Universitet: Aalborg Universitet. Titel: IT-svage borgere i Aalborg. Tema: Læring, netværksdannelse og organisering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Universitet: Aalborg Universitet. Titel: IT-svage borgere i Aalborg. Tema: Læring, netværksdannelse og organisering"

Transkript

1

2

3

4 Gruppe 22 Aalborg Universitet Titel: IT-svage borgere i Aalborg Tema: Læring, netværksdannelse og organisering Case: 4 - Aalborg Bibliotekerne Projektperiode: til Universitet: Aalborg Universitet Gruppe: 22 Semester: Humanistisk Informatik 5. semester Informatik 7. semester Participants Teksttype: Calibri Lars Skriftstørrelse: Christian Vagner 11 Lichon Nirojan Citatangivelse: Srikandarajah Er angivet ved anførelsestegn og kursiv skrift. Stephan Vinther Smedegaard Rasmussen Linjeafstand: 1,3 Søren Møller Jensen Bilag: Interviews, feltnoter og interviewguide Umachanger Brintahaparan Antal normalsider af 2400 anslag: 14,8 Supervisor Jeni Paay Abstract Synopsis Lorem Denne rapport ipsum omhandler dolor sit en amet, optimering consectetuer af adipiscing Aalborg Bibliotekernes elit, sed diam IT-café, nonummy som tilbyder nibh euismod gratis tincidunt hjælp til ældre. ut laoreet Rapporten dolore vil magna gennemløbe aliquam erat volutpat. processen Ut af casen, wisi enim hvilket ad indbefatter minim veniam, metode, quis nostrud teori, analyse, exerci løsningsforslag, tation ullamcorper refleksion suscipit og lobortis nisl konklusion, ut aliquip hvor ex der ea evalueres commodo på consequat. Duis autem løsningsforslaget. vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum Den anvendte teori tager udgangspunkt i Bjarne dolore eu feugiat nulla facilisis at vero eros et Herskins IT-pædagogiske koncept og Mihaly accumsan et iusto odio dignissim qui blandit Csíkszentmihályis flowmodel, begge står nærmere praesent luptatum zzril delenit augue duis dolore beskrevet i rapporten. te feugait Underskrifter: Page numbers Simon Zander Skovgaard 00 Simone Risom Jensen Trine Jensen Umachanger Brinthaparan Stephan Vinther Smedegaard Rasmussen Vejleder Signe Børresen S i d e 1 27

5

6 Gruppe 22 Aalborg Universitet INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 PROBLEMFORMULERING 3 METODE 4 INDLEDNING TIL METODE 4 SEMISTRUKTURERET INTERVIEWGUIDE 4 INTERVIEWS OG OBSERVATIONER 6 TEORI OG ANALYSE 6 TEORI 7 BJARNE HERSKIN 7 DET IT-PÆDAGOGISKE KONCEPT 7 HANDS-ON 8 FLOW 8 ANALYSE 10 BRUGERNES BEHOV OG SITUATION 11 HANDS-ON 13 LESS-IS-MORE 14 FLOW 15 VORES UNDERVISNINGSDESIGN/LØSNINGSFORSLAG 18 TODELING 18 FOLDERE 20 FOLDERNES DESIGN 21 REFLEKSION 23 TEORIERNE 23 EMPIRIINDSAMLING 23 LØSNINGSFORSLAGET 23 FOLDERE 24 AFPRØVNING 24 ET ANDET PERSPEKTIV 25 KONKLUSION 26 BIBLIOGRAFI 27 S i d e 2 27

7

8

9 Gruppe 22 Aalborg Universitet INDLEDNING I dag bliver samfundet løbende digitaliseret, hvilket kan være en svær omstilling for den ældre borger, der aldrig har brugt IT. [ ] fire ud af 10 borgere over 65 år synes, at det tempo samfundet digitaliserer i er for hurtigt. 1 Således skriver Ældresagen på deres hjemmeside, hvorved de ældre mener, at digitaliseringen skal ske med små skridt. Sådan ser det dog ikke ud, ude i samfundet: Den 1. december 2012 bliver det obligatorisk at benytte selvbetjening, når du skal flytte, foretage skatteændringer, skrive børn op til skoler eller daginstitution, skifte læge og forny dit sygesikringsbevis 2 Denne udmelding kommer fra Aalborg Kommune, der vil være helt digitaliseret i På baggrund af dette har Aalborg Bibliotekerne valgt, at forsøge, at hjælpe den ældre generation. Problemet er blot, at Aalborg Bibliotekerne har få ressourcer, og det kan være svært, at undervise store mængder på samme tid. Dette har resulteret i, at Hovedbiblioteket ikke reklamerer for deres IT-café, da der ikke er kapacitet til et stort fremmøde. Aalborg Bibliotekerne står altså overfor et stort pres på deres ITcafé. På baggrund af dette vil vi arbejde ud fra følgende problemformulering: PROBLEMFORMULERING Hvordan kan Aalborg Bibliotekernes IT-café optimeres, så den i højere grad kan lære de ældre borgere at anvende IT? S i d e 3 27

10 Aalborg Universitet Gruppe 22 METODE INDLEDNING TIL METODE Dette afsnit vil omhandle projektets metode, samt indsamlingen af projektets empiri. Mere specifikt vil det beskrive vores baggrundsmateriale, hvilke metoder der anvendes, samt hvorledes vi vil bearbejde empirien. I projektet anvender vi den kvalitative undersøgelsesmetode, for at studere og forstå undervisningens indhold og ligeledes de svage IT-borgeres situation. Det empiriske materiale indsamles via interviews, som efterfølgende transskriberes. Sideløbende med dataindsamlingen, foregår der en dynamisk og eksplorativ proces, hvor vi tilegner os ny viden og derved tager det lærte med videre. SEMISTRUKTURERET INTERVIEWGUIDE Vi vil forinden vores empiriindsamling klargøre, hvad vi vil undersøge og på baggrund af dette, skal vores interviewstrukturering opstå. Vi vil benytte åbne spørgsmål, hvilket er karakteriseret ved, at der ikke lægger nogle faste rammer for svarene. Dette giver de interviewede mulighed for i højere grad at udtrykke egen mening. På baggrund af dette bliver interviewguiden semistruktureret. Semistrukturerede interviews minder til dels om et spørgeskema, fordi rækkefølgen af spørgsmål på forhånd er fastsat, men ikke selve formuleringen. Struktureringen sker ved at bruge en interviewguide eller spørgeramme, der fokuserer på bestemte emner. (Kvale & Brinkmann, 2009, s ) Der findes dog ingen skabelon for, hvordan semistrukturerede interviews skal se ud, men Steiner Kvale definerer interviewet som: "AN INTERVIEW WHOSE PURPOSE IS TO OBTAIN DESCRIPTIONS OF THE LIFE WORLD OF THE INTERVIEWEE WITH RESPECT TO INTERPRETING THE MEANING OF THE DESCRIBED PHENOMENA" (Kvale S., 1996, s. 5) S i d e 4 27

11 Gruppe 22 Aalborg Universitet Semi-struktureret Emne opdeling Ikke-akademisk Tryghed Overskuelighed for repondenterne Holde det på et forståeligt niveau Forklarede meningen med interviewet, havde pejlemærker, neutrale omgivelser/offentligt sted. Én interviede og den anden supplerede. Figur 1 Interviewguide Figur 1 giver et overblik over, hvorledes vores interviewguide skal udvikles, og hvordan vi hele tiden skal have respondenterne i fokus. Noget der er centralt, og som vi lægger vægt på er, at intervieweren ikke kontrollerer interviewet, og at der ikke bliver manipuleret med respondenten. (Kvale & Brinkmann, 2009, s ) Derudover benytter vi ikke et akademisk sprog, men bevæger os på et forståeligt niveau. Endvidere vil vi også bevæge os udenfor interviewguiden, hvis vi finder det relevant eller det har relation til problemformuleringen. I forbindelse med den senere analyse af interviewene, nævner Kvale følgende: "When a researcher makes interpretations going beyond the selfunderstanding of the interviewees, a series of issues are raised: Should subjects be confronted with interpretations of themselves, which they may not have asked for?" (Kvale S., 1996, s. 156) Vi vælger, at fortolke og analysere på interviewene, uden at respondenterne efterfølgende får feedback. Dette sker hverken i forbindelse med interviewet, i analyseprocessen eller efter opgaven er færdig. Grunden til dette er bl.a. deadline og anonymitet. Dette kan ifølge Kvale være uetisk, da de ældre ikke inddrages efterfølgende. Empiriindsamlingen og bearbejdningen bliver en læringsproces. Vi vil i bedste mening, forsøge ikke at afbryde respondenterne, stille styrende spørgsmål eller stille de samme spørgsmål flere gange og derved S i d e 5 27

12 Aalborg Universitet Gruppe 22 overtræde respondenternes grænser. Desuden kan uopmærksomhed, forkert fokus, nervøsitet eller lignende være med til at hæmme interviewsituationen. Vi vil i denne forbindelse forsøge at mindske disse fejlkilder ved at inddrage to interviewere, således de kan støtte hinanden igennem forløbet. Interviewene vil blive foretaget af de samme personer. Dette er med til at sikre, at interviewene forløber efter nogenlunde samme struktur. INTERVIEWS OG OBSERVATIONER Interviews og observationer kan være med til, at skabe et billede af IT-caféens nuværende struktur og funktion. Vi ønsker i den forbindelse, at finde frem til brugernes behov og IT-caféens problematikker. Dertil er det vigtigt at spørge ind til, hvorledes de ældre lærer bedst og om den nuværende struktur fungerer for dem. Disse data skal være medvirkende til vores løsningsforslag, hvis formål er at optimere IT-caféen. Endvidere kan dette give os et indblik i, om de benytter denne læring i hjemmet eller om det stadigvæk virker svært, når de sidder alene med en IT-opgave. Til at supplere de semistrukturerede interviews, vil der blive nedskrevet feltnoter med vores generelle observationer. TEORI OG ANALYSE Efter at have indsamlet empirien og transskriberet denne, vil vi bearbejde dette materiale. Denne transskription skal danne grundlag for en verificering af problemformulering, og ligeledes skabe indblik i de elementer som denne indebærer. Dette vælger vi at gøre, idet vores empiri skal understøtte vores analyse. Vi vil bearbejde empirien og finde frem til de overordnede problemstillinger. Herefter vil vi holde empirien op imod teori af Bjarne Herskin, samt Mihaly Csíkszentmihályi s Flowmodel, for at udarbejde vores løsningsforslag. Denne analyse af empirien, vil resultere i et løsningsforslag og et refleksionsafsnit. S i d e 6 27

13 Gruppe 22 Aalborg Universitet TEORI BJARNE HERSKIN Bjarne Herskin er cand.psyk. og har i 12 år forsket på Institut for Organisation og Arbejdssociologi på Handelshøjskolen i København. I januar 1981 stiftede han Teach to Teach 3. Herskin har bl.a. udviklet teorien det IT-pædagogiske koncept i forbindelse med en række IT-læringsværktøjer. DET IT-PÆDAGOGISKE KONCEPT Målet ved det IT-pædagogiske koncept er, at gøre brugerne selvhjulpne ved, at styrke brugernes forståelse og overblik (Herskin, 2006). Underviserne skal bruge mindre tid på formidling, men i stedet undervise således, at brugerne tilegnes læring ved at arbejde på egen hånd. Konceptet bygger på Less-is-more princippet idet nogle elementer skal reduceres, andre skal udelukkes og nogle skal optimeres. Der skal være fokus på brugernes behov inden for læring (IT- & Telestyrelsen, 2009). Konceptet består af en række dele, med fokus på brugernes læring. Et af de afgørende principper i konceptet er, at reducere mængden af information i formidlingen, da overflødig information kan have en negativ effekt på læreprocessen. Ved at tage udgangspunkt i brugernes behov, er formidlingen lettere at gøre forståelig. Dette medvirker til at brugerne lærer det væsentlige for deres behov og situation (IT- & Telestyrelsen, 2009). Forståelsen af et system består af tre dele, som ligeledes betegnes som De tre P er. De tre P er beskrives som Problemet, Principperne og Procedureoverblik. Problemet: Det er vigtigt, at brugerne opnår en overordnet forståelse for hovedelementer i undervisningen. Brugerne skal have forståelse for hvorfor og hvornår, de skal benytte de forskellige dele af systemet. Principperne: Det vigtigste aspekt for at gøre brugerne selvhjulpne er, at skabe forståelse. Hvis brugerne skaber forståelse for opgaver i undervisningen, kan denne forståelse videreføres til andre situationer. Brugerne skal derfor have forståelse for systemet, således denne viden kan benyttes i nye situationer. Procedureoverblik: Et andet vigtigt aspekt, for at gøre brugerne selvhjulpne er, at skabe overblik. Underviseren i et IT-forløb kan præsentere brugerne for en række sammenhænge, som kan medvirke til at skabe overblik. At få overblik kan skabe tryghed for brugerne, og kan medvirke til forståelse. Brugerne skal opnå overblik over, hvilke faser der skal benyttes, for at løse en opgave (Herskin, 2006). 3 S i d e 7 27

14 Aalborg Universitet Gruppe 22 HANDS-ON Hands-on kan illustreres som en lektion, hvor underviseren præsenterer et kort oplæg. I oplægget skal der skabes forståelse og overblik, hvorefter brugerne selv skal løse en opgave. På denne måde opstår der tæt sammenspil mellem teori og praksis. Oplægget skal være uden detaljer og uden brug af billeder. Skabelonen for en Hands-on lektion kan f.eks. se således ud: Oplægget varer min. og består af tre dele; De tre P er. Dette oplæg skal skabe forståelse og overblik. Oplægget må ikke indeholde detaljer eller huskestof, og brugerne må ikke sidde foran computeren mens oplægget holdes. Brugerne skal løse en opgave på computeren hvilket varer ca min. Opgaven skal være relevant for brugerne og de skal arbejde selvstændigt. Underviseren kan hjælpe med henblik på selvhjælp. Brugerne skal koncentrere sig om at finde nødvendig information på skærmen. Der udleveres en opgaveseddel og en navigationsseddel. Navigationssedlen skal skabe overblik og brugerne skal kunne benytte denne både i lektionen og i hjemmet til at løse opgaver. Opsamlingen varer 5-10 min. og giver mulighed for uddybende og supplerende forklaringer. Ved opsamlingen er der mulighed for at stille spørgsmål (IT- & Telestyrelsen, 2009). FLOW Mihaly Csíkszentmihályi er psykolog og født i 1934 i Ungarn. I 1990 udgav han Flow: The Psychology of Optimal Experience og har siden hen udgivet en lang række bøger om Flow. Csikszentmihalyi definerer Flow som værende: (Csikszentmihalyi, 2008, s. 4). The state in which people are so involved in an activity that nothing else seems to matter; the experience itself is so enjoyable that people will do it even at great cost, for the sheer sake of doing it. Ud fra ovenstående citat igangsætter Csikszentmihalyi et studie af Flow, hvori han og kollegaer interviewede tusinder af individer fra hele verden, der levede meget forskellige liv. Studiet indikerede at den optimale oplevelse, blev beskrevet på samme måde af mænd og kvinder, unge og gamle, uanset deres kulturelle forskelle (Csikszentmihalyi, 2008, s. 4). Flow er en tilstand, hvor folk er så engageret i en aktivitet, at alt andet omkring føles ubetydeligt. Der er med andre ord tale om en følelse af lykke, hvilket brugerne skal opnå. Flow er således ikke resultatorienteret, men der er nærmere tale om et fokus på processen. Der kan tilføres simple oplevelser S i d e 8 27

15 Gruppe 22 Aalborg Universitet og niveauet kan styrkes i form af udfordringer. Gennem Flow kan der opnås en følelse af, at opdage noget nyt, hvilket tilfører brugerne glæde og øgede kundskaber 4. Til at diskutere vores løsningsforslag, vil vi benytte os af Flow-teorien til at analysere på brugernes ITkompetencer og udfordringer til at løse diverse opgaver i et IT-system. Det er derfor vigtigt, at læringskonceptet ikke ligger uden for brugernes evner, hvilket både kan være for højt eller for lavt. Flow-princippet kan benyttes som et redskab til, at illustrere balancen mellem brugernes kompetencer og de udfordringer de står overfor ved anvendelsen af et IT-system. Hvis en opgave har for høj sværhedsgrad, kan man risikere, at brugeren mister lysten til at udføre opgaven og arbejde videre 5. I værste tilfælde kan dette være medvirkende til, at brugeren opnår en angst for at fortsætte. Ligeledes er det også muligt, at brugeren kan finde en opgave kedelig, hvis den ikke består af elementer, som giver udfordring. Nedenfor i figur 2 ses et billede af det niveau, hvori den optimale sværhedsgrad (også kaldet Flow) ligger 6. Figur 2 Flow-modellen S i d e 9 27

16 Aalborg Universitet Gruppe 22 ANALYSE I det følgende vil der blive analyseret på de semistrukturerede interviews 7 og feltnoter 8, for at lede op til et løsningsforslag. Der vil i den forbindelse, blive inddraget teori fra Bjarne Herskin samt Mihaly Csíkszentmihályi s Flowmodel, til at illustrere begrundelserne for den valgte løsning. Under observationerne i den nuværende IT-café er det blevet tydeliggjort, at de ansatte har problemer med at nå at hjælpe alle deltagerne. Dette skyldes, at hver deltager kommer med hvert deres problem eller behov, som de gerne vil have løst. Dette kan være svært, at nå omkring med det lille mandskab biblioteket besidder. I den forbindelse udtaler en række deltagere hvorfor de er til stede: Ja for at høre lidt om det, jeg kan INTET, jeg kan trykke mig ind 9 [ ] jeg skal selvfølgelig til at lære at bruge den og jeg er kommet på noget Hotmail og også netbank 10 Dette giver et indblik i, at brugerne har mange forskellige behov. Under observationerne er flere ældre nødsaget til at vende hjem uden, at have modtaget den nødvendige viden, fordi der ikke er tid. I nogle tilfælde er medarbejderne nødt til at lave en aftale, udenfor den fastsatte tid, hvis problemet er for stort til at løse med det samme. En anden observation viser ligeledes, at de ældre i visse situationer ikke benytter ventetiden på at arbejde med computeren, da de har behov for en-til-en hjælp. I disse tilfælde skabes der et grundlag for jf. Herskins teori, at de ældre selv kan arbejde med at løse problemet via en form for værktøj. Vi tolker, at der ligeledes er mulighed for, at de ældre kan kommunikere med hinanden, mens der ventes på at modtage hjælp. Derved kan problemet muligvis løses i fællesskab. En ældre herre udtalte i den forbindelse: Nej. Nej, vi kender slet ikke hinanden. Nej. Men det kan være vi kommer til det, det ved jeg ikke. (Griner) Det håber jeg da 11 Denne udtalelse indikerer et ønske eller forhåbning om, at skabe en form for fællesskab i IT-caféen. I den forbindelse er der også nogen, som kommer med tidligere erfaringer, hvorved der er mulighed for at spørge andre deltagere til råds. 7 Se bilag 8 Se bilag 9 Transskription Interview 5 10 Transskription Interview 4 11 Transskription Interview 1 S i d e 10 27

17 Gruppe 22 Aalborg Universitet BRUGERNES BEHOV OG SITUATION I forbindelse med interviewene har vi undret os over, hvilke behov brugerne af IT-caféen har, idet de kan have forskellige behov indenfor læring. I den følgende analyse vil brugernes situation og behov belyses og analyseres ud fra Herskins læringsteori. At analysere på dette kan være behjælpeligt i forhold til at formidle det væsentligste i forhold til deres behov og situation (jf. teori om Herskin). Uddrag 1: Jamen jeg har ikke nogen computer endnu, men eh, det skal vi have købt så, så kommer jeg nok til at bruge den, det vil jeg tro. 12 Person 2A: Og så er jeg ked af at have alt det på kontoret, som jeg har, så vil jeg gerne have en bærbar i stedet for ( ) 13 Person 2B: Og jeg vil altså have sådan en bærbar, så jeg kommer fordi at jeg skal begynde forfra. 14 Ud fra ovenstående uddrag fra interviewene, kan det analyseres at interviewperson 1 og begge personer i interview 2 er i den samme situation, idet de fortæller, at de vil købe en computer. Interviewperson 1 og interviewperson 2B har ikke nogen computer endnu, hvorimod interviewperson 2A fortæller, at hun har en stationærcomputer på sit kontor, men at hun gerne vil have en bærbar computer. Ifølge Herskin er formidlingen lettere at gøre forståelig, ved at tage udgangspunkt i brugernes behov. Dette fokuserer på at brugerne lærer det væsentlige for deres behov og situation. Uddrag 2: Ja det er fordi jeg lige har fået computer for, halvanden to måneder siden, og næsten ikke rigtigt kommet i gang med den 15 Interviewperson dame: Jeg er blevet foræret den her og jeg havde først prøvet den ovre hos min søn 16 Ud fra uddrag 2 kan det tolkes, at interviewperson 4 og damen i interview 5 er i samme situation, idet interviewperson 4 har en computer og damen i 5 har fået en ipad. Da disse personer har henholdsvis en computer og ipad kan de tilsyneladende tage disse med til IT-caféerne, og ligeledes bruge disse derhjemme. 12 Transskription Interview 1 13 Transskription Interview 2 14 Transskription Interview 2 15 Transskription Interview 4 16 Transskription Interview 5 S i d e 11 27

18 Aalborg Universitet Gruppe 22 Dermed befinder brugerne sig i forskellige situationer ift. øvelse af opgaver og ligeledes må underviserne tage hensyn til disse forskelle i IT-caféen. Uddrag 3: Interviewperson 1: Nu? Det er for at lære at bruge en computer. Ganske enkelt. 17 Interviewperson 2B: Det er ligesom at blive født på ny, synes jeg efter hvad jeg arbejdede med i USA der for flere år siden. Jeg arbejdede 15 år tror jeg, men det er ligesom at blive født på ny det her. Det er fuldstændig. 18 Interviewperson 2A: At begynde i første klasse. 19 Interviewperson 4: ( ) som jeg sagde har jeg nogle favoritsider og så kommer der Danske Bank osv, og så trykke mig derind og finde vej. Jeg har så købt mig en printer, så jeg kan printe det ud, forhen fik man tilsendt, og jeg er lost hvis jeg ikke kunne komme ind på det her. 20 Interviewperson 5: jeg kan INTET, jeg kan trykke mig ind. 21 Ud fra uddrag 3 kan det tolkes, at interviewperson 1, 2A, 2B og 5 alle er nybegyndere indenfor IT. Dette kan især tolkes ud fra interviewperson 5s ytring: jeg kan INTET. Dette kan betyde, at interviewpersonerne befinder sig på samme niveau og dermed i samme situation, da disse tilsyneladende har behov for den samme læring. Det kan ligeledes tolkes, at interviewperson 4 er mere øvet end de andre, idet han nævner, at han har opsat favoritsider og Danske Bank. Uddrag 4: Interviewperson: Ja, det var at sende Interviewperson 2A: Ja jeg kommer for, at jeg gerne vil udvide min viden om det, og det vi har jo også haft med det at gøre før hen, men øh der var der jo ikke noget internet. 23 Interviewperson 2B: Jeg kommer fordi, øhm, jeg har boet i USA og der arbejdede jeg med computere i mange år, men det er jo det gamle system og nu har jeg været hjemme i flere år, så jeg er ikke inde i det nye system Transskription Interview 1 18 Transskription Interview 2 19 Transskription Interview 2 20 Transskription Interview 4 21 Transskription Interview 5 22 Transskription Interview 1 23 Transskription Interview 2 24 Transskription Interview 2 S i d e 12 27

19 Gruppe 22 Aalborg Universitet Interviewperson: ( ) Fordi jeg skal selvfølgelig til at lære at bruge den og jeg er kommet på noget hotmail og også netbank og sådan noget er jeg også kommet på. Og så har jeg fået lidt mere at vide i dag. 25 Interviewperson dame: Men det er jo meningen jeg skal på indernet, ellers kommer jeg ingen steder. 26 Ud fra uddrag 4 kan det tolkes, at disse brugere tilsyneladende har forskellige behov for læring. Dette kan desuden sammenstilles med deres situation og niveau, idet interviewpersonerne tilsyneladende har forskellige behov, som påvirkes af deres situation og niveau. Ifølge Herskin er det væsentligt, at tage hensyn til disse behov og situationen som brugerne er i, for at få det optimale ud af undervisningen og for at kunne formidle undervisningen bedst muligt. Ud fra ovenstående uddrag har vi analyseret på de forskellige interviewpersoners situation. Det kan udledes, at interviewpersonerne tilsyneladende befinder sig i forskellige situationer. Desuden kan det tolkes, at interviewpersonerne befinder sig på forskellige niveauer, da en af interviewpersonerne formodentlig er mere øvet, hvorimod de andre ytrer, at disse er nybegyndere. Ved at definere brugernes situation er det ifølge Herskin lettere at tilrettelægge en undervisningsform, som sætter fokus på, at brugerne lærer det mest væsentlige for deres behov og situation. HANDS-ON Hands-on metoden består ifølge Herskin, af et kort oplæg, opgaveløsning for brugerne og til sidst en opsamling. Ja, han fortalte først, og så gik vi i gang, og så stod han lige ved siden af hvis det var sådan at der var nogen der havde nogle spørgsmål. Og, ja, det var helt utroligt godt. 27 Ud fra dette kan det tolkes, at der tilsyneladende er en positiv holdning til IT-caféernes strukturering af undervisningen. En anden respondent fortæller følgende: Jeg kan godt lide, at have en først der ved, der kan forklare en de spørgsmål, som vi selv har vi godt og få det at vide, hvordan vi gør det og så har vi så siddet selv og fundet ud af lidt hen ad vejen og sådan noget, ikke? På egen hånd også Transskription Interview 4 26 Transskription Interview 5 27 Transskription Interview 1 28 Transskription Interview 2 S i d e 13 27

20 Aalborg Universitet Gruppe 22 Strukturen som den er nu, virker således til at være passende for brugerne og følger også til dels Herskins Hands-on metode. Ingen af de ældre fortæller dog, hvor længe det indledende oplæg varer og det er dermed ikke til at vurdere, hvor meget det nuværende stemmer i overens med Hands-on. Derudover er der ikke fokus på at gøre brugerne selvhjulpne, men i stedet på at give direkte svar på de spørgsmål som brugerne har. Nogle af de interviewede nævner selv en problematik i alternative læringsformer, f.eks. selvlæring vha. skriftligt materiale. En respondent fortæller: Ja så får man det ind, og det der med at læse, det får man ikke så meget forklaring og indtryk som.. 29 Det kan tolkes at brugerne foretrækker traditionel undervisning, frem for at modtage meget skriftligt materiale. Desuden har vi observeret, at flere af brugerne tager skriftlige noter på medbragte notesblokke, imens de får hjælp til løse problemer 30. Det kan tolkes, at noterne bliver skrevet på noget udenfor konteksten, og derfor går information tabt i mængden 31. Ifølge Herskin kan der bruges navigationssedler til selvhjælp både på undervisningsstedet og derhjemme, dette tolker vi, som værende en mulig løsning for den pågældende situation. LESS-IS-MORE En del af Herskins IT-pædagogiske koncept bygger på Less-is-more princippet, hvilket vi tolker er passende til ældre mennesker. Dette skyldes, at vi antager, at de ældre formentlig ikke lærer så hurtigt, og derfor har brug for mindre mængder information ad gangen. Nedenstående ses et uddrag fra interview 1, hvor respondenten bliver spurgt om der er noget, han synes der kan forbedres ved IT-caféen: Nej, det ved jeg ikke altså [ ] der er for mange der er for mange der lusker ind, og ehm, jamen computerne de er altid i stykker. 32 [ ]altså hold lidt mere øje med dem imellem (utydelig tale), for mens personalet er der, så sker det jo ikke noget. Men når nu personalet de går hjem, så, jamen så, mens de sidder og koder om på de der computere, så kan almindelige mennesker jo ikke bruge dem bag efter. Så eh lukke ned for dem, altså jeg synes der skal være lidt mere kontrol på Transskription Interview 4 30 Feltnoter 31 Feltnoter 32 Transskription Interview 1 33 Transskription Interview 1 S i d e 14 27

21 Gruppe 22 Aalborg Universitet Tidligere i interviewet nævnes det, at personen er nybegynder, hvorved det kan tolkes, at det kan være svært at finde rundt på computeren. Ifølge Herskins Less-is-more princip, siger teorien at nogle elementer skal reduceres, andre udelukkes og nogle skal optimeres. Vi tolker derfor, at brugeren mener, at der skal forekomme færre detaljer, da dette skaber kaos i personens univers. På samme måde giver de to brugere fra interview 2 udtryk for, at tingene gerne skal være simple, da de bliver spurgt ind til de to DukaPc er der bl.a. blev vist frem til Seniorsurf: Men det har vi jo ikke behov for alle de ting der med at de kan lave spil og det der, det har vi jo slet ikke behov for. Det er jo ikke det. Vi skal bare have det sådan at vi kan finde, altså måske øhh, hvad hedder det, transport og fly og [ ] Og nyheder og komme i kontakt med lægen om ja altså med kommunen og det er det vi har behov for. Alt det andet legen med det, det er jo ikke lige det. [ ] det er den som vi synes er fornuftig for os. [ ] 34 Ifølge Less-is-more princippet er det essentielt, at tingene skal være simplificeret. Vi antager derfor, at DukaPc en 35 dækker deres behov, idet den er simpelt opbygget. FLOW I dette analyseafsnit vil vi tolke på empirien, i henhold til Csíkszentmihályi s Flowmodel. Teorien nævner, at det er vigtigt, at læringskonceptet ikke ligger udenfor brugernes evner. Flere af de interviewede udtrykte, indirekte, problemstillinger der gjorde, at de ikke opnåede en flowtilstand ved brugen af diverse teknologier. Ifølge Flowteorien, kan brugeren risikere at miste lysten, til at udføre en opgave eller arbejde videre, hvis en opgave er for svær. I værste tilfælde kan dette medvirke til angst. At begynde i første klasse 36 Dette udtaler en af de interviewede, som kan indikere den frygt for at bevæge sig ud på åbent og dybt vand. Dette kan tolkes som værende frygten for det nye og ukendte. Et andet aspekt af frygt, der gør sig gældende, er frygten for, hvad man selv forventer og hvad andre tænker og mener. For der er jo nogen der siger: Herre gud de ved ikke noget og Jo jeg føler mig, det skulle jeg da vide, hvad er der i vejen med dig? Transskription Interview 2 35 DukaPC er en ældrevenlig computer, som hjælper seniorer med at komme online og få glæde af computerens og internettets mange muligheder. Også selvom brugeren aldrig før har rørt en computer Transskription Interview 1 37 Transskription Interview 1 S i d e 15 27

22 Aalborg Universitet Gruppe 22 Ud fra dette kan det tolkes, at de interviewede indirekte er bange for at skuffe sig selv eller blive til grin, pga. manglende viden eller erfaring med teknologien. Et sidste aspekt af frygt, er en frygt som kommunen har skabt. Grundet denne digitalisering, som allerede er en igangværende proces fra kommunens side, skabes der forvirring og frygt blandt de ældre. Dette kommer også til udtryk blandt de interviewede: Og så også at man kan komme ind, for vi er jo faktisk simpelthen tvunget på grund af kommunen det ikke bliver ved ret meget længere og tage os under deres vinger som pensionister. Når man ringer ind og spørger om noget, og nu har jeg hørt flere der har fået den samme besked, at det ikke er deres hovedpine, så det må folk finde ud af selv. 38 De ældre mennesker, det synes jeg er lidt forkert, man kan godt sige man kan det og det, men nu er det ikke så mange år siden jeg besøgte min gamle mor, men hun gik bort og hun var oppe i den alder, og jeg synes at ældre mennesker, og de lavede om på hendes, og ja det er helt sort snak for hende. Ældre mennesker er hægtet af, 70 år og op. Det er hægtet af, det er min mening. Det dur ikke. 39 De interviewede udtrykker her, deres utilfredshed og bekymring angående denne digitalisering. Ifølge Flowteorien, kan udfordrende og svære opgaver medvirke til frygt. Denne digitalisering kan tolkes, som værende en medvirkende faktor til en frygt. Dette kan tolkes, idet det ikke er et selvstændigt valg, men derimod noget de ældre er blevet påtvunget. Til at påvise et generelt billede af de interviewede, har vi indsat citater i Csíkszentmihályi s Flowmodel. For at være i en tilstand af maksimal læring, skal man være udfordret samtidig med at ens kompetencer udvides. 38 Transskription Interview 1 39 Transskription Interview 4 S i d e 16 27

23 Gruppe 22 Aalborg Universitet Figur 3 Flow-modellen med citater Ved at indsætte disse citater i Flowmodellen ses det, at brugerne oplever forskellige udfordringer og har forskellige kompetencer. Figur 3 påviser, at flere af de interviewedes citater placeres under lav kompetence og for høj udfordring. Ud fra dette kan det tolkes, at undervisningen tilsyneladende ikke passer til de ældres kompetencer, da udfordringerne er for høje. Derved opnår de ældre muligvis ikke en lykkefølelse af Flow men, som figur 3 påviser, forskellige former for angst. Brugernes forskellige udfordringer og kompetencer kan sammenstilles med Herskins teori omkring, at identificere brugernes behov og situation for at kunne formidle undervisningen bedst muligt. Ved at sammenstille Herskin med Flowteorien er det vigtigt at forstå brugernes behov og situation, samt at udvikle et læringskoncept som passer til brugernes evner. Denne sammenstilling har resulteret i vores løsningsforslag, som fokuserer på at optimere IT-caféen for de ældre brugere. S i d e 17 27

24 Aalborg Universitet Gruppe 22 VORES UNDERVISNINGSDESIGN/LØSNINGSFORSLAG IT-caféen fungerer således, at der bliver brugt meget tid på den enkelte fremmødte, da hver person kommer med et specifikt problem. Flere af de fremmødte har vidt forskellige niveauer, og dette er tidskrævende for de 2-3 ansatte, der skal hjælpe de ældre. Til at afhjælpe dette problem, og som løsning på vores problemformulering har vi valgt, at udarbejde en niveaudeling, samt designe emnebaserede foldere. TODELING Idéen med niveaudelingen (todeling) udsprang af vores analyse, da denne fokuserede på brugernes behov og kompetencer, samt læring efter evne. Todelingen skal afhjælpe problemet med de store niveauforskelle og skabe et naturligt læringsforløb med fokus på langsomt at øge sværhedsgraden. Dette skal klargøre de ældre til at løse først små og senere større problemstillinger. Desuden har vi valgt at tematisere IT-caféen, da dette skal afhjælpe de mange forskellige problemer, som brugerne præsenterer. Ifølge Herskin er det vigtigt, at imødekomme brugernes behov, hvilket kan opnås gennem tematiseringer af materialet. Man fokuserer således udelukkende på den information, som er relevant for brugerne, hvorved overflødig information sorteres fra. Vi vil gennem en niveaudeling og en tematisering, forsøge at skabe en fastere ramme og struktur omkring IT-caféen, for på den måde at gøre det overskueligt for både ansatte og fremmødte. I vores analyse har vi fundet frem til, at IT-caféen har to målgrupper. Den første målgruppe er dem der er nybegyndere og som tilsyneladende aldrig har anvendt en computer. IT-caféens opgave er at lære disse brugere, det mest basale indenfor IT og give dem en nødvendig basal viden om brugen af computere. Den anden målgruppe er de lidt mere øvede brugere, der kender til basal computerbrug, men gerne vil lære at anvende mere specifikke ydelser. Grundet disse forskellige behov og kompetencer har vi valgt, at dele IT-caféen op efter to målgrupper og funktioner. Den ene del betegner vi som et introkursus, og den anden del temacafé. Ifølge Herskins teori omhandlende procedureoverblik, er det vigtigt, at skabe et overblik for brugerne, hvori de præsenteres for en række sammenhænge i forløbet. Dette er ligeledes med til at skabe tryghed, da de kan danne sig et billede af de faser, som benyttes til at løse en specifik opgave. Figur 4, der viser undervisningsdesignet visuelt: S i d e 18 27

25 Gruppe 22 Aalborg Universitet Introkursus Flow Øvede brugere begynder at hjælpe Basal introduktion som: Sådan tænder du en computer Sådan virker en computer Sådan bruger du musen Spørgetid Ingen/lave kompetencer Lette udfordringer Temacafé Ugens tema, fx: Skype Netbank E-boks Facebook Spørgetid Højere kompetencer Sværere udfordringer Figur 4 - Løsningsforslag Vi har valgt, at introkurset skal gennemgå det samme hver gang, hvilket vil bestå af en gennemgang af de mest basale funktioner i en computer, hvorved de ældre kan blive bekendte med teknikken. En nybegynder kan komme til denne intro en eller flere gange for at blive fortrolig med computeren og avancere til temacaféen alt efter brugerens indlæringsevne og forhåndsviden. På dette introniveau har de ældre lave eller ingen kompetencer indenfor området, hvilket ifølge Flow-teorien kræver lette udfordringer. Der er afsat spørgetid i tilfælde af, at der sidder nogen med ubesvarede spørgsmål i forhold til den basale brug af IT. Her kan de ansatte eksempelvis også fortælle om bibliotekets book-en-bibliotekar-funktion 40. Herskins Hands-on teori understøtter desuden denne opbygning af undervisningen med et tæt sammenspil mellem teori og praksis. Dette sker gennem et oplæg, en opgaveløsning og efterfølgende evaluering, hvor der snakkes om undervisningen og de emner, som er blevet bearbejdet. Det er vigtigt, at dette gøres enkelt med fokus på Less-is-more, da vi gennem teorien og observationerne har set, at det er vigtigt at imødekomme brugernes behov for en øget forståelse. Vores løsning lægger vægt på detaljerne, og at oplægget kun skal indeholde det vigtigste, da vi har observeret at, der let skabes forvirring med for meget information. Desuden er spørgetiden til sidst vigtig, således brugerne kan få fulgt op på deres løsninger og eventuelle spørgsmål S i d e 19 27

26 Aalborg Universitet Gruppe 22 Temacaféen er tiltænkt de mere øvede brugere, dvs. dem som har forstået grundprincipperne indenfor ITbrug. Til at skabe retning og fokus skal biblioteket hver uge vælge et tema, som IT-caféen skal omhandle. På baggrund af deres erfaring som undervisere eller hjælpere i IT-caféen, har biblioteket tilsyneladende en viden om hvilke temaer der oftest skal undervises i. Da caféen får et bestemt tema, har de fremmødte mulighed for at hjælpes ad om den samme ting og på den måde aflaste medarbejderne. Brugerne kan selv tage en beslutning omkring temaet, og dermed udvælge hvilke temaer, der passer til brugerens egne behov. Dette kan være medvirkende til, at brugerne kun lærer det nødvendige for deres behov og situation. I forhold til Flow-teorien er de ældre, på dette stadie, udstyret med højere kompetencer, og derfor skal udfordringerne være justeret i en passende grad, således at opgaverne er sværere end i introkurset. Det er vigtigt, at opgaverne ikke bliver for svære hvilket kan resultere i, at brugerne mister modet og lysten til at fortsætte. Der kan fra bibliotekets side opfordres til, at de øvede brugere fra temacaféen kan hjælpe til ved introkurset. Således kan de øvede brugere få mere rutine, og derfor lære mere om IT, hvorved nybegynderne kan lære fra nogen, der kommer fra den samme generation som dem selv. FOLDERE Idéen med emnebaseret foldere opstod på baggrund af vores analyse samt inddragelse af Herskins teori, hvorved disse foldere kan fungere som navigationssedler. Til begge IT-caféer har vi valgt, at udarbejde foldere omhandlende forskelligt undervisningsmateriale. Vi mener, at det vil være en fordel, at bruge emnebaseret foldere, da de ældres behov for at tage noter kan begrænses. Desuden har de mulighed for, at benytte folderen i IT-caféen og i hjemmet. Ifølge Herskin er dette et eks. på et navigationsværktøj, som brugerne kan støtte sig til, når de skal arbejde med et program eller IT-system. De kan således finde den nødvendige viden, og på denne måde undgå at skrive mange noter, hvilket kan hæmme forståelsen. Da vi observerede den nuværende IT-café, havde flere af de ældre medbragt noter fra tidligere undervisningsgange. Vi oplevede, at noterne forvirrede de ældre og i nogle situationer kunne hæmme læringen. Dette kunne f.eks. resultere i manglende fokus, da de ældre havde travlt med at tage noter. Vores foldere er baseret på Less-is-more princippet og består således udelukkende af de vigtigste informationer. Dette er medvirkende til, at læringen ikke forekommer uoverskuelig. Folderne er tiltænkt som værende en selvhjælp, hvor de ældre selv kan forsøge sig med et program, hvilket kan give hjælperne i IT-caféen mulighed for at hjælpe andre, der har problemer. Vores foldere er tiltænkt, som hjælp til problemstillinger både til IT-caféen og i hjemmet. Folderne vil desuden være opdelt i to kategorier, som henholdsvis omhandler lavpraktiske informationer og avancerede programmer. Et eks. på en lavpraktisk folder kunne være, hvorledes man anvender en mus eller tænder en computer. De avancerede programmer kunne være, hvorledes Skype, netbank eller anvendes. S i d e 20 27

27 Gruppe 22 Aalborg Universitet FOLDERNES DESIGN Vi har valgt at folderne skal udarbejdes på papirform, da dette medie er velkendt for de ældre og kan være medvirkende til at skabe tryghed. Figur 5 og 6 illustrerer et eks. på en folder vi har udarbejdet for at vise hvorledes indholdet kan formidles til de ældre. Der anvendes store skrifttyper, som er letlæselige. Bagsiden viser titler på andre foldere og information om Aalborg Bibliotekernes IT-café, som er gjort tilgængelige på samme måde. Figur 5 - Skype folder udvendigt Når folderen åbnes, vises det første step for at benytte programmet. Denne folder er et eks. på programmet Skype, hvor man logger ind for at anvende Skype. Denne folder indeholder ikke gennemgang af oprettelse af en bruger, hvilket skyldes at denne opgave kun udføres én gang. Denne information er derfor ikke anset som værende essentiel i folderen. Figur 6 - Skype folder indvendigt S i d e 21 27

28 Aalborg Universitet Gruppe 22 I folderen har vi valgt at anvende billeder, således brugerne ikke er i tvivl om, hvad de skal gøre. Dette hjælper ligeledes til at opgaverne løses korrekt og huske de modtagende informationer fra IT-caféen. Med udgangspunkt i Less-is-more beskriver en tekst, hvad der skal gøres ved de enkelte steps. I folderen opdeles funktionerne med en overskrift, således de ældre hurtigt kan finde frem til det de har brug for. Vi mener, på baggrund af dette løsningsforslag, at en todeling af IT-caféen og anvendelse af foldere kan løse disse problemstillinger, som vi ud fra empirien har analyseret på. S i d e 22 27

29 Gruppe 22 Aalborg Universitet REFLEKSION TEORIERNE Valget af Flowteorien skete på baggrund af vores antagelse omkring niveauforskelle mellem brugerne af ITcaféen. Vi syntes ikke, at Herskins teori var konkret nok ift. vores analyse af empirien. Derfor valgte vi at inddrage Flow til at understøtte Herskin og dermed vores løsningsforslag. I forhold til Herskins teori, var vi nødsaget til, at forholde os kritiske, da hans teori foregår på et abstrakt plan. Derfor udvalgte vi dele af teorien, som var relevante i forhold til vores løsningsforslag. Et eksempel på dette kunne være, at vi har valgt at benytte Hands-on og Less-is-more principper i udarbejdelse af vores folder, hvortil Herskin ikke mener, at der skal gøre brug af billeder. Vi har dog valgt at bruge billeder af f.eks. logoer, knapper og pile i folderen, da vi anså dette, som navigationer til hvor den ældre kunne klikke. Vi mener, at vores brug af billeder i folderen er med til at navigere brugerne til en løsning og lette på lange beskrivelser Less-ismore. EMPIRIINDSAMLING De semistrukturerede interviews og feltnoterne fra observationen har skabt grundlag for vores empiri. Ved at få et førstehåndsindtryk af IT-caféen og dennes besøgende, har vi som projektgruppe fået bedre overblik over de problemer der er ved den nuværende struktur. Dette har givet os bedre grundlag for at lave et udkast til et undervisningsdesign. For at optimere vores empiriindsamling, kunne vi eksempelvis have delt spørgeskemaer ud, for at give respondenterne større anonymitet, og derved opnå mere virkelighedsnære svar. Vores empiri tager udgangspunkt i de problemstillinger, som vi har valgt at fokusere på, men vi er opmærksomme på, at der forekommer andre problemer. Dette kunne f.eks. være den nuværende indretning, som minder om et klasselokale eller motivationen for at deltage. LØSNINGSFORSLAGET Vi mener, at todelingen kan optimere IT-caféen, idet den fokuserer på at undervise de ældre på forskellige niveauer. Vores tanke bag denne idé er at hjælpe og undervise i IT fra det mest basale og dermed langsomt øge sværhedsgraden. Vi vurderer, at dette kan hjælpe de ældre, da de undervises i det basale, hvilket gør dem klar til først at lære at tackle mindre problemstillinger. Når sværhedsgraden langsomt øges mener vi, at dette kan øge deres kompetencer, hvorved de lærer at håndtere større problemstillinger. Vi synes, at vigtigheden i dette er, at de ældre opnår større viden omkring det basale, hvilket muligvis kan lette løsningen af større IT-opgaver, da forløbet i undervisningen således sker naturligt. Vi mener, at det er vigtigt, at de ældre undervises i IT, da dette kan være til hjælp i hverdagen ved f.eks. at give indblik i kontoer i banken, pension, bøger lånt på biblioteket og kontakt med kommunen mm. Dette kan ligeledes være med til at skabe interesse og lyst til at lære hos de ældre. S i d e 23 27

30 Aalborg Universitet Gruppe 22 Vi vurderer, at todelingen kan give underviserne større overblik over hvilket niveau de ældre ligger på, og på den måde identificere de ældres behov. Dette giver således et fælles mål for de fremmødte, hvilket kan skabe større sammenhold og samarbejde blandt de ældre. Dette kan medvirke til at lette undervisernes arbejdsbyrde og give overskud til flere elever. Brugen af foldere i både introkurset og temacaféen, har vi foreslået for at give de ældre hjælp til selvhjælp. Vores idé om en temacafé for de øvede ældre kan have ulemper. Dette kan være, at de ældre skal vente i lang tid på netop det tema, som er relevant for dem. En fordel kan dog være, at de ældre kan skabe et socialt rum med hinanden, og på den måde samarbejde og lære af hinanden. Ved at have temabaseret undervisning, kan der være risiko for et stort fremmøde, hvilket kan være et problem for bibliotekets ressourcer (både plads og medarbejdere), hvorved nogen kan ende med at komme forgæves. Vi har reflekteret over, at todelingen er med til at optimere undervisernes indblik i de ældres behov, hvorimod folderne er med til at gøre de ældre selvhjulpne. Sammenspillet mellem disse idéer, mener vi, kan optimere IT-caféens problemstillinger. FOLDERE Der kan være en række ulemper forbundet ved at udarbejde foldere. En ulempe kan bl.a. være, at folderne kan indeholde begrænset information. Hvis der skulle opstå noget uventet, så kan en løsning på problemet ikke findes i folderen. En anden ulempe kan være, at der skal være forskellige versioner af disse foldere, da der er forskel på hvorledes programmerne ser ud på henholdsvis tablet, pc og smartphone. Yderligere er der forskellige versioner af programmerne, da overgangen mellem eksempelvis styresystemer ofte ændrer programmernes design. Vi mener dog, at folderne er den rette idé, da de giver et hurtigt og nemt overblik over de vigtigste ting, brugeren skal vide omkring systemet eller programmet. Man kan således tildele brugerne en mappe, hvori de forskellige foldere kan samles. På den måde undgår man lange lærebøger med informationer om mange forskellige programmer, som brugerne ikke har behov for. AFPRØVNING Vi mener, at det er relevant at afprøve vores løsningsforslag, da dette vil give os en evaluering af vores undervisningsdesign. Vi vurderer at dette vil være for kompliceret, idet det vil være svært for os at iværksætte, da vi ikke er undervisere indenfor IT. Det ville måske være muligt at afprøve f.eks. vores folder på brugerne, men vi mener ikke at dette ville give et sammenhængende billede af vores løsning, idet folderen kun er en del af løsningen. For at opnå et relevant resultat, er det derfor nødvendigt at afprøve både niveaudeling, samt folderne, da disse to faktorer tilsammen udgør en helhed. Efterfølgende kunne vi interviewe de deltagende eller/og uddele spørgeskemaer for at teste tilfredsheden. Vi kunne eksempelvis S i d e 24 27

31 Gruppe 22 Aalborg Universitet også teste de ældres IT-kundskaber og deres udvikling ved deltagelse i IT-caféen over tid, kørt efter vores undervisningsdesign. ET ANDET PERSPEKTIV Ses løsningsforslaget i et andet perspektiv, er der nogle generelle tanker, som kunne implementeres andre steder i forbindelse med at undervise de ældre i digitaliseringen. Vi mener, at den fremmedhed der er i forbindelse med digitaliseringen kan mindskes, hvis der skabes mere samtale og fællesskab mellem de ældre omkring IT. Dette samarbejde mellem de ældre kan muligvis optimere Aalborg Bibliotekernes ressourcer. Set i et andet perspektiv kan det muligvis være med til at optimere biblioteker, IT-caféer og ITundervisning i andre kommuner. Dermed kan dette spare på samfundets ressourcer, hvis dette implementeres i et større omfang. Dertil handler det desuden om at møde de ældre på det niveau de er på ude i samfundet, for at gøre IT mere velkendt og overskueligt for dem. S i d e 25 27

32 Aalborg Universitet Gruppe 22 KONKLUSION Gennem vores arbejde med optimering af Aalborg Bibliotekernes IT-caféer på Hovedbiblioteket, har vi anvendt Bjarne Herskins IT-pædagogiske koncept, samt Mihaly Csikszentmihalyi s Flowteori. Analysen af den indsamlede empiri identificerede i en problemstilling, som har resulteret i vores løsningsforslag. Det kan ud fra analysen konkluderes, at de ældre har forskellige behov og niveauer, samt befinder sig i forskellige situationer. Vi kan ud fra empirien konkludere, at strukturen i IT-caféen forsøger at følge Herskins teori omhandlende Hands-on. Strukturen følger dog ikke de forskellige metoder i Herskins teori som f.eks. Less-is-more. Der er derfor behov for en simplificeret struktur i undervisningen, således at muligheden for at lære nyt er bedre. Flowanalysen påviser, at der hos brugerne kan forekomme tre indirekte former for angst: Angsten for det nye og ukendte Angsten for hvad andre tænker Angsten for digitaliseringen De vigtigste elementer i vores løsningsforslag er todelingen af den nuværende IT-café, hvor den ene del er for nybegyndere og den anden for de øvede brugere. Dette er centralt, idet det giver mulighed for at sætte fokus på generelle problemer hos de ældre og på den måde hjælpe flere på samme tid. Dette kan desuden give dem mulighed for at samarbejde og hjælpe hinanden. Et andet betydningsfuldt element er tematiseringen af IT-caféen, da dette ligeledes er med til at give de ældre et fælles mål, hvilket ligeledes kan øge det sociale aspekt. Til at understøtte disse centrale elementer vil brugen af foldere gøre det overskueligt for de ældre og give mulighed for hjælp både i IT-caféen og i hjemmet. Det centrale ved folderne er, at disse er tiltænkt til at gøre brugerne selvhjulpne. Dette er vores bud på et undervisningsdesign, der kan optimere Aalborg Bibliotekernes IT-café, da vi mener det kan være med til at løse de problemstillinger, de står overfor. S i d e 26 27

33 Gruppe 22 Aalborg Universitet BIBLIOGRAFI Csikszentmihalyi, M. (2008). The Psychology of Optimal Experience. HarperCollins. Herskin, B. (2006). Teach to Teach. Retrieved Oktober 5, 2012, from IT- & Telestyrelsen. (2009, Juni). It-formidler. Retrieved Oktober 05, 2012, from formidler.dk/library/hjaelp-til-undervisning/laer-mere-om-it-metoden/netpublikation%20- mma.pdf Kvale, S. (1996). InterViews: An Introduction to Qualitative Research Interviewing. SAGE. Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). InterView - Introduktion til et håndværk (2 ed.). (B. Nake, Trans.) Gyldendal Akademisk. S i d e 27 27

Hvad er en Kommuneplan?

Hvad er en Kommuneplan? Forside Tema 1 Hvad er en Kommuneplan? Amet dignissim delenit nonummy illum dolore wisi in duis at, tincidunt wisi, duis elit, amet feugiat laoreet. Blandit nisl tincidunt nulla facilisi minim, velit nulla

Læs mere

Beskrivelse af proces fra bruger

Beskrivelse af proces fra bruger Indhold Beskrivelse af proces fra bruger... 2 Beskrivelse af proces - fra koden... 6 0) Initialisering af proces... 7 1) Ansøgning oprettet (noteticket)... 8 2) Godkend nyt medlem (taskticket)... 9 3)

Læs mere

Økologisk spiseklub for hele familien

Økologisk spiseklub for hele familien Oplæg til koncept Jeg har leget lidt med at føre ideen om en økologisk spiseklub i Odder en del videre. Jeg tror, der i tiden er et godt potentiale til at bygge noget mere op omkring økologisk sund mad,

Læs mere

Banedanmarks logo. Minimumstørrelse. Symbolets størrelse og proportioner må ikke ændres. Symbolet har en fast placering under navnetrækket.

Banedanmarks logo. Minimumstørrelse. Symbolets størrelse og proportioner må ikke ændres. Symbolet har en fast placering under navnetrækket. Banedanmarks logo Navnetræk Symbol Minimumstørrelse Bredde: 4,5 mm Designprogrammets bærende element er logoet. Logoet består af navnetrækket Banedanmark og af et symbol. Den grafiske opdeling i navnetrækket

Læs mere

Rough - visuel idéudvikling

Rough - visuel idéudvikling 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Rough, udkast, struktur, billedbrug

Læs mere

Design. manual. 4September 2014

Design. manual. 4September 2014 Design manual 4September 2014 2 Fredensborg Kommune Designmanual 4 September 2014 Fredensborg Kommune Designmanual 4 September 2014 3 Indhold 3 Forord 5 Logo 6 Logo, varianter 7 Frikommune-logo 8 Farver,

Læs mere

Sådan kommer I de dårlige undskyldninger til livs

Sådan kommer I de dårlige undskyldninger til livs Guide til Elsparefondens medarbejderkampagne Sådan kommer I de dårlige undskyldninger til livs Jeg troede, der var en anden, der gjorde det Følg kampagneguiden og hjælp kollegerne med at spare på strømmen

Læs mere

PROJEKT 3, 1. SEM WEBSITE FROM CLIENT BRIEF

PROJEKT 3, 1. SEM WEBSITE FROM CLIENT BRIEF PROJEKT 3, 1. SEM WEBSITE FROM CLIENT BRIEF Links til portfolio Anna Emely Jensen Oliver Alexander Vedel Trojahn Maja Scheel Kvint Cecilie Sørensen http://www.annaemely.wordpress.com https://www.olivervedel.wordpress.com

Læs mere

DesignGuide HILLERØD FORSYNING. Sådan bruger du denne guide Grundelementer. Papirlinje. Publikationer og annoncer Merchandise / Yderligere info

DesignGuide HILLERØD FORSYNING. Sådan bruger du denne guide Grundelementer. Papirlinje. Publikationer og annoncer Merchandise / Yderligere info DesignGuide Sådan bruger du denne guide Grundelementer 2 3 Logo Logotype Det 5. element Farver Typografi Papirlinje 4 Brevpapir Kuverter Visitkort Publikationer og annoncer Merchandise / Yderligere info

Læs mere

DET DANSKE SPEJDERKORPS DESIGNGUIDE

DET DANSKE SPEJDERKORPS DESIGNGUIDE DET DANSKE SPEJDERKORPS DESIGNGUIDE Side 2 / Det danske spejderkorps / INDTRODUKTION Visuel identitet til DET DANSKE SPEJDERKORPS Det Danske Spejderkorps visuelle identitet udtrykker kammeratskab, ansvar,

Læs mere

Børn, forældremyndighed & samvær. Forældreskab i en moderne tid

Børn, forældremyndighed & samvær. Forældreskab i en moderne tid Børn, forældremyndighed & samvær Forældreskab i en moderne tid Indhold Nogle ord om denne folder... Nogle ord om denne folder... 3 Børn og forældremyndighed 5 For børn født efter 1. juli 2002 5 For børn

Læs mere

BYDELSMØDRENES GRUNDUDDANNELSE

BYDELSMØDRENES GRUNDUDDANNELSE Bydelsmødrenes grunduddannelse Bydelsmødrenes Grunduddannelse BYDELSMØDRENES GRUNDUDDANNELSE Når de kommende Bydelsmødre er rekrutteret, begynder den obligatoriske grunduddannelse - en af grundpillerne

Læs mere

Ajos visuel identitet. Designguide

Ajos visuel identitet. Designguide Ajos visuel identitet Designguide Version 1.2 2012 Designguide Indhold 2 Forord Side 3 Grundelementer Logo 4 Logofrizone 5 Farver 6 Typografi 7 Grafisk elementer 8 Formater 9 Brand billedbehandling 10

Læs mere

DET DANSKE SPEJDERKORPS DESIGNGUIDE

DET DANSKE SPEJDERKORPS DESIGNGUIDE DET DANSKE SPEJDERKORPS DESIGNGUIDE SIDE 2 / DET DANSKE SPEJDERKORPS / INDTRODUKTION VISUEL IDENTITET TIL DET DANSKE SPEJDERKORPS Det Danske Spejderkorps visuelle identitet udtrykker kammeratskab, ansvar,

Læs mere

Sådan strukturerer du et manuskript. Trin-for-trin guide

Sådan strukturerer du et manuskript. Trin-for-trin guide Sådan strukturerer du et manuskript Trin-for-trin guide Manuskriptets opbygning - generelt Et manuskript består af 3 dele: 1. Indledning 2. Selve talen/kroppen 3. Afslutning I alle tre hovedelementer gælder

Læs mere

Skilte og 3D. Grundelementer. Digitale media. Korrespondance. Side. Side Intro. Designmanualen er opdelt i fem hovedafsnit: Facadeskilte Beklædning

Skilte og 3D. Grundelementer. Digitale media. Korrespondance. Side. Side Intro. Designmanualen er opdelt i fem hovedafsnit: Facadeskilte Beklædning Designmanual Indhold Side Designmanualen er opdelt i fem hovedafsnit: A A1 A. Intro Indledning og baggrund. B. Grundelementer Beskrivelse og definering af grafiske grundelementer. C. Korrespondance Design

Læs mere

Design. manual. 5Juli 2015

Design. manual. 5Juli 2015 Design manual 5Juli 2015 2 Fredensborg Kommune Designmanual 5 Juli 2015 Fredensborg Kommune Designmanual 5 Juli 2015 3 Indhold 3 Forord 5 Logo 6 Logo, varianter 7 Frikommune-logo 8 Farver, primære 9 Farver,

Læs mere

BYDELSMØDRE-GRUPPEN BLIVER EN FORENING

BYDELSMØDRE-GRUPPEN BLIVER EN FORENING Bydelsmødregruppen bliver en forening BYDELSMØDRE-GRUPPEN BLIVER EN FORENING Når Bydelsmødrene er godt i gang med deres frivillige indsats som Bydelsmødre, er næste skridt, at gruppen organiserer sig som

Læs mere

Designmanual 1.0 Lej1bil.dk

Designmanual 1.0 Lej1bil.dk Designmanual 1.0 Lej1bil.dk 01 Intro 02 Logo Farvekoder Grafisk grundelement 04 Beklædning 05 Typografi 06 Brevlinje 10 Tryksager 11 Webdesign På de følgende sider findes en intro til Lej1bil.dks visuelle

Læs mere

RØDE KORS DESIGNMANUAL IDENTITET.

RØDE KORS DESIGNMANUAL IDENTITET. RØDE KORS DESIGNMANUAL IDENTITET. DE VISUELLE DRIVERS Handlekraftig Kompetent og innovativ Nærværende Troværdig Begreberne fortolket visuelt Solidt, robust og ikke til at overse. Det røde kors er garant

Læs mere

Ankestyrelsens Designguide

Ankestyrelsens Designguide ANKESTYRELSENS DESIGNGUIDE 1 Ankestyrelsens Designguide 1. udgave, august 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Side 2 1. Moderniseret design og layout 3 Udgangspunkt for nævnene 3 Spørgsmål? 3 2. Faste designelementer

Læs mere

RØDE KORS DESIGNMANUAL IDENTITET.

RØDE KORS DESIGNMANUAL IDENTITET. RØDE KORS DESIGNMANUAL IDENTITET. RØDE KORS DESIGNMANUAL LOGO. RØDE KORS LOGO Introduktion I Røde Kors skelner vi mellem det røde kors som beskyttelsesmærke og det røde kors som logo. Beskyttelsesmærke

Læs mere

Denne designmanual indeholder de grafiske værktøjer og retningslinier for profileringen af SuperBest som Hele Danmarks fødevaremarked.

Denne designmanual indeholder de grafiske værktøjer og retningslinier for profileringen af SuperBest som Hele Danmarks fødevaremarked. Indhold Forord Scandinavian DesignLab... 2 SuperBest's nye logo... 3 Primært logo... 4 Primært logo Varianter og Sekundært logo... 5 Farvepalet... 6 Typografi... 7 Primært logo Skiltning... 8 Sekundært

Læs mere

2 Fredensborg Kommune Designmanual 3 Januar 2012. Indhold

2 Fredensborg Kommune Designmanual 3 Januar 2012. Indhold Designmanual 3 Januar 2012 2 Fredensborg Kommune Designmanual 3 Januar 2012 Indhold 3 Forord 5 Logo 6 Logo, varianter 7 Frikommune-logo 8 Farver, primære 9 Farver, skundær 10 Typografi, Arial 11 Typografi,

Læs mere

Sådan strukturerer du et essay. Trin-for-trin guide

Sådan strukturerer du et essay. Trin-for-trin guide Sådan strukturerer du et essay Trin-for-trin guide Essayets opbygning - generelt Et essay består overordnet af 3 dele: 1. Indledning 2. Indhold/krop 3. Afslutning I essayet reflekterer du over emnets forskellige

Læs mere

DESIGNGUIDE. Designguide Kunststyrelsen

DESIGNGUIDE. Designguide Kunststyrelsen DESIGNGUIDE DESIGNGUIDE s visuelle identitet er det tavse bindeled mellem organisationens interne enheder og omverdenen. Den visuelle identitet er med til at skabe en intern ramme for kulturen i den nye

Læs mere

KOM GODT FRA START. Kom godt fra start EN KOORDINATOR SKAL:

KOM GODT FRA START. Kom godt fra start EN KOORDINATOR SKAL: Kom godt fra start KOM GODT FRA START Når det er besluttet at etablere en Bydelsmor-gruppe, er første skridt at finde en engageret koordinator, som det næste års tid bruger cirka 8 timer om ugen på at

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Programvalg Al typografi og ombrydning er lavet i InDesign.

Programvalg Al typografi og ombrydning er lavet i InDesign. Typografi og ombrydning Beskrivelse Opgaven 32 siders Blå Bog + omslag. Jeg modtog teksterne i word samt enkelte billeder. De resterende billeder var jeg ude at fotografere til elevernes gallafest. Programvalg

Læs mere

INDHOLD. 01. Introduktion. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Netværkscentret Gammel Mønt 4, 2 1117 København K. 02. Brevpapir. 03.

INDHOLD. 01. Introduktion. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Netværkscentret Gammel Mønt 4, 2 1117 København K. 02. Brevpapir. 03. DESIGNMANUAL INDHOLD Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Netværkscentret Gammel Mønt 4, 2 1117 København K Telefon: 41 71 78 30 E-mail: netvaerkscenter@mbbl.dk ISB-nr. 978-87-7134-125-6 01. Introduktion

Læs mere

INDHOLD. Erhvervsstyrelsen LAG-sekretariatet Netværkscentret Slotsgade 1 4800 Nykøbing F. 01. Introduktion. 02. Brevpapir. 03.

INDHOLD. Erhvervsstyrelsen LAG-sekretariatet Netværkscentret Slotsgade 1 4800 Nykøbing F. 01. Introduktion. 02. Brevpapir. 03. DESIGNMANUAL INDHOLD Erhvervsstyrelsen LAG-sekretariatet Netværkscentret Slotsgade 1 4800 Nykøbing F 01. Introduktion 02. Brevpapir 03. Visitkort Tlf.nr.: 41 71 78 30 E-mail: netvaerkscenter@mbbl.dk ISB-nr.

Læs mere

BYDELSMØDRE - skaber forandring. Vejledning i opstart af Bydelsmødre

BYDELSMØDRE - skaber forandring. Vejledning i opstart af Bydelsmødre BYDELSMØDRE - skaber forandring Vejledning i opstart af Bydelsmødre 1 Indholdsfortegnelse Introduktion Kom godt fra start Bydelsmødrenes grunduddannelse Bydelsmødrene går i gang Bydelsmødregruppen bliver

Læs mere

BYDELSMØDRENE GÅR I GANG

BYDELSMØDRENE GÅR I GANG Bydelsmødrene går i gang 26 BYDELSMØDRENE GÅR I GANG Nu hvor uddannelsen er afrundet, skal Bydelsmødrene øve sig i at være Bydelsmødre i praksis. I denne fase er det altafgørende, at Bydelsmødrene bliver

Læs mere

Programvalg Al typografi og ombrydning er lavet i InDesign.

Programvalg Al typografi og ombrydning er lavet i InDesign. Typografi og ombrydning Beskrivelse Opgaven 32 siders Blå Bog + omslag. Jeg modtog teksterne i word samt enkelte billeder. De resterende billeder var jeg ude at fotografere til elevernes gallafest. Programvalg

Læs mere

designmanual Fruehøjgaard

designmanual Fruehøjgaard copyright marts 2016 designmanual Fruehøjgaard v. N2Y & designwerk Denne designmanual indeholder retningslinjer der sikrer et corporate design - en gennemgående designlinje for Boligselskabet Fruehøjgaard.

Læs mere

Århus_Designguide_24s. 20/01/06 18:09 Side 1 S M I L E T S M A N U A L

Århus_Designguide_24s. 20/01/06 18:09 Side 1 S M I L E T S M A N U A L Århus_Designguide_24s. 20/01/06 18:09 Side 1 SMILETS MANUAL Århus_Designguide_24s. 20/01/06 18:09 Side 2 Århus_Designguide_24s. 20/01/06 18:09 Side 3 SMILETS MANUAL 01 FORORD SMILET ERET LOGO,DERERBLEVET

Læs mere

ME-FA A/S Skagensgade 1 DK-2630 Taastrup +45 46 19 35 00 info@me-fa.com www.me-fa.dk

ME-FA A/S Skagensgade 1 DK-2630 Taastrup +45 46 19 35 00 info@me-fa.com www.me-fa.dk ME-FA har eksisteret siden 1969 Og det er naturligvis ikke uden stolthed, vi i dag kan bryste os af at være ledende på markedet og tilmed størst i Norden. Vores design er helt igennem dansk, præget af

Læs mere

BYDELSMØDRE - skaber forandring. Vejledning i opstart af Bydelsmødre

BYDELSMØDRE - skaber forandring. Vejledning i opstart af Bydelsmødre BYDELSMØDRE - skaber forandring Vejledning i opstart af Bydelsmødre 1 Indholdsfortegnelse Introduktion Kom godt fra start Bydelsmødrenes grunduddannelse Bydelsmødrene går i gang Bydelsmødregruppen bliver

Læs mere

Formsproget er stilrent og tidløst. Våbnets formsprog kommunikerer modernitet og dynamik, men med respekt for historien og geografien.

Formsproget er stilrent og tidløst. Våbnets formsprog kommunikerer modernitet og dynamik, men med respekt for historien og geografien. Grundelementer Logo Favrskov Kommunes logo er sammensat af det grønne kommunevåben og navnetrækket. Favrskovs mange åløb, med Gudenåen og Lilleåen som de mest kendte, er inspirationen til kommunevåbnet.

Læs mere

Nordisk Ministerråd Nordisk Råd. Designmanual 2.0. 1. februar 2006

Nordisk Ministerråd Nordisk Råd. Designmanual 2.0. 1. februar 2006 Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Designmanual 2.0 1. februar 2006 INDHOLD 1.0 Forord Sådan anvendes designmanualen 2 Grundelementer 2.1 Bomærke 2.2 Bomærke, varianter 2.3 Bomærke og organisationsnavn 2.4

Læs mere

Ankestyrelsens Designguide

Ankestyrelsens Designguide ANKESTYRELSENS DESIGNGUIDE 1 Ankestyrelsens Designguide 1. udgave, august 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Side 2 1. Moderniseret design og layout 3 Udgangspunkt for nævnene 3 Spørgsmål? 3 2. Faste designelementer

Læs mere

Nordisk Ministerråd Nordisk Råd. Designmanual 1.01. 14. maj 2004

Nordisk Ministerråd Nordisk Råd. Designmanual 1.01. 14. maj 2004 Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Designmanual 1.01 14. maj 2004 INDHOLD 1.0 Forord Sådan anvendes designmanualen 2 Grundelementer 2.1 Bomærke 2.2 Bomærke, varianter 2.3 Bomærke og organisationsnavn 2.4

Læs mere

BLUEPRINT PÅ EN PERFEKT LANDING PAGE

BLUEPRINT PÅ EN PERFEKT LANDING PAGE BLUEPRINT PÅ EN PERFEKT LANDING PAGE En landing page, eller en landingside, er den side besøgende ser når de klikker på dit link, eksempelvis fra en af dine annoncer, og har typisk til formål at gøre besøgende

Læs mere

Designmanual. Version 2.0 Januar 2008

Designmanual. Version 2.0 Januar 2008 Designmanual Indhold Side Side Designmanualen er opdelt i seks hovedafsnit: A. Intro Indledning og baggrund. B. Grundelementer Beskrivelse og definering af grafiske grundelementer. C. Korrespondance Design

Læs mere

EN SPÆNDENDE HOLOGRAFISK EFFEKTER OG SIKKERHED SIDE 06 OG 10 SIDE FÅ DIN TRYKSAG OP PÅ ET HØJERE NIVEAU HELT NYE EKSKLUSIVE MULIGHEDER

EN SPÆNDENDE HOLOGRAFISK EFFEKTER OG SIKKERHED SIDE 06 OG 10 SIDE FÅ DIN TRYKSAG OP PÅ ET HØJERE NIVEAU HELT NYE EKSKLUSIVE MULIGHEDER HELT NYE EKSKLUSIVE MULIGHEDER 01 EN SPÆNDENDE LÆS MERE PÅ SIDE 02-03 HOLOGRAFISK EFFEKTER OG SIKKERHED SIDE 06 OG 10 SIDE 08-09 FÅ DIN TRYKSAG OP PÅ ET HØJERE NIVEAU COLD FOIL TEKNOLOGI TEKNOLOGI0202

Læs mere

Region Syddanmark. Klædt på til valg med en stærk identitet i tiden efter... Præsentation af design- og kommunikationskoncept for Region Syddanmark

Region Syddanmark. Klædt på til valg med en stærk identitet i tiden efter... Præsentation af design- og kommunikationskoncept for Region Syddanmark Region Syddanmark Præsentation af design- og kommunikationskoncept for Region Syddanmark Klædt på til valg med en stærk identitet i tiden efter... Baggrund: 15. november afholdes for første gang valg til

Læs mere

Designguide. Vi skal genkendes af vores brugere. v.2.sep.2012

Designguide. Vi skal genkendes af vores brugere. v.2.sep.2012 Designguide Vi skal genkendes af vores brugere Indhold Se symboloversigt under 1.2 Sådan kommer du i gang 1.0 Om denne Designguide 1.1 Introduktion 1.2 Sådan kommer du i gang 1.3 Koncernoversigt 2.0 Logo

Læs mere

Designguide. Vi skal genkendes af vores brugere. maj 2014

Designguide. Vi skal genkendes af vores brugere. maj 2014 Designguide Vi skal genkendes af vores brugere Indhold Se symboloversigt under 1.2 Sådan kommer du i gang 1.0 Om denne Designguide 1.1 Introduktion 1.2 Sådan kommer du i gang 1.3 oversigt 2.0 Logo 2.1

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening. Januar Notat om uacceptable forløb i børnesager

Dansk Socialrådgiverforening. Januar Notat om uacceptable forløb i børnesager Dansk Socialrådgiverforening Januar 2015 Notat om uacceptable forløb i børnesager Forord Uacceptable forløb i børnesager skal undgås med ressourcer, faglighed og ordentlige vilkår for socialrådgivernes

Læs mere

Danske Fysioterapeuters Designguide

Danske Fysioterapeuters Designguide Danske Fysioterapeuters Designguide DANSKE FYSIOTERAPEUTERS DESIGNGUIDE INDLEDNING OG INDHOLD / 5 Dette er Danske Fysioterapeuters designguide. Guiden præsenterer foreningens visuelle identitet og viser,

Læs mere

Designguide. InIndhold

Designguide. InIndhold Designguide InIndhold Generelt 1 Grundelementer 1.1 Logo 1.2 Bue og formater 1.3 Farver 1.4 Typografi, Frutiger 1.5 Typografi, Minion 1.6 Typografi, Arial, Times New Roman 2 Formularer 2.1 Brevark 2.2

Læs mere

IT og kommunika,on. Lek,on 2 Gistrup Skole Forår 2015. Søren Eskildsen www.game2grow.dk

IT og kommunika,on. Lek,on 2 Gistrup Skole Forår 2015. Søren Eskildsen www.game2grow.dk IT og kommunika,on Lek,on 2 Gistrup Skole Forår 2015 Søren Eskildsen www.game2grow.dk Dagens agenda 1. Typografi og layout 2. 10 gode råd 3. Opgave Søren Eskildsen www.game2grow.dk Typografi Typografi

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.furesoe.dk Oplag: 500 Udgivet: maj 2008 Redaktion: Kommunikation Foto: Jesper Egholm og Colourbox indhold Borgmesterens forord... 4 Indledning...

Læs mere

Sådan sætter du et dokument op med billeder i Microsoft Word (2003)

Sådan sætter du et dokument op med billeder i Microsoft Word (2003) Sådan sætter du et dokument op med billeder i Microsoft Word (2003) Denne vejledning gennemgår hvordan man indsætter billeder i Word, og forklarer de basale værktøjer der kan bruges til at lave layout

Læs mere

Gode råd om PowerPoint

Gode råd om PowerPoint Gode råd om PowerPoint Overordnet for enhver PowerPoint præsentation Man må aldrig bare læse den tekst op der er skrevet på slidet. Gør man det, vil præsentationen blive en ægte killer. 2 Man skal altid

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Typografi & ombrydning

Typografi & ombrydning Typografi & ombrydning Selected brandbook præsenterer de værdier firmaet står for og skal afspejle deres nuværende visioner og fremtidige mål. Jeg har forsøgt at udtrykke deres værdier og stil i min produktion.

Læs mere

DESIGN WEEKS CREATIVE IDEA

DESIGN WEEKS CREATIVE IDEA WEEKS CREATIVE IDEA TO USE AND INTERGATE THE CUBE AS ELEMENT AND VISUAL SUPPORT TO THE LOGO LOGO: WEEKS 8000 C IS THE OVERALL LOGO FOR THE CAMPAIN. 8000 C IS THE POSTAL AREA CODE FOR ÅRHUS CITY WEEKS CAMPAIN

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Hjemmesideoptimering/synlighed

Hjemmesideoptimering/synlighed Hjemmesideoptimering/synlighed Søgemaskineoptimering/webdesign To sider af samme sag Søgemaskineoptimering/webdesign Hvad vil det sige at optimere for søgemaskiner? Søgemaskineoptimering handler ikke længere

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Interviewguide til Rasmus og Trine

Interviewguide til Rasmus og Trine Interviewguide til Rasmus og Trine Jeg vil interviewe Rasmus og Trine fra Børnenes Madhus, da jeg er interesseret i at opnå viden om deres holdning, oplevelse af og erfaring med forløbende i Børnenes Madhus

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

DESIGN. Kommunikationspolitik. Københavns Kommune

DESIGN. Kommunikationspolitik. Københavns Kommune DESIGN Kommunikationspolitik September 1999 Indledning Denne designvejledning er en del af s kommunikationspolitiske platform. Formålet med en designvejledning er at sikre, at kommunens grafiske udtryk

Læs mere

Vejen til effektiv tilbudsteknik

Vejen til effektiv tilbudsteknik Vejen til effektiv tilbudsteknik Opgaven( ( indhold Priser & Tidslinjen( Formål Beskriv kort, hvad tilbuddets formål er, og hvad kunden får ud af det, du tilbyder. Baggrund Det er sandsynligt, at andre

Læs mere

Afsluttende Projekt - Kom/IT

Afsluttende Projekt - Kom/IT 1 Afsluttende Projekt - Kom/IT Rasmus H. Plaep 1 Billedkilde: http://blog.snelling.com/files/2015/01/business-107.jpg Indhold... 0 Indledning... 2 Problemafgrænsning... 2 Problemformulering... 2 Teori...

Læs mere

Grafisk design / Frederik Aaen / Portfolio H2 GRAFISK WORKFLOW

Grafisk design / Frederik Aaen / Portfolio H2 GRAFISK WORKFLOW Grafisk design / Frederik Aaen / Portfolio H2 45 GRAFISK WORKFLOW FØR VI GÅR I GANG Opgavebeskrivelse En mindre virksomhed i Skanderborg ønsker en hjemmeside, som er simple at bruge samt vedligeholde.

Læs mere

Brug af Bibliotekarforbundets logo. Designmanual August 2011

Brug af Bibliotekarforbundets logo. Designmanual August 2011 Brug af Bibliotekarforbundets logo Designmanual August 2011 I denne manual finder du oplysninger om: 1. Hvilket logo skal bruges? 2. Negativ eller positiv logo 3. Placering af logo 4. Hvilken teknisk udgave

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Corporate Brand Manual Danyun

Corporate Brand Manual Danyun 13155 Danyun // Corporate Brand Manual // copyright by designwerk august 2013 Corporate Brand Manual Danyun visual design visual design 13155 Danyun // Corporate Brand Manual // copyright by designwerk

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Producenter. f i a s c o. Abruzzo. fiasco.dk/botega /procucenter. Forside Vin Delikatesser Producenter Månedskasse

Producenter. f i a s c o. Abruzzo. fiasco.dk/botega /procucenter. Forside Vin Delikatesser Producenter Månedskasse fiasco.dk/botega /procucenter f i a s c o Abruzzo Azienda Agricola Enrico Fossi Signa, Abruzzo Agricola Paplo Fossi Signa, Abruzzo Azienda Agricola Enrico Fossi Signa, Abruzzo Områder Abruzzo Val d Aoste

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 7: Spørgeguide til brug for interview Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

DOKU- MEN- TATION TEK- NISK

DOKU- MEN- TATION TEK- NISK TEK- NISK DOKU- MEN- TATION GRUPPE 21: AMALIE HOVGESEN- CLEA-MARIE FIND PALUDAN THERESE HASSE LARSEN - CECILIE POSS AMALIE LEONORA DAM - KASPER MUNK JENSEN : http://miex5619.keaweb.dk/seasight/ 1. MOCKUP

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vores visuelle profil Regler og vejledninger

Vores visuelle profil Regler og vejledninger namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Designguide Vores visuelle profil Regler og vejledninger side 1 opdateret oversigt 1.0 12. 2.0 november 3.0 4.0 5.0 2004 6.0 7.0 8.0 FAQ afslut tryk

Læs mere

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Et skridt ad gangen 1 ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Hver dag arbejder de danske kommuner for at udvikle dagtilbud af høj kvalitet. Det er her

Læs mere

G F W F G R A F I S K W O R K F L O W N I K O L A J V A N G K I L D E M E D I E G R A F I K E R S V E N D E P R Ø V E 2 0 1 6

G F W F G R A F I S K W O R K F L O W N I K O L A J V A N G K I L D E M E D I E G R A F I K E R S V E N D E P R Ø V E 2 0 1 6 G F W F G R A F I S K W O R K F L O W N I K O L A J V A N G K I L D E M E D I E G R A F I K E R S V E N D E P R Ø V E 2 0 1 6 O P G A V E B E S K R I V E L S E Et redesign af hummels website. Det gamle

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

[ Redigér ] MENU. aperitivo

[ Redigér ] MENU. aperitivo fiasco.dk/restaurant/menu [ Redigér ] MENU aperitivo Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. 48,- Morbi commodo, ipsum sed pharetra gravida 58, Orci magna rhoncus neque. 65,- antipasti

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Dolor Set Amet. Bogtitel

Dolor Set Amet. Bogtitel Dolor Set Amet Bogtitel Sund kost på Marienlyst Produktions højskole Sund kost På højskolen Marienlyst, bliver der spist sund kost, da skolen ønsker sine elever sunde, og veltilpasse. Derfor serveres der

Læs mere

Tips og tricks Billeder Topfrise Topfrisen kan udskiftes. Topfrisen er knyttet til de enkelte mapper i strukturen. Ændres topfrisen, slår det igennem

Tips og tricks Billeder Topfrise Topfrisen kan udskiftes. Topfrisen er knyttet til de enkelte mapper i strukturen. Ændres topfrisen, slår det igennem Tips og tricks Billeder Topfrise Topfrisen kan udskiftes. Topfrisen er knyttet til de enkelte mapper i strukturen. Ændres topfrisen, slår det igennem i undermapperne. Info-ikon Høring H Ud for de enkelte

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere