EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR. László KOVÁCS. (Energi)

Transkript

1 DA Del A - Generelle spørgsmål EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR László KOVÁCS (Energi) I. Personlige og faglige 1. Hvilke aspekter af Deres personlige kvalifikationer og faglige erfaring føler De var af særlig relevans for Deres udnævnelse og fremtidige rolle som kommissær? Hele min karriere har givet mig omfattende erfaringer inden for international politik, diplomati og forvaltning. Jeg har arbejdet med den europæiske integrationsproces i over tyve år, og foruden med EU har jeg arbejdet med alle større europæiske og transatlantiske institutioner, herunder Nato, Europarådet (som medlem af parlamentarikerforsamlingen og som medlem af vismandsgruppen ), OSCE (fungerende formand i 1995) og Det Centraleuropæiske Initiativ. To perioder som Ungarns udenrigsminister (fra 1994 til 1998 og igen siden 2002) og den valgte post som næstformand for Socialistisk Internationale (siden 2003) har givet mig erfaring fra internationale aktiviteter, der også har strakt sig uden for Europa. Jeg har således et omfattende netværk af arbejdsmæssige og personlige kontakter og bekendtskaber i Europa og verden, og dem vil jeg udnytte i min nye stilling som energikommissær. I slutningen af 1970'erne arbejdede jeg med politiske analyser ved hovedkvarteret for Ungarns Socialistiske Arbejderparti. Mit hovedområde var øst-vest-forholdet og de socialdemokratiske arbejderbevægelser i hele verden. Jeg nåede til den konklusion, at den kunstige opdeling af kontinentet burde nedbrydes, og begyndte at arbejde for, at det kunne ske. I begyndelsen af 1980'erne deltog jeg i de fortrolige samtaler med repræsentanter for De Europæiske Fællesskaber, der til sidst mundede ud i en serie aftaler og i fulde diplomatiske forbindelser mellem EF og Ungarn i Derudover medvirkede jeg ved en række uafhængige initiativer inden for ungarsk udenrigspolitik, nemlig tilslutningen til de ledende internationale finansorganisationer (IMF og Verdensbanken) samt (gen-)oprettelsen af diplomatiske forbindelser med Pavestolen, Republikken Korea, Den Sydafrikanske Republik og Staten Israel. Som statssekretær i udenrigsministeriet medvirkede jeg til at åbne Ungarns grænser for østtyske flygtninge i september 1989, hvilket bidrog til Berlinmurens fald. 1

2 Som medlem ( ), senere formand ( ), for det ungarske parlaments udenrigspolitiske udvalg var jeg med til at fastlægge de hovedlinjer for Ungarns udenrigspolitik, som der kunne opnås tværpolitisk enighed om. I min første periode som udenrigsminister bidrog Ungarn til stabiliteten i regionen ved at indgå de såkaldte grundtraktater med vores nabolande. I 1995 var jeg fungerede formand for OSCE. Europarådet opfordrede mig til at forme organisationens fremtid i den såkaldte vismandsgruppe. I 1998 deltog jeg i de afsluttende forhandlinger om tiltrædelsen af Nato og i de indledende forhandlinger med EU samme år. I min anden periode som udenrigsminister bidrog Ungarn fortsat til den regionale stabilitet. Støtten til ungarske mindretal uden for landets grænser blev omlagt, så den kom i overensstemmelse med europæiske værdier og regler. Ungarn afsluttede tiltrædelsesforhandlingerne med Den Europæiske Union med godt resultat. Som formand for regeringens integrationsudvalg var jeg ansvarlig for gennemførelsen af Ungarns forberedelser til integrationen. Som repræsentant for Ungarns standpunkter i debatten om den nye forfatningstraktat gik jeg kraftigt ind for medlemsstaternes lige rettigheder, øget samarbejde, en aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, et europæisk forsvar og beskyttelse af mindretal. II. Uafhængighed 2. Hvordan vil De beskrive Deres pligt til at udføre Deres hverv i uafhængighed, og hvordan vil De helt konkret gennemføre dette princip i praksis? I overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (artikel 213) vil jeg udføre mit hverv i fuldkommen uafhængighed og i Fællesskabets almene interesse og hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. Jeg vil naturligvis afholde mig fra enhver handling, som er uforenelig med karakteren af mit hverv, og vil ikke, så længe min tjeneste varer, udøve nogen anden lønnet eller ulønnet erhvervsmæssig virksomhed. Jeg vil i min daglige praksis holde mig disse principper strengt efterrettelig og også træffe de fornødne forholdsregler for at undgå mulige interessekonflikter. For at danne sig et korrekt billede af, hvad Den Europæiske Unions almene interesse er, må man imidlertid tage alle legitime interesser i betragtning på forhånd, og derfor vil jeg, før jeg træffer en afgørelse, lytte nøje til alle berørte parter for at sikre en passende balance, men uden at tillade nogen uberettiget indflydelse på kommissærkollegiets beslutninger. 3. Kan De give Europa-Parlamentet nærmere oplysninger om Deres nylige eller nuværende erhvervsmæssige, økonomiske og politiske interesser og positioner og andre former for forpligtelser, som måtte være i uoverensstemmelse med Deres fremtidige opgaver? Som det fremgår af min seneste erklæring om økonomiske interesser, som jeg skulle afgive over for det ungarske parlament, har jeg ikke og har aldrig haft erhvervsmæssige eller økonomiske interesser i noget selskab eller nogen koncern. Mine politiske interesser omfatter mit medlemskab af Ungarns Socialistiske Parti og mine stillinger som medlem af præsidiet for De Europæiske Socialdemokraters Parti og næstformand for Socialistisk Internationale siden Jeg forpligter mig naturligvis til at overholde adfærdskodeksen for kommissærer og vil fremlægge alle økonomiske interesser eller aktiver, som kunne give anledning til interessekonflikter under udførelsen af mine hverv, når som helst der måtte ske ændringer i dem under min embedsperiode. Jeg er overbevist om, at denne veletablerede 2

3 praksis må videreføres for at sikre gennemskueligheden i vores institutioner og troværdigheden af de politisk valgte. III. Den Europæiske Unions fremtid 4. Det er klart, at Kommissionen og dens medlemmer, indtil forfatningstraktaten er fuldt ud ratificeret, er bundet af de eksisterende traktater. Hvilke foranstaltninger kan Kommissionen, nu hvor forfatningstraktaten er vedtaget, efter Deres opfattelse træffe allerede nu uden at afvente, at traktaten formelt ratificeres? De næste to år vil opmærksomheden være rettet mod at få forfatningen ratificeret. Selvom denne opgave naturligvis påhviler medlemsstaternes regeringer, må Kommissionen påtage sig at spille en forsigtig, men aktiv rolle ved at fremlægge klare og objektive oplysninger for offentligheden om, hvad forfatningen betyder, uden at øve uberettiget indflydelse på debatten i de enkelte lande. Vi må forklare borgerne i Europa, hvad formålet er med forfatningen, hvad de værdier, mål og principper, den opstiller for Unionen, går ud på, og redegøre for dens faktiske indhold med det formål at fremme og fokusere de nationale debatter forud for ratificeringerne. Derudover skal der træffes temmelig mange foranstaltninger for at føre forfatningens forskellige nyskabelser ud i livet, og de skal i de fleste tilfælde vedtages efter forslag fra Kommissionen. Derfor må vi ikke ligge på den lade side, indtil forfatningen træder formelt i kraft, men bør i alle relevante tilfælde sætte de nødvendige forberedelser i gang. I en erklæring fra regeringskonferencen skabes der udtrykkelig grundlag for at oprette Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, der skal bistå EU's udenrigsminister, som en fælles opgave for Kommissionen, den højtstående repræsentant og medlemsstaterne, men på andre områder bør Kommissionen sammen med de andre institutioner berede jordbunden og konsultere de berørte parter, så den kan være klar med forslag i rette tid. Et godt eksempel herpå kunne være forhandlingsmandatet for EU's tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (artikel I-9) eller principperne og betingelserne for udøvelse af delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser (artikel I-36 og I-37). I det omfang forfatningen blot kodificerer Kommissionens nuværende praksis, bør vi naturligvis videreføre den, også inden forfatningen træder i kraft. En aktiv vekselvirkning og åben dialog med civilsamfundet, brede høringer af de berørte parter om de vigtigste lovforslag og gennemskuelige fremgangsmåder i Kommissionen internt er indlysende eksempler på denne praksis. Som overordnet princip bør Kommissionen i alle sine handlinger og forslag tage fuldt hensyn til ånden og perspektivet i den nye forfatning. Men vi bevæger os her på ømfindtligt politisk terræn, så Kommissionen bør optræde forsigtigt i perioden mellem undertegnelsen og ikrafttrædelsen, og vi må undgå at gribe ind i de enkelte landes debat om traktatændringen. Juridisk set er det ret få af de nye bestemmelser, der allerede kan tages i anvendelse, før forfatningen reelt træder i kraft, da de fleste fornyelser ville stride mod de regler, der gælder efter de nuværende traktater. Visse bestemmelser er der dog, som blot tilføjer noget til de nuværende, eller hvis anvendelse ikke ville være i strid med de nuværende traktater. På nogle af disse punkter, som f.eks. den årlige og flerårige interinstitutionelle 3

4 programmering (artikel I-26, stk. 1) foreligger der en klar interesse i at inddrage alle deltagere, herunder Europa-Parlamentet, i planlægningsprocessen så tidligt som muligt. 5. Lissabon-strategien er en tiårig strategi, som skal gøre EU til verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige økonomi i Lissabonstrategien indeholder tre søjler for bæredygtig udvikling: økonomien, sociale anliggender og miljøet. Deres embedsperiode ligger netop i perioden frem til Hvad vil De som medlem af Kommissionen gøre, for at der kan ske fremskridt med hensyn til gennemførelsen af Lissabon-målene, og hvor skal hovedvægten efter Deres opfattelse lægges? I 2000 satte Det Europæiske Råd i Lissabon sig for at gøre Den Europæiske Union til verdens mest dynamiske, konkurrencedygtige og bæredygtige økonomi i Det mål er uhyre ambitiøst og vidtfavnende: Det omfatter konkurrenceevne, videnbaseret økonomi, økonomisk vækst, flere og bedre job, stærkere social sammenhængskraft og endelig - som et nyt mål fra miljøbeskyttelse. Lissabon-strategien har givet os et styringsredskab og en begrebsmæssig ramme, men det bliver nødvendigt at gå hurtigere frem med gennemførelsen og at tilføre strategien en ny dynamik. På flere fronter har vi nået meget, men fremskridtene er ikke tilfredsstillende. Gennem de sidste fire år er der skabt over seks millioner arbejdspladser, og mange nøglemarkeder som f.eks. telekommunikation, elektricitet, gas, postudbringning osv. er blevet helt eller delvis liberaliseret. Der er også vedtaget mange Lissabon-relaterede retsakter. Alligevel virker det i dag ret usandsynligt, at EU skulle kunne nå de opstillede mål i Der er mange grunde til, at det ikke er gået så godt. Siden 2001 har verdensøkonomien været inde i en hårdnakket generel afmatning, der har stået i vejen for strukturreformer og hæmmet udviklingen hen imod de ambitiøse mål. Den træge vækst har nu i flere år været blandt europæisk økonomis værste fjender. Dertil kommer, at det har skortet på politisk vilje i medlemsstaterne til at omsætte forpligtelserne til konkrete resultater. Gennemførelsen og anvendelsen af retsakterne har været udsat for store forsinkelser, og arbejdsmarkedets parter er ikke blevet inddraget i tilstrækkeligt omfang. Men alle disse vanskeligheder må ikke svække vores vilje til at arbejde hen imod de endelige mål. Tværtimod, engagementet skal styrkes og gennemførelsen fremskyndes, omend på en smidig måde, som muliggør tilpasning til de nye omstændigheder. Inden for en tidsramme på ti år med flere konjunkturcyklusser kan forholdene sagtens ændre sig på måder, der gør det nødvendigt at justere den fastlagte politik. Som kommende medlem af gruppen af kommissærer med ansvar for Lissabonstrategien forpligter jeg mig til at bidrage aktivt til, at Lissabon-dagsordenen bliver en succes ved at sørge for, at forpligtelserne til yderligere liberalisering af energimarkedet efterleves. Derudover skal de eksisterende tiltag til bedre styring af energiefterspørgslen gennemføres effektivt. Energieffektiviteten og forsyningssikkerheden skal øges. Brug af vedvarende energi bør prioriteres højt for at mindske emissionen af drivhusgasser. I denne sammenhæng bør programmet "Intelligent Energi - Europa" få en central betydning. Sammenkoblingen af regionerne i EU, herunder de "nye" medlemsstater, ved hjælp af 4

5 energi-, tele- og transportnet, vil sætte gang i væksten og lette tilværelsen for erhvervslivet i hele Europa, også for små og mellemstore virksomheder. På det generelle plan - dvs. også uden for mit eget sagsområde - er jeg overbevist om, at vi først og fremmest må koncentrere os om at sikre opfyldelsen af alle indgåede forpligtelser. Ved midtvejsevalueringen i 2005 bør lejligheden udnyttes til en grundig gennemgang af Lissabon-dagsordenens centrale elementer for at fremlægge en ærlig vurdering, både for de politiske beslutningstagere og for offentligheden. Derfor afventer jeg med spænding resultaterne af Kok-gruppens arbejde og dens anbefalinger af, hvordan strategien bør relanceres. Efter min opfattelse står vi over for flere centrale udfordringer. Jeg mener selv, at vi bør sikre en langt bredere og dybere inddragelse af den europæiske offentlighed ved at oplyse bedre om vores strategiske satsning. På mellemlangt sigt udgør de dramatisk aldrende europæiske befolkninger en stor udfordring for social- og pensionspolitikken, hvor nogle medlemsstater stadig mangler at gennemføre vigtige strukturreformer, samtidig med at vi bliver nødt til at holde budgetterne i balance, som det er fastlagt i de europæiske rammer for den makroøkonomiske politik. Derudover mener jeg, at der bør anlægges en passende sammensat politisk strategi (med modernisering og bevaring af den europæiske sociale model, højnelse af Europas konkurrenceevne i verden og en miljøbevidst økonomisk model). Det kræver, at der føres en klog politik, ikke mindst i økonomiske nedgangstider og i en stadig skarpere verdensomspændende konkurrence, hvor tempoet ikke blot sættes af vores atlantiske partnere, men også af store nye konkurrenter som Kina og Indien. Europa bør fokusere på vækst og beskæftigelse, og desuden på konkurrenceevne og investering i menneskelig kapital. Derfor bør den seneste udvidelse udnyttes som en stor mulighed for at øge EU's vægt på verdensscenen, og som en drivkraft for højere vækst og produktivitet. Jo hurtigere økonomierne i de nye medlemsstater kobles sammen indbyrdes og integreres i et velfungerende indre marked, desto hurtigere vil udbyttet af dette potentiale vise sig. 6. Hvordan vil De forbedre Kommissionens image udadtil? Effektiv kommunikation må bygge på personligt engagement, god ledelse og partnerskab i beslutningsprocessen. Alle kommissærer bør arbejde på at give institutionen et bedre ry, og det er jeg fast besluttet på at gøre. Jeg agter at deltage aktivt i alle EU-relaterede debatter om mit ansvarsområde og i det land, jeg kommer fra. Den eneste måde at komme tættere på borgerne på, er at gå til møder og konferencer og stå personligt til rådighed for pressen, når som helst der er behov for det, for borgerne har brug for "ansigter" og ikke blot kæmpebygninger og komplicerede dokumenter som repræsentanter for "Bruxelles". Udover mit eget sagsområde vil jeg også beskæftige mig indgående med tværgående spørgsmål. Det er af yderste vigtighed, at Kommissionens budskaber afleveres på hver eneste medlemsstats sprog. Vi bør alle tage denne opgave på os og således hver især bidrage til det samlede europæiske perspektiv. Hvis Kommissionen skal være en troværdig og respekteret kilde til oplysninger, må den arbejde i fuld åbenhed. Borgerne skal kunne forstå, hvordan beslutninger træffes, især når deres daglige tilværelse påvirkes direkte. Særlig vægt må der lægges på forvaltningen af institutionernes budgetter. Eftersom EU's beslutninger træffes af de forskellige institutioner og medlemsstaterne i fællesskab, må offentligheden forstå, at også ansvaret for disse beslutninger er fælles. Hvordan en given sag skal kommunikeres, må fastlægges helt fra starten. Kommunikation bør blive en integrerende del af den politiske planlægning, og der bør udarbejdes kommunikationsstrategier i forbindelse med de vigtigste politiske 5

6 initiativer. Den interne samordning må styrkes yderligere for at maksimere kommunikationsindsatsen, og der må tilrettelægges store informationskampagner om centrale emner. Der må tages behørigt hensyn til, at vi lever i de elektroniske mediers æra. Kommissærerne bør udvise større effektivitet i udnyttelsen af de nye elektroniske, teknisk avancerede audiovisuelle medier. Samtidig bør vi fastholde en frugtbar dialog med opinionslederne, så der kan tegne sig et afbalanceret billede af Kommissionens indsats. Det er stadig en kendsgerning, at pressen i alle medlemsstater overvejende beskæftiger sig med de emner, der står på den nationale politiske dagsorden. Derfor er det ikke let at kommunikere fra Bruxelles på samme måde til alle 25 lande. Der er behov for decentralisering. Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne bør spille en særlig rolle her, således at EU-aspektet kanaliseres ind i de nationale politiske debatter. I Kommissionen bør kommunikationsarbejdet ses som en tjenesteydelse. Alle informationer bør leveres prompte og være afbalancerede og pålidelige. Praktiske spørgsmål fra borgerne skal besvares. Det er en vigtig opgave at imødegå falske opfattelser og myter om Kommissionen og EU. Forkerte oplysninger og fejlfortolkninger bør omgående korrigeres. Der bør gøres en yderligere indsats for at følge med i pressen og tilbagevise fejl. Sidst, men ikke mindst bør Kommissionen udnytte vor tids teknologi. Ikke blot de audiovisuelle medier, men også internettet og andre telekommunikationsmedier bør udnyttes bedre. IV. Demokratisk ansvarlighed over for Europa-Parlamentet 7. Hvordan ser De på Deres demokratiske ansvarlighed over for Europa- Parlamentet? Europa-Parlamentet er den eneste direkte valgte europæiske institution, der således har fuld demokratisk legitimitet og repræsenterer folkene i vores medlemsstater. Det er politisk yderst vigtigt, at kommisærkollegiet som helhed står fuldt ud til ansvar over for Europa- Parlamentet, eftersom dette yderligere styrker Den Europæiske Unions demokratiske strukturer. Parlamentet har allerede spillet og vil givetvis fortsat spille en central rolle for at fremme den europæiske integrationsproces og samtidig bringe Europa tættere på borgerne. Jeg ser særdeles positivt på, at dets beføjelser og indflydelse er vokset støt gennem de seneste årtier. Jeg opfatter Parlamentet som Kommissionens naturlige allierede; derfor ligger det mig stærkt på sinde at gå ind i en konstruktiv politisk dialog og et samarbejde på højt niveau mellem de to institutioner. Det betyder bl.a. direkte adgang og kommunikationsforbindelser til medlemmer af Europa-Parlamentet, respekt for åbenhedsprincippet, hvad angår Kommissionens aktiviteter, tilvejebringelse af prompte og klare oplysninger og vilje til at lytte nøje til, hvad Parlamentet har på hjerte, og tage det seriøst med i overvejelserne. I fuld respekt for de forpligtelser, Kommissionen allerede har indgået med rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen, tilslutter jeg mig den indstillede formand, José Manuel Barrosos synspunkt om, at der er behov for et tæt og positivt forhold mellem Kommissionen og Parlamentet med respekt for hver institutions særlige opgaver og ansvar. Jeg går også helt ind for, at hver kommissær tager det politiske ansvar for handlingerne på sit ansvarsområde, uden at dette dog skal indskrænke Kommissionens kollegialitetsprincip. 6

7 a. Er De ud fra et rent politisk standpunkt af den opfattelse, at et indstillet medlem af Kommissionen, såfremt en høring resulterer i en negativ konklusion, bør trække sin ansøgning tilbage? Høringerne er utvivlsomt et afgørende moment i de procedurer, Parlamentet har fastlagt som led i godkendelsen af kommissærkollegiet, og dette styrker den nye Kommissions demokratiske legitimitet. Alle indstillede kommissærer bør tage denne vigtige proces særdeles alvorligt, for det er et centralt øjeblik for etableringen af et tillidsfuldt forhold mellem Parlamentet og kommissærerne. Kommissionens arbejde kan ikke lykkes uden fuld tillid fra Europa-Parlamentet. Rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen gør det klart, at Kommissionens formand kan anmode et medlem af Kommissionen om at træde tilbage, hvis Parlamentet udtrykker mistillid til vedkommende. Så hvis nogen af høringerne fører til negative konklusioner, kan formanden bede den pågældende indstillede kommissær trække sit kandidatur tilbage. Disse principper godtager jeg uindskrænket, og jeg er enig med formanden, José Manuel Barroso, som har lovet, at han ikke vil tøve med at bede en kommissær, der klart yder for ringe præstationer eller ikke lever op til sine forpligtelser efter traktaten, om at træde tilbage. b. I hvilket omfang finder De, at De er ansvarlig for Deres tjenestegrenes besvarelser af spørgsmål fra Udvalget for Andragender eller andre kompetente udvalg? I hvilket omfang anser De Dem for at være ansvarlig over for Parlamentet, hvis De anmodes om at begrunde eller forklare nogle af Kommissionens tidligere handlinger eller undladelser? Som sagt vil jeg altid handle i overensstemmelse med rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen, hvori det utvetydigt hedder: "Uden at princippet om Kommissionen som kollegium derved berøres, påtager hvert enkelt medlem af Kommissionen sig det politiske ansvar for aktioner på det område, som han/hun har ansvaret for". Jeg påtager mig naturligvis det politiske ansvar for min afdeling. Derudover står generaldirektøren til ansvar ikke blot over for mig, men over for hele kommissærkollegiet, for at de retningslinjer, vi fastlægger, bliver fulgt og, ikke mindst, for forvaltningen af generaldirektoratet. Når jeg tiltræder mit embede, forventer jeg, at mine afdelinger giver mig udtømmende informationer om det daglige arbejdes omfang i generaldirektoratet, om ansvarsområderne og om de problemer og risici, der er knyttet til det. Skulle der vise sig problemer, vil jeg på grundlag af en grundig undersøgelse søge at rette op på situationen. Jeg forpligter mig til at sikre fuld gennemskuelighed og en behørig informationsstrøm til Parlamentet; derfor vil jeg altid holde Parlamentet orienteret om, hvad der måtte forekomme af betydelige ændringer eller tilpasninger vedrørende mit sagsområde. c. Hvad forstår De ved politisk ansvarlighed over for Parlamentet for Deres generaldirektorats/ers arbejde? Hvad agter De at gøre for at sikre, at Deres generaldirektorat/er ledes godt? 7

8 Som nævnt ovenfor er der, foruden mit politiske ansvar, generaldirektørens pligt til at stå til ansvar over for ikke blot mig, men hele kollegiet for, at de retningslinjer, vi fastlægger, bliver fulgt og, ikke mindst, for at generaldirektoratet forvaltes i overensstemmelse med fordelingen af beføjelser, som den er fastlagt i personalevedtægten, finansforordningen, forretningsordenen og de regler, der er fastsat som led i Kommissionens administrative og finansielle reform. Jeg håber og tror, at mit forhold til tjenestegrenene i mit sagsområde først og fremmest vil bygge på loyalitet, tillid og gennemskuelighed. Under en mere legalistisk synsvinkel skærper adfærdskodeksen generaldirektørernes og tjenestegrenenes pligt til at informere kommissærerne om alle udviklinger og eksterne kontakter inden for deres sagsområder. Selvom det naturligvis i første række er generaldirektøren, der er direkte ansvarlig for administrationen af vores generaldirektorat, indebærer mit politiske ansvar et meget tæt samarbejde med mine tjenestegrene om hele beslutningsprocessen, fra målene opstilles til resultaterne forelægges, herunder aktiviteternes retmæssighed og effektivitet. Dette samarbejde agter jeg at tage energisk og effektivt fat på. Dertil kræves to hovedelementer: forudgående plankontrol og efterfølgende resultatkontrol. Desuden vil jeg sørge for en stadig strøm af informationer, en behørig og gensidigt lydhør kommunikation med generaldirektoratet. Det vigtigste element i den forudgående kontrol er vurderingen og bedømmelsen af generaldirektoratets årlige forvaltningsplan, som skal indeholde klare mål og resultatindikatorer, både på strategisk niveau og for det kommende års aktiviteter. Jeg vil forlange, at generaldirektoratet forelægger et udkast til planen senest den 15. november året før, for at få tilstrækkelig tid til at analysere den. Hvad den efterfølgende kontrol angår, skal generaldirektøren forelægge den årlige aktivitetsrapport om alt hvad generaldirektoratet har foretaget sig. Det vil være et rimeligt grundlag for at overvåge gennemførelsen af vores aktiviteter. Derudover vil jeg bede generaldirektoratet aflægge omfattende rapport til mig to gange om året om alle igangværende aktiviteter og forberedelser for at kunne styre generaldirektoratets virksomhed med større sikkerhed og reagere hurtigt på nye situationer. Derudover skal jeg naturligvis informeres løbende om de daglige forretninger. Med det formål vil jeg holde regelmæssige møder mindst hver anden uge med generaldirektøren, direktørerne og andre ansvarlige embedsmænd for at drøfte, hvordan det går med de igangværende initiativer. Det er klart, at der om nødvendigt vil blive holdt ad hoc-møder om eventuelle hastesager med de berørte tjenestemænd. At hele personalet i generaldirektoratet skal opmuntres til løbende at analysere vores indsats og vurdere, hvor der kunne opstå risikable situationer, siger sig selv. Velfungerende procedurer er hovedingrediensen i denne opskrift, men lige så vigtigt er det, at generaldirektoratet er præget af engagement og stræben efter høj kvalitet. Derfor vil jeg tilskynde alle generaldirektoratets tjenestemænd til at identificere sig med vores politiske mål, og jeg vil holde døren vidt åben for faglige dialoger og personlige møder med jævne mellemrum. 8

9 8. Hvor vigtig mener De, gennemførelsen af det interinstitutionelle samarbejde (mellem Kommissionen og Parlamentet) er, specielt samarbejdet med de relevante EP-udvalg inden for Deres ansvarsområde? Hvad betyder for Dem i denne nye sammenhæng gennemskuelighed i den interinstitutionelle lovgivningsprocedure mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og i de interinstitutionelle forbindelser generelt? Jeg lægger meget stor vægt på, at samarbejdet mellem institutionerne forløber, som det skal, for det mener jeg er uomgængeligt nødvendigt, hvis systemet af europæiske institutioner overhovedet skal kunne fungere, hvis EU skal kunne træffe legitime beslutninger på en effektiv måde, og hvis princippet om god forvaltningspraksis skal praktiseres. Samarbejdet bør bygge på åbenhed, gensidig tillid, effektivitet og løbende dialog. De eksisterende regler i de forskellige aftaler (rammeaftalen, udvalgsprocedureafgørelsen, den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning) skal naturligvis følges til punkt og prikke. Jeg forpligter mig til at konsolidere og løbende forbedre mine forbindelser med Europa- Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi. Det betyder, at jeg vil stræbe efter en aktiv dialog og konstant udveksling af informationer, at jeg vil være til stede under samlingerne, når det anses for nødvendigt, og at jeg altid vil tage udvalgets synspunkter i betragtning. Jeg er villig til at deltage i udvalgsmøder, både efter indbydelse fra udvalget og på eget initiativ, og mit mål er at etablere direkte kommunikationsforbindelser mellem parlamentsmedlemmerne, mig selv og mit personale, at lytte nøje til alle anliggender og tage dem under overvejelse og at tilvejebringe hurtige og klare informationer. Jeg håber at vores første "officielle" møde, høringen, kan blive en god lejlighed til at etablere et tæt samarbejdsforhold, der bygger på gensidig tillid og respekt. Særlig vægt lægger jeg på åbenhed generelt, for det vil sætte borgerne i stand til at medvirke mere direkte i beslutningsprocessen og sikre, at forvaltningen opnår større legitimitet. Åbenhed er også grundlaget for et sundt samarbejde mellem institutionerne, hvad der er særdeles relevant, når det gælder om at højne lovgivningens kvalitet og leve op til principperne om demokratisk legitimitet, nærhed, proportionalitet og retssikkerhed. Det siger sig selv, at jeg altid vil holde de andre institutioner løbende informeret om Kommissionens arbejde på mit sagsområde under hele lovgivningsprocessen. Jeg glæder mig over de fremskridt, der allerede er gjort hen imod større åbenhed og gennemskuelighed i EUinstitutionernes arbejde, og med at gøre det mere tilgængeligt, både for offentligheden og i forholdet mellem institutionerne selv. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig principperne og reglerne i forordning 1049/2001 om aktindsigt, som har vist sig at være særdeles effektiv. Det samme gælder de forpligtelser, som Kommissionen, Rådet og Parlamentet har påtaget sig i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, og Kommissionens forpligtelser i henhold til rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen (særlig bilag III) samt udvalgsprocedureafgørelsen fra Jeg forpligter mig til at overholde de eksisterende regler i ovennævnte forskellige aftaler og til at forbedre gennemskueligheden og informationsformidlingen i mit daglige arbejde. 9

10 V. Ligestilling 9. Hvilke konkrete foranstaltninger anser De for nødvendige for at sikre, at integreringen af ligestillingsaspektet gennemføres inden for Deres ansvarsområde? Har De en politisk strategi, og hvilke finansielle og menneskelige ressourcer er efter Deres opfattelse nødvendige for at gennemføre integreringen af kønsaspektet på Deres område? I energisektoren begynder ligestillingen mellem kønnene - som i alle andre tjenestegrene i Kommissionen - med forbedring af praksis i Generaldirektoratet for Energi og Transport selv. På dette punkt er der blevet gjort stadig mere for at forbedre ligestillingen, f.eks. ved en indsats for at få balance mellem mænd og kvinder i udvælgelseskomitéerne og i alle andre regelmæssige aktiviteter såsom kurser, udbud osv. Denne indsats vil blive ført videre og intensiveret. Derudover er der blevet - og vil fortsat blive - gjort en løbende indsats for at sikre, at politikker og konkrete forslag er kønsneutrale, og at ligestillingen fremmes. o Som en første illustration af denne indsats kan jeg nævne, at der er nedsat en intern gruppe i Generaldirektoratet for Energi og Transport til at drøfte og sikre lige muligheder, ikke blot i interne personalesager, men også i politikudformningen. Gruppens formål er at sikre, at ligestillingshensynet integreres i de politikker og foranstaltninger, som generaldirektoratet bakker op om. Desuden er den et forum for udveksling af idéer og bedste praksis og bidrager dermed til, at der bliver taget behørigt hensyn til ligestillingsspørgsmål i energipolitikken. o Der er tidligere ydet økonomisk støtte til undersøgelser af spørgsmål vedrørende kønsmæssig ligestilling, men her var energisektoren ikke specifikt berørt. For fremtiden bør man nok ikke nøjes med de generelle undersøgelser, men desuden overveje at lave specifikke undersøgelser på energiområdet. De generelle undersøgelser af virkningerne, især de sociale virkninger, af vores politikker, bør systematisk omfatte fordeling af data efter køn. Dette vil foregå inden for rammerne af det nye rammeprogram for forskning og udvikling. o Et andet forhold, som der bør gøres mere ud af i fremtiden, er støtten til kvindeforeninger, som bør tilskyndes til at blive aktive i energisektoren. Allerede nu yder Kommissionen støtte til og deltager i aktiviteterne i en uformel diskussionsgruppe, "Women in energy", for kvinder, der arbejder på ledelsesniveau i energiselskaber eller -foreninger. Sådanne initiativer bør for fremtiden noteres og opmuntres som god praksis. 10