Jeg har ikke detailkendskab til fredningsprojektets præcise udformning, men de to spørgsmål jeg skal se på, er heller ikke afhængig heraf.

Transkript

1 Stevns Kommune Hovedgaden Hårlev att.: Borgmester Mogens Haugaard Nielsen Codex Advokater P/S Damhaven 5 B 7100 Vejle 26. februar 2015 Journalnr.: Advokat: Mads Kobberø mko@codexlaw.dk Sekretær: Lene Fjord Hocksdahl/ca lfh@codexlaw.dk Direkte: Fredning 1.0 Indledning Stevns Kommune har bedt mig udarbejde et notat, hvor jeg kommer ind på to konkrete problemstillinger knyttet til en eventuel fredningssag vedrørende en trampesti langs med Stevns Klint. Jeg har i den forbindelse fået udleveret enkelte bilag, herunder bl.a. Naturklagenævnets afgørelse af 27. august Jeg har ikke detailkendskab til fredningsprojektets præcise udformning, men de to spørgsmål jeg skal se på, er heller ikke afhængig heraf. 2.0 Er det givet, eller dog meget sandsynligt, at en fredningssag vil blive gennemført? 2.1 Indledning Kommunen har bedt mig se på, hvorvidt jeg vurderer, at et fredningsforslag omkring en trampesti langs Stevns Klint med sikkerhed eller dog med en stor sandsynlighed vil blive gennemført af fredningsnævnet på baggrund af et forslag fra Danmarks Naturfredningsforening og Stevns Kommune, herunder om en sådan fredningsafgørelse vil blive stadfæstet, hvis afgørelsen blev påklaget til Naturog Miljøklagenævnet.

2 2.2 Naturklagenævnets afgørelse af 27. august 2004 Det er et centralt element i sagen, at to hensyn står overfor hinanden. På den ene side er hensynet til ikke blot aktuelt, men også på sigt vedvarende at kunne opretholde en trampesti, uden risiko for at en eller flere lodsejere med rette, kan stille hindringer i vejen herfor. På den anden side er der hensyn til, at fredningssager ikke bør rejses, og gennemføres, med mindre der er et behov herfor. I det omfang frivillige aftaler helt eller i det væsentligste kan imødekomme det formål, som en fredningssag tilsigter at opnå, vil dette behovskriterie ikke, eller kun i begrænset omfang, være til stede. Dette skisma var også klart fremme i forbindelse med den tidligere behandling af sagen, der mundede ud i Naturklagenævnets 2004-afgørelse. Det bemærkes i den forbindelse, at 2004-sagsforløbet også indeholder et element omkring fredning af selve klinten. Den del af 2004-sagsforløbet kommer jeg ikke nærmere ind på, idet temaet nu udelukkende er trampestien. At det nævnte skisma var fremme i det tidligere forløb kan illustreres via en række citater fra Naturklagenævnets 2004-afgørelse: Skov- og Naturstyrelsen fremkom med en udtalelse til brug for fredningsnævnets afgørelse i sagen. Styrelsen anførte: Styrelsen mener derfor, at fredningsforslaget bør afvises, men er positivt indstillet overfor at sikre en stiadgang langs klinten. Det foreliggende Forslag til vandresti langs Stevns Klint baseret på frivillige aftaler, synes efter styrelsens opfattelse at kunne tilgodese dette behov.. Fredningsnævnet afviste énstemmigt at gennemføre fredningsforslaget: For så vidt angår den resterende strækning fra Bosdal til Bøgeskoven finder nævnet, at lodsejernes forslag til stiforbindelse er acceptabel. Der er ganske vist tale om en frivillig aftale, der kan opsiges, men fredningsnævnet har efter kommunens og lodsejernes tilkendegivelser om deres vilje til at videreføre den indgåede aftale og dermed undgå et tvangsmæssigt indgreb tillid til, at dette vil kunne lade sig gøre. Fredningsnævnet har ved afgørelsen af valget imellem en frivillig og tvangsmæssig ordning også lagt vægt på, at offentligheden formentlig vil vise større hensyn til omgivelserne, når stiadgangen beror på lodsejernes velvilje, end hvis dette ikke er tilfældet.. Nævnets afgørelse (afvisning af at stadfæste fredningsforslaget) blev påklaget til Naturklagenævnet. Naturklagenævnets afgørelse blev meget tæt (5-4). Flertallet af nævnets medlemmer anførte: side 2 af 7

3 Der er imellem samtlige berørte lodsejere og Stevns Kommune indgået aftaler om gennemførelse af et stiforløb, der giver mulighed for at færdes langs med eller igennem området ved Stevns Klint. En sådan sti påtænkes gennemført snarest muligt. På denne baggrund findes der ikke for nærværende tilstrækkeligt grundlag for at anvende fredningsinstituttet til gennemførelse af en sti.. Mindretallet fandt:.. at de indgåede aftaler, som lodsejerne ikke vil gøre uopsigelige og tillade tinglyst på deres ejendom, ikke indeholder en tilstrækkelig sikkerhed for opfyldelse af ønsket om, at offentligheden i videre omfang end i dag får adgang til Stevns Klints værdifulde områder. Eksistensen af sådanne aftaler kan derfor efter mindretallets opfattelse ikke bevirke, at et fredningsforslag om sikring af et alment tilgængeligt stiforløb skal afvises Hvad er der sket siden 2004? Jeg forstår kommune således, at de frivillige aftaler omtalt i det tidligere sagsforløb i alt det væsentlige er blevet overholdt af lodsejerne i den mellemliggende periode. Der har i enkeltstående tilfælde været lodsejere, der har opsagt eller truet med en opsigelse af aftalen, men således at truslerne enten ikke er blevet realiserede, eller opsigelsen er blevet tilbagekaldt. Der har således bortset fra den seneste periode efter kommunens beslutning om at være medforslagsstiller til et nyt fredningsforslag, været nogenlunde ro på situationen. Bekymringen, der skulle kunne bære et fredningsforslag, er derfor fortsat i alt det væsentligste den usikkerhed, der knytter sig til en aftalestruktur fremfor en situation, hvor trampestien baserer sig på en fredningskendelse. Derudover er der sket det, at Stevns Klint er kommet på FN s liste over verdensarv. 2.4 Min vurdering. Jeg finder ikke, at der er muligt, at fortolke situationen på denne måde, at der er vished, eller en til vished grænsende sandsynlighed for, at et fredningsforslag vil gå igennem. Tværtimod. Som jeg var inde på ovenfor, blev der i det tidligere forløb i en proces over ca. 1½ år (fra fremsættelse af fredningsforslag til Naturklagenævnets afgørelse forelå), foretaget en principiel afvejning af hensynet til sikring af offentlighedens adgang (også på langt sigt), og hensynet til ikke tvangsmæssigt at gennemføre foranstaltninger, hvor det er muligt at indgå en frivillig aftale. Jeg har vanskeligt ved at se, hvilke forhold i tiden herefter, der taler for, at nævnet (nu Natur- og Miljøklagenævnet) skulle komme til et andet resultat end ved den forrige behandling af sagen i Næv- side 3 af 7

4 net vil endda også eventuelt betragte sagen, som endeligt afgjort i 2004, i hvert fald med mindre der kan peges på væsentlige nye oplysninger i forhold til det tidligere forløb, hvilket jeg har svært ved at se skulle foreligge. Jeg undervurderer i den sammenhæng ikke den generelle værdi og status knyttet til udpegning af Stevns Klint, som verdenskulturarv. Lige præcis i relation til en diskussion omkring, om trampestien skal baseres på en fredningskendelse eller frivillige aftaler, synes jeg imidlertid ikke denne udpegning med stor sandsynlighed vil kunne få en afgørende vægt. Jeg lægger i den forbindelse også vægt på, at kommunen overfor mig har oplyst, at det ikke i forbindelse med udpegningen, som verdenskulturarv har været inddraget hverken i forbindelse med ansøgning eller udpegning at trampestien skulle sikres på anden vis end tilfældet er nu. Jeg lægger ligeledes vægt på, at der trampesti eller ej er adgang til at færdes i området efter naturbeskyttelseslovens regler i øvrigt. Det er en præmis for min vurdering, at lodsejernes frivillighed har været til stede siden 2004 i al det væsentlige, og at det også er tilfældet i dag. Forholder det sig derimod på den måde, at lodsejerne, f.eks. begrundet i kommunes beslutning om at medvirke til en fredningssag, er blevet så sure på kommunen, at de ikke længere ønsker at indgå på en aftale baseret på frivillighed, heller ikke selvom kommunen trækker sig fra rollen, som medforslagsstiller af fredningsforslaget, ja så vil det i sig selv kunne føre til, at grundlaget for at rejse en fredningssag er til stede. Jeg henviser i den forbindelse til et af de citater, jeg kom med ovenfor fra Naturklagenævnets afgørelse (flertallets), hvor man netop fokuserer på, at grundlaget for en fredningssag ikke var til stede for nærværende. Heri ligger efter min opfattelse, at den situation jo netop kan ændre sig, hvis den frivillige løsningsmodel er kommet til kort. Det mener jeg gælder, uanset hvad baggrunden er for, at lodsejerne eventuelt ikke længere bakker op om en frivillig aftalemodel. I det omfang kommunen således overvejer at trække sig som medforslagsstiller til et fredningsforslag, er det centralt at sikre sig, at lodsejerne i den forbindelse bakker fuldt og helt op omkring fredningsaftalen, som minimum en fredningsaftale med et indhold og en robusthed svarende til den nuværende aftale, gerne endnu bedre i relation til særligt opsigelsesmuligheden. side 4 af 7

5 3.0 Holder det meddelte 34-påbud? 3.1 Indledning Kommunen har bedt mig vurdere på det 34-påbud, som kommunen har nedlagt. Det bemærkes i den forbindelse, at jeg på en tidligere drøftelse med kommunen kan forstå, at kommunens påbud ikke er blevet påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet indenfor klagefristen. På den vis kan forholdet siges at være af mindre betydende karakter. For så vidt angår spørgsmålet omkring eventuel manglende partshøring knyttet til forbuddets meddelelse har jeg ikke set herpå, idet kommunen tidligere har fået det forhold vurderet af en anden advokat. 3.2 Regelgrundlaget. At indholdet af en fredningskendelse er bindende, når fredningsnævnet har stadfæstet fredningskendelsen er evident. Naturbeskyttelsesloven ( 37, stk. 1) rykker virkningstidspunktet længere frem derved, at et fredningsforslag har retsvirkninger allerede fra det tidspunkt, hvor fredningsnævnet offentligt bekendtgøre, at der rejst en fredningssag. Den fredning, der fremgår af et fredningsforslag, er altså i kraft mens fredningssagen er under behandling i fredningsnævnet. Naturbeskyttelseslovens 34 muliggør, at tidspunktet rykkes endnu længere frem derved, at kommunen kan nedlægge forbud imod aktiviteter, der i strid med et endnu ikke offentliggjort fredningsforslag. Der behøves ikke engang at foreligge noget fredningsforslag i udkast eller på anden vis. Der skal blot være en intention om at rejse en fredningssag. Om bestemmelsen anføres det i en vejledning til regelsættet: Bestemmelsen er fortsat kun tænkt anvendt i begrænset omfang og kun til at forhindre en udnyttelse, der hvis den bliver gennemført ville forspilde formålet med eller vanskelig gennemførelse af en fredning.. Bestemmelsen tilsigter altså at ramme situationer, hvor der ellers er risiko for, at der etableres forhold lige inden fredningssagen rejses, der kan kaldes irreversible. Det er en slags nødbremse, der skal side 5 af 7

6 forhindre handlinger, der ellers ville kunne gøre hele formålet med en kommende fredningssag for illusorisk, eller dog i hvert fald fjerner en stor del af idéen bag en fredning. Denne fortolkning understøttes af den kommenterede naturbeskyttelseslov, hvor det anføres: Formålet er derimod alene at kunne hindre sådan driftsmæssige foranstaltninger, der hvis de blev gennemført ville forspilde formålet med en fredningssag, dvs. foranstaltninger, der ændrer områdets aktuelle tilstand Min vurdering Jeg har meget vanskeligt ved at se, at lodsejerne vil kunne gøre noget i den mellemliggende tid, der gør, at formålet med fredningen vil forspildes. Arealet, hvor trampestien aktuelt er beliggende, er som jeg har fået forholdene forklaret i fuldt omfang omfattet af naturbeskyttelsesloven, og altså arealer, hvor der er fri adgang for borgere til almindelig færdsel. Etableringen af f.eks. byggeri de pågældende steder eller andet der spærrer for færdslen, synes på den baggrund meget svært tænkeligt at kunne etableres. Hvad er det for et tidsrum forbuddet skal omfatte? Jo, det er tiden frem til et fredningsforslag ville kunne offentliggøres indenfor f.eks. 6 måneder. Jeg har således meget vanskeligt ved at se, hvad det er for foranstaltninger i denne periode, som lodsejerne kan gennemføre lovligt hvis der ikke var nedlagt et forbud. Jeg er opmærksom på, at fredningssagen i sig selv kunne gøre lodsejerne så sure, at de opsagde den frivillige aftale, og jeg har også noteret mig det i notatet udarbejdet af Advokatfirmaet Horten anførte om, at det er kommunes opfattelse, at der er en stor set fri adgang for lodsejerne til at opsige aftalen. Det er korrekt, at man i den situation kunne forestille sig, at trampestien blev fjernet/udvisket. Heri ligger imidlertid for det første ikke nogen hindring af adgangen som sådan til de pågældende områder, og for det andet ville trampestien vel relativt simpelt kunne retableres, når fredningsforslaget fik sin midlertidige retsvirkning, nemlig når der efter f.eks. 6 måneder forelå et offentliggjort fredningsforslag. Jeg synes, at det er vanskeligt at argumentere sig frem til, at fredningsforslaget ville forspilde sit formål, hvis forbuddet ikke blev nedlagt eller at konstruere sig frem til irreversible handlinger, der lovligt kunne blive gennemført i perioden på ca. 6 måneder. Det bemærkes i den forbindelse, at jeg mener, at forbudsbestemmelsen i 34 retter sig imod lovlige forhold, som lodsejerne ellers kunne gennemføre. Forestiller man sig derimod hvad jeg ikke har hørt, side 6 af 7

7 at der er nogen, der mener, der er en risiko for at lodsejerne ulovligt skulle spærre arealet, ville dette forhold på sædvanligvis skulle håndteres via håndhævelse af Naturbeskyttelseslovens adgangsregler og ikke via et forbud efter 34. Med venlig hilsen Mads Kobberø side 7 af 7