samfundsfagsnyt Den økonomiske krise historisk set Generalforsamling i fals 2009 Klimaundervisning er også samfundsfag World industrial output

Transkript

1 175» september 2009 samfundsfagsnyt 100 World industrial output June 1929=100 April 2008=100 June 2009 Update Months into the crisis Den økonomiske krise historisk set Generalforsamling i fals 2009 Klimaundervisning er også samfundsfag foreningen af lærere i samfundsfag

2 Deadline: Blad nr. 176: 1. november 2009 Indhold Redaktion: Anders Brandt Sørensen, Diana Trankjær og Janne Bisgaard Wikman Redaktionens adresse: Anders Brandt Sørensen Peder Skrams Vej Frederikshavn Tlf Ekspedition: Enkelteksemplarer, annoncer mv.: Henvendelse til Anders Brandt Sørensen Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr ,00 1/1 side kr ,00 Bagsiden kr ,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Leder: Kort nyt fra bestyrelsen 3 Nyt fra fagkonsulenten 5 Artikler Råd og vink om skriftlig prøve Skriftlige opgaver eksempler 14 Den økonomiske krise historisk set 25 Krisen, kasinokapitalisme og nye fortællinger? 31 Klimaundervisning er også samfundsfag 40 Øvelser til studieretningsprojekter for 300 elever på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) 43 Fra bestyrelsen Generalforsamling i FALS Bilag B: Vedtægtsændringer 46 Anmeldelser 55 Bøger til anmeldelse 59 Bestyrelsen 61 Øvrige adresser 62 Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. (vedhæftet som rtf-fil) til as@frhavn-gym.dk. 2

3 Kort nyt fra bestyrelsen leder Af Michael Bang Sørensen, formand for FALS Bestyrelsens medlemmer har i den seneste tid arbejdet med flere forskellige områder. Vi er blandt andet involveret i udviklingen af kurser om klimaundervisning, planlægning af kurser om samfundsfagsdidaktik og kurser om anvendelse af spil i undervisningen. Som det fremgår her i bladet bliver der desuden lagt en del energi i planlægning af regionssekretærkurset den september samt i planlægningen af FALS Generalforsamlingskursus, der afholdes oktober. Ændring af eksamen ved KS Bestyrelsen deltager aktuelt i debatten om ændringer af eksamen ved kultur- og samfundsfagsgruppen på hf. I godt samarbejde med de faglige foreninger for historie og religion kommer vi med koordinerede inputs til UVM og forsøger derved at påvirke en endnu ikke afsluttet proces. Ændringer af læreplaner Senest har bestyrelsen kommenteret de nært forestående læreplansændringer, der angår samfundsfag på alle niveauer både på stx, htx, og hfx. Det er selvfølgelig både positivt og vigtigt, at bestyrelsen har mulighed for at tilkendegive meninger og deltage i den sidste fase af processerne. Det er imidlertid også væsentligt at være opmærksom på, at der ikke er frit slag i bolledejen. Ændringerne i læreplanerne skal ses som supplement til fagkonsulentens forslag og ikke mindst som reaktioner på folketingets vedtagelse om at binde samfundsfag A til matematik B og styrke samarbejdet mellem de to fag. Det er selvfølgelig vigtigt for FALS at være i tæt dialog med fagkonsulenten og udtrykke andre ønsker om justeringer eller præciseringer i læreplanerne, når der nu er åbnet mere bredt for justeringer. I FALS har vores dagsorden i den sammenhæng blandt andet været, at sikre at eleverne i samfundsfag ikke direkte skal testes i deres matematiske regnefærdigheder. Derimod ønsker vi fokus på, at eleverne - via den tættere tilknytning til matematik - bliver bedre til at forstå og tolke resultater. Yderligere har bestyrelsen ønsket at sikre, at der blandt de faglige mål også bliver tilføjet en pind om at undersøge og afkode processer omkring magt og politisk meningsdannelse. Generalforsamlingskurset På generalforsamlingskurset fortsætter dialogen om læreplansændringer, hvor vi sammen med fagkonsulenten har arrangeret en uformel høring, hvor alle har mulighed for at kommentere læreplanerne. På GFK er det desuden under punktet politikerdating muligt at komme i dialog med det meste af Folketingets uddannelsesudvalg, der har sagt ja til at bruge en eftermiddag sammen med FALS medlemmer. Som et nyt indslag på GFK vil Columbusprisen blive overrakt. Sidste års prismodtager Clement Kjersgaard holder et oplæg og videregiver samfundsfagsnyt september

4 leder prisen til en spændende og bemærkelsesværdig prismodtager. Det komplette program for generalforsamlingskurset kan ses i bladet og på Kandidater til bestyrelsen I år vil der være mindst tre ledige pladser i FALS bestyrelse. Vi opfordrer derfor interesserede til at tage kontakt til et bestyrelsesmedlem for at høre nærmere. Det er også muligt at melde sig som kandidat på selve generalforsamlingen. På bestyrelsens vegne, Michael Bang Sørensen Formand 4 samfundsfagsnyt september 2009

5 Nyt fra fagkonsulenten Af Bent Fischer-Nielsen Justering af alle læreplaner I vil læreplaner og vejledninger i alle fag bliver justeret. De kommer til at gælde for elever der starter i 1.g til august Jeg fremlægger og drøfter ændringsforslag med bestyrelsen, Fagligt Forum, opgavekommissionen, regionsrepræsentanter og deltagere i generalforsamlingskursus og regionalmøder. Blog om ændringsforslag Du har også mulighed for at blande dig i debatten. Du kan se mine foreløbige udkast til ændringsforslag på fagkonsulentens side på emu en: html. Mine udkast er udarbejdet før ministeriets generelle instruks og koordinering om læreplanændringer, så forslagene er med alle mulige forbehold og meget kan blive ændret. Men du får mulighed for at kigge mig over skulderen i processen og ytre dig ved at bruge min blog på samme side. Justering af læreplaner for samfundsfag Med Folketingets vedtagelse om at binde samfundsfag A til matematik B skal samarbejdet mellem de to fag styrkes. Læreplanen for samfundsfag A skal derfor justeres med det formål at styrke anvendelse af matematik i samfundsfag. Det er ikke et spørgsmål, om det skal ske, men hvordan det skal ske bedst muligt. Jeg håber, at mange vil deltage konstruktivt i diskussionen. Læreplanen for matematik B vil blive ændret, således at chi 2 -test bliver kernestof på B- niveau. Mit forslag er, at de i samfundsfag skal de kunne tolke resultatet af testen (p-værdien) og kunne anvende tolkningen til at svare på et samfundsfagligt spørgsmål fx om hvad kan udledes af bilag A fx om vælgeradfærd i Danmark. Efter mit forslag skal eleverne ikke udføre testen til den skriftlige prøve i samfundsfag. Men eleverne vil være bedre til at kunne tolke og anvende resultatet af testen i samfundsfag, når de har lært at udføre testen i matematik. Samme ræsonnement kan fx gælde for regression/korrelation, hvor man i samfundsfag vil belyse, om der er en sammenhæng mellem to variable fx mellem uddannelseslængde og indkomst. Ifølge Thomas Pallesen og Peter Munk Christensen, Institut for Statskundskab, AU, vil det være stærkt studieforberedende, at eleverne lærer at anvende regression/korrelation, som bruges hyppigt på statskundskab. Eleverne lærer at udføre og forstå regression/korrelation i matematik C, og de bliver bedre til at tolke og vurdere resultatet i samfundsfag. Der er forslag til lempelser i, hvor mange projekter, der mindst skal udarbejdes på B- og A-niveau, og i elevernes individuelle fremlæggelse af et samfundsvidenskabeligt skrift. Der er forslag til mindre justeringer af faglige mål og kernestof, til tydeliggørelse af hvad eleverne skal kunne og til præciseringer af, hvordan prøverne skal foregå. samfundsfagsnyt september

6 nyt fra fagkonsulenten Forslagene til justeringer er tilpasset kommentarer og forslag fra bestyrelse, Fagligt Forum og opgavekommission. Læs selv videre på fagkonsulentens side på emu en. Der kommer senere til at ligge udkast til, hvordan Kultur- og samfundsfaggruppen og Eksamensprojektet kan slås sammen til én prøve på det 2-årige hf. I februar 2010 sendes alle læreplaner i formel høring, og i marts 2010 udsendes de nye læreplaner. 1. juni kommer der nye vejledninger. Den skriftlige prøve Læs i artiklen Råd og vink om skriftlig prøve 2009 om karaktererne, og hvad den gode og den mindre gode besvarelse typisk indeholder. Jeg kan også henvise til opgavekommissionens valg af gode besvarelser i dette nr. af Samfundsfagsnyt. Negativ social arv Ministeriet har sat et større projekt i gang vedr. negativ social arv. 20 faggrupper, herunder samfundsfag og KS, skal udarbejde forslag til, om vi i undervisningen kan gøre det anderledes, således at elever fra en gymnasiefremmed baggrund ikke støder ind i unødvendige barrierer. Det kan fx være dele af det sprog, vi bruger i timerne. Læs mere på aspx?aktlbnr=88634 Det faglige niveau skal ikke ændres, men kravene kan måske udtrykkes mere tydeligt. Faggrupperne skal udarbejde nogle konkrete forslag, som så skal afprøves på en række skoler. Faggruppen i samfundsfag består af Marianne Dideriksen, Avedøre Gymnasium, Erik Bagger, Københavns Åbne Gymnasium og Randi Søberg Grib, Frederiksværk Gymnasium og HF. I faggruppen for KS er samfundsfag repræsenteret af Bente Sørensen, Holstebro Gymnasium og HF. Konferencer og kurser I efteråret vil der bl.a. blive afholdt følgende kurser og konferencer: 28. august: Klimapolitik og økonomi. Ørestad Gymnasium. 8. september. Regionalmøde. Frederiksværk 15. og 30. september: SRP om ny læreplan og vejledning. 15. september: Klima og klimapolitik. Frederiksberg Gymnasium. 16. september: Klima og klimapolitik. Egå Gymnasium. 16., 22., 23. og 29. september: AT bl.a. om forslag til justering af faglige mål for AT. 17. september: Samfundsfag og matematik præsentation af undervisningsmateriale og workshops. Odense. 23. september. Regionalmøde. Ribe oktober. Generalforsamlingskursus bl.a. med uformel høring om ændringsforslag til læreplaner. Vejle. Se annonce her i bladet. 11. november: Hf-konference. 25. november. It-konference om forsøg i samfundsfag. Se annonce her i bladet. 8. december: Spildidaktik. Sorø Akademi. Jeg glæder mig til at møde jer på generalforsamlingskurset i Vejle! Bent Fischer-Nielsen 6 samfundsfagsnyt september 2009

7 Råd og vink om skriftlig prøve 2009 af Bent Fischer-Nielsen 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2009 blev som vist i tabel 1. Gennemsnittet blev på 6,05 i 2009, hvor det sidste år lå på 6,2. Gennemsnittet i samfundsfag ligger lidt under matematik og lidt over dansk, engelsk og kemi. 2,7 % bestod ikke prøven i samfundsfag i 2009, hvor det sidste år var 2,2 %. Dumpeprocenten i dansk i 2009 ligger på samme niveau som samfundsfag, mens den er lidt højere i engelsk og meget højere i naturvidenskabelige fag. Tabel 1 viser de karakterfordelinger, der blev indtastet på censormødet i Avedøre. Verificerede karakterer for samfundsfag og andre fag offentliggøres senere af UNI-C. I tabel 2 ses, at elevernes valg af delopgaver var mere jævnt fordelt i 2009 end i Tabel 1. Karakterer til skriftlig prøve i samfundsfag i 2009 og 2008.Indtastet på censormødet i Avedøre Gennemsnit 6,05 6,2 Antal % % , ,6 18, ,3 36, ,3 27, ,9 11, ,6 2, ,1 0,06 Der er stor forskel i karaktergennemsnit for de mange hold. Højeste gennemsnit er 9,00 og laveste gennemsnit er 1, hold har fået et gennemsnit på 8,0 eller derover og 15 hold har fået under 4,0. Der er således fortsat et stort behov for, at man blandt kollegerne på den enkelte skole og på tværs af skolerne hjælper hinanden med, hvad der kræves til den skriftlige prøve, og hvordan man bedst muligt træner eleverne i disse færdigheder. Jeg har skrevet til de 8 skoler med hold med mindst 6 elever, der har fået over 8,2 i snit, og bedt lærerne i nogle stikord beskrive hvad der vurderes som hovedårsagen til det gode resultat. Jeg tænker især på forhold der vedrører undervisningens tilrettelæggelse. Jeg har også skrevet til skoler med hold med mindst 6 elever, der har gennemsnit på 3,5 og derunder og anmodet rektor om at indsende en redegørelse for eventuelle særlige forhold, der kan have været medvirkende til de lave resultater. Gennemsnit for samfundsfag som studieretningsfag ligger på 6,24, mens det for frie valgfag ligger på 5,65. Det bekræfter formodningen fra sidste år om, at det på de frie valghold er svært at træne eleverne tilstrækkeligt til skriftlig prøve på ét år. Det kan derfor stærkt anbefales at placere elevtimer i de underliggende B-niveauklasser og blandt lærerne her aftale, hvilke skriftlige færdigheder, der trænes på B-niveau, samfundsfagsnyt september

8 råd og vink om skriftlig prøve 2009 Tabel censorernes karakter til skriftlig prøve i samfundsfag i 2009 A B C I alt Gennemsnit 6,3 5,8 5,8 6,00 Fordeling % , , , , , ,7-3 0,1 0,1 0,2 0,2 Opgavevalg % således at eleverne på frie valghold i 3.g har nogle fælles færdigheder at bygge videre på. Det er dog ikke umuligt at opnå et godt resultat på de frie valghold. Blandt de 13 hold med gennemsnit over 8, var 4 frie valghold. Men blandt hold med de 10 laveste gennemsnit, var de 9 frie valghold. I dag skal man via fagkonsulentens side på emu en hente oplysninger om krav til de skriftlige prøver 3 steder: Notat om nye spørgeord til fællesdelen, Kvalitetskriterier for skriftlig samfundsfag og afsnit i vejledningen for samfundsfag A om at skrive et notat. Opgavekommissionen og fagkonsulenten arbejder på at udarbejde et samlet notat om alle spørgeord til skriftlig samfundsfag. 2. Opgavesættet Grænser for politik Opgavesættets spørgsmål dækkede samlet en meget stor andel af de faglige mål og dækkede kernestof indenfor alle fagets discipliner med hovedvægt på dansk udenrigspolitik, mikroøkonomi og sociologi. Fællesdelen indeholdt spørgsmål, der krævede opfyldelse af specifikke faglige mål. 1a I spørgsmål 1a skal eleven opfylde faglige mål om at kunne tydeliggøre udviklingstendenser ved hjælpe af beregninger. Relevante beregninger kan her være indekstal, procentvis stigning eller procentvis andel. De kan hurtigt udføres på en lommeregner eller i regneark. Eleven kan nøjes med at skrive resultatet af beregningen i besvarelsen, og skal derefter uddrage rigtige konklusioner om, hvad der er steget mest og mindst og gerne også næstmest og næstmindst. Man skal ikke bruge ressourcer på at gennemgå selve beregningerne, og hvordan de rent matematisk er udarbejdet. Den gode besvarelse bemærker at tallene er i årets priser og beregner dernæst udgifternes andel af BNP. Den gode besvarelse konstaterer, at der er - bortset fra sundhedsudgifterne er sket et fald i de offentlige udgifters andel af BNP. Det er glædeligt, at så mange elever foretager relevante beregninger og uddrager rigtige konklusioner om udviklingen på baggrund af beregningerne. Det er tydeligt, at notat om nye spørgeord har haft sin virkning på undervisningen. Det er dog langt fra alle elever, der fore- 8 samfundsfagsnyt september 2009

9 råd og vink om skriftlig prøve 2009 tager relevante beregninger, eller uddrager rigtige konklusioner ud fra beregningerne. 1b I spørgsmål 1b skal eleven kunne argumentere om et emne (miljø) ud fra en bestemt ideologi (socialisme). I den gode besvarelse anvender eleven ideologien til en sammenhængende og eksplicit argumentation imod udsagnet i opgaveformuleringen. Den gode besvarelse inddrager fx begreber som privat/offentlig sektor, individuel/ kollektiv trafik, markedsstyring/statsstyring og brugerbetaling som adfærdsregulering til gavn for en bæredygtig udvikling. Den utilstrækkelige besvarelse er kendetegnet ved kun at referere ideologien uden at argumentere eksplicit imod udsagnet eller bruge almengyldige, fornuftige argumenter imod forslaget uden brug af politisk ideologi eller argumentere på en måde, som lige så godt kunne være ud fra en liberal ideologi. 1c I spørgsmål 1c skal eleverne opstille hypoteser, der kan forklare de mønstre, der fremgår af figuren, og understøtte hypoteserne med en faglig begrundelse. Evnen til at opstille hypoteser går bedre end sidste år. Træning ud fra sidste års opgave og notatet om nye spørgeord betyder større sikkerhed i at opstille hypoteser. Vanskeligheden består i at opstille hypoteser, der kan forklare de mønstre. Mange opstiller blot mønstrene som hypoteser, og skriver så forklaringen i den faglige begrundelse. Det kan godt give en middelkarakter, mens det til en topkarakter kræves, at hver hypotese indeholder en (enkel) forklaring af mønsteret. Forklaringen skal så uddybes med faglige begreber i den faglige begrundelse. Ud fra figuren kan opstilles en række forskellige hypoteser fx at efterkommere har en højere erhvervsfrekvens end indvandrere på grund af bedre integration eller socialisering. Den faglige begrundelse kan fx indeholde begreber om integrationsstrategier, socialisering, familietyper og samfundstyper eller anvende Bourdieus begreber om habitus og kapitaler. Fællesdelen indeholder et krav om at den maksimalt må fylde 1000 ord. Mange elever bruger ordtælling og angiver selv antal ord ved afslutning af fællesdelen. Det kan stærkt anbefales, da både elev og censorer kan se, at kravet er overholdt, og at besvarelsen ikke kan være større, hvis der er skrevet lige under de 1000 ord. I maj 2009 blev figurer mm til fællesdelen udleveret til gruppeforberedelsen kl Denne praksis vil fortsætte under den nuværende læreplan, dvs. til skriftlig prøve i Delopgave A Delopgave A om Dansk udenrigspolitik kræver opfyldelse af faglige mål om at bearbejde materiale til at undersøge problemstillinger, diskutere Danmarks handlemuligheder og anvende begreber og teorier om international politik. Den gode besvarelse af A2 sammenholder Sørens Espersens (DF) række af synspunkter med danskernes holdninger ifølge tabel og alle figurer. Tabel og figurer er hver for sig ikke svære. Den gode besvarelse kommer frem til nuancerede konklusioner om DF s holdning til EU sammenholdt med danskernes holdninger og anvender sikker viden om EU. Den mindre gode besvarelse anvender ikke alle figurerne og indeholder ikke nuancer fx om DF s holdning til EU eller danskernes holdning til euroen. I A3 er det tydeligt, hvordan man etablerer en diskussion. Argumenter for at VK-regeringens udenrigspolitik har øget Danmarks sikkerhed skal sættes op imod argumenter for at denne udenrigspolitik har mindsket Danmarks sikkerhed. Diskussionen skal tage udgangspunkt i Thøger Seidenfadens kritik, som uddybes og modstilles. Det lykkes for mange elever at etablere en reel diskussion i dette spørgsmål. samfundsfagsnyt september

10 råd og vink om skriftlig prøve 2009 Den gode besvarelse inddrager teorier, begreber og viden i diskussionen. Det kunne fx være trusselsopfattelser, sikkerhedsbegrebet, realisme/idealisme, småstatens udenrigspolitiske muligheder og viden om Danmarks udenrigspolitik i forskellige konflikter og i forhold til forskellige aktører. Den gode besvarelse indeholder en nuanceret og dokumenteret konklusion på diskussionen. Den mindre gode besvarelse inddrager ikke relevant viden, begreber og teori i diskussionen eller den bliver for normativ, fordi eleven har svært ved at inddrage viden, der kan bruges til at imødegå eller nuancere Tøger Seidenfadens synspunkter. Det lykkes for mange elever at demonstrere stor viden om Danmarks udenrigspolitik og anvende relevant begreber og teorier. Elever med delopgave A har opnået højere gennemsnit end elever med de andre delopgaver (se tabel 2). Delopgave B I delopgave B om Dansk klimapolitik skal eleven opfylde faglige mål om at bearbejde statistisk materiale, forklare effektivitetshindringer og diskutere konsekvenser af politisk styring og kombinere viden/begreber/teori fra økonomi og politik til at undersøge en aktuel problemstilling. I B2 skal eleven undersøge, hvad der kan udledes af en række figurer om danskernes holdning. Nogle af figurerne er lette at aflæse og to af figurerne indeholder en udvikling, hvor der skal demonstreres et overblik. Den gode besvarelse uddrager ikke kun konklusioner ud fra hver figur for sig, men går på tværs af og sammenholder figurerne og når derved frem til nuancerede konklusioner om danskernes holdninger og udviklingen heri. Metodiske overvejelser om sammenhæng mellem spørgsmålenes formulering og respondenternes svar trækker op. Den mindre gode besvarelse anvender ikke alle figurerne, er mere refererende og sammenholder ikke figurernes oplysninger. I B3 skal der tages udgangspunkt i et svært bilag med fagøkonomiske begreber om negativ eksternalitet og om afgifter som middel til at internalisere de eksterne omkostninger. Det svarer til økonomisk kernestof om bæredygtig udvikling og markedssvigt. Mange elever har svært ved at forstå hele bilaget og anvende det optimalt. Mange bruger dog bilagets indhold om generationskonflikt og afgifter. At materialet er bilag B1 er relativt let, opvejes af at materialet i bilag B2 er relativt svært. I B3 skal man diskutere hvilke økonomiske og politiske problemer, der er forbundet med at reducere CO 2 -udledningen i Danmark. De økonomiske problemer kan diskuteres ud fra hvor effektive afgifter, kvoter, tilskud/subsidier eller påbud/forbud er til at reducere CO 2 -udslippet i Danmark. Den gode besvarelse anvender økonomisk teori/begreber fx om typer af goder, eksternalitet og politisk styring af markedet. Den gode besvarelse diskuterer hvilke politiske problemer der er fx ud fra viden om VK-regeringens miljøpolitik, vælgernes holdninger ifølge bilag B1, interesseorganisationers indflydelse eller globale forholds betydning for Danmarks reduktion som fx Kyoto-aftalen, forholdet mellem i- og ulande eller spilteori/ blame-game frem til Københavner-aftalen. Mange elever har svært ved at etablere en egentlig diskussion fx af hvilke problemer der afgørende, og hvilke der er af mindre betydning. Besvarelsen bliver mere til en undersøgelse af eller redegørelse for, hvilke problemer der er eller fokuserer i for høj grad på internationale aspekter i problematikken. Den gode besvarelse indeholder en nuanceret konklusion både om økonomiske og politiske problemer. Delopgave C I delopgave C om Danskerne og deres arbejde skal eleven opfylde faglige mål om at bearbejde statistisk materiale, forklare sammenhænge mel- 10 samfundsfagsnyt september 2009

11 råd og vink om skriftlig prøve 2009 lem samfundsforandringer og sociale mønstre og anvende sociologiske teorier til at forklare og perspektivere en samfundsmæssig problemstilling. I C2 skal man ud fra figurer og tabeller udlede konklusioner om danskernes arbejde og deres forhold til arbejde. De fleste figurer er relativt lette. Tabel 1 er sværere da man her skal forstå begrebet beskæftigelsesfrekvens og sammenhængen mellem de tre kolonner for at opnå en optimal anvendelse af tabellen. Den gode besvarelse udnytter alle figurer og tabeller, sammenholder materialet og skaber et nuanceret overblik over både danskernes arbejde og deres holdning hertil. Den gode besvarelse inddrager begreber fx om livsformer eller flexicurity. I C3 er det oplagt at etablere diskussionen ud fra Sennets negative opfattelse af arbejdets betydning i bilag C2 og modstille denne opfattelse med andre sociologiske teoriers mere positive opfattelse. Det kan også etableres andre diskussioner fx om arbejdets vigtigste betydning for individet er identitetsdannelse/anerkendelse, forbrugsmulighed/livsstil eller noget tredje. Der kan anvendes mange forskellige sociologiske begreber og teorier i diskussionen som fx Giddens, Bourdieu og Habermas. Den gode besvarelse fastholder fokus og får anvendt begreber og teorier til en egentlig diskussion af arbejdets betydning for individet, mens den mindre gode besvarelse nøjes med name-dropping og redegørelse for en eller flere teorier. Den gode besvarelse fører frem til en nuanceret konklusion. 3. Censorernes opfattelse af opgavesættet og besvarelserne 56 ud af 58 censorer besvarede et spørgeskema med 15 spørgsmål. Af besvarelserne af spørgeskemaet fremgår det bl.a. y At de enkelte opgaver giver gode mulighed for at bedømme elevernes evne til at opfylde de faglige mål: Den laveste vurdering er, at 69% af censorerne synes at opgave 1c giver gode muligheder for denne bedømmelse, og den højeste Tabel 3. Censorers svar på spørgeskema % Sættet er godt til at bedømme elevernes evne (68) (66) til at opfylde faglige mål Sæt dækker væsentlige dele af kernestof Bilag i passende sværhedsgrad Klare og forståelige spørgsmål: Nye opgavetyper 91, 73, Sædvanlige opgavetyper God mulighed for at differentiere i bedømmelsen: 50 Fællesdel 20 Delopgaver a 80 1b, 1c 41, 32 A2, B2, C2 61, 48, 63 A3, B3, C3 88, 79, 82 samfundsfagsnyt september

12 råd og vink om skriftlig prøve 2009 vurdering er, at 98% af censorer synes, at 1a er god til at bedømme faglige mål. y At 79% af censorerne mener opgavesættet dækker væsentlige dele af fagets kernestof, y At ca. 76% af censorerne mener bilagenes sværhedsgrad er passende, hvilket er lidt lavere end sidste år. En del censorer mener, at bilagene til spørgsmål 2 var for lette. y At for de nye opgavetyper i spørgsmål 1a, 1b og 1c mener henholdsvis 91%, 73% og 68% af censorerne, at spørgsmålene er klare og forståelige for eleverne. y At for de traditionelle opgavetyper i delopgaverne mener 77-95% af censorerne, at spørgsmålene er klare og forståelige for eleverne y At for spørgsmål 1a, 1b og 1c mener henholdsvis 80%, 41% og 32% af censorerne, at spørgsmålene giver gode muligheder for at differentiere i bedømmelsen, dvs. anvende hele karakterskalaen. y At for spørgsmål 2 i delopgaverne mener 48-63% af censorerne, at spørgsmålene giver gode muligheder for at differentiere i bedømmelsen. y At for spørgsmål 3 i delopgaverne mener 79-88% af censorerne, at spørgsmålene giver gode muligheder for at differentiere i bedømmelsen. y At ca. 74% af censorerne mener, at bedømmelsen alene ud fra faglige mål mm fungerer godt y At 67% af censorerne mener at bedømmelsen ville foregå væsentligt bedre, hvis der var en rettevejledning til hver opgave. Sammenlignet med sidste år ser det sådan ud for en række af spørgsmålene: Tabel 3 viser at bilagenes sværhedsgrad vurderes lidt lavere end i Differentieringsmulighederne i fællesdelen vurderes højere end i 2008, men der er stadig plads til forbedringer. En erfaren censor skrev om undersøgelsesspørgsmålene: For få udfordringer. Problemer med differentiering. Alt i alt vurderer censorerne opgavesættet i 2009 til at være på højde med eller bedre end opgavesættet i 2008 mht. opgaveformulering, faglige mål og kernestof for hele opgaven og mht. differentieringsmuligheder i delopgaverne. Om diskussionsspørgsmålene skrev ovennævnte censor: Diskussionsspørgsmålene fungerer godt. Jeg har sjældent læst så lange spørgsmål her. Ofte opgavens længste. Hvornår har vi sidst set det? Bent Fischer-Nielsen fagkonsulent 12 samfundsfagsnyt september 2009

13 1 dl piskefløde 2 spsk. mel 800 g Kartofler 1 stilk bladselleri hele peberkorn stødt peber sukker 7 dl vand 6 Frisk eller frossen fisk CO2/kg) 2 fed hakket hvidløg 1 spsk. olivenolie Løgsnegle (20 stk.) 5 dl lunkent vand 30 g gær 1 tsk. salt 2 tsk. sukker Ca. 600 g hvedemel Aktuelle temaer fra det Økologiske Råd til brug i undervisningen birgittefjord.dk Sund mad til en syg klode Et undervisningshæfte med et kogebogsindstik og en dvd (26 min.), der tager fat på udfordringer og dilemmaer i landbrugets og fødevarers samspil med klima, miljø og natur. Filmen følger 140 efterskole elevers kostomlægning til sund og klimavenlig mad. I hæftet diskuteres: Hvordan afvejes klima og husdyrvelfærd? Hvordan måles fødevarers klimapåvirkninger? Hvilke politiske dagsordener er i spil? Materialet er tilgængeligt både på dansk og engelsk det engelske hæfte dog kun i printervenlig version fra nettet. Pris: Hæfte 20 kr./stk. og 10 kr./stk. ved bestilling af klassesæt. DVD: 50 kr. inkl. moms. Plus betaling af porto og administration (10 kr). 3 Ovnbagt fisk med rodfrugtsovs, kartofler og æble-korn salat CO2 BELASTNING Ovnbagt fisk med rodfrugtsovs (0,53 kg CO2/kg ved frisk torsk) Kogte kartofler(0,22 kg CO 2 /kg) Æble-korn salat (0,25 kg CO2/kg) Ovnbagt fisk med rodfrugtsovs 600 g fisk uden ben og skind (f.eks. torsk, sej, kulmule, kuller eller rødfisk) 300 selleri 200 løg 300 g gulerod 3 spsk. olie 1/2 l fiskefond eller grønsagsbouillon 1 bdt. hakket persille eller andre friske urter som timian, oregano eller salvie Æble-korn salat 1,5 dl hele hvede- eller speltkerner laurbærblad 1 spsk. æbleeddike 1,5 spsk. olie 1 fed hvidløg 1/2 rødløg jordskokker 2 æbler med kraftig smag 1,5 dl krydderurter f.eks. persille og mynte lidt salt Fisken deles i mindre stykker og lægges i et smurt ovnfast fad. Selleri og gulerod skæres i små tern, løget hakkes groft, og det hele sauteres i en gryde i olien. Kom melet i, og lad det stege lidt sammen med grønsagerne. Herefter tilsættes bouillonen lidt efter lidt i takt med, at det koger sammen med melet. På den måde undgår du klumper. Til sidst røres fløden i. Sovsen smages til med salt og peber og persille vendes i, inden den hældes over fisken. Retten bages ved 180 grader i min., afhængig af fiskens tykkelse og ovnens formåen. Bag ikke for længe, så bliver fisken tør. Serveres med kogte kartofler. Kog kernerne i vandet tilsat 3-4 peberkorn, laurbærblad og lidt salt i min. til de er møre. Si vandet fra, bland æbleeddike og olie i og lad det køle af. Pil og hak rødløg og hvidløg. Skræl jordskokker og skær disse samt æbler i små tern. Skær bladsellerien i tynde skiver og bland det hele med de kogte korn. Skyl og hak de friske urter og bland det i til sidst, smag til med salt, peber og rørsukker. I CO 2 beregningen er anvendt torsk hhv. frisk og frosset. Det giver en forskel i menuen på hhv. 0,53 kg CO 2 /kg med frisk torsk (3a) og 1,12 kg CO 2 /kg hvis der anvendes frossen torskefilet (3b). Når du koger æg, så kog i 1 dl vand, sluk så snart vandet koger og lad æggene koge 6-8 min. på eftervarmen. 4Rød linsesuppe med løgsnegle Steg løg og hvidløg blidt i olien til de er klare. Tilsæt krydderier og steg dem med et par minutter. Tilsæt linser, tomater og bouillon og lad det simre min. under låg. Fisk laurbær og kanelstang op, blend suppen, kom fløden i, smag til med tabasco/cayenne, salt og peber. Læg kanelstang og laurbærblade tilbage som pynt. Server med friskbagt brød og en klat persille/feta i hver portion. Creme fraiche kan evt. anvendes i stedet for feta. Gæren udrøres i væsken. Smør smuldres i fuldkornsmelet og tilsættes væsken sammen med salt og sukker. Hvedemel æltes i til dejen er blød og smidig. Hæver lunt og tildækket ca. 1 time. Imens snittes løg og hvidløg fint, svitses blidt i olien sammen med timian til de er klare. Smag til med salt og peber. Dejen slås ned og rulles ud til en firkant ca. 30 x 40 cm. Fordel løgfyldet på dejen, og rul den sammen på langs. Skær ud i 1,5 cm tykke skiver og læg på bageplade. Hæver ca. 20 min. Bag ca. 15 min ved 200 grader. Fremtidens miljø skabes i dag CO2 BELASTNING Linsesuppe m. feta og persille (1,35 kg Løgsnegle (20 stk.) (0,68 kg CO 2 /kg) Skøn, rød linsesuppe m. feta og persille 1 stort hakket løg 1 kanelstang 5 laurbærblade (læg evt. kanel og laurbærblade i et tefilter) 1 spsk. tørret basilikum og timian 100 g røde linser 2 ds. hakket tomat Ca. 3 dl. grønsagsbouillon 1 dl piskefløde Et par strint tabasco eller 1/2 tsk. cayennepeber Drys: 1 bdt. hakket, bredbladet persille blandet med 75 g. fetaost 30 g smør 250 g fuldkornshvedemel Fyld løg (ca. 225 g) fed hvidløg 2 spsk. olivenolie 1 tsk. timian Salt og peber Hvordan kan udslippet af drivhusgasser fra landbrug og fødevareforbrug reduceres? Klimavenlige måltider med masser af smag til SU-venlige priser Fra elektronik til e-affald - om eksport af farligt affald Fra elektronik til e-affald Om eksport af farligt affald til ulande med fokus på elektronik affald. Under 1/4 af EU s e-affald indsamles. En stor del af resten havner i ulande. Hvordan er lovgivningen i Danmark og EU? Hvad kan du gøre? Den globale opvarmning Hæfte om den globale klimakrise. Få viden om den historiske udvikling på klimaområdet, om konsekvenser for os og for folk i ulandene og om klimapolitik i EU såvel som FN s Kyotoaftale. Vi sætter også fokus på hvordan klimaforandringer stoppes og på hvad der specielt kan gøres i Danmark. Målgruppen er især biologi, samfundsfag og geografi i gymnasiet og HF, de ældste klasser i folkeskolen samt folkeoplysning og voksenuddannelse. På finder du vores mange publikationer. Du kan downloade eller bestille dem stykvis eller som klassesæt. Du finder også vores plancheudstillinger som kan lånes, og meget mere. Støttet af Europanævnet, Energisparepuljen, Danida og R98-fonden. Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N. Tlf info@ecocouncil.dk Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag

14 Skriftlige opgaver eksempler Amalie Fællesdel 1a Tabel 1 viser en stigning i alle de udvalgte offentlige sektorers udgifter. For at tydeliggøre denne udvikling suppleres besvarelsen med Tabel 2, som er konstrueret ud fra tabel 1 ud fra indeksmetoden med år 2001 som basisår. Tabel 2 viser en markant stigning i udgifterne inden for alle de viste sektorer, men navnlig sundhedsvæsnets udgifter er steget med hele 44 indekspoint over de otte år. Den mindste stigning synes ud fra denne beregningsmetode at være i forsvarets udgifter, som er steget med 20 indekspoints over den viste periode. Den samlede stigning for de offentlige udgifter er 128 indekspoint over den viste periode. I tabel 1 angives også BNP for de to viste år i løbende priser. Det er derfor interessant at se på, om den udvikling, der synes klar i Tabel 2 også gør sig gældende, når man tager de forskellige kategoriers voksende udgifter som procent af BNP, som er steget markant over den viste periode med i alt Tabel U-landsbistand Forsvar Undervisning Sundhedsvæsen Off. udgifter i alt BNP i løbende priser mio. kroner. Det skal dog bemærkes, at BNP er angivet i løbende priser og ikke faste priser, hvilket betyder, at der ikke tages højde for inflationen i Danmark, som er på omkring 2 %. Reelt er BNP derfor steget en smule mindre end det tal, som angives for Tabel 3 viser en nedgang i udgifterne som procentdel af BNP inden for næsten alle de viste kategorier. Udgifterne for sundhedsvæsnet er dog steget. De samlede offentlige udgifter som procentdel af BNP er faldet med samlet set 4,1 procent. Tabel 2 og Tabel 3 illustrerer, at der kan være belysningsfordele ved at benytte sig af forskellige metoder. 1b Planerne om at indføre en betalingsring for bilisterne i Københavnsområdet er en fremragende idé. De midler, vi får til rådighed så snart hovedstadskommunernes planer går igennem, ønsker vi at bruge til en omfattende forbedring af det kollektive, offentlige transportsystem. De mange biler i Københavnsområdet er dels dårlige for miljøet, og dels besværliggør de bussernes færden. Med færre biler kan vi få et bedre kollektivt transportsystem samt et bedre miljø. Henriette Kjær har ikke ret i, at der er tale om en ekstra udgift så længe folk foretager et valg om at benytte sig den kollektive trafik. Som socialister sætter vi fællesskabet før individet, men dermed ikke sagt at frihed kun er en central værdi for de Konservative. Socialismen tror på retten til personlig frihed, men på grund på grund af uligheden er friheden kun reel for de bedrestillede i samfundet, og det ønsker vi at lave om Tabel 2. Indeks = U-landsbistand Forsvar Undervisning Sundhedsvæsen Offentlige udgifter i alt BNP i løbende priser Tabel U-landsbistand 1,02 0,99 Forsvar 1,62 1,41 Undervisning 8,11 7,70 Sundhedsvæsen 6,82 7,12 Off. udgifter i alt 54,51 50,41 BNP i løbende priser samfundsfagsnyt september 2009

15 skriftlige opgaver eksempler på. Det kan godt være, at alle er enige om, at skatterne på arbejde skal sættes ned, men det er for at muliggøre en omlægning af skattetrykket, så dem som har råd til at køre i bil er med til at betale for dem, som kun har mulighed for at bruge de offentlige transportmidler. Skattelettelser er ikke vejen frem til bekæmpelse af den sociale ulighed, så selv om der hersker enighed om nedsættelse af skatten på arbejde, så er vi ikke enige om, at udgifterne for den enkelte borger til det offentlige skal sættes ned. Det er valgfrit, om man vil køre bil i København, og men det er ikke valgfrit, om man vil arbejde. Netop derfor bør beskatningen lægges hos dem, som foretager et aktivt valg om ikke at værne om miljøet. Med disse planer bliver det muligt at fordele skatterne sådan, at der kommer et øget incitament til at benytte sig af offentlige transportmidler og passe på miljøet. 1c 1. mønster: Indvandrerne fra ikke-vestlige lande (både mænd og kvinder) arbejder markant mindre end personer med dansk oprindelse (både mænd og kvinder). 1. hypotese: Forklaringen på, at erhvervsfrekvensen for indvandrere er markant lavere end erhvervsfrekvensen for personer med dansk oprindelse er, at indvandrerne har dårligere adgang til arbejdsmarkedet. Indvandrere har ikke samme adgang til erhvervs-træning og studielegater blandt andet på grund af sprogbarrierer, som kan være en stor forhindring for mange af dem. Dernæst står mange indvandrer i den situation, at de ikke kan bruge deres uddannelse i Danmark og derfor ikke har mulighed for at søge jobs, der matcher deres professionelle kompetencer. 2. mønster: Med hensyn til forskellen mellem efterkommere og indvandrere er det overordnede mønster i figur 1, at efterkommerne arbejder mere end indvandrerne, men dog stadig mindre end danskerne. 2. hypotese: Forklaringen på, at efterkommernes erhvervsfrekvens er højere end indvandrernes erhvervsfrekvens er, at efterkommerne er mere velintegrerede i det danske samfund som følge af den politiske indsats, der har været på området. 3. mønster: Ser man på personer med dansk oprindelse er der kun en lille forskel mellem erhvervsfrekvensen for mænd og kvinder. 3. hypotese: Forklaringen på den ensartede erhvervsfrekvens for kvinder og mænd af dansk oprindelse er, at vi i Danmark har en velfungerende offentlig sektor, som blandt andet varetager sociale funktioner så som børnepasning og ældreomsorg, som tidligere var opgaver forbeholdt kvinderne. Ligestillingen på arbejdsmarkedet i Danmark er således muliggjort af den danske offentlige sektor, som gør det muligt for danske kvinder at være på arbejdsmarkedet frem for at gå hjemme. Word count: 832 (eksl. tabeller). Kommentarer til besvarelsen: Amalies besvarelse opfylder i eksemplarisk grad en række centrale faglige mål: Ang. 1a: Beregninger er rigtige og relevante og udledningen præcis både hvad angår de enkelte sektorer og det samlede relative fald for den offentlige sektors størrelse i forhold til BNP. Den marginalt ukorrekte gengivelse af opgavens tabel 1 og den manglende overskrift på tabel 3 (den beskrives korrekt i teksten) er ikke forhold, der kan rykke ved helhedsindtrykket. Ang. 1b: Besvarelsen baserer sig på en præcis forståelse af begrebet socialistisk grundholdning, der udnyttes som afsæt for en argumentation, der viser overlegent kendskab til og fornemmelse for genren den politiske debat. Ang. 1c: Besvarelsen er et af de desværre få eksempler på, hvordan en besvarelse af denne type opgaver skal udformes. Først identificeres et mønster og derefter følger en hypotese, der er baseret på en sikker viden om forskellige samfundsforhold. De mønstre, der identificeres er interessante og relevante og de tilhørende forklarende hypoteser sandsynlige og velovervejede. Besvarelsen afsluttes med et word count, hvilket kun kan anbefales som en generel rettesnor. Peter Lundberg Thomsen. samfundsfagsnyt september

16 skriftlige opgaver eksempler Christina Stjerne Martinussen, Viborg Katedralskole Delopgave A: Dansk udenrigspolitik 2. Undersøg, i hvor høj grad danskerne (bilag A2) er enige i Dansk Folkepartis udenrigspolitiske synspunkter, som de kommer til udtryk i bilag A1. Dansk Folkeparti har nogle meget klare meninger om, hvordan de synes at udenrigspolitikken skal forme sig, og i den grad også hvordan den ikke skal forme sig. En af de helt centrale udmeldinger repræsenterer en meget realistisk holdning til udenrigspolitikken. Det afgørende for Danmarks deltagelse må være, om vi i Danmark vurderer, at den militære aktion er rigtig, og at Danmark har interesse i at indgå heri. Dette citat viser tydeligt, at Dansk Folkeparti mener, at Danmark skal handle ud fra egne interesser som udgangspunkt, og derfor er det for dem ikke altafgørende hvorvidt der er et FN-mandat eller ej, som man så ved invasionen af Irak i 2003, da det handler om hvad der er bedst for Danmark som aktør i det internationale system, og derfor nedprioriteres overstatslige samarbejder som eksempelvis FN. I tabel 1 ses en tendens blandt danskerne, nemlig, at de venstreorienterede danskere er imod at EU og USA kan gå uden om FN, mens der er større tilslutning til denne unilaterale aktivisme i de mere højreorienterede partier. Dog, den generelle holdning er, at man er imod, at USA og EU skal kunne gå udenom et internationalt overstatsligt samarbejde som FN. Som man kan se i figur 1, så er 68 % af danskerne for EU, hvilket betyder at der er et flertal i den danske befolkning for det danske medlemskab af den Europæiske Union, hvor Dansk Folkeparti er imod Unionssamarbejdet. Man ser da også, at danskerne stadig vil værne om nationalstaten, hvilket kommer til udtryk i figur 4, hvor 62 % mener at forbeholdet overfor unionsborgerskabet skal bevares, samtidig med at man i figur 5 kan se, at der ganske vist i januar 2008 er et flertal for ophævelsen af forbeholdet overfor ØMU ens tredje fase, men der er samtidig 42 %, der mener at forbeholdet skal bevares, hvilket kan hænge sammen med, at en ophævelse af dette forbehold vil betyde afskaffelse af kronen, der for mange er et vigtigt nationalt symbol. Hermed kan man sige, at danskerne på mange måder også udtrykker en angst for at EU skal blive en forbundsstat. Dansk Folkeparti ønsker en bevarelse af alle de fire forbehold, som Danmark har overfor EU, og de lægger især vægt på, at EU ( ) ikke skal være en militær aktør på den internationale scene. Dette er flertallet af danskerne ifølge figur 2 ikke enige i, da der er 60 % der mener, at det forbehold skal ophæves, og at Danmark dermed skal blive en del af EU s militære samarbejde. Det kan muligvis hænge sammen med, at efter danskerne har set konsekvenserne af at gå udenom internationale overstatslige samarbejder i 2003, nu ønsker at Danmark skal indgå i et samarbejde, selvom det militære samarbejde i EU dog ikke kan anses for internationalt, men nærmere regionalt samarbejde. Danskerne tænker måske en anelse mere idealistisk i dette tilfælde ift. Dansk Folkeparti, og ønsker måske at gøre internationale operationer mere legitime ved at indgå i et større samarbejde. Det fjerde og sidste forbehold Danmark har overfor den Europæiske Union er forbeholdet vedrørende retspolitik, politisamarbejde og asyl og indvandringspolitik, hvilket Dansk Folkeparti også mener skal bevares, hvilket passer godt sammen med at partiets vigtigste værdipolitiske emne er deres udlændingepolitik, og den ville komme til at se meget anderledes ud i et samarbejde med EU, da de fire friheder indenfor EU-samarbejdet understreget fri bevægelighed, hvilket ikke er en del af Dansk Folkepartis udlændingepolitik. Danmark har eksempelvis meget stramme integrationsregler ift. mange andre lande, hvilket 24-års-regler er et godt eksempel på, og ydermere Metock- dommen, der understregede at Danmark havde handlet i uoverensstemmelse med EU s regler for familiesammenføring. Der er dog et flertal blandt danskerne på 58 %, der ønsker at få ophævet dette forbehold. Derfor er danskerne altså uenige i at en fælles retspolitik, asyl - og indvandrepolitik samt politisamarbejde er en dårlig ide. Dansk Folkepartis holdning bærer i høj grad præg af, at de ikke har lyst til at skulle afgive suverænitet til EU, hvilket især har været begrundelsen for mange, når der indenfor EU tales om integration i dybden. De mener, at Danmark selv er klar over, hvad der er bedst for landet og at det omdiskuterede demokratiske underskud i EU tager magten fra folket. Dansk Folkeparti udtrykker en nervøsitet for hollowing out af nationalstatens magt, og at beslutningen skal tages på et niveau hvor vælgerne ikke kan følge med. De danske vælgere er generelt enige med Dansk Folkeparti i, at stater som Tyrkiet og Rusland, der 16 samfundsfagsnyt september 2009

17 skriftlige opgaver eksempler ikke helt lever op til menneskerettighederne eller hvad der i vestlig forstand anses for demokrati, ikke skal optages i EU. Det er dog i denne sammenhæng, at partiet viser en mere idealistisk holdning, idet at de mener, at der skal indgås ( )forpligtende samarbejdsaftaler med lande, der ikke lever op til Den Europæiske Unions krav, hvilket viser at de ønsker at øge interdependensen mellem EU-landene og de udenforstående stater for at sikre fred. Alt i alt, kan man sige at danskerne generelt er rimelige uenige med Dansk Folkepartis synspunkter vedrørende udenrigspolitikken. Det hænger muligvis sammen med den dualistiske tradition, der er meget kendetegnende for Danmarks udenrigspolitik, og som i høj grad skyldes at landet er en småstat i det internationale system. Der er præg af både determinisme og internationalisme, hvor determinismen kommer mest til udtryk i Dansk Folkepartis politik, så udtrykker folket en mere internationalistisk tilgang til udenrigspolitikken. 3. Diskuter, i hvor høj grad VK-regeringens udenrigspolitik har øget eller mindsket Danmarks sikkerhed. I 2001 bliver Anders Fogh Rasmussen valgt som statsminister i Danmark, og partiet Venstre danner regering med Konservative, og har det parlamentariske flertal med Dansk Folkeparti som støtteparti. Samme år ændrer trusselbilledet sig fuldstændigt ved angrebet på World Trade Center i New York den 11. september. Det internationale hegemon blev ramt på egen grund, krigen mod terror blev erklæret samtidig med en formulering af Bush-doktrinen. Set ud fra et sikkerhedspolitisk synspunkt skabte Bush-doktrinen en helt ny agenda indenfor international politik. Enten var man med USA eller også var man imod dem i krigen mod terror, og Danmark meldte sig hurtigt på banen som et land der støttede, og stadigvæk gør, USA. Man kan derfor argumentere for, at the special relationship som mange ynder at kalde forholdet mellem USA og Danmark, har været med til at mindsket Danmarks sikkerhed, idet at landet klart har valgt side. Danmark har valgt at deltage i Bushs demokrati-korstog, som chefredaktør for Politiken Thøger Seidenfaden kalder det, valgt at støtte USA unilaterale sikkerhedspolitik i det internationale samfund, hvor andre europæiske lande valgte ikke at deltage på grund af manglende international opbakning til krigen. Set ud fra realistisk synspunkt, så vil denne beslutning have store konsekvenser for Danmark i fremtiden, idet at staterne i det internationale system er anarkiske, så hvis Danmark skulle komme i problemer, så kan de ikke vide sig sikre på, at USA vil stå klar med hjælp, da en småstat som Danmark ikke er den vigtigste enhed i system for en hegemon, der har mulighed for at handle unilateralt. Dog, set ud fra et idealistisk synspunkt, så skaber Danmarks aktivisme på den internationale scene fred, og dermed er Danmark sikkerhed øget vha. VK- regeringens udenrigspolitik. Der kan her argumenteres ud fra den idealistiske demokratitese, der siger at to demokratiske lande aldrig har været i krig med hinanden, og derfor er VK- regeringen med til at sikre Danmarks sikkerhed, når de går i krig på det idealistiske grundlag om at udbrede demokrati og menneskerettigheder. Danmark har i mange år været præget af denne meget idealistiske tilgang til udenrigspolitikken, hvilket kommer til udtryk gennem det forholdsvis store engagement i en overstatslig organisation som FN, men ved at gå uden om FN ved invasionen af Irak i 2003, prøver Danmark at fremstå som en aktivistisk småstat, der handler efter egen interesse, nemlig at sikre verdensfreden for at øge sikkerheden for landet selv. Hvorvidt beslutningen om at gå ind i Irak uden FN-mandat er aktivisme eller tilpasning til USA kan diskuteres, og kan ses som en del af den danske småstatstradition dualismen. Argumenteret ud fra det deterministiske del af den dualistiske tradition, kan man sige at ved en tilpasning til USA, forsøger Danmark at føre en ikkeprovokationspolitik og dermed at sikre sig, at USA, i tilfælde af en trussel mod Danmark, ville være klar til at hjælpe. Ydermere lagde George Bush Jr. med sin præsentation af sin doktrin vægt på, at enten var man med, eller også var man imod, hvilket er skræmmende for en småstat, der ikke har mange kapabilititer at gøre godt med i det internationale system. Set ud fra et realistisk synspunkt, så har Danmark sat sin nationale sikkerhed på spil ved at deltage at varetage og opretholde synet på menneskerettigheder som universelle. Som Seidenfaden påpeger i sin leder Ny udenrigspolitik: fra drøm til mareridt fra , så har kravet om at ytringsfrihed er en universel menneskerettighed i forbindelse med Muhammed-tegningerne sat Danmark på listen over samfundsfagsnyt september

18 skriftlige opgaver eksempler mulige terrormål. Der har her været tale om et tydeligt clash of civilizations, som den amerikanske forsker Samuel Huntington har formuleret det, og det er bedste ikke i landets egen sikkerhedspolitiske interesse, at blive sat på listen over mulige terrormål. Set fra den synsvinkel, er Danmarks sikkerhed blevet mindsket efter VK- regeringen tiltrådte i Dog, globaliseringen har medført at trusselsbilledet har ændret sig, og hvor man før kæmpede mod snævre trusler, er det i dag de brede trusler der har taget over. Det betyder, at man har følt sig nødsaget til at tage andre midler i brug, hvilke i høj grad er en af årsagerne til, at Bushs neokonservative politik har fået så meget kritik, fordi man har baseret sikkerhedspolitikken på et idealistisk grundlag, men man har taget de realistiske magtmidler i brug, nemlig de hårde, for at man har haft muligheden for det grundet deres status som hegemon. Set ud fra et idealistisk synspunkt, havde det været bedre, hvis Danmark gennem de internationale organisationer som FN havde valgt at udbrede deres ideer derigennem, ved f.eks. at øge ulandsbistanden, eller bare beholde den på samme niveau, for derigennem at skabe kollektiv fred. FN er netop til få at sikre, at der ikke sker overgreb på enkelte staters suverænitet, så hvis USA skulle vende sin vrede mod Danmark, hvilket dog er højst usandsynligt, så ville Danmark have FN i ryggen. Ydermere forsøger Danmark jo netop at bekæmpe en bred trussel, nemlig den globale opvarmning, gennem FN med den nærtstående klimakonference i København. Her vælger Danmark at løse opgaven på en traditionel idealistisk måde gennem overstatsligt samarbejde for derigennem at skabe en øget interdependens landene imellem. Alt i alt, hvorvidt Danmark er blevet mere eller mindre usikkert efter VK- regering tiltrådte i 2001 er ikke til at give et endegyldigt svar på. Der er dog en ting der er sikker; Danmark har fået gjort opmærksom på sin eksistens, og ikke mindst at de er villige til at handle, hvilket jo netop er det, der kan være en trussel for Danmarks sikkerhed. Man kan derimod også argumentere for, at udbredelsen af menneskerettigheder og demokrati sikrer freden i Danmark, og dermed har den aktivistiske linje øget sikkerhed i Danmark. Derudover skal man tænke på, at det var netop da VK- regeringen kom til, at terroren for alvor blev en international trussel, der skulle tages stilling til, om de så har valgt forkert ved at føre en meget provokerende politik overfor ikke-vestlige lande, må fremtiden jo vise. Kommentar til besvarelsen: Allerede i undersøgelsen demonstreres et fagligt overblik, idet bilag A2 karakteriseres ved hjælp af faglige begreber fra international politik. Undersøgelsen har konstant fokus på opgaveformuleringen og sammenholder danskernes holdning med Dansk Folkepartis udenrigspolitiske kurs, hvor der også på fornem vis bliver demonstreret viden om partiets politik. Der dokumenteres i passende omfang med tal fra figurog tabelmaterialet samt citater. Undersøgelsens resultater bliver med sikker faglig begrebsanvendelse sat i relation til dansk udenrigspolitik, hvor også aktuel viden omkring EU som f.eks. Metoc-dommen inddrages. I opsummeringen bliver der draget en klar og præcis konklusion med fokus på opgaveformuleringen. Også diskussionen bærer præg af Christinas Stjernes Martinussens faglige sikkerhed og overskud. Der anvendes begreber og teorier fra international politik lige fra amerikanske udenrigspolitik, realisme og idealisme, trusselsbegrebet til dansk udenrigspolitisk kurs. Det er her vigtigt at understrege, at begreber og teorier ikke opremses, men rent faktisk anvendes på konkrete eksempler. Bilaget inddrages undervejs i diskussionen, hvor det er relevant, og der er konstant fokus på opgaveformuleringen argumentationen, der kunne tale for en enten øget eller mindsket sikkerhed, er nuanceret og velstruktureret. Diskussion afrundes på fornem vis med en nuanceret opsummering af diskussionens vigtigste pointer. Besvarelsen som helhed blev bedømt til karakteren 12. Kirsten Krehan, Kolding Gymnasium Delopgave B Opgave B kan af tekniske årsager ikke bringes i dette nummer af Samfundsfagsnyt, men opgaven kan læses på /Redaktøren. 18 samfundsfagsnyt september 2009

19 annonce fra folketingets eu-oplysning samfundsfagsnyt september

20 skriftlige opgaver eksempler Heidi Berg Petersen, Viborg Katedralskole Delopgave C: Danskerne og deres arbejde 2. Undersøg hvad der af materialet i bilag c1 kan udledes om danskernes arbejde og deres forhold til arbejde. En undersøgelse af danskernes holdning og forhold til arbejde viser en tydelig tendens til, at danskerne finder deres arbejde meget betydningsfuldt sammenlignet med andre europæiske lande og USA. Denne tendens er meget klar i figur 1, der viser den samlede ændring i årlig arbejdstid fra 1995 til Her ses det, at Danmark som det eneste land har en positiv ændring i arbejdstid i forhold til de andre lande, der alle en negativ procentvis udvikling, med undtagelse af Holland, som det eneste land med en uændret procentviseændring, og den samlede ændring i arbejdstid er således på ca. 5 % fra 1995 til 2006 for danskerne. Tendensen forefindes også i tabel 1, hvor det ses, at Danmark er det land med flest årlige arbejdstimer pr. person i alderen år. En dansker har således en gennemsnitlig årlig arbejdstime andel på timer sammenlignet med en belgier og en tysker, der henholdsvis har en årlig arbejdstime andel på 965 og 987 timer. Forklaringen kan skyldes en forskelligartet arbejdsmentalitet, som man kan forestille sig udspringer af de forskellige velfærdsmodeller. I socialforsikringsmodellen, som findes i bl.a. Belgien og Tyskland er forsikringsprincippet dominerende og både lønmodtager og arbejdsgiver skal indbetale bidrag, der sammen med staten finansierer de nødvendige ydelser. Dette betyder således, at personer udenfor arbejdsmarkedet ikke er socialsikret og er derpå henvist til hjælp fra familie eller frivillige hjælpeorganisationer. Herpå kan man altså konkludere, at der ikke er et ligeså dynamisk forhold mellem borger og staten, som man ser i den universelle velfærdsmodel, hvor princippet om skat for velfærd- og serviceydelser er dominerende for at sikre en høj grad lighed og flatrate. I de lande, hvor socialforsikringsmodellen er fremherskende, ses der altså en tendens til, at mange familier lever mere efter den patriarkalske familiestruktur, hvor moderen således er hjemmegående og har en husmoderlivsform, mens man i Danmark med den universelle velfærdsmodel har et princip om en institutionaliseret solidaritet, som borgerne opfylder ved at betale deres skat. I Danmark kan man altså tale om en bestemt flittig arbejdskultur som tabel 2 og 3 bl.a. fremhæver i sin undersøgelse om børnefamiliernes balance mellem familie- og arbejdsliv. I tabel 2 ses det, at hele 81 % af danskerne fremhæver grunden til at arbejde mere end fuld tid, er fordi arbejdet ikke kan nås på 37 timer og at 60 % fremhæver det faktum, at arbejdskulturen er sådan. Dette påpeger altså en tendens til, at danskerne føler sig stressede på deres arbejdsplads, men at det er en del af arbejdskulturen. I denne forbindelse er det også vigtigt at se på, hvad det er, der får danskerne til at arbejde og i tabel 4 tydeliggøres det, at interessant arbejde er dét hele 58,8 % af danskerne finder meget vigtigt, mens der kun er 9,6 % af befolkningen, der svarer, at høj indkomst er af afgørende betydning. På trods af, at der er 31,9 % af danskerne, der lægger meget vægt på ansættelsestryghed, så ses der i figur 2 over jobmobilitet, at Danmark er det land i tabellen, med den største jobmobilitet. Det gennemsnitlige antal jobs for en lønmodtager i Danmark ligger på ca. fem og et halvt job, mens det ligger lige under 3 for en lønmodtager i Østrig. En af årsagerne til danskernes store jobmobilitet må siges at være den danske flexicurity- model, som både gør det favorabelt for arbejdsgiverne at ansætte folk pga. den lave jobbeskyttelse og derpå lempelige fyringsregler i mange brancher samtidig med, at der er en høj grad af sikkerhed gennem den universelle velfærdsmodels muligheder for overførselsindkomster og altså en kompensationsgrad, der altså er med til at skabe denne aktive arbejdsmarkedspolitik. Ligeledes ses der, et skel mellem kvinder og mænd og deres valg af livsform, som især anskueliggøres i tabel 3, hvor der er fokus mellem skellet mellem familieliv og arbejdsliv. Arbejdet fylder mere i mænds bevidsthed end i kvinders, og det ses, at 24 % af mændene tilslutter sig udsagnet om, at arbejdet altid mere eller mindre er i ens tanker, hvor der derimod kun er 16 % af kvinderne, der tilslutter sig udsagnet, mens der er 39 % hos både mænd og kvinder, der finder, at udsagnet passer i nogen grad. Tendensen i tabel 3 viser altså, at der er en forskel mellem kønnene og deres forhold til arbejdsmarkedet. Det kan udspille sig i en historisk forklaring om, at det normalvis er mændene, der arbejder mest og påtager sig forsørgerrollen, og før 1960 erne i det hele taget arbejdede. Dette kønsrollemønster kan således stadig være at finde i Danmark og kan udspille sig i forskellige former for livsform. Mænd er måske i langt højere grad end kvinder præget af den karrierebundne livsform, og deres hverdagspraksis og fore- 20 samfundsfagsnyt september 2009