Ernæringsterapi. - mål og midler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ernæringsterapi. - mål og midler"

Transkript

1 Ernæringsterapi - mål og midler

2 Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund s. 3 Mål for ernæringsterapi s. 4 Vejledning (flow-chart) s. 5 Identifikation af risikopatienter Identifikation af risikopatienter s. 6 Vurdering af risikograd s. 7 Beregning af energi- og proteinbehov hos voksne patienter s. 8 Korrektion af energi- og proteinbehov ved feber eller adipositas s. 9 Behandlingsstrategi Behandlingsstrategi for risikopatienter (flow-chart) s. 10 Opfølgning og monitorering Monitorering og vurdering af ernæringsterapi s. 11 Målrettet ernæringsindsats Implementering af målrettet ernæringsindsats s. 12 BMI-tabel s. 15 Bilag 1. Sondeernæring s. 16 Hvilke ernæringsprodukter til hvilke patienter? s. 16 Hvilken teknik? s Parenteral ernæring s. 18 Hvilke ernæringsprodukter til hvilke patienter? s. 18 Hvilken teknik? s Problemløsning ved sondeernæring s Problemløsning ved parenteral ernæring s. 21 Referenceliste s. 22

3 Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i april 2003 Vejledning til sundhedspersonale - Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. Der er fra flere andre sider sat fokus på implementering af en målrettet ernæringsindsats, f.eks. har Den Gode Medicinske Afdeling opsat standarder og indikatorer for ernæringsindsatsen samt gennemført målinger på landets sygehuse, Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) har medtaget indikatorer vedr. ernæring og Netværk af Forebyggende Sygehuse i Danmark udgav i april 2003 Ernæringsrigtigt sygehus - definition og strategi for implementering og Dansk Selskab for Klinisk Ernæring har siden 1990 holdt årsmøder med det formål at implementere screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. Kontrollerede kliniske undersøgelser har vist, at målrettet ernæringsbehandling har en positiv effekt på det kliniske forløb. Ernæringsterapi bør derfor være en integreret del af den kirurgiske og medicinske behandling. Målrettet ernæringsterapi kan: Reducere mortalitet Undersøgelser har påvist større overlevelse ved målrettet ernæringsterapi. Nedsætte morbiditet Der er færre komplikationer til grundsygdommen - især færre infektioner. Afkorte indlæggelsestid Patienter mobiliseres hurtigere, formentlig pga. af forbedret muskelfunktion. Det er således dokumenteret, at tidlig identifikation og relevant behandling er afgørende for patienter i ernæringsmæssige risikogrupper. I dette hæfte har vi taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning samt i arbejdsgruppens kliniske erfaringer. Ønsket har været at anvise metoder, der kan gøre det lettere for sygehuspersonalet at implementere en målrettet ernæringsterapi. Hæftet er et praktisk værktøj, der indeholder en metode til at identificere patienter, hvor det skønnes særligt påkrævet med målrettet ernæringsindsats. Endvidere opstilles behandlingsstrategier samt forslag til, hvordan ernæringsterapien kan monitoreres. Hæftet fokuserer primært på enteral og parenteral ernæring. Med hensyn til kostens betydning for underernæring henvises til Anbefalinger for den danske institutionskost samt Sundhedsstyrelsens vejledning. 3

4 Mål for ernæringsterapi Det overordnede ideelle mål for ernæringsterapi er at: Alle patienter skal have dækket deres behov for ernæring under indlæggelse For at leve op til det overordnede mål har vi formuleret en række delmål: Alle patienter skal vurderes mhp. ernæringsmæssig risiko ved indlæggelsen Alle patienter i risikogruppe skal have en målrettet ernæringsterapi Alle patienter skal have vurderet behovet for målrettet ernæringsterapi mindst én gang ugentligt Oplysninger om patienternes ernæringsmæssige risiko, ernæringsplan, herunder monitorering, skal fremgå af journalen 4

5 Vejledning Nej Primær screening (inden 24 timer) BMI < 20,5? Nyligt vægttab? Nedsat kostindtag? Svær sygdom? Ja til blot ét spørgsmål Identifikation af risikopatient (side 6 og 7) Ikke risikopatient (Grønne patienter) Risikopatient (Gule og røde patienter) Behandlingsplan Målsætning for behandling og beregning af energibehov (side 8) Behandlingsstrategi (side 10) Iværksættelse af behandling (bilag 1 og 2, side 16 og 18) Vurdering af resultat (side 11) Hvis patienten skal igennem belastende behandling (f.eks operation), således at patienten bliver risikopatient inden for den kommende uge, påbegyndes behandlingsplan. Hvis patienten ikke skal igennem belastende behandling, skal patienten screenes igen efter 1 uge. Alle data og planer indføres i patientens journal Løbende justering af ernæringsresultater ift. opnåede resultater 5

6 6 Identifikation af risikopatienter Ernæringsmæssig risiko vurderes på grundlag af ernæringstilstand og stress-metabolisme (aktuel sygdom). Indhent oplysninger om aktuel vægt og højde, nyligt vægttab, kostindtagelse i seneste uge + aktuel sygdom/ klinisk tilstand. Find grad (1-3) for hhv. ernæringstilstand og stress-metabolisme. Læg de to tal sammen. Hvis de to tal tilsammen giver mindre end 3, er det en grøn patient. Grønne patienter vurderes én gang om ugen under indlæggelsen eller ved ændret stress-metabolisme, som et led i en forebyggende indsats. Hvis de to tal tilsammen giver 3 eller mere, er det en gul eller rød patient, og målrettet ernæringsterapi iværksættes. Hvis patienten er 70 år lægges tallet 1 til den samlede score. Score 5-7 RØD patient Score 3-4 GUL patient Score 1-2 GRØN patient

7 Vurdering af risikograd Ernæringstilstand Stress-metabolisme (eksempler) Grad 0 Normal ernæringstilstand Grad 0 Ikke syg Grad Vægttab mellem 5% og 10% inden for de sidste 3 mdr. 2 1 og/eller Kostindtagelse mellem af det skønnede behov i 1 uge Grad Vægttab mellem 10% og 15% inden for de sidste 3 mdr. 2 og/eller BMI (se BMI-tabel på side 15) og/eller Kostindtagelse mellem af det skønnede behov i 1 uge Grad Kroniske medicinske sygdomme 1 Geriatriske ptt. med langvarig sygdom 2, levercirrhose 3, nyreinsufficiens, KOL 4,5, cancer patienter, IDDM. Mindre kirurgiske indgreb Collum femoris fraktur 6,7, kolecystektomi, laparoskopiske operationer Grad Medicinske sygdomme 2 Svær pneumoni, postop. ATIN 8, svære inflamm. tarmsygdomme med feber Større kirurgiske indgreb Kolektomi 9-16 gastrektomi 9-16 hepatektomi 9-16, ileus, anastomoselækager, gentagne operationer 7 Grad Vægttab > 15% inden for de sidste 3 mdr. 3 og/eller BMI < 18.5 og/eller Kostindtagelse mindre end 1 4 af det skønnede behov i 1 uge Grad Medicinske sygdomme 3 Større apoplexier 17, svære infektioner (sepsis), intensivpatienter (APACHE score > 10) 18, 19, knoglemarvstransplantationer 20 Kirurgiske sygdomme Kranietraumer 21,22, > 50% forbrænding 23, svær akut pancreatitis

8 8 Beregning af energi- og proteinbehov hos voksne patienter Angivet i kcal, (kj) og g protein. Tal er afrundet. Aktuelle vægt (kg) Vedligeholdelse af ernæringstilstand Opbygning af ernæringstilstand Sengeliggende Oppegående Sengeliggende Oppegående Aktuelle vægt (kg) (9.000) (8.000) (7.000) (6.000) (5.000) (10.000) (9.000) (8.000) (7.000) (6.000) (11.000) (10.000) (9.000) (8.000) (7.000) (13.000) (11.000) (10.000) (9.000) (8.000)

9 Korrektion af energi- og proteinbehov ved feber eller adipositas Ved 3 dages feber med vægtvedligeholdelse: 38 1,2 x energi 1,2 x protein 39 1,3 x energi 1,3 x protein 40 1,4 x energi 1,4 x protein Hvis patienterne har feber tages udgangspunkt i vægtvedligeholdelse. Patienter med feber er ikke i stand til at opbygge ernæringstilstanden og vil dermed få tilført for meget energi, som er en belastning for kroppen. Ved adipositas (BMI >30): Sengeliggende: Energi: aktuel vægt x 85 kj = Protein: aktuel vægt x 0,9 g = Oppegående: Energi: aktuel vægt x 100 kj = Protein: aktuel vægt x 1,1 g = 9

10 Behandlingsstrategi for risikopatienter Gule og røde patienter JA Kan patienten ernæres oralt/enteralt? NEJ Giv kost til småtspisende og evt. energi/protein drikke Giv parenteral ernæring Er energi indtag = skønnet behov? JA NEJ Fortsæt med kost til småtspisende og evt. energi/protein drikke Supplér med sondeernæring Er energi indtag = skønnet behov? JA NEJ Fortsæt med sondeernæring Supplér sondeernæring med parenteral ernæring Gul patient: Daglig registrering af energi- og proteinindtag. Relevant ernæringsterapi justeres med 2-3 dages mellemrum Rød patient: Energi- og proteinindtag vurderes dagligt 10

11 Monitorering og vurdering af ernæringsterapi Mål Inden ernæringsterapien iværksættes, skal målet med behandlingen være klart. Er målet at vedligeholde patientens ernæringstilstand eller at forbedre patientens ernæringstilstand Monitorering Uanset hvad målet for patientens ernæringsterapi er, vil opfølgning være den samme. Følgende indikatorer skal fremgå i den enkelte patients journal: Højde, vægt, BMI Beregnet energi- og proteinbehov Aktuelt energi- og proteinindtag (per os, enteralt og parenteralt) kostregistreringsskema Energi- og proteinbalancen (indtag beregnet behov) Væskebalance (obs. ascites og ødemer) Vurdering På baggrund af ovenstående indikatorer skal der, for røde patienter dagligt og for gule patienter hver dag, foretages vurdering af, hvorvidt patienten når det fastsatte mål, eller om der skal justeres i ernæringsplanen. Grønne patienter skal vurderes én gang om ugen mhp. risikograd. Vurdering af specifikke problemer Som minimum 1 gang ugentligt: Hgb, Na, K, p-creatinin, p-carbamid, Mg, fosfat og BS Hos patienter i parenteral ernæring desuden basisk fosfatase og ALAT Hos svært underernærede patienter tages Mg og fosfat dagligt de 3 første dage. 11

12 Implementering af målrettet ernæringsindsats Gode råd i forbindelse med implementering af målrettet ernæringsindsats på afdelingen. Følgende råd er baseret på implementeringsprojekter, hvor nedenstående punkter har vist sig essentielle for en succesfuld implementering. Afdelingerne har implementeret enten en tidligere udgave af Ernæringsterapi mål og midler eller vejledningen fra Sundhedsstyrelsen Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. Ledelsesopbakningen. Det er vigtigt, at ledelsen påtager sig ansvaret for, at afdelingen implementerer en målrettet ernæringsterapi og at afdelingen lever op til kvalitetsmålene. Det er f.eks. ledelsens opgave at sikre, at der er kontinuitet i de forskellige faggrupper skaffe de nødvendige diætist ressourcer opfordre personalet til at deltage i den tværfaglige undervisning i ernæring sikre, at der sker en løbende kvalitetsvurdering af, om man når målene Det skal være en fælles beslutning mellem plejegruppen og lægerne om at ville arbejde med at optimere ernæringen i afdelingen. Lægegruppen skal involveres fra start, og de skal tage ansvar for processen. Afdelingen skal have et klart billede af formål og hvilke resultater man kan forvente at opnå. Alt personale skal inddrages fra start, herunder er information og erkendelsen af egen barriere i afdelingen meget vigtigt. En forudsætning for succesfuld implementering er, at alle medarbejdere føler et medansvar for at optimere ernæringsterapien. Ildsjæle er vigtige i opstartsfasen. Det er vigtigt, at der er en ildsjæl både i plejegruppen og i lægegruppen (helst en afdelingslæge eller overlæge) 12

13 Implementering af målrettet ernæringsindsats (forts.) Klar ansvarsplacering mellem faggrupper. Det er vigtigt, at der er udarbejdet en klar og tydelig plan/instruks for ansvarsplacering - hvem gør hvad og hvornår. Det er formentlig ikke så vigtigt, hvordan opgaverne er fordelt mellem plejegruppen og lægegruppen - men det vigtige er, at opgaverne er fordelt og at ingen er i tvivl om deres rolle. Undervisning nødvendig. Implementeringen kræver, at personalet har den fornødne viden om betydningen af optimal ernæring. Ligeledes er det nødvendigt, at personalet ser ernæringsark, kostregistreringsskema og kostberegningsprogram som hjælpeværktøjer og ikke som unødvendigt papirarbejde. Kosten skal opfylde kravene til sygehuskost og skal leveres hensigtsmæssigt til afdelingen. Kosten er vigtig - hvis der ikke er gode tilbud, er det svært at motivere personalet til at gå aktivt ind i ernæringen. Diætist ressourcer nødvendige. Afdelingerne bør have tilknyttet en diætist. Diætisten skal indgå som en del af teamet og have et velbeskrevet ansvarsområde. På afdelinger med mange risikopatienter er det en fordel, at diætisten deltager i konferencer/ rapport 2-3 gange om ugen. Løbende kvalitetsvurdering. Det er vigtigt, at personalets engagement fastholdes, og at der løbende i afdelingen foretages målinger af, i hvilket omfang afdelingen lever op til de fastsatte mål - f.eks. ved journalaudit. 13

14 Implementering af målrettet ernæringsindsats (forts.) Eksempler på hjælpeværktøjer i forbindelse med implementering af målrettet ernæringsindsats på afdelingen. Følgende er udarbejdet af fem forskellige afdelinger i forbindelse med implementering af målrettet ernæringsindsats. Alt materialet er samlet i en inspirationspakke, der kan rekvireres hos Fresenius Kabi: Et ernæringsark til journalen som kan bruges af alle afdelinger og specialer Ernæringsark til sygeplejekardex Skriftlige retningslinier for risikoscreening og ernæringsterapi i afdelingen, herunder retningslinier for enteral og parenteral ernæring Skriftlige retningslinier for ansvarsplacering Skriftlige retningslinier for diætistens rolle, herunder hvornår diætisten skal involveres i patientforløbene Patientinformationsfolder om vigtigheden af optimal ernæring og om sygehusets kosttilbud Kostregistreringsskema Et elektronisk kostberegningsprogram til udregning af patienternes energi- og proteinindtag baseret på sygehusets kosttilbud Implementeringsplaner, herunder beskrivelse af ansvarsplacering og undervisningsprogrammer 14

15 Højde BMI-tabel Vægt (kg) BMI = Højde 2 (m) Grad 3 Grad 2 Grad 0-1 1, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Kilo

16 Bilag 1 Sondeernæring Hvilke ernæringsprodukter til hvilke patienter? Sondeernæring Hvilke ernæringsprodukter til hvilke patienter? Standardprodukter Standardprodukter kan anvendes af langt de fleste patienter. Standardprodukter indeholder typisk 100 kcal (420 kj) pr. 100 ml og ca. 4 g protein pr. 100 ml. Der tilføres sondeernæring svarende til det beregnede energibehov. Produkter til specielle patienter Oligurisk nyreinsufficiens: Energi- og proteinrige produkter som indeholder ca. 150 kcal og 6 g protein pr. 100 ml. Leverinsufficiens: Standardprodukt eller energi- og proteinrige produkter ved væskerestriktion. Tarminsufficiens: Overvej Peptid/MCT-produkt til patienter med steatorrhoea på grund af malabsorption eller pancreasinsufficiens. Kritisk syge patienter (ICU-patienter): Standardprodukt eller energi- og proteinrige produkter ved væskerestriktion. Diabetespatienter: Ernæres med standardprodukter. Præparater beriget med glutamin kan overvejes til visse patientgrupper. NB: Sædvanligvis dækker sondeernæring ikke patienternes totale væskebehov. I øvrigt henvises til afsnittet om perorale og enterale ernæringspræparater i Lægemiddelkataloget. 16

17 Sondeernæring Hvilken teknik? Valg af sonde Sondeernæring af kortere varighed: Nasogastrisk eller nasoenteral sonde. Sondeernæring af længere varighed: Normal ventrikeltømning: Perkutan endoskopisk gastrostomi (PEG) Kompromiteret ventrikeltømning: PEGJ eller kirurgisk anlæggelse af føde-jejunostomi. Kontrollér beliggenheden af nasogastriske sonder ved luftinsufflation, aspiration af ventrikelindhold eller ved røntgen gennemlysning (bevidstløse patienter). I øvrigt henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning om kontrol af beliggenhed af nasogastriske sonder ( Infusionsteknik Opstart ved kontinuerlig infusion: Dag 1: 500 ml > 10 timer Dag 2: 1000 ml > timer Dag 3: 1500 ml > timer Dag 4: Patientens fulde behov Opstart ved bolusindgift: Dag 1: 5 x 100 ml Dag 2: 8 x 125 ml Dag 3: 8 x 200 ml Dag 4: Patientens dagsbehov fordelt på 8-10 måltider Lejring af patienten: For at mindske risikoen for aspiration kan man elevere hovedgærdet under infusion og indtil 2 timer efter infusion. 17

18 Bilag 2 Parenteral ernæring Hvilke ernæringsprodukter til hvilke patienter? Standardprodukter Standardprodukter kan anvendes af langt de fleste patienter. Standardprodukter kan enten Fås i færdigblandede poser som central administration eller som perifer administration. Husk at tilsætte mineraler og vitaminer. eller i særlige tilfælde Sammensættes af f.eks. 500 ml fedtemulsion 20%, 1000 ml aminosyreopløsning 85 g/l, 1000 ml glukose 20% (evt ml glukosekaliumfosfat). Produkterne gives samtidig eller blandes i storpose på apoteket. Blandingen er på kcal. Husk at tilsætte mineraler og vitaminer. Produkter til specielle patienter Oligurisk nyreinsufficiens: Energitilførsel bør bestå af glukose 50% og fedtemulsion 20%. Fedtemulsion bør svare til ca. 1/3 af energibehovet. Aminosyretilførsel 1g/kg/døgn. Mineraltilførsel justeres afhængig af gastrointestinalt tab. Leverinsufficiens: Mængden af fedtemulsion bør svare til 30-50% af samlet energibehov. Aminosyretilførsel 1g/kg/døgn. Tarminsufficiens: Supplerende parenteral ernæring er oftest påkrævet til patienter med <50 cm tyndtarm og bevaret colon, og til patienter med <100 cm tyndtarm og jejunostomi. Supplement af mineraler til patienter med cm tyndtarm og ileostomi. Kritisk syge patienter (ICU-patienter): Fedtemulsion sv.t % af samlet energibehov. Aminosyretilførsel 1-1,5g/kg/ døgn, evt. højere. Supplement ved glutamin bør overvejes. Præparater indeholdende glutamin, N3 fedtsyrer kan overvejes til visse patientgrupper. Der henvises i øvrigt til afsnittet om parenteral ernæring i Lægemiddelkataloget. 18

19 Parenteral ernæring Hvilken teknik? Valg af kateter Parenteral ernæring af kortere varighed (< 1uge): Adgang via perifer vene, hvis infusionsvæskerne har osmolalitet < ca mosmol/kg. Adgang via CVK, hvis infusionsvæskerne har osmolalitet > ca mosmol/kg. Parenteral ernæring > 1 uge: CVK. Parenteral ernæring af længere varighed (> 1 måned): CVK tunneleres. Aseptisk teknik Anvendes altid ved manipulation af kateter og infusionsvæsker. Kateterstuds og tilkoblingsstuds desinficeres med 0.5 % klorhexidinsprit. Evt. lægges en steril forbinding over indgangsporten til kateteret. Infusionsteknik Man kan vælge at give kontinuerlig infusion eller cyklisk infusion. Cyklisk infusion gives over minimum 10 timer. Det anbefales generelt ikke at lade andre produkter/væsker løbe sammen med parenteral ernæring. Opstart af parenteral ernæring: Dag 1 Dag 2 Dag % af 75 % af 100 % af skønnet behov skønnet behov skønnet behov Dosis gives i de første døgn over timer. 19

20 20Problemløsning Bilag 3 ved sondeernæring Problem Ingen tilsigtet stigning i vægt efter 1 uges behandling. Stor vægtstigning, ødemer, feber takykardi, dyspnoe, konfusion. Temperaturstigning. Kvalme, mavesmerter, aspiration. Diarré. Mulig årsag Aktiv grundsygdom, infektion, øget behov for energi, dehydrering. Hjerteinkompensation, væske overload, for høj glucose-tilførsel, refeeding syndrome. Gastroenteritis. Sondedisplacering eller ventrikelretention. For hurtig eller for stor tilførsel af sondeernæring. Intervention Relevante US mhp. infektion, evt. øge energi/proteintilførsel med 25 %. Skift til koncentreret præparat. Diuretika. Hvis samtidig diarré: dyrkning for patogene tarmbakterier. Overvej hygiejne ved sondeernæring: Brug kun færdigblandede præparater. Brug éngangshandsker. Kom ikke postevand i beholderen. Korrekt sondeplacering i duodenum/jejunum (kontrolleres hver gang sonden tages i brug). Kontinuerlig infusion med korrekt flow. Eleveret hovedgærde. Kontrollér for evt. ventrikelretention - ved mistanke start forsigtigt. Kontinuerlig infusion. Gradvis øgning af dosis af sondeernæring ved tarmatrofi (længere tids faste). Benyt isoosmolære, laktosefattige sterile opløsninger. Skift fra bolus til kontinuerlig infusion. Overvej om antibiotika kan seponeres. Hvis samtidig temperaturstigning: se ovenfor. Diarré uden gastroenteritis afhjælpes med stoppemidler.

21 Bilag 4 Problemløsning ved parenteral ernæring Problem Mulig årsag Intervention Ingen tilsigtet stigning i vægt efter 1 uges behandling. Aktiv grundsygdom, infektion, øget energibehov. Relevante US mhp. infektion. Evt. øge energi/protein-tilførsel parenteralt. Stor vægtstigning (> 1 kg/uge), ødemer, feber, takykardi, dyspnoe, konfusion. Hjerteinkompensation, væske overload, for høj glucose-tilførsel, refeeding syndrome. Reducere parenteral tilførsel af NaCl, evt reducere glucose-tilførsel. Ved ødemer evt. diuretika kortvarigt. Temperaturstigning. Kateter-relaterede infektioner. Bloddyrkning. I.v. antibiotika (f.eks. cefalosporin og aminoglykosid). Ofte udskiftning af kateter. Stigning i p-creatinin og p-carbamid, faldende diureser. Stigning i leverparametre, alkalisk fosfatase og transaminaser. Dehydrering. Stort output fra stomi eller andre tab. For høj protein-tilførsel (stigende s-carbamid). Længerevarende parenteral ernæring med for høj energi-tilførsel. Overveje andre årsager, pancreatit, galdesten, infektioner, hepatit. Justering af væske/elektrolytbehov. Evt. reduktion i aminosyre-tilførsel i.v. Fortsætte parenteral ernæring. Justere energitilførsel. Ved fortsat stigning UL af hepar og galdeveje, hepatitis serologi. Vena cava superior syndrom, halsvenestase, ødem af overekstremitet(er), hovedpine. Trombose af vena subclavia som komplikation til centralt venekateter. UL og flebografi ved klinisk mistanke. AK-behandling i 3 måneder, eller så længe pt. har centralt venekateter. Evt. trombolyse. Udskiftning af kateter. 21 Forhøjet blodsukker. Insulinresistens. Infusion af store mængder glucose. Evt. reducere glucose-tilførsel. Evt. øge insulin-tilførsel.

22 Referenceliste 1. Rasmussen HH et al. Clinical nutrition in Danish hospitals: a questionnairebased investigation among doctors and nurses. Clinical Nutrition 1999; 18: Unosson M et al. Effects of dietary supplement on functional condition and clinical outcome measured with a modified Norton scale. Clinical Nutrition 1992; 11: Cabre E et al. Effect of total enteral nutrition on the short-term outcome of severely malnourished cirrhotics. A randomised controlled trial. Gastroenterology 1990; 98(3): Schols AM et al. Physiologic effects of nutritional support and anabolic steroids in patientswith chronic obstructive pulmonary disease. A placebo-controlled randomised trial. American Journal of Respiratory And Critical Care Medicine 1995; 152 (4 Pt 1): Efthimiou J et al. The effect of supplementary oral nutrition in poorly nourished patients with chronic obstructive pulmonary disease. Am Rev Respir Dis 1988; 137(5): Bastow MD et al. Benefits of supplementary tube feeding after fractured neck of femur: a randomised controlled trial. British Medical Journal 1983; 287(6405): Delmi M et al. Dietary supplementation in elderly patients with fractured neck of the femur. Lancet 1990; 335(8696): Abel RM et al. Improved survival from acute renal failure after treatment with intravenous essential L-amino acids and glucose. Results of a prospective, double-blind study. New England Journal of Medicine 1973; 288(14): Moore EE et al. Benefits of immediate jejunostomy feeding after major abdominal trauma. A prospective, randomised study. Journal of Trauma 1986; 26(10): Beier-Holgersen R et al. Influence of postoperative enteral nutrition on postsurgical infections. Gut 1996; 39(96): Fan ST et al. Perioperative nutritional support in patients undergoing hepatectomy for hepatocellular carcinoma. New England Journal of Medicine 1994; 331(23): Rana SK et al. Short term benefits of postoperative oral dietary supplements in surgical patients. Clinical Nutrition 1992; 11: Keele AM et al. Two phase randomised controlled clinical trial of postoperative oral dietary supplements in surgical patients. Gut 1997; 40(3): von Meyenfeldt MF et al. Perioperative nutritional support: a randomised clinical trial. Clinical Nutrition 1992; 11: Foschi D et al. Hyperalimentation of jaundiced patients on percutaneous transhepatic biliary drainage. British Journal of Surgery 1986; 73(9): Bellantone R et al. Preoperative parenteral nutrition in malnourished high-risk surgical patients. Nutrition 1990; 6(2): Norton B, Homer WM, Donelly M, Long R, Holmes G. A randomized prospective comparison of percutaneous endoscopic gastrostomy and nasogastric tube feeding after acute dysphagic stroke (see comments). BMJ 1996; 312(7022): Griffiths RD et al. Six-Month Outcome of Critically Ill Patients Given Glutamine-Supplemented Parenteral Nutrition. Nutrition 1997; 13: Beale RJ, Bryg DJ, Bihari DJ. Immunonutrition in the critically ill: a systematic review of clinical outcome. Critical Care Medicine 1999; 27(12): Weisdorf SA et al. Positive effect of prophylactic total parenteral nutrition on longterm outcome of bone marrow transplantation.transplantation 1987; 43(6): Grahm TW et al. The benefits of early jejunal hyperalimentation in the head-injured patient. Neurosurgery 1998; 25(5): Rapp RP et al. The favourable effect of early parenteral feeding on survival in headinjured patients. J Neurosurg 1983; 58(6): Alexander JW, B.G. M, J.D S, Ogle CK, Bozian RC, Fischer JE et al. Beneficial effects of aggressive protein feeding in severely burned children. Ann Surg 1980; 192: Sundhedsstyrelsens vejledning om screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko, Johansen N et al. Effect of nutritional support on clinical outcome in patients at nutritional risk. Clin Nutr (in press). 26. Kondrup J et al. Nutritional Risk Screening (NRS 2002): a new method based on an analysis of controlled clinical trials. Clin Nutr 2003; 22(3): Kondrup J et al. Incidence of nutritional risk and causes of inadequate nutritional care in hospitals. Clin Nutr 2002; 21(6): Rasmussen HH et al. Prevalence of patients at nutritional risk in Danish hospitals (in press). 29. Rasmussen HH et al. A New Method for Implementation of Nutritional Therapy in Hospitals (kan rekvireres)

23 Udarbejdet af: Overlæge dr.med. Karin Ladefoged Overlæge dr.med. Michael Staun Overlæge Ph.D Henrik Højgaard Rasmussen Professor, overlæge dr.med. Jens Kondrup Sygeplejerske Anne Wengler Sygeplejerske Hanne Kristensen ISBN nr udgave, juni 2006 Design: Trio Design Produktion: Victor Print A/S Sponsoreret af Fresenius Kabi Pris kr. 25,00

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

ENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af enteral ernæring

ENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af enteral ernæring ENTERAL NUTRITION Vejledning i anvendelse af enteral ernæring Vejledning enteral ernæring Dette er en vejledning i anvendelse af enteral ernæring (sondeernæring eller enteral nutrition). Enteral ernæring

Læs mere

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi

Læs mere

Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH

Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH Retningslinjer og instrukser for sondeernæring National guideline ernæring til kritisk syge patienter

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Vejledning i anvendelse af sondeernæring

ENTERAL ERNÆRING. Vejledning i anvendelse af sondeernæring ENTERAL ERNÆRING Vejledning i anvendelse af sondeernæring Vejledning sondeernæring Denne vejledning er tænkt som støtte til plejepersonalet, der håndterer sondeernæring. Sondeernæring anvendes, når patienten

Læs mere

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi

Læs mere

Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH

Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH Udviklingskoordinator for Ernæring Lotte Boa Skadhauge og Klinisk diætist Ingeborg Andersen Center for Ernæring og Tarmsygdomme Aalborg Universitetshospital

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Patienten som kunde. Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12.

Patienten som kunde. Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12. Patienten som kunde Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12. Juni 2018 EU Interreg South Baltic project - http://sbfoodinno.eu

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE BILAG 6 RESUME Klinisk retningslinje for ernæring til patienter indlagt med KOL i exacerbation Arbejdsgruppe Hovedforfatter: Pernille Maria Wodskou, cand.scient.san., sygeplejerske. Projektleder, lungemedicinske

Læs mere

Vejledning i anvendelse af sondeernæring

Vejledning i anvendelse af sondeernæring Vejledning i anvendelse af sondeernæring Vejledning sondeernæring Denne vejledning er tænkt som støtte til plejepersonalet, der håndterer sondeernæring. Sondeernæring anvendes, når patienten har en fungerende

Læs mere

Manual til ernæringsscreening i Cosmic

Manual til ernæringsscreening i Cosmic Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve

Læs mere

Manual til ernæringsscreening i Cosmic

Manual til ernæringsscreening i Cosmic Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle

Læs mere

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet Der har gennem de seneste 20-30 år været stigende interesse og dokumentation for betydningen

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge Tina Beermann, Ledende Klinisk Diætist, Cand Scient i klinisk Ernæring og Mette Holst, Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, Ph.d. Center

Læs mere

Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.

Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient. Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand

Læs mere

At få mad gennem en PEG-sonde

At få mad gennem en PEG-sonde E N T E R A L E R N Æ R I N G At få mad gennem en PEG-sonde Råd og vejledning Denne brochure er tænkt som en vejledning i, hvordan man bedst muligt vedligeholder en PEG-sonde. Fresenius Kabi producerer

Læs mere

Ernæringsdagbog VÆR OPMÆRKSOM PÅ KONTAKT OG MERE VIDEN. en sygeplejerske fra sengeafsnittet på Hjerte-Lungekirurgisk

Ernæringsdagbog VÆR OPMÆRKSOM PÅ KONTAKT OG MERE VIDEN. en sygeplejerske fra sengeafsnittet på Hjerte-Lungekirurgisk Efter en operation i spiserøret har din krop behov for energi og protein. Maden er lige så vigtig en del af behandlingen som medicin. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis du taber dig ufrivilligt, da livsvigtige

Læs mere

DSKE - Temadag Sonderernæring den

DSKE - Temadag Sonderernæring den DSKE - Temadag Sonderernæring den 01.04.2019 Overlæge, Dipl.-Ing. Rudolf Albert Scheller Ernæringsansvarlig overlæge Medicinske sygdomme Sønderborg Tønder, Sygehus Sønderjylland Trinvis diagnostik og behandling

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Ernæring til IBD patienter

Ernæring til IBD patienter Ernæring til IBD patienter Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.D CET Center for Ernæring og Tarmsygdomme Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital DSKE 2011 Disposition

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,

Læs mere

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Indhold Baggrund... 2 Arbejdsgruppe... 3 Læsevejledning... 3 Indlæggelsesrapport... 4 Plejeforløbsplan... 5 Udskrivningsrapport... 6 Referencer... 7

Læs mere

Pneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.

Pneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt

Læs mere

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1 Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital

Læs mere

Behandling af diabetes i det postoperative forløb. Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711

Behandling af diabetes i det postoperative forløb. Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711 Behandling af diabetes i det postoperative forløb Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711 Hvorfor skal vi interessere os for diabetes i det postoperative forløb? Stressmetabolisme

Læs mere

Praktisk ernæringsterapi til udvalgte sygdomsgrupper i ernæringsrisiko

Praktisk ernæringsterapi til udvalgte sygdomsgrupper i ernæringsrisiko www.ernaeringsterapi.info Praktisk ernæringsterapi til udvalgte sygdomsgrupper i ernæringsrisiko Udarbejdet af: Klinisk diætist, seniorforsker Anne Marie Beck Overlæge, Ph.D Henrik Højgaard Rasmussen Professor,

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Is MORE enough? DSKE 2012

Is MORE enough? DSKE 2012 Is MORE enough? Henrik Højgaard Rasmussen CET Center for Ernæring og Tarmsygdomme Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet DSKE 2012 Projekt: MORE Et projekt

Læs mere

Praktisk ernæringsterapi til udvalgte sygdomsgrupper i ernæringsrisiko

Praktisk ernæringsterapi til udvalgte sygdomsgrupper i ernæringsrisiko www.ernæringsterapi.info Praktisk ernæringsterapi til udvalgte sygdomsgrupper i ernæringsrisiko Udarbejdet af: Klinisk diætist, seniorforsker Anne Marie Beck Overlæge, Ph.D Henrik Højgaard Rasmussen Professor,

Læs mere

Mette Merlin Husted, RD, stud.scient Kirsten Færgeman, RD, cand.scient.

Mette Merlin Husted, RD, stud.scient Kirsten Færgeman, RD, cand.scient. Emner Præsentation Hvorfor er ernæring til ældre vigtigt? Hvilke retningslinjer nævner ernæring? Hvordan behandles småtspisende borgere i Århus? Hvilken ernæringsinformation skal sendes i indlæggelsesrapport?

Læs mere

Ernæringsdag OUH. Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G

Ernæringsdag OUH. Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G Ernæringsdag OUH Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G Ernæring på geriatrisk afdeling på OUH 90 % af vores patienter får 3 point i NRS 2002 90 % har et utilstrækkeligt indtag af energiog/eller protein

Læs mere

ØGC- gruppen 6.11.2014 Ingeniørforeningens mødecenter

ØGC- gruppen 6.11.2014 Ingeniørforeningens mødecenter ØGC- gruppen 6.11.2014 Ingeniørforeningens mødecenter Evidens: Ernæring hos kræftpatienter Målrettet indsats? Jens Kondrup Overlæge dr med, Ernæringsenheden, Rigshospitalet Interessekonflikter: honorarer

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem

ENTERAL ERNÆRING. Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem ENTERAL ERNÆRING Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem Sondeernæring i hjemmet Mange mennesker får sondeernæring i hjemmet, og flere og flere er afhængige af andres hjælp med at få indgivet

Læs mere

Til Redaktionen 16-05-02. Til Redaktionen. Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS).

Til Redaktionen 16-05-02. Til Redaktionen. Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS). Til Redaktionen Ernæringsenheden-5601 Abdominalcentret Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Telefax 35 45 22 13 16-05-02 Til Redaktionen Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS). Se

Læs mere

Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem

Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem Sondeernæring i hjemmet Mange mennesker får sondeernæring i hjemmet, og flere og flere er afhængige af andres hjælp med at få indgivet sondeernæringen.

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem

ENTERAL ERNÆRING. Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem ENTERAL ERNÆRING Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem Sondeernæring i hjemmet Mange mennesker får sondeernæring i hjemmet, og flere og flere er afhængige af andres hjælp med at få indgivet

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,

Læs mere

November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59

November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 November 1996 Til Folketingets Sundhedsudvalg Abdominalcentret Ernæringsenheden-2111 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Med tak for lejligheden til at orientere om ernæringsenhedens arbejde

Læs mere

Vibeke Gravers Kristensen Afsnit NHH

Vibeke Gravers Kristensen Afsnit NHH Vibeke Gravers Kristensen Afsnit NHH Agenda: Definition Historisk Kroppens reaktion fysiologisk ved sult / nedsat indtag pr os. Kroppens reaktions fysiologisk, når patienten ernæres igen. Elektrolytforstyrrelser

Læs mere

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker 01-06-2014 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Protein til livet når sygdom skal bekæmpes. Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring

Protein til livet når sygdom skal bekæmpes. Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring Protein til livet når sygdom skal bekæmpes Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring Mad Human Ernæring forebyggende ernæring Til raske: Næringsstofanbefalinger (beskrevet

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Manual. Patienter i ernæringsmæssig risiko

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Manual. Patienter i ernæringsmæssig risiko Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Manual Patienter i ernæringsmæssig risiko Kvalitetskoordinator Peter Barner-Rasmussen August 2002 Indhold Side Indsats for patienter i ernæringsrisiko...

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

V E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I G

V E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I G OPLÆG PÅ LÆRINGSSEMINAR 31.MAJ -1.JUNI 2017 AFSNIT S2 V E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I

Læs mere

PEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse

PEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse PEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse Lotte Boa Skadhauge Udviklingskoordinator for ernæring, Cand. Cur. Center for Ernæring og Tarmsygdomme. Aalborg Universitetshospital losk@rn.dk INDHOLD

Læs mere

Praktisk ernæringsterapi til udvalgte sygdomsgrupper i ernæringsrisiko

Praktisk ernæringsterapi til udvalgte sygdomsgrupper i ernæringsrisiko www.ernaeringsterapi.info Udarbejdet af: Professor, overlæge, Ph.D. Henrik Højgaard, Center for Ernæring og Tarmsygdomme (CET), Aalborg Universitetshospital, Sundhedsfaglig fakultet, Aalborg Universitet

Læs mere

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

KOSTOGCANCER RAPPORT OM KRÆFTPATIENTERS KOST OG ERNÆRING JUNI 2016

KOSTOGCANCER RAPPORT OM KRÆFTPATIENTERS KOST OG ERNÆRING JUNI 2016 KOSTOGCANCER RAPPORT OM KRÆFTPATIENTERS KOST OG ERNÆRING JUNI 2016 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske Diætister Kost & Ernæringsforbundet Fresenius Kabi Rapporten kan frit refereres

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017 Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand

Læs mere

Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling

Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen

Læs mere

Krig mod bakterier i munden

Krig mod bakterier i munden Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær

Læs mere

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk

Læs mere

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Innovativ ernæringstemadag God mad let at spise November 2010 Sygeplejerske Lise Nicolaisen Klinisk diætist

Læs mere

Patientansvarlig læge

Patientansvarlig læge Patientansvarlig læge Amager og Hvidovre Hospital Else Smith 21. September 2017 Patientansvarlig læge nationalt og regionalt Den 6. april 2017 offentliggjorde Danske Regioner Hvidbog for den patientansvarlige

Læs mere

Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital

Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital Jens Rikardt Andersen Institut for Human Ernæring, Kbh Universitet Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Hvad ved vi om tiden efter udskrivelse? Alt for

Læs mere

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU

Læs mere

Kostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder

Kostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder Kostforplejning i H:S - forslag til fremtidige indsatsområder Februar 2001 H:S DIREKTIONENS UDMELDING H:S Direktionen nedsatte i 1998 en arbejdsgruppe med det formål at formulere en overordnet kostpolitik

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

Refeeding. definition, kliniske fund og behandling

Refeeding. definition, kliniske fund og behandling Refeeding definition, kliniske fund og behandling Irene Wessel, Overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre næse hals kirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet 20 marts 2018 Mine forudsætninger for at vide noget

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

SONDER OG SONDE- ERNÆRING

SONDER OG SONDE- ERNÆRING SONDER OG SONDE- ERNÆRING AALBORG 25.09.18 Materialenr. Hvilken sonde skal anvendes? - Sonden kan overordnet set anlægges på 2 måder: Via næsen (nasal) eller direkte i maven (perkutant). Valget af sonde

Læs mere

NutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab

NutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Mette Holst Temadag for Sygeplejersker og Kliniske Diætister Hvidovre 20.03.2018 Hvorfor NutriDia? Manglende

Læs mere

Krig mod bakterier i munden

Krig mod bakterier i munden Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Ernæring gruppearbejde 1

Ernæring gruppearbejde 1 Ernæring gruppearbejde 1 Deltagere: Sara, Lisa, John, Karin og Birte Hvordan identificere I risikoen for Næstved: ernæringsproblemer? Ernæringsscreening indenfor 24 timer. Alle betragtes som risikopatienter

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Dipeptiven, koncentrat til infusionsvæske, opløsning N(2)-L-alanyl-L-glutamin

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Dipeptiven, koncentrat til infusionsvæske, opløsning N(2)-L-alanyl-L-glutamin INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN, koncentrat til infusionsvæske, opløsning N(2)-L-alanyl-L-glutamin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Klinisk lederskab i praksis

Klinisk lederskab i praksis Klinisk lederskab i praksis Oplæg til temadag for Kliniske vejledere og ledere OUH Udviklingssygeplejerske Kirurgisk Afdeling A Malene Kaas Larsen Disponering af oplægget - Præsentation af grundlæggende

Læs mere

Freka PEG. Råd og vejledning til brugere og plejepersonale

Freka PEG. Råd og vejledning til brugere og plejepersonale ENTERALT TILBEHØR Freka PEG Råd og vejledning til brugere og plejepersonale 1 FAKTA OM FREKA PEG En PEG-sonde (perkutan endoskopisk gastrostomisonde) er en sikker og diskret sonde til voksne og børn. Den

Læs mere

Business Case nr. I 30X/01

Business Case nr. I 30X/01 Business Case nr. I 30X/01 Forslagets overskrift: Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi Forslagsstiller: Tværgående gruppe sudfordring (vision): Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi,

Læs mere

Øvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi

Øvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan

Læs mere

Proteinrig morgenmad til hospitalsindlagte patienter hvorfor og hvordan

Proteinrig morgenmad til hospitalsindlagte patienter hvorfor og hvordan Proteinrig morgenmad til hospitalsindlagte patienter hvorfor og hvordan Underernæring på hospitaler 4 ud af 10 patienter er i ernæringsmæssig risiko Kun 50% får dækket deres mindstebehov for energi og

Læs mere

Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje?

Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje? Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje? Et bud fra selskabets uddannelsesgruppe? Grundkursus i geriatrisk sygepleje Diplommodul i geriatrisk behandling og pleje Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere