Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Transkript

1 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme?

2 Stabil udvikling Denne pjece beskriver to termiske påvirkninger: træk og varme samt dårlig belysning i arbejdsmiljøet i Danmark og viser, at status i 2005 er som i Termiske påvirkninger og dårlig belysning på arbejdspladsen kan være generende eller direkte skadelige for helbredet. Flere end hver femte angiver at være udsat for træk, når de er på arbejde, og hver ottende oplever sløvende varme. Pjecen giver blandt andet svar på følgende: - Hvordan har træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet udviklet sig fra 2000 til 2005? - Hvilke job og brancher er særligt udsatte? - Er der forskel på, hvor udsatte mænd og kvinder er? - Er nogle aldersgrupper mere udsatte end andre? Hjemmesiden indeholder flere statistikker og tal om udviklingen. Her kan man også finde tallene bag figurer og tabeller i denne pjece. Ingen udsving Undersøgelsen viser, at der ikke er sket væsentlige ændringer i udviklingen for termiske påvirkninger og belysningsforhold i perioden fra 2000 til For alle tre målte påvirkninger gælder, at antallet af personer på arbejdet, der rapporterer at være udsat for den termiske påvirkning og dårlig belysning, hverken er faldet eller steget. UDVIKLINGEN I TERMISKE PÅVIRKNINGER OG BELYSNINGSFORHOLD FRA % Træk Sløvende varme Dårlig belysning Figur 1: Ingen af ændringerne fra 2000 til 2005 er statistisk signifikante. Resultaterne er baseret på lønmodtagere og selvstændige i alderen år, dog kun telefoninterviewede. Øvrige tal i pjecen er også baseret på spørgeskemaer. Det kan give afvigelser fra 2005-resultaterne. Se tallene bag figuren på UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: Sløvende varme: Træk: Dårlig belysning: Sp: Er du udsat for varme, der gør, at man bliver sløv eller søvnig? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Sp: Er du udsat for træk? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Sp: Er du udsat for dårlig belysning? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. 2

3 Yngre mere udsat end ældre Undersøgelsen viser, at unge angiver at være mere udsat for termiske påvirkninger end ældre. Det gælder både for mænd og kvinder. Der er ikke forskel på, hvor udsatte yngre og ældre er for dårlig belysning. Den aldersgruppe, hvor færrest oplever at være generet af træk og sløvende varme, er dem over 50 år. De er mindre udsat for træk og sløvende varme end alle andre aldersgrupper. Det gælder både kvinder og mænd. TERMISKE PÅVIRKNINGER OG BELYSNING EFTER ALDER, 2005 (procent) Sløvende varme Træk Dårlig belysning MÆND år KVINDER år Tabel 1: Resultaterne er baseret på lønmodtagere og selvstændige i alderen år. Fed skrift viser, at der er en statistisk sikker sammenhæng mellem alder og arbejdsmiljøpåvirkningen. Få forskelle for mænd og kvinder Inden for det termiske område angiver mænd og kvinder i lige høj grad at være udsat for generende træk og sløvende varme. Det samme gælder dårlig belysning. TERMISKE PÅVIRK- NINGER OG BELYS- NING EFTER KØN, 2005 (procent) % Mænd Kvinder Figur 2: Lønmodtagere og selvstændige i alderen år. 20 Se tallene bag figuren på termisk/tka 10 0 Sløvende varme Træk Dårlig belysning ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005: Alle data stammer fra undersøgelsen den Nationale ArbejdsmiljøKohorte, NAK, som er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø. Undersøgelsen gennemføres hvert femte år og gør det muligt at opgøre udviklingen i arbejdsmiljøet opdelt efter job, branche, alder og køn og at følge udviklingen over tid. Læs mere om NAK på 3

4 Træk i bygge og anlæg samt handel Figurerne på disse sider viser, hvor mange personer der angiver at være udsat for træk i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid. Særligt to brancher skiller sig ud: byggeri og handel. De ligger begge markant over gennemsnittet (se figuren nedenfor). Det er karakteristisk for begge brancher, at en stor del af arbejdet foregår udendørs eller i produktionshaller, hvor det kan være vanskeligt at sikre de rette termiske forhold. Det er derfor ikke overraskende, at de faggrupper, der oftest udsættes for træk, er faglærte bygningsarbejdere, blikkenslagere, slagteriarbejdere og mekanikere (se figuren til højre). Lysforholdene kan også være vanskelige at regulere udendørs. Branchen bygge og anlæg samt job som bygningsarbejdere og blikkenslagere kan derfor genfindes på listen over de mest udsatte for dårlig belysning. På findes der data bag figurerne og om dårlig belysning i arbejdet. BRANCHE: TRÆK Under gennemsnittet Over gennemsnittet Bygge og anlæg Handel Transport og engros Industri Jord til bord Service og tjenesteydelser Grafisk Social og sundhed Finans/offentlig kontor og administration Privat kontor og administration Undervisning og forskning GENNEMSNIT = 22 g % Figur 3: Andel af lønmodtagere i alderen år, der angiver at være udsat for træk i arbejdet efter branche, SÅDAN LÆSES FIGURERNE Eksemplet nedenfor viser, at 43% i jobbet/branchen angiver at være udsat, mod 38% blandt alle i arbejde % > > GENNEMSNIT = 38 g Her er gennemsnitsprocenten for alle i arbejde > Den gule bjælke viser den statistiske usikkerhed på procenten for jobbet/branchen. Ligger bjælken i det mørke område, er resultatet med sikkerhed dårligere end for alle i arbejde. Her er procenten for jobbet/branchen 4

5 JOB: TRÆK Under gennemsnittet Over gennemsnittet Bygningsarbejdere, faglærte Blikkenslagere Slagteriarbejdere Mekanikere Lagerekspedienter Lager- og havnearbejdere Metalarbejdere, ufaglærte Lærlinge og elever, industri, håndværk og service Elektrikere Bygningsarbejdere, ufaglærte Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Politifolk og fængselspersonale Lastbilchauffører Ekspedienter Tømrere og snedkere Laboranter Maskinarbejdere Køkkenmedhjælpere og økonomaer Butiksledere Lærlinge og elever, service, kontor mv. Serveringspersonale Selvstændige, byggeri Pædagoger, daginstitutioner Mediefolk Landbrugsarbejdere Arbejdsledere Sygeplejersker Pakkere og tapperiarbejdere Kontorassistenter, offentligt ansatte Ejendomsfunktionærer Akademikere, naturvidenskab Plejepersonale, hospital Postbude Bibliotekarer og museumsfolk Landbrugere Plejepersonale, plejehjem Plejepersonale, hjemmeplejen Bogholdere og revisorer Pædagogmedhjælpere Bankassistenter Teknikere og konstruktører Socialrådgivere Butiksindehavere Rengøringsassistenter Fuldmægtige, offentligt ansatte Lægesekretærer Edb-folk Fysio- og ergoterapeuter Pædagoger, døgninstitution Ingeniører og arkitekter Sælgere Kontorassistenter, privatansatte Akademikere, samfundsvidenskab og humaniora Omsorgsmedhjælpere Folkeskolelærere Selvstændige, service Andre lærere Læger og tandlæger Selvstændige, industri Chefer, privatansatte Chefer, offentligt ansatte Gymnasielærere Dagplejere GENNEMSNIT = 22 g % Figur 4: Andel af lønmodtagere og selvstændige i alderen år, der angiver at være udsat for træk i arbejdet efter job,

6 Sløvende varme i brancherne: grafisk og service Figurerne på disse sider viser, hvor mange personer der angiver at være udsat for sløvende varme i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid. Brancherne grafisk, service og industri skiller sig ud med markant høje andele (se figuren nedenfor). Det er karakteristisk for arbejdet i alle tre brancher, at det som regel foregår indendørs i produktionshaller eller større lokaler, hvor varmen kan være svær at regulere. Figuren til højre viser, at lønmodtagere og selvstændige i nogle jobgrupper rapporterer at være langt mere udsat for sløvende varme end andre. Det gælder især køkkenmedhjælpere og økonomaer, men også for eksempel laboranter og blikkenslagere. Det er alle jobgrupper, hvor man blandt andet arbejder med varme maskiner som ovne, komfurer eller kedler. På findes der data bag figurerne. BRANCHE: SLØVENDE VARME Under gennemsnittet Over gennemsnittet Grafisk Service og tjenesteydelser Industri Transport og engros Privat kontor og administration Bygge og anlæg Handel Social og sundhed Jord til bord Finans/offentlig kontor og administration Undervisning og forskning GENNEMSNIT = 13 0 g % Figur 5: Andel af lønmodtagere i alderen år, der angiver at være udsat for sløvende varme efter branche, Metode Pjeceserien Arbejdsmiljø i Danmark 2005 bygger på tal fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK). Undersøgelsen er blevet gennemført i 1990, 1995, 2000 og Et repræsentativt udvalg på mere end lønmodtagere og 600 selvstændige erhvervsdrivende i alderen år har deltaget i undersøgelsen i Undersøgelsen er i 2005 suppleret med interviews med godt lønmodtagere i mindre brancher og job. I 2005 var svarprocenten på 63 pct., i 2000 på 75 pct., i 1995 på 80 pct. og i 1990 på 90 pct. Læs mere om, hvordan undersøgelsen er gennemført på 6

7 JOB: SLØVENDE VARME Under gennemsnittet Over gennemsnittet Køkkenmedhjælpere og økonomaer Laboranter Blikkenslagere Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Maskinarbejdere Plejepersonale, plejehjem Metalarbejdere, ufaglærte Edb-folk Serveringspersonale Lastbilchauffører Lærlinge og elever, industri, håndværk og service Omsorgsmedhjælpere Elektrikere Bogholdere og revisorer Bygningsarbejdere, ufaglærte Mediefolk Lægesekretærer Bibliotekarer og museumsfolk Pakkere og tapperiarbejdere Arbejdsledere Lærlinge og elever, service, kontor mv. Sygeplejersker Landbrugsarbejdere Ekspedienter Plejepersonale, hjemmepleje Bankassistenter Ejendomsfunktionærer Socialrådgivere Akademikere, samfundsvidenskab og humaniora Sælgere Politifolk og fængselspersonale Fysio- og ergoterapeuter Pædagoger, døgninstitution Fuldmægtige, offentligt ansatte Slagteriarbejdere Lagerekspedienter Bygningsarbejdere, faglærte Kontorassistenter, privatansatte Kontorassistenter, offentligt ansatte Ingeniører og arkitekter Chefer, privatansatte Lager- og havnearbejdere Folkeskolelærere Rengøringsassistenter Postbude Teknikere og konstruktører Butiksledere Akademikere, naturvidenskab Gymnasielærere Andre lærere Chefer, offentligt ansatte Plejepersonale, hospital Mekanikere Tømrere og snedkere Pædagoger, daginstitution Selvstændige, service Læger og tandlæger Selvstændige, industri Landbrugere Butiksindehavere Pædagogmedhjælpere Selvstændige, byggeri Dagplejere GENNEMSNIT = 13 0 g % Figur 6: Andel af lønmodtagere og selvstændige i alderen år, der angiver at være udsat for sløvende varme efter job,

8 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Tekst: Hermann Burr, Jan Pejtersen og Ebbe Villadsen, AMI - Redaktion: Theresa Kjærside, AMI Layout: Topp AD - Foto: Thomas Tolstrup - Tryk: Kerteminde Tryk - ISBN: Denne pjece er en del af undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 og sætter fokus på lønmodtagere og selvstændige, der angiver at være udsat for træk, sløvende varme og dårlig belysning. Undersøgelsen konkluderer blandt andet: - Udvikling fra 2000 til 2005: Andelen af personer på arbejdet, der er udsat for træk, sløvende varme og dårlig belysning, har ikke ændret sig i perioden. - Job, 2005: Mange bygningsarbejdere er udsat for træk og dårlig belysning, og mange for sløvende varme i køkken- og industrijob. Rapport og pjecer i forbindelse med undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 er: - Arbejdsmiljø i Danmark 2005 et overblik fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte - Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet - Kemisk arbejdsmiljø - Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet - Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger i arbejdsmiljøet - Psykosocialt arbejdsmiljø - Arbejdstid Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax [email protected]