Kamptropperne

Transkript

1 Jydske Dragonregiment. Kamptropperne FEBRUAR 2013 Leopard kampvogn gennemfører indskydning i Helmand.

2 2

3 Indholdsfortegnelse. Forord. 4 Indledning. 5 Lokalforsvarsregion Syd- en af de nye Lokalforsvarsregioner. Oberst J. Jelstrup. Januar Infanterikampkøretøj CV 9040 B. 12 Oversergent M. N. Hirtius. September De kom, De så, De sejrede Premierløjtnant H. R. Els. Februar Sikker Ild Til Kamptropperne Igen. 23 Kaptajn M. Johnson. April Ny bjærgningsvogn under indførelse. 30 Major P. S. Nissen. Oktober Nye muligheder i kampen mod miner og IED. 37 Kaptajn L. Andresen. December Danske erfaringer med indsættelse af Leopard 2A5 kampvogne i Afghanistan. Kaptajn B. B. Hundevad. Februar Oversigt over forkortelser 51 Billeder

4 Forord. Formålet med dette hæfte er at udbrede kendskabet til perioden ved Jydske Dragonregiment. Grundlaget har været KENTAUR (Kamptroppernes Tidsskrift), hvori er skrevet flere artikler, der omtaler den tids udvikling. Hæftet omfatter artikler vedrørende Kamptropperne (Panservåbnet og Infanteriet). En hektisk periode, der var domineret af danske soldaters deltagelse i Irak-krigen og Afghanistan-krigen med en dansk styrke under ledelse af NATO. Kampvognsstyrken med Leopard kampvogne i Afghanistan kom fra Jyske Dragonregiment. Hæftet er bearbejdet af pensioneret major F.H. Pedersen, Viborg. Regimentes valgsprog: Fortes Fortuna Juvat: Lykken står den kække bi. F. H. Pedersen Kilder: KENTAUR (Kamptroppernes Tidsskrift). 1. udgave 4

5 Indledning. På dette tidspunkt, 2001, var Danmark opdelt i fem regioner. Senere har der været en anden inddeling. Infanterikampkøretøj CV 9040 B er fortil formet som en kampvogn med en kanon, bagtil er der plads til 7 personer. En glimrende konkurrence med deltagelse af personel fra Panserbataljonen. Genindførelse af 60 mm let morter var en væsentlig forstærkning med længere rækkevidde. Indførelse af ny bjærgningskampvogn var en stor forstærkning og opfyldte et stort behov. De nye køretøjer var til stor hjælp i kampen mod miner og IED. De danske Leopard kampvogne i Afghanistan kom fra Jydske Dragonregiment og ydede en fortrinlig indsats. Traditionerne ved Jydske Dragonregiment holdes ved lige. En levende tradition hos Dragonerne er bynavne som tildeles enhver rekrut ved regimentet. Den 1. januar 2004 fyldte det fremragende KENTAUR (Kamptroppernes tidsskrift) 50 år. Det er uafbrudt udkommet siden den 1. januar var 60-året for Danmarks befrielse, som fejredes den 4. og 5. maj. Kranse og blomster blev nedlagt ved mindesmærker og grave. Den 1. april 2009 fejredes Hjemmeværnets 60-års jubilæum, der blandt andet blev markeret med gudstjenester. I 2009 var det 60 år siden, at NATO blev oprettet og som under Den Kolde Krig var modstillingen til Warszawa-pagten. Krigen varede fra , hvor muren mellem Østtyskland og Vesttyskland faldt. I markerede NATO sig især i Irak-krigen og Afghanistan-krigen. 5

6 Lokalforsvarsregion Syd - en af de nye Lokalforsvarsregioner Oberst J. Jelstrup Chef for Militærregion Syd og Hjemmeværnsregion IV (Fyn) Januar 2001 Den 1. juli 2000 oprettedes Militærregion Sydjylland og Fyn med hovedkvarteret placeret på Odense Kaserne. Militærregion Sydjylland og Fyn, også kaldet Miltærregion Syd er en sammenlægning af Militærregion III i Sydjylland og Militærregion IV på Fyn, og er den første del af den kommende Lokalforsvarsregion Sydjylland og Fyn (Syd). Militærregion Syd har et ansvarsområde, der dækker Vejle, Ribe, Sønderjyllands og Fyns Amter og de tilhørende fem hjemmeværnsdistrikter (HJVD), (se figur 1). Figur 1. 6

7 Militærregionen har som hovedopgave ansvaret for det regionale forsvar og er samtidig den militære del af totalforsvaret, der ud over Forsvaret består af politiregioner, civilregioner og beredskabsregioner. Militærregionen og senere Lokalforsvarsregionen beskæftiger sig således primært med uddannelse og beredskab samt overvågning og bevogtning samt støtte til opbygning af Hærens krigsstyrker. Sydjylland og Fyn har hver sin Regionsledelse med Chefen for Militærregion Syd og senere Lokalforsvarsregion Syd som medlem begge steder, (se figur 2). Figur 2. Militærregionen råder i krise og krig over ca mand, hvoraf de er fra Hjemmeværnet og fra Hærens lokalforsvarsstyrke. I fredstid har militærregionens stab 30 medarbejdere på Odense Kaserne. Oprettelsen er en konsekvens af forsvarsforliget for perioden som blev indgået sidste år af regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrumdemokraterne og Kristelig Folkeparti. Forliget betyder, at en større del af det nationale forsvar skal varetages af Hjemmeværnet, der således får større og mere omfattende opgaver. 7

8 Integrering af Hæren og Hjemmeværnet 1, juli 2001 bliver Militærregion Syd sammenlagt med Hjemmeværnsregion III og Hjemmeværnsregion IV til Lokalforsvarsregion Syd (LFR S). Tilsvarende etableres Lokalforsvarsregion Nord, Lokalforsvarsregion Sjælland og Lolland Falster og Lokalforsvarsregion København. Lokalforsvarsregion Bornholm blev oprettet 1. juli 2000, (se figur 3). Figur 3. 8

9 Samtidig oprettes en fælles stab af hær- og hjemmeværnspersonel, der får til opgave at uddanne, koordinere og samarbejde hær- og hjemmeværnsenheder i det fremtidige lokale forsvar samt deltage i det vigtige totalforsvarssamarbejde med politi-, civil- og beredskabsregionerne. Hærens krigsstyrke i området reduceres i forhold til i dag, så der ved forhøjet beredskab kun tilføres en motoriseret infanteribataljon og et stabskompagni, som Hjemmeværnet i øvrigt fremover må levere størstedelen af styrken til. Lokalforsvarsregionen fremtidige organisation ses på figur 4. Figur 4. Man bemærker her udover hjemmeværnsdistrikterne, et fremtidigt motoriseret kompagni opstillet af Hjemmeværnet samt et antal pladskommandantskaber (PLKMDSK), der formidler LFR faglige støtte baseret på eksisterende garnisoner f.eks. Varde, Fredericia, Haderslev m.v. Der vil i krigstid være en kampgruppe som er under HOK kommando som»back up«i hver landsdel. Da opgavernes antal ikke er reduceret - snarere tværtimod, må Hjemmeværnet fremover påtage sig en lang række store og omfattende opgaver, som Hærens enheder hidtil har løst - samtidig med, at Hjemmeværnet fortsat løser de opgaver, som det har løst indtil nu. Nye uddannelsesopgaver Det kræver uddannelse af et antal infanteridelinger svarende til Hærens mobiliseringsstyrker ved hjemmeværnsdistrikterne og på sigt også infanterikompagnier. Det er nyt og vil kræve en meget mere intensiv uddannelsesvirksomhed end i dag. Vi tror på, at det kan lade sig gøre, men det er helt afhængigt af vor motivering og af de frivilliges engagement og lyst til at ofre tid på uddannelse. Ikke blot tid, men tid sammen! Vi kan ikke nøjes med enkeltmandsuddannelse alene, men har afgørende brug for også at satse på enhedsuddannelse. Og vi kan ikke uddanne grupper og delinger, hvis ikke alle deres medlemmer er til stede samtidig. 9

10 Det bliver noget af en udfordring og kræver blandt andet uddannelsesfaciliteter, hvortil Hjemmeværnet har 1. prioritet og et godt samarbejde med Hærens enheder og personel. I Hjemmeværnet har uddannelsesvirksomheden hidtil fokuseret på gruppen som det taktiske led - at uddanne delinger m.v. er helt nyt! Hjemmeværnsdistrikter og -kompagnier er fortsat krumtappen i uddannelsesarbejdet. De vil skulle løse opgaver, der ligner Hærens regimenters: At opstille og uddanne de enheder, der er brug for til afløsning af hærenhederne - ud over de enheder, de opstiller og uddanner i dag. Det er i midlertid ikke nok at»producere«et antal delinger, der kan indsættes til bevogtning af store objekter og lignende. Hvis opgaverne skal løses effektivt af flere delinger eller kompagnier i forening, er der behov for at organisere indsættelsen. Der skal være»et hoved«til at koordinere og føre den samlede styrke. Sådanne ekstra føringskadrer har Hjemmeværnet kun få af, og de kan kun vanskeligt frigøres i øjeblikket. Hjemmeværnsdistrikter og områdekompagnier skal jo fortsat varetage deres områderelaterede opgaver. De er ikke blevet mindre eller mindre vigtige, end de altid har været. Nye blandede førings- og forbindelsesled Vi må altså til også at opstille og uddanne føringselementer til at styre de lokalforsvarsafsnit (LFA), som vi bliver nødt til at oprette omkring særligt store og vigtige objekter. Det er der ikke noget nyt i. Det har vi altid gjort - med Hærens føringsstruktur som kerne. Det nye er, at denne kerne ikke længere findes. Det bliver en stor og tung opgave, som vil kræve lang tid, før der overalt kan stilles de nødvendige føringsstrukturer, der som minimum skal omfatte en chef med en lille stab og en stabsdeling, som afhængigt af opgaven kan få tilknyttet hele eller dele af områdekompagnier, et antal hjemmeværnsinfanteridelinger, en pionerdeling, en motoriseret overvågningsdeling og måske - i enkelttilfælde - en sanitetsdeling, en tung morterdeling og langtrækkende radioenheder fra de tilbageværende hærstyrker. I den kommende stab/lokalforsvarsregion er der derfor afsat personel fra såvel Hæren som Hjemmeværnet til disse LFAstabe samt i øvrigt til en nødvendig relativt stor forbindelsesofficersgruppe (FO) til de mange myndigheder som LFR skal holde kontakt med, herunder myndigheder syd for grænsen, (se figur 5). 10

11 Figur 5. Samarbejde er vejen til succes Rammerne for Lokalforsvarsregionen er nu i alt væsentligt fastlagt. Uddannelsen af grupper og delinger er så småt i gang ved kompagnier og distrikter. Samvirket med Hæren vil blive udbygget. Succesen ligger gemt i fusionen af Hæren og Hjemmeværnet i de nye Lokalforsvarsregioner. Dette nødvendige samarbejde vil blive nærmere beskrevet i en følgende artikel. 11

12 Infanterikampkøretøj CV 9040 B Oversergent M. N. Hirtius ved Hærens Kampskole September

13 Med det nye forsvarsforlig er der truffet beslutning om anskaffelse af infanterikampkøretøjer (IKK) til hæren. Planlægningen herfor er i fuld gang, men der er endnu ikke foretaget et typevalg. En mulig kandidat er den svenske CV 90, der er produceret i flere variationer og anvendes af bl.a. den svenske og norske hær. CV 9040 B er udrustet med en 40 mm maskinkanon. Køretøjets historie begynder i starten af '90erne, hvor Sverige selv i samarbejde primært med firmaerne Bofors og Hågglunds begynder at udvikle et IKK, der resulterer i CV9040A-udgaven. Enkelte forbedringer f.eks. undervognens affjedring, stærkere højderetningsmotor for automatkanonen, anden software til kanonens regner og et reservesigtekamera på kanonens venstre side,fører i midten af 90-erne til B-udgaven. Sidste nye skud på stammen er C-udgaven hvor de mest åbenlyse ændringer er tillægspansringen og muligheden for at skyde med programmerbar ammunition (3P). Køretøjsbeskrivelse Selve køretøjet har bælter som umiddelbart er bredere end normalt og syv tætsiddende vejhjul, der tilsammen gør, at køretøjet trykker relativt lidt, hvilket muliggør kørsel i dyb sne og i den svenske myrmark (moselignende områder). Besætningen består af en kommandør, skytte og kører. I mandskabsrummet er der plads til en panserinfanterigruppe på syv mand. Rent faktisk findes der en ottende plads, men den bliver dog brugt til to AT-4-holdere (panserværnsraketter, red. anm.). Gruppen kan åbne to lasteluger således, at fire mand har mulighed for at virke med deres våben fra køretøjet. Tre affutager til let maskingevær, hvoraf to er forskydbare, der er fæstnet med en på hver lasteluge og endelig en fast på hækken. Strømforsyningen på 24 V består af to separate batterigrupper på to batterier og en hydraulisk generator, der allerede i tomgang lader med 80 %. Generatoren kan yderligere indstilles til at lade en smule mindre i tropisk klima og en smule mere i arktisk. Diverse kabler og indersiden af vognen er yderligere EMPbeskyttede (elektromagnetisk puls fra atomvåben, red. anm.), og naturligvis i samme vending er køretøjet udstyret med et ABC-anlæg. 13

14 14

15 Bevæbning Bevæbningen består af en 40 mm Bofors automatkanon, 7,62 mm tårngevær og seks røgkastere. Selve automatkanonen, AK 40/70Bc, bygger på den kendte luftværnskanon M/36, men i tilfældet her er røret hærdet til et højere tryk, således at man kan anvende den såkaldte pile-ammunition. Røret er også forsynet med en termokappe. Ydermere er kanonen så at sige også vendt på hovedet, således at den ammunitionsfødes nedefra af et hydraulisk tredelt magasin, der kan veksles fra skyttens betjeningsgreb. Magasinet kan oplades med 3 x 8 skud med mulighed for opladning af tre forskellige typer af ammunition. Skudkadencen er 300 sk/min. Ildafgivelsen er enten et skud af gangen, fire- eller otte-skudsbyger. Vognens ammunitionsbeholdning er på 234 patroner. Ammunition Foruden øvelsesammunition til alle typer omfatter ammunitionstyperne en traditionel brisantgranat, der er velegnet mod større og langsomtgående fly og upansrede mål iøvrigt. En underkalibreret pil i to typer. Den ene har en drivladning, hvor krudtpartiklerne er indkapslet i plastik og er derfor mindre følsom overfor ydre fysiske påvirkninger, og selve patronhylstret har nogle længdegående trykaflastende fræsede riller, der skulle kunne forhindre utilsigtet detonation. Kuglesprænggranat findes ligeledes i to versioner; en med 640 og den anden typemed ca tungstenskugler til bekæmpelse af fly og helikoptere. Begge typer af kuglesprænggranaten er udstyret med zonerør, der udsender radiobølger, og når ekkoet får en passende signalstyrke detonerer granaten, også selvom den ikke træffer. Den sidste type af kuglesprænggranaten er af typen 3P, d.v.s. det er af den type, der kan programmeres, hvilket igen sker fra skyttens betjeningsgreb og via en lille DC- og to HF antenner placeret bagved kanonens bagstykke. 15

16 Følgende programmeringsmuligheder findes: 1. Tidmode: Granaten detonerer ca. 5 m over målet, for at opnå en højere bekæmpelsesgrad gennem af effekten af tungstenskuglerne. Især egnet imod infanteri (INF) dækket i front, køretøjers periskoper og sensorer. 2. Chockmode: Selve tændrøret bliver sat ude af funktion d.v.s detonation vil sket inde i målet vel af mærke fx hvis pansringen af mål er mindst 7 mm. Især egnet imod let pansrede køretøjer og infanteri i bygninger. 3. Anslagsmode: Detonation direkte ved anslag. Velegnet imod hjulkøretøjer. 4. Tidmode med spredning: I forbindelse med fire eller otte skudsbyger vil granaterne detonere fem meter over målet med fem meter imellem granaterne i længderetningen igen her for at få en større bekæmpelsesgrad i dybden. Velegnet imod INF. 5. Zonerørsmode med tidslukke: Zonerøret bliver først aktiveret umiddelbart før målet, d.v.s. det muliggør beskydning af fx helikopter delvis i skjul af trætoppe. 6. Zonerørsmode med tidslukke og forsinkelse: Samme funktion som ovenfor dog vil zonerøret have en forsinkelse, der gør at detonationen sker tættere på eller i målet end ovenfor. Ildledelsessystem Vognen er udrustet med et ildledelsessystem bestående af et dagsigte, termisk sigte, laserafstandsmåler, gyro, accelerometer, GPS understøttet navigeringssystem også kaldet NAV 90, der godt nok er et lidt ældre system, som svenskerne selv ønsker at udskifte. NAV 90 er bl.a. med til at holde styr på, hvor vognen befinder sig i forhold til magnetisk nord og dermed den i regneren indlagte vindretning. Laseren virker også gennem NAV 90 ved at opgive koordinat på det målte. En moderne vogn Alt i alt en moderne vogn med et spændende potentiale;men også fremtiden byder på interessante tiltag. Netop nu gør den svenske kampskole sig erfaringer med et Bofors udviklet LEMUR-system - elektronisk dataoverførsel og kort. I støbeskeen ved Bofors ligger endnu et projekt nemlig at øge længden på selve røret for at få et højere mundingshastighed og øget præcision. Det er min vurdering, at CV 9040 B er et moderne, velindrettet og effektiv infanterikampkøretøj. 16

17 17

18 De kom, De så, De sejrede... Premierløjtnant H.R. Els ved Jydske Dragonregiment Februar 2006 Panserbataljonen holdt fanen højt under patruljekonkurrencen, DRAGON RECON 2005 i Italien, oktober Forberedelserne Inden turen til Napoli havde vi trænet to uger i de forskellige discipliner, som vi kunne forestille os at en patruljekonkurrence kunne indeholde. Vi havde været på to mindre natøvelser, for netop at træne opgaverne i mørke, så vi følte os godt rustede, da vi stod klar til afgang torsdag, 6. oktober 2005, kl. 0700, på Dragonkasernen i Holstebro. Panserbataljonen skulle deltage med to firemandspatruljer, en fra 4 MEKINFKMP og en fra SPEJSEK/STESK. Vel ankommet til Napoli startede forberedelserne til patruljekonkurrencen. Fredag formiddag gik med at gøre udrustningen klar, blive gjort bekendt med adskillelse og samling af de italienske våben samt modtage briefinger om konkurrencen. De 19 deltagende patruljer skulle gennemføre konkurrencen med ca. 20 minutters mellemrum, og alle skulle igennem ca. 14 forskellige poster. Imellem posterne skulle bevægelsen foregå taktisk til fods, og fjenden i området ville være bevæbnet med softgun-geværer. Patruljerne fik kun udleveret våben på enkelte af disciplinerne, derfor var det ikke muligt at besvare evt. fjendtlig beskydning undervejs. Konkurrencen Klokken 1830 fredag aften stod vores to danske patruljer klar til at begynde konkurrencen. Regnen silede ned, og det var ved at være mørkt. Første disciplin var udrustningskontrol. Det bestod i at kontrollere tilstedeværelsen af en række genstande, som øvelsesledelsen vurderede, at patruljen burde have med. Der var ikke de store forskelle på italiensk og dansk opfattelse, og patruljerne klarede sig godt. Anden disciplin var adskillelse og samling af tre forskellige italienske håndvåben, på tid. Og selvom patruljerne kun havde prøvet det en enkelt gang før, så klarede de dette til UG. 18

19 Træning til gummibådssejlads. Tredje og fjerde diciplin var gummibådssejlads og gennemgang af minefelt. Her udmærkede dansk doktrin sig og italienerne var meget tilfredse med gennemførelsen. Opstilling af PVR MILAN var næste opgave, men da batteriet åbenbart var dødt, blev opgaven aflyst og alle fik toppoints. Det var nok heldigt, for vores erfaring på dette punkt var nærmest ikke eksisterende. Et par af de andre discipliner blev ligeledes aflyst, bl.a. pga. regnen som havde foresaget stærk strøm i den flod, hvor vi skulle have gennemført vandpassage. 19

20 SPJSEK befrier gidsel. Ved daggry nåede vi frem til en post, hvor vi skulle befri et gidsel, som blev holdt fanget i en mindre by bevogtet af flere fjender. Hver patruljemedlem modtog et softgun-gevær, så vi kunne angribe og befri gidslet, som var hårdt såret. Han skulle befries og bæres til et sikkert område, hvor vi skulle nedkalde en helikopter og få ham evakueret. Patruljerne anvendte ild og bevægelse i makkerpar, det bedste de havde lært. De nedkæmpede fjenderne og gennemførte indbrud i hus, inden gidslet blev taget på nakken og båret i sikkerhed.herefter var det»bare«at få ham forbundet og rekvirere helikopteren over radioen. Næste opgave var en quiz om krigens love, som patruljerne fik besvaret uden de store problemer. Efter ca m. march ankom vi til en skydebane, hvor vi skulle skyde med shutgun Franchi Spas 15 mm. Der var så meget rekyl, at vi kun måtte skyde hofteskud mod de 5 lerduer, der var stillet op til hver mand. Det var svært, men ret sjovt, og det lykkedes da at få ram på de fleste. 20

21 De næste to opgaver var ikke umiddelbart noget, vi havde trænet. Først var der angreb på post uden gevær, men udrustet med to plastic håndgranater! Ikke så nemt, men det lykkedes da til sidst. Derefter skulle der tages biologiske prøver fra forurenet vand, med noget der lignede udstyr, der hørte til i et laboratorium. Umiddelbart efter skulle vi klargøre til sprængning af murværk med standardladning, hvilket havde vi nogenlunde styr på. Sidste opgave var panserkending, hovedsageligt i italienske køretøjer. Vi kunne kun de amerikanske navne på de italienske vogne, og det var ikke nok til at få point. Præmieoverrækkelse. 21

22 ENDEX og præmieoverrækkelse Klokken var 1430 lørdag eftermiddag, da vi havde været igennem alle opgaverne og var nået tilbage til kasernen. Vi var våde og en smule trætte, men i godt humør. Konkurrencen var slut og vi manglede kun præmieoverrækkelsen næste morgen, inden vi kunne tage hjem. Vi fik tre store pokaler med hjem. SPJSEK blev nr. 2 samlet, nr. 1 af udenlandske hold og nr. 1 i»udrustningskontrol, samling og adskillelse af våben, gummibådssejlads og gennemgang af minefelt«. Det var en udfordring at repræsentere Danmark i denne patruljekonkurrence, og vi håber alle på, at dette bliver en tilbagevendende begivenhed for Panserbataljonen. Tillykke! 22

23 "SIKKER ILD" TIL KAMPTROPPERNE - IGEN Kaptajn M. Johnsson ved Hærens Ildstøtteskole April 2007 Med genindførelsen af let morter i 2006 og med den efterfølgende udsendelse af en sektion til Helmand, syntes Forsvaret her at have fået en lille succeshistorie. Morteren har i flere ombæringer været omtalt i medierne, senest i februar hvor Berlingske Tidende sågar erklærede det for en succes (- dog "med en bagside"). Jeg vil i denne artikel beskrive succesen og i en efterfølgende artikel kaste lidt lys over bagsiden. INDLEDNING Hvis vi definerer nyere tid, som danske styrkers indsættelse efter 1992, er det første gang at mortere (MT) anvendes så massivt i kamp som det p.t. er tilfældet ved den lette opklaringseskadron (LOPKESK) i Afghanistan. Under UNPROFOR var der udsendt pansrede middeltunge mortersektioner (81 mm) i perioden , med en begrænset indsættelse (læs: ingen). Efter overgangen til IFOR blev MT taget hjem efter en mdr. Under SFOR var der i en periode en tung morterdeling (120 mm), men DEL løsnede heller ikke her et skud i f.m. de gennemførte operationer. Dette står i skærende kontrast til de ca (et tusinde og halvtreds) skud som 2. Lette Opklaringseskadron (2 LOPKESK) lette mortersektion (LMTSEK) har afgivet til støtte for ESK indsættelser fra primo DEC 2006 til medio JAN 2007 I f.m. udsendelser af "større" bidrag til internationale styrker efter midten af 90erne, har man af forskellige årsager altid bortprioriteret ildstøtteenheder og forklaret det med, at disse bidrag blev ydet af andre nationer. Enhederne har aldrig haft "sikker ild'; men det har LOPKESK i Helmand i dag - og de bruger det!!! 60 MM LMT M/06 I 2006 anskaffede Hæren 75 nye 60 mm lette mortere (LMT) til fordeling mellem kamptropperne, Forward Air Controllerne i Tactical Air Control Party Batteriet (TACP) og Jægerkorpset (JGK). Opgaven med implementeringen af LMT er delt således at, Hærens Ildstøtteskole er ansvarlig for selve betjeningen af MT og Hærens Kampskole for den taktiske anvendelse ved de forskellige underafdelinger (UAFD). Når jeg bevæger mig rundt i mit daglige arbejde og talen falder på den nye lette morter er jeg ofte oppe imod "i gamle dage...'; "...hvor svært kan det være?" og mange forudindtagede meninger om anvendelsen af den lette morter. 23

24 Jeg har en grov mistanke om, at når man næver ordene "let morter"; ja så får de fleste ældre kollegaer et billede på nethinden af den gamle lille grønne lette morter M/51. Betjent af en mand og med en rækkevidde på 1400 meter og kun med lys - og røgammunition til rådighed, var dette hverken det mest frygtindgydende eller mest interessante våben i INFDEL. Desværre syntes det i enkelte tilfælde at være disse forhold man i dag diskuterer anvendelsen af LMT M/06 udfra. Morteren LMT M/06 forefindes i to versioner "Kombi morteren" og "Commando morteren'; der begge er produceret af EXPAL i Spanien. Kombi morteren Kombimorteren er indkøbt til kamptropperne og kan anvendes med støtteben eller håndholdt. Håndholdt er rækkevidden dog begrænset til 3400 m og der skal påsættes en anden retter (En retter er et optiskinstrument, der anvendes til at grundstille MT). Røret er 1 m. langt og klar til skydning vejer MT 16,1 kg. Både kombi - og commandomorteren har en aftrækker, med mulighed for at låse slagbolten i forreste position således MT også kan affyres på traditionel vis (- anvendes primært under virkningsskydningen). Kombi morteren med commandohåndtaget. Retteren er indbygget i håndtaget. 24

25 Commando morteren Commando morteren er indkøbt til TACPBT og JGK. MT vejer 6,5 kg og med rørets længde på 65 cm. og en begrænsning i ladningsstørrelsen (max. ladning 2) giver dette en rækkevidde på m. Der er ingen begrænsning i anvendelsen af de forskellige ammunitionstyper for commando morteren. MT anvender samme retter som kombimorteren når den anvendes uden støtteben, hvilket naturligvis begrænser MT præcisionen. For TACP anvendes MT primært til enten at markere et mål eller et fixpunkt for piloterne. Hvorledes og til hvad JGK anvender MT er jeg p.t. ikke opdateret på. 25

26 Ammunition Med den indkøbte ammunition dækker LMT M/06 i dag tre vigtige ildstøtteopgaver: Bekæmpelse af infanteri, Udlægning af røgslør samt Belysning. Til LMT M/06 findes i dag to typer brisantgranater: Traditionel brisantammunition (BRG) med en rækkevidde på m. og Den prefragmenterede (PF) BGR der grundet bl.a. et andet drivladningssystem, "kun" har en rækkevidden på 3900 m. Den prefragmenterede BGR består af 2400 stålkugler indstøbt i en epoxyskal, der ved detonationen har et Vo på 1100 m/sek og er fuldstændigt raserende indenfor en radius af 20 m. Efter 60 m er energien gået ud af kuglerne, hvilket er en stor fordel i f.t. at skyde nært på egne styrker eller mod fjender i stilling nært civile. Til LMT M/06 findes også hvid og rød, med en brændtid på ca. 30 sek. Den prefragmenterede BGR og den røde røggranat er begge "insensitive"-ammunitionstyper, der ikke eksplodere såfremt en RPG skulle finde vej til en af ammunitionskasserne. Hertil kommer almindeligt hvidt lys samt IR-lys - i dagligtale kaldet "sort lys;' da det ikke kan ses med det blotte øje, men såfremt man råder over mørkekampsudstyr. Begge typer lysgranaters virkningsområde er en radius på ca. 300 m. Bortset fra hvid røg vil alle ammunitionstyper snart være til rådighed for styrken i Helmand. 26

27 Ildledelsessystemet Til LMT M/06 hører ildledelsessystemet MORFIRE, der er fuldt sammenligneligt med artilleriets ildledelsessystem SIF 2000 med stort set de samme funktionaliteter - og det virker! Med MORFIRE og GPSen er det muligt at sprede flere LMT over et stort område (kun begrænset af MT rækkevidde) og stadig samle ilden fra de rådige MT mod det samme mål da MORFIRE beregner individuelle skuddata. MORFIRE er i stand til at lede 12 mortere og vil kunne - med en erfaren beregner - beregne og lede 4 forskellige skydninger samtidigt. Med de individuelle skuddata kan MORFIRE placere granaterne om målet i forskellige mønstre. Derudover vil det om føje tid være muligt, at sende signalerne analogt via signalmidlerne; fra observatøren til beregneren og til sidst ud til mortererne. I MORFIRE er det muligt at indlægge data på andre systemer bl.a. MMT, TMT eller andre landes ammunitionstyper, hvilket giver systemet en stor fleksibilitet. Kommandoanlægget Til hver LMT hører også et kommandoanlæg, hvor skytten kan modtage sine skudkommandoer hvis han er placeret langt fra beregneren: Granattype, ladningsstørrelse, højdestilling, sidestilling og besked på hvornår og hvor meget han skal skyde. Kommandoanlægget forbindes p.t. til MORFIRE med kabel, men snart bliver det som ovenfor anført ved analogt kommunikation. Som for MORFIRE kan også kommandoanlægget bruges til f.eks. TMT Kommandoanlæg 27

28 LMT ANVENDELSE I skrivende stund arbejdes der fortsat på den organisatoriske side i f.m. at integrere LMT M/06 i de hjemlige KAUAFD. De mange gode erfaringer vi har ved HILS med LMT M/06 virke i internationale operationer, er høstet i f.m. LMT organiseret i en ren LMTSEK ved den LOPKESK, Helmand. Da det ikke var muligt for LOPKESK hold 2, at anvende PMV i de første mange mdr. valgte man at organisere LMTSEK med 3 MT i 3 GD med anhænger. En skytte og en hjælper pr. MT, en beregner samt SF og GF Da SEK ikke havde modtaget det nødvendige observationsmateriel virkede SF i rollen som skydebefalingsmand, med primære opgave at gennemføre ildkontrol og tilsikre at der ikke opstod "blue on blue': GF virkede som stillingskommandør. Som observatør var det primært hensigten at lade AO og FAC påkalde og lede ilden, men ofte påkaldt de enkelte DEL selv ildstøtte fra LMTSEK. Der er p.t. ikke opstillet tidsmæssige krav til stillingsind og - udrykninger. Under den af HILS gennemførte "supplerende efteruddannelse" i NOV i og omkring Camp Bastion, viste det sig hurtigt at SEK var klar til skydning efter max. 6 min. Ofte var det muligt at indlede indskydningen allerede efter 4-5 min. Stillingsudrykningerne lå på 11/2-2 min. fra kommando til stillingsskifte blev givet, til alle tre køretøjer var klar til igen at rulle fremad. Uanset om LMTSEK gennemfører hastig stillingsindtagelse, er i"harbour'; går i stilling i f.m. en kontakt eller forud for ESK indrykning i et mål, opstilles der altid i en V formation med ca. 25 m. mellemrum mellem de tre MT Dette tilsikrer en hurtig og ensartet stillingsindtagelse uanset hvad opgaven er og hvor stort tidspresset er. AFSLUTNING De muligheder som LMT M/06 systemet besidder, var ikke til stede ved den gamle LMT M/51 og derfor kan man ikke sammenligne disse to på nogen som helst måde! Hverken teknologisk, doktrinært, organisations- eller uddannelsesmæssigt! LMT M/06 er så fleksibelt og slagkraftigt et våbensystem, at indsættelse af LMT enkeltvis - "som i gamle dage" - kun vil udnytte en minimal del af systemets fulde potentiale. Med sine 16 kg og ukomplicerede konstruktion, er LMT et nemt våben at arbejde med og det har en stor rækkevidde og en forholdsvis stor slagkraft. EC har i LMTSEK fået et hurtigt, præcist og slagkraftigt ildstøttebidrag til støtte for ESK kamp, som han alene har kommandoen over. Det er "sikker ild" - og det bliver brugt. I næste artikel vil jeg beskrive nogle af de oplevelser jeg har haft på uddannelsessiden i f.m. uddannelsen af de to LMTSEK der er gået til Afghanistan, dels konsekvenser af den hurtige implementering, men også de uhensigtsmæssigheder, der desværre blev gentaget i f.m. uddannelsen af LMTSEK/LOPKESK hold 3. 28

29 29

30 Ny bjærgningsvogn under indførelse Major P. S. Nissen ved Hærens Kampskole Oktober 2007 Siden kampvogn (KVG) Leopard 2A5 blev udleveret til enhederne i , har hæren manglet en pansret bjærgningsvogn på bælter (PNBJVG, B) som kunne udføre de relevante bjærgningsopgaver, som anvendelse af KVG Leopard 2A5 nødvendigvis medfører. PNBJVG, B Wisent er nu under levering fra producenten Flensburger Fahrzeugbau Gesellschaft (FFG) til at udfylde dette behov, idet kontrakten omhandler levering af 5 stk. Wisent. 30

31 Forhistorien Det var oprindelig den tyske PNBJVG, B Buffel, som der blev fokuseret på som ny bjærgningsvogn. Da det viste sig, at anskaffelsen ville blive meget dyr, blev det i stedet besluttet ved det daværende Hærens Materielkommando, at undersøge, om Wisent - som er det tyske navn for den europæiske bison - kunne være et godt alternativ. Der blev indgået kontrakt med FFG i december 2006 og Hærens Kampskole (HKS) fik en prototype til afprøvning som en demonstrator d. 19 marts 2007, hvorefter Wisent blev afprøvet af HKS i samarbejde med bjærgssektionen ved Panserbataljonen (BJ-SEK/PNBTN) i Holstebro frem til midten af juni Den 6. juli fremsendte HKS den foreløbige forsøgsrapport til Forsvarets Materieltjeneste (FMT) og Hærens Operative Kommando (HOK), som konkluderede, at Wisent kunne opfylde en meget stor del af kravene til ny PNBJVG, B i KVG Leopard 2A5 enheder. Hvad er Wisent så? Wisent er i bund og grund en PNBJVGT, B Leopard 1, som har fået en såkaldt "midlife update" og herunder er blevet forbedret på stort set alle områder, hvor det har været teknisk muligt. Så nu opfylder den næsten alle de krav, der kan stilles til en PNBJVG, B, for at den kan virke til støtte for KVG Leopard 2A5. Basis for Wisent er danske PNBJVGT Leopard 1, der er blevet adskilt totalt. Skroget - eller chassiset - er efter adskillelse sendt til FFG i Flensburg sammen med alle de dele fra den gamle "Berger'; der skal genbruges til Wisent. Resten af delene er enten returneret til forsvaret, hvis der er brug for delene til driften af vore resterende "Bergere;' eller er blevet "skrottet'; hvis der ikke var behov for materiellet. Ved FFG er motoreffekten blevet forøget til 1000 HK og transmissionen er blevet renoveret, så der kan overføres op til ca Nm til slutdrevene. Motorens køling er blevet forbedret, og den er forsynet med "Tropical Kit'; som automatisk slår til, når temperaturen i et indsatsområde forhindrer tilstrækkelig køling af motoren. Chassiset er blevet forstærket med minebeskyttelse og tillægspansring, så besætningen er beskyttet mod virkningerne fra en 8 kg. sprængmine og beskydning med 25 mm maskinkanon. Wisent er affjedret med Hydro-pneumatiske støddæmpere, og undervognen kan låses komplet eller kun over de 2 bageste vejhjul. Sæderne til kører, kommandør og bjærgningshjælperen - der nu også er blevet skytte på "Over Head Weapon station" (OHW) - er valgt med udgangspunkt i Piranha III C. 31

32 Wisent er forsynet med et "air-condition" system, som leder tør, afkølet luft hen til hvert besætningsmedlem, hvor et spjæld kan reguleres, så luften blæser derhen, hvor det ønskes. Der er separate systemer, så såvel brændstof som hydraulikolie bliver kølet, hvis temperaturerne bliver for høje. Der er en 6 m kranbom med et kranspil, der kan løfte 30 tons. Wisent hovedspil kan trække 35 tons på de 2 inderste vindinger, hvorefter trækkraften falder gradvist over vinding, hvor trækkraften er målt til 31,5 tons. Der er et hjælpespil, som kan anvendes til at trække hovedwiren ud - eller håndtere "Combat Recovery Systemet" (CRS), som er et nyt kampbjærgningssystem. Wisent er endelig forsynet med 2-delte sideskærme, der er adskilt i håndterbare sektioner, dels til supplerende pansring af undervognen, men også for at reducere støvmængden under kørsel i tørre områder. 32

33 Hvilke systemer er der anskaffet til Wisent? Som beskrevet ovenfor leveres Wisent med et kampbjærgningssystem, så besætningen - uden at åbne lugerne - kan køre hen til en havarist, prodse på og bugsere havaristen i dækning, selv om køretøjerne er under beskydning. Til Wisent anskaffes herudover et skiftelad, som dels muliggør transport af et "Triebwerk" til KVG Leopard 2, men som også tjener til fastgørelse af en ny materielkasse til stuvning af store dele af ekstraudstyret på bjærgningsvognen. Der fremstilles kasser til montering på siderne, så køretøjs-specifikt og bjærgningsspecifikt materiel kan stuves hensigtsmæssigt og nås fra jorden. Der er anskaffet et udsugningssystem til at bringe mængden af krudtrøg ned inde i bjærgningsvognen ved skydning med 7.62 mm bov-maskingevær (MG). Bov-MG bliver imidlertid - under udsendelser- ikke Wisents primære våben til selvforsvar, idet der anskaffes OHW af typen Lemur, så ildkraften er forøget fra den hidtidige 7.62 mm i bov-mg og kuppel-mg til 12.7 mm i OHWs tunge MG. Sluttelig arbejdes der for øjeblikket med udvikling af en kameraløsning på hækken af Wisent, så køreren får udsyn næsten 180 bagud og kan køre baglæns, selv om kommandørens udsyn er alvorligt begrænset af tilbehørskassen og ettriebwerk på bagdækket. Indflydelsen på de gældende Sikkerhedsbestemmelser for omgang med pansrede køretøjer (SIKPAN) skal herefter klarlægges. Hvad kan Wisent så ikke? Ovenpå alle roserne ovenfor er dette spørgsmål meget relevant, for selvfølgelig kan man ikke få den samme ydelse på alle områder, når udgangspunktet er en Leopard 1 bjærgningsvogn, og der ønskes en ydelse som fra en Leopard 2 bjærgningsvogn, som har en væsentlig større motor, som køretøjet er dimensioneret til. Det eneste område vi under afprøvningerne for alvor har kunnet finde er: Trækkraft. Wisent kan uden påprodset havarist følge KVG Leopard 2A5 i terræn. Men, når Wisent bugserer en KVG Leopard 2A5 med udskruede udgangsaksler, så kan den ikke klare de samme stigninger, som en Leopard 2 Buffel. - Der er jo forskel på Wisent 1000 HK og Buffel med 1500 HK, så det blev tidligt i forløbet udpeget som et fokuspunkt.. Da bugsering af en beskadiget KVG Leopard 2A5 er en af PNBJVG, B væsentligste opgaver, har denne begrænsning været en af de sværeste for afprøvningsholdet at acceptere. Og da økonomien ikke rakte til den bedste løsning på dette område, så har vi forsøgt - i samarbejde med FFG - at presse ydelsen af Wisent så højt som muligt for at kunne klare så store stigninger som muligt, uden at skulle rekvirere assistance. Vores (og FFGs for øvrigt også) mål er, at Wisent ved bugsering af en KVG Leopard 2A5 skal kunne klare en stigning på 25% (= ca. 15 ). 33

34 Når store stigninger må forventes, skal der operativt træffes beslutning, om der enten skal prodses yderligere en PNBJVG, B foran for at klare stigningen, eller om en KVG Leopard 2 skal slæbe den op. HKS har tidligere rejst ønsket om et decideret hjælpekøretøj til at øge kampvognsenhedernes mobilitet, baseret på gamle Leopard 2 A4 undervogne udrustet med faskiner og minerydningsplov. Et sådant køretøj har den tilstrækkelige trækkraft til at løse bugseringsopgaverne, når Wisent må give op. Skolen vil derfor følge erfaringerne med Wisent meget nøje. 34

35 Levering Wisent nr. 1 leveres i en "næsten færdig" udgave i slutningen af september 2007, så HKS kan påbegynde uddannelse på køretøjet. Wisent nr. 2 leveres midt i november 2007 med henblik på at skulle indgå i NATO Responce Force -10 enheden (NRF 10), der opstilles ved PNBTN i Holstebro. Wisent nr. 3 leveres ved årsskiftet og nr. 4 og 5 leveres sidst i januar og sidst i februar Herefter skal Wisent nr. 1 retur til FFG og "opgraderes;' så den ligner de øvrige. Vurdering Med Wisent har vi ikke fået den PNBJVG, B, som på papiret var den bedste, men vi har med sikkerhed fået et godt køretøj, som vil komme til at tjene os vel i de næste mange år. Vi har fået mulighed for at påvirke design og ydelse på mange områder, så Wisent i sin færdige form fremstår som et godt (dansk) produkt, hvor FFG har efterkommet vore ønsker og krav til køretøj og funktionalitet, hvor det overhovedet har været muligt. Vi har i processen haft et godt samarbejde med FMT, der efterfulgte HMAK som den formelle anskaffer. Således har Kapacitetscenter Land i FMT været uundværlige samarbejdspartnere til at få beslutninger truffet og gennemført, - og FFG har evnet på kort tid at levere brugbare løsninger. Afslutning Vi ser frem til, at Wisent nr. 1 og nr. 2 bliver leveret, samt at besætningen på den første Wisent bliver uddannet, så Wisent for alvor kan bevise, at vi her har fået en meget anvendelig PNBJVG, B, som kan næsten alt det, vi kan finde på at bruge den til. - Og i den forbindelse ser vi med sindsro frem til, at du havarerer og får den fornødne hjælp i situationen fra et godt team: Wisent og besætning. Og til dig, der er Berger-uddannet: Vi ser frem til at se dig på omskolings kursus til Wisent, når det passer dig og din enhed, så du kan lære at bruge det nye materiel. 35

36 36

37 Nye muligheder i kampen mod miner og IED Kaptajn L. Andresen ved Hærens Ingeniør- og ABC-skole December 2009 Henover sommeren afleverede HIAS to nye køretøjer til DA BG i ISAF. Disse nye køretøjer, skal ses som to stykker nyt værktøj i værktøjskassen, i kampen mod miner og IED i Afghanistan. MMIRR MMIRR er ikke et decideret minerydnings køretøj, men er tiltænkt som et minerekognoscerings køretøj, der giver en ekstra sikkerhed ifm, kolonnekørsel i områder med forhøjet mine/ied trussel. MMIRR er opbygget på en forstærket PMV M/113, G3. Foran og bagpå er påmonterede ruller, der kan producere et kraftigt tryk i jorden, som vil udløse evt. miner og IED med pressureplates. Den grundlæggende tanke bagved at udstyre et KØTJ med ruller, er at en evt. mine/led sprængning, vil ske under rullerne og ikke under KØTJ. Dermed formindskes evt. skader på personel og KØTJ. Rullerne dækker hele PMV bredde og er således et fuldbredde system. MMIRR kan indsættes under forskydninger og fremrykninger med lav til forhøjet mine/led trussel. MMIRR er mindre egnet til mekanisk minerekognoscering af terræn, med mindre terrænet er fladt og uden mindre huller og nedsynkninger. Hertil bør anvendes afsiddet minerekognoscering. Ved Vulnerable Points (VPs) skal KAENH gennemføre search. Ved Vulnerable Areas (VAs), kan tillige indsættes PN/MEKIGENH. 37

38 Procedure ved indsættelse af MMIRR Ved ankomst til området med forhøjet trussel, eller efter førerens vurdering, føres MMIRR frem som forreste KØTJ. Visuel RECCE af fremrykkervejen gennemføres frem til næste stop (max 500 m). Bevægelsen fortsætter med en hastighed på maksimalt 15 km/t. Der gennemføres stop og visuel afsøgning eftertn beskaffenhed. Ved konstatering af minering/ied skal der handles derefter, idet MMIRR ikke kan indsættes til rydning af miner/led da MMIRR, som nævnt, ikke er et decideret rydningskøretøj. En udløsning af en mine skal betragtes som en mineulykke jf. SOP. Efter indsættelsen i områder med forhøjet minetrussel placeres MMIRR atter i kolonnen efter kolonneførerens bestemmelser 38

39 PNMIRK PNMIRK er opbygget på en WISENT, bjærgningsvogn, hvorpå der er monteret en fuldbredde minerydningsplov. Ploven pløjer et spor, hvorved miner/ied, enten bringes til detonation eller skubbes til side. PNMIRK er et minerydningskøretøj og må anvendes til gennembrydning og etablering af mine/led frie spor for køretøjer i terræn. Ud over en fuldbredde minerydningsplov, er der monteret en Magnetisk Signatur Dublikator (MSD) foran på ploven. MSD producerer et kraftigt magnetfelt foran selve ploven, og kan derved udløse evt. magnetminer i jorden. Bagtil på KØTJ er der placeret et Lane Marking System (LMS) der ved hjælp af trykluft udskyder markeringsstokke til afmærkning af det ryddede spor. Ved en direkte erkendelse af IED i det tiltænkte pløjespor, skal der anvendes almindelig search. 39

40 Til forskel fra MMIRR, skal PNMIRK altid indsættes af en IGGF samt under sikring af KVG/INF IGGF skal tilsikre at PNMIRK holder den befalede retning, samt sørge for koordineringen af støtten med manøvrechefen. Forud for indsættelsen, skal der, som minimum gennemføres en visuel ingeniørmæssig rekognoscering for at fastlægge den ingeniørmæssige trussel i form af terrænets passabilitet, områdevåben og IED, samt minetyper. Under rekognosceringen fastlægges rydningsdybde for minerydningsplov, der mekanisk indstilles forud for iværksættelsen af selve gennembruds operationen. Forud for selve gennembrydningen, skal FØ IGGRP koordinere med manøvrechefen, der fastlægger gennembruds sted, retning samt tiltænkt slutpunkt for pløjningen. Ligeledes skal støtten fastlægges, samt aftales forhold for fremdragning af KAENH efter endt pløjning. (se figur 2.) Figur 2: Fremrykning til formodet mine/ied felt. 40

41 FØ IGGRP styrer PNMIRK under selve gennembruddet og kan evt. korrigere retningen. Efter endt gennembrud køres enten ud til siden, hvis situationen tillader dette, eller der køres tilbage i samme spor, hvor efter KAENH kan bevæge sig frem ad det ryddede spor. Inden KAENH benytter sporet, skal det tilstræbes at foretage en "mineproofing" af en IGENH, således sporet er kontrolleret for evt. tilbagefald af miner/led. (se figur 3.) Figur 3: Igangsætning af gennembrydning. De to nye kapaciteter er ikke "vidundermidler" i kampen mod miner og IED, men de er to gode stykker værktøj i førerens værkstøjskasse til imødegåelse af truslen. 41

42 Operative erfaringer Begge KØTJ har nu været indsat ved DA BG i knap 5 måneder, og erfaringerne er fortrinsvis positive. Dog har MMIRR stået stille et stykke tid pga. overskårne styrekabler til rullerne. Inden fejlen opstod havde MMIRR været ude at køre med genforsyningskolonner i ca. 50 timer, og her er tilbagemeldingen meget positiv. For nærværende er der endelig reservedele på vej til MMIR, og når dette indlæg læses, skulle MMIRR meget gerne være ude og rulle igen, og dermed forøge sikkerheden for de indsatte styrker. For PNMIRK vedkommende har vi høstet nogle værdifulde erfaringer mht. indsættelse. PNMIRK har været indsat et antal gange og gennemført gennem brydning af formodet IED felt, samt pløjet stillinger til KVG på kanten af Green Zone. En af de erfaringer der er fremkommet, er nødvendigheden for at planlægge hele gennembrydnings operationen igennem i alle dens faser, for derved at undgå forsinkelser når noget ikke går som planlagt. Som for MMIRR vedkommende har der dog også været problemer med reservedele, hvilket har betydet at KØTJ har stået stille i perioder. HIAS arbejder kontinuerligt på at indføre nyt minerydnings/søgnings materiel ved udsendte ENH. For nærværende arbejdes der på en afløser til PNMIRK. Det nye KØTJ skal have nogle flere funktionaliteter end den nuværende PNMIRK har. Bl.a. ønskes en gravearm monteret på det nye Pansrede Ingeniør Køretøj (PNIGKØTJ). Ligeledes arbejdes der med en mulighed for at kunne skifte mellem et dozerblad og en fuldbredde minerydningsplov, monteret foran på KØTJ. 42

43 Danske erfaringer med indsættelse af Leopard 2A5 kampvogne i Afghanistan Kaptajn B.B. Hundevad ved Hærens Kampskole Februar 2010 Danske kampvogne har siden NOV 2007 været operativt indsat under BG C (den danske kampgruppe), underlagt den Britisk ledede Task Force Helmand(TFH) i RC S. Den danske kampgruppe består af kampvognsdelingen med tre kampvogne (Leopard 2A5), en PMV (M113G3) samt en bjærgningsvogn (Wisent). Herudover er også to infanterikompagnier, (et med PIRANHA og et med MI 13G3), samt et tungt Stabs- og logistikkompagni. Det danske bidrag udgør ca. 700 mand. Kampvognsdelingen kan operere selvstændigt eller som støtte for Task Forcens øvrige enheder, når det forstærkes med Logistik, forbindelsesled og kan understøttes af ingeniørenheder til minerydning. Spørger man en infanterist, der har oplevet støtten fra kampvognene, om disse har haft en afgørende indvirkning på udfaldet af kampene mod Taliban, vil han helt sikkert svare med et rungende ja! Baggrund I 1994 indsatte Danmark for første gang i dansk krigshistorie kampvogne i kamp. En dansk kampvognseskadron med kampvogn Leopard 1A5 under UNPROFOR udsendt til området omkring TUZLA, besvarede en serbisk aggression mod en svensk observationspost. Derved blev skabt respekt om de UN enheder, der var indsat omkring Tuzla. Blandt andet denne træfning danner baggrund for den udvikling, som det danske kampvognsvåben har gennemgået siden UNPROFOR tiden. Da danske styrker arbejdede sammen med de britiske styrker i Irak, havde de stor gavn af de britiske Challenger kampvogne, der ydede støtte indtil flere gange og med stor succes. Derfor forberedte Danmark i 2007 at udsende en kampvognsenhed til såvel Irak som Afghanistan, hvis behovet skulle opstå. Det gjorde det i Afghanistan, ved overgangen fra en let opklaringsenhed til en kampgruppe med eget ansvarsområde og faste fremskudte operations baser (FOB). International Security Assistance Force (ISAF) hold 4 AUG 2007 rejste behovet for en kampvognsenhed efter at have deltaget i svære kampe omkring Zumbalai og FOB SANDFORD nord for Gereshk og modtog bidraget således, at det kunne fungere på sidste halvdel af holdet. 43

44 Forud for udsendelsen havde eskadronen der udsendte enheden, indledt et snævert samarbejde med Hærens kampskole (HKS) med henblik på optimering af materiel og teknologi til de hårde vilkår i det sydlige Afghanistan. Dette blev gennemført som en test periode i Spanien, hvor temperaturniveauet nåede op på mere end 50 grader Celsius. Endvidere gennemgik enheden et optimeret uddannelsesprogram med skarpskydninger, der skulle træne besætningerne i netop de forhold, der forventedes at gøre sig gældende ved ISAF. Et besøg ved canadierne, i Kandahar-provinsen, der allerede havde en kampvognseskadron deployeret gav et solidt grundlag for tilrettelæggelse af uddannelsen. Kampvognseskadronen, der var ansvarlig for udsendelsen af KVGDET, indgik i Nato Response Force (NRF) 10 og var derfor allerede inde i et intensivt Uddannelsesprogram. 44

45 Teknisk forberedelse Den danske udgave af LEOPARD 2A5 har indbygget aircondition (A/C) og hjælpegenerator og endvidere tårnet er elektrisk drevet. Dette for at imødegå de store temperatursvingninger i Afghanistan. Klimatesten i Cordoba i Spanien 2006 (beskrevet i Kentaur nr ) viste nogle i forvejen kendte problemer, og selvfølgelig enkelte nye. Den viste også, at live test resultater er uvurderlige, når der skal kvalificeres teoretiske beregninger. Vigtigst af alt viste den, at materiellet kunne operere i "HOT/DRY" miljø i det omfang, personellet kunne holde til at være indsat. Varme og overophedning af kampvognsbesætningen var lige så stor en begrænsning som overophedning af komponenter og støv i luftfiltre. Optimering af aircondition anlægget var en af løsningerne. I Danmark var det yderst sjældent at forudsætningerne for fuld drift af A/C var tilstede, hvorfor det aldrig blev kontrolleret og optimeret. Saab Baracuda havde til den ene test bil leveret et sæt "heat reduction kit" (et specielt sløringsnet monteret på ydersiden af kampvognen). Dette viste sig at kunne sænke temperaturen inde i vognen med op til 10 C. En parasol over lugerne kunne ligeledes skabe den skygge, der skulle til for at sænke temperaturen for kampvognskommandør og hjælper, når de sad med hovedet oppe. Alligevel var besætningen udsat for temperaturer over 50 C inde i vognen. Det forventes, at en kampvognsbesætning skulle være indsat operative i op til 24 timer, hvorfor en tålelig temperatur var nødvendig. Yderligere tiltag for køling af personellet er iværksat og senest er udleveret en kølevest til kampvognskøreren, og de foreløbige resultater ser lovende ud. 45

46 Ammunition På ammunitionsområdet har vores erfaringer vist, at kampen primært finder sted på op til flere tusinde meters afstand. Dog finder enkelte kampe sted på kortere afstande. Derfor måtte man finde de bedst egnede ammunitionstyper. Valget faldt på HEAT DM 12, PELE DM 33 og M1028 CANISTER. Alle de valgte ammunitionstyper har begrænsninger i forhold til temperaturen, men erfaringerne fra området har vist, at ammunition i kampvognen ikke kommer op på et kritisk niveau i forhold til temperaturen. HEAT (High Explosive Anti-Tank ) har vist sig som det ubetingede første valg ved alle engagementer. Den er træfsikker og har en god fragment/tryk effekt på compounds og nedgravede stillinger. Den er meget præcis på grund af sin forholdsvis høje udgangshastighed. PELE (Penetrator with Enhanced Lateral Effect) er fremstillet til at fragmentere ved anslag mod selv upansrede mål som eksempelvis en compound eller en bil. Den har en stor gennembrydning af første lag hvorefter den splintre og ikke eller kun i meget begrænset omfang fortsætter gennem målet.. Canister round er et 120 mm hagl skud er effektiv ud til flere hundrede meter. Den har vist sig uhyre effektiv mod personel med gevær og panserværnsraketter. Haglsværmen har en god effekt i målet. Tårngeværet er meget præcist og effektivt og kan anvendes til varselsskud eller punktmål på store afstand. Fordelene ved tårngeværet er langt færre mundingsforstyrrelser (støv foran optik forårsaget af tryk og efterfølgende undertryk fra projektilet der forlader mundingen), mens ulempen er den manglende gennembrydning af dækning som for eksempel tykke mure. IED truslen Den største trussel mod kampvognene i området har indtil nu vist sig at være IED'er (improviserede sprængladninger). De begrænser bevægelsesfriheden og forudsætter afsøgning af bevægeterrænet forud for manøvre. Dette gælder også alle vores støtte køretøjer, hvad enten de er på hjul eller bælter. På beskyttelsessiden har vognen vist sit værd. Men den forøgede mængde sprængstof i fjendes IED'er har udløst et behov for tillægsbeskyttelse af kampvogns sårbare områder. Blandt andet er der monteret et tophængt sæde til kampvognskøreren, for at beskytte ham imod skader ved sprængning af IED under såvel bælter og bug på køretøjet. Sliddet på puder til bælterne er højt. Ved ISAF køres der med en speciel forstærket gummi på bælterne, men der er fortsat et behov det tunge bæltearbejder i felten. 46