Familiesygepleje en ny samtalemodel Hjerteforeningen

Transkript

1 Familiesygepleje en ny samtalemodel Hjerteforeningen 4. september 2018, ODEON Birte Østergaard, lektor, ph.d.

2 12. september 2016 Disposition Hvad er familiefokuserede samtaler? Resultater fra Heart Failure Family trial Anvendelse i klinisk praksis 2

3 12. september 2016 Forskellige tilgange Fokus på individet Familie Fokus på familien Familie Individ Individ Omgivelser Familie Individ Fokus på familien som en enhed 3 Kilde: Wright & Leahey, J Adv Nurs 1990:149

4 12. september 2016 Hvad er familie? En familie består af en eller flere personer, der bor på den samme adresse og har visse indbyrdes relationer. En familie kan bestå af en enlig eller et par med eller uden hjemmeboende børn under 25 år. (Danmarks Statistik) The family is a self-identified group of two or more individuals whose association is characterized by special terms, who may or may not be related by bloodlines or law, but who function in such a way that they consider themselves to be a family. (Whall, 1986) 4

5 Calgary modellerne Videnskabsteoretisk Postmodernisme Teori Systemteori Kybernetik Forandringsteori Kommunikationsteori Beliefs/forestillinger 5

6 12. september 2016 Familiefokuserede samtaler FEM NØGLEOMRÅDER 1. Manerer 2. Familiefokuserede samtaler 3. Familie genogram og ecomap 4. Forskellige spørgsmålstyper 5. Fokus på ressourcer og styrker 6

7 12. september 2016 Manerer Velkommen til familien Identificere forventninger til samtalen/definere formålet med samtalen Præsentere en ramme og struktur for samtalen Klinisk Institut 7

8 familiefokuserede samtaler Tager afsæt i aktuelle erfaringer med sygdom Lindre lidelse, øge velbefindende trods sygdom i familien Forebygge eventuelle relations-problemer Kilde: Svavarsdottier & Gisladottier, Familiesygepleje 2016: 140 Klinisk Institut 8

9 12. september 2016 Familie genogram og ecomap Kortlægning af familiens struktur, funktion og udvikling Demografi Kort Alder Køn Beskæftigelse Uddannelsesniveau Større helbredsproblemer Dødsfald i familien Funktions status og ressourcer Fysiske helbred Interesser/hobbies Psykisk, emotioner Social støtte Relationer Begivenheder/ forandringer Udvikling over tid Succeser/præstationer Højdepunkter i livet Kriser Tab 9

10 12. september 2016 Kilde: Rempel et al, J Fam Nurs 2007:404 Genogram og ecomap giver et godt oversigtbillede over en given familiestruktur Udgør et godt grundlag for samtalen mellem familien og sygeplejersken Grundigt indblik i familien som en kontekst, styret af forskellige relationelle dynamikker Medvirke til at skabe refleksion i familien, både hos det enkelte medlem og indbyrdes blandt familiemedlemmerne Kan åbne mulighed for at familierne får øje på hidtil usete muligheder for støtte udefra eller opdage uhensigtsmæssige relationer 10

11 12. september 2016 Ecomap Beskriver familien i forhold til eksterne støttende og belastende strukturer (ex: naboer, kolleger, sociale, politiske eller religiøse tilhørsforhold) Kilde: Rempel et al, J Fam Nurs 2007:405 11

12 12. september 2016 Forskellige spørgsmålstyper Anvendelse Lineære spørgsmål med henblik på orientering om familiens situation har karakter af udredning Cirkulære eller refleksive spørgsmål Rettet mod forskelle Rettet mod adfærd-effekt Hypotetiske/fremtidsorienterede 12

13 Lineære spørgsmål EKSEMPLER Hvornår er du født? Hvem er din familie? Hvad skete der? Hvem var du sammen med? Oftest meget ligefremme og relativt simple spørgsmål 13

14 Uddybende lineære spørgsmål EKSEMPLER Kan du fortælle mere? Hvordan har du det med? Hvem har du talt om det med? Hvem kunne hjælpe med at finde en løsning? Er der andre vigtige fakta du kan fortælle mig om? Problemafklarende og problemdefinerende spørgsmål 14

15 12. september 2016 Cirkulære spørgsmål EKSEMPLER Hvem i familien er mest bekymret for hvordan sygdommen udvikler sig? Hvem er mest bekymret for din sygdom? Hvad tænker du om den måde din mand ser det på? Hvordan tror du din kone/børn oplever det? Afdækker familiens relationer, sammenhænge og mønstre 15

16 12. september 2016 Fremtidsorienterede spørgsmål EKSEMPLER Hvad er det bedste der kan ske lige nu? Hvad er det værste der kan ske? Hvis du ikke var bange, hvad ville du så gøre? Hvad ønsker du at din mand skal gøre for at få det bedre fremover? Er der et mål som I alle er enige om og som i finder realistiske at arbejde frem mod i fællesskab lige nu? Afdækker familiens valg og alternative handlinger eller betydninger fremover 16

17 12. september 2016 Lineære og lukkede spørgsmål EKSEMPLER Hvad er den mindste ændring, du kan gøre nu med størst effekt? Hvilken løsning ville gøre dig mest glad og tilfreds? Hvilken støtte har du brug for og fra hvem? Hvordan vil du involvere dem? Er der andre, du vil involvere? Evaluerende og handlingsafklarende spørgsmål 17

18 12. september 2016 Fokus på ressourcer og styrker Mulighederne for at kunne bevare eller reetablere en intern balance i familiefunktionen afhænger bl.a. af familiens modstandskraft Støtte familien til at træne handlinger der afspejler stærkt sammenhold, sikkerhed, kontinuitet og pålidelighed Afklare misforståelser, opmuntre til at udtrykke følelser, vise empati og fælles problemløsning 18

19 DEPARTMENT OF CLINICAL RESEARCH Heart Failure Family Trial Østergaard B 1,2, Lauridsen J 2, Barrington T 3, Videbæk L 4, Wagner L 1 Birte Østergaard 12 September Department of Clinical Research, University of Southern Denmark 2 COHERE, Department of Business and Economics, University of Southern Denmark 3 Odense Patient Data Explorative Network, OUH-Odense University Hospital 4 Department of Cardiology B, OUH-Odense University Hospital

20 December 2017 Formål Effektmålinger Evaluere effekten af to metoder til behandling af hjertesvigt Konventionel behandling med henvisning til hjertesvigts klinikker Familiefokuserede samtaler som supplement til konventionel behandling af ambulante patienter i hjertesvigts klinikker. Primære effektmålinger Patienternes helbredsrelaterede livskvalitet efter 3, 6 og 12 måneder Sekundære effektmålinger Egenomsorg, depression, familie ressourcer, Tid til genindlæggelser Tid til død 20

21 12. september

22 12 September 2016 DEPARTMENT OF CLINICAL RESEARCH Metode, design og ramme I alt 468 patienter med 322 pårørende blev fordelt på to grupper ved lodtrækning OUH Odense Universitets Hospital (n = 155) Sygehus Lillebælt Vejle (n = 189) Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (n = 124) 22

23 12 September 2016 Uddannelse og træning REFLEKSION OVER EGEN PRAKSIS OG KONFERENCER Møder hver anden eller tredje måned med projektleder Linnéuniversitetet, Sverige Professor Lorraine Wright, University of Calgary, Canada, th Nordic Conference in Family Focused Nursing, Odense, September th International Family Nursing Conference Odense, August Externship - Advanced Family Nursing Syddansk Universitet DEPARTMENT OF CLINICAL RESEARCH

24 Pårørende ANTAL SAMTALER Spouse Alone Daughter Son Friend Sister Girlfriend/boyfriend Brother Daughter-in-law Sister-in-law I alt 717 samtaler inden for de første 6 måneder - heraf 632 samtaler inden for de første 3 måneder Gennemsnitlige antal 3.08; interval 1-8 Center 1: 227 samtaler (gennemsnit 2.96; interval 1-8) Center 2: 295 samtaler (gennemsnit 3.17; interval 1-6) Center 3: 194 samtaler (gennemsnit 3.13; interval 1-8) 24 DEPARTMENT OF CLINICAL RESEARCH

25 DEPARTMENT OF CLINICAL RESEARCH Table 1. Health-related quality of life, Self-care behavior and depression scores of patients with heart failure receiving conventional care or FNTC added to conventional care after 3 months follow-up (n = 347) 25 Control group (n = 167) Intervention group (n = 180) FNTC FNTC effect effect (n = 167/124) Scale Domain Baseline 3 months Baseline 3 months KCCQ Physical limitations 75.3 (22.9) 80.2 (21.2) 74.6 (24.1) 80.8 (20.4)** Symptom stability 65.7 (25.8) 61.7 (21.4) 65.9 (24.1) 59.6 (22.7) Symptom frequency 68.2 (23.8) 74.7 (21.0)** 69.3 (21.6) 75.5 (19.2)** Symptom burden 71.7 (20.7) 74.6 (20.4) 71.0 (20.7) 75.6 (20.1)* Self-efficacy 68.2 (22.1) 74.0 (19.1)* 65.8 (23.7) 75.6 (23.3)** Social limitations 62.9 (26.7) 68.6 (26.6)* 62.6 (28.3) 70.4 (24.8)** Quality of life 62.9 (21.5) 68.4 (21.8)* 61.4 (22.6) 66.5 (23.0)* Total symptoms 69.9 (21.2) 74.7 (18.5) 70.1 (21.3) )* Clinical summary 72.6 (19.2) 77.4 (18.8) 72.3 (19.4) 78.1 (17.5)* Non-clinical summary 63.0 (21.7) 68.5 (22.1)* 62.1 (23.2) 68.1 (23.0)** Overall summary 67.8 (18.8) 72.9 (19.3)* 67.2 (19.6) 73.2 (19.0)** EHFScB-9 Adherence to regimen 4.3 (0.7) 4.3 (0.7) 4.1 (0.7) 4.1 (0.7) Consulting behaviour 4.3 (1.0) 4.2 (1.0) 4.2 (1.1) 4.1 (1.0) MDI Depression 16.5 (9.3) 14.4 (9.7) 16.0 (9.2) 15.1 (10.1)

26 12 September 2016 DEPARTMENT OF CLINICAL RESEARCH Helbredsrelateret livskvalitet Statistisk signifikant forbedring I begge grupper efter 3 måneder, ingen forskel mellem grupperne Patienter der fik familiefokuserede samtaler scorede højere end kontrolgruppen i 8 ud af 11 domæner med størst forbedring i self-efficacy, symptom byrde og social begrænsning. Der var signifikant fald i symptom stabilitet i begge grupper Ingen forskelle i egenomsorg og depression mellem grupperne 26

27 27

28 Table 2. Repeated Measures Analysis of Variance (ANOVA) during the 12 months study period of mean differences adjusted for multiple comparisons, on family functioning, family health and social support scales, between patients who received FNTC added to conventional care vs. patients who received conventional care. Baseline 3 months 6 months 12 months Between groups Variable Intervention Control Intervention Control Intervention Control Intervention Control effects: p Family Function (n = 246) Total (11.64) (9.18) (10.82) (9.28) (9.73) (10.54) (12.21) (9.88) Family Health (n = 243) Total (11.02) (9.98) * (9.71) (9.41) 99.78* (10.87) (10.00) (12.17) (10.35) Ill-being (5.47) (5.20) (5.08) (5.55) (5.60) (5.70) (6.12) 17.30* (6.34) Activities (2.41) (2.15) 14.93* (1.94) (2.12) 15.04* (1.96) (2.07) (2.53) (2.52) Well-being (3.19) (3.09) 14.72* (2.83) (2.68) 14.69* (2.78) (3.10) (2.94) 15.03* (2.51) Social Support (n = 229) Total (17.81) (20.94) 83.34* (16.87) (22.98) 81.97* (19.45) (24.27) 80.43* (21.14) (25.03) 0.013* Affirmation (7.06) (8.55) 30.28* (5.66) (7.74) (6.73) (8.52) (7.38) 26.02* (8.77) 0.031* Interactions (7.97) (8.80) 34.73* (7.24) (10.12) 33.77* (7.74) (10.18) (8.63) (10.57) 0.002* Aids (6.31) (6.59) 18.32* (6.47) 16.71* (7.52) 19.13* (7.04) 17.79* (7.18) 19.29* (6.97) 17.58* (7.23) DEPARTMENT OF CLINICAL RESEARCH

29 Table 3. Repeated Measures Analysis of Variance (ANOVA) during the 12 months study period of mean differences adjusted for multiple comparisons, on family functioning, family health and social support scales, between family members who received FNTC added to conventional care vs. family members who received conventional care. Baseline 3 months 6 months 12 months Between groups Variable Intervention Control Intervention Control Intervention Control Intervention Control effects: p Family Function (n = 193) Total (10.89) (10.04) (9.50) (9.38) (9.18) (9.48) (10.51) (9.25) Family Health (n = 173) Total (11.23) (10.12) (9.39) (11.04) (9.28) (10.22) (12.40) (12.53) Well-being (2.75) (2.90) (2.70) (2.82) (2.71) (2.56)* (2.91) (2.79)* Social Support (n = 175) Total (20.59) (20.72) 82.83* (16.84) 75.87* (18.90) 80.81* (20.40) (21.59) 78.16* (22.73) (21.70) 0.048* Affirmation (7.90) (8.30) 29.73* (6.44) (7.07) (7.57) (7.58) (7.97) (7.93) Interactions (9.65) (9.44) 35.49* (6.67) (8.50) 33.58* (8.49) (9.40) (9.36) (9.52) 0.005* Aids (6.15) (6.07) 17.60* (6.55) 17.31* (6.60) 18.47* (6.77) 16.43* (6.79) 18.19* (7.38) 16.86* (6.47)

30 12 September 2016 DEPARTMENT OF CLINICAL RESEARCH Familie funktion, familie sundhed og social støtte Patienter og pårørende i interventionsgruppen opnåede signifikant forbedring i social støtte fra sygeplejersker sammenlignet med kontrol gruppen på kort og lang sigt. Forbedringen var relateret til styrker, feedback, evnen til at træffe beslutninger og samarbejdet med sygeplejersken. Vi fandt ingen forskel mellem grupperne i familie funktion og familie sundhed 30

31 Sygeplejerskernes oplevelser December 2017 Anvendelse af familiefokuserede samtaler medførte markant tættere og mere konstruktivt samarbejde med patienterne og deres pårørende. Samtalerne forbedrer familie båndene og styrker familie relationerne. Anses for anvendelige i den daglige klinisk praksis 31 DEPARTMENT OF CLINICAL RESEARCH

32 12. september 2016 Familiernes oplevelser Processen med at reorganisere familielivet stabiliseres gennem det første år. Familiens oplevelse af velbefindende og tilpasningsproces understøttes når medlemmerne får mulighed for at fortælle om deres sygdomshistorier samt opfattelse af behov og mål. 32

33 12. september 2016 Anvendelse i klinisk praksis Enkeltstående kort samtale (20-40 min) med fokus på familiens sygdomshistorie ved hjælp af 3-5 terapeutiske spørgsmål. 2-3 sessioner (20-40 min hver) med fokus på familiens oplevelse af sygdomsdiagnosen, dens konsekvenser for de enkelte medlemmer, identifikation af familiens styrker samt information og vejledning. 4-6 sessioner (60-90 min hver) bestående af: 2 gruppesamtaler med psyko-edukation 2 familiebaserede samtaler 1-2 opfølgende samtaler (Svavarsdottier & Gisladottier 2016, Wright & Leahey 1999) 33

34 12 September 2016 Anvendelse i klinisk praksis Uddannelse Diplommodul 3- dages kurser Implementering Hjertemedicinske afdelinger OUH, Vejle og BBH/FH Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus Medicinsk afdeling, Svendborg Sygehus University College Lillebælt, Vejle Hvidovre hospital 34 DEPARTMENT OF CLINICAL RESEARCH

35 Spørgsmål?