UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium & HF

Transkript

1 1 UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium & HF Victor, A, Judge William, Johannes (de silentio), Constantin, Vigilius, Nicolaus, Hilarius, Johannes (Climacus), H.H., AntiClimacus et. al. Fotografisk Center 24. august 6. oktober 2013.

2 2 INDHOLD: OM UDSTILLINGEN ARBEJDSOPGAVER TIL UDSTILLINGEN TEMATIKKER TIL BRUG I UNDERVISNINGEN KIERKEGAARDS FILOSOFI EKSTRA FAGLIG RELEVANS KONTAKT/ OMVISNINGER

3 3 OM UDSTILLINGEN Hvem er jeg? et spørgsmål om navne og identiteter Udstillingen Victor, A, Judge William, Johannes (de silentio), Constantin, Vigilius, Nicolaus, Hilarius, Johannes (Climacus), H.H., AntiClimacus et. al. på Fotografisk Center tager afsæt i Søren Kierkegaards brug af pseudonymer (et fiktivt navn, som en forfatter bruger i stedet for sit eget) og udfordrer vores forestillinger om identitet. I en kunstnerisk sammenhæng handler det om vores opfattelse af afsenderen, forfatteren, kunstneren: Hvem er auteuren (skaberen)? Hvad er værket? I hverdagssammenhæng handler det om, hvem vi er, eller hvem vi gerne vil være i andres øjne. Og hvad gør det ved måden, vi opfører os på eller iscenesætter os selv? Udstillingen viser resultatet af en procesorienteret undervisning på Kunstakademiet og udforsker auteurens rolle i forhold til kunstværket. Samtidig er det også resultatet af en åben invitation til kunstnere og undervisere, der har været tilknyttet Skolen for Tidsbaserede Medier i kortere eller længere perioder de seneste fem år, mens Gerard Byrne har været professor. Projektet er således ikke en klassisk, gruppeudstilling med en række enkeltstående værker, men derimod en præsentation af forskellige bidrag, som går i dialog med hinanden og med det overordnede tema omkring Kierkegaard og spørgsmålet om kunstnerisk identitet og i udvidet forstand om hver enkelt persons identitet. Kunstnerne bag værkerne er anonyme. Det oplyses ikke, hvem der har lavet de forskellige værker. Deltagere på udstillingen er: Alen Aligrudic, Simon Damkjær Andersen, Emil Rønn Andersen, Christian Andersson, Matthew Bakkom, Lasse Barkfors, Berit Basten, Gerard Byrne, Julie Sparsø Damkjær, Suada Demirovic, Christian Danielewitz, Jeanne Faust, Luca Frei, Aurélien Froment Eva Funk, Simen Joachim Helsvig, Ulrik Heltoft, Yuki Higashino with Elisabeth Kihlström, Karl Isakson, Marie Kølbæk Iversen, Stine Marie Jacobsen, Ana Pavlovic Jensen, Joachim Koester, Runo Lagomarsino, Mette Nisgaard Larsen, Nanna LysholtHansen, Ronan McCrea, Rolf Nowotny, Sandra Vaka Olsen, P, Michala Paludan, Sarah Rathje, Emile Sadria, Farid Salti, Lytle Shaw, Jeanette Sætre, Javier Tapia og Vigga Vangsgaard. Udstillingsprojektet er realiseret i et samarbejde mellem Fotografisk Center og professor Gerard Byrne med bidrag af studerende og ansatte ved Det Kongelige Danske Kunstakademi og Skolen for Tidsbaserede Medier. Projektet er en del af festivalerne KIERKEGAARD 2013 og Golden Days.

4 4 ARBEJDSOPGAVER TIL UDSTILLINGEN 1. Tidsbaserede medier Udstillingsprojektet er blevet til som et samarbejde mellem Professor Gerard Byrne, studerende og ansatte ved Skolen for Tidsbaserede Medier. Tidsbaserede medier kan defineres som kunstneriske medier, hvor tiden bruges i mediet og værket fx performance kunst, videokunst, digital kunst eller billeder, der fastfryser tiden. Typisk for disse værker er også kunstnernes fokus på selve tilblivelsesprocessen. Vælg ét værk hver i udstillingen og beskriv det for hinanden (evt. i grupper). I udstillingen er der mange forskellige værker: Hvilke medier og teknikker benytter de sig af? Hvordan bruges for eksempel fotografi på forskellige måder? Hvordan er tiden i værkerne udvikler de sig, eller er de stillestående? Hvordan er tidsforløbene i udstillingens videoværker? Kan man også tale om tid i forhold til et billede eller en installation? Din egen tid/beskuerens tid: Hvor lang tid det tager at opleve et kunstværk: Kan det ses på et sekund? Kræver det eftertænksomhed og refleksion i tiden efter udstillingsbesøget? Er det forskelligt fra værk til værk? 2. Billedanalyseopgave Se på udstillingsplakaten (eller billedet i dette materiale). Hvad er der på plakaten? Hvem er pigen på billedet? Hvad er der af tekst? Hvordan er forholdet mellem tekst og billede på plakaten? Giver alle navnene i udstillingstitlen betydning til billedet? 3. Byt navn og identitet I klassen kan I prøve at bytte navne eller tage et andet navn i en time eller måske en hel dag, og se hvad der sker ved det. Brug fx Kierkegaards pseudonymer på udstillingsplakaten (billedet herover) eller navnene på kunstnerne i udstillingen. I kan også bytte navne med hinanden, eller finde nye navne i aviser eller blade.

5 5 TEMATIKKER TIL BRUG I UNDERVISNINGEN 1. Navnets betydning: Folk har altid brugt tilnavne og kaldenavne. Man kan bruge navne til at skjule sin identitet eller til at fremstå positivt. Hvilken funktion har et pseudonym? Hvorfor benyttede Kierkegaard sig af pseudonymer? Har du selv fundet på andre navne til dig selv ligesom Kierkegaard eller bliver du kaldt andet af andre? Hvad betyder dit navn for dig? Ville du hellere hedde noget andet? Hvad? Hvorfor? Har dit/ dine efternavn(e) en betydning? Fx for dig/ din familie/i samfundet? Er nogle navne bedre end andre? Hvilke faktorer påvirker din mening om det? Hvilke kunstnere, fx inden for musik, benytter sig af kunstnernavne? Hvorfor? Opfatter vi navne på en anden måde end tidligere, fx på Kierkegaards tid (første halvdel af 1800tallet) eller dine forældres tid? Eller på en anden måde end folk i andre kulturer? Hvad betyder det at have et udenlandsk navn? 2. Selvpromovering Når Søren Kierkegaard benyttede mange forskellige forfatternavne til sine bøger og tekster, fjernede han fokus fra sig selv som person. Som forfatter, kunstner eller musiker er der ofte et stort fokus på dig som person, dit navn og dit ansigt, og ikke kun på din kunst, dine bøger eller din musik. Men nogle kunstnere ønsker ikke, at fokus er på deres person, men på deres værker. Det store fokus på kunstnernes personlighed gør, at vi ofte tænker, at musikken, kunstværket eller bogen er et udtryk for deres mening, hvordan de føler eller opfatter verden. Men sådan er det ikke altid. Når Søren Kierkegaard skrev under pseudonym, var det for, at åbne op for, at man som læser selv skulle danne sin egen mening med teksten. Han brugte pseudonymerne til at diskutere, og belyse et emne fra forskellige vinkler, og dette betyder, at hans egne holdninger ikke umiddelbart kan uddrages fra hans tekster. Hvordan promoverer/fremviser vi os selv i dag? Facebook hvordan ser jeres profil + profilbillede ud? Hvilken funktion og betydning har det, at jeres navn står på jeres facebook profil, jeres sygesikringsbevis, jeres postkasse og andre steder? Hvor stor en del af jeres identitet ligger i jeres navn? Hvad sker der, hvis I benytter andre navne ikke blot kælenavne, men helt nye navne? Når I oplever en udstilling med værker uden kunstnernavne, hvad sker der så? Er det overhovedet vigtigt at kende kunstnerens navn? Hvilken betydning har det, at vi kender navnet?

6 6 3. Anonymitet Kunstnerne på udstillingen i Fotografisk Center er også anonyme der står ingen navne på værkerne. På Søren Kierkegaards tid var nogle af hans tematikker og meninger tabubelagte og provokerende, hvilket også kan være en grund til, at han brugte pseudonymer for at skrive under dække eller anonymt. Andre forfattere som Karen Blixen gjorde det samme (hun skrev bl.a. bøger under navnet Isak Dinesen). Hvilke eksempler findes der på, at en forfatter, kunstner, politiker eller andre har brugt et falsk navn hvorfor gør de det? Er der emner, der er så tabubelagte eller provokerende i dag, at man bliver nødt til at være anonym for at tale om dem? Har I selv oplevet situationer, hvor I gerne ville være anonyme? Hvilke fordele og ulemper kan der være ved anonymitet? Hvilke fordele og ulemper kan der være ved anonymitet? Hvilken betydning har anonymitet for den enkelte og i samfundet/kulturen? (nutid eks. aviser, whistleblowers, Wikipedia, Anonymus etc.)

7 7 KIERKEGAARDS FILOSOFI Identitet For Kierkegaard eksisterede der nogle såkaldte sfærer for eksistens en opdeling af forskellige stadier man som individ kan eksistere i. Stadierne skal ikke ses som en trappe, man trin for trin går op ad, men som podier man vilkårligt kan indtage alt efter ens eget bevidsthedsniveau, alt efter hvor reflekteret man er. Helt overordnet beskriver Kierkegaard tre stadier imellem hvilke der er overgangsstadier: 1. Det æstetiske menneske (umiddelbarhed, nydelse, forførelse, det egoistiske, konstant på flugt fra det statiske samt ansvar). Mellemstadie: Ironi. Æstetikeren ironiserer over sin tilværelse og meningsløsheden i den umiddelbare nydelse. 2. Det etiske menneske (den gode ægtemand, ansvar, samvær, samvittighed, høj moral, følger normer). Mellemstadie: Humor. Etikeren bliver i tvivl om de etiske livsprincipper og søger det religiøse. 3. Det religiøse menneske (giver sig hen til religionen, der er noget højere end etikken, der er noget ud over det enkelte menneske). Kierkegaard kan være svær at forstå, men hvordan kan vi forstå de tre stadier ud fra vores egen tilværelse i dag? Hvilke stadier passer bedst på det moderne vestlige menneske? Hvor i samfundet finder vi hhv. Det æstetiske menneske, Det etiske menneske og Det religiøse menneske? Fx hvad ville det æstetiske menneske hedde? Hvilket job kunne det religiøse menneske have? (rollespil: I kan prøve at være hhv. æstetiker, etiker og religiøs menneske i en time og bytte roller undervejs). Kan vi overhovedet opdele mennesket sådan?

8 8 EKSTRA forslag til andre temaer inden for Kierkegaards filosofi, der kan inddrages i undervisningen Kærlighed Forførelse: Kierkegaard udgav Enten Eller i Et kapitel Forførerens Dagbog handler om det æstetiske menneske, der lever for forførelsen, nydelsen og den umiddelbare glæde. Overvej og diskutér Kierkegaards idé om forførelse, og hvordan den forholder sig til jeres forestillinger om forelskelse og kærlighed. Ægteskab: Søren Kierkegaard sagde: Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil også fortryde det!. (Enten Eller 2, s. 47). Hvad mente han med det citat? Hvilken betydning har ægteskabet i forhold til forelskelsen og kærligheden? Hvem vælger ægteskabet etikeren, æstetikeren eller den religiøse? Og hvorfor? (se linket her for flere Kierkegaards citater: Religion Det religiøse menneske er tredje stadie i Kierkegaards beskrivelse af menneskets eksistens. Hos Kierkegaard eksisterer der to religiøse niveauer, religiøsitet A og religiøsitet B. Religiøsitet A: Individet accepterer kirkens trosudlægninger og reflekterer ikke kritisk. Religiøsitet B: Individet accepterer til fulde troen og giver sig hen dette kræver at individet tager et spring ind i troens meningsløshed. For Kierkegaard handler religionen om tro. Man kan ikke få vished for, at Gud eksisterer, man må tro på det. Kierkegaard kritiserede folkekirken for at forfladige kristendommen og fjerne spiritualiteten og opofrelsen fra religionen. Diskutér Kierkegaards syn på religionen. Hvordan er jeres forhold til religion og spiritualitet? Diskutér forholdet mellem religion og spiritualitet.

9 9 FAGLIG RELEVANS De tematikker, udstillingen rejser, er relevante for flere forskellige fag. Ud over den gængse kobling til de kreative fag som billedkunst og mediefag, kan udstillingen også benyttes som afsæt for forskellige diskussioner i dansk, filosofi, religion, psykologi, samfundsfag og historie. De forskellige spørgsmål og temaer kan bruges samlet eller separat alt efter niveau og sammenhæng.

10 10 KONTAKT/ OMVISNINGER Fotografisk Center tilbyder omvisninger og undervisningsforløb varetaget af uddannede kunsthistorikere. Det er muligt at bestille separate omvisninger eller aftale et undervisningsforløb med særlige fokusområder ved at kontakte: FOTOGRAFISK CENTER Pasteursvej 14, København V Danmark Tel: mail: info@photography.dk Flere billeder fra udstillingen kan downloades her: