VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER"

Transkript

1 VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko

2 Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Udgiver: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Design: 1508 A/S Tryk: ARCO Grafisk A/S Distribution: Schultz Information Kategori: Anbefaling Emneord: Undernæring; Syge; Screening; Behandlingsplan; Behovsskema Sprog: Dansk Version: 1.1 Elektronisk versionsdato: Format: pdf Elektronisk ISBN: For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Tlf URL: Publikationen kan hentes på eller bestilles hos: Schultz Information, Albertslund Tlf , Pris: kr. 0,- dog betales ekspeditionsgebyr

3 Forord Sundhedsministeriet har de seneste år prioriteret indsatsen for Bedre mad til syge højt. Hensigten er at patienter i ernæringsmæssig risiko identificeres ved indlæggelse og herefter behandles i overensstemmelse hermed. Patienter, der ikke er i risiko ved indlæggelsen, følges ugentligt for evt. udvikling af underernæring. Sundhedsstyrelsens indsats på området udmønter sig i nærværende vejledning, som er en praktisk guide til, hvordan man på den enkelte afdeling professionelt kan varetage ernæringsproblemer. Udover vejledningen har Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Fødevaredirektoratet udgivet et Idekatalog, med inspiration til amtsforvaltningen, sygehusledelsen og den enkelte afdeling om, hvordan ernæringsindsatsen forankres i en kostpolitik og implementeres i de forskellige led af måltidskæden fra patient til køkken og tilbage til patienten (1). Idekataloget kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. I øvrigt henvises til Anbefalinger for den danske institutionskost, som opslagsbog i det daglige arbejde med ernæring (2). I december 2001 nedsatte Sundhedsstyrelsen en arbejdsgruppe, der fik til opgave at bistå Sundhedsstyrelsen med at samle sundhedsfaglig dokumentation for en målrettet ernæringsindsats på landets sygehuse. Arbejdsgruppen har bestået af: Overlæge dr. med. Jens Kondrup, Rigshospitalet Chefsygeplejerske Linda Greffel, Hobro Sygehus Kontorchef Vibeke Graff, Sundhedsstyrelsen, formand for arbejdsgruppen Fuldmægtig Ulla Hølund, Sundhedsstyrelsen Ernæringsmedarbejder Susanne Lorenzen, Sundhedsstyrelsen Akademisk medarbejder Kirsten Schroll Bjørnsbo, Sundhedsstyrelsen Gruppens medlemmer takkes for den store indsats. I 2008 indførtes mindre forståelsesmæssige rettelser i publikationen. Jesper Fisker Direktør i Sundhedsstyrelsen 3

4 Indhold 1 Introduktion Stigende betydning af ernæring på sygehuse Årsager til Underernæring Læsevejledning 6 2 Flowdiagram til screening, behandling og journalisering af ernæringsmæssig risiko Flowdiagram til screening, behandling og journalisering af ernæringsmæssig risiko 9 3 Fremgangsmåde: Primær og sekundær screening Hvem screenes for ernæringsmæssig risiko? Primær screening Sekundær screening screeningsskemaet Ernæringstilstand Sværhedsgrad af sygdom Alderskorrektion 12 4 Fremgangsmåde: Behandlingsplan Behovsskemaet: Bestemmelse af energi- og proteinbehov Valg af kostform Sondeernæring (enteral ernæring) Parenteral ernæring Bivirkninger Plan for monitorering af kostindtag og vægtudvikling Kostregistrering Monitorering af vægtudvikling Evaluering af monitorering og justering af behandlingsplan Årsager til lavt kostindtag eller vægttab Afslutning af ernæringsbehandling 19 5 Ansvars- og opgavefordeling Forslag til Organisering Screening Behandlingsplan 20 6 Kvalitetsvurdering 21 7 Sådan kan det gøres Netværk 22 4

5 Appendiks 1: Dokumentation for en ernæringsindsats 24 Forekomst af underernæring: Problemets omfang 24 Årsager til underernæring 24 Konsekvenser af underernæring 25 Effekt af målrettet ernæringsbehandling 25 Økonomiske Konsekvenser af ernæringsbehandling på sygehuse 26 Screening for ernæringsmæssig risiko 26 Appendiks 2: Kost på sygehuse 28 Appendiks 3: Gode råd til afhjælpning af appetitløshed og spiseproblemer 30 Stimulation af appetitten 30 Gode råd 30 Kvalme og opkastninger 31 Obstipation 31 Diaré 31 Afhjælpning af spiseproblemer 32 Appendiks 4: Patientmotivation 34 Referencer 35 5

6 1 Introduktion 1.1 Stigende betydning af ernæring på sygehuse Syge menneskers ernæringstilstand og problemet med underernæring på sygehuse er blevet genstand for større opmærksomhed. Det er der flere grunde til: For det første drejer det sig om en stor patientgruppe. Ca. 30 % af patienterne på danske sygehuse skønnes at være underernærede. Ifølge projektet Underernæring på Sygehuse i 2002 (UPS) er ca. 20 % af patienterne i ernæringsmæssig risiko ved indlæggelsen (jævnfør sekundær screening side 13) og kun 25 % af disse får dækket deres ernæringsbehov under indlæggelsen (3). For det andet er der god evidens for, at en målrettet ernæringsindsats forbedrer det kliniske forløb og dermed giver mere effektive behandlingsforløb for den enkelte patient. For det tredje viser et antal sager i patientklagenævnet, der bl.a. har vurderet varetagelsen af patienters ernæringsproblemer, at der er behov for en mere professionel indsats. 1.2 Årsager til Underernæring Årsager til underernæring kan tilskrives forhold hos patienten og forhold på sygehuset/afdelingen. Hos patienten drejer det sig hovedsageligt om appetitløshed kombineret med et øget behov for næringsstoffer. Afhjælpning af appetitløshed skal således også opfattes som et af de problemer, patienten er indlagt for. På sygehuset kan stuegang, undersøgelses- og behandlingstidspunkter falde i spisetiden, og der sørges ikke altid for et kompenserende måltid, når undersøgelser er afsluttet, eller operationer aflyses. Det er derfor vigtigt, at der skabes en sammenhæng mellem behandlingen, patientens ønsker og den måltidsservice, der tilbydes. Desuden har ernæringsproblemer været lavt prioriteret i mange år, og derfor er der en manglende opmærksomhed og viden om problemet. 1.3 Læsevejledning I vejledningen gennemgås først fremgangsmåde for screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. Fremgangsmåden er skitseret i flowdiagrammet. I fremgangsmåden for primær og sekundær screening beskrives, hvordan patienter i ernæringsmæssig risiko identificeres. Behandlingsplanen gennemgår fastlæggelse af energi-/ proteinbehov vha. behovsskemaet, valg af kostform og monitorering af vægtudvikling og kostindtag. Resultatet af monitoreringen vurderes, og årsager til utilstrækkeligt kostindtag eller vægttab udredes, og behandlingsplanen justeres herefter. Herefter gives forslag til ansvars- og opgavefordeling, forslag til indikatorer, der kan indgå i en kvalitetsvurdering, samt et forlag til en køreplan for implementering af ernæringsindsatsen (sådan kan det gøres). I appendiks 1-4 findes uddybende Vejledning til læger, sygeplejersker, og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister 6

7 dokumentation for betydningen af en ernæringsindsats, gode råd om kostform, afhjælpning af spiseproblemer samt patientmotivation. Varetagelsen af ernæringsproblemer berører mange faggrupper i sygehuset. Af hensyn til overskueligheden samles sygeplejersker, sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter under benævnelsen plejepersonale. Vejledning til læger, sygeplejersker, og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister 7

8 2 Flowdiagram til screening, behandling og journalisering af ernæringsmæssig risiko Fremgangsmåden for screening, behandling og journalisering fremgår af flowdiagrammet. Der er 4 hovedelementer: 1) Primær screening består af 4 simple spørgsmål, der stilles inden for de første 24 timer til alle patienter, som ikke er i et terminalt forløb. 2) Sekundær screening består af mere detaljerede oplysninger om BMI, nyligt vægttab, nyligt kostindtag samt sværhedsgrad af sygdom (som udtryk for behov for næringsstoffer). Risikopatienter, der er indlagt kortere end 3 dage får beskrevet screeningsresultat i epikrisen, med besked til primær sektor. 3) Behandlingsplan består af målsætning for behandling (vægtøgning eller - vedligeholdelse), skøn over behov, stillingtagen til kostform, monitorering af kostindtag og vægtudvikling. Behandlingsplan lægges for risikopatienter, der er indlagt i mere end 2 dage. 4) Vurdering af resultat: Hvis patienten har utilstrækkeligt kostindtag eller taber i vægt udredes årsager, behandlingsplan justeres og monitorering genoptages. Hvis patienten spiser tilstrækkeligt og vægten er i orden, vurderes hvorvidt patienten fortsat er en risikopatient ved gentagelse af sekundær screening. Er screeningsscore mindre end 3 og er patienten i stand til selv at spise tilstrækkeligt, er patienten ikke længere i ernæringsmæssig risiko. Kostform ordineres og patienten gennemgår ugentlig rescreening. Ellers fortsættes monitorering indtil patienten ikke længere er risikopatient. Resultatet af hvert af disse 4 hovedelementer noteres i journalen. I flowdiagrammet indgår desuden et forebyggelseselement, idet mange patienter indlægges til belastende behandlingsforløb, fx større gastrokirurgi, som med stor sandsynlighed vil medføre, at patienten kommer i ernæringsmæssig risiko. Vejledning til læger, sygeplejersker, og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister 8

9 2.1 Flowdiagram til screening, behandling og journalisering af ernæringsmæssig risiko FLOWDIAGRAM TIL SCREENING, BEHANDLING OG JOURNALISERING AF PATIENTER I ERNÆRINGSMÆSSIG RISIKO 1 Primær screening (inden 24 timer) BMI < 20,5? Nyligt vægttab? Nedsat kostindtag? Svær sygdom? * NEJ Belastende behandling Skal patienten gennem en krævende operation * JA NEJ Kostform ordineres Ugentlig rescreening * JA, til blot 1 spørgsmål 2 Sekundær screening Ernæringsstilstand + Sværhedsgrad af sygdom + Alderskorrektion Score 3? * NEJ JA, indlagt 3 dage JA, indlagt < 3 dage 3 Behandlingsplan Målsætning for behandling Behovsskema (energi/protein) Valg af kostform Monitorering af kostindtag og vægtudvikling * Epikrise Resultatet beskrives i epikrisen, besked til primær sektor 4 Vurdering af resultat Lavt kostindtag eller vægttab? * JA Udred årsag Juster plan * NEJ * Resultatet af hvert element noteres i journalen. Risikopatient? Dokumenteres ved screeningsscore Patienten fortsat behov for ernæringsstøtte * JA Fortsæt monitorering Indtil patient ikke længere er risikopatient * NEJ Patient indlagt > 3 dage Ved udskrivelse Resultaterne beskrives i epikrisen, besked til primær sektor Vejledning til læger, sygeplejersker, og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister 9

10 3 Fremgangsmåde: Primær og sekundær screening Formålet med screeningen er at identificere de patienter, for hvem sygdomsforløbet bliver forværret, hvis der ikke gøres en målrettet ernæringsindsats. Primær screening og efterfølgende sekundær screening identificerer hurtigt og nemt patienter i ernæringsmæssig risiko allerede ved indlæggelsen og løbende under indlæggelsen. Udfaldet af screeningen er beslutningsgrundlaget for udarbejdelsen af en behandlingsplan. 3.1 Hvem screenes for ernæringsmæssig risiko? Alle patienter, som ikke er i terminalt forløb, screenes for mulige ernæringsproblemer ved indlæggelsen (se flowdiagram). Dette gøres ved at besvare 4 spørgsmål: 3.2 Primær screening er BMI <20,5? har patienten haft et vægttab inden for de sidste 3 måneder? har patienten haft et nedsat kostindtag i den sidste uge? er patienten svært syg, dvs. stress-metabol (se nedenstående) som en patient i intensiv terapi? JA/NEJ Stress-metabolisme: Hormonudløste ændringer i stofskiftet, der bl.a. medfører øget basalstofskifte og proteinnedbrydning. Stress-metabolisme ses fx ved feber, traumer, operationer og forbrændinger. Hvis svaret er Nej til alle spørgsmål, bør en forebyggende indsats overvejes fx hvis patienten skal gennemgå en større operation. Hvis dette ikke er tilfældet, ordineres en passende kostform til patienten, og patienten re-screenes en gang ugentligt under indlæggelsen. Hvis svaret er Ja til blot ét spørgsmål, afklares det ved sekundær screening, om patienten er i ernæringsmæssig risiko ved den grundige vurdering, som er angivet i Screeningsskemaet (side 13). Vejledning til læger, sygeplejersker, og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister 10

11 Det er vigtigt at være opmærksom på, at også personer, der på screeningstidspunktet er overvægtige kan have haft et større utilsigtet vægttab. Hensynet til formindskelse af ernæringsmæssig risiko går forud for forebyggelse af yderligere vægtøgning. 3.3 Sekundær screening screeningsskemaet Ernæringsmæssig risiko vurderes ud fra en kombination af ernæringstilstand, sværhedsgrad af sygdom og alder. For sværhedsgraden af ernæringstilstand og sygdom gives points fra 0-3, mens der gives 1 point for alder. Ernæringsmæssig risiko udtrykkes således som et alderskorrigeret total score på 0-7 point: Jo højere, des større risiko for underernæring. Det bemærkes, at mange af patienterne ikke har øgede behov for næringsstoffer og derfor har en score = Ernæringstilstand Det søges oplyst, om et nyligt vægttab er let, moderat eller svært, dvs. >5 % i løbet af 3 måneder, 1½ måned eller 1 måned. Det søges oplyst, om kostindtaget i den sidste uge før indlæggelsen har været let, moderat eller svært nedsat, dvs %, % eller 0-25 % dækning af patientens behov. Den mest påvirkede værdi (for BMI, nyligt vægttab eller nyligt kostindtag) afgør patientens score for ernæringstilstand. Udregning af vægttab (Vægttab / tidligere vægt) x 100 = vægttab i % Eksempel: (mere end 5% vægttab) - mere end 4,0 kg fra 80 kg - mere end 3,5 kg fra 70 kg - mere end 3,0 kg fra 60 kg - mere end 2,5 kg fra 50 kg Vejledning til læger, sygeplejersker, og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister 11

12 3.3.2 Sværhedsgrad af sygdom Sværhedsgraden af patientens sygdom bedømmes som let, moderat eller svær på grundlag af de patientkategorier, der er anført i screeningsskemaet. Det bemærkes, at sværhedsgrad af sygdom er et udtryk for øgede næringsstofbehov, ikke fx for prognose eller grad af invaliditet. Patientkategorierne i skemaet anført med normal skrift svarer til kontrollerede undersøgelser (appendiks 1). Øvrige anført med kursiv er medtaget ifølge klinisk skøn, fx på grundlag af kendskab til proteinbehov. På tilsvarende vis anfører den enkelte afdeling de hyppigste patientkategorier i skemaet. Den kliniske tilstand (se prototyper) afgør patientens score for sværhedsgrad af sygdom. Prototyper for sværhedsgrad af sygdom Let (Score = 1): en patient med kronisk sygdom, som indlægges pga. komplikationer. Patienten er svag, men oppegående. Ernæringsbehovet er øget, men kan som regel dækkes ved øget kostindtag og/eller tilskudsdrikke. Moderat (Score = 2): en patient, som er sengeliggende pga. sygdom, fx efter større gastrokirurgi. Ernæringsbehovet er væsentligt øget, men kan dækkes. I mange tilfælde er tilskudsdrikke eller sondeernæring dog nødvendig. Svær (Score = 3): patienten er i intensiv terapi med multiorgansvigt. Ernæringsbehovet er øget så meget, at behovet ikke kan dækkes, selv med sondeernæring eller parenteral ernæring. Tab (fx kvælstoftab) fra kroppen kan dog begrænses væsentligt. Hvis de nødvendige informationer om ernæringstilstand og sværhedsgrad af sygdom ikke kan indhentes, gives et total score på 3. Hermed antages det, at patienten er i ernæringsmæssig risiko, indtil det er konstateret, at patienten spiser tilstrækkeligt ved egen hjælp. Herefter ordineres kostform og patienten re-screenes ugentlig Alderskorrektion Ved alder 70 år alderskorrigeres ved at lægge et point til total score. Ved alderskorrigeret Total score 3, patienten er i ernæringsmæssig risiko, og der udarbejdes en behandlingsplan (se side 14). I de tilfælde, hvor patienten er i ernæringsmæssig risiko, men kun skal være indlagt i 2 dage eller mindre noteres resultatet af sekundær screening i epikrisen, og der gives besked til primærsektor/praktiserende læge med henblik på iværksættelse af en indsats efter udskrivelsen. Ved alderskorrigeret Total score < 3, overvejes en forebyggende indsats, fx hvis patienten skal gennemgå en større operation. Hvis dette ikke er indiceret, ordineres kostform og patienten re-screenes ugentligt under indlæggelsen. Vejledning til læger, sygeplejersker, og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister 12

13 Resultatet af primær og sekundær screening dokumenteres i journalen og i udskrivningsbrevet. SCREENINGSSKEMA TIL BESTEMMELSE AF ERNÆRINGSMÆSSIG RISIKO SEKUNDÆR SCREENING Ernæringstilstand Sværhedsgrad af sygdom (stress-metabolisme ~ øget behov) Normal score = 0 Normal ernæringstilstand Normal score = 0 Normale behov Let score = 1 Vægttab > 5 % på 3 måneder eller Kostindtagelse % af behovet i sidste uge Let score = 1 Collum femoris fraktur Kronisk prægede ptt., særligt ved akutte komplikationer: kronisk obstruktiv lungesygdom, cirrhose Øvrige (i flg. klinisk skøn): Fx kronisk prægede ptt. med nyteinsufficiens, IDDM eller cancer Moderat score = 2 Vægttab > 5% på 1 ½ måned eller BMI 18,5 20,5 eller Kostindtagelse % af behovet i sidste uge Moderat score = 2 Store abdominalkirurgiske indgreb (colektomi, gastrektomi, hepatektomi), Postoperativ ATIN, apopleksi Øvrige (ifølge klinisk skøn): Fx gentagne operationer, svær pneumoni, ileus, anastomoselækager, svære inflammatoriske tramsygdomme eller cancer Svær score = 3 Vægttab > 5 % på 1 måned / 15 % på 3 måneder eller BMI < 18,5 og påvirket almentilstand eller Kostindtagelse 0-25 % af behovet i sidste uge Svær score = 3 Kranietraumer, Knoglemarvstransplantation Forbrænding > 50% Øvrige (i flg. klinisk skøn): Fx svære infektioner (sepsis), ptt. i intensiv terapi (APACHE >10,) svær akut pankreatitis eller cancer Score: + Score: = Total score: Alderskorrektion: ved alder 70 år, lægges tallet 1 til scoren ovenfor Hvis alderskorrigeret Total score 3, patienten er i ernæringsmæssig risiko, og der startes Behandlingsplan: 1 ) målsætning for behandling 2) skøn over behov, 3) stillingstagen til kostform, 4) plan for monitorering, evaluering og justering af indtag og vægt Hvis alderskorrigeret Total score < 3, overvejes en forebyggende indsats, fx hvis pt. skal gennemgå en større operation. Hvis dette ikke er indiceret, ordineres kostform og patienten re-screens ugentligt under indlæggelsen. Vejledning til læger, sygeplejersker, og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister 13

14 4 Fremgangsmåde: Behandlingsplan Med udgangspunkt i sekundær screening formuleres en målsætning, om patientens ernæringstilstand skal forbedres eller vedligeholdes. I behandlingsplanen fastlægges patientens omtrentlige energibehov. Ud fra spørgsmål om appetit, kostvaner og evt. spiseproblemer vælges kostform. Af behandlingsplanen skal det fremgå, hvad man gør for at afhjælpe spiseproblemer, samt hvorvidt patienten har brug for hjælp til at spise. Endelig skal det fremgå, hvordan behandlingen monitoreres, evalueres og justeres. Resultat af behandling, samt forslag til opfølgning ved udskrivelsen dokumenteres i journalen. 4.1 Behovsskemaet: Bestemmelse af energi- og proteinbehov På grundlag af patientens kropsvægt, fysiske aktivitet og temperatur viser behovsskemaet (side 15) beregningen af energi- og proteinbehovet hos voksne, normalvægtige personer (vedligeholdelse) samt hos personer, der skal tage på i vægt (vægtøgning). Der korrigeres ikke for køn og alder, idet denne korrektion er så lille, at den ikke spiller nogen rolle i klinisk praksis. Ved adipositas beregnes energiog proteinbehovet ud fra patientens aktuelle vægt og aktivitetsniveau. Et mindre vægttab hos disse patienter er acceptabelt, hvis de sikres et tilstrækkeligt proteinindtag. I behovsskemaet aflæses energitrin og proteinbehov ud fra patientens aktuelle vægt kombineret med patientens målsætning (vedligeholdelse/vægtøgning) og aktivitetsniveau (sengeliggende/oppegående). Energibehovet øges ved feber og beregnes ved at gange energi- og proteintrin med en stressfaktor for vægtvedligeholdelse bestemt af temperaturforhøjelsen. Ved adipositas (BMI>30) beregnes energi- og proteinbehovet ud fra patientens aktuelle vægt og aktivitetsniveauet. 4.2 Valg af kostform Patientens energibehov er grundlaget for valg af energitrin. Kostform bestemmes ud fra hensyn til patientens appetit, smagspræferencer og eventuelle problemer med at spise, synke eller fordøje maden. Hos mange patienter må kostens energitæthed øges, for eksempel ved at servere kost til småtspisende eventuelt i kombination med energi- og proteintilskud og/eller supplerende sondeernæring. Kostformer er beskrevet mere uddybende i appendiks 2. Inspiration til samarbejde omkring maden er beskrevet i idekataloget. Vejledning til læger, sygeplejersker, og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister 14

15 VURDERING AF ENERGI- OG PROTEINBEHOV: BEHOVSSKEMAET VEDLIGEHOLDELSE Aktuelle vægt kg Sengeliggende Oppegående Ved 3 dages feber: Energitrin Protein Energitrin Protein 38 O 1,2 energi ved vægtvedligeholdelse = ,2 protein ved vægtvedligeholdelse = O 1,3 energi ved vægtvedligeholdelse = ,3 protein ved vægtvedligeholdelse = O 1,4 energi ved vægtvedligeholdelse = ,4 protein ved vægtvedligeholdelse = Ved adipositas (BMI> 30): 50 Sengeliggende: Energi: aktuel vægt 85 kj = Protein: aktuel vægt 0,9 g = Oppegående: Energi: aktuel vægt 100 kj = Energibehov (kj) og proteinbehov (g) Protein: aktuel vægt 1,1 g = VÆGTØGNING Aktuelle vægt kg Sengeliggende Oppegående Energitrin Protein Energitrin Protein Energibehov (kj) og proteinbehov (g) Sondeernæring (enteral ernæring) Anvendes til patienter, hvor tilstrækkelig næringsstofindtagelse ikke kan opnås med kost og/eller protein- og energitilskud. Sondeernæring bør foretrækkes frem for parenteral ernæring, da sondeernæring medfører færre alvorlige komplikationer, giver en mere naturlig næringsstofomsætning i organismen og er langt billigere. Vejledning til læger, sygeplejersker, og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister 15

16 4.2.2 Parenteral ernæring Anvendes hos patienter, hvor oral/enteral ernæring ikke er gennemførlig. Den større risiko for alvorlige komplikationer skal tages i betragtning og den alderskorrigerede totalscore skal være 4 i screeningsskemaet før parenteral ernæring har klinisk effekt Bivirkninger Bivirkninger til sondeernæring og parenteralernæring er umiddelbart meget synlige (se boks), men kan i høj grad forebygges ved at inddrage muligheden for bivirkninger i planlægningen af ernæringsbehandlingen. Hver afdeling skal derfor have instrukser i disse ernæringsformer. Sundhedsstyrelsen har udgivet en vejledning om anvendelse af perorale fødesonder (4). Bivirkninger Sondeernæring Kvalme Opkastning Aspiration Mavesmerter Diaré Parenteral ernæring Pneumothorax Blødning Infektioner Blodprøver ved både parenteral ernæring og sondeernæring: Hgb, Na, K, kreatinin, karbamid, fosfat, magesium, glukose i plasma eller urin. For parenteral ernæring desuden: bilirubin, basisk fasfatase, alanin aminotransferase, prothrombin-tid (PP) 4.3 Plan for monitorering af kostindtag og vægtudvikling Det er afgørende, at monitorere patientens kostindtag og vægt, således at ernæringsindsatsen kan dokumenteres, idet der som regel ikke er nogen umiddelbart synlig klinisk effekt, som kan anvendes til at monitorere virkningen af ernæringsbehandling. Forebyggelsen af vægttab vejer tungest i behandling af ernæringsmæssig risiko. Imidlertid er den forventelige vægtændring (fx 0,5-1,0 kg/uge) forholdsvis beskeden, i forhold til vejningens præcision. Betydende vægttab/-øgning kan derfor først afsløres efter længere tids forløb. I den kliniske dagligdag lægges der derfor større vægt på resultatet af kostregistreringen end af en enkelt vejning. Derimod kan kostregistreringen allerede efter få dage vise, om kostindtaget er tilstrækkeligt til, at vægten øges. Vejledning til læger, sygeplejersker, og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister 16

17 4.3.1 Kostregistrering Hos alle patienter i ernæringsbehandling skal der foretages en egentlig kostregistrering, dvs. energi- og proteinindtagelse beregnes dagligt. I forbindelse med kostregistreringen vil det være en hjælp at tage udgangspunkt i et standard dagskostforslag udarbejdet af køkkenet, svarende til hvert af de energitrin der anvendes. Se udsnit af kostregistreringsskema eller et egentligt forslag hertil i Anbefalingerne for den danske institutionskost (2). Portionsstørrelser er et væsentligt vurderingsgrundlag for patientens indtagelse. Muligheden for at tilgodese patienternes energibehov forudsætter derfor, at plejepersonalet har kendskab til kostens energiindhold omsat til madmængder. Af kostregistreringsskemaet fremgår de måltider, der skal til for at dække energi/proteinbehovet for en patient på sygehuskost, kost til småtspisende eller normalkost. Ud for hvert måltid angives, patientens indtag af energi og protein. Samtidig gives et skøn over patientens procentvise indtag af dagsbehovet. Plejepersonalet har således mulighed for at følge dækningen i løbet af dagen. Som tommelfingerregel skal hvert af de 3 hovedmåltider svare til en dækning af energiindholdet på %, og hvert af de 3 mellemmåltider dækker 5-10 %. Hos småtspisende patienter kan mellemmåltiderne dog udgøre op til 50 % af den samlede energi. Efter hvert måltid spørger plejepersonalet til den manglende dækning og opfordrer patienten til at spise lidt mere eller giver forslag til, hvordan det forsømte kan indhentes i løbet af dagen. Eksempel på løbende beregning af dækningsgrad: Patienten har spist al sin morgenmad, drukket sin formiddagsdrik og spist halvdelen af sin frokost. Dæknings-graden efter frokost bliver således: 25 % + 10 % + 1/2 25 % = 37,5 % For at indhente noget af det forsømte i løbet af eftermiddagen kan personalet foreslå både en tidlig og en sen eftermiddagsdrik Monitorering af vægtudvikling Patienter i ernæringsbehandling skal vejes 3 gange ugentligt. Gennemsnittet af de 3 vejninger tages som ugens resultat, hvorved usikkerheder i forbindelse med toiletbesøg eller måltider før/ efter måling udlignes. Vægtudviklingen følges over tid, og vil over et par uger vise om behandlingen udvikler sig i den rigtige retning. Vejledning til læger, sygeplejersker, og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister 17

18 UDSNIT AF KOSTREGISTRERINGSSKEMA MED MENUFORSLAG FOR HHV. KOST TIL SMÅTSPISENDE OG NORMALKOST Kost til småtspisende Normalkost Port. Energi kj spist Energi kj Port. Energi kj Kogt rødspætte ¾ Reje-asparges sovs 1 dl 220 Reje-asparges sovs med 1 dl 560 piskefløde Kartofler Gulerodsråkost 1 ½ Henkogt pære Cremesovs 1 dl 330 Kærnemælk 2 dl 300 Sødmælk 1,5 dl 420 spist Energi kj I alt Ét kg vægttab svarer til et energiunderskud på ca kj. Hvis en oppegående patient på 60 kg i henhold til behovsskemaet burde indtage kj dagligt med henblik på vægtvedligeholdelse, men kun har indtaget kj/dag, vil det forventede vægttab være ca. (( )x7)/ = 0.7 kg /uge.. Alle patienter, som indtager mindre end 75 % af vedligeholdelsesbehovet i behovsskemaet, vil tabe sig. Hvis patienten ikke kan vejes, eller hvis vægten pga. væskeophobning eller -tab ikke er anvendelig til at vurdere ernæringstilstanden, skal det sikres, at patienten ikke kommer under 75 % af vedligeholdelsesbehovet. Ét kg vægtøgning svarer til et energioverskud på ca kj, idet det koster mere energi at opbygge ét kg væv, end der lagres i vævet Hvis en oppegående patient på 60 kg får kj dagligt med henblik på vægtøgning, vil den forventede vægtøgning være ca. (( )x7)/ = 0.7 kg / uge. Større vægtøgninger er ikke realistiske at opnå, og hos patienter med større vægtøgning må man fx mistænke væskeophobning for at bidrage. 4.4 Evaluering af monitorering og justering af behandlingsplan Hvis patientens kostindtag er utilstrækkeligt til at dække 75 % af behovet for energi og protein eller patienten taber sig, må plejepersonalet sammen med lægen udrede årsagen til den manglende appetit og justere behandlingsplanen. Afhjælpning af appetitløshed skal opfattes som et af de problemer, patienten er indlagt for. I udredningen inddrages, hvor stor en del af det beregnede behov for energi og protein, patienten nåede i sidste døgn, og der tages højde for sygdommens og medicinens eventuelle påvirkninger på ernæringstilstanden. Lægen medvirker til at fremme og vedligeholde patientens appetit ved at forklare de bagvedliggende faktorer for dårlig appetit på en forståelig måde for patienten. Plejepersonalet bidrager med konkrete forslag og dialog med patienten om løsning af problemet. Fortæl patienten Vejledning til læger, sygeplejersker, og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister 18

19 hvad der gøres for at bedre madlysten, hvordan prognosen for madlysten er de kommende dage og motiver patienten til at spise, i takt med at appetitten vender tilbage. 4.5 Årsager til lavt kostindtag eller vægttab I forbindelse med undersøgelsen af Underernæring På Sygehuse (UPS) blev følgende årsager til utilstrækkeligt kostindtag (<75 % af energibehovet) identificeret, som de hyppigste: dårlig appetit, patienten var ikke motiveret, patienten fastede til undersøgelser, patienten var for svag til at spise eller patienten kunne ikke spise pga. kvalme og opkastninger. Kvalme og opkastninger bør forebygges medicinsk. I appendiks 3 gives gode råd til afhjælpning af appetitløshed og spiseproblemer. I appendiks 4 beskrives patientmotivation. I idekataloget diskuteres faste og andre problemstillinger i relation til behandlingsprocedurer. 4.6 Afslutning af ernæringsbehandling Når evalueringen af monitorering viser, at patienten spiser tilstrækkeligt og vægten er i orden, vurderes hvorvidt patienten fortsat er risikopatient ved en gentagelse af sekundær screening. Er screeningsscoret mindre end 3, og er patienten selv i stand til at indtage tilstrækkeligt til at dække sit energi- og proteinbehov, er patienten ikke længere i ernæringsmæssig risiko. Kostform ordineres og patienten gennemgår ugentlig re-screening. Udskrives patienten før ernæringsbehandling er afsluttet gives forslag til opfølgning i udskrivningsbrevet. Vejledning til læger, sygeplejersker, og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister 19

20 5 Ansvars- og opgavefordeling Ansvaret for patienternes ernæring påhviler såvel ledelsen som læger, plejepersonale, kliniske diætister, økonomaer og køkkenassistenter. Sygehusledelsen har ansvaret for, at der er en overordnet kostpolitik samt, at indsatsen forankres organisatorisk. Afdelingsledelsen er ansvarlig for, at kostpolitikken implementeres. Det er herunder ledelsens ansvar at sikre, at alle nyindlagte patienter orienteres om sygehusets kostpolitik. Desuden skal sygehusledelsen i samarbejde med de enkelte afdelingsledelser sikre, at de nødvendige vejledninger og instrukser foreligger, samt at alle faggrupper undervises heri. I det følgende gives forslag til ansvarsfordeling på afdelingsniveau. Det er ikke afgørende, at ansvarsfordelingen er som angivet, men det er en ledelsesopgave at sikre, at ansvaret for hvert trin er beskrevet og entydigt placeret. 5.1 Forslag til Organisering Screening Lægen sikrer, at alle risikopatienter ifølge screeningsskemaet identificeres, og at resultatet noteres i journalen. Screeningen kan gennemføres af plejepersonalet Behandlingsplan Skøn over behov udføres af plejepersonale eller klinisk diætist. Ordination af kostform, herunder sonde- eller parenteral ernæring, foretages af lægen i samarbejde med plejepersonalet og evt. klinisk diætist. Kostform noteres i journalen. Plejepersonalet informerer patienten om kostens betydning og inddrager patienten i bestilling af maden. Afdelingen sikrer at patienterne får den nødvendige hjælp og tid til at spise. Da årsagerne til utilstrækkeligt energiindtag er mangeartede overvejes støtte fra andre, fx fysioterapeut, ergoterapeut, farmaceut eller tandplejer. Registrering af kostindtagelse og vægtforløb udføres af det plejepersonale, der er tættest på patienten. Hvis patienten i flere dage indtager mindre end 75 % af vedligeholdelsesbehovet, eller hvis patienten taber sig mere end 1 kg på en uge, udreder lægen årsagen hertil og justerer ernæringsbehandlingen i overensstemmelse hermed. Resultat af monitorering noteres i journalen og i udskrivningsbrevet. Vejledning til læger, sygeplejersker, og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister 20

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi

Læs mere

Til Redaktionen 16-05-02. Til Redaktionen. Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS).

Til Redaktionen 16-05-02. Til Redaktionen. Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS). Til Redaktionen Ernæringsenheden-5601 Abdominalcentret Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Telefax 35 45 22 13 16-05-02 Til Redaktionen Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS). Se

Læs mere

Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand

Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Tygge- og synkebesvær Tandstatus Har den ældre dårlige tænder, kan det være svært at tygge. Har den ældre tabt sig meget, passer tandprotesen måske ikke

Læs mere

Mette Merlin Husted, RD, stud.scient Kirsten Færgeman, RD, cand.scient.

Mette Merlin Husted, RD, stud.scient Kirsten Færgeman, RD, cand.scient. Emner Præsentation Hvorfor er ernæring til ældre vigtigt? Hvilke retningslinjer nævner ernæring? Hvordan behandles småtspisende borgere i Århus? Hvilken ernæringsinformation skal sendes i indlæggelsesrapport?

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59

November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 November 1996 Til Folketingets Sundhedsudvalg Abdominalcentret Ernæringsenheden-2111 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Med tak for lejligheden til at orientere om ernæringsenhedens arbejde

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Manual. Patienter i ernæringsmæssig risiko

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Manual. Patienter i ernæringsmæssig risiko Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Manual Patienter i ernæringsmæssig risiko Kvalitetskoordinator Peter Barner-Rasmussen August 2002 Indhold Side Indsats for patienter i ernæringsrisiko...

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens

Læs mere

Manual til ernæringsscreening i Cosmic

Manual til ernæringsscreening i Cosmic Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve

Læs mere

Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer

Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale Diæter og kostformer Indhold Menu efter behov 5 Ældrekost 7 Lille appetit 8 Diabetes 9 Svært ved at tygge og synke 10 Vegetarisk kost 13 Andre kulturer

Læs mere

Kostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg

Kostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg Kostformer - til borgere med særlige behov Madservice Viborg FORORD Det nytter at gøre en ernæringsmæssig indsats, og derfor skal denne indsats optimeres i Viborg Kommune. Det er en meget vigtig faktor

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge Tina Beermann, Ledende Klinisk Diætist, Cand Scient i klinisk Ernæring og Mette Holst, Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, Ph.d. Center

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Innovativ ernæringstemadag God mad let at spise November 2010 Sygeplejerske Lise Nicolaisen Klinisk diætist

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Indhold Baggrund... 2 Arbejdsgruppe... 3 Læsevejledning... 3 Indlæggelsesrapport... 4 Plejeforløbsplan... 5 Udskrivningsrapport... 6 Referencer... 7

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet Der har gennem de seneste 20-30 år været stigende interesse og dokumentation for betydningen

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (plejecentre)

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (plejecentre) Center for Sundhed & Pleje Version marts 2015 Titel: Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (plejecentre) Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Kostformer hos. Favrskov Mad

Kostformer hos. Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,

Læs mere

Mad på plejecenter. (tidligere mad og måltider)

Mad på plejecenter. (tidligere mad og måltider) Mad på plejecenter (tidligere mad og måltider) Ydelsesbeskrivelse 2013 Hvilke behov dækker ydelsen? Døgnkosten (3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider), der dækker de ernæringsmæssige behov. Hvad er formålet

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

1. Indledning. 1.1. Formål med redskabet. 1.2. Baggrund for projektet

1. Indledning. 1.1. Formål med redskabet. 1.2. Baggrund for projektet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 2 1.4. Formål med vejledningen... 2 1.5. Vejledningens opbygning... 3

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje?

Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje? Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje? Et bud fra selskabets uddannelsesgruppe? Grundkursus i geriatrisk sygepleje Diplommodul i geriatrisk behandling og pleje Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017 Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,

Læs mere

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje)

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje) Center for Sundhed & Pleje Version marts 2015 Titel: Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje) Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune

Læs mere

Kost- og Ernæringspolitik

Kost- og Ernæringspolitik Kost- og Ernæringspolitik Februar 2008 Region Hovedstaden Koncern Plan og Udvikling Kost- og Ernæringspolitik Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kost- og ernæringspolitik for

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Kostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder

Kostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder Kostforplejning i H:S - forslag til fremtidige indsatsområder Februar 2001 H:S DIREKTIONENS UDMELDING H:S Direktionen nedsatte i 1998 en arbejdsgruppe med det formål at formulere en overordnet kostpolitik

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Ernæringsdag OUH. Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G

Ernæringsdag OUH. Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G Ernæringsdag OUH Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G Ernæring på geriatrisk afdeling på OUH 90 % af vores patienter får 3 point i NRS 2002 90 % har et utilstrækkeligt indtag af energiog/eller protein

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk

Læs mere

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund

Læs mere

BEDRE MAD TIL SYGE HVORFOR? HVORDAN? Læs mere i idekataloget på www.bedremadtilsyge.sst.dk

BEDRE MAD TIL SYGE HVORFOR? HVORDAN? Læs mere i idekataloget på www.bedremadtilsyge.sst.dk BEDRE MAD TIL SYGE HVORFOR? HVORDAN? Læs mere i idekataloget på www.bedremadtilsyge.sst.dk Bedre mad til syge Hvorfor? Hvordan? Forfatter, udgiver, ansvarlige institution & copyright: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE

Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE Til kommunale og private leverandører af Madservice med udbringning og Spisetilbud Københavns Kommune Sundheds-

Læs mere

Dagsorden. Udvikling. Energy intake above 75% of requirement 90% 100% 80% 60% 50% 60% 30% 40% 20% 0% Group 1. 21.01.09-12.02.09

Dagsorden. Udvikling. Energy intake above 75% of requirement 90% 100% 80% 60% 50% 60% 30% 40% 20% 0% Group 1. 21.01.09-12.02.09 Dagsorden Herlevs Herligheder Baggrund for udviklingen af Herlevs Herligheder Målet med Herlevs Herligheder Udvikling, afprøvning, effekt (pilot) Udvikling, afprøvning, effekt (RCT) Implementering Udfordringer/fordele

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)

Læs mere

Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,

Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund, Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. biha05@frederiksberg.dk Pernille Bechlund, Faglig leder. Hjemmeplejen pebe01@frederiksberg.dk Agenda

Læs mere

Projektbeskrivelse for projektet: Ernæringsindsats i rehabiliteringsforløb

Projektbeskrivelse for projektet: Ernæringsindsats i rehabiliteringsforløb Projektmodel for Projektbeskrivelse for projektet: Ernæringsindsats i rehabiliteringsforløb 1. Projektets baggrund er ved at opbygge en rehabiliteringsafdeling, hvor formålet er at opbygge borgernes funktionsniveau

Læs mere

ENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af enteral ernæring

ENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af enteral ernæring ENTERAL NUTRITION Vejledning i anvendelse af enteral ernæring Vejledning enteral ernæring Dette er en vejledning i anvendelse af enteral ernæring (sondeernæring eller enteral nutrition). Enteral ernæring

Læs mere

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17.

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 17. juni 2009 Styrkelse af kost- og ernæringsområdet 1. Resume Kost- og ernæring er en væsentlig del af borgernes liv og hverdag. For mange borgere er måltiderne

Læs mere

Mad og Motivation -et ernæringsprojekt

Mad og Motivation -et ernæringsprojekt Mad og Motivation -et ernæringsprojekt Projektleder Lotte Vittinghus Stokbro, Rigshospitalet DSKE s efteruddannelsesdag, Fredag den 27. Februar 2009 Frederiksberg Hospital Mad og Motivation Patienterne

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient

Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient 2017 Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores

Læs mere

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE 2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og

Læs mere

Når appetitten er lille

Når appetitten er lille Hillerød Hospital Når appetitten er lille Gode råd til leverpatienter Patientinformation Forfatter: Kliniske diætister Mette Borre og Anne W. Ravn - Leverforeningen IntraNord Maj 2011 Hillerød Hospital

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Madservice i Viborg Kommune skal være med til at skabe fokus på borgerens ernæringsmæssige tilstand. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Notat. Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

Notat. Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet BALLERUP KOMMUNE Dato: 17. marts 2016 Sagsid: 29.00.00-P23-1-16 Notat Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund Center for Social & Sundhed har en målsætning om at mindske

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,

Læs mere

TERMINOLOGILISTE FOR KLINISKE DIÆTISTER 2008. Revideret af Anette Damsgaard Koch, Michael Ejstrup & Karen Søndergaard

TERMINOLOGILISTE FOR KLINISKE DIÆTISTER 2008. Revideret af Anette Damsgaard Koch, Michael Ejstrup & Karen Søndergaard FAKD VIDEN TERMINOLOGILISTE FOR KLINISKE DIÆTISTER 2008 Revideret af Anette Damsgaard Koch, Michael Ejstrup & Karen Søndergaard Udarbejdet af kliniske diætister Anette Damsgaard Koch, Michael Ejstrup og

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form Kost og Træning Hvor meget skal jeg spise? Hvorfor skal jeg spise? Hvornår skal jeg spise? Hvad skal jeg spise? For at få det optimale ud af min træning Dagens program Indledning Energibehov: vægttab eller

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

OM FORFATTERNE. Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde?

OM FORFATTERNE. Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? HÅNDBOG I ERNÆRING OM FORFATTERNE ANNE MARIE BECK er autoriseret klinisk diætist, MSc i gerontologi og ph.d. Hun har i mange år arbejdet med området ældre og ernæring, bl.a. via sin ansættelse på Danmarks

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

University College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik

University College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik Studieplan Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Introduktion til faget og en forelæsning om energigivende næringsstoffer, vitaminer, mineraler og energibehov. Efterfølgende

Læs mere

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og

Læs mere