Glemmer du, så husker jeg

Transkript

1 Glemmer du, så husker jeg Erindringer, det selvbiografiske og hverdagslivet Materialesæt inkl. ledsagemateriale beregnet til klassetrin

2 Materialesæt NR erne Indhold: 30 eks. Kim Fups Aakeson: Langhårsfrisure 30 eks. Ove Dahl: Tilbage til 60 erne Til lærerbrug: 1 eks. Lærervejledning. Dansklærerforeningens Forlag (udkommer sommeren 2010) 1 eks. Claus Christensen og Peter Jensen: Livsværk. Det selvbiografiske i ny dansk litteratur 1 eks. UNG I 60 ERNE Af Jens-Emil Nielsen Illustreret af over 100 fotos og annoncer (Forlaget Her & Nu) 1 eks. Ledsagemateriale Materialesæt NR erne og 80 erne Indhold: 15 eks. Cato Thau-jensen: Et hjem med gevær 15 eks. Jens Blendstrup: Alle dage kiksekage 15 eks. Dy Plambeck: Drømmehøjen 15 eks. Leonora Christine Skov: Glashuset 15 eks. Ove Dahl: Tilbage til 70 erne 15 eks. Ove Dahl: Tilbage til 80 erne Til lærerbrug: 1.eks. Lærervejledning. Dansklærerforeningens Forlag (udkommer sommeren 2010) 1 eks. Claus Christensen og Peter Jensen: Livsværk. Det selvbiografiske i ny dansk litteratur 1 eks. UNG I 80 ERNE 1 eks. UNG I 70 ERNE Af Jens-Emil Nielsen Illustreret af over 100 fotos og annoncer (Forlaget Her & Nu) 1 eks. Ledsagemateriale

3 Forord Inspireret af Dansklærerforeningens serie Min historie erindringer for børn er de to materialesætr blevet til. Billedsiden er en meget stor del af erindringsværkerne, hvor konceptet er erindringsnedslag fra noget af det første, forfatteren kan erindre, frem til tiden omkring konfirmationsalderen. Erindringerne er professionelle forfatteres erindringer, nogle er endda bestilte erindringer til serien. Heraf kommer så en meget bevidst brug af erindringsgenren. Noget forstørres, noget gentages, andet udelades, og det udvalgte fra barndommen er taget med ud fra en meget stor bevidsthed om, at det netop skal med. Materialesæt 1 er med Kim Fupz Aakesons erindringer og med et faktabind, der handler om 60 erne, hvor hverdagslivet skildres med et righoldigt billedmateriale og tilknyttet tekst. Den er primært beregnet til forfatterskabslæsning suppleret med en periodeforståelse af den tid, Kim Fupz Aakesen var barn i. Materialesæt 2 er med 4 forfatteres erindringer fra 70 erne og 80 erne. Her er erindringerne af Jens Blendstrup, Cato Thau-Jensen, Dy Plambeck og Leonora Christine Skov. Kendte billedkunstnere har illustreret med mange muligheder for at fortolke symbolsk. Det drejer sig om: Lars Vegas, Cato Thau-Jensen, Helle Vibeke Jensen og Lillian Brøgger Materialesæt 2 er især beregnet til pararbejde og dreng-/pigearbejde med gensidige fremlæggelser og samtaler, jævnfør idéerne, der er givet på de næste sider i ledsagematerialet. Derfor er der 15 eksemplarer af bøgerne til undervisningsbrug. Materialet er sammensat, så der dels er baggrundsstof til lærerens brug og dels materiale til direkte brug i dansktimerne. Materiale, der specifikt omhandler fx. billedanalyse og interviewforhold, må findes andre steder. En stor tak til Katja Larsen på Risskov Skole, der sammen med eleverne i hendes 6. klasse har afprøvet materialerne ud fra nogle løse skitser og idéer. Dele af Katjas forløb indgår på disse sider som idéer og inspiration. Foråret 2010 Hanne Schriver Pædagogisk konsulent

4 Idékatalog Primært beregnet til materialesæt 2 Optakt En god fortæller får opgaven at forberede en god fortælling om en episode fra børnehaveklassen. Eller 3 elever har forberedt hver deres personlige selvbiografiske fortælling. Cecilie fortæller om en særlig oplevelse eller tid fra børnehaven= fortid. Eskild fortæller om de seneste sommerferieoplevelser/-minder = nutid. Alexander har gjort sig tanker om fremtiden. Fortællingerne foregår fx i rundkreds eller med en stående fortæller ved tavlen. Samtale: Kan de andre genkende episoden? Hvordan husker man? Hvad husker man? etc. Opgaver til 1. og 2. runde Lad eleverne analysere: Teksten først Billedsiden dernæst Hvor og hvordan supplerer billede og tekst hinanden? Fremlæggelse ved 1 par (katederfremlæggelse) Afslutning. Lad eleverne vælge et billede ud, som de synes er bedst. Lad 2 par fortælle til de andre, hvad de ser på billede, hvordan de forstår det, og hvorfor de kan lide det. Det kan f.eks. organiseres som vist her. A-muligheden, hvor eleverne nærlæser både en mandlig og en kvindelig forfatters erindringer. B-muligheden, hvor eleverne nærlæser erindringer skrevet af en forfatter, der tilhører deres eget køn. 1.runde A. Drengene arbejder med Jens Blendstrup; Alle dage kiksekage Pigerne arbejder med Leonora Christine Skov: Glashuset - eller B Drengene arbejder med Jens Blendstrup; Alle dage kiksekage Pigerne arbejder med Leonora Christine Skov: Glashuset 2. runde A Drengene arbejder med Dy Plambeck: Drømmehøjen Pigerne arbejder med Cato Thau-Jensen: Et hjem med gevær - eller B Drengene arbejder med Cato Thau-Jensen: Et hjem med gevær Pigerne arbejder med Dy Plambeck: Drømmehøjen Biografier Biografierne sidst i erindringerne inddrages (allersidste side). Hvordan stemmer de to dele (fiktionsskrivningen på baggrund af erindringerne og de såkaldte biografiske oplysninger) overens med hinanden? Er der ligheder - forskelle? Er der karakteristika fra den historiske periode? Er der tidstypiske fænomener? Drengeliv før- nu? Pigeliv før nu?

5 Biografierne kan bruges til at lave: - profiler - biodigte (navn, fødselsdato, bopæl, han holder af, han kan ikke udstå skrevet som lyrik) - c.v. (levnedsforløb på listeform) De kan laves som PP, lydoptagelser (podcasting) og drama. Ved at google kan eleverne for eksempel finde et helt billedgalleri med Dy Plambeck En del tekst og indhold på hjemmesider kan være for svær at læse og forstå for klasse. For eksempel er Dy Plambecks hjemmeside spændende som hjemmeside med en åben kuffert, hvor der er link fra genstandene i den, men vær opmærksom på, at indholdet er voksenhenvendt. Denne hjemmeside kan anbefales: Med for eksempel dette billede af Jens Blendstrup: Periodearbejde: 2-personers grupper. Halvdelen arbejder med 70 erne og halvdelen arbejder med 80 erne. Brug håndbøgerne i kassen. Gå på jagt i dem. Grupperne får emner, de skal søge efter. Forbered interview. Lad eleverne interviewe familiemedlemmer, der har været mellem 7 og 14 i 1970 erne og 1980 erne. Måske kan de låne rekvisitter til en udstilling. Fremlæggelse. Det skriftlige arbejde Eleverne skriver selv erindringer.erindringer som bestillingsarbejde: Episoder og tanker hentes frem og bearbejdes med kunstnerisk frihed. Der illustreres og afleveres som fil til lærerrespons. Erindringerne udgives. Som hefter eller som filer. Eller Eleverne får at vide, at de er 35 år. De skal skrive en biografi i stil med forfatterbiografierne sidst i bøgerne. Der skal laves et portrætbillede. Oplæsning og fortælling Klassen aftaler et erindringsbesøg i 1. klasse. Eleverne læser op og fortæller om deres erindringer, både med deres fiktive erindringer og fakta med genstande fra elevernes hverdagsliv. Evalueringssamtale Hvad ved eleverne nu om erindringer? Om forfatteres måde at skrive erindringer på? Om deres egen måde at fortælle erindringer på? Om deres egen måde at skrive erindringer på, så de bliver interessante for andre at læse? Andre idéer: Klasse-årgangsfest med tidskode og dresskode. Kim Fupz Aakesens hule med lyd, billeder, bøger og genstande. Inviter parallelklassen ind.

6 Sådan gjorde Katja Larsen på Risskov Skole... blandt andet Hun tog udgangspunkt i et medbragt marmeladeglas fra Den Gamle Fabrik. Hun brugte den, fordi marmelade fra gamle dage signalerer gamle dage, men mest for at lede tankerne over på reklameverden, hvor reklamen for den gamle fabrik sættes i spil i forhold til sangen Glemmer du, så husker jeg. Klassen hørte sangen, samtalte om den og drog snakken over på minder. Hvad bruger vi minder til? Formålet var at føre eleverne ind i en anden tid end deres egen. En rejse tilbage til og et billede af, hvad der er særlig karakteristisk for denne tidsepoke.. Begrundelsen var, at når man skal lære en anden tid at kende, sætter man tiden i forhold til både fortiden og samtiden. Man arkiverer tiden, og man aktualiserer den. Man sætter fokus på tidens tand, fx i forhold til moden, musikken, stilen og samfundsstrukturen. For at føre eleverne ind i en anden tid lod hun dem som første punkt blot kigge billeder og sludre herom. De skulle have oplevelsen af gensynsglæden ved noget genkendeligt for at skabe forbindelse mellem fortiden og elevernes egen verden. At bladre-systemet skal åbne alle 3 tidsepoker. Det er dejligt bare at få lov at flyve med tidens vinger, fordybe sig i minder og glemme tid og sted. Da eleverne fik lov at bladre i bøgerne i deres eget tempo, lød der gentagne gange: Kan du huske det: Ej..., sådan en har jeg derhjemme, den har jeg set hos min mormor. I et glædesudbrud genfandt eleverne et eller andet kendt fra deres egen verden på hver deres niveau. I den her situation kan man sige, at billeder siger mere end ord. Indføring i tiden lavede Katja ved at ridse generelle highlights op. Undervisningen heri vekslede imellem, at hun læste højt og præciserede. Andre gange skulle eleverne læse individuelt, to og to og nogle gange i større grupper. De blev opfordret til af og til at standse op og tale om det læste. Hvad er det egentligt, der sker? Hvad er det særlige ved denne tid? De skulle se på tiden som noget unikt, men også perspektivere til nutiden. Fra klassens værktøjskasse 1. Motivforfølgelse. Er der et særligt motiv der går igen på tværs af fortællingerne, eller er der almene motiver, som vi tidligere har beskæftiget os med? 2. Perioderepræsentative træk. Hvordan er teksterne børn af deres tid? Hvordan afspejler fortællingerne den tid, som de er blevet til i? Hvordan afspejler de den tid, der skrives om? Se fx efter sproget, særlige kendetegn som fx musik, mode, begivenheder eller kulturelle træk 3. Forfattertræk sprogligt set. Er der et særligt sprogbrug? Går nogle udtryk igen? Er der billedsprog? Er der en særlig form for beskrivelser, handlinger, samtaler? Hvis ja, så giv eksempler