Skolereformen 1 år e-er. Morten Misfeldt, Professor Aalborg Universitet, København, IT og læringsdesign UddannelsesdebaAen 2015

Transkript

1 Skolereformen 1 år e-er Morten Misfeldt, Professor Aalborg Universitet, København, IT og læringsdesign UddannelsesdebaAen 2015

2 Forord 1: hvordan deae oplæg Hvordan griber jeg det her an? Jeg er for stort set alle ideerne I reformen: konlnuitet imellem teori og praksis klare læringsmål og læringsmålsstyring længere mere komplet skoledag, inkl. bevægelse Ingen lekler Bedre inklusionsindsats bedre skoleledelse og mere lærersamarbejde Jeg kommer på mange skoler og taler med mange lærere og kan se konsekvenserne af reformen Disclaimer det her oplæg er ikke bygget på rapporter og forskning men på hvad jeg ser

3 Forord 2: internalonale trends - NephroTex NephroTex: Virtual Internship Brug af automalske agenter, sprogteknologi og learning analylcs

4

5

6

7 InternaLonale trends i teknologi og læring, og mere generelt i skoleforskningen Personlig læring Learning analylcs RessourceopLmering 2100 skills Spilbaseret og praksisnær læring Fra læring Ll undervisning med teknologi Personlig læring Data og målstyring Teamsamarbejde blandt lærere 2100 skills Skoleledelse og skolen som organisalon

8 På papiret og i praksis oplæggets spørgsmål Skolereformen indeholder en række viglge og gode ideer Skolereformen passer godt Ll den internalonale viden om læring, skoledri- og digitale teknologier Praksis har ikke set lyset Hvorfor det og hvordan det? Hvad man hører rundt omkring Erfaringer fra digitalt understøaede læringsmål Fokus på lærerne og deres stemme.

9 Hvad man hører fra sommer starter vi en friskole målstyret undervisning og de andre gode ideer fra reformen uden alt det Jeg kan godt sige dig: jeg er rasende på de mål der nu har jeg fri Nu arbejder vi faklsk sammen Jeg kan ikke nå at forberede mig Stor forskel, rod og lav kvalitet

10 Projektet: Digital understøaelse af målstyret undervisning Målstyret undervisning Fra læseplan Ll læringsmål Fra aklvitet Ll resultat Fra undervisning Ll læring Fra impliciae Ll synlige mål Projektet arbejder med digitale teknologier der understøaer arbejder med Forenklede fælles mål Målopsætning og opfølgning på målene Generering og brug af data omkring elevernes læring 25 forskere og læreruddannere, 10 skoler, 100 lærere, 2000 elever.

11 Undervisningens dele planlægning Hvad skal eleverne lære/ kunne fremfor hvad skal vi gennemgå/lave Opfølgning Kan eleverne det vi ønskede hvad mangler - fremfor videre 7l det næste Gennemførelse Lærer eleverne det ønskede fremfor går det godt

12 Målpilen: En teknologi atematik ærdigheds- og vidensmål (efter 3. klassetrin) Egen målformulering Kompetenceområde Kompetence mål Faser Færdigheds- og vidensmål Problembehandling Modellering Ræsonnement og tankegang Repræsentation og symbolbehandling Kommunikation Hjælpemidler Matematiske kompetencer Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik Eleven kan bidrage til løsning af enkle matematiske problemer Eleven kan løse enkle matematiske problemer kendetegn ved undersøgende arbejde Eleven har viden om enkle strategier til matematisk problemløsning Eleven kan undersøge enkle hverdagssituationer ved brug af matematik Eleven kan tolke matematiske resultater i forhold til enkle hverdagssituationer Eleven har viden om sammenhænge mellem matematik og enkle hverdagssituationer sammenhænge mellem matematiske resultater og enkle hverdagssituationer Eleven kan stille og besvare matematiske spørgsmål Eleven kan give og følge uformelle matematiske forklaringer kendetegn ved matematiske spørgsmål og svar enkle matematiske forklaringer Eleven kan anvende konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer, herunder interaktive repræsentationer Eleven kan deltage i mundtlig og visuel kommunikation med og om matematik Eleven kan vise sin matematiske tænkning med uformelle skriftlige noter og tegninger Eleven kan anvende enkle fagord og begreber mundtligt og skriftligt Eleven kan anvende enkle mundtlige og enkle hjælpemidler konkrete materialer visuelle kommunikationsformer, herning og undersø- til tegning, bereg- og redskaber under med digitale gelse værktøjer Eleven har viden retning for de dyglgste om forskellige former for uformelle skriftlige noter og tegninger Eleven har viden Eleven kan anvende om enkle fagord og digitale værktøjer metoder til undersøgelser, tegning begreber til undersøgelser, enkle tegninger og og beregning med beregninger digitale værktøjer 1. Tal Regnestrategier Algebra Eleven kan kategorisere figurer om egenskaber ved egne tegninger af om geometriske objekters placering i forholdsord, der kan Eleven har viden Eleven kan beskrive Eleven har viden Eleven kan beskrive figurer omverdenen med begreber forhold til hinanden beskrive placeringer geometrisk sprog Mål for de fleste Tal og algebra Eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal Eleven kan kategorisere plane figurer efter geometriske egenskaber Eleven kan opdage sammenhænge mellem plane og enkle rumlige figurer geometriske egenskaber ved plane figurer geometriske egenskaber ved enkle rumlige figurer Eleven kan tegne enkle plane figurer ud fra givne betingelser og plane figurer, der gengiver enkle træk fra omverdenen Eleven kan bygge og tegne rumlige figurer metoder til at tegne enkle plane figurer, herunder med et dynamisk geometriprogram metoder til at bygge og tegne rumlige figurer Eleven kan beskrive og fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri Eleven kan beskrive positioner i et gitternet Eleven har viden om metoder til at fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri, herunder digitale værktøjer angivelse af placeringer i gitternet Mål for alle Geometriske egenskaber og sammenhænge Geometrisk tegning Placeringer og flytninger Måling 1. Eleven kan kategorisere figurer Eleven har viden om egenskaber ved figurer Eleven kan beskrive egne tegninger af omverdenen med geometrisk sprog Eleven har viden om geometriske begreber Eleven kan beskrive objekters placering i forhold til hinanden forholdsord, der kan beskrive placeringer Eleven kan beskrive længde, tid og vægt længde, tid og vægt Geometri og måling Eleven kan anvende geometriske begreber og måle 2. Eleven kan kategorisere plane figurer efter geometriske egenskaber geometriske egenskaber ved plane figurer Eleven kan tegne enkle plane figurer ud fra givne betingelser og plane figurer, der gengiver enkle træk fra omverdenen Eleven kan beskrive og fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri Eleven har viden om metoder til at fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri, herunder digitale værktøjer Eleven kan anslå og måle længde, tid og vægt metoder til at tegne enkle plane figurer, herunder med et dynamisk geometriprogram standardiserede og ikke-standardiserede måleenheder for længde, tid og vægt samt om analoge og digitale måleredskaber 3. Eleven kan opdage sammenhænge mellem plane og enkle rumlige figurer geometriske egenskaber ved enkle rumlige figurer Eleven kan bygge og tegne rumlige figurer metoder til at bygge og tegne rumlige figurer Eleven kan beskrive positioner i et gitternet angivelse af placeringer i gitternet Eleven kan sammenligne enkle geometriske figurers omkreds og areal Eleven har viden om måleenheder for areal Statistik Sandsynlighed Statistik og sandsynlighed Eleven kan udføre enkle statistiske undersøgelser og udtrykke intuitive chancestørrelser Eleven kan anvende tabeller og enkle diagrammer til at præsentere resultater af optællinger Eleven kan gennemføre statistiske undersøgelser med enkle data Eleven har viden om tabeller og enkle diagrammer enkle metoder til at indsamle, ordne og beskrive enkle data Eleven kan udtrykke intuitive chancestørrelser i hverdagssituationer og enkle spil chancebegrebet 3. Eleven kan gennemføre statistiske undersøgelser med forskellige typer data enkle metoder til at indsamle, ordne, beskrive og tolke forskellige typer Eleven kan udtrykke chancestørrelse ud fra eksperimenter Eleven har viden om chanceeksperimenter

13 Lærer interface

14

15

16

17 elev interface

18 Assessing students with respect to contextualized goals Secng up contextualized goals and relalng to curriculum AggregaLng student profiles

19 Case: spil og koordinatsystemet Jeg har snydt og lavet målene om e-er undervisningen

20 At tage vare på åbenheden i undervisning? Læringsmål, løbende evaluering og feedback er værdifuld og effeklv praksis (Hace, 2009). SamLdigt er der en stærk krilk af målorienteringen fordi elever måles imod forudbestemte kriterier og dermed ikke anderkender den indbyggede usikkerhed og åbenhed der karakteriserer al undervisning der tager eleverne alvorligt (Biesta, 2014)

21 Digitalt understøaede læringsmål og reformen Arbejdet med læringsmål er spændende og kan blive vilkårligt svært. Der er mange signaler og fortællinger om hvordan målstyring kan gøres forkert Det er svært at bevare det professionelle overblik når praksis ændres så markant og signalerne er så forskellige

22 Status fra praksis Det professionelle skøn i fare Svært at lave god kvalitet FrustraLoner Medarbejder Llgang dvs. hverken kald eller professionel idenltet Diversitet i Llgange på forskellige skoler Øget samarbejde Lyst Ll målstyring og didaklsk udvikling men det er svært

23 Forklaringerne Skolereformen og implementering Skolereformen og rammerne Skolereformen og den professionelle lærerrolle Skolereformen og ideologierne

24 Skolereform og implementeringsproblemerne Tabt konflikt sammen med meget krævende forandringssitualon ForesLllet eller reel underfinansiering (regningen lagt i lærerværelset) Rammer der ikke er på plads Regler står over professionalitet Mange ændringer brutalt/forhastet implementeret uden at lærere og elever egentlig anderkender behovet

25 Skolereformen og ressourcesitualonen HurLg implementering udfordrer både økonomi og fantasi Jeg skal være på skolen selv om jeg ikke har et sted at forberede mig Lærere der underviser meget og elever der er meget længe i skole Sultne elever skolen ser eleverne om e-ermiddagen TræAe lærere og elever Vi har slet ikke rammerne Ll at Llbyde alt den bevægelse og praksisnære undervisning osv.

26 Skolereformen og lærerrollen/ professionalismen Den gamle lærerprofessionalisme er skudt i stykker og der er måske ikke et alternalv Manglen på ressourcer og opdelingen mellem dem (der bestemmer) og os (der udfører) sæaer det professionelle skøn ud af dri- Må jeg gå Ll lægen kl 1530 når jeg skal være her Ll kl 1630? Går ind i klassen uden at være forberedt synker fire gange og tager i døren, for det er jo sådan det skal være Snyder for at give eleverne feedback

27 Skolereformen og ideologi Skolereformen og folkeskolen er blevet en legeplads for krilske hoveder og visionære drømmere. Skolereformen som konkurrencestatens skole Det er en filosofisk umulighed at målsæae læring Konceptet er riglgt: Hvis bare alle gjorde som de skulle så ville det køre KOM NU! Vi savner stemmer fra praksis Hvad der fungerer og ikke fungerer Hvordan man bevarer sig selv som lærer og styrker sin professionalitet frem for at udviske den IteraLv, inkluderende og langsigtet tænkning Vi må Llbage på spor hvor vi prøver og reaer Ll, og dere-er, prøver igen og reaer Ll igen, i en løbende implementerings og revurderingsindsats Lærere er forskellige har forskellige bevæggrunde Ll at arbejde som lærere det skal skolen rumme

28 Skolereformen og skolens praksis: En form for konklusion For mange ændringer samldigt gør det svært at finde fodfæste RessourcesituaLonen opleves problemalsk Kæmpe lokal forskelle Læreren I medarbejderregress Det professionelle skøn og idenltet er i fare SLgende lærersamarbejde og glæde derved Ideologiske slagsmål Fokus bør være på praksis: Få de ændrede rammer Ll at fungere, Få reaet de værste knaster, Bygge på den eksisterende professionalitet og arbejdskultur Samarbejde, langsigtet og iteralv tænkning