BIOPESTICIDER - MIKROBIOLOGISKE BEKÆMPELSESMIDLER

Transkript

1 BIOTEKNOLOGI BIOPESTICIDER - MIKROBIOLOGISKE BEKÆMPELSESMIDLER Et bedre arbejdsliv

2 OM DENNE PJECES INDHOLD Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler - eller biopesticider, som de også kaldes - har været anvendt over det meste af verden gennem de sidste 60 år. Sammenlignet med de traditionelle kemiske bekæmpelsesmidler har biopesticiderne mange fordele, men der er visse aspekter, vi for alle tilfældes skyld bør kigge nærmere på. En række forskere fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, Fødevaredirektoratet og Arbejdsmiljøinstituttet er derfor i gang med at undersøge, om biopesticider påvirker de væksthusarbejdere, der udsættes for sprøjtemidlerne. Arbejdsmiljøinstituttets forskningsprojekt løber frem til marts 2001 og foregår i nært samarbejde med et større projekt på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, som følger mere end 400 væksthusarbejdere med spørgeskemaer og helbredsundersøgelser. Denne pjece giver via en række selvstændige indlæg et overblik over de forskningsprojekter, der er i gang, og en perspektivering af de problemstillinger, der arbejdes med. Yderligere oplysninger kan ses på Dansk Center for B. thuringiensis hjemmeside: København, maj 2000 IB ANDERSEN Arbejdsmiljøinstituttet 2

3 INDHOLD Sammenfatning BIOPESTICIDER - MIKROBIOLOGISKE BEKÆMPELSESMIDLER Jørgen Eilenberg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Bjarne M. Hansen Danmarks Miljøundersøgelser Preben Larsen Odense Universitetshospital Lars Andrup Arbejdsmiljøinstituttet Gert B. Jensen Arbejdsmiljøinstituttet En introduktion til mikrobiologiske bekæmpelsesmidler Udveksling af arveanlæg mellem bakterierne Biopesticidernes indvirkning på mennesker og miljø BIOGART-undersøgelsen: Fokus på allergi og luftvejsgener Tekst og grafisk tilrettelæggelse: BENDER KOMMUNIKATION Foto: JØRGEN EILENBERG OG LEIF STAUSHOLM JENSEN AMI-undersøgelsen ser på risiko for maveinfektioner Du kan følge forskningens resultater Tryk: N. OLAF MØLLER Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105 DK-2100 København Ø Tlf: Fax: E-post: ami@ami.dk Hjemmeside:

4 SAMMENFATNING 4 Anvendelsen af biopesticider, specielt mikrobiologiske insektbekæmpelsesmidler, har været stigende i de sidste år i Danmark. Disse bekæmpelsesmidler er primært baseret på bakterien Bacillus thuringiensis, som er i stand til at slå visse insektlarver ihjel. Som ved enhver anden introduktion af nye produkter og produktionsformer er det af stor vigtighed, at undersøge om man også introducerer nye problemer for miljø eller arbejdsmiljø. Det er velkendt, at mikroorganismer kan have betydning for udvikling af allergi og andre luftvejssygdomme. Et stort forskningsprojekt på Fyn, som omfatter undersøgelse af mere end 400 drivhusarbejdere, sigter mod at afdække om der er en øget risiko for udvikling af allergi og andre luftvejssygdomme ved erhvervsmæssig udsættelse for biopesticider. Et andet forhold ved biopesticid-bakterien B. thuringiensis er dens nære slægtskab med levnedsmiddel-forgiftningsbakterien B. cereus. Det er vist, at mange varianter af B. thuringiensis er i stand til at danne de samme giftstoffer, som gør B. cereus i stand til at forårsage levnedsmiddelforgiftning. I en undersøgelse, hvis resultater præsenteres her, er det påvist, at de tre varianter af B. thuringiensis, som anvendes i kommercielle insektbekæmpelsesmidler i Danmark, alle er i stand til at danne disse giftstoffer som kan medføre mavetilfælde. Endvidere er det fundet i mindst eet tilfælde, at bakterier, som efter al sandsynlighed stammer fra et kommercielt produkt, er fundet i en afføringsprøve fra en drivhusarbejder, som havde anvendt det pågældende produkt. Det er endnu uvist, om det er et reelt problem for arbejdsmiljøet. Og det skal understreges, at der ikke på baggrund af undersøgelsen er belæg for at undgå at anvende biopesticider. De er uden tvivl langt mindre problematiske i forhold til det ydre miljø og arbejdsmiljøet end de traditionelle kemiske midler.

5 EN INTRODUKTION TIL MIKROBIOLOGISKE BEKÆMPELSESMIDLER Det kemiske problem De traditionelle kemiske bekæmpelsesmidler har været udsat for massiv kritik gennem de sidste årtier. Sprøjtemidlerne er en belastning for miljøet og en trussel mod de dyr og mennesker, der direkte eller indirekte udsættes for giften. Vi har set eksempler på, hvordan fx DDT og methylbromid ophobes gennem fødekæden og giver skadevirkninger på dyr og miljø langt fra det område, hvor de kemiske sprøjtemidler oprindeligt blev benyttet. Og i flere tilfælde er midlerne sporet i madvarer og drikkevand. Meget tyder desuden på, at de kemiske bekæmpelsesmidlers effektivitet reduceres, efterhånden som insekterne udvikler resistens over for en række stoffer. Der er derfor mange og tungtvejende grunde til at søge alternative våben i kampen mod fx plantesygdomme og skadelige insekter. De mikrobiologiske bekæmpelsesmidler er en af de mere lovende muligheder for at sætte ind på naturens egne vilkår. bekæmpe de sommerfuglelarver, der hvert år giver omfattende skader i nåleskov. I troperne har biopesticiderne været sat ind i bekæmpelsen af de insekter, der overfører infektionssygdomme som fx malaria. Herhjemme har biopesticiderne været brugt siden midten af 80 erne, og de anvendes primært i gartneriernes væksthuse, men enkelte midler benyttes dog også på friland. Alle hidtidige undersøgelser peger på, at biopesticider nedbrydes hurtigt i naturen og har en lav toksicitet over for dyr, planter og mennesker. De mange års erfaring giver heller ikke anledning til at antage, at de udgør nogen særlig arbejdsmiljørisiko. Levende organismer på dåse Biopesticiderne består af naturligt forekommende mikroorganismer (bakterier, svampe eller vira). Deres anvendelsesmuligheder afhænger af de mikroorganismer, der indgår i produktet. JØRGEN EILENBERG Den Kgl. Veterinærog Landbohøjskole Institut for Økologi Kålflue (Delia radicum) inficeret med svampen Beauveria bassiana Biopesticider er ikke en ny opfindelse De mikrobiologiske bekæmpelsesmidler har været benyttet i større skala siden 1960 erne. Blandt andet har man i canadiske skove brugt biopesticider til at Til bekæmpelse af insekter og plantesygdomme har vi nu erfaring med en bred vifte af biopesticider, der er tilgængelige i Danmark. De mikrobiologiske bekæmpelsesmidler bruges i princippet på samme måde som kemiske bekæmpel- 5

6 sesmidler: Man har en mikroorganisme på dåse, og efter opløsning i vand sprøjtes den ud på en afgrøde. Danmark. Kun en enkelt virus, ageruglens kapselvirus, anvendes herhjemme til at bekæmpe knoporme og kun i begrænset omfang. 6 Mikrobiologisk insektog sygdomsbekæmpelse De fleste kommercielle biopesticider til insektbekæmpelse indeholder Bacillus thuringiensis. Bakterien har været kendt siden 1901, hvor den dræbte mange japanske silkesommerfuglelarver. B. thuringiensis dræber i modsætning til de kemiske sprøjtemidler ikke i flæng. Den virker målrettet på ét bestemt insekt eller en gruppe af nært beslægtede insekter, mens alt andet er upåvirket af sprøjtningen. Ved at bruge forskellige varianter af bakterien kan biopesticiden designes til at bekæmpe en række af de mest udbredte skadedyr. Fx bruges varianterne kurstaki overfor sommerfuglelarver og israelensis overfor myggelarver. Svampen Verticillium lecanii benyttes til at bekæmpe bladlus og mellus i væksthuse. Desuden anvendes Metarhizium anisoliae, Beauveria spp. og Paecilomyces spp. på forsøgsbasis til bekæmpelse af jordlevende insekter. I år introduceres fx svampene Beauveria brongniartii og Metarhizium anisopliae til bekæmpelse af oldenborrelarver i juletræskulturer i Også i forhold til plantesygdomme har en række svampebaserede biopesticider vundet indpas på det danske marked. Grundigt forarbejde før midlerne frigives Der findes forholdsvis få biopesticider på markedet i dag. Det skyldes, at fremstillingen af nye biopesticider kræver et omfattende udviklingsarbejde. Fra man finder en ny mikroorganisme, der er egnet til insektbekæmpelse, og til produktet kan sendes på markedet skal undersøgelser blandt andet klarlægge, hvilke insekter der inficeres, og om organismen er effektiv nok uden for laboratoriet. Endvidere skal det vurderes om mikroorganismen kan dyrkes effektivt på kunstige vækstmedier, om den skader nytteorganismer, om markedet er stort nok til at bære udviklingen af produktet etc. Der er derfor kun ganske få af de mange potentielle mikroorganismer, der bliver til egentlige produkter. Alle mikrobiologiske bekæmpelsesmidler skal i øvrigt godkendes af Skovog Naturstyrelsen efter fælles EU regler, før de må anvendes i Danmark.

7 Larver af stor kålsommerfugl (Pieris brassicae) kan bekæmpes med Bacillus thuringiensis De største succeser er opnået ved udvikling af B. thuringiensis i varianter, der rammer flere skadelige sommerfuglearter i samme afgrøde, og som kan bruges i arealmæssigt meget store afgrøder som fx bomuld, sojabønne og fyrreskove. De mere snævre biopesticider, der fx kun rammer kålfluer, vil måske aldrig blive sat i produktion, fordi markedet (kålafgrøder) er lille. Vurderingen af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler som alternativ til de kemiske er en meget sart balance, hvor mange hensyn skal vejes op mod hinanden. Hvis man ikke tester mikroorganismernes økologiske effekter, men bare giver los, kan det medføre, at man bruger bekæmpelsesmidler, der egentlig ikke er miljøvenlige, fordi de rammer for bredt. Stilles der på den anden side for store krav om, at kun målinsektet må rammes, og at der overhovedet ikke må være effekter i miljøet, så vil det være svært at udvikle ret mange mikrobielle midler. Forventningen til fremtiden vil i det tilfælde være, at de nuværende mikrobiologiske midler bruges lidt mere end i dag, samtidig med at nogle få nye midler kommer på markedet i Danmark. Nogle afgrøder vil da have meget svært ved at undvære kemisk bekæmpelse, for skadedyrene og plantesygdommene er der jo stadig. 7

8 UDVEKSLING AF ARVEANLÆG MELLEM BAKTERIERNE LARS ANDRUP Arbejdsmiljøinstituttet B. thuringiensis-celler under DNA-udveksling 8 De fleste danskere er i dag opmærksomme på, at større bakterieforekomster i vores fødevarer kan få ubehagelige følger. En af de bakterier, der kan give mavetilfælde med diarré, mavesmerter og opkastninger, er Bacillus cereus. Det har vist sig, at denne bakterie er nært beslægtet med Bacillus thuringiensis, som findes i flere mikrobiologiske insektbekæmpelsesmidler. B. thuringiensis er desuden i nær familie med Bacillus anthracis, som forårsager miltbrand. Miltbrand er en dødelig, men heldigvis yderst sjælden sygdom i Danmark. B. anthracis har været meget i fokus i forbindelse med dens anvendelsesmuligheder i biologisk krigsførelse. Undersøgelser af arvematerialet i disse tre bakterier (B. thuringiensis, B. cereus og B. anthracis) viser, at forskellen mellem dem kun omfatter små selvstændige stykker DNA, såkaldte plasmider. Den egenskab, der gør B. thuringiensis giftig for insekter, ligger på et plasmid. Tilsvarende ligger de sygdomsfremkaldende egenskaber hos B. anthracis på to plasmider. Hvis B. thuringiensis mister sit plasmid - hvilket sagtens kan forekomme i naturen og ofte er beskrevet i laboratoriet - bliver den til en B. cereus. Præcis på samme måde bliver B. anthracis til B. cereus, hvis den mister sine to plasmider. Processen kan også gå den omvendte vej, hvor plasmiderne tilføres B. cereus. Eksperimenter på bl.a. Arbejdsmiljøinstituttet har vist, at mange af disse plasmider er i stand til at overføre sig selv mellem forskellige bakterier af B. cereus-gruppen. Det er sådan, at hvis nogle få B. thuringiensis-bakterier med et bestemt plasmid blandes med milliarder af bakterier uden dette plasmid, vil det blive overført til samtlige bakterier i løbet af få timer (se billedet, som viser B. thuringiensis-celler under DNA-udvekslingen). Antagelig har denne udveksling af arveanlæg ingen praktisk betydning for de risici, der måtte være i arbejdsmiljøet ved anvendelsen af B. thuringiensis som biopesticid. Men da vi på AMI har fundet, at flere af de kommercielle bakterier indeholder disse potente plasmider, som øger risikoen for DNA-udveksling, bør det undersøges nøje, hvilke konsekvenser det måtte have for mennesker og miljø.

9 BIOPESTICIDERNES INDVIRKNING PÅ MENNESKER OG MILJØ Vi ved ikke nok Den overvejende holdning er, at biopesticiderne er mindre skadelige over for mennesker og miljø end de kemiske bekæmpelsesmidler, men inden der sprøjtes milliarder af mikroorganismer ud i vore omgivelser, skal det undersøges, om de store mængder mikroorganismer kan have uønskede effekter. Biopesticidernes effekt på mennesker og miljø kan undersøges på samme måde som kemiske pesticider. Biopesticiderne indeholder imidlertid levende organismer, hvoraf de fleste virker som pesticid i kraft af, at de lever, vokser, får afkom etc. Det faktum, at disse mikroorganismer er i stand til at dræbe eller hæmme fx et insekt fortæller samtidigt, at de i det mindste er skadelige over for det insekt, som ønskes bekæmpet. Spørgsmålet er så, om man kan acceptere de effekter, mikroorganismen har på de øvrige omgivelser. Desværre er mikroorganismerne så små, at de ikke umiddelbart kan følges og iagttages, og normalt ved vi næsten ingenting om deres liv, funktioner og samspil i naturen. Vi ved mest om de få, som gør sig markant bemærket ved fx at forårsage sygdom hos mennesker. En helt klar forudsætning for, at vi kan vurdere en mikroorganismes uacceptable effekter er, at vi har kendskab til mikroorganismens naturlige livsforløb. Bacillus thuringiensis Det mest anvendte biopesticid er baseret på bakterien Bacillus thuringiensis. Dette skyldes dels, at man har fundet meget effektive B. thuringiensis-stammer, dels at der er et stigende behov for og ønske om at undgå anvendelse af kemiske pesticider. B. thuringiensis er en bakterie, som under ugunstige forhold (f. eks. fødemangel) går over i en hviletilstand - en såkaldt spore - som gør det muligt for bakterien at overleve i årevis, indtil der atter er gunstige fødeforhold til stede. Samtidig med at der dannes en spore, dannes der også proteiner, som aflejres i en slags krystal. Hvis et tilstrækkeligt antal sporer og krystaller bliver spist af fx en kålsommerfuglelarve, vil krystallen blive opløst og ødelægge cellerne i larvens tarmvæg. Herved svækkes larven, og samtidig er der fri adgang til dens kropshule. Her spirer sporerne og vokser, mens de lever af larven. Når der ikke er mere næring i larven, danner bakterierne atter sporer og proteinkrystaller. BJARNE M. HANSEN Danmarks Miljøundersøgelser B. thuringiensis 9

10 10 Familiemæssigt er B. thuringiensis meget tæt beslægtet med B. cereus. Ja, faktisk ligner de to bakterier hinanden så meget, at de kun kan skelnes på B. thuringiensis evne til at danne proteinkrystaller, som kan ses ved mikroskopering. Det rejser to spørgsmål: Har B. thuringiensis også egenskaber, som kan forårsage maveforgiftninger hos mennesker? Sprøjter vi reelt B. cereus ud på vore skove og grøntsager, når vi sprøjter med B. thuringiensis? I nær familie eller samme art? Det forskningsmæsige fokus hos B. thuringiensis har hidtil været på de arveanlæg, som koder for proteinkrystaller, mens fokus hos B. cereus har været på arveanlæg, der har betydning for de sygdomsfremkaldende egenskaber. Ved at anvende viden og erfaringer fra B. cereus er det nu muligt at foretage sammenlignende genetiske undersøgelser af B. thuringiensis og B. cereus. Disse undersøgelser viser tydeligt, at bortset fra arveanlæggene for proteinkrystaller har B. thuringiensis og B. cereus de samme arveanlæg. Alt i alt må det derfor konkluderes, at B. thuringiensis reelt er en B. cereus som kan lidt mere! Forskningsmæssige udfordringer Man kunne fristes til at drage den konklusion, at anvendelsen af B. thuringiensis straks burde ophøre. Men billedet er ikke entydigt. B. cereus-forskningen viser nemlig, at godt nok kan vi få diarré af B. cereus, men det er langt fra alle B. cereus, der forårsager diarré. Der findes stor variation af giftighed hos B. cereus. Faktisk findes der B. cereus-stammer, som kan bruges til at bekæmpe diarré (markedsføres i Frankrig). Tilsvarende har man fundet stor variation i giftighed hos forskellige B. thuringiensis-stammer. Udfordringen er nu at finde analysemetoder, som kan forudsige giftigheden af B. thuringiensis- og B. cereus-stammer over for mennesker. Den store variation i giftigheden tyder på, at der findes B. thuringiensis-stammer, som har acceptable effekter over for mennesker. De kortsigtede direkte effekter på miljøet er primært eliminering af de skadelige insekter, men der kan desuden ske skader på nærtbeslægtede insekter (hvilket også sker ved brug af kemiske midler). Der er foretaget mange undersøgelser af mulige effekter af B. thuringiensis-produkter i miljøet, og generelt må det konkluderes,

11 at der ikke observeres uacceptable effekter ved brug af B. thuringiensis-produkter. Imidlertid ved vi meget lidt om, hvad der sker med B. thuringiensis-sporerne på længere sigt efter udbringning i miljøet. På trods af, at B. thuringiensis og B. cereus stort set findes overalt i vores miljø (omkring B. cereus og 1000 B. thuringiensis i et gram jord), ved vi stort set intet om deres liv og levned i miljøet. Er der nogle som spiser sporerne? Hvor vokser bakterierne, og hvor bliver sporerne dannet? Hvorfor laver B. thuringiensis proteinkrystaller? Kan B. thuringiensis-stammer også være sygdomsfremkaldende overfor dyr, ligesom de kan være det over for mennesker? Der er altså mange problemstillinger, der skal belyses, inden vi giver biopesticiderne det endelige blå stempel. Men alt andet lige er biopesticiderne fortsat et godt alternativ til de kemiske bekæmpelsesmidler. Kornbladlus (Sitobion avenae) inficeret med svampen Pandora neoaphidis 11

12 BIOGART-UNDERSØGELSEN: FOKUS PÅ ALLERGI OG LUFTVEJSGENER PREBEN LARSEN Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital 12 Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik (1996) er der 298 væksthusgartnerier alene på Fyn. Det samlede areal under glas er her på 2,5 mio. m 2 og omkring 2200 personer er beskæftiget i gartnerierne. Det er således ret store arealer og ganske mange mennesker, der påvirkes, når man bekæmper sygdomme og skadedyr i planterne. På flere af disse gartnerier er man i de senere år begyndt at anvende forskellige biologiske bekæmpelsesmidler. Og det er som altid, når man indfører nye sprøjtemidler, væsentligt at sikre sig, at de anvendes bedst muligt - også af hensyn til en eventuel påvirkning af arbejdsmiljøet. BIOGART-undersøgelsen er startet i på basis af bevillinger fra henholdsvis Miljøstyrelsens pesticidforskningsmidler og Det Strategiske Miljøforskningsprogram Undersøgelsens formål Man kender fra andre sammenhænge en række luftvejssygdomme, som er opstået i forbindelse med, at personer har været udsat for mikroorganismer, enten ved mikrobiologiske gæringer eller som forurening. Sygdommene ses bl.a. hos folk, der arbejder i industrier, på komposteringsanlæg og ved landbruget. Man ved desuden, at mange mennesker udvikler allergi over for visse mikroorganismer. Man kan derfor antage, at de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler også giver en øget risiko for udvikling af luftvejssygdomme og allergi - og at risikoen øges med intensiteten og varigheden af eksponeringen. Tilsvarende kan man frygte, at personer med atopi (en arvelig predisponeret evne til at udvikle allergi) udsættes for særlig høj risiko for at udvikle allergi og astma, når de påvirkes af disse sprøjtemidler. BIOGART-undersøgelsen har til formål at klarlægge, om biopesticiderne faktisk indebærer disse risici. Samtidig skal undersøgelsen søge at identificere mulige risikofaktorer i arbejdet. Undersøgelsens metode Undersøgelsen gennemføres ved at følge en gruppe gartnere gennem 3 år. Gruppen er dannet ved, at gartnerier på Fyn er blevet kontaktet ud fra deres oplysninger om brug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. Der deltager omkring 450 personer fra 31 gartnerier. Der er i forbindelse med undersøgelsen udleveret spørgeskemaer om arbejds- og

13 helbredsforhold, som udfyldes tre gange hvert år gennem hele undersøgelsens forløb. Derudover gennemføres supplerende interviews om helbredsforhold. Endelig foretages lungefunktionsundersøgelse og allergiudredning hos alle deltagere. De personer, der i spørgeskemaet har angivet nytilkomne symptomer fra luftvejene, der kunne tyde på astma, indkaldes desuden til nærmere undersøgelser af lunger og luftveje. De mest udbredte bekæmpelsesmidler er baseret på følgende mikroorganismer: Bacillus thuringiensis (bakterie). Findes i midlerne Bactimos, Dipel og Vectobac og bruges i forbindelse med bekæmpelse af sørgemyg, stankelbenslarver og sommerfuglelarver. Trichoderma harzianum (svamp). Findes i midlerne Supresivit og Binab, der anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i planterne. Verticillium lecanii (svamp). Findes i midlerne Mycotal og Vertalec, der bruges mod mellus, trips, spindemider og bladlus. Paecilomyces fumosoroseus (svamp). Findes i midlet Preferal (udgået af handlen), som benyttes til bekæmpelse af forskellige insekter. Man har i undersøgelsen tilstræbt at få en passende fordeling af personer, der eksponeres for netop disse bekæmpelsesmidler, suppleret med en gruppe uden eksponering. De første resultater ventes i år Undersøgelsen startede i med en basisundersøgelse af 456 personer. Den første opfølgningsundersøgelse er gennemført i For øjeblikket er man i gang med anden opfølgning, og tredje og sidste opfølgning sker i foråret I disse uger (maj 2000) samkøres resultaterne af undersøgelsens første og anden fase. Det er derfor for tidligt at uddrage konklusioner på mikroorganismernes indvirkning på luftvejene. Så snart resultaterne foreligger, vil de blive offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside på adressen 13

14 AMI-UNDERSØGELSEN SER PÅ RISIKO FOR MAVEINFEKTIONER GERT B. JENSEN Arbejdsmiljøinstituttet Undersøgelsens formål og metode I 1999 fik Arbejdsmiljøinstituttet en bevilling fra Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljørådets Service Center til at undersøge, om B. thuringiensis kan spores i tarmfloraen hos personer, der har arbejdet med mikrobiologiske insektbekæmpelsesmidler. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital og Fødevaredirektoratet. De væksthusarbejdere, der indgår i undersøgelsen, er valgt blandt personer, der allerede indgår i BIOGART-projektet. En gruppe på 7 personer er valgt blandt de væksthusarbejdere, der har været udsat for biopesticider og som oplever maveproblemer, mens en gruppe på 5 personer er valgt blandt ikke-eksponerede. Undersøgelsens første fase er afsluttet for nylig og omfattede indsamling og analyse af afføringsprøver. Ved hjælp af molekylær-biologiske undersøgelser, en slags DNA-fingeraftryk, har man meget præcist kunnet identificere bakterieforekomsten hos den enkelte og sammenligne den med bakterierne i de forskellige biopesticidpræparater. I projektets anden fase gentages indsamlingen af afføringsprøver, men forsøgspersonerne udstyres op til indsamlingen med bærbart bakterie-opsamlingsudstyr. Opsamlingsudstyret skal klarlægge, i hvilket omfang gartneriarbejderne udsættes for biopesticidbakterier i indåndingsluften, når de arbejder. Desuden skal udstyret sikre, at man kan sammenligne bakteriefundene i afføringen med den indåndingsluft, som personerne har været udsat for. Projektet forventes afsluttet i marts Status på første fase Der blev fundet B. thuringiensis-lignende bakterier i afføringsprøver fra to personer, der begge havde rapporteret gentagne problemer med dårlig mave. Nærmere undersøgelser viste, at bakterierne i den ene prøve var B. cereus. Bakterierne fra den anden prøve viste sig at være identiske med de bakterier, som findes i et kommercielt mikrobiologisk insektbekæmpelsesmiddel, som den pågældende person havde været eksponeret for. Vi kan ikke med sikkerhed påvise, at bakterien stammer fra produktet. De otte DNAanalyser, der blev foretaget, viste dog, at det er overvejende sandsynligt, at bakterien fra afføringsprøven er identisk med bakterien fra det kommercielle produkt. 14 Yderligere undersøgelser afslørede, at de B. thuringiensis-lignende bakterier inde-

15 holdt generne for de toksiner, der skal til for at give et mavetilfælde. Overraskende nok viste det sig desuden, at også bakterierne i biopesticiderne indeholdt disse gener. Det er bekymrende, at biopesticiderne indeholder disse egenskaber, men vi kan endnu ikke sige, om det er et reelt problem for arbejdsmiljøet. Måske skal der dårlig hygiejne, ubetænksom adfærd eller uheld til, før udsættelsen for biopesticider resulterer i et maveonde. Men det er under alle omstændigheder vigtigt at få dette afklaret. DU KAN FØLGE FORSKNINGENS RESULTATER Den første danske workshop om B. thuringiensis blev afholdt tidligere på året. Her deltog videnskabsfolk og repræsentanter for samtlige danske institutioner med enten miljø- eller sundhedsmæssig interesse i B. thuringiensis. Dansk Center for Bacillus thuringiensis blev stiftet ved samme lejlighed. Initiativtagerne var Niels Bohse Hendriksen og Bjarne Munk Hansen fra Danmarks Miljøundersøgelser. Centret består foreløbig af personer og forskningsgrupper fra følgende institutioner: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Arbejdsmiljøinstituttet, Statens Veterinære Seruminstitut, Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen, Fødevaredirektoratet, Statens Skadedyrslaboratorium, Forskningscenteret for Skov og Landskab samt Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital. Centret har oprettet en hjemmeside ( hvor man kan finde yderligere information. Hjemmesiden indeholder bl.a. de nyeste rapporter og pjecer samt links til andre relevante hjemmesider. 15

16 Biopesticider har været brugt i danske gartnerier siden midten af 80 erne. Og erfaringerne med dem er gode. Men selv når man sætter ind på naturens egne vilkår, bør man sikre sig, at midlerne ikke har uforudsete virkninger. Denne pjece giver, via en række selvstændige indlæg, en introduktion til biopesticider og til de forskningsprojekter, der i øjeblikket undersøger eventuelle arbejdsmiljømæssige problemer i forbindelse med brugen af dem. ISBN Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: E-post: ami@ami.dk