Det intelligente sundhedsvæsen - kick off møde for netværk for sundhedsit den 4. juni 2008, DI Rådhuspladsen

Transkript

1 11. juni 2008 Til deltagerene i DI ITEK's netværk for sundhedsit Det intelligente sundhedsvæsen - kick off møde for netværk for sundhedsit den 4. juni 2008, DI Rådhuspladsen DI ITEK havde inviteret medlemmer blandt DI til et kick-off møde for et nyt netværk for it- og teknologileverandører til sundhedssektoren den 4. juni Regeringens udspil til en kvalitetsreform med en pulje på 25 mia. kr. og Finansministerens udspil om en pulje på 3 mia. kr. til arbejdskraftbesparende teknologier viser, at der på politisk niveau er en forståelse for sektorens behov for nye investeringer i it og teknologi. Samtidig giver en række EU-puljer mulighed for hjælp til forskere og virksomheder, som i fællesskab ønsker at udvikle nye teknologier til sundhedssektoren. DI ITEK ser på denne baggrund et behov for at supplere DI's generelle arbejde på sundhedsområdet, med et specifikt netværk, der samler it- og teknologileverandørerne omkring fælles interesser. I netværket kan der bådes diskuteres politik og konkrete ideer til forskningsprojekter. DI ITEK ønsker, at netværket skal bruges til, at Indsamle input til formulering af politiske budskaber, der kan viderebringes beslutningstagere Facilitere virksomheders deltagelse i forskningsprojekter om sundhed Skaffe overblik over eksisterende sundhedsteknologier og præsentere dem i publikation Klæde beslutningstagerne på til at træffe gode beslutninger ved at invitere dem til dialog På kick-off mødet havde DI ITEK inviteret professor Jakob Bardram, ITU og Sector Manager Darko Loncar, Siemens til at give to introducerende præsentationer over henholdsvis forskningsprojekter og sundhedssektorens fremtidige behov. Først bød DI ITEK's direktør Tom Togsverd velkommen.

2 Tom Togsverd, Direktør DI ITEK It og teknologi er en innovationskilde og enabler af forbedringer. Et intelligent sundhedsvæsen er et sundhedsvæsen, hvor der investeres i it og teknologi. Et sundhedsvæsen, hvor der er indbygget en it-infrastruktur, de steder, hvor der behandles. Et sundhedsvæsen, hvor it- og teknologisk løsninger hjælper personalet frem for at øge arbejdsbyrden. Og sidst men ikke mindst et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad medvirker til at behandle sig selv ved hjælp af it og teknologi. I fremtiden vil der blive brugt mange udgifter på kronisk syge, og derfor er dette område interessant at udvikle ny teknologi til. Hvordan kan kronisk syge i højere grad være med til at hjælpe og passe sig selv, så behandlingen bliver bedre, og der samtidig spares ressourcer i sundhedssektoren? DI ITEK er pt. i gang med at samle parter til et forskningsprojekt, der har fokus på selvdiagnosticering og selvmonitorering for diabetikere. Et andet forskningsområde kan være overvågning og trådløs kommunikation ved hjælp af sensorer, som bliver en form for intelligente systemer. På den politiske scene har regeringen lanceret en Kvalitetsfond på 25 mia.kr., og der skal udvikles nationale strategier for telemedicin og for forebyggelse. Regeringen har lanceret en pulje på 3 mia. kr. til arbejdskraft besparende teknologi. Denne pulje dækker såvel udbredelse af eksisterende teknologier, som udvikling af nye teknologier. Det forventes at blive regionerne, som skal udmønte de forskellige investeringspuljer. En politisk indsats kunne også have fokus på sundhedssektorens indkøbspraksis og brug af nye samarbejdsformer som offentlig-private partnerskaber. Sundhedsministeriet har ikke sin egen pulje til investeringer i sundhedssektoren. Jakob E. Bardram, Professor, ITU Baseret på erfaringer fra en række forskningsprojekter om it i sundhedssektoren agiterede Jakob E. Bardram for, at der skulle etableres et nyt forskningsfelt og platform under overskriften "Klinisk It". Formålet med forskningsfeltet er at fusionere forskning i it og klinisk behandling, således at udvikling af it-systemer sker ude, hvor brugerne af systemet har deres daglige arbejdsgange. Det vil sige it-forskning, der er forankret i et klinisk miljø. Alt for meget it udvikles uden, at det i tilstrækkeligt grad tager hensyn til brugernes hverdag i de kliniske miljøer og situationer. Arbejdsgangen på et hospital består i høj grad af kommunikation mellem forskellige personalegrupper. Der samarbejdes og kommunikeres gennem møder, telefon og med brug af whiteboards til at skabe overblik. Når der indføres EPJ eller andre it-systemer går personalet fra at være i konstant bevægelse og interaktion med andre til at være stillesiddende og enekommunikerende med en computer. Man kan stille spørgsmålet om sundhedssektoren overhoved er mulig at digitalisere, når der er så mange afbrydelser, pludselige handlinger, skæve kommunikations-situationer mv. Man kan også stille spørgsmålstegn ved om digitalisering fører til en effektivisering, når det nu er så uhyre vanskeligt at måle effekten af at indføre it og teknologi.

3 Jakob E. Bardram fortalte om forskningsprojektet "Det Interaktive Hospital", der handler om interaktive informationsskærme, der kombinerer pervasive computing, RFID-teknologi, mobile enheder, sporing af medarbejdere og patientdata på en fladskærm. Skærmene er tilgængelige i rum, hvor der kun er adgang for personale, som er i en behandler-patient relation og derved er godkendt til at have adgang til patientens data. Som en følge af forskningsprojektet blev der etableret et udviklingsselskab, C3A Medical, som kunne tilvejebringe teknologien til Horsens Sygehus, som efter forsøgsperioden var blevet meget glade for informationsskærmene og ønskede at fortsætte med dem efter endt projektperiode. For at kunne drive forskningen videre kræves to forudsætninger opfyldt; for det første, at der er virksomheder, som ønsker at medvirke til at eksperimentere og investere i udviklingsprojekter; for det andet, at der på hospitalerne og i andre dele af sundhedssektoren kan afsættes ressourcer til at indgå aktivt i forskningsprojekterne, således at de bliver så brugerorienteret som muligt. Darko Loncar, Sector Manager Siemens Hvilke behov har sundhedssektoren pt., når det gælder it og teknologi? Sundhedssektorens it-og behandlingssystemer har et utal af systemer. Der er investeret i mange systemer og tendensen er nu, at der skal en konsolidering blandt de eksisterende systemer. Der skal skabes sammenhæng mellem de eksisterende systemer. Det forudsiges, at der ikke vil blive købt ny it inden for de næste to år. Den anden tendens er, at der er behov for at blive truffet valg om, hvilke standarder, som systemerne skal bygge på. Den fællesoffentlige organsation Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD) er et samarbejde mellem Ministeriet for sundhed og forebyggelse, KL og Danske Regioner. Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, MedCom og sundhed.dk er tætte samarbejdspartnere. SDSD arbejder for at implementere den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Strategien udpeger en trinvis udvikling, hvor der bygges videre på hidtidige erfaringer og eksisterende løsninger. I strategien fremgår det, at digitaliseringen skal tænkes med i alle fremtidge tiltag inden for sundhedsvæsenet, herunder organiseringen af sundhedsvæsent, udbygning og fornyelse af sygehuse, apparatur og infrastruktur. SDSD skal sikre, at der træffes de nødvendige beslutninger af bindende karakter for alle aktører, samt at der gennemføres en løbende styring, koordinering og opfølgning. Strategien indeholder mål om en fælles infrastruktur, herunder såvel en national itarkitektur som behovsdrevet standardisering. Hvad angår standarder på sundhedsområdet udvikler standardiseringsorganerne globale standarder (ISO), amerikanske standarder (HL7) og europæiske standarder (CEN). Det er en politisk beslutning om Danmark vil tilslutte sig de europæiske eller amerikanske standarder, men det internationale marked kan vise sig at udvikle sig hurtigere end den europæiske standarder kan nå at være på plads. Det kan derfor overvejes om, de amerikanske HL-7 standarder kan tilpasses danske forhold for at sikre danske virksomheders adgang til internationale markeder.

4 Grunden til at privat hospitaler har en højere produktivitet end offentlige hospitaler er ikke kun it. Det skyldes i høj grad, at der er standard procedurer for alle arbejdsprocesser. Det indebærer en standardisering af operationerne - en form for industrialisering af arbejdsprocessen. De offentlige sygehuse har fortsat uddannelseskravet at håndtere, de akutte operationer samt de mere komplekse patientforløb. De nye krav til sundhedssektoren er, at den bør efterspørge procesunderstøttende teknologi og ikke funktioner. Offentlige indkøbere bør købe innovative løsninger, hvor der i kravspecifikationen er gjort plads til, at leverandøren kan nytænke opgaveløsningen. Omkring sikkerhed kan man nogle gange være i tvivl om, hvorvidt patientdataloven er med til at forhindre udviklingen af nye løsninger. Det er afgørende, at personalet kan "komme af med" informationen, hvor den er opstået. Det vil sige ude ved sengene i stedet for inde på mødekontoret. Derfor arbejder Siemens med udvikling af senge-terminaler. Siemens arbejder også med telemedicin i relation til "outplacement" af patienter. Det er et vigtigt mål at nedbringe patienternes tid på sygehusene. Endelig arbejder Siemens også med et at overføre industrirobot teknologi til det medikotekniske område f.eks. ved at have en robot til at styre røgenttagningen. Konklusion Tom Togsverd konkluderede, at netværket med dette møde var etableret, og at der var basis for at mødes igen omkring et nyt tema inden for sundhedsit. Det blev konkluderet, at netværket med fordel kunne udbygges med repræsentanter f.eks. fra Danske Regioner, KL, hospitalerne, Lægeforeningen, MedCom og Sundhed.dk. Tom Togsverd konkluderede på de politiske indsatsområder og på forslag til forskningsprojekter. Politiske indsatsområder Der bør træffes beslutninger om standarder på sundhedsområdet. Men det er ikke givet, hvem som har beslutningskompetencen. Der bør investeres i it-infrastruktur og teknologiske løsninger i sundhedssektoren, som der lægges op med Kvalitetsfonden og puljen til arbejdskraftbesparende teknologi Der bør gennemføres en dialog med regionale beslutningstagere om udmøntning af Kvalitetsfonden og puljen om arbejdskraftbesparende teknologi De offentlige forskningsmidler bør tones, så de sigter mod udvikling af itkliniske løsninger Formidling af "best practise" blandt de eksisterende it og teknologiske løsninger. Forskningsprojekter Projekterne skal have forskningshøjde, som kan føre til patenter og/eller forskningsartikler Det er en forudsætning af industri og klinikere vil indgå i forskningsprojekterne Der er behov for udvikling af teknologi, som kan spare arbejdskraft

5 EU har 20 års jubilæum næste år for forskning i sundhedsit. EU's rammeprogrammer åbner også for forskningsprojekter, som handler om den samfundsmæssige udnyttelse af teknologierne. Eksempelvis kunne et projekt består i at danske virksomheder og hospitaler går sammen med italienske eller franske virksomheder om at implementere eksisterende teknologi på danske sygehuse. Teknologier RFID-teknologien/tagging Mobiltjenester til selvmonitorering og selvdiagnosticering "Back-bone teknologi" i relation til indsamling og opbevaring af patientdata, såedes at lagring og udveksling er sikker. Danmark har en særlig udfordring i forhold til andre lande, da den danske patientdatalov er strengere end de øvrige landes.