FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering?"

Transkript

1 FAQ til SO3 - DIO Må skolen på vegne af en klasse eller årgang bestemme hvilke fag eleverne skal skrive i? Det er absolut ikke intentionerne i SO3, at skolen vælger fag, da det vanskeligt harmonerer med forestillingen om, at eleven vælger de fag, der er bedst egnet til at belyse en given problemformulering. Må der undervises i det valgte tema uden for det egentlige SO3-skema? I temaet for SO3 indgår fagene med de vægtninger der er anført i bekendtgørelsen. Det er dog kun et fint supplement til forløbet og helt i overensstemmelse med intentionerne i SO3, at samme tema behandles i fagene med en særfaglig vinkel, således at SO3 bliver en integreret del af undervisningen i de enkelte fag. Studieområdet del 3 og studieture kan det enten anbefales eller frarådes? Om SO3 integreres med en studietur er helt op til den enkelte skoles planlægning. Det er dog vigtigt at gennemtænke, hvorledes formålet med studieturen og dens indhold kan bidrage til opfyldelsen af studieområdets faglige mål, ligesom det anbefales, at de deltagende lærere underviser i fag, der indgår i SO3. Hvad er forskellen på emneforløb og kursusforløb? Begrebet emneforløb henviser til det/de flerfaglige temaer, som de involverede fag tilsammen vælger at tilrettelægge studieområdet omkring. Kursusforløb er de uddybende og mere specifikke undervisningsforløb, der gennemføres i tilknytning til de valgte emner/temaer. Man kan således betragte begreberne som en "kinesisk æske": Studieområdet er den yderste ramme, der definerer hvilke fag, der spiller sammen og lægger nogle meget overordnede indholdsmæssige retningslinjer for undervisningen. Her indenfor vælges emneforløb, der udfylder rammerne for studieområdet. Og endelig er kursusforløbene er den konkrete undervisning, der belyser emnerne med forskellige faglige og metodiske vinkler. Hvad forstås ved metode i studieområdet? I studieområdet opereres med to metodebegreber, nemlig studiemetoder og faglige metoder. Ved studiemetoder forstås studietekniske elementer som fx notattagning, informationsindsamling, problemformulering og formidling. Faglig metode defineres som en systematisk fremgangsmåde, dvs. hvis en problemformulering fortæller, hvad man vil finde ud af, afgør metoden, hvordan man vil finde ud af det. Pointen er, at eleverne skal være bevidste om, hvad de gør for at arbejde sig frem til konklusioner, og hvorfor den anvendte fremgangsmåde (metode) er hensigtsmæssig. Hvis man tager udgangspunkt i et tilfældigt materiale, bliver arbejdet sandsynligvis rodet og ustruktureret, i værste fald direkte forkert! Fagene giver en række redskaber fx teorier, modeller, analysemetoder og det er op til eleverne at finde ud af og begrunde, hvilke redskaber der skal bruges for at svare på problemformuleringen så fyldestgørende som muligt. En given problemformulering kan lægge op til at bestemte fags faglige metoder bringes i spil. Samtidig kan valg af metode have indflydelse på, hvor besvarelsens fokus kommer til at ligge. Det er en vigtig pointe, at metode inden for fagene kan betyde noget forskelligt, og at en klar bevidsthed om metodemulighederne i forskellige fag giver også et bedre afsæt for at vurdere, hvilke fagkombinationer, der er bedst til at belyse en given problemstilling. Denne kvalifikation er især betydningsfuld i forbindelse med det internationale område. Eleverne må således nå til en erkendelse om, at flerfaglighed bruges til at bringe flere perspektiver på et emne, end et enkelt fags metoder ville kunne. I øvrigt henvises til fagenes vejledninger. Hvad kendetegner en god problemformulering?

2 Der er opstillet en række mål for studieområdet, men samtidig skal fagene også grave i deres egne mål for at være tilstrækkeligt dækket og dermed medvirke til at opfylde de overordnede mål. Det anbefales derfor, at en faglærer for hvert af de involverede fag i den enkelte elevs rapport medvirker ved godkendelsen af problemformuleringen. Endvidere gælder det om at finde en balance, hvor lærerne på den ene side lader problemformuleringen være elevens værk, og på den anden side vejleder eleven til at opstille en problemformulering, der på tilfredsstillende vis honorerer kravene til SO3. Følgende punkter kan i den forbindelse bruges som rettesnor for den gode problemformulering: Der skal være mulighed for, at eleven kan arbejde med forskellige taksonomiske niveauer Problemformuleringen skal indeholde faglige såvel som tværfaglige krav Der skal være mulighed for faglig fordybelse og selvstændighed Begge fag skal bidrage med væsentlige punkter Problemformuleringen skal være konkret og afgrænset Desuden bør eleven i samarbejde med vejlederne allerede i problemformuleringsprocessen gøre sig indledende overvejelser, om hvordan problemformuleringen metodisk skal gribes an. Må flere elever have samme problemformulering? Ja, man kan ikke forhindre, at flere elever undrer sig over de samme spørgsmål og efterfølgende laver problemformuleringer, der ligner hinanden meget. Det er dog ikke meningen, at der skal foregå par- /gruppearbejde i den forbindelse. Det er selvfølgelig stadig skolens forpligtelse at sørge for, at elever ikke snyder med SO3-arbejdet (plagiat). Er der krav om skrivedage? Nej. Skrivedage er et begreb skolerne kan anvende til at organisere SO3. Benytter man sig af denne mulighed, vil det være en måde at tilrettelægge en del af uddannelsestiden i forløbet. Det skal bemærkes, at der derudover også skal afsættes elevtid til studieområdet herunder SO3, idet de A-fag, der er tildelt min. 110 timers elevtid, bidrager med 10% elevtid til studieområdet. Derudover skal en del af den samlede elevtid, der ikke på forhånd er fastlagt, fordeles med en andel til studieområdet, efter drøftelse mellem skolens leder og lærerne. Er det tilladt at udvide fagkredsen i SO3 ud over fagene, dansk, fremmedsprog, samtidshistorie og international økonomi? Ja, jf. 2.2 i læreplanen for studieområdet: "Ud over de angivne fag i hver del kan skolens leder inddrage andre fag, når de bidrager til at styrke studieområdets identitet." Er det tilladt, at en elev kun har en vejleder i SO3, hvis denne har undervisningskomptence i begge de fag, eleven skriver synopsis i? Ja, hvis læreren netop dækker begge fag. Er det er krav at SO 3 ligger senere SRP? Iflg. hhx-bekendtgørelsen skal skolens leder efter drøftelse med lærerteam fastlægge en studieplan for undervisningen, således at der sikres sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb. Placeringen af forløbene er således op til skolen inden for de tidsmæssige rammer der angives. Uanset rækkefølgen bør det dog i videst muligt omfang sikres, at eleverne er færdige med det ene forløb, før det næste påbegyndes.

3 Må skolen udelade fag i SO3med den begrundelse af faget er afsluttet på 2. år? Nej. SO3 har et omfang af 60 timer, ligeligt fordelt mellem dansk, fremmedsprog, international økonomi og samtidshistorie. Det betyder ikke, at et af fagene kan indgå med 0 timer. Opfyldelsen af de faglige mål for SO3 kræver inddragelse af alle de involverede fag. Hvis IØB er placeret på 2. år, er de timer faget bidrager med til SO3 så en del af de 130 timer, der er afsat til faget? Timerne til studieområdet indeholdt i timerne til de fag, der indgår, jf. 69: Den angiven uddannelsestid omfatter uddannelsestiden til fagenes samspil i studieområdet. I tilfælde, hvor International økonomi B afsluttes på 2. år skal man derfor være opmærksom på, at eleverne have læst alle de timer, der hører til faget når de indstilles til/går til prøve i det. Skolen kan vælge at påbegynde den del af studieområdet, der hører til Det international område på 2. år og derved sikre, at eleverne samlet set har læst alle de timer, der hører til de to fagets faglige områder inden prøven i IØ. Hvilken rolle spiller 2. fremmedsprog i SO? Det er ikke reguleret, hvilke sprog der skal indgå i SO3, og det er således op til skolen at beslutte, om 2. fremmedsprog skal være med i forløbet. Både sprogfag på A- og B-niveau kan indgå. Skal der indgå fremmedsproget materiale, når sprogfag deltager? Ja. At kunne arbejde med fremmedsproget materiale er et væsentligt element i sprogfagene. Derfor skal der i relevant omfang indgå fremmedsproget materiale, når et sprogfag er et af de to fag. At der også kan optræde oversatte tekster i elevens samlede materialevalg, er helt naturligt. Kan en elev vælge kombinere to sprogfag i sin SO3-synopsis? Ja. Fagene i SO3 kan kombineres præcis som eleven ønsker det. Hvis skolen har besluttet, at tysk B indgår i SO3, skal faget så bidrage med lige så mange timer, som hvis det havde været på A-niveau, selvom tysk B afsluttes på 2. år? Hvis andet fremmedsprog indgår, deltager det naturligvis på lige fod med alle andre fag. Det er dog op til skolen, om engelsk og andet fremmedsprog deler de ca. 15 timer imellem sig eller bidrager med fx 12 timer hver. Bemærk: skolen må gerne tilføre yderligere timer til SO3 end de nævnte 60 timer. Hvis tysk B afsluttes på 2. år, men alligevel indgår i SO3, bør der allerede på andet år indgå SO-relevant undervisning, som er en del af fagets undervisning, da eleverne jo skal have haft alle fagets timer, når de går til eksamen. Hvad indeholder den gode synopsis? Indholdselementerne i synopsen er defineret i læreplanen. Hvor meget der gøres ud af de enkelte elementer kan afhænge af emne, fagkombination, elevens personlige valg mv. Det vil dog være centralt, at problemformuleringen fremgår tydeligt, og at læseren kan følge strukturen i undersøgelsen, selv om den ikke er fuldt udfoldet. Synopsen ses som et koncentrat af elevens arbejde med problemformuleringen. Det bør således også være tydeligt, hvor der bevidst er huller i undersøgelsen. En god synopsis er

4 ikke en færdig opgave, men lægger op til uddybning og perspektiverende diskussion og refleksion. Se i øvrigt vejledningen til læreplanen i studieområdet. Hvor mange bilag må der vedlægges en synopsis? Der er ingen bestemmelser om, hvor mange bilag en synopsis bør eller må indeholde; dette vil afhænge af opgavens karakter. Bilag bør dog indgå i det omfang, de understøtter synopsens analyser og konklusioner og spiller en tydelig rolle i disse. Skal en synopsis have en bestemt form eller struktur? Indholdselementerne i synopsen er defineret i læreplanen, men det er ikke reguleret, hvorvidt synopsen fx skal skrives i prosa eller punktform, eller en kombination. Synopsen skal dog gøre det muligt for en udenforstående læser (dvs. lærer og censor) at følge undersøgelsen, og mere eller mindre løse stikord må derfor anses for at være utilstrækkelige. Hvilken rolle spiller synopsen, når den ikke tæller særskilt med ved bedømmelsen? De faglige rammer for eksaminationen sættes af elevens synopsis med dennes problemformulering, samt elevens mundtlige fremlæggelse ved selve prøven. En klar og præcis fremstilling i synopsen er således med til at sætte klare rammer om eksaminationen. Censor og eksaminator forbereder sig på grundlag af eksamensopgaven og den tilsendte synopsis. Hvis synopsen er meget tynd eller fagligt uklar på en række punkter, kan en betydelig del af eksaminationen komme til at gå med at spørge ind til uklarhederne for at udrede, hvad eleven egentlig har undersøgt. Det kan ikke udelukkes, at en fremragende mundtlig præstation alligevel kan resultere i en topkarakter, men udgangspunktet vil være bedre med en klar og fyldig synopsis. Må der finde vejledning sted efter synopsen er afleveret i perioden frem til eksamen? Her gælder samme regler som ved de øvrige fag, dvs. der må gerne gives generelle råd og vink frem mod eksamen. Det er dog vigtigt, at der er tale om en generel og fremadrettet vejledning, der ikke nærmer sig bedømmelse eller konkrete forslag til den mundtlige fremlæggelse. Efter aflevering af synopsen ændrer lærerens rolle sig fra at være vejleder til at være bedømmer. Må eleverne i deres synopsis analysere en tekst, som de tidligere har arbejdet med i undervisningen? Ja, det må de gerne, så længe der ikke er tale om genafleveringer af (dele af) tidligere bedømte opgaver. Kan en elev, der ønsker det få lov til at skrive sin synopsis i SO3 på tysk eller engelsk og herefter aflægge prøven på det pågældende sprog? Det kan, når ganske særlige omstændigheder taler herfor, aftales mellem en institution og en eksaminand, at en prøve, der normalt gennemføres på dansk, gennemføres på et andet sprog. Det er en forudsætning, at institutionen har sikret, at den foreskrevne bedømmelse kan finde sted, herunder at eksaminand, eksaminator og censor behersker det pågældende sprog i fornødent omfang, jf. eksamensbekendtgørelsen 18 stk. 3. Hvis skolen konstaterer afskrift i en elevs SO3-synopsis, hvordan skal man så forholde sig til det? Udgangspunktet er, at eventuelle spørgsmål om afskrift i SO3-synopsis vil skulle bedømmes efter institutionens studie- og ordensregler, dvs. den sanktion, institutionen vil møde overtrædelsen med, afhænger af de konkrete studie- og ordensregler og de konkrete omstændigheder, ligesom bekendtgørelsen naturligvis skal overholdes.

5 Herudover kan eksamensbekendtgørelsen også godt komme i spil. Den synopsis, der er et resultat af afskrift, er ikke et gyldigt eksaminationsgrundlag, jf. 7 i eksamensbekendtgørelsen. Hvis det opdages, at der er tale om afskrift før det tidspunkt, hvor institutionen skal offentliggøre prøveplanen (og eleven således ikke ved, om vedkommende skal til prøve), kan institutionen give eleven tilbud om at udfærdige en ny synopsis. Det er naturligvis en forudsætning, at der ikke efter studie- og ordensreglerne er truffet dén sanktion, at eleven ved afskrift fortaber retten til at gå til prøve. Selvom institutionen på tidspunktet for opdagelsen af, at synopsen er et resultat af afskrift, måtte vide, om eleven skal til prøve eller ej, jf. at udtrækket sker primo marts, skal skolen fortsat hemmeligholde denne viden for eleven indtil offentliggørelsen af prøveplanen. Hvis eleven ikke får "repareret" på det mangelfulde eksaminationsgrundlag, herunder hvis institutionen undlader at give tilbud herom, kan eleven ikke tages til prøve. På hvilket grundlag skal den afsluttende standpunktskarakter i SO3 gives? Den afsluttende standpunktskarakter afgives på grundlag af elevens samlede indsats i forløbet, som den kommer til udtryk i fx mundtlig deltagelse i undervisningen, skriftligt arbejde, evne til at arbejde målrettet og selvstændigt, evne til at forholde sig kritisk og reflekterende til eget arbejde. Synopsen kan indgå i karakteren i det omfang, den bidrager til at give et indtryk af elevens indsats, men bør ikke være selve fundamentet for karaktergivningen, da synopsen skal kompletteres af den mundtlige eksamination. Hvordan skal årskarakteren vægtes, hvis årskarakteren anses som en sammensmeltning af en karakter for indsats, synopsis, samt vejledning? Man kan ikke meningsfuldt sætte procenter på de enkelte dele af DIO-forløbet i karakteren, der er tale om en helhedsvurdering af elevens indsats. Synopsen skal ses som et oplæg til den mundtlige eksamen - den er altså et ufuldstændigt arbejde, som hverken bør bedømmes særskilt eller tildeles en hovedrolle i karaktergivningen. Omvendt er den jo en del af elevens DIO-arbejde og kan derfor bidrage til at give et indtryk af elevens standpunkt. Kan en elev i princippet komme til prøve og præsentere et mundtligt oplæg der ikke baserer sig på synopsen? Eleven skal jo kun bedømmes på den mundtlige præstation. Nej, synopsis og mundtlig fremlæggelse hænger sammen. I bedømmelseskriterierne for studieområdet del 3 hedder det bl.a., at eksaminanden skal kunne forholde sig kritisk og perspektiverende til egne konklusioner og reflektere over fagenes bidrag til emne og problemformulering. Hvordan skal fordelingen være mellem fag og metode ved eksaminationen? Der indgår dels en faglig, dels en metodisk/reflekterende dimension i prøven. Den faglige del forankres i den problemstilling, eleven har arbejdet med, og det er de resultater og perspektiver, som denne problemstilling præsenterer, der diskuteres ved prøven. Der er derfor ikke tale om en egentlig faglig "overhøring" i de involverede fag; en sådan er reserveret den mundtlige prøve i fagene. Den metodisk/reflekterende del bør indeholde overvejelser om fagenes bidrag til at besvare problemformuleringen, ligesom eleven forventes at reflektere over det karakteristiske ved de valgte DIO-fags metoder sammenlignet med andre fags metoder. Er kun den ene af disse to dimensioner repræsenteret ved elevens fremlæggelse, er det eksaminators (og evt. censors) opgave at spørge ind til den anden dimension. Hvordan skal en SO3 eksaminator/censor kunne vide noget om SO2-metode? Er det meningen?

6 Som lærer har man naturligvis først og fremmest kompetence inden for sine egne fag og kan derfor ikke forventes at beherske eller kunne eksaminere i andre fags metoder. I hver del af studieområdet er der således fokus på de involverede fags metoder. Eleverne bør derimod bevidstgøres om, 1) at forskellige fag (fakulteter) har forskellige metoder, og derfor går forskelligt til værks i en undersøgelse, og 2) at det casebaserede projektarbejde (SO2) adskiller sig fra det selvstændige problemorientede projektarbejde (SO3). Hvordan skal man som censor forholde sig til synopser, hvor det ene fag i praksis er fraværende? Ved eksaminationen skal både eksaminator og censor udelukkende forholde sig til elevens mundtlige præstation, og ikke synopsis. En del af censors opgave ved eksaminationen vil være at give eleverne mulighed for at rette op på de faglige mangler, man kan frygte, der vil være i deres oplæg, hvis der er faglige mangler i synopsen. Det kan gøres ved at spørge til det metodiske, hvordan faget bidrager til at besvare problemformuleringen, argumenter for de valgte tekster osv..

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2016 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Ny fagkonsulent i studieområdet 1. Nyt i studieområdet gruppeprøve til erhvervscaseeksamen..2. Skriftlighed i studieområdet.3

Ny fagkonsulent i studieområdet 1. Nyt i studieområdet gruppeprøve til erhvervscaseeksamen..2. Skriftlighed i studieområdet.3 Redaktion: Mette Lyng og Laila Madsen, fagkonsulenter Ny fagkonsulent i studieområdet 1 Nyt i studieområdet gruppeprøve til erhvervscaseeksamen..2 Skriftlighed i studieområdet.3 Spørgsmål og svar: Hvordan

Læs mere

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Studieretningsprojektet Marselisborg Gymnasium 2013/14 1. Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING. det internationale område - en del af studieområdet. eucnord.dk

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING. det internationale område - en del af studieområdet. eucnord.dk HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING det internationale område - en del af studieområdet eucnord.dk Forord På 3. år af HHX skal du udarbejde en synopsis inden for det, der hedder Det Internationale Område (DIO).

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING DET INTERNATIONALE OMRÅDE - EN DEL AF STUDIEOMRÅDET. eucnord.dk

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING DET INTERNATIONALE OMRÅDE - EN DEL AF STUDIEOMRÅDET. eucnord.dk HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING DET INTERNATIONALE OMRÅDE - EN DEL AF STUDIEOMRÅDET eucnord.dk Forord På 3. år af hhx skal du udarbejde en synopsis inden for det, der hedder Det Internationale Område (DIO).

Læs mere

DET INTERNATIONALE OMRÅDE - en del af studieområdet

DET INTERNATIONALE OMRÅDE - en del af studieområdet DET INTERNATIONALE OMRÅDE - en del af studieområdet På 3. år af hhx skal du udarbejde en synopsis inden for det, der hedder Det Internationale Område (DIO). Denne folder giver en kort introduktion til

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 Plan foråret 2015 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 23. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 27. april, kl. 10.45-11.30, auditoriet:

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser Generelle prøvebestemmelser Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indholdsfortegnelse Generelt... 2 Prøver i områdefag... 2 Prøver i grundfag... 2 Afsluttende prøve...

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 Plan foråret 2013 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 24. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 29. april, kl. 13.50-14.35, auditoriet:

Læs mere

FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling 2. Eleven skal vælge en sag

FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling 2. Eleven skal vælge en sag FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling Ifølge læreplanen udmelder Undervisningsministeriet emne og overordnede problemstillinger som skal danne udgangspunkt for den mundtlige prøve i almen studieforberedelse.

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Generelle prøvebestemmelser. April 2013. Generelt. Reglerne i de generelle prøvebestemmelser tager udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nr. 863 af

Læs mere

Eksamensprojektet på HF

Eksamensprojektet på HF Eksamensprojektet på HF - Erfaringer fra sommereksamen 2007 Oplæg på teo.pæd. 4. april 2008 v/uddannelsesleder Henrik Nevers Næstved Gymnasium & HF Næstved Gymnasium & HF 1025 elever & kursister 115 lærere

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Studieområde 3: Det internationale område

Studieområde 3: Det internationale område Studieområde 3: Det internationale område Emne: Fra kolonisering til globalisering Struer Statsgymnasium 3H1/2014 Det Internationale område Det internationale område er et flerfagligt, emne- og problemorienteret

Læs mere

Større skriftlig opgave i 2hf

Større skriftlig opgave i 2hf Større skriftlig opgave i 2hf Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: fredag d. 4. december kl. 14. til fredag d. 11. december kl. 14. Du har 7 dage til at skrive din individuelle opgave.

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Studieområdet htx, august 2017

Studieområdet htx, august 2017 Bilag 75 Studieområdet htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens fag. I det samlede forløb indgår tekniske, naturvidenskabelige, humanistiske

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Evaluering af studieområdet på hhx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på hhx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på hhx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på hhx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på hhx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Studieområde 2 - Erhvervscase Birthe

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Studieplan Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole

Studieplan Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole 2008-2011 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til Lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Ramme for prøve i grundfag August 2015

Ramme for prøve i grundfag August 2015 Ramme for prøve i grundfag August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1009 af 22/09/2014 bekendtgørelse om grundfag,

Læs mere

Bilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1

Bilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3 4 PRØVERS

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Prøvevejledning til den afsluttende prøve

Prøvevejledning til den afsluttende prøve Prøvevejledning til den afsluttende prøve Den pædagogiske assistentuddannelse Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

NYT FRA FAGKONSULENTERNE I STUDIEOMRÅDET

NYT FRA FAGKONSULENTERNE I STUDIEOMRÅDET NYT FRA FAGKONSULENTERNE I STUDIEOMRÅDET Netbrev nr. 7 Marts 2015 BASISMODEL FOR ARBEJDET MED FAGLIG METODE Af Mette Lyng Siden 2010 har det, som bekendt, været et krav, at eleverne eksplicit arbejder

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor Eksamensreglement HG 2014-2015 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser

Læs mere

FAQ om AT, version 2009-01-15

FAQ om AT, version 2009-01-15 FAQ om AT, version 2009-01-15 1. Opgaveformuleringen: Kan en elev som sin sag vælge en rejse i sindet? Nej. En fysisk rejse, fiktiv eller faktisk, skal indgå i sagen. Det ligger i selve opgaveteksten.

Læs mere

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole

Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole Didaktik og arbejdsformer som lægger op den mundtlig eksamen i den nye læreplan Igangsætning af eksamensprojektet, herunder præcisering og roller under eksamensprojektet

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

Belæring vedr. større skriftlig opgave i 2.hf (SSO)

Belæring vedr. større skriftlig opgave i 2.hf (SSO) Belæring vedr. større skriftlig opgave i 2.hf (SSO) Forberedelsesfasen Husk de gode råd: - Hvad kan du gøre i forberedelsesfasen? - Hvilke krav stilles til besvarelsen? - Hvordan tilrettelægger du udarbejdelsen?

Læs mere

Eksamensprojektet på HF

Eksamensprojektet på HF Eksamensprojektet på HF - Erfaringer fra sommereksamen 2007 Oplæg på teo.pæd. 23 & 30/11-2007 v/uddannelsesleder Henrik Nevers Næstved Gymnasium & HF Næstved Gymnasium & HF 1025 elever & kursister 115

Læs mere

Studieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014

Studieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014 SRP 2014 Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014 i 3.g 1. Indledning Du får her en beskrivelse af de formelle krav til studieretningsprojektet i 3g med afsæt i STX-bekendtgørelsen 2013, bilag 7. Du har

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe

Naturvidenskabelig faggruppe Naturvidenskabelig faggruppe Fagkonsulenter for faggruppen: Kresten C. Torp, biologi Lars Andersen, geografi Keld Nielsen, kemi Fra forsøg til læreplan 2010 Nyt fag ved reformen i 2005 Efterfølgende debat

Læs mere

AT-eksamen 2015. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2015. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2015 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

EKSAMENSPROJEKT 2017 INDHOLD. Vald. Poulsens Vej Holstebro T holstebro-vuc.dk

EKSAMENSPROJEKT 2017 INDHOLD. Vald. Poulsens Vej Holstebro T holstebro-vuc.dk EKSAMENSPROJEKT 2017 INDHOLD 1. Indledning... 2 2. Omfang og formkrav... 2 3. Faser i forbindelse med udarbejdelse af eksamensprojektet... 3 3.1 Vejledningsperiode... 3 3.2 Problemformulering... 3 3.3

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed

Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag

Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag August 2016 Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag Prøvens lovgrundlag Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelsen om den pædagogiske assistentuddannelse

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole

AT på Aalborg Katedralskole AT på Aalborg Katedralskole 2014-15 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Den korte version + bilag

Den korte version + bilag Det tværfaglige eksamensprojekt på HF-e og HF2 projektdagene: 26. april 29. april 2011 Den korte version + bilag 1. Fagene 2. Tilmelding 3. Før projektugen 4. Projektdagene: fra tirsdag den 26. april til

Læs mere

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation Studieplan for HHX Medier & Kommunikation HHX Medier & Kommunikation giver dig værktøjer til at håndtere de store mængder af information og den mediejungle, du dagligt møder både i virksomheden og i verden

Læs mere