Patient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD
|
|
|
- Sven Beck
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Herlev og Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Patient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD Resultater fra det nationale DenHeart studie Trine Bernholdt Rasmussen Sygeplejerske, cand. cur., ph.d. postdoc 1
2 Patient-rapporterede outcomes (PROs) Baggrund for DenHeart, formål & metode Resultater (foreløbige): Selv-vurderet helbred ved udskrivelse for patienter med iskæmisk hjertesygdom Hvad kan vi bruge resultaterne til?
3 PATIENT-RAPPORTEREDE OUTCOMES Fokus og behandlingsmål i kardiologien: Kliniske parametre & sundhedsadfærd Brug for viden fra patientens perspektiv om det at være syg. Patient-rapporterede outcomes PROs (spørgeskemaer) Selv-vurderet helbred / helbreds relateret livskvalitet (HRQoL) Funktionel status Symptombyrde Mentalt helbred Oplevelse af kontinuitet i pleje og behandling..
4 PATIENT-RAPPORTEREDE OUTCOMES Patienternes subjektive vurdering er vigtig i sig selv. Væsentlige prognostiske markører. Prædikterer gen-indlæggelse, død, kardiovaskulære events, etc. ESC & AHA påpeger vigtigheden Patient-Reported Outcomes (PROs) i sundhedsvidenskabelig forskning. Rumsfeld JS et al., Circulation 2013, Anker SD et al., Eur Heart J 2014 Brug for store studier, der sammenligner PROs på tværs kardiologiske diagnoser
5 FORMÅL MED DENHEART SYGEPLEJEFAGLIGT SAMARBEJDE MELLEM 5 DANSKE HJERTECENTRE Det overordnede formål med DenHeart er at få viden om selv-vurderet helbred (PROs) ved udskrivelse fra et hjertecenter blandt patienter med hjertesygdom 1. Forskelle i PROs mellem diagnosegrupper og demografiske og indlæggelsesrelaterede prædikterende faktorer 2. PROs som prædiktor for 1 års: a) morbiditet/mortalitet b) arbejdsmarkedstilknytning c) forbrug af sundhedsydelser National spørgeskemaundersøgelse med kobling til danske registre
6 Alle patienter før udskrivelse fra et af de fem nationale hjertecentre i perioden 15. april april sygeplejersker var involveret i dataindsamlingen
7 METODE Spørgeskemaer: Short-Form 12 (SF-12) Selv-vurderet helbred (HRQoL) Hospital Anxiety and depression Scale (HADS) Angst og depression EuroQol (EQ-5D) Helbredsstatus/funktionel status HeartQol Sygdomsspecifik QoL Brief Illness Perception Questionnaire (B-IPQ) - Sygdomsopfattelse Edmonton Symptom Assessment Scale (ESAS) - Symptombyrde og en række tillægsspørgsmål livsstil Registre: Landspatientregisteret (LPR) Det centrale personregister (CPR) Uddannelsesregisteret Register vedr. indkomst DREAM beskæftigelsesstatus Sundhedsservices
8 14 igangværende publikationer Resultater præsenteret på flere internationale konferencer, EuroHeartCare 2014, EuroHeartCare 2016, EuroPrevent 2016, AHA 2016 PI Selina Kikkenborg Berg til AHA,
9 Figure 1. Patient flow-chart PATIENT-RAPPORTEREDE Patients with ischemic heart disease OUTCOMES discharged/transferred from a Heart Centre BLANDT PATIENTER MED IHD April 15 th 2013 to April 15 th 2014 (n=13,825) Excluded (n=598): - Not able to participate due to illness (n=290) - Not able to participate due to language barrier (n=308) Eligible patients (n=13,517) Non-responders (n=6,338): No returned questionnaire (n=4,422) Returned non-completed questionnaire: - Did not want to participate (n=789) - Questionnaire not handed out (n=757) - Questionnaire returned blank (n=157) - Other reason, not specified (n=213) Patients with completed questionnaire (n=7,179) IHD/AP (n=4,686) NSTEMI/UAP (n=1,626) STEMI (n=855) Other (n=12)
10 Table 1. Demographic and clinical characteristics Responders * Nonresponders responders Total IHD/AP NSTEMI/UAP STEMI n Male, n (%) 4252 (67) 5194 (72) 3347 (71) 1173 (72) 674 (79) Age, mean (range) 66 (18-102) 65 (18-97) 66 (18-95) 66 (29-96) 62 (25-97) Married, n % 3583 (57) 4665 (65) 3069 (65) 1061 (65) 535 (63) Events/procedures during DenHeart index admission, n (%) Percutaneous coronary intervention (PCI) X (X) 3246 (45) 1557 (33) 922 (57) 767 (90) Co-morbidity ten years back, n (%) Hypertension 2363 (37) 2573 (36) 1930 (41) 511 (31) 132 (15) Ventricular arrhythmia 130 (2) 163 (2) 134 (3) 24 (1) 5 (1) Ischemic heart disease 3151 (50) 4004 (56) 3110 (66) 746 (46) 148 (17) Myocardial infarction 1587 (25) 1747 (24) 1194 (25) 456 (28) 97 (11) Percutaneous coronary intervention (PCI) 1440 (23) 1868 (26) 1416 (30) 350 (22) 102 (12) Coronary Artery Bypass graft (CABG) 258 (4) 375 (5) 305 (7) 69 (4) 1 (0) Diabetes 1061 (17) 1071 (15) 788 (21) 231 (14) 52 (6) Heart failure 745 (12) 766 (11) 603 (13) 141 (9) 22 (3) Tu co-morbidity score, n (%) (54) 4148 (58) 2500 (53) 982 (60) 666 (78) (27) 1909 (27) 1339 (29) 422 (26) 148 (17) (12) 719 (10) 542 (12) 144 (9) 33 (4) (7) 391 (5) 305 (7) 78 (5) 8 (1) Life style factors #, n (%) Body Mass Index (BMI) 25 N/A 4712 (70) 3121 (72) 1025 (68) 566 (69) Body Mass Index (BMI) 30 N/A 1729 (26) 1138 (26) 398 (26) 193 (24) Smoker N/A 1236 (18) 731 (16) 282 (18) 223 (27) Non-smoker N/A 5733 (82) 3838 (84) 1287 (82) 608 (73) Alcohol intake above high risk limit $ N/A 543 (8) 313 (7) 151 (10) 79 (10)
11 Table 2. Patient-reported outcomes on self-rated health, anxiety and depression, quality of life and symptom distress Total responders IHD/AP NSTEMI/UAP STEMI p* n SF-12, mean (SD) PCS 41.6 (10.9) 40.3 (10.7) 42.7 (10.8) 46.5 (10.1) <0.001 MCS 48.5 (10.8) 48.0 (10.8) 48.7 (10.6) 50.7 (10.6) <0.001 HADS HADS-A, mean (SD) 5.9 (4.2) 6.0 (4.2) 6.0 (4.3) 5.2 (4.2) <0.001 HADS-A 8, n % 2259 (32.8) 1499 (33.3) 527 (33.8) 233 (28.1) <0.01 HADS-A 11, n % 1069 (15.5) 714 (15.9) 251 (16.1) 104 (12.6) <0.05 HADS-D, mean (SD) 4.3 (3.7) 4.5 (3.7) 4.3 (3.8) 3.5 (3.5) <0.001 HADS-D 8, n % 1365 (19.7) 942 (20.8) 308 (19.6) 115 (13.8) <0.001 HADS-D 11, n % 513 (7.4) 354 (7.8) 114 (7.3) 45 (5.4) <0.05 EQ-5D, mean (SD) EQ-5D 3L crosswalk 0.8 (0.2) 0.7 (0.1) 0.8 (0.2) 0.8 (0.2) <0.001 EQ-5D VAS 68.6 (19.7) 67.9 (19.6) 68.8 (20.2) 72.3 (19.3) <0.001 HeartQoL, mean (SD) HeartQoL global 1.7 (0.8) 1.6 (0.7) 1.8 (0.8) 2.1 (0.8) <0.001 HeartQoL physical 1.6 (0.9) 1.5 (0.8) 1.7 (0.9) 2.1 (0.8) <0.001 HeartQoL emotional 2.1 (0.8) 2.1 (0.8) 2.1 (0.9) 2.3 (0.8) <0.001 ESAS, mean (SD) Symptom Distress Score 20.6 (16.8) 21.6 (17.0) 19.8 (16.9) 16.4 (15.0) <0.001 Fatigue 4.0 (2.9) 4.2 (2.9) 3.8 (2.9) 3.5 (2.8) <0.001 Shortness of breath 3.2 (3.1) 3.5 (3.2) 2.8 (3.0) 2.0 (2.6) <0.001 Cardiac related symptom, mean (SD) Chest pains 2.5 (2.8) 2.8 (2.8) 2.2 (2.8) 1.2 (2.2) <0.001 Heart palpitations 1.8 (2.5) 2.1 (2.6) 1.7 (2.4) 0.9 (1.7) <0.001 Dizziness or near-fainting 1.7 (2.5) 1.8 (2.5) 1.6 (2.5) 1.1 (1.9) <0.001
12 Physical level of fitness Less good or poor, n % 2382 (34.0) 1639 (35.7) 514 (32.5) 229 (27.4) Feeling safe about returning home from hospital Feeling unsafe or very unsafe, n (%) 336 (4.8) 179 (3.9) 102 (6.5) 55 (6.7) Knowing what symptoms should elicit contact to GP or hospital No, n % 493 (7.1) 227 (5.0) 160 (10.2) 106 (12.8) Knowing who to contact with questions on disease/treatment No, n % 395 (5.7) 185 (4.1) 129 (8.2) 81 (9.8) Forgetting medication prior to hospitalisation Daily or more than once a week, n % 391 (5.6) 232 (5.1) 104 (6.6) 55 (6.6)
13 Table 3. Predictors of self-rated health, anxiety and depression and symptom burden at hospital discharge PCS MCS HADS-A 8 HADS-D 8 β (95 % CI)* β (95 % CI)* OR (95% CI) OR (95% CI) Women vs. men -1.9 (-2.5;-1.2) -2.8 (-3.5;-2.2) 1.6 (1.4;1.8) 1.2 (1.0;1.3) Age (years) -0.1 (-0.1;-0.1) 0.1 (0.1;0.1) 1.0 (1.0;1.0) 1.0 (1.0;1.0) Married vs. unmarried 1.4 (0.8;2.0) 1.6 (1.0;2.2) 0.9 (0.8;1.0) 0.8 (0.7;0.9) Co-morbidity: Tu co-morbidity score -3.3 (-3.6;-3.0) -1.7 (-2.0;-1.4) 1.3 (1.2;1.4) 1.5 (1.4;1.6) Symptom distress: Low symptom distress: < Moderate symptom distress: (-8.3;-6.8) -5.5 (-6.3;-4.7) 3.4 (2.9;4.0) 3.8 (3.2;4.7) Severe symptom distress: > (-10.7;-9.4) (-12.3;-11.0) 10.8 (9.4;12.5) 12.1 (10.4;14.2) Education level: Basic school Upper secondary/vocational school 1.4 (0.7;2.0) 0.9 (0.3;1.6) 0.8 (0.7;0.9) 0.9 (0.8;1.0) Higher education 3.3 (2.6;4.1) 2.3 (1.5;3.1) 0.7 (0.6;0.8) 0.7 (0.6;0.8) Lifestyle factors: Alcohol intake < vs. board of health recommendation 1.1 (0.1;2.0) 0.8 (-0.2;1.8) 0.8 (0.7;1.0) 0.8 (0.7;1.0) BMI < vs (3.2;4.5) 0.7 (0.1;1.3) 0.8 (0.8;1.0) 0.7 (0.6;0.8) Physical fitness level: average/excellent vs. less good/poor 10.5 (9.9;11.0) 5.2 (4.6;5.8) 0.5 (0.4;0.5) 0.3 (0.2;0.3) PCS = physical component score; MCS = mental component score; HADS-A = Hospital Anxiety and Depression Scale - Anxiety; HADS-D = Hospital Anxiety and Depression Scale Depression; β = regression coefficient in general linear model, 95 % CI = 95 % confidence interval; OR = odds ratio. * Linear regression model adjusted for sex, age, marital status and co-morbidity. Logistic regression model adjusted for sex, age, marital status and co-morbidity. Significance level set at 0.05
14 HVAD KAN VI BRUGE RESULTATERNE TIL? Viden om stor gruppe af patienter med IHD, inddelt i og sammenlignet på tværs af sub-diagnose grupper Identificere særlige risikogrupper og individualisere pleje- og behandlingstilbud Implementere initiativer / interventioner til at adressere patienternes oplevede fysiske og mentale helbred, eks intervenerer i forhold til angst for at reducere de negative menneskelige og socioøkonomiske konsekvenser af hjertesygdom. Nationalt sygeplejefagligt samarbejde
15 Tak! Spørgsmål? : trine.bernholdt.rasmussen@regionh.dk : :
Selv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom
Herlev og Gentofte Hospital Sygeplejesymposiet 17. maj 2017 Selv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom Resultater fra det nationale DenHeart studie Trine Bernholdt
Selv-vurderet helbred ved udskrivelsen blandt patienter med IHD
Herlev og Gentofte Hospital Selv-vurderet helbred ved udskrivelsen blandt patienter med IHD Resultater fra det nationale DenHeart studie Medforfattere: Margrethe Herning, Pernille Palm Johansen, Jan Skov
Ensomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter
Knud Juel Causes of social inequality Determinants of illness 80 Life expectancy in Denmark (years) 70 60 Women Men 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995
Livskvalitet & vægtøgning
Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt
Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede
Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012
Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Hvorfor spørgeskema? Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Patient Reported
Databaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning
Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning Mikkel S. Andersen Præhospitalet Region Midtjylland, Forskningsafdelingen & Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk
PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Population Assessment. Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014
Population Assessment Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014 Population Five women, 16 years and older, who suffer from two or more headaches a week. Location: Church Goal The overall goal of this assessment
Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter
Måleredskaber til KOL rehabilitering Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Oversigt Beskrivelse af et måleredskab Fysiske test: 6 MWD ESWT ISWT
Hvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup
Det Danske Bloddonorstudie Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup 1 Fordele ved bloddonorer som studiepopulation Mange! Motiverede for at hjælpe andre. Vant til at udfylde skemaer om helbredsoplysninger.
Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen
Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling
Kobling af survey og registre i sundhedsforskning
Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Selskab for Surveyforskning Seminar 5. marts 2014 Henrik Brønnum-Hansen Afdeling for social medicin Afdeling for social medicin Hvorfor koble surveys og
Logistisk regression
Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor
KVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN. Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard
KVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard INTRODUKTION Klinisk erfaring hvordan har patienterne det efter udskrivelse, har de
Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever
Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever Ph.d.-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Ph.d., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk
Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Fysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Hvad belaster og hvad beskytter soldater med selvmordstanker og selvmordsforsøg?
Hvad belaster og hvad beskytter soldater med selvmordstanker og selvmordsforsøg? Bo Andersen Ejdesgaard Center for Selvmordsforskning Selvmordsadfærd blandt soldater 16,4 % har én eller flere gange tænkt
Helbredsundersøgelsen af søfarende
Helbredsundersøgelsen af søfarende Sundhed i nationalt og internationalt perspektiv Mette Gabriel, Søfartslæge Leder af Lægekontoret Danmarks Rederiforening Lægekontoret, Danmarks Rederiforening Ca. 1.600
Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Komorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem
Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den
applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed
Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed Gunnar H. Gislason overlæge, ph.d. Kardiologisk afdeling Gentofte
Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99
Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,
Hypnose et lovende redskab i neurorehabilitering?
Slide 1 Hypnose et lovende redskab i neurorehabilitering? Jonas Kristoffer Lindeløv, Ph.D. Email: jonas@hum.aau.dk Twitter: @jonaslindeloev Blog: lindeloev.net Hvad er hypnose? Hvad er hypnose? Lidt om
Komorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Etablering af en ny database: Dansk Palliativ Database
Etablering af en ny database: Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Forskningsenheden Palliativ medicinsk afdeling Bispebjerg
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold
Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold PICO 1 Bør patienter med hofteartrose tilbydes neuromuskulær/funktionel træning? 2 PICO 2 Bør patienter med
Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival
Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,
Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark
Hjertemedicinsk klinik Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark Hjertestarterkonference 2017 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 1 Disposition Hvad mener
Ønsket dødssted for danske cancer patienter
Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted
Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score
DAN MED J 2017;64(12):A5427 Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score Peter Larsen 1, Anne Marie Boe 2, Annika B. Iyer 1, 4 & Rasmus Elsøe 3 1) Department of Occupational Therapy and Physiotherapy,
Cirkulation. skfagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgi. NR 2 24. årgang Februar 2014
Cirkulation e Sygeplejersker NR 2 24. årgang Februar 2014 skfagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgi 2 Leder 3 DenHeart 5 Netværk 6 Hjertesvigt fra patientens synspunkt 8 Opslagstavlen 9 Kalenderen
Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse. Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed
Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed Den sociale prognose ved personlighedsforstyrrelser Forringet
Brug af måleredskabet HeartQoL til vurdering af helbredsrelateret livskvalitet i klinisk praksis
Brug af måleredskabet HeartQoL til vurdering af helbredsrelateret livskvalitet i klinisk praksis Tina Birgitte Hansen, cand scient san, ph.d. studerende Kardiologisk afdeling, Roskilde sygehus/ Hjertecenteret,
Association between occupational exposures and gestational hypertension, preeclampsia, and gestational diabetes in Sweden,
Association between occupational exposures and gestational hypertension, preeclampsia, and gestational diabetes in Sweden, 1994-2012 Claudia Lissåker 1, Filip Norlén 1, Per Gustavsson 1, 2, Pernilla Wiebert
Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland
Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Hospital at home? > 65 år Patienter med medicinske akutte
Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København
Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000
Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose
Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet
Sociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Hvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat
Hvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat Perspektiver Sundhedsloven Akademisk Hvad siger sundhedsloven om forskning? Alle hospitaler
Novo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen
Novo Nordisk virksomhedscase Martin Kristiansen Et hurtigt blik på Novo Nordisk Ca. 28.000 medarbejdere i 81 lande Verdens førende inden for diabetesbehandling siden 1923 Førende inden for: Blødningsbehandling
Forskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Postdoc, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING
DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING Niels Jørgensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Sædkvalitet Lavere end 2-3 generationer siden I Europæiske lande Kun 25% har optimal sædkvalitet
Hvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Præhospital forskning i Danmark det er nu vi skal rykke ud!
DEMC7 24.11.2016 Trends i Akutforskningen i Danmark Hvor skal vi hen med den akutmedicinske forskning Præhospital forskning i Danmark det er nu vi skal rykke ud! v. Erika Frischknecht Christensen Professor,
Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman
Appendices. Appendix 2: Questionnaire in StudSurvey. Appendix 3: Text presenting the electronic questionnaire. Appendix 4: Outputs from regressions
Appendices Appendix 1: Print screen of WEB-DIRECT Appendix 2: Questionnaire in StudSurvey Appendix 3: Text presenting the electronic questionnaire Appendix 4: Outputs from regressions StudSurvey http://studsurvey.asb.dk/nsurveyadmin/surveycontentbuilder.aspx?surv...
EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE
ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE PROGRAM Baggrund for forsøgsprogrammet! Hvad ved vi om betydning af ekstra undervisningstid? Forsøg på 4. klassetrin! Indsatserne!
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
Sociale relationers betydning for helbred
Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur
Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results
Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen
WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE?
WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE? PHD-AFHANDLING Duvald I, Møllekær A, Boysen MA, Vest-Hansen B. Linking the severity of illness and the weekend effect: a cohort
ER DER KØNSFORSKELLE I PATIENTRAPPORTEREDE OUTCOMES HOS DANSKE PATIENTER MED AKUT MYOKARDIEINFARKT VED UDSKRIVELSE?
ER DER KØNSFORSKELLE I PATIENTRAPPORTEREDE OUTCOMES HOS DANSKE PATIENTER MED AKUT MYOKARDIEINFARKT VED UDSKRIVELSE? Kardilgisk Sygeplejesympsium Karina Nielsen Sygeplejerske, Cand. Cur., Ph.D.- studerende
Om risikofaktorer for tidlig genindlæggelse blandt 65+ årige.
Genindlæggelser: Jeg ville jo helst undgå det, men. Om risikofaktorer for tidlig genindlæggelse blandt 65+ årige. Oplæg ved Tværfagligt Forum for Sammenhængende Patientforløb Fredag, den 19. maj, 2017
Fysisk træning til hjerteklapopererede
Fysisk træning til hjerteklapopererede Ann-Dorthe Zwisler, Professor, overlæge Kirstine LærumSibilitz, læge, ph.d. og Lars Tang, fysioterapeut Hjertecentret - Rigshospitalet Temadag Metropolskolen 29.
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Forskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Udviklingschef, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie Overlæge Ann Kryger Arbejds og miljømedicinsk afdeling Bispebjerg
Rehabilitering af prospektiv hukommelse
Hospitalsenhed Midt Rehabilitering af prospektiv hukommelse Prospektiv hukommelse Our capacity to shape and direct our future behavior is of fundamental importance in the development, pursuit, and maintenance
Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK
Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme
CMS Support for Patient- Centered Medical Homes. Linda M. Magno Director, Medicare Demonstrations
CMS Support for Patient- Centered Medical Homes Linda M. Magno Director, Medicare Demonstrations Overview Congressional support for medical homes reflected in legislation since 2006 Administration support
Børn af forældre med psykiske lidelser
1. December 2016 Institut for Folkesundhed Sektion for Epidemiologi Vingsted seminar Baggrund Psykiske lidelser udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. I 2011 indløste 460.000 danskere recept på antidepressiva
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.
The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre
Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg
Overlevelse efter AMI. Hvilken betydning har følgende faktorer for risikoen for ikke at overleve: Køn og alder betragtes som confoundere.
Overlevelse efter AMI Hvilken betydning har følgende faktorer for risikoen for ikke at overleve: Diabetes VF (Venticular fibrillation) WMI (Wall motion index) CHF (Cardiac Heart Failure) Køn og alder betragtes
Behandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
Hvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse)
Hvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse) Addiktiv Sygepleje 11. Nov. 08 Klinisk Sygeplejespecialist Palle Bager Medicinsk Afdeling V, Århus Sygehus Agenda Problem, planlægning, valg Selve undersøgelsen
Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser
Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Side 1 (42) Center for Register-forskning, Aarhus Universitet Thomas
Liv efter hjertesygdom -en undersøgelse af yngre hjertepatienters tilknytning til arbejdsmarkedet og betydningen af deres selvrapporterede helbred
Liv efter hjertesygdom -en undersøgelse af yngre hjertepatienters tilknytning til arbejdsmarkedet og betydningen af deres selvrapporterede helbred Slutrapport vedr. Projekt 4-2009-03 Udarbejdet af Niels
Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden
Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk
Morbidity and Mortality
There is a need for biomarkers in patients with multiple medical diseases Chronic Acute Complications Morbidity and Mortality supar = soluble form of upar D1 D1 upar D1 D2 D3 D3 D2 D3 D2 Immune cells Endothelial
Hvad kan vi lære af Domus? 1. Indlæggelser 2. Respons-analyse
Hvad kan vi lære af Domus? 1. Indlæggelser 2. Respons-analyse Indlæggelser i Domus Indlæggelser i Domus Baggrund: Patienterne i Domus blev inkluderet under forudsætningen, at de ønsker at tilbringe mest
Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?
Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion
Hjertesygdom og seksualitet
Hjertesygdom og seksualitet Pernille Palm Johansen, Klinisk Sygeplejespecialist, Ph.d. studerende Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital pernille.palm.johansen@regionh.dk
Forskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Udviklingschef, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Alkohol og ældre Ulrik Becker
Alkohol og ældre Ulrik Becker Vingsted 4. maj 2011 Aldersudvikling Danskere Karen Andersen Ranberg, MD, PhD Geriatrisk Afd., Odense Universitetshospital 1 Udviklingen i restlevetiden for 60- årige, 1901-2100
Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold
Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer
Projekt Uhensigtsmæssig Opvågning
Projekt Uhensigtsmæssig Opvågning FSAIO Efterårsfagdag d. 6. oktober 2017 Sine Alette Nogel Eriksen 1 Projekt Uhensigtsmæssig Opvågning UHOP Monofaglige konferencer og fokusgruppeinterviews Sygeplejerskerne
Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen
Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:
Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred
Temadag om danske sundhedsregistre 28 juni 2012 Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred Henrik Brønnum-Hansen
X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition
What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis