Tekno-fetichismen og drømmen om det gnidningsløse samfund

Transkript

1 Ole Grünbaum Tekno-fetichismen og drømmen om det gnidningsløse samfund TIDERNE SKIFTER Tiderne Skifter/Tekno-fetichis 3 06/11/01, 14:05

2 Tekno-fetichismen og ideen om det gnidningsløse samfund Jeg er teknologi-entusiast. Jeg elsker små smarte dimser, nye MP3-spillere, firewire harddiske på størrelse med en pakke cigaretter, usb-digitale kameraer, Sonys Memory Stick, Apples ibook, Palm, Compaqs ipaq, HPs små bærbare, Sony Vaio, mobiltelefoner der kan mere end snakke og så videre og så videre. Jeg elsker når teknologi er neat, enkel og minimal, men powerful. Jeg elsker nye computerprogrammer, som kan gøre, hvad jeg ikke før kunne. Det er desværre lang tid siden jeg var ude for det for alvor på mit arbejdsområde, men jeg husker tilsynekomsten af Macintosh, af outlinere, Lotus Agenda, More, Hypercard, WWW-browseren. Hvis jeg havde lavet grafik, ville det have været Photo Shop og Super-Kajs plug-ins og programmer. Hvis jeg havde lavet musik ville det nok have været Cubase, og så videre og så videre. Den nyere tids computerhistorie er historien om en utrolig bølge af kreativitet, af folk der kom sammen og redefinerede kultur ved at skabe nye værktøjer til intellektuelt arbejde. De kom sammen i San Francisco-området sidst i 70erne, på Berkeley Universitetet og i Palo Alto omkring Stanford Universitetet og Xerox PARC. Resultat: den personlige computer, den bærbare computer, vindues-interfacet og ideen om det altomfattende netværk. Og da Microsoft næsten havde kvalt softwareindustrien sidst i 80erne, kom de igen sammen omkring World Wide Web og smarte nye internetprogrammer som virkede i en verden, Bill Gates ikke kontrollerede for en tid. Ved begge disse bølger, hvor pionerer kom sammen og skabte nyt, tog verden nogle spring. Det første spring var at compu- Tiderne Skifter/Tekno-fetichis 15 06/11/01, 14:06

3 16 TEKNO-FETICHISMEN teren blev et personligt redskab som enhver kunne bruge og at man kunne databehandle med en mus i hånden og små billeder på skærmen og programmer i vinduer. Det andet spring var at alle computere kunne forbindes i et verdensomspændende net. Begge bølger affødte utopiske forestillinger om at ændre verden til det bedre ved hjælp af teknologien. I 1980ernes begyndelse var Apples Steve Jobs profeten der proklamerede at man ville ændre verden ved at give hver en person en computer. Empowering the individual. Et årtis tid efter mødte jeg Steve på hans nye kontor ved San Franciscobugten i Redwood. Han havde forladt Apple, og jeg spurgte ham om han stadig troede på at computerne ville revolutionere verden. Nej, da. Jeg er blevet voksen, svarede han. Han havde også al mulig grund til eftertanke. Hans gamle bekendte og jævnaldrende, Bill Gates, var i mellemtiden blevet industriens talsmand, og hans budskab blev den gnidningsløse kapitalisme. 1 Samme teknologi, helt forskellige budskaber. Eller? Den store illusion Jeg har været med ved begge bølger, med en hel del entusiasme. I bagklogskabens lys kan det måske se mærkeligt ud, at nogen virkelig troede at teknologien ville og kunne skabe en bedre verden men det virkede meget logisk begge gange. Computerne gav jo virkelig folk power, og internettet lovede direkte kommunikation og fællesskab uden mellemmænd, på kryds og tværs af kloden. Jeg har dog svært ved at tro at de næste bølger af hurtige og smarte mobile dimser samt det interaktive tv vil afføde tilsvarende utopiske bevægelser. Måske har vi fået nok for en tid, nogle gange så meget at det kan være fristende at mene, at IT står for Illusions-Teknologi. Af to grunde: Det er en teknologi der excellerer i at skabe illusioner, og det er en illusion at denne teknologi forbedrer verden ret meget. Mens vi snakker om den store illusion. Læs eller genlæs John 1. Bogen The Road Ahead, Tiderne Skifter/Tekno-fetichis 16 06/11/01, 14:06

4 Den store illusion 17 Perry Barlows cyberspace-manifest fra 1996 (som var en protest mod en amerikansk lovgivning der skulle regulere ytringer på internettet): Internettets Uafhængighedserklæring Regeringer fra den industrielle verden, I trætte kæmper af kød og stål, vi kommer fra cyberspace, sindets nye verden. På vegne af fremtiden beder jeg jer fra fortiden om at lade os være i fred. I er ikke velkomne iblandt os. I har ingen suverænitet hvor vi forsamles. Vi har ingen valgt regering, og vi får sandsynligvis heller ikke en, så jeg henvender mig uden anden autoritet end den som friheden selv altid taler med. Jeg erklærer det sociale rum vi er ved at bygge for at være født til at være uafhængigt af det tyranni I forsøger at påtvinge os. Vi er ved at skabe en verden som alle har adgang til uden privilegier eller fordomme baseret på race, økonomisk magt, militær styrke eller herkomst. Vi er ved at skabe en verden hvor enhver fra et hvilket som helst sted kan give udtryk for sin overbevisninger, uanset hvor alene han eller hun står med dem, og uden frygt for at blive tvunget til tavshed eller konformitet. Jeres juridiske begreber om ejendom, ytringer, identitet, bevægelser og sammenhæng passer ikke på os. De er baseret på materie, og der er ikke noget materie her. I er skræmt over jeres egne børn, fordi de er indbyggere i en verden som I aldrig kan flytte ind i. 2 Man kan grine af det pompøse sprog, men manifestet udtrykker klart de forventninger til internettet, som også en del andre, mere sobre personer havde og måske stadig har. 2. Uddrag af A Declaration of the Independence of Cyberspace, Tiderne Skifter/Tekno-fetichis 17 06/11/01, 14:06

5 18 TEKNO-FETICHISMEN Det lykkes faktisk Barlow på ganske få linjer at opsummere en god del af den utopiske netfilosofi. Internettet er sindets og fremtidens verden, det rene ideernes univers som kødets og stålets verden skal holde sig fra. Nettet er det åbne og demokratiske, hvor enhver kan udtrykke sin overbevisning uden frygt. Hvem som helst, når som helst, hvor som helst, osv. Barlow når også at sige at samfundets almindelige regler om ejendom og identitet ikke passer i cyberspace, en af hans kongstanker, og en idé som blev købt lang ind i forretningslivets rækker. Og det var netop i tilbageblikkets lys Barlows og netutopiens (typisk amerikanske) slagside at den var en frihedserklæring i forhold til staten, men den var i bedste fald helt ubevidst i forhold til pengemagten. Staten, de undertrykkende politikere med al deres politi og byrokrati, skulle holde sig væk fra internettets frie verden, hvor til gengæld pengene, og den magt som penge gav, fik helt frit spil. Med andre ord: dot-com i stedet for com forretning frem for fællesskab. Den socialdemokratiske eller europæiske tanke, at staten kunne være borgernes beskytter i forhold til pengemagten, blev slet ikke overvejet. Barlows åndsfælle i netutopien blev Nicolas Negroponte, MIT Media Lab-direktøren og Wired-klummeskriveren som proklamerede en verden af bits frem for atomer ( Being Digital ) hvor Barlow jo snakkede om sindet frem for materien, men det kom nogenlunde ud på ét. Negroponte var i nogle år erhvervslivets digitale kæledægge med sine klare analyser af, hvad det medfører at man flytter bits frem for atomer. Men i sidste ende var der også et religiøst skær over Boston-forskerens bit-logik. Klarheden var vundet på bekostning af social forståelse og fornemmelse for den menneskelige situation. Her diskuterer Negroponto medieindustriens udvikling: For trykte tekstbøger er 45 % af omkostningerne lager, fragt og returneringer. Digitale bøger er aldrig udsolgt fra forlaget. De er der altid. Men andre medier er endnu mere lovende (end e-bøger). Tiderne Skifter/Tekno-fetichis 18 06/11/01, 14:06

6 Den store illusion 19 De første underholdnings-atomer som vil blive erstattet af bits er videobånd til udlejning, hvor forbrugerne endda vil opleve den fordel at de ikke længere skal betaler bøder for sen aflevering... Andre medier igen vil blive digitale på grund af den kombinerede styrke af behagelighed, økonomi og privatisering. Og det vil gå hurtigt. 3 Negroponte skrev dette i Nu, seks år efter er vi hverken i nærheden af e-bøger eller downloadning af videofilm i stedet for udlejning af videobånd. Nej, det vil ikke gå hurtigt. Men for Negroponte har udviklingen den fordel, at han først kunne tjene millioner som konsulent ved at forudsige de ting, der ikke skete og nu tjener han sikkert lige så meget ved at forklare, hvorfor de ikke skete alligevel. Her snakker Negroponte om mulighederne, når IT-systemerne kender en: Vi er på vej ind i den sande personaliserings tidsalder... post-informationsalderen handler om... at maskiner forstår individer med den samme detaljeringsgrad (eller endda mere) som vi forventer fra andre mennesker, og dette inkluderer viden om vore idiosynkrasier (som at man altid går med blåstribet skjorte)... For eksempel kunne en maskine gøre dig opmærksom på at din vinhandler netop nu har lige den rødvin eller øl som dine middagsgæster imorgen aften foretrækker. Den kunne også minde dig om at aflevere bilen på et værksted i nærheden af det sted, du er på vej hentil, fordi bilen har fortalt den at den behøver at få skiftet dæk. Den kunne også sende dig en anmeldelse af en restaurant i den by, du skal besøge om ti dage, og anmeldelsen er skrevet af en journalist du før har været enig med. Alle sådanne ting er baseret på en model af dig som den du er, og ikke på at du tilhører en eller anden gruppe som måske foretrækker en bestemt slags sæbe eller tandpasta Fra bogen Being Digital, 1995 egen oversættelse. 4. Fra Being Digital. Tiderne Skifter/Tekno-fetichis 19 06/11/01, 14:06

7 20 TEKNO-FETICHISMEN Her ser vi nørden lege med mulighederne. Men det sker i et teoretisk univers, hvor teknologi og marked bestemmer alt. Ingen steder diskuteres de sociale og menneskelige konsekvenser af at IT-systemerne kender os bedre end vi selv gør. Negroponte er nemlig kold i røven over for den slags. Politik, kultur og social sammenhæng er slet ikke synlige objekter i hans optik. Uden at argumentere for det forudsætter denne fremragende akademiker at teknologien og markedet ubestridt er de afgørende kræfter i udviklingen og alle hans forudsigelser kommer derfra. Men det kunne da godt være at folk slet ikke ønskede at være overvåget i den grad, Negroponte beskriver ovenfor. Det kunne da også være at der blev lovgivet på området. Som et tredje hjul i trojkaen udbredte Reagan-økonomen Georges Gilder sin teori om mikrochippen som den altdefinerende teknisk-økonomiske faktor. Et enkelt blik på hans hjemmeside idag skulle være nok til at forstå hvad der driver værket her: Gilder Technology Report: Grow Rich on the Technology Revolution! It s enough to make you sick. Ordinary investors just like you; and today, their $20,000 investments in Microsoft and Intel are worth $10 million and $15 million, respectively. What set these people apart from everyone else? Very simply, they knew that a revolution was at hand. Missed out? Well, here s another chance... and it s even BIG- GER! 5 Jeg modstod fristelsen til at betale flere tusind kroner for Gilders rapporter, hvilket måske var dumt, for nu bliver jeg ikke millionær på telebranchen som i øvrigt befinder sig i en længerevarende krise. Men jeg er faktisk enig med Gilder i at telebranchen 5. Fra Orker ikke at oversætte det. Tiderne Skifter/Tekno-fetichis 20 06/11/01, 14:06

8 Den store illusion 21 vil opleve de helt store dage når det hurtige mobilnet slår igennem. Digteren og anarkisten Barlow, teknologen og bit-logikeren Negroponte samt profitøkonomen Gilder: utopist, nørd og investor fader, søn og helligånd den perfekte treenighed til at udbrede budskabet om den ny verden, den nye industri og den nye profit. Computerrevolutionen fra begyndelsen af 80erne gav meget stof til utopister, også undertegnede, med dens løfter om magten til individet. Efterhånden som pendulet svingede fra de små garage-foretagender og tilbage til Big Business, fra flamboyante Steve Jobs til tørvetrilleren Bill Gates, blev det hele dog lidt blegt og kedeligt, men etableringen af det grænseløse net genoplivede IT-utopen midt i 90erne. Utopister er rodløse i vore dage, også i vore dage, specielt efter socialismen ligesom er taget af dagsordenen. De griber gerne efter nye håb, de løber gerne afsted når et lysglimt viser sig i horisonten, og så er det bare ærgerligt at lysglimtet var en ildebrand i en fabrik og ikke en ny dags komme. Forretningsfolk er også rodløse, men af helt andre grunde. De er på udkig efter maksimering af investeringer, efter endeløs profit.. IT lovede dem nærmest uendeligt vækstpotentiale og ekstremt hurtige rigdomme. Nørderne havde længe deres kronede dage, lige fra de første personlige computere som jo blev fremstillet i ingeniørers garager, og ikke i de store edb-firmaer. Nørder udvikler først og fremmest teknologi, fordi det er sjovt, og med utopisten på den ene side med sit nye rige her på jorden og forretningsmanden på den anden med sin uendelige profit, fik nørden midt imellem de to lov til at udfolde sig. Og det var herligt for en tid. Men i dag er nørdernes tid forlængst forbi. Nørderne er igen blevet almindelige teknologiarbejdere. Investorerne søger andre græsgange, og utopisterne ligger enten stille eller virker meget udbrændte. Men nu er der så ved at komme et fjerde hjul på vognen, politikerne og embedsmændene. Og det var måske også på tide at det offentlige kom ind i billedet, fordi det offentlige kan repræsentere de almindelige menneskelige interesser som er så nød- Tiderne Skifter/Tekno-fetichis 21 06/11/01, 14:06

9 22 TEKNO-FETICHISMEN vendige for en afbalanceret udvikling. Der er dog tilsyneladende et stykke tid til politikerne får denne funktion, i al fald hvis man skal dømme efter den øjeblikkelige retorik som har arvet ikke så lidt fra utopister og forretningsfolk. Tekno-fetichismen Da kreative folk og frit tænkende akademikere kom sammen i San Francisco-området (og andre steder) og skabte den personlige computer og senere internettet, var det selvfølgelig en fantastisk oplevelse for dem. De både drømte, tænkte og handlede. De havde den tilfredsstillelse at deres ideer blev materialiseret på et marked, oven i købet med succes. De gjorde det ikke for at tjene penge, men mange af dem blev stinkende rige, fordi de var på det rette sted på det rigtige tidspunkt. Men fornøjelsen var at udvikle, at nytænke viden, kreativt arbejde, netværk, symbolarbejde, multimedier, informationssøgning, musik, grafik, tekst kort sagt nytænke vores kultur, både måden at frembringe den på og præsentere den og samarbejde omkring den. Det var en rus for skaberne af de personlige computere. De store førende edb-firmaer med deres mainframes og terminaler ville ikke være med. OK, så laver vi dem selv. Og et nyt marked som forandrede verden, blev skabt. Det var en rus for dem der opfandt en hel ny måde at bruge computeren på. Hvor det før var tør tekst i uforståelige kommandolinjer, blev det mus og grafik og vinduer på skærmen. Et kæmpespring fremad som de store firmaer heller ikke ville være med til. Det er bemærkelsesværdigt, at der gik 6 år fra Apples første mus-vindues-computer Lisa fra 1983, til Windows 3 slog igennem på pc erne. Det er meget lang tid, og forklaringen er at kulturkløften mellem entusiasterne og erhvervslivets edb-folk var så stor. Internettets gennembrud og World Wide Web skete også helt uden om de store firmaer, selv de pc-firmaer som i mellemtiden var blevet medlem af de stores klub. Bill Gates troede ikke internettet ville slå igennem så sent som i 1995 hvor nogle studenter fra et amerikansk universitet allerede havde skabt World Wide Web bølgen, og millioner brugte deres Mosaic-browser. Tiderne Skifter/Tekno-fetichis 22 06/11/01, 14:06

10 Tekno-fetichismen 23 Når man er med ved sådanne undergrundsbølgers første alvorlige bevægelser, kan det godt i kampens hede være svært at skelne mellem årsag og virkning, mellem kulisse og hovedaktører. Og det er der techno-fetichismen kommer ind i billedet. Vi troede, det var den personlige computer der havde magien. Og senere troede vi, det var nettet der havde den. Derfor troede vi, den personlige computer ville forandre verden til det bedre. Derfor troede vi, nettet ville skabe et nyt verdenssamfund. Hvad vi ikke så var, at det var mennesker som kom sammen og gik ind i nyt land sammen og at det var det, der var kraften. Teknologien var anledningen, mødet mellem mennesker var hovedbegivenheden. Så i stedet for at konkludere, at der er en utrolig kraft i at kreative mennesker kommer sammen om at redefinere kulturen, gav vi teknologien hele æren. Cyber-utopien blev født. Nu skulle man bare kopiere situationen til hele menneskeheden, troede man. Alle skulle have en personlig computer, så ville kreativiteten blomstre. Alle skulle på nettet, så ville der opstå nye frie samfund. Erfaringerne siden har givet cyberutopisterne noget at tænke over. De personlige computere blev erhvervslivets arbejdsredskab nummer ét, og det er godt nok men det har ikke i synderlig grad ført til en kreativitets-revolution. Det har haft nogle virkninger, endda store virkninger, i arbejdets organisering, men det har ikke været den store frigørelse man drømte om. Frigørelsen blev oplevet hos de første, hos dem der udviklede det nye. Men det omgivende samfund var i stand til at opsluge det nye og filtrere revolutionen fra. Ser man det som gammel utopist ikke før, så ser man det, når en regering siger vi skal være førende i verden med IT, at alle skal have en pc, så de kan gøre deres arbejde bedre, og at alle skal på nettet, så de kan være med i netværkssamfundet. Det man troede var en frigørelse er blevet til en pligt. Og man ser det selvfølgelig også, når den hellige indbakke bliver fyldt med reklamer og virus. Jeg har oplevet noget lignende en gang før, nemlig efter slutningen af 60erne, efter det såkaldte ungdomsoprør. Vi hippier tro- Tiderne Skifter/Tekno-fetichis 23 06/11/01, 14:06

11 24 TEKNO-FETICHISMEN ede at hvis bare alle mennesker røg hash, tog syre, lyttede til rockmusik, flyttede i kollektiver og dyrkede fri sex så ville verden forandres. Man behøver bare se byen en lørdag aften for at forstå, hvor forkert disse antagelser var. Unge ryger hash, dyrker fri sex og så videre men den nye verden af kærlighed og frigørelse af individet har ikke holdt sit indtog. Selvfølgelig ikke. For magien lå ikke i disse ting, men i at mennesker kom sammen for at bryde ud af det gamle, og at de var rede til at betræde jomfrueligt land. Magien lå i menneskene, og i den situation de valgte og ikke i kulisserne: stoffer, musik, påklædning, filosofi og bofællesskaber. Ligesom magien i Silicon Valley (og andre steder) lå i at vi ville vil? redefinere kulturen, så vi kan udfolde vores fulde menneskelige potentiale. Det er det, der er kraften og ikke tingene omkring det, omstændighederne. Men her kommer med teknologien en lille fristelse ind i billedet. Man kan bruge teknologien som løftestang for forandringer. Man kan endda bruge den som undskyldning. Det er meget, meget fristende for ildsjæle at forfalde til. Forestil dig, at du arbejder i skolevæsenet og er fortvivlet over konservatismen, katederundervisningen, tygge bøger, kapitel efter kapitel, pensum og timer og du ønsker en mere fri form, hvor eleverne ikke bare hører kedelige foredrag og løser opgaver, men også studerer på egen hånd og laver projekter i grupper. Det kommer du ikke langt med men ind kommer computerne og nettet. Nu kan du sige: Vi skal have computere og net ind i skolen og så skal eleverne selv kunne researche og lave projekter i grupper som de diskuterer på nettet. Og nu har du ikke bare et synspunkt på mennesker og pædagogik, du har selveste fremtiden med dig. Vi skal være nummer ét til IT, ikke sandt? Eller, du er en embedsmand som spekulerer på, hvordan den offentlige service kan blive bedre, hurtigere, mere fleksibel og billigere altsammen på én gang. Du har ikke en chance for at komme igennem men ind kommer IT, og nu kan du sige: Vi skal have digitale forvaltning, og så skal vi give borgerne en hurtigere og bedre service, og imellem de offentlige kontorer Tiderne Skifter/Tekno-fetichis 24 06/11/01, 14:06

12 Tekno-fetichismen 25 skal data flyde så hurtigt og nemt, at borgerne ikke bliver forsinkede, osv. Det er fristende, og jeg selv er faldet for den fristelse, og mange andre ligeså. Men det er uheldigt, for fokus flyttes fra de nødvendige reformer til tilpasningsøvelserne til den såkaldte teknologiske udvikling. Det giver en forkert bevidsthed, og på et tidspunkt giver det bagslag. Det er en form for snyd der meget nemt kan hævne sig, fordi man får IT-halløj i stedet for klarhed om, hvilken vej man vil gå. Det er bedre at argumenterer for reformerne for deres virkelige indhold. Når så folk er overbevist, kommer IT ind som et godt redskab. Og så kan der virkelig laves reformer. Når man giver kraften til tingene frem for til sig selv og andre mennesker hedder det fetichisme. I dag tror vi på teknologiens evne til at skabe et bedre liv for mennesker og et bedre samfund. Vi er mere eller mindre allesammen blevet tekno-fetichister. Teknologien i sig selv antages at have en nærmest magisk virkning, og vi tror på at vores fremtid defineres af teknologiens udvikling. Denne fetichisme næres af at en række myter, illusioner, misforståelser og udokumenterede påstande trives i bedste velgående i IT-tænkningen og IT-drømmene. For den første myte er at alting forandrer sig hurtigere end vi tror og derefter er alt jo muligt. Det er interessant, hvad der sker, når man tror, det går hurtigere end man tror. Det fremkalder hvad amerikanerne kalder the suspension of disbelief. Vi bliver så ivrige for at være åbne for det nye, at vi bliver meget nemme ofre for det rene vås. Vi begynder at acceptere IT-forudsigelserne, selvom de er mere science fiction end science facts. Det første der ryger er fornuften. Vi tænker på fremtiden på teknologiens præmisser og glemmer alt om vore egne liv, vore egne følelser og fornemmelser, vore egne mål og værdier. Vi bliver labile tosser, man kan bilde alt ind. Gullable (at man sluger hvad som helst) kalder amerikanerne det, og de må vide hvad de snakker om, for flertallet af amerikanerne er noget nær de mest gullable folk i verden. Når man tænker fremtid alene på teknologiens præmisser, Tiderne Skifter/Tekno-fetichis 25 06/11/01, 14:06

13 26 TEKNO-FETICHISMEN uden skelen til almindelig sund fornuft, uden at medtænke sociale og kulturelle, politiske og økonomiske faktorer kommer der selvfølgelig de særeste ting ud af det. Men de virker tilforladelige. Det er det interessante. Det automatiske køleskab nævnt otte gange i regeringens Konvergens-rapport! En seriøst arbejdende IT-minister, som fortæller os at det automatiske køleskab ikke er science fiction, og som sammen med kulturministeren fortæller, at om kort tid vil man kunne det på pc en, som man nu kan ved tv-apparatet og vise versa. Det er konsekvensen af tekno-fetichismen. Vi danner forkerte billeder af fremtiden og derefter går vi ud og prøver at genskabe dem i virkeligheden. Fremtidsbilleder Min redaktionssekretær på den avis jeg arbejdede for var lidt ærgerlig over at jeg ikke skrev mere om alle de fantastiske dimser der kommer og alle de fantastiske ting vi kan gøre ved teknologiens hjælp i fremtiden. Jeg skrev om IT & samfund. Jeg skrev om Microsofts monopolmagt, og kritiserede regeringens IT-fantasier, og det syntes han og resten af redaktionen var lidt for kedeligt. Hvordan ser du fremtiden?, spørger jeg ham så for at få lidt fornemmelse for, hvad han tænker på. Jamen, det er sådan noget med et billede der står i luften og taler til en, svarer han. Ups. Vi er nogle stykker der har set for meget Star Trek. Vi har dannet et billede inde i hovedet af, hvordan fremtiden ser ud, og i det billede bliver vi beamet op og snakker med hologrammer. Beamet op tager vi nok som en fantasi, men hologrammet køber vi. Læg i øvrigt mærke til, hvordan stuer og møblementer ser ud i fremtidsfilm. De ligner ikke helt vore dages rum. Møblementerne er utroligt sparsomme. Alt er lavet af syntetiske materialer. Rummene ligner nærmest rumkapsler. Vil vore stuer og soveværelser se sådan ud om 50 år? Jeg tror det ikke. Sammenligner man stuer og møblementer gennem de seneste hundrede eller to hundrede år er der ganske vist sket en udvikling fra det meget komplicerede til det mere enkle, fra det overfyldte til det mere sparsomme men udviklingen er forbløffende langsom på to hundrede år. Tiderne Skifter/Tekno-fetichis 26 06/11/01, 14:06

14 Fremtidsbilleder 27 Men vi tror stadig, vi kommer til at bo under rumskibslignende forhold om 50 år. Science fiction har nemlig stor indflydelse. I 1950 skrev amerikaneren Waldemar Kaempffert 6 en artikel om, hvordan verden ville se ud i år Også i den er fremtidens, dvs. nutidens, stuer og møbler rumskibsagtige, i al fald er de 100% syntetiske. Familjen Dobsons 8-værelses hus i forstaden Totenville er lavet af letmetal og plastik. Det har næsten ingenting kostet, idet det blev skåret til på stedet af store plader. I år 2000 bruger man ikke længere træ, mursten og sten til at bygge huse med. Det er alt for dyrt, skriver forfatteren. Til gengæld laver man husene til kun at holde i 25 år. Familjen Dobson har en hjemmegående husmor. Forfatteren har ikke kunnet forestille sig at kvinderne ville begynde at arbejde uden for hjemmet. Men fru Dobson har en loppetjans. I stedet for at gøre rent i stuen på gammeldags manér, tager hun simpelthen en vandslange og spuler den. Gulvet er af plastik og i midten er der et hul, hvor vandet løber ud. Alle materialer i stuen er syntetiske og lavet til at kunne spules. Denne fremtidsforudsigelse er skrevet i en tid, hvor den kemiske videnskab og industri og materialeindustrien gjorde store fremskridt. Derfor forestillede man sig fremtiden som kemisamfundet, plastiksamfundet. Hvorfor ikke? Det gav måske lige så stor mening dengang som IT-samfundet giver i dag. Men selvom man skulle have en stue, hvor alt, både gulve, vægge og, møbler, gardiner og tæpper, er lavet af syntetiske vaskbare stoffer, så kan man alligevel ikke bare spule stuen. Hvorfor? Fordi en stue er fuld af andre genstande, bøger, papirer, malerier, lamper osv. Det overser man komplet i 50er-historien. Men hvordan kan det være at man kan overse noget så enkelt? Det er myten om plastiksamfundet der har taget overhånd. Selv tallerkener og kopper og bestik er lavet af syntetiske stoffer, og man skylder det hele ud i vasken efter endt brug. Man kunne skrive en længere afhandling om 50er-historiens eklatante fejltænkninger, men det interessante er at nå ind til 6. weblink ind her Tiderne Skifter/Tekno-fetichis 27 06/11/01, 14:06

15 28 TEKNO-FETICHISMEN essensen og besvare spørgsmålet: Hvordan kunne man tage så grueligt fejl? Forfatteren giver i sine indledende bemærkninger et godt spor at gå efter. Han skriver: De eneste forhindringer for nøjagtige forudsigelser er de etablerede interesser, som kan forsinke fremskridtet af økonomiske årsager, eller på grund af traditioner, konservatisme, fagforeningspolitik og lovgivning. Men hvis vi udelukkende holder os til de processer og opfindelser der i øjeblikket bliver udklækket i forskningslaboratorierne, kommer vi garanteret ikke til at ramme meget ved siden af virkeligheden. Her ser vi problemet i en nøddeskal. Virkeligheden fremtiden bliver måske forsinket af magtpositioner i samfundet, fagforeninger, konservatisme og politik siger forfatteren. Men i længden vil fremtiden alligevel blive defineret af, hvad teknologi-nørderne for tiden leger med på universiteternes laboratorier og i erhvervslivets udviklingsafdelinger. Det er samme logik vi anvender i dag. Vi tænker: Det kan godt være at folk vil forsinke udbredelsen af den nye teknologi, på grund af deres konservatisme og interesser, men i længden vil det ske alligevel, det nørderne udklækker i IT-industrien og på MIT. Vi vil få et samfund hvor tid og sted ikke længere spiller nogen rolle. Vi vil alle tilbringe det meste af dagen foran skærme og tastaturer. Alle apparater vil smelte sammen til ét, lidt senere får vi hologrammet, som kan det hele, inklusiv snakke som et menneske og forstå som et menneske. Og vi mennesker vil være forbundet med netværket hele tiden, always on, hvor som helst i starten ved hjælp af nye smarte mobiler, dernæst med mobilchips i tøjet, og endelig ved at vi får dem indopereret. Homo cyberiens vil blive født. Det er de store linjer. Men hvad skade kan det egentlig gøre at vi har en lidt naiv og forkert opfattelse af hvordan verden ser ud om 50 år? Skaden er at vi tager billedet og går ud og prøver at virkeliggøre det. Så er det ikke længere de store linjer og langt ude i fremtiden vi snakker om. Så er vi nede i detaljerne her og nu: Hvordan skal arbejdet organiseres? Hvordan skal kulturen udvikle sig? Hvilke Tiderne Skifter/Tekno-fetichis 28 06/11/01, 14:06

16 Fremtidsbilleder 29 politiske beslutninger skal vi tage? Når vi skal finde ud af dette, skæver vi til disse billeder, og fremtidstågen lægger sig som et filter hvorigennem vi kun kan se, hvad vi ønsker at se. Det er lidt ligesom vi skal finde en person der er hidsig. Men da vi ved at alle rødhårede er hidsige, går vi ud og leder efter en der er rødhåret. Når vi så endelig har fundet den rødhårede, opdager vi at personen ikke er hidsig. Nå, skidt, tænker vi. Det vigtigste er trods alt, at vi har fundet den rødhårede. Vi skal gøre alting nemmere, hurtigere, smartere og mere effektivt. Vi ved at IT gør alt hurtigere, nemmere, smartere og mere effektivt. Så udvikler vi en masse IT, og opdager at det ikke har gjort alting hurtigere, nemmere, smartere og mere effektivt. What the hell, tænker vi. Det vigtigste er at vi har fået udviklet en masse IT. Vi er endda blevet de bedste i verden til det. Det er det gamle spørgsmål om mål og midler. Vi begyndte at gå på arbejde for at kunne leve. Før vi har set os om, lever vi for at gå på arbejde. Før vi får set os om, udvikler vi systemer for at få mere IT, hvor vi oprindeligt troede vi skulle have mere IT for at forbedre noget eller løse nogle problemer. Vores IT-fremtidsforestilling er et helt kompleks af myter, misforståelser, udokumenterede påstande og illusioner som dagligt kolporteres af medierne og folk imellem: at alting smelter sammen under varmen fra den digitale sol, at vi snart har en tænkende computer vi kan snakke med, at netværket bliver allevegne og vi er hele tiden på uafhængige af tid og sted, at IT skaber helt nye former for medier og sociale aktiviteter i stedet for dem vi allerede har, at IT skaber et ny samfund og at IT ubetinget skaber velstand. Disse myter, misforståelser, påstande og illusioner har konsekvenser i form af kommercielle, politiske og kulturelle beslutninger. Hvis vi ikke troede på myterne, hvis ikke led under misforståelserne, hvis vi ikke var blevet overbevist af påstandene og hvis vi ikke var blændet af illusionerne ville vi tage andre beslutninger eller vi ville måske tage beslutninger! Derfor er det ikke bare en intellektuel øvelse at rydde op i skoven af IT-drømme. De har konsekvenser for vores handlinger her og nu. Tiderne Skifter/Tekno-fetichis 29 06/11/01, 14:07

17 30 TEKNO-FETICHISMEN Myter og konsekvenser Hvis der bare var én IT-myte, ville det være forholdsvis enkelt at gøre op med den. Men der er mange, og de er tæt vævet sammen. At modsige dem er som at vikle ledninger ud bag computeren, når man har rigtig mange strømforsyninger (som jeg har til fladskærm, bærbar computer, usb-hub, smartmedia-reader, mobiltelefon, bærbar telefon og palm). Som tiden går bliver ledningerne så viklet sammen, at man ikke bare kan tage en enkelt ud. Man er nødt til at tage dem alle ud. Men lad os prøve at gøre det alligevel, vikle myterne ud én for én og se på konsekvenserne. Hastighed Den måske mest gennemgribende er, at det går hurtigere end man kan forestille sig. Konsekvensen er to fænomener: handlingslammelse og letsindige påstande. Man bruger ikke den eksisterende teknologi ordentligt, eftersom man forventer at den snart bliver forældet eller afløst af noget som er meget bedre. Der kommer en utrolig diskrepans ind, mellem fantastiske påstande om den snarlige udvikling og manglende evne til virkelig at satse på at bruge teknologien til afgørende fornyelser. Det offentlige er et glimrende eksempel på denne problemstilling. Alle danskere skal have en internetforbindelse og en adresse, sagde Nyrup (så kan vi blive nummer ét i verden). Men efter seks år med World Wide Web har den danske befolkning ikke adgang til helt almindelige ordbøger og opslagsværker på nettet. Det offentlige spenderer stadig størstedelen af sine penge til offentlig oplysning på bogbibliotekerne, og venter på at nettet skal blive bedre. Og mens Nyrup ønskede alle danskere en adresse, var det ikke engang alle offentlige institutioner der overhovedet besvarede . Pc og web Det går hurtigt, siger man. Men alligevel kan man ikke rigtig forestille sig pc ens død, eller bare at pc en ikke længere er i centrum af den digitale netudvikling. Websiden er blevet billedet af fremtiden. Alle skal på pc-internettet og alle offentlige Tiderne Skifter/Tekno-fetichis 30 06/11/01, 14:07

18 Myter og konsekvenser 31 institutioner og private firmaer have hver deres internetside. Alt skal ind i en webside, selvom dette interface faktisk er meget klodset. Hvis den digitale udvikling breder sig til moibilerne, så skal mobilerne på web i form af wap. Og når tv et bliver digitalt skal websiden på tv-skærmen. Det er en meget snæversynet og urealistisk forestilling. Pc - erne vil snart få konkurrence fra mobilnettet, og senere det digitale tv-net. Men det er digitale netværk, det handler om, og ikke pc og web. Mobilnettet vil få sine egne brugerflader, og lige så digitalt tv. Konvergens Men det går hurtigt, siger man. Pc og tv vil smelte sammen i løbet af få år. Det er den myte der hedder konvergens. (Som jeg gør op med i kapitel 5 om fremtidens 3 adskilte net). Konvergensmyten indebærer at man ved sin pc kan se tv og at man fra sofaen kan skrive og læse og at man kan vælge frit mellem alle tv-udsendelser og film og få dem sendt (streamet) til sit apparat lige når man ønsker det. Scenariet er urealistisk over en kortere årrække af tekniskøkonomiske-kulturelle årsager. Men det er et billede som har store konsekvenser. En konsekvens er at man nu lufter muligheden for at omlægge public service milliarderne til DR og TV2. Det gør man både i Konvergens-redegørelsen 7 og i Kultur til bredbånd 8. Men hvis vi stadig om tre år, fem og ti år har et udpræget kanalforhold til tv, hvilket er min forudsigelse, så er diskussionen meningsløs og afsporende. Konsekvensen af tankegangen kunne meget vel blive at man svækker public service indsatsen med tv uden at få noget andet i stedet. Samtidig undgår man diskussionen om de milliarder man bruger på bibliotekerne, som jo er et andet public service område, der bare ikke hedder public service. Det er på høje tide at forstå at internettet ikke er og aldrig bliver det store kommercielle og underholdende medie, men det er helt sikkert 7. Juni Kulturministeriet, Tiderne Skifter/Tekno-fetichis 31 06/11/01, 14:07

19 32 TEKNO-FETICHISMEN fremtidens biblioteksmedie, ikke inden for skønlitteratur og i det hele taget bøger man læser fra den ene ende til den anden, men inden for informationer man slår op. Internettet er derfor ikke en erstatning for de eksisterende bog-biblioteker, men fremtidens læsesal, biblioteket for opslag og opslagsværker. Konvergens-tvangstanken er medlem af en mere omfattende myte: Når noget kan lade sig gøre teknologisk, så vil det også ske. Og det er noget vrøvl. Det kan godt være at thermokander og wc er laves af de samme materialer på den samme fabrik ved hjælp af de samme maskiner men det betyder ikke at termokander og wc er i fremtiden vil konvergere. Forhåbentlig ikke. Det kan godt være at det for eksempel er teknisk muligt at downloade computerprogrammer fra en tv-skærm ved hjælp af en lysfølsom læser men derfor er det ikke sikkert, det kommer til at ske. Det er faktisk sket engang til Commodore 64 men blev så opgivet igen. Der er tusinder af ting, der kan lade sig gøre rent teknisk, men det er kun en meget lille procentdel af mulighederne der bliver til noget i det virkelige liv. Konvergens-myten bør erstattes med den meget mere realistiske Divergens-forestilling, at indholdsproducenter ved hjælp af digital teknologi leverer til mange forskellige platforme, digitale såvel som analoge. Revolution En meget gennemgribende forestilling er at IT skaber nye former som erstatter de gamle. Nye former for medier, for salgskanaler, for organisation af arbejde og samfund. Der er et gran af sandhed i myten. IT har skabt enkelte nye medier (f.eks. internettet/world Wide Web og computerspil, chat og ), men der er langt fra enkelte nye medier til at forestille sig, at alle de gamle medier vil blive erstattet af disse nye medier eller af andre. Man kan se en lignende problemstilling i historien om verden år Forfatteren fortæller os at i år 2000 vil ingen mennesker længere lave mad derhjemme. Man køber frosne Tiderne Skifter/Tekno-fetichis 32 06/11/01, 14:07

20 Myter og konsekvenser 33 færdigretter som man opvarmer i hurtige ovne. Selv mælk leveres i frosne klumper. Det er jo en helt fin forudsigelse fra Godt set at vi i år 2000 ville bruge frosne fødevarer og endda færdigretter og varme dem op i ovne. Det gør vi da. Jeg ved ikke hvor meget. Jeg selv bruger frosne ærter en hel del, frossen spinat og ind imellem varmer jeg en frossen lasagne eller nogle frosne forårsruller til min søn. Men frossen mad er for mig og de fleste andre et supplement. Og det er lige her den ellers glimrende forudsigelse går galt. I al sin dybfryserbegejstring kan forfatteren ikke andet end forestille sig at dybfrost totalt vinder over friske råvarer. Bare at se frossen mad som et fint supplement til det eksisterende er udelukket. Nej, dybfrostsamfundet kommer, ikke sandt? Bare at se IT som et supplement til de eksisterende former er vanskeligt for IT-drømmeren, om end det nok er langt mere virkelighedsnært end at se IT som det ene nye medie der udraderer og erstatter alle de andre. Denne myte om IT ens revolutionspotentiale og altomfattendehed har tonsvis af konsekvenser i form af fejltænkning. Et lille eksempel er hvad kulturminister Elsebeth Gerner-Nielsen sagde, da hun i februar 2001 nedsatte arbejdsgruppen der skrev Kultur til bredbånd : Vi står over for meget store omvæltninger på kulturområdet... startede hun, og konkluderede at nye medier må give ny kunst. Nye medier må give ny kunst det lyder jo umiddelbart tilforladeligt og rigtigt. Og progressivt. Men er det sandt? Hvilken ny kunst har telefonen givet os? Hvordan går det med faxkunsten? Nej, vel. Men computer/internet må da skabe helt nye former for kunst? Computeren har skabt computerspillet det er ubestrideligt. Så kan man diskutere, hvor meget computerspillet er kunst eller om det er et fænomen som indeholder kunstneriske elementer. Lad det ligge. OK. Vi har fået computerspil, men hvilken ny kunst har vi fået af internettet? Der er ganske få forsøg på internetkunst, multimedie-frembringelser med tekster, billeder og lyde og interaktivitet, som Tiderne Skifter/Tekno-fetichis 33 06/11/01, 14:07