Trampestien - Status.

Transkript

1 Trampestien - Status. Acadresag 15/46 - BjoVol Resumé Efter opfordring fra Danmarks Naturfredningsforening besluttede Kommunalbestyrelsen den 14. januar 2015 at starte en sag vedr. fredning af Stevns Klint Trampestien og Klinteprofilen. Beslutningen blev offentliggjort straks derefter og den 2. februar 2015 blev der afholdt møde med lodsejerne bag de frivillige aftaler angående trampestien. Lodsejerne gav på mødet kraftigt udtryk for deres modvilje mod beslutningen og kommunens repræsentanter lovede på samme møde en dialog om den videre proces i sagen. Borgmesteren har efterfølgende modtaget adskillige henvendelser fra Lodsejerne. Den 3. marts 2015 har følgegruppen (oldermændene) vedr. Trampestien 6 lodsejere der repræsenterer samtlige lodsejere - fremsendt et konkret forslag til en alternativ model i forhold til en fredning. Borgmesteren lægger på den baggrund op til, at der nedsættes en delegation bestående af KB-medlemmer, der får til opgave at tage en snarlig dialog med følgegruppen med udgangspunkt i deres anmodning om dialog. Kommunalbestyrelsen vil herefter foretage en egentlig behandling af henvendelsen med henblik på en stillingtagen til sagens videre forløb på det ordinære kommunalbestyrelsesmøde den 26. marts Indstilling Borgmesteren indstiller til KB, At der med udgangspunkt i henvendelsen af 3. marts 2015 fra følgegruppen vedr. Trampestien nedsættes en dialogdelegation bestående af borgmesteren og 3 KB-medlemmer. At kommunalbestyrelsen på sit møde den 26. marts 2015 får forelagt resultatet af de gennemførte drøftelser. At kommunalbestyrelsen på baggrund af de gennemførte drøftelser herefter tager stilling til fredningssagens videre forløb med udgangspunkt i den trufne beslutning om at rejse en fredningssag via et 34-påbud. Beslutning KB den Ikke til stede: John Dalsgaard Jensen (V) Indstillingen godkendt med følgende ændring af dialoggruppens sammensætning. Gruppen består således nu af borgmesteren samt 1 medlem fra hver af grupperne i Kommunalbestyrelsen. For indstillingen stemte 13 medlemmer (V+O+C+B+Jørgen Gregersen + Ø).

2 5 medlemmer (A) stemte hverken for eller imod. KB den Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V) Sagen udgår. KB den Et flertal i Venstre indstillede følgende: 1. Dialogen med lodsejerne om en frivillig aftale fortsættes med henblik på en afklaring hurtigst muligt, dog senest 1. september Borgmesteren bemyndiges til at varetage dialogen med lodsejerne, herunder at inddrage relevante personer i drøftelserne. KB forelægges efterfølgende resultatet af forhandlingerne. 3. Det sikres af Forvaltningen, at materiale til en eventuel fredningssag ligger klar til afsendelse inden fristen for 34 påbud udløber arbejdet påbegyndes 1. juli For forslaget stemte 10 medlemmer (7 (V) + 1 (C) + 2 (O)) Imod stemte 9 medlemmer (5 (A) + 1 (Ø) + 2 (B) + Bjarne Ø. Rasmussen (V)) Bjarne Ø. Rasmussen (V) + A + B + Ø ønsker at fortsætte den i enighed igangsatte proces og naturligvis i fortsat løbende dialog med lodsejerne. Nyt i sagen efter den 10. marts 2015 Dialoggruppen holder sit første møde med følgegruppen (oldermændene) den Resultatet fra mødet og evt. efterfølgende møder vil blive forelagt på kommunalbestyrelsen møde. Borgmesteren indstiller, At kommunalbestyrelsen tager stilling til sagens videre forløb Nyt i sagen efter den 26. marts 2015 Sagen udgik seneste KB møde med denne bemærkning: Borgmesteren anmodede om, at sag nr. 343 (Trampestien) udgik af dagsordenen, da flere havde anmodet om først at drøfte sagen med Danmarks Naturfredningsforening (DN) m.fl.. Der vedlægges 2 bilag til sagen, nemlig referat med af møde med Lodsejerne og referat m.m. fra møde med Danmarks Naturfredningsforening.

3 Beskrivelse af sagen Efter skriftlig opfordring af 29. december 2014 fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) besluttede Kommunalbestyrelsen den 14. januar 2015 at starte en sag vedr. fredning af Stevns Klint Trampestien og Klinteprofilen. Beslutningen blev offentliggjort straks derefter. I tiden efter beslutningen blev der fra borgmesteren og andre politikere stillet spørgsmål til forvaltningens forarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af den sagsfremstilling, der lå til grund for Kommunalbestyrelsens beslutning i sagen. Der blev bl.a. efterlyst en analyse af om fredningen formelt kunne gennemføres ligesom der ikke til sagen var vedlagt et eksempel på en standardaftale med lodsejerne. Da forvaltningen i forbindelse med sagsfremstillingen udelukkende havde rettet henvendelse til Naturstyrelsen (telefonnotat er vedlagt sagen som bilag) angående muligheden for at starte en fredning som foreslået af DN besluttede forvaltningen at rette henvendelse til advokatfirmaet Horten. Advokatfirmaets svar er tidligere udsendt til Kommunalbestyrelsen, og vedlægges som bilag i sagen. Den 2. februar 2015 blev der afholdt et møde hvor også DN deltog med lodsejerne bag de frivillige aftaler angående trampestien. Lodsejerne gav på mødet kraftigt udtryk for deres modvilje mod beslutningen. Kommunens repræsentanter lovede på mødet en dialog vedr. den videre proces i fredningssagen. Borgmesteren har efterfølgende modtaget adskillige bekymrede henvendelser fra Lodsejerne. Flere fremfører, at fredningsforslaget ikke er realistisk med henvisning til resultatet af den gamle fredningssag, hvor fredningen blev opgivet (bilag af gamle kendelse vedlægges sagen). Med dette udgangspunkt anmodede borgmesteren den 9. februar 2015 forvaltningen om en uvildig vurdering af fredningsspørgsmålet. Forvaltningen anmodede på den baggrund Advokat Mads Kobberø, der har møderet for Højesteret, om en vurdering. Pågældende er advokat med speciale inden for miljø- og planlovgivning i Danmark (mailkorrespondancen mellem forvaltningen og advokaten fremgår af bilag vedlagt sagen). Den 26. februar 2015 modtages et notat fra advokaten. Dette er tidligere udleveret til KB og er her vedlagt som bilag til sagen. Advokaten konkluderer, at der efter hans opfattelse ikke foreligger gode muligheder for at kunne gennemføre en fredning. Den 3. marts 2015 har følgegruppen (oldermændene) vedr. Trampestien 6 lodsejere der repræsentere samtlige lodsejere fremsendt et konkret oplæg til en alternativ model i forhold til en fredning. (henvendelsen er vedlagt som bilag). Borgmesteren lægger på den baggrund op til, at der nedsættes en delegation bestående af borgmesteren og 3 KBmedlemmer, der får til opgave at tage en snarlig drøftelse med følgegruppen med udgangspunkt i deres anmodning om at se på en frivillig aftale, som kan erstatte en fredning. Finansiering Bilag 1. Standardaftale vedr. frivillig aftale mellem Stevns Kommune og lodsejerne 2. Telefonnotat - samtale med Naturstyrelsen.docx

4 3. Notat fra advokat Mads Kobberø af 26/ pdf 4. Afgørelse på ankesagen fra 2004 angående fredning af Stevns Klint 5. mailkorrespondance med advokat Mads Kobberø.docx 6. Notat af 21. januar 2015 fra Horten om forbud mod at nedlægge trampesti - Notat om foreløbigt forbud mod at nedlægge trampesti.pdf 7. Henvendelse af 2. marts 2015 fra følgegruppen vedr. Trampestien 8. Udsendt Notat om foreløbigt forbud mod at nedlægge trampesti pdf 9. Mail/referat af møde med Lodsejerne den 19. marts 2015.pdf 10. Mail/referat vedr. møde med Danmarks Naturfredningsforening den 13. april 2015.pdf

5 Aftale omkring stiforløb langs med Stevns Klint Denne aftale er en del af det samlede aftalekompleks der vedrører et sammenhængende stiforløb langs med Stevns Klint fra Rødvig til Bøgeskoven. Aftalen er indgået frivilligt mellem den enkelte lodsejer og Stevns Kommune: Stevns Kommune: Stevns Kommune Rådhuset 4660 Store Heddinge Telefonnummer Lodsejer: Navn Adresse Postnummer By Matrikelnummer Telefonnummer Aftalen hviler på tre bærende principper og forudsætninger: 1. De forudsætninger som amtet har sat for etablering af regionale vandreruter. Jævnfør regionplanens afsnit et regionalt vandrerutenet opbygges fortrinsvis med udgangspunkt i eksisterende stier, mark- og skovveje samt biveje. 2. Princippet om frivillighed (for så vidt angår de strækninger, hvor stien ligger på lodsejerens jord). 3. Man færdes som gæst på stien (for så vidt angår de strækninger, hvor stien ligger på lodsejerens jord). Kommunens pligter: 1. Kommunen holder stien farbar og skilter på en sådan måde, at gæsterne ikke er i tvivl om, hvor de må færdes samt eventuelt, hvor det ikke er tilladt at færdes (i sidstnævnte tilfælde dog kun dér, hvor det skønnes nødvendigt). Markeringspæle. 2. Vedligeholdelse af stien skal ske fra stien, således at vedligeholdelsen ikke er til gene for tilstødende arealer. 3. Kommunen opsætter informationstavler ved naturlige afgangssteder til stien. Informationstavlerne indeholder bl.a. oplysning om retningslinier for færdsel på stien samt oplevelsesmuligheder langs denne. Kort og pjecer. 4. Kommunen etablerer nødvendige mindre installationer, så som trapper, affaldsstativer m.v.. Etableringen sker efter aftale med den enkelte lodsejer. 5. Kommunen vedligeholder ovennævnte. 6. Kommunen, ved Stevns Natur Center, fungerer som koordinator i forbindelse med møder, tvister m.v.. 7. Kommunen afholder alle udgifter til ovenstående. Eventuelle aftaler mellem kommune og amt i denne forbindelse er denne aftale uvedkommende. 8. Indgåelse af denne aftale kan aldrig føre til en hævdvunden ret til at færdes på stien. 9. Kommunen forpligter sig til medvirke til, at denne aftale holdes i hævd, og til at imødegå tiltag der måtte tilsigte at sætte denne aftale ud af kraft. 1

6 Lodsejers pligter: 1. Lodsejeren tillader kommunen at udføre de aftalte pligter på den del af sin jord der benyttes til sti. 2. Lodsejeren søger eventuelle problemer løst på en ordentlig og loyal måde i forhold til ånden i denne aftale. 3. Ved ejerskifte oplyser lodsejer de nye ejere om betydningen af opretholdelse af denne aftale. 4. Ejerskifte giver ikke giver ikke specielle rettigheder i forhold til opsigelse af aftalen. Årsmøde, lodsejer-følgegruppe og mægling: Der afholdes et evalueringsmøde om året, hvor eventuelle større og principielle problemer tages op. Årsmødet afholdes i november og indkaldes af Stevns Natur Center. På det årlige evalueringsmøde vælger lodsejerne en lodsejer-følgegruppe i blandt sig. Antal deltagere og opgaver aftales på årsmødet og kan variere fra den ene periode til den anden. Mindre problemer koordineres direkte med Stevns Natur Center og eventuelt lodsejer-følgegruppen. Lodsejer-følgegruppen eller dele heraf deltager i eventuelle mæglingsmøder der kan blive nødvendige for at opretholde stiforløbet intakt. Ikrafttrædelse og ophør: Aftalen træder i kraft pr. 1. januar 2004 og er tænkt som en permanent aftale. De første tre år betragtes som en prøveperiode, hvor der sættes ekstra fokus på at få tingene til at fungere i praksis. Af samme grund er aftalen uopsigelig i denne periode. Aftalen kan efter prøveperioden opsiges med mindst 12 måneders varsel til et årsskifte. I en eventuel opsigelsesperiode er lodsejeren forpligtet til at deltage i mæglingsmøde sammen med lodsejer-følgegruppen. Denne aftale kan opsiges uden varsel af lodsejeren i følgende situationer: Efter afslutning af den verserende fredningssag af februar 2002 kan denne aftale opsiges uden varsel af lodsejeren, såfremt der senere fremkommer fredningsforslag eller andre forslag omkring stiforløb på- eller andre former for adgang til de berørte lodsejeres ejendom, hvis dette indebærer tinglysning, ekspropriation eller brug af andre former for tvangsmidler. Ovennævnte specielle opsigelsesret kan dog kun benyttes efter afholdelse af et ekstraordinært lodsejermøde og efter at lodsejer-følgegruppen har gjort forslagsstiller bekendt med de eventuelle konsekvenser af forslaget. Dato Stevns Kommune Dato Lodsejer 2

7 NOTAT 26. FEBRUAR 2015 JOURNALNUMMER 15/46 SKREVET AF LONE WIND NIELSEN SAMTALE MED NATURSTYRELSEN FORUD FOR BEHANDLING AF FRED- NINGSSAG PÅ KB I forbindelse med sagsbehandling af fredningssag, og nedlæggelse af foreløbigt forbud forud for KB s behandling af sagen blev Naturstyrelsen telefonisk kontaktet herfra den 7. januar Henvendelsen handlede om, at der i vejledningen til Naturbeskyttelseslovens 34 står at et foreløbigt forbud skal annonceres i Statstidende. Naturstyrelsen oplyste, at det ikke længere er nødvendigt annoncering på egen hjemmeside er tilstrækkeligt. I samtalens forløb faldt der fra Naturstyrelsens side - en uopfordret bemærkning om, at en fredning helt klart er en mulighed i dette tilfælde. Naturstyrelsen oplyste, at 34 ikke anvendes særlig tit. Faktisk havde den pågældende medarbejder kun kendskab til 3 eksempler, hvor 34 er anvendt og heraf er Stevns Kommunes det ene eksempel. TEKNIK & MILJØ RÅDHUSPLADSEN STORE HEDDINGE TEKMIL@STEVNS.DK STEVNS.DK T F S. 1/1

8 Stevns Kommune Hovedgaden Hårlev att.: Borgmester Mogens Haugaard Nielsen Codex Advokater P/S Damhaven 5 B 7100 Vejle 26. februar 2015 Journalnr.: Advokat: Mads Kobberø mko@codexlaw.dk Sekretær: Lene Fjord Hocksdahl/ca lfh@codexlaw.dk Direkte: Fredning 1.0 Indledning Stevns Kommune har bedt mig udarbejde et notat, hvor jeg kommer ind på to konkrete problemstillinger knyttet til en eventuel fredningssag vedrørende en trampesti langs med Stevns Klint. Jeg har i den forbindelse fået udleveret enkelte bilag, herunder bl.a. Naturklagenævnets afgørelse af 27. august Jeg har ikke detailkendskab til fredningsprojektets præcise udformning, men de to spørgsmål jeg skal se på, er heller ikke afhængig heraf. 2.0 Er det givet, eller dog meget sandsynligt, at en fredningssag vil blive gennemført? 2.1 Indledning Kommunen har bedt mig se på, hvorvidt jeg vurderer, at et fredningsforslag omkring en trampesti langs Stevns Klint med sikkerhed eller dog med en stor sandsynlighed vil blive gennemført af fredningsnævnet på baggrund af et forslag fra Danmarks Naturfredningsforening og Stevns Kommune, herunder om en sådan fredningsafgørelse vil blive stadfæstet, hvis afgørelsen blev påklaget til Naturog Miljøklagenævnet.

9 2.2 Naturklagenævnets afgørelse af 27. august 2004 Det er et centralt element i sagen, at to hensyn står overfor hinanden. På den ene side er hensynet til ikke blot aktuelt, men også på sigt vedvarende at kunne opretholde en trampesti, uden risiko for at en eller flere lodsejere med rette, kan stille hindringer i vejen herfor. På den anden side er der hensyn til, at fredningssager ikke bør rejses, og gennemføres, med mindre der er et behov herfor. I det omfang frivillige aftaler helt eller i det væsentligste kan imødekomme det formål, som en fredningssag tilsigter at opnå, vil dette behovskriterie ikke, eller kun i begrænset omfang, være til stede. Dette skisma var også klart fremme i forbindelse med den tidligere behandling af sagen, der mundede ud i Naturklagenævnets 2004-afgørelse. Det bemærkes i den forbindelse, at 2004-sagsforløbet også indeholder et element omkring fredning af selve klinten. Den del af 2004-sagsforløbet kommer jeg ikke nærmere ind på, idet temaet nu udelukkende er trampestien. At det nævnte skisma var fremme i det tidligere forløb kan illustreres via en række citater fra Naturklagenævnets 2004-afgørelse: Skov- og Naturstyrelsen fremkom med en udtalelse til brug for fredningsnævnets afgørelse i sagen. Styrelsen anførte: Styrelsen mener derfor, at fredningsforslaget bør afvises, men er positivt indstillet overfor at sikre en stiadgang langs klinten. Det foreliggende Forslag til vandresti langs Stevns Klint baseret på frivillige aftaler, synes efter styrelsens opfattelse at kunne tilgodese dette behov.. Fredningsnævnet afviste énstemmigt at gennemføre fredningsforslaget: For så vidt angår den resterende strækning fra Bosdal til Bøgeskoven finder nævnet, at lodsejernes forslag til stiforbindelse er acceptabel. Der er ganske vist tale om en frivillig aftale, der kan opsiges, men fredningsnævnet har efter kommunens og lodsejernes tilkendegivelser om deres vilje til at videreføre den indgåede aftale og dermed undgå et tvangsmæssigt indgreb tillid til, at dette vil kunne lade sig gøre. Fredningsnævnet har ved afgørelsen af valget imellem en frivillig og tvangsmæssig ordning også lagt vægt på, at offentligheden formentlig vil vise større hensyn til omgivelserne, når stiadgangen beror på lodsejernes velvilje, end hvis dette ikke er tilfældet.. Nævnets afgørelse (afvisning af at stadfæste fredningsforslaget) blev påklaget til Naturklagenævnet. Naturklagenævnets afgørelse blev meget tæt (5-4). Flertallet af nævnets medlemmer anførte: side 2 af 7

10 Der er imellem samtlige berørte lodsejere og Stevns Kommune indgået aftaler om gennemførelse af et stiforløb, der giver mulighed for at færdes langs med eller igennem området ved Stevns Klint. En sådan sti påtænkes gennemført snarest muligt. På denne baggrund findes der ikke for nærværende tilstrækkeligt grundlag for at anvende fredningsinstituttet til gennemførelse af en sti.. Mindretallet fandt:.. at de indgåede aftaler, som lodsejerne ikke vil gøre uopsigelige og tillade tinglyst på deres ejendom, ikke indeholder en tilstrækkelig sikkerhed for opfyldelse af ønsket om, at offentligheden i videre omfang end i dag får adgang til Stevns Klints værdifulde områder. Eksistensen af sådanne aftaler kan derfor efter mindretallets opfattelse ikke bevirke, at et fredningsforslag om sikring af et alment tilgængeligt stiforløb skal afvises Hvad er der sket siden 2004? Jeg forstår kommune således, at de frivillige aftaler omtalt i det tidligere sagsforløb i alt det væsentlige er blevet overholdt af lodsejerne i den mellemliggende periode. Der har i enkeltstående tilfælde været lodsejere, der har opsagt eller truet med en opsigelse af aftalen, men således at truslerne enten ikke er blevet realiserede, eller opsigelsen er blevet tilbagekaldt. Der har således bortset fra den seneste periode efter kommunens beslutning om at være medforslagsstiller til et nyt fredningsforslag, været nogenlunde ro på situationen. Bekymringen, der skulle kunne bære et fredningsforslag, er derfor fortsat i alt det væsentligste den usikkerhed, der knytter sig til en aftalestruktur fremfor en situation, hvor trampestien baserer sig på en fredningskendelse. Derudover er der sket det, at Stevns Klint er kommet på FN s liste over verdensarv. 2.4 Min vurdering. Jeg finder ikke, at der er muligt, at fortolke situationen på denne måde, at der er vished, eller en til vished grænsende sandsynlighed for, at et fredningsforslag vil gå igennem. Tværtimod. Som jeg var inde på ovenfor, blev der i det tidligere forløb i en proces over ca. 1½ år (fra fremsættelse af fredningsforslag til Naturklagenævnets afgørelse forelå), foretaget en principiel afvejning af hensynet til sikring af offentlighedens adgang (også på langt sigt), og hensynet til ikke tvangsmæssigt at gennemføre foranstaltninger, hvor det er muligt at indgå en frivillig aftale. Jeg har vanskeligt ved at se, hvilke forhold i tiden herefter, der taler for, at nævnet (nu Natur- og Miljøklagenævnet) skulle komme til et andet resultat end ved den forrige behandling af sagen i Næv- side 3 af 7

11 net vil endda også eventuelt betragte sagen, som endeligt afgjort i 2004, i hvert fald med mindre der kan peges på væsentlige nye oplysninger i forhold til det tidligere forløb, hvilket jeg har svært ved at se skulle foreligge. Jeg undervurderer i den sammenhæng ikke den generelle værdi og status knyttet til udpegning af Stevns Klint, som verdenskulturarv. Lige præcis i relation til en diskussion omkring, om trampestien skal baseres på en fredningskendelse eller frivillige aftaler, synes jeg imidlertid ikke denne udpegning med stor sandsynlighed vil kunne få en afgørende vægt. Jeg lægger i den forbindelse også vægt på, at kommunen overfor mig har oplyst, at det ikke i forbindelse med udpegningen, som verdenskulturarv har været inddraget hverken i forbindelse med ansøgning eller udpegning at trampestien skulle sikres på anden vis end tilfældet er nu. Jeg lægger ligeledes vægt på, at der trampesti eller ej er adgang til at færdes i området efter naturbeskyttelseslovens regler i øvrigt. Det er en præmis for min vurdering, at lodsejernes frivillighed har været til stede siden 2004 i al det væsentlige, og at det også er tilfældet i dag. Forholder det sig derimod på den måde, at lodsejerne, f.eks. begrundet i kommunes beslutning om at medvirke til en fredningssag, er blevet så sure på kommunen, at de ikke længere ønsker at indgå på en aftale baseret på frivillighed, heller ikke selvom kommunen trækker sig fra rollen, som medforslagsstiller af fredningsforslaget, ja så vil det i sig selv kunne føre til, at grundlaget for at rejse en fredningssag er til stede. Jeg henviser i den forbindelse til et af de citater, jeg kom med ovenfor fra Naturklagenævnets afgørelse (flertallets), hvor man netop fokuserer på, at grundlaget for en fredningssag ikke var til stede for nærværende. Heri ligger efter min opfattelse, at den situation jo netop kan ændre sig, hvis den frivillige løsningsmodel er kommet til kort. Det mener jeg gælder, uanset hvad baggrunden er for, at lodsejerne eventuelt ikke længere bakker op om en frivillig aftalemodel. I det omfang kommunen således overvejer at trække sig som medforslagsstiller til et fredningsforslag, er det centralt at sikre sig, at lodsejerne i den forbindelse bakker fuldt og helt op omkring fredningsaftalen, som minimum en fredningsaftale med et indhold og en robusthed svarende til den nuværende aftale, gerne endnu bedre i relation til særligt opsigelsesmuligheden. side 4 af 7

12 3.0 Holder det meddelte 34-påbud? 3.1 Indledning Kommunen har bedt mig vurdere på det 34-påbud, som kommunen har nedlagt. Det bemærkes i den forbindelse, at jeg på en tidligere drøftelse med kommunen kan forstå, at kommunens påbud ikke er blevet påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet indenfor klagefristen. På den vis kan forholdet siges at være af mindre betydende karakter. For så vidt angår spørgsmålet omkring eventuel manglende partshøring knyttet til forbuddets meddelelse har jeg ikke set herpå, idet kommunen tidligere har fået det forhold vurderet af en anden advokat. 3.2 Regelgrundlaget. At indholdet af en fredningskendelse er bindende, når fredningsnævnet har stadfæstet fredningskendelsen er evident. Naturbeskyttelsesloven ( 37, stk. 1) rykker virkningstidspunktet længere frem derved, at et fredningsforslag har retsvirkninger allerede fra det tidspunkt, hvor fredningsnævnet offentligt bekendtgøre, at der rejst en fredningssag. Den fredning, der fremgår af et fredningsforslag, er altså i kraft mens fredningssagen er under behandling i fredningsnævnet. Naturbeskyttelseslovens 34 muliggør, at tidspunktet rykkes endnu længere frem derved, at kommunen kan nedlægge forbud imod aktiviteter, der i strid med et endnu ikke offentliggjort fredningsforslag. Der behøves ikke engang at foreligge noget fredningsforslag i udkast eller på anden vis. Der skal blot være en intention om at rejse en fredningssag. Om bestemmelsen anføres det i en vejledning til regelsættet: Bestemmelsen er fortsat kun tænkt anvendt i begrænset omfang og kun til at forhindre en udnyttelse, der hvis den bliver gennemført ville forspilde formålet med eller vanskelig gennemførelse af en fredning.. Bestemmelsen tilsigter altså at ramme situationer, hvor der ellers er risiko for, at der etableres forhold lige inden fredningssagen rejses, der kan kaldes irreversible. Det er en slags nødbremse, der skal side 5 af 7

13 forhindre handlinger, der ellers ville kunne gøre hele formålet med en kommende fredningssag for illusorisk, eller dog i hvert fald fjerner en stor del af idéen bag en fredning. Denne fortolkning understøttes af den kommenterede naturbeskyttelseslov, hvor det anføres: Formålet er derimod alene at kunne hindre sådan driftsmæssige foranstaltninger, der hvis de blev gennemført ville forspilde formålet med en fredningssag, dvs. foranstaltninger, der ændrer områdets aktuelle tilstand Min vurdering Jeg har meget vanskeligt ved at se, at lodsejerne vil kunne gøre noget i den mellemliggende tid, der gør, at formålet med fredningen vil forspildes. Arealet, hvor trampestien aktuelt er beliggende, er som jeg har fået forholdene forklaret i fuldt omfang omfattet af naturbeskyttelsesloven, og altså arealer, hvor der er fri adgang for borgere til almindelig færdsel. Etableringen af f.eks. byggeri de pågældende steder eller andet der spærrer for færdslen, synes på den baggrund meget svært tænkeligt at kunne etableres. Hvad er det for et tidsrum forbuddet skal omfatte? Jo, det er tiden frem til et fredningsforslag ville kunne offentliggøres indenfor f.eks. 6 måneder. Jeg har således meget vanskeligt ved at se, hvad det er for foranstaltninger i denne periode, som lodsejerne kan gennemføre lovligt hvis der ikke var nedlagt et forbud. Jeg er opmærksom på, at fredningssagen i sig selv kunne gøre lodsejerne så sure, at de opsagde den frivillige aftale, og jeg har også noteret mig det i notatet udarbejdet af Advokatfirmaet Horten anførte om, at det er kommunes opfattelse, at der er en stor set fri adgang for lodsejerne til at opsige aftalen. Det er korrekt, at man i den situation kunne forestille sig, at trampestien blev fjernet/udvisket. Heri ligger imidlertid for det første ikke nogen hindring af adgangen som sådan til de pågældende områder, og for det andet ville trampestien vel relativt simpelt kunne retableres, når fredningsforslaget fik sin midlertidige retsvirkning, nemlig når der efter f.eks. 6 måneder forelå et offentliggjort fredningsforslag. Jeg synes, at det er vanskeligt at argumentere sig frem til, at fredningsforslaget ville forspilde sit formål, hvis forbuddet ikke blev nedlagt eller at konstruere sig frem til irreversible handlinger, der lovligt kunne blive gennemført i perioden på ca. 6 måneder. Det bemærkes i den forbindelse, at jeg mener, at forbudsbestemmelsen i 34 retter sig imod lovlige forhold, som lodsejerne ellers kunne gennemføre. Forestiller man sig derimod hvad jeg ikke har hørt, side 6 af 7

14 at der er nogen, der mener, der er en risiko for at lodsejerne ulovligt skulle spærre arealet, ville dette forhold på sædvanligvis skulle håndteres via håndhævelse af Naturbeskyttelseslovens adgangsregler og ikke via et forbud efter 34. Med venlig hilsen Mads Kobberø side 7 af 7

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27 Hej Mads Se mit svar nedenfor med rødt. Vi ses på onsdag. Venligst Bjørn Bjørn Voltzmann Vicekommunaldirektør Stevns Kommune Direktion Mobil stevns.dk Fra: Mads Kobberø Sendt: 11. februar :14 Til: Bjørn Voltzmann Emne: SV: Rådgivning om videre forløb i fredningssag Hej Bjørn 2 ting efter min foreløbige gennemgang af sagen: 1) Har du noget på, hvilke forpligtelser direkte eller indirekte der knytter sig til en Unesco-udpegning? Eneste direkte forpligtigelse er at verdensarven skal være tilgængelig. Men derudover har vi i forbindelse med vores ansøgning om at blive optaget som verdensarv udarbejdet en forvaltningsplan hvori vi har pålagt os selv at udføre en masse forskellige opgaver og påtaget os en masse forpligtigelser, som vi så indirekte skal overholde. Dette skal forstås således at vi løbende kan revidere forvaltningsplanen uden UNESCOs godkendelse og at vi hvert 4 år skal sende en revideret forvaltningsplan til UNESCOs orientering. Forvaltningsplanen var et bilag til vores ansøgning. Eneste der konkret står om stier i forvaltningsplanen er punkt 74 at vandre- og cykelstier skal forbedres som et led i en generel opprioritering af stier i kommune. 2) Er der situationer i tiden 2004 og frem til nu (tiden lige inden i går ud med beslutning om at i vil rejse en fredningssag + nedlægger et foreløbigt forbud), hvor der kan peges på at en eller flere lodsejere har forhindret at kommunens ønsker for offentlighedens adgang til området har kunnet realiseres? Vi har eksempler på at en enkelt lodsejer har opsagt sin aftale fordi han mente at kommunen ikke overholdt sine forpligtigelser.opsigelsen

28 blev trukket tilbage efter dialog. Så har vi to andre der vist nok indtil flere gange har opsagt og truet med at opsige deres aftaler. På et tidspunkt blev der vist også deponeret en aftale, der ville blive opsagt såfremt vi gjorde et eller andet inde på et Større kommunalt areal, Stevns Fyrcenter. De der har truet og faktisk også opsagt er naboer til Fyrcentret. Tidligere skete det fordi kommunen ikke greb ind overfor det som de betragtede som ulovlige aktiviteter på området (den gang var den en anden ejer end kommunen). Efter kommunen købte arealerne er der også blevet truet med opsigelse måske er de også blevet opsagt og så trukket tilbage. Dette er sket i forbindelse med at kommunen købte arealet og ville udarbejde en ny lokalplan for området som ville åbne mulighed for flere aktivteter, herunder overnatning på området. Da vi i de seneste år har har travlt med ansøgningen om optagelse som verdensarv og da en af de ting UNESCO ser på i forbindelse med en optagelse er lokal opbakning fra befolkningen. Derfor har vi bevist lagt planerne om en ny lokalplan for området i skuffen. Denne skal nu tages frem igen stadigvæk med frygt for at naboerne til vores område vil opsige deres kontrakter. Med venlig hilsen Mads Kobberø Advokat (H) Fra: Bjørn Voltzmann [mailto:bjovol@stevns.dk] Sendt: 10. februar :02 Til: Mads Kobberø Cc: Per Røner; Mogens Haugaard Nielsen Emne: Rådgivning om videre forløb i fredningssag Hej Mads Tak for samtalen pr. telefon g.d. Vi aftalte at jeg lige skulle skrive til dig. Det sker nedenfor. Er sket i stor hast, men giver formentlig mening også i forhold til hvad vi talte om i går. Vi aftalte også at vi evt. kunne mødes torsdag eftermiddag i næste uge hvor du alligevel er på sjælland. Jeg har endnu ikke fundet ud af om borgmesteren og kommunaldirektøren kan det, men vender tilbage i løbet af dagen. Har du nogle alternative forslag til mødetidspunkter?? Ring endelig hvis du har brug for yderligere info. Tilbage i 2002 rejste DN en fredningssag omkring Stevns Klint. De ville bl.a. sikre offentlighedens adgang til Klinten. Kommunen var i mod en fredning og det var lodsejerne langs klinten også. Lodsejerne og kommunen lavede individuelle aftaler om en frivillig trampesti langs klinten. Der er forskellige varianter af de frivillige aftaler, men der vedhæftes en standardaftale til orientering. I 2004 blev der afsagt kendelse. Fredningsnævnet ville ikke frede klinten. Det forlød at så længe der var en frivillig aftale om en trampesti ville der ikke blive foretaget fredning. I 2014 blev Stevns klint optaget på UNESCOs liste over naturverdensarv. Det fik ultimo 2014 DN til at rette henvendelse til Stevns Kommune med forslag om at Stevns Kommune i fællesskab skulle rejse en fredningssag og at kommunen skulle anvende 34 i naturbeskyttelsesloven med henblik på at sikre at den nuværende trampesti ville blive fastlåst indtil der ligger et fredningsforslag (vedlagt). Da Stevns Kommune godt kunne se formålet med en fredning nu da klinten var blevet optaget som verdensarv og da kommunen tidligere havde oplevet, at enkelte lodsejere havde anvendt opsigelse af deres aftale om trampesti for at forhindre en udvikling af et kommunalt ejet område langs klinten valgte kommunen at nedlægge et 34 forbud den 14. januar 2015 (vedlagt). Man frygtede, at DN alternativt ville rejse sagen alene og at dette ville medføre at der ikke ville være nogen trampesti de næste 5 til 6 år, mens en fredningssag stod på.

29 Da der blev rejst tvivl om lovligheden af kommunens beslutning fik vi Horten til at udarbejde et notat om sagen (vedlagt). Nu står vi i den situation at borgmesteren og måske flere af politikerne i kommunalbestyrelsen er begyndt at blive lidt bekymrede. De mener at vi har en dårlig sag der formentlig vil ende ud med at fredningsnævnet ikke vil frede klinten da sagen slet ikke lever op til Miljøministeriets krav om kvalitetssikring af en fredningssag (vedlagt). Og at vi så står tilbage med sure lodsejere der ikke længere vil være en del af en frivillig aftale om en trampesti. Måske skulle vi hellere droppe fredningssagen og så forsøge at få indgået nogle nye og bedre frivillige aftaler bliver der bl.a. fremført. Så vi har brug for lidt vejledning om hvad der er klogest at gøre i den situation vi har bragt os selv i. Jeg sender Cc af denne til borgmester og kommunaldirektør Venligst Bjørn Bjørn Voltzmann Vicekommunaldirektør Stevns Kommune Direktion Mobil bjovol@stevns.dk stevns.dk

30 Horten Advokat Henriette Soja Philip Heymans Allé Hellerup Tlf Fax J.nr NOTAT OM FORELØBIGT FORBUD MOD AT NEDLÆGGE EN TRAMPESTI 1. BAGGRUND Stevns Kommune har indgået aftaler med en række lodsejere om et stiforløb langs med Stevns Klint (fra Rødvig til Bøgeskoven), hvorved der etableres en sammenhængende vandrerute bestående af eksisterende stier, markveje mv. Aftalerne har ikke medført etablering af nye stier. Aftalerne med de enkelte lodsejere blev udarbejdet med udgangspunkt i en standardaftale. Der blev dog, efter det for os oplyste, foretaget konkrete tilpasninger og indsat særlige bestemmelser i hver enkelt aftale, således at aftalerne ikke nødvendigvis ligner hinanden. I henhold til standardaftalen påtager kommunen sig en forpligtelse til at vedligeholde stien, at opsætte skilte og markeringspæle samt at etablere mindre installationer som trapper og affaldsstativer. Lodsejerne forpligter sig omvendt til at lade kommunen udføre de aftalte pligter på lodejernes grund. Aftalerne trådte i kraft 1. januar 2004 og kan opsiges med mindst 12 måneders varsel til årsskifte. Herudover kan lodsejerne opsige aftalerne uden varsel, hvis der senere fremkommer fredningsforslag eller andre forslag omkring stiforløbet. Dette indebærer tinglysning, ekspropriation eller brug af andre former for "tvangsmidler". Denne særlige opsigelsesret forudsætter endvidere, at den benyttes efter afholdelse af et ekstraordinært lodsejermøde, og efter at lodsejer-følgegruppen har gjort forslagsstiller bekendt med de eventuelle konsekvenser af forslaget. Efter det oplyste fortolker både lodsejerne og kommunen denne særlige opsigelsesbestemmelse således, at lodsejerne uden videre og uden yderligere varsel kan opsige aftalerne, hvis blot kommunen opstarter en fredningssag. Trods standardaftalens ordlyd er det altså ikke et krav, at der foreligger et egentligt fredningsforslag, eller at der skal indkaldes til et ekstraordinært lodsejermøde mv. Vi kender ikke til den nærmere baggrund for denne fortolkning, men kan konstatere, at den strider mod ordlyden af standardaftalen. Horten Advokatpartnerselskab CVR

31 Stevns Kommune har i 2014 besluttet at rejse en fredningssag for Stevns klinteprofil og trampestien. Sagen rejses sammen med Danmarks Naturfredningsforening. Side 2 Dette har efter det oplyste givet anledning til klager og indsigelser fra lodsejerne, som bl.a. gør gældende, at fredningssagen er i strid med ovennævnte aftale. Lodsejerne har derfor truet med at nedlægge stien på egen grund. Lodsejerne har ikke på nuværende tidspunkt etableret foranstaltninger af den omtalte art, men møder kommunens ansatte med konfliktsøgende adfærd, når der foretages arbejde på stien. Kommunen har som følge af lodsejernes trusler udstedt et foreløbigt forbud mod nedlæggelse af trampestien langs Stevns Klint i medfør af naturbeskyttelseslovens 34, stk. 1. Formålet med forbuddet er endvidere at skabe et ensartet retsgrundlag, hvormed kravet om bevarelse af stierne kan håndhæves, da aftalerne med grundejerne som ovenfor nævnt er meget forskelligartede. Kommunens forbud har givet anledning til, at én lodsejer har opsagt sin aftale med kommunen. Stevns Kommune har bedt Horten vurdere, om det udstedte forbud er lovligt, eller om det er i strid med de indgåede aftaler om trampestien. 2. VURDERING 2.1 Naturbeskyttelseslovens 34 Efter det oplyste, er hovedparten af de indgåede aftaler om stiforløbet langs Stevns Klint uopsagte. Kun én aftale er på nuværende tidspunkt opsagt. Stevns Kommune kan derfor som udgangspunkt håndhæve aftalerne over for lodsejerne, herunder bede lodsejerne fjerne skilte og bomme på vejen, jf. standardaftalens bestemmelser. Kommunen har dog oplyst, at håndhævelse af aftalerne er yderst vanskelig, da aftalerne ikke er ens, ligesom aftalerne fortolkes sådan, at lodsejerne til enhver tid kan opsige aftalerne som følge af kommunens beslutning om at rejse en fredningssag. På baggrund af disse oplysninger lægger vi til grund, at aftalerne reelt set ikke giver kommunen mulighed for at forhindre lodsejerne i at nedlægge stien på egen grund. Naturbeskyttelseslovens 34 giver derimod kommunen mulighed for at nedlægge forbud mod en anvendelse af en ejendom, der strider mod en påtænkt fredning. Kommunen kan også nedlægge forbud mod (fremtidige) retlige eller faktiske dispositioner, der kan forhindre den påtænkte fredning. På baggrund af de foreliggende oplysninger, er det vores vurdering, at de konkrete omstændigheder giver kommunen begrundet anledning til at antage, at lodsejerne vil hindre den påtænkte fredning af trampestien. Vi vurderer derfor, at kommunen lovligt har udstedt forbuddet til lodsejerne efter naturbeskyttelseslovens 34 med det formål at sikre, at den påtænkte fredning ikke forhindres eller væsentligt vanskeliggøres, herunder at lodsejerne ikke nedlægger stierne på egen grund. Vi har i vores vurdering lagt vægt på, at kommunen ikke kan hindre nedlæggelsen med henvisning til aftalerne. Vi har også lagt vægt på, at stierne ikke er oprettet som følge af aftalerne om stiforløb langs Stevns Klint, men at stierne bestod forud for indgåelsen heraf.

32 Vi bemærker, at kommunens aftaleretlige forpligtelse til at medvirke til, at aftalerne holdes i hævd og til at imødegå tiltag, der måtte tilsigte at sætte aftalerne ud af kraft, efter vores opfattelse ikke forhindrer kommunen i at arbejde for den påtænkte fredning eller i at udstede forbud efter naturbeskyttelseslovens 34. Vi lægger her vægt på karakteren og baggrunden for den påtænkte fredning, herunder UNESCOudpegningen af området. Side Partshøring Et forbud efter naturbeskyttelseslovens 34 er en forvaltningsretlig afgørelse, fordi forbuddet fastlægger en retsstilling for lodsejerne på offentligretligt grundlag. Det medfører bl.a., at lodsejere skal partshøres, inden forbud udstedes, ligesom der skal gives en saglig begrundelse, klagevejledning mv. Det fremgår af det fremsendte notat "Procedure for offentliggørelse", at kommunen ikke havde foretaget partshøringer af lodsejerne, fordi lodsejerne havde truet med at hæve aftalerne og nedlægge stien. Kommunen vurderede på den baggrund, at partshøring kunne undlades i medfør af undtagelsesbestemmelsen i forvaltningsloven 19, stk. 2, nr. 3. Af denne undtagelsesbestemmelse følger det, at partens interesse (i at blive hørt) må vige, hvis væsentlige hensyn til kommunens interesser taler imod, at den pågældende sag udsættes yderligere. Kommunen har mundtligt oplyst, at sædvanlig partshøring i denne sag ville have medført, at formålet med at udstede et forbud ville fortabes. På grund af lodsejernes adfærd og tilbagemeldinger vurderede kommunen således, at partshøring ville føre til, at lodsejerne ville opsige aftalerne og nedlægge stien, inden forbuddet trådte i kraft og kunne håndhæves. Kommunen vurderede endvidere, at det var af afgørende betydning for at gennemføre den påtænkte fredning, at forbuddet blev meddelt, inden lodsejerne fik anledning til at opsige aftalerne. Som begrundelse henviste kommunen til parternes fortolkning af standardaftalen, hvorefter lodsejerne i strid med aftalens ordlyd kan opsige aftalen uden videre, hvis blot kommunen opstarter en fredningssag. Vi kan ikke på det foreliggende grundlag vurdere, om det er korrekt, at formålet med at udstede et forbud efter naturbeskyttelseslovens 34 ville fortabes, hvis kommunen havde gennemført partshøring. Horten har ikke været en del af sagsforløbet og har ikke fagtekniske oplysninger, der belyser, hvordan stierne kan nedlægges, herunder om dette kan ske uden videre, eller om det kræver større anlægsarbejder. Vi har heller ikke oplysninger, der dokumenterer, at stien må anses for nedlagt, hvis én grundejer nedlægger stien på sin grund, eller om stien først anses for nedlagt, hvis en større gruppe lodsejere nedlægger stien på deres grunde. Vi kender heller ikke lodsejergruppens samlede og individuelle adfærd, karakteren af deres trusler, herunder om alle lodsejere må forventes at nedlægge stien i forbindelse med en partshøring. Endelig kender vi ikke til den nærmere baggrund for den oplyste fortolkning af standardaftalen, hvorefter lodsejerne kan opsige aftalen uden videre, hvis en fredningssag i området påbegyndes. Vi bemærker, at partshøring er et væsentligt forvaltningsretligt princip, og at anvendelsesområdet for undtagelsesbestemmelsen i forvaltningslovens 19, stk. 2, nr. 3, er meget snævert. Der skal derfor være tale om en konkret overhængende fare for, at kommunen fortaber muligheden for at varetage sine væsentlige interesser i den påtænkte fredning, hvis høring gennemføres. Hvis det i den konkrete sag med rette kan lægges til grund, at formålet med at udstede et forbud efter naturbeskyttelseslovens 34 ville fortabes, hvis kommunen gennemførte partshøring, og at den påtænkte fredning af stien ikke ville kunne

33 gennemføres som følge af en partshøring og sandsynlige konsekvenser heraf, må det antages, at kommunen med rette kunne undlade at foretage partshøring. Side 4 **** Hvis ovennævnte vurdering giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger, står jeg naturligvis til rådighed. Hellerup, den 21. januar 2015 Henriette Soja

34 Forslag til samarbejde omkring en reel sikring af et ubrudt stiforløb langs Stevns Klint Det er nu lidt over en måned siden at Stevns Kommune annoncerede et indgået samarbejde med Dansk Naturfredningsforening (DN) ved at nedlægge et straks påbud efter Naturbeskyttelseslovens 34. Samarbejdet skulle munde ud i et fredningsforslag af klinteprofilen og Stevns Klint Trampesti (Trampestien). Det kom i sagens natur som noget af en overraskelse for alle langs Stevns Klint! Det er borgerne langs Stevns Klint og lodsejeres håb, at nærværende forslag kan danne grundlag for, at Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at indgå et konstruktivt og fremadrettet samarbejde med lodsejerne om at fremtidssikre Trampestien, ved at ophæve 34 påbuddet og starte det konkrete samarbejde. Vi er klar Mål: Målet skal være at sikre et spændende og vedvarende stiforløb langs med Stevns Klint. Hvis vi prøver at kikke på vejen til målopfyldelsen - sådan lidt ovenfra så ser vi grundlæggende to senarier: 1. De lokale borgere langs Klinten og Stevns Kommunen samarbejder om det fælles mål at sikre et spændende og vedvarende stiforløb langs med Stevns Klint 2. Stevns Kommune og DN forfølger ovennævnte mål gennem en fredning mod borgernes ønske Ad. 1) Vi ser for os et positivt forløb, med borgere der vil komme med kreative ideer til forbedringer og udvikling, samt engageret medvirken til at stiforløbet vil blive stedse mere spændende for brugerne - og endeligt: Aktivt vil sikre Trampestien Og der er uden tvivl mange andre positive effekter Ad. 2) Her vil vi bare lade fantasien råde Prøv bare et par minutter at reflektere over hvordan du, som byrådsmedlem, selv ville reagere, hvis du følte at dine grundlæggende rettigheder blev trykt under fode af nogen, der ikke selv havde noget i klemme For lodsejerne er det ikke et spørgsmål om der kommer en fredning det er vi helt overbeviste om at der ikke gør for os er det et spørgsmål om hvordan vi når målet og her ser vi helst, at det sker respektfuld, i et ordentligt, tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde mellem lodsejerne, samt øvrige borgere langs klinten, og Kommunen. Lodsejerne anerkender, at det at klinten nu er Verdensarv, er en ny situation, som vi gerne fortsat vil bakke op omkring, på samme måde, som under hele forarbejdet frem mod tildelingen af denne anerkendelse og hæder. Forslaget skal ses som en ramme vi sammen kan udfylde, og handler mest om, hvordan vi kan organisere samarbejdet, så det bedst muligt sikrer opfyldelse af målet - at sikre et spændende og vedvarende stiforløb langs med Stevns Klint. Der kan være andre gode tiltag som også kan komme med Forslag: Lodsejerne organiserer sig mere tidssvarende og formelt I en forening med vedtægter og en arbejdende bestyrelse. Det er en kendt konstruktion og der vil være mulighed for, at kommunen kan være repræsenteret, således som det kendes fra andre foreninger. Foreningen vil således kunne varetage lodsejernes interesser og sikre samarbejdet i forhold til andre interessenter.

35 Eventuelle ønsker, problemer eller spirende konflikter rettes til bestyrelsen af den nye forening, som derefter håndterer de nødvendige opgaver. Foreningen er garant for Trampestien og samtidigt et samlet talerør for alle lodsejere og borgere langs klinten og får som sådan sæde i Udviklingsgruppen Stevns Klint, samt andre naturlige grupper i denne konstruktion. Der oprettes en aftale kontrakt mellem foreningen og Stevns Kommune - der regulerer ret og pligt omkring Trampestien. Stevns Kommune opretholder sine forpligtelser i forbindelse med vedligeholdelse og skiltning på stien samt andre forhold der vil kræve finansiering og mandskab. Stevns Kommune sikrer på sin side en organisering i forhold til at varetage sine forpligtelser på en effektiv måde f.eks. ved at indgå en SLA med Materielgården omkring dette og afsætte de fornødne midler Dialog om alle praktiske forhold tages direkte mellem bestyrelsen i Lodsejerforeningen og Materielgården. I aftalen med Materielgården vil det være formålstjenligt, at der også indgår klare deadlines omkring eventuelle relevante akutte opgaver, der er nødvendige at udføre Som nævnt er ovennævnte et oplæg (og ikke en syltekrukke) som kan være et udgangspunkt vi sammen kan gøre færdigt der ligger dog bag alle punkterne gode argumenter og gennemarbejdede tanker, vi glæder os til at konkretisere. Hele konstruktionen og gennemførelsen af den vil, som altid kræve en vis portion tillid, ellers er det jo heller ikke frivilligt Lodsejergruppen har ved sine handlinger som netop har været at holde sig i ro og udarbejde nærværende oplæg vist, at vi ønsker et ubrudt stiforløb og er i stand til at opretholde det på samme måde som Trampestien de facto har været hel og ubrudt sine åbningen i 2004 Tiden er en væsentlig faktor og Lodsejergruppen vil hermed understrege, så tydeligt som overhovedet muligt, at vi nu skal vide om vi kan komme videre af samarbejdets vej sammen med kommunen Hvordan: Vi henstiller til, at borgmesteren benytter sin ret til at indkalde Kommunal Bestyrelsen hurtigst muligt, for at få mandat til at gå i gang med samarbejdet det betyder i sagens natur også at 34 påbuddet tilbagekaldes og at samarbejdet med DN om deres forslag til fredning af klinteprofilet og Trampestien stopper. Oldermandsgruppen stiller sig til rådighed for de medlemmer af Kommunalbestyrelsen, der ønsker et mere oplyst grundlag for at tiltræde ovenstående. Med venlig hilsen På vegne af Lodsejerne langs Stevns Klint Oldermandsgruppen

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47