Cirkulation. skfagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgi. NR årgang Juni 2014

Transkript

1 Cirkulation e Sygeplejersker NR årgang Juni 2014 skfagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgi 2 Leder 3 Fokus på palliation til kardiologiske patienter på Vejle Sygehus 7 Indkaldelse til abstrakt 8 Hukommelses- og koncentrationsbesvær hos patienter med AMI 13 Deltagelse i EuroHeartCare i Stavanger Norge 4-5. april Opslagstavlen 16 Kalenderen 17 Program til landskursus 19 Stil op til valg til bestyrelsen 20 Bestyrelsen for FS K&T

2 Sommertid Ida Elisabeth Højskov, redaktør Ved indgangen til en forhåbentlig solrig og varm sommer udkommer Cirkulation, som en farverig sommerbuket. Hvilke blomster har vi så plukket? Den første blomst er en artikel omhandlende palliation. Vidensgrundlaget indenfor palliation til kardiologiske patienter er sparsomt, og der findes ingen nationale eller europæiske guidelines for palliation til denne gruppe. Artiklens forfattere beskriver processen med at arbejde med begrebet palliation og de tiltag der er taget. Godt initiativ og meget relevant for alle i selskabets felt. Endnu en artikel er næste blomst. Denne artikel be - skriver en pilotundersøgelse som har afdækket, om det er muligt at identificere påvirkning af hukommelse og koncentration hos patienter indlagt med AMI i den akutte fase ved anvendelse af et specifikt screeningsinstrument. Jeg vil ikke her afsløre hvilket screeningsinstrument, der er anvendt og resultaterne. Den viden kan I få ved at læse artiklen. Landskurset er næste blomst. Mere præcist er det programmet til landskurset. Landskurset afholdes fredag d. 31. oktober til lørdag d. 1. november 2014 på Hotel Nyborg Strand. Temaet for landskurset er: Kommunikation med patienten hvor svært kan det være?. I programmet er der tilmeldingslink til landskurset. Lands kurser i FSK&T er altid noget specielt men denne gang fejrer vi det faglige selskabs 25 års jubilæum. Så bestyrelsen opfordrer alle til at deltage så vi både fagligt og festligt får markeret jubilæet. Landskurset er ikke udelukkende oplægsholdere udefra. Det er også medlemmernes mulighed for at videregive udviklings- og forskningsprojekter til kolleger. Næste blomst er en opfordring til at indsende abstract til landskurset. Se i indlægget der indkalder abstrakt til landskurset, hvordan du gør. Der er altid noget grønt i en buket og det er der naturligvis også i vores sommerbuket. Her er det grønne opslagstavlen, hvor der er interessant viden at finde og landkortet, hvor kommende nationale og internationale konferencer kan ses. Mange buketter bindes sammen med et stykke bast. Det har vi ikke brugt. Buketten skal gerne i vand for at gro. Det samme gælder Cirkulation. For at det i næste udgivelse til august er muligt igen at binde en smuk og varieret buket, skal der blomster til. Blomsterne er her symbol for jeres indlæg. Lad dette være en opfordring til at I forsat sender jeres blomster til Cirkulation. God sommer. 2

3 Palliation fokus på palliation til kardiologiske patienter på Vejle Sygehus Anja Jensen Elin Fredsted Nina Christensen Pia Yousfi Sygeplejersker Hjertemedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus Kardiologien har traditionelt fokus på forebyggelse og behandling, og der har været stor udvikling i behandlingsmulighederne set over år. Men som læger og sygeplejersker har vi også mulighed for at gøre en forskel for dem, hvor der ikke er håb for helbredelse. En fordel her er, at vi i modsætning til onkologien beholder de kardio logiske patienter i eget regi, indtil de dør. Vidensgrundlaget indenfor palliation til kardiologiske patienter er sparsomt, og der findes ingen nationale eller europæiske guidelines for palliation til denne gruppe, som der gør indenfor onkologien. Det underbygger Palliativt Videnscenter, idet de i deres Anbefalinger for den palliative indsats påpeger, at 96 % af den palliative indsats rettes mod cancerpatienter. (Sundhedsstyrelsen 2011, s. 7) En palliationsgruppe blev til Sundhedsstyrelsen stillede i 2012 krav til regionerne om øget fokus på den palliative indsats. Udgangspunktet var, at alle døende patienter har krav på palliativ pleje og behandling i lighed med det tilbud, cancerpatienter længe har fået. (Sundhedsstyrelsen 2011, s 11). Ledelsen på Sygehus Lillebælt, (SLB) nedsatte en netværksgruppe bestående af en overlæge og en sygeplejerske fra hvert afsnit som tovholder på at skabe lighed i pleje og behandling i alle afsnit. Sideløbende hermed havde SLB i 2012 sat fokus på kerneydelsen i sundhedsydelserne. Flere små udviklingsprojekter blev igangsat på Hjertemedicinsk Afdeling i Vejle. I den forbindelse var vi fire sygeplejersker, der ønskede at forbedre den palliative indsats til de kardiologiske patienter. Vi ville forbedre indsatsen, men det komplicerer processen, når der ingen evidens, konsensus eller litteratur findes om, hvad der er det særegne for den kardiologiske patient, og hvor der er ligheder i det terminale forløb for onkologiske og kardiologiske patienter. Målet med projektet er, at patient og pårørende oplever, at de får den støtte og lindrende behandling, der er brug for, og at vi som sygeplejersker og læger har handlekompetencer, der gør os i stand til at håndtere den palliative indsats professionelt. Hvilke udfordringer står vi overfor? Arbejdsgruppen har diskuteret de udfordringer, vi hver især har stået overfor i mødet med den terminale patient og dennes pårørende, og vi har lyttet til, hvilke udfordringer vores kollegaer har oplevet. Tværfaglige artikler og et masterspeciale i klinisk sygepleje har støttet op om de problemfelter, vi har oplevet i egen klinisk praksis. Vi foretog følgende tematisering af de problemstillinger, som vi i den daglige kliniske praksis stod overfor: 1. Berøringsangst i forhold til den svære samtale, særligt det at tage hul på samtalen og italesættelsen af sygdommen som værende uhelbredelig. 2. Tværfagligt samarbejde og koordinering af de muligheder og tilbud, der er for den terminale kardiologiske patient og dennes pårørende. 3. Fokus på rettidig identifikation af, hvornår den kardiologiske patient kan terminalregistreres. 4. Medikamentel lindring af den døende kardiologiske patient. 3

4 Hvordan har vi styrket vidensniveauet indenfor kardiologisk palliation? Med udgangspunkt i ovennævnte problemfelter blev der iværksat en række tiltag med det formål at øge vidensniveauet og handlekompetencen hos læger og sygeplejersker: 1. Den svære samtale Her blev afholdt et fyraftensmøde på Hjertemedicinsk afdeling, med oplæg ved en sygeplejerske fra Palliativt Team samt sygehuspræsten. De bidrog med faglige inputs og gav supervision på konkrete patientcases, som vores kollegaer havde oplevet. Et andet tiltag har været oprettelse af tværfaglige plejeteams, som har styrket kontinuiteten omkring det palliative forløb og de svære samtaler. Dette er dog et område, hvor vi fortsat kan gøre en forbedret indsats. 2. Tværfagligt samarbejde Med henblik på at optimere det tværfaglige samarbejde og synliggøre de muligheder, der er for den terminale patient og dennes pårørende, udarbejdede palliationsgruppen retningslinjer. Disse var mono- og tværfaglige og retter sig til både det tidlige og det sene palliative forløb. De tværfaglige retningslinjer fordeler arbejdsopgaverne mellem læge og sygeplejerske omkring den terminale patient med henblik på at fremme et godt samarbejde. For at skærpe fokus på den palliative del blev der i den elektroniske patientjournal udarbejdet frasetekster til sygeplejerskernes behandlingsplejeplaner samt til lægernes statusnotater. Dette har været med til at synliggøre det palliative arbejde og gøre viden mere tilgængelig. Det er afgørende med en tværfaglig forankring, da palliation er en tværfaglig indsats, hvor der er brug for et godt samspil mellem læge- og sygeplejefaglige kompetencer. En stor styrke i dette projekt har været, at vi fra begyndelsen har haft en engageret overlæge med i arbejdet. 4

5 (Tværfagligt samarbejde fortsat) Med henblik på at synliggøre de muligheder, der er for pårørende samt at optimere patienten og pårørendes inddragelse i sygdomsforløbet er der udarbejdet to pjecer til pårørende: Støttemuligheder til uhelbredeligt syge hjertepatienter (Beskriver muligheder i forbindelse med terminalerklæring) og De sidste levedøgn (Omhandler processen omkring respiration, tørst og bevidsthedsniveau når døden nærmer sig). Vi har hentet inspiration i det palliative teams pjecer til cancerpatienter, men skrevet dem om, så de passer til den kardiologiske patient. 3. Rettidig identifikation af tidspunkt for terminalregistrering I kraft af gruppens eksistens og tiltag er der nu en tydelig skærpet opmærksomhed hos både læger og sygeplejersker på at få det palliative forløb opstartet i tide. Det er dog fortsat en udfordring af få identificeret det rigtige tidspunkt for terminalerklæring og opstart af et palliativt forløb. Det er et af de indsatsområder, vi ikke er i mål med, og som vi ønsker at sætte særlig fokus på nu. 4. Medikamentel lindring Tidligere anvendte vi i afdelingen mest Morfin som lindrende behandling i det sene palliative forløb. Vi havde ikke erfaring med at anvende præparaterne røde Morfindråber, Buscopan og Midazolam, som er en del af Tryghedskassens 1 medicin. Tryghedskassens medicin er valgt, fordi den er det bedste bud på lindrende behandling. Nu ordineres tryghedskassen fast til indlagte patienter i det sene terminale forløb, og kassen findes i afdelingen til udlevering til terminale patienter, der udskrives, fordi de ønsker at dø i hjemmet. Der foreligger faste p.n. ordinationer på præparaterne og laminerede vejledninger til, hvornår man anvender hvad. Sideløbende hermed er de subcutane kanyler også implementeret i afdelingen. Brugen af præparaterne til de terminale patienter registreres for, at vi senere i 2014 kan lave journalaudit med henblik på at evaluere effekten af den givne medicin og på den måde finde best practice. 1 Består af: Morfin 20 mg/ml, Midazolam 1mg/ml, Serenase 5 mg/ml, Furix 10mg/ml, Buscopan 20mg/ml: (Palliativt Team: Hvordan har palliationsarbejdet påvirket klinisk praksis? Det har været vigtigt for os at få afdækket de muligheder, vi som fagpersoner har at tilbyde den terminalt syge kardiologiske patient og få denne vifte af muligheder gjort til almen viden eller i hvert fald noget, man som læge/sygeplejerske hurtigt kan slå op, når man har brug for det. Gruppens medlemmer tilstræber at være én af kontaktpersonerne på alle terminale/døende patienter, med henblik på at have størst mulig berøring med praksis for at kunne lokalisere problemstillinger, praktisere interkollegial sparring i dagligdagen og gå forrest i implementeringen af tiltagene. Vi taler for vigtigheden af teamorganiseret pleje til alle terminale patienter. Afdelingens læger og sygeplejersker har vist stor lydhørhed og interesse for tiltagene, og mange har tilkendegivet, at oplæg på fyraftensmødet samt retningslinjer har været direkte anvendelige i deres kliniske praksis. 5

6 Det er vores indtryk at indsatsen har højnet det faglige niveau i forhold til plejen, behandlingen og hele tilgangen til den terminale patient og de pårørende. Det giver patient og pårørende tryghed, når de kan mærke, at vi også er sikre i håndteringen af den lindrende pleje og behandling. Vi er bedre rustet til at møde patienten og den pårørende, der hvor de er i den sidste tid og kan på den måde bedre understøtte en værdig afslutning på livet Hvor står vi nu? Vi har iværksat mange tiltag, men mangler at få tiltagene evalueret. Vi leder efter evalueringsredskaber og håber på, at fokus på området vil medføre, at der kommer studier i gang og dermed mere viden om, hvad er den optimale pleje og behandling til den terminale kardiologiske patient. Identificering og opstart af et terminalt forløb er også fortsat et fokusområde, der skal arbejdes videre med. Slutteligt kunne vi tænke os at efterspørge netværk med andre kardiologiske afdelinger med henblik på vidensdeling og erfaringsudveksling, og vi håber, at artiklen kan sætte denne proces i gang. Referencer 1. Hasselkvist, Birgit (2010): Masterprojekt: Hvordan beskriver kardiologiske sygeplejersker deres forståelse og erfaring med palliativ indsats til hjerteinsufficienspatienter?, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Århus Universitet 2. Jaarsma, Tiny, Beattioe, James M., Ryder, Mary et al. (2009): Palliative care in heart failure: a position statement from the palliative care workshop of the Heart Failure Association of the European Society of Cardiology. European Journal of Heart Failure, s Johnson, M. (2009): Integrating palliative care services for patients with heart failure. (Foredrag hun holdt på Vejle Sygehus 2009, optaget af sygehusets journalist. DVD kan ikke købes, men haves af palliationsgruppen.. 4. Metzger, Maureen, Norton, Sally, Quinn, Jill et.al. (2013): That don t work for me. Patients and family Menbers Perspectives in Palliative Care and Hospice in Late-Stage Heart Failure. Journal of Hospice & Palliative Nursing, s Sundhedsstyrelsen (2011) Anbefalinger for den palliative indsats, Palliativt Videnscenter s ( 6

7 Indkaldelse af abstrakt og Speakers Corner til efterårets Landskursus den 31. okt. og 1. nov. på Nyborg Strand På sessionen `Landet Rundt er der mulighed for at holde oplæg om aktuelle udviklings- og forsknings arbejder, der foregår rundt om i landet. Det er en stor gevinst for den samlede faglige sammenslutning, at de vigtige arbejder der pågår, bliver præsenteret, og der sker en vidensdeling. Det giver inspiration og mulighed for at styrke det faglige netværk rigtig meget. Samtidig kan man få chancen for at prøve sig selv af som projektformidler og oplægsholder. Alle der måtte være i gang med spændende projekter opfordres hermed til at stille op. Lav et abstrakt med en klar formulering af projektet og send det ind til os. Vi udvælger blandt de indsendte abstrakts projekterne til præsentation på Landet Rundt Der er plads til ca. 6 oplæg. Der tildeles omkring 15 minutter til præsentation, med dias og ca. 5 minutter hvor der kan stilles spørgsmål fra salen. Som noget NYT vil der være mulighed for præsentation af sin udstillede poster. Dette vil foregå på Speakers Corner hvor der vil være afsat ca. 5 min til en mundtlig præsentation. Send et kort abstract og din poster vil blive udstillet. Ved modtagelse af mange postere vil der ske en udvælgelse. Deadline: Mandag den 1. september 2014 Indsendelse til: Anita Tracey: a.tracey@rn.dk Kontakt os endelig, hvis I har nogle spørgsmål 7

8 Hukommelses- og koncentrationsbesvær hos patienter med AMI En pilotundersøgelse Marianne Nybro Grum Jane Færch Kontakt: Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur. Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur Kardiologisk klinik, afsnit 3142, Hjertecentret, Rigshopsitalet Baggrund I Danmark bliver der årligt indlagt ca patienter med akut myocardie infarkt (AMI) fordelt på de fire Hjertecentre i Danmark, hvoraf Rigshospitalet behandler knap 1000 patienter (1). Patienter med diagnosen ST-elevations myocardie infarkt (STEMI) indlægges akut, ofte via telemedicin, og behandles med Primær Percutaneous Coronary Intervention (P. PCI), der er en akut ballonudvidelse af koronarkarret (2,3). Uden behandling er AMI en livstruende sygdom, og en nyere undersøgelse har vist, at for 65 pct. af patientgruppen var 1-års mortaliteten fire pct. og 28 pct. for den øvrige del af gruppen (4). Behandlingen af patienter med AMI har ændret sig siden 2004 fra en indlæggelse på syv dage med udelukkende medicinsk behandling (trombolyse) til revaskularisering straks ved indlæggelsen på Kardiologisk laboratorium (5). Indlæggelsestiden er nu 4-5 dage, hvilket betyder, at den tid, sygeplejersken har som fagperson sammen med patienten, er reduceret i forhold til information og samtaler om livsstil og selve hændelsesforløbet. Internationale guidelines anbefaler, at rådgivning om livsstilsændringer starter dag 1 efter en ukompliceret P.PCI (6). Nationale anbefalinger understreger, at hjerterehabilitering bør begynde allerede under indlæggelsen med en vurdering af muligheder for forebyggelse og information om risikofaktorer (7). I relation til dette oplever sygeplejerskerne i klinisk praksis, at en del patienter har svært ved at huske og modtage informationer i den akutte fase. Den akutte fase er ifølge Hjerterehabilitering på danske sygehuse den akutte behandling og indlæggelsesdagene til og med udskrivelse (ibid.). Flere studier afdækker, at det at få en blodprop i hjertet kan udløse en eksistentiel trussel eller krise (8,9,10,11). Der ses en spændvidde i reaktioner fra bekymringer til angst for at dø, angsten for et nyt AMI og følelsesmæssige reaktioner som usikkerhed, tristhed, træthed og koncentrationsbesvær (ibid.). Studier viser, at oplevelser om at være truet på livet koblet med de mange aktivi- teter i det akutte forløb får flere patienter til at udtrykke, at de har svært ved at huske og forstå den information, de modtager (ibid.). Dokumenteret viden om patienternes evne til at huske kan få betydning for de eksisterende anbefalinger og for de sygeplejefaglige interventioner og tilrettelæggelsen af sygeplejen ikke blot i den akutte fase, men også i det efterfølgende rehabiliteringsforløb. Derfor er en litteratursøgning gennemført i Pubmed, Medline, Cinahl med søgeordene myocardial infarction, acute myocardial infarction, stemi, primary percutaneous coronary intervention, coronary heart disease, ischaemic heart disease i kombinationer med cognitive impairment, memory impairment, mental disorder og cognitive dysfunction. Af denne søgning fremgår det, at screening for hukommelse og kognitiv formåen tilsyneladende ikke tidligere har været undersøgt hos patienter med AMI i den akutte fase. Der forekommer forskellige psykometriske tests, som kan udsige noget om påvirkning af de kognitive funktioner hos patienter med iskæmisk hjertesygdom i forbindelse med hjerteoperation (12). Da omfanget af de anvendte tests er ret omfattende og ressourcekrævende og målrettet postoperativ dysfunktion, blev en neuropsykolog konsulteret med henblik på vejledning om et egnet og lettilgængeligt screeningsinstrument. 8

9 Anbefalingen var at benytte Orientation-Memory-Concentration test (OMC) (13). OMC er et kognitivt screeningsinstrument og udviklet som en screeningstest for det kognitive funktionsniveau (ibid). Testen fokuserer på tre kognitive funktionsområder: orientering, hukommelse og koncentration og giver overblik over hukommelse og koncentrationsevne samt evnen til at løse lettere opgaver (ibid.). Der er ikke tale om en demenstest, men en vurdering af det kognitive niveau på tidspunktet for besvarelse af testen (ibid.). Formålet med denne undersøgelse var derfor at afdække, om det er muligt at identificere påvirkning af hukommelse og koncentration hos patienter indlagt med AMI i den akutte fase med OMC som screeningsinstrument. Metode Der er gennemført en pilottest af OMC på 20 patienter for at afprøve instrumentets anvendelighed. Katzman et al. (14) har udviklet den udgave af testen, der er anvendt i en dansk oversættelse (15). OMC er anvendt til screening af patienter bl.a. i somatiske skadestuer (16), og telefonisk i et pilotprojekt for screening af ældre (17), men ej hos patienter med AMI. Testen er endvidere testet for reliabilitet og validitet hos yngre neurologiske patienter, og det anbefales, at testen anvendes til alle neurologiske patienter med henblik på identificering af signifikante hukommelsesog koncentrationsproblemer (18). OMC består af seks korte simple opgaver, hvor besvarelserne tildeles et antal point ud fra en fast defineret skala (15). 20 patienter med første gangs AMI blev inkluderet konsekutivt. Ekskluderet blev patienter, der ikke kunne tale og forstå dansk eller kendt med kognitiv dysfunktion samt patienter, der havde været indlagt tidligere med AMI. Testen blev udført face-to-face dagen efter behandlingen under den 2-3 dages indlæggelse på Rigshospitalet samt tre måneder efter udskrivelse ved telefoninterview. Gentagelse af testen blev foretaget ud fra hypotesen om, at eventuelt orienterings-, hukommelses- og koncentrationsbesvær ville ændre sig efter den akutte fase. Projektansvarlig sygeplejerske testede alle 20 patienter i pilotprojektet både ved baseline og igen tre måneder senere. Data blev indtastet i SPSS version 19, og desuden blev der indsamlet demografiske baggrundsvariable som alder, køn, civil status, skolegang og erhvervstilknytning. Databehandling er godkendt og anmeldt under Region Hovedstadens anmeldelse for sundhedsvidenskabelig forskning (j.nr ). Patienterne blev orienteret mundtligt og skriftligt om undersøgelsen og gav deres skriftlige samtykke forud for testningen. Endvidere blev patienterne orienteret om, at de til enhver tid kunne trække sig uden, at det fik konsekvenser for deres pleje og behandling. 9

10 Resultater 17 mænd og tre kvinder i alderen 38 til 94 år (mean 61,65) gennemførte testen både under indlæggelsen og tre måneder efter. Af frekvensanalyserne fremgår det, at 70 pct. havde samlever, og at 70 pct. havde en erhvervsfaglig eller mellemlang uddannelse. End videre at 55 pct. var i fuldtidsarbejde, 10 pct. deltidsansatte og 30 pct. var pensionerede. Alle screeningsresultater er opgjort ud fra følgende fast definerede point og skalatrin: Ingen eller ubetydelig nedsættelse (25-27 point) Lettere nedsat (18-24 point) Moderat nedsat (8-17 point) Svært nedsat (0-7 point) En værdi under 18 point angives som nedsat niveau (14). Resultatet af OMC-testen fordeler sig som vist i tabel 1. Ud fra vores erfaringer havde vi en hypotese om, at hovedparten af patienterne havde moderat nedsat hukommelse under den akutte fase, og at det ville forbedre sig over tid. Resultaterne viser imidlertid, 10 Tabel 1 Oversigt over resultater Ingen eller ube tydelig nedsættelse (25-27 point) Lettere nedsat Moderat nedsat Svært nedsat (18-24 point) (8-17 point) (0-7 point) Test 1 under indlæggelse Antal pt.: 8 Antal pt.: 12 Antal pt.: 0 0 I alt 20 pt. Test 2 efter 3 måneder Antal pt.: 11 Antal pt.: 8 Antal pt.: 1 0 I alt 20 pt. at ingen af deltagerne havde nedsat hukommelse af betydning. Der ses en lille forskydning fra indlæggelse til tre måneder efter svarende til vores hypotese, men deltagerantallet er for lille til, at der kan konkluderes noget endeligt på resultaterne. Ud fra denne pilottest synes OMC ikke at være anvendelig som screeningsinstrument, hvis nedsat hukommelse og kognitiv formåen skal identificeres hos patienter med AMI, enten fordi testen ikke fanger patienternes problem, eller at patienterne ikke har et problem. Dette bekræftes af neuropsykolog og statistiker, som tilkendegiver, at screeningsinstrumentet ikke er tilstrækkelig sensitiv til at kunne indfange hukommelses- og koncentrationsbesvær. Der er derfor ikke hold i at gå videre med et større projekt med OMC. Diskussion Det kan diskuteres, om stikprøven er repræsentativ i forhold til patientgruppen. I denne pilottest var 85 pct. mænd og 15 pct. kvinder, hvor Dansk Hjertestatistik angiver, at kønsfordelingen på patienter med AMI er 76 pct. mænd og 24 pct. kvinder (19). I forhold til alder fordeler data sig fra Dansk Hjerteregister på 53 pct. for aldersgruppen årige, mens der var 85 pct. i denne aldersgruppe i pilottesten (1). 70 pct. af deltagerne havde en erhvervsfaglig eller mellemlang uddannelse holdt op imod 62 pct. fra Dansk Hjertestatistik (19). Stikprøven falder således anderledes ud end de tilgængelige statistiske data på patientgruppen. Det ændrer imidlertid ikke på, at OMC sandsynligvis ikke er tilstrækkelig sensitiv til at identificere hukommelsesproblemer hos patienter med AMI, og at der stadig er en proble-

11 matik i klinisk praksis vedrørende dette område. Forskningsresultater viser, at patienter med AMI er i risiko for at udvikle angst med op til pct. i den akutte fase (20). 10 pct. af patienterne med AMI udskrives med symptomer svarende til diagnosekriterierne for depression, og Sorensen et al. foreslår screening for depression (21). Endvidere er patientgruppen i risiko for at udvikle post traumatisk stress syndrom (PTSS) (10 pct.), hvor Wiedemar et al. opfordrer sundhedsprofessionelle til regelmæssigt at undersøge patienterne for symptomer på PTSS (22). Det vil sige, at der er tale om tilstande, der alle kan have betydning for hukommelse og koncentration i forbindelse med gennemførelse af rehabiliterende samtaler. Nye studier viser, at der hos patienter med hjertesvigt ses forandringer i hjernen, som kan påvirke kognitive funktioner som opmærksomhed, læring og hukommelse (23; 24; 25). Det er relevant viden, da 28 pct. af patienterne udvikler hjertesvigt (EF 40) i forbindelse med AMI (4). Vogels et al. slår fast, at der ikke findes en generel accepteret guideline for kognitiv screening af patienter med hjertesvigt (25). Det fremhæves yderligere, at der ikke er konsensus blandt forskere om, hvilke neuropsykologiske tests, der skal anvendes, og at der er behov for en screeningstest, der er let at anvende i klinisk praksis (24). Konklusion I denne pilottest kunne OMC ikke påvise nedsættelse af hukommelse og kognitiv formåen for patienter indlagt akut med AMI. Der er imidlertid flere faglige grunde til at arbejde videre med denne problematik. Spørgsmålet er, hvordan vi i fremtiden bedst kan identificere patienternes kognitive formåen som baggrund for en individuel og målrettet sygeplejefaglig intervention. Kan vi og skal vi screene os ud af det? Vi ved fra flere vinkler, at hukommelsen kan påvirkes i forbindelse med et AMI og at graden er betinget af individuelle forhold. Vi ønskede at blive klogere, startede et sted, fik ny viden ikke den vi troede, vi ville få, men et afsæt til at arbejde videre på og der er flere veje at gå! Cognitive impairment in patients with AMI a pilot study Background The aim of this study was to test if patients with AMI suffer from cognitive impairment in the acute state. Methods A pilot study was carried out using the validated six-item Orientation-Memory-Concentration test. Twenty patients were included consecutively with first time STEMI. Patients were tested day one after primary PCI face to face and the same test was repeated by telephone interview three months after discharge. Results Seventeen men and three women aged 38 to 94 conducted the test day one after primary PCI and three months after discharge. From test one at base line to test two there were smaller variations with in the categories but none in moderate or severe cognitive deficits. Conclusions According to the test category classification no one of the patients suffered from cognitive impairment. From this pilot study it does not seem possible to use the Orientation-Memory-Concentration test to identify cognitive impairment in patients with AMI. Key words: AMI, cognitive impairment, Orientation-Memory-Concentration test 11

12 Litteratur 1. Dansk Hjerteregister. (Besøgt 20. maj 2013) Werf FV, Bax J, Betriu A, et al. Management of acute myocardial infarction in patients presenting with persistent ST-segment elevation. ESC Guideline. European Society of Cardiology 2008; 29: Dansk Cardiologisk Selskab. NBV1: Akut koronart syndrom (Besøgt 20. maj 2013) Andersson H, Sejersten M, Clemmensen, et al. Prognosis and high-risk complication identification in unselected patients with STEMI treated with P.PCI. Acute Cardiac Care 2010; 12: Andersen HR, Nielsen TT, Rasmussen K, et al. A comparison of coronary angioplasty with fibrinolytic therapy in acute myocardial infarction. The New England Journal of Medicine 2003; 349: Piepoli MF, Corrá U, Benzer W, et al. Secondary prevention throug cardiac rehabilitation: from knowledge to implementation: A position paper from the cardiac rehabilitation section of the european association of cardiovascular prevention and rehabilitation. Eupean Society of Cardiology 2010; 17: Netværksgruppen Hjerterehabilitering. Hjerterehabilitering på danske sygehuse. Netværk for forebyggende sygehuse, Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab Jensen BO et Petersson K. The illness experiences of patients after a first time myocardial infarction. Patient Education and Counseling 2003; 51: Astin F, Closs SJ, McLenachan J, et al. The information needs of patients treated with primary angioplasty for heart attack: An exploratory study. Patient Education and Counseling 2008; 73: Nakano A, Mainz J et Lomborg K. Patient perception and assessment of admission to acute cardiac care unit. European Journal of Cardiovascular Nursing 2008; 7: Hanssen TA, Nordrehaug JE et Hanestad BR. A qualitative study of the information needs of acute myocardial infarction patients and their preferences for follow-up contact after discharge. European Journal of Cardiovascular Nursing 2005; 4: Jensen BØ, Hughest P, Rasmussen LS et al. Kognitive funktioner hos ældre patienter i højrisikogruppe efter koronararteriebypassoperation uden anvendelse af hjerte-lunge-maskine versus konventionel bypassoperation et randomiseret studie. Ugeskrift Læger 2006; 168/44: Jørgensen K. Orienterings-Hukommelses-Koncentrationstest (OMC). (Besøgt 25. aug. 2011) Katzman R, Brown T, Fuld P, et al. Validation of a short Orientation- Memory-Concentration Test of cognitive impairment. Am. J. Psychiatry 1983; 140: Lauritsen JM. Dansk standard oversættelse: Easy care En europædisk standard til vurdering af ældres behov DK version ( ) Fyns Amt. (Besøgt 25. aug. 2011). omctest.pdf 16. Gerson LW, Rousseau EW, Hogan TM, et al. Multicenter study of case finding in elderly emergency department patients. Acad Emerg Med. 1995; 2: Dellasega CA, Lacko L, Singer H, et al. Telephone screening of older adults using the orientation-memory-concentration test. Geriatric Nursing 2001; 22: Wade DT et Vergis E. The short orientation-memory-concentration test: a study of its reliability and validity. Clinical Rehabilitation 1999; 13: Dansk Hjertestatistik. Hjerteforeningen, Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet Moser DK. The rust of life: Impact of anxiety on cardiac patients. American Journal of Critical Care 2007; 16: Sorensen C, Brandes A, Hendricks O, et al. Depression assessed over 1-year survival in patients with myocardial infarction. Acta Psychiatr Scand 2006; 113: Wiedemar L, Schmid J-P, Müller J, et al. Prevalence and predictors of posttraumatic stress disorder in patients with acute myocardial infarction. Heart & Lung: The Journal of Acute and Critical Care 2008; 37: Almeida OP, Garrido GJ, Beer C, et al. Cognitive and brain changes associated with ischaemic heart disease and heart failure. European Heart Journal 2012; 33: Dardiotis E, Giamouzis G, Mastrogiannis D, et al. Cognitive impairment in heart failure. Cardiology Research and Practice 2012; Article ID Vogels RLC, Scheltens P, Schroeder-Tanka JM, et al. Cognitive impairment in heart failure: A systematic review of literature. The Europan Journal of Heart Failure 2007; 9:

13 FSK&T stipendie modtager referat fra Deltagelse i EuroHeartCare i Stavanger, Norge d april 2014 Lene Linde Petersen Vivi Lindeborg Nielsen Sygeplejersker i hjerteinsufficiensambulatoriet Aalborg Universitetshospital EuroHeartCare er den årlige sygeplejekongres som afholdes af ESC Council on Cardiovascular Nursing and Allied Professions. Ved dette års kongres deltog over 500 sygeplejersker fra mere end 40 lande. Temaet for årets kongres var Heart and Mind. Der var forskellige sessioner: Oplæg ved professionelle foredragsholdere Mundtlig fremlæggelse af forskningsprojekter Posterpræsentation med mundtlig fremlæggelse Posterpræsentation Det gennemgående tema var hvordan vi som sundhedspersonale kan vurdere hvilke patienter der skal have hvilke tilbud. Der er uendeligt mange behandlings- og interventionsmuligheder hos hjertepatienter. Alle patienter er forskellige og har forskellige risikofaktorer, ressourcer og behov. Der ligger derfor en opgave i at risikostratificere og afklare hvilke tilbud den enkelte patient kan drage fordel af. Der er ingen tvivl om at psyken spiller en rolle i hvordan man håndterer sin sygdom og hvilke valg man som hjertesyg træffer. Faktorer som personlighed og depression har indflydelse på hvilken sygepleje patienten skal tilbydes. Det der trådte frem gennem mange indlæg, var at vi yder den højeste kvalitet af pleje og behandling ved at tage afsæt i patientens egne ønsker og oplevelser. Dette kan gøres gennem spørgeskemaer, screeninger, personcentreret tilgang og ved at spørge og respektere patientens valg. Tre indlæg gjorde særligt indtryk på os: 1. Kardiolog og professor i intern medicin John Spertus fra Kansas City holdt et indlæg om et valideret spørgeskema Kansas City Cardiomyopathy Questionnaire til vurdering af self rated health hos patienter med hjerteinsufficiens. Skemaet blev udviklet med 23 emner og er nu lavet i en kort form med 12 spørgsmål. Spertus argumenterer for at skemaet kan bruges til forudse ændringer i hjertesvigtspatientens tilstand. Patienten kan selv udfylde skemaet og Spertus mener at det kan bruges i daglig praksis også når patienten er i eget hjem. Patienten kan ved forværring bruge scoren som argument overfor lægen i forhold til at iværksætte tiltag. 13

14 2. Professor og speciallæge i palliation Miriam Johnson stillede spørgsmålet: Har hjerteinsufficienssygeplejersken en plads i den palliative pleje?. Hun har gennem 14 år gjort sig erfaringer med palliation til hjertesvigtspatienter og har opbygget et godt samarbejde med 3 sygeplejersker i hjerteinsufficiensklinikker. Hun præsenterede et registerstudie fra England hvor man fandt at der var stor variation i tilbud om palliative tiltag og at hjertesvigtspatienter ofte fik tilbuddet for sent. Hun er nået frem til at den bedste måde at identificere den palliative hjertesvigtspatient er gennem brugen af et spørgsmål: Hvad er de tre værste ting for dig lige nu?. På den måde tager plejen afsæt i patientens ønsker og behov. 3. PhD og sygeplejerske Lisa Hjelmfors fortalte om en undersøgelse hun og flere har lavet i Sverige i Hun har spurgt 111 erfarne hjertesvigtssygeplejersker om deres holdning og oplevelse med at tale med patienter om den dårlige prognose og terminal pleje. Det overraskede os, at hun fandt at de fleste sygeplejersker ikke synes at det er relevant at tale med patienten om disse ting i hjerte insufficiensklinikken. Sygeplejerskerne oplevede desuden flere barrierer for at tale om ønsker for den terminale tid, ex bekymring om at fratage patienten håb, usikkerhed på egne kommunikative kompetencer og oplevelsen af at det er lægens ansvar at fortælle patienten om prognosen. Vi havde en poster med omhandlende afprøvning af en klinisk retningslinje om mundtørhed. Posteren blev præsenteret fredag den 4. april. Der var stor interesse for projektet og vi talte med sygeplejersker fra flere forskellige lande. Det var spændende at udbygge vores faglige netværk og høre om hvordan sygeplejen til hjertesvigtspatienter varetages i andre lande. Der var god stemning blandt deltagerne og det faglige engagement var højt. Billederne er private og taget af Lene Linde Petersen og Vivi Lindeborg Nielsen Om aftenen var der lejlighed til at netværke med de danske deltagere og opleve den meget hyggelige by Stavanger. Deltagelse i kongressen har givet inspiration og øget engagement i daglig klinisk praksis. Efter hjemkomsten er vi blevet kontaktet af en norsk udviklingssygeplejerske som ønskede mere viden om vores projekt. Det skaber glæde og lyst til at arbejde videre med udviklingsprojekter i fremtiden. 14

15 SATNU Opslagstavlen Sygeplejefaglig inspiration og sidste nyt: Faglig selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske sygeplejersker Skandinaviske Thoraxkirurgiske møde Tid: September 3-5, 2014 SIG-EKKO udbyder ekkokardiografikursus Modul Basal og avanceret Doppler d sept Gentofte for alle faggrupper, der udfører ekkokardiografi. Program og tilmelding findes på: HUSK Opdatér din Skriv til Cirkulation Debatindlæg og manuskripter modtages på og sendes til redaktør Ida Elisabeth Højskov: Alle former for indlæg er velkomne. Hvis man er i tvivl om noget eller blot kunne tænke sig noget sparring, er man velkommen til at kontakte redaktøren. Ca. 130 medlemmer af FS K&T har ikke angivet en adresse under Min profil eller har angivet en adresse, der ikke længere bruges. FS K&T s medlemsliste opdateres løbende med følgende data; navn, adresse, tlf. og fra Min profil på DSR s hjemmeside. FS K&T vil gerne styrke kommunikationen til vores medlemmer gennem udsendelse af nyhedsbreve via mail og tidsskriftet. For at det kan lade sig gøre er din mailadresse vigtig at have I vores medlemsoversigt. Opdater derfor din under Min profil på Min side på DSR s hjemmeside. Benyt dette link til angivelse af din mailadresse: layouts%2fauthenticate.aspx%3fsource%3d%252f%255flayouts%252fdsr%252fviewmyprofile%252e aspx&source=%2f%5flayouts%2fdsr%2fviewmyprofile%2easpx Navn: SATS/SCANSECT/SATNU 2014 Sted; Göteborg Hjemmeside: Stipendium FSK&T stiller en del af selskabets overskud til rådighed til medlemmerne i form af stipendie. Formålet med uddeling er at medvirke til dygtiggørelse af Selskabets medlemmer og udvikling af sygepleje indenfor Selskabets område. Stipendiet kan ydes til deltagelse i konferencer. Se den fulde ordlyd på FSK&T s webside. Ansøgningsfrist er: 1. februar, 1. maj, 1. august og 1.november. Ansøgningsblanketten findes på FSK&T s webside og sendes til kasserer Lise Westerlin: lise.westerlin.01@regionh.dk eller til Rigshospitalet, Karkirurgisk Klinik Afsnit 3111, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. 15

16 Kalenderen Konferencer, årsmøder mm. ESC Congress Barcelona 30. aug 3. september 2014 SATS/SCANSECT/SATNU september 2014 ESVS (European Society for Vascular Surgery) september 2014 Stockholm, Waterfront Conference Centre Acute Cardiovascular Care oktober 2014 Genève SATNU september 2014 ESVS september 2014 Karkirurgisk Årsmøde oktober 2014 Karkirurgisk Årsmøde oktober 2014 Karkirurgisk afd. Slagelse Sygehus, Comwell Klarskovgård Landskursus FS K&T 31. oktober 1. november 2014 Hotel Nyborg Strand Euro Echo Imaging december 2014 ESC Congress Barcelona 30. aug 3. september 2014 Acute Cardiovascular Care oktober

17 Landskursus Kommunikation med patienter hvor svært kan det være? Fredag, d. 31. oktober Hotel Nyborg Strand Ankomst og registrering Udstillingen vil være åben allerede ved ankomst af kursus deltagere D. 31. oktober 1. november 14 For Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske Sygeplejesker Velkomst og præsentation af bestyrelsen Den kommunikative nøgle ligger i grundantagelser v/ Mette Gross Lønsted, sygeplejerske, procescoach, stud. Mag. psykologi Kaffepause og udstilling Tilmelding skal ske via Kongreskompagniet og tilmeldingsblanket findes på FSK&T s hjemmeside: Kursusgebyr m.m. fremgår af tilmeldingsblanketten Den kommunikative nøgle ligger i grundantagelser fortsat Frokost og udstilling Præsentation og oplæg ved SIG-grupper Kaffepause og udstilling Landet rundt Pause og udstilling Landet rundt fortsat Networking i den Karkirurgiske Café, den Kardiologiske Café og den Thoraxkirurgiske Café 17

18 Lørdag, d. 1. november e Sygeplejersker skfagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgi Livet med hjertesvigt Hjertesvigtsyges behov og oplevelser i behandlings- og efterforløbet, resultater fra en undersøgelse v/ Poul Dengsøe Jensen, Udviklings- og kvalitetskonsulent, Afdeling for Sundhed og Patientstøtte, Hjerteforeningen Kaffepause og udstilling Mand og mand imellem V/ Henrik Kruse, leder af Hejmdal, Kræftpatienternes Hus i Århus. Denne mand til mand støtte har ramt plet. Styrken er, det her klarer vi mænd selv. De tager initiativ, og de bestemmer selv Kaffepause og udstilling Mænd og kvinder forskellige tilbud v/ Helle Spindler, cand. psych, ph.d. Psykologisk institut, Aarhus Universitet Kaffepause og udstilling Speakers corner, præsentation af postere Frokost og udstilling Differenceret kommunikation V/ Damian Edwards Behavioral Advisor and Board Member, National Obesity Forum (UK), Guest Lecturer, Chester University MSc Weight Management etc Kaffepause Differenceret kommunikation fortsat Afslutning Generalforsamling 18

19 Sæt dit aftryk på arbejdet i FS K&T stil op til valg til bestyrelsen nu! Deadline d. 1. august 2014 Er du medlem af FS K&T og har du lyst og interesse for at deltage aktivt i arbejdet for selskabets medlemmer, så har du nu muligheden for at stille op til valg til bestyrelsen i FS K&T. Gennem bestyrelsesarbejdet i FS K&T får du mulighed for at øve indflydelse på rigtig mange fronter til gavn for selskabets medlemmer og ikke mindst de kardiovaskulære og thoraxkirurgiske patienter. FS K&T bliver ofte bedt om at give høringssvar og indstille kvalificerede medlemmer til faglige råd, reference- eller arbejdsgrupper, der nedsættes af andre sundhedsfaglige organisationer (fx DASYS, Sundhedsstyrelsen og kliniske kvalitetsdatabaser). FS K&T vægter samarbejdet mellem sygeplejerskerne inden for det det kardiologiske, karkirurgiske og thoraxkirurgiske område på tværs af landet højt. Det samme gør sig gældende for samarbejdet med de nordiske og europæiske sygeplejersker. Som bestyrelsesmedlem får du mulighed for at skabe netværk nationalt og internationalt og at være med til at profilere dansk sygepleje internationalt. Det er sjovt, spændende, energigivende, afvekslende, udfordrende og ikke mindst udviklende personligt og fagligt at deltage i bestyrelsesarbejdet. Hvis du vil høre mere om vores arbejde i bestyrelsen, er du meget velkommen til at kontakte formanden eller et andet medlem af bestyrelsen du kan også finde flere oplysninger på selskabets hjemmeside. De seneste 2 år har bestyrelsen ikke været fuldtallig, det håber vi ændrer sig i det kommende år. Bestyrelsen består af 7 medlemmer og 2 suppleanter. Bestyrelsen konstituerer sig på det første møde efter generalforsamlingen. Ansvarsområder og opgaver bliver fordelt på lige fod mellem bestyrelsesmedlemmer og -supplean- ter. Der udpeges en ansvarlig og medansvarlig person for hvert ansvarsområde. Der er ca. 5 bestyrelsesmøder om året, heraf et internatmøde over 2 dage. Da arbejdet i bestyrelsen er ulønnet, er det væsentligt, at du har afklaret med din ledelse, at du får tjenestefri med løn fra din arbejdsplads til deltagelse i arbejdet for FS K&T. Rejseomkostninger og forplejning i forbindelse med møder o.l. dækkes af FK K&T. Hvis du ønsker at stille op, skal du udfylde opstillingsblanketten, som du finder på FS K&T s hjemmeside, og skrive et kort valgoplæg om, hvorfor du stiller op, de visioner og tanker du har for selskabet samt lidt om din baggrund. Opstillingsblanket og valgoplæg skal være formanden, Inge Schjødt i hænde senest d. 1. august

20 Bestyrelsen for FS K&T Formand Ansvar Medansvar Titel Inge Schjødt DSR + Web Legat + Nordisk-baltisk samarbejde Klinisk sygeplejespecialist, cand. cur. Aarhus Universitetshospital, Hjertemedicinsk Afdeling B Brendstrupgårdsvej, 8200 Aarhus N. Kontakt Arb. mail: ingeschj@rm.dk Arb. tlf.: Privat add.: Fortebakken 33, 8240 Risskov Privat tlf.: Næstformand Anita Tracey Ansvar Landskursus + SATNU Medansvar Uddannelse og udvikling Tital Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske, MKS, Formand SATNU Hjerte-Lungekirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg Kontakt Arb. mail: a.tracey@rn.dk Arb. tlf.: Privat add.: Falstersgade 34, 9000 Aalborg. Privat mail: t-vans@stofanet.dk Privat tlf: Kasserer Lise Westerlin Ansvar Legat + ESVS Medansvar SIG-grupper + Tidsskrift Titel Afdelingssygeplejerske, SD (ledelse) Rigshospitalet, Karkirurgisk ambulatorium 3111 Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Kontakt Arb. mail: lise.westerlin.01@regionh.dk Arb. tlf.: Privat add.: Alsikemarken 35, 2860 Søborg Privat. tlf: Charlotte Simony Ansvar Uddannelse, udvikling + DASYS Medansvar EU-samarbejde + DSR + Landskursus Kontakt cps@regionsjælland.dk Tlf.: Dorthe Stengaard Bødker Ansvar SIG-grupper Medansvar Europæisk samarbejde + Uddannelse Kontakt dobod@geh.regionh.dk Tlf.: Pernille Palm Ansvar Europæisk samarbejde Medansvar Landkursus + Kasserer + Legat + DASYS Kontakt pjoh0022@bbh.regionh.dk Ida Elisabeth Højskov Ansvar Tidsskrift + Nordisk-baltisk samarbejde Medansvar Web Kontakt ida.elisabeth.hoejskov@rh.regionh.dk Tlf.: Sygeplejerske, cand. pæd., ph.d.stud. Kvalitet- og uddannelsesafdelinge, Sygehus Syd, Region Sjælland Ingemannsvej 18, 4200 Slagelse Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske MVO, Gentofte Hospital Kardiologisk Afdeling P Niels Andersensvej 65, 2900 Hellerup Videnskabelig medarbejder, MKS, ph.d.stud Bispebjerg Hospital Kardiologisk afsnit Y21 Sygeplejerske, cand. cur., ph.d.stud Thoraxkirurgisk Klinik, RT Rigshospitalet Privat: Krudthusvej Slagelse Tlf: Privat: Myrholmen Måløv Tlf: Privat: Rude Vang Holte Tlf: Privat: Skovagervej Charlottenlund Tlf: