Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41

Transkript

1 Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41 I dette forslag fremgår ændringer i forhold til nuværende serviceniveau med rød skrifttype. Reglerne om dækning af merudgifter betyder, at familier kan få dækket nødvendige merudgifter, der opstår som følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse herunder også til kørsel. Målgruppe: Målgruppen for dækning af merudgifter er familier, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Formålet med Servicelovens bestemmelser om dækning af merudgifter er at medvirke til At barnet kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse, såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger dette At familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets / den unges funktionsnedsættelse / lidelse. At hindre at barnets / den unges funktionsnedsættelse / lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger. Familien skal selv dække den andel af udgiften, som er almindelig for andre børn / familier. Det betyder, at nogle udgifter ikke ville kunne dækkes, fordi der ikke er tale om en merudgift i forhold til andre børn, mens der for andre udgifter vil blive fastsat en egenbetaling svarende til den normaludgift, som andre familier har. Udgiften skal være nødvendig. Det betyder, at nogle udgifter ikke ville kunne dækkes, fordi de ikke vurderes nødvendige i generel forstand, selv om den enkelte familie synes, udgiften er nødvendig for dem. Familien vil også selv skulle betale prisforskellen, hvis de fx vælger et dyrere produkt. Udgiften skal være en konsekvens af funktionsevnenedsættelsen / lidelsen og have en tæt sammenhæng med denne. Aalborg Kommune vægter, at børn med funktionsnedsættelser / lidelser bliver så selvhjulpne som muligt. Familierne kan derfor opleve, at der indimellem henvises til, at der bør arbejdes med at lære barnet fx at benytte offentlig transport frem for at dække merudgifterne til kørsel. side 1 af 7

2 Aalborg Kommune lægger til grund, at forældre har ansvaret for deres barn, indtil barnet fylder 18 år. Det er derfor som udgangspunkt forældrenes ansvar at hjælpe barnet med at opfylde barnets behov. Der kan dog være situationer, hvor barnets vanskeligheder som følge af funktionsnedsættelsen / lidelsen er så store, at forældrene har behov for ekstra hjælp / tid for at kunne opfylde barnets behov. Kørsel kan bevilges som dækning af forældrenes merudgifter til kørsel (statens lave takst), refusion af udgifter til offentlig transport eller som samkørsel via Aalborg Kommunes kørselskontor. Udgiften til Aalborg Kommunes kørselskontor afregnes internt i kommunen. Generelt om kørsel Der skal altid foreligge skriftlig vurdering af, hvorfor befordringsudgiften betragtes som en merudgift. Befordringsudgiften skal altid reduceres med eventuel normaludgift til befordring. Hvis befordringen foregår i egen bil (eller en lånt) fastsættes kilometergodtgørelse svarende til statens lave takst. Befordringsudgifter efter 41 er subsidiære til befordringsydelser efter andre bestemmelser. Det skal altid vurderes om familien efter eget valg har påført sig ekstra udgifter til befordring. Kørsel der bevilges via Aalborg Kommunes kørselskontor er altid samkørsel. Er der behov for kørsel på andre tidspunkter, skal forældrene selv hente / bringe barnet. Der kan i helt særlige tilfælde bevilges enekørsel, såfremt barnet efter konkret vurdering opfylder de konkrete kriterier for enekørsel. Vurderingen skal ske i samarbejde med PPR. Rådgiver er ansvarlig for bevilling af kørsel, mens kørselskontoret er ansvarlig for den konkrete tilrettelæggelse af kørslen. Såfremt forældrene har særlige ønsker til tidspunkter mv. undersøges i første omgang med kørselskontoret, om de kan tilbyde en kørsel, der op- side 2 af 7

3 fylder forældrenes behov. Alternativt kan rådgiver vurdere, om behovet opstår som en nødvendig følge af barnets handicap. Kørsel til og fra skole Der er ikke lovhjemmel til at bevilge kørsel til og fra skole jf. SEL 41. Kørsel til og fra skole dækkes efter Folkeskoleloven og administreres af PPR. Kørsel til og fra DUS eller specialgruppe: Kørslen omfatter såvel kørsel til og fra DUS på skoledage samt på skolefrie hverdage. Endvidere kan der være kørsel til og fra specialgrupper i børnehaver. Valg af transportmåde: Er barnet i stand til selv at transportere sig, fx på cykel eller i offentlig transport? Er det muligt at forældrene kører barnet? Såfremt ingen af ovenstående er mulige, kan der evt. bevilges samkørsel via Aalborg Kommunes kørselskontor Herudover vurderes om der reelt er tale om en merudgift. Her inddrages bl.a. placering i forhold til skoledistrikt, afstand mellem hjem og skole samt forældrenes arbejdsplads placering i forhold til skole og hjem Såfremt forældrene kører selv vurderes i hvilket omfang, der er tale om en merudgift, dvs. ekstra kørsel i forhold til forældrenes kørsel med andre søskende eller til og fra arbejde. Ekstra kilometer godtgøres med statens lave takst. Beløbet udbetales via løbende merudgifter. Såfremt der bevilges samkørsel via Aalborg Kommunes kørselskontor, afregner Specialgruppen direkte med kørselskontoret. Der medtages en anslået udgift i merudgiftsberegningen. Kørsel til morgendus Der kan kun bevilges kørsel til morgendus, idet omfang det er nødvendigt ud fra forældrenes arbejdstid, set i forhold til hvornår barnet ellers ville blive hentet / afleveret. Kørsel til samværsforældre Der kan ikke bevilges kørsel til og fra skole jf. 41. Der kan som udgangspunkt bevilges kørsel til og fra DUS til samværsforældre, når forældrene bor så tæt på hinanden, at der normalt ikke ville side 3 af 7

4 være udgifter til transport i forbindelse med samvær. Barnet ville kunne transportere sig selv til og fra skole/dus, hvis det havde gået på distriktsskolen. Der kan ikke bevilges kørsel på tidspunkter mv., hvor der ikke ville have været kørsel til bopælsforælderen. Dvs. Hvis bopælsforælderen normalt selv kører barnet, kan der ikke bevilges kørsel til samværsforælder Hvis bopælsforælderen normalt ikke benytter morgendus, bevilges der ikke kørsel til morgendus til samværsforælderen Afhentning ved sygdom Skal barnet hentes tidligere i børnehave / skole / DUS pga. sygdom, er det som udgangspunkt forældrenes ansvar at få hentet barnet. Kørsel til og fra særlige dagtilbud (SEL 32) Udgiften afholdes af det særlige dagtilbud. Der kan i særlige tilfælde og efter konkret individuel vurdering ydes hjælp til, at forældrene selv befordrer barnet ex én gang månedlig, såfremt dette er nødvendigt for, at forældrene kan have en løbende stabil kontakt med institutionen. I beregningen af merudgiften tages højde for, at også andre forældre kan have udgifter i forbindelse med befordring til og fra daginstitution. Kørsel til og fra STU Er den unge i gang med et STU-forløb, dækker STU-bevillingen også kørselsudgifter mellem bopæl og uddannelsessted samt til evt. aflastningssted. Kørsel til ungdomsuddannelse Er barnet i stand til selv at transportere sig, fx på cykel eller i offentlig transport, er der som udgangspunkt ikke tale om en merudgift. Såfremt forældrene er nødsaget til at bringe / hente barnet, kan udgiften efter en konkret vurdering dækkes som en merudgift. Der udbetales kilometergodtgørelse. Der fratrækkes den udgift til transport, som familien ville have haft, såfremt barnet ikke havde funktionsnedsættelsen. Såfremt ingen af ovenstående er mulige, kan der evt. bevilges samkørsel via Aalborg Kommunes kørselskontor. Kørsel til behandling, undersøgelser, kontroller mv. Der kan normalt ydes hjælp til befordringsudgifter til nødvendig behandling, hvis disse ikke dækkes efter andre bestemmelser. side 4 af 7

5 Befordringsudgifter til sygehus dækkes som udgangspunkt efter Sundhedsloven, hvis afstanden overstiger 50 km. Hvis familien har benyttet sig af det frie sygehusvalg, dækkes maksimalt transportudgiften til det sygehus forældrene oprindeligt er henvist til. Hvis familien selv har valgt andre former for behandling uden henvisning fra det oprindeligt behandlende sygehus, dækkes transportudgifter ikke. Kørsel med barnet til rideterapi, fysioterapi eller anden form for behandling / træning Udgangspunktet er, at forældrene ledsager / transporterer barnet til behandling / træning. Såfremt den konkrete aktivitet ligger i forældrenes arbejdstid, bør forældrene forsøge om aktiviteten kan flyttes til et tidspunkt uden for deres arbejdstid. Såfremt dette ikke er muligt, kan der bevilges samkørsel via Aalborg Kommunes kørselskontor. Befordring til behandling i udlandet Kørsel til og fra aflastning: Hjælp til dækning af befordringsudgifter mv. i forbindelse med behandling i udlandet kan kun ydes, hvis Sundhedsstyrelsen har godkendt, at behandlingen skal foregå i udlandet. I sådanne tilfælde ydes hjælpen kun, hvis den ikke dækkes efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler eller andre ordninger. Når det skønnes hensigtsmæssigt, kan der bevilges kørsel til aflastningsfamilien for at hente / bringe barnet. I særlige tilfælde hvor aflastningsfamilien ikke har mulighed for at hente / bringe barnet eller hvor der er tale om en aflastningsinstitution, og forældrene ingen mulighed har for at transportere barnet, kan der bevilges samkørsel via Aalborg Kommunes kørselskontor. Det skal altid vurderes, om barnet er i stand til selv at stå for transporten. Kørsel mellem skole/dus/pasningstilbud og aflastningssted Det skal altid vurderes, om barnet er i stand til selv at stå for transporten, fx på cykel eller i offentlig transport. side 5 af 7

6 Såfremt dette ikke er muligt, vurderes om aflastningsfamilien har mulighed for at hente/bringe barnet til/fra skole/dus. Aflastningsfamiliens udgift dækkes med kilometergodtgørelse statens lave takst. Såfremt ingen af ovenstående er mulige, kan der bevilges samkørsel via Aalborg Kommunes kørselskontor. Kørsel til fritidsaktiviteter: Udgifter til transport til fritidsaktiviteter dækkes som udgangspunkt ikke, idet alle familier kan have udgifter til dette. I særlige tilfælde kan dog vurderes, om der er tale om en reel merudgift som følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse. Her ses bl.a. på barnets alder, mulige aktiviteter i forhold til funktionsnedsættelsen / lidelsen, den konkrete aktivitet, konkret afstand mellem barnets bopæl og hvor barnet normalt ville gå til denne fritidsaktivitet og hvor finder aktiviteten konkret sted. Det vurderes om Barnet er i stand til selv at transportere sig, fx på cykel eller i offentlig transport. Forældrene har mulighed for at køre barnet. Her ses bl.a. på forældrenes arbejdstider i forhold til aktivitetstidspunkt Fritidsaktiviteter bør så vidt muligt tilrettelægges således, at familien (eller evt. hjælper) har mulighed for selv at transportere barnet til og fra. Kun undtagelsesvis i særlige tilfælde kan der bevilges samkørsel via Aalborg Kommunes kørselskontor til fritidsaktiviteter. Bevilling af kørsel, når man har hjælpemiddelbil Hjælpemiddelbilen skal som udgangspunkt dække barnets transportbehov. Såfremt det er nødvendigt at hensyn til familiens samlede situation herunder mødetider i såvel skole som forældrenes arbejde, kan der i særlige tilfælde bevilges kørsel til og fra DUS. Når en familie har hjælpemiddelbil samt fuld kompensation (eller tilnærmelsesvis), bevilges ikke kørsel, idet forældrene som udgangspunkt også er kompenseret i forhold til at hente barnet. side 6 af 7

7 Almindelig kørsel når familien hverken har kørekort eller bil Der er tale om en konkret individuel vurdering, i hvilket omfang nødvendig kørsel kan bevilges. Familien vil fortsat selv skulle dække den andel af udgiften, der svarer til den udgift, de normalt ville have haft. side 7 af 7

8 Forslag til serviceniveau Merudgifter - Privatansat hjælper Lov om Social Service 41 / 84 I dette forslag fremgår ændringer i forhold til nuværende serviceniveau med rød skrifttype. Reglerne om dækning af merudgifter betyder, at familier kan få dækket nødvendige merudgifter, der opstår som følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse herunder udgifter til privatansat hjælper. Målgruppe: Målgruppen for dækning af merudgifter er familier, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Formålet med Servicelovens bestemmelser om dækning af merudgifter er at medvirke til At barnet kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse, såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger dette At familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets / den unges funktionsnedsættelse / lidelse. At hindre at barnets / den unges funktionsnedsættelse / lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger. Behovet for privatansat hjælper skal være en konsekvens af funktionsevnenedsættelsen / lidelsen og have en tæt sammenhæng med denne. Aalborg Kommune vægter, at børn med funktionsnedsættelser / lidelser bliver så selvhjulpne som muligt. En privatansat hjælper kan derfor bl.a. bruges til at træne selvstændige funktioner som fx transport eller deltagelse i fritidsaktiviteter / arrangementer med henblik på, at barnet bliver i stand til selv at varetage disse funktioner. Den privatansatte hjælpers opgave kan også være at passe barnet, mens forældrene fx laver aktiviteter med søskende. Aalborg Kommune lægger til grund, at forældre har ansvaret for deres barn, indtil barnet fylder 18 år. Det er derfor som udgangspunkt forældrenes ansvar at hjælpe barnet med at opfylde barnets behov. Der kan dog være situationer, hvor barnets vanskeligheder som følge af funktionsnedsættelsen / lidelsen er så store, at forældrene har behov for ekstra hjælp / tid for at kunne opfylde barnets behov. side 1 af 6

9 Forældrene er arbejdsgiver for den privatansatte hjælper og er således ansvarlige for ansættelse af denne. Aalborg Kommune tilbyder at indhente børne- og straffeattest på de privatansatte hjælpere, forældrene ønsker at ansætte. Aalborg Kommune anbefaler, at der indhentes børneog straffeattester, men i sidste ende er det forældrenes valg. Aalborg Kommune anbefaler ligeledes, at forældrene tegner arbejdsgiverforsikring for den privatansatte hjælper uanset timetal. Det er muligt at få udgiften dækket som en merudgift. Det er lovpligtigt at tegne arbejdsgiverforsikring, såfremt timetallet overstiger 400 timer årligt. Det er forældrenes ansvar, at der tegnes arbejdsgiverforsikring. Familien kan selv pege på en hjælper. Som udgangspunkt kan ikke ansættes nære familiemedlemmer. Kan familien ikke selv finde en hjælper, kan Aalborg Kommune eventuelt være behjælpelig med forslag. Barnet må ikke overnatte hos hjælperen. Er der behov for dette, skal der ansøges om aflastning. Ved den konkrete udmåling af hjælpertimer lægges en helhedsvurdering af familiens og barnets situation til grund med udgangspunkt i nedenstående serviceniveau. Den samlede udmåling vil derfor kunne afvige fra de konkrete timetal. Øvrige bevillinger / ydelser til familien og barnet vil indgå i helhedsvurderingen. Merudgiftsydelsen udbetales som en kontant ydelse til forældrene, som herefter selv skal administrere beløbet og betale de forskellige merudgifter. For enkelte typer af merudgifter fx privatansat hjælper er det muligt at lave en aftale om, at Aalborg Kommune udbetaler løn direkte til hjælperen på baggrund af timesedler underskrevet af hjælper og forældrene som arbejdsgiver. Udgangspunktet er at, der ikke udbetales weekendtillæg, da det tilstræbes at hjælpeopgaven udføres på hverdage. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor rådgiveren vurderer at, det er nødvendigt at opgaven udføres i weekenden. De bevilgede timer kan som udgangspunkt ikke opspares. Hvis der er perioder hvor behovet for timer er større end andre, skal der derfor søges særskilt. Pleje og omsorg Behovet vil variere efter barnets konkrete funktionsnedsættelse / lidelse og barnets alder. Der vil altid være tale om en konkret individuel vurdering. Der tages udgangspunkt i følgende generelle beskrivelser af handicappets side 2 af 6

10 omfang: A: Lettere problemer / begrænsninger i hverdagen B: Moderate til svære problemer / begrænsninger i hverdagen C: Multihandicappede A: Barnet har en lettere funktionsnedsættelse / indgribende lidelse. Barnet har behov for støtte/guidning til de fleste dagligdags aktiviteter, døgnrytme og hygiejne. 0-6 år: Børn i denne aldersgruppe har som udgangspunkt behov for voksenstøtte til de fleste aktiviteter. Der gives derfor ikke privatansat hjælper til denne gruppe år: Der er tale om et mindre behov for støtte. Der gives derfor max. 2 timers privatansat hjælper pr. uge år: Der er tale om et mindre behov for støtte. Der gives derfor max. 2 timers privatansat hjælper pr. uge. B: Barnet har moderate til svære problemer / begrænsninger. Barnet har behov for meget støtte til alle dagligdags aktiviteter, døgnrytme og hygiejne. 0-6 år: Børn i denne aldersgruppe har som udgangspunkt behov for voksenstøtte til de fleste aktiviteter. Barnet har dog behov for støtte i et noget større omfang end andre i samme aldersgruppe. Der gives derfor max. 2 timers privatansat hjælper pr. uge år: Børn i denne aldersgruppe har som udgangspunkt behov for voksenstøtte til en del aktiviteter. Barnet har dog behov for støtte i et noget større omfang end andre i samme aldersgruppe. Der gives derfor max. 5 timers privatansat hjælper pr. uge år: Børn i denne aldersgruppe er som udgangspunkt selvhjulpne til de fleste side 3 af 6

11 aktiviteter. Barnet har dog behov for støtte i et noget større omfang end andre i samme aldersgruppe. Der gives derfor max. 7 timers privatansat hjælper pr. uge. C: Barnet er multihandicappet Barnet har behov for hjælp døgnet rundt til fx bad, hygiejne, toiletbesøg, spise, aktiviteter, af- og påklædning, hjælp i forbindelse med søvn, medicin, sonde mv. 0-6 år: Privatansat hjælper max 2 timer dagligt samt max. 4 timer lørdag/søndag. I alt 0 18 timer pr. uge år: Privatansat hjælper max 2 timer dagligt samt max. 4 timer lørdag/søndag. I alt 0 18 timer pr. uge år: Privatansat hjælper max 3 timer dagligt samt max. 6 timer lørdag/søndag. I alt 0 27 timer pr. uge. Pasning af barnet med funktionsnedsættelse / lidelse, mens forældrene deltager i aktiviteter med søskende Det forudsættes, at behovet for pasning opstår alene som følge af handicappet. Fx i situationer hvor man normalt ville have taget barnet med, men dette pga. funktionsnedsættelsen / lidelsen ikke er muligt / hensigtsmæssigt. Som udgangspunkt bør barnet med funktionsnedsættelse / lidelse i disse situationer passes af den anden forælder eller netværk. Søskende i alderen 0 11 år: Max. 6 timer pr. uge privatansat hjælper. Søskende i alderen år: Forventes selv at kunne tage til fritidsaktiviteter. Der er således som udgangspunkt ingen merudgift. Såfremt barnet med funktionsnedsættelsen / lidelsen fylder så meget i hverdagen, at hele familien har behov for aflastning, bevilges som udgangspunkt 20 timers privatansat hjælper pr. md. Pasning af barn, mens forældre er til Det afhænger af barnets alder. side 4 af 6

12 aktivitet 0-11 år: Udgangspunktet er, at forældre normalt ville have barnepige til børn i denne alder. Forældrene forventes som udgangspunkt at forsøge at dække behovet ved hjælp af fx bedsteforældre / andet netværk. Hvis det ikke er muligt at dække behovet ved hjælp af fx bedsteforældre / andet netværk, kan der efter en konkret individuel vurdering dækkes en merudgift pr. time på kr. 50, såfremt det er en nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse, at der er tale om en barnepige over 18 år. Der gives max. 10 timer pr. md år: Børn i denne alder vil normalt ikke have en barnepige men vil kunne være alene hjemme. Forældrene forventes som udgangspunkt at forsøge at dække behovet ved hjælp af fx bedsteforældre / andet netværk. Hvis dette ikke er muligt, bevilges timerne som privatansat hjælper. Der gives max. 10 timer pr. md. Aflastning i forbindelse med praktiske gøremål Hvis der er to voksne i husstanden, forventes disse at fordele opgaverne imellem sig. Der gives således ikke privatansat hjælper for at frigøre tid til praktiske gøremål. Såfremt det drejer sig om en enlig forsørger og barnet skal være under konstant opsyn, når barnet er i hjemmet, kan der bevilges følgende, såfremt det er uforeneligt med samtidig at varetage ansvaret for barnet Indkøb 1 time pr. uge Tøjvask 1 time pr. uge Forberedelse af mad 30 min. Pr. dag. Rengøring 2 timer pr. uge Ledsagelse af barn til fritidsaktivitet: Børn i alderen 0-11 år: Det anses for almindeligt, at forældre følger børn i denne aldersgruppe til fritidsaktiviteter. Der er derfor ingen merudgift forbundet med dette. Børn i alderen 12 18år: Det anses for almindeligt, at børn i denne aldersgruppe i vid udstrækning side 5 af 6

13 er i stand til selv at transportere sig til fritidsaktiviteter. Såfremt barnet som følge af sin funktionsnedsættelse / lidelse har behov for at blive fulgt til fritidsaktiviteter, kan der bevilges privatansat hjælper. Der gives max 6 timer pr. uge, hvilket som udgangspunkt dækker 2 aktiviteter om ugen. Aktivitetsbeløb til privatansat hjælper: Såfremt timerne er bevilget som timeafløser jf. SEL 84 eller som barnepige jf. SEL 41, er der ikke krav om egentlige aktiviteter med barnet. Såfremt familien ønsker, at den privatansatte hjælper og barnet foretager sig aktiviteter sammen, er det familiens valg og dermed familiens udgift. Der udbetales ikke aktivitetsbeløb. Ved privatansat hjælper: Børn i alderen 0 11 år vil normalt have en voksen med til forskellige aktiviteter. Der vurderes derfor ikke at være tale om en merudgift. Børn i alderen år vil normalt kunne deltage i aktiviteter på egen hånd i et vist omfang. Ud fra en konkret vurdering af opgavebeskrivelsen, barnets alder og ordningens timetal gives et aktivitetsbeløb på max kr. 200 pr. md. Aktivitetsbeløbet må udelukkende bruges til at dække den privatansatte hjælpers udgifter til transport og nødvendig deltagelse i aktiviteter. Aktivitetsbeløbet kan ikke bruges til at dække barnets udgifter eller den privatansatte hjælpers udgifter til fx mad, slik og drikkevarer. Aktivitetsbeløbet udbetales til familien i de løbende merudgifter. Familien skal ved opfølgning kunne redegøre for forbruget. side 6 af 6

14 Forslag til serviceniveau Merudgifter Lov om Social Service 41 Reglerne om dækning af merudgifter betyder, at familier kan få dækket nødvendige merudgifter, der opstår som følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse. Målgruppe: Målgruppen for dækning af merudgifter er familier, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Formålet med Servicelovens bestemmelser om dækning af merudgifter er at medvirke til At barnet kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse, såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger dette At familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets / den unges funktionsnedsættelse / lidelse. At hindre at barnets / den unges funktionsnedsættelse / lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger. Familien skal selv dække den andel af udgiften, som er almindelig for andre børn / familier. Det betyder, at nogle udgifter ikke ville kunne dækkes, fordi der ikke er tale om en merudgift i forhold til andre børn, mens der for andre udgifter vil blive fastsat en egenbetaling svarende til den normaludgift, som andre familier har. Udgiften skal være nødvendig. Det betyder, at nogle udgifter ikke ville kunne dækkes, fordi de ikke vurderes nødvendige i generel forstand, selv om den enkelte familie synes, udgiften er nødvendig for dem. Familien vil også selv skulle betale prisforskellen, hvis de fx vælger et dyrere produkt. Udgiften skal være en konsekvens af funktionsevnenedsættelsen / lidelsen og have en tæt sammenhæng med denne. Aalborg Kommune vægter, at børn med funktionsnedsættelser / lidelser bliver så selvhjulpne som muligt. Familierne kan derfor opleve, at der indimellem henvises til, at der bør arbejdes pædagogisk med en problemstilling frem for at dække merudgifterne. 1

15 Familien skal sandsynliggøre / dokumentere de forventede merudgifter for den kommende periode. Der kan som udgangspunkt ikke dækkes merudgifter, der ligger forud for ansøgningstidspunktet, medmindre der foreligger en ganske særlig grund. Den månedlige merudgiftsydelse beregnes ved at afrunde familiens samlede merudgifter til nærmeste 100 kr. Merudgiften skal som minimum overstige kr. årligt (2014-niveau) for at komme til udbetaling. Merudgiftsydelsen udbetales som en kontant ydelse til forældrene, som herefter selv skal administrere beløbet og betale de forskellige merudgifter. For enkelte typer af merudgifter er det muligt at lave en aftale om, at Aalborg Kommune betaler direkte til leverandøren. Det beskrevne er et udtryk for Aalborg Kommunes generelle serviceniveau. Bevillinger i de enkelte tilfælde vil altid bero på konkrete individuelle vurderinger. Medicin Der kan ydes hjælp til billigste tilskudsberettiget medicin, som er nødvendig på grund af en funktionsnedsættelse / lidelse, der gør at barnet er omfattet af målgruppen. Såfremt der er tale om ikke tilskudsberettiget medicin, kan der ikke ydes hjælp efter 41. Familien har mulighed for at søge enkelttilskud hos læge. Opnås der enkelttilskud, kan der ydes hjælp til den resterende del af udgiften. Der ydes kun tilskud til det billigste egnede præparat. Lægen har mulighed for at udskrive et bestemt præparat til barnet, såfremt det skønnes bedre egnet. I sådanne tilfælde ydes hjælp til udgiften. Hvis barnet har flere lidelser, skal medicinbehovet vurderes særskilt i forhold til hver lidelse. Hjælp til medicin reduceres med eventuelle tilskud fra private sygeforsikringer (fx Sygesikringen Danmark). Er familien / barnet fx medlem af Sygesikringen Danmark gruppe 1 eller 2 får familien refunderet 100 % fra Sygesikringen Danmark. Der vil således ikke være tale om en merudgift. Er familien / barnet fx medlem af Sygesikringen Danmark gruppe 5, får familien refunderet 50 % fra Sygesikringen Danmark. I dette tilfælde er det ikke muligt at udstede medicinbevilling. Der foretages 2

16 i stedet manuel beregning og beløbet udbetales til familien via den løbende merudgiftsydelse. Der kan udstedes medicinbevilling, såfremt familien ønsker det. Dog ikke hvis der ydes delvis tilskud fra en privat sygeforsikring. Såfremt barnet har et stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for lægemidler, er der mulighed for at lægemiddelstyrelsen efter ansøgning fra lægen kan bevilge kronikertilskud. Der kan derfor maksimalt bevilges kr (2014-niveau) i tilskud til medicinudgifter. Kost og diætpræparater Der kan yde tilskud til merudgifter ved diætkost / sondemad under forudsætning af, at behovet er tilstrækkeligt dokumenteret, fx ved lægeerklæring. Mælkeerstatningspræparater: Til spædbørn der ikke kan tåle mælk, kan der fx ydes hjælp til merudgifter til erstatningspræparater. Spædbørn, som på grund af en allergisk disposition må formodes at have behov for diætkost i form af mælkeerstatningspræparater, kan få hjælp til merudgifter til disse, selvom lidelsen ikke er brudt ud. Dette kræver dog tilstrækkelig lægelig dokumentation for, at den kroniske lidelse med stor sandsynlighed vil bryde ud, hvis erstatningspræparaterne ikke anvendes. Der vil ske modregning af normaludgift til kost efter gældende takster. Diætkost: For visse lidelser foreskrives særlig diæt fx diabetes. Her tages udgangspunkt i vejledende takster for merudgiften fra fx Diabetesforeningen mv. Det er ikke videnskabeligt bevist, at glutenfri kost har en gavnlig effekt på børn med autisme. Udgiften kan derfor ikke bevilges som en nødvendig merudgift, medmindre der er konstateret egentlig cøliaki. Der kan ikke ydes hjælp til særlige diætpræparater, som fremstilles af sygehuset (afholdes af sygehusvæsnet) og som skal indtages som led i sygehusbehandling, samt udgifter til særlige diætpræparater til børn med phenylketonuri (Føllings sygdom) (afholdes af staten). 3

17 Cøliaki: Her tages udgangspunkt i vejledende takster for merudgiften fra Cøliakiforeningen. Der ydes som udgangspunkt ikke hjælp til dækning af udgifter til røremaskine og bagemaskine, da Cøliakiforeningens takster til merudgifter er beregnet ud fra færdigproducerede produkter. Laktoseintolerance: Der tages udgangspunkt i enten merudgifterne til laktosefri kost eller til lactrasepiller. Familien kan som udgangspunkt ikke få dækket merudgifter til begge. Sondeernæring: For børn der sondeernæres, skal der ligeledes ske modregning af normaludgift til kost efter gældende satser. Såfremt barnet udelukkende ernæres med sondemad, udgør egenbetalingen fuld normaludgift Såfremt barnet primært ernæres med sondemad, udgør egenbetaling 2/3 af normaludgiften. Såfremt barnet spiser almindelig mad, men suppleres med sondemad, udgør egenbetalingen 1/3 af normaludgiften. Kræsekost For nogle børn foreskrives særlig kræsekost, idet barnet er småtspisende og ændrer smagspræferencer fx pga. kemoterapi. Der tages udgangspunkt i Sygehusets anbefalinger vedr. det enkelte barn. Såfremt sygehuset ikke har givet konkrete anbefalinger, tages udgangspunkt i nedenstående. 0 3 år: 200 kr. pr. md. 3 6 år: 300 kr. pr. md år: 400 kr. pr. md år: 500 kr. pr. md. Sygehusophold Der kan ydes hjælp til merudgifter i forbindelse med barnets og en forælders ophold på sygehus. 4

18 Hvis der ydes hjælp til kost, skal tilskuddet reduceres med normaludgiften. Der tages udgangspunkt i gældende satser. Hvis det er lægeligt dokumenteret, at det er nødvendigt, at begge forældre er til stede, kan der ydes hjælp til merudgifter til begge forældres ophold. På de fleste sygehuse er det muligt at tilkøbe mad på afdelingen, patienthotellet eller i cafeteriet. Der kan tages udgangspunkt i den aktuelle pris på det konkrete sygehus. Briller Som udgangspunkt ydes ikke hjælp til briller. Der kan dog efter en konkret vurdering ydes hjælp til udgifter til briller i følgende tilfælde Barnet ødelægger ofte brillerne, pga. sin lidelse Barnet har en alvorlig øjensygdom, der bevirker at synet ændres, så styrken i brilleglassene skal skiftes hyppigt Familien skal selv betale det 1. par briller hvert år. Vær opmærksom på at flere optikere tilbyder 1 par gratis briller om året til børn under 12 år. Psykolog, fysioterapi, musikterapi, legeterapi (og anden behandling) Der kan ikke ydes tilskud til behandlingsudgifter i henhold til SEL 41. Drift af hjælpemiddelbil Familien skal som udgangspunkt selv afholde udgifter, der er forbundet med at have en hjælpemiddelbil, idet handicappede generelt ikke kan siges at have merudgifter til drift af bil alene på grund af en funktionsnedsættelse i forhold til ikke-handicappede bilejere. Der kan dog ydes hjælp til merudgifter, hvis familien på grund af barnets funktionsnedsættelse har en ekstraordinær driftsmæssig dyr bil. 5

19 Der henvises til foldere vedr. beregning af merudgifter i forbindelse med drift af hjælpemiddelbil. I helt særlige tilfælde hvor nødvendig indretning eller udstyr (fx pusleplads i hjælpemiddelbilen til børn over den normale blealder) ikke kan bevilges over 114 eller 112, må det vurderes om det kan bevilges jf. SEL 41. Der foretages en konkret vurdering af behovet herunder familiens kørselsbehov / afstande. Invalideskilt kan ikke bevilges som en merudgift, da det giver adgang til gratis parkering på fx Aalborg Kommunes p-pladser med betaling. Såfremt der er behov for at etablere en særlig parkeringsplads til hjælpemiddelbilen nær boligen på offentlige veje og/eller private/fællesveje med mere end en grundejer, skal borgeren kontakte Teknik- og Miljøafdelingen og politiet. Bolig Generelt om bolig: Der kan ydes støtte til forhøjede boligudgifter i forbindelse med boligændringer i form af tilbygning og/eller ombygning af familiens bolig eller ved flytning til en anden lejlighed som følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse, såfremt følgende betingelser er opfyldt Nuværende bolig er ikke egnet og kan ikke gøres egnet til barnets funktionsnedsættelse / lidelse Flytningen er udelukkende begrundet i barnets funktionsnedsættelse / lidelse Flytningen skal ske i samarbejde med kommunen Det skal altid vurderes, om familien selv har valgt en bolig, der er større og dyrere, end barnets handicap tilsiger. Det anses for almindeligt, at familier flytter til noget større i forbindelse med, at de får (flere) børn, færdiggør uddannelse eller lign. Tilskuddet ydes kun i den periode, familien faktisk opfylder betingelserne. Udgifter til el: En flytning, boligændring eller tilbygning udløser ikke i sig selv en merudgift til el. Der skal foretages en konkret vurdering af hvilke el- 6

20 installationer, der forårsager det øgede forbrug fx udgifter til belysning mv. i et hjælper-værelse. Udgifter til el til opladning af hjælpemidler betragtes som en driftsudgift og kan, som udgangspunkt, ikke dækkes som en merudgift. Udgifter til varme: En flytning, boligændring eller tilbygning udløser ikke i sig selv en merudgift til varme. Familien skal sandsynliggøre eller dokumentere en øget udgift som følge af flytningen. Husforsikring: Såfremt familien har fået bygget til eller er flyttet, kan den øgede udgift til husforsikring dækkes som en merudgift. Ejendomsforsikring: Såfremt familien har fået bygget til eller er flyttet, kan den øgede udgift til ejendomsforsikring dækkes som en merudgift. Øgede udgifter til husleje i lejebolig: Hvis familien påføres merudgifter til husleje på baggrund af barnets handicap, kan dette bevilges som en løbende ydelse. Merudgiften udregnes som forskellen i netto huslejen (dvs. fratrukket boligsikring) Dobbelt boligudgift: I forbindelse med flytning til en handicapegnet bolig kan der gives hjælp til dobbelt boligudgift i en periode. Som udgangspunkt kan der maksimalt gives hjælp til dobbelt boligudgift i 6 måneder. Flytteudgift: Der kan ligeledes bevilges hjælp til flytteudgifter mv. Fx indskud i ny lejebolig, salgsomkostninger ved salg af hidtidig bolig, leje af flyttebil, flytning af telefon mv. Det forudsættes, at forældrene selv står for det praktiske omkring flytningen. Bemærk at et eventuelt tilbagebetalt indskud fra tidligere bolig eller salgsprovenuet ved salg af tidligere ejerbolig ikke kan modregnes den bevilgede støtte. 7

21 Special-cykel Special-cykler vurderes som udgangspunkt efter bestemmelserne om hjælpemidler. Er der tale om en specialcykel, der primært / udelukkende skal bruges til fritid / leg, vurderes ansøgningen efter 41. Der fastsættes en egenbetaling på kr. 200 pr. barnets leveår. Kurser Der kan ydes hjælp til forældre og eventuelt andre pårørendes merudgifter som følge af nødvendig deltagelse i handicaprettede kurser. Der kan fx dækkes rejseudgifter, merudgifter ved måltid og ophold, kursusafgift, kursusmateriale. I særlige tilfælde kan også dækkes udgifter til pasning af barn/ børn, der ikke skal med på kurset. Som udgangspunkt dækkes ikke overnatning forud for kursets start. Såfremt kurset indeholder forplejning, fratrækkes egenbetaling for kost efter gældende satser. Kurset skal være nødvendigt for familiens daglige varetagelse af forsørgelsen / omsorgen og sætte familien i stand til at passe, pleje, opdrage og drage omsorg for barnet. Følgende kriterier kan indgå som vurderingsgrundlag Er der tale om en ny diagnose Er der tale om kurser i forbindelse med overgange fx skolestart, ung/teenager mv. Er der konkrete problemer i familien i forhold til kursets tema Har familien tidligere fået kursus / vejledning i forhold til det konkrete tema Har forældrene mulighed for at deltage i forældregrupper / -møder på barnets skole eller daginstitution Har søskende mulighed for at deltage i søskendegrupper / -kurser Får forældrene orientering / vejledning om handicappet andre steder (læge, handicapteam, specialrådgivningen mv.) Nogle foreninger afholder fx sommerhøjskole, hvor indholdet er kombine- 8

22 ret ferie/kursus. Det er ikke muligt at dække en del af udgiften som kursus og en del som ferie. Der laves en konkret vurdering af kursusindholdet og hvorvidt dette er relevant for familien. I givet fald bevilges hele udgiften som kursus. Alternativt betragtes opholdet som ferie og der skal laves en konkret vurdering af eventuelle merudgifter ved afholdelsen af denne ferie og hvorvidt, det er nødvendigt at familien afholder lige præcis denne ferie eller om de kunne have valgt en anden form for ferie uden merudgifter. Ansøgning om kursus sker på særlig skabelon. Konsulentbistand Aalborg Kommune har et tilbud om råd og vejledning jf. SEL 11.4 i Specialrådgivningen. Som absolut udgangspunkt henvises familier med behov for konsulentbistand i forhold til barnets funktionsnedsættelse / lidelse hertil. Kun i særlige tilfælde hvor Specialrådgivningen ikke kan tilbyde den fornødne støtte, kan der købes ekstern konsulentbistand. Såfremt familien tilbydes gratis råd og vejledning via Specialrådgivningen, kan udgifterne til ekstern konsulentbistand ikke dækkes, uanset om forældrene ønsker en bestemt konsulent. Efter en konkret individuel vurdering kan søskende henvises til søskendegruppeforløb, der dækkes via Servicelovens 41. Beklædning og fodtøj Særligt udformet tøj: Der kan ydes hjælp til udgifter til tøj, der som følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse skal være særligt udformet. Familien skal selv betale den andel af udgiften, der svarer til normaludgiften. Særlige beklædningsgenstande som fx regnslag til kørestole, kørepose, hagesmæk og inkontinensbadetøj til svært inkontinente børn, ydes efter reglerne om hjælpemidler jf. SEL 112. Børn og unge, som på grund af sygdom, ulykke e.l. er blevet varigt invalideret og som følge heraf er nødt til at få udskiftet hele sin garderobe, kan ligeledes søges efter SEL

23 Slitage på tøj og sko: Forældrene skal sandsynliggøre, at barnets merforbrug af tøj er en nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse. Merudgiften skal altid ses i direkte relation til barnets handicap / lidelse. Det anses for almindeligt, at børn kan ødelægge tøj og sko i forbindelse med leg. Forældrene skal aflevere en opgørelse over det samlede forbrug af tøj (de relevante beklædningsstykker). Ved fastsættelse af merforbruget tages udgangspunkt i kommunens opgørelse af gennemsnitligt forbrug. Ved beregning af den konkrete merudgift tages udgangspunkt i supermarkedspriser for tøj. Ortopædisk fodtøj: Ortopædisk fodtøj betragtes, hvis betingelserne i SEL 112 er opfyldte, som et hjælpemiddel. Der kan ikke ydes hjælp til egenbetalingen. Vask og tørring Forældrene skal sandsynliggøre sammenhængen mellem barnets funktionsnedsættelse / lidelse og behovet for ekstra vask. Vi anslår at normalforbruget ved en familie på 2 voksne og 2 børn er 10 vaske pr. uge. Hvis du grundet dit barns nedsatte funktionsevne har vask ud over dette, kan der dækkes merudgifter til vask. Udgangspunktet er at vi kan dække op til 7 ugentlige ekstra vaske. Udgiften beregnes med udgangspunkt i Forbrugerinformations opgørelse af driftsudgifter pr. vask og tørring, medmindre familien kan sandsynliggøre anden udgift. Det bør vurderes, om der skal dækkes udgifter til tørring i sommerhalvåret. Der kan også ydes hjælp til anskaffelse af vaskemaskine forudsat, at en sådan må anses for at være nødvendig for at imødekomme et ekstraordinært stort behov (som udgangspunkt min. 8 ekstra vaske pr. uge). I disse tilfælde skal det sandsynliggøres at Familien ikke ville have haft vaskemaskine, hvis barnet ikke var sygt Vaskemaskinen skal skiftes hyppigt på grund af stort slid Familien skal have en ekstra vaskemaskine på grund af stort behov 10

24 Bleer og andre vådliggerudgifter Der ydes ikke hjælp til bleer til børn under 4 år. Encoprese Såfremt det forventes at barnet vil have behov for bleer resten af livet (eller i mange år fremover), kan der ydes hjælp til bleer fra det fyldte 4. år. Udgiften skal være sandsynliggjort og lægeligt dokumenteret, herunder om alle behandlingsmuligheder er udtømte. Vådligger: Såfremt barnet er i skolealderen og alle behandlingsmuligheder er udtømte, kan der i særlige tilfælde ydes hjælp til udgifter i forbindelse med, at barnet er vådligger. Det bør altid vurderes, om det er mest hensigtsmæssigt, at barnet bruger ble og derved kan få sin nattesøvn. Såfremt barnet tisser igennem om natten, kan der dækkes udgifter til 1 sæt ekstra sengetøj årligt 1 dyne om året 1 ny madras hver 2. år Vådliggerlagner Ekstra vask og tørring 4 gange ugentligt Såfremt barnet ikke er tør om dagen, bør vurderes om det er mest hensigtsmæssigt, at barnet bruger ble. Der kan efter en konkret vurdering ydes hjælp til ekstra vask og tørring samt ekstra slid på tøj. Personlig hygiejne Der kan ydes hjælp til betaling af særlige cremer og olier, som anvendes ved barnets personlige hygiejne, hvis der kan dokumenteres en merudgift i forhold til, hvad andre børns hygiejne kræver. Cremer / olier mv. skal være lægeordineret eller som minimum lægeanbefalet. Som udgangspunkt skal der være tale om mindst 2 daglige indsmøringer, før lidelsen har en sådan karakter, at den kan anses for at være indgribende i hverdagen. 11

25 At barnet skal smøres i fugtighedscremer og lotions mv. med en fedtprocent under 50, anses ikke som værende indgribende. Der dækkes ikke merudgifter til almindelige allergivenlige præparater, idet det anses for almindeligt at vælge sådanne produkter. Såfremt familien ønsker særlige allergivenlige / bestemte præparater, skal der være lægelig dokumentation for nødvendigheden. Dette gælder også i forhold til shampoo, body-shampoo, sæbe, solcreme mv. Familien skal selv afholde den del af udgiften, der svarer til normaludgiften samt eventuelle udgifter, der skyldes familiens eget valg. Rengøring Der kan ikke bevilges rengøring til forældre, idet rengøring er en nødvendig aktivitet i alle husstande. Såfremt der er ekstra behov for rengøring som nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse og barnet funktionsnedsættelse / lidelse vil blive forværret, hvis der ikke gøres ekstra rent, kan der efter konkret og individuel vurdering bevilges rengøring. Slitage og ødelæggelser Som udgangspunkt dækkes ikke udgifter til slitage og ødelæggelser. I helt særlige tilfælde hvor der er tale om meget store udgifter til slitage og ødelæggelser som nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse og hvor ødelæggelserne ikke kan undgås ved en pædagogisk indsats eller en anden indretning af barnets omgivelser, kan der ydes hjælp til disse udgifter. Det vil ske efter en konkret individuel vurdering af arten og omfanget af såvel barnets lidelse som de konkrete ødelæggelser / udgifter, sammenholdt med de udgifter forældre normalt forventes at få. Ferie Der kan ydes hjælp til merudgifter til ferie, som familier normalt holder. Ferie med familien: Hvis barnet holder ferie med forældrene, forsøges de enkelte merudgifter sandsynliggjort ud fra familiens normale niveau. Det kan fx være behov for en større feriebolig eller en særlig handicapegnet feriebolig som følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse. Her skal der konkret vurderes på 12

26 familiens størrelse, børnenes alder og familiens mulighed for at indrette sig, i forhold til om der er tale om en merudgift. Der kan ikke bevilges ekstra hjælpertimer til ferie i udlandet. Familien kan tage allerede bevilgede hjælpertimer med, hvis der er tale om en kortvarig ferie i udlandet. Hvis det vurderes, at det er nødvendigt for gennemførelsen af ferien, at hjælperen deltager, kan der gives tilskud til merudgifter til transport, rejse- og opholdsudgifter for hjælpere mv. Det anses for almindeligt, at familier tager på charterferie eller flyver til deres destination. Der kan således ikke ydes hjælp til disse udgifter, selvom familien plejer at gøre noget andet. Lejrture for barnet: Hvis barnet deltager i handicaprettede lejrture mv., der som følge af handicappet er dyrere end almindelige aktiviteter for ikke-handicappede børn, skal der ske modregning af hvad det normalt vil koste at sende et barn på lejrtur / ferieophold. Såfremt merudgiften for den konkrete tur ikke kan konkretiseres, kan der tages udgangspunkt i følgende normaludgifter i forhold til modregning: for et barn til skiferie for et barn til sommerferie 600 for et barn på weekendophold Hvis der i forbindelse med en lejrtur / ferietur uden forældrene, bevilges hjælper, skal der foretages en konkret individuel vurdering af behovet herfor. En ansat må som udgangspunkt ikke arbejde mere end 7,4 timer pr. døgn og den enkelte medarbejder må kun arbejde 37 timer pr. uge. I særlige tilfælde kan der laves individuelle aftaler. Hvis familien i forvejen har hjælpere tilknyttet, er det differencen der kan bevilges. DUS Fritidsaktiviteter Hvis det pga. funktionsnedsættelsen / lidelsen er nødvendigt, at et barn på 11 år eller derover fortsætter i DUS, kan egenbetalingen dækkes som en merudgift. Såfremt barnet kun kan gå til én bestemt aktivitet, som påfører familien 13

27 en udgift, som andre familier ikke har fx at fritidsaktiviteten som følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse er dyrere end normalt, kan forskellen i prisen dækkes. Det skal altid vurderes om barnet har mulighed for at deltage i andre aktiviteter, som ikke medfører merudgifter. Der henvises bl.a. til Aalborg Handicap Idræt. Rideterapi / Handicapridning: Såfremt der er tale om rideterapi, vil dette for en del børn være gratis. Andre vil opleve, at der er en egenbetaling. Denne egenbetaling kan ikke dækkes som en merudgift. Ved handicapridning skønnes om barnet ville kunne deltage i almindelig rideundervisning. Såfremt det er nødvendigt med handicapridning, kan der ydes tilskud til merudgiften. Udgiften til almindelig ridning anslås til kr. 350 pr. md. Særlige klubtilbud: Fx Særligt klubtilbud på Nordbo, pigeklubben i Kærbydussen mv. Det skal være en følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse, at det er nødvendigt / hensigtsmæssigt, at barnet går i præcis denne klub. Dernæst skal det vurderes, om det er en merudgift sammenlignet med andre unge på samme alder. Det anses for almindeligt, at unge går til 2 fritidsaktiviteter samt at unge herudover bruger penge på cafe, biograf, bowle, svømmehal, fester, koncerter og lign. Der fastsættes derfor en egenbetaling på kr. 75 pr. klubaften. Musikterapi: Musikterapi betragtes som behandling. Der kan derfor ikke ydes tilskud efter SEL 41. Kontingent til handicapforening Som udgangspunkt er der ikke tale om en nødvendig merudgift. Familier har andre muligheder for erfaringsudveksling og kontakt til andre 14

28 gennem fx barnets skoletilbud, deltagelse i kurser, debatforum / chat på nettet mv. Computer, I-pad, smartphones, TV mv. Computer, I-pads, smartphones, TV mv. er forbrugsgoder, som indgår i hvert hjem, der måtte ønske det. Det er almindeligt, at børn har adgang til disse eller har deres egne personlige apparater, såfremt man ønsker dette. Der kan således ikke ydes hjælp til køb af disse. Hvis computer, I-pad mv. er nødvendige til skolebrug (herunder lektier), er det skolens ansvar at stille disse undervisningsredskaber til rådighed. Piktogrammer / Boardmaker På nettet findes flere gode sider, hvor man gratis kan hente piktogrammer og anden form for visuel struktur. Link til de konkrete sider: Som udgangspunkt betragtes køb af Boardmaker eller lign. Derfor ikke som en nødvendig merudgift. Såfremt der er faglig dokumentation for, at det er vigtigt for barnet, at der bruges præcis samme system som i børnehave / skole / DUS, og behovet overstiger, hvad der kan udleveres herfra, kan der efter en konkret vurdering ydes tilskud til køb af fx Boardmaker. Såfremt det efter en konkret og individuel vurdering findes nødvendigt, kan der ved opstart af visuel struktur ydes tilskud til køb af lamineringsmaskine og whiteboard på samlet kr Der kan max. Ydes et årligt tilskud til lamineringslommer, papir og velcro på kr Datatek Abonnement til Datateket (eller andre tilsvarende tilbud hvor spil mv. kan lånes) er ikke en nødvendig merudgift. 15

29 Familierne kan låne computerspil og lignende på biblioteket eller købe spil på tilsvarende vis som familier med børn uden handicap. 16

30 Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42 Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er dækning af indtægtstab for forældre, der ikke kan passe deres arbejde og opretholde deres sædvanlige arbejdsindtægt, fordi de passer et barn under 18 år med en indgribende funktionsnedsættelse / lidelse. Målgruppe: Målgruppen for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er forældre, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det skal være en nødvendig konsekvens af funktionsnedsættelsen / lidelsen, at barnet passes i hjemmet og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er forældrene der passer det. Formålet med Servicelovens bestemmelser om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn og unge med funktionsnedsættelser / lidelser er At barnet kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse, såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger dette At familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets / den unges funktionsnedsættelse / lidelse At hindre at barnets / den unges funktionsnedsættelse / lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger. Der kan gives kompensation for tabt arbejdsfortjeneste fra nogle timer om dagen eller om ugen til dækning af en fuldtidsindtægt, hvis det vurderes nødvendigt, at barnet som følge af sin funktionsnedsættelse / lidelse passes i hjemmet og at det er mest hensigtsmæssigt, at forældrene gør dette. Der kan endvidere gives kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for enkelte dage eller timer fx i situationer hvor barnet skal til kontrol, skal indlægges eller til undersøgelse. Aalborg Kommune finder det vigtigt, at forældre på trods af deres barns funktionsnedsættelser / lidelser fortsat fastholder en tilknytning til arbejdsmarkedet. En tilknytning til arbejdsmarkedet undervejs i forløbet sikrer en nemmere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, når der ikke længere er behov / grundlag for at bevilge kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Aalborg Kommune vil derfor have fokus på - i samarbejde med familien - at finde alternativer til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. 1