Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi
|
|
- Maria Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle stade (med bidrag fra eventuelle samarbejdende specialer) Mammaradiologi indbefatter al billeddiagnostik af mammaområdet, inklusive diverse interventionelle metoder. Det første mammografiske billede blev taget i 1913 i Wien, men først i slutningen af 1950-erne blev film-screen problemet løst. Egan (USA) publicerede i 1960 de første lovende resultater. I 1963 blev det ved en stor national undersøgelse i USA vist, at Egans mammografiske teknik kunne bruges til at adskille benigne fra maligne tumorer. Metoden blev desuden anerkendt til screening af asymptomatiske kvinder. Det første mammografiske billede i Danmark blev taget i Hjørring i 1959 og fra 1960-erne blev mammografi indført mere generelt i Danmark. De første mammografiske optagelser blev taget på industrirøntgenfilm; disse opnåede siden en høj teknisk kvalitet. Full-field digital mammografi erstatter nu i stigende grad den konventionelle mammografi såvel i den kliniske mammografi som ved screening. Den diagnostiske præcision ved de nyere digitale udstyr har vist sig at være mindst lige så god som ved de konventionelle mammografiudstyr, og de digitale udstyr synes hos kvinder med tæt kirtelvæv at overgå de analoge udstyr. Digital mammografi giver mulighed for avancerede applikationer. Tomosyntese er en lovende ny teknik, der giver mulighed for 3-dimensionel information. Nyere opgørelser tyder på, at tomosyntese er overlegen ved detektion af forandringer i tæt kirtelvæv og bedre end digital mammografi kan estimere tumorstørrelse I løbet af 1980-erne kom ultralydsskanningen ind i området, og ultralydsscanning med højfrekvente og høj-opløselige udstyr er nu en meget vigtig og helt nødvendig del af såvel diagnostikken som ved interventionelle procedurer. Den seneste modalitet er MR-skanning. Dynamisk, kontrastforstærket MR undersøgelse af mammae har vist sig at være en meget sensitiv metode til at detektere invasiv brystkræft, og er ikke - som mammografi- begrænset af et tæt brystvæv, men specificiteten er moderat. Mammateamet, med specialkyndige læger indenfor mammaradiologi, -kirurgi, patologi og onkologi, er i dag den centrale gruppe i området. I det integrerede diagnostiske team har radiologen ansvaret for billeddiagnostikken, med verificering af diagnosen ved hjælp af nålebiopsier, og kortlægning af sygdommens udbredelse, inklusive de regionale lymfeknudestationer. Side 1 af 5
2 Afgrænsning eller definition Fagområdet beskrives i klinisk terminologi (forebyggelse, diagnostik, terapi, rehabilitering, palliation) og som videnskabelig aktivitet. Diagnostikken bygger på mammografiundersøgelsen som basisundersøgelse, ultralydsskanningen som vigtigste supplement, og desuden MR-skanning på udvalgte indikationer. Nålebiopsier og præoperativ markering af nonpalpable forandringer er en vigtig integreret del. Terapi findes i form af tømning af cyster, abscesser og andre ansamlinger. Der skelnes i mammabilleddiagnostikken mellem mammografiscreening af kvinder uden symptomer fra mammae, hvor undersøgelsen alene indbefatter en standardiseret røntgenundersøgelse af brystet, og klinisk mammografi foretaget på grund af symptomer fra mammae, på grund af suspekte screeningsfund eller på mistanke om okkult cancer. En klinisk mammografi vil indbefatte en klinisk undersøgelse, billeddiagnostik designet til problemstillingen og evt. nålebiopsi eller andre interventionelle procedurer. Mammografiscreeningen har en sekundær forebyggende funktion, idet diagnosetidspunktet kan fremskyndes og medvirke til at forebygge udviklingen af fremskreden sygdom. Kvalitetssikring af populationsbaseret, organiseret mammografiscreening er altafgørende for at opnå og vedligeholde en optimal kvalitet. De danske populationsbaserede screeningsprogrammer følger de Nationale kliniske retningslinjer for mammografiscreening, som bygger de omfattende EU-guidelines for mammografiscreening og andre europæiske retningslinjer. Kvaliteten af de danske screeningsprogrammer følges i Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening (DKMS). Såvel nationalt som internationalt er der en omfattende videnskabelig aktivitet, især indenfor screeningsområdet. Side 2 af 5
3 Begrundelse Behovet for fagområdet beskrives ud fra kriterier som: - kliniske opgaver - videnskabelig evidens - organisatorisk udbredelse og betydning Mammadiagnostikken er en multidisciplinær funktion, som kræver at radiologen i det integrerede diagnostiske team ikke alene er trænet og erfaren i de billeddiagnostiske og tilknyttede invasive procedurer, men også har et indgående kendskab til mammapatologi, -kirurgi og onkologi. Mammaradiologen vil i højere grad end i de øvrige billeddiagnostiske fagområder være involveret i patientforløbet og har ofte forløbsansvaret i den initiale udredningsfase. Mange patienter afsluttes i radiologisk regi. Mammografiscreening er overvejende en radiologisk procedure med forløbsansvaret placeret hos radiologen. Særlig vægt skal lægges på den optimale balance mellem sensitivitet og specificitet. Mange læsioner er nonpalpable og prioriteten må - så vel i det symptomatiske regi som i screeningsregi - være at cancerdetektionsraten maksimeres samtidig med at antallet af unødige diagnostiske operative indgreb minimeres. Et indgående kendskab til såvel tekniske som epidemiologiske kvalitetskrav er en forudsætning for den ansvarshavende mammaradiolog. Der foreligger nationale og europæiske guidelines såvel for organiseret mammografiscreening. som for den symptomatisk mammabilleddiagnostik. Der er videnskabelig evidens for, at tidlig diagnose og korrekt staging nedsætter morbiditeten og øger overlevelsen af mammacancer. For at opnå den optimale udnyttelse af apparatur og for at opnå og vedligeholde den nødvendige erfaring er centralisering af mammabilleddiagnostik og - behandling en forudsætning. Organisatorisk og strukturel placering Fagområdets placering i sundhedsvæsenet beskrives, herunder - nødvendigt befolkningsgrundlag - niveau i sundhedsvæsenet - nødvendige samarbejdspartnere - specialer involveret i fagområdets funktion Mammaradiologien var tidligere spredt ud på en stor del af landets radiologiske afdelinger, men i takt med, at der er sket en centralisering af mammakirurgien, er der sket en tilsvarende centralisering af mammaradiologien. Mammaradiologi udføres i 2011 på 15 radiologiske afdelinger mod 33 i år Herudover udføres der mammografi på privatklinikker/hospitaler. Et mammacenter bør have et befolkningsgrundlag på minimum indbyggere, og mindst 150 brystkræftoperationer per år for, at der kan opnås og vedligeholdes et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag i diagnostik og behandling. Mammateamet er tværfagligt, og det er optimalt, at mammaradiologi, -kirurgi og -patologi findes på det samme sygehus. Nødvendige samarbejdspartnere er: Mammakirurgisk afdeling, patologiafdelingen, og onkologisk afdeling. Yderligere specialer, der er involveret i fagområdets funktion, er: Plastikkirurgisk afdeling, klinisk fysiologisk afdeling og praktiserende speciallæger. Side 3 af 5
4 Lægelig kompetence - Forudgående speciallægeuddannelse(r) - Nødvendig klinisk uddannelse i brede termer 1 - Supplerende teoretisk uddannelse Mammaradiologen skal være speciallæge i diagnostisk radiologi og have erhvervet sig specifik uddannelse indenfor billeddiagnostik af mammae, herunder interventionelle procedurer. Et bredt kendskab til mammakirurgi, patologi og onkologi er nødvendig forudsætning for at kunne fungere i det integrerede diagnostiske team. Kundskab i kommunikation er essentiel. Uddannelsen i mammaradiologi må foregå på subspecialiserede mammabilleddiagnostiske afdelinger, hvor hele det mammabilleddiagnostiske spektrum er repræsenteret og det integrerede diagnostiske team etableret.speciallægen må deltage i den tværfaglige kommunikation. Fortløbende uddannelse med deltagelse i kongresser og kurser er nødvendig, ligesom en kontinuerlig opfølgning af relevant litteratur. En forudsætning for selvstændigt at kunne varetage mammaradiologisk udredning er, at radiologen efter endt hoveduddannelsen i samspil med erfarne mammaradiologer har opnået en uddannelse, kunnen og erfaring, hvor radiologen uden supervision kan drage en konklusion på undersøgelsen og tage stilling til, om yderligere diagnostik eller behandling skal foretages. Erfaring i mammografiscreening er ønskværdig. Mammaradiologen skal kende DBCGs retningslinjer for diagnose og de nationale kliniske retningslinjer for mammografiscreening samt have kendskab til European Guidelines of Quality Assurance in Mammography Screening and Diagnosis. 1 det er vigtigt, at de kompetencer, som skal erhverves, beskrives bredt som kompetenceområder og ikke detaljeret som i en egentlig målbeskrivelse i speciallægeuddannelserne. Det kan med fordel anføres, hvorledes de nævnte kompetencer i praksis kan opnås. Side 4 af 5
5 Internationale forhold Fagområdets eksistens og organisering i andre lande I de fleste europæiske lande ses som i Danmark en tiltagende subspecialisering af mammaradiologi indenfor specialet diagnostisk radiologi. Organiseret, populationsbaseret mammografiscreening er indført enten nationalt eller regionalt i de fleste europæiske lande. I screeningsprogrammerne er mammaradiologen den ansvarshavende og subspecialisering en nødvendighed for at opnå og vedligeholde den nødvendige kompetence. Mammografiscreeningsprogrammerne er underlagt vedvarende og udførlig kvalitetssikrings-monitorering. I den symptomatiske mammabilleddiagnostik er der europæiske guidelines fra bl.a. EUSOMA (European Society of Mastology) og EUREF ( European Reference Organisation for Quality Assured Breast Screening and Diagnostic Services ). I disse anbefales centralisering af mammaradiologi og specifikke kriterier, herunder volumenkriterier, for hhv. Diagnostic Units og Breast Assesment Centres er opstillet. En subspecialisering er, som i mammografiscreeningen, en nødvendighed for at opfylde kriterierne. Der er flere foreninger indenfor fagområdet. I Danmark findes, Dansk Forening for Radiologisk Mammadiagnostik (DFRM), en forening under Dansk Radiologisk Selskab samt en screeningskvalitetsdatabase ( DKMS) ledet af en styregruppe bestående af udpegede repræsentanter fra regionerne og de videnskabelige selskaber involverede i diagnose og behandling af brystkræft. I Europa findes EUSOBI, European Society of Breast Imaging. og IBUS, International Breast Ultrasound School, som holder kurser og seminarier i forskellige lande. Senologic International Society, er et tværdisciplinært selskab, ligesom EUSOMA, European Society of Mastology. Supplerende uddannelsesvejledning Henvisninger til selskabernes supplerende aktuelle uddannelsesvejledning Ikke angivet Fagområdebeskrivelsen er udarbejdet af Lægevidenskabelige selskaber involveret i udarbejdelse af fagområdebeskrivelsen Dansk Forening for Radiologisk Mammadiagnostik IV. April 2011 Side 5 af 5
Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling
Læs mereDet Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:
Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle
Læs mereVejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.
Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereMammografiscreening i Danmark. Kliniske retningslinjer
Mammografiscreening i Danmark Kliniske retningslinjer Klinisk ansvarlig: I.Vejborg(1) Retningslinjerne er vedtaget af styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening den 25. oktober 2007
Læs mereINDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)
INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) Indikatorer inkl. datadefinitioner 11. Version, 5-11-2015 INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE
Læs mereAnsvarlig for udarbejdelse og opdatering: Kirurgisk Udvalg og Radiologisk Udvalg.
2 Diagnose Ansvarlig for udarbejdelse og opdatering: Kirurgisk Udvalg og Radiologisk Udvalg. 2.1 Visitation og diagnostisk udredning 2.1.1 Generelt Visitation og diagnostisk udredning udgør væsentlige
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereAnsvarlig for udarbejdelse og opdatering: Radiologisk Udvalg i samarbejde med Kirurgisk Udvalg.
2 Diagnose Ansvarlig for udarbejdelse og opdatering: Radiologisk Udvalg i samarbejde med Kirurgisk Udvalg. 2.1 Visitation og diagnostisk udredning 2.1.1 Generelt Visitation og diagnostisk udredning udgør
Læs mereBRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning
BRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(12) Center for Evaluering og Medicinsk
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereOrientering fra Komiteen for Radiografisk Kvalitetssikring i Screeningsenheder i Danmark
Orientering fra Komiteen for Radiografisk Kvalitetssikring i Screeningsenheder i Danmark Hvorfor og hvornår blev Komiteen dannet? Mammografiscreening blev indført landsdækkende i 2007 / 2008 og 4 ud af
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mereAnsvarlig for udarbejdelse og opdatering: Kirurgisk Udvalg og Radiologisk Udvalg.
2 Diagnose Ansvarlig for udarbejdelse og opdatering: Kirurgisk Udvalg og Radiologisk Udvalg. 2.1 Resume af DBCG s anbefalinger Formål At sikre optimal visitation og udredning af patienter med mistanke
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereMammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,
B RYSTCANCER 1339 Mammografiscreening Elsebeth Lynge Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, og fordele og ulemper beskrives kort. Det fastslås,
Læs mereBetydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning
Læs mereFokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi
Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereDBCG-retningslinier 2010. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5
Læs mereDBCG-retningslinier 2009. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...
Læs mereDATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)
DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt
Læs merePræciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv.
Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Charlotte Lykke Palmus/Helle Bøgh Jørgensen/Pia Hansen/Mette Høvsgaard Sagsnr.: 11/9816 E-mail: Dato: 1. maj 2012 Telefon: Præciseringsnotat vedrørende
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereForslag til justeringer i Pakkeforløb for Hoved-halskræft. 6. juni 2011
Forslag til justeringer i Pakkeforløb for Hoved-halskræft 6. juni 2011 Ved programledelsesmødet for hoved-halskræft den 13. maj 2011 blev en række opgaver uddelegeret. De kræftpakkeansvarlige overlæger
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereIntroduktionsuddannelsen
Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen
Læs mereBeskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008
Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været
Læs mereBetydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner
Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus
Læs mereUddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi
Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater
Læs mereMammografiscreening i Danmark. Kliniske retningslinjer
Mammografiscreening i Danmark Kliniske retningslinjer Klinisk ansvarlig: I.Vejborg(1) Retningslinjerne er vedtaget af styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening den 25. oktober 2007
Læs mereFormål At sikre optimal visitation og udredning af patienter med mistanke om cancer mammae.
2 Diagnose 2.1 Resume af DBCG s anbefalinger Formål At sikre optimal visitation og udredning af patienter med mistanke om cancer mammae. Metode Retningslinier udarbejdet på basisi af en gennemgang af litteraturen.
Læs mereOperation for brystkræft - generel information
Operation for brystkræft - generel information Generelt om brystkræft Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 10. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50-års alderen, men ca. en tredjedel
Læs mereDBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. plastikkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.
ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium
Læs mereRevideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Klinisk Onkologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereDBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mereRevideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)
1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens
Læs mereEksperimentel kirurgi. Dansk Kræftforum DMCG.dk Temamøde om Kræftplan IV tiltag /Professor Pernille T. Jensen OUH/SDU
Eksperimentel kirurgi Dansk Kræftforum DMCG.dk Temamøde om Kræftplan IV tiltag /Professor Pernille T. Jensen OUH/SDU Patienternes Kræftplan IV 10 mio på finansloven for 2017 til regionerne mhp etablering
Læs mereDAPHO s STATUTTER. vedtaget 27. februar 2006, 1. revision vedtaget d. 15. maj revision vedtaget d. 8. marts 2010.
DAPHO s STATUTTER vedtaget 27. februar 2006, 1. revision vedtaget d. 15. maj 2007 2. revision vedtaget d. 8. marts 2010. 3. revision vedtaget d. 14. april 2013 Dansk Pædiatrisk Hæmatologisk og Onkologisk
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs mereMAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse
MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu
Læs mereDanish Colorectal Cancer Group
Danish Colorectal Cancer Group Vedtægter december 2009 Baggrund DCCG er en multidisciplinær cancergruppe (DMCG) med forankring i Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Radiologisk
Læs mereRationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis
Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering
Læs mereLEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN
LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose
Læs mereCenter of Excellence Silkeborg
Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor
Læs mere$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4.
!""# $ % $!&% Der vil fortsat kun være én afdeling i Region Midtjylland, som varetager såvel højtspecialiserede funktioner som regions- og hovedfunktioner inden for plastikkirurgien. Afdelingen er placeret
Læs mereKan kvalitet reduceres til ét tal?
Kan kvalitet reduceres til ét tal? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Lørdag d. 11. januar 2014,Nyborg Erik Jakobsen, Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til
Læs mereDiagnostisk radiologi.
Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv
Læs mereUdmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs meremed Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
!!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.
Læs mereRøntgen afdelingen, Næstved Sygehus
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet
Læs mereINDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)
INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) Indikatorer inkl. datadefinitioner 13. Version, 31-10-2016 INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Sundheds- og Ældreudvalget den 30. maj 2017] Samråd om manglende overholdelse af reglerne om maksimale ventetider
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 938 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SPOLD Sagsbeh.: AJU Koordineret med: SST/STPS Sagsnr.: 1700655 Dok. nr.: 285771
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. Januar 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Januar 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet
Læs mereLægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord
Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens
Læs mereStatus på Kræftplan II
Status på Kræftplan II - -En spørgeskemaundersøgelse -v/ledende overlæge, dr.med Henrik Harling -Kirurgisk afdeling K, Bispebjerg Hospital Baggrund for undersøgelsen Kræftplan II s specifikke anbefalinger
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012
Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs mere9 Opfølgning. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015).
9 Opfølgning 9.1 Resumé af DBCG anbefalinger Formål At sikre udarbejdelse af en individuel plan for opfølgning af patienter, der har afsluttet behandling for tidlig brystkræft. Metode Med inddragelse af
Læs mereTil: Status for brystkræftscreening anden regionale runde
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Til: Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 60 00 Direkte 38 66 60 24 Web www.regionh.dk Journal nr.:
Læs mereKompetenceudvikling og kræftkirurgien
Kompetenceudvikling og kræftkirurgien Systematisk og struktureret kompetenceudvikling i kræftkirurgien En generisk model for en ekspertuddannelse af speciallæger Medlemmer Arbejdsgruppen har bestået af
Læs mereBEHANDLING AF TUMOR ORBITAE
BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge
Læs mereTASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 29. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 11. oktober 2013 kl. 13.00 15.15 i Sundhedsstyrelsen. 1. Orientering Opfølgning
Læs mereTEKNISKE OG PERSONALEMÆSSIGE BARRIERER
TEKNISKE OG PERSONALEMÆSSIGE BARRIERER HENRIK TORP MADSEN FORMAND FOR DANSK FORENING FOR ONKORADIOLOGI ILSE VEJBORG FORMAND FOR DANSK FORENING FOR RADIOLOGISK MAMMADIAGNOSTIK FORMAND FOR RADIOLOGISK UDVALG
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereUddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi
Side 1 af 8 Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Radiologisk afdeling, Herlev Hospital Region Hovedstaden Udfærdiget 2010 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde
Læs mereSpecialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
j.nr. 7-203-01-90/12 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværgående speciale, der udfører og fortolker diagnostiske
Læs mereLægelig videreuddannelse i de nye fælles akutmodtagelser. Michael Dall Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning 4.
Lægelig videreuddannelse i de nye fælles akutmodtagelser Michael Dall Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning 4. februar 2010 Pressen! Behandlingen af akutte patienter får massivt
Læs mereJa-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor
Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus
Læs mereProfessor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen Kirurgisk afdeling A, Odense Universitetshospital.
DMCG.dk møde Kirurgisk Certificering 15.00 16.30 Er der behov for certificering inden for øvre GI cancer kirurgi? Uddannelse og certificering inden for Hepato-Pancreatico-Biliær (HPB) kirurgi Professor,
Læs mereModulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori
Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet
Læs mereMammograficentret. Hvad er screening?
Mammograficentret Hvad er screening? Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må
Læs mereSundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed
Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Læs mereSpecialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et
Læs mereVEDTÆGTER FOR DANSK LUNGE CANCER GRUPPE DLCG
VEDTÆGTER FOR DANSK LUNGE CANCER GRUPPE DLCG Godkendt på DLCG bestyrelsesmøde d. 23. november 2016. Vedtægter for forretningsorden og arbejdsgange i Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG). DLCG s formål og aktivitet
Læs mereOdense Universitetshospital Radiologisk Afdeling Sdr. Boulevard Odense C. C.c. Koncernledelsen, Region Syddanmark
Odense Universitetshospital Radiologisk Afdeling Sdr. Boulevard 29 5000 Odense C C.c. Koncernledelsen, Region Syddanmark Genfremsendelse af henstilling til radiologisk afdeling, Odense Universitetshospital,
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereSpecialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet
Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet Vejledning [Forside] [Bund] [Næste side] [Forrige side] [Indhold] Diagnostisk radiologi Beskrivelse Specialet diagnostisk radiologi
Læs mereDiabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation
Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder
Læs mereVejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus. Skabelon til arbejdsgruppernes fælles projekt beskrivelse
Højeste faglige kvalitet i et sammenhængende forløb 1. Formål, definitioner og afgrænsning Formål At definere den højeste faglige kvalitet i kræftbehandlingen på Vejle Sygehus med særlig vægt på sammenhængende
Læs mereVISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER
VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER Lungecancer vs andre kræftformer Hver 4. kræftdødsfald er pga Lungekræft! MORTALITET Lungecancer Lungecancer KILDE: NORDCAN Vi er allerede nået langt!! - om end
Læs mereKræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18
14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES
Læs mereFORENINGEN AF SPECIALLÆGER OVERENSKOMST OM SPECIALLÆGEHJÆLP MELLEM FORENINGEN AF SPECIALLÆGER (FAS) OG REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN (RLTN)
FORENINGEN AF SPECIALLÆGER OVERENSKOMST OM SPECIALLÆGEHJÆLP MELLEM FORENINGEN AF SPECIALLÆGER (FAS) OG REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN (RLTN) RADIOLOGI 1. OKTOBER 2018 Overenskomst om Radiologi Speciale
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereAbdomen semester mål
Abdomen semester mål Almindelige og akutte livstruende kirurgiske og urologiske sygdomme,samt sygdomme som behandles i det plastikkirurgiske speciale. Kunne beskrive disse (disposition/genese/incidens/symptomatologi)
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 K Sarkomer Overlæge Johnny Keller, Århus Sygehus Arbejdet er kommenteret af Dansk Sarkomgruppe Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling inklusive bioptering bør samles
Læs mereFagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi
Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske
Læs mere