Hvad kan vi lære af Domus? 1. Indlæggelser 2. Respons-analyse
|
|
- Olaf Lauridsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad kan vi lære af Domus? 1. Indlæggelser 2. Respons-analyse
2 Indlæggelser i Domus
3 Indlæggelser i Domus Baggrund: Patienterne i Domus blev inkluderet under forudsætningen, at de ønsker at tilbringe mest mulig tid derhjemme. Formål: Undersøge om Domus-interventionen kan nedbringe antallet af indlæggelser - herunder indlæggelsesårsager. Metode og design: Som netop beskrevet
4 Indlæggelser i Domus - metode Data: Oplysninger fra elektroniske patientjournaler om: Sengedage Type og skift af afdeling Antineoplastisk behandling op til indlæggelsen Indlæggelsesårsag Udskrivningsdiagnose Udskrevet til?
5 Indlæggelser i Domus - metode
6 Indlæggelser i Domus - resultater Table 3. Admissions by study group Control Intervention Difference p-value N= 160 N= 162 Admissions per patient 2.02 (2.05) 2.14 (2.22) (2.14) Type Acute 1.81 (1.79) 1.92 (2.04) (2.14) Planned 0.21 (0.65) 0.22 (0.53) (0.59) Hospital days per patient (19.31) (16.55) 1.52 (17.97) Primary ward Oncological 0.56 (1.02) 0.61 (1.25) 0.05 (1.14) PCU 0.27 (0.94) 0.30 (0.57) (0.77) Other medical 0.31 (0.62) 0.47 (1.11) (0.90) Surgical 0.27 (0.69) 0.27 (0.71) 0.00 (0.70) Acute 0.62 (1.06) 0.48 (0.80) 0.14 (0.94) Antineoplastic treatment at admission Chemotherapy or biological agents 0.79 (1.32) 0.64 (1.15) 0.15 (1.24) Radiotherapy 0.06 (0.29) 0.03 (0.17) 0.03 (0.24) None 1.15 (1.27) 1.41 (1.79) (1.55) Wards during hospitalisation 2.79 (2.91) 2.96 (2.93) (2.92) Outcome Transferred 0.31 (0.63) 0.27 (0.60) 0.04 (0.62) Discharged 1.41 (1.86) 1.55 (2.01) (1.94) Dead 0.31 (0.63) 0.32 (0.47) (0.47) Hospital deaths < 1 day of admission 0.02 (0.14) 0.03 (0.17) (0.16) Admissions in the last month of life 0.28 (0.45) 0.31 (0.46) (0.46) Admissions in the last three months of life 0.31 (0.46) 0.32 (0.47) (0.47) Data are means by individual patients (SD) The Domus trial, Denmark
7 Indlæggelser i Domus - resultater Table 4. Trigger causes and preliminary diagnoses of admission Control Intervention N=160 N=130 1 N=162 N=127 1 Mean pr. patient (SD) % of admissions Mean pr. patient (SD) % of admissions Difference % mean (SD) p-value Worsened general health 0.30 (0.62) (0.57) (31.47) Ascites 0.08 (0.37) (0.87) (0.67) Anemia 0.12 (0.43) (0.46) (16.16) Dehydration 0.23 (0.59) (0.57) (0.58) Unmanageable home situation 0.06 (0.27) (0.37) (18.88) Pain 0.34 (0.78) (0.70) (0.74) Fever 0.18 (0.49) (0.56) (19.37) Confusion 0.11 (0.35) (0.30) (17.55) Vomiting 0.14 (0.41) (0.57) (17.95) Cancer progression 0.13 (0.39) (0.57) (21.45) Pneumonia 0.14 (0.44) (0.29) (19.98) Other infection 0.11 (0.48) (0.27) (15.42) Dyspnoea 0.31 (0.65) (0.82) (31.15) CNS symptoms 0.21 (0.56) (0.38) (27.41) Fall 0.04 (0.21) (0.36) (18.37) Need for palliative or supportive care 0.11 (0.47) (0.39) (0.43) Only patients with any admission were included. Percentage adds to more than 100 due to multiple causes. The Domus trial, Denmark
8 Indlæggelser i Domus - resultater Table 5. Verified causes of admission Diagnoses primarily managed as inpatient Control Intervention N=160 N=130 1 N=162 N=127 1 Mean pr. patient (SD) % of admissions Mean pr. patient (SD) % of admissions Difference % mean (SD) p-value CNS metastases 0.07 (0.28) (0.21) (16.63) Radiologically verified cancer progression 0.39 (0.65) (0.74) (33.02) Pneumonia 0.15 (0.44) (0.38) (20.05) Infection with no focus 0.08 (0.26) (0.45) (16.83) Infection with identified focus 0.14 (0.49) (0.37) (17.85) Other cancerrelated 0.16 (0.58) (0.77) (19.32) Diagnoses potentially manageable in day hospital/outpatient Ascites 0.09 (0.39) (0.69) (15.64) Pleural effusion 0.04 (0.21) (0.39) (12.78) Anaemia 0.11 (0.40) (0.51) (14.69) Dehydration or electrolyte deficiency 0.13 (0.42) (0.47) (15.39) Conditions potentially manageable at home Worsened general health or impending death 0.39 (0.59) (0.53) (0.56) Constipation 0.09 (0.28) (0.35) (15.73) Cancer pain 0.13 (0.44) (0.30) (19.05) Clinical symptoms of cancer without verifiable progression 0.09 (0.32) (0.37) (25.59) Potentially avoidable admissions (1.20) (1.11) (39.94) Only patients with any admission were included. 2 Only diagnoses /conditions potentially manageable at home or in day hospital. Percentage adds to more than 100 due to multiple causes. The Domus trial, Denmark
9 Indlæggelser i Domus - resultater Der identificeret flere uholdbare hjemmesituationer i interventionsgruppen flere indlæggelser af den årsag. Formålstjenstlige indlæggelser? Hvad så med kontrolgruppen?
10 Indlæggelser i Domus - resultater Baseline 4 weeks 8 weeks 6 months Table 6. Feeling safe in current place of care Control Intervention p-value Control Intervention p-value Control Intervention p-value Control Intervention p-value Patient n=153 (%) n=153 (%) n=110 (%) n=127 (%) n=101 (%) n=116 (%) n=68 (%) n=79 (%) What is your current place of care? Home 143 (93.5) 144 (94.1) 106 (96.4) 120 (94.5) 91 (90.1) 107 (92.2) 63 (92.7) 74 (93.7) Elsewhere 10 (6.5) 9 (5.9) 4 (3.6) 7 (5.5) 10 (9.9) 9 (7.8) 5 (7.4) 5 (6.3) How safe do you feel staying here? Not at all, a little, somewhat 16 (10.7) 16 (10.8) 14 (14.4) 8 (7.0) 11 (12.0) 8 (7.5) 9 (13.9) 5 (7.3) Very 133 (89.3) 132 (89.2) 83 (85.6) 106 (93.0) 81 (88.0) 99 (92.5) 56 (86.2) 64 (92.8) What is your preferred place of care? Home 147 (97.4) 145 (96.0) 103 (93.6) 119 (97.5) 93 (93.9) 107 (95.5) 64 (95.5) 77 (98.7) Elsewhere 4 (2.7) 6 (4.0) 7 (6.4) 3 (2.5) 6 (6.1) 5 (4.5) 3 (4.5) 1 (1.3) Caregiver n=113 (%) n=128 (%) n=74 (%) n=112 (%) n=76 (%) n=102 (%) n=46 (%) n=66 (%) What is the patients current place of care? Home 105 (92.9) 126 (98.4) 70 (94.6) 103 (92.0) 70 (92.1) 92 (90.2) 39 (84.8) 60 (90.9) Elsewhere 8 (7.1) 2 (1.6) 4 (5.4) 9 (8.0) 6 (7.9) 10 (9.8) 7 (15.2) 6 (9.1) How safe do you feel about the patient staying here? Not at all, a little, somewhat 26 (23.6) 23 (18.4) 19 (25.0) 25 (22.9) 12 (16.4) 30 (30.6) 13 (28.3) 17 (26.9) Very 84 (76.4) 102 (81.6) 57 (75.0) 84 (77.1) 61 (83.6) 68 (69.4) 33 (71.7) 46 (73.0) What is your preferred place of care for the patient? Home 101 (91.8) 122 (95.3) 58 (81.7) 90 (84.9) 59 (79.7) 83 (83.0) 37 (80.4) 53 (81.5) Elsewhere 9 (8.2) 6 (4.7) 13 (18.3) 16 (15.1) 15 (20.3) 17 (17.0) 9 (19.6) 12 (18.5) The Domus trial, Denmark
11 Indlæggelser i Domus - diskussion Forebyggelige indlæggelser er teoretisk i praksis var det ingen. Interventionen indeholder lindring men flytter ikke diagnostik og behandling. Kunne man have pilottestet interventionens egnethed til at påvirke opholdssted/dødssted? Man har identificeret flere uholdbare hjemmesituationer i interventionsgruppen Færrest mulige indlæggelser er måske ikke et mål i sig selv. - Det er snarere en bestemt type indlæggelser, der kan og bør undgås. - Et surrogatmål for forebyggelse af belastende hjemmesituationer? Generalisérbarhed? - Ingen andre RCT-er har formået at nedbringe antallet af hospitalsdage - Beror på usual care - Beror på interventionen Hvad så?
12 Who responds to specialized palliative cancer care at home? Exploratory analyses of the Domus randomized controlled trial Kirstine Skov Benthien, Mie Nordly, Annika von Heymann-Horann, Helle Timm, Geana Kurita, Christoffer Johansen, Jakob Kjellberg, Hans von der Maase and Per Sjøgren
13 Domuseffekt - baggrund Formål med palliativ indsats er at forbedre livskvaliteten for patienter med en livstruende sygdom og deres pårørende. SPI er tiltænkt patienter med komplekse problemstillinger. Klinisk praksis og konsensus er primært at henvise patienter med høj symptombyrde og komplekse behov. EAPC white paper 2009 Wendtlandt et al., JCO 2012 Hui et al., Lancet 2016
14 Domuseffekt - baggrund Men: Flere RCT-er er publiseret i det sidste årti og alle inkluderer patienter pga. diagnose (uhelbredelig sygdom) og indimellem også prognose (subjective est.) Én undtagelse: Haun et al., Cochrane database 2017
15 Domuseffekt - baggrund 8 RCT-er (2 cluster) med cancer SPC har blandede resultater: Livskvalitet blev forbedret i de fleste studier, symptombyrde og humør kun i nogle, OAS kun i ét. Det ser ud til, at ikke alle SPI-modeller er lige effektive. Alle sammenligner med usual care. Jordhøy et al., Lancet 2000 and JCO 2001 Bakitas et al., JAMA 2009 Temel et al., NEJM 2010 Zimmermann et al., Lancet 2014 Bakitas et al., JCO 2015 Maltoni et al., Eur J C 2016 Temel et al., JCO 2017 Grønvold et al. Pall Med 2017
16 Domuseffekt - formål Formålet med denne delundersøgelse var at undersøge: 1. Hvilke faktorer havde betydning for patienternes udbytte af Domus-interventionen? 2. Var der forskelligt patientudbytte for de to typer af SPI hospital og hospice?
17 Domuseffekt - metode Eksplorativ undersøgelse af følgende effektmål: Dødssted Tid i eget hjem Indlæggelser på hospital Livskvalitet Emotionel funktion Social funktion Symptombelastning
18 Domuseffekt - metode Variable som blev undersøgt for interaktion med interventionen: Køn Alder Samlivsstatus Hjemmeboende børn Uddannelsesniveau Performance status Cancer diagnose Baseline symptom belastning Tilknytning til hospitals- eller hospicebaseret team
19 Domuseffekt - metode Analyse: Stepwise multivariate logistic og linear regression. Eksempel på analysemodel: Hjemmedød = køn alder samlivsstatus køn*intervention alder*intervention samlivsstatus*intervention Resultatet er en slutmodel med kun signifikante variable
20 Proportion of home deaths, % Domuseffekt - resultater Hjemmedød: Prediktor: Køn Interaktion med intervention: Køn Dage i eget hjem: Prediktorer: PS og alder Ingen variable interagerede med interventionen Gender and intervention group interacting in home death Male Female p= p= Hospital SPT Hospice SPT Control Proportion of home deaths at end of study, n=255, p-values result of stepwise logistic regression, SPT= specialized palliative team
21 Estimated mean hospital admissions Domuseffekt - resultater Indlæggelser på hospital: Prediktorer: PS, cancer, alder, overlevelse Interaktion med intervention: Hjemmeboende børn Children at home and intervention group interacting in hospital admissions 2 1 p= p= With child(ren) Without child(ren) Hospital SPT Hospice SPT Control Mean admissions estimated in stepwise linear regression by 60 years of age, 250 days of survival and gastrointestinal cancer, n=322, SPT= specialized palliative team
22 Domuseffekt - resultater Livskvalitet: Prediktorer: Intervention, hjemmeboende børn og symptombelastning Ingen variable interagerede med interventionen Emotional funktion: Prediktorer: Intervention og emotional funktion ved baseline Ingen variable interagerede med interventionen
23 Estimated mean social functioning Domuseffekt - resultater Social funktion: Prediktorer: Intervention, hjemmeboende børn, alder og social funktion ved baseline Interaktion med intervention: Alder Age and intervention group interacting in social functioning p= p= Age, years Hospital SPT Hospice SPT Control Mean social functioning by EORTC QLQ- C30 subscale at 6 months estimated in stepwise linear regression by baseline social functioning of 50 and child(ren) at home, N=142, SPT= specialized palliative team
24 Estimated mean symptom distress Domuseffekt - resultater Symptombelastning: Predictor variables: Intervention, hjemmeboende børn og symptombelastning ved baseline Interaktion med intervention: hjemmeboende børn Patienter i hospice-gruppen havde 21 points mindre symptombelastning end kontrolgruppen i en skala fra 0-90 (ESAS). Smerter var 4 points lavere end kontrolgruppen hos patienter i hospicegruppen på en NRS fra Children at home and intervention group interacting in symptom distress With child(ren) p= p= Without child(ren) Hospital SPT Hospice SPT Control Mean symptom distress by ESAS sum of all items at 6 months estimated in stepwise linear regression by baseline symptom distress of 50, N=142, SPT= specialized palliative team
25 Diskussion Denne undersøgelse er eksplorativ og observationerne bør undersøges yderligere Symptombelastning afgjorde ikke interventionseffekt Kan alle have gavn af SPI? PRO effektmål er ved 6 mdr. Responderer kvinder anderledes end mænd? Responderer patienter med hjemmeboende børn mere end dem uden? Overraskende forskelle mellem hospice og hospitalsbaseret SPI
DISPOSITION DOMUS. Hvem er vi? Baggrund DOMUS Formål Inklusion Intervention Evaluering. PAVI og KORA: Perspektiver Status
DOMUS Accelererede forløb fra onkologisk behandling til specialiseret palliativ indsats i eget hjem for patienter med kræft: Et randomiseret forsøg Mie Nordly Kirstine Skov Benthien Annika Berglind von
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereSystematisering af den tidlige palliative indsats ved lungekræft
Systematisering af den tidlige palliative indsats ved lungekræft Mogens Grønvold Professor, overlæge, dr.med. Palliativ medicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereTidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?
Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL? Mogens Grønvold Dias 1 ASCO 2012 Dias 2 ASCO 2012 Dias 3 4 ASCO 2017 Dias 4 Dias 5 5 ASCO
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereIndividuelt tilpasset palliativ rehabilitering til
Forskningsnetværket i Palliation 011117 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Læge, stud. Ph.d Lise Nottelmann Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs merePROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Læs mereBørn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:
Læs mereEtablering af en ny database: Dansk Palliativ Database
Etablering af en ny database: Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Forskningsenheden Palliativ medicinsk afdeling Bispebjerg
Læs mereStatus for palliativ indsats i Danmark
Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereKoordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland
Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Hospital at home? > 65 år Patienter med medicinske akutte
Læs mereHvordan har unge det i de nordiske lande?
Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske
Læs mereLogistisk regression
Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereN Engl J Med 2011;365:518-26
N Engl J Med 2011;365:518-26 Introduction Pleural infection more than 65,000 patients/year in US and UK mortality: 10~20% 1/3 failed for drainage + antibiotics surgical hospital stay: 12~15 days cost:
Læs mereDansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Læs merePredictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution
Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg
Læs mereDansk Palliativ Database
Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereOm risikofaktorer for tidlig genindlæggelse blandt 65+ årige.
Genindlæggelser: Jeg ville jo helst undgå det, men. Om risikofaktorer for tidlig genindlæggelse blandt 65+ årige. Oplæg ved Tværfagligt Forum for Sammenhængende Patientforløb Fredag, den 19. maj, 2017
Læs mereAt være pårørende...
At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming
Læs mereHusstande og familier
Husstande og familier Households and families ((Side 169)) 170 - Husstande og familier Tabel 89. Husstande 1. januar 1980-1998 Households 1 January 1980-1998 En enlig mand En enlig kvinde Husstande med
Læs mereTidlig, palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft
Tidlig, palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft Rødder & Ruter 2019 Hotel Nyborg Strand Palliationssygeplejerske Birgitte Zellweger Læge PhD Lise Nottelmann 1 Disposition Baggrund og
Læs mereHusstande og familier. Households and families
Husstande og familier Households and families 172 - Husstande og familier Tabel 87. Husstande 1. januar 1980-2000 Households 1 January 1980-2000 En enlig mand med/uden En enlig kvinde med/uden Husstande
Læs mereKompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie
Kompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Rehabiliterende palliative indsatser er ofte komplekse 1) Antal af
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereMÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede
Læs mereHjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt
Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt Helena Hansson Hjemmesykehus for barn helsetjeneste på barns premisser den 2. november 2016 Kræft hos børn og unge 180 200 børn under 18
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereHvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs mereREHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereHvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse)
Hvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse) Addiktiv Sygepleje 11. Nov. 08 Klinisk Sygeplejespecialist Palle Bager Medicinsk Afdeling V, Århus Sygehus Agenda Problem, planlægning, valg Selve undersøgelsen
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereØnsket dødssted for danske cancer patienter
Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted
Læs mereRundt om en tidlig palliativ indsats
Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for
Læs mereÅrsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereHvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat
Hvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat Perspektiver Sundhedsloven Akademisk Hvad siger sundhedsloven om forskning? Alle hospitaler
Læs merePatientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor
Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings
Læs mereUsing sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results
Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereKvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.
Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner
Læs mereHvad belaster og hvad beskytter soldater med selvmordstanker og selvmordsforsøg?
Hvad belaster og hvad beskytter soldater med selvmordstanker og selvmordsforsøg? Bo Andersen Ejdesgaard Center for Selvmordsforskning Selvmordsadfærd blandt soldater 16,4 % har én eller flere gange tænkt
Læs mereKLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål
Læs mereProWide. Status November Rasmus Blechingberg Friis. Onkologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Herning. Ph.d. studerende, 1.
ProWide Status November 2018 Rasmus Blechingberg Friis Ph.d. studerende, 1. reservelæge Onkologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Herning PRO Dokumentation af bivirkninger Livskvalitet Patientinddragelse
Læs mereThe Budapest Commitments
Initiativ taget af: European Association for Palliative Care (EAPC) International Association for Hospice and Palliative Care (IAHPC) Worldwide Palliative Care Alliance (WPCA) Aim: To help individuals
Læs mereIntroduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012
Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Hvorfor spørgeskema? Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Patient Reported
Læs mereDANBIO. Udfordringer og barrierer når en forskningsdatabase implementeres som dagligt redskab
DANBIO Udfordringer og barrierer når en forskningsdatabase implementeres som dagligt redskab Berit Schiø+z- Christensen Speciallæge i reumatologi, PhD Reumatoid artri,s Leddegigt Ca. 35.000 danskere 2/3
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs mereSport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereInternationalt uddannelsestilbud
t Internationalt uddannelsestilbud Lyngby-Taarbæk Vidensby Forberedende analyse blandt udenlandske ansatte 9. maj 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 1. BAGGRUND Denne rapportering
Læs merePatienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde
Patienten i eget hjem Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Program for workshoppen 1. Hanna Vestenaa og Sara Fokdal, FUI projektet i Region Sjælland 2. Else Marie Damsgaard,
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket
Læs mereDigitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.
Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D. oktober 2018 esundhed i form af et digitalt dialogværktøj (LIVA) til understøttelse
Læs mereSelv-vurderet helbred ved udskrivelsen blandt patienter med IHD
Herlev og Gentofte Hospital Selv-vurderet helbred ved udskrivelsen blandt patienter med IHD Resultater fra det nationale DenHeart studie Medforfattere: Margrethe Herning, Pernille Palm Johansen, Jan Skov
Læs mereEn ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie
The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken
Læs mereFamiliesygepleje en ny samtalemodel Hjerteforeningen
Familiesygepleje en ny samtalemodel Hjerteforeningen 4. september 2018, ODEON Birte Østergaard, lektor, ph.d. boestergaard@health.sdu.dk 12. september 2016 Disposition Hvad er familiefokuserede samtaler?
Læs mereUdvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?
Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?
Læs mereÆldre i fremtidens sundhedsvæsen
Research Unit of Geriatrics Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Hvad kendetegner den voksende ældrebefolkning? Og hvilke konsekvenser får det for sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet? Karen Andersen-Ranberg
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereDatabaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
Læs mereAgenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark
Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivning fra sygehus
Opfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivning fra sygehus Den ældre medicinske patient 27 maj 2009 Lars Rytter Praksiskoordinator Glostrup Hospital Formand faglig udvalg heneja1 Dias nummer 1 heneja1
Læs mereDanske erfaringer med hjemme-niv
Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To
Læs merePatient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD
Herlev og Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Patient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD Resultater fra det nationale DenHeart studie Trine Bernholdt Rasmussen Sygeplejerske,
Læs mereCopenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.
The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre
Læs mereQuality indicators for clinical pharmacy services
Quality indicators for clinical pharmacy services Head of Quality and Improvement, Nordsjælland Hospital Dorthe Vilstrup Tomsen Assuring quality in clinical pharmacy services Following international, national
Læs mereCohort of HBV and HCV Patients
Cohort of HBV and HCV Patients Emanuel K. Manesis, MD Professor of Medicine In 2003 the Hellenic Center for Disease Prevention & Control (HCDPC) started a cohort study of chronic HBV, HDV and HCV infection
Læs mereDag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse
Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse How does CHD depend on gender and hypertension? Males: hypertension chd01 Females: Frequency Row Pct 0 1 Total ---------+--------+--------+ 0 352 95 447 78.75 21.25
Læs merePALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS
PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS 1 Urologisk afdeling i Roskilde 27 7-døgns-senge heraf 8 under anden afdelingsledelse 12 5-døgns-senge
Læs mereFinancial Literacy among 5-7 years old children
Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the
Læs mereSURVEYS BLANDT INDVANDRERE OG ETNISKE MINORITETER
Troels Fage Hedegaard Postdoc, Aalborg Universitet Institut for Statskundskab SURVEYS BLANDT INDVANDRERE OG ETNISKE MINORITETER 1 Oversigt Hvem er jeg og hvorfor taler jeg i dag? Hvad vil jeg sige noget
Læs merePopulation Assessment. Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014
Population Assessment Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014 Population Five women, 16 years and older, who suffer from two or more headaches a week. Location: Church Goal The overall goal of this assessment
Læs mereKan sundhedsfremme betale sig? Hvordan kommuner og regioner kan tænke sundhedsøkonomi med ind i indsatser målrettet aktivt medborgerskab
Kan sundhedsfremme betale sig? Hvordan kommuner og regioner kan tænke sundhedsøkonomi med ind i indsatser målrettet aktivt medborgerskab Jakob Kjellberg, Professor, Projektchef Skal sundhedsfremmende indsatser
Læs mereGruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data
Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte
Læs mereSociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Læs merePræhospital forskning i Danmark det er nu vi skal rykke ud!
DEMC7 24.11.2016 Trends i Akutforskningen i Danmark Hvor skal vi hen med den akutmedicinske forskning Præhospital forskning i Danmark det er nu vi skal rykke ud! v. Erika Frischknecht Christensen Professor,
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereSelv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom
Herlev og Gentofte Hospital Sygeplejesymposiet 17. maj 2017 Selv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom Resultater fra det nationale DenHeart studie Trine Bernholdt
Læs mereMedicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen
Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:
Læs mereUdsendte artikler i Forskningsnetværket for Palliation (Alle artikler har mindst én forfatter fra Forskningsnetværket)
Udsendte artikler i Forskningsnetværket for Palliation (Alle artikler har mindst én forfatter fra Forskningsnetværket) 2007 - Titel Forfattere Tidsskrift Udgivelsesår Does the agreement of patient and
Læs mereDuctalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman
Læs mereJens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering
med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos
Læs mereBelastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol
Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion
Læs mereBehandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
Læs mereAsking whether there are commission fees when you withdraw money in a certain country
- General Can I withdraw money in [country] without paying fees? Kan jeg hæve penge i [land] uden at betale gebyrer? Asking whether there are commission fees when you withdraw money in a certain country
Læs mereAsking whether there are commission fees when you withdraw money in a certain country
- General Kan jeg hæve penge i [land] uden at betale gebyrer? Can I withdraw money in [country] without paying fees? Asking whether there are commission fees when you withdraw money in a certain country
Læs mere