Fra det historiske hobbyværksted - eller Nils Hybel som Sheherazade?
|
|
- Filippa Kirkegaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 - eller Nils Hybel som Sheherazade? AF ANDERS BØGH Nils Hybel har publiceret en bog, som han kalder for Danmark i Europa (Museum Tusculanums Forlag 2003). Det burde jo være interessant læsning for hans kolleger som professionelle middelalderhistorikere i dette land. Imidlertid har det allerede vist sig, at hans kollega, Niels Lund, er meget langt fra begejstring. 1 Dette har så fået Nils Hybel til yderligere at præcisere, hvad meningen med bogen er:»at give en personlig udlægning af Danmarks og Europas tilblivelseshistorie, så rent og upåvirket af andres arbejde, som det kan lade sig gøre Bedst havde det været, hvis jeg aldrig havde læst en linie af, hvad andre historikere gennem tiderne har ment Min bog er lige så meget tænkt som et dokument om mig og den tid og det miljø, jeg lever og har levet i, som en analyse af den tid og de problemstillinger den tager op«. 2 Der er altså tale om noget, som langt hen ad vejen lader sig parallelisere med erindringsskrivning. Et udtryk for den ekstremt liberalistiske selvoptagethedens ånd, som grasserer i post- eller senmoderniteten, eller hvad moden nu dikterer os at kalde vor samtid. Danskerne dyrker mange mærkelige hobbies og Nils Hybels er naturligvis fuldt så legitim som at samle på ølkapsler fra hjemmebrygget øl. Noget skal fritiden jo gå med! Hvis Maren i Kæret og hendes venner dyrkede samme hobby, kunne der så efterhånden opbygges et interessant materiale til de p.t. så populære studier i historiebevidsthed. Imidlertid bliver forehavendet stærkt problematisk, fordi resultatet af hjemmebryggeriet er sat på tryk og er blevet til en bog, som i alt væsentligt fremtræder som et produkt, hvori der kan hentes viden om længst svundne tider. Meningen er da 1 En ny måde at skrive Danmarkshistorie på eller torvet i Isfahan?, Historisk Tidsskrift bd. 104, 2004 s Er der én historisk metode eller svar til en ayatollah?, Historisk Tidsskrift bd. 104, 2004 s. 227.
2 415 også, som det fremgår af forordet, at bogen»aktualiserer denne fortid og giver den mening for en bredere kreds«(s. 7). Men aktualisering og mening af/til fortiden lader sig kun praktisere med held, hvis man har et godt kendskab til denne fortid. Og her går det i mangt og meget galt for Nils Hybel, fordi han har valgt det løjerlige princip at se bort fra det, andre har skrevet, med mindre han tilfældigvis har kendskab til det fra før han begyndte på bogen, må man tro. Nej, kilderne skal tale; dog kun om det de bliver spurgt (s. 17). Principielt kunne man naturligvis godt forestille sig, at en sådan fremgangsmåde ville føre til den bedst mulige historie, men det ville kræve en tid og en genialitet, som mere eller mindre skulle være lig summen af alt, hvad der er sat ind på sagen tidligere, plus noget mere. Det ved Nils Hybel naturligvis godt, at han ikke kan præstere derfor det personlige, hobbyagtige vidnesbyrd. I det følgende skal jeg, så langt min viden strækker, forsøge at demonstrere uvidenheden. Men da vi nu er i gang, er det også nok værd at kaste et kritisk blik på den måde, de inddragne kilder bliver behandlet på; især da de bliver brugt til at skrive en hidtil uset for mange formentlig chokerende historie om måden, hvorpå vort fædreland blev til. Kan de holde til den behandling? Lad os starte med uvidenheden: 3 Kong Svend Estridsen efterfulgtes angiveligt af sine tre sønner i de følgende 60 år (s. 95). De hed, mig bekendt, Harald Hén, Knud den Hellige, Oluf Hunger, Erik Ejegod og Niels tæl selv! Der forekom tre»kirkekampe«1241 til Ærkebisp Jens Grand var ifl. Hybel hovedperson i den sidste, som endte med, at han i modsætning til de to første stridbare bisper blev i sit embede, men striden blev først afsluttet 1319 (s. 244f). Jens Grand opnåede imidlertid på pavens foranledning både at blive ærkebisp i Riga og i Bremen i håb om derved at bringe ro til den danske kirke. Ærkebisp Esger Juul, som normalt får æren for den tredje kirkekamp, hører vi intet om, skønt det var den, der sluttede i At det svenske ærkesæde oprettes både 1157 og som sædvanligt 1164 (endda på samme side 185) hører vel til i afdelingen for sjusk. Når leding og landeværn gøres til ét og det samme (s. 200), ville det have været heldigere om Erik Kjersgaards artikel om leding og landeværn 4 var indgået i forfatterens læsning. Ledingsvæsnet er i det hele et halsbrækkende emne at beskæftige sig med, hvis man ikke har sat sig ind i litteraturen om emnet. Det er således meget 3 Jf. også Niels Lund anf. arb. s. 220ff. 4 Leding og landeværn, Tage E. Christiansen m.fl. (red.): Middelalderstudier. Tilegnede Aksel E. Christensen på tresårsdagen 11. september 1966, 1966.
3 416 Anders Bøgh lidt betryggende, når innebønder, hvilket normalt betyder skatteydende selvejerbønder, fritages for leding (s. 236). Det samme gælder fritagelsen af bisper, fyrstelige lensmænd og de virkelige magnater (s. 237). Sidstnævnte gruppering er det vanskeligt at forholde sig til, da der jo tilsyneladende er tale om nogle andre end de to førstnævnte kategorier. Bisper og fyrstelensmænd aflagde imidlertid ed til kongen, hvor de netop og især forpligtede sig til at tjene ham i krig. Bispernes pligt til at deltage i ledingstogter var såmænd et af hovedemnerne i de allerede omtalte såkaldte kirkekampe, i litteraturen om hvilke man kan erkyndige sig om, at kongerne så langt fra var enige med Nils Hybel i denne sag. Når det endvidere gøres frivilligt for herremænd at deltage i ledingsudbud, dog mod en betaling, hvis de ikke ønskede at deltage, står vi tilbage med landboerne (fæstebønder) plus en ikke nærmere bestemt kategori kaldt»havnebønder«som de eneste faste bidragydere, skønt det fremgår af Jyske Lov, at herremænd (normalt) yder deres fulde forpligtelse i ledingssystemet, når»de vover deres hals for kongens og for landets fred«(jl III, 18). Der hvor Nils Hybel ser en frivillighed, plejer andre at se straffebestemmelser for den herremand, der ikke opfylder sine forpligtelser. De angivelige frikøbsbeløb fra de krigsforskrækkede herremænd kunne så ifølge Nils Hybel bruges til at betale lejetropper med. Overraskende nok synes disse allerede i 1200-tallet eller senest i begyndelsen af 1300-tallet at have været fodfolk/infanteri (s. 237f). Lejet infanteri plejer ellers at dukke op en del senere i Danmarkshistorien. Retshistorie viser sig også at være et vanskeligt emne for den ubevæbnede kildelæser. Jyske Lovs fortale tilskriver landets høvdinger særlige opgaver i retsplejen. I stedet for Nils Hybels gætterier på, hvem disse kan tænkes at have været (s. 232), bør man langt foretrække Erik Ulsigs indgående analyse af dette. 5 Værre går det imidlertid, når vi får at vide, at kongens ombudsmand, hvis dømte ikke betalte bøder, trådte til mod et honorar på tre mark, kendt som»kongens ret«(s. 232). Nej, med en bødedom, dvs. forpligtelse til at betale skadelidte erstatning, fulgte i mange tilfælde automatisk en bøde til kongen på tre mark. Og helt galt går det, når vi præsenteres for en domstol, der hedder den»kongelige bandret«, som oven i købet skulle være omtalt i Skånske Lov og Valdemars Sjællandske Lov. Den bliver så i det Herrens År 1280 afløst af rettertinget (s. 233). Sidstnævnte har jeg hørt om før, men aldrig, at dets fødsel skulle kunne tidsfæstes så nøje. Den kongelige bandret derimod har jeg tidligere kun hørt omtalt som kongens ret til at udstede befa- 5 Valdemar Sejrs kongemagt, O. Fenger og Chr. R. Jansen (red.): Jyske Lov 750 år, 1991.
4 417 linger til indbyggerne under trussel om straf. Fremstillingen af retsforholdene omkring ægteskab og utroskab (s. 148f) virker heller ikke ganske betryggende, idet der bl.a. helt ses bort fra, at hele området efter kirkens mening hørte under dens jurisdiktion, hvorfor vi ikke kan gå ud fra, at forholdene er udtømmende behandlede i landskabslovene. At ægtefæller havde særbørn lader sig bedst forklare med, at der var tale om enker og/eller enkemænd, selvom den moderne bevidsthed åbenbart straks tænker på skilsmisser som baggrund for dette. At ærkebisp Eskil sættes til at lede ekspansionen/korstogene mod de baltiske lande i 1180 erne (s. 217), selvom han var blevet pensioneret i 1177, er der vist ingen kilder der beretter om, litteraturen gør det i hvert fald ikke. Derimod kan den godt fortælle om tilløb til vurdering af den danske jord før 1200-tallet, selv om man ikke får det indtryk på side 222. At de fleste af ovennævnte eksempler stammer fra bogens senere dele kan skyldes nærværende skribents belæsthed eller mangel på samme, men vel også, at forehavendet bliver jo mere halsbrækkende jo mere kildemateriale og dermed jo flere oplysninger, der bliver at holde styr på, hvilket vi andre jo så kompenserer for ved at læse i dertil egnet litteratur. Imidlertid kan det være, at Nils Hybel ikke mener, det ovennævnte er voldsomt interessant eller væsentligt. For bogens formål er helt klart, udover den nævnte navlebeskuen, at give os en ny fortælling om et geografisk område, som først bliver til noget som helst takket være en europæisering, der groft sagt er på plads o. 1200, hvor det da også pudsigt nok først er blevet til et samlet af andre magter uafhængigt kongerige. Denne europæisering består bl.a. af en overgang fra en såkaldt tributær tilegnelsesform til en middelalderlig/feudal. Bogens næstsidste kapitel hedder således»det feudale Danmark«. At Danmark i den behandlede periode får feudale træk, er der vist ikke længere nogen, der vil bestride undtagen de, der får røde knopper af ordet feudalisme. Der er dog nok nogen, der vil bestride den her foreliggende udlægning af temaet: På toppen har vi ifølge Hybel en centralmagt bestående af kongen og rigets bedste mænd, hvorunder befinder sig jordejende herremænd knyttet i et gensidigt troskabs- og beskyttelsesforbund til denne centralmagt. Det overraskende er så, at rigets bedste mænd alle har herremænd knyttet til sig, især når rigets bedste mænd udlægges som»biskopperne, hertugen af Sønderjylland, de andre lensmænd og landets største jordbesiddere i øvrigt«(s. 242). Dette stemmer mildt sagt ikke så godt med Jyske Lov (III,8), som foreskriver, at kun kongen, fyrstelige lensmænd af kongeblod og bisper må tage herremænd. Man kan godt få en mistanke om, at bestemmelsen er
5 418 Anders Bøgh kommet med i Jyske Lov, fordi det ikke altid har forholdt sig sådan, selvom meningen er at fastsætte, fra hvilke geografiske områder de nævnte herrer må rekruttere deres mænd. Men i og med, at herremandsstatus i voksende omfang havde fået klare konsekvenser m.h.t. skattebetaling og tjenestepligt, kræver det stærk og omhyggelig dokumentation, hvis man vil hævde, at denne bestemmelse ikke blev overholdt. Noget sådant ses ikke i bogen. Når»de andre lensmænd«partout skal med blandt de, der havde herremænd, må det være for at ophæve det hævdvundne skel mellem feudale fyrstelen og embedslen. Dette gøres allerede tidligere (s. 225), hvor de almindelige og langt mest udbredte embedslens indehavere uden noget påviseligt grundlag udnævnes til kongelige vasaller (jf også s. 208f, hvor konklusionen forudsætter, at man ser helt bort fra disse). Hermed opnås vha. et par udokumenterbare glidninger et principielt landsomfattende system af feudalisering i flere led som standarden var i det øvrige Vesteuropa. Det kan man ikke læse andre steder, men altså næppe heller få ud af en uhildet læsning af kilderne. Projektet gribes an på den hidtil usete måde, at Europas og Danmarks fremvækst skildres parallelt:»danmarks fødsel var en integreret del af Europas dannelse«(s. 15), og minsandten om ikke disse processer var så integrerede, at det er»forsvarligt at bruge viden om forhold i den omgivende europæiske verden til at belyse danske forhold«(s. 14). Formålet er altså ikke at undersøge, i hvilket omfang det giver mening at betragte Danmarks udvikling som led i en almindelig europæisk udvikling. At dette er tilfældet er en apriorisk præmis. Derfor må det feudale Danmark altså være skruet sammen på samme måde som andre steder, uanset hvad kilderne siger. Kilderne synes således kun at få lov til at tale, hvis de siger noget, der passer i forfatterens forudbestemte kram. Dette gælder så tilsyneladende også tesen om, at Danmark først o bliver et selvstændigt kongerige. Indtil da var det enten ikke et rige eller også et område, der var feudalt underlagt den tyske kejser, en vasalstat som det meste af det øvrige Europa. I vikingetiden var Danmark således angiveligt slet ikke på noget tidspunkt et samlet rige. Denne overraskende konklusion opnås ved konsekvent at foretrække enhver læsning af kilderne, der kan trække i den retning. Dette gælder således de frankiske Rigsannaler; og Adam af Bremens voldsomt omdiskuterede og analyserede værk tages således for første gang i nyere tid konsekvent for gode varer uden tanke for, at Adams formål var at forherlige den Hamburg-Bremensiske ærkebispestol og sværte dens modstandere. Omvendt tages der intet hensyn til, at Ottar og Wulfstan allerede i 800-tallet tilsyneladende beskriver Danmark som ét rige af stort
6 419 set samme udstrækning som senere. Kilderne til vikingetidens historie om det danske territorium stritter jo imidlertid i mange retninger, selvom en del taler for en lidt mindre kaotisk beskrivelse af forholdene, end den der fremlægges i denne bog. Imidlertid bliver man, som allerede Niels Lund er blevet, slemt overrasket, når man får at vide, at det er nærliggende at se alle Harald Blåtands berømte anlægsarbejder: Dannevirke, Ravning Enge-broen, Trelleborgene og sågar den store Jellingesten»som resultat af tysk overherredømme over de danske herskere«,»for at hævde tysk ret og kontrol over Jylland og de danske øer«(s. 81, jf. 80). Ja, Jellingestenen kan såmænd også være fremstillet af Svend Estridsen (s. 79)! Svend Tveskæg og Knud den Store må også lide den tort ikke at have styr på det senere danske rige. For Svends vedkommende er det temmelig uklart hvorfor, for Knuds fordi han ikke slog mønt i Ribe, Slesvig og Odense ergo havde han ikke styr på disse områder! 6 Bedre går det for Svend Estridsen, der har herredømmet over hele riget ifølge Adam af Bremen. Så kommer der en periode på ca. 55 år, hvor Svends sønner må slås med manglende intern suverænitet i riget, men uden indblanding udefra; bortset fra, at riget tilsyneladende opfattes som len af Skt. Peters stol i Rom. Efter det famøse mord i Haraldsted 1131 appelleres der til kong Lothar af Tyskland, og den tabende prins Magnus underlægger sig i den forbindelse i en kort periode denne. Herefter skal vi frem til 1151 og især til året efter, hvor kejser Frederik Barbarossa klart nok opfatter Svend og Knud som vasaller, efter at de begge har søgt hjælp hos ham mod hinanden og i den forbindelse anerkendt ham som deres lensherre. Denne status påtager også Valdemar (den Store) sig, men ved hans død 1182 er det slut. Det indrømmes tøvende, at»det er sikkert rigtigt, at [efterfølgeren]knud aldrig blev kejserens vasal«(s. 204). Alligevel kan vi senere læse, at»danmark blev først et selvstændigt feudalt europæisk rige, efter det i begyndelsen af 1200-tallet endeligt lykkedes at tilbagevise ethvert krav om udenlandsk herredømme«(s. 261) hvordan det så skal forstås. Selv hvis vi mod forventning accepterer Harald Blåtand som tysk vasal til sin død, er der altså kun belæg for, at danske konger var tyske vasaller i et par og tredive år af de følgende 200 til Valdemar den Stores død. Denne periode sammenfattes som følger:»i de følgende århundreder fremstod de danske konger ofte som vasaller under de tyske kej- 6 Dette stemmer i øvrigt ikke så godt med én af de bøger, Nils Hybel er kommet til at læse: Jørgen Steen Jensen (red.): Tusindtallets danske mønter, 1995 s. 48, s. 78, jf. også C.J. Becker (ed.): Studies in Northern Coinages of the Eleventh Century, 1981 s Herefter er det kun det i øvrigt sjældent brugte møntsted Odense, Knud tilsyneladende må undvære herredømmet over.
7 420 Anders Bøgh sere ligeledes som pavevasaller. De var med andre ord ikke suveræne middelalderlige konger«(s. 177)! Her er der virkelig anvendt en særlig type læsebriller! Som det muligvis er skinnet igennem ovenfor, kræver Nils Hybel imidlertid også en europæisk, feudal beherskelse af hele territoriet, før der er tale om suveræne middelalderlige konger. Før Valdemar den Stores tid må de tilsyneladende dele magten med mere eller mindre selvbestaltede lokale magthavere; men hvad værre er: Kongerne har tilsyneladende kun formel magt over den jord, de selv ejer/behersker direkte. Alle kongelige privilegiebreve fra Knud den Helliges i 1085 til Valdemar den Stores før 1170 tolkes i retning af, at kongen kun har særlige rettigheder på den jord, han selv ejer, for først i 1170 institueres en leding under kongelig kommando (s. 197ff m.fl. steder). Belæget for de ringe kongelige muligheder er dels, at kongerne må acceptere ikke at kunne udskrive eller fortsætte ledingstogter i tilfælde af tilstrækkelig stor modstand, men heroverfor må enhver formel ret jo vige, dels hvad der må betegnes som e silentio-slutninger udfra privilegiebrevene, der jo af gode grunde ikke omtaler kongelige rettigheder udenfor det område, brevene beskæftiger sig med. Dog underbygges synspunktet med et par breve, hvor et til fordel for Esrom Kloster efter alt at dømme er fejllæst, mens et andet er overleveret i en så sen oversættelse til dansk, at vi ikke kan stole på den præcise ordlyd (s. 198). Kongerne havde altså hverken bøderettigheder, rettigheder over ledingen, ret til transport- eller arbejdsforpligtelser, ret til torveafgifter eller byskatter, vrag og danefæ (ejendomsløst gods) undtagen på egen jord før 1170! Herefter er der basis for kongelig beskatning og dermed for et middelalderligt feudalt kongedømme. Til gengæld havde de før 1170 dog tilsyneladende først fra Svend Estridsens tid jordegodser, de kunne leve af. Før da måtte de nøjes med den nævnte tributære tilegnelsesmåde: røveri, tribut og gavegivning udenlands og»på hjemmefronten må man forestille sig principielt den samme form for usystematiseret og uregelmæssig tilegnelse af værdier og arbejdsydelser, krigstjeneste m.m.«(s. 97). På Svend Estridsens tid ( /76) havde man i mindst o. 800 år haft særdeles højt organiserede magtsystemer på det, der blev det danske territorium, 7 endda med en skriftkultur i form af runerne; skriftkultur er jo noget, man normalt forbinder med højkulturer, civilisationer eller hvilket udtryk man foretrækker. Det er lidet troligt, at man så 7 Herom kunne man bl.a. erkyndige sig på Nationalmuseets særudstilling for ikke så længe siden om»sejrens Triumf Norden i skyggen af det romerske Imperium«med det tilhørende katalog med samme titel redigeret af Lars Jørgensen m.fl., 2003.
8 421 længe kunne basere disse magtsystemer på et så primitivt grundlag som det af Nils Hybel beskrevne. Ressourcerne måtte jo i sidste ende komme fra jordens dyrkning, og denne kunne næppe opretholdes i tilstrækkeligt omfang under så anarkistiske forhold som hævdet af vor forfatter, ligesom det er mere end vanskeligt at forestille sig de mange store anlægsarbejder, især efter ca. 700, som resultat af så usikre forhold. Problemet bliver selve grundkonstruktionen: Danmarks udvikling som en integreret del af Europas. Inspirationen hertil stammer fra Robert Bartletts med rette højt besungne bog fra 1993 om The Making of Europe. Her som hos Nils Hybel skildres den middelalderlige (vest)europæiske fælleskulturs geografiske udbredelse fra kerneområderne i Det Frankiske Rige. Imidlertid har Bartlett ingen prætentioner om at skildre denne historie udtømmende inkl. fyldestgørende beskrivelser af, hvad den afløste, eller hvad der levede videre sideløbende. Interessen samler sig i øvrigt mest om de periferiområder, hvor ekspansionen stoppede. Bartletts ambition er således i hovedsagen blot en beskrivelse, som i epigoners hænder let bliver til den mest primitive form for kulturdiffusionisme. En beskrivelse af udviklingen på det danske territorium må imidlertid så vidt muligt tage sit udgangspunkt i, hvad det var, der mødte denne kultur, og hvorledes (dele af) den blev absorberet. I stedet for at gå ud fra, at der stort set ingen samfundsorganisation var, før de skriftlige kilder (tilfældigvis!?) begynder at fortælle om noget, der efterhånden ligner det europæiske mønster, kunne det fx være oplysende at tænke over, hvor længe processen varer. Fra de første kirker bliver bygget i Danmark til den officielle antagelse af kristendommen, går der langt over 100 år, og fra den officielle antagelse ca. 965 endnu ca. 100 år før fastafgrænsede bispedømmer med domkirker af sten og noget så basalt for den vesteuropæiske kirkeorganisation som klostre begynder at dukke op. Den primitive kultur på det danske territorium var så sandelig sejlivet og mon ikke der blev forskelligt hængende, der gør, at en apriorisk skildring af europæiseringen af et Danmark på så bar bund er tæt på at kunne beskrives som en voldtægt af Danmarkshistorien. Retfærdigvis skal det siges, at denne primitivisering af den ældste Danmarkshistorie længe har været den fremherskende trend blandt historikere i modsætning til arkæologerne, som trækker i den modsatte retning. Alligevel må det vist kunne siges, at primitiviseringsprisen går til Nils Hybel. Sheherezade holdt sig i live i 1001 nat ved at fortælle eventyr. Nils Hybels eventyrlige historie er ikke egnet til at holde dansk middelalderhistorie eller historiefaget i det hele taget i live. Historie som viden-
9 422 Anders Bøgh skabelig praksis er en kollektiv, kumulativ affære. Kun ved omhyggelig stillingtagen til forgængerne og ved at tage kilderne alvorligt herunder acceptere, at de har det med at modsige ens kongstanker og underkaste sig den kritik og diskussion, som miljøet tilbyder, har vi en chance for at kunne opretholde noget, vi kan kalde videnskabelig historie. Og som professionel historiker med forskningsforpligtelse skal man lade sine produkter blive i skrivebordsskuffen, hvis man ikke er parat til at indgå i denne sociale praksis.
Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?
Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?
Læs mereJa, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi
Læs mereANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER
Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:
Læs mere20 danske regenter og perioder Navn: Klasse:
20 danske regenter og perioder Navn: Klasse: A 1808-1839 Erik 1. Ejegod B 1648-1670 Christian 7. C 1086-1095 Knud 3. Hardeknud D 1134-1137 Erik 5. Glipping E 1387-1412 Valdemar 2. Sejr F 1412-1439 Christoffer
Læs mereSvar til Peter Sawyer og Anders Bøgh
AF NILS HYBEL Under normale omstændighed, mener jeg ikke, forfattere bør ikke tage til genmæle overfor anmeldelser, men jeg vil gøre en undtagelse med Peter Sawyers anmeldelse af min bog, fordi den munder
Læs merePrædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå
Læs mereDer kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,
2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs merenår man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej
Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke
Læs mereKlassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?
ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd
Læs mereHarald og Broen Fra Jelling til Øland
Jens Ole Munk Pedersen Harald og Broen Fra Jelling til Øland Skriveforlaget Om bogen Der hviler en forunderlig tåge over 900-tallets danmarkshistorie. De sparsomme kilder er meget fåmælte. Tågen begyndte
Læs mereBiskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.
Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de
Læs merePlancher Oversigt over historisk og litterære kilder
Oversigt over historisk og litterære kilder Bedste kilde er den samtidige Thietmar, hvor der kun er grundlag for at sætte spørgsmål ved hans overdrevene omtale af kulten men kult i Lejre er nu bevist arkæologisk.
Læs mereDen simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:
Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide
Læs mere4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696
4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse
Læs mere1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige
1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereSæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.
Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han
Læs mereFacitliste til før- og eftertest
Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereElevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?
Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mere18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele
Læs mereIndhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør
Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:
Læs mereARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD
BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder
Læs mereVikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.
Læs mereLindvig Enok Juul Osmundsen Side 1. Prædiken til 9.s.e.trinitatis Prædiken til 9.s.e.trinitatis 2017 Tekst: Luk.16,1-9
Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 Tekst: Luk.16,1-9 Den kloge afdelingschef. Penge er godt, men venner er mere værd. Jesu brugte lignelser til at sige noget om Guds rige, ved at tage en situation eller
Læs mereHerre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN
6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov
Læs mereChristian den 4. Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereOmfangsdræn m.m. under huseftersynsordningen i lyset af UfR 2015 s. 702 Ø
Omfangsdræn m.m. under huseftersynsordningen i lyset af UfR 2015 s. 702 Ø H.P. Rosenmeier Marts 2015 Denne lille artikel er en bearbejdet og udbygget udgave af en kommentar til UfR 2015 s. 702 Ø i min
Læs mereSagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold
Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold En husejer klagede over at en statsforvaltning ikke havde svaret på en ansøgning om fritagelse for at betale omkostninger ved en skelforretning. Ansøgningen
Læs mere17. søndag efter trinitatis 18. september 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs merePRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. NOVEMBER SETRIN LUTHERMESSE VESTER AABY KL. 16 Tekster: Fil. 1,6-11; Matth. 18,21-25
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. NOVEMBER 2017 22.SETRIN LUTHERMESSE VESTER AABY KL. 16 Tekster: Fil. 1,6-11; Matth. 18,21-25 Kære Herre og Gud, det, som du vil give mig, vil jeg varm om hjertet tage imod og sige
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereVikingerne Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereDanske konger og dronningers begravelsessteder (kronologisk) Nr. Navn Født Død Regeringsår Nuværende begravelsessted Gift med 1 Oluf 1. Hunger?
Danske konger og dronningers begravelsessteder (kronologisk) Nr. Navn Født Død Regeringsår Nuværende begravelsessted Gift med 1 Oluf 1. Hunger? 958/959 934-? Jelling Kirke Thyra Danebod 2 Thyra Danebod?
Læs mereSådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller
OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter
Læs merePrædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider
Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang
Læs mereGudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00
Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund
Læs mereSådan genfinder I kærligheden. 291 sider plus appendix. Førstehjælp til Parforhold. Dr. Phil McGraw. Førstehjælp til Parforhold af Dr.
Førstehjælp til Parforhold af Dr. Phil McGraw Førstehjælp til parforholdet er hjælp til livet Dr. Phil McGraw Førstehjælp til Parforhold Sådan genfinder I kærligheden 291 sider plus appendix 1 / 8 299
Læs merePrædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725
Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs merePrædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer:
1 Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 403 Denne er dagen 683 Den nåde som vor Gud har gjort 370 Menneske din egen magt 69 Du fødtes på jord Nadververs: 412 v. 56 af Som vintergrene
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mereHjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud
Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad
Læs mereDET HAR KONSEKVENSER AT VEJLEDE BORGERNE FORKERT
22 FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2017 DET HAR KONSEKVENSER AT VEJLEDE BORGERNE FORKERT Realudligning lyder teknisk. Men det dækker over en vigtig problemstilling, når myndighederne kommer til at give
Læs merePROTOKOL MELLEM REPUBLIKKEN ØSTRIG KONGERIGET DANMARK
BGBl. III - Ausgegeben am 23. März 2010 - Nr. 27 1 von 7 PROTOKOL MELLEM REPUBLIKKEN ØSTRIG OG KONGERIGET DANMARK OG TILLÆGSPROTOKOL OM ÆNDRING AF OVERENSKOMSTEN VEDRØRENDE SKATTER AF INDKOMST OG FORMUE
Læs mereSamrådsspørgsmål L 125, A:
Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009
Læs mere1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur
1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet Indrettelseshensynet Den juridiske litteratur Beskyttelse af borgernes berettigede forventninger har traditionelt været anerkendt i dansk forvaltningsret ikke kun vedrørende
Læs mereDanmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050
Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 1. Den europæiske sammenhæng 2. Begyndende rigsdannelse 3. De første byer 4. Den vældige ekspansion 5. Den gamle tro og den nye Europa ca. 800
Læs mere21.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod /
Når man får børn, vil man gerne give noget godt videre til dem. Man kan drømme om at give dem selvværd, gåpåmod og et lyst sind. Man kan forestille sig hvordan man vil lære sit barn at spille fodbold eller
Læs mereHvad sker der efter døden?
Lektion 10 Hvad sker der efter døden? Teorien om alles frelse bliver af modstandere skudt i skoene, at den har et svagt bibelsk belæg, og det er sandt, at skriftstederne, der taler for alles frelse, er
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereHarald Blåtand kæmpede for den danske mønt
Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Af: Charlotte Price Persson, Journalist 13. januar 2012 kl. 03:53 En dansk mønt fra vikingetiden føjer til teorier om, at Harald Blåtand til dels lykkedes med
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mereBillund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.
En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske
Læs mereMARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN
MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther
Læs mere23. søndag efter trinitatis 19. november 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt
Læs mereNivemaskinen. af Anita Krumbach & Cato Thau-Jensen. Pædagogisk vejledning. Høst & Søn 2017
Nivemaskinen af Anita Krumbach & Cato Thau-Jensen Høst & Søn 2017 Nivemaskinen er en særdeles voldsom og alvorlig fortælling om frygt og tyranni. En bog, der ikke bare bør læses op uden mulighed for bearbejdning
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereKUML Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. With summaries in English. I kommission hos Aarhus Universitetsforlag
KUML 2014 KUML 2014 Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab With summaries in English I kommission hos Aarhus Universitetsforlag Kongens Borge Det kronologiske forhold mellem Pine Mølle og Trelleborg - svar
Læs merePrædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129
1 Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl. 10.00. Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 Åbningshilsen Så er vi atter til julegudstjeneste. Vi kan ikke få
Læs mereIntroduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff
Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle
Læs mereGudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens
Læs mereStatsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:
Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse
Læs mereDe enevældige konger
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mere7. Churchill-klubbens betydning
7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mere15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst
15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes
Læs merePrædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden
Læs mereLindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10
Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David
Læs mereTilgivelse. Tilgivelsestest Hvordan kan man bede om tilgivelse?
Tilgivelse Er det altid vigtigt at sige undskyld? Hvorfor eller hvorfor ikke? Hvad synes du er sværest at bede om tilgivelse, når du har lavet en fejl, eller at tilgive nogen, som har gjort dig ondt? Tilgivelsestest
Læs mereSTANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.
UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når
Læs mereLEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER
LEKTIO 5 PILFØRIG I AKOTRAKTER elv om det er meget vanskeligt at opstille entydige regler for spilføringen, er der nogle principper, der næsten altid kan følges i sanskontrakter: 1. Tæl dine topstik 2.
Læs mereStatsminister Buhl i radioen 2. september 1942
Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten
Læs mere1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.
1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar
Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til
Læs merePrædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00
1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød
Læs mereHosekræmmeren LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Kig på maleriet på bogens forside. 1. Hvornår tror du maleriet er fra? 2. Hvorfor?
OPGAVER TIL Hosekræmmeren NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Kig på maleriet på bogens forside. 1. Hvornår tror du maleriet er fra? 2. Hvorfor? 3. Hvad tror du, den unge kvinde kigger efter?
Læs merePrædiken til 11. s. e. trin kl og Engesvang
1 Prædiken til 11. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang 411 Hyggelig, rolig 31 Til himlene rækker 523 Min nåde er mig nok 27 Du gav os efter dit behag 245 v. 5 af Opstandne Herre 57 Herre, fordi du Sidste
Læs mereSalmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29
Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har
Læs mereArbejdsopgaver til reformationen, STX.
Arbejdsopgaver til reformationen, Til underviseren: I det nedenstående findes opgaver om Reformationen til brug i gymnasiets historie og religionsundervisning. Opgaverne er udarbejdet af Det Nationalhistoriske
Læs mereStatsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om
Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til
Læs mereGrænser for brug af solohistorier
Grænser for brug af solohistorier 11 Direktør Louise Vadheim Guldberg Souschef Jacob Christian Gaardhøje Når regeringen udsender et politisk budskab, sker det ofte i form af en solohistorie til et udvalgt
Læs mereMIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN
MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo
Læs mereSå giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse ord,
23.s.e.trinitatis 2 Lovsynger Herren 294 Talsmand på jorderige 318 Stiftet Guds søn... 710 Kærlighed til fædrelandet 15 Op al den ting Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereDet evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.
Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.
Læs mereFornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN
Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet
Læs mereOmbudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.
2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation
Læs mereSide 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj-juni 2019
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HHX Ringkøbing, Uddannelsescenter
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereTekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30
Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding
Læs mereI vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mere