Birthe Fog Bern Fagkonsulent i Studieområdet og Kommunikation/IT FAQs om prøve i Studieområdet (SO) på htx

Transkript

1 FAQs om prøve i Studieområdet (SO) på htx Senest opdateret: september 2015 Svarene i FAQs om prøve i studieområdet har karakter af råd og vink, og er baseret på læreplanen og eksamensbekendtgørelsen. Vil du opnå en dybere forståelse af sammenhængen mellem særfagene og SO-læreplanens mål og kernestof, tjek gerne læreplaner med SO-markeringer. Birthe Fog Bern Fagkonsulent i Studieområdet og Kommunikation/IT birthe.fog@stukuvm.dk FAQs om prøve i Studieområdet (SO) på htx 1. Hvor omfattende skal prøvemappen være for at afspejle de faglige slutmål? Må eleverne medtage materiale fra grundforløb i prøvemappen? Må SRP medtages i prøvemappen? Hvad er forskellen på studiemetoder og studieteknikker altså metode vs. teknik? Skal eleverne vedlægge den PP præsentation, de vil bruge til eksaminationen i prøvemappen? Må elevernes udvalgte arbejder ligge i en digital prøvemappe? Kan eksaminanderne gå til eksamen uden at bruge Power Point? Skal eksaminator vedlægge en undervisningsbeskrivelse for SO? Hvordan foregår drøftelsen mellem eksaminator og censor før prøven? Hvad lægges der vægt på ved den mundtlige prøve? Er samarbejdet mellem eksaminator og censor anderledes ved en SO-prøve? I hvor høj grad skal eksaminanderne kunne beherske kernestoffets faglige termer? Skal eksaminanderne omkring alt kernestoffet/faglige mål eller må de vælge at gå i dybden? Præcisering af eksamensbekendtgørelsens 7 om elevens eksaminationsgrundlag Kan censor nægte at tage en eksaminand til prøve, når eksaminationsgrundlaget ikke er i orden? Hvad gør eksaminator, når der er tvivl om elevens eksamensgrundlag? Hvordan kan censor og eksaminator afgøre om (dele af) prøvemappen er plagiat?... 9 Side 1

2 1. Hvor omfattende skal prøvemappen være for at afspejle de faglige slutmål? Som der står i læreplanen, omfatter prøvemappen ud over de udvalgte arbejder en kort introduktion til de udvalgte arbejder samt en begrundelse for udvælgelsen med baggrund i de faglige mål for studieområdet. (3.2.) Det er således vigtigt, at eksaminandens introduktioner og begrundelser går lige til sagen, og gennem de udvalgte arbejder (udklip) viser og dokumenterer, hvordan de faglige mål er nået gennem brug af SO-kernestof og fagenes teorier, metoder og teknikker. Eksaminandernes fulde refleksion foldes herefter ud til selve den mundtlige del af prøven. Det er ikke hensigtsmæssigt, at eksaminanderne vedlægger hele produktioner, rapporter el.l. i prøvemappen. Til SO-prøven vurderes eksaminanderne ud fra bedømmelseskriteriet om, at "begrunde udvælgelsen af de udvalgte arbejder i prøvemappen og relatere arbejderne til hinanden ( )."En god tommelfingerregel for eleverne er derfor: "Medtag ikke noget i din prøvemappe, som du ikke har tænkt dig at sige noget om!" Det er meget anbefalelsesværdigt, at eleverne lærer at fokusere og "klippe" i deres arbejder, når de skal dokumentere deres standpunkt i forhold til de faglige mål for SO. Det er kun disse "klip" eller uddrag, der skal med i prøvemappen sammen med introduktionerne. Ifølge læreplanen har skolens SO-vejledere pligt til at lave retningslinjer, som eleverne kan sortere arbejderne i deres portfolio ud fra (Læreplanen, 3.2). Da SO-prøven skal bedømme eksaminandernes overfaglige kompetencer, kan det give god mening, at de er bekendt med de faglige mål for SO. Her er det vigtigt at understrege, at læreplanen er skrevet til lærerne. Lærernes opgave er at gøre det klart for eleverne, hvad kravene og målene er i SO i et sprog, der er meningsfuldt for eleverne, sådan at eleverne selvstændigt kan udvælge materialer, der dokumenter i hvor høj grad de har nået de faglige mål. Hvad angår vægtning af valgte arbejder i prøvemappen, kan det anbefales, at eksaminanderne også udvælger arbejder fra hovedtemaerne med enten teknologi og/eller teknikfag. Herved får de mulighed for at vise, om de evner at bruge deres overfaglige kompetencer på de mest komplekse og krævende forløb. Til spørgsmålet om, hvorvidt prøvemappen skal afspejle alle de faglige mål fra SO, er der ikke andet svar end, at prøvemappens rolle er at dokumentere i hvor høj grad, de har nået de faglige mål. Dog kan de faglige mål i SO nås på mange forskellige måder, og til SO-prøven er det eksaminandernes eget valg, om de bruger arbejderne i prøvemappen intensivt eller ekstensivt, når de skal demonstrere i hvor høj grad de har nået de faglige slutmål. Side 2

3 2. Må eleverne medtage materiale fra grundforløb i prøvemappen? Det korte svar er nej! Det lange svar er ja, såfremt følgende særlige betingelser er opfyldt: Uddrag fra tidligere arbejder i grundforløbet kan medtages i prøvemappen (også selvom arbejderne har været brugt i den interne prøve), hvis der er henvisning hertil (jf. Ex-BEK. 20). Desuden skal det have været efterbehandlet og redigeret med SO-mål for øje, således at der i realiteten er tale om et nyt arbejde. Dog kan man med god ret spørge, hvor hensigtsmæssigt det er at medtage et materiale helt tilbage fra grundforløbet? Til SO-prøven bliver elevens arbejder vurderet i forhold til slutmålene i læreplanen. Ved den mundtlige prøve fremlægger eleven prøvemappens arbejder med henblik på at dokumentere sit standpunkt i forhold til de faglige mål for studieområdet. (SO Vejledningen) Min anbefaling er derfor: Når eleverne udvælger arbejder til deres prøvemapper, må de være kritiske og spørge sig selv, om der er nyere arbejder, der i højere grad dokumenterer de afsluttende faglige mål for studieområdet. 3. Må SRP medtages i prøvemappen? Det korte svar er nej: Ifølge læreplanen må eleverne i princippet ikke tage SRP eller andre opgaver udenfor SO med i prøvemappen. I læreplanen står der, at arbejder fra elevens portfolio samles i en prøvemappe. Men SRP er ikke en del af SO-portfolioen. Det lange svar er ja, såfremt følgende særlige betingelser er opfyldt: Der er ikke noget i læreplanen, der forhindrer SO-vejlederen i at lave nye SO-forløb, der samler op på en eller flere SO kompetencemål, hvis der har været mangler i den forudgående undervisning. I den forbindelse kan eleverne undtagelsesvis hente mindre udklip udenfor studieområdet, eksempelvis mindre uddrag fra SRP. Hvis et uddrag af SRP skal medtages i prøvemappen, skal der ske henvisning hertil (jf. Ex-BEK, 20), og desuden skal det være efterbehandlet og redigeret med SO-mål for øje, således at der i realiteten er tale om et nyt arbejde. Lad os eksempelvis sige, at man som SO-vejleder laver et opsamlingsforløb om informationssøgning i relation til målet om: at søge, vurdere, udvælge og bearbejde kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene. Har eleverne ikke andet relevant materiale fra deres SO-forløb, kan de undtagelsesvis efterbehandle og redigere fx udvalgte kildecitater fra deres SRP for at dokumentere deres opnåede kompetencer. Jeg vil også minde om, at eleverne ofte med fordel kan anvende deres "mini-srp" til at eksemplificere de samme mål. Side 3

4 4. Hvad er forskellen på studiemetoder og studieteknikker altså metode vs. teknik? I læreplanen bruges metoder og teknikker synonymt. Eleverne kan for så vidt bruge begreberne (metoder/teknikker)i flæng i deres prøvemapper, så længe de demonstrerer metodisk bevidsthed. Intentionen i læreplanen er, at eleven udvikler metodisk kompetence. Metodisk kompetence på gymnasialt niveau omfatter: "evnen til at vælge metoder/teknikker/værktøjer i forhold til den opgave, man står overfor" samt "evnen til at anlægge en systematisk tilgang til en opgave". Målet er, at eleverne udvikler sig til reflekterende praktikere, som er bevidste om det, de foretager sig, når de arbejder med en faglig problemstilling. 5. Skal eleverne vedlægge den PP-præsentation, de vil bruge til eksaminationen i prøvemappen? Der er ikke krav i læreplanen om, at eleverne skal vedlægge den Power-Point-præsentation, de vil bruge til eksamen. Eleven kan fint gå til prøve med sin prøvemappe alene. Uanset om eleven medtager sin PP præsentation eller ej, er det prøvemappen, der er eksaminationsgrundlag. Der er dog en enkelt undtagelse: Hvis præsentationen indgår som et af de udvalgte arbejder i prøvemappen til at demonstrere kompetencemålet om at: dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer, skal præsentationen selvfølgelig vedlægges prøvemappen. På den måde får de også mulighed for at vise, at de kan forholde sig personligt og selvstændigt til slutmålene, og at studieområdet har udviklet dem til reflekterende praktikere. 6. Må elevernes udvalgte arbejder ligge i en digital prøvemappe? Generelt kan det anbefales, at elevernes introduktion, begrundelser og tilhørende arbejder (udklip) bliver tilsendt censor i papirudgave (se læreplanen 4.2. og FAQ 1). Hvis de udvalgte klip vedlægges digitalt, anbefales det, at der er en god grund hertil fx at arbejderne består af interaktivt materiale eller A/V-produktioner. I så fald må den digitale prøvemappe være velstruktureret og i orden, og at alle links og dokumenter skal virke i første hug. 7. Kan eksaminanderne gå til eksamen uden at bruge Power Point? Det er ikke noget krav, at eksaminanderne bruger Power Point til SO-prøven. Det er vigtigt, at vejlederen rådgiver eleverne til at gøre det, de føler sig bedst tilpas med i prøvesituationen. Der er fordele og ulemper ved forskellige præsentationsformer. Min anbefaling er derfor: Tag hellere en samtale med eleverne om fordele og ulemper ved forskellige præsentationsformer og lad dem selv vælge. På den Side 4

5 måde får eksaminanderne også mulighed for at vise, at de kan forholde sig personligt og selvstændigt til slutmålene, og at studieområdet har udviklet dem til reflekterende praktikere. 8. Skal eksaminator vedlægge en undervisningsbeskrivelse for SO? Det er eksaminators opgave at dokumentere over for censor, hvad eleven er blevet undervist i. Studieplanen, som skal være offentligt tilgængelig, skulle gerne kunne dokumentere dette. Kravene til studieplanen fremgår af htx-bek, Som det fremgår af 61 skal studieplanen løbende opdateres. Således er det ikke nok, at censor får tilsendt den intenderede studieplan. Censor har krav på at få den realiserede studieplan tilsendt. Det er tilrådeligt, at eksaminator supplerer studieplanen med en progressionsplan for studieområdet eller lignende, men der er ikke krav om en egentlig undervisningsbeskrivelse som ved de enkelte fag. 9. Hvordan foregår drøftelsen mellem eksaminator og censor før prøven? Som der står i læreplanen, drøfter eksaminator og censor på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe (4.2) til prøven. Det er god skik fra såvel eksaminators som censors side, at dette foregår i rimelig tid inden prøven. Det kan anbefales, at censor skriver til eksaminator, så snart prøvemapperne er modtaget og finder et egnet tidspunkt for drøftelsen. Det er et krav, at censor skal modtage prøvemapperne minimum fem hverdage før den mundtlige prøve. Til drøftelse af prøvemapperne er det god skik og brug at afsætte 3-5 minutter per elev/prøvemappe. De fleste censorer og eksaminatorer klarer drøftelsen over telefon inden prøven. Enkelte skoler vælger at lægge et formøde af en halv times varighed før hver prøvedags begyndelse til drøftelse af prøvemapperne. Hvis der er tale om en uerfaren censor eller eksaminator, der ønsker en supplerende telefonisk drøftelse inden formødet, kan det anbefales, at den mere erfarne part er imødekommende for et sådant ønske. Til spørgsmålet om, hvordan drøftelsen gribes an, kan det anbefales, at der først tages en kort overordnet samtale om prøvemapperne i relation til den medsendte studieplan for studieområdet. Her skal censor respektere, at studieområdet kan tilrettelægges og vejledes anderledes end på egen skole, da reglerne giver mulighed for, at de faglige mål ligesom i de enkelte fag kan nås ad forskellige veje. Når den overordnede drøftelse er på plads, bliver det lettere at lave en differentieret gennemgang af de forskellige prøvemapper - og give ekstra opmærksomhed til de prøvemapper, der adskiller sig. Hvis det viser sig, at der er en generel tendens til, at eksaminandernes prøvemapper er for tynde og mangler at dokumentere væsentlige faglige mål, må censor underrette skolens rektor (jf. EX-bek, 29). Herefter er det skolens rektor, der afgør, om prøven kan fortsætte, eller eleverne skal tilbydes omprøve (jf. EX-bek 45, stk. 2). Hvis skolens rektor beslutter, at prøven skal fortsætte, må censor og eksaminator aftale en konstruktiv og pragmatisk strategi for selve eksaminationen. Målet er, at det ikke i alt for høj grad lægges eleverne til Side 5

6 last, at skolens forudgående vejledning om prøven har været mangelfuld (se mere om bedømmelse af prøvemapper, der efter censors skøn ikke lever op til de formelle krav i FAQ 15). Hvis censor efter prøven vurderer, at institutionen ikke har håndteret sagen efter de gældende regler, må censor afgive indberetning herom til institutionen (jf. EX-bek, 29, stk. 4). Målet er, at institutionen fremover kan få rettet op på fejl og mangler ved prøven. Samtidig sender censor en kopi af indberetningen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på stuk@stukuvm.dk samt til fagkonsulenten. 10. Hvad lægges der vægt på ved den mundtlige prøve? Til prøve i SO er det afgørende, at eksaminanderne viser, hvordan de konkret anvender SO-kernestoffet i samspil med fagenes teorier og metoder til at løse problemer i praksis og når de faglige mål. Det kræver, at eksaminanden aktivt inddrager prøvemappens arbejder (udklip) til at vise og dokumentere, at de er bevidste om, hvad de gør, når de arbejder og lærer. Som der står i læreplanen: Eksaminanden skal gennem de udvalgte arbejder i prøvemappen dokumentere opfyldelsen af de faglige mål. (4.2) Målet med prøven i studieområdet er IKKE, at eleverne opremser kernestoffet på et redegørende teoriniveau og laver en abstrakt refleksion over dette. Til den mundtlige del af prøven er det vigtigt, at eksaminanderne ikke bare gentager, hvad der allerede står i prøvemappen, men kommer i dybden med deres refleksion, så de viser i hvor høj grad de har nået de faglige mål (2.1). Det kan eksempelvis være med den hensigt at vurdere, hvordan kvaliteten af deres problemløsning hænger sammen med de metodiske og praktiske valg, de har taget undervejs i projektets faser, fra forundersøgelse til produktion og evaluering. Som led i refleksionen kan eksaminanderne fx identificere, hvad der er gået godt og galt i processen, så de viser, at de kan gentage deres succeser og finde alternative veje, når det ikke går som forventet. Til prøven i SO er det ikke hensigtsmæssigt, at eksaminanderne bruger tid og kræfter på at vise deres progression, da det er de faglige slutmål, præstationen vurderes på. I vejledningen op til prøven, kan det være nødvendigt, at vejlederen pointerer, at der er forskel på, hvordan portfolio bruges i undervisningen og til prøven. 11. Er samarbejdet mellem eksaminator og censor anderledes ved en SO-prøve? Ved prøven i studieområdet skal eleven vurderes i forhold til studieområdets mål. Vurdering i forhold til sådanne mål, der ikke har særfaglig karakter, indebærer at rollefordelingen mellem eksaminator og censor i mange tilfælde vil være anderledes end ved prøver i de enkelte fag. Baggrunden er følgende: Eksaminator og censor repræsenterer hver for sig en eller flere særfaglige kompetencer, mens målene for studieområdet ikke er knyttet til en bestemt faglighed, som det også fremgår af læreplanerne med SO-markeringer. Samtidig indeholder eksaminandernes prøvemappe en række arbejder fra forløb i studieområdet, som måske nok har et særfagligt grundlag, men som eksaminanden har udvalgt med det formål at vise sine kompetencer i forhold til studieområdets mål. Side 6

7 Da vurderingen af eksaminandens præstation som nævnt skal ske i forhold til målene for studieområdet, bør en eventuel manglende sammenhæng mellem det særfaglige indhold i prøvemapperne og eksaminators/censors faglige kompetencer i udgangspunktet ikke udgøre noget særskilt problem. Det vil dog kunne ske, at et vist kendskab til det særfaglige indhold i elevens arbejder er en forudsætning for at kunne vurdere arbejdet i relation til et eller flere af målene for studieområdet. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at eksaminator forud for prøven skaffer sig det nødvendige overblik ved kontakt til de kollegaer, der har undervist eleven. Hvis censor mangler faglig indsigt i et omfang, der indebærer, at censor ikke mener sig i stand til at foretage en vurdering i forhold til målene for studieområdet, må censor og eksaminator samarbejde, så eksaminators vurderinger lægges til grund i det pågældende tilfælde. Se også Nyhedsbrev 1 fra april 2011 med tema: Prøve i Studieområdet. 12. I hvor høj grad skal eksaminanderne kunne beherske kernestoffets faglige termer? Eksaminanderne skal - i studieområdet som i fagene - anvende korrekt terminologi, når de viser, i hvor høj grad, de har nået de faglige mål. Som ved eksamen i fagene er prøven i SO ikke en overhøring i hverken kernestof eller faglige mål. Det afgørende til prøven er, om eksaminanderne gennem prøvemappe og den mundtlige fremlæggelse viser i hvor høj grad, de har nået de faglige mål. Intentionen med studieområdet er, at eleverne udvikler sig til reflekterende praktikere, som er bevidst om det, de foretager sig, når de arbejder med en enkeltfaglig eller flerfaglig problemstilling. 13. Skal eksaminanderne omkring alt kernestoffet/faglige mål, eller må de vælge at gå i dybden? Intentionen med SO er, at eleverne udvikler sig til reflekterende praktikere, som er bevidst om det, de foretager sig. Kernestoffets rolle er at hjælpe eleven til at sætte begreber på, hvad de gør, når de arbejder med en enkeltfaglig eller flerfaglig problemstilling. Det centrale ved prøven i SO er, at eksaminanderne gennem deres arbejde og deres refleksion over deres arbejde dokumenterer, at de har nået de faglige mål. Til prøven i studieområdet (SO) skal eksaminator og censor respektere eksaminandernes dagsorden, da de faglige mål i SO kan nås på mange forskellige måder. Til SO-prøven er det eksaminandernes eget valg, om de bruger arbejderne i prøvemappen intensivt eller ekstensivt, når de skal demonstrere i hvor høj grad, de har nået de faglige slutmål. Ud fra bedømmelseskriterierne skal censor og eksaminator herefter vurdere, i hvor høj grad eksaminanden har nået de faglige mål. Side 7

8 14. Præcisering af eksamensbekendtgørelsens 7 om elevens eksaminationsgrundlag 7 i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene ungdomsuddannelser er blevet præciseret. Nu står der: "Det er en betingelse for adgang til eksaminationen, at de formelle krav til opgaver, projekter, synopser mv., som eksaminanden til brug for eksaminationen skal have udarbejdet som led i prøven i henhold til reglerne for den enkelte uddannelse, er opfyldt. Præcisionen af 7 har affødt en række spørgsmål fra censorer og eksaminatorer om, hvordan forskellige problemer med elevers eksaminationsgrundlag skal håndteres. 15. Kan censor nægte at tage en eksaminand til prøve, når eksaminationsgrundlaget ikke er i orden? Ifølge læreplanen har prøvemappen to funktioner til SO-prøven. Dels fungerer prøvemappen som eksaminationsgrundlag i forhold til at dokumentere eksaminandens mundtlige fremlæggelse. Dels indgår prøvemappen som bedømmelsesgrundlag i forhold til at demonstrere, i hvilket omfang eksaminanden har nået de SO-faglige mål. (Læreplanen, pkt. 4.2). Når rektor har indstillet en eksaminand med en prøvemappe, der er meget tynd og afspejler mangelfuld studieaktivitet, til den mundtlige eksamination, skal prøvemappen, som den foreligger, indgå i bedømmelsen. Selvom prøvemappen efter censors skøn ikke lever op til de formelle krav, kan censor altså ikke undlade at eksaminere en elev. Bedømmelsen af eksaminandens præstation vurderes med udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af prøvemappen samt eksaminandens besvarelse af de uddybende spørgsmål fra eksaminator. (Læreplanen, pkt. 4.2) Som fagkonsulent må jeg minde om, at det er skolens ansvar løbende at tilse, at eleven er studieaktiv og ved vejs ende er klædt på til prøven. Hvis eleven ikke opfylder skolens studie- og ordensregler, er det underviserens ansvar at orientere skolens leder, og det er lederens ansvar at gribe ind så hurtigt som muligt. Hvis det viser sig, at der er en generel tendens til, at eksaminandernes prøvemapper er for tynde og mangler at dokumentere væsentlige faglige mål, må censor underrette skolens rektor (jf. EX-bek, 29). Herefter er det skolens rektor, der afgør, om prøven kan fortsætte, eller eleverne skal tilbydes omprøve (jf. EX-bek 45, stk. 2). Hvis skolens rektor beslutter, at prøven skal fortsætte, må censor og eksaminator aftale en konstruktiv og pragmatisk strategi for selve eksaminationen. Målet er, at det ikke i alt for høj grad lægges eleverne til last, at skolens forudgående vejledning om prøven har været mangelfuld. Giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til institutionen (jf. Ex- BEK, 29, stk. 4). Målet er, at institutionen fremover kan få rettet op på fejl og mangler ved prøven. Side 8

9 Samtidig sender censor en kopi af indberetningen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på samt til fagkonsulenten. Som fagkonsulent må jeg også minde om, at det er skolens ansvar at udarbejde en studieplan for undervisningen. Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen og sikre sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb (htx-bek 59, stk. 1 og 2). 16. Hvad gør eksaminator, når der er tvivl om elevens eksamensgrundlag? Opstår der efter elevens aflevering af prøvemappen tvivl om, hvorvidt en elevs eksamensgrundlag er i orden, må eksaminator orientere skolens leder om sagen. Forholder det sig sådan, at eleven gang på gang er blevet bedt om at følge skolens studie- og ordensreglement, men ikke har taget skolens vejledning til efterretning, kan eleven ikke stille krav om at få adgang til den mundtlige eksamination. På baggrund af elevens studieforløb, og den afleverede prøvemappe, er det lederens afgørelse, om eleven har opfyldt betingelserne for adgang til eksamination. (Ex-BEK 7, stk. 3). 17. Hvordan kan censor og eksaminator afgøre om (dele af) prøvemappen er plagiat? Ifølge Råd og Vink til eksamensbekendtgørelsen, påhviler det bedømmerne at være særligt opmærksomme på, at besvarelsen skal være eksaminandens eget selvstændige produkt. Til prøve i studieområdet samler eleven ( ) en række arbejder fra sin portfolio i en prøvemappe ( ) Elevens prøvemappe omfatter herudover en kort introduktion til de udvalgte arbejder samt begrundelse for udvælgelsen med baggrund i de faglige mål for studieområdet. (Læreplanen, pkt. 4.2.) Det er sådan, at eleven kan have udarbejdet de udvalgte arbejder individuelt eller som led i et gruppearbejde. Introduktioner og begrundelser for udvælgelsen udarbejder eleven individuelt med henblik på den mundtlige del af prøven. Hvis to elever/eksaminander har prøvemapper med enslydende introduktioner og begrundelser, er det plagiat. Det er nemlig i processen med at udvælge og reflektere, at eleven tager ejerskab over sin prøvemappe. Hvis der under eksamen opstår berettiget tvivl om, at eksaminandens udvalgte arbejder i prøvemappen er plagiat, er det god skik, at censor eller eksaminator på en respektfuld måde spørger eksaminanden om forfatterskabet til det eller de pågældende arbejder. Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand ( ) har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, må censor straks kontakte institutionens eksamensansvarlige. Herefter er det institutionens eksamensansvarlige, der afgør, om eksamen kan fortsætte. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, skal institutionen bortvise eksaminanden fra den pågældende Side 9

10 prøve. (Ex-BEK 20, stk. 2). Hvis censor efter prøven vurderer, at institutionen ikke har håndteret sagen efter de gældende regler, må censor afgive indberetning herom til institutionen. Samtidig sender censor en kopi af indberetningen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på samt til fagkonsulenten. Til sidst vil jeg ønske jer alle en rigtig god eksamenstid! /BFB september 2015 Side 10