Vibeke Gravers Kristensen Afsnit NHH
|
|
|
- Birgitte Christoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vibeke Gravers Kristensen Afsnit NHH
2 Agenda: Definition Historisk Kroppens reaktion fysiologisk ved sult / nedsat indtag pr os. Kroppens reaktions fysiologisk, når patienten ernæres igen. Elektrolytforstyrrelser Patienter med risiko for refeeding Hyppighed Hvad gør vi 2
3 SYNDROM - DEFINITION Ikke konsensus om definition. Metaboliske og hormonelle ændringer pga. for hurtigt skift fra katabol stofskifte til anabol stofskifte. Ses ofte i løbet af de første 3-4 døgn efter start på re-ernæring Kendetegn: Elektrolytforstyrrelser: Hypophosphat Hypomagnesium Ændringer af Na ( ) og K ( ) Vitaminmangel: Thiamin (b-vitamin, co-enzym i kulhydratstofskiftet) 3
4 Historisk Efter 2. verdenskrig Fanger som havde sultet i fængsel/fangelejr: stor dødelighed efter at de startede på normal diæt Fangerne fik hjerte og neurologiske symptomer. 4
5 Kroppens reaktion fysiologisk ved sult / nedsat indtag pr os Kortvarigt faste Kroppens depoter af energimolekyler begynder at blive nedbrudt: Glykogen, mest i lever og muskler Triglycerid, fedtdepoter Protein, hvis de to øvrige ikke dækker behovet. Hormoner: fald af energimolekyler i blodet -> glukagon, adrenalin og kortisol øget udskillelse. 5
6 Langvarig faste (over 3 dage) Musklerne skifter til forbrænding af fedtsyrer øger herved mængden af ketonstoffer i blodet og hjernen skifter til at forbrænde flere ketonstoffer (op til 75% af energibehovet). Begrænser nedbrydningen af muskler/protein Kroppen har omstillet sig til at forbrænde fedtsyrer og ketonstoffer. Kroppens evne til at nedbryde kulhydrat er stærkt nedsat. Intracellulære mængder af elektrolytter (fosfat, K og Mg) og vitaminer falder. 6
7 Kroppens reaktions fysiologisk, når patienten ernæres igen. (pr os, pr sonde eller parenteralt) Kroppen skifter tilbage til kulhydrat forbrænding. Øget insulin udskillelse -> øget intracellulær optag af glukose. Natrium-kalium-ATPase trækker kalium med Fosfat og Magnesium optages samtidigt i cellerne Kan føre til lave blodniveauer af elektrolytterne. 7
8 Kroppens reaktions fysiologisk, når patienten ernæres igen. Insulinresistens forhøjede niveauer af insulin og blodsukkerværdier -> øget tilbageholdelse af Na og vand -> ødemer perifert, lungeødem og hjertesvigt. Elektrolytfaldet i blodet -> risiko for arytmi, neuromusklære påvirkning, samt påvirkning af hæmatopoiese. I værste fald: organdysfunktion, organsvigt og død. 8
9 Elektrolytforstyrrelse ved refeeding: p-fosfat falder pga. optag i cellerne fra blodbanen. Cellemembran og intracellulære processer (glucose-stofskifte og ATP) Aktiverer enzymer Regulerende i oxygenbindingen til hæmoglobin og lavere frigivelse af oxygen i væv. Komplikation når p-fosfat < 0,3 mmol/l (0,76-1,41) 9
10 Elektrolytforstyrrelse ved refeeding: p-kalium falder pga. optag i cellerne Na-K pumpen, som opretholder membranpotentialet i cellemembraner. Komplikationer p-kalium < 3,0 mmol/l (3,5-4,6) 10
11 Elektrolytforstyrrelse ved refeeding: p-magnesium falder pga. optag i cellerne Lav Mg: svækket glucose-tollerance og insulinresistens. Nødvendig for at Ribosomer, DNA og RNA fungerer optimalt. Er co-faktor for mange enzymer. Medvirkende i membranpotentialet over cellemembraner. Komplikationer når p-magnesium < 0,5 mmol/l (0,7-1,1) 11
12 Glucose. Hyperglykæmi pga. øget indtag og evt insulin-intollerance. Osmotisk diurese, dehydrering, metabolisk acidose og ketoacidose 12
13 Vitamin Thiamin lavt pga. manglende indtag og stigende behov i takt med indtag af glucose. Co-enzym for 3 enzymer i kulhydratstofskiftet mangel resulterer i dannelse af laktat og mælkesyre (acidose) 13
14 Patienter med risiko for refeeding Patienter med et stort vægttab (op til de sidste 6 måneder) Kronisk underernærede patienter: ofte kronisk alkoholisme ældre patienter med co-morbiditet og nedsat funktionsniveau Langvarigt fastende eller med lavt energiindtag/forbrug (tumorer i hovedhals-området, fedme-op eller slankekur) Hovedhalscancer patienter har høj prevalence af malnutrition (Kaderbay el al, 2018) 14
15 Patienter med risiko for refeeding Raske personer som ikke har spist i 5-7 dage, som udsættes for stress eller kirurgi (Pantoja F el al. 2018) Patienter, som i forvejen har lav serumværdier af Mg K og fosfat. Lang tids forbrug af diuretika og antacida (Mg og Al bindere) Opkastninger eller spiseforstyrrelser. Dysreguleret diabetes mellitus 15
16 Hos hovedhalscancer patienter er de største risikofaktorer Smerter Spiseproblemer Lav styrke i håndtryk Stor alkohol forbrug Tidligere strålebehandling. Kilde: Rasmussen et al
17 Forekomst Mellem 0,4% i almene afdelinger til 34% hos intensive og akutte afdelinger. Hovedhalscancer patienter: 20-72% 17
18 Hvad gør vi: Tværfaglig indsats Screening for risiko for refeeding Justerer elektrolytforskydninger og mangel på thiamin. Giv thiamin før ernæring. Langsom opstart af ernæring Monitorere elektrolytter og vægt Reducere indtag af Na 18
19 Screening: En eller flere af følgende: BMI<16,5 BMI< 18,5 Vægttab >15% de seneste 3-6 mdr. Meget lille kost indtag (<25%) i > 10 dage Lavt fosfat, kalium eller magnesium inden opstart To eller flere af følgende: Vægttab >10% de seneste 3-6 mdr. Meget lille kost indtag (<25%) i > 5 dage Anamnese med alkohol eller medicinmisbrug Kilde: NICE Guideline. Nutrition support in adults. National institute for health and clinical excellence;
20 Observationer Vægt og højde før start på ernæringsterapi. Daglig vægt den første uge efter start på ernæringsterapi, herefter 2-3 gange pr uge. Blodprøver Før ernæringsterapi starter (K, Na, Mg, Ca, fosfat, alb, crea GFR, carb, d-vitamin) Dagligt de første 3-7 dage, herefter 2-3 gange om ugen. Blodsukkerværdier 20
21 Observationer EKG Kliniske observationer ødemer, takykardi/arytmi, hypotension, hjertesvigt, besvimelse ændringer mentalt/konfusion følelse af muskelsvaghed, respirationsproblemer/dysnøe, øget respirations frekvens klamtsvedende. Kostregistrering og væskebalance 21
22 Ernæringen. Start med at give thiamin, hvis der er vurderet risiko for refeeding. Ernæringsbehov udregnes individuelt for hver patient (energi og proteinbehov) Optrappe ernæringen over 4-10 dage afhængigt af risikoen. Jo større risiko, jo langsommere Langsom: 5-10 kcal/kg/døgn 22
23 Justering for elektrolyt- og thiaminmangel Parenteral tilskud: Kalium: 2-4 mmol/kg/dag som infusion Fosfat: 0,3-0,6 mol/kg/dag som infusion Magnesium: 0,2 mmol/kg/dg som infusion (eller oralt 0,4 mmol) Thiamintilskud: 300 mg dagligt bør startes før og gives iv de første 10 dage. Kalium, fosfat og magnesium kan gives oral eller pr sonde. Giv væske, hvis patienten er dehydreret 23
24 Kilder: Ahmed S et al. (2011) Re-feeding syndrome in head and neck prevention and management. Oral Oncology 47: Aubry A et al. (2018). Refeeding syndrome in the frail elderly population: prevention, diagnosis and management. Clinical and experimental Gastroenterology 11: Boot R et al. (2018) Refeeding syndrome: relevance for the critically ill patient. Curr Opin Crit Care. 24(4): Borup VD og Dal J. Basal Biokemi med klinisk perspektiv. FADL s Forlag Crook Martin A. (2014) Refeeding syndrome: Problems with definition and management. Nutrision 30: Friedli N el al. (2017) Revisiting the refeeding syndrome: results of a systematic review. Nutrition 35: Kaderby A et al.(2018) Malnutrition and refeeding syndrome prevention in head and neck cancer patients: from theory to clinical application. European Archives of Oto-Rhino-Laryngology 275: Pantoja F. et al. (2018) Refeeding syndrome in adults receiving total parenteral nutrition: An audit of practice at a tertiary UK centre. Clinical Nutrition xxx, 1-7 Rasmussen SO el al. (2016) Incidence and risk factors of refeeding syndrome in head and neck cancer patients an observational study. Nutr Cancer 68:
25 Spørgsmål? 25
26 Tak for jeres opmærksomhed 26
27 Borup VD og Dal J. Basal Biokemi med klinisk perspektiv. FADL s Forlag. 2015
28 Borup VD og Dal J. Basal Biokemi med klinisk perspektiv. FADL s Forlag. 2015
29 I alt frigives 30 ATP ved glycolyse og citronsyrecyklus (krebs cyklus) Glucose (C6H12O6 + 6 O2 -> 6 CO2 + 6 H2O + 30 ATP Borup VD og Dal J. Basal Biokemi med klinisk perspektiv. FADL s Forlag. 2015
30 Springborg A og Nielsen O. Biokemi. Lærebog for sygeplejestuderende. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck,
Refeeding Syndrom. Ditte Bjørg Pedersen og Ida Marie Jelsdal Sygeplejersker på ØNH sengeafsnit, RH
Refeeding Syndrom Ditte Bjørg Pedersen og Ida Marie Jelsdal Sygeplejersker på ØNH sengeafsnit, RH Marts 2017 Baggrund Først beskrevet efter 2. verdenskrig Japanske krigsfanger og fanger fra Kz-lejrerne
Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH
Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH Retningslinjer og instrukser for sondeernæring National guideline ernæring til kritisk syge patienter
Refeeding. definition, kliniske fund og behandling
Refeeding definition, kliniske fund og behandling Irene Wessel, Overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre næse hals kirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet 20 marts 2018 Mine forudsætninger for at vide noget
Type 1 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke
14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Behandling af diabetes i det postoperative forløb. Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711
Behandling af diabetes i det postoperative forløb Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711 Hvorfor skal vi interessere os for diabetes i det postoperative forløb? Stressmetabolisme
Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes
Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde
Protein til livet når sygdom skal bekæmpes. Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring
Protein til livet når sygdom skal bekæmpes Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring Mad Human Ernæring forebyggende ernæring Til raske: Næringsstofanbefalinger (beskrevet
Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen
Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund
Hvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Mad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.
Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset
Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet
Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Mad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.
Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to
Ernæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Ernæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Pneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Gruppe A Diabetesmidler
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Fact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen
Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,
DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009
DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati
Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme
Ernæringsfysiologi Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.D Center for Ernæring og Tarmsygdomme Med. Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Ernæring kan: forebygge, behandle
PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret
Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever
Anette Spohr Dyrlæge, ph.d
Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte
Type 1-diabetes hos børn og unge
EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES
Energiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5)
Energiomsætning (Kap. 5) Indledende om musklens energiomsætning. ATP Energi til musklens motor. De anaerobe processer. De aerobe processer. Forskellige ion-pumper i muskelcellen. Musklernes energiomsætning.
1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Værd at vide om væskeoptagelse
Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Sandheden om kulhydrater
Sandheden om kulhydrater Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States Ambassadør og lektor, Functional Sports Nutrition Academy 1 Slagplanen Hvad
De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
15. Mandag Endokrine kirtler del 3
15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule
Dysfagi Dorte Melgaard
Dysfagi Dorte Melgaard Dagens program 13.00 13.10 Velkomst 13.10-14.10 Forskningresultater - dysfagi hos den ældre medicinske pa9ent 14.10-14.30 Pause 14.30-15.30 Screening og undersøgelse af dysfagi Fysisk
1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.
Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.
... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand
... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital
Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8
3.2.1.3. Diabetisk ketoacidose Udgiver Hospitalsenheden Vest > Medicinsk afdeling Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8 Kvalitetsansvarlig Tina Færge Holmgaard/TIHOLM/RegionMidtjylland
Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Sygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer
Sygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer Dyrlæge, ph.d. studerende Marianne Kaiser Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut for Klinisk Veterinærmedicin Vejle d. 27. september 2017 27-09-2017
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse - gældende indtil 28.08.2011 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 3 somatisk sygdom og lidelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Stofomsætning (stofskiftet)
Stofomsætning Stofomsætning (stofskiftet) Den stofomsætning, der finder sted i kroppens celler, betegnes metabolisme og kan deles op i de katabole processer, der er nedbrydende og leverer energi, og de
Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen
Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Stresshormonet kortisol
Stresshormonet kortisol Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 12. november 2009 Kortisol kaldes også hydrocortison og er et glucocorticoid - et af ca. 40 hormoner, der
Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen
Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge
Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på
Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6
Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig
Vejledning - Høj og lav blodglucose
Vejledning - Høj og lav blodglucose Høj blodglucose (hyperglykæmi) Symptomer: Træthed Hyppige og store vandladninger Tørst Uoplagthed, depressionsfølelse Kvalme Mundtørhed Hudkløe Synsforstyrrelser Øget
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt)
Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Dette materiale er ment som oplysning både til CTD-patienter, deres pårørende samt andre interesserede borgere. Vi har i denne information forsøgt at beskrive
Stærkere, gladere, raskere med mad
Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag
VEJRTRÆKNINGSBESVÆR BEHANDLINGSINSTRUKS
VEJRTRÆKNINGSBESVÆR Vejrtrækningsbesvær kan skyldes mange forskellige sygdomme. Patienten kan være fra let påvirket til direkte livstruet. Let til svær åndenød / kvælningsfornemmelse Taler i enkelt ord
Stofskiftet - metabolisme. Cindy Ballhorn
Stofskiftet - metabolisme Cindy Ballhorn 1 Stofskiftet - metabolisme Definitioner Energi, hvilken former? næringsstoffer (opbygning, deres energiindhold) kroppens energiomsætning fødeindtagelse og regulation
2 år efter overvægtskirurgi
2 år efter overvægtskirurgi Typiske problemstillinger Utryghed omkring komplikationer Hvad kan jeg forvente af fremtiden? Risiko for gensyn med gamle vaner og vægtøgning Risiko for mangel på næringsstoffer
Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2)
Læringsmål Naturfag C niveau Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2) Du forklarer, hvad et atoms opbygning er ved hjælp af det
1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)
Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens
Anorexia og Bulimia Nervosa. rev. 01.04.14, overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet
Anorexia og Bulimia Nervosa Anorexia Nervosa - DSM IV Opretholdelse af vægt under 85% af det forventede Intens frygt for at blive for fed Forstyrrelse af oplevelsen vægt/krop, urimelig indflydelse af vægt/krop
Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi
1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.
KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015
KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Huldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013
Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne
Patientinformation. Nyrernes funktion
Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af
Adrenogenitalt syndrom AGS
Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret
Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal
Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?
Hvem er vi? Tom Gruschy Knudsen 4 marathonløb Træningsvejledning Løbestilsanalyse Ekspert i kost og fysiologi Jesper Rygaard Hansen 7 marathonløb 8 Ironman Træningsvejledning Løbestilsanalyse Energiindtag
Mangel på binyrebarkhormon
Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,
I skal efterspørge en ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm ustabil blodsukker.
USTABILT BLODSUKKER Vejledning om observation og handlemuligheder ved borgere med ustabilt blodsukker Definition: ustabilt blodsukker er når værdien gentagne gange afviger fra det normale. Konstateres
Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI D. 30. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, der sørger for blodets kredsløb. a. Beskriv hjertets opbygning og blodets
Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen [email protected]. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012
Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen [email protected] Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien
Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes
www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes
28-02-2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011.
Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker Substratomsætning og fysisk aktivitet Haderslev d. 1. marts 2011 Dagens instruktør Aut. Klinisk diætist Lektor på Ernæringog Sundhed i Haderslev Certificeretcoach
Forgrenede aminosyrer (BCAA) Er der evidens for at leverpatienter skal behandles?
Forgrenede aminosyrer (BCAA) Er der evidens for at leverpatienter skal behandles? Gitte Dam, Peter Ott, Mette Borre Susanne Keiding og Michael Sørensen. Isoleucin Leucin Valin Vores opgave At identificere
Hvorfor er det så vigtigt med nok næring og hvilke konsekvenser får det, når vi ikke lykkes?
Hvorfor er det så vigtigt med nok næring og hvilke konsekvenser får det, når vi ikke lykkes? Benedicte Wilson Overlæge, afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme, S, Odense Universitetshospital Malnutrition
NATIONAL INSTRUKS FOR BEHANDLING AF MODERAT TIL SVÆR DIABETISK KETOACIDOSE I BARNEALDEREN.
NATIONAL INSTRUKS FOR BEHANDLING AF MODERAT TIL SVÆR DIABETISK KETOACIDOSE I BARNEALDEREN. En DSBD instruks, udarbejdet af en arbejdsgruppe, nedsat af DSBD, bestående af: Thomas Hertel, Niels Birkebæk,
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen [email protected] Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?
Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret
KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S
TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: [email protected] BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: [email protected]
De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Facts om type 2 diabetes
Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen [email protected] Diabetesforeningen
Kort fortalt. Type 1-diabetes
Kort fortalt Type 1-diabetes Hvad er type 1-diabetes? Type 1-diabetes er en sygdom, hvor dit immunforsvar ødelægger raske celler i bugspytkirtlen, så din krop ikke længere kan producere det livsvigtige
Refeeding Syndrom Tværfaglig efteruddannelsesdag i DSKE, 10/2-10, Skejby Hospital
Refeeding Syndrom Tværfaglig efteruddannelsesdag i DSKE, 10/2-10, Skejby Hospital Jens Rikardt Andersen Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet Refeeding
Få styr på væskebalancen
Få styr på væskebalancen Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Få styr på væskebalancen - af Lene Gilkrog Side 2 Din krop har brug for væske for at kunne præstere. Et væskeunderskud på blot 1-2% kan
Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR
Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der
HVAD ER EMS? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) ABCD
HVAD ER EMS? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) ABCD Hvad er Equint Metabolisk Syndrom? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) er en af de to hyppigste hormonforstyrrelser hos heste og ponyer. EMS er forbundet med
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man
Vi som danskerne spiser i gennemsnit 2,5 kg sukker om måneden.
Det er for de fleste en udfordring at lave om på kosten. MEN hvis der er en ting der virkelig kan gøre en forskel så er det dit forbrug af sukker. Når sukker og fedt er blevet din værste fjende nummer
Væskebalance og temperaturregulering
Væskebalance og temperaturregulering 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Væskebalance og temperaturregulering Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af
