologi, evolution. Det vil blive de samme faglige kvalifikationer eleverne har (der er bare nogle ting biologi a elever kan, som bioteknologieleverne ikke kan). Fra et lærersynspunkt Der har været holdt kurser for bioteknologilærerne i fx DASG-regi og det har været gode kurser med høj grad af faglighed. Det er en positiv del af at introducere et fagområde massivt. Der har også været tilført skoler ressourcer fra regioner og lokalt på skolerne har man også indtryk af at faget har fået ressourcer tildelt for at skubbe bioteknologi i gang. Men måske er det en tanke værd at stoppe op og kigge på det faglige indhold af kurserne, for hvor meget ny viden er der egentlig tilført biologilærere på baggrund af de afholdte kurser? En lidt fræk påstand kunne være ikke meget. Kurserne har bl.a. omhandlet bakterier (den gode, den onde og den grusomme), som er relativt kendt for biologer, ligesom der ikke er meget forskel på om man laver DNAekstraktion på krusemynte eller en anden krydderurt end hvis man gør det på løg. Det sidste kursus på DTU omhandlede bioinformatik og der er da ingen tvivl om at det er et hot emne som har mange implikationer både til sygdomsbekæmpelse, som biomarkører og i fx evolutionsmæssig sammenhæng. Der er bare lige den lille detalje, at bioinformatik ikke er en del af kernestoffet i bioteknologi men derimod en del af kernestoffet på biologi a(!?). Dette kan kun ses som en klar indikation af, at der ikke er nogen af de der mener de har styr på biologi, der ved, hvor meget 9

10 bioteknologi der undervises i på biologi a, og det er måske der, man skal finde det reelle problem med biologis betydning i uddannelsessystemet. Fra et samfundsmæssigt synspunkt Når man har begrænsede ressourcer er det vigtigt, at det ikke er tilfældigheder der råder, og at man bruger ressourcerne ansvarligt. Først og fremmest kan det ikke nytte noget, at en gruppe kemikere og fysikere i et udvalg der skal styrke natur/teknik/sundhed inden for uddannelserne, beslutter sig for at indføre et fag der allerede eksisterer (bioteknologi er en integreret del af biologi a), og derved bare bidrager til den almindelige fagtrængsel i gymnasiet, med færre valg på naturvidenskabelig a-niveau til følge. Det kan heller ikke være rigtigt, at den slags storstilede forsøg søsættes uden en egentlig høring mange misforståelser kunne have været undgået, hvis det var sket. Der er ingen tvivl om, at de største opdagelser i nyere tid er biologiske opdagelser. Det er gået stærkt siden DNA-strengens kemiske opbygning blev beskrevet i 1953, og de teknikker man anvender, hvor fokus er på DNA gennemsyrer biologiens arbejdsfelt, uanset om man arbejder med celler, individer eller økosystemer. Det er derfor en gåde hvorfor PCR-analyse, ELISA, gensplejsning, elektroforese og spektrometri alt sammen er kvalificerende til at læse videre på naturvidenskab hvis man vel og mærke beskæftiger sig med faget bioteknologi, medens de samme discipliner ikke er adgangsgivende, hvis man har valgt at tage biologi på a-niveau. Det er ikke bare ressourcespild det er decideret dumt. Det er med glæde man kan læse, at undervisningsministeren ser med bekymring på, at så mange elever skal supplere deres studentereksamen før de er kvalificerede til at komme ind på et studie. Adgangskravenes reelle stramning i forbindelse erik frausing

11 Gensplejsning Adgangsgivende i bioteknologi, men ikke hvis eleverne har biologi a erik frausing 2012 med gymnasiereformen skulle føre til bedre studerende, men de fører til øgede udgifter og samfundsøkonomisk dyre løsninger i stedet. Reelt ofrer man rigtigt mange penge på supplering af elevernes færdigheder, og nu har man også i gymnasierne brugt rigtigt mange penge på et (gentaget) forsøg, som ikke løfter elevernes realkompetencer, og dette gør man alene for at bevare optagelseskravene. Det eneste af de oprindeligt opstillede formål med forsøgsfaget bioteknologi, som kan siges at have givet (en smule) pote er, at flere studenter kan komme ind på de videregående uddannelser, hvilket også ville undre andet, når man opfinder en adgangsgivende eksamen. Men en stigning på 3-4 % må siges at være i underkanten, og man må da også se på om det virkeligt kan være rigtigt, at man skal have fysik og kemi på b-niveau og matematik på a-niveau for at komme ind på en videregående uddannelse der har biologiske implikationer, som fx sundhedsvidenskaberne og de videnskaber der er samlet i LIFE -afdelinger eller i ingeniørvidenskaber med bioteknologisk indhold. Kunne man ikke forstille sig, at man til disse uddannelser netop kunne komme ind med biologi a kemi b matematik b fysik c, som et supplement til de elever der har den traditionelle matematik-a, fysik-b og kemib studentereksamen? Der går i hvert fald mange læger rundt med en matematisk studentereksamen med matematik på b-niveau, og de opererer og medicinerer i de allerfleste tilfælde ganske udmærket, ligesom at man til en del af disse LIFE-videnskaber måske heller ikke er særligt godt rustet med fysik på b-niveau. Det ville være godt om Børne- og Undervisningsministeriet/Videnskabsministeriet ville tænke i enten-eller-løsninger i stedet for én-og-kun-én-vej-ind-løsninger. Det vil være mere inkluderende og skabe et bredere funderet studiemiljø, og frem for alt ville det være fornuftsbaseret og løfte en langt større andel af en gymnasieårgang frem mod en videregående uddannelse. 11

12 Anmeldelse Sensorisk teori til gymnasiale uddannelser Af Svend Erik Nielsen Michael René har skrevet et lille kompendium på 56 sider om sensorisk teori. I forordet gør forfatteren opmærksom på, at det på de gymnasiale uddannelser er vigtigt at koble teoretisk viden og praksis. For egen regning vil jeg straks udvide med at kalde det praksis og praktisk anvendelse eller anvendelsesorientering for nu at bruge et af de nye mantraer indenfor gymnasiepædagogikken. Kompendiet er bygget op omkring otte afsnit, hvoraf de første fire handler om teorien bag sensorik og de sidste fire om gennemgang af konkrete forsøg. Introduktion af afsnittet definerer sensorik som en tværfaglig videnskab med elementer fra kemi, fysiologi og psykologi. Sensorik er ifølge forfatteren læren om metoder til subjektiv bedømmelse af fødevarer. Afsnittet præsenterer kort de involverede elementer i den sensoriske videnskab: smag, flavour, aroma, mundfornemmelse, syn og nerverespons. Der gøres bl.a. op med den gamle forestilling om, hvorledes de forskellige smage er lokaliseret på tungen. Teksten om nerverespons gennemgås kort, med sukker og den søde smag, hvor smagsoplevelser dannes og sendes til hjernen. Titel: Sensorisk teori til gymnasiale uddannelser Forfatter: Michael René Forlag: Forlaget Metropol Antal sider: 56 Vejledende pris: 100 kr. ISBN: I relation mellem sanserne og fødevarer kundgøres hvorledes de forskellige sanseindtryk påvirker hinanden. Fx siges det at salt forøger smagen af sødt og surt, og den bitre smag forøger smagen af surt. Det må prøves sammen med eleverne. Men hvordan måles sensorik rent metodisk? Hvordan bliver man en god smagsdommer kunne man med rette spørge om? Dette problemfelt tager forfatteren op på side 20 og frem, og der er mange gode konkrete forslag til hvordan man griber det an. Fx er det forbudt at komme til en smagning og have drukket kaffe eller te lige inden, ligesom påvirkning blandt deltagerne i et smagepanel skal undgås. Her er mit personlige forslag i forbindelse med forsøg i gymnasiet sig til eleverne at de skal holde k... så det er deres eget smagsindtryk de evaluerer. Afsnittet er spændende fordi det lægger op til at eleverne kan designe deres egne sensoriske undersøgelser. Forskellige objektive metoder introduceres fx spiderdiagrammet og QDA-metoden. Afslutningsvis bydes på den affektive hedoniske test eller med andre ord den subjektive sensoriske test: kan du lide produktet? Afsnit 4 tager hul på det store spørgsmål hvad er kvalitet? Her rulles en række faktorer som har indflydelse på sensorik ud. Her skal bare nævnes nogle få: fysiologiske forhold som adaptation og synergi, genetiske forhold som fx køn og anosmia og psykiske forhold som forventning og motivation. Afsnittet sluttes af med en glimrende oversigtsfigur som illustrerer hvorledes de fem grundsmage interagerer. Kompendiet afsluttes med fire konkrete smagsforsøg startende med test af fire grundsmage og rangordning af disse, afsluttende med sensorisk profilering af mælk. Alt i alt en glimrende indføring i sensorik for kollegaer som endnu ikke har kastet sig over dette spændende emnefelt. Der er gode muligheder for at udvide med en grundigere omgang nervefysiologi omkring smag og behag.

13 Bioteknologi en basisbog Basisbogen beskriver fundamentale områder inden for bioteknologien såsom celler, nukleinsyrer, proteiner, og giver grundig gennemgang af genernes opbygning og regulering samt enzymers struktur og funktion. Bogen giver desuden en introduktion til bioteknologisk forskning, sygdomsbehandling og produktion i praksis. Bioteknologi en basisbog kan med fordel anvendes sammen med Bioteknologi en temabog. Peder K. Gasbjerg, Gunnar Søgaard Jensen og Annette Balle Sørensen 162 sider kr. 160,- Bioteknologi en temabog Bioteknologi en temabog behandler en række af de områder inden for forskning, behandling af sygdomme, landbrug og industri, hvor bioteknologien anvendes. Bogen giver et indblik i den nyeste biotekno logiske forskning og anvendelse inden for emner som ølbrygning, kræftbehandling, enzymer til fremstilling af bioethanol og infektionsbekæmpelse. Materialet henvender sig til faget Bioteknologi og kan med fordel bruges som supplement til eksisterende lærebøger, fx Bioteknologi en basisbog. Peder K. Gasbjerg, Gunnar S. Jensen og Annette Balle Sørensen (red) 176 sider kr. 188, Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime. Læs systime.dk Ring Skriv systime@systime.dk Deltag lab.systime.dk

14 FRÓĐSKAPARSETUR FØROYA Tag en naturvidenskabelig bachelor på Færøerne.... Redaktionen har modtaget følgende indlæg som evt. kan videreformidles til biologielever Færøernes universitet tilbyder bacheloruddannelser i biologi og naturvidenskab med specialisering i geologi eller oceanografi med skandinavisk som undervisningssprog. Nærmere beskrivelse på hjemmesiden 1. Til biologistudiet er adgangskravet en ungdomsuddannelse med bestået B-niveau i matematik, fysik og kemi. 2. Adgangskravet til de to andre bacheloruddannelser er bestået A-niveau i matematik, B-niveau i fysik og C- niveau i kemi. Med en bachelor i de nævnte fag er der gode muligheder for at læse videre på master- eller kandidatuddannelser i Norden og udenfor Norden, f.eks. i UK. Det færøske universitet tilbyder endnu ikke uddannelser på master- eller kandidatniveau indenfor naturvidenskab. Ansøgningsfristen til næste optag er 2. juli med start til september Ansøgningsskema kan findes på hjemmesiden www. setur.fo - fra omkring 1. maj. Der optages studenter hvert andet år - i lige år, dvs. igen i Interesserede er også velkommen til at henvende sig til nvd@setur.fo for at få nærmere information og detaljer omkring uddannelserne. Universitetet kan hjælpe med at finde bolig. Kontakt Altjóða Skrivstovan på ask@ask.fo Velkommen 14

15 . midt i Atlanterhavet på skandinavisk 15

16 PÅ VEJ bioteknologi 6 nyhed bioinformatik Også temabog til biologi A og B. Tema 12: Molekylær evolution. Tema 13: Genetisk variation. Af Frank Grønlund Jørgensen. Udkommer juni IntEraktIVE E-bøgEr direkte links fra e-bogens knapper til hjemmesidens opgaver og supplerende materialer aktive registre i e-bogen gør det let at komme fra det ene afsnit til det andet aktive links internt og eksternt, de interne er markeret med understregning, de eksterne linker op til bl.a. forsøg, andre hjemmesider og animationer alle tegnede figurer findes på hjemmesiden figurer til Bioteknologi 5 findes både med og uden tekster inde i figurerne Se mere på Billede hentet fra Ingeniørens artikelbase på nucleus forlag Lundingsgade Århus C

17 Bioteknologi Seks temahæfter til det nye bioteknologifag 1, 2, 3, 4 og 5 er udkommet. Serien fås både som trykte bøger og e-bøger. Er udkommet P-bog kr. 98 ekskl. moms. E-bog kr. 98 ekskl. moms. bioteknologi 1 Tema 1: Cellernes kemi. Tema 2: DNA og DNA-teknikker. Af Bodil Blem Bidstrup og Johanne Jensen. 2009, 78 sider bioteknologi 2 Tema 3: Fermentering og stofskifte. Tema 4: Enzymer og gensplejsning. Af Carsten Skovsø Bugge, Kresten Cæsar Torp og Stephan Vogelius Wiener. 2010, 88 sider bioteknologi 3 Tema 5: Planter som biokemiske fabrikker. Tema 6: Fra biogas til flybrændstof. Af Bodil Blem Bidstrup og Carsten Skovsø Bugge. 2010, 96 sider bioteknologi 4 Tema 7: Infektionsbiologi. Tema 8: Blodets kemi. Af Bodil Blem Bidstrup og Benthe Schou. 2011, 99 sider bioteknologi 5 Tema 9: Farmakologi og ny medicin. Tema 10: Stamceller. Tema 11: Nervesystemet og neurale proteser. Af Bodil Blem Bidstrup og Søren Mortensen 2011, 104 sider

18 Anmeldelse Når isen forsvinder Danmark som stormagt i Arktis, olien i Grønland og kampen om Nordpolen Af Svend Erik Nielsen Frederiksborg Gymnasium & HF Journalist Martin Breum har været med til at hædre den danske indsats i det nye Arktis. Især da ufred med russerne truede. Men så fik en rejse til sydpolen hans øjne op for hidtil skjulte aspekter af Danmarks rolle mod nord. Læs resultatet i hans velresearchede og veldokumenterede bog om Danmarks moderne engagement i Arktis. Nu vil nogle måske sidde og tænke hvorfor anmelde en bog som i sit grundstof og udgangspunkt ikke lyder til at være umiddelbart relevant for læseren af Biofag. Relevant for biologer. Forklaringen ligger lige for. Bogen handler om magt, penge, prestige og om danskernes velbevarede arktiske gen, arven efter Knud Rasmussen. Men den 270 sider store miljø krimi handler også om vores selvforståelse i klimaforandringernes tid og om at Danmark er med til at sikre freden og det sårbare miljø i Arktis, eller snarere at skabe problemer i vores stædige fokus på egne interesser? Det sårbare arktiske miljø bliver pludselig kulissen for storpolitiske magtkampe, under dække af at ville skabe fred i nord. Bogens historie starter på Øster Voldgade 1. december Det Kongelige Danske Geografiske Selskab har kaldt til samling. Det officielle program lyder på Seminar om Nordpolen og den reducerede havis; overrækkelse af Galatheamedaljen v/ H.K.H. Kronprinsen. Men ifølge forfatteren dækker programmet i virkeligheden over den største udvidelse af rigets geografi i nyere tid. Men programmet dækker også over udsigten til nye handelsruter til Kina, milliardindtægter fra olie og gas ved Grønland og en dyb strid om hensynet til det sårbare arktiske miljø. Bogen er opbygget af fire dele, der kridter banen op: En stormagt folder sig ud, I kamp med polarisen, Grønland en arktisk oliestat og På togt med admiralen. Bogens omdrejningspunkt ses på side kort baseret på satellitfoto af havisens udbredelse i Det Arktiske Ocean 1. september, Svend Erik Nielsen,

19 1980,1990, 2007 og På kortet fra 2010 kan man tydelig se hullet gennem pakisen. Men billedet bedrager og isens forsvinden accelererer. Ikke nok med at pakisens udbredelse bliver mindre, men også isens tykkelse bliver mindre og derved mere sårbar overfor stigende temperaturer. Og hvad kortene ikke viser er, at de seneste analyser siger at 22 procent af alle de gas- og olieforekomster videnskaben kender til og som olieselskaberne endnu ikke er begyndt at udnytte findes rundt Arktis. En anden ting som kortene ikke viser, er at et containerskib som sejler fra fx Tyskland til Japan nordover vil spare mere end 40 procent af rejsen. Kortene på side 12 er nu blevet krumtappen i kampen om Nordpolen og dens råstofreserver og transportveje. Drillerier omkring Dannebrog på Hans Ø mellem Grønland og Canada kan nu pludselig ses i et andet lys særlig i den nye kontekst hvor det danske forsvar ønsker flere skibe til Grønland. Da den russiske mini-ubåd MIR-1 den 2. august 2007 med sine robotarme planter det russiske flag i titanium på havbunden meter under overfladen ved Nordpolen, hidser det den Canadiske udenrigsminister så meget op at han vrissent udbryder: Dette er ikke det 15. århundrede. Man kan ikke bare gå rundt på kloden og plante flag og sige; Vi kræver dette territorium, og så er den kolde krig i gang igen. Sagen bliver yderligere kompliceret af den danske regerings initiativ til at diskutere, hvem der bør have adgang til rigdommene i oceanet omkring Nordpolen. Et topmøde mellem udenrigsministrene fra Norge, Canada, Rusland, USA og Danmark og den grønlandske landsstyreformand i Ilulissat arrangeres med Per Stig Møller som krumtap. Her blandt isfjeldene, som jo symbolsk nok er truet af klimaændringer bliver man enige om en hensigtserklæring som skal sikre fred i området. De truede isfjelde og den mere og mere tynde havis er samtidig med til at give fremtidsdrømme hos de deltagende nationer omkring magt og rigdom. Den 28. maj 2008, kan daværende udenrigsminister, Per Stig Møller læse højt: Ilulissaterklæringen er et klart signal om, at de fem kyststater vil handle ansvarligt i deres varetagelse af Det Arktiske Ocean. Han fortæller at de fem forsamlede nationer vil afgøre eventuelle uenigheder omkring grænsedragningen i Arktis in an orderly fasion. Det der i bogens start handler om kampen om nordpolen og ressourcerne der, begynder at bevæge sig over til kampen for eller imod miljøet. I afsnittet Danmark i modvind begynder miljødebatten at trænge sig mere og mere på. Neil Hamilton tidligere chef for WWF s International Arctic Programme og den mest velanskrevne kritiker af Ilulissat-erklæringen, mener at verden har et akut behov for international styring og regulering i Arktis. Som han Svend Erik Nielsen,

20 Svend Erik Nielsen, 2012 udtrykker det: Klodens fremtid afgøres ved Polerne. De store biologiske forandringer på kloden støder ind i hinanden i Arktis. Havstrømmene påvirker hinandens forløb i Arktis. De atmosfæriske systemer kolliderer i Arktis. CO 2 -påvirkningen af Jordens atmosfære har større effekt i Arktis end noget andet sted på kloden. Metangassernes mulige tumultagtige effekt på atmosfæren vil være mest markant i Arktis. En række af vores planeters vigtigste naturfænomener udvikler sig i Arktis med lynets hast. Neil Hamilton er taget til arrangementet Arctic Fronters i Tromsø, hvor mere end 300 ministre, forskere og ambassadører fra det meste af verden er samlet for at diskutere fremtidens Arktis. Samme aften inviterer Greenpeace til billedforevisning et andet sted i Tromsø. De spektakulære smukke billeder taler deres eget sprog, og Greenpeaces appel tilsvarende klar: Klimaforandringerne udsætter isbjørnene, hvalrosserne, gletsjerne, planktonsystemet og resten af miljøet i Arktis for voldsom stress. Isen forsvinder; det unikke økosystem nord for Polarcirklen knager og pines, og konsekvenserne af omrystelserne vil kunne mærkes af hele menneskeheden. (Man kan godt mærke at bogen er skrevet af en journalist). Klimaforandringerne får temperaturen til at stige dobbelt så hurtigt i Arktis som i resten af verden, og da processerne i Arktis er selvforstærkende, accelererer tempoet hele tiden. På den baggrund hævder Greenpeace at det er kynisk og kortsigtet og en forbrydelse mod hele kloden, når de fem kyststater stresser det arktiske miljø endnu mere med olieudvinding, industrifiskeri og skibsfart, sådan som Ilulissat-erklæringen lægger op til. Billedforevisningen afsluttes symbolsk med et billede af isbjørnen, som bærer hele den arktiske kraft i sig, men den er ikke længere alene; den er forstyrret, udfordret, angst og farlig. Hverken de af Neil Hamilton opridsede økologiske fremtidsproblemer eller Greenpeaces billeder kan skimtes i fotoet af Kuopio Kleist, som af vicedirektør for Cairn Energy modtager et kompas som symbolsk gave ved et besøg på Cairns olierig Stena Don i september I det hele taget er der ikke mange i Grønland som bekymrer sig om den mørke side af en ny tid med olie og gas trukket op fra havets bund. En af de få er Alfred Jacobsen som mener at isfjeldene vil gøre olieudvindingen alt for risikabel. De store fiskefelter og oliefelter ligger præcis ovenpå hinanden. Alfred Jacobsen er bekymret for fiskeynglen og hvalernes 20

21 migrationsruter. Og han er bekymret for de fangere der skal omskoles til servicejob i olieindustrien. Han frygter i virkeligheden at både naturen og grønlænderne ender med at blive taberne i kampen om at tjene nogle hurtige penge. Han tænker på hvad der skal ske når den sidste olie er suget op fra havbunden, hvad skal grønlænderne så leve af? Men han står rimelig alene med sin skepsis. Ligeså alene som Greenpeace står da de afholder møde i Katia, det store kulturhus i Nuuk, for at skabe debat om de påstående olieboringer. 50 personer tropper op og mere end dobbelt så mange demonstrerer mod Greenpeace udenfor. Og oliekatastrofen med supertankere Exxon Valdez marts 1989 er for længst glemt og billeder af olie på strandene, som selv efter 20 år stadig findes, er gået helt i glemmebogen. Isbryderen Odens store dieselmotorer bringer pludselig aktiviteterne i Arktis ind i en storpolitisk kontekst. Odens deltagelse i det store kontinentalsokkelprojekt udtænkt på højeste niveau i det danske Statsministerium i København, er en rigsopgave, der vedrører fastlæggelse af rigets grænser. Forskerne ombord på Oden skal udvide Danmarks indflydelse på et nyt arktisk verdenshav. Hvis ekspeditionen fører til det ønskede resultat, vil selve den geografiske Nordpol, kernen af menneskenes forestillinger og myter om jordklodens yderste punkt, formelt blive knyttet til det danske rige. Ekspeditionen fletter sig harmonisk ind i Per Stig Møllers konstruktion fra Ilulissat; den er historisk, i direkte slægt med Knud Rasmussens i Thule, Mylius-Erichsens Danmarksekspedition og de andre fra gamle dage. Og planerne om at få en bid af området mod Nordpolen inkl. fisk og evt. olie og gas falder fint i hak med hvad de grønlandske politiske ledere ønsker, de har nemlig ingen planer om at omdanne Grønland til et økologisk frilandsmuseum. Hele verden er optaget af den sårbare eksotiske grønlandske natur, men for Svend Erik Nielsen,

22 landets politikere handler det i første omgang om at tage hensyn til befolkningen langs den grønlandske kyst. Måske derfor vækker Greenpeace aktionen på olieriggen Stena Don 31. august 2010, ikke sympati i Grønland, snarere tværtimod. Og miljøaktivisterne bliver smidt ud af Grønland med fuld musik, med besked om ikke at vise sig der foreløbig. Direktøren for Greenpeaces afdelinger i Norden, Mads Christensen, får den 31. august 2010 adgang til Deadline på DR2. Han præsenterer den dobbelte pointe, at det arktiske miljø er for sårbart til at bore efter olie og verden har ikke brug for mere olie tværtimod. Men disse vel egentlige fornuftige argumenter preller fuldstændig af på den grønlandske landsstyreformand, som udtaler Hvorfor skulle vi ikke udnytte de samme muligheder, som man udnytter i resten af verden? Det kan vi ikke se logikken i. Stadig 100 år efter at Knud Rasmussen indtog de store tyndtbefolkede islandsskaber i nord, er danskerne besjælet af en intens virkelyst i det arktiske. Trangen til at udvide landets grænser mod nord, forske i det ukendte, og indlemme nyt territorium driver stadig Danmark. Det hele hænger sammen: I havet vest for Grønland har oliebranchens frontløbere stukket hul på fremtiden, og der skal nu læg- ges planer for både det gode og det onde: et langt mere velstående Grønland og et ødelæggende olieudslip i pakisen langt fra nærmeste havn og assistance. Debatten om problematikken med olieefterforskning og udvinding langs den grønlandske kyst er ikke af nyere dato, allerede i midten af 70erne rumlede tanker om at suge det sorte guld op fra undergrunden. Og i de mellemliggende år er problematikken ikke blevet mindre aktuel, hverken for Grønland eller Danmark, snarere tværtimod. Bogens temaer grænsedragning, olieudvinding og det sårbare arktiske miljø er i kombination højaktuelt stof ja man kan næsten fristes til at sige springfarligt stof i disse tider. Så sent som den 2. november hvor der i Politikens hus arrangeredes et debatmøde med titlen, Hvad er fremtiden for Arktis? På mødet diskuterede den danske og norske udenrigsminister og formanden for det grønlandske selvstyre Kuopio Kleist, hvad et varmere og mere tilgængeligt Arktis vil betyde fremover. Uenigheden var ikke stor befolkningen langs de arktiske kyster skal have mulighed for at udnytte ressourcerne i og under havet. Det sårbare arktiske miljø blev der ikke snakket så meget om men hvad pokker, foreløbig er man jo også kun på jagt efter det sorte guld. Titel: Når isen forsvinder Forfatter: Martin Breum Forlag: Gyldendal Antal sider: 270 Vejledende pris: 299 kr. 22

23 Kursus og regionsmøde i Nordjylland Af Mikkel Kemp og Ole Kunnerup Dronninglund Gymnasium Den 7. november afholdte vi kursus i bioinformatik og molekylær evolution samt et kort regionsmøde på Dronninglund Gymnasium. Kurset blev en stor succes med 25 tilmeldte lærere, som fik inspiration til undervisningen i bioinformatik. Frank Grønlund Jørgensen fra Tørring Gymnasium, og nyt medlem i FaDB s bestyrelse, stod for det 3 timer lange kursus, hvor vi blandt andet lærte at lave alignment af nucleotidsekvenser og stamtræer. Kurset var tilrettelagt med fokus på undervisningen i gymnasiet og var baseret på korte teoretiske oplæg og øvelser ved computerne. Efter kurset havde vi et kort møde, hvor vi fik præsenteret de nye biotek-kasser som gratis kan lånes i Nordjylland. De tre kasser rummer professionelt udstyr og materialer til at lave forsøg med DNA fingerprinting, proteinoprensning samt fermentering. Se mere på Biotek Nords hjemmeside: Mødet sluttede med forslag til nye kurser, og øverst på ønskesedlen kom populationsgenetik og Hardy-Weinberg samt besøg på AAU. 23

24 kompetencegivende kursus Eksperimentel genteknologi Arrangør Målgruppe FaDB-kurser i samarbejde med fagkonsulenten i biologi. Kurset er godkendt af Arbejdstilsynet efter aftale med Undervisningsministeriet. Gymnasielærere, der underviser i biologi, bioteknologi A, teknikfag eller teknologi og som har en uddannelsesmæssig baggrund svarende til faglige mindste krav i biologi. Foreløbigt program: Indhold DAG 1: Kl Formål med dag 1 at orientere om aftalen mellem UVM og Arbejdstilsynet at afprøve genteknologiske eksperimenter at gennemgå sikkerhed og risikomomenter ved genteknologiske eksperimenter i stx, htx og hf DAG 2: Kl Formål med dag 2 at introducere pædagogisk brug af genteknologi i undervisningen at introducere og afprøve gentek-relevante mikrobiologiske laboratorieteknikker at introducere og afprøve forskelligt udstyr at introducere og afprøve forskellige kemikalier Titel Kursusform Forplejning Deltagerantal Pris Tid og sted Tilmelding Tilmeldingsfrist Eksperimentel genteknologi Eksternat Prisen inkluderer frokost, aftensmad (dag 1). Kaffe, kage, frugt, sodavand Minimum antal 18, maksimalt 20 kursister kr september 2012 Nærum Gymnasium Svend Erik Nielsen, alrune@post.tele.dk Godthåbsvej 16, 3400 Hillerød Først til mølle 24

25 Natur og naturgenopretning i Lille Vildmose Danmarks største fredede areal rummer en yderst varieret natur med vidtstrakte flader med højmose, små søer, græsfenner, birkekrat og græsningsskove med vildsvin og kronhjorte. I græsningsskovene findes en enestående artsrigdom med over 5000 beskrevne arter af planter og dyr. Med bus fra Aalborg Banegård tager vi turen til Lille Vildmose og hører undervejs om mosens historie med tørvegravning fra 1700-tallet og frem til fredningen i Aage V. Jensens Fond ejer størsteparten af mosen og har etableret en række observationstårne og plankestier i området. Det giver fantastiske muligheder for at komme ind på selve højmosen, og fra tårnene kan man se havørnen jage i skarvkolonien. Kurset har fokus på naturgenopretningsprojektet for mosen og på områdets værdi som den eneste resterende bid af vildmark i Danmark. På turen rundt i området møder vi mange eksempler på menneskets udnyttelse af mosen og på de tiltag, som er påbegyndt for at genskabe naturen. Hvor tørvegravningen stoppes ændres området hurtigt og skaber plads til ynglende traner, gæs og rørhøge. På kurset bliver der rig mulighed for at studere det unikke dyre- og planteliv og få friske eksempler til undervisningen i succession og naturgenopretning. Ligeledes vil områdets muligheder som mål for ekskursioner med egne klasser blive præsenteret. Hvis det er muligt, skal vi smage nyslagtet krondyr til frokost. Turen afsluttes på Aalborg Banegård. Tid Deltagerantal Underviser Tilmeldingsfrist Pris Tilmelding Tirsdag den 11. september 2012 Fra kl Min. 15, maks. 40 Naturvejleder Jakob Konnerup 31. maj 2012 Kr. 950 incl. frokost + kaffe og transport Aalborg Banegård Lille Vildmose T/R Ole Kunnerup - mail til ok@drlund-gym.dk 25

26 Rejsekursus til Costa Rica Fag Arrangør Titel Kursusleder Kursusform Pris Tid Sted Deltagerantal Tilmelding Tilmeldingsfrist Biologi FaDB-kurser Natur og naturressourcer i Costa Rica Svend Erik Nielsen Internat, rejsekursus Ca. kr , eksklusiv forsikringer og vaccinationer Tillæg for eneværelse ca. kr Oktober (i forbindelse med efterårsferien) 2013 i 13 dage Costa Rica 20 Svend Erik Nielsen, Godthåbsvej 16, 3400 Hillerød. alrune@post.tele.dk, ved at indbetale depositum kr til Danske Bank reg. nr konto nr april 2012 Costa Rica den rige kyst huser omkring 5 % af verdens dyre- og planteliv, fordelt på 5 forskellige klimazoner. Landets unikke placering på den mellemamerikanske landtange mellem Stillehavet i vest og det Caribiske Hav i øst giver en kolossal variation i naturtyper og levesteder for dyr og planter. Cordillerne danner to parallelle bjergkæder med en højslette imellem. De højeste toppe når 4000 meter; de fleste er aktive vulkaner. Atlanterhavskystens varme fugtige klima med helårsregn, er ideelt for banan- og sukkerproduktion. Langs kysterne dyrkes tillige kaffe og kakao. Costa Rica er rig på naturressourcer, men produktionen og væksten sker til dels på naturens og lokalbefolkningernes bekostning. Hvert år inddrages skov til kvægdrift og plantager. Udlægning af nationalparker har kun i mindre grad bremset skovfældningen og landets satsning på økoturisme påfører bl.a. regnskoven en vis belastning. Kurset vil bevæge sig i krydsfeltet mellem udnyttelsen af naturressourcerne på den ene side, og erik frausing

27 bevarelsen af den unikke naturlige biodiversitet på den anden. Costa Riva har en meget rig flora med ca arter af højere planter. I op til 1000 meters højde findes flere forskellige typer af tropeskov; tør, fugtig og våd. Tørskoven består af løvfældende træer, mens den fugtige tropeskov, der dækker det største areal, består af både løvfældende træer og stedsegrønne. Den våde stedsegrønne skov er den mest artsrige. I 1000 meters højde findes bjergskoven og over skovgrænsen findes en særlig alpin vegetationstype kaldet páramo. Kysten Stillehavskysten, der er klippefuld og præget af regnskov og store mangroveområder er tyndt befolket. En del af mangroven er udpeget som Ramsar-område. Flere landsbyer har deltaget i pilotprojekter med lokal, bæredygtig forvaltning af kystens naturressourcer. Projekterne har blandt andet været finansieret af et 10 år langt Danidastøttet kystzoneforvaltningsprojekt, som også har bidraget til at oprette institutioner og kapacitet i Cambodias miljøsektor. Vi sejler rundt i mangroven, besøger landsbyerne og taler med landsbyrepræsentanterne. Foreløbigt program: Tortuguero National Park, som nås efter passage af den spektakulære centrale vulkankæde. Den sidste vej mod parken sejles på kanalerne frem til parkens logde. Der er gode muligheder for at opleve aber, dovendyr, krokodiller, grønne skildpadder, havskildpadder og et rigt fugleliv. Regnskovcentret, La Timberina, - fra Costa Ricas længste hængebro er der rig mulighed for at nærstudere områdets unikke fugleliv. Vi besøger også en kakaoplantage, hvor vi bliver sat ind i hele historien omkring fremstilling af chokolade, der bliver mulighed for at smage en række forskellige former for chokolade. Eftermiddagen bruger vi på at stifte bekendtskab med centrets flagermusprogram. La Selva forskningscenter, et mekka for naturelskere og ornitologer. EcoCentro Danaus, et spændende regnskovsprojekt med fokus på naturbeskyttelse og uddannelse i bæredygtigt landbrug. Cano Negro Wildlife Refuge, der ligger tæt på grænsen til Nicaragua. Dette område, med jomfruelig skov, floder og laguner, regnes for det sted i Costa Rica med størst biodiversitet. Arenal Volcano National Park. Vel nok en af Costa Ricas mest spektakulære lokaliteter, en vulkan efter bogen, med den koniske top. Vulkanen regnes for en af de mest aktive vulkaner i verden. Monteverde. Vi skal besøges Frog Pond, der med sine op til 20 forskellige frøer er en spændende oplevelse. I byen produceres i øvrigt de bedste oste i Costa Rica. Santa Elena Cloud Forest Reserve, dette særegne økosystem, huser bl.a. en fantastisk tågeregnskov med muligheder for at vandre i trætoppene og se sommerfuglehave og kolibrihave. Carara National Park, med strålende muligheder for store fugleobservationer, fx er udsigten fra broen over floden Tarcoles et fremragende sted at iagttage parkens rige fugleliv. Manuel Antonio National Park, den legendariske national park ligger ud til stillehavskysten med dens strande og skildpaddefælder. Isla Damas Mangrove. Denne imponerende mangroveskov med fugle, reptiler og Whitefaced monkeys. 27

28 Rødehav biologi og idræt November 2012 afholdes et kursus i koralrevsbiologi og dykning Kurset giver mulighed for at erhverve sig et dykkercertifikat Form og indhold: På kurset deles man i grupper alt efter det niveau man har eller ønsker at have mht. bevægelse i vand (snorkling, uddannelse til dykker, uddannet dykker) og evt. fagkombination. Alle dage tages der ud på vandet efter morgenmaden. Afhængig af afstanden til bestemmelsesstedet vil der blive oplæg og/eller workshops på båden. Richardt og Janette har inden kurset samlet en materiale- og idémappe, som der kan arbejdes med. Målet er at kursusdeltagerne bliver trygge ved et koncept med elever i åbent vand samt har adskillige konkrete undervisningsforløb med hjem, der omhandler livet i vand. Imellem vandaktiviteterne vil der blive arbejdet med nogle af nedenstående temaer: Tema 1 Dykningens fysiologi i teori og praksis Tema 2 Miljøbelastninger koralrev og diversitet Tema 3 Vand, bevægelse og fascination Tema 4 Aktiv ferie Tema 5 Globalisering Tema 6 Ekstremsport fridykning Tema 7 Dykker/ABC-træning fysisk og psykisk Tema 8 organisering af studietur Kurset henvender sig primært til undervisere i biologi og/eller idræt og udbydes til foråret 2012 Pris: Differentieret i forhold til snorkling, dykning og certifikat kr Undervisere: Richardt Hansen, Christianshavns Gymnasium Janette Hansen, Ørestad Gymnasium Michael Kahr, Amager Dykkercenter Arrangører: GI og FaDB-kurser 28

29 Muskelfysiologi Fag Arrangør Titel Undervisere Kursusform Deltagerantal Pris Tid og sted Tilmelding Tilmeldingsfrist Målgruppe Indhold Biologi FaDB-kurser (Foreningen af Danske Biologer) Muskelfysiologi Stine Ringholm, PhD studerende; Jesper Olesen, PhD studerende; Rasmus S. Biensø, PhD studerende; Jakob G. Knudsen, PhD studerende; Henriette Pilegaard, lektor Internat med en overnatning i København Min. 15, maks. 20 Kr ,- inklusiv forplejning og overnatning August Krogh Bygningen, Biologisk Institut, KU Til Svend Erik Nielsen, alrune@post.tele.dk Senest den 1. marts 2012 Undervisere i Biologi i gymnasieskolen Kurset vil omhandle muskelfysiologi og livsstilsrelaterede sygdomme med fokus på betydningen af fysisk inaktivitet. Kurset vil inkludere foredrag og laboratorieøvelser, der er opbygget så de fleste kan udføres på et almindeligt gymnasium med reagenser og udstyr som er lettilgængelige. Endvidere er der indlagt rundvisning i stalden på instituttet. Der vil være foredrag af minutters varighed omhandlende bl.a. livsstilsrelaterede sygdomme og fysisk inaktivitet, inflammation og stofskifte samt centrale faktorer i stofskifteregulering. Foredragene vil behandle den nyeste og igangværende forskning inden for feltet. Ved øvelserne arbejdes med analyser rettet mod at identificere metabolisk relaterede muskeltypeforskelle. Således arbejdes med bestemmelse af totalt proteinindhold i muskelprøver, bestemmelse af enzymaktivitet i muskulatur samt elektroforese. Der udleveres materiale, som inspiration til arbejde med større skriftligt projekter som SSO og SRP. 29