Kommuner lader hånt om lovgivning for bedre arbejdsmiljø - UgebrevetA4.dk

Transkript

1 FORSØMMELSE Kommuner lader hånt om lovgivning for bedre arbejdsmiljø Af Michael Torsdag den 7. september 2017 Kommuner, regioner og staten skal for at følge loven tilbyde arbejdsmiljørepræsentanter et kursus. Men kun hver anden arbejdsmiljørepræsentant får det lovpligtige tilbud. Det viser ny undersøgelse fra FTF-fagbevægelsen. Den kræver strammere regler og bøder til formastelige arbejdsgivere. Mange offentligt ansatte oplever stress og andre problemer med dårligt psykisk arbejdsmiljø. Indsatsen for at gøre noget ved det halter, viser ny undersøgelse. Foto: Peter Clausen, Scanpix Arbejdsgivere skal - for at følge lovgivningen - tilbyde arbejdsmiljørepræsentanter løbende efteruddannelse, så de bedre kan bekæmpe for eksempel stress og andre farlige forhold. Men en ny undersøgelse viser, at arbejdsgiverne i kommuner, regioner og stat i vid omfang ikke lever op til lovgivningen. Det fremgår af en undersøgelse, som hovedorganisationen FTF har gennemført blandt næsten arbejdsmiljørepræsentanter i 16 af de største medlemsforbund i organisationen. Kun 54 procent af sikkerheds-folkene i undersøgelsen har fået tibudt to-dages supplerende efteruddannelse det første år, efter de blev valgt som arbejdsmiljørepræsentanter. Ifølge lovgivning fra 2010 har arbejdsgivere ellers pligt til at tilbyde sådan et kursus. Endnu færre, 44 procent, har fået tilbudt den halvanden-dags supplerende efteruddannelse som arbejdsmiljørepræsentant, som de skal have i alle de efterfølgende år. Helt uacceptable tal Arbejdsgiverne forsømmer også i stor stil deres pligt til at udarbejde de lovpligtige, såkaldte kompetenceudviklingsplaner, der skal tage stilling til behovet for kompetenceudvikling i Side 1 af 8

2 virksomheden og dens arbejdsmiljøorganisation. Kun 16 procent af arbejdsmiljørepræsentanterne angiver, at deres arbejdsgiver har udarbejdet sådan en plan på deres arbejdsplads. Hele grafikken er indsat sidst i pdf'en. Bente Sorgenfrey, formand for FTF, finder tallene helt uacceptable. Hun mener, de er udtryk for, at arbejdsgiverne svigter indsatsen for et bedre arbejdsmiljø.»hvis arbejdsmiljørepræsentanterne skal kunne yde en indsats, der sikrer et ordentligt arbejdsmiljø, er det afgørende, at de har viden og værktøjer til at forebygge og håndtere arbejdsmiljøproblemer,«fastslår Bente Sorgenfrey. Den forkerte vej FTF-formanden peger på, at det går den helt forkerte vej med arbejdsmiljøet, og at den udvikling skærper behovet for et kompetent arbejdsmiljøarbejde ude på virksomhederne. Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er 17 procent flere lønmodtagere blevet psykisk belastede inden for de seneste fem år, og 15 procent har fået flere fysiske belastninger. De problemer, man skal håndtere i arbejdsmiljøorganisationen, er i løbet af de sidste år blevet meget mere komplekse, fordi de i højere grad handler om psykisk og i mindre grad om fysisk arbejdsmiljø. Peter Hasle, professor, Aalborg Universitet FTF har derfor tre forslag, der skal sikre, at arbejdsmiljørepræsentanterne får den efteruddannelse, de har brug for: De to dages efteruddannelse inden for det første år skal være obligatoriske og dermed gennemføres Bøde på kroner til arbejdsgivere, der ikke overholder reglerne om uddannelse Arbejdstilsynet skal altid kontrollere efteruddannelse af medarbejdere og ledere i arbejdsmiljøorganisationen i forbindelse med tilsynsbesøg»hvis udviklingen ikke lever op til de forventninger, der er til aftaler, bliver man nødt til at være mere skrap både i sin retorik og i forhold til de krav, man stiller til virksomhederne,«siger Bente Sorgenfrey med henvisning til, at reglerne i reformen af arbejdsmiljøloven fra 2010 blev til på baggrund af en trepartsaftale. Momentum gik tabt Peter Hasle, professor og arbejdsmiljøforsker på Aalborg Universitet, bakker FTF op i, at der generelt er et klart behov for at løfte uddannelse og kompetenceudvikling inden for Side 2 af 8

3 arbejdsmiljøarbejdet. Det skyldes ikke mindst den udvikling, der har været på arbejdsmarkedet. Hele grafikken er indsat sidst i pdf'en.»de problemer, man skal håndtere i arbejdsmiljøorganisationen, er i løbet af de sidste år blevet meget mere komplekse, fordi de i højere grad handler om psykisk og i mindre grad om fysisk arbejdsmiljø, hvor der kan findes tekniske løsninger,«siger Peter Hasle og fortsætter:»du sætter en skærm på en maskine, fordi den er farlig, og så sidder den der jo, mens psykisk arbejdsmiljø handler om for eksempel samarbejde, mobning og trusler om vold. Den er meget mere kompleks.«den nødvendige efteruddannelse og opgradering af arbejdsmiljøorganisationerne er, som han ser det, strandet på, at det momentum, der var til stede i forbindelse med reformen fra 2010, nu er forsvundet. Det kræver en fornyet indsats for at vække engagementet i arbejdsmiljøarbejdet, mener Peter Hasle. Det behøver ikke nødvendigvis at hedde kursus eller efteruddannelse. Og vi ved, at tilbuddene gives i mange forskellige former. For eksempel holder nogle kommuner en samlet arbejdsmiljødag eller konference. Preben Meier Pedersen, chefkonsulent, KL»Når man gennemfører sådan en reform, går både myndigheder og arbejdsmarkedets parter ud og informerer om det, og det får virksomhederne til at gøre noget ved det. Den opmærksomhed er væk.nu må parterne både enkeltvis og i fællesskab ud og lave kampagne, Arbejdstilsynet må forholde sig til reglerne i deres tilsyn, og der skal skabes et overblik over efteruddannelsesområdet. Som det er nu, er det helt uoverskueligt for virksomhederne,«mener han. Bøder som middel til at fremme efteruddannelsen af arbejdsmiljørepræsentanter tror arbejdsmiljøforskeren derimod ikke på.»jeg støtter et skærpet arbejdstilsyn, men er ikke sikker på, at det nytter med for meget tvang. At tvinge arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere til uddannelse, som de ikke finder meningsfyldt, risikerer at give bagslag for engagementet i arbejdsmiljøarbejdet,«vurderer Peter Hasle. KL genkender ikke problemet Langt over halvdelen af de arbejdsmiljørepræsentanter, som har deltaget i FTFundersøgelsen, er ansat i kommunerne. I Kommunernes Landsforening (KL) genkender chefkonsulent Preben Meier Pedersen imidlertid ikke problemet med manglende tilbud om Side 3 af 8

4 efteruddannelse af arbejdsmiljørepræsentanter. Meldingerne, som KL får fra kommunerne, er, at de giver tilbuddene, og det er han tilfreds med. Hele grafikken er indsat sidst i pdf'en.»arbejdsgiveren, altså kommunerne, skal naturligvis give de nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og ledelsesrepræsentanter i arbejdsmiljøorganisationen den supplerende uddannelse på 2 dage - og alle arbejdsmiljørepræsentanter og ledere skal løbende have tilbud om 1,5 dag supplerende uddannelse. Ingen tvivl om det,«fastslår Preben Meier Pedersen. Når undersøgelsen tegner et andet billede, mener Preben Meier Pedersen, at det kan skyldes forskelle i opfattelsen af, hvad et tilbud er, og hvornår og hvordan det gives.»der er ingen formelle krav til formen. Det behøver ikke nødvendigvis at hedde kursus eller efteruddannelse. Og vi ved, at tilbuddene gives i mange forskellige former.for eksempel holder nogle kommuner en samlet arbejdsmiljødag eller konference. Mange giver også tilbud om, at medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen kan deltage i temadage eller lignende, hvor for eksempel arbejdsmiljørådgivere eller branchefællesskaber deltager,«forklarer han. Preben Meier Pedersen har heller ikke hørt om, at kommunerne forsømmer at udarbejde de lovpligtige kompetenceudviklingsplaner for arbejdsmiljøorganisationens behov for kompetenceudvikling.»generelt må vi sige, at hvis en arbejdsmiljørepræsentant mener, at der ikke bliver givet de tilbud om supplerende uddannelse, der skal gives, eller der ikke er kompetenceudviklingsplaner, så må han eller hun tage det op med vedkommendes leder og eventuelt i MED- (samarbejds-udvalget, red.) eller arbejdsmiljøorganisationen,«lyder hans opfordring. Kommunerne tilfredse med ordningen KL mener, at den nuværende ordning for arbejdsmiljøarbejdet på virksomhederne fungerer tilfredsstillende og afviser, at tvang og bøder er vejen fra. Reglerne tager netop hensyn til de behov, den enkelte arbejdsplads har for kompetence på arbejdsmiljøområdet. Og til, at arbejdspladser og deres behov er forskellige, mener Preben Meier Pedersen.»Da vi indførte de nye regler i 2010, var parterne enige om, at efteruddannelse skulle være tilbud og ikke obligatoriske. Det var både arbejdsgivere og arbejdstagernes organisationer, heriblandt FTF, enige om. Arbejdstagernes organisationer ville blandt andet ikke tvinge deres medlemmer til supplerende uddannelse,«påpeger han. Side 4 af 8

5 Hvis vi ikke ser en forbedring af udviklingen, kommer vi til at stille nogle mere håndfaste krav. Bente Sorgenfrey, formand, FTF KL-chefkonsulenten anerkender heller ikke den øgede belastning i arbejdet, som NFA har dokumenteret, og som FTF refererer til som begrundelse for at stramme reglerne.»vi er nødt til at se nærmere på de metoder, vi bruger til at måle arbejdsmiljøet med. NFA's tal viser ikke de store udsving i belastninger i arbejdet, men mest i de symptomer, som deltagerne i deres undersøgelse rapporterer. Undersøgelsen siger ikke nødvendigvis noget om årsagssammenhænge mellem belastninger og symptomer,«siger han. Det psykiske arbejdsmiljø halter Ifølge den nye undersøgelse fra FTF er det især det psykiske arbejdsmiljø og ikke mindst stress, der plager mange offentligt ansatte. Op mod hver femte arbejdsmiljørepræsentant i undersøgelsen erklærer sig helt eller delvist uenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø på deres arbejdsplads. Og 17 procent erklærer sig helt eller delvist uenige i, at der gøres meget på deres arbejdsplads for at begrænse stress. Hver anden oplever barrierer i arbejdet med at gøre arbejdsmiljøet bedre. Blandt barriererne peger 30 procent af alle adspurgte på manglende tid til arbejdet som arbejdsmiljørepræsentant, mens 25 procent peger på manglende finansiering af de nødvendige tiltag og en lige så stor andel på manglende prioritering hos ledelsen.»det er selvfølgelig en ledelsesmæssig opgave at sørge for, at medarbejderne har mulighed for at hjælpe til der, hvor der er arbejdsmiljøproblemer. Og det er klart, at hvis vi ikke ser en forbedring af udviklingen, kommer vi til at stille nogle mere håndfaste krav,«siger FTFformand Bente Sorgenfrey. Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført af hovedorganisationen FTF arbejdsmiljørepræsentanter fra 16 forskellige medlemsforbund under FTF har deltaget i undersøgelsen. 61 procent af de adspurgte i undersøgelsen er ansat i en kommune, 17 procent i en region, 10 procent i staten og 12 procent i den private sektor. Deltagerne i undersøgelsen kommer fra de her 16 medlemsforbund: BUPL, Danmarks Lærerforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, Finansforbundet, Forsikringsforbundet, Handelsskolernes lærerforening, Kost & Ernæringsforbundet, Politiforbundet, Prosa og Uddannelsesforbundet. Side 5 af 8

6 Side 6 af 8

7 Side 7 af 8