Punkt nr. 1 - Kvartalsrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -1 af 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Punkt nr. 1 - Kvartalsrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -1 af 2"

Transkript

1 Punkt nr. 1 - Kvartalsrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -1 af 2 Bilag 1. Afrapportering af kongeindikatorer Der er ved regionsrådets møde den 10. marts 2015 fastlagt fire kongeindikatorer. Som det fremgår nedenfor er hovedparten af de data, der skal belyse disse, fortsat under udvikling. FASTLAGTE KONGEINDIKATORER - status Politisk mål Kongeindikator Bemærkning "Er du alt i alt tilfreds med Patientens situation styrer forløbet Høj faglig kvalitet Ekspansive vidensmiljøer Grøn og innovativ metropol indlæggelsens/besøgets forløb?" Antallet af uventede dødsfald Antallet af forebyggelige genindlæggelser Hjemtagne eksterne midler fra offentlige og Data foreligger. private finansieringskilder CO2 Tilfredshedsmålingen er under etablering i 2015 og ventes første gang forelagt i fjerde kvartal Data foreligger ikke ved denne måling, men forventes at indgå i den kommende kvartalsrapportering. Ny indikator. Data etableres hurtigst muligt og i overensstemmelse med regionsrådets beslutninger herom 10. marts Data foreligger endnu ikke, men forventes at indgå i afrapporteringen i 2. kvartal AFRAPPORTERING, KONGEINDIKATORER Kongeindikator Målsætning, som vedtaget 10. marts 2015 Tendens "Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens/ besøgets forløb?" Antallet af uventede dødsfald Antallet af forebyggelige genindlæggelse r At mindske antallet af uventede hjertestop. Opgøres i forhold til 1000 indlæggelsesdage. Mål: Faldende tendens Mål præciseres og fastlægges efter, at der er indhentet erfaringer på området. - - Målopfyldelse

2 Punkt nr. 1 - Kvartalsrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -2 af 2 Hjemtagne eksterne midler fra offentlige og private finansieringskil der CO2 Der genereres minimum 100 mio. kr. pr. år i eksterne forsknings- og innovationsmidler C02 målsætninger for regionen som virksomhed forventes at foreligge i september/oktober 2015 Ingen tendens efter vedtagelse herom i - - regionsrådet. Målsætningen vil på den baggrund indgå i rapporteringen på kongeindikatoren i 4. kvartal Der foreligger endnu ikke data fra et sammenhængende år. Fra målingernes etablering i september er det hjemtaget 66,1 mio. kr.

3 Punkt nr. 1 - Kvartalsrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 2 - Side -1 af 1 Bilag 4.: Status på driftsmål, Det Sociale Område Driftsmål, Regional Målsætning udvikling Tilfredshed indgår endnu ikke Levering Belægningsprocent (antal dage pr. måned / antal dage, hvor beboeren er indskrevet) Kvalitet Magtanvendelser Medarbejdere og ledere Sygefravær (statistisk model viser, om månedsværdi er positiv eller negativ i.f.t. egen historik). Produktivitet Indtægter vs. Omkostninger Tilfredshedsmål præciseres og fastlægges efter, at der er indhentet erfaringer på området Resultat, Seneste måling Tendens % 97,5 Stabil Nej En faldende tendens over det seneste år 4,5 7,4 10 stk. Negativ udvikling Negativ udvikling <= ,5 Stabil Ja Målopfyldelse Nej Nej

4 Punkt nr. 1 - Kvartalsrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 3 - Side -1 af 2 Bilag 5. Bemærkninger til den her fremlagte kvartalsrapportering Generering og behandling af data er endnu ikke i alle tilfælde på plads, ligesom ambitionsniveauerne og én af kongeindikatorerne for nyligt er justeret, jf. regionsrådets vedtagelse den 10. marts Antallet af "akutte genindlæggelser" er ændret til "antallet af forebyggelige genindlæggelser". Bemærkninger vedr. kongeindikatorer For kongeindikatorernes vedkommende foreligger der ved denne fremlæggelse kun data på ét område; den politiske målsætning "ekspansive videnmiljøer", der måles ved indikatoren "hjemtagning af eksterne forskningsmidler". For den politiske målsætning "Patientens situation styrer forløbet" afventer denne etablering af tilfredshedsmålinger. Der foregår p.t. en pilottest for disse. Pilottesten løber i 1. kvartal I forlængelse heraf vil administrationen vende tilbage til regionsrådet med en tidsplan for arbejdet. For den politiske målsætning "Høj faglig kvalitet" er der endnu ikke data for indikatorerne "Antallet af uventede dødsfald" og "Antallet af forebyggelige genindlæggelser". For "Antallet af uventede dødsfald" ventes data at foreligge ved næste kvartalsrapportering. For "Forebyggelige dødsfald" har administrationen efter regionsrådets beslutning den 10. marts 2015 igangsat et arbejde for at sikre indhentning af data. Det skønnes, at data kan rapporteres i løbet af For den politiske målsætning "Ekspansive videnmiljøer" foreligger som nævnt data på kongeindikatoren. For den politiske målsætning CO2 forventes data at indgå i næste kvartalsrapport. Bemærkninger vedr. driftsmål Idet dette er den første kvartalsvise rapport, er der behov for at knytte en række bemærkninger til rapporten. Sundhed Data foreligger for hovedparten af driftsmålene, dog udestår: Uventede dødsfald - data forventes at foreligge ved næste kvartalsrapportering. Akutte genindlæggelser inden for 30 dage - målet er ved regionsrådets beslutning den 10. marts 2015 justeret til forebyggelige genindlæggelser. Udviklingen af et datasæt herfor er igangsat. Produktivitet - data forventes at foreligge ved næste kvartalsrapportering.

5 Punkt nr. 1 - Kvartalsrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 3 - Side -2 af 2 Regional udvikling Data foreligger for hovedparten af driftsmålene, dog udestår: Ventetid V1 Kortlægninger, hvor indikatordefinitionen foreslås ændret. Passagerkilometer i den kollektive trafik ift. kr., hvor data forventes at foreligge ved næste kvartalsrapportering, idet der udestår endelig afklaring af tekniske beregninger af produktivitetsmålet med Movia. Den Sociale Virksomhed Data foreligger for hovedparten af driftsmålene. Tilfredshedsdata inden for Sundhed, Regional Udvikling og Den Sociale Virksomhed foreligger endnu ikke. Der gennemføres en pilottest i første kvartal Administrationen vil vende tilbage i forlængelse af denne, jf. beslutning på regionsrådets møde den 10. marts Der vil endvidere løbende ske en validering og kvalificering af de indsamlede data, sådan at de til enhver tid er retvisende.

6 Punkt nr. 1 - Kvartalsrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 4 - Side -1 af 2 Bilag 3.: Status på driftsmål, Regional udvikling Regional udvikling Driftsmål, Regional udvikling Tilfredshed indgår endnu ikke Levering Ventetid på V1 kortlægning og afslutning af V2 undersøgelser Målsætning Tilfredshedsmål præciseres og fastlægges efter, at der er indhentet erfaringer på området Resultat, seneste måling 90 % af endelige v1 kortlægninger sendes indenfor 8 uger. 85 % af miljøprioriterede V1: 57 % V2 undersøgelser V2: 83 % afsluttes indenfor en sagsbehandlingstid på 15 mdr. Strukturfondsmidler 100 % disponeret udmøntes 100 % 100 % forbrugt Kvalitet Ekstern finansiering til forskning og innovation Passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik Medarbejdere og ledere Der genereres minimum 100 mio. kr. pr. år i eksterne forsknings- og innovationsmidler Kontinuerlig årlig passagervækst på 2,5 % i Region Hovedstadens nuværende busser og lokalbanetog Disponering: 7,2 % Forbrug: 0 % Der foreligger endnu ikke data fra et sammenhængende år. Fra målingernes etablering i september er det hjemtaget 66,1 mio kr. Tendens Målopfyldelse Stabil Stabil Nej Nej - 0,3 % Stabil Nej

7 Punkt nr. 1 - Kvartalsrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 4 - Side -2 af 2 Sygefravær (statistisk model viser, om månedsværdi er 4,5 % 5,1 % Stigende Ja positiv eller negativ i.f.t. egen historik). Produktivitet Passagerkilometer i Region Hovedstadens offentlige trafik ift. kr. (realiseret >=1 passagertal pr. - - kilometer / budgetteret passagertal pr. kilometer)

8 Punkt nr. 1 - Kvartalsrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 5 - Side -1 af 3 Bilag 2.: Status på driftsmål, sundhed AFRAPPORTERING, DRIFTSMÅL Sundhed Driftsmål, Sundhed Målsætning Tilfredshed indgår endnu ikke Levering Akuttelefonen Ventetid, akutmodtagelse Forløbstider for kræftpatienter Udredning inden 30 dage Andelen af elektroniske epikriser (udskrivningsbreve) afsendt inden tre dage Kvalitet Hospitalserhvervet infektion, Tilfredshedsmål præciseres og fastlægges efter, at der er indhentet erfaringer på området 90 % af opkaldene skal besvares indenfor 3 minutter. Alle opkald skal besvares indenfor 10 minutter. 50 % af patienterne skal være igangsat indenfor en time og 95 % af patienterne indenfor 4 timer Overholdelse af standardforløbstider fra start til initial behandling: 90 % Somatikken: 80 % skal være udredt inden 30 dage Psykiatrien: Fastsættes senere Resultat, Seneste måling Tendens minutter: 24 % 10 Minutter: 54 % Inden for en time: 80 % Inden for fire timer: 99 % 64 % 67 % Negativ udvikling Negativ udvikling Stabil Stabil Negativ udvikling Positiv udvikling Målopfyldelse Nej Nej Ja Ja Nej Målsætningen: 95 %. 77 % Stabilt Nej Halvering af antallet af 73 stk. Negativ udvikling - -

9 Punkt nr. 1 - Kvartalsrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 5 - Side -2 af 3 bakteriæmi (bakterier i blodet) Hospitalserhvervet infektion, VAP (respiratorrelateret lungebetændelse) Uventede dødsfald Akutte genindlæggelser inden 30 dage NB: driftsmålet er ved regionsrådets beslutning 10. marts ændret til forebyggelige genindlæggelser (Psykiatri) Tvang i form af bæltefikseringer Medarbejdere og ledere Sygefravær (statistisk model viser, om månedsværdi er positiv eller negativ i.f.t. egen historik. Beregningsmodel er under udvikling. hospitalserhvervede bakterieæmier sammenlignet med 2010 og 2011 (91 stk) Under 5 VAP pr respiratordage for hver intensiv afdeling. At mindske antallet af uventede hjertestop. Opgøres i forhold til 1000 indlæggelsesdage. Mål: faldende tendens Mål præciseres og fastlægges efter, at der er indhentet erfaringer på området. Der udvikles et driftsmål om forebyggelige genindlæggelser, jf. beslutning om kongeindikatorer den 10. marts 2015 Årlig reduktion med 20 % (NB: Målet ventes justeret når der er fastlagt nationale mål) 2 stk. - Ja ,4 % 4,5 % 5,4 % Negativ udvikling 116 stk. Stabil - Grundlag mangler, forventes at indgå i næste rapport Produktivitet Budgetoverholdelse, Mål: => 100 økonomi Nej

10 Punkt nr. 1 - Kvartalsrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 5 - Side -3 af 3 (realiseret forbrug i perioden på løn, øvrig drift og egne indtægter fratrukket det tilsvarende budget i samme periode). Budgetoverholdelse, aktivitet (realiseret aktivitetsværdi målt i DRG værdi i Mål: => perioden fratrukket det tilsvarende budget i samme periode. Udvikling i effektivitet Indeks Mål: >

11 Punkt nr. 1 - Kvartalsrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 6 - Side -1 af 5 Tavlemødet som omdrejningspunkt for driftsmålstyring Forretningsudvalget 7. april 2015

12 Punkt nr. 1 - Kvartalsrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 6 - Side -2 af 5 Tavlemødet som omdrejningspunkt i driftsmålstyring Koncern Omdrejningspunktet i driftsmålstyring er tavlemødet. Definition Driftsmålstyring Mål Definition Mål Definition Mål Fokus og forenkling Målstyret ledelse Årsag Til hvert tavlemøde ligger: Data på driftsmålene Aktion Anbefalinger til hvilke data der kræver opmærksomhed Hospital Hospitaler og virksomheder holder tavlemøde og løfter beslutninger fra koncernmødet til implementering Fra tavlemødet løftes medarbejdernes gode idéer til relevante niveauer i styringskæden herunder koncernniveau Der holdes tavlemøder helt fra afsnitsniveau og til koncernniveau

13 Punkt nr. 1 - Kvartalsrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 6 - Side -3 af 5

14 Punkt nr. 1 - Kvartalsrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 6 - Side -4 af 5 Direktørkredsens tavlemøder Tavlemødet afholdes én gang om måneden med udgangspunkt i data på driftsmålene, og årsager til udvikling afdækkes På baggrund af tavlemødet besluttes en række aktioner og ansvarlige for eksekvering. På det efterfølgende tavlemøde følges op, og udfordringen vurderes igen. Administrationens 1. testtavlemøde den 25. september

15 Punkt nr. 1 - Kvartalsrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 6 - Side -5 af 5 Det politiske tavlemøde På politisk niveau holdes et tavlemøde på papir. Administrationen udarbejder hvert kvartal en mødesag med angivelse af: Driftsmål, der har været drøftet på administrationens tavlemøde Beslutninger og initiativer, der er taget på tavlemøderne En status for alle driftsmål vedlægges i bilag Status på politisk behandling i de stående udvalg og kræftudvalget Anbefalinger til politisk handling Til drøftelse: Samspillet mellem Regionsrådet (ansvar for umiddelbar forvaltning) og de stående udvalg sådan, at disse kan løfte henholdsvis deres politikformulerende og politikopfølgende opgave.

16 Årsregnskab Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 122 Region Hovedstaden Årsregnskab

17 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -2 af 122 Indholdsfortegnelse Forord Præsentation af regionen Generelle bemærkninger Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Pengestrømsopgørelse Noter til resultatopgørelse og balance Regnskabsoversigt og specielle bemærkninger Samlede oversigter Udgiftsbaseret Omkostningsbaseret Sundhedsområdet Aktivitetsregnskab Bevillingsområder Amager og Hvidovre Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bornholms Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Nordsjællands Hospital Rigshospitalet Behandlingspsykiatrien Den Præhospitale Virksomhed (AKUT) Region Hovedstadens Apotek Center for It-, Medico- og Telefoni Center for HR Sygehusbehandling uden for regionen Fælles driftsudgifter mv. på Sundhedsområdet Praksisområdet Social- og specialundervisningsområdet Region Hovedstadens Psykiatri (Socialpsykiatri) Den Sociale Virksomhed Regional Udvikling Kollektiv Trafik Erhvervsudvikling Miljø Øvrig Regional Udvikling Administration Likviditet og renter Indtægter og finansielle poster Oversigt over overførte uforbrugte bevillinger Investeringsoversigt Eventualrettigheder og - forpligtelser, herunder garantier

18 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -3 af Personaleoversigt Bilag 1 - Uforbrugte eksterne midler Bilag 2 Oversigt over deponerede midler Bilag 3 - Oversigt over langfristet gæld Bilag 4 - Materielle anlægsaktiver fordelt på virksomheder og funktioner

19 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -4 af 122 Forord I Region Hovedstaden vil vi tilbyde vores borgere et sundhedsvæsen på internationalt topniveau. Vi vil gå forrest, når det kommer til forskning og innovation, og vi vil have de bedste faglige miljøer og de bedste medarbejdere. Så store visioner er dyre, og det ses også af regionens regnskab for, at der er behov for konstant fokus på stram økonomistyring. Vi har fokus på at anvende ressourcerne rigtigt. Både de menneskelige ressourcer og de økonomiske ressourcer. Vi forsøger hele tiden at arbejde smartere og mere effektivt uden at det går ud over kvaliteten i vores arbejde. Det er en stor udfordring, som kræver konstante tilpasninger og justeringer. Derfor søsatte vi i driftsmålsstyring, som skal imødekomme den udfordring. Driftsmålsstyring er et redskab, hvor hele organisationen fra koncerndirektion til hospitalsafdeling sætter mål for deres arbejde. Det giver overblik, indsigt og mulighed for at styre i den rigtige retning. På den måde styrker vi både effektivitet og kvalitet, så vi også fremover får mest for pengene. For at imødekomme det stigende udgiftspres skal der arbejdes med tilpasninger. Regionsrådet besluttede i at gennemføre to hospitalsfusioner pr. 1. januar Rigshospitalet og Glostrup Hospital er fusioneret til ét hospital med højtspecialiseret forskning og behandling og Herlev Hospital og Gentofte Hospital er fusioneret til et samlet akuthospital. Hospitalsfusionerne bidrager til besparelse på det administrative niveau. Derudover er der i 2015 igangsat en større revision af Hospitals- og Psykiatriplan 2020, med det formål at de pejlemærker og den nye ledelsesstruktur, der er besluttet med budgetaftalen for 2015, kan implementeres igen med det overordnede formål at tilpasse økonomien til de midler, der er til rådighed. var mit første år som regionsrådsformand, og det var også det første år for et helt nyt regionsråd. Regionsrådet vedtog i foråret en ny mission og vision for regionen samt fire politiske målsætninger med overskrifterne: Patientens situation styrer forløbet Høj faglig kvalitet Ekspansive vidensmiljøer Grøn og innovativ metropol. var også året, hvor arbejdet med nye hospitalsbyggerier for alvor gik i gang og året hvor arbejdet med Sundhedsplatformen tog fart. Begge projekter vil på sigt sikre borgerne i regionen et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen. De nye hospitalsbyggerier giver os moderne rammer for fremtidens behandling, og sundhedsplatformen giver nemmere adgang til data for sundhedspersonalet og bedre indblik i eget behandlingsforløb for patienter. Jeg glæder mig til, vi begynder at se resultaterne af dette arbejde. Et andet spændende projekt der blev sat i gang i er Greater Copenhagen. Et projekt hvor vi sammen med Region Sjælland og 46 kommuner skal profilere hovedstadsregionen internationalt for at skabe vækst og nye jobs. 4

20 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -5 af 122 Jeg synes, der er grund til at være opmærksom på resultatet for. Regionen står overfor et øget udgiftspres, og der vil blive behov for tilpasninger i de kommende års arbejde. Jeg ser frem til at være med i det spændende arbejde i regionen, og til fortsat at være med til at præge udviklingen. Sophie Hæstorp Andersen Regionsrådsformand 5

21 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -6 af Præsentation af regionen Hovedstadsregionen er Danmarks største region med omkring 1.8 mio. indbyggere i 29 kommuner. Kort over kommunernes beliggenhed i Region Hovedstaden 6

22 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -7 af 122 Region Hovedstaden er en politisk styret organisation med ca medarbejdere, som tilbyder borgerne i regionen et sammenhængende sundhedsvæsen med fokus på hospitalsdrift, forskning, uddannelse og psykiatri. Region Hovedstaden har desuden en række opgaver, som skal styrke udvikling i regionen indenfor miljø, trafik, erhverv, uddannelse og det sociale område. Hvert 4. år vælges et regionsråd af borgerne i regionen. Regionsrådet er Region Hovedstadens øverste organ med regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) i spidsen. Regionsrådet tager de overordnede beslutninger og prioriteringer indenfor de økonomiske rammer, som regeringen stiller til rådighed. De økonomiske rammer er defineret indenfor tre hovedområder: Sundhed Social- og specialundervisningsområdet Regional udvikling Regionsrådet kan prioritere inden for områderne, men de kan ikke fordele midler på tværs af områderne. Der skal desuden være balance mellem udgifter og finansiering inden for hvert område. I foråret vedtog regionsrådet en ny strategimodel, under overskriften Fokus og Forenkling. Strategien er rettesnoren for de økonomiske prioriteringer i hele organisationen. Region Hovedstaden har en koncerndirektion, som har ansvaret for at føre politikernes økonomiske prioriteringer ud i livet. Finansiering Region Hovedstadens budget er baseret på regionsrådets beslutninger om politiske prioriteringer, på strategien og på hospitalernes input til, hvordan politik og strategi føres ud i praksis. En stor del af finansieringen af sundhedsvæsenet kommer fra staten, men Region Hovedstaden får også finansiering fra kommunerne for hver gang, én af deres borgere behandles i sundhedsvæsenet. Det regionale udviklingsområde finansieres både af staten og af et udviklingsbidrag fra kommunerne. Indenfor social- og specialundervisningsområdet betaler kommunerne for deres egne borgere, når de benytter sig af regionens institutioner. Organisation Regionsrådet har som led i Hospitals- og Psykiatriplan 2020 vedtaget en historisk stor omlægning af hospitalsdriften i Region Hovedstaden. Flere af regionens hospitaler får sammenlagt deres ledelser for at effektivisere administrationen, styrke fagligheden og give afdelingerne bedre mulighed for at koordinere deres ressourcer. Sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden består pr. 1. januar 2015 af 7 hospitaler, herunder Region Hovedstadens Psykiatri, som driver 10 voksen-psykiatriske centre og ét Børne- og Ungdomspsykiatrisk center. 7

23 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -8 af januar blev Region Hovedstadens centrale administration omlagt, så der nu er 6 centre og et sekretariat. Organisationsdiagram for Region Hovedstaden pr. 1. januar

24 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -9 af 122 Region Hovedstadens øvrige opgaver Udover hospitalerne og psykiatrien driver Region Hovedstaden tre virksomheder: Den Sociale Virksomhed, som driver 20 sociale bolig- beskæftigelses- og aktivitetstilbud og 3 socialpsykiatriske tilbud Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, som modtager og håndterer opkald til akuttelefonen 1813 og alarmcentralen 112 Apoteket, som producerer og leverer medicin til hospitalerne. Derudover administrerer Region Hovedstaden praksissektoren, som består af ca praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer og psykologer. 9

25 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -10 af Generelle bemærkninger Årsregnskabet for Region Hovedstaden er aflagt i overensstemmelse med regionsloven samt Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Region Hovedstadens resultatopgørelse består af udgifter og omkostningselementer, der til sammen udgør regionens samlede driftsregnskab. Region Hovedstadens samlede årsregnskab for udviser, jævnfør resultatopgørelsen et omkostningsbaseret underskud på 245 mio. kr., hvilket skal sammenholdes med et budgetteret underskud på 342,7 mio. kr. Regnskab 2013 viste et overskud på 634 mio. kr., og der er således en forskel på i alt 879 mio. kr. fra regnskab 2013 til regnskab. Mio. kr. Regnskab 2013 Korrigeret budget Regnskab Afvigelse budget og regnskab Nettodriftsudgifter , , ,3-51,0 Omkostningselementer 1.179, , ,3-18,8 Drift, i alt , , ,6-69,8 Finansieringsindtægter , , ,3-36,5 Driftsresultat, i alt -667,3 339,6 233,3-106,3 Nettorenteudgifter 33,5 3,1 11,5 8,4 Driftsresultat inkl. renter -633,8 342,7 244,8-97,9 Af resultatopgørelsen ses, at underskuddet for hovedsageligt vedrører sundhedsområdet, idet underskuddet på sundhedsområdet er opgjort til 171 mio. kr. De højere omkostninger skal ses i sammenhæng med, at aktiviteten på hospitalerne og i praksissektoren har været højere end forudsat i budgettet. Region Hovedstaden har i overholdt regionens andel af den udgiftsramme (likviditetsforbruget), der var aftalt med staten for. På investeringssiden er forbruget opgjort til netto i alt mio. kr. før korrektion for investeringer konteret på driften. Når der tages højde herfor, har regionen i investeret for mio. kr., hvilket har øget værdien af regionens aktiver og derfor forøger egenkapitalværdien. 10

26 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -11 af 122 Nedenfor er vist det udgiftsbaserede regnskab : Udgiftsbaseret regnskab i mio. kr. Vedtaget budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse Heraf investeringsudgifter afholdt i driften Virksomheder sygehusbehandling , , ,2-84,6 3,0 Sundhedsområdet, fælles 5.557, , ,1-14,8 7,9 Praksisområdet 6.592, , ,9 54,8 0 Sundhed i alt , , ,2-44,6 10,9 Socialpsykiatri -16,1-10,8-14,1-3,3 0 Den Sociale Virksomhed -7,0 19,4 3,8-15,6 0 Social- og specialundervisning i alt -23,1 8,6-10,3-18,9 0 Regional udvikling 901,9 906,6 940,3 33,7 0 Administration 597,5 618,3 602,7-15,6 0 I alt driftsvirksomhed , , ,9-45,4 10,9 Sundhed kvalitetsfond 1.025,7 530,8 541,3 10,5 0 Sundhed i øvrigt 788,2 961,6 860,9-100,7 0 Socialområdet 41,5 19,4 18,2-1,2 0 Regional udvikling 0,0 0, Administration 0,0 0, Investering i alt 1.855, , ,4-91,4 0 Nettodrift- og investeringsudgifter i alt , , ,3-136,8 10,9 I alt finansiering ekskl. kasseforbrug , , ,9 Likviditetstræk -642,5 47,5 91,6 Primo kassebeholdning 808, , ,8 Ultimo kassebeholdning 165, , ,4 Region Hovedstadens samlede langfristede gæld er ved udgangen af opgjort til mio. kr. Kassebeholdningen er ultimo på mio. kr., heraf vedrører mio. kr. eksternt finansierede forskningsmidler. Egenkapitalen er fra primo til ultimo, samlet set faldet med 136 mio. kr. Faldet skyldes primært driftsresultatet for, som giver en forværring på 245 mio. kr., samt en række formuereguleringer på 108 mio. kr. Regnskabsresultatet for I forbindelse med forelæggelsen af 1. økonomirapport for 2015 er der orienteret om regnskabsresultat for. Der er efterfølgende foretaget en kvalitetskontrol af de opgjorte regnskabstal med henblik på at sikre et retvisende regnskab for. Gennemgangen har ikke ført til væsentlige ændringer i regnskabsresultatet. Bevillingsoverholdelse Der er samlet set på sundhedsrammen bevillingsoverholdelse. Dog er der en mindre overskridelse vedrørende Nordsjællands Hospital og Region Hovedstadens Psykiatri. Indenfor sundhedsområdet fælles er der også en mindre overskridelse af de enkelte bevillingsområder. På praksisområdet blev der skønnet et merforbrug på 55 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Regnskabsresultatet viser et merforbrug på 55 mio. kr., som fordeler sig med merudgifter til praksisydelser på 15 mio. kr. og 40 mio. kr. til medicin. 11

27 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -12 af 122 Social og specialspecialundervisningsrammen er overholdt, hvorimod der er en mindre overskridelse af rammen vedrørende regional udvikling. Sundhedsområdet generelt De samlede nettodriftsomkostninger på sundhedsområdet blev på mio. kr. Nettodriftsudgifterne andrager mio. kr., og de samlede omkostninger udgør dermed mio. kr., jf. resultatopgørelsen. I forhold til bevillingerne på det udgiftsbaserede område er der et samlet mindreforbrug på 48 mio. kr. (inkl. administration og renter). Når der korrigeres for investeringsudgifterne afholdt over driften, hvor bevillingen er placeret på investeringsrammen (i alt 10,9 mio. kr.), ændres det samlede mindreforbrug til 58,9 mio. kr. Udgiftsbaseret regnskab i mio. kr. Vedtaget budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse Heraf investeringsudgifter afholdt i driften Virksomheder sygehusbehandling , , ,6 3,0 Sundhedsområdet, fælles 5.557, , ,1-14,8 7,9 Praksisområdet 6.592, , ,9 54,8 0 Sundhed i alt ekskl. Administration , , ,2-44,6 10,9 Administration 562,4 587,7 573,2-14,5 0 Renter 25,9-10,3 0,8 11,1 0 Administration og renter 588,3 577,4 574,0-3,4 0 I alt sundhed , , ,2-48,0 10,9 Der er i årets løb nedsat bevillinger med 113,7 mio. kr. fra ,9 mio. kr. til ,2 mio. kr. Det vil sige at sundhedsområdets udgiftsbaserede regnskabsresultat ligger 162,7 mio. kr. under det oprindelige vedtagne budget. I forhold til bevillingerne på det omkostningsbaserede område er der et samlet mindreforbrug på 100,3 mio. kr. (inkl. administrationsområdet og renter). Når der korrigeres for investeringsudgifter på 10,9 mio. kr. afholdt over driften, hvor bevillingen er placeret på investeringsrammen, ændres det samlede mindreforbrug til 89,4 mio. kr. Omkostningsbaseret regnskab i mio. kr. Vedtaget budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse Heraf investeringsudgifter afholdt i driften Virksomheder sygehusbehandling , , ,8-117,8 3,0 Sundhedsområdet, fælles 5.776, , ,8-17,4 7,9 Praksisområdet 6.592, , ,9 54,8 0 Sundhed i alt ekskl. Administration , , ,5-80,4 10,9 Administration 397,4 458,0 437,0-21,0 0 Renter 25,9-10,3 0,8 11,1 0 Administration og renter 423,3 447,7 437,8-9,9 0 Finansieringsindtægter , , ,3-10,0 I alt sundhed 343,3 274,3 174,0-100,3 12

28 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -13 af 122 Sundhedsområdet, Psykiatrien Region Hovedstadens Psykiatri varetager den samlede indsats overfor psykisk syge. Der er samlede udgifter til psykiatrien på 2.969,4 mio. kr., hvilket er 12,8 mio. kr. mere end bevillingen. For Region Hovedstadens Psykiatri har i høj grad været præget af indsatsen for at leve op til den udrednings- og behandlingsret for patienter med psykiske lidelser, der trådte i kraft pr. 1. september. De nye rettigheder indebærer bl.a., at patienterne skal være udredt inden to måneder efter modtagelsen af deres henvisninger. Fra september 2015 skal udredningen være afsluttet inden en måned. I kraft af stort fokus på nedbringelse af ventetider, en øgning af den ambulante aktivitet med ca. 16 % og en styrkelse af den centrale visitationsenhed har Region Hovedstadens Psykiatri formået at leve op til udrednings- og behandlingsretten. Driften i psykiatrien har i været presset af, at aktiviteten øges, samtidig med, at der er mangel på læger. Det har derfor været nødvendigt at anvende dyrere løsninger for at sikre den nødvendige lægedækning (vagtlag) og behandling af patienterne. Region Hovedstadens Psykiatri har ca flere ambulante besøg i end budgetteret, svarende til en meraktivitet på godt 31 pct. Antallet af sengedage er lidt mindre end budgetteret, mens antallet af udskrivninger er lidt højere end budgetteret. Stigningen i antallet af ambulante besøg skal tilskrives et systematisk arbejde med at øge aktiviteten i alle ambulante enheder, bl.a. som led i en målrettet indsats vedr. ventetidsnedbringelse på det ikke-psykotiske område. Sundhedsområdet, Praksisområdet Området omfatter alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, psykologer, fysioterapi, kiropraktik og en række øvrige, mindre områder. Regnskabet for hele området blev på 6.485,9 mio. kr. eller et merforbrug på 54,8 mio. kr. Merforbruget kan især henføres til praksisydelser. Nedenfor er vist regnskabet sammenlignet med bevillingerne. mio. kr. Vedtaget budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelser Pct. afvigelse Praksisydelser ekskl. medicin tilskud 4.980, , ,0 48,7 1,0 Administration 78, Medicin 1.532, , ,9 6,1 0,4 Samlet 6.592, , ,9 54,8 0,9 Sundhedsområdet, Aktivitetsregnskabet Region Hovedstadens somatiske hospitaler præsterede i, hvad der svarer til en samlet DRG/DAGS- produktionsværdi på mio. kr. svarende til en stigning på godt 6 %. Antallet af sygehusudskrivninger udgjorde i i alt eller knap flere end sidste år. Antallet af ambulante besøg udgjorde 2,8 mio. besøg, hvilket er godt 6 % flere end sidste år. 13

29 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -14 af 122 Nedenfor er vist aktivitetsregnskab sammenlignet med aktivitetsregnskabet for 2013: Præstations Aktivitetsregnskab Udskrivninger Ambulante besøg Produktionsværdi mio. kr. budget mio. kr. I alt I alt DAGS DRG I alt I alt Aktivitetsregnskab - priser Aktivitetsregnskab priser Stigning fra 2013 til i pct. 4,2 6,1 Social- og specialundervisningsområdet Dette område er som udgangspunkt fuldt finansieret via takstindtægter. Mer- eller mindreudgifter på dette område skal indregnes i taksterne i det efterfølgende budgetår. Resultatopgørelsen udviser et underskud på 39,7 mio. kr. svarende til en merudgift på 3,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det samlede genbevillingsgrundlag fra til 2015 er opgjort til 21,3 mio. kr., men søges ikke fuldt ud genbevilget i 2015 grundet tilbageholdenhed forbundet med, at området er finansieret af kommunal takstbetaling, samt at området skal balancere over tid. Genbevillingen i 2015 finansieres af det akkumulerede overskud over tid, som ultimo er opgjort til 80 mio. kr. Omkostningsbaseret regnskab i mio. kr. Vedtaget budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til bevillinger Socialpsykiatri -1,5-10,8-3,4 7,4 Den sociale virksomhed 17,1 19,4 21,9 2,5 Administration 9,2 14,3 10,5-3,8 Renter 13,7 13,7 10,7-3,0 Social- og specialundervisning i alt 38,5 36,6 39,7 3,1 Regional udvikling Området for regional udvikling finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Disse bidrag skal dække årets omkostninger, som ud over driftsomkostninger også indeholder de direkte og indirekte henførbare administrationsomkostninger. Udviser regnskabsresultatet for området et over- eller underskud, skal dette overføres til næste år. Omkostningsbaseret regnskab i mio. kr. Vedtaget budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til bevillinger Regional Udvikling ekskl. administration 902,3 906,6 941,1 34,5 Administration og renter 15,3 16,2 11,9-4,3 Finansieringsindtægter -917,5-919,5-919,4 0,1 Regional Udvikling i alt 0,1 3,3 33,6 30,3 Der er i 1. økonomirapport 2015 foretaget en genbevilling med 165 mio. kr. svarende til det akkumulerede overskud. 14

30 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -15 af 122 Investeringer På investeringssiden viser regnskabet et forbrug på mio. kr., hvortil skal lægges de investeringsudgifter på 11 mio. kr., der er afholdt over driftsrammen. Når der sammenlignes med det korrigerede investeringsbudget for på mio. kr., svarer det til et mindreforbrug på samlet 81 mio. kr. Hovedparten af mindreforbruget er genbevilget i 1. økonomirapport 2015 og hidrører fra tidsforskydninger i projekterne. Samlet set er der blevet genbevilget 670 mio. kr. vedrørende de almindelige investeringsprojekter. Der er i færdiggjort og afsluttet en række projekter, hvoraf 24 af projekterne overstiger 10 mio. kr. Den samlede investeringssum på de afsluttede investeringsprojekter udgør knap 1,2 mia. kr. I forbindelse med den endelige godkendelse af regnskab i september måned 2015 forventes disse revisionspåtegnede regnskaber at blive forelagt til endelig godkendelse med en særskilt revisionspåtegning. En oversigt over regnskaber, der skal forsynes med en revisionspåtegning fremgår af kapitel 10. Projekter under 10 mio. kr. revisionspåtegnes ikke særskilt. Finansiering I det korrigerede budget er der budgetteret med samlede indtægter på mio. kr. Regnskabet viser en samlet finansiering på sundhedsområdet på mio. kr., hvilket giver en merindtægt på 10 mio. kr. Nedenfor er vist regnskabet sammenlignet med bevillingerne. Mio. kr. Finansiering til sundhed Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelser Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag , , ,5-0,4 Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag -409,9-409,9-409,9 0,0 Statsligt bloktilskud , , ,9-9,5 Nettoindtægter , , ,3-9,9 Der er budgetteret med de af ministeriet udmeldte beløb til regionerne i for så vidt angår bloktilskud og aktivitetsbestemt bloktilskud. For den kommunale medfinansiering er budgettet baseret på økonomiaftalens forudsætninger. Region Hovedstadens andel af det statslige aktivitetsafhængige bidrag er beregnet til 410 mio. kr., og niveauet svarer til, at regionen opnår fuld udnyttelse af den statslige aktivitetspulje. Kommunernes betaling af aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering for blev ca. 385 mio. kr. over det fastsatte loft for regionens indtægt. Medfinansieringsindtægter udover det fastsatte loft på 6.222,5 mio. kr. tilfalder efter Lov om regionernes finansiering staten. Der er med Kommunernes Landsforening aftalt tilbageførsel af midlerne til alle kommuner. Det skønnes aktuelt, at den merbetaling, der af tekniske årsager er blevet udløst ved flytning af aktivitet fra primær sektor til hospitalssektor i forbindelse med omlægningen til det enstrengede visitrede akutsystem, har betydet en merudgift for kommunerne i Region Hovedstaden på 15

31 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -16 af 122 ca. 52 mio. kr. Staten vil kompensere hovedstadens kommuner for denne merbetaling direkte før den resterende merbetaling tilbageføres til alle landets kommuner. Likviditet Regionens brutto drifts- og investeringsudgifter har i udgjort mio. kr. (heraf mio. kr. til drift og mio. kr. til investeringer), og disse udgifter har regionen finansieret således: Mio. kr. Beløb Takstbetalinger og øvrige driftsindtægter Finansieringstilskud fra stat og kommuner Låneoptagelse og afdrag netto -44 Finansforskydninger vedr. kvalitetsfondsmidler 530 Finansforskydninger og finansielle ændringer 95 Likviditetsforbrug -92 I alt Brutto drifts- og investeringsudgifterne har kun delvist kunnet finansieres ved driftsindtægter og bloktilskud. Egenkapital Egenkapitalen er ultimo opgjort til mio. kr. inklusiv driftsresultatet for, svarende til et fald på 136 mio. kr. set i forhold til ultimo Faldet skyldes primært driftsresultatet for, som giver en forværring på 245 mio. kr., samt et modsvar af en række formuereguleringer på 108 mio. kr. Der er nærmere redegjort herfor under note 17, egenkapitalforklaringen. 16

32 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -17 af Anvendt regnskabspraksis Generelt Region Hovedstadens regnskabspraksis er baseret på retningslinjerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Regioner, og beskrevet i bilag til regionens kasse- og regnskabsregulativ. Dette bilag er løbende opdateret i nødvendigt omfang. Region Hovedstaden har for ændret regnskabspraksis vedrørende fordeling af administration på hovedkonto 4 og renter på hovedkonto 5. For baseres fordelingsnøglen på andel af budgetsum modsat tidligere andel af regnskabssum. Totalregnskab Selvejende institutioner med driftsoverenskomst er omfattet af regionens registreringer og indgår på samme måde som regionens egne institutioner. Generelt om indregning og måling Hovedreglen er, at alle indtægter og udgifter henføres til det regnskabsår de vedrører, uanset betalingstidspunkt. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt at en fremtidig økonomisk fordel vil tilgå regionen. Forpligtelser indregnes i balancen, når de er overvejende sandsynlige og kan måles pålideligt. Resultatopgørelsen Resultatopgørelsen indeholder alle regnskabsårets indtægter og omkostninger, herunder afskrivninger, lagerforskydninger, forskydninger i feriepenge og hensættelser til pension mv. I det omkostningsbaserede regnskab indregnes og måles aktiver i balancen, og de afskrives over relevant levetid. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investering og finansiering samt regnskabsårets forskydning i likvider. Desuden vises likvid beholdning ved regnskabsårets begyndelse og afslutning. Balancen - Aktiver Indregning og måling af anlægsaktiver Som udgangspunkt aktiveres alle registreringer foretaget på dranst 3 (anlæg), mens registreringer foretaget på dranst 1 (drift) kun undtagelsesvist aktiveres. Anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. I balancen indgår anlæg under udførelse. 17

33 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -18 af 122 Anlægsaktiver, samt forbedringer/opgraderinger af eksisterende aktiver, indregnes i balancen når aktivet: forventes anvendt i mere end et regnskabsår har værdi som kan måles pålideligt har en værdi, der er svarende til eller højere end kr. ekskl. moms. Øvrige anskaffelser udgiftsføres i anskaffelsesåret. Op- og nedskrivning af aktiver kan finde sted, såfremt en værdiændring antages at være permanent og har baggrund i en faktisk hændelse, fx ny lovgivning. Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger, og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver er defineret som et anlægsaktiv med fysisk substans til vedvarende eje eller brug. Materielle anlægsaktiver afskrives lineært over den forventede brugstid, baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygninger år Tekniske anlæg, installationer, maskiner, og transportmidler 5-30 år Inventar, computer- og andet IT-udstyr 3-10 år Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver er defineret som identificerbare ikke finansielle aktiver uden fysisk substans til vedvarende eje eller brug mv. I Region Hovedstaden vil der typisk være tale om omkostninger til udviklingsprojekter både erhvervet mod vederlag, internt oparbejdet, samt visse softwareudgifter, herunder fx patenter, rettigheder og licenser. Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært med brugstid, og fastsættes typisk til mellem 3 og 8 år ud fra en konkret vurdering af det enkelte aktiv. Finansielt leasede aktiver Finansielt leasede aktiver indregnes og måles på tilsvarende vis som aktiver, der ejes af Region Hovedstaden. For finansielle leasingkontrakter opgøres kostprisen til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser, ved anvendelse af leasingaftalens interne rentefod eller en tilnærmet værdi herfor. Den kapitaliserede leasingforpligtelse indgår under finansielle forpligtelser. Indkøb af leasede aktiver forudsættes foretaget indenfor ét regnskabsår, og anskaffelsen aktiveres i anlægskartotek når hele indkøbet er afsluttet. De oparbejdede renter i indkøbsperioden tilbagebetales sammen med den løbende leasingydelse. For Sundhedsplatformen, der indkøbes over en årrække frem til 2017, betales renter løbende. Sundhedsplatformen indgår som anlæg under etablering. 18

34 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -19 af 122 Omsætningsaktiver Region Hovedstaden medtager som udgangspunkt varebeholdninger og forbrugsmaterialer når lagerværdien overstiger 1 mio. kr. Værdien opgøres med udgangspunkt efter glidende gennemsnitspris. Lagerforskydning modposteres på driften. Grunde og bygninger til videresalg omfatter aktiver, hvor der er truffet beslutning om salg og hvor aktivet ikke anvendes i produktionen. Værdien måles til kostpris tillagt eventuelle forarbejdningsomkostninger, herunder omkostninger til byggemodning. Der foretages ikke afskrivning på bygninger til videresalg. Værdipapirer og kapitalandele, indregnet under omsætningsaktiver, måles til kursværdi. Likvide beholdninger Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger, indeståender i pengeinstitutter samt kortfristede værdipapirer, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger. Værdipapirer optages til markedsværdi på balancedagen. Saldoen svarer som udgangspunkt til den tilstedeværende eller disponible beholdning. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til nominel værdi eller kursværdi. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af forventede tab. Som hovedregel sker dette over driften. I regnskabet redegøres for den nominelle værdi af tilgodehavender og udlån. Som udgangspunkt anses tilgodehavender, der forfalder til betaling inden for et år, for kortfristede tilgodehavender. Tilgodehavender, der forfalder til betaling efter et år, indregnes som langfristede tilgodehavender. Særligt fremhæves: For aktiver tilhørende fonde og legater gælder, at værdipapirer optages til kursværdi, og øvrige aktiver optages til nominel værdi. Pantebreve indregnes med det aktuelle resttilgodehavende. Noterede aktier indregnes til kursværdien per 31. december, og ikke-noterede aktier og andre kapitalandele indregnes efter den indre værdis metode (selskabets egenkapital). Tilgodehavende vedrørende Landsbyggefonden er optaget under eventualrettigheder, og indskud sættes til værdien 0 ultimo året. Ikke-likvide obligationer indregnes til den nominelle værdi. Balancen - Passiver Egenkapital Egenkapitalen er målt som forskellen mellem aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen er på denne måde et udtryk for regionens formue. Dette sker med baggrund i de værdiansættelsesprincipper, som er anvendt ved indregning af aktiver og forpligtelser. Gaver/sponsorater og investeringstilskud Ved registrering af aktiver i balancen, på baggrund af gaver/sponsorater samt modtagne tilskud til specifikke anlægsprojekter, da optages en tilsvarende gældspost/ forpligtelse direkte på egenkapitalen. Aktivet samt tilsvarende modpost på egenkapitalen indregnes med genanskaffelsesværdi. 19

35 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -20 af 122 Hensættelser Forpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket, optages i balancen under hensættelser. Hensatte forpligtelser kendetegnes ved, at der på opgørelsesdagen foreligger en retlig eller faktisk forpligtelse, og det desuden er sandsynligt at afviklingen heraf vil medføre et træk på regionens økonomiske ressourcer, i uvis størrelse eller på uvist tidspunkt. Særligt fremhæves: For ydelsesbaserede ordninger (medarbejdere som hidtil har været ansat som tjenestemænd eller på tjenestemands-lignende vilkår) foretages hvert 3. år en aktuarmæssig beregning af nutidsværdien af de fremtidige ydelser, på baggrund af forudsætninger om udvikling i lønniveau, rente, inflation og dødelighed mv. Pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd formindskes som følge af de faktiske pensionsudbetalinger. Hensættelser til arbejdsskader indregnes på baggrund af aktuarmæssig beregning. Hensættelser til patientskader måles og indregnes ud fra forudsætninger om skader anmeldt til Patientforsikringen, samt forventninger om anerkendelsesprocent og gennemsnitlige erstatningsbeløb på baggrund af tidligere års erfaringer Seniorbonus indgår ikke som en hensættelse. Der hensættes ikke til uafklarede retssager. Passiver tilhørende fonde og legater Indregnes som udgangspunkt til nominel værdi, og til kursværdi for værdipapirer. Finansielle gældsforpligtelser Gæld til (real-) kreditinstitutter indregnes til det modtagne provenu ved lånoptagelsen fratrukket afholdte transaktionsomkostninger, og nedskrives løbende til restgælden. Kapitaliserede restforpligtelse på finansielle leasingkontrakter indregnes. Kortfristede gældsforpligtelser Gæld som optages og afvikles inden for et år, anses som udgangspunkt for kortfristet gæld, og optages til nominel værdi. Særligt fremhæves: Uforbrugte eksterne midler (forskningsmidler mv.) optages ultimo regnskabsåret som kortfristet gæld. Under kortfristet gæld indgår også modtagne betalinger vedrørende indtægter efterfølgende år, samt køb hvor levering har fundet sted, men fakturaen endnu ikke er modtaget. Feriepengeforpligtelse Forpligtelsen vedrørende feriepenge og feriefridage (6. ferieuge) beregnes pr. 31. december som henholdsvis 12,5 % og 2,5 % af den ferieberettigede løn. Feriepengeforpligtelse vedrørende medarbejdere ansat som tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår udgiftsføres, når beløbet forfalder til betaling. 20

36 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -21 af 122 Eventualrettigheder og -forpligtelser i øvrigt Operationelt leasede aktiver, afgivne garantier og øvrige eventualposter indregnes ikke i balancen. 21

37 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -22 af Resultatopgørelse Årsregnskabet indeholder en resultatopgørelse, jf. opstillingen i skemaet på næste side. Resultatopgørelsen indeholder sammenligningstal for sidste regnskabsår. Redegørelsen for væsentlige afvigelser mellem bevilling og regnskab foretages i årsregnskabets afsnit regnskabsoversigt og specielle bemærkninger. Regionens resultatopgørelse viser regionens ressourceforbrug for året sammenlignet med foregående år. 22

38 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -23 af 122 Resultatopgørelse i kr kr. Note Driftsindtægter Regnskab Sundhed Regnskab Social og specialundervisning Regional udvikling Regionen i alt Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab 2013 Note 2013 Note 2013 Note 2013 Takstbetalinger Øvrige driftsindtægter Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger Personaleomkostninger Materiale- og aktivitetsomkostninger Af- og nedskrivninger Andre driftsomkostninger Fælles formål og administration Renter Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før Finansieringsindtægter Finansieringsindtægter Bloktilskud fra staten ( / ) Grund- og udviklingsbidrag fra kommunerne ( / ) Aktivitetsbestemte tilskud fra staten ( ) Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne ( ) Objektive finansieringsbidrag ( ) Finansieringsindtægter i alt Driftsresultat

39 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -24 af Balancen Formålet med balancen er at vise regionens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Balancen skal indeholde sammenligningstal for regnskabsåret før. Aktiver i kr. Note Sundhed Social og specialundervisning Regional udvikling Regionen i alt Regionen i alt Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Grunde Bygninger Tekniske anlæg og maskiner Inventar - herunder IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse Aktiver vedrørende beløb til opkrævning eller udbetaling for andre 0 0 Kommuner og regioner mv. 0 0 Staten 0 0 Aktiver tilhørende fonde og legater Langfristede tilgodehavender Udlæg vedrørende hovedkonto Sociale opgaver Varebeholdninger Fysiske anlæg til salg Tilgodehavender hos staten Øvrig tilgodehavender Likvide aktiver Aktiver i alt Passiver Egenkapital Driftsresultater overført til næste år Hensatte forpligtelser Passiver tilhørende fonde og legater Passiver vedrørende beløb til opkrævning eller udbetaling for andre 0 0 Kommuner og regioner mv. 0 0 Staten 0 0 Langfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter 0 0 Kortfristet gæld til staten Kortfristet gæld i øvrigt Passiver i alt

40 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -25 af Pengestrømsopgørelse Formålet med pengestrømsopgørelsen er at vise pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteterne. I tilknytning til pengestrømsopgørelsen for social- og specialundervisningsområdet vises det likviditetsmæssige mellemværende mellem området og regionen. Pengestrømsopgørelse i kr kr. Driftsresultat Sundhed Socialområdet Regionaludvikling Regionen i alt Regnskab 2013 Regnskab Regnskab 2013 Regnskab Regnskab 2013 Regnskab Regnskab 2013 Regnskab Likviditetsreguleringer til driftsresultat afskrivninger intern forretning /- regulering af varebeholdninger /- regulering af feriepenge /- regulering af pensionshensættelse /- øvrige periodiseringer* Likviditetsvirkning fra drift Likviditetsreguleringer fra investeringer - køb af anlægsaktiver igangværende arbejder Salg af anlægsaktiver Likviditetsvirkning af investeringer Likviditetsvirkning fra drift og investering Øvrige likviditetsforskydninger: +/- forskydninger i kortfristede tilgodehavender /- forskydninger i kortfristede gældsforpl optagelse af eksterne lån afdrag på eksisterende lån forretning af interne lån /- øvrige finansielle poster Øvrige likviditetsforskydninger Årets samlede likviditetsforskydninger likvid beholdning primo regnskabsåret Likvid beholdning ultimo regnskabsåret * Periodiseringer vedrørende administration m.v. 25

41 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -26 af Noter til resultatopgørelse og balance Note 1: Regnskabsposten fælles formål og administration Ved fordelingen af fælles formål og administration (hovedkonto 4) til de tre aktivitetsområder er anvendt en fordeling svarende til de tre aktivitetsområders andel af budgetsummen. Fordelingsregnskab - udgift og omkostninger Korrigeret Beløb i kr. budget Regnskab Afvigelse Fordelingsregnskab udgifter - direkte og indirekte Sundhedsområdet Socialområdet Regional udvikling I alt Fordelingsregnskab omkostninger - direkte og indirekte Sundhedsområdet Socialområdet Regional udvikling I alt Fordelingsregnskab i alt- direkte og indirekte Sundhedsområdet Socialområdet Regional udvikling I alt På administrationsområdet opdeles omkostningsbevilling og omkostningsregnskab på de tre aktivitetsområder: Sundhed, social- og specialundervisning samt regional udvikling. Omkostningerne opdeles i et beløb, der kan henføres direkte til det enkelte aktivitetsområde, og af et beløb, som er fordelt ud fra en fordelingsnøgle, svarende til de tre aktivitetsområders budgetsummer. Note 2: Regnskabsposten renter Fordelingen af regionens udgifter og indtægter vedrørende renter. Regionens samlede netto renteindtægter mv. registreret på hovedkonto 5 udgør i alt en nettoudgift på 11,445 mio. kr. Fordelingen af regionens udgifter og indtægter vedrørende renter Regionens renteudgifter, renteindtægter og renteomkostninger skal i forbindelse med det omkostningsbaserede årsregnskab fordeles. 26

42 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -27 af 122 Den samlede fordeling af renter i det omkostningsbaserede regnskab vedrører såvel drifts som anlægskapital herunder også anlægskapital i relation til igangværende investeringsarbejder. Dette indebærer, at investeringsudgifter finansieres som interne lån, der forrentes med en intern rentesats og afdrages i det følgende år. Det årlige afdrag svarer som minimum til afskrivningen på aktiviteten, og rentesatsen er ens for alle omkostningsbaserede bevillingsområder. Den interne rentesats fastsættes på basis af markedsrenten. Renten som anvendes for er 2,65 % p.a. beregnet ud fra et 20-årigt fastforrentet lån i Kommunekredit. Dette indebærer, at hvert område pålægges en intern gæld svarende til værdien af aktivet pr. 1. januar. Nettoudgiften til renter er fordelt til hovedkonto 1, 2 og 3 efter følgende principper: De interne lån vedr. hovedkonto 2 udgør for regnskabsåret den bogførte værdi primo året af de materielle anlægsaktiver og ændres fremover med den likviditetsvirkning (inkl. den beregnede rente), som driften og investeringerne i området påfører regionens kasse. Den resterende rente overføres til hovedkonto 1, Sundhedsområdet og Regional udvikling ud fra omkostningsfordelingen således at alle renter fordeles fuldt ud i regnskabssituationen. Fordelingen ser således ud: Rentefordeling (1.000 kr.) Renter Sundhed 764 Renter Social- og specialundervisning Renter Regional udvikling 21 I alt Note 3: Driftsomkostninger Der henvises til resultatopgørelsens opdeling på de tre aktivitetsområder. Note 4: Regnskabsposten driftsresultat Noten til driftsresultatet er samme note som tilføjes balanceposten driftsresultater overført til næste år. Der henvises derfor til note 17 om egenkapitalen. 27

43 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -28 af 122 Note 5: Immaterielle aktiver Beløb i kr. Sundhed Social- og specialundervisning Regional udvikling Fælles formål og administration Kostpris pr Tilgang Afgang Overført Kostpris pr Af- og nedskrivninger pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af afhændede aktiver Af- og nedskrivninger pr Regnskabsmæssig værdi pr I alt Note 6: Materielle aktiver - Grunde Beløb i kr. Sundhed Social- og specialundervisning Regional udvikling Fælles formål og administration Kostpris pr Tilgang Afgang Overført Kostpris pr Af- og nedskrivninger pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af afhændede aktiver Af- og nedskrivninger pr Regnskabsmæssig værdi pr I alt Note 7: Materielle aktiver Bygninger Beløb i kr. Sundhed Social- og specialundervisning Regional udvikling Fælles formål og administration Kostpris pr Tilgang Afgang Overført* Kostpris pr Af- og nedskrivninger pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af afhændede aktiver Af- og nedskrivninger pr Regnskabsmæssig værdi pr *Inkl. bygninger bestemt til videresalg på 117,9 mio. kr. I alt 28

44 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -29 af 122 Note 8: Materielle aktiver - Tekniske anlæg, større specialudstyr, transportmidler mv. Beløb i kr. Sundhed Social- og specialundervisning Regional udvikling Fælles formål og administration Kostpris pr Tilgang Afgang Overført Kostpris pr Af- og nedskrivninger pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af afhændede aktiver Af- og nedskrivninger pr Regnskabsmæssig værdi pr I alt Note 9: Materielle aktiver - Inventar, herunder computere og andet IT-udstyr Beløb i kr. Sundhed Social- og specialundervisning Regional udvikling Fælles formål og administration Kostpris pr Tilgang Afgang Overført Kostpris pr Af- og nedskrivninger pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af afhændede aktiver Af- og nedskrivninger pr Regnskabsmæssig værdi pr I alt Note 10: Materielle aktiver - Materielle anlægsaktiver under udførelse Beløb i kr. Sundhed Social- og specialundervisning Regional udvikling Fælles formål og administration Kostpris pr Tilgang Afgang Overført Kostpris pr Af- og nedskrivninger pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af afhændede aktiver Af- og nedskrivninger pr Regnskabsmæssig værdi pr I alt 29

45 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -30 af 122 Note 11: Aktiver og passiver tilhørende fonde og legater Aktiver tilhørende fonde og legater Primo Ændring Ultimo Beløb i kr. Legater Deposita I alt Passiver tilhørende fonde og legater Primo Ændring Ultimo Beløb i kr. Legater Deposita I alt Der er en nettoændring under deposita på 4,1 mio. kr. Samlet set er der en ultimo saldo på -8,2 mio. kr. Der vil i 2015 ske en gennemgang og revurdering af fonde og legater. Note 12: Langfristede tilgodehavender Langfristede tilgodehavender Primo Ændring Ultimo Beløb i kr. Aktier og andelsbeviser m.v Andre langfristede udlån og tilgodehavender Deponerede beløb for lån m.v I alt Aktier og andelsbeviser mv. udgør ultimo 40,6 mio. kr. Aktierne er ikke børsnoterede, og værdien opgøres som regionens ejerandel af egenkapitalen. Aktiebeholdningen dækker over aktier i Frederiksborg Linnedservice og Amgros. Ændringen vedrører kursreguleringen af Frederiksborg Linnedservice. Andre langfristede udlån og tilgodehavender viser en nettotilgang på 7,4 mio. kr. Beløbet vedrører deposita ifm. lejemål mv. Deponerede beløb for lån m.v. udviser en afgang på netto 721,8 mio. kr. som dækker over forskydninger i deponeringen vedrørende kvalitetsfonden på 688,8 mio. kr. samt forskydninger i deponeringer vedrørende indgåede lejemål samt garantier på i alt 33,0 mio. kr. Der er samlet set deponeret for 909,9 mio. kr. ultimo. Den specifikke oversigt over deponerede midler fremgår af bilag 2. Nedenfor er foretaget specifikation af de deponerede midler. Beløb i kr. Primo Ændring Ultimo Lejemål Garantier Kvalitetsfondsmidler jf. bekendtgørelse nr. 905 af 9. juli I alt Samlet set er der deponeret 504,4 mio. kr. vedrørende kvalitetsfondsmidler heraf udgør akkumuleret rentetilskrivningen 43,5 mio. kr. 30

46 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -31 af 122 Note 13: Udlæg vedrørende hovedkonto 2 og 3 Som det fremgår af balancen kan det akkumulerede udlæg vedrørende sociale opgaver (hovedkonto 2) opgøres til 80,2 mio. kr. og 165,3 mio. kr. vedrørende regional udvikling (hovedkonto 3). Note 14: Tilgodehavender hos staten Tilgodehavender hos staten Primo Ændring Ultimo Beløb i kr. Tilgodehavender hos staten Tilgodehavende hos staten er faldet med 16 mio. kr. til i alt 86,9 mio. kr. Hovedparten af tilgodehavenderne vedrører sundhedsområdet. Nedenfor er vist en specifikation af tilgodehavenderne: Specifikation hele kr. Sundhedsstyrelsen Forsknings- og Innovationsstyrelsen Miljøstyrelsen 407 Ministeriet for Sundhed og forebyggelse Århus Universitet 291 Københavns Universitet Øvrige I alt Note 15: Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Primo Ændring Ultimo Beløb i kr. Andre tilgodehavender Mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår Tilgodehavender hos kommuner og andre regioner I alt Samlet set er de kortfristede tilgodehavender faldet med ,7 mio. kr. i fra et tilgodehavende primo året på 4.585,9 mio. kr. til 3.174, 2 mio. kr. ultimo. 31

47 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -32 af 122 Note 16: Likvide aktiver Likvide aktiver Primo Ændring Ultimo Beløb i kr. Kontante beholdninger Indskud i pengeinstitutter m.v Obligationer I alt Den regnskabsmæssige likvide beholdning udgør samlet 1.462,5 mio. kr. Ved udgangen af 2013 var den likvide beholdning opgjort til 1.370,8 mio. kr. Af oversigten ovenfor fremgår det, hvorledes de likvide midler er fordelt på de forskellige anbringelses former. Ultimo året udgør kontante beholdninger i alt 1,6 mio. kr. Der er en negativ saldo på -849,8 mio. kr.. på bankkonti i henholdsvis Danske Bank og Nordea, som er de to banker, regionen har indgået bankaftaler med. De resterende midler på mio. kr. er placeret via kapitalplejeordninger m.v. Ved budgetlægningen for blev skønnet en ultimo beholdning på 165 mio. kr. Efter 4. økonomirapport skønnedes ultimo kassebeholdningen til mio. kr. Det vil sige, at den faktiske beholdning er 44 mio. kr. større end forventet i årets sidste økonomirapport. Likviditeten er opgjort som likvide beholdninger tillagt kortfristede tilgodehavender minus kortfristede gældsforpligtigelser. Det kan oplyses, at regionens nettolikviditet var på 702,9 mio. kr. primo og ultimo er dette ændret til en likviditet på 867,7 mio. kr. Den likvide beholdning er Reel likviditet Primo bevægelse Ultimo Likvide aktiver i alt Tilgodehavender hos staten Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Kortfristet gæld til staten Kortfristet gæld i øvrigt Kortfristet nettogæld i alt Feriepenge I alt excl. Feriepenge

48 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -33 af 122 Note 17: Egenkapital Egenkapital mio. kr. Egenkapital primo (positiv egenkapital) i regnskab ,2 Resultat for Sundhedsområdet: 171,6 Akkumuleret resultat for Social- og specialundervisning: Saldo primo -119,9 Årets resultat 39,7 Saldo ultimo året -80,2 Akkumuleret resultat for Regional udvikling: Saldo primo -198,9 Årets resultat 33,6 Saldo ultimo året -165,3 Årets samlede resultat jf. resultatopgørelsen 244,9 244,9 Direkte formuereguleringer Årets resultat det sociale område -39,7 Hensat til arbejdsskade -62,4 Hensat til patientskade -15,5 Øvrige formuereguleringer (består i al væsentlighed af reguleringer vedrørende anlægsområdet) Direkte formuereguleringer over egenkapitalen i alt -29,7-29,7 Modpost for donationer Funktion modpost for donationer (gaver og tilskud) er netto steget med 78,7 mio. kr. i og saldoen på funktionen udgør 378,8 mio. kr. ultimo. Modpost for donationer indgår som en del af egenkapitalen. 87,9-78,7-78,7 Ændringer i alt 136,5 Egenkapital ultimo (positiv) ,7 33

49 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -34 af 122 Note 18: Hensatte forpligtelser Beløb i kr. Primo Ændring Ultimo Ikke-afdækkede pensionsforpligtigelser til tjenestemænd Arbejdsskadeforsikring Patientskadeforsikring Tilsagn vedr. regionaludviklingsforpligtelser I alt Tjenestemandsforpligtigelser Tjenestemandsforpligtelsen er samlet set reduceret med 73,4 mio. kr. i, som dækker over årets regnskabsbevægelser. Forpligtigelsen opgøres til 6.437,9 mio. kr. ultimo. Ændringen på 73,4 mio. kr. består af en nettotilgang i det omkostningsbaserede regnskab på 112,1 mio. kr. svarende til, at der er hensat 20,3 % af skalatrinslønnen til tjenestemænd og fradrag på netto 185,5 mio. kr. vedrørende udbetalte pensioner. I 2013 blev der foretaget en aktuarberegning, og den næste aktuarberegning finder sted i forbindelse med udarbejdelse af regnskab Arbejdsskadeforpligtigelser Regionen er selvforsikret og har dermed påtaget sig forpligtelserne til at udbetale erstatninger til ansatte i henhold til lov om arbejdsskadesikring. Forpligtelsen gælder alle fremtidige udbetalinger på skader der er sket i den periode, hvor regionen (og de tidligere amter) har været selvforsikrede. I aktuarrapporten fra regionens forsikringsmægler Willis er der nærmere redegjort for de aktuarmæssige principper. Den opgjorte regnskabsmæssige forpligtelse viser hvad der forventelig er tilbage for regionen at betale for tidligere skadeår. I de kommende år, vil regionen som selvforsikret få forpligtelser på nye skader, mens der til gengæld vil være færre hensættelser på tidligere skadeår på grund af det naturlige afløb. Aktuarberegningen fra regionens forsikringsmægler viser, at arbejdsskadeforpligtigelser ultimo er opgjort til 133,7 mio. kr. svarende til et relativt stort fald på 62,4 mio. kr. i forhold til Ændringen består af flere faktorer, men den største faktor er et fald i rentereserven på 51 mio. kr. Der er to årsager til dette relative store fald i rentereserven. Den første årsag er, at der for de skadesager, hvor der er tilkendt en midlertidig løbende ydelse kun hensættes til udbetalinger i den tilkendte begrænsede periode, såfremt de ikke er vurderet varige, hvorimod tidligere forudsatte hensættelsesopgørelsen, at de løbende udbetalinger løb frem til pensioneringstidspunktet. Denne forkortelse af udbetalingsperioden er årsag til et fald i rentereserven på 12 mio. kr. Den anden årsag som giver fald i rentereserven på 39 mio. kr., er ikke et reelt fald i forpligtigelsen, men udelukkende en konsekvens af, at hensættelser til midlertidigt løbende ydelser nu er opgjort under RBNS og ikke rentereserven. Dette bidrager til en stigning i RBNS, hvilket gør, at der samlet set ses en stigning i uafsluttede sager på 8,9 mio. kr. Fra 1. januar 2013 betød ny lov at der blev indført en afgift på 12% af mén- og erhvervsevnetabserstatninger, der tilkendes i 2013 eller senere. I aktuarrapporten for 2013 beregnede forsikringsmægleren en hensættelse til denne udgift, men dette er udeladt i da betalingen sker via AES. Denne nulstilling betyder en reduktion på 14,7 mio. kr. ift

50 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -35 af 122 Der er udarbejdet et skøn over udviklingen i den samlede forpligtelse over de kommende 5 budgetår. Forpligtelsen skønnes at toppe i 2019 med 196,3 mio. kr. Patientskadeerstatning Der er ultimo hensat 229,1 mio. kr. til patientskadeerstatninger for skader, som er indtrådt senest den 31. december. Der er tale om en et fald i hensættelsen på 15,5 mio. kr. i forhold til regnskab Faldet skyldes bl.a. at anerkendelsesprocenten er faldet fra 32% i 2013 til 30% i. Der er i anmeldt skader, mod anmeldte skader i Der er i årets løb truffet afgørelse i sager. Hensættelsesbeløbet er skønsmæssig beregnet ud fra foreliggende data og nedenstående beregninger: Antallet af resterende sager ved årets udgang. Det skønnes ud fra antal anmeldelser og afgørelser af sager i en længere årrække, at der samlet ultimo resterer omkring anmeldte skadessager vedr. Region Hovedstaden, som ikke er afgjort af Patientforsikringen. Med en anerkendelsesprocent på 30 % og en gennemsnitlig erstatning på kr. pr. sag vil de samlede udgifter til erstatninger vedr. disse sager skønsmæssigt kunne beløbe sig til 116,2 mio. kr. Antallet af skader der endnu ikke er anmeldt. Der er en lang række patientskader, som er sket i eller tidligere år, og som endnu ikke er anmeldt til Patientforsikringen. Skønsmæssigt sættes erstatningsudgifterne til disse endnu ikke anmeldte skader til at andrage 1/2 års skadeudgifter svarende til 112,9 mio. kr. Beløbet er beregnet som halvdelen af antallet af skadesanmeldelser i svarende til anmeldelser og en anerkendelsesprocent på 30 % og en gennemsnitlig erstatning på kr. pr. sag. Tilsagn vedrørende regional udvikling I henhold til økonomiaftalen fra juni 2012 mellem regeringen og Danske Regioner skulle der ske en drøftelse af de tekniske forhold i regionernes budget og regnskabssystem med relevans i forhold til den nye budgetlov. Regelændringerne betyder, at praksis svarer til de statslige regler vedr. håndtering af tilsagn om tilskud på statens område. Regelændringen betyder, at når regionen giver tilsagn om projekttilskud, skal hele det beløb, som der gives tilsagn om, bogføres i det år tilsagnet gives, uanset om en del af tilsagnet først udbetales i senere år. Regelændringen omfatter tilskud til eksternt drevne projekter inden for erhvervsområdet, uddannelsesområdet og kulturområdet. Hele kr. Primo Ændring Ultimo Tilsagn kulturel virksomhed Tilsagn uddannelse Tilsagn erhvervsudvikling Tilsagn turisme Tilsagn innovation og ny teknologi Tilsagn erhvervsservice og iværksætteri Tilsagn udvikling af yder/landdistrikter Tilsagn øvrig regional udvikling I alt

51 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -36 af 122 Note 19: Langfristet gæld Langfristet gæld Beløb i kr. Primo Ændring Ultimo Selvejende institutioner med driftsoverenskomst Kommunekredit Langfristet gæld vedrørende ældreboliger Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver I alt Som det fremgår af oversigten, ligger den største gældsforpligtelse hos Kommunekredit. Samlet set udgør gælden hos Kommunekredit mio. kr. svarende til 98 % af den samlede langfristede gæld. I det vedtagne budget er der budgetteret med et nettoafdrag på 231,8 mio. kr. og i det korrigeret budget var nettoafdraget opgjort til 43,8 mio. kr. svarende til regnskabsresultatet. Beløb i kr. Budget Korrigeret budget Regnskab Langfristet gæld primo året Afdrag Lånoptagelse til anlæg Ordinær refinansiering uden dispensation Lån optagelse energipulje Lån- og afdrag, netto Leasing Langfristet gæld ultimo året I budget er den langfristede gæld budgetteret til at udgøre mio. kr. ultimo og rent faktisk udgør den langfristet gæld mio. kr. Ud af Region Hovedstadens samlede lånemasse på 4.883,4 mio. kr. er 14,6 mio. kr. vedrører ældreboliger (afdrag og renter på disse betales af lejerne i boligerne) og 13,6 mio. kr. vedrører gæld i selvejende institutioner). Resten. er regionens lånerestgæld pr Heraf er 2.823,6 mio. kr. dækket af renteswaps og yderligere 571 mio. kr. er lån til fastrente svarende til 69 %. 36

52 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -37 af 122 Renteswapaftalerne fordeler sig således: Beløb i hele kr. Renteswap ( ND kontrakt nr / ) Renteswap ( ND kontrakt nr / ) Renteswap ( ND kontrakt nr / ) Renteswap ( ND kontrakt nr / ) Renteswap ( KK kontrakt nr / ) Restgæld på lån Startdato Udløbsdato Nuværende rente Markedsværdi ultimo ,14% ,42% ,40% ,68% ,35% I alt Markedsværdien er et udtryk for, hvor god en aftale, der er tale om. Værdien vil falde efterhånden som renten stiger. Markedsværdien er også det, der skal betales, hvis man ønsker, at indfri en swapaftale. Konkret vil der udover restgælden skulle betales 67,2 mio. kr., såfremt regionen ønsker at indfri swapaftalerne. Note 20: Kortfristet gæld til staten Kortfristet gæld til staten Primo Ændring Ultimo Beløb i hele kr. Gæld til staten I alt Der er ingen kortfristet gæld til staten. Note 21: Kortfristet gæld i øvrigt Kortfristet gæld i øvrigt Primo Ændring Ultimo Beløb i kr. Kommuner og andre regioner Feriepenge Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager , Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager Mellemregningskonto Selvejende institutioner med driftsoverenskomst Afstemnings- og kontrolkonto I alt Den kortfristede gæld er samlet set faldet med mio. kr. i. Således udgør gælden 6.792,4 mio. kr. ultimo året. Den største ændring er under mellemregningskonto, hvor der er tale om et fald på 1.132,5 mio. kr. 37

53 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -38 af Regnskabsoversigt og specielle bemærkninger Regnskabsoversigten for Region Hovedstaden er fordelt på de i alt 24 bevillingsområder og fremgår af de næste sider. Regionens driftsvirksomhed er i regnskab således opdelt på hospitalernes 10 bevillingsområder, det øvrige sundhedsområdes i alt 7 bevillingsområder tilsammen kaldet Hovedkonto 1, det sociale områdes to bevillingsområder, tilsammen kaldet Hovedkonto 2, regional udviklings fire bevillingsområder tilsammen kaldet Hovedkonto 3 samt administrationen, der har sit eget bevillingsområde, kaldet Hovedkonto 4. Udover de ovennævnte 24 bevillingsområder, der dækker regionens driftsvirksomhed, består regionens økonomi af yderligere fire bevillingsområder, der dækker det finansielle område, dvs. renteudgifter og indtægter samt ét bevillingsområde vedrørende finansiering på sundhedsområdet og ét bevillingsområde vedrørende finansiering af regional udvikling. På de følgende sider gennemgås regnskaberne for de enkelte hospitaler, tværgående virksomheder og øvrige bevillingsområder, og der kommenteres i det væsentligste på afvigelserne mellem korrigeret budget og regnskab. 38

54 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -39 af Samlede oversigter Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret (nettodriftsudgifter) mio. kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser *) kr. % Heraf vedligeholdelse i investeringsbudget Område Bevillingsniveau Virksomheder sygehusbehandling , , , ,0 104,8 0,5% 3,0 Amager Hospital 264,9 2,3 267,2 263,1 4,1 1,5% 0,0 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 2.177,5 147, , ,8 18,6 0,8% 1,1 Bornholms Hospital 380,0 18,8 398,8 394,5 4,3 1,1% 0,0 Gentofte Hospital 1.097,3 73, , ,0 5,0 0,4% 0,0 Glostrup Hospital 1.524,2 71, , ,2 21,4 1,3% 1,9 Herlev Hospital 2.944,5 220, , ,7 19,3 0,6% 0,0 Nordsjællands Hospital 2.193,3 59, , ,5-9,0-0,4% 0,0 Hvidovre Hospital 1.905,9 77, , ,3 10,7 0,5% 0,0 Region Hovedstadens Psykiatri 2.951,3 4, , ,7-12,8-0,4% 0,0 (Psykiatrisk Hospital) Rigshospitalet 4.285,1 393, , ,2 43,2 0,9% 0,0 Sundhedsområdet, fælles 5.557, , , ,9 10,9 0,2% 7,9 Den Præhospitale Virksomhed 606,0 129,2 735,2 736,1-0,9-0,1% 0,0 Region Hovedstadens Apotek -64,4 108,2 43,8 39,4 4,4 9,9% 0,0 Center for IMT 1.204,6 30, , ,6-9,4-0,8% 7,9 Center for HR 605,2 301,5 906,7 878,4 28,3 3,1% 0,0 Sygehusbehandling uden for Regionen 889,1-9,8 879,3 885,8-6,5-0,7% 0,0 Fælles drift for Sundhed 2.316, ,2 746,6 751,6-5,0-0,7% 0,0 Praksisområdet 6.592,2-161, , ,0-54,9-0,9% 0,0 Center for Sundhed 6.592,2-161, , ,0-54,9-0,9% 0,0 Social- og specialundervisningsområdet -23,1 31,6 8,5-10,3 18,8-0,0 Region Hovedstadens Psykiatri -16,1 5,3-10,8-14,1 3,3-0,0 (Socialpsykiatrien) Den Sociale Virksomhed -7,0 26,3 19,3 3,8 15,5-0,0 Regional udvikling 901,9 4,7 906,6 940,3-33,7-3,7% 0,0 Kollektiv Trafik 428,8 0,0 428,8 444,5-15,7-3,7% 0,0 Erhvervsudvikling 128,9-50,9 78,0 94,3-16,3-20,9% 0,0 Miljøområdet 198,9 8,0 206,9 216,3-9,4-4,5% 0,0 Øvrig regional udvikling 145,3 47,6 192,9 185,2 7,7 4,0% 0,0 Administration 597,6 20,6 618,2 602,5 15,7 2,5% 0,0 Sundhed 562,4 25,3 587,7 573,1 14,6 2,5% 0,0 Socialområdet 13,2 1,1 14,3 13,8 0,5 3,5% 0,0 Regional udvikling 22,0-5,8 16,2 15,6 0,6 3,7% 0,0 I alt driftsvirksomhed ,9-45, , ,4 61,6 0,2% 10,9 Investeringer, kvalitetsfondsmidler 1.025,7-494,9 530,8 517,3 13,5 2,5% 0,0 Investeringer, sundhedsområdet øvrigt 788,2 173,4 961,6 884,9 76,7 8,0% 0,0 Investering, social- og handicapområdet 41,5-22,1 19,4 18,2 1,2 6,2% 0,0 Investeringer i alt 1.855,4-343, , ,4 91,4 6,0% 0,0 Nettodrifts- og investeringsudgifter i alt ,3-389, , ,8 153,0 0,4% 10,9 *) Afvigelser: + = bedre end budget, - = ringere end budget. 39

55 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -40 af Omkostningsbaseret Omkostningsbaseret (nettodriftsomkostninger) mio. kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser *) kr. % Heraf vedligeholdelse i investeringsbudget Område Bevillingsniveau Virksomheder sygehusbehandling , , , ,2 126,5 0,6% 3,0 Amager Hospital 272,2 2,3 274,5 263,5 11,0 4,0% 0,0 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 2.283,0 153, , ,3 31,1 1,3% 1,1 Bornholms Hospital 403,1 22,4 425,6 424,7 0,8 0,2% 0,0 Gentofte Hospital 1.149,6 79, , ,2 11,6 0,9% 0,0 Glostrup Hospital 1.611,7 86, , ,7 31,6 1,9% 1,9 Herlev Hospital 3.114,5 241, , ,3 6,8 0,2% 0,0 Nordsjællands Hospital 2.352,4 16, , ,9 5,1 0,2% 0,0 Hvidovre Hospital 2.032,6 92, , ,8-4,1-0,2% 0,0 Region Hovedstadens Psykiatri 3.040,0 4, , ,3 5,3 0,2% 0,0 (Psykiatrisk Hospital) Rigshospitalet 4.504,1 418, , ,5 27,3 0,6% 0,0 Sundhedsområdet, fælles 5.776, , , ,3 8,9 0,2% 7,9 Den Præhospitale Virksomhed 618,1 136,3 754,4 756,2-1,8-0,2% 0,0 Region Hovedstadens Apotek 88,6 10,7 99,3 96,5 2,8 2,8% 0,0 Center for IMT 1.255,8 34, , ,6-9,4-0,7% 7,9 Center for HR 608,1 303,2 911,3 882,7 28,6 3,1% 0,0 Sygehusbehandling uden for Regionen 889,1-9,8 879,3 885,8-6,5-0,7% 0,0 Fælles drift for Sundhed 2.317, ,4 807,7 812,4-4,7-0,6% 0,0 Praksisområdet 6.592,2-161, , ,2-57,1-0,9% 0,0 Center for Sundhed 6.592,2-161, , ,2-57,1-0,9% 0,0 Social- og specialundervisningsområdet 15,6 29,9 45,5 28,0 17,5-0,0 Region Hovedstadens Psykiatri -1,5 3,8 2,3 1,9 0,4-0,0 (Socialpsykiatrien) Den Sociale Virksomhed 17,1 26,1 43,2 26,2 17,0 39,5% 0,0 Regional udvikling 902,2 4,7 906,9 941,1-34,2-3,8% 0,0 Kollektiv trafik 428,8 0,0 428,8 444,5-15,7-3,7% 0,0 Erhvervsudvikling 128,9-50,9 78,0 94,3-16,3-20,9% 0,0 Miljøopmrådet 199,2 8,0 207,2 216,3-9,1-4,4% 0,0 Øvrig regional udvikling 145,3 47,6 192,9 186,0 6,9 3,6% 0,0 Administration 421,9 60,0 481,9 458,0 23,9 5,0% 0,0 Sundhed 397,4 60,6 458,0 435,6 22,4 4,9% 0,0 Socialområdet 9,2 2,0 11,2 10,5 0,7 6,2% 0,0 Regional udvikling 15,3-2,6 12,7 11,9 0,8 6,3% 0,0 I alt driftsvirksomhed ,9 16, , ,8 85,5 0,2% 10,9 Investeringer, kvalitetsfondsmidler 1.025,7-494,9 530,8 517,3 13,5 2,5% 0,0 Investeringer, sundhedsområdet øvrigt 788,2 173,4 961,6 884,9 76,7 8,0% 0,0 Investering, social- og handicapområdet 41,5-22,1 19,4 18,2 1,2 6,2% 0,0 Investeringer i alt 1.855,4-343, , ,4 91,4 6,0% 0,0 Nettodrifts- og investeringsudgifter i alt ,3-327, , ,2 176,9 0,5% 10,9 *) Afvigelser: + = bedre end budget, - = ringere end budget. 40

56 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -41 af Sundhedsområdet Aktivitetsregnskab Sygehus- Præsentations- Aktivitetsregnskab udskrivninger Ambulante Produktionsværdi mio. kr. budget mio. kr. besøg I alt I alt DAGS DRG I alt I alt Amager Hospital ,6 303,3 402, ,7 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler ,1 1871, , ,5 Bornholms Hospital ,0 223,4 348, ,6 Gentofte Hospital ,2 802, , ,3 Glostrup Hospital , , , ,6 Herlev Hospital , , , ,2 Hvidovre Hospital , , , ,9 Nordsjællands Hospital , , , ,1 Rigshospitalet , , , ,9 I alt , , , ,8 Kilde: Landspatientregisteret 7. februar

57 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -42 af Bevillingsområder Amager og Hvidovre Hospital Amager Hospital Økonomi Amager Hospital har i regnskabet for et mindreforbrug på nettodriftsudgifterne på 4.1 mio. kr. og et mindreforbrug på nettoresultatet på 11,0 mio. kr. Amager Hospital har således overholdt bevillingen. Af de samlede nettodriftsudgifter på 263,1 mio. kr. udgør løn 206,9 mio. kr., øvrige driftsudgifter 66,7 mio. kr. og indtægterne 10,5 mio. kr. Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Investeringsrammen Der er i afholdt investeringsudgifter for i alt 5,2 mio. kr., der fordeler sig med ca. 3,5 mio. kr. på den lokale investeringsramme og 1,8 mio. kr. på den centrale investeringsramme. Amager Hospital har i bl.a. afsluttet anlægsprojektet vedrørende samling og modernisering af skadestue og akutmodtagelse. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme

58 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -43 af 122 Eksterne midler inklusiv ekstern finansieret forskning Amager Hospital har i vedrørende eksterne midler inklusive eksternt finansieret forskning afholdt udgifter for 2,7 mio. kr. Uforbrugte eksterne midler overført til kortfristet gæld udgør i alt 8,1 mio. kr. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter

59 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -44 af 122 Hvidovre Hospital Økonomi Hvidovre Hospital har i et mindreforbrug i det udgiftsbaserede regnskab på 10,4 mio. kr. og et merforbrug i det omkostningsbaserede regnskab på 14,3 mio. kr. Hvidovre Hospital har således ikke overholdt bevillingen. Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Særligt i for Amager og Hvidovre Hospital Den samlede aktivitet på Amager og Hvidovre Hospital er øget betragteligt i. Med det nye år blev det Enstrengede og Visiterede Akutsystem (EVA) vedtaget af Region Hovedstaden. Omstillingerne for såvel patienter som personale var betydelige og har uden sammenligning været den største udfordring i det forgangne år. De første måneder af året har båret præg af tilvænning til det store antal nye patienter, der nu kommer gennem hospitalet. I foråret startede den landsdækkende tarmkræftscreening op. Det har betydet en stor stigning i antallet af kikkertundersøgelser og patienter til udredning for kræft i tyk- eller endetarm. blev også året, hvor patienter med mistanke om Ebola er blevet indlagt til observation. Det stiller store krav til sikkerhed og udstyr. Selvom det ikke drejer sig om et stort antal patienter, har det været ressourcekrævende for hospitalet. Året har også været præget af en række byggerier. I ambulatorieetagen på Hvidovre Hospital er anden fase af Gastroenhedens ambulatorium med den nye endoskopienhed færdiggjort, og modtagefunktionen i Endokrinologisk Ambulatorium er netop blevet færdig ved årsskiftet. Der er bygget om til akutmodtagelsen på begge matrikler, og der er lavet ny adgang fra forhallen på Hvidovre Hospital ind til ambulatorieetagen, så der kommer lysere og venligere rammer for både medarbejdere og patienter. Fra årets start var det åbenbart, at den økonomiske situation også i ville blive anspændt. Det var nødvendigt tidligt at tilpasse forbruget og have fast fokus på udgifterne til den øgede aktivitet. Det er med fælles indsats lykkedes at holde retningen gennem hele året, og hospitalet har fået behandlet de mange patienter, der er kommet hertil, samtidig med, at der er udvist tilbageholdenhed med forbruget. Det betyder, at Hvidovre Hospital (for første gang i flere år) kommer ud af året med et mindreforbrug samt en mindre meraktivitet. 44

60 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -45 af 122 Investeringsrammen Der er samlede investeringer for 206,3 mio. kr. fordelt med 85,9 mio. kr. vedrørende kvalitetsfondsbyggerierne, 35,4 mio. kr. vedrørende den lokale investeringsramme og 84,9 mio. kr. afholdt over den centrale investeringsramme. Hvidovre hospital har i løbet af afsluttet en række større anlægsprojekter bl.a. omkring renovering af tage og ventilationsanlæg. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv ekstern finansieret forskning Hvidovre Hospital har i afholdt forskningsudgifter for netto 148,7 mio. kr. og har ultimo overført uforbrugte eksterne forskningsmidler til kortfristet gæld for 153,2 mio. kr. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter

61 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -46 af Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Økonomi Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har et samlet mindreforbrug på driften på 31,1 mio. kr., hvoraf 18,6 mio. kr. kan henføres til det udgiftsbaserede regnskab. Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har således overholdt driftsbevillingen. For lønudgifter er der registreret et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. og for øvrige driftsudgifter er der registreret et mindreforbrug på 8,1 mio. kr. Der er registreret merindtægter på 8,3 mio. kr. Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Særlig i startede med en af de større ændringer i nyere tid med etableringen af det Enstrengede Visiterede Akutsystem (EVA). For Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler betød dette organisatorisk integration af den tidligere lægevagt med den daværende Skadestue og Akutmodtagelse. Aktivitetsmæssigt betød det en stigning på ca henvendelser på Bispebjerg Hospital og ca henvendelser på akutklinikken på Frederiksberg Hospital. Økonomisk medførte ændringen en budgettilvækst på ca. 9 mio. kr. pr. år. Blandt øvrige organisatoriske og aktivitetsmæssige ændringer kan nævnes etablering af tarmkræftscreening og tilpasning til den demografiske udvikling ved konvertering af 4 geriatriske senge til 4 senge i Akutmodtagelsen. Endvidere har Socialmedicinsk Klinik fået ansvaret for de regionale opgaver vedr. Førtidspensionsreformen og Sygedagpengereformen. Endelig er byggeriet af Nyt Bispebjerg Hospital begyndt at sætte sit præg på de 2 matrikler, bl.a. ved flytning af den store ambulante hjertemedicinske aktivitet fra Bispebjerg til Frederiksberg. Budgettet for Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler er vokset med 200 mio. kr. fra Vedtaget budget til endeligt budget. Det skyldes blandt andet genbevilling af drift- og projektmidler fra 2013, EVA, Flytning af AK-skole og uniform-projekt på vaskeriet. Det økonomiske resultat har bl.a. været påvirket af uforudsete udgifter til opstart af EVA, opdrift på bl.a. IT-området samt frikøbsudgifter vedr. Sundhedsplatform. Endvidere har indsatsen mod overbelægning, styrkelse af akutområdet og øget speciallægedækning udfordret økonomien i. 46

62 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -47 af 122 Investeringsrammen Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har afholdt anlægsudgifter for 154,0 mio. kr. Heraf vedrører 33,9 mio. kr. den lokale investeringsramme, 51,1 mio. kr. vedrører den centrale investeringsramme, mens de resterende 69,0 mio. kr. vedrører byggerierne af Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv ekstern finansieret forskning Der er afholdt udgifter for 80,7 mio. kr. Uforbrugte eksterne midler ultimo året udgør 93,0 mio. kr., der er overført til balancen under kortfristet gæld. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter

63 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -48 af Bornholms Hospital Økonomi Bornholms Hospital har et samlet mindreforbrug på driften på 0,8 mio. kr. Mindreforbruget dækker over et mindreforbrug i det udgiftsbaserede regnskab på 4,3 mio. kr. og et merforbrug på omkostningselementerne på 3,5 mio. kr. Driftsbevillingen er således overholdt. Der er afholdt lønudgifter for 276,6 mio. kr., øvrige driftsudgifter for 130,6 mio. kr. mens indtægter udgør 12,7 mio. kr. Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Særligt i Året startede med, at Bornholms Hospital havde nogle udfordringer i forhold til overholdelse budgettet, og der blev foretaget økonomiske tilpasninger på 3,2 mio. kr. På trods af de økonomiske tilpasninger har der gennem året været nogle specielle udfordringer, som har haft direktionens bevågenhed. Udfordringerne har specielt været i forhold til indførelsen af enstrenget og visiteret akutsystem samt indfrielse af årets aktivitetsbudget. Dette har medført et år med overordnet fokus på tilbageholdenhed samt stram økonomistyring. Derudover har været karakteriseret af normal drift uden væsentlige udsving. Investeringsrammen Der er samlede investeringer i på i alt 2,5 mio. kr., der fordeler sig med forbrug på den centrale investeringsramme på 0,7 mio. kr. og 1,8 mio. kr. på den lokale investeringsramme. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme

64 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -49 af 122 Eksterne midler inklusiv ekstern finansieret forskning Bornholms Hospital har ingen eksterne forskningsmidler, som er overført til kortfristet gæld. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter

65 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -50 af Gentofte Hospital Økonomi Gentofte Hospitals regnskab for udviser et samlet mindreforbrug på 12,6 mio. kr. på nettoresultatet. Lønudgifterne udgør 809,4 mio. kr., øvrige driftsudgifter udgør 450,4 mio. kr. og indtægterne udgør 94,8 mio. kr., mens omkostningselementerne andrager 51,2 mio. kr. Bevillingen er samlet set overholdt. Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Særligt i. har været kendetegnet ved en ulige udvikling af aktiviteter over året. Grundet den lave aktivitet i 1. halvvår blev der fra maj til september holdt igen med bl.a. genansættelserne på hele hospitalet. Samtidig var der fokus på adskillige tiltag, der kunne fremme produktiviteten og forbedre patientbehandlingen. Tiltagene har haft fokus på at skabe de bedst mulige forløb for patienterne. I første halvdel af blev der blandt andet iværksat initiativer til at mindske ventetiderne for patienter, der ventede på udredning for deres allergi. Andre initiativer har været igangsat på andre afdelinger. Tiltagene er blevet fulgt op med driftsmålstyringsdata på relevante parametre. Fokus på produktivitet og bedre patientbehandling har været understøttet af tiltag om moderne og tidssvarende rammer. Det har i betydet, at afdelinger er blevet flyttet rundt på matriklen, fx behandles de indlagte og ambulante ortopædkirurgiske patienter nu på samme etage. Det giver mulighed for bedre arbejdsgange på afdelingen. Den ulige aktivitetsfordeling i har betydet, at der i sidste kvartal i har været et stort pres på hospitalets afdelinger. Samlet set har det medført øgede udgifter til medicin, implantater og vikarer. var også året, hvor der blev gjort en stor indsats for at forenkle antallet af vejledninger for personalets daglige arbejde. Antal vejledninger er i reduceret med mere end 25%. Forskningsområdet har været i fokus. Der er ydet en betydelig indsats for også i fremtiden at sikre en korrekt forskningsadministration samtidig med, at et højt forskningsniveau fastholdes. 50

66 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -51 af 122 Investeringsrammen Gentofte Hospital har i regnskab afholdt investeringsudgifter for 55,0 mio. kr., hvoraf 40,7 mio. kr. er afholdt over den lokale investeringsramme, mens 14,3 mio. kr. er afholdt over den centrale investeringsramme. Gentofte Hospital har i bl.a. afsluttet 1. deletape af renoveringen og ombygningen af 1. Patientbygning/Sydfløjen. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv ekstern finansieret forskning Der er afholdt udgifter for 49,3 mio. kr. Uforbrugte eksterne midler udgør 88,5 mio. kr. ultimo, der er overført til kortfristet gæld. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter

67 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -52 af Glostrup Hospital Økonomi Glostrup Hospital afholdt i nettodriftsomkostninger for 1.673,4 mio. kr. og havde dermed et mindreforbrug på 24,9 mio. kr. Bevillingen er dermed overholdt. Lønudgifterne udgjorde 1.180,2 mio. kr., øvrige driftsudgifter 601,3 mio. kr., mens indtægterne var 200,6 mio. kr. Derudover var der omkostningselementer for 92,6 mio. kr. Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Særligt i I starten af lancerede Glostrup Hospital en stor tværgående indsats inden for det regionale strategiske indsatsområde Ventet & Velkommen. Her blev der arbejdet med en række tværgående initiativer for at forbedre patienternes oplevelse, når de modtages på hospitalet fra en mere ambitiøs telefonpolitik og nye retningslinjer for ventearealer til en lang række lokale initiativer i alle de kliniske afdelinger. Flere medarbejdere fik ny inspiration til at se på modtagelsen fra patienternes perspektiv på kurser og workshops. En vellykket ombygning af forhal og reception stod klar sidst på sommeren med bedre og mere imødekommende fysiske rammer. Slutningen af året blev præget af regionsrådets beslutning om at fusionere Glostrup Hospital og Rigshospitalet en beslutning med spændende perspektiver. Kort før jul kunne hospitalet indvie et flot, grønt parkeringshus. Både patienter, pårørende og personale kan nu parkere ved hospitalet, og der er plads til at gå videre med opførelse af det kommende neurorehabiliteringshus. Udviklingen i medicinudgiften fortsatte i tendensen fra 2013 med en kraftig opbremsning i forhold til udgiftsvæksten i de tidligere år. Den samlede udgift til medicin endte således i på ca. 304 mio. kr. - stort set på niveau med Medicinudgiften indgår som en del af udgiften under øvrig drift. Økonomiopfølgningen i løbet af året har i særlig grad haft fokus på aktivitetsopfølgningen, idet der tidligt var en væsentlig mindreaktivitet. Derfor har det været nødvendigt at udvise tilbageholdenhed på udgiftssiden i forlængelse af regionens økonomiprincipper på området. Sidst på året har afdelingerne dog været i stand til at indhente en stor del af mindreaktiviteten, hvilket er en af årsagerne til overførslerne af delbevillinger til budget

68 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -53 af 122 Investeringsrammen Regnskabet for udviser et investeringsforbrug på 97,8 mio. kr. fordelt med 16,6 mio. kr. afholdt på den lokale investeringsramme og 81,2 mio. kr. afholdt over den centrale investeringsramme. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv ekstern finansieret forskning På Glostrup Hospital er der i afholdt udgifter til eksternt finansieret forskning for netto 62,0 mio. kr. Uforbrugte eksterne forskningsmidler udgør 96,8 mio. kr. ultimo. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter

69 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -54 af Herlev Hospital Økonomi Herlev Hospital har et samlet mindreforbrug på 7,3 mio. kr., hvoraf 19,8 mio. kr. kan henføres til det udgiftsbaserede regnskab, mens -12,5 mio. kr. vedrører omkostningselementerne primært forskydninger i hensættelser til feriepenge. Herlev Hospital har således overholdt bevillingen. For lønudgifter er der registreret et mindreforbrug på 13,5 mio. kr. og for øvrige driftsudgifter er der registreret et mindreforbrug på 6,0 mio. kr. Der er registreret merindtægter på 0,3 mio. kr. Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Særligt i har for Herlev Hospital været præget af en meget stor patienttilgang, hvilket har medført et væsentligt pres på økonomien. For at sikre budgetbalance har det overordnede fokus været tilbageholdenhed og stram økonomisk styring. I foråret tog Regionsrådsformanden formelt det første spadestik til etableringen af Nyt Hospital Herlev. Byggeriet, der skal stå færdigt i 2018, vil naturligvis præge de kommende år. Investeringsrammen Herlev Hospital har afholdt anlægsudgifter for 209,7 mio. kr. Heraf vedrører 20,3 mio. kr. den lokale investeringsramme, 49,6 mio. kr. vedrører den centrale investeringsramme, mens de resterende 139,8 mio. kr. vedrører Nyt Hospital Herlev samt samling af sterilcentraler. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme

70 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -55 af 122 Eksterne midler inklusiv ekstern finansieret forskning Der er afholdt udgifter for 207,9 mio. kr. Uforbrugte eksterne midler ultimo året udgør 150,0 mio. kr., der er overført til balancen under kortfristet gæld. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter

71 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -56 af Nordsjællands Hospital Økonomi Nordsjællands Hospital har et samlet mindreforbrug på driften på 3,2 mio. kr., bestående af et merforbrug på det udgiftsbaserede regnskab på 10,9 mio. kr. og et mindreforbrug på 14,1 på omkostningselementerne. Nordsjællands Hospital har således overholdt driftsbevillingen. For lønudgifter er der registreret et mindreforbrug på 26,6 mio. kr., og for øvrige driftsudgifter er der registreret et merforbrug på 35,7 mio. kr. Der er registreret mindreindtægter på 1,8 mio. kr. Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Særligt i på Nordsjællands Hospital var et år præget af konsolidering efter fusionen i 2013, men hospitalets driftsøkonomi har været udfordret af en meget høj, især akut, aktivitet. Budgettet for for Nordsjællands Hospital var presset fra årets start på grund af overført merforbrug fra 2013 samt udfordringer og aktiviteter, der var nødvendige at skubbe til. Det betød, at der var behov for stram økonomi- og aktivitetsstyring fra årets start, som bl.a. medførte, at alle investeringer måtte udskydes, til der var bedre overblik over udviklingen i økonomi og aktivitet i løbet af. Det viste sig, at aktiviteten i Nordsjællands hospital blev høj i, primært som følge af den fortsatte befolkningsudvikling, der medfører flere og flere ældre borgere, som betyder et pres på særligt de medicinske afdelinger. Denne høje aktivitet medførte fortsat stram økonomistyring i andet halvår af. Der er af to omgange søgt meraktivitetsmidler, og Nordsjællands Hospital er blevet tilgodeset med tilførsel af i alt knap 22 mio. kr. til budgettet. Det bidrager til at finansiere aktivitetsrelaterede merudgifter på bl.a. patienttransport og faste vagter som følge af den høje aktivitet. Imidlertid har aktiviteten fortsat været høj særligt de sidste måneder af - hvorfor Nordsjællands Hospital ender med meraktivitet på omkring 70 mio. kr. Aktiviteten i vurderes at have en permanent karakter, hvorfor denne også forventes fortsat i Denne høje aktivitet har medført, at driftsudgifterne er steget mere end forventet, og Nordsjællands Hospital ender med et mindre merforbrug i. 56

72 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -57 af 122 Underskuddet fra 2013 kombineret med den høje aktivitet og deraf følgende høje driftsudgifter har betydet, at nødvendige investeringer er blevet udskudt. Forudsat at økonomien i 2015 tilpasses den høje aktivitet, er det forventningen, at der kan sikres en mere hensigtsmæssig balance mellem investeringer og drift samtidig med, at Nordsjællands Hospital kan håndtere den høje aktivitet inden for den økonomiske ramme. Investeringsrammen Nordsjællands Hospital har afholdt anlægsudgifter for 42,2 mio. kr. Heraf vedrører 18,1 mio. kr. den lokale investeringsramme og 24,1 mio. kr. vedrører den centrale investeringsramme. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv ekstern finansieret forskning Der er afholdt udgifter for 14,0 mio. kr. Uforbrugte eksterne midler ultimo året udgør 22,0 mio. kr., heraf 19,3 vedr. forskning. Midlerne er overført til balancen under kortfristet gæld. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter

73 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -58 af Rigshospitalet Økonomi Rigshospitalet afholdt i nettodriftsomkostninger for 4.908,7 mio. kr. og havde dermed et mindreforbrug på 14,1 mio. kr. i forhold til bevillingen. Bevillingen er dermed overholdt. Lønudgifterne udgjorde 3.784,8 mio. kr., øvrige driftsudgifter udgjorde 2.991,2 mio. kr., og der var indtægter for 2.127,6 mio. kr. Omkostningselementerne udviste et merforbrug på 15,9 mio. kr. primært grundet større forskydninger i hensættelser til feriepenge. Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Særligt i har været et år, hvor der har været udvist ekstraordinær tilbageholdenhed på udgiftssiden for at overholde budgettet. Aktivitetskravet har for Rigshospitalet samlet set været udfordrende, og mange steder har det været nødvendigt løbende at tilpasse udgiftssiden til en forventet mindreaktivitet. Med virkning fra 1. januar er øjenafdelingen på Kennedycenteret organisatorisk overgået til Glostrup Hospital. Rigshospitalet overtog Kennedycenteret fra Staten i Driftsudgiften er finansieret af tilskud fra Staten samt i mindre omfang takst- og analyseindtægter. Øjenafdelingen er også efter den organisatoriske ændring placeret i Kennedycenterets lokaler i Glostrup. Udgifter til medicin- og særydelser udgør knap en fjerdedel af Rigshospitalets samlede bruttoudgifter og følges med stor opmærksomhed, ligesom rationel anvendelse af lægemidler understøttes. Samlet set har der været en stigning i udgifterne i, som generelt kan tilskrives udviklingen i mængder. På prissiden har det generelle billede i ligesom de forudgående år været et prisfald. Dog udgør ny, dyr medicin en særlig udfordring, fx antiviral medicin i behandlingen af hepatitis C. 58

74 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -59 af 122 Investeringsrammen Regnskabet udviser et investeringsforbrug på 374,6 mio. kr. Den lokale investeringsramme udviser et forbrug 29,2 mio. kr., mens den centrale investeringsramme udviser et forbrug på 137,2 mio. kr. De projekterede investeringsprojekter er forløbet planmæssigt, hvor bl.a. aktiviteterne under forsyningsprojektet nu er godt i gang. Rigshospitalets ejendomsportefølje er i udvidet med Tagensvej 22, som er købt inden for den centrale investeringsramme. Der er afholdt 208,1 mio. kr. til kvalitetsfondsprojektet Det Nye Rigshospital. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv ekstern finansieret forskning Der var på Rigshospitalets i alt ca eksterne forskningsprojekter et nettoforbrug på 521,5 mio. kr. i. Ultimo er der overført 700,7 mio. kr. til kortfristet gæld vedrørende uforbrugte eksterne forskningsmidler. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter

75 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -60 af Behandlingspsykiatrien Økonomi På nettodriftsudgifterne inkl. satspuljer udviser behandlingspsykiatrien et merforbrug på 12,8 mio. kr. Resultatet er ikke korrigeret for kompensation af merforbrug på medicin eller endelig opgørelse af merudgift til barselspuljen. Der er i regnskab afholdt lønudgifter for 2.512,1 mio. kr., øvrige driftsudgifter for 601,0 mio. kr., mens indtægterne udgør 144,5 mio. kr. Nettodriftsudgifterne udviser således et merforbrug på 12,8 mio. kr., men omkostningselementerne udviser et mindreforbrug på 18,0 mio. kr. Der er således et samlet mindreforbrug på driften på 5,3 mio. kr. Bevillingen er således overholdt. Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre - = ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Særligt i har i høj grad været præget af indsatsen for at leve op til den udrednings- og behandlingsret for patienter med psykiske lidelser, der trådte i kraft pr. 1. september. De nye rettigheder indebærer bl.a., at patienterne skal være udredt inden to måneder efter modtagelsen af deres henvisninger. Fra september 2015 skal udredningen være afsluttet inden en måned. Psykiatrien har formået at leve op til udrednings- og behandlingsretten i kraft af stort fokus på nedbringelse af ventetider, en øgning af den ambulante aktivitet med ca. 16% og en styrkelse af den centrale visitationsenhed. har også været et år, hvor Psykiatrien har sat ekstra fokus på arbejdet med nedbringelse af tvang og øget recoveryorientering, bl.a. ved ansættelse af personale med brugerbaggrund. Desuden er der i blevet anvendt ekstra midler til uddannelse af personale med henblik på at øge deres kompetencer i forhold til minimering af tvangsanvendelse. Dette vil blive fortsat i Driften i psykiatrien har i været presset af, at aktiviteten øges samtidig med, at der er mangel på læger. Det har derfor været nødvendigt at anvende dyrere løsninger for at sikre den nødvendige lægedækning og behandling af patienterne. Det er en af årsagerne til, at der både i budget 2015 og i forslaget til revision af HOPP2020 indgår forslag om at reducere antallet af matrikler. 60

76 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -61 af 122 Desuden bærer driften i psykiatrien stadig præg af, at flere af psykiatriens matrikler er i en dårlig vedligeholdelsesstand, og at det derfor har været nødvendigt at bruge forholdsvis mange midler til vedligeholdelse af fx kloaker, elevatorer, nye vinduer mv. Investeringsrammen Der er i regnskab afholdt investeringsudgifter for netto 12,5 mio. kr. Nettoforbruget indeholder bl.a. tilskud fra satspuljemidlerne for 86,4 mio. kr. til investeringsprojekter inden for psykiatrien. Forbruget på den lokale investeringsramme udgør 19,1 mio. kr., mens der på den centrale investeringsramme er afholdt udgifter for 74,9 mio. kr. (ekskl. tilskuddene fra satspuljemidlerne). Der er afholdt 4,9 mio. kr. til kvalitetsfondsbyggeriet på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv ekstern finansieret forskning Der er i afholdt udgifter for 76,6 mio. kr. Der er ultimo overført uforbrugte eksterne forskningsmidler for 49,7 mio. kr. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter

77 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -62 af Den Præhospitale Virksomhed (AKUT) Økonomi Regnskabet for Den Præhospitale Virksomhed udviser et merforbrug på 1,8 mio. kr. på den samlede driftsramme. Lønudgifterne udgør 186,5 mio. kr., øvrige driftsudgifter udgør 568,8 mio. kr., og der er indtægter for 19,2 mio. kr. Alt i alt aflægger Den Præhospitale Virksomhed et regnskab meget tæt på balance. Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Særligt i har budt på store ændringer hos Den Præhospitale Virksomhed (DPV) - Akutberedskabet. Det Enstrengede Visiterede Akutsystem (EVA) blev indført i Region Hovedstaden, hvilket betød indførsel af visiteret adgang til akutmodtagelser og akutklinikker, og at den tidligere lægevagts opgaver blev overdraget til DPV. Implementeringen af EVA har været en omfattende opgave. Rekruttering til Akuttelefonen 1813 af både af læger og sygeplejersker har været en udfordring, der har betydet ekstra udgifter til vikarer og ekstraordinær vagthonorering. Det medførte et merforbrug i forhold til det tildelte budget. Der har været øget aktivitet på ambulanceområdet. Det har medført øgede udgifter til akutlægebiler, tilkøb af ambulanceberedskaber og til bemanding af 112-funktionen samt ambulancedisponeringsfunktionen. Investeringsrammen I forbindelse med etableringen af EVA er der etableret en fælles vagtcentral i Region Hovedstaden, hvor 112-funktion, ambulancedisponering, akut medicinsk koordinationscenter (AMK) med sundhedsberedskabet og Akuttelefonen 1813 er samlet i fælles faciliteter i Ballerup. Udgifterne hertil er afholdt over den centrale investeringsramme med 5,0 mio. kr. Herudover er der afholdt udgifter på 0,5 mio. kr. over den lokale investeringsramme til etablering af ny akutlægebilsbase på Nordsjællands Hospital. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme

78 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -63 af 122 Eksterne midler inklusiv ekstern finansieret forskning Der er i afholdt udgifter for 1,6 mio. kr. Ultimo er der overført uforbrugte eksterne forskningsmidler for 0,6 mio. kr. til balancen under kortfristet gæld. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter

79 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -64 af Region Hovedstadens Apotek Økonomi Regnskabet for Region Hovedstadens Apotek udviser et mindreforbrug på 2,8 mio. kr. Bevillingen er dermed overholdt. Lønudgifterne udviser et forbrug på 210,9 mio. kr., mens øvrige driftsudgifter og indtægterne resulterer i, at der samlet set er nettodriftsudgifter på 39,4 mio. kr. Alt i alt præsenterer Region Hovedstadens Apotek et regnskab i balance. Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Særligt i Regionens hospitaler har et voksende forbrug af lægemidler målt i såvel udgifter som mængder. Region Hovedstadens Apoteks samlede salg af lægemidler inklusiv salg til Grønland, Færøerne, andre regioner og private apoteker er steget med 9,7 % fra 2,844 mia. kr. i 2013 til 3,119 mia. kr. i. Målt i antal udleverede pakninger er omsætningen vokset med 5,8 % fra 4,655 mio. i 2013 til 4,924 mio. i. Væksten i udgifter er især sket for lægemidler til behandling af kræft, hepatitis C og sklerose. Landets samlede medicinomsætning forventes i at udgøre ca. 16 mia. kr. Målt i udgifter passerer knap 20 % af landets samlede medicinomsætning således gennem Region Hovedstadens Apotek. Langt hovedparten af de lægemidler, som Region Hovedstadens Apotek indkøber fra medicinindustrien, har været i fællesregionale udbud, der varetages af Amgros. Den opnåede rabat i forhold Sundhedsstyrelsens officielle listepriser er vokset fra 599 mio. kr. i 2013 til 664 mio. kr. i. Salget af egenproducerede lægemidler udgjorde 150 mio. kr. i 2013 og 146 mio. kr. i. Målt i antal pakninger er salget steget fra pakninger i 2013 til pakninger i. I udgifter udgør de egenproducerede lægemidler således blot 4,7 % af omsætningen, mens de i antal pakninger udgør 20 % af omsætningen. Regionens hospitaler har mulighed for at købe medicinservice og klinisk farmaceutiske ydelser fra Region Hovedstadens Apotek. Hospitalerne købte ydelser for 49,2 mio. kr. i 2013 og 53,6 mio. kr. i, svarende til en vækst på 9 %. 64

80 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -65 af 122 Som følge af den øgede efterspørgsel efter klinisk farmaceutiske ydelser er det samlede antal beskæftigede på Region Hovedstadens Apotek øget med 4 % i, idet antallet af medarbejdere i Logistik, Produktion og Administration er uændret i forhold til sidste år. Investeringsrammen Der er i afholdt investeringsudgifter for 13,1 mio. kr., hvoraf 9,6 mio. kr. er afholdt under den lokale investeringsramme og 3,6 mio. kr. er afholdt under den centrale investeringsramme til udgifter i forbindelse med cytostatikarobot og dampanlæg i Apoteksenheden på Rigshospitalet. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv ekstern finansieret forskning Region Hovedstadens Apotek har ikke udgifter til forskning finansieret af eksterne midler. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter

81 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -66 af Center for It-, Medico- og Telefoni Økonomi Center for It-, Medico- og Telefoni (CIMT) kommer ud af regnskab med et merforbrug på samlet set 9,4 mio. kr. Lønudgifterne udgør 407,5 mio. kr., øvrige driftsudgifter udgør 881,5 mio. kr., og indtægterne udgør 44,4 mio. kr. Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Særligt i CIMT har i haft fokus på at sikre stabil it-, medico- og telefonidrift i regionen og samtidig konsolidere, modernisere og udvikle regionens teknologiske infrastruktur, systemer samt services. Desuden har CIMT forberedt regionens it, medico og telefoni til udviklingen af Sundhedsplatformen og til de nye hospitalsbyggerier samt løftet regionens nationale og tværregionale forpligtelser på sundhedsteknologi-området. CIMT har således haft mange store, komplekse og omfattende projekter; herunder itinfrastrukturprojekter, overgangen til Windows 7, forberedelsen og understøttelsen af Sundhedsplatformen og hospitalsbyggerierne, Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA), Fælles Medicin Kort (FMK), RIS/PACS og Digital Udgående Post (DUP). De mange projekter har krævet en væsentlig ressourcemobilisering, således at det personalemæssige grundlag for fx projekteksekveringen blev sikret samtidig med fortsat stort fokus på driftsstabilitet samt leverancer på de aftalte serviceniveauer. Ressourcemobiliseringen har bl.a. krævet en stor indsats af CIMT s medarbejdere og chefer i forbindelse med rekrutteringsprocessen, ligesom det har krævet en væsentlig indsats at få sikret de rette lokalemæssige rammer til det samlede personale i CIMT og Sundhedsplatformsprogrammet. Samtidigt har CIMT haft fokus på effektiviseringer indenfor centerets ansvarsområde. Det har resulteret i, at CIMT kunne egenfinansiere en stor andel af årets nye aktiviteter og væksten på den almindelige drift. 66

82 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -67 af 122 Investeringsrammen Center for It, Medico- og Telefoni har i afholdt investeringsudgifter for 173,1 mio. kr. Heraf er 64,8 mio. kr. afholdt over den lokale investeringsramme, mens de resterende 108,3 mio. kr. er afholdt som en del af regionens IT-strategi. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv ekstern finansieret forskning Center for It, Medico- og Telefoni har brugt 1,0 mio. kr. på eksternt finansierede projekter. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter

83 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -68 af Center for HR Økonomi Center for HR har i afholdt nettodriftsomkostninger for 882,5 mio. kr., hvilket er 28,8 mio. kr. mindre end budgetteret. Bevillingen er således overholdt. Der er afholdt lønudgifter for 733,7 mio. kr., øvrige driftsudgifter for 235,2 mio. kr., mens indtægterne udgør 90,7 mio. kr. Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Særligt i har i Center for HR været præget af konsolidering af opgaver og økonomi i forlængelse af dannelsen af koncerncentrene samt tilførsel af Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) fra Herlev. Ultimo året blev det således muligt at flytte de sidste medarbejdere fra Regionsgården til Gentofte, hvor alle nu er placeret, dog undtaget de medarbejdere, der varetager simulationsuddannelserne på henholdsvis DIMS (Herlev Hospital) og CEKU (Rigshospitalet). Der er i Center for HR i løbet af gennemført organisationstilpasninger, herunder nedlagt stillinger, med henblik på også fremadrettet at sikre balance i økonomien. Langt hovedparten af denne reduktion har kunnet findes ved nedlæggelse af stillinger, der var ubesatte, som konsekvens af ansættelsesstop. I Center for HR er der placeret en række centrale lønpuljer, som er fælles for hele Region Hovedstaden. Det drejer sig om puljer til elever, uddannelseslæger, løntilskud og barselsrefusion. Årsbudgettet til disse puljer er i udvidet med uddannelseslæger og flere elever, og det udgør herefter 558,8 mio. kr. Center for HR administrerer tillige regionens tjenestemandspensioner. Af særlige opgaver har der i været fokus på digitalisering, på videreudvikling af lønsystemet og lønadministrationen samt på udvikling og implementering af en fælles kursusportal, der bl.a. gør det muligt at foretage en tværgående opfølgning på regionens uddannelsesindsats. Der pågår tillige en udvikling af de opgaver Center for HR varetager for hele regionen, herunder særligt en intensivering af forskningsaktiviteten og strategisk anvendelse af forskningsbaseret simulationstræning i regionen. 68

84 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -69 af 122 Investeringsrammen Der er i afholdt investeringsudgifter for 1,8 mio. kr. over den lokale investeringsramme. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv ekstern finansieret forskning Center for HR har i afholdt udgifter finansieret af eksterne midler for 9,7 mio. kr. Der er ultimo overført uforbrugte eksterne midler for 15,8 mio. kr. til balancen under kortfristet gæld. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter

85 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -70 af Sygehusbehandling uden for regionen Økonomi Regnskabet for bevillingsområdet udviser et beskedent merforbrug på 6,5 mio. kr. i forhold til bevillingen. Udgifterne på dette bevillingsområde er af provisorisk karakter og derfor vanskelige at forudsige. Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Særlig for Udgifterne til det udvidede frie sygehusvalg er steget til 191 mio. kr. i, en stigning på 41 mio. kr. fra Merforbruget kan blandt andet henføres til indførelsen af udredningsret inden for 30 dage for nyhenviste elektive patienter, som blev indført i september I forhold til 2013 er udgiften til andre offentlige sygehuse steget med ca. 4,5 mio. kr., som kan henføres til en efterregulering vedr. tidligere år. Udgiften udgør i 307 mio. kr. Investeringsrammen Der er ikke afholdt udgifter på hverken den lokale eller den centrale investeringsramme indenfor bevillingsområdet sygehusbehandling udenfor regionen. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Lokal investeringsramme Afvigelser += bedre -= ringere end budget Eksterne midler inklusiv ekstern finansieret forskning Der er ikke eksternt finansieret forskning på dette bevillingsområde. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter

86 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -71 af Fælles driftsudgifter mv. på Sundhedsområdet Økonomi Der er i regnskab afholdt fælles nettodriftsomkostninger på sundhedsområdet for 812,4 mio. kr. Det er 2,9 mio. kr. mere end bevillingen. Lønudgifterne udgør 89,9 mio. kr., øvrige driftsudgifter udgør 898,3 mio. kr., mens der er indtægter for 236,6 mio. kr. Omkostningen til lagerforskydninger udgør 56,7 mio. kr. og skyldes større indkøb ultimo 2013, der er forbrugt i løbet af. Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Særligt i I udgør bevillingen til fælles driftsudgifter på sundhedsområdet i alt mio. kr. til afholdelse af en lang række udgifter, som afholdes på hospitaler, centre, eller i administrationen på Regionsgården. Budgettet til fælles driftsudgifter m.v. er i løbet af reduceret med mio. kr. og udgjorde 748 mio. kr. ved årets udgang. Investeringsrammen Der er på investeringsområdet afholdt investeringsudgifter for netto 49,1 mio. kr. til fællesprojekter på sundheds- og administrationsområdet. Disse fremgår af investeringsoversigten. 71

87 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -72 af Praksisområdet Økonomi Der er i regnskab et merforbrug på praksisområdet på godt 57,0 mio. kr. Bevillingen er således ikke overholdt. Der er afholdt nettodriftsudgifter for 6.485,9 mio. kr. Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Særligt i Der har i været stigende udgifter til blodpropforebyggende medicin og insulinpræparater, mens udgifter til nervemedicinområdet fortsat falder, blandt andet på grund af patentudløb. Udgiften til laboratorieydelser foretaget på Hvidovre Hospital, særligt på det mikrobiologiske område, er desuden steget med 7,4%. Opgaveflytning fra Statens Seruminstitut (SSI) til Hvidovre Hospital har hidtil ikke medført den forventede besparelse, idet udgiften til Hvidovre er højere end besparelsen på SSI. Der er pr. 1. september indgået en treårig forhandlingsaftale mellem Danske Regioner og PLO. Som en del af forhandlingsaftalen er der aftalt en række justeringer, som stadig giver regionerne den nødvendige budgetsikkerhed, idet det er aftalt, at almen praksis modregnes, hvis der sker en overskridelse af den økonomiske ramme. Opgaven vedrørende lægevagt er hjemtaget af regionen pr. 1. januar. Der er ingen udgifter i forbindelse med drift af lægevagt i, men der er mindre udgifter for de af regionens borgere, der benytter lægevagten i andre regioner. Fra 1. august er det gule sygesikringskort ikke længere gældende uden for Danmarks grænser. I stedet er borgere dækket af det blå EU-sygesikringskort, der dækker sundhedsudgifter i samme omfang som den offentlige sygesikring i det land, der besøges. Som følge heraf er udgiften til området faldet med ca. 40 mio. kr. i forhold til Det er besluttet at nedlægge RHEL (Region Hovedstadens Elektive Laboratorium) den 1. januar 2016 og overføre diagnostiske funktioner til hospitalslaboratorierne i regionen. Beslutningen har medført, at laboratoriets udgifter til nyanskaffelser m.v. er reduceret væsentligt. Der forventes et mindreforbrug på ca. 15 mio. kr. i. 72

88 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -73 af 122 I efteråret blev der indgået en ny overenskomstaftale på speciallægeområdet, der træder i kraft 1. april Aftalen giver et loft over udgifterne til speciallægehjælp og medfører mulighed for en smidigere controlling, hvor det kun er i de tilfælde, yderen ikke er enig i et tilbagebetalingskrav, at sagen forelægges samarbejdsudvalget. Det udgiftsbaserede regnskab for hele området blev på 6.485,9 mio. kr., med et bevillingsmæssigt merforbrug på 54,8 mio. kr. Merforbruget vedrører hovedsageligt praksisydelser. Nedenfor er vist regnskabet sammenlignet med bevillingerne. mio. kr. Vedtaget budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelser Pct. Afvigelse Praksisydelser ekskl. Medicin tilskud 4.980, , ,0 48,7 1,0 Administration 78, Medicin 1.532, , ,9 6,1 0,4 Samlet 6.592, , ,9 54,8 0,9 På almenlæge området er der i prognosen ved 4. økonomirapport, på baggrund af erfaringer fra tidligere år indlagt, en forudsætning om et lavere aktivitetsniveau svarende til 50% af en normal uge for juleugerne 52 og 53. Det har imidlertid vist sig, at aktivitetsniveauet i har ligget på ca. 80 pct. i disse to uger, svarende til en afvigelse på ca. 20 mio. kr. På speciallægeområdet er der ligeledes et højere aktivitetsniveau i december end normalt. De samlede udgifter til praksisområdet udgjorde i ,6 mio. kr., og udgifterne er således faldet med 187,7 mio. kr. i løbende priser. Ændringen dækker over flere modsatrettede effekter inden for funktionsområderne under praksisområdet. Funktionsopdelt nettodriftsudgiftsregnskab praksisområdet Beløb i kr. Regnskab Regnskab 2013 Ændring fra 2013 til Almen lægehjælp Speciallægehjælp Medicin Tandlægebehandling Fysiurgisk behandling Kiropraktor Briller Rejsesygeforsikring Fodterapeuter Psykologbehandling Øvrige sygesikringsudgifter Ernæringspræparater Profylaktiske svangerundersøgelser Lægeundersøgelser af børn Vaccinationer Specialiseret tandplejetilbud Central administration Nettodriftsudgifter

89 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -74 af 122 Investeringsrammen Der er ikke afholdt investeringsudgifter på praksisområdet. Eksterne midler inklusiv ekstern finansieret forskning Der er overført uforbrugte eksterne forskningsmidler på praksisområdet for 11,1 mio. kr. 74

90 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -75 af Social- og specialundervisningsområdet Bevillingen på social- og specialundervisningsområdet (hovedkonto 2) er omkostningsbaseret og desuden omfattet af et balancekrav, hvor takstindtægterne skal dække regionens omkostninger ved at drive institutionerne og administrationen på området. Omkostningsbevillingerne til social- og specialundervisningsområdet er opdelt i to bevillinger: én til socialpsykiatri (Region Hovedstadens Psykiatri) og én til Den Sociale Virksomhed Region Hovedstadens Psykiatri (Socialpsykiatri) Socialpsykiatrien omfatter tre socialpsykiatriske botilbud med i alt 104 botilbud ( 107/108- botilbud) og 8 dagtilbud ( 104-dagtilbud) i. I blev der fundet en fremtidssikret organisering af de socialpsykiatriske botilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Det blev besluttet, at botilbuddene skal overgå til Den Sociale Virksomhed fra 1. januar Med den nye organisering får Den Sociale Virksomhed således en øget faglig volumen inden for virksomhedens kerneopgave, som sikrer en langsigtet udvikling af regionens mange tilbud indenfor socialområdet. Samtidig giver en samling af alle regionens sociale tilbud en administrativ forenkling af området og vil medføre en række organisatoriske fordele, fx i samarbejdet med kommunerne og i samspil med socialtilsynet. Fra 2015 vil alle sociale tilbud i Region Hovedstaden dermed være organisatorisk, fagligt og administrativt samlet under én ledelse i Den Sociale Virksomhed. Derudover var der i fokus på at sælge de 12 nye pladser på Lunden efter ombygningen i Gennem en målrettet indsats er det lykkedes at sælge 2/3 af de nye pladser, hvilket viser, at Lunden er et attraktivt tilbud for borgere med sindslidelse. Ombygningen af Lunden omfattede også et nyt stort elipseformet medborgerhus med mange aktivitetsmuligheder for beboerne samt en café. De nye faciliteter giver et positivt bidrag til beboernes rehabilitering i overensstemmelse med Regionens visioner for fremtidens psykiatri. Budgetforudsætninger Det oprindelige godkendte budget for udviste et nettoresultat på 0 mio. kr. inkl. budgetterede omkostninger til fælles administration centralt i regionen vedrørende socialpsykiatrien. Bevillingen på socialområdet er omfattet af et balancekrav, hvor takstindtægterne skal dække regionens omkostninger ved at drive institutionerne og administrationen på området indenfor en toårig periode. Efter godkendelsen af det oprindelige budget har socialpsykiatrien fået korrigeret bevillingerne med netto 4,6 mio. kr. Den største ændring er en reduktion af indtægterne. De godkendte bevillinger er blevet anvendt i overensstemmelse med deres formål. Økonomi Årets resultat viser et overskud på 2,8 mio. kr. i forhold til det gældende budget. Overskuddet sammensættes af et mindreforbrug på nettodriftsudgifterne på 3,2 mio. kr. samt et merforbrug på omkostningselementerne på 0,4 mio. kr. Merforbruget på løn skyldes primært merforbrug på Lunden og Orion. På Lunden skyldes merforbruget udfordringer med at få tilpasset lønforbruget i forbindelse med udvidelsen af Lunden, mens merforbruget på Orion bl.a. skyldes udgiften til projektleder til Orions Åben Dialog satsning. Mindreforbruget på øvrig drift skyldes mindreforbrug på Socialområdet Fælles som følge af vedligeholdelses- og uddannelsesprojekter, der har været udskudt i forbindelse med afkla- 75

91 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -76 af 122 ring af fremtidig organisering af socialpsykiatrien. Merindtægterne på tilbuddenes indtægter skyldes bl.a. merindtægter fra leverancer til VISO samt kursusindtægter. Udgifts- og omkostningsregnskab eksklusiv eksterne midler Beløb i kr. Oprindeligt budget Merindtægterne på kommunale takstbetalinger skyldes, at belægningen af nye boliger på Lunden er sket hurtigere end forudsat samt højere belægning end budgetteret på Orion og Skovvænget. Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Forrentning Andel af fælles formål og administration Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Socialpsykiatrien har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomirapport at overføre et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. fra til 2015 til vedligeholdelses- og uddannelsesprojekter. I forbindelse med regnskabet kan der opgøres et genbevillingsgrundlag på 6,3 mio. kr. I 1. økonomirapport 2015 søges om en genbevilling på 5,4 mio. kr. af mindreforbruget. Udover den planlagte overførsel fra 4. økonomirapport søges om en overførsel af et mindreforbrug på tilbuddene på 1,2 mio. kr. At ikke hele mindreforbruget på 6,3 mio. kr. søges genbevilget i 2015, skyldes tilbageholdenhed i sammenhæng med, at området er finansieret af kommunal takstbetaling, samt at området skal hvile-i-sig-selv over tid. Genbevillingen på 5,4 mio. kr. finansieres således af det akkumulerede overskud på bevillingsområdet. Investeringsrammen Der er kun foretaget mindre investeringer i, da der er blevet taget hensyn til den forestående nye organisering af de tre botilbud under Den Sociale Virksomhed. Det samlede mindreforbrug er på 12,0 mio. kr., hvor af de 11,6 mio. kr. blev søgt overført i forbindelse med 4. økonomirapport. På baggrund af regnskabsresultatet vil der blive ansøgt om overførsel af yderligere 0,4 mio. kr. i 1. Økonomirapport Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelse Lokal investeringsramme

92 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -77 af 122 Aktivitet Aktivitetsniveauet afspejles i belægningsprocenterne, som fremgår af nedenstående tabel. Belægning Institution Afdeling Drifts Pladser Faktiske Budget Lunden Døgnophold 108/ ,5% 85,0% Lunden Dagtilbud 103/ ,0% 95,0% Orion Kulturhuset ,0% 86,0% Orion Hostel ,7% 95,0% Orion Planetstien 107/ ,7% 95,0% Orion Flexboliger 107/ ,0% 97,0% Skovvænget Dagtilbud ,0% 87,0% Skovvænget Døgnophold 108/ ,3% 97,0% 77

93 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -78 af Den Sociale Virksomhed I oplevede DSV (Den Social Virksomhed) generel øget efterspørgsel fra kommunerne, hvilket afspejles i den gennemsnitlige belægningsprocent, der er to procentpoint over forventet i takstgrundlaget. Der er en særlig udfordring med vigende belægningen på de Sikrede Institutioner, hvilket er en landsdækkende udvikling, som drøftes med de øvrige regioner i regi af Danske Regioner. I trådte ny lov om Socialtilsyn i kraft, som indebar, at alle sociale tilbud i landet skulle regodkendes efter et tilsynsbesøg. Tilsynene har krævet en stor indsats henover året fra alle tilbuddene. DSV s tilbud klarede sig generelt meget fint, hvilket ses som en effekt af implementering af den regionale kvalitetsmodel for det sociale område. Administrationen i DSV gennemførte i en omorganisering, bl.a. med det formål at styrke ledelseskapaciteten. Der er i den forbindelse oprettet en vicedirektørstilling. Regionsrådet besluttede i november at sammenlægge alle de sociale tilbud i regionen. Det betyder, at de tre socialpsykiatriske tilbud fra Psykiatrien fra 1. januar 2015 bliver en del af DSV. Formålet er at sikre en klarere og mere entydig opgavefordeling og et bedre grundlag for fortsat faglig udvikling af regionens opgavevaretagelse på det sociale område. Regnskabsforklaringer I det oprindelige budget var der forudsat et underskud på 25 mio. kr., som efter tillægsbevillinger blev korrigeret til et underskud på 53,3 mio. kr. Regnskab viser et underskud på 37,9 mio. kr. Afvigelse fra budgettet er opgjort til -15,4 mio. kr. DSV er omkostningsfinansieret, og der skal være balance mellem omkostninger og indtægter. Når der ikke i budgettet for var balance, skyldes det et væsentligt overskud fra tidligere år, som er indregnet. Derfor var udgifterne højere end indtægterne i budgettet for. Resultatet viser, at underskuddet er blevet mindre end forventet. Afvigelsen skyldes hovedsagligt et mindreforbrug på den direkte tilbudsdrift. Takstindtægterne består af kommunale takstindtægter og objektiv finansiering, der delvist finansierer Geelsgårdskolen og Sølager. De kommunale takstindtægter viser en afvigelse på 1,8 mio. kr., hvilket modsvares af afvigelsen på indtægter vedr. objektiv finansiering på -1,9 mio. kr. Dette skyldes, at belægningen på Sølager blev lavere end først antaget, og et underskud i de kommunale takstindtægter finansieres over den objektive finansiering. Generelt ligger tilbuddene tæt på 100 % belægning i med undtagelse af Bredegaard, Herberget og Sølager. DSV har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomirapport at overføre et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. fra til 2015 til uddannelsesprojekter og indkøb. I forbindelse med regnskabet kan der opgøres et genbevillingsgrundlag på 15,1 mio. kr. I 1. økonomirapport 2015 søges om en genbevilling på 8,4 mio. kr. af mindreforbruget. Udover den planlagte overførsel fra 4. økonomirapport søges om en overførsel af et mindreforbrug på tilbuddene på 6,8 mio. kr. samt 0,8 mio. kr. vedrørende VISO-midler. At ikke hele mindreforbruget på 15,1 mio. kr. søges genbevilget i 2015, skyldes tilbageholdenhed i sammenhæng med, at området er finansieret af kommunal takstbetaling, samt at området skal hvile-i-sig-selv over tid. Genbevillingen på 8,4 mio. kr. finansieres således af det akkumulerede overskud på bevillingsområdet. 78

94 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -79 af 122 Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Forrentning Andel af fælles formål og administration Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt

95 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -80 af 122 Belægningsstatistik Generelt ligger tilbuddene tæt på 100 % belægning i med undtagelse af Bredegaard, Herberget og Sølager. Bredegaard har nedjusteret pladser i 2015, svarende til forventning. Herberget har haft problemer med svamp, hvilket har betydet lukning af pladser i en periode. Der forventes derfor ikke manglende belægning i Sølager skal stille pladser til rådighed til unge i varetægtssurrogat. Pladstallet aftales mellem Danske Regioner og ministerier. Den manglende belægning finansieres af objektivfinansiering. Da Sølager i ligger væsentligt under grænsen på 85 % belægning, forventes en evt. pladsreduktion i Både Misbrugcentret og Børneungecenteret har i oplevet efterspørgsel af pladserne. Misbrugcentret opjusterer med 2 pladser i 2015, mens efterspørgslen følges tæt på Børneungecentret for Rehabilitering. Belægningsoversigt pr. tilbud i Tilbud Realiseret Normering i budget Belægningsprocent 3kløveren % Blindecenter Bredegaard % Børneungecenter % Forsorgshjemmet Solvang % Geelsgårdskolen % Hulegården % Jonstrupvang Bebyggelsen % Kamager % Klintegården % Lyngdal % Herberget for Kvinder % Misbrugcentret % Nødebogård % Rønnegård % Solgaven % Svendebjerggård % Sølager % Hovedtotal % 80

96 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -81 af 122 Investeringer DSV s korrigerede investeringsbudget var for på 49,4 mio. kr. Denne investeringsramme bestod af ordinær investeringsramme på 30,3 mio. kr. samt afsat/reserveret, overført investeringsramme fra DSV på 19,1 mio. kr. Heraf var 3,9 mio. kr. øremærket til istandsættelse af administrationsbygningen på Strøledgård. Dette projekt blev afsluttet ultimo. I slutningen af blev det klart, at der ikke kunne iværksættes projekter for hele investeringsrammen på 49,4 mio. kr., hvorfor der blev søgt regionsgodkendelse til at overføre 31,2 mio. kr. til Investeringsforbruget blev på 17,5 mio. kr., som fordeler sig således: Beløb i kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget efter 4. ØR Regnskab (dranst 3: anlæg) Lokal Investeringsramme Køb og ombygning af ejendom Forundersøgelse for alternative opvarmningsmuligheder på de to matrikler I alt

97 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -82 af Regional Udvikling Året har været et sammenlægningsår, hvor tre tidligere stabscentre under regional udvikling, er fusioneret til et koncerncenter. Den nye organisering betyder, at Center for Regional Udvikling har et samlet korrigeret budget for på i alt 906,9 mio. kr. Det nye Center for Regional Udvikling er organiseret i fem faglige enheder, som i vid udstrækning beskæftiger sig med aktiviteter, der berører flere af de fire bevillingsområder kollektiv trafik, erhvervsudvikling, miljøområdet og øvrig regional udvikling. Center dannelsen har stillet nye krav til økonomistyring og koordinering og har samtidig givet nye muligheder for at tænke aktiviteter og projekter mere tværgående Kollektiv Trafik Regionen yder ifølge lov om trafikselskaber tilskud til Trafikselskabet Movia. Regionen finansierer desuden de regionale busruter og lokalbanerne i regionen og dækker sammen med Region Sjælland selskabets administrative udgifter. Bevillingsområdet Kollektiv Trafik udviser, i forhold til det korrigerede budget, et samlet merforbrug for regnskab på 15,7 mio. kr. Da det på det regionale udviklingsområde er besluttet at opsparede midler ikke må anvendes efterfølgende år, er overførslen samlet under Øvrig Regional Udvikling, da det forventes, at når de opsparede midler frigives, vil det være en politisk opgave at beslutte, på hvilke områder midlerne skal anvendes. På den baggrund foretages der ingen direkte genbevilling fra til 2015 i 1. økonomirapport Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt

98 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -83 af Erhvervsudvikling Størstedelen af midlerne til erhvervsudvikling i er tilført som basisbevilling, Wonderfull Copenhagen og Copenhagen Capacity. Bevillingsområdet Erhvervsudvikling udviser, i forhold til det korrigerede budget, et samlet merforbrug for regnskab på 16,3 mio. kr. Da det på det regionale udviklingsområde er besluttet, at opsparede midler ikke må anvendes efterfølgende år, er overførslen samlet under Øvrig Regional Udvikling, da det forventes, at når de opsparede midler frigives, vil det være en politisk opgave at beslutte, på hvilke områder midlerne skal anvendes. På den baggrund foretages der ingen direkte genbevilling fra til 2015 i 1. økonomirapport Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Indtægter objektiv finansiering Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt

99 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -84 af Miljø Bevillingsområdet Miljø omfatter kortlægning af mistanke om forurenede grunde i regionen, jordoprensning og afværgeanlæg, herunder grundvandsbeskyttelse. Der er tilført yderligere midler til fremrykning af afværgeprojekter i. Området har i overtaget myndighedsopgaven i forbindelse med råstofudvinding samt beskyttelse af overfladevand. Bevillingsområdet Miljø udviser, i forhold til det korrigerede budget, et samlet merforbrug for regnskab på 9,0 mio. kr. Da det på det regionale udviklingsområde er besluttet, at opsparede midler ikke må anvendes efterfølgende år, er overførslen samlet under Øvrig Regional Udvikling, da det forventes, at når de opsparede midler frigives, vil det være en politisk opgave at beslutte, på hvilke områder midlerne skal anvendes. På den baggrund foretages der ingen direkte genbevilling fra til 2015 i 1. økonomirapport Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Indtægter objektiv finansiering Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt

100 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -85 af Øvrig Regional Udvikling Bevillingsområdet Øvrig Regional Udvikling omfatter uddannelses-, kultur- og internationaliseringsområdet samt den regionale udviklingsplanlægning. I er der givet et ekstraordinært tilskud til Wonderfull Copenhagen på 46 mio. kr. som led i organisationens økonomiske genopretningsplan efter afholdelse af det internationale Melodi Grand Prix. Bevillingsområdet Øvrig Regional Udvikling udviser, i forhold til det korrigerede budget, et samlet merforbrug for regnskab på 5,0 mio. kr. Øvrig Regional Udvikling har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomirapport at overføre et mindreforbrug på 90,5 mio. kr. fra til I forbindelse med regnskab, og 1. økonomirapport 2015 er der opgjort et samlet mindre forbrug, inklusiv tidligere års opsparede midler, for hele det regionale udviklingsområde på 165,3 mio. Da det på det regionale udviklingsområde er besluttet, at opsparede midler ikke må anvendes efterfølgende år, er overførslen samlet under Øvrig Regional Udvikling, da det forventes, at når de opsparede midler frigives, vil det være en politisk opgave at beslutte, på hvilke områder midlerne skal anvendes. På den baggrund er der i 1. økonomirapport 2015 søgt om en genbevilling på 165,3 mio. kr. Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Andel af fælles formål og administration Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt

101 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -86 af Administration Budgetforudsætninger Det oprindelige budget er i løbet af øget med netto 60,0 mio. kr. På administrationsområdet er der givet en samlet omkostningsbevilling på 481,8 mio. kr. til dækning af regionens centrale administration samt en række øvrige fælles udgiftsområder. Det drejer sig om udgifter i forbindelse med den politiske organisation, budget til it-systemer som økonomi- og indkøbssystemer, udgifter til tjenestemandspensioner, husleje, drift og vedligeholdelse mv. af administrationsbygninger, kontingentet til Danske Regioner m.v. Herudover indgår udgifter til regionens centrale administration. Området indeholder endvidere udgifter til forsikringsområdet, ekskl. Patientforsikring, herunder forsikringspuljer vedr. hhv. Risikostyring samt budget afsat til StopLoss på forsikringsområdet. Risikostyringsmidlerne sikrer mulighed for, at pilotprojekter på risikostyringsområdet kan støttes, og gode resultater kan udbredes. StopLoss-puljen (fælles selvrisiko) sikrer, at ingen enkelt virksomhed rammes hårdt af selvrisiko på en bygningsskade, samtidig med, at det sikres, at regionens samlede præmie kan holdes så lav som muligt. Administrationens opgave er at understøtte den politiske styring, ledelse og udvikling af Region Hovedstaden, herunder at bistå regionsråd og forretningsudvalg med realiseringen af de overordnede politiske mål. Administrationen skal endvidere bidrage til at sikre en koordineret og helhedsorienteret indsats, som sikrer samspil mellem den politiske ledelse og regionens virksomhedsområder. Som led heri indgår tillige samarbejde med regionens eksterne samarbejdspartnere som kommuner, stat, øvrige regioner, højere læreanstalter og erhvervsvirksomheder. Administrationen bistår de brugerrettede virksomhedsområder med at levere en effektiv service af højst mulige kvalitet. Dette sker i tæt samarbejde med hospitaler, tværgående virksomheder og institutioner. Større og mere fagligt baserede centre skal give bedre og mere sammenhængende opgaveløsning for regionen. Med virkning fra 1. januar blev de tidligere ni stabe og to tværgående virksomheder samlet i 7 centre. Økonomi Den samlede udgiftsramme til administration for udgjorde oprindeligt 597,6 mio. kr., og den samlede bevilling inklusive omkostningselementerne udgjorde 421,8 mio. kr. Budgettet er forhøjet med 40 mio. kr. ved flytning mellem bevillingsområder i forbindelse med den nye centerstruktur, og reduceret med 20 mio. kr., der kan henføres til et mindreforbrug vedr. diverse afsatte puljebeløb, herunder forsikringsområdet og byggestyring samt forskydning i betaling til Danske Regioner. Genbevillinger i samt overførsler til 2015 er beløbsmæssigt af samme størrelsesorden, omkring 20 mio. kr. Ved årets udgang var der yderligere uforbrugte midler på 15,6 mio. kr., og der søges i 1. ØR 2015 overført i alt 24,8 mio. kr. til 2015, der tilskrives tidsforskydninger, primært vedrørende Kommunikation, design, info-tv mv. samt Projekt fysisk udtryk. Endvidere 3 mio. kr. vedr. StopLoss-forsikringsskader der endnu ikke er afsluttet. 86

102 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -87 af 122 Derudover er omkostningselementerne forhøjet med netto 39,4 mio. kr., som hovedsageligt kan henføres til, at afskrivninger er forhøjet i forbindelse med, at der påbegyndes afskrivning på økonomisystemet SAP. Herefter udgør den korrigerede udgiftsramme 618,3 mio. kr. og den samlede bevilling inklusive omkostningselementerne udgør 481,8 mio. kr. Udgifts- og omkostningsregnskab eksklusiv eksterne midler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret Budget Regnskab Afvigelser Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydninger i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Region Hovedstaden i alt I forbindelse med regnskabsafslutningen foretages en teknisk overførsel af den andel af administrationsbevillingens regnskabsresultat, der vedrører fælles formål og administration (hovedkonto 4). Denne andel overføres fra hovedkonto 4 til hvert af regionens øvrige aktivitetsområder, dvs. sundhed (hovedkonto 1), social- og specialundervisning (hovedkonto 2) samt regional udvikling (hovedkonto 3). Fordelingen til de øvrige aktivitetsområder fremgår af note 1 til resultatopgørelsen. Investeringsrammen Der er i samlet afholdt investeringsudgifter under administrationsområdet for netto 6,0 mio. kr. Beløbet består af 21,9 mio. kr. afholdt under den centrale investeringsramme til indkøb og implementering af regionens nye fælles SAP-baserede økonomi-, indkøbs- og logistiksystem samt etableringen af regionslagere. Investeringssagen vedr. SAPsystemet er afsluttet i. Desuden er der opnået salgsindtægter vedrørende herreløse ejendomme på netto 15,9 mio. kr. Der er ikke afholdt udgifter under den lokale investeringsramme. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser Lokal investeringsramme

103 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -88 af Likviditet og renter Likviditet Likviditeten i regnskabsåret har været præget af en højere gennemsnitlig likviditet, fordi der på en række områder, især indenfor sundhed har været tale om væsentlige tidsforskydninger fra til Samlet set er der et mindreforbrug i regnskabstallene på sundhedsområdet på 45 mio. kr. i forhold korrigeret budget som er med til at forbedre den fremadrettede likviditetsudvikling. På investeringsområdet genbevilges der i alt 670 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der yderligere overførsler på 49,5 mio. kr. Tidsforskydningerne skyldes forsinkelse i projektering, udførelse m.v. samt forsinkelser i anskaffelse og installation af apparatur m.v. Nedenfor er vist den faktiske udvikling i såvel den gennemsnitlig månedlige beholdning, den gennemsnitlig kassebeholdning efter kassekreditreglen og ultimo kassebeholdningen i de enkelte måneder. Faktisk udvikling i likviditet Faktisk mio. kr. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning Kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning På trods af de store udsving i likviditeten i set i forhold til de oprindelige forudsætninger, viser en sammenligning med den faktiske udvikling, at der er en sammenhæng mellem likviditetsafvigelserne hen over året og størrelsen af de årlige genbevillinger og årets regnskabsresultat. Nedenfor viser likviditetsafvigelserne mellem oprindelig budget og den faktiske udvikling. Udvikling i likviditetsafvigelse til budget Mio. kr. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning Kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning

104 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -89 af 122 Nedenfor viser grafen afvigelserne mellem oprindelig budget og faktisk udvikling. Grafen viser, at likviditeten er stigende hen over månederne i, hvilket primært kan tilskrives at der i regnskab 2013 blev foretaget genbevillinger for godt 1,3 mia. kr. I regnskabsresultatet og i 1. økonomirapport 2015 er der foretaget genbevillinger for mio. kr. heraf 670 mio. kr. vedrørende investeringerne. Aflæses grafen december måned for den månedlig gennemsnitlige beholdning og ultimo kassebeholdningen er der sammenhæng mellem udviklingen i kassebeholdning og genbevillingerne tillagt årets resultat som ikke genbevilges. 89

105 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -90 af 122 Renter Det finansielle område består af i alt fire bevillingsområder. Renter består af to bevillingsområder (renteindtægter og renteudgifter) og gennemgås i dette afsnit, mens de øvrige to bevillingsområder på det finansielle område (finansiering på hhv. sundhedsområdet og regional udvikling) gennemgås i det følgende afsnit. Regionens budgetterede renteindtægter og renteudgifter fremgår af nedenstående tabel. Beløb i 1000 kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret Budget Regnskab Afvigelser Renteindtægter Renter af likvide aktiver Renter af kortfristede tilgodehavender Renter af langfristet tilgodehavender i øvrigt Renteudgifter Renter af kortfristede gæld Renter af langfristet gæld Kurstab og kursgevinster Overførsel - Renter m.v Renter m.v. i alt Nettorenteudgiften i blev på 11,4 mio. kr. eller en forværring i forhold til korrigeret budget på 8,3 mio. kr. Som det fremgår af den grafiske fremstilling nedenfor er der i samlet set tilvejebragt et samlet afkast af anbringelserne på 1,4 pct. p.a. og der er betalt en gennemsnitlig rente på gælden på 1,4 pct. p.a. Der er til sammenligning vist udviklingen for regnskab 2013 og. 90

106 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -91 af 122 Renteindtægterne i regnskabet blev på 63,5 mio. kr. mod det korrigerede budget 66,4 mio. kr. svarende til en samlet forværring på 2,9 mio. kr. Forværring er hovedsagelig i renter af likvide aktiver. De likvide beholdninger i er fordelt med 1 % i indskud i pengeinstitutter og 99 % i obligationer. Den gennemsnitlige forretningsprocent blev på samlet 1,4 pct. p.a. Indskud i pengeinstitutter gav 0 pct. p.a. og et obligationsafkast på 1,4 pct. p.a. Renteafkastet på deponeret midler blev samlet på 1,4 % p.a. for. Den gennemsnitlige deponeringssaldo for året blev mio. kr. og et afkast på 15,4 mio. kr. Renteudgifterne i regnskabet blev på 74 mio. kr. i. Dette er en forbedring i forhold til korrigeret budget på 1,5 mio. kr. Renter af kortfristede gæld viser en udgift på 5,9 mio. kr., som især dækker over udgifter til patienterstatninger. Renter af langfristede gæld i blev på 68,1 mio. kr. eller en forbedring på 0,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Den gennemsnitlige rentesats blev på 1,4 % p.a. Det kan oplyses, at den langfristede gæld er faldet med 0,4 mio. kr. fra 4.927,8 mio. kr. primo til 4.927,4 mio. kr. ultimo. Samlet set har der været anbragt mio. kr. i og den samlede langfristede gæld udgør mio. kr. Sammenlignes regnskabstallene med regnskabsudviklingen i 2013 er der tale om et fald på 719 mio. kr. vedrørende indtægterne. Fordelingen af regionens udgifter og indtægter vedrørende renter Regionens renteudgifter, renteindtægter og renteomkostninger skal i forbindelse med det omkostningsbaserede årsregnskab fordeles. Den samlede fordeling af renter i det omkostningsbaserede regnskab vedrører såvel drifts som anlægskapital herunder også anlægskapital i relation til igangværende investeringsarbejder. Dette indebærer, at investeringsudgifter finansieres som interne lån, der forrentes med en intern rentesats og afdrages i det følgende år. Det årlige afdrag svarer som minimum til afskrivningen på aktiviteten, og rentesatsen er ens for alle omkostningsbaserede bevillingsområder. Den interne rentesats fastsættes på basis af markedsrenten. Renten som anvendes for er 2,65 % p.a. beregnet ud fra et 20-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit. Dette indebærer, at hvert område pålægges en intern gæld svarende til værdien af aktivet pr. 1. januar. Nettoudgiften til renter er fordelt til hovedkonto 1, 2 og 3 efter følgende principper: De interne lån vedr. hovedkonto 2 udgør for regnskabsåret den bogførte værdi primo året af de materielle anlægsaktiver og ændres fremover med den likviditetsvirkning (inkl. den beregnede rente), som driften og investeringerne i området påfører regionens kasse. Den resterende rente overføres til hovedkonto 1, Sundhedsområdet og Regional udvikling ud fra omkostningsfordelingen således at alle renter fordeles fuldt ud i regnskabssituationen. Fordelingen ser således ud: Rentefordeling (1.000 kr.) 2013 Renter Sundhed Renter Social- og specialundervisning Renter Regional udvikling I alt

107 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -92 af Indtægter og finansielle poster Som det fremgår af resultatopgørelsen er der i alt finansielle indtægter i regnskab for mio. kr. Hovedparten af indtægterne vedrører sundhedsområdet med mio. kr., mens det objektive finansieringsbidrag på det sociale område udgør knap 27 mio. kr. og endelig 919 mio. kr. vedrører det regionale område. Indtægter til sundhed Beløb i kr. Finansiering til sundhed Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag Statsligt bloktilskud Nettoindtægter Der er budgetteret med de af ministeriet udmeldte beløb til regionerne i for så vidt angår det bloktilskud og aktivitetsbestemte bloktilskud. For den kommunale medfinansiering er budgettet baseret på økonomiaftalens forudsætninger. Region Hovedstadens andel af det statslige aktivitetsafhængige bidrag er beregnet til 409,9 mio. kr. og niveauet svarer til, at regionen opnår fuld udnyttelse af den statslige aktivitetspulje. Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Kommunerne bidrager til de regionale sundhedsudgifter i forhold til borgernes benyttelse af de regionale sundhedstilbud. Fra og med 2012 er der sat loft over regionens budget på området. Indtægter ud over loftet får staten, der efter aftale mellem staten og Kommunernes Landsforening vil blive tilbageført til det kommunale område. Der er på nuværende tidspunkt sket afregning af årets første måned. På det spinkle grundlag og på grundlag af aktiviteten i sidste del af er det vurderingen, at indtægtsloftet på 6.392,5 mio. kr. nås og nok også vil medføre kommunale udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering udover dette niveau. Udviklingen vil blive fulgt nøje frem mod 2. økonomirapport. Det somatiske hospitalsområde står for ca. 84 % af indtægterne, det psykiatriske hospitalsområde for ca. 5 % og praksisområdet for ca. 11 %. På det somatiske hospitalsområde betaler 34 % af DRG-taksten dog maksimalt godt kr. pr. indlæggelse og godt kr. pr. ambulant besøg. På det psykiatriske hospitalsområde betaler kommunerne for indlæggelser 60 % af sengedagstaksten, dog maksimalt godt kr. pr. indlæggelse. For ambulante besøg betales 30 % af besøgstaksten, dog maksimalt godt 500 kr. pr. besøg. For besøg hos praktiserende speciallæger betales 34 % af honoraret dog maksimalt godt kr. pr. besøg. For besøg hos det øvrige praksisområde betales 10 % af honorar. 92

108 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -93 af 122 Det er regionens vurdering, at regionens kommuner af staten vil få refunderet ca. 52 mio. kr., der skyldes en utilsigtet teknisk effekt af omlægningen til enstrenget visiteret akutsystem. Det somatiske hospitalsområde står for ca. 84 % af indtægterne, det psykiatriske hospitalsområde for ca. 5 % og praksisområdet for ca. 11 %. Regnskab Beløb i kr. Aktivitetsafhængigt bidrag - stationær somatisk Aktivitetsafhængigt bidrag - ambulant somatisk Aktivitetsafhængigt bidrag - stationær psykiatri Aktivitetsafhængigt bidrag - ambulant psykiatri Aktivitetsafhængigt bidrag - praksissektoren (sygesikring) Aktivitetsafhængigt bidrag - genoptræning under indlæggelse Indtægter i alt Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag På grundlag af aktivitetsopgørelser er der udarbejdet en prognose, der viser, at regionen opnår det forudsatte statslige aktivitetsafhængige bidrag på 409,9 mio. kr. Indtægter på det sociale område Det objektive finansieringsbidrag på det sociale område udgør 26,6 mio. kr. Indtægter til regional udvikling Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser Kommunalt udviklingsbidrag Bloktilskud fra staten Nettoindtægter Finansieringen inden for regional udvikling er baseret på ministeriets udmelding af de generelle tilskud til regionerne i. Området for regional udvikling finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Disse bidrag skal dække årets omkostninger, som ud over driftsomkostninger også indeholder de direkte og indirekte henførbare administrationsomkostninger. 93

109 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -94 af 122 Det regionale udviklingsområde er omfattet af krav om balance mellem ressourceforbrug og indtægter opgjort efter omkostningsbestemte principper. Samlet set udviser regnskab et merforbrug på 33,6 mio. kr. Udviser regnskabsresultatet for området et over- eller underskud, skal dette overføres til det efterfølgende år. Samlet set er der et akkumuleret merforbrug på 33,6 mio. kr. Beløb i kr. Regnskab Akkumuleret resultat til og med Resultat Akkumuleret resultat til og med I 1. økonomirapport 2015 er der foretaget en genbevilling på i alt 165,285 mio. kr. svarende til det akkumulerede overskud. 94

110 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -95 af Oversigt over overførte uforbrugte bevillinger Ifølge bevillingsreglerne, som er fastsat i regionsloven, er driftsbevillinger etårige og bortfalder ved regnskabsårets afslutning. Baggrunden for nedenstående oversigter er, at der er tale om oplysninger, som kan være væsentlige for regionens økonomi. Oversigterne over overførte uforbrugte bevillinger oplyser således om det øgede likviditetsbehov i forhold til det vedtagne budget. Oversigterne har ligeledes været forelagt i Grundlag for genbevillinger i 2015 på regionsrådets møde i april

111 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -96 af 122 Overførsler fra til 2015 på driftsområdet Beløb i kr. Endelig opgørelse Amager Hospital Afvikling af tidligere merforbrug - Amager og Hvidovre Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Tidsforskydninger GCP forskydning Tværsektoriel forskningsenhed Lyskryds Tuborgvej Tidsforskydning flerårige projekter TTA og IDV Socialmedicinsk enhed Telemedicinsk projekt Tilbageholdenhed inden for 0,4 pct. af driftsrammen Overførsel til ikke-varige driftsmål inden for 0,4 pct. af nettobevillingen Bornholm Hospital Tidsforskydning Forsinkelser på en række projekter Tilbageholdenhed inden for 0,4 pct. af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv Gentofte Hospital Tidsforskydning Overføres til dækning af merforbrug ved Gentofte Hospital Glostrup Hospital Tidsforskydning Videnscenter for Hjælpemidler og velfærdsteknologi igangsættes i Videnscenter for Hjælpemidler og velfærdsteknologi etablering Ombygnings- og vedligeholdelsesprojekter Klinisk Neurofysiologisk Afdeling Diagnostisk Afdeling Nyt gennemlysningsapparatur Afdeling VRR Ombygning af sengeafsnit Forsinkelse af en række projekter Tilbageholdenhed inden for 0,4 pct. af driftsrammen Til mindre apparaturanskaffelser Herlev Hospital Overførsel til tilbagebetaling af merforbrug Hvidovre Hospital Merforbrug Afvikling af tidligere merforbrug - Hvidovre Hospital Tidsforskydninger Parkeringsprojekt Renovering af personalegarderober på Hvidovre Hospital Nye transportcontainere Forskydning af øvrige projekter

112 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -97 af 122 Overførsler fra til 2015 på driftsområdet Beløb i kr. Endelig opgørelse Nordsjællands Hospital Overførsel til tilbagebetaling af merforbrug Region Hovedstadens Psykiatri Tidsforskydninger Periodeforskydninger i mindre renoverings- og istandsættelsesprojekter Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler Periodeforskydninger vedrørende tværsektorielle projekter Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Overførsel til ikke varige driftsformål inden for 0,4% af nettobevillingen Øvrige overførsler Korrektion af satspuljemidler som følge af merforbrug Rigshospitalet Tidsforskydninger Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler Periodeforskydninger i mindre uafsluttede byggearbejde Periodeforskydninger vedrørende løn Periodeforskydninger vedrørende udviklingsprojekter Periodeforskydninger vedrørende mindre anskaffelser Periodeforskydninger vedrørende renovering og vedligeholdelse Periodeforskydninger vedrørende fejl i regnskabsafslutningen Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Overførsel til ikke-varige formål, 0,4 % af nettobevilling Den Præhospitale Virksomhed -922 Tidsforskydninger Overførsel af merforbrug -922 Region Hovedstadens Apotek Tidsforskydninger Indkøb af sygehusmedicin til lager Periodeforskydning vedr. mindre vedligeholdelsesprojekter CIMT, Center for It-, Medico- og Telefoni Tidsforskydninger Sundhedsplatformen af budget afsat på driftområdet, tidsforskydning Tidsforskydning diverse projekter herunder driftshandleplan mv Center for HR Tidsforskydninger Tværgående personaleudviklingspuljer Kompetenceudvikling og uddannelsesprojekter m.v

113 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -98 af 122 Overførsler fra til 2015 på driftsområdet Beløb i kr. Endelig opgørelse Løn- og rekrutteringssystemer samt systemudvikling, samt udligning af poster Tværgående puljer elever Tværgående puljer uddannelseslæger Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Overførsel af 0,4% af samlet administrativt budget Stråleterapiuddannelsen 868 Udviklingspulje centre Ikke varige driftsformål Fælles driftsudgifter Tidsforskydninger Tværsektorielt samarbejde Praksisplanlægning og praksiskonsulenter Kvalitet og patientsikkerhed Rehabilitering, palliation og multisyge kræftpatienter Decentrale enheder Forskning mv Telemedicin mv Øgede rammer sklerosehospitaler Uddannelsesmidler ekstra praktikpladser Insulinpumper Enstreget akutberedskab Trafikale omlægninger Fokus og forenkling Sundhedsplatformen Socialpsykiatri (RHP) Vedr. udgifter til vedligeholdelse og uddannelse Generel overførsel af mindreforbrug (tilbudsdrift) Den Sociale Virksomhed Tidsforskydninger Uddannelsesmidler og indkøb 775 Generel overførsel af mindreforbrug (tilbudsdrift) Overførsel af mindreforbrug (VISO) 793 Regional udvikling Driftsopgaver, øvrig regional udvikling Fælles administration Tidsforskydninger Kommunikation og info TV Fysisk udtryk - til samlet anvendelse i udskydelse fra og Renovering af Regionsgården, asfalt indkørsel mv Politikerområdet og udvikling dagsordensmodul Forsikringsområdet - udbedring efter skader (stop-loss)pulje Diverse konsulentbistand, projektmidler mv I alt

114 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -99 af 122 Overførsler på investeringsområdet PSP 1000 kr. Endelig opgørelse Amager Hospital Lokal investeringsramme Amager Hospital i alt Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler A Lokal investeringsramme G Ny Psykiatri Bispebjerg, rådighedsbeløb G Bygherreudgifter Ny Psykiatri Bispebjerg G Videre planlægning af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg G Logistik- og laboratoriebygning G Investeringsbevilling til konkurrenceforløb 670 G Parkeringshuse for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg G Infrastruktur A Energibesparende foranstaltninger BBH A LED lys i tunnel (lånefinansieret) - BBH 758 A Køl i centralkøkken (lånefinansieret) - BBH 369 T Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur BBH 127 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler i alt Bornholms Hospital A Lokal investeringsramme -370 T Fra bord til jord 72 A Forarbejder til ny akutmodtagelse Bornholms Hospital i alt Gentofte Hospital Lokal investeringsramme A Energibesparende foranstaltninger A Grundvandskøl, solceller og grønne tage - Bæredygtige, innovative løsninger A Ramme til renoveringsprojekter A Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) 250 A Renovering af Sydfløjen Gentofte Hospital Glostrup Hospital Lokal investeringsramme G Nybyggeri neurologiske patienter - rådighedsbeløb G Parkeringshus ifm. neurorehabiliteringshus G Bygherrerådgivning G Totalrådgivning A Dansk Hovedpinecenter, rådighedsbeløb A Dansk Hovedpinecenter - udførelse A Naturstensgulv, forhal - udbedringsarbejder (forligssag) A Forarbejder vedrørende trafikale omlægninger 110 A Etablering af nye brandspjæld Glostrup Hospital i alt

115 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -100 af 122 Overførsler på investeringsområdet PSP 1000 kr. Endelig opgørelse Herlev Hospital A Lokal investeringsramme G Samling af sterilcentraler, 2. etape G Projektering, udbud og licitation RS A Onkologisk ambulatorium A Transformer til eksisterende nødstrømsanlæg 464 A Projektforslag for nyt nødstrømsanlæg A Forebyggelse af vandskader efter skybrud 364 A Energibesparende foranstaltninger 2010 (4 enkeltproj.) A PET/CT scanner (klinisk fysiologisk afd) A Ventilationsanlæg og hovedstrømforsyning (hp) - lånefinansieres A Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) 364 A Forarbejder vedr. trafikale foranstaltninger ifm. udbygningsaftale om trafikal infrastruktur -833 A Solcelleanlæg bygning A Center for Fordybelse og Tro - Investeringsbevilling (fortrolig) Herlev Hospital Hvidovre Hospital A Lokal investeringsramme A Nyt nødstrømsanlæg A Forebyggelse af vandskader efter skybrud A Dialysesatellit (B ) A Udvidelse af kirurgisk ambulatorium B A Udvidelse af scanningskapacitet 125 A Vandkøling af frysere og kølehotel 225 A Solcelletag på Hvidovre Hospital - delvis lånefinansiering Hvidovre Hospital Nordsjællands Hospital A Lokal investeringsramme 205 A Energibesparende foranstaltninger 09 (Ventilation & Belysning) A Fjernvarmekøling Nordsjællands Hospital i alt Region Hovedstadens Psykiatri A Lokal investeringsramme -183 A PC Hvidovre, enestuer, etape A Tilskud fra ISM, enestuer PC Hvidovre A Udvidet kapacitet PC Ballerup: A Genhusning af psykiatriske funktioner fra Bispebjerg Hospital på Gentofte Hospital A Forarbejder til 2. etape af udvidet kapacitet PC Ballerup A Psyk. Center Ballerup, akutmodtagelse og enestuer (B ) 453 A Ny bygning ved PC Ballerup til Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri 38 A Fysiske rammer i psykiatrien, der understøtter reduktion i tvangsanvendelsen A Tilskud til fysiske rammer i psykiatrien, der understøtter reduktion i tvangsanvendelsen A Forlig om miljøarbejder A Vedligeholdelse og renovering PC Hvidovre Region Hovedstadens Psykiatri i alt

116 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -101 af 122 Overførsler på investeringsområdet PSP 1000 kr. Endelig opgørelse Rigshospitalet A Lokal investeringsramme G Samling af sterilcentraler, 1. etape - rådighedsbeløb G Samling af sterilcentraler, 1. etape - Projektering m.v G Samling af sterilcentraler, 1. etape - udførelse A Højspændingssystem og forarbejder øvrige forsyninger (delvis lånefinansiering) A Forsyninger - varme, køl, tunneler, udførelse - Rådighedsbeløb A Forarbejder vedr. omlægning og fornyelse af el-forsyning A Udskiftning af vinduer (lånefinansieret) -437 A Etablering af tunnel til kommende patienthotel og administrationsbygning -31 A Investeringsbevilling fondedonation - Da Vinci robot -195 A Pavillon til genhusning af H-bygning m.v. 404 A Konvertering af varmesystemet fra damp til fjernvarmevand (lånefinansieret) A Udbygning af neurointensiv A Etablering af kølekapacitet A Damprørsprojekt på Rigshospitalet Rigshospitalet i alt Den Præhospitale Virksomhed A Lokal investeringsramme A Samlokalisering af Den Præhospitale Virksomhed Den Præhospitale Virksomhed i alt Region Hovedstadens Apotek A Lokal investeringsramme A Cytostatikarobot 764 A Dampanlæg - Apoteksenheden på Rigshospitalet Region Hovedstadens Apotek i alt CIMT, Center for It-, Medico- og Telefoni A Lokal investeringsramme A IT-strategi CIMT, Center for It-, Medico- og Telefoni i alt Fælles projekter - sundhedsområdet A It/sundhedsplatform A Implementering af regionens skilteprogram A Kraghaveejendommene, byggemodningsbidrag Fælles projekter - sundhedsområdet i alt Samlet investeringsramme, sundhedsområdet Socialpsykiatri (RHP) A Investeringsramme Socialpsykiatri (RHP) i alt Den Sociale Virksomhed A Investeringsramme Den Sociale Virksomhed i alt Samlet investeringsramme

117 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -102 af Investeringsoversigt Investeringsoversigten er opdelt på hospitaler, virksomheder mv. samt underopdelt på de enkelte investeringsprojekter, som disse fremgår af økonomirapporterne. For det enkelte projekt er der så vidt muligt angivet oplysninger om det oprindelige budget, det korrigerede budget, forbrug registreret under anlæg (dranst 3) hhv. drift (dranst 1), projektets samlede bevilling, dato for bevillingsafgivelse i regionsrådet, forbrug før, det akkumulerede forbrug samt projektets status, dvs. hvorvidt projektet er afsluttet eller ikke afsluttet. På investeringssiden viser regnskabet et samlet forbrug på mio. kr. inkl. kvalitetsfondebyggerierne, hvortil skal lægges de investeringsudgifter på netto knap 11 mio. kr., der er afholdt over driftsrammen. Når der sammenlignes med det korrigerede investeringsbudget for på mio. kr., svarer det til et mindreforbrug på samlet ca. 91 mio. kr. Hovedparten af mindreforbruget forventes genbevilget i 1. økonomirapport 2015 og hidrører fra tidsforskydninger i projekterne. Der blev i 4. økonomirapport varslet overførsler (genbevillinger) for netto ca. 620 mio. kr. Der er i færdiggjort og afsluttet en lang række projekter, hvoraf 24 overstiger 10 mio. kr. I forbindelse med den endelige godkendelse af regnskab i august måned forventes disse 24 investeringsregnskaber at blive forelagt til endelig godkendelse med en særskilt revisionspåtegning. Projekter under 10 mio. kr. revisionspåtegnes ikke særskilt, jf. Konkretisering af byggestyringsreglerne til brug for regnskabsaflæggelsen. Der aflægges ikke særskilte revisionspåtegnede regnskaber for medicotekniske rammebevillinger eller lignende rammebevillinger/puljer, ligesom udgifter afholdt under den lokale investeringsramme heller ikke revisionspåtegnes særskilt. Undtaget herfra er dog enkeltinvesteringer, der overstiger 10 mio. kr. 102

118 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -103 af 122 Nedenstående 24 afsluttede investeringsprojekter forventes forelagt for regionsrådet til endelig godkendelse i august PSP Virksomhed kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget efter 4. ØR Regnskab (dranst 3: anlæg) Forbrug før (dvs. til og med 2013) dranst 3 Akkumuleret forbrug (dranst 3) - afsluttede investeringsarbejder Forbrug til og med dranst 1 Status på investerings- arbejdet/- projektet Samlet bevilling Dato for bevillingsafgivelse Samling og modernisering af skadestue og akutmodtagelse A AMH Afsluttet RR A BFH Etablering af pavillon ved akutmodtagelsen - BBH Afsluttet RR A-1 BFH Udvidelse af skopifunktionen Afsluttet A GEH 1. Patientbygning/ Sydfløjen (1.deletape af renovering /ombygning) Afsluttet RR / RR RR / RR A HEH Videnscenter for rygsygdomme og neurologi m.m Afsluttet RR / RR A HEH Respirations Center Øst (RCØ) Afsluttet RR A HEH Etablering kvinde/barn center (B ) Afsluttet RR A GEH Gastroenheden, endoskopi- og ambulatoriekapacitet (B ) inkl. tillægsbev Afsluttet RR / RR / RR A GEH Mindre projekter med statslig medfinansiering Afsluttet RR A GEH Udvidelse af operationskapaciteten (hp) Afsluttet RR A GEH Anskaffelse af CT-scanner Afsluttet RR A GEH Samling af urologiske funktioner Afsluttet RR A HVH Renovering af tag og ventilation på Undervisningsbygningen Afsluttet RR A HVH PET/CT-scanner Afsluttet RR A , A HVH Udvidelse af operationskapacitet B apparatur Afsluttet RR A HVH Flytning og udvidelse af blodbankfunktionen Afsluttet RR A HVH Renovering tage og ventilationsanlæg B Afsluttet RR / RR A NOH Patienthotel Afsluttet RR A RHP Psyk. Center Ballerup, akutmodtagelse og enestuer (B ) Afsluttet RR A RH Anskaffelse af hyperpolarisator Afsluttet RR A RH Køb af Tagensvej 22 bygning Afsluttet RR A-42200, A CKO Anskaffelse og installation af info-tv skærme til regionens hospitaler Afsluttet RR A CØK REFLEX (Økonomi-, indkøbs- og logistiksystem) Afsluttet RR / RR / 4. ØR 2012 A CØK REFLEX (etablering af regionalt lager) Afsluttet RR / 4. ØR

119 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -104 af 122 PSP kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget efter 4. ØR Regnskab (dranst 3: anlæg) Forbrug før (dvs. til og med 2013) dranst 3 Akkumuleret forbrug (dranst 3) - afsluttede investeringsarbejder Akkumuleret forbrug (dranst 3) - IKKE afsluttede investeringsarbejder Regnskab (forbrug registreret på driften (dranst 1)) Forbrug før (dvs. til og med 2013) dranst 1 Status på investerings- arbejdet/- projektet Samlet bevilling Dato for bevillingsafgivelse Amager Hospital Lokal investeringsramme Afsluttet Budget A Samling af AMH på Italiensvej Afsluttet RR A Forebyggelse af vandskader efter skybrud Afsluttet RR A Medicoteknisk apparatur (2009, 2010) Afsluttet RR A Miljøforbedrende og energibesparende investeringer (ventilationsanlæg) Afsluttet 500 RR A Ramme til medicoteknisk udstyr, standardiseringspulje Afsluttet 0 RR A Samling og modernisering af skadestue og akutmodtagelse Afsluttet RR A Ramme til renoveringsprojekter Afsluttet 500 RR Amager Hospital i alt Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler A-12514, T-12514, A og T Lokal investeringsramme Afsluttet Budget A Energibesparende foranstaltninger BBH Ikke afsluttet RR A Projektforslag om konvertering af fjernvarme - BBH Afsluttet RR A LED lys i tunnel (lånefinansieret) - BBH Ikke afsluttet RR A Køl i centralkøkken (lånefinansieret) - BBH Ikke afsluttet RR T Ramme til medicoteknisk udstyr BBH Afsluttet RR A Etablering af pavillon ved akutmodtagelsen - BBH Afsluttet RR T Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur BBH Afsluttet RR A Ramme til anskaffelse af el-senge - BBH Ikke afsluttet RR T Rammebevilling til medicoteknisk udstyr FRH Afsluttet RR / RR A Forebyggelse af vandskader efter skybrud - FRH Afsluttet RR A Gennemførelse af helhedsplankonkurrence Afsluttet A-1 Udvidelse af skopifunktionen Afsluttet RR / RR A Udvidelse af akutmodtagelsen Afsluttet RR T Fortrolig sag RR Sag Afsluttet RR A A A A A A Genhusning af somatiske funktioner forud for byggeri til Ny Psykiatri Bispebjerg Ikke afsluttet RR Undersøgelse af muligheder for at afsætte affaldsfraktioner til genanvendelse Ikke afsluttet 145 Kortlægning og afprøvning af muligheden for at bruge varmen fra køle/frys til opvarmning Ikke afsluttet 345 Forundersøgelse af muligheder for køling med vand til teknisk brug Afsluttet 50 Forundersøgelse af muligheder for naturlig ventilation og alternativkøl i medicinrum Afsluttet 100 Projektkatalog over energiprojekter udvilkes i database (BFH, HVH og NOH) Afsluttet

120 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -105 af 122 PSP kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget efter 4. ØR Regnskab (dranst 3: anlæg) Forbrug før (dvs. til og med 2013) dranst 3 Akkumuleret forbrug (dranst 3) - afsluttede investeringsarbejder Akkumuleret forbrug (dranst 3) - IKKE afsluttede investeringsarbejder Regnskab (forbrug registreret på driften (dranst 1)) Forbrug før (dvs. til og med 2013) dranst 1 Status på investerings- arbejdet/- projektet Samlet bevilling Dato for bevillingsafgivelse G Nyt Hospital Bispebjerg Ikke afsluttet G Ny Psykiatri Bispebjerg Ikke afsluttet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler i alt Bornholms Hospital T Lokal investeringsramme Afsluttet Budget T Ramme til medicoteknisk udstyr BOH Afsluttet RR A Ramme til renoveringsprojekter Afsluttet RR T Fra bord til jord Afsluttet 250 MU A Forarbejder til ny akutmodtagelse Ikke afsluttet RR T Finansielt leasede aktiver - anskaffelse Afsluttet RR T Finansielt leasede aktiver - leasinggæld Afsluttet RR Bornholms Hospital i alt Gentofte Hospital A-16981, A-90013, K-98101, T Lokal investeringsramme Afsluttet Budget A Patientbygning/ Sydfløjen (1.deletape af renovering /ombygning) Afsluttet RR / RR A Energibesparende foranstaltninger Ikke afsluttet RR A Renoveringsprojekter fra renoveringspuljen Afsluttet RR A Grundvandskøl, solceller og grønne tage - Bæredygtige, innovative løsninger Ikke afsluttet RR A Forebyggelse af vandskader efter skybrud Afsluttet RR A Ramme til renoveringsprojekter Ikke afsluttet RR Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 A (lånefinansieret) Ikke afsluttet RR A Genhusning af psykiatriske funktioner fra BBH på GEH Ikke afsluttet RR A Affaldsterminal tilpasset omgivelser og arkitektur (Bæredygtighedspuljen 2013) Ikke afsluttet 350 MU T Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur GEH Afsluttet RR T Ramme til medicoteknisk udstyr Afsluttet RR A Renovering af Sydfløjen Ikke afsluttet RR Gentofte Hospital i alt Glostrup Hospital T-17965, T m.fl. Lokal investeringsramme Afsluttet Budget A Nybyg/Anlægssager -8-8 G Afsluttet G Nybyggeri neurologiske patienter - rådighedsbeløb Ikke afsluttet G , G Totalforsikring Afsluttet RR 1 ØR 2012, RR G Totalentrepriseudbud for Parkeringshus Afsluttet RR G Bygherrerådgivning, neurorahabiliteringshus Afsluttet RR G Parkeringshus Ikke afsluttet RR G Neurorehabiliteringshus Ikke afsluttet FU / RR

121 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -106 af 122 PSP kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget efter 4. ØR Regnskab (dranst 3: anlæg) Forbrug før (dvs. til og med 2013) dranst 3 Akkumuleret forbrug (dranst 3) - afsluttede investeringsarbejder Akkumuleret forbrug (dranst 3) - IKKE afsluttede investeringsarbejder Regnskab (forbrug registreret på driften (dranst 1)) Forbrug før (dvs. til og med 2013) dranst 1 Status på investerings- arbejdet/- projektet Samlet bevilling Dato for bevillingsafgivelse T Solvægge på sydøst- og sydvestvendte gavle Afsluttet A Dansk Hovedpinecenter, nye rammer Ikke afsluttet A Dansk Hovedpinecenter - forarbejder Afsluttet RR A Dansk Hovedpinecenter - udførelse Ikke afsluttet RR A Videnscenter for rygsygdomme og neurologi m.m Afsluttet RR / RR A Respirations Center Øst (RCØ) Afsluttet RR A Naturstensgulv, forhal - udbedringsarbejder (forligssag) Ikke afsluttet ØR 2012 A Ramme til renoveringsprojekter Afsluttet RR A Forarbejder vedrørende trafikale omlægninger Ikke afsluttet RR A Grønt tag og helende arkitektur Afsluttet 360 MU A Etablering af nye brandspjæld Ikke afsluttet RR A Finansielt leasede aktiver - anskaffelse Afsluttet RR A Finansielt leasede aktiver - leasinggæld Afsluttet RR F m.fl. Aktiveringer for forskningsmidler, netto Afsluttet Glostrup Hospital i alt Herlev Hospital A , A m.fl. Lokal investeringsramme Afsluttet Budget G Nyt Hospital Herlev Ikke afsluttet G Samling af sterilcentraler Ikke afsluttet G Samling af sterilcentraler, 2. etape Ikke afsluttet G Projektering, udbud og licitation RS Ikke afsluttet A Ramme til medicoteknisk udstyr Afsluttet A Ramme til anskaffelse af el-senge - HEH Afsluttet RR A Onkologisk ambulatorium Ikke afsluttet RR A Transformer til eksisterende nødstrømsanlæg Ikke afsluttet RR A Projektforslag for nyt nødstrømsanlæg Ikke afsluttet RR A Forebyggelse af vandskader efter skybrud Ikke afsluttet 750 RR A Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur Afsluttet RR A Energibesparende foranstaltninger 2010 (4 enkeltprojekter) Ikke afsluttet RR A Etablering kvinde/barn center (B ) Afsluttet RR RR / A Gastroenheden, endoskopi- og ambulatoriekapacitet (B ) inkl. tillægsbev Afsluttet RR / RR A Mindre projekter med statslig medfinansiering Afsluttet RR A PET/CT scanner (klinisk fysiologisk afdeling) Ikke afsluttet RR / RR A Udvidelse af operationskapaciteten (hp) Afsluttet RR A Ventilationsanlæg og hovedstrømsforsyning (hp) - lånefinansieres Ikke afsluttet RR / RR A Anskaffelse af CT-scanner Afsluttet RR A Samling af urologiske funktioner Afsluttet RR A Ombygninger og apparatur ifm. patologiflytninger Afsluttet RR A Ramme til renoveringsprojekter Afsluttet RR A Ramme til energibesparende foranstaltninger (pumper og ventilation) - efterår 2012 (lånefinansieret) Ikke afsluttet RR

122 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -107 af 122 PSP kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget efter 4. ØR Regnskab (dranst 3: anlæg) Forbrug før (dvs. til og med 2013) dranst 3 Akkumuleret forbrug (dranst 3) - afsluttede investeringsarbejder Akkumuleret forbrug (dranst 3) - IKKE afsluttede investeringsarbejder Regnskab (forbrug registreret på driften (dranst 1)) Forbrug før (dvs. til og med 2013) dranst 1 Status på investerings- arbejdet/- projektet Samlet bevilling Dato for bevillingsafgivelse Forarbejder vedr. trafikale foranstaltninger i fbm. udbygningsaftale RR / A om trafikal infrastruktur Ikke afsluttet RR A Solcelleanlæg bygning Ikke afsluttet 635 MU A Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr Afsluttet RR / RR A Center for Fordybelse og Tro - investeringsbevilling Ikke afsluttet A Center for Fordybelse og Tro - Donation Ikke afsluttet T Finansielt leasede aktiver - anskaffelse Afsluttet RR T Finansielt leasede aktiver - leasinggæld Afsluttet RR Herlev Hospital i alt Hvidovre Hospital Lokal investeringsramme Afsluttet Budget A Nyt nødstrømsanlæg Ikke afsluttet RR A Renovering af tag og ventilation på Undervisningsbygningen Afsluttet RR A Ramme til medicoteknisk udstyr Afsluttet RR A Tagaptering, bygning 1& Afsluttet RR A Forebyggelse af vandskader efter skybrud HVH Ikke afsluttet RR A PET/CT-scanner Afsluttet RR A , A Dialysesatellit (B ) Ikke afsluttet RR A Medicoteknik rammebevilling Afsluttet RR A , A Udvidelse af kirurgisk ambulatorium B Ikke afsluttet RR A , A Udvidelse af operationskapacitet B apparatur Afsluttet RR A Udvidelse og modernisering af sterilcentral B Afsluttet RR A Medicoteknisk apparatur - lånepulje Afsluttet RR A Flytning og udvidelse af blodbankfunktionen Afsluttet RR A Skadesforebyggende tiltag (afhjælpning af vandskader) Afsluttet RR A Ramme til renoveringsprojekter 2012 HVH Afsluttet RR A Renovering tage og ventilationsanlæg B Afsluttet RR / RR A Udmøntning af midler til renoveringsprojekter (renoveringspulje 2010) Afsluttet RR A Ombygninger og apparatur ifm. patologiflytninger Afsluttet RR A Fortrolig sag RR Sag Ikke afsluttet RR A Affaldskværne til madaffald (bæredygtighedspulje 2013) Afsluttet 500 MU A Vandkøling af frysere og kølehotel (bæredygighedspulje 2013) Ikke afsluttet 700 MU A Solcelletag på Hvidovre Hospital - delvis lånefinansiering Ikke afsluttet RR A Parkeringskapacitet Ikke afsluttet A Kvalitetsfondeprojekt - byggeprogram og konkurrence Afsluttet T Cykelparkering Ikke afsluttet G Nyt Hospital Hvidovre (kvalitetsfond) Ikke afsluttet T Finansielt leasede aktiver - anskaffelse Afsluttet RR T Finansielt leasede aktiver - leasinggæld Afsluttet RR Hvidovre Hospital i alt

123 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -108 af 122 PSP kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget efter 4. ØR Regnskab (dranst 3: anlæg) Forbrug før (dvs. til og med 2013) dranst 3 Akkumuleret forbrug (dranst 3) - afsluttede investeringsarbejder Akkumuleret forbrug (dranst 3) - IKKE afsluttede investeringsarbejder Regnskab (forbrug registreret på driften (dranst 1)) Forbrug før (dvs. til og med 2013) dranst 1 Status på investerings- arbejdet/- projektet Samlet bevilling Dato for bevillingsafgivelse Nordsjællands Hospital A-20901, K m.fl. Lokal investeringsramme Afsluttet Budget A Patienthotel Afsluttet RR K Ramme til anskaffelse af el-senge Afsluttet RR A Forebyggelse af vandskader efter skybrud Afsluttet RR A Rammebevilling - medicoteknisk apparatur Afsluttet RR Energibesparende foranstaltninger 2009 (ventilation og A belysning) Ikke afsluttet RR Udmøntning af midler til renoveringsprojekter (renoveringspulje A ) Afsluttet RR A Fjernvarmekøling Ikke afsluttet RR A Belysningsanlæg (lånefinansieret) Afsluttet RR A , A Ramme til renoveringsprojekter Afsluttet RR A Medicoteknik rammebevilling - Helsingør Afsluttet RR A Affaldskværne til madaffald (bæredygtighedspulje 2013) Afsluttet 235 MU Nyt Hospital Nordsjælland - kvalitetsfondeprojekt, rådighedsbeløb G Ikke afsluttet G Idéoplæg for opførelse af Nyt Hospital Nordsjælland Ikke afsluttet RR G Arkæologiske udgravninger etape Ikke afsluttet RR G , G Byggeprogram og dispositionsforslag til Nyt Hospital Nordsjælland Ikke afsluttet RR G Salg af Helsingør Hospital Ikke afsluttet A Finansielt leasede aktiver - anskaffelse Afsluttet RR A Finansielt leasede aktiver - leasinggæld Afsluttet RR F Aktiveringer for forskningsmidler, netto Afsluttet Nordsjællands Hospital i alt Region Hovedstadens Psykiatri A , A Lokal investeringsramme Afsluttet Budget A PC Hvidovre, enestuer, etape Ikke afsluttet RR A Tilskud fra ISM, enestuer PC Hvidovre Ikke afsluttet RR Psyk. Center Ballerup, akutmodtagelse og enestuer (B2010- A ) Afsluttet RR A Modernisering af badeværelser, udgiftsbevilling Afsluttet RR A Forarbejder til 2. etape af udvidet kapacitet PC Ballerup Ikke afsluttet RR A Ramme til renoveringsprojekter 2012 (renoveringsplan) Ikke afsluttet RR A A A Genhusning af psykiatriske funktioner fra Bispebjerg Hospital på Gentofte Hospital Ikke afsluttet RR Ny bygning ved PC Ballerup til Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Ikke afsluttet RR Fysiske rammer i psykiatrien, der understøtter reduktion i tvangsanvendelsen Ikke afsluttet A Tilskud til fysiske rammer i psykiatrien, der understøtter reduktion i tvangsanvendelsen Ikke afsluttet A Forlig om miljøarbejder Ikke afsluttet A Vedlh.& Renoveringspulje2013,PC Hvidovre Ikke afsluttet A Tilskud fra ISM, Retspsyk senge BUC Glo Afsluttet A Renoveringspuljen Afsluttet A Tagrenovering, PC Glostrup, 2 Etape Afsluttet 108

124 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -109 af 122 PSP kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget efter 4. ØR Regnskab (dranst 3: anlæg) Forbrug før (dvs. til og med 2013) dranst 3 Akkumuleret forbrug (dranst 3) - afsluttede investeringsarbejder Akkumuleret forbrug (dranst 3) - IKKE afsluttede investeringsarbejder Regnskab (forbrug registreret på driften (dranst 1)) Forbrug før (dvs. til og med 2013) dranst 1 Status på investerings- arbejdet/- projektet Samlet bevilling Dato for bevillingsafgivelse G Udvidet kapacitet Psyk. Center Ballerup Ikke afsluttet Projektering af nybyggeriet og udførelse af forberedende arbejder på Ny Retspsykiatri Sct. Hans Ikke afsluttet Region Hovedstadens Psykiatri i alt Rigshospitalet Lokale investeringsramme Afsluttet Budget A Medicoteknik rammebevilling Afsluttet RR A Udskiftning af vinduer (lånefinansieret) Ikke afsluttet RR A Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur Afsluttet RR A Anskaffelse af hyperpolarisator Afsluttet RR A Da vinci robot HOC (fondedonation) Afsluttet - RR A Udbygning af Neurointensiv Ikke afsluttet RR A Partikelterapianlæg, rådighedsbeløb Ikke afsluttet A Pavillon til genhusning af H-bygning mv Ikke afsluttet RR A A Højspændingssystem og forarbejder øvrige forsyninger (delvis lånefinansiering) Ikke afsluttet RR Forarbejder vedr. omlægning og fornyelse af el-forsyning (lånoptagelse på 1,5 mio. i 2013 og i og 1 mio. i 2015) Ikke afsluttet RR A Konvertering af varmesystemet fra damp til fjernvarmevand (lånefinansieret) Ikke afsluttet RR A /03 Damprørsprojekt på Rigshospitalet Ikke afsluttet RR A Etablering af tunnel til kommende patienthotel og administrationsbygning Ikke afsluttet RR A Etablering af kølekapacitet Ikke afsluttet RR A Køb af Tagensvej 22 bygning Afsluttet RR A Finansielt leasede aktiver - anskaffelse Afsluttet RR A Finansielt leasede aktiver - leasinggæld Afsluttet RR G Det Nye Rigshospital Ikke afsluttet G Samling af sterilcentraler, 1. etape - Projektering m.v Ikke afsluttet G Samling af sterilcentraler, 1. etape - udførelse Ikke afsluttet F m.fl. Aktiveringer for forskningsmidler, netto Afsluttet Rigshospitalet i alt RR / RR RR / RR / RR Den Præhospitale Virksomhed A Lokal investeringsramme Afsluttet Budget A Samlokalisering af Den Præhospitale Virksomhed Ikke afsluttet RR A Finansielt leasede aktiver - anskaffelse 905 Afsluttet RR A Finansielt leasede aktiver - leasinggæld -905 Afsluttet RR Den Præhospitale Virksomhed i alt Region Hovedstadens Apotek A m.fl. Lokal investeringsramme Afsluttet Budget A Cytostatikarobot Ikke afsluttet RR

125 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -110 af 122 PSP kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget efter 4. ØR Regnskab (dranst 3: anlæg) Forbrug før (dvs. til og med 2013) dranst 3 Akkumuleret forbrug (dranst 3) - afsluttede investeringsarbejder Akkumuleret forbrug (dranst 3) - IKKE afsluttede investeringsarbejder Regnskab (forbrug registreret på driften (dranst 1)) Forbrug før (dvs. til og med 2013) dranst 1 Status på investerings- arbejdet/- projektet Samlet bevilling Dato for bevillingsafgivelse A Dampanlæg - Apoteksenheden på Rigshospitalet Ikke afsluttet RR Region Hovedstadens Apotek i alt Center for IT, Medico og Telefoni Lokal Investeringsramme Afsluttet IT Strategi Ikke afsluttet Center for IT, Medico og Telefoni i alt Center for HR A Lokal Investeringsramme Afsluttet Budget Center for HR i alt Fælles projekter - sundhedsområdet og administration Energibesparende investeringer, pulje (lånefinansieres) Ikke afsluttet Øvrige IT-investeringer Ikke afsluttet A-91402, A-91410, A IT Sundhedsplatformen Ikke afsluttet Tilskud til nybyggeri på Glostrup Hospital (Sundhedsaftale) Ikke afsluttet A-42201, A Implementering af regionens skilteprogram Ikke afsluttet - - Anskaffelse og installation af info-tv skærme til regionens A-42200, A hospitaler Afsluttet RR A REFLEX (Økonomi-, indkøbs- og logistiksystem) Afsluttet RR / RR / 4. ØR 2012 A REFLEX (etablering af regionalt lager) Afsluttet RR / 4. ØR 2012 Kraghaveejendommene, byggemodningsbidrag Ikke afsluttet A Div. anlægsudgifter Afsluttet A , A Salg af ejendom - Brønshøjvej 6, Brønshøj Afsluttet A , A Salg af ejendom - Bygaden 64 og 66, Taastrup Afsluttet A , A Salg af Dr. Elisabeths Allé Ikke afsluttet A , A Salg af jordarealer ved Amager Hospital Afsluttet A , A Salg af Hampelandsvej 11, Lyngdal Ikke afsluttet A Salg af Bagsværdvej 76, Bagsværd Ikke afsluttet A , A Grønnemosecentret, salgsindtægt, netto Afsluttet RR A , A Salg af ejendom - Bjarnehøjvej 1, Hundested Afsluttet -800 A Salg af Hørsholm Hospital Ikke afsluttet A Udgifter Esbønderup Ikke afsluttet A Salg af Milnersvej 15, Hillerød Ikke afsluttet A Salg af Vejbyvej 3B m.fl., Tisvilde Ikke afsluttet A Forligssag GLO naturstensgulv Afsluttet K-91100, T Div. bilkøb og bilsalg, netto Ikke afsluttet G-00002, G-00003, G-00008, G (FK 9200) Div. anlægsposteringer under byggesagsstyring, netto Afsluttet Fælles projekter - sundhedsområdet og administration i alt Samlet investeringsramme, sundhedsområdet

126 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -111 af 122 PSP kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget efter 4. ØR Regnskab (dranst 3: anlæg) Forbrug før (dvs. til og med 2013) dranst 3 Akkumuleret forbrug (dranst 3) - afsluttede investeringsarbejder Akkumuleret forbrug (dranst 3) - IKKE afsluttede investeringsarbejder Regnskab (forbrug registreret på driften (dranst 1)) Forbrug før (dvs. til og med 2013) dranst 1 Status på investerings- arbejdet/- projektet Samlet bevilling Dato for bevillingsafgivelse Socialpsykiatri (Region Hovedstadens Psykiatri) A Lokal Investeringsramme Afsluttet Budget Socialpsykiatri (Region Hovedstadens Psykiatri) i alt Den Sociale Virksomhed Lokal Investeringsramme Afsluttet A Køb og ombygning af ejendom Afsluttet A , A Forundersøgelse for alternative opvarmningsmuligheder på de to matrikler Afsluttet Den Sociale Virksomhed i alt Samlet investeringsramme i Region Hovedstaden

127 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -112 af Eventualrettigheder og - forpligtelser, herunder garantier Det er fastsat i regionsloven, at årsregnskabet, når det aflægges af forretningsudvalget til regionsrådet, skal indeholde en fortegnelse over regionens kautions- og garantiforpligtelser. Der medtages kun eventualrettigheder og - forpligtelser, som overstiger kr. Grev Reventlows mindesmærke, Frederiksborg Slotshave. Bemærkninger Beskyttelse og bevarelse af Grev Reventlows mindesmærke i Frederiksborg Slotshave. Vedtaget af Frederiksborg Amtsråd 26. april 1987 sag nr. 64. Tandlægevagtordning Leje- og leasingarrangementer Låneforpligtelser Patientforsikring Arbejdsskadeerstatninger Movia Landsbyggefonden Sale and lease back aftale vedr. Klintegården Aftale indgået mellem tidl. Frederiksborg Amt og primærkommunerne i tidl. Frederiksborg Amt samt Sjællands Tandlægeforening. Tidl. Frederiksborg Amt nu Region Hovedstaden hæfter for halvdelen af et eventuelt underskud. Ved indgåelse af leasingaftaler med Kommune Leasing A/S har Region Hovedstaden samtidig påtaget sig solidarisk hæftelse med de øvrige kommunale og regionale leasingtagere for de leasing-kontrakter Kommune Leasing A/S har finansieret. Ved indgåelse af låneaftaler med Kommune Kredit A/S har Region Hovedstaden samtidig påtaget sig solidarisk hæftelse med de øvrige kommunale og regionale låntagere for de lån Kommune Kredit A/S har finansieret. Region Hovedstaden har valgt at selvforsikre patientforsikring og hæfter derfor for de erstatninger, der senere måtte optræde i den anledning. Region Hovedstaden har valgt at være selvforsikrende på arbejdsskadeområdet for regionens medarbejdere og hæfter derfor for de erstatninger, der senere måtte optræde i den anledning. Trafikselskabet Movia er etableret af Region Hovedstaden, Region Sjælland og kommunerne i henhold til Lov om TrafikselskaberMovia har optaget lån til finansiering af rejsekortet. Fordelingsprincipper for renter og afdrag på rejsekortlån blev besluttet af Movias bestyrelse d. 25. juni 2009 og bekræftet af repræsentantskabet og de to regionsråd ved en vedtægtsændring i efteråret Trafikselskabets samlede låneforpligtigelse udgør 558,8 mio. kr. Region Hovedstadens andel udgør 83,6 mio. kr. Indskud i Landsbyggefonden er regnskabsmæssigt neutraliseret ved afskrivning på balancekontoen (egenkapitalen). Fordringerne består selvom de efter ministeriets regler ikke medtages i statusopgørelsen. Den nominelle værdi af lån ydet af det tidligere Hovedstadsråd udgør samlet 663,8 mio. kr. Heraf er andel fra det tidligere Frederiksborg Amt og Københavns Amt på 389,0 mio. kr. svarende til 58,6%. Andelen af ovenstående som er henført Region Hovedstaden er 74 %. Det svarer til en indskudsandel på 287,9 mio. kr. De typiske tilbagebetalingsregler er, at grundkapitalsindskuddene kan forventes afdraget, når de respektive boligselskabers økonomi tilsiger dette, eller efter 50 år. Selve kontrakten er udformet således, at Region Hovedstaden er lejer af ejendommen. I regnskabet indgår der under Klintegården udelukkende en huslejeudgift svarende til afgiften til KommuneLeasing på 11,520 mio. kr. Konsekvensen heraf er, at ejendommens afskrivninger og beregning af intern rente ikke medtages i de fremtidige beregninger over for kommunerne. Desuden er anlægsaktivet under grunde og bygninger nulstillet for Klintegården. 112

128 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -113 af 122 Verserende retssager Bredegård Bemærkninger Klintegården overgår pr. 1. januar 2015 til Frederikssund Kommune. Det er ikke i årsregnskabet fundet nødvendigt at foretage formelle hensættelser vedrørende ikke afsluttede retssager. Region Hovedstaden har et tilgodehavende ved eventuelt salg på 3,0 mio. Afviklingsplan: Restgæld 2012: 3,0 mio. kr. Restgæld 2013: 2,0 mio. kr. Restgæld : 1,2 mio. kr. Restgæld 2015: 0,4 mio. kr. 113

129 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -114 af Personaleoversigt Antal fuldtidsstillinger og ansættelser opgjort på hovedkonto i - alle ansættelsesformer Antal fuldtidsstillinger Aktiverings- Timeløn- Elever Fondsløn- Overens- Tjeneste- Hovedkonto job nede m.m. nede komstansatte mænd Øvrige I alt Sundhed 140,4 668, , , , ,0 163, ,1 Social og specialundervisning 7,7 63,0 48,2 1, ,6 47,7 24, ,6 Regional udvikling... 3,3 178,9 1,2 0,1 183,5 Fælles formål og administration 1,5 0,3 3,7. 363,3 23,4 39,9 432,1 Regionen total 149,5 732, , , , ,3 227, ,3 Antal ansættelser pr. 31. december Aktiverings- Timeløn- Elever Fondsløn- Overens- Tjeneste- Hovedkonto job nede m.m. nede komstansatte mænd Øvrige I alt Sundhed Social og specialundervisning Regional udvikling Fælles formål og administration Regionen total I udtrækket indgår alle ansættelser i december samt det gennemsnitlige forbrug af fuldtidsstillinger i I udtrækket indgår alle ansættelsesformer - dvs. overenskomstansatte, tjenestemænd, timelønnede, aktiveringsordninger, elever og fondeaflønnede. Data er leveret af HR-teamet i Dataenheden Center for Økonomi 114

130 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -115 af 122 Budgetterede årsværk i oprindeligt budget Virksomhed Årsværk Amager Hospital 431 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bornholms Hospital 580 Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital Nordsjællands Hospital Region Hovedstadens Apotek 434 Region Hovedstadens Psykiatri Rigshospitalet Den Præhospitale Virksomhed 215 Center for IMT 588 Center for HR 247 Sundhedsområdet Fælles Administration 420 I alt oprindeligt budget

131 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -116 af 122 Bilag 1 - Uforbrugte eksterne midler Koncerndirektionen tilsluttede sig tilbage i marts 2009 Retningslinjer for administration af helt eller delvist eksternt finansierede forskningsprojekter og andre projekter mv.. Af disse fælles retningslinjer, gældende for alle i Region Hovedstaden, fremgår det bl.a. at ikke forbrugte eksterne midler i et regnskabsår skal kunne identificeres og overføres til efterfølgende regnskabsår via balancen. I Region Hovedstaden registreres uforbrugte eksterne midler som kortfristet gæld på IM-funktion ultimo regnskabsåret. Fra overføres uforbrugte midler til status på F-PSP-niveau. Midlerne genbevilges på F-PSP-niveau som budgetkorrektion i nyt år. Ved udgangen af 2010 var der uforbrugte eksterne midler for 990 mio. kr., og der har siden været en jævn stigning frem til ultimo, hvor de uforbrugte eksterne midler beløber sig til 1.425,6 mio. kr. Det svarer stort set til regionens beholdning af likvide aktiver ultimo, der udgør 1.462,5 mio. kr. Som udgangspunkt er det den enkelte virksomhed eller det enkelte koncerncenter, der modtager tilskudsmidlerne fra eksterne tilskudsgivere. Det er således virksomheden, der er projektudøver og disponerer over tilskudsmidlerne, inden for de rammer som regionens fælles retningslinjer og tilskuddet fra den eksterne tilskudsgiver fastsætter. Hele kr. Primo Bevægelse netto Ultimo Heraf eksternt finansierede forskningsmidler ultimo Amager Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital Nordsjællands Hospital Rigshospitalet Hospitaler i alt Den Præhospitale Virksomhed Center for HR Fælles drift på Sundhed Praksis Psykiatri Region Hovedstaden i alt

132 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -117 af 122 Bilag 2 Oversigt over deponerede midler Hele kr. Dep Dep. Dato for første frigivelse Strandboulevarden Kirkegårdsvej Distriktspsykiatrisk Center (opsagt) Blegdamsvej 60 (Kontorlokaler - Rigshospitalet) Hovedbrandstationen (lægeambulance) Bedriftssundhedstjeneste (Lersø Park Allé 107) Nannasgade (OPUS projekt) Bartholin Instituttet (Kommunehospitalet) Blegdamsvej (Rigshospitalets IT- funktion) Strandboulevarden 49 (DBCCG) Nannasgade 28 (Udvidelse af eksisterende lejemål) Blegdamsvej (Administrative funktioner på Rigshospitalet) Bartholin Instituttet (Lejemål på Panum og Teilum) Københavns Biocenter (Bartholin Inst. og Finsenslaboratoriet) Nimbusparken (Peter Bangs Vej) Deponering vedr. mammografiscreening. Lejemål på Herlev Hospital Deponering vedr. indledende anlægsarbejder på Herlev Hospital som følge af hospitalsplanen. Lejekontrakt til Psykiatrisk Center Rigshospitalets distriktspsykiatriske aktiviteter m.v. Lejekontrakt til Psykiatrisk Center Glostrups distriktspsykiatriske aktiviteter m.v. (Ishøj, Vallensbæk, og Høje Tåstrup). Lejekontrakt til Region Hovedstadens Psykiatri, Lejemålet Kristineberg 3, 2100 København Ø Lejemål til interimsforanstaltninger, Rigshospitalet. Lejemål i Aldersrogade 6 C Lejemål til Børne- og Ungdomspsykiatrisk center Glostrup. Vibeholmsvej 17 i Brøndby Kommune Lejemål til Børne- og Ungdomspsykiatrisk center Glostrup- 2.etape Lejekontrakt til Psyk Center Glostrups distriktspsykiatriske aktiviteter m.v. (Albertslund, Glostrup og Rødovre) Beslutning i regionsrådet aug okt feb apr apr sep dec maj jun-09 Lejemål i Forskerparken Cobis* dec-09 Lejekontrakt Psykiatrisk Center Hvidovre - Gammel Kongevej 33, København Psykiatrisk Center Ballerup - Gladsaxe Møllevej Søborg * mar mar-10 Supplerende lejemål Borgervænget jun-12 Lejemål til OPUS team I apr-13 Lejemål Rigshospitalet Rockerfeller- komplekset apr-13 Lejemål Genhusning af psykiatriske funktioner fra Bispebjerg Hospital på Gentofte Hospital og pavillon Supplering af regionens lejemål i Borgervænget til ITmedico teknik og telefonivirksomheden Lejemål til forsknings- og innovationsaktiviteter (Parken Øster Alle 56) indgået pr. 1. feb frigives 2017 maj sep dec-13 Lejemål til Rigshospitalets journalarkiv pr. 15. maj maj-14 Udvidelse af lejemål på Borgervænget nov-14 Deponering lejemål i alt

133 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -118 af 122 Hele kr. Dep Dep. Dato for første frigivelse Beslutning i regionsrådet Merrenteafkast af obligationer og andre reguleringer ej hævet ultimo året Beholdningsdifference - udsving i værdi af obligationer Indfrielse af lån mv MOVIA - Deponering vedr. Movia ang. Bioteknisk forskerpark (garantistillelse), Løbende frigivelse Øvrige deponeringer i alt dec-09 Deponeringer (ekskl. Kvalitetsfondebyggeri) i alt *) Berigtiget ift. konkret situation Hele kr. Dep Dep. Bankindskud Obligationsporteføljer Periodisering af decemberforbrug, likviditetsført i januar Kvalitetsfondemidler i alt Hele kr. Dep 900 Renter af hensatte beløb Hensættelser vedr. kvalitetsfonden* Overført til projektspecifik egenfinansiering* Tilskud vedr. kvalitetsfonde-investeringer Egenfinansiering vedr. kvalitetsfondeinvesteringer Frigivelse vedr. kvalitetsfondeinvesteringer Renter af deponerede beløb vedr. kvalitetsfondeinvesteringer Kvalitetsfondemidler i alt

134 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -119 af 122 Bilag 3 - Oversigt over langfristet gæld Hele kr. Oprindelig hovedstol Udløbs dato Nom. Rente Primo Bevægelse Ultimo Selvejende institutioner med driftsoverenskomst ,46 % p.a Kommunekredit Lånenr Udlån - fastrente ,75 % Lånenr Udlån - fast rente ,63 % Lånenr Udlån - fastrente ,78 % Lånenr Udlån - fastrente ,51 % Lånenr Udlån - fastrente ,48 % Lånenr Udlån model A* - fast rente ,14 % Lånenr Udlån model A *** - fastrente ,40 % Lånenr Udlån model A**** - fastrente ,35 % Lånenr Udlån model A**** - fastrente ,68 % Lån til fast rente Variabel forrentet lån Lånenr Udlån model A ,38% Lånenr Udlån model A DKK-ECP3M Lånenr Udlån model A DKK-ECP6M Lånenr Udlån model A DKK-ECP3M Lånenr Udlån model A DKK-ECP3M Lånenr Udlån model A DKK-ECP6M Lånenr Udlån model A DKK-ECP6M Lånenr Udlån model A DKK-ECP6M Lånenr Udlån model A DKK-ECP3M Lånenr Udlån model A DKK-ECP3M Lånenr Udlån model A DKK-ECP3M Lånenr Udlån model A DKK-ECP3M Lånenr Udlån model A DKK-ECP3M Lånenr Udlån model A DKK-ECP3M Lånenr Udlån model A DKK-ECP3M Lånenr Udlån model A DKK-ECP3M Lånenr Udlån model A DKK-ECP3M Lån til variabel rente Kommunekredit i alt Langfristet gæld ældreboliger Lånenr Kamager ,22% Langfristet gæld ældreboliger Gæld total ekskl. Leasing Gæld vedrørende finansielt leasede teknisk anlæg Samlet langfristet gæld Der er foretaget renteswap aftaler på 5 lån ved udgangen af Nuværende rente Markedsværdi ultimo Hele kr. Restgæld på lån Startdato Udløbsdato Renteswap (ND Nordea kontrakt nr / )* ,14 % Renteswap (ND Nordea kontrakt nr / )** ,42 % Renteswap (ND Nordea konraktnr / )*** ,40 % Renteswap ( ND kontrakt nr / )***** ,68% Renteswap ( KK kontrakt nr / )**** ,35 % I alt

135 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -120 af 122 Bilag 4 - Materielle anlægsaktiver fordelt på virksomheder og funktioner Virksomheder Anlægsaktiver (hele kroner) Primo Ultimo Amager og Hvidovre Hospitaler Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Bornholms Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Gentofte Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Glostrup Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Herlev Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Rigshospitalet Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Nordsjællands Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt

136 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -121 af 122 Virksomheder Anlægsaktiver (hele kroner) Primo Ultimo Region Hovedstadens Grunde Apotek Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Den Præhospitale Virksomhed Sundhedsområdet, fælles Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt HR Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler It, Medico og Telefonivirksomheden Byggesagsstyring Region Hovedstadens Psykiatri I alt Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Socialpsykiatri Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Den Sociale Virksomhed Kommunikation Regional Udvikling og Miljø Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver 0 0 I alt Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Grunde Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler I alt Administration Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt I alt Region Hovedstaden

137 Årsregnskab Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -122 af 122 Immaterielle anlægsaktiver fordelt på virksomheder Virksomhed (hele kroner) Primo Ultimo Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bornholms Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Amager og Hvidovre Hospitaler Den Præhospitale Virksomhed IMT Region Hovedstadens Psykiatri Administration I alt Region Hovedstaden Fysiske anlæg til salg Bygninger bestemt til videresalg (hele kroner) Primo Ultimo Hørsholm Hospital

138 Punkt nr. 2 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -1 af 1

139 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -1 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september økonomirapport 2015 Bilag 1 Region Hovedstaden Marts 2015

140 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -2 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Sammenfatning... 3 Kapitel 2. Bevillingsområder Amager og Hvidovre Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Bornholms Hospital Herlev og Gentofte Hospital Nordsjællands Hospital Region Hovedstadens Psykiatri Rigshospitalet Den Præhospitale Virksomhed Region Hovedstadens Apotek Center for IT, Medico og Telefoni Center for HR Sygehusbehandling uden for regionen Fælles driftsudgifter m.v Praksisområdet Social- og specialundervisningsområdet Regional Udvikling Kollektiv trafik omkostningsbevilling Erhvervsudvikling omkostningsbevilling Miljøområdet omkostningsbevilling Øvrig regional udvikling omkostningsbevilling Administration Kapitel 3. Investeringsbudget Kapitel 4. Indtægter til sundhed og finansielle poster Indtægter til sundhed Finansielle poster

141 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 68 Hovedstaden, Bilag 1 Kapitel 1. Sammenfatning Indledning På sundhedsområdet forventes budgetbalance efter iværksættelse af nye dispositionsbegrænsninger på 115 mio. kr. I forbindelse med 4. økonomirapport, der blev forelagt i december, forventedes en budgetudfordring på 150 mio. kr. i forhold til budgettet. Det blev samtidig oplyst, at der ville blive arbejdet videre med en ny prognose for 2015 i 1. økonomirapport Forretningsudvalget besluttede i øvrigt den 3. marts 2015, at der fra hospitaler, virksomheder og administration indhentes forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse på 225 mio. kr. med delårseffekt på 75 mio. kr. i Det var i øvrigt forventningen, at det resterende problem i 2015 på 75 mio. kr. kunne løses ved ikke-varige dispositionsbegrænsninger i forbindelse med behandlingen af 1. økonomirapport Den reviderede prognose viser nu en udfordring på 190 mio. kr. i forhold til budgettet som følge af en række op- og nedadgående bevægelser. I rapporten foreslås iværksat nye løsningsforslag, der giver mindreudgifter på i alt 115 mio. kr., hvorved der med det samlede beløb på 190 mio. kr. opnås balance på sundhedsområdet i De nye løsningsforslag omfatter en dispositionsbegrænsning på 22 mio. kr. vedrørende tværsektorielt samarbejde, 25 mio. kr. vedrørende udskydelse af energiprojekter, 25 mio. kr. vedrørende meraktivitetspulje og renoveringspulje. Derudover foreslås dispositionsbegrænsninger på 33 mio. kr. i alt vedrørende elevområdet (reduceret optag), stop for ansættelser under løntilskudsordningen samt diverse puljemidler på HR-området. Derudover vil der kunne spares 10 mio. kr. i alt på øvrige poster. Initiativerne til opnåelse af samlet balance gennemgås nærmere nedenfor. Den samlede udgiftsprognose er på nuværende tidspunkt behæftet med usikkerhed, og vil blive kvalificeret yderligere frem mod 2. økonomirapport. Hvis der i forbindelse med 2. økonomirapport i juni måned kan forudses en forbedring i økonomien, er der fortsat mulighed for at træffe beslutning om hel eller delvis lempelse med henblik på disponering til de oprindeligt afsatte udgiftsformål. For hospitalerne skal det bemærkes, at især Herlev og Gentofte Hospital er udfordret på økonomien i 2015, og det er vurderingen, at det vil være vanskeligt for hospitalet at opnå budgetoverholdelse i Hospitalet igangsætter derfor, udover de indkaldte besparelsesforslag, nye initiativer med henblik på overholdelse af budgettet for På øvrige hospitaler forventes budgetoverholdelse. For sundhedsområdet var der samlet set et mindreforbrug i, som søges genbevilget i 2015 i denne rapport. Dette indebærer umiddelbart, at driftsbudgettet bliver højere end regionens andel af den økonomiske ramme, der er aftalt mellem regeringen og Danske Regioner. Hvis der tages højde for senere forskydninger af udgifter fra 2015 til 2016 m.v., er det imidlertid forventningen, at der kan opnås balance. 3

142 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 68 Hovedstaden, Bilag 1 På social- og specialundervisningsområdet er det vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for Det regionale udviklingsområde er præget af overførsel af et forholdsvis stort mindreforbrug. Det er også på dette område vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for Likviditetsprognosen er udarbejdet på baggrund af bevillingsoverførsler fra samt ændringer i finansielle budgetposter. Disse korrektioner fører til en ultimolikviditet på -570 mio. kr., hvilket er 587 mio. kr. mindre end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2015 på 17 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen skønnes for 2015 at udgøre ca. 2,3 mia. kr. Hovedkonklusionerne i økonomirapporten gennemgås nærmere i det følgende. 4

143 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 68 Hovedstaden, Bilag 1 Balance på sundhedsområdet Rapporten indebærer en prognose om, at der vil være afvigelser på følgende poster i forhold til budgettet: Prognose, sundhed Mio. kr. Udfordring v. 4. ØR Revideret udfordring Løsningsforslag Praksisområdet medicintilskud Praksisområdet eksklusiv medicin Praksisområdet i alt Sygehusbehandling udenfor regionen Medicin på hospitaler Indtægtsændring, aktivitetsudvikling Niveau-ændring DRG-taksterne Intensiv behandling -7 Tværsektorielt samarbejde -22 Hjemmeboende respiratorpatienter -8 Patienterstatninger Amgros udlodning af overskud -4 Amgros tilbagebetaling vedr. Apoto -27 DUT sager -5 Renoveringspulje Mammografi - screening af gentilmeldte 4 Fremrykning af forbrug (medicin) fra 2015 til Diverse mindreudgifter -6 Udskydelse af energiprojekter -25 Dispositionsbegrænsning aktivitet og renovering -25 Fælles driftsudgifter m.v. i alt Den Præhospitale Virksomhed Center for HR 4-33 Center for IMT 14 Administration -4 Besparelse 2015, jf. beslutning 3. marts I alt Praksisområdet På praksisområdet forventes et samlet merforbrug på 190 mio. kr. i Vedrørende tilskud til medicinudgifter forventes et merforbrug på 160 mio. kr. Vedrørende praksisydelser ekskl. medicin forventes der et merforbrug på 30 mio. kr. 5

144 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 68 Hovedstaden, Bilag 1 Vedrørende medicintilskud er udgifterne budgetteret i overensstemmelse med økonomiaftalen for 2015, hvor der for regionen forventedes et fald på ca. 90 mio. kr. i og et yderligere fald på ca. 50 mio. kr. i Der har imidlertid i stedet for et fald været en lille stigning i udgifterne til medicintilskud i i forhold til På denne baggrund og på grundlag af en gennemgang af forventede patentudløb og nye produkter i 2015 forventes stort set uændrede udgifter i 2015 i forhold til de faktiske udgifter i. Det svarer til en merudgift på 160 mio. kr. i forhold til den budgetterede udgift på mio. kr. Baggrunden for de forventede merudgifter vedrørende praksisydelser ekskl. medicin er de stigende udgifter, der har kunnet konstateres i slutningen af. Udviklingen i forbruget på praksisområdet følges fortsat tæt. Sygehusbehandling udenfor regionen På baggrund af regnskabsresultatet for samt forbruget i de første måneder af 2015 forventes et merforbrug på ca. 15 mio. kr. Merforbruget kan især henføres til udvidet frit sygehusvalg, hvor tendensen til stigende udgifter i er fortsat i Fælles driftsudgifter m.v. Medicin på hospitalerne I budget 2015 er der 313 mio. kr. til kompensation af hospitalernes vækst i medicinudgifter. I denne rapport overføres 190 mio. kr. til hospitalerne. Med beløbet gives 80 % kompensation til hospitalerne for udgiftsudviklingen i på knap 240 mio. kr., således at hospitalernes budgetramme efter 1. økonomirapport svarer til kompensation efter regionens medicinordning for det faktiske udgiftsniveau i. Der resterer herefter 123 mio. kr. til kompensation for medicinvækst fra til Der forventes imidlertid på nuværende tidspunkt en yderligere vækst i medicinforbruget på ca. 225 mio. kr., hvilket med de 80 % udløser en kompensation til hospitalerne på ca. 180 mio. kr. Det giver et merforbrug på ca. 60 mio. kr. i forhold til budgettet. Stigningen forekommer især på Herlev og Gentofte Hospital samt Rigshospitalet vedrørende ibrugtagning af en række særligt dyre præparater til kræftbehandling og til behandling af hepatitis C. Indtægtsændring, aktivitetsudvikling m.v. Regnskabet for har givet væsentligt højere indtægter fra patientbehandling end skønnet ultimo, og der vurderes i 2015 at være merindtægter på 15 mio. kr. i forhold til budgettet. Derudover forventes nye merindtægter på 25 mio. kr. på højt specialiserede takster for Rigshospitalet i Disse poster giver merindtægter på i alt 40 mio. kr. i forhold til det budgetterede. Niveauændring vedrørende DRG-taksterne De foreløbige beregninger af DRG-taksterne for 2015, som forelå i juni måned, var fejlbehæftede. Staten har i september meddelt, at man vil korrigere fejlen og nedsætte DRG-taksterne i 2015 til det korrekte niveau. På grundlag af regnskabsresultatet for er der foretaget en konkret beregning, der viser, at der netto må forventes et indtægtstab i forhold til det budgetterede på 58 mio. kr. Intensiv behandling Der resterer 7 mio. kr. af puljen til udbygning af intensivkapaciteten. Der er ikke umiddelbart fysiske muligheder for yderligere udvidelser på intensivområdet, og der forventes derfor et mindreforbrug på 7 mio. kr. 6

145 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 68 Hovedstaden, Bilag 1 Tværsektorielt samarbejde Regionen har i 2015 afsat 101 mio. kr. til projekter vedr. sammenhængende sundhed. Midlerne anvendes til at understøtte tværsektorielt samarbejde herunder initiativer som følge af sundhedsaftalen. Region Hovedstaden har dog i økonomiaftalerne kun forpligtet sig til at afsætte 79 mio. kr., og det er vurderingen på baggrund af implementeringsplanen for sundhedsaftalen, at det er muligt at reducere puljen med 22 mio. kr. fra de 101 mio. kr. til de 79 mio. kr. Hjemmeboende respiratorpatienter Der forventes en mindreudgift på 8 mio. kr. i 2015 til løn til hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter. Budgettet er på 367 mio. kr.. Der er i de senere måneder visiteret lidt færre patienter til hjælpeordninger, end der er forudsat i budgettet for Hertil kommer, at det er lykkedes at aftale reduktioner i afregningen til de private firmaer, som har ansat hjælperne. Patienterstatninger Der forventes en samlet udgift i 2015 til patienterstatninger og administration af ordningerne på i alt 312 mio. kr. I forhold til det afsatte budget på 332 mio. kr. er der tale om en mindreudgift på 20 mio. kr. Amgros udlodning af overskud og tilbagebetaling vedr. Apoto Regionen modtager i 2015 et overskud fra Amgros på i alt 19 mio. kr. hvilket er 4 mio. kr. højere end forudsat i budgettet. Amgros udbetaler i 2015 ekstraordinært til regionerne i alt 66 mio. kr., som er tilbageholdt udbytte fra 2011 og Beløbet blev oprindelig af Amgros hensat til det planlagte Apoto projekt (økonomisystem). Der er nu truffet beslutning om, at projektet ikke gennemføres i regi af Amgros, hvorved det tilbageholdte beløb kan udbetales. Regionen modtager 27 mio. kr. heraf. Udgiftsbehovet til en erstatning for det planlagte Apoto-projekt er under nærmere vurdering og forventes at være noget lavere. Et beløb til den videre finansiering af projektet vil blive indarbejdet i budgetforslaget for DUT sager Der er i budgettet afsat 63 mio. kr. til gennemførelse af en række forskellige sager, som finansieres via DUT midler fra staten. Der forventes mindreudgifter på i alt 5 mio. kr., som bl.a. kan henføres til projekter der er afsat tilstrækkelig dækning for på andre dele af budgettet. Renoveringspulje Der er på renoveringspuljen i overensstemmelse med tidligere beslutninger indarbejdet en reduktion af budgettet på i alt 42 mio. kr. til imødegåelse af merudgifter på de øvrige områder. Mammografi screening af gentilmeldte Der forventes et merforbrug på 3,5 mio. kr. som følge af udgifter til gentilmeldte til mammografiscreeningsprogrammet, jf. 4. økonomirapport. Fremrykning af forbrug (medicin) fra 2015 til Et mindreforbrug på 24 mio. kr. blev i 4. økonomirapport anvendt til fremrykning af indkøb af medicin til lager med henblik på at aflaste medicinudgifter i Herefter leveres medicinen til hospitalerne i sædvanlig takt i begyndelsen af 2015, hvorved der opstår en mindreudgift, der anvendes til finansiering af merudgifter på andre områder i

146 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 68 Hovedstaden, Bilag 1 Diverse mindreudgifter Der er indregnet mindreudgifter på samlet 6,5 mio. kr. Det drejer sig om 1,1 mio. kr. der har været afsat til styrkelse af infrastrukturen for regionens kliniske kræftforsknings-enheder, idet den ønskede styrkelse anses for varetaget gennem andre projekter. Desuden vurderes det muligt som engangsbesparelse at reducere budgettet afsat til Ph.d.-studieafgifter med 0,9 mio. kr., da der er mindreudgifter i Derudover kan der i alt undværes 4,5 mio. kr. afsat til it-systemudvikling af bestillingssystem til patientbefordring og til energimærkning på bygningsområdet samt konsulentudgifter ved udskydelse af projekter til Udskydelse af energiprojekter Der er på driftsbudgettet i 2015 afsat 25 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger. Det foreslås, at udmøntningen afventer, og at beløbet medgår til imødegåelse af merudgifter på andre budgetposter. Hvis der bliver mulighed herfor, kan beløbet udmøntes senere i Dispositionsbegrænsning aktivitet og renovering Der resterer ca. 60 mio. kr. på renoveringspuljen og ca. 100 mio. kr. på puljen til meraktivitet. Det vurderes muligt at foretage en reduktion på i alt 25 mio. kr. fordelt på de to puljer, idet den nærmere fordeling kan foretages senere. Den Præhospitale Virksomhed Vedrørende Den Præhospitale Virksomhed er der merudgifter på 22 mio. kr., herunder 18 mio. kr. til midlertidigt tilkøb af tre deldøgnsberedskaber til imødegåelse af aktivitetsstigning på ambulanceområdet og 4 mio. kr. til varetagelse af sundhedsfaglige opgaver i forbindelse med ambulancedriften - jf. regionsrådets beslutninger på møderne den 16. december samt 6. februar Center for HR Der forventes ekstraordinære systemudgifter vedr. personalesystemerne i fremrykket takt (som følge af sundhedsplatformen) på 4 mio. kr. i forbindelse med fusioner af hospitalerne. Der foreslås dispositionsbegrænsninger i 2015 inden for Center for HR s område på 33 mio. kr. på de følgende områder: Elevansættelser -12 mio. kr.: Regionen har hidtil sigtet mod at muliggøre ansættelse af ca. 320 nye elever under erhvervsuddannelserne hvert år (lægesekretærer, bioanalytikere, ernæringsassistenter mv.). Der lægges op til, at der i stedet for de 320 elevansættelser i 2015 ansættes ca. 220 elever i nye uddannelsesforløb i årets løb, og samtidigt at en del af disse ansættelser sker på et senere tidspunkt i 2015 end forudsat ved budgetteringen. Der fokuseres især på en reduktion vedrørende læge-sekretærelever, idet sundhedsplatformen forventes at føre til et reduceret behov for denne medarbejderkategori. Derved vil der kunne opnås en besparelse i 2015 på 12 mio. kr. Det vil være konsekvensen, at der i løbet af de kommende 2-3 år bliver færdiguddannet et forholdsmæssigt færre antal elever. Der er ikke forudsat nogen reduktion vedrørende sosu-assistentelever, hvor regionen hvert år optager ca. 730 nye elever. Løntilskudsansættelser - 7,5 mio. kr.: Der lægges op til, at den centrale medvirken ved ansættelser under beskæftigelsesordninger ophører resten af året. Ændringen vedrører især løntilskudsordningen og forventes at give en besparelse på 7,5 mio. kr. i Konsekvensen vil være, at der ikke gives tilskud til hospitalerne til betaling af differencen mellem de faktiske lønninger og refusionen, der modtages fra staten. Det er i forvejen ikke forventningen, at beløbet vil blive brugt fuldt ud, da hospitalerne udnytter muligheden i mindre omfang, efter at perioden for ansættelserne er reduceret fra 6 til 4 måneder. 8

147 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 68 Hovedstaden, Bilag 1 Puljer til uddannelse, lederudvikling og arbejdsmiljø 11 mio. kr.: Det vil være muligt at foretage en reduktion i puljebeløb på HR-området til diverse øremærkede uddannelsesprojekter samt øvrige pulje- og projektmidler, der giver en mindreudgift på samlet 11 mio. kr. Det fører til et mere afdæmpet aktivitetsniveau inden for områderne uddannelse, lederudvikling og arbejdsmiljø understøttende tiltag. Projekt nyt patienttøj 2,5 mio. kr.; Den afsatte projektbevilling til udvikling af et nyt koncept for patienttøj på 2,5 mio. kr., foreslås udskudt indtil videre. Det bemærkes, at projektet var et element i budgetaftalen fra Center for IMT Der forventes på it-området ekstraordinære udgifter på 14 mio. kr. ved hospitalsfusioner i fremrykket takt (som følge af Sundhedsplatformen). Midlerne skal bl.a. anvendes til konverteringsudgifter vedrørende systemer samt til konverteringsassistance og on-site vagter og support samt til udstyr ved datakonverteringen. Administration Der kan opnås en mindreudgift i 2015 på 3,5 mio. kr. Beløbet vedrører især bygningsforsikringsområdet, hvor der forventes at være et tilsvarende mindreforbrug. Hospitalerne Herlev og Gentofte Hospital er udfordret på økonomien i 2015, og det er hospitalets vurdering, at det vil være vanskeligt at opnå budgetoverholdelse i Hospitalet igangsætter nu, udover de indkaldte besparelsesforslag, nye initiativer med henblik på overholdelse af budgettet for På øvrige hospitaler forventes budgetoverholdelse under forudsætning af, at der fortsat er fokus på den økonomiske udvikling og økonomistyringen. Social og specialundervisningsområdet På social- og specialundervisningsområdet er det vurderingen, at der vil være balance i det forventede regnskab for Regional udvikling På det regionale udviklingsområde er der fra til 2015 overført 165,3 mio. kr. På grund af budgetlovgivningen kan overførslen teknisk set kun anvendes under forudsætning af en tilsvarende overførsel fra 2015 til Økonomistyringen på det regionale område vil i øvrigt blive tilrettelagt således, at der sikres overholdelse af økonomiaftalen for 2015 og dermed det oprindelige budget

148 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 68 Hovedstaden, Bilag 1 Bevillingsændringer på driftsbudgettet Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten. De væsentligste ændringer vedrører overførsler fra, hvor der søges genbevilget i alt netto 692,2 mio. kr. Heri er indregnet, at en del af mindreforbruget på Hvidovre Hospital forudsættes anvendt til afvikling af gæld i perioden Der henvises til den følgende oversigt. Driftsbevillinger - overførsler af mer/mindreforbrug Overførsler Årets priser, mio. kr * Hospitaler 254,0 Amager Hospital 2,3 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 64,3 Bornholms Hospital 5,4 Gentofte Hospital 7,1 Glostrup Hospital 38,0 Herlev Hospital -22,9 Hvidovre Hospital 19,3 Nordsjællands Hospital -7,3 Region Hovedstadens Psykiatri 25,7 Rigshospitalet 122,1 Sundhedsområdet, fælles 234,3 Den Præhospitale Virksomhed -0,9 Region Hovedstadens Apotek 4,4 CIMT 53,2 CHR 38,9 Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 Fælles driftsudgifter m.v. 138,7 Praksisområdet 0,0 Praksisområdet 0,0 Administration 23,6 Administration til sundhedsområdet 23,6 I alt sundhed 511,9 Social- og specialundervisningsområdet 13,8 Regional udvikling 165,3 Administration, regional- og socialområdet 1,2 I alt regional- og socialområdet 180,3 I alt Region Hovedstaden 692,2 * Mindreforbruget på Amager Hospital og en del af mindreforbruget på Hvidovre Hospital på i alt 10,5 mio. kr. anvendes til afvikling af tidligere års merforbrug ligeligt fordelt i årene 2015 til

149 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 68 Hovedstaden, Bilag 1 Bevillingsændringer på investeringsbudgettet Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten. De væsentligste ændringer vedrører overførsler fra til 2015, hvor der søges genbevilget 670,1 mio. kr. Investeringsbevillinger - overførsler af mer/mindreforbrug Overførsler Årets priser, mio. kr Hospitaler 420,5 Amager Hospital 6,9 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 104,0 Bornholms Hospital 1,6 Gentofte Hospital 33,1 Glostrup Hospital 31,3 Herlev Hospital 80,9 Hvidovre Hospital 21,6 Nordsjællands Hospitaler 6,8 Region Hovedstadens Psykiatri 73,8 Rigshospitalet 60,5 Sundhedsområdet, fælles 204,8 Den Præhospitale Virksomhed 7,1 Region Hovedstadens Apotek 6,9 Center for IMT 136,5 Center for HR 0,0 Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 Fælles driftsudgifter m.v. 54,2 Praksisområdet 0,0 Praksisområdet 0,0 Administration 0,0 Administration, sundhed 0,0 I alt sundhed 625,3 Social- og specialundervisningsområdet 44,8 Regional udvikling 0,0 Administration, regional- og socialområdet 0,0 I alt regional- og socialområdet 44,8 I alt Region Hovedstaden 670,1 Det vedtagne investeringsbudget for 2015 er overordnet opdelt i udgifter til kvalitetsfondsprojekter og udgifter til øvrige projekter. Det vedtagne investeringsbudget vedrørende kvalitetsfondsprojekterne i 2015 udgør 1.156,0 mio. kr. I denne rapport søges der indarbejdet øvrige bevillingsændringer for i alt netto -4,4 mio. kr. vedrørende tilpasning af budgetter til aktuelle forventninger til regnskab Det korrigerede budget udgør herefter 1.151,6 mio. kr. 11

150 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 68 Hovedstaden, Bilag 1 Samtlige af disse investeringsbevillinger er finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i budget Det vedtagne investeringsbudget vedrørende øvrige projekter udgør 816,5 mio. kr. I denne rapport søges der indarbejdet øvrige bevillingsændringer for i alt 716,8 mio. kr. sammensat af: 24,9 mio. kr. som konsekvenser af godkendte sager i og 2015, 670,1 mio. kr. vedrørende tidsforskydninger af projekter fra og 21,7 mio. kr. fra omplaceringer mellem driftsrammer og lokale investeringsrammer. Der vil erfaringsmæssigt være en række nye forskydninger ud af Der udarbejdes en mere præcis vurdering af projekternes fremdrift i forbindelse med 2. økonomirapport Investeringsbudget øvrige projekter, mio. kr. Vedtaget budget 816,5 Konsekvenser af godkendte sager i og ,9 Øvrige bevillingsændringer i 1. ør. Omplaceringer mellem driftsrammen og lokale investeringsrammer 21,7 Overførsler fra 670,1 Finansieret af driftsrammen 0,0 Øvrige bevillingsændringer i 1. ør. i alt 691,8 Ændringer i alt i 1. ør. 716,8 Korrigeret investeringsbudget efter 1. økonomirapport netto: 1.533,2 Eksterne midler Økonomirapporten indeholder en teknisk genbevilling af ubrugte eksterne midler, især indtægtsdækkede forskningsmidler fra. Der søges om genbevilling på i alt 1.425,6 mio. kr. vedrørende ubrugte eksterne midler. Indtægter til sundhed For så vidt angår det statslige aktivitetsafhængige bidrag og kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag (kommunal medfinansiering) forventes de budgetterede indtægter opnået. Finansielle poster i øvrigt Den samlede likviditetsvirkning af budgetkorrektioner i rapporten kan specificeres som følger: 12

151 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 68 Hovedstaden, Bilag 1 Likviditetsvirkning af budgetkorrektioner 1) Primo kassebeholdning 2015 (mio. kr.) 1.462,5 Kasseforbrug i oprindelig budget 2015 (mio.kr.) -249,9 Kassetrækket i tidligere økonomirapporter 2) -0,9 Samlet kassetræk efter primo ,8 Budgetteret kassebeholdning ultimo 2015 med justeringer 1.211,7 Ændringer i 1. økonomirapport 2015 Driftsbudgettet -639,8 Sundhedsområdet -416,0 Social- og specialundervisning -15,1 Regional udvikling -165,3 Administration -43,4 Investeringsbudgettet -712,3 Sundhedsområdet -667,5 Socialområdet -44,8 Ændringer i finansielle budgetposter -429,1 Finansiering, sundhed 0,0 Finansiering, regional udvikling 0,0 Renter 2,5 Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende og kortfristet gæld -539,0 Afdrag på lån 0,0 Låneoptagelse 107,4 Ændringer i alt ved 1. økonomirapport ,2 Ultimo kassebeholdning 2015 (ud fra bevillinger) -569,5 1) Det er forudsat at alle budgetændringer har likviditetsvirkning i ) Korrektioner ved 3. og 4. økonomirapport, med likviditetsvirkning i Kassebeholdningen primo 2015 udgør 1.462,5 mio. kr. Der forventes som konsekvens af økonomirapporten et forbrug på 1.781,2 mio. kr., der især kan henføres til genbevillinger af mindreforbrug fra vedrørende såvel investerings- som driftsbudgettet. Der er derudover ændringer på de finansielle budgetposter, isærsom følge af ændring af tidspunktet for afregning af A-skat. Budgetkorrektionerne fører dermed til en ultimolikviditet på -569,5 mio. kr., hvilket er 586,5 mio. kr. mindre end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2015 på 17 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen skønnes for 2015 at udgøre ca. 2,3 mia. kr. Der er i ovenstående opgørelse af ultimobeholdningen ud fra bevillinger ikke taget højde for forskydninger til 2016, som vil føre til en forøgelse af ultimobeholdningen, idet disse fører til bevillingsnedsættelser i 2015 i forbindelse med tilretning af budgettet til forventet regnskab i 4. økonomirapport. 13

152 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 68 Hovedstaden, Bilag 1 Standardiseret økonomiopfølgning og status for overholdelse af driftsrammen Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til staten efter udgangen af hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne i regionerne. I nedenstående oversigt er vist Region Hovedstadens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne samt det forventede årsresultat for 2015, inkl. budgetreduktioner, som senere forventes genbevilget i Mio. kr., 2015-priser Oprindeligt budget 2015 Forventet årsresultat 2015 før overførsler Forventet overførsel til 2016 Årsresultat 2015 med overførsel til 2016 Afvigelse Sundhed i alt , ,2-458, ,0 0,0 Sygehuse og psykiatri , ,8-278, ,4 275,0 Sundhedsområdet, fælles 5.746, ,1-140, ,1-474,4 Praksis 6.337, ,8 0, ,8 202,5 heraf medicin på praksisområdet 1.390, ,0 0, ,0 160,0 Andel af fælles formål og administration 619,8 656,4-39,8 616,6-3,2 Regional udvikling i alt 951, ,3-166,5 951,8 0,0 heraf indirekte administrationsudgifter 17,9 19,1-1,2 17,9 0,0 Når det forventede regnskab ses i forhold til regionens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne, er det forventningen, at der for sundhedsområdet i alt opnås balance, der fremkommer under forudsætning af, at der senere indarbejdes budgetreduktioner i 2015 på 458 mio. kr. til genbevilling i For regional udvikling er den forventede budgetoverholdelse anført i oversigten. Denne fremkommer ved beregningen under forudsætning af, at der senere overføres 167 mio. kr. til I nedenstående tabel er vist ændringerne for driftsrammen på sundhedsområdet. 14

153 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 68 Hovedstaden, Bilag 1 Driftsramme på sundhed i 2015 Budget Ajourført driftsbudget 2015* ,9 Overførsler fra 504,8 Overførsel til investeringsbudgettet i ,7 Mindreforbrug i ,0 Overførsel til ,2 I alt, forventet forbrug ,9 Driftsramme (aftalt råderum) ,9 Balance 0,0 * Ekskl. overførsler fra og overførsler til investeringsbudgettet i 2015 Der er et råderum på ,9 mio. kr., der svarer til regionens andel af driftsrammen i økonomiaftalen for Råderummet belastes med 504,8 mio. kr. som følge af genbevilling/overførsel fra til 2015 Der er desuden budgetkorrektioner, der giver en nedsættelse af driftsbudgettet med 46,7 mio. kr. På den baggrund skal der for at opnå balance i forhold til driftsrammen ske en ny forskydning eller overførsel til 2016 på 458,2 mio. kr. Det er vedrørende Sundhed (ekskl. kvalitetsfondsprojekter) forudsat i oversigten, at der sker overførsler ud af året, så udgifterne svarer til oprindeligt budget. Bruttoanlægsudgifter Mio. kr., 2015-priser Oprindeligt budget inkl. aftalte korrektioner Uudnyttet bevilling fra overført til 2015 Andre tillægsbevillinger Korrigeret budget Forventet overførsel Forventet årsresultat Sundhed 1.944,1 656,2 42, ,6 702, ,7 heraf kvalitetsfondsprojekter 1.156,0 - -4, , ,6 Regional udvikling Fælles formål og administration I alt 1.944,1 656,2 42, ,6 702, ,7 Der vil senere blive udarbejdet og indberettet en standardiseret økonomiopfølgning efter udløbet af 1. kvartal, jf. økonomiaftalen. 15

154 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 68 Hovedstaden, Bilag 1 Kapitel 2. Bevillingsområder Mio. kr., 2015-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Udgiftsbudget Hospitaler , ,3 373, , ,8 0,0 Amager og Hvidovre Hospital 2.253, ,4 246, , ,2 0,0 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 2.276, ,2 66, , ,7 0,0 Bornholms Hospital 395,3 395,5 11,0 406,6 406,6 0,0 Herlev og Gentofte Hospital 4.199, ,6 14, , ,8 0,0 Nordsjællands Hospital 2.236, ,1-7, , ,7 0,0 Region Hovedstadens Psykiatri 3.075, ,7 15, , ,4 0,0 Rigshospitalet 6.047, ,7 26, , ,4 0,0 Sundhedsområdet, fælles 5.746, ,9 37, , ,1-186,0 Den Præhospitale Virksomhed 749,4 749,6 20,9 770,5 770,5 0,0 Region Hovedstadens Apotek -57,5-81,3 3,9-77,4-77,4 0,0 Center for IMT 1.333, ,9 30, , ,8 14,0 Center for HR 942,0 936,7 47,1 983,9 954,9-29,0 Sygehusbehandling udenfor regionen 898,8 898,8 4,7 903,5 918,5 15,0 Fælles driftsudgifter m.v , ,3-70, , ,9-186,0 Praksisområdet 6.337, ,6 5, , ,8 190,0 Praksisområdet 6.337, ,6 5, , ,8 190,0 Social- og specialundervisningsområdet -11,3-11,3 15,1 3,9 3,9 0,0 Den Sociale Virksomhed -11,3-11,3 15,1 3,9 3,9 0,0 Regional udvikling 934,0 934,0 165, , ,3 0,0 Kollektiv trafik 420,2 420,2 2,3 422,5 422,5 0,0 Erhvervsudvikling 123,5 123,5 4,6 128,1 128,1 0,0 Miljøområdet 152,6 152,6-12,8 139,8 139,8 0,0 Øvrig regional udvikling 237,7 237,7 171,1 408,8 408,8 0,0 Administration 653,2 652,5 43,4 695,9 691,9-4,0 Sundhedsområdet 619,8 619,0 41,2 660,2 656,4-3,8 Socialområdet 15,6 15,6 1,0 16,6 16,5-0,1 Regional udvikling 17,9 17,9 1,2 19,1 18,9-0,1 I alt nettodriftsudgifter , ,0 639, , ,8 0,0 Investeringer Investering, kvalitetsfondsmidler 1.156, ,0-4, , ,6 0,0 Investering, sundhedsområdet øvrigt 775,6 775,6 671, , ,5 0,0 Investering, social og specialundervisning 40,9 40,9 44,8 85,7 85,7 0,0 Investeringer i alt 1.972, ,6 712, , ,8 0,0 Nettodrifts- og investeringsudgifter i alt , , , , ,6 0,0 Finansiering Finansiering, sundhed , ,7 0, , ,7 0,0 Finansiering, regional udvikling -946,7-946,7 0,0-946,7-946,7 0,0 Renter 46,8 46,8-2,5 44,3 44,3 0,0 Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende -836,2-836,2 539,0-297,2-297,2 0,0 Afdrag på lån 454,1 454,1 0,0 454,1 454,1 0,0 Låneoptagelse -261,1-261,1-107,4-368,5-368,5 0,0 Finansiering i alt , ,9 429, , ,8 0,0 Likviditetstræk 1) -249,8-250, , , ,8 0,0 16

155 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 68 Hovedstaden, Bilag 1 Nettodriftsudgifter Omkostningselementer i alt Omkostnings bevilling Lokal investeringsramme Mio. kr., 2015-priser Omkostningsbevilling Hospitaler , , ,0 98,6 Amager og Hvidovre Hospital 2.525,2 154, ,2 22,2 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 2.358,7 111, ,7 12,1 Bornholms Hospital 406,6 26,8 433,3 0,3 Herlev og Gentofte Hospital 4.313,8 248, ,1 29,5 Nordsjællands Hospital 2.262,7 116, ,3 7,6 Region Hovedstadens Psykiatri 3.108,4 74, ,1 5,8 Rigshospitalet 6.062,4 336, ,3 21,0 Sundhedsområdet, fælles 5.598,1 283, ,2 12,8 Den Præhospitale Virksomhed 770,5 19,1 789,6 3,8 Region Hovedstadens Apotek -77,4 173,0 95,6 5,4 Center for IMT 1.371,8 46, ,0 3,6 Center for HR 983,9 4,6 988,5 0,0 Sygehusbehandling udenfor regionen 903,5 0,0 903,5 0,0 Fælles driftsudgifter m.v ,9 40, ,2 0,0 Praksisområdet 6.349,8 0, ,8 0,0 Praksisområdet 6.349,8 0, ,8 0,0 Social- og specialundervisningsområdet 3,9 38,4 42,3 85,7 Den Sociale Virksomhed 3,9 38,4 42,3 85,7 Regional udvikling 1.099,3 0, ,6 0,0 Kollektiv trafik 422,5 0,0 422,5 0,0 Erhvervsudvikling 128,1 0,0 128,1 0,0 Miljøområdet 139,8 0,3 140,1 0,0 Øvrig regional udvikling 408,8 0,0 408,8 0,0 Administration 695,9-160,8 535,1 0,0 Sundhedsområdet 660,2-152,5 507,7 0,0 Socialområdet 16,6-3,8 12,8 0,0 Regional udvikling 19,1-4,4 14,7 0,0 I alt driftsvirksomhed , , ,1 197,1 17

156 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -18 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag Amager og Hvidovre Hospital Økonomi Amager og Hvidovre Hospitals drift Vedtaget Mio. kr., 2015-priser budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Lønudgifter 1.914, ,6 184, , ,2 0,0 Øvrige driftsudgifter 562,5 567,2 66,3 633,5 633,5 0,0 Driftsudgifter i alt 2.476, ,9 250, , ,7 0,0 Indtægter -223,4-223,4-4,1-227,5-227,5 0,0 Netto driftsudgifter 2.253, ,4 246, , ,2 0,0 Omkostningselementer i alt 149,0 149,0 5,0 154,0 154,0 0,0 Omkostningsbevilling 2.402, ,4 251, , ,2 0,0 Lokal investeringsramme 12,5 12,5 9,7 22,2 22,2 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2015-priser Ajourførte tillægsbevillinger 25,1 Nye tillægsbevillinger 246,8 I alt 271,9 Der er i alt bevillingsændringer på driftsrammen for 246,8 mio. kr. i 1. økonomirapport. Den væsentligste ændring er tilførsel af 228,1 mio. kr. som følge af udskillelsen af medicinsk afdeling på Rigshospitalet, Glostrup til Amager og Hvidovre Hospital. Hertil kommer en række korrektioner, herunder en forøgelse af medicinbudgettet for 2015 med 12,3 mio. kr. som følge af resultatet i. Budgettet reduceres med 9,0 mio. kr. som led i besparelser, der udmøntes i form af effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse. Genbevillingen af det samlede mindreforbrug for Amager og Hvidovre Hospital fra er 21,6 mio. kr. Heraf overføres 11,0 mio. kr. til tidsforskydning af projekter. De resterende 10,6 mio. kr. anvendes til afvikling af merforbrug fra tidligere år og fordeles ligeligt over en 3-årig periode fra 2015 til Dette har en virkning i 2015 på 3,5 mio. kr. Derudover er der en række mindre bevillingsændringer. Amager og Hvidovre Hospital forventer budgetoverholdelse i

157 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -19 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Amager og Hvidovre Hospital Oprindeligt budget 1 Korrigeret budget Korrektioner 1. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr ,6-20,8 260, , ,6 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. ekskl. medicin 864,6 11,5 83,8 959,8 959,8 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr ,2-9,3 344, , ,4 0,0 Note 1: inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Aktivitetsbudgettet forventes på nuværende tidspunkt overholdt. 19

158 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -20 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Økonomi Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals drift Mio. kr., 2015-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Lønudgifter 1.858, ,1 70, , ,2 0,0 Øvrige driftsudgifter 588,2 595,6 40,9 636,5 636,5 0,0 Driftsudgifter i alt 2.446, ,7 110, , ,6 0,0 Indtægter -170,5-170,5-44,4-214,9-214,9 0,0 Netto driftsudgifter 2.276, ,2 66, , ,7 0,0 Omkostningselementer i alt 111,0 111,0 0,0 111,0 111,0 0,0 Omkostningsbevilling 2.387, ,2 66, , ,7 0,0 Lokal investeringsramme 10,9 10,9 1,2 12,1 12,1 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2015-priser Ajourførte tillægsbevillinger 16,0 Nye tillægsbevillinger 66,5 I alt 82,5 Der er i alt bevillingsændringer for 66,5 mio. kr. i 1. økonomirapport. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital får tilført budget på netto 64,3 mio. kr. som følge af genbevillingen. Hertil kommer en række budgetomplaceringer og reguleringer som følge af bl.a. medicinvækst, regulering af indtægtsbudgetter og midler til lungefiltratenheden. Budgettet reduceres med 8,2 mio. kr. som led i besparelser, der udmøntes i form af effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital forventer budgetoverholdelse i

159 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -21 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Oprindeligt budget 1 Korrigeret budget Korrektioner 1. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr ,1-2,5 0, , ,6 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. ekskl. medicin 885,0-4,0 4,6 885,6 885,6 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr ,1-6,5 4, , ,1 0,0 Note 1: inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Aktivitetsbudgettet forventes på nuværende tidspunkt overholdt. 21

160 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -22 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag Bornholms Hospital Økonomi Bornholms Hospitals drift Mio. kr., 2015-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Lønudgifter 265,4 266,4-1,2 265,2 265,2 0,0 Øvrige driftsudgifter 141,7 140,9 12,2 153,1 153,1 0,0 Driftsudgifter i alt 407,1 407,4 11,0 418,3 418,3 0,0 Indtægter -11,8-11,8 0,1-11,8-11,8 0,0 Netto driftsudgifter 395,3 395,5 11,0 406,6 406,6 0,0 Omkostningselementer i alt 26,2 26,2 0,6 26,8 26,8 0,0 Omkostningsbevilling 421,5 421,7 11,6 433,3 433,3 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,3 0,3 0,3 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2015-priser Ajourførte tillægsbevillinger 0,3 Nye tillægsbevillinger 11,0 I alt 11,3 Der søges om bevillingsændringer vedr. Bornholms Hospital på driftsrammen på i alt 11,0 mio. kr. Beløbet består af genbevilling af mindreforbrug fra på 5,4 mio. kr. samt en række forskellige korrektioner på 5,6 mio. kr. Genbevillingen anvendes til videreførelse af en række flerårige projekter samt tidsforskydning af en række projekter vedrørende bl.a. renovering af kaldeanlæg og ibrugtagning af oversigtstavler. Der tilføres Bornholms Hospital 3,0 mio. kr. til dækning af ejendomsskatter, som Bornholms Regionskommune er begyndt at opkræve fra Endvidere er tilført 2,0 mio. kr. til påbegyndelse af en lovpligtig opgradering af hospitalets el tavler m.m. Budgettet reduceres med 1,3 mio. kr. som led i besparelser, der udmøntes i form af effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse. Bornholms Hospital forventer budgetoverholdelse i

161 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -23 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Bornholms Hospital Oprindeligt budget 1 Korrigeret budget Korrektioner 1. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr. 213,9-6,7 0,0 207,1 207,1 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. ekskl. medicin 120,4 2,0 0,2 122,7 122,7 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr. 334,3-4,7 0,2 329,8 329,8 0,0 Note 1: inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Aktivitetsbudgettet forventes på nuværende tidspunkt overholdt. 23

162 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -24 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag Herlev og Gentofte Hospital Økonomi Herlev og Gentofte Hospitals drift Vedtaget Mio. kr., 2015-priser budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Lønudgifter 2.979, ,5-28, , ,3 0,0 Øvrige driftsudgifter 1.595, ,3 65, , ,4 0,0 Driftsudgifter i alt 4.574, ,8 36, , ,6 0,0 Indtægter -375,2-375,2-22,6-397,8-397,8 0,0 Netto driftsudgifter 4.199, ,6 14, , ,8 0,0 Omkostningselementer i alt 248,8 248,8-0,5 248,3 248,3 0,0 Omkostningsbevilling 4.448, ,4 13, , ,1 0,0 Lokal investeringsramme 11,5 11,5 18,0 29,5 29,5 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2015-priser Ajourførte tillægsbevillinger 100,1 Nye tillægsbevillinger 14,2 I alt 114,3 Der søges om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 14,2 mio. kr. De væsentligste bevillingsændringer vedrører samlingen af de to hospitalers budget, genbevilling af merforbruget fra på netto 15,7 mio. kr., samt permanentgørelse af resultatet for for hhv. medicin, barsel og indtægter. Merforbruget i skyldes primært stor vækst i medicinudgifter på særligt kræftområdet og et generelt stort behov for ekstraordinær vedligeholdelse blandt andet til udskiftning af faldstammer, vandrør mm. og andre øvrige vedligeholdelsesbehov ved specielt Herlev matriklen. I 1. økonomirapport sker en række andre ændringer af budgettet som følge af fusionen mellem de to hospitaler, hvor hospitalet afgiver og tilføres midler som følge af ændret opgavevaretagelse og andre forskellige ændringer ved hospitalet. Budgettet reduceres med 13,8 mio. kr. som led i besparelser, der udmøntes i form af effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse. Herlev og Gentofte Hospital er udfordret på økonomien i 2015 og det er hospitalets vurdering, at det vil være vanskeligt at opnå budgetoverholdelse i Hospitalet igangsætter nu, udover de indkaldte besparelsesforslag, nye initiativer med henblik på overholdelse af budgettet for

163 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -25 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Herlev og Gentofte Hospital Oprindeligt budget 1 Korrigeret budget Korrektioner 1. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr ,0-28,3 21, , ,3 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. ekskl. medicin 2.029,7 40,3 13, , ,2 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr ,7 12,0 34, , ,5 0,0 Note 1: inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Aktivitetsbudgettet forventes på nuværende tidspunkt overholdt. 25

164 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -26 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag Nordsjællands Hospital Økonomi Nordsjællands Hospitals drift Mio. kr., 2015-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Lønudgifter 1.745, ,8-5, , ,2 0,0 Øvrige driftsudgifter 565,6 585,5 1,7 587,1 587,1 0,0 Driftsudgifter i alt 2.310, ,2-3, , ,3 0,0 Indtægter -74,1-74,1-3,5-77,6-77,6 0,0 Netto driftsudgifter 2.236, ,1-7, , ,7 0,0 Omkostningselementer i alt 159,1 159,1-42,6 116,5 116,5 0,0 Omkostningsbevilling 2.395, ,2-50, , ,3 0,0 Lokal investeringsramme 2,8 2,8 4,8 7,6 7,6 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2015-priser Ajourførte tillægsbevillinger 33,4 Nye tillægsbevillinger -7,4 I alt 26,0 Der søges om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt -7,4 mio. kr. Heraf vedrører 7,3 mio. kr. genbevilling af merforbrug fra. Herudover tilføres 12,0 mio. kr. til regulering for medicinvækst og 2,6 mio. kr. til meraktivitet på Onkologisk Afdeling. Budgettet reduceres med 8,0 mio. kr. som led i besparelser, der udmøntes i form af effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse. Hertil kommer en række mindre ændringer til budgettet, hvor midler afsat på det fælles sundhedsbudget til uddannelse, kvalitetsforbedringer mv. udmøntes til hospitalet. Nordsjællands Hospital forventer budgetoverholdelse i

165 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -27 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Nordsjællands Hospital Oprindeligt budget 1 Korrigeret budget Korrektioner 1. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr ,6-40,8 3, , ,7 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. ekskl. medicin 789,9-31,2 1,8 760,5 760,5 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr ,5-72,0 5, , ,2 0,0 Note 1: inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Aktivitetsbudgettet forventes på nuværende tidspunkt overholdt. 27

166 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -28 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag Region Hovedstadens Psykiatri Økonomi Region Hovedstadens Psykiatris drift Vedtaget Mio. kr., 2015-priser budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Lønudgifter 2.539, ,8 92, , ,5 0,0 Øvrige driftsudgifter 629,4 623,6 41,0 664,6 664,6 0,0 Driftsudgifter i alt 3.169, ,4 133, , ,1 0,0 Indtægter -93,6-87,6-118,1-205,7-205,7 0,0 Netto driftsudgifter 3.075, ,7 15, , ,4 0,0 Omkostningselementer i alt 88,7 88,7-14,0 74,7 74,7 0,0 Omkostningsbevilling 3.164, ,4 1, , ,1 0,0 Lokal investeringsramme 6,0 6,0-0,2 5,8 5,8 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2015-priser Ajourførte tillægsbevillinger 17,0 Nye tillægsbevillinger 15,6 I alt 32,6 Region Hovedstadens Psykiatri består af to bevillingsområder; psykiatrien og socialpsykiatrien. Nedenstående vedrører bevillingsområdet psykiatri. Der søges i denne økonomirapport om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 15,6 mio. kr. Som følge af regnskabsresultatet for søges der om en overførsel til 2015 på i alt 25,7 mio. kr. Budgettet reduceres med 11,4 mio. kr. som led i besparelser, der udmøntes i form af effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse. Herudover vedrører ændringerne en forhøjelse af budgettet til tværsektorielt samarbejde, svarende til 1,9 mio. kr., samt øgede indtægter som følge af udlejning af lokaler på Sct. Hans-matriklen, svarende til 1,1 mio. kr. Derudover er der en række mindre bevillingsændringer. Region Hovedstaden Psykiatri forventer at overholde budgettet for Aktivitet Aktivitetsmålene for 2015 forventes på nuværende tidspunkt overholdt. 28

167 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -29 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag Rigshospitalet Økonomi Rigshospitalets drift Mio. kr., 2015-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Lønudgifter 4.970, ,3-211, , ,8 0,0 Øvrige driftsudgifter 3.835, ,5 209, , ,9 0,0 Driftsudgifter i alt 8.805, ,8-2, , ,7 0,0 Indtægter , ,1 28, , ,3 0,0 Netto driftsudgifter 6.047, ,7 26, , ,4 0,0 Omkostningselementer i alt 322,1 322,1 14,8 336,9 336,9 0,0 Omkostningsbevilling 6.369, ,7 41, , ,3 0,0 Lokal investeringsramme 19,1 19,1 1,9 21,0 21,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2015-priser Ajourførte tillægsbevillinger -12,0 Nye tillægsbevillinger 26,7 I alt 14,7 Bevillingerne for Rigshospitalet og Glostrup Hospital samles i denne økonomirapport. Der søges i alt om bevillingsændringer på driftsrammen på 26,7 mio. kr. i 1. økonomirapport for Rigshospitalet Blegdamsvej og Glostrup. Af bevillingsændringerne vedrører 160 mio. kr. genbevilling af mindreforbruget fra. I forbindelse med fusionen af Rigshospitalet og Glostrup Hospital, overføres der 228 mio. kr. til Amager og Hvidovre Hospital, idet den medicinske afdeling på Glostrup er overført til Hvidovre Hospital. Budgettet reduceres med 17,3 mio. kr. som led i besparelser, der udmøntes i form af effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse og med 25,5 mio. kr. som følge af ændringer i optageområdet for fødsler. Budgettet forøges med 86,0 mio. kr. som følge af vækst i medicinforbruget i, og indtægtsbudgettet korrigeres med 32,5 mio. kr. som følge af ændret indtægtsgrundlag Budgettet øges ligeledes med 5,9 mio. til gennemførelse af hjertepakker i kirurgien samt med 3,5 mio. til mammografi screening af gentilmeldte. Dertil kommer en række mindre korrektioner vedr. nye behandlings og meraktivitetsbevillinger. Rigshospitalet forventer at overholde budgettet i

168 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -30 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Rigshospitalet Oprindeligt budget 1 Korrigeret budget Korrektioner 1. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr ,7-44,1-272, , ,1 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. ekskl. medicin 2.252,7-3,6-93, , ,5 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr ,5-47,7-366, , ,7 0,0 Note 1: inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Aktivitetsbudgettet forventes på nuværende tidspunkt overholdt. 30

169 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -31 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag Den Præhospitale Virksomhed Økonomi Den Præhospitale Virksomheds drift Vedtaget Mio. kr., 2015-priser budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Lønudgifter 194,3 194,3 6,2 200,4 200,4 0,0 Øvrige driftsudgifter 555,1 555,3 14,7 570,0 570,0 0,0 Driftsudgifter i alt 749,4 749,6 20,9 770,5 770,5 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Netto driftsudgifter 749,4 749,6 20,9 770,5 770,5 0,0 Omkostningselementer i alt 19,1 19,1 0,0 19,1 19,1 0,0 Omkostningsbevilling 768,5 768,7 20,9 789,6 789,6 0,0 Lokal investeringsramme 1,6 1,6 2,2 3,8 3,8 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2015-priser Ajourførte tillægsbevillinger 0,2 Nye tillægsbevillinger 20,9 I alt 21,1 Der søges i 1. økonomirapport om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 20,9 mio. kr. Heraf vedrører de -0,9 mio. kr. overførsel af merforbrug fra. De væsentligste ændringer vedrører ambulanceberedskabet. Antallet af beredskaber opnormeres i 2015 for 18,0 mio. kr., og dertil kommer en hjemtagning af sundhedsfaglige opgaver, som beløber sig til 4,0 mio. kr. Endelig er der tilført 1,5 mio. kr. som følge af en lønaftale på SFV-området i forbindelse med det enstrengede akutberedskab. Budgettet reduceres med 1,7 mio. kr. som led i besparelser, der udmøntes i form af effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse. Med de ovenstående bevillingsændringer forventer Den Præhospitale Virksomhed at overholde budgettet for

170 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -32 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag Region Hovedstadens Apotek Økonomi Region Hovedstadens Apoteks drift Vedtaget Mio. kr., 2015-priser budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Lønudgifter 203,4 217,7-0,4 217,3 217,3 0,0 Øvrige driftsudgifter -144,2-182,2 4,4-177,9-177,9 0,0 Driftsudgifter i alt 59,3 35,5 3,9 39,4 39,4 0,0 Indtægter -116,8-116,8 0,0-116,8-116,8 0,0 Netto driftsudgifter -57,5-81,3 3,9-77,4-77,4 0,0 Omkostningselementer i alt 151,5 175,5-2,5 173,0 173,0 0,0 Omkostningsbevilling 93,9 94,1 1,4 95,6 95,6 0,0 Lokal investeringsramme 3,6 3,6 1,8 5,4 5,4 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2015-priser Ajourførte tillægsbevillinger -23,8 Nye tillægsbevillinger 3,9 I alt -19,9 Der er i alt bevillingsændringer på driftsrammen for 3,9 mio. kr. Der søges om genbevilling af 4,4 mio. kr., som er mindreforbrug fra regnskabet for, og som anvendes til indkøb til lager samt til mindre vedligeholdelsesprojekter. Budgettet reduceres med 0,4 mio. kr. som led i besparelser, der udmøntes i form af effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse. Hertil kommer enkelte mindre budgetomplaceringer. Region Hovedstadens Apotek forventer budgetoverholdelse i

171 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -33 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag Center for IT, Medico og Telefoni Økonomi Center for IT-, medico- og telefonis drift Vedtaget Mio. kr., 2015-priser budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Lønudgifter 447,4 447,4 39,9 487,3 487,3 0,0 Øvrige driftsudgifter 890,1 897,3-9,0 888,3 902,3 14,0 Driftsudgifter i alt 1.337, ,7 30, , ,6 14,0 Indtægter -3,8-3,8 0,0-3,8-3,8 0,0 Netto driftsudgifter 1.333, ,9 30, , ,8 14,0 Omkostningselementer i alt 44,9 46,2 0,0 46,2 46,2 0,0 Omkostningsbevilling 1.378, ,1 30, , ,0 14,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 3,6 3,6 3,6 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2015-priser Ajourførte tillægsbevillinger 7,2 Nye tillægsbevillinger 30,9 I alt 38,1 Center for IT- medico og telefonis budget foreslås netto forhøjet med 30,9 mio. kr. Der foreslås genbevilling af 53,3 mio. kr. fra og flytning mellem bevillingsområder på netto -22,4 mio. kr. Af de ønskede genbevillinger på 53,3 mio. kr., der overføres som følge af forskydninger, vedrører 35,3 mio. kr. tidsforskydninger af igangsatte projekter, herunder driftshandleplanen samt øvrige driftsaktiviteter. De resterende 18 mio. kr. vedrører tidsforskydninger vedr. Sundhedsplatformen. Den anførte flytning mellem bevillingsområder på netto -22,4 mio. kr. kan henføres til følgende: Genbevillingen på 18 mio. kr. vedr. Sundhedsplatformen overføres til Sundsområdets fællesudgifter, hvor regionens udgifter til sundhedsplatformen bogføres. Derudover overføres 4,1 mio. kr. til administrationsområdet og vedrører diverse udgifter til fælles rapporteringer og ledelsesinformation, som varetages her. Der overføres samlet 40 mio. kr. fra Centrets øvrige drift til løn, der kan henføres til en varig konvertering af konsulentudgifter til egne lønninger. Derudover forventes ekstraordinære udgifter på 14 mio. kr. ved hospitalsfusioner i fremrykket takt (som følge af Sundhedsplatformen). Midlerne skal bl.a. anvendes til konverteringsudgifter vedr. GS-system, konverteringsassistance og on-site support fra systemleverandører samt udstyr herunder PCére ved datakonvertering, til on-site vagter i konverteringsweekender samt til tilretninger i udrulningsdatabase, Microsoft. 33

172 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -34 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag Center for HR Økonomi Center for HRs drift Mio. kr., 2015-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Lønudgifter 766,1 778,4-1,8 776,7 776,7 0,0 Øvrige driftsudgifter 284,7 267,1 48,8 315,9 286,9-29,0 Driftsudgifter i alt 1.050, ,5 47, , ,5-29,0 Indtægter -108,8-108,8 0,1-108,6-108,6 0,0 Netto driftsudgifter 942,0 936,7 47,1 983,9 954,9-29,0 Omkostningselementer i alt 3,3 4,6 0,0 4,6 4,6 0,0 Omkostningsbevilling 945,3 941,3 47,1 988,5 959,5-29,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2015-priser Ajourførte tillægsbevillinger -5,3 Nye tillægsbevillinger 47,1 I alt 41,8 Center for HR`s budget foreslås forhøjet med 47,1 mio. kr. Der foreslås genbevilling af 38,9 mio. kr. fra og overførsel mellem bevillingsområder på netto 8,2 mio. kr. De ønskede genbevillinger på 38,9 mio. kr. overføres som følge af forskydninger, og vedrører tidsforskydninger af disponerede og igangsatte projekter og driftsudgifter. Det drejer sig om områderne uddannelse, lederuddannelsesprogram, systemudgifter samt elevlønninger, lægelig videreuddannelse mv. Overførsel mellem bevillingsområder på netto 8,2 mio. kr. kan henføres til tilførsel vedr. implementering af kursusportal og whistleblower-ordning, reduktion vedr. elevlønninger samt varig forøgelse af den regionale barselsfond. Budgettet reduceres med 0,8 mio. kr. som led i besparelser, der udmøntes i form af effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse. Der forventes ekstraordinære systemudgifter vedr. personalesystemerne i fremrykket takt (som følge af sundhedsplatformen) på 4 mio. kr. i forbindelse med fusioner af hospitalerne. Der foreslås dispositionsbegrænsninger i 2015 inden for Center for HR s område på 33 mio. kr. på de følgende områder: Elevansættelser -12 mio. kr.: Regionen har hidtil sigtet mod at muliggøre ansættelse af ca. 320 nye elever under erhvervsuddannelserne hvert år (lægesekretærer, bioanalytikere, ernæringsassistenter mv.). Der lægges op til, at der i stedet for de 320 elevansættelser i 2015 ansættes ca. 220 elever i nye uddannelsesforløb i årets løb, og samtidigt at en del af disse ansættelser sker på et sene- 34

173 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -35 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 re tidspunkt i 2015 end forudsat ved budgetteringen. Der fokuseres især på en reduktion vedrørende læge-sekretærelever, idet sundhedsplatformen forventes at føre til et reduceret behov for denne medarbejderkategori. Derved vil der kunne opnås en besparelse i 2015 på 12 mio. kr. Det vil være konsekvensen, at der i løbet af de kommende 2-3 år bliver færdiguddannet et forholdsmæssigt færre antal elever. Der er ikke forudsat nogen reduktion vedrørende sosu-assistentelever, hvor regionen hvert år optager ca. 730 nye elever. Løntilskudsansættelser 7,5 mio. kr.: Der lægges op til, at den centrale medvirken ved ansættelser under beskæftigelsesordninger ophører resten af året. Ændringen vedrører især løntilskudsordningen og forventes at give en besparelse på 7,5 mio. kr. i Konsekvensen vil være, at der ikke gives tilskud til hospitalerne til betaling af differencen mellem de faktiske lønninger og refusionen, der modtages fra staten. Det er i forvejen ikke forventningen, at beløbet vil blive brugt fuldt ud, da hospitalerne udnytter muligheden i mindre omfang, efter at perioden for ansættelserne er reduceret fra 6 til 4 måneder. Puljer til uddannelse, lederudvikling og arbejdsmiljø 11 mio. kr.: Det vil være muligt at foretage en reduktion i puljebeløb på HR-området til diverse øremærkede uddannelsesprojekter samt øvrige pulje- og projektmidler, der giver en mindreudgift på samlet 11 mio. kr. Det fører til et mere afdæmpet aktivitetsniveau inden for områderne uddannelse, lederudvikling og arbejdsmiljø understøttende tiltag. Projekt nyt patienttøj 2,5 mio. kr.: Den afsatte projektbevilling til udvikling af et nyt koncept for patienttøj på 2,5 mio. kr., foreslås udskudt indtil videre. Det bemærkes, at projektet var et element i budgetaftalen fra

174 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -36 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag Sygehusbehandling uden for regionen Økonomi Sygehusbehandling uden for regionens drift Mio. kr., 2015-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Lønudgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige driftsudgifter 898,8 898,8 4,7 903,5 918,5 15,0 Driftsudgifter i alt 898,8 898,8 4,7 903,5 918,5 15,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Netto driftsudgifter 898,8 898,8 4,7 903,5 918,5 15,0 Omkostningselementer i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningsbevilling 898,8 898,8 4,7 903,5 918,5 15,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2015-priser Ajourførte tillægsbevillinger 0,0 Nye tillægsbevillinger 4,7 I alt 4,7 Budgettet forhøjes med 4,7 mio. kr. som følge af øgede rammer til behandling af patienter på sklerosehospitaler, finansieret af DUT midler fra staten. På baggrund af regnskabsresultatet for samt forbruget i de første måneder af 2015 forventes et merforbrug på ca. 15 mio. kr. Merforbruget kan især henføres til udvidet frit sygehusvalg, hvor tendensen til stigende udgifter i er fortsat i Prognosen vedrørende sygehusbehandling uden for regionen er dog erfaringsmæssigt på nuværende tidspunkt af året behæftet med usikkerhed, da der kun foreligger regnskabstal for 1-2 måneder. Prognoseusikkerheden knytter sig blandt andet til størrelsen af forbruget vedrørende udvidet frit sygehusvalg, hvor der de senere år har været betydelige udsving i udgifterne. 36

175 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -37 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag Fælles driftsudgifter m.v. Økonomi Fælles driftsudgifter på sundhedsområdets drift Mio. kr., 2015-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Lønudgifter 360,9 267,0 59,8 326,9 326,9 0,0 Øvrige driftsudgifter 1.738, ,6-153, , ,8-186,0 Driftsudgifter i alt 2.099, ,7-94, , ,7-186,0 Indtægter -219,2-216,4 23,5-192,9-192,9 0,0 Netto driftsudgifter 1.880, ,3-70, , ,9-186,0 Omkostningselementer i alt 0,3 40,3 0,0 40,3 40,3 0,0 Omkostningsbevilling 1.880, ,6-70, , ,2-186,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2015-priser Ajourførte tillægsbevillinger -163,8 Nye tillægsbevillinger -70,4 I alt -234,2 Der forventes et mindreforbrug på i alt 133 mio. kr. på driftsrammen (inkl. dispositionsbegrænsninger). Mindreforbruget er nærmere omtalt nedenfor. Af mindreforbruget er 22 mio. kr. bevillingsmæssigt tilført Den Præhospitale Virksomhed til finansiering af merforbrug. Mindreforbruget er ekskl. de 75 mio. kr. til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse som budgetter på hospitaler, virksomheder og administration er reduceret med, og som foreløbigt teknisk er placeret på kontoen for fælles driftsudgifter. Den samlede afvigelse på Fælles driftsudgifter er således -186 mio. kr. ( ) På driftsrammen på sundhedsområdets fællesudgifter m.v. er indarbejdet korrektioner på -70,4 mio. kr. Der kan nævnes følgende væsentlige budgetkorrektioner: Tilførsel til hospitalerne på 190,3 mio. kr. til sygehusmedicin som følge af medicinvækst i Reduktion af hospitalernes budgetter på 14,8 mio. kr. som følge af tilretning af behandlingsindtægter i Tilførsel til hospitalerne på 16,4 mio. kr. til en række meraktivitetsprojekter Tilførsel til hospitalerne på i alt 25 mio. kr. mio. kr. til indkøb af udstyr til kræftbehandling Tilførsel til hospitalerne på 7,6 mio. kr. til nye behandlinger Tilførsel til Den Præhospitale Virksomhed på 22,0 mio. kr. til ambulancedriften Tilførsel til fællesudgifter på 138,7 mio. kr. som følge af genbevilling af midler fra 2013 til Tilførsel til fællesudgifter på 75,0 mio. kr. vedrørende besparelser i form af effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse 37

176 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -38 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Genbevillingerne udgør samlet 138,7 mio. kr. Genbevillingerne fremgår af nedenstående oversigt: Genbevilling af fælles driftsudgifter mv. Tidsforskydninger kr. Tværsektorielt samarbejde Praksisplanlægning og praksiskonsulenter Kvalitet og patientsikkerhed Rehabilitering, palliation og multisyge kræftpatienter Decentrale enheder Forskning mv Telemedicin mv Sundhedsplatformen Øgede rammer sklerosehospitaler Uddannelsesmidler ekstra praktikpladser Insulinpumper Enstrenget akutberedskab Trafikale omlægninger Konsulentudgifter Fokus og forenkling I alt Uddybning af forventet mindreforbrug i 2015 på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter, inkl. dispositionsbegrænsninger. Der forventes et samlet mindreforbrug (inkl. dispositionsbegrænsninger) på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter på i alt 133 mio. kr., jf. nedenstående oversigt. 38

177 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -39 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Prognose Fælles driftsudgifter m.v. Mio. kr. Udfordring v. 4. ØR Revideret udfordring Løsningsforslag Medicin på hospitaler Indtægtsændring, aktivitetsudvikling Niveau-ændring DRG-taksterne Intensiv behandling -7 Tværsektorielt samarbejde -22 Hjemmeboende respiratorpatienter -8 Patienterstatninger Amgros udlodning af overskud -4 Amgros tilbagebetaling vedr. Apoto -27 DUT sager -5 Renoveringspulje Mammografi - screening af gentilmeldte 4 Fremrykning af forbrug (medicin) fra 2015 til Diverse mindreudgifter -6 Udskydelse af energiprojekter -25 Dispositionsbegrænsning aktivitet og renovering -25 Fælles driftsudgifter m.v Medicin på hospitaler I budget 2015 er der 313 mio. kr. til kompensation af hospitalernes vækst i medicinudgifter. I denne rapport overføres 190 mio. kr. til hospitalerne. Med beløbet gives 80 % kompensation til hospitalerne for udgiftsudviklingen i på knap 240 mio. kr., således at hospitalernes budgetramme efter 1. økonomirapport svarer til kompensation efter regionens medicinordning for det faktiske udgiftsniveau i. Der resterer herefter 123 mio. kr. til kompensation for medicinvækst fra til Der forventes imidlertid på nuværende tidspunkt en yderligere vækst i medicinforbruget på ca. 225 mio. kr., hvilket med de 80 % udløser en kompensation til hospitalerne på ca. 180 mio. kr. Det giver et merforbrug på ca. 60 mio. kr. i forhold til budgettet. Stigningen forekommer især på Herlev og Gentofte Hospital samt Rigshospitalet vedrørende ibrugtagning af en række særligt dyre præparater til kræftbehandling og til behandling af hepatitis C. Indtægtsændring, aktivitetsudvikling m.v. Regnskabet for har givet væsentligt højere indtægter fra patientbehandling end skønnet ultimo, og konsekvensen for 2015 vil være merindtægter på 15 mio. kr. i forhold til budgettet. Derudover forventes nye merindtægter på 25 mio. kr. på højt specialiserede takster for Rigshospitalet i Der er således forventning om merindtægter på i alt 40 mio. kr. i forhold til det budgetterede. Niveauændring DRG-taksterne De foreløbige beregninger af DRG-taksterne for 2015, som forelå i juni, var fejlbehæftede. Staten har i september meddelt, at man vil korrigere fejlen og nedsætte DRG-taksterne i 2015 til det korrekte niveau. 39

178 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -40 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 På grundlag af regnskabsresultatet for er der foretaget en konkret beregning, der viser, at der netto må forventes et indtægtstab i forhold til det budgetterede på 58 mio. kr. Intensiv behandling Der resterer 7 mio. kr. af puljen til udbygning af intensivkapaciteten. Der er ikke umiddelbart fysiske muligheder for yderligere udvidelser på intensivområdet, og der forventes derfor et mindreforbrug på 7 mio. kr. Tværsektorielt samarbejde Regionen har i 2015 afsat 101 mio. kr. til projekter vedr. sammenhængende sundhed. Midlerne anvendes til at understøtte tværsektorielt samarbejde herunder initiativer som følge af sundhedsaftalen. Region Hovedstaden har dog i økonomiaftalerne kun forpligtet sig til at afsætte 79 mio. kr., og det er vurderingen på baggrund af implementeringsplanen for sundhedsaftalen, at det er muligt at reducere puljen med 22 mio. kr. fra de 101 mio. kr. til de 79 mio. kr. Hjemmeboende respiratorpatienter Der forventes en mindreudgift på 8 mio. kr. i 2015 til løn til hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter. Budgettet er på 366,7 mio. kr. Der er i de senere måneder visiteret lidt færre patienter til hjælpeordninger, end der er forudsat i budgettet for Hertil kommer, at det er lykkedes at aftale reduktioner i afregningen til de private firmaer, som har ansat hjælperne. I lighed med tidligere vil området blive overvåget med henblik på løbende at følge økonomien. Patienterstatninger Der forventes en samlet udgift i 2015 til patienterstatninger og administration af ordningerne på i alt 311,9 mio. kr. I forhold til det afsatte budget på 331,9 mio. kr. er der tale om en forventet mindreudgift på 20 mio. kr. De samlede udgifter til erstatninger forventes at udgøre omkring 239 mio. kr. og udgifterne til administrationen forventes at beløbe sig til omkring 73 mio. kr. Amgros udlodning af overskud og tilbagebetaling vedr. Apoto Regionen modtager i 2015 et overskud fra Amgros på i alt 19 mio. kr. hvilket er 4 mio. kr. højere end forudsat i budgettet. Amgros udbetaler i 2015 ekstraordinært til regionerne i alt 66 mio. kr., som er tilbageholdt udbytte fra 2011 og Beløbet blev oprindelig af Amgros hensat til det planlagte Apoto projekt (økonomisystem). Der er nu truffet beslutning om, at projektet ikke gennemføres i regi af Amgros, hvorved det tilbageholdte beløb kan udbetales. Regionen modtager 27 mio. kr. heraf. Udgiftsbehovet til en erstatning for det planlagte Apoto-projekt er under nærmere vurdering og forventes at være noget lavere. Et beløb til den videre finansiering af projektet vil blive indarbejdet i budgetforslaget for DUT sager Der er i budgettet afsat 63,1 mio. kr. til gennemførelse af en række forskellige sager, som finansieres via DUT midler fra staten. Der forventes mindreudgifter på i alt 5 mio. kr., som bl.a. kan henføres til nogle projekter vedr. den ældre medicinske patient, idet der i forvejen i regionens budget er afsat midler hertil. Renoveringspulje Der er på renoveringspuljen indarbejdet en dispositionsbegrænsning på 42 mio. kr., som skal medfinansiere afvigelserne på andre områder. Heraf udmøntes i denne rapport 22 mio. kr. til finansie- 40

179 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -41 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 ring af midlertidigt tilkøb af tre deldøgnsberedskaber til dækning af aktivitetsstigning vedrørende ambulancedrift, og til varetagelse af sundhedsfaglige opgaver i forbindelse med ambulancedriften - jf. regionsrådets beslutninger på møderne den 16. december samt 6. februar Af den nævnte dispositionsbegrænsning udmøntes endvidere 3,5 mio. kr. til gentilmeldte til mammografiscreeningsprogrammet - jf. regionsrådets beslutning i forbindelse med behandlingen af 4. økonomirapport. Herudover disponeres der i denne økonomirapport i alt 6,6 mio. kr. fra renoveringspuljen: 2,0 mio. kr. udmøntes til nye afbrydere til nødstrømsanlæg på Herlev og Gentofte Hospital, 1,0 mio. kr. til rådgivning i forbindelse med udbud af OPP-projekt på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og 2,5 mio. kr. til udskiftning af elevator samt HPFI opgradering på Bornholm Hospital. Derudover udmøntes der 1,1 mio. kr. til whistleblowerordning. Med udmøntningerne i denne økonomirapport samt dispositionsbegrænsningen på 42 mio. kr. resterer der på renoveringspuljen ca. 60 mio. kr. Mammografi screening af gentilmeldte Der forventes et merforbrug på 3,5 mio. kr. som følge af udgifter til gentilmeldte til mammografiscreeningsprogrammet, jf. ovenfor under renoveringspulje. Fremrykning af forbrug (medicin) fra 2015 til Et mindreforbrug på 24 mio. kr. blev i 4. økonomirapport anvendt til fremrykning af indkøb af medicin til lager med henblik på at aflaste medicinudgifter i Herefter leveres medicinen til hospitalerne i sædvanlig takt i begyndelsen af 2015, hvorved der opstår en mindreudgift, der anvendes til finansiering af merudgifter på andre områder i Diverse mindreudgifter Der er indregnet mindreudgifter på samlet 6,5 mio. kr. Det drejer sig om 1,1 mio. kr. der har været afsat til styrkelse af infrastrukturen for regionens kliniske kræftforsknings-enheder, idet den ønskede styrkelse anses for varetaget gennem andre projekter. Desuden vurderes det muligt som engangsbesparelse at reducere budgettet afsat til Ph.d.-studieafgifter med 0,9 mio. kr., da der er mindreudgifter i Derudover kan der i alt undværes 4,5 mio. kr. afsat til it-systemudvikling af bestillingssystem til patientbefordring og til energimærkning på bygningsområdet samt til konsulentudgifter ved udskydelse af projekter til Udskydelse af energiprojekter Der er på driftsbudgettet i 2015 afsat 25 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger. Det foreslås, at udmøntningen afventer, og at beløbet medgår til imødegåelse af merudgifter på andre budgetposter. Hvis der bliver mulighed herfor, kan beløbet udmøntes senere i Dispositionsbegrænsning aktivitet og renovering Der resterer ca. 60 mio. kr. på renoveringspuljen og ca. 100 mio. kr. på puljen til meraktivitet. Det vurderes muligt at foretage en reduktion på i alt 25 mio. kr. fordelt på de to puljer, idet den nærmere fordeling kan foretages senere. 41

180 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -42 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Andre forhold vedrørende sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter Aktivitet på hospitaler og indtægter Der er i budgettet afsat 188,3 mio. kr. til meraktivitet og kvalitetsforbedringer, somatik. Der er i økonomirapporten indarbejdet ajourføring af driftsbudgetterne og præstationsbudgetterne, således at budgetterne svarer til niveauet i med tillæg af et differentieret produktivitetskrav og nedjusteret for ikke honoreret meraktivitet i. Med dette udgangspunkt er der i øvrigt indarbejdet korrektion for delårseffekt af allerede vedtagne projekter. Den samlede effekt af disse ændringer udløser forhøjelse af hospitalernes aktivitetsbudgetter med 91,6 mio. kr. Derudover er hospitalernes indtægtsbudgetter korrigeret på baggrund af regnskabsresultatet for, og hospitalernes indtægtsbudget er opskrevet med 14,8 mio. kr., jf. ovenfor under Indtægtsændring, aktivitetsudvikling. Desuden er indarbejdet korrektioner for mindreaktivitet i. Til nye meraktivitetsprojekter i 2015 er der indarbejdet korrektioner for 16,4 mio. kr. Samlet er der tilført 5,0 mio. kr. til styrkelse af indsats på kræftområdet. Det drejer sig om midler til Lungeinfiltratenheden på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, samt Onkologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital. Der udmøntes 8,7 mio. kr. til kapacitetsudvidelser på Rigshospitalet til områder hvor ventetiden har været stigende i. Det drejer sig om behandling af børn med rygdeformiteter, demensudredning og hjertekirurgi til overholdelse af hjertepakkerne. På Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital udmøntes 2,3 mio. kr. til nyretransplantationer og assisteret hjemmedialyse. Efter disse justeringer resterer der på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter ca. 100 mio. kr. til øget aktivitet på hospitalerne (efter at 14,8 mio. kr. i merindtægter, der anvendes til at medfinansiere merudgifter på andre områder, er fratrukket). Effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse på hospitaler, virksomheder og administration -75 mio. kr. Forretningsudvalget besluttede på mødet den 3. marts 2015, at der skal indhentes forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse i 2016 og følgende år fra hospitaler, virksomheder og administration. Forslagene forudsættes at have virkning svarende til fire måneder i 2015, dvs. 75 mio. kr. Budgetterne for hospitaler, virksomheder og administration er derfor reduceret med 75 mio. kr., som foreløbigt er placeret på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter til medfinansiering af afvigelserne på andre områder. Nye behandlinger Det afsatte budget til nye behandlinger udmøntes i denne rapport med 7,6 mio. kr. til en række diagnostiske undersøgelser på Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital samt Amager og Hvidovre Hospital. 42

181 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -43 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Indkøb af udstyr til kræftbehandling Regionsrådet har på mødet den 3. februar 2015, efter indstilling fra Kræftudvalget, udmøntet 25 mio. kr. til indkøb af nyt udstyr på kræftområdet. De 25 mio. kr. er i rapporten tilført til hospitalerne. De decentrale enheder m.v. under centrene Vedrørende budget afsat til de decentrale enheder medfører reguleringer i forbindelse med organisationsændringer ved centerdannelsen, at der overføres 18 mio. kr. til administrationsbevillingen. Budgettet reduceres med 2,2 mio. kr. som led i besparelser, der udmøntes i form af effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse. Andet Der er stigende udgifter til ejendomsskatter på ca. 4 mio. kr., som i 2015 dækkes af mindreforbrug på en række forskellige budgetposter. 43

182 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -44 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag Praksisområdet Økonomi Praksisområdets drift Mio. kr., 2015-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Lønudgifter 3,0 3,0 0,0 3,0 3,0 0,0 Øvrige driftsudgifter 6.344, ,4 5, , ,7 190,0 Driftsudgifter i alt 6.347, ,4 5, , ,7 190,0 Indtægter -9,8-9,8 0,0-9,8-9,8 0,0 Netto driftsudgifter 6.337, ,6 5, , ,8 190,0 Omkostningselementer i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningsbevilling 6.337, ,6 5, , ,8 190,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praksisområdet Mio. kr., 2015-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Praksisydelse, ekskl. medicintilskud 4.947, ,6 5, , ,8 30,0 Medicintilskud 1.390, ,0 0, , ,0 160,0 I alt 6.337, ,6 5, , ,8 190,0 Praksisydelser eksklusiv medicintilskud Vedtaget Mio. kr., 2015-priser budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Almen lægehjælp 2.591, ,4 5, , ,2-6,5 Speciallægehjælp 1.448, ,2 0, , ,8 22,6 Tandlægebehandling 413,2 413,2 0,0 413,2 427,1 13,9 Øvrige praksisydelser 494,5 501,8 0,0 501,8 501,8 0,0 Nettodriftsudgifter 4.947, ,6 5, , ,8 30,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2015-priser Ajourførte tillægsbevillinger 7,3 Nye tillægsbevillinger 5,3 I alt 12,5 Der søges i denne rapport om bevillingsændringer på praksisområdet på i alt 5,3 mio. kr. Budgettet forøges med 5,3 mio. kr. som følge af flere udgifter til laboratorieprøver på Amager og Hvidovre Hospital samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital modsvaret af en tilsvarende forhøjelse af indtægtsbudgetterne på de to hospitaler. På praksisområdet forventes et samlet merforbrug på 190 mio. kr. i Vedrørende praksisydelser ekskl. medicin forventes der et merforbrug på 30 mio. kr. og vedrørende tilskud til medicinudgifter et merforbrug på 160 mio. kr. 44

183 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -45 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Baggrunden for de forventede merudgifter vedrørende praksisydelser ekskl. medicin er de stigende udgifter, der har kunnet konstateres i slutningen af og som vurderes at have de nævnte konsekvenser i Vedrørende RHEL, hvor udgifterne er en del af budgettet til praksis, bemærkes, at udgifterne forventes at blive lavere end budgetteret, også når der tages hensyn til engangsudgifter i Baggrunden for mindreforbruget er bl.a. vakancer i forbindelse med afviklingen af RHEL. Vedrørende medicintilskud forventes et merforbrug på 160 mio. kr. Region Hovedstaden har budgetteret udgifterne i overensstemmelse med økonomiaftalen for 2015, hvor der for regionen forventedes et fald på ca. 90 mio. kr. i og et yderligere fald på ca. 50 mio. kr. i Der er imidlertid konstateret en svag stigning i udgifterne til medicintilskud i i forhold til På denne baggrund og på grundlag af en gennemgang af forventede patentudløb og nye produkter i 2015 forventes udgifter i 2015 i samme størrelsesorden som i, hvilket således medfører forventede merudgifter på 160 mio. kr. Prognosen for praksisområdet er dog på nuværende tidspunkt usikker, da prognosen hovedsageligt er beregnet på baggrund af sidste års regnskabsresultat og udgiftsudviklingen i. Udviklingen i forbruget på praksisområdet følges fortsat tæt. 45

184 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -46 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag Social- og specialundervisningsområdet De tre resterende socialpsykiatriske tilbud under Region Hovedstadens Psykiatri er pr. 1. januar 2015 overdraget til Den Sociale Virksomhed (DSV) ud fra faglige hensyn. Det tidligere bevillingsområde socialpsykiatrien er derfor fremover en del af bevillingsområdet Den Sociale Virksomhed. Bevillingen på social- og specialundervisningsområdet er omkostningsbaseret. Kommunale takstindtægter og beboerindtægter indgår som en del af DSV s bevilling. Nettobevillingen i det vedtagne budget svarer til den del af fællesomkostningerne i koncernadministrationen, som skal dækkes af DSV. Omkostningsbevillingen for DSV er specificeret i tabellen nedenfor. Omkostningsbevilling Mio. kr. Vedtaget Vedtagne Gældende 1. ØR Nyt Forventet Forventet budget korrektioner budget korrektioner budget regnskab afvigelse Tilbudsniveau: Lønudgifter 614,7 0,2 614,9 30,9 645,8 645,8 0,0 Øvrige driftsudgifter 130,0-0,2 129,8 12,4 142,2 142,2 0,0 Driftsudgifter i alt 744,7 0,0 744,7 43,3 788,0 788,0 0,0 Indtægter -3,1 0,0-3,1-1,4-4,5-4,5 0,0 Nettodriftsudgifter institutionsniveau 741,6 0,0 741,6 41,9 783,5 783,5 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 1,5 0,0 1,5 1,1 2,6 2,6 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 2,3 0,0 2,3-0,1 2,3 2,3 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 20,1 0,0 20,1 1,3 21,5 21,5 0,0 Forrentning 10,7 0,0 10,7 0,7 11,4 11,4 0,0 Omkostningselementer i alt 34,7 0,0 34,7 3,0 37,7 37,7 0,0 Omkostninger institutionsniveau 776,2 0,0 776,2 44,9 821,2 821,2 0,0 Direkte henførbar administration: Lønudgifter 14,5 0,0 14,5 0,0 14,5 14,5 0,0 Øvrige driftsudgifter 9,5 0,0 9,5 0,0 9,5 9,5 0,0 Driftsudgifter i alt 23,9 0,0 23,9 0,0 23,9 23,9 0,0 Indtægter -0,7 0,0-0,7 0,0-0,7-0,7 0,0 Nettodriftsudgifter direkte henførbar administration 23,3 0,0 23,3 0,0 23,3 23,3 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,1 0,0 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,7 0,0 0,7 0,0 0,7 0,7 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 0,8 0,0 0,8 0,0 0,8 0,8 0,0 Omkostninger direkte henførbar administration 24,1 0,0 24,1 0,0 24,1 24,1 0,0 Takstindtægter -759,4 0,0-759,4-26,9-786,4-786,4 0,0 Beboerindtægter -16,7 0,0-16,7 0,2-16,5-16,5 0,0 Omkostningsbevilling 24,2 0,0 24,2 18,1 42,3 42,3 0,0 Sammensætningen af den samlede korrektion på 18,1 mio. kr. fremgår af nedenstående tabel. 46

185 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -47 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Ændringer fra gældende budget til nyt budget Mio. kr., 2015-priser Ændring Tilbudsniveau: Overførsel fra 13,8 Tilpasning af udgiftsbudget til takstgrundlag 17,5 Tilpasning af omkostningselementer 3,0 Særtakster 10,6 Tilbudsdrift i alt 44,9 Indtægter: Tilpasning af takstindtægter til takstgrundlag -29,7 Revurdering af takstnedsættelse 2,8 Tilpasning af beboerindtægter 0,2 Indtægter i alt -26,8 I alt 18,1 Der søges overført 13,8 mio. kr. fra til I beløbet er indeholdt igangværende projekter, som ikke blev afsluttet i (5,0 mio. kr.), overførsel af mindreforbrug på tilbudsniveau (8,0 mio. kr.) samt mindreforbrug af VISO midler (0,8 mio. kr.). Beløbet finansieres af det akkumulerede overskud på bevillingsområdet. Desuden søges en korrektion på 17,5 mio. kr. som følge af en tilpasning af det vedtagne budget til takstberegningsgrundlaget, da de endelige takster for 2015 er beregnet efter vedtagelsen af budget Opjusteringen af driftsbudgettet skyldes hovedsagligt øget efterspørgsel fra kommunerne, hvilket har betydet opjustering af pladser især på Geelsgårdskolen og Kommunikationscentret. Derudover er der opnormeret med pladser på forsorgshjemmene Solvang og Svendebjerggård. Der søges om en bevillingskorrektion vedrørende omkostningselementer på 3,0 mio. kr. primært som følge af ændrede forventninger til afskrivninger og forrentning. Der er indgået aftaler med kommunerne om levering af særydelser, der medfører udgifter på 10,6 mio. kr. Ændringer relateret til takstgrundlaget og særydelser finansieres af takstindtægter. Derudover er der foretaget en revurdering af takstnedsættelsen i 2015 som følge af overskuddet i Samlet set forhøjes takstindtægterne med 26,9 mio.kr. Desuden reduceres beboerindtægterne med 0,2 mio. kr. Prognose Samlet set forventes budgettet for 2015 at blive overholdt under forudsætning af, at de søgte korrektioner bevilges. 47

186 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -48 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag Regional Udvikling Omkostningsbevillinger Regional udvikling drift Mio. kr., 2015-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Kollektiv trafik 420,2 420,2 2,3 422,5 422,5 0,0 Erhvervsudvikling 123,5 123,5 4,6 128,1 128,1 0,0 Miljøområdet 152,9 152,9-12,8 140,1 140,1 0,0 Øvrig regional udvikling 237,7 237,7 171,1 408,8 408,8 0,0 Bevilling i alt 934,3 934,3 165, , ,6 0,0 Resultatopgørelse regional udvikling i alt Vedtaget Mio. kr., 2015-priser budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Statsligt bloktilskud -726,6-726,6 0,0-726,6-726,6 0,0 Kommunalt udviklingsbidrag -220,2-220,2 0,0-220,2-220,2 0,0 Aktivitetsmidler - omkostninger 934,3 934,3 165, , ,6 0,0 Indirekte administration 12,4 13,5 1,2 14,7 0,0 0,0 Årets resultat 0,0 1,0 166,5 167,5 152,9 0,0 Det regionale udviklingsområde er omfattet af krav om balance mellem ressourceforbrug og indtægter opgjort efter omkostningsbestemte principper. For eksternt drevne projekter gælder særlige regler svarende til de statslige regler vedr. håndtering af tilsagn om tilskud på statens område. Dette betyder, at når regionen giver tilsagn om projekttilskud inden for disse områder, skal hele det beløb, bogføres i det år tilsagnet gives, uanset om en del af tilsagnet først udbetales i senere år. Tilsagnsbudgettering sker i overensstemmelse med den Regionale vækst- og udviklingsstrategi. De indirekte administrationsomkostninger stiger i 1. økonomirapport med i alt 1,2 mio. kr. ift. det budgetterede. Stigningen skyldes genbevillinger og bevillingsændringer som følge af centerdannelsen. Når overførsler til 2016 indarbejdes i 4. økonomirapport forventes denne stigning at blive udlignet. Stigningen er derfor ikke indarbejdet i forbruget på det regionale udviklingsområde. Som en del af sammenlægningsprocessen og øget fokus på økonomistyringen i Center for Regional udvikling er centret i gang med at opbygge en ny budgetstruktur, som bl.a. hænger bedre sammen med den organisatoriske struktur. Den ny struktur har fokus på optimering af drift og arbejdsprocesser hvilket betyder en ændring i de økonomiske grupperinger opstillet i budgettet. Det forventes at den nye opdeling medtages i 2. økonomirapport. 48

187 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -49 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Omkostninger regional udvikling i alt Omkostninger regional udvikling i alt Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Mio. kr., 2015-priser budget budget Økonomirapport 1 budget regnskab afvigelse Aktivitetsmidler: Løn 80,0 80,6 11,1 91,7 91,7 0,0 Øvrig drift 894,4 893,9 154, , ,0 0,0 Indtægter -40,4-40,4 0,0-40,4-40,4 0,0 Udgifter, netto 934,0 934,0 165, , ,3 0,0 Omkostningselementer 0,3 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 Omkostninger 934,3 934,3 165, , ,6 0,0 Der forventes budgetoverholdelse. Akkumuleret resultat Mio. kr. Akkumuleret resultat primo -198,88 Årets resultat 33,60 Akkumuleret resultat ultimo -165,28 Akkumuleret resultat primo ,28 Ændringer i ,00 Skøn for akkumuleret resultat ultimo ,28 - = overskud; + = underskud Ved indgangen til 2015 var der samlet for det regionale udviklingsområde et akkumuleret overskud på 165,3 mio. kr. De opsparede midler kan grundet budgetloftet teknisk set ikke anvendes i budgetåret 2015 og forventes dermed videreført. Midlerne er genbevilliget under øvrig regional udvikling. De hensatte forpligtelser på området udgør i alt primo ,3 mio.kr. Mio. kr. Uudmøntede tilsagn primo Udbetalte tilskud i Nye tilsagn Uudmøntede tilsagn ultimo I alt 180,3-66,5 56,5 170,3 49

188 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -50 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag Kollektiv trafik omkostningsbevilling Kollektiv trafiks drift Mio. kr., 2015-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Lønudgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige driftsudgifter 460,6 460,6 2,3 462,9 462,9 0,0 Driftsudgifter i alt 460,6 460,6 2,3 462,9 462,9 0,0 Indtægter -40,4-40,4 0,0-40,4-40,4 0,0 Netto driftsudgifter 420,2 420,2 2,3 422,5 422,5 0,0 Omkostningselementer i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningsbevilling 420,2 420,2 2,3 422,5 422,5 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2015-priser Ajourførte tillægsbevillinger 0,0 Nye tillægsbevillinger 2,3 I alt 2,3 For området kollektiv trafik tilføres midler til dækning af ekstra udgifter til Movia. Som følge af voldgiftssag vedr. opgørelsesmetode ifm. passageroptællinger mod Movia skal Regionen i 2015 betale ekstraordinært 2,3 mio. kr. og herefter 5,9 mio. kr. hvert år fremadrettet. De ekstra midler er overført fra de øvrige områder under regional udvikling Erhvervsudvikling omkostningsbevilling Erhvervsudviklings drift Mio. kr., 2015-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Lønudgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige driftsudgifter 123,5 123,5 4,6 128,1 128,1 0,0 Driftsudgifter i alt 123,5 123,5 4,6 128,1 128,1 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Netto driftsudgifter 123,5 123,5 4,6 128,1 128,1 0,0 Omkostningselementer i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningsbevilling 123,5 123,5 4,6 128,1 128,1 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2015-priser Ajourførte tillægsbevillinger 0,0 Nye tillægsbevillinger 4,6 I alt 4,6 50

189 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -51 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Budgettet til Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity bliver anvendt fuldt ud. Vækstforums erhvervsudviklingsstrategiske aktiviteter er fortsat i fremdrift og dermed også tilsagn om støtte. Der er prioriteret ekstra midler til Erhvervsområdet med netto 4,6 mio. kr. Midlerne er overført fra Miljøområdet og fra Øvrig regional udvikling. De ekstra midler er givet med henblik på at styrke udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi samt Greater Copenhagen arbejdet. Der er desuden overført 0,5 mio. kr. til Kollektiv trafik til dækning af udgifter vedr. voldgiftssag Miljøområdet omkostningsbevilling Miljøområdets drift Mio. kr., 2015-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Lønudgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige driftsudgifter 152,6 152,6-12,8 139,8 139,8 0,0 Driftsudgifter i alt 152,6 152,6-12,8 139,8 139,8 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Netto driftsudgifter 152,6 152,6-12,8 139,8 139,8 0,0 Omkostningselementer i alt 0,3 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 Omkostningsbevilling 152,9 152,9-12,8 140,1 140,1 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2015-priser Ajourførte tillægsbevillinger 0,0 Nye tillægsbevillinger -12,8 I alt -12,8 Der er på Miljøområdet arbejdet med at in source ressourcer, hvilket har givet en besparelse. Aktivitetsmidlerne, der er konverteret til løn, er overført til øvrig regional udvikling, hvor lønbudgettet for centret er samlet. Der overføres i alt 11,1 mio. kr. Miljøområdet blev i tildelt en engangsbevilling på 6 mio. sidst på året til ekstra aktiviteter i. Flere af disse aktiviteter er stadig i gang, og med den nuværende organisatoriske kapacitet vil det blive svært at realisere endnu flere aktiviteter. Der overføres derfor 1,0 mio. kr. til Erhvervsområdet. Der er desuden overført 0,7 mio. kr. til Kollektiv trafik til dækning af udgifter vedr. voldgiftssag. 51

190 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -52 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag Øvrig regional udvikling omkostningsbevilling Øvrig regional udviklings drift Mio. kr., 2015-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Lønudgifter 80,0 80,6 11,1 91,7 91,7 0,0 Øvrige driftsudgifter 157,6 157,1 160,0 317,1 317,1 0,0 Driftsudgifter i alt 237,7 237,7 171,1 408,8 408,8 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Netto driftsudgifter 237,7 237,7 171,1 408,8 408,8 0,0 Omkostningselementer i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningsbevilling 237,7 237,7 171,1 408,8 408,8 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2015-priser Ajourførte tillægsbevillinger 0,0 Nye tillægsbevillinger 171,1 I alt 171,1 For området øvrig regional udvikling overføres uforbrugte midler for hele det regional udviklingsområde for i alt 165,3 mio. kr. til Der overføres aktivitetsmidler fra miljøområdet til løn under øvrig regional udvikling for i alt 11,1 mio. kr. Der omprioriteres 4,2 mio. kr. til Erhvervsudviklings området. Der er desuden overført 1,1 mio. kr. til Kollektiv trafik til dækning af udgifter vedr. voldgiftssag. 52

191 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -53 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag Administration Omkostningsbevilling Administrations drift Mio. kr., 2015-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Lønudgifter 233,7 239,1 24,3 263,4 263,4 0,0 Øvrige driftsudgifter 977,8 971,6 19,3 990,9 986,9-4,0 Driftsudgifter i alt 1.211, ,7 43, , ,3-4,0 Indtægter -558,2-558,2-0,2-558,4-558,4 0,0 Netto driftsudgifter 653,2 652,5 43,4 695,9 691,9-4,0 Omkostningselementer i alt -201,2-160,8 0,0-160,8-160,8 0,0 Omkostningsbevilling 452,1 491,7 43,4 535,1 531,1-4,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2015-priser Ajourførte tillægsbevillinger -0,8 Nye tillægsbevillinger 43,4 I alt 42,6 Administrationsbudgettet foreslås forhøjet med 43,4 mio. kr. Der foreslås genbevilling af 24,8 mio. kr. fra og overførsel mellem bevillingsområder på netto 18,6 mio. kr. De ønskede genbevillinger på 24,8 mio. kr. overføres som følge af tidsforskydninger af midler afsat til renovering af Regionsgården, bl.a. i forbindelse med projektet Regionsgårdens Fysiske Udtryk, it-projekter, reservering på forsikringsområdet til udbedringer efter skader, kommunikation mv. Bevillingsforhøjelsen på 18,6 mio. kr. vedrørende overførsel mellem bevillingsområder kan primært henføres til reguleringer i forbindelse med organisationsændringer ved centerdannelsen. Der overføres således 18 mio. kr. fra budget under de decentrale enheder, afsat under bevillingen til sundhedsområdets fællesudgifter, til administrationsbudgettet. Budgettet reduceres med 1 mio. kr. som led i besparelser, der udmøntes i form af effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse. Resten af besparelsen vedr. administrationen, der samlet i 2015 er på 1,3 mio. kr., er overført til sundhedsområdet vedr. de decentrale enheder med 0,3 mio. kr. Der kan gennemføres engangsbesparelser i 2015 på 3,5 mio. kr. Beløbet vedrører bygningsforsikringsområdet, hvor der forventes at være et tilsvarende mindreforbrug. En del aktiviteter under administrationsområdet er af en særlig karakter, således finansieres bl.a. diverse fælles udgifter for hele Region H såsom tjenestemandspension, forsikringsområdet, personalepolitiske puljer, revision samt udgifter til fælles økonomi- logistik og lagersystem. 53

192 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -54 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Fordeling af administrationsbudgettet mellem regionens tre aktivitetsområder På administrationsområdet opdeles omkostningsbevillingen på de tre aktivitetsområder: Sundhed, social- og specialundervisning samt regional udvikling. Den samlede omkostningsbevilling fordeles ud fra en fordelingsnøgle, svarende til de tre aktivitetsområders budgetsummer, og er et udtryk for, hvor meget de tre områder trækker på den fælles administration. Mio. kr., 2015-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sundhed 428,9 466,5 41,2 507,7 503,9-3,8 Social- og specialundervisning 10,8 11,7 1,0 12,8 12,7-0,1 Regional udvikling 12,4 13,5 1,2 14,7 14,5-0,1 Indirekte henførbare adm. omk. 452,1 491,7 43,4 535,1 531,1-4,0 Omkostningsbevilling 452,1 491,7 43,4 535,1 531,1-4,0 54

193 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -55 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Kapitel 3. Investeringsbudget Investeringsbudgettet kan overordnet opdeles i udgifter til kvalitetsfondsprojekter og udgifter til øvrige projekter. Kvalitetsfondsprojekter Det vedtagne investeringsbudget vedrørende kvalitetsfondsprojekterne i 2015 udgør 1.156,0 mio. kr. I denne rapport søges der indarbejdet øvrige bevillingsændringer for i alt netto -4,4 mio. kr. vedrørende tilpasning af budgetter til aktuelle forventninger til regnskab Det korrigerede budget udgør herefter 1.151,6 mio. kr. Samtlige af disse investeringsbevillinger er finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i budget Investeringsbudget Kvalitetsfondsprojekter - oversigt 1. økonomirapport Mio. kr., 2015-priser Vedtaget budget 2015 Konsekvenser af godkendte sager i og 2015 Andre ændringer i 1. ør. Tilpasning til forventet regnskab 1. ør Korrigeret budget efter 1.ør Forventet regnskab 2015 i alt Nyt Hospital Herlev Etablering af pilotrensningsanlæg i OPI-samarbejde 4,1-4,1 0,0 0,0 Rådighedsbeløb Godkendelse af projektforslag for A og B samt bevillingsansøgning til udførelsen 423,0-204,3 218,7 218,7 Nyt Hospital Herlev i alt 427,1 0,0 0,0-208,4 218,7 218,7 Nyt Hospital Nordsjælland Konkurrenceprogram, udbud og projektkonkurrence m.v. 8,0 8,0 8,0 Finansiering af arkæologiske undersøgelser 4,2 3,0 3,2 10,4 10,4 Byggeprogram og dispositionsforslag for Nyt Hospital Nordsjælland 71,9 17,1 89,0 89,0 Rådighedsbeløb 16,4-3,0 0,0 13,4 13,4 Nyt Hospital Nordsjælland i alt 92,5 0,0 0,0 28,3 120,8 120,8 Det Nye Rigshospital Byggeprogram, bygherrerådgivning, ansøgning til ekspertpanelet 0,7 0,7 24,6 Totalrådgivning 9,3-0,3 9,0 22,2 Opførsel af parkeringshus, patienthotel/administrationsbygning og Nordfløjen 352,9 56,8 409,7 409,7 Rådighedsbeløb 5,0-9,3 49,8 45,5 1,7 Bevilling til IT, medicoteknologi og inventar 9,1 9,1 15,8 Det Nye Rigshospital i alt 357,9 0,0 0,0 116,1 474,0 474,0 Nyt Hospital Hvidovre Ombygning etape ,2 8,3 71,5 71,5 Nybyggeri/Totalrådgiver 36,5 18,4 54,9 68,2 Ombygning Sengebygninger - pilotprojekt 19,0-1,4 17,6 17,6 Rådighedsbeløb 25,0-19,0 7,3 13,3 0,0 Nyt Hospital Hvidovre i alt 124,7 0,0 0,0 32,6 157,3 157,3 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Rådighedsbeløb 0,0 0,0 Projektkonkurrence, bygherreudgifter m.v. 0,0 0,0 Projektering af nybyggeriet og udførelse af forberedende arbejder på Ny Retspsykiatri Sct. Hans 32,6 1,1 33,6 33,6 Ny Retspsykiatri Sct. Hans i alt 32,6 0,0 0,0 1,1 33,6 33,6 Nyt Hospital Bispebjerg Rådighedsbeløb 40,0-54,6 15,9 1,3 0,0 Parkeringshuse for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg 2,8 25,5 28,3 28,6 Bygherreudgifter til Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg 26,8 0,0 26,8 26,8 Laboratorie- og logistikbygning 75,0-21,0 54,0 54,0 Konkurrenceprogram og investeringsbevilling til konkurrenceforløb - nyt Akuthus 3,5 3,4 6,9 6,9 Infrastruktur 2,2 2,2 2,2 Fælles byggeplads 9,0 0,0 9,0 10,0 Nedrivning 18,7 0,0 18,7 18,7 Nyt Hospital Bispebjerg i alt 121,3 0,0 0,0 25,9 147,2 147,2 Udgifter i alt 1.156,0 0,0 0,0-4, , ,6 Statslig finansiering 691,1 0,0 0,0 688,5 Regional egenfinansiering 464,9 0,0 0,0 463,2 Finansiering i alt 1.156,0 0,0 0, ,6 55

194 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -56 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Øvrige projekter Det vedtagne investeringsbudget vedrørende øvrige projekter udgør 816,5 mio. kr. I denne rapport søges der indarbejdet øvrige bevillingsændringer for i alt 716,8 mio. kr. sammensat af: 24,9 mio. kr. som konsekvenser af godkendte sager i og 2015, 670,1 mio. kr. vedrørende tidsforskydninger af projekter fra og 21,7 mio. kr. fra omplaceringer mellem driftsrammer og lokale investeringsrammer. Investeringsbudgettet til øvrige projekter søges dermed samlet forhøjet med i alt 716,8 mio. kr. jf. nedenstående oversigt. Investeringsbudget øvrige projekter, mio. kr. Vedtaget budget 816,5 Konsekvenser af godkendte sager i og 2015 Udmøntning midler til udstyr på kræftområdet 24,9 Konsekvenser af godkendte sager i og 2015 i alt 24,9 Øvrige bevillingsændringer i 1. ør. Omplaceringer mellem driftsrammen og lokale investeringsrammer Til aktivering af anskaffelser - Borholm Hospital 0,7 Til aktivering af anskaffelser - Rigshospitalet og Glostrup Hospital 1,2 Til aktivering af anskaffelser - Herlev og Gentofte Hospital 15,2 Til aktivering af anskaffelser - Nordsjællands Hospital 4,6 21,7 Tidsforskydninger/kassetræk Overførsler fra 670,1 670,1 Øvrige bevillingsændringer i 1. ør. i alt 691,8 Ændringer i alt i 1. ør. 716,8 Korrigeret investeringsbudget efter 1. økonomirapport netto: 1.533,2 De enkelte investeringsprojekter i investeringsbudget 2015 og overførsler af mindreforbrug fra fremgår af oversigten nedenfor. 56

195 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Investeringsbudget - 1. økonomirapport 2015 Mio. kr., 2015-priser Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Vedtaget budget 2015 Konsekvenser af godkendte sager i og 2015 Overførsler fra Andre ændringer i 1. ør. Korrigeret budget efter 1.ør Lokal investeringsramme 10,9 1,2 12,1 Ny Psykiatri Bispebjerg, rådighedsbeløb 96,4-23,6 15,3 88,1 Bygherreudgifter Ny Psykiatri Bispebjerg 7,6 2,7 10,3 Videre planlægning af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg 14,2 14,2 Logistik- og laboratoriebygning 4,6 4,6 Investeringsbevilling til konkurrenceforløb 0,7 0,7 Parkeringshuse for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg 46,0 46,0 Infrastruktur 4,0 4,0 Fælles byggeplads 3,1 3,1 Nedrivning 12,9 12,9 Energibesparende foranstaltninger BBH 14,1 14,1 LED lys i tunnel (lånefinansieret) - BBH 0,8 0,8 Køl i centralkøkken (lånefinansieret) - BBH 0,4 0,4 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur BBH 0,13 0,1 Udmøntning midler til udstyr på kræftområdet 2,3 2,3 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -57 af 68 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i alt 107,3 2,3 104,0 0,0 213,5 Bornholms Hospital Lokal investeringsramme -0,4 0,7 0,3 Fra bord til jord 0,1 0,1 Forarbejder til ny akutmodtagelse 1,9 1,9 Tilbygning til akutmodtagelse - Rådighedsbeløb 29,0-29,0 0,0 Tilbygning til akutmodtagelse - udførelse 29,0 29,0 57

196 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Bornholms Hospital i alt 29,0 0,0 1,6 0,7 31,3 Herlev og Gentofte Hospital, Gentofte Energibesparende foranstaltninger ,1 6,1 Grundvandskøl, solceller og grønne tage - Bæredygtige, innovative løsninger 4,4 4,4 Ramme til renoveringsprojekter ,9 1,9 Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) 0,2 0,2 Renovering af Sydfløjen 45,0 9,9 54,9 Herlev og Gentofte Hospital, Gentofte i alt 45,0 0,0 22,5 0,0 67,5 Rigshospitalet & Glostrup Hospital, Glostrup Nybyggeri neurologiske patienter - rådighedsbeløb 34,8 4,2 39,0 Parkeringshus ifm. neurorehabiliteringshus 3,4 3,4 Bygherrerådgivning -1,7-1,7 Totalrådgivning 10,5 10,5 Dansk Hovedpinecenter, rådighedsbeløb 2,9 2,9 Dansk Hovedpinecenter - udførelse 21,2 5,1 26,3 Naturstensgulv, forhal - udbedringsarbejder (forligssag) 3,2 3,2 Forarbejder vedrørende trafikale omlægninger 0,1 0,1 Etablering af nye brandspjæld 7,1 4,8 11,9 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -58 af 68 Rigshospitalet, Glostrup i alt 63,1 0,0 32,5 0,0 95,6 Herlev og Gentofte Hospital, Herlev Lokal investeringsramme 11,5 2,8 15,2 29,5 Samling af sterilcentraler, 2. etape 60,8 2,6 63,4 Projektering, udbud og licitation RS2 1,3 1,3 Onkologisk ambulatorium 8,1 8,1 Transformer til eksisterende nødstrømsanlæg 0,5 0,5 Projektforslag for nyt nødstrømsanlæg 3,2 3,2 Forebyggelse af vandskader efter skybrud 0,4 0,4 58

197 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Energibesparende foranstaltninger 2010 (4 enkeltproj.) 7,2 7,2 PET/CT scanner (klinisk fysiologisk afd) 1,7 1,7 Ventilationsanlæg og hovedstrømforsyning (hp) - lånefinansieres 56,4 56,4 Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) 0,4 0,4 Forarbejder vedr. trafikale foranstaltninger ifm. udbygningsaftale om trafikal infrastruktur -0,8-0,8 Solcelleanlæg bygning 5 1,1 1,1 Center for Fordybelse og Tro - Investeringsbevilling (fortrolig) 6,9 6,9 Udmøntning midler til udstyr på kræftområdet 5,6 5,6 Herlev og Gentofte Hospital, Herlev i alt 72,3 5,6 91,6 15,2 184,7 Amager og Hvidovre Hospital Lokal investeringsramme 12,5 9,0 0,7 22,2 Nyt nødstrømsanlæg -1,1-1,1 Forebyggelse af vandskader efter skybrud 3,8 3,8 Dialysesatellit (B ) 10,7 10,7 Udvidelse af kirurgisk ambulatorium B2010-1,8-1,8 Udvidelse af scanningskapacitet 0,1 0,1 Vandkøling af frysere og kølehotel 0,2 0,2 Solcelletag på Hvidovre Hospital - delvis lånefinansiering 7,5 7,5 Udmøntning midler til udstyr på kræftområdet 3,0 3,0 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -59 af 68 Amager og Hvidovre Hospitaler i alt 12,5 3,0 28,5 0,7 44,6 Nordsjællands Hospital Lokal investeringsramme 2,8 0,2 4,6 7,6 Energibesparende foranstaltninger 09 (Ventilation & Belysning) 1,7 1,7 Fjernvarmekøling 4,9 4,9 Udmøntning midler til udstyr på kræftområdet 1,7 1,7 Nordsjællands Hospital i alt 2,8 1,7 6,8 4,6 15,9 59

198 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Region Hovedstadens Psykiatri Lokal investeringsramme 6,0-0,2 5,8 PC Hvidovre, enestuer, etape 60,7 60,7 Tilskud fra ISM, enestuer PC Hvidovre -14,4-14,4 Udvidet kapacitet PC Ballerup: 29,8 10,2 39,9 Genhusning af psykiatriske funktioner fra Bispebjerg Hospital på Gentofte Hospital 9,4 9,4 Forarbejder til 2. etape af udvidet kapacitet PC Ballerup -1,5-1,5 Psyk. Center Ballerup, akutmodtagelse og enestuer (B ) 0,5 0,5 Ny bygning ved PC Ballerup til Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri 0,0 0,0 Fysiske rammer i psykiatrien, der understøtter reduktion i tvangsanvendelsen 16,3 16,3 Tilskud til fysiske rammer i psykiatrien, der understøtter reduktion i tvangsanvendelsen -11,6-11,6 Forlig om miljøarbejder 2,8 2,8 Vedligeholdelse og renovering PC Hvidovre 1,5 1,5 Frederikssundsrokade 10,0 10,0 Renovering, ombygning og sikring af Platanhus 15,5 15,5 Sct. Hans - omlægning af forsyningsnet 8,2 8,2 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -60 af 68 Region Hovedstadens Psykiatri i alt 45,8 23,7 73,8 0,0 143,3 Rigshospitalet & Glostrup Hospital, Rigshospitalet Lokal investeringsramme 19,1 1,4 0,5 21,0 Samling af sterilcentraler, 1. etape - rådighedsbeløb 154,0-137,5 7,6 24,1 Samling af sterilcentraler, 1. etape - Projektering m.v. 15,2 15,2 Samling af sterilcentraler, 1. etape - udførelse 139,7 3,0 142,7 Højspændingssystem og forarbejder øvrige forsyninger (delvis lånefinansiering) 2,7 2,7 Forsyninger - varme, køl, tunneler, udførelse - Rådighedsbeløb 23,7 1,5-9,6 15,5 Forarbejder vedr. omlægning og fornyelse af el-forsyning 9,3 9,3 Udskiftning af vinduer (lånefinansieret) 12,2-0,4 11,7 Etablering af tunnel til kommende patienthotel og administrationsbygning 0,0 0,0 Investeringsbevilling fondsdonation - Da Vinci robot -0,2-0,2 60

199 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Pavillon til genhusning af H-bygning m.v. 0,4 0,4 Konvertering af varmesystemet fra damp til fjernvarmevand (lånefinansieret) 6,8 6,8 Udbygning af neurointensiv 1,8 1,8 Etablering af kølekapacitet 5,6 5,6 Damprørsprojekt på Rigshospitalet 4,8 4,8 Udmøntning midler til udstyr på kræftområdet 4,4 4,4 Etablering af tunnel fra centralkompleks til Nordfløjen 9,6 9,6 Rigshospitalet & Glostrup Hospital, Rigshospitalet i alt 208,9 6,6 59,2 0,5 275,2 Den Præhospitale Virksomhed Lokal investeringsramme 1,6 2,2 3,8 Samlokalisering af Den Præhospitale Virksomhed 4,9 4,9 Den Præhospitale Virksomhed i alt 1,6 0,0 7,1 0,0 8,7 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -61 af 68 Region Hovedstadens Apotek Lokal investeringsramme 3,6 1,8 5,4 Cytostatikarobot 0,8 0,8 Dampanlæg - Apoteksenheden på Rigshospitalet -1,2 4,4 3,2 Region Hovedstadens Apotek i alt 3,6-1,2 6,9 0,0 9,4 CIMT, Center for It-, Medico- og Telefoni Lokal investeringsramme 3,6 3,6 IT-strategi 50,0 132,9 182,9 Udmøntning midler til udstyr på kræftområdet 8,0 8,0 CIMT, Center for It-, Medico- og Telefoni i alt 50,0 8,0 136,5 0,0 194,5 Fælles projekter - sundhedsområdet It/sundhedsplatform 53,3 53,3 61

200 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Tilskud til nybyggeri på Glostrup Hospital (Sundhedsaftale) -12,5-12,5 Implementering af regionens skilteprogram 6,0 6,0 Kraghaveejendommene, byggemodningsbidrag -5,0-5,0 Renoveringspulje 146,2-24,7 121,5 Fælles projekter - sundhedsområdet i alt 133,7-24,7 54,2 0,0 163,2 Samlet investeringsramme, sundhedsområdet 775,6 24,9 625,3 21, ,5 Socialpsykiatri (RHP) Investeringsramme 11,3 12,0 23,3 Socialpsykiatri (RHP) i alt 11,3 0,0 12,0 0,0 23,3 Den Sociale Virksomhed Investeringsramme 29,6 32,9 62,5 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -62 af 68 Den Sociale Virksomhed i alt 29,6 0,0 32,9 0,0 62,5 Samlet investeringsramme 816,5 24,9 670,1 21, ,2 62

201 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -63 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Kapitel 4. Indtægter til sundhed og finansielle poster 4.1 Indtægter til sundhed Indtægter til sundhed Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2015-priser Finansiering, sundhed Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag , ,5 0, , ,5 0,0 Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag -416,9-416,9 0,0-416,9-416,9 0,0 Statsligt bloktilskud , ,3 0, , ,3 0,0 Bløderudligning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nettodriftsudgifter , ,7 0, , ,7 0,0 Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Kommunerne bidrager til de regionale sundhedsudgifter i forhold til deres borgeres benyttelse af de regionale sundhedstilbud. Fra og med 2012 er der sat loft over regionens budget på området indtægter herudover får staten, der efter aftale mellem staten og Kommunernes Landsforening vil blive ført tilbage til det kommunale område. Der er på nuværende tidspunkt sket afregning af årets første måned. På det spinkle grundlag og på grundlag af aktiviteten i sidste del af er det vurderingen, at indtægtsloftet på 6.392,5 mio. kr. nås og nok også vil medføre kommunale udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering udover dette niveau. Udviklingen vil blive fulgt nøje frem mod 2. økonomirapport. Det somatiske hospitalsområde står for ca. 84 % af indtægterne, det psykiatriske hospitalsområde for ca. 5 % og praksisområdet for ca. 11 %. Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag Det forventes pt., at regionen opnår det forudsatte statslige aktivitetsafhængige bidrag på 416,9 mio. kr. 63

202 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -64 af Finansielle poster 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Udgangspunktet for beregningerne er den faktiske udvikling til og med medio marts 2015 samt konsekvenserne af bevillingsændringerne under såvel driftsrammen som investeringsrammen. Likviditetsforudsætningerne kan nu beregnes til en gennemsnitlig kassebeholdning på årsbasis på 2,3 mia. kr. og 0,8 mia. kr. i deponerede midler. Det vil sige samlet 3,3 mia. kr., som forrentes. Den gennemsnitlige forrentningsprocent skønnes til 0,5 % p.a. Den meget lave rente giver mange udfordringer i anbringelsespolitikken. Den gennemsnitlige likvide beholdning i 2015 er samlet set 0,3 mia. kr. højere end i den oprindelige budgetterede gennemsnitlige likvide beholdning. Den langfristede gæld som forrentes andrager 4,9 mia. kr., og den gennemsnitlige sammenvejede forrentningsprocent skønnes nu til knap 1,3 % p.a. mod budgetteret 1,5 % p.a. Den langfristede gæld for 2015 fordeler sig med 70 % til fast rente og 30 % med variabel forrentning. Renteudgifter og indtægter Renter Mio. kr. Vedtaget budget 2015 Korrigeret budget 2015 Korrektioner 1 ØR Nyt budget 2015 Forventet regnskab 2015 Forventet afvigelse Renteindtægter -30,7-30,7 7,0-23,7-23,7 0,0 Renter af likvide aktiver -20,0-20,0 6,0-14,0-14,0 0,0 Renter af kortfristet tilgodehavender -5,4-5,4 0,0-5,4-5,4 0,0 Renter af langfristet tilgodehavender i øvrigt -5,3-5,3 1,0-4,3-4,3 0,0 Renteudgifter 77,5 77,5-9,5 68,0 68,0 0,0 Renter af kortfristede gæld 7,5 7,5-1,5 6,0 6,0 0,0 Renter af langfristet gæld 70,0 70,0-8,0 62,0 62,0 0,0 Kurstab og kursgevinster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Refusion af købsmoms 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Renter m.v. i alt 0,0 46,8-2,5 44,3 44,3 0,0 Nettorenteudgiften i 2015 forventes at blive 44,3 mio. kr. svarende til en nettoforbedring på 2,5 mio.kr. i forhold til budget Renteindtægter af likvide aktiver forventes at udgøre 14 mio. kr. Der er kalkuleret med en gennemsnitlig rente på 0,5 % p.a. Der forventes en gennemsnitlig kassebeholdning i 2015 på 2,3 mia. kr. til forrentning, som er placeret i obligationer. Der er p.t. kalkuleret med en rentesats på bankindskud på - 0,75 % p.a. og med 0,6 % p.a. i afkast på obligationsbeholdningen. Renteindtægter af kortfristede tilgodehavender er budgetteret til 5,4 mio. kr. som er i overensstemmelse med regnskab. Renteindtægten er et statsligt rentetilskud vedr. finansieringen af Kennedy Centret. Renter af langfristede tilgodehavender forventes at udgøre 4,3 mio. kr. svarende til en nedsættelse af indtægterne på 1,0 mio. kr. Renter af kvalitetsfondsmidler skønnes til 1,3 mio. kr. og 3 mio. kr. i renteindtægter vedr. deponering for lejemål. Der forventes en forrentningsprocent på gennemsnitlig 0,5 % p.a. Renter af kortfristet gæld skønnes til en samlet udgift på 6,0 mio. kr. svarende til regnskabsresultatet for. 64

203 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -65 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Dette er en mindreudgift på 1,5 mio. kr. i forhold til budget Renteudgifterne vedrører udgifter til patienterstatninger. Samlet set er der udbetalt renter til patienterstatninger på knap 0,9 mio.kr. medio marts Renter af langfristet gæld skønnes nu til 62,0 mio. kr. Der er kalkuleret med en gennemsnitlig rentesats på 1,3 % p.a. for hele låneporteføljen for Den variable rente er ekstrem lav i øjeblikket. Den variable rente i 1. kvartal 2015 er meget tæt på at være nul set under et. Kurstab og kursgevinster. Der er p.t ikke budgetteret med kursgevinst på regionens korte flexobligationer. Fordelingen af regionens udgifter og indtægter vedr. renter Investeringsudgifter for social- og specialundervisningsområdet finansieres af regionen og tilbagebetales som forrentning og afskrivning via den kommunale takstbetaling på området. Forrentningen fastsættes på basis af markedsrenten. I 2015 bliver renten fastsat ultimo marts 2015 beregnet ud fra et 20-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit. Pt. er der anvendt forrentningssatsen for på 2,65 % p.a. Med hensyn til social- og specialundervisningsområdet udgør beregningsgrundlaget for renteberegningen værdien af de materielle anlægsaktiver tilknyttet området samt årets nettodriftsudgifter og årets investeringer. Den resterende del af renteudgifterne fordeles herefter i forbindelse med regnskabsaflæggelsen mellem sundhedsområdet og regional udvikling ud fra årets omkostninger på de to områder. Den forventede fordeling ser således ud: Rentefordeling (mio. kr.) Renter sundhed 32,1 Renter social- specialundervisning 11,3 Renter regional udvikling 0,9 I alt 44,3 Likviditetsvirkning af budgetkorrektioner Den samlede likviditetsvirkning af budgetkorrektioner i rapporten kan specificeres jf. tabellen nedenfor. Der forventes som konsekvens af økonomirapporten en likviditetsændring på 1.781,2 mio. kr. Budgetkorrektionerne fører dermed til en ultimo likviditet på 569,5 mio. kr., hvilket er mindre end den forudsatte likviditet i Budget 2015 på 17 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen skønnes for 2015 at udgøre ca. 2,3 mia. kr. 65

204 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -66 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Likviditetsvirkning af budgetkorrektioner 1) Primo kassebeholdning 2015 (mio. kr.) 1.462,5 Kasseforbrug i oprindelig budget 2015 (mio.kr.) -249,9 Kassetrækket i tidligere økonomirapporter 2) -0,9 Samlet kassetræk efter primo ,8 Budgetteret kassebeholdning ultimo 2015 med justeringer 1.211,7 Ændringer i 1. økonomirapport 2015 Driftsbudgettet -639,8 Sundhedsområdet -416,0 Social- og specialundervisning -15,1 Regional udvikling -165,3 Administration -43,4 Investeringsbudgettet -712,3 Sundhedsområdet -667,5 Socialområdet -44,8 Ændringer i finansielle budgetposter -429,1 Finansiering, sundhed 0,0 Finansiering, regional udvikling 0,0 Renter 2,5 Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende og kortfristet gæld -539,0 Afdrag på lån 0,0 Låneoptagelse 107,4 Ændringer i alt ved 1. økonomirapport ,2 Ultimo kassebeholdning 2015 (ud fra bevillinger) -569,5 1) Det er forudsat at alle budgetændringer har likviditetsvirkning i ) Korrektioner ved 3. og 4. økonomirapport, med likviditetsvirkning i

205 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -67 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Øvrige finansposter De budgetterede forskydninger på øvrige finansposter fremgår af tabellen nedenfor: Mio. kr. Vedtaget budget 2015 Korrigeret budget 2015 Korrektioner 1 ØR Nyt budget 2015 Forventet regnskab 2015 Forventet afvigelse Kortfristede tilgodehavender (mellemregning kvalitetsfond) , ,0 4, , ,8 0,0 Langfristede tilgodehavender -18,5-18,5 9,8-8,7-8,7 0,0 Deponerede midler kvalitetsfonden inkl. renter 338,3 338,3 0,0 338,3 338,3 0,0 Kortfristet gæld 0,0 0,0 525,0 525,0 525,0 0,0 Finansforskydninger i alt -836,2-836,2 539,0-297,2-297,2 0,0 Afdrag 454,1 454,1 0,0 454,1 454,1 0,0 Lånoptagelse -261,1-261,1-107,4-368,5-368,5 0,0 Netto afdrag 193,0 193,0-107,4 85,6 85,6 0,0 Finansiering i alt -643,2-643,2 431,6-211,6-211,6 0,0 Forskydninger i kortfristede og langfristede tilgodehavender og kortfristet gæld I henhold til regnskabsinstruksen finansieres regionens udlæg af de deponerede midler. Der er nu indregnet det fulde forbrug for alle projekterne. Det vil sige, at det ikke længere er nogen likviditetsudlæg for kvalitetsfondsprojekterne. Kortfristede tilgodehavender (mellemregning af kvalitetsfondsudgifter) viser en teknisk indtægt, som modsvares af udgifterne til kvalitetsfondsprojekter i investeringsbudgettet i Der forventes nu et forbrugt på projekterne på knap mio. kr. i Dette svarer stort set til forudsætninger i det oprindelige budget Det samlede deponerede beløb forventes, at udgøre 816,7 mio. kr. ved udgangen af Mio. kr. primo 2015 Ændring Ultimo 2015 Deponeringer vedr. Kvalitetsfondsmidler 504,3-129,0 375,3 Deponeringer vedrørende lejemål m.v. 405,6-8,7 396,9 Deponerede beløb i alt 909,9-137,7 772,2 Øvrige langfristede tilgodehavender 44,5 0,0 44,5 I alt 954,4-137,7 816,7 Nedenfor er vist den forventet udvikling i deponerede midler i 2015 vedr. kvalitetsfondsprojekterne. Budget 2015 Nu forventet 2015 Ændring Primo året 163,7 504,3 340,6 Årlig hensættelse 337,0 337,0 0,0 Forbrug til projekter i alt , ,8 4,2 Udbetaling fra staten kvalitetsfondsprojekter 750,0 674,5-75,5 Salgsindtægt Helsingør Hospital som deponeres 10,0 10,0 0,0 Låneoptagelse 0,0 0,0 0,0 rentetilskrivning 1,3 1,3 0,0 Ultimo året 106,0 375,3 269,3 Statslig finansiering -750,0-674,5 75,5 Regional finansiering -406,0-477,3-71,3 Finansiering i alt , ,8 4,2 67

206 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -68 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 1 Den konkrete udbetalingsplan for det nye Rigshospital viser, at staten i 2015 finansierer 335,6 mio. kr. i Udbetalingsplanen vedrørende nyt Hospital Herlev forudsætter at staten udbetaler 338,9 mio. kr. i Resten skal regionen selv finansiere af de opsparede deponerede midler. Der er p.t. ikke indregnet yderligere finansiering fra staten i Staten finansierer 59,78 pct. af udgifterne til projekterne og der er således en egenfinansiering på 40,22 pct. Ved udgangen af 2015 skønnes der et samlet forbrug på kvalitetsfondsprojekterne på 1.151,8 mio. kr. Det vil sige, at statens andel af udgifterne udgør 688,6 mio. kr., hvoraf der p.t er likviditetsfinansieret 674,5 mio. kr. Deponering for lejemål m.v. udgjorde 405,6 mio. kr. primo 2015 og forventes at udgøre 396,9 mio.kr. ultimo Ændringen på 8,7 mio.kr. dækker over yderligere deponering på 5,9 mio.kr. vedrørende indgåelse af lejemål til Infektionsmedicinsk forskningscenter på Rigshospitalet. Lejemålet er i Parken (P. H. Lings Alle 2) og en udbetaling på eksisterende lejemål med 14,6 mio. kr. Kortfristet gæld giver en stor likviditetsforværring i de månedlige ultimo beholdninger idet SKAT med virkning for 2015 har fremrykket afregningen af den månedlige A-skattebetaling for bagudlønnede fra den første hverdag i den efterfølgende måned til den sidste hverdag i den pågældende måned. Dette resulterer i en forværring i den månedlige ultimo beholdning med ca. 525 mio.kr. Dette sætter yderligere pres på regionens likviditet i Afdrag på lån og lånoptagelse I budget 2015 forudsættes en lånoptagelse på 261,1 mio. kr. og et afdrag på 454,1 mio. kr. svarende til et nettoafdrag på 193 mio. kr. Der er en tidsforskydning i investeringsprojekterne til energibesparende foranstaltninger med107,4 mio.kr., som medfører en tilsvarende forskydning i låneoptagelsen til energibesparende projekter. I budget 2015 er der forudsat en langfristet gæld primo året på 4.995,5 mio. kr. og en ultimo gæld på 4.802,5 mio. kr. Nu skønnes ultimo gælden til 4.798,3 mio. kr. Afdrag og lånoptagelse i 1. økonomirapport og nu forventet i 2015 fordeler sig således: Mio. kr. Vedtaget budget 2015 Nu forventet 2015 Langfristet gæld primo året*) , ,9 Afdrag 454,1 454,1 Lånoptagelse Delvis lånoptagelse -204,6-204,6 Ordinær refinansiering uden dispensation -44,3-44,3 Lånoptagelse energipulje -12,2-119,6 Lån- og afdrag, netto 193,0 85,6 Langfristet gæld ultimo året* -4802,5-4798,3 * Ultimo gæld i regnskab 68

207 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -1 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september økonomirapport 2015 Bilag 2 Region Hovedstaden Marts

208 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -2 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Indholdsfortegnelse Bilag 2.1 Bevillingsændringer... 3 Bilag 2.2 Overførsel af uforbrugte eksterne midler Bilag 2.3 Overførsler på driftsområdet Bilag 2.4 Overførsler på investeringsområdet (ekskl. kvalitetsfondsprojekter) Bilag 2.5 Omkostningselementer Bilag 2.6 Pengestrømsopgørelse Bilag 2.7 Supplerende oplysninger Bilag Supplerende oplysninger til social - og specialundervisningsområdet. 33 Bilag Supplerende oplysninger til administrationsområdet

209 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.1 Bevillingsændringer Beløb i kr., i 2015-priser Firmanavn Område Sagsnr. Sagstitel Beløb 2015 Amager og Hvidovre Hospital Drift Regional Barselfond Korrektion af indtægtsbudgetter Genbevilling (Hvidovre Hospital) Ældre plan Hvidovre Hospital Implementering reh/pal af forløbsprogram Hvidovre og Amager Forbyggelsespuljen Diverse projekter Social sygeplejersker Medicinvækst -regnskab Reduktion af infektioner Ny behandl 2015 PT1 AHH varig Besparelser 2015 & Tværfagligt Cerebral Parese opfølgningsprogram Afvikling af merforbrug AHH (Hvidovre Hospital) Afvikling af merforbrug AHH (Amager Hospital) Siddende patienttransport, planområde Syd, efterreg Udskillelse af med. afd. fra GLO til AHH Korrektion af lab-ydelser praksis Vagtberedskab for ebolaepidemi 375 Resultat Investeringer Udmøntning midler til udstyr på kræftområdet Tilpasning af budgetter til forventet regnskab 1 ør Overf. fra KF-projekter Udskillelse af med. afd. fra GLO til AHH Overførsler anlæg (AMHVH, NOH, RHP) Resultat Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Drift Regional Barselfond Korrektion af indtægtsbudgetter Genbevilling Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -3 af 34 3

210 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sagsnr. Sagstitel Beløb Nationale handlingsplan for den ældre med.patient 2013/ Medicin funktionen budget - kliniske farmakologisk afd Medicinfunktion - Adm. Kliniske Farmakologisk afd DÆMP budget ovf. til BBH - Kliniske Farmakologisk afd Øget kvalitet og korrekt mediciniering - Rationel med. anven Implementering reh/pal af forløbsprogram Bisp og frederiksbe Forbyggelsespuljen Diverse projekter Social sygeplejersker Medicinvækst -regnskab RR sag 3 udstyr og rådgivning OPP Besparelser 2015 & OPI - forprojektpuljen Logopædiske opgaver CSV Tarmkræftscreening udd koloskoperende sygeplejersker Lungeinfiltratenheden Korrektion af lab-ydelser praksis Resultat Investeringer Udmøntning midler til udstyr på kræftområdet Tilpasning af budgetter til forventet regnskab 1 ør Overf. fra KF-projekter Overførsler anlæg (BFH, BOH, GEH) Resultat Bornholms Hospital Drift Regional Barselfond Korrektion af indtægtsbudgetter Genbevilling Implementering reh/pal af forløbsprogram Bornholms hospital Forbyggelsespuljen Diverse projekter Medicinvækst -regnskab overførsel fra drift til lokal investeringsramme Besparelser 2015 & Ejendomsskat HPFI opgradering Elevator Medarbejder sekretariat Tarmkræftscreening 158 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -4 af 34 4

211 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sagsnr. Sagstitel Beløb Befordring af patienter -295 Resultat Investeringer overførsel fra drift til lokal investeringsramme Overførsler anlæg (BFH, BOH, GEH) Resultat Herlev og Gentofte Hospital Drift Regional Barselfond Fælles visitation - fødsler INNO+ (NEXT) til Herlev og Rigshospitalet Korrektion af indtægtsbudgetter Genbevilling (Herlev Hospital) Genbevilling (Gentofte Hospital) Implementering reh/pal af forløbsprogram Herlev og Gentofte Social sygeplejersker nye afbrydere til nødstrømsanlæg Medicinvækst -regnskab overførsel fra drift til lokal investeringsramme Reduktion af infektioner Ny behandl 2015 PT1 HeH varig Besparelser 2015 & Tværfagligt Cerebral Parese opfølgningsprogram Assisteret p-dialyse_heh HP: Ændret optageområde fødsler CGM sensorer børneafdelingen Siddende patienttransport, planområde Syd, efterreg Resultat Investeringer Udmøntning midler til udstyr på kræftområdet overførsel fra drift til lokal investeringsramme Tilpasning af budgetter til forventet regnskab 1 ør Overf. fra KF-projekter Overførsler anlæg (GLO, HEH) Overførsler anlæg (BFH, BOH, GEH) Resultat Nordsjællands Hospital Drift Regional Barselfond -422 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -5 af 34 5

212 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sagsnr. Sagstitel Beløb Fysiker på nuklearmedicinske område Korrektion af indtægtsbudgetter Genbevilling Implementering reh/pal af forløbsprogram Nordsjællands hosp Social sygeplejersker Medicinvækst -regnskab overførsel fra drift til lokal investeringsramme Besparelser 2015 & OPI - forprojektpuljen Tværfagligt Cerebral Parese opfølgningsprogram Korrektion for vækst i labydelser Meraktivitet Onkologisk Afdeling Resultat Investeringer Udmøntning midler til udstyr på kræftområdet overførsel fra drift til lokal investeringsramme Overf. fra KF-projekter Overførsler anlæg (AMHVH, NOH, RHP) Resultat Region Hovedstadens Psykiatri Drift Regional Barselfond Ejendomsskat Esrumvej Genbevilling Forbyggelsespuljen Diverse projekter Medicinvækst -regnskab Lejeaftale Roskilde Kommune Lejekontrakt Udlændingestyrelsen Besparelser 2015 & Anæstesiologiske ydelser til psykiatrien Siddende patienttransport, planområde Syd, efterreg Resultat Investeringer Tilpasning af budgetter til forventet regnskab 1 ør Overf. fra KF-projekter Renovering mv af Platanhus samt omlægning af forsyningsnet Overførsler anlæg (AMHVH, NOH, RHP) Resultat Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -6 af 34 6

213 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sagsnr. Sagstitel Beløb 2015 Rigshospitalet Drift Budget til ejendomsskat for Tagensvej Regional Barselfond INNO+ (NEXT) til Herlev og Rigshospitalet Korrektion af indtægtsbudgetter Genbevilling (Rigshospitalet) Genbevilling (Glostrup Hospital) Implementering reh/pal af forløbsprogram Rigs og Glostrup Forbyggelsespuljen Diverse projekter Medicinvækst -regnskab overførsel fra drift til lokal investeringsramme Reduktion af infektioner Udmøntning fra Budget 2015 til projekt om hjemmekemo Ny behandl 2015 PT1 RH varig Ny behandl FY4 RH engangs Ny behandl FY4 RH varig Ny handl 2015 NK4 RH Besparelser 2015 & OPI - forprojektpuljen Tværfagligt Cerebral Parese opfølgningsprogram Logopædiske opgaver CSV Anæstesiologiske ydelser til psykiatrien Behandling af børn med rygdeformiteter Nyretx mod positivt crossmatch Demensudredning HP: Ændret optageområde fødsler Hjertekirurgi, hjertepakker Siddende patienttransport, planområde Syd, efterreg Gentilmeldte til mammografiscreeningsprogrammet Udskillelse af med. afd. fra GLO til AHH Rabat på indkøbsbesparelse Resultat af takststyringen Resultat Investeringer Udførelsesbevilling RS Rigshospital Udmøntning midler til udstyr på kræftområdet Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -7 af 34 7

214 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sagsnr. Sagstitel Beløb overførsel fra drift til lokal investeringsramme Tilpasning af budgetter til forventet regnskab 1 ør Overf. fra KF-projekter Udskillelse af med. afd. fra GLO til AHH Overførsler anlæg (GLO, HEH) Overførsler anlæg (RH, DPV, RHA, CIMT, DSV) Resultat Den Præhospitale Virksomhed Drift Regional Barselfond Genbevilling Besparelser 2015 & Sundhedsfaglige opgaver ifm ambulancedrift Lønaftale på SFV-området Dimensionering af ambulanceberedskaber Resultat Investeringer Overførsler anlæg (RH, DPV, RHA, CIMT, DSV) Resultat Region Hovedstadens Apotek Drift Regional Barselfond Genbevilling Besparelser 2015 & Resultat Investeringer Udførelsesbevilling RS Rigshospital Teknisk korrektion vedr. damprørsprojekt på apotek Overførsler anlæg (RH, DPV, RHA, CIMT, DSV) Resultat CIMT Drift Regional Barselfond Fælles visitation - fødsler Fysiker på nuklearmedicinske område Fælles rapportering, drift Fælles ledelsesinformation, drift Besparelser 2015 & Genbevilling Sundhedsplatformens andel CIMT`s genbevilling flyttes til SP Ændring Besparelser 2015 & 2016 for CIMT Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -8 af 34 8

215 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sagsnr. Sagstitel Beløb 2015 Resultat Investeringer Udmøntning midler til udstyr på kræftområdet Overførsler anlæg (RH, DPV, RHA, CIMT, DSV) Resultat CHR Drift Regional Barselfond Kursusportalen (LMS) engang Whristleblowerordning (FU okt. ) (engang) Korrektion vedr. elevlønninger Besparelser 2015 & Genbevilling Resultat Sygehusbehandling uden for regionen Drift Øgede rammer sklerosehospitaler Resultat Fælles driftsudgifter m.v. Drift Budget til ejendomsskat for Tagensvej Regional Barselfond Udmøntning midler til udstyr på kræftområdet Fordeling af besparelse Fordeling af Pl-rul Ejendomsskat Esrumvej Overførsel til pulje - konsulenter og revision Fælles visitation - fødsler INNO+ (NEXT) til Herlev og Rigshospitalet Korrektion af indtægtsbudgetter Genbevilling Implementering rehabilitering/palliation af forløbsprogram Implementering rehabilitering/palliation af forløbsprogram Nationale handlingsplan for den ældre med.patient 2013/ Medicin funktionen budget - kliniske farmakologisk afd DÆMP budget ovf. til BBH - Kliniske Farmakologisk afd Øget kvalitet og korrekt mediciniering - Rationel med. anven Ældre plan Hvidovre Hospital Implementering reh/pal af forløbsprogram Herlev og Gentofte Implementering reh/pal af forløbsprogram Rigs og Glostrup Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -9 af 34 9

216 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sagsnr. Sagstitel Beløb Implementering reh/pal af forløbsprogram Nordsjællands hosp Implementering reh/pal af forløbsprogram Bisp og frederiksbe Implementering reh/pal af forløbsprogram Bornholms hospital Implementering reh/pal af forløbsprogram Hvidovre og Amager Forbyggelsespuljen Diverse projekter Social sygeplejersker nye afbrydere til nødstrømsanlæg Medicinvækst -regnskab RR sag 3 udstyr og rådgivning OPP Kursusportalen (LMS) engang Whristleblowerordning (FU okt. ) (engang) Udmøntning fra Budget 2015 til projekt om hjemmekemo Lejeaftale Roskilde Kommune Lejekontrakt Udlændingestyrelsen Korrektion vedr. elevlønninger Ny behandl 2015 PT1 RH varig Ny behandl 2015 PT1 AHH varig Ny behandl 2015 PT1 HeH varig Ny behandl FY4 RH engangs Ny behandl FY4 RH varig Ny handl 2015 NK4 RH Besparelser 2015 & Enhed for patientvejledning Ejendomsskat HPFI opgradering Elevator Medarbejder sekretariat Tarmkræftscreening Befordring af patienter Tværfagligt Cerebral Parese opfølgningsprogram Logopædiske opgaver CSV Tarmkræftscreening udd koloskoperende sygeplejersker Genbevilling Genbevilling Lungeinfiltratenheden Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -10 af 34 10

217 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sagsnr. Sagstitel Beløb Assisteret p-dialyse_heh Meraktivitet Onkologisk Afdeling Behandling af børn med rygdeformiteter Nyretx mod positivt crossmatch Demensudredning HP: Ændret optageområde fødsler Hjertekirurgi, hjertepakker CGM sensorer børneafdelingen Sundhedsfaglige opgaver ifm ambulancedrift Lønaftale på SFV-området Sundhedsplatformens andel CIMT`s genbevilling flyttes til SP Siddende patienttransport, planområde Syd, efterreg Gentilmeldte til mammografiscreeningsprogrammet Dimensionering af ambulanceberedskaber Rabat på indkøbsbesparelse Øgede rammer sklerosehospitaler Resultat af takststyringen Vagtberedskab for ebolaepidemi Ændring Besparelser 2015 & 2016 for CIMT Resultat Investeringer Teknisk korrektion vedr. damprørsprojekt på apotek Renovering mv af Platanhus samt omlægning af forsyningsnet Overførsler anlæg (RH, DPV, RHA, CIMT, DSV) Resultat Praksisområdet Drift Korrektion for vækst i labydelser Korrektion af lab-ydelser praksis Resultat Den Sociale Virksomhed Drift Genbevilling (Socialpsykiatri) Genbevilling (Den Sociale Virksomhed) Institutionsdrift - soc.psyk Institutionsdrift - DSV Resultat Investeringer Overførsler anlæg (RH, DPV, RHA, CIMT, DSV) Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -11 af 34 11

218 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sagsnr. Sagstitel Beløb 2015 Resultat Kollektiv trafik Drift Ekstra udgift ifm voldgiftsag Movia Resultat Erhvervsudvikling Drift Ekstra udgift ifm voldgiftsag Movia Omprioritering CRU Resultat Miljøområdet Drift Konvertering konsulenter til løn Miljøområdet Ovf. ØD til løn, Vedr. miljø studentermedhjælpere Ekstra udgift ifm voldgiftsag Movia Omprioritering CRU Resultat Øvrig regional udvikling Drift Konvertering konsulenter til løn Miljøområdet Ovf. ØD til løn, Vedr. miljø studentermedhjælpere Ekstra udgift ifm voldgiftsag Movia Genbevilling af CRU akk. overskud Omprioritering CRU Resultat Administration Drift Regional Barselfond Fordeling af besparelse Fordeling af Pl-rul Overførsel til pulje - konsulenter og revision Medicinfunktion - Adm. Kliniske Farmakologisk afd Fælles rapportering, drift Fælles ledelsesinformation, drift Besparelser 2015 & Enhed for patientvejledning OPI - forprojektpuljen Genbevilling Resultat Total Drift Resultat Total Investeringer Resultat Finansiering Finansielle poster Økonomiafdelingen Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende Finansiering 1. ØR Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -12 af 34 12

219 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sagsnr. Sagstitel Beløb 2015 Hovedkassen Kassetræk (-) / kassehenlæggelse (+) Økonomiafdelingen Renter Finansiering 1. ØR Låneoptagelse Finansiering 1. ØR Finansiering i alt Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende Finansiering 1. ØR Renter Finansiering 1. ØR Låneoptagelse Finansiering 1. ØR Finansiering i alt Amager og Hvidovre Hospital Drift Genbevilling (Hvidovre Hospital) Afvikling af merforbrug AHH (Hvidovre Hospital) Afvikling af merforbrug AHH (Amager Hospital) -776 Resultat Investeringer Tilpasning af budgetter til forventet regnskab 1 ør Overf. fra KF-projekter Overførsler anlæg (AMHVH, NOH, RHP) Resultat Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Drift Genbevilling Resultat Investeringer Tilpasning af budgetter til forventet regnskab 1 ør Overf. fra KF-projekter Overførsler anlæg (BFH, BOH, GEH) Resultat Bornholms Hospital Drift Genbevilling Resultat Investeringer Overførsler anlæg (BFH, BOH, GEH) Resultat Herlev og Gentofte Hospital Drift Genbevilling (Herlev Hospital) Genbevilling (Gentofte Hospital) Resultat Investeringer Tilpasning af budgetter til forventet regnskab 1 ør Overf. fra KF-projekter Overførsler anlæg (GLO, HEH) Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -13 af 34 13

220 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sagsnr. Sagstitel Beløb Overførsler anlæg (BFH, BOH, GEH) Resultat Nordsjællands Hospital Drift Genbevilling Resultat Investeringer Overf. fra KF-projekter Overførsler anlæg (AMHVH, NOH, RHP) Resultat Region Hovedstadens Psykiatri Drift Genbevilling Resultat Investeringer Tilpasning af budgetter til forventet regnskab 1 ør Overf. fra KF-projekter Overførsler anlæg (AMHVH, NOH, RHP) Resultat Rigshospitalet Drift Genbevilling (Rigshospitalet) Genbevilling (Glostrup Hospital) Resultat Investeringer Overførsler anlæg (GLO, HEH) Tilpasning af budgetter til forventet regnskab 1 ør Overf. fra KF-projekter Overførsler anlæg (RH, DPV, RHA, CIMT, DSV) Resultat Den Præhospitale Virksomhed Drift Genbevilling Resultat 922 Investeringer Overførsler anlæg (RH, DPV, RHA, CIMT, DSV) Resultat Region Hovedstadens Apotek Drift Genbevilling Resultat Investeringer Overførsler anlæg (RH, DPV, RHA, CIMT, DSV) Resultat CIMT Drift Genbevilling Resultat Investeringer Overførsler anlæg (RH, DPV, RHA, CIMT, DSV) Resultat Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -14 af 34 14

221 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sagsnr. Sagstitel Beløb 2015 CHR Drift Genbevilling Resultat Fælles driftsudgifter m.v. Drift Genbevilling Genbevilling Genbevilling Resultat Investeringer Overførsler anlæg (RH, DPV, RHA, CIMT, DSV) Resultat Den Sociale Virksomhed Drift Genbevilling (Socialpsykiatri) Genbevilling (Den Sociale Virksomhed) Institutionsdrift - soc.psyk Institutionsdrift - DSV Resultat Investeringer Overførsler anlæg (RH, DPV, RHA, CIMT, DSV) Resultat Øvrig regional udvikling Drift Genbevilling af CRU akk. overskud Resultat Administration Drift Genbevilling Resultat Total Ændring i omkostningselementer Amager og Hvidovre Hospital Afskrivninger Korrektion af omkostningselementer Bornholms Hospital Forskydning i hensættelse til feriepenge Korrektion af omkostningselementer -800 Hensættelse til tjenestemandspension Korrektion af omkostningselementer -130 Afskrivninger Korrektion af omkostningselementer Herlev og Gentofte Hospital Forskydning i hensættelse til feriepenge Korrektion af omkostningselementer Hensættelse til tjenestemandspension Korrektion af omkostningselementer Afskrivninger Korrektion af omkostningselementer Rigshospitalet Hensættelse til tjenestemandspension Korrektion af omkostningselementer -760 Afskrivninger Korrektion af omkostningselementer Nordsjællands Hospital Forskydning i hensættelse til feriepenge Korrektion af omkostningselementer Hensættelse til tjenestemandspension Korrektion af omkostningselementer Afskrivninger Korrektion af omkostningselementer Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -15 af 34 15

222 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sagsnr. Sagstitel Beløb 2015 Region Hovedstadens Apotek Lagerforskydning Korrektion af omkostningselementer Region Hovedstadens Psykiatri Forskydning i hensættelse til feriepenge Korrektion af omkostningselementer Hensættelse til tjenestemandspension Korrektion af omkostningselementer Den Sociale Virksomhed Forskydning i hensættelse til feriepenge Institutionsdrift - soc.psyk Forskydning i hensættelse til feriepenge Institutionsdrift - DSV 65 Hensættelse til tjenestemandspension Institutionsdrift - soc.psyk Hensættelse til tjenestemandspension Institutionsdrift - DSV 15 Forrentning Institutionsdrift - soc.psyk. 500 Forrentning Institutionsdrift - DSV 189 Afskrivninger Institutionsdrift - DSV Total Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -16 af 34 16

223 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -17 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.2 Overførsel af uforbrugte eksterne midler Koncerndirektionen tilsluttede sig tilbage i marts 2009 Retningslinjer for administration af helt eller delvist eksternt finansierede forskningsprojekter og andre projekter mv.. Af disse fælles retningslinjer, gældende for alle i Region Hovedstaden, fremgår det bl.a. at ikke forbrugte eksterne midler i et regnskabsår skal kunne identificeres og overføres til efterfølgende regnskabsår via balancen. I Region Hovedstaden registreres uforbrugte eksterne midler som kortfristet gæld på IM-funktion ultimo regnskabsåret. Midlerne genbevilges som budgetkorrektion i nyt år. Ved udgangen af 2010 var der uforbrugte eksterne midler for 990 mio. kr., og der har siden været en jævn stigning frem til ultimo, hvor de uforbrugte eksterne midler beløber sig til 1.425,6 mio. kr. Som udgangspunkt er det den enkelte virksomhed eller det enkelte koncerncenter, der modtager tilskudsmidlerne fra eksterne tilskudsgivere. Det er således virksomheden, der er projektudøver og disponerer over tilskudsmidlerne, inden for de rammer som regionens fælles retningslinjer og tilskuddet fra den eksterne tilskudsgiver fastsætter. Hele kr. Primo Bevægelse netto Ultimo Heraf eksternt finansierede forskningsmidler ultimo Amager Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital Nordsjællands Hospital Rigshospitalet Hospitaler i alt Den Præhospitale Virksomhed Center for HR Fælles drift på Sundhed Praksis Psykiatri Region Hovedstaden i alt

224 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.3 Overførsler på driftsområdet kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Amager Hospital Afvikling af tidligere merforbrug - Amager og Hvidovre Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Tidsforskydninger GCP forskydning Tværsektoriel forskningsenhed Lyskryds Tuborgvej Tidsforskydning flerårige projekter TTA og IDV Socialmedicinsk enhed Telemedicinsk projekt Tilbageholdenhed inden for 0,4 pct. af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter m.v Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -18 af 34 Bornholm Hospital Tidsforskydning Forsinkelser på en række projekter Tilbageholdenhed inden for 0,4 pct. af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter m.v Gentofte Hospital Tidsforskydning Overføres til dækning af merforbrug ved Herlev Hospital Glostrup Hospital Tidsforskydning Videnscenter for Hjælpemidler og velfærdsteknologi igangsættes i Videnscenter for Hjælpemidler og velfærdsteknologi etablering

225 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Varslet ved 4. Endelig kr. økonomirapport opgørelse Ombygnings- og vedligeholdelsesprojekter Klinisk Neurofysiologisk Afdeling Diagnostisk Afdeling Nyt gennemlysningsapparatur Afdeling VRR Ombygning af sengeafsnit Forsinkelse af en række projekter Tilbageholdenhed inden for 0,4 pct. af driftsrammen Til mindre apparaturanskaffelser Herlev Hospital Overførsel til tilbagebetaling af merforbrug Hvidovre Hospital Merforbrug Afvikling af tidligere merforbrug - Amager og Hvidovre Hospital Tidsforskydninger Parkeringsprojekt Renovering af personalegarderober på Hvidovre Hospital Nye transportcontainere Forskydning af øvrige projekter Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -19 af 34 Nordsjællands Hospital Overførsel til tilbagebetaling af merforbrug Region Hovedstadens Psykiatri Tidsforskydninger Periodeforskydninger i mindre renoverings- og istandsættelsesprojekter Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler Periodeforskydninger vedrørende tværsektorielle projekter Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter m.v Øvrige overførsler Korrektion af satspuljemidler som følge af merforbrug

226 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Varslet ved 4. Endelig kr. økonomirapport opgørelse Rigshospitalet Tidsforskydninger Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler Periodeforskydninger i mindre uafsluttede byggearbejde Periodeforskydninger vedrørende løn Periodeforskydninger vedrørende udviklingsprojekter Periodeforskydninger vedrørende mindre anskaffelser Periodeforskydninger vedrørende renovering og vedligeholdelse Periodeforskydninger vedrørende fejl i regnskabsafslutningen Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter m.v Den Præhospitale Virksomhed -922 Tidsforskydninger Overførsel af merforbrug -922 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -20 af 34 Region Hovedstadens Apotek Tidsforskydninger Indkøb af sygehusmedicin til lager Periodeforskydning vedr. mindre vedligeholdelsesprojekter CIMT Tidsforskydninger Sundhedsplatformen af budget afsat på driftområdet, tidsforskydning Tidsforskydning diverse projekter herunder driftshandleplan mv CHR Tidsforskydninger Tværgående personaleudviklingspuljer Kompetenceudvikling og uddannelsesprojekter m.v Løn- og rekrutteringssystemer samt systemudvikling, samt udligning af poster Tværgående puljer elever

227 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Varslet ved 4. Endelig kr. økonomirapport opgørelse Tværgående puljer uddannelseslæger Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Stråleterapiuddannelsen 868 Udviklingspulje centre Ikke varige driftsformål Fælles driftsudgifter m.v Tidsforskydninger Tværsektorielt samarbejde Praksisplanlægning og praksiskonsulenter Kvalitet og patientsikkerhed Rehabilitering, palliation og multisyge kræftpatienter Decentrale enheder Forskning mv Telemedicin mv Øgede rammer sklerosehospitaler Uddannelsesmidler ekstra praktikpladser Insulinpumper Enstreget akutberedskab Trafikale omlægninger Fokus og forenkling Sundhedsplatformen Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -21 af 34 Socialpsykiatri Vedr. udgifter til vedligeholdelse og uddannelse Generel overførsel af mindreforbrug (tilbudsdrift) Den Sociale Virksomhed Tidsforskydninger Uddannelsesmidler og indkøb Generel overførsel af mindreforbrug (tilbudsdrift) Overførsel af mindreforbrug (VISO)

228 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Varslet ved 4. Endelig kr. økonomirapport opgørelse Regional udvikling Driftsopgaver, øvrig regional udvikling Fælles administration Tidsforskydninger Kommunikation og info TV Fysisk udtryk - til samlet anvendelse i udskydelse fra Renovering af Regionsgården, asfalt indkørsel mv Udvikling dagsordensmodul m.v Forsikringsområdet - udbedring efter skader (stop-loss)pulje Diverse konsulentbistand, projektmidler mv I alt Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -22 af 34 22

229 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.4 Overførsler på investeringsområdet (ekskl. kvalitetsfondsprojekter) kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Amager Hospital Lokal investeringsramme Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Lokal investeringsramme Ny Psykiatri Bispebjerg, rådighedsbeløb Bygherreudgifter Ny Psykiatri Bispebjerg Videre planlægning af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Logistik- og laboratoriebygning Investeringsbevilling til konkurrenceforløb 670 Parkeringshuse for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Infrastruktur Energibesparende foranstaltninger BBH LED lys i tunnel (lånefinansieret) - BBH 758 Køl i centralkøkken (lånefinansieret) - BBH 369 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur BBH 127 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -23 af 34 Bornholms Hospital Lokal investeringsramme -370 Fra bord til jord 72 Forarbejder til ny akutmodtagelse Gentofte Hospital Lokal investeringsramme Energibesparende foranstaltninger Grundvandskøl, solceller og grønne tage - Bæredygtige, innovative løsninger

230 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Varslet ved 4. Endelig kr. økonomirapport opgørelse Ramme til renoveringsprojekter Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) 250 Renovering af Sydfløjen Glostrup Hospital Lokal investeringsramme Nybyggeri neurologiske patienter - rådighedsbeløb Parkeringshus ifm. neurorehabiliteringshus Bygherrerådgivning Totalrådgivning Dansk Hovedpinecenter, rådighedsbeløb Dansk Hovedpinecenter - udførelse Naturstensgulv, forhal - udbedringsarbejder (forligssag) Forarbejder vedrørende trafikale omlægninger 110 Etablering af nye brandspjæld Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -24 af 34 Herlev Hospital Lokal investeringsramme Samling af sterilcentraler, 2. etape Projektering, udbud og licitation RS Onkologisk ambulatorium Transformer til eksisterende nødstrømsanlæg 464 Projektforslag for nyt nødstrømsanlæg Forebyggelse af vandskader efter skybrud 364 Energibesparende foranstaltninger 2010 (4 enkeltproj.) PET/CT scanner (klinisk fysiologisk afd) Ventilationsanlæg og hovedstrømforsyning (hp) - lånefinansieres Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) 364 Forarbejder vedr. trafikale foranstaltninger ifm. udbygningsaftale om trafikal infrastruktur -833 Solcelleanlæg bygning Center for Fordybelse og Tro - Investeringsbevilling

231 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Varslet ved 4. Endelig kr. økonomirapport opgørelse Hvidovre Hospital Lokal investeringsramme Nyt nødstrømsanlæg Forebyggelse af vandskader efter skybrud Dialysesatellit (B ) Udvidelse af kirurgisk ambulatorium B Udvidelse af scanningskapacitet 125 Vandkøling af frysere og kølehotel 225 Solcelletag på Hvidovre Hospital - delvis lånefinansiering Nordsjællands Hospital Lokal investeringsramme 205 Energibesparende foranstaltninger 09 (Ventilation & Belysning) Fjernvarmekøling Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -25 af 34 Region Hovedstadens Psykiatri Lokal investeringsramme -183 PC Hvidovre, enestuer, etape Tilskud fra ISM, enestuer PC Hvidovre Udvidet kapacitet PC Ballerup: Genhusning af psykiatriske funktioner fra Bispebjerg Hospital på Gentofte Hospital Forarbejder til 2. etape af udvidet kapacitet PC Ballerup Psyk. Center Ballerup, akutmodtagelse og enestuer (B ) 453 Ny bygning ved PC Ballerup til Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri 38 Fysiske rammer i psykiatrien, der understøtter reduktion i tvangsanvendelsen Tilskud til fysiske rammer i psykiatrien, der understøtter reduktion i tvangsanvendelsen Forlig om miljøarbejder Vedligeholdelse og renovering PC Hvidovre Rigshospitalet Lokal investeringsramme Samling af sterilcentraler, 1. etape - rådighedsbeløb

232 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Varslet ved 4. Endelig kr. økonomirapport opgørelse Samling af sterilcentraler, 1. etape - Projektering m.v Samling af sterilcentraler, 1. etape - udførelse Højspændingssystem og forarbejder øvrige forsyninger (delvis lånefinansiering) Forsyninger - varme, køl, tunneler, udførelse - Rådighedsbeløb Forarbejder vedr. omlægning og fornyelse af el-forsyning Udskiftning af vinduer (lånefinansieret) -437 Etablering af tunnel til kommende patienthotel og administrationsbygning -31 Investeringsbevilling fondsdonation - Da Vinci robot -195 Pavillon til genhusning af H-bygning m.v. 404 Konvertering af varmesystemet fra damp til fjernvarmevand (lånefinansieret) Udbygning af neurointensiv Etablering af kølekapacitet Damprørsprojekt på Rigshospitalet Den Præhospitale Virksomhed Lokal investeringsramme Samlokalisering af Den Præhospitale Virksomhed Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -26 af 34 Region Hovedstadens Apotek Lokal investeringsramme Cytostatikarobot 764 Dampanlæg - Apoteksenheden på Rigshospitalet CIMT Lokal investeringsramme IT-strategi Fælles driftsudgifter m.v It/sundhedsplatform Implementering af regionens skilteprogram Kraghaveejendommene, byggemodningsbidrag

233 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Varslet ved 4. Endelig kr. økonomirapport opgørelse Socialpsykiatri Investeringsramme Den Sociale Virksomhed Investeringsramme I alt Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -27 af 34 27

234 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.5 Omkostningselementer Dette bilag er en specifikation af omkostningselementerne under de enkelte virksomhedsafsnit fra bilag 1, 1. økonomirapport Mio. kr., 2015-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Amager og Hvidovre Hospital Forskydning i hensættelse til feriepenge -2,0-2,0 0,0-1,9-1,9 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 25,7 25,7 0,0 25,7 25,7 0,0 Lagerforskydning -0,2-0,2 0,0-0,2-0,2 0,0 Afskrivninger 125,5 125,5 5,0 130,5 130,5 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 149,0 149,0 5,0 154,0 154,0 0,0 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Forskydning i hensættelse til feriepenge 12,0 12,0 0,0 12,0 12,0 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 16,2 16,2 0,0 16,2 16,2 0,0 Lagerforskydning -0,2-0,2 0,0-0,2-0,2 0,0 Afskrivninger 83,0 83,0 0,0 83,0 83,0 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 111,0 111,0 0,0 111,0 111,0 0,0 Bornholms Hospital Forskydning i hensættelse til feriepenge 3,0 3,0-0,8 2,2 2,2 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 1,2 1,2-0,1 1,1 1,1 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 22,0 22,0 1,5 23,5 23,5 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 26,2 26,2 0,6 26,8 26,8 0,0 Herlev og Gentofte Hospital Forskydning i hensættelse til feriepenge 4,6 4,6-1,8 2,8 2,8 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 20,2 20,2-1,1 19,1 19,1 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 224,0 224,0 2,4 226,4 226,4 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 248,8 248,8-0,4 248,3 248,3 0,0 Nordsjællands Hospital Forskydning i hensættelse til feriepenge 4,7 4,7 1,8 6,5 6,5 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 17,0 17,0-7,0 10,0 10,0 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -28 af 34 28

235 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Mio. kr., 2015-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Afskrivninger 137,4 137,4-37,4 100,0 100,0 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 159,1 159,1-42,6 116,5 116,5 0,0 Rigshospitalet Forskydning i hensættelse til feriepenge 9,3 9,3 0,0 9,3 9,3 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 26,9 26,9-0,7 26,2 26,2 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 285,8 285,8 15,6 301,4 301,4 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 322,1 322,1 14,8 336,9 336,9 0,0 Den Præhospitale Virksomhed Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,5 0,5 0,0 0,5 0,5 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 18,5 18,5 0,0 18,5 18,5 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 19,1 19,1 0,0 19,1 19,1 0,0 CIMT Forskydning i hensættelse til feriepenge 2,9 2,9 0,0 2,9 2,9 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 1,3 1,3 0,0 1,3 1,3 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 40,7 42,0 0,0 42,0 42,0 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 44,9 46,2 0,0 46,2 46,2 0,0 CHR Forskydning i hensættelse til feriepenge 1,1 2,0 0,0 2,0 2,0 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 2,2 2,2 0,0 2,2 2,2 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,4 0,0 0,4 0,4 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 3,3 4,6 0,0 4,6 4,6 0,0 Region Hovedstadens Apotek Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 1,1 1,1 0,0 1,1 1,1 0,0 Lagerforskydning 140,0 164,0-2,5 161,5 161,5 0,0 Afskrivninger 10,3 10,3 0,0 10,3 10,3 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 151,5 175,5-2,5 173,0 173,0 0,0 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -29 af 34 29

236 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Mio. kr., 2015-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusbehandling uden for regionen Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Fælles driftsudgifter m.v. Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,3 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 Lagerforskydning 0,0 40,0 0,0 40,0 40,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 0,3 40,3 0,0 40,3 40,3 0,0 Praksisområdet Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Region Hovedstadens Psykiatri Forskydning i hensættelse til feriepenge 16,8 16,8-12,0 4,8 4,8 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 14,0 14,0-2,0 12,0 12,0 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 57,8 57,8 0,0 57,8 57,8 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 88,7 88,7-14,0 74,7 74,7 0,0 Den Sociale Virksomhed Forskydning i hensættelse til feriepenge 1,6 1,6 1,1 2,7 2,7 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 3,0 3,0-0,1 2,9 2,9 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 20,1 20,1 1,3 21,5 21,5 0,0 Forrentning 10,8 10,8 0,7 11,4 11,4 0,0 Omkostningselementer i alt 35,4 35,4 3,0 38,4 38,4 0,0 Kollektiv trafik Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -30 af 34 30

237 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Mio. kr., 2015-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Erhvervsudvikling Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Miljøområdet Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,3 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 0,3 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 Øvrig regional udvikling Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Administration Forskydning i hensættelse til feriepenge 1,2 1,2 0,0 1,2 1,2 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension -207,0-207,0 0,0-207,0-207,0 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 4,6 45,0 0,0 45,0 45,0 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt -201,2-160,8 0,0-160,8-160,8 0,0 Total Forskydning i hensættelse til feriepenge 55,9 56,8-11,7 45,1 45,1 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension -77,8-77,8-11,1-88,9-88,9 0,0 Lagerforskydning 139,6 203,6-2,5 201,1 201,1 0,0 Afskrivninger 1.030, ,2-11, , ,6 0,0 Forrentning 10,7 10,7 0,7 11,4 11,4 0,0 Total Omkostningselementer i alt 1.158, ,5-36, , ,3 0,0 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -31 af 34 31

238 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -32 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.6 Pengestrømsopgørelse Mio. kr., 2015-priser Budget 2015 Sundhed Social- og specialund ervisning Regional udvikling Årets resultat 1) -33,4-554,1-55,0-167,5-776,7 Likviditetsreguleringer til årets resultat + afskrivninger 1.025,5 993,9 21,4 0, ,6 + intern forrentning 10,7 0,0 11,4 0,0 11,4 + lagerforskydninger 139,6 201,1 0,0 0,0 201,1 + hensættelse til feriepenge 54,7 41,2 2,7 0,0 43,9 + hensættelser til tjenestemandspensioner 129,1 115,2 2,9 0,0 118,1 - andre reguleringer, primo 0,0 0,0 + andre regulering, ultimo -236,2-152,5-3,8-4,4-160,8 A. Likviditetsvirkning af årets resultat 1.123, ,8 34,6-4, ,3 Likviditetsreguleringer vedrørende investeringer - køb af immaterielle anlægsaktiver + salg af immaterielle anlægsaktiver - køb af materielle anlægsaktiver , ,1-85,7 0, ,9 + salg af materielle anlægsaktiver +/- andre forhold B Likviditetsvirkning af investeringer , ,1-85,7 0, ,9 C. Årets samlede likviditetsvirkning (Årets resultat+a+b) -882, ,4-106,2-171, ,2 Likviditetsreguleringer til fælles og finansieringsposter +/- forskydninger i kortfristede tilgodehavender +/- forskydninger i kortfristede gældsforpligtelser + optagelse af eksterne lån 261,1 368,5 - afdrag på eksterne lån -454,1-454,1 - forrentning af interne lån -10,7-11,4 +/- øvrige finansielle poster 836,2 297,2 D. Likviditetsvirkning af fælles og finansieringsposter 632,5 200,2 E. Årets samlede likviditetsvirkning (C+D) -249, ,0 F. Likvider, primo budgetåret 267, ,5 G. Likvider, ultimo budgetåret (E+F) 17,1-569,5 I alt Kasseforbrug revideret budget i forhold til vedtaget budget 1) Regional udviklings årsresultat er korrigeret med udmøntede tilsagn, som ikke er udbetalt. 586,6 32

239 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -33 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.7 Supplerende oplysninger Bilag Supplerende oplysninger til social - og specialundervisningsområdet Den Sociale Virksomhed Årets resultat Mio. kr., 2015-priser Vedtaget Vedtagne Gældende Korrektioner Nyt Forventet Forventet budget korrektioner budget 1. ØR budget regnskab afvigelse Takst- og beboerindtægt -776,1 0,0-776,1-26,8-802,9-802,9 0,0 Tilbudsdrift - omkostninger 776,2 0,0 776,2 44,9 821,2 821,2 0,0 Direkte administrationsomkostninger 24,1 0,0 24,1 0,0 24,1 24,1 0,0 Indirekte administrationsomkostninger 10,8 0,0 10,8 2,0 12,8 12,8 0,0 Årets resultat 35,0 0,0 35,0 20,1 55,1 55,1 0,0 - = overskud, += underskud De indirekte administrationsomkostninger, der fordeles til Den Sociale Virksomhed, forøges med 2,0 mio. kr. i denne økonomirapport. De indirekte administrationsomkostninger indgår i Den Sociale Virksomheds resultatopgørelse, men er ikke en del af driftsbevillingen. I det vedtagne budget var der for Den Sociale Virksomhed indregnet en nedsættelse af den kommunale takstbetaling på 35,0 mio. kr., som skulle finansieres af det gennem tidligere år oparbejdede overskud. Efterfølgende er denne takstnedsættelse forhøjet til 37,7 mio. kr. Af nedenstående tabel fremgår det akkumulerede resultat for Den Sociale Virksomhed, inkl. overskuddet der er overført fra socialpsykiatrien til DSV pr. 1. januar 2015 som følge af sammenlægningen af de to bevillingsområder. Primo 2015 var der et akkumuleret overskud på 80,2 mio. kr. I forbindelse med denne 1. økonomirapport 2015 er der et underskud på 55,1 mio. kr., hvilket primært kan henføres til genbevillinger fra og anvendelse af en del af tidligere års overskud til takstnedsættelser i Ultimo 2015 forventes et akkumuleret overskud på 25,1 mio. kr. Akkumuleret resultat Mio. kr. Akkumuleret resultat primo ,2 Disponeringer i 2015: Takstreduktion ,7 Genbevillinger vedr. 13,8 Øvrige ændringer (t.o.m. 1. ØR) 3,6 Skøn for akkumuleret resultat ultimo ,1 - = overskud; + = underskud 33

240 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 2 - Side -34 af økonomirapport 2015 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag Supplerende oplysninger til administrationsområdet Udgifts- og omkostningsbevilling Det samlede administrationsbudget kan henføres indirekte til områderne. Samlet belastes sundhedsområdet med 507,7 mio. kr., mens social- og specialundervisningsområdet samt det regionale udviklingsområde belastes med henholdsvis 12,8 mio. kr. og 14,7 mio. kr. Sammenhæng mellem udgifts- og omkostningsbevilling og fordeling på områderne fremgår af oversigten herunder: Mio. kr., 2015-priser Udgiftsbevilling Forskydning i hensættelse af feriepenge Afskrivninger Udgift til tjenestemandspensioner Hensættelse til tjenestemands Lagerforskydn pensioner ing Omkostningsb evilling Indirekte henførbar sundhedsområdet 660,2 1,1 42,7-199,2 2,8 0,0 507,7 Indirekte henførbar socialområdet 16,6 0,0 1,1-5,0 0,1 0,0 12,8 Indirekte henførbar regional udvikling 19,1 0,0 1,2-5,7 0,1 0,0 14,7 I alt 695,9 1,2 45,0-210,0 3,0 0,0 535,1 34

241 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 3 - Side -1 af 48 Grundlag for genbevillinger i 2015 Vedtaget af Regionsrådet september 2008 Region Hovedstaden 1. økonomirapport 2015 Bilag 3 - Grundlag for genbevillinger i 2015 Region Hovedstaden Marts 2015

242 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -2 af 48 i 2015 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning... 3 Kapitel 2 Genbevillingsgrundlag for bevillingsområderne Amager Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bornholms Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital Nordsjællands Hospital Region Hovedstadens Psykiatri Rigshospitalet Den Præhospitale Virksomhed Region Hovedstadens Apotek Center for IT, Medico og Telefoni Center for HR Sygehusbehandling udenfor regionen Fælles driftsudgifter m.v Praksisområdet Social- og specialundervisningsområdet Socialpsykiatrien Den Sociale Virksomhed Regional Udvikling Kollektiv trafik Erhvervsudvikling Miljø Øvrig regional udvikling Administration Investeringer Bilag 1 Overførsler fra til 2015 på driftsområdet Bilag 2 Overførsler fra til 2015 på investeringsområdet (ekskl. kvalitetsfondsprojekter)... 44

243 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -3 af 48i 2015 Region Hovedstaden Kapitel 1 Sammenfatning Indledning Formålet med genbevillingsgrundlaget er at opgøre, hvilket mer- eller mindreforbrug i der søges genbevilget i 2015 for hospitalerne og de øvrige områder i budgettet. For hospitalerne er der ved 4. økonomirapport foretaget en opgørelse af årets afvigelse i lyset af de forventede resultater for udgifter til sygehusmedicin, barselsfond, takststyring samt behandling af fremmede borgere i. På det grundlag blev virksomhedernes og fælleskontoens m.fl. budgetter reguleret i 4. økonomirapport, så de passede til det forventede regnskabsresultat. Ved opgørelsen af genbevillingsgrundlaget tages der hensyn til den endelige opgørelse af resultatet på de pågældende områder. Genbevilling (overførsler) sker i 1. økonomirapport Generelle bemærkninger I den følgende oversigt vises resultatet for sundhedsområdet i set i forhold til forventningen ved 4. økonomirapport. 4. Økonomirapport Endeligt resultat Mio. kr., -priser Ikke overførte Mer-/mindreforbrug mindreforbrug der overføres Samlet forventet resultat Ikke overførte Mer-/mindreforbrug mindreforbrug der overføres Samlet resultat Bevillingsniveau Hospitaler 0,0-205,6-205,6 0,0-254,0-254,0 Amager Hospital 0,0 0,0 0,0 0,0-2,3-2,3 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 0,0-47,2-47,2 0,0-64,3-64,3 Bornholms Hospital 0,0-1,9-1,9 0,0-5,4-5,4 Gentofte Hospital 0,0 0,0 0,0 0,0-7,1-7,1 Glostrup Hospital 0,0-17,3-17,3 0,0-38,0-38,0 Herlev Hospital 0,0 15,0 15,0 0,0 22,9 22,9 Hvidovre Hospital 0,0-1,5-1,5 0,0-19,3-19,3 Nordsjællands Hospital 0,0-5,0-5,0 0,0 7,3 7,3 Region Hovedstadens Psykiatri 0,0-39,2-39,2 0,0-25,7-25,7 Rigshospitalet 0,0-108,7-108,7 0,0-122,1-122,1 Sundhedsområdet, fælles -32,0-205,1-237,1-57,9-234,3-292,2 Den Præhospitale Virksomhed 13,3 0,0 13,3 13,3 0,9 14,2 Region Hovedstadens Apotek 0,0 0,0 0,0 0,0-4,4-4,4 CIMT 0,0-55,0-55,0 0,0-53,2-53,2 CHR 0,0-17,9-17,9-11,7-38,9-50,6 Sygehusbehandling udenfor regionen -10,0 0,0-10,0-3,5 0,0-3,5 Fælles driftsudgifter m.v. -35,3-132,2-167,5-55,9-138,7-194,7 Praksisområdet 55,0 0,0 55,0 104,5 0,0 104,5 Praksisområdet 55,0 0,0 55,0 104,5 0,0 104,5 I alt Sundhed, ekskl. Administration 23,0-410,8-387,8 46,7-488,3-441,7 Administration Administration til sundhedsområdet -23,0-18,9-41,9-32,8-23,6-56,4 I alt Sundhed 0,0-429,7-429,7 13,9-511,9-498,0 3

244 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -4 af 48i 2015 Region Hovedstaden Der er opgjort et samlet merforbrug på 14 mio. kr., der ikke genbevilges i De 14 mio. kr. er det samme som den varige likviditetsvirkning (kassetræk) af årsopgørelsen for sundhedsområdets driftsrammer, da der ikke forudsættes genbevillinger m.m. af dette beløb. I 4. økonomirapport var der forventning om balance. Merforbruget i forhold til 4. økonomirapport kan især henføres til Praksisområdet, som delvist imødegås af mindreforbrug vedrørende Fælles driftsudgifter mv., Center for HR og Administration. Ud over merforbruget på 14 mio. kr., der ikke genbevilges, er der netto et mindreforbrug på 512 mio. kr., som søges genbevilget i Med hensyn til merforbruget på Herlev og Nordsjællands Hospitaler på i alt 30,2 mio. kr. indgår disse i opgørelsen. Efter normal praksis indstilles merforbruget vedrørende Herlev og Nordsjællands hospitaler tilbagebetalt i Med hensyn til Amager og Hvidovre Hospital er en overførsel på 10,6 mio. kr. indarbejdet som en afvikling af tidligere merforbrug på Hvidovre Hospital. Afviklingen af merforbruget er fordelt over en 3-årig periode fra 2015 til De forventede genbevillinger i 4. økonomirapport udgjorde 430 mio. kr., og der er dermed et yderligere mindreforbrug på netto 82 mio. kr. i forbindelse med den endelige opgørelse. Heraf vedrører 48 mio. kr. hospitalerne, 21 mio. kr. Center for HR, 7 mio. kr. fælles driftsudgifter m.v., og 5 mio. kr. administation. Opgørelsen af resultatet for sundhedsområdet er specificeret i det følgende. 4

245 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -5 af 48i 2015 Region Hovedstaden Specifikation af opgørelsen for Resultat i forhold til budget før justering til regnskabsprognose i 4. økonomirapport Mio. kr., -priser Budget 4.ØR før justering til regnskabsprognose 1) Regnskab Resultat Korrektioner Korrigeret resultat ekskl. overførsler Korrigeret resultat inkl. overførsler Bevillingsniveau Virksomheder , ,2-290,3 36,2-254,0 0,0 Amager Hospital 267,2 263,1-4,1 1,8-2,3 0,0 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 2.372, ,8-65,8 1,5-64,3 0,0 Bornholms Hospital 400,7 394,5-6,2 0,8-5,4 0,0 Gentofte Hospital 1.171, ,0-6,0-1,1-7,1 0,0 Glostrup Hospital 1.612, ,9-31,9-6,0-38,0 0,0 Herlev Hospital 3.150, ,2-4,8 27,6 22,9 0,0 Hvidovre Hospital 1.984, ,6-11,9-7,4-19,3 0,0 Nordsjællands Hospital 2.255, ,1 5,5 1,8 7,3 0,0 Region Hovedstadens Psykiatri 2.995, ,7-26,4 0,7-25,7 0,0 Rigshospitalet 4.787, ,4-138,7 16,6-122,1 0,0 Sundhedsområdet, fælles 4.786, ,1-251,9-40,2-292,1-57,9 Den Præhospitale Virksomhed 721,9 736,1 14,2 0,0 14,2 13,3 Region Hovedstadens Apotek 43,9 39,4-4,4 0,1-4,4 0,0 CIMT 1.290, ,5-45,7-7,5-53,2 0,0 CHR 924,7 876,9-47,8-2,8-50,6-11,7 Sygehusbehandling udenfor regionen 889,3 885,8-3,5 0,0-3,5-3,5 Fælles driftsudgifter m.v. 916,0 751,3-164,7-30,0-194,7-55,9 Praksisområdet 6.376, ,9 109,7-5,2 104,5 104,5 Praksisområdet 6.376, ,9 109,7-5,2 104,5 104,5 I alt Sundhed, ekskl. administration , ,1-432,5-9,1-441,7 46,7 Administration Administration til sundhedsområdet 629,6 573,2-56,4 0,1-56,4-32,8 I alt Sundhed , ,3-488,9-9,1-498,0 13,9 1) I 4. økonomirapport blev bevillingerne tilpasset den forventede regnskabsprognose. Budgettet er her opgjort uden denne korrektion I har otte hospitaler haft mindreforbrug, mens to hospitaler Herlev Hospital (22,9 mio. kr.) og Nordsjællands Hospital (7,3 mio. kr.) har merforbrug, der forudsættes tilbagebetalt i For hospitalerne er der i alt et mindreforbrug på 254 mio. kr., der overføres. For Sundhedsområdet fælles viser regnskabsresultatet et mindreforbrug på 292,1 mio. kr. Fratrækkes overførsler, resterer et mindreforbrug på 57,9 mio. kr. Vedrørende praksisområdet er der et merforbrug på 104,5 mio. kr., der ikke overføres. Beløbet er udtryk for et merforbrug på samlet 49,5 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Af merforbruget vedrører 58,4 mio. kr. Praksisydelser ekskl. medicin, mens 46,1 mio. kr. vedrører medicintilskud. For administrationsområdet (sundhed) er mindreforbruget på 56,4 mio. kr. Fratrækkes overførsler, resterer et mindreforbrug på 32,8 mio. kr.. De nævnte resultater er grundlaget for beslutning om genbevilling af mer- og mindreforbrug i 1. økonomirapport

246 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -6 af 48i 2015 Region Hovedstaden Korrektioner til resultatet for virksomhederne Ved opgørelsen af genbevillingsgrundlaget for virksomhederne skal der korrigeres for forskellige forhold, der har ændret sig siden 4. økonomirapport. Det drejer sig om medicinudgifter, barselsudgifter, indtægter for patientbehandling, takststyringsordningen og øvrige korrektioner. Forbruget af medicin på hospitalerne er steget. Efter den gældende ordning udløser det en samlet forøgelse af genbevillingsgrundlaget på 43,8 mio. kr. i forhold til det forventede i 4. økonomirapport. Udgifterne til den centrale barselsfond er 4,6 mio. kr. højere end forventet. Derudover er der en korrektion vedrørende hospitalernes indtægtsbudgetter svarende til merindtægter på i alt 87,6 mio. kr. i forhold til det skønnede i 4. økonomirapport. For takststyringsordningen udløses i forhold til 4. økonomirapport en forøgelse af genbevillingsgrundlaget på 13,5 mio. kr., da der har været en større aktivitet end forudsat på en række hospitaler. Genbevillingsgrundlaget er i øvrigt justeret for en række andre forhold, herunder merudgifter på lokale investeringsrammer, der skal belaste driftsbudgettet. Omvendt er der eksempler på, at udgifter afholdt under centrale investeringsprojekter af tekniske grunde registreres som driftsudgifter, som skal udelades ved opgørelsen af genbevillingsgrundlaget. Social og specialundervisningsområdet samt regional udvikling Inden for socialpsykiatriens område søges om genbevilling på 5,4 mio. kr. og på Den Sociale Virksomhed søges om genbevilling på 8,4 mio. kr. Genbevillingerne finansieres af det akkumulerede overskud på bevillingsområdet. På det regionale udviklingsområde forventedes i 4. økonomirapport overført 165,5 mio. kr. til I forbindelse med regnskabet kan genbevillingen opgøres til 165,3 mio. kr. Investeringsområdet På investeringsområdet (ekskl. kvalitetsfondsprojekter) søges et mindreforbrug på samlet 670,1 mio. kr. genbevilget i 1. økonomirapport Beløbet svarer til yderligere forskydninger på i alt 49,5 mio. kr. i forhold til 4. økonomirapport, hvor der forventedes et samlet mindreforbrug på 620,6 mio. kr. Oversigt over mindreudgifter der søges genbevilget i 1. økonomirapport I 4. økonomirapport blev der foretaget en opgørelse af, hvilke mindreforbrug på såvel driftsområdet som investeringsområdet, der foreløbigt forventedes overført til Budgetterne for blev korrigeret svarende hertil. Regnskabsresultatet indebærer en række ændringer i de tidligere forventede overførsler. Det fremgår af nedenstående tabel, at der er samlede mindreudgifter vedrørende driftsbudgettet på 692,2 mio. kr., som søges genbevilget i 2015 eller senere. 6

247 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -7 af 48i 2015 Region Hovedstaden Driftsbevillinger - overførsler af mer/mindreforbrug Overførsler Årets priser, mio. kr Hospitaler 215,6 193,5 254,0 Amager Hospital 5,5-0,3 2,3 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 28,2 67,5 64,3 Bornholms Hospital 2,0 3,9 5,4 Gentofte Hospital 7,0 11,2 7,1 Glostrup Hospital 16,2 33,5 38,0 Herlev Hospital 15,4-16,6-22,9 Hvidovre Hospital 9,1-21,5 19,3 Nordsjællands Hospital 10,2-8,0-7,3 Region Hovedstadens Psykiatri 25,7 42,0 25,7 Rigshospitalet 96,1 81,7 122,1 Sundhedsområdet, fælles 280,3 201,7 234,3 Den Præhospitale Virksomhed 6,1 3,4-0,9 Region Hovedstadens Apotek 2,5 2,5 4,4 CIMT 106,6 73,9 53,2 CHR 28,2 31,8 38,9 Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 0,0 0,0 Fælles driftsudgifter m.v. 136,9 90,1 138,7 Praksisområdet 0,0 14,4 0,0 Praksisområdet 0,0 14,4 0,0 Administration 23,6 18,0 23,6 Administration til sundhedsområdet 23,6 18,0 23,6 I alt sundhed 519,5 427,6 511,9 Social- og specialundervisningsområdet 26,6 27,4 13,8 Regional udvikling 159,2 165,5 165,3 Administration, regional- og socialområdet 1,2 4,9 1,2 I alt regional- og socialområdet 187,0 197,9 180,3 I alt Region Hovedstaden 706,5 625,4 692,2 Overførslerne er nærmere specificeret under de enkelte bevillingsområder i kapitel 2 og i underbilag 1. For stort set alle områder med mindreforbrug er der overførsler til dækning af udgiftsformål i 2015, hvor der er tale om en tidsmæssig forskydning af projekternes gennemførelse. Der er derudover for flere af områderne også lagt op til overførsel af mindreforbrug afledt af tilbageholdenhed, der søges overført til ikke varige driftsformål inden for en ramme på 0,4 % af nettobevillingen, jf. bevillingsreglerne. Endelig er der for Amager Hospital og Gentofte Hospital tale om, at et mindreforbrug indstilles overført til 2015, jf. følgende: 7

248 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -8 af 48i 2015 Region Hovedstaden For Amager Hospital overføres 2,3 mio. kr. som en afvikling af tidligere merforbrug på Hvidovre Hospital For Gentofte Hospital overføres 7,1 mio. kr. til delvis dækning af overført merforbrug fra til 2015 på Herlev Hospital. På investeringsområdet (ekskl. kvalitetsfondsprojekter) er der grundlag for at søge genbevilget i alt 670,1 mio. kr., jf. følgende oversigt. Overførslen til 2015 kan henføres til allerede igangsatte eller besluttede projekter, hvor der af forskellige årsager er tidsforskydning i projekterne fra til Tidsforskydningen skyldes forsinkelse i projektering, udførelse m.v., samt f.eks. forsinkelse i anskaffelse og installation af apparatur m.v. Investeringsbevillinger - overførsler af mer/mindreforbrug Overførsler Årets priser, mio. kr * 2013-* -2015* Hospitaler 757,1 496,6 420,5 Amager Hospital 37,0 9,4 6,9 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 55,4 70,8 104,0 Bornholms Hospital 9,0 1,3 1,6 Gentofte Hospital 117,5 71,3 33,1 Glostrup Hospital 37,2 39,2 31,3 Herlev Hospital 206,9 120,0 80,9 Hvidovre Hospital 186,0 81,8 21,6 Nordsjællands Hospitaler 43,2 10,0 6,8 Region Hovedstadens Psykiatri 36,7 13,5 73,8 Rigshospitalet 28,3 79,3 60,5 Sundhedsområdet, fælles 175,3 165,2 204,8 Den Præhospitale Virksomhed 1,9 10,9 7,1 Region Hovedstadens Apotek 3,2 1,7 6,9 Center for IMT 99,7 148,0 136,5 Center for HR 0,0 0,0 0,0 Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 0,0 0,0 Fælles driftsudgifter m.v. 70,4 4,6 54,2 Praksisområdet 0,0 0,0 0,0 Praksisområdet 0,0 0,0 0,0 Administration 1,1 0,0 0,0 Administration, sundhed 1,1 0,0 0,0 I alt sundhed 1051,4 754,0 625,3 Social- og specialundervisningsområdet 30,8 20,5 44,8 Regional udvikling 0,0 0,0 0,0 Administration, regional- og socialområdet 0,0 0,0 0,0 I alt regional- og socialområdet 30,8 20,5 44,8 I alt Region Hovedstaden 1082,3 774,5 670,1 8

249 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -9 af 48i 2015 Region Hovedstaden Kapitel 2 Genbevillingsgrundlag for bevillingsområderne Opgørelsen er foretaget med udgangspunkt i det ajourførte budget uden tilpasningen af bevillingerne, som blev foretaget til den forventede regnskabsprognose i 4. økonomirapport. Der er derudover foretaget følgende korrektioner: Korrektioner på sundhedsområdet Mio. kr., -priser Sygehusmedicin Barselsudgifter Indtægter vedr. behandling af fremmede patienter Takststyring Øvrige Korrektioner i alt Bevillingsniveau Virksomheder -43,8 3,8 87,6-13,5 2,1 36,2 Amager Hospital 0,2 0,0 1,5 0,0 0,0 1,8 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler -0,4 0,4 4,8-3,8 0,4 1,5 Bornholms Hospital -0,4 0,1 0,1 0,0 1,0 0,8 Gentofte Hospital -1,5 0,2 0,3 0,0 0,0-1,1 Glostrup Hospital -2,7 0,3-1,9 0,5-2,1-6,0 Herlev Hospital -2,7 0,5 31,7 0,0-2,0 27,6 Hvidovre Hospital -12,5 0,4 2,1 0,0 2,6-7,4 Nordsjællands Hospital -4,8 0,4 3,4 0,0 2,8 1,8 Region Hovedstadens Psykiatri -0,7 0,6 0,8 0,0 0,0 0,7 Rigshospitalet -18,4 0,9 44,9-10,2-0,6 16,6 Sundhedsområdet, fælles 43,8-3,9-87,6 13,5-6,0-40,2 Den Præhospitale Virksomhed 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Region Hovedstadens Apotek 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 CIMT 0,0 0,1 0,0 0,0-7,6-7,5 CHR 0,0-4,6 0,0 0,0 1,8-2,8 Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Fælles driftsudgifter m.v. 43,8 0,5-87,6 13,5-0,2-30,0 Praksisområdet 0,0 0,0 0,0 0,0-5,2-5,2 Praksisområdet 0,0 0,0 0,0 0,0-5,2-5,2 I alt Sundhed, ekskl. Administration 0,0-0,1 0,0 0,0-9,1-9,1 Administration Administration til sundhedsområdet 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 I alt Sundhed 0,0 0,0 0,0 0,0-9,1-9,1 Korrektionerne tager hensyn til forskellen mellem forudsætningerne for budgettet efter 4. økonomirapport og det faktiske forbrug på de pågældende områder. Korrektionerne vedrørende sygehusmedicin, indtægtsbudgetterne for behandling af fremmede borgere samt takststyring modgås af tilsvarende ændringer af rammen/resultatet for sundhedsvæsenets fælleskonto for barselsfond Center for HR. Derudover er driftsråderummet under øvrige korrektioner forøget med 9,1 mio. kr. Beløbet vedrører blandt andet justering for merudgifter på lokale investeringsrammer, der skal belaste driftsbudgettet. Omvendt er der korrektion for, at der i forbindelse med regnskabet af tekniske grunde er foretaget en registrering af visse udgifter på driftsområdet vedrørende investeringsprojekter. 9

250 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -10 af 48 i 2015 Region Hovedstaden 2.1 Amager Hospital Amager Hospital kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 0 A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin 228 Barselsudgifter 43 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter Takststyring 0 Øvrige 0 Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Øvrige overførsler Afvikling af tidligere merforbrug - Amager og Hvidovre Hospital Overførsler i alt Amager Hospital forventede ved 4. økonomirapport budgetoverholdelse. Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat for opgjort til et samlet mindreforbrug på 2,3 mio. kr. Mindreforbruget på 2,3 mio. kr. er indarbejdet i 1. økonomirapport 2015 som en afvikling af tidligere merforbrug på Hvidovre Hospital. Afvikling af merforbrug er fordelt over en 3-årig periode fra 2015 til

251 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -11 af 48 i 2015 Region Hovedstaden 2.2 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin -411 Barselsudgifter 449 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter Takststyring Øvrige 422 Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Overførsel af saldi på flerårige projekter GCP forskydning Tværsektorial forskningsenhed Lyskryds Tuborgvej TTA og IDV Socialmedicinsk enhed Telemedicinsk projekt Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter m.v Overførsler i alt Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat for opgjort til et samlet mindreforbrug på 64,3 mio. kr. Mindreforbruget kan henføres hovedsagligt til periodeforskydninger vedr. interne projekter og generel tilbageholdenhed. Periodeforskydningerne kan især henføres til sen udmøntning af regionale puljer. Hospitalet nævner her specielt Afdelingen for sammenhængende patientforløb og Klinisk Farmakologisk afdeling. 11

252 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -12 af 48 i 2015 Region Hovedstaden 2.3 Bornholms Hospital Bornholms Hospital kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin -405 Barselsudgifter 64 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 95 Takststyring 0 Øvrige Korrektioner i alt 763 B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Forsinkelser på en række projekter Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter m.v Overførsler i alt Bornholms Hospital forventede ved 4. økonomirapport et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat opgjort til et samlet mindreforbrug på 5,4 mio. kr. Det samlede mindreforbrug skyldes tidsforskydninger og generel tilbageholdenhed og søges genbevilget i

253 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -13 af 48 i 2015 Region Hovedstaden 2.4 Gentofte Hospital Gentofte Hospital kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 0 A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin Barselsudgifter 193 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 252 Takststyring 0 Øvrige 0 Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Øvrige overførsler: Overføres til dækning af merforbrug ved Herlev Hospital Overførsler i alt Gentofte Hospital forventede ved 4. økonomirapport budgetoverholdelse. Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat for opgjort til et samlet mindreforbrug på 7,1 mio. kr. Mindreforbruget søges i 1. økonomirapport 2015 genbevilget til delvis dækning af overført merforbrug fra til 2015 på Herlev Hospital. 13

254 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -14 af 48 i 2015 Region Hovedstaden 2.5 Glostrup Hospital Glostrup Hospital kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin Barselsudgifter 282 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter Takststyring 455 Øvrige Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Videnscenter for Hjælpemidler og velfærdsteknologi igangsættes i Videnscenter for Hjælpemidler og velfærdsteknologi etablering Ombygnings- og vedligeholdelsesprojekter Klinisk Neurofysiologisk Afdeling Diagnostisk Afdeling Nyt gennemlysningsapparatur Afdeling VRR Ombygning af sengeafsnit Forsinkelse af en række projekter Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: Til mindre apparaturanskaffelser Overførsler i alt Glostrup Hospital forventede ved 4. økonomirapport et mindreforbrug på 17,2 mio. kr. Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat opgjort til et samlet mindreforbrug på 38,0 mio. kr. Det samlede mindreforbrug skyldes tidsforskydninger og generel tilbageholdenhed og søges genbevilget i

255 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -15 af 48 i 2015 Region Hovedstaden 2.6 Herlev Hospital Herlev Hospital kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin Barselsudgifter 516 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter Takststyring 0 Øvrige Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Overførsel til tilbagebetaling af merforbrug Overførsler i alt Herlev Hospital forventede i 4. økonomirapport et merforbrug på 15 mio. kr., der blev tilført hospitalets budget. Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen udviser det korrigerede regnskabsresultat et samlet merforbrug på 22,9 mio. kr. i. Merforbruget i skyldes primært vækst i medicinomkostninger og behandlingsrelaterede udgifter på særligt kræftområdet, og et generelt højt aktivitetsniveau i. Merforbruget søges overført til 2015 i 1. økonomirapport. 15

256 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -16 af 48 i 2015 Region Hovedstaden 2.7 Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin Barselsudgifter 360 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter Takststyring 0 Øvrige Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Merforbrug Afvikling af tidligere merforbrug - Amager og Hvidovre Hospital Tidsforskydning: Parkeringsprojekt Renovering af personalegarderober på Hvidovre Hospital Nye transportcontainere Forskydning af øvrige projekter Overførsler i alt Hvidovre Hospital forventede ved 4. økonomirapport et mindreforbrug på 1,5 mio.kr. Det forventede mindreforbrug fremkom gennem et forventet merforbrug på 5,0 mio. kr. og en overførsel på 6,5 mio. kr. til parkeringsprojekt. Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen, herunder merindtægter fra salg af laboratorieydelser til praksisområdet, er det korrigerede resultat for opgjort til et samlet mindreforbrug på 19,3 mio. kr. Tidsforskydninger for 16,0 mio. kr. søges overført til Samtidig er det forventede merforbrug på 5,0 mio. kr. tilbagebetalt. Nettooverførslen bliver således 11,0 mio. kr., der indarbejdes i 1. økonomirapport

257 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -17 af 48 i 2015 Region Hovedstaden Endvidere er en overførsel på 8,3 mio. kr. indarbejdet i 1. økonomirapport 2015 som en afvikling af tidligere merforbrug på Hvidovre Hospital. Afvikling af merforbrug er fordelt over en 3-årig periode fra 2015 til

258 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -18 af 48 i 2015 Region Hovedstaden 2.8 Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin Barselsudgifter 413 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter Takststyring 0 Øvrige Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Overførsel til tilbagebetaling af merforbrug Overførsler i alt I forbindelse med 4. økonomirapport var det forventningen, at hospitalet ville have et mindreforbrug på 5,0 mio. kr. i. Efter regnskabskorrektioner er merforbruget opgjort til 7,3 mio. kr. I 1. økonomirapport 2015 søges det samlede merforbrug genbevilliget. 18

259 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -19 af 48 i 2015 Region Hovedstaden 2.9 Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin -692 Barselsudgifter 602 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 752 Takststyring 0 Øvrige 0 Korrektioner i alt 661 B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Periodeforskydninger i mindre renoverings- og istandsættelsesprojekter Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler Periodeforskydninger vedrørende tværsektorielle projekter Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter m.v Øvrige overførsler Korrektion af satspuljemidler som følge af merforbrug Overførsler i alt Ved 4. økonomirapport varsledes et forventet mindreforbrug i størrelsesordenen 39 mio. kr., blandt andet som følge af periodeforskydninger vedrørende forskydninger i interne forskningsprojekter, forsinkelse i opstart af diverse puljeprojekter, samt periodeforskydninger vedrørende renovering og forbedringer af diverse udendørsarealer og fællesområder mv. Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutning, er det korrigerede resultat opgjort til et samlet mindreforbrug på 25,7 mio. kr. I alt søges det samlede mindreforbrug på 25,7 mio. kr. fra genbevilget i 1. økonomirapport

260 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -20 af 48 i 2015 Region Hovedstaden 2.10 Rigshospitalet Rigshospitalet kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin Barselsudgifter 901 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter Takststyring Øvrige -600 Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler Periodeforskydninger i mindre uafsluttede byggearbejde Periodeforskydninger vedrørende renovering og vedligeholdelse Periodeforskydninger vedrørende løn Periodeforskydninger vedrørende udviklingsprojekter Periodeforskydninger vedrørende mindre anskaffelser Periodeforskydninger vedrørende fejl i regnskabsafslutningen Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter m.v Overførsler i alt I forbindelse med 4. økonomirapport blev der opgjort et forventet mindreforbrug på 108,7 mio. kr. Efter korrektioner i forbindelse med regnskabsafslutningen og indregning af den i 4. økonomirapport forventede overførsel af mindreforbrug på 108,7 mio. kr., er det korrigerede resultat opgjort til et samlet mindreforbrug på 122,1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes en række periodeforskydninger, bl.a. vedr. forsknings- og udviklingsprojektmidler, mindre uafsluttede byggearbejder, forsinkelse i forbindelse med indkøb af mindre afskaffelser mm. Dertil kommer periodeforskydninger i forhold til løn, samt periodeforskydninger på forskellige udviklingsprojekter. 20

261 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -21 af 48 i 2015 Region Hovedstaden Den samlede tilbageholdenhed inden for 0,4 pct. af driftsrammen vil blive anvendt til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv. 21

262 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -22 af 48 i 2015 Region Hovedstaden 2.11 Den Præhospitale Virksomhed Den Præhospitale Virksomhed kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin 0 Barselsudgifter 48 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 0 Takststyring 0 Øvrige 0 Korrektioner i alt 48 B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: -922 Overførsel af merforbrug -922 Overførsler i alt -922 Den Præhospitale Virksomhed forventede budgetoverholdelse ved 4. økonomirapport efter tilførsel af 13,3 mio. kr. til dækning af merforbrug, som ikke var forudsat overført til Det korrigerede regnskab viser et yderligere merforbrug på 0,9 mio. kr., der foreslås overført til Der pågår aktuelt en udredning af IT-udskillelsen til CIMT, herunder de samlede økonomiske konsekvenser. Udfaldet, der forventes afklaret til 2. økonomirapport 2015, kan få en mindre indvirkning på regnskabsresultatet. 22

263 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -23 af 48 i 2015 Region Hovedstaden 2.12 Region Hovedstadens Apotek Region Hovedstadens Apotek kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 0 A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin 0 Barselsudgifter 51 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 0 Takststyring 0 Øvrige 0 Korrektioner i alt 51 B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Indkøb af sygehusmedicin til lager Periodeforskydning vedr. mindre vedligeholdelsesprojekter Overførsler i alt Region Hovedstadens Apotek forventede ved 4. økonomirapport budgetoverholdelse. Efter korrektion i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat for opgjort til et samlet mindreforbrug på 4,4 mio. kr., hovedsageligt som følge af mindre indkøb af sygehusmedicin til lager. Mindreforbruget søges i 1. økonomirapport 2015 genbevilget til indkøb af sygehusmedicin til lager samt til mindre vedligeholdelsesprojekter. 23

264 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -24 af 48 i 2015 Region Hovedstaden 2.13 Center for IT, Medico og Telefoni Center for IT-, Medico- og Telefoni kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin 0 Barselsudgifter 97 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 0 Takststyring 0 Øvrige Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Diverse projekter, driftshandleplan mv Sundhedsplatformen Overførsler i alt Mindreforbruget udgør 53,2 mio. kr., som søges genbevilget i 2015, hvilket er 1,7 mio. kr. lavere end foreslået ved 4. økonomirapport. Af den foreslåede genbevilling kan 18 mio. kr. henføres til Sundhedsplatformen, som er afsat under sundhedsområdets fællesudgifter, og beløbet overføres hertil i forbindelse med 1. økonomirapport. Den medtagne korrektion under øvrige på -7,6 mio. kr., kan henføres til investeringsudgifter, som er bogført under driftsområdet, men som hører til under virksomhedens investeringsbudget. 24

265 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -25 af 48 i 2015 Region Hovedstaden 2.14 Center for HR Center for HR kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin 0 Barselsudgifter Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 0 Takststyring 0 Øvrige Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Tværgående personaleudviklingspuljer Kompetenceudvikling og uddannelsesprojekter Løn- og rekrutteringssystemer samt systemudvikling, samt udligning af poster Tværgående puljer elever Tværgående puljer uddannelseslæger Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: Stråleterapiuddannelsen 868 Udviklingspulje centre Ikke varige driftsformål Overførsler i alt Mindreforbruget efter korrektioner udgør 50,1 mio. kr., hvoraf 38,9 mio. kr. i 2015 søges genbevilget grundet tidsforskydninger. Dette er 21 mio. kr. mere end foreslået ved 4. økonomirapport. Det yderligere mindreforbrug er på 11,7 mio. kr., efter at der er reguleret for barselsudgifter på 4,6 mio. kr., og kan især henføres til mindreforbrug vedr. elever. 25

266 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -26 af 48 i 2015 Region Hovedstaden 2.15 Sygehusbehandling udenfor regionen Sygehusbehandling udenfor regionen kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Korrektioner i alt 0 B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Overførsler i alt 0 Regnskabsresultatet viser et mindreforbrug på 3,5 mio. kr., mod et forventet mindreforbrug på 10 mio. kr. ved 4. økonomirapport. Den samlede ændring kan henføres til flere forskellige poster. 26

267 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -27 af 48 i 2015 Region Hovedstaden 2.16 Fælles driftsudgifter m.v. Fælles driftsudgifter m.v kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin Barselsudgifter 536 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter Takststyring Øvrige -207 Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Tværsektorielt samarbejde Praksisplanlægning og praksiskonsulenter Kvalitet og patientsikkerhed Rehabilitering, palliation og multisyge kræftpatienter Decentrale enheder Forskning mv Telemedicin mv Sundhedsplatformen Øgede rammer sklerosehospitaler Uddannelsesmidler ekstra praktikpladser Insulinpumper Enstrenget akutberedskab Trafikale omlægninger Konsulentudgifter Fokus og forenkling Overførsler i alt I 4. økonomirapport blev foretaget en reduktion svarende til genbevilling af 132,1 mio. kr. i. Der blev endvidere i økonomirapporten foretaget en reduktion på 35 mio. kr. til anvendelse til dækning af merforbrug på andre konti. I tabellen er reguleret for disse to budgetkorrektioner med netto i alt 167,1 mio. kr.. 27

268 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -28 af 48 i 2015 Region Hovedstaden I forbindelse med den endelige korrektion af regnskabsresultatet for overføres 30,0 mio. kr. fra kontoen for fælles driftsudgifter m.v. til hospitalerne. Beløbet omfatter korrektioner vedrørende sygehusmedicin, indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter, takststyring og øvrige poster. De 132,1 mio. kr., som i 4. økonomirapport var forudsat genbevilget i 2015, øges til i alt 138,7 mio. kr., som følge af ændringer i resultatet på en række poster. Det samlede regnskabsresultat efter korrektioner og overførsler udgør herefter et samlet mindreforbrug på 56 mio. kr. i. Regnskabsresultatet med et mindreforbrug på 56 mio. kr. er en forbedring i forhold til det forventede mindreforbrug i 4. økonomirapport på 35 mio. kr. Der er sket en række ændringer på flere budgetposter i forhold til forventningen i 4. økonomirapport. I nedenstående opstilling er vist ændringerne i forhold til 4. økonomirapport. Mindreforbrug fælles driftsudgifter m.v. i forhold til 4. økonomirapport Ændring i forhold Mio. kr. til 4. ØR Medicin på hospitaler 44 Aktivitet på hospitaler og indtægter -74 Hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter 13 Patienterstatninger -7 Kommunale indtægter 4 DUT sager -3 Andet 2 I alt -21 Til tabellen kan knyttes følgende bemærkninger til visse af posterne: Hospitalerne har fået korrigeret budgetterne vedr. sygehusmedicin som følge af et større forbrug. Der forventes herefter et større forbrug på 44 mio. kr. i forhold til 4. økonomirapport. Hospitalerne har fået korrigeret budgetterne vedr. aktivitet og indtægter fra andre regioner. I forhold til 4. økonomirapport er der tale om en forbedring på 74 mio. kr. Ændringen skyldes hovedsagelig flere indtægter fra andre regioner. I forhold til 4. økonomirapport er der større udgifter vedr. hjemmeboende respiratorpatienter, som i væsentligt omfang skyldes regulering af indtægter fra tidligere år. 28

269 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -29 af 48 i 2015 Region Hovedstaden 2.17 Praksisområdet Praksisområdet Bevilling i 4. økonomirapport Praksisydelser ekskl. medicin Medicin Administration 0 Forventet mindreforbrug - praksisydelser Forventet mindreforbrug - medicin Praksisydelser ekskl. medicin Medicin kr A Bevilling ekskl. merforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Praksisydelser ekskl. medicin Medicin Faktisk regnskab i alt Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner Praksisydelser ekskl. Medicin Medicin A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Overførsler i alt 0 På praksisområdet forventedes ved 4. økonomirapport et merforbrug på 55 mio. kr. i forhold til ajourført budget. Efter korrektion i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat for opgjort til et samlet merforbrug på 104,5 mio. kr. Beløbet er udtryk for et merforbrug på samlet 49,5 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. De 104,5 mio. kr. er fordelt med et merforbrug på praksisydelser ekskl. medicin på 58,4 mio. kr. og et merforbrug på medicintilskud på 46,2 mio. kr. Vedrørende praksisydelser eksklusiv medicin er der i forhold til det forudsatte ved 4. økonomirapport en forøgelse af merforbruget på ca. 43 mio. kr. Ændringen kan henføres til flere forhold. Ved- 29

270 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -30 af 48 i 2015 Region Hovedstaden rørende almen lægehjælp har aktivitetsniveauet i juleugerne 52 og 53 været noget højere end normalt, ligesom der har været stigende udgifter på laboratorieområdet. Der har endelig været større udgifter til speciallæger og tandlæger end forudsat ved 4. økonomirapport. Merforbruget på medicin på 6,2 mio. kr. i forhold til forventning ved 4. økonomirapport skyldes højere udgifter i de sidste 2 måneder i end tidligere fortsat. 30

271 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -31 af 48 i 2015 Region Hovedstaden 2.18 Social- og specialundervisningsområdet Socialpsykiatrien Region Hovedstadens Psykiatri - socialpsykiatri kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab 216 Korrektioner i alt 0 B Regnskab efter korrektioner 216 A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Vedligeholdelse og uddannelse Generel overførsel af mindreforbrug (tilbudsdrift) Overførsler i alt Socialpsykiatrien har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomirapport at overføre et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. fra til 2015 til vedligeholdelses- og uddannelsesprojekter. I forbindelse med regnskabet kan der opgøres et genbevillingsgrundlag på 6,3 mio. kr. I 1. økonomirapport 2015 søges om en genbevilling på 5,4 mio. kr. af mindreforbruget. Udover den planlagte overførsel fra 4. økonomirapport søges om en overførsel af et mindreforbrug på tilbuddene på 1,2 mio. kr. At ikke hele mindreforbruget på 6,3 mio. kr. søges genbevilget i 2015 skyldes tilbageholdenhed i sammenhæng med, at området er finansieret af kommunal takstbetaling, samt at området skal hvile-i-sig-selv over tid. Genbevillingen på 5,4 mio. kr. finansieres således af det akkumulerede overskud på bevillingsområdet. 31

272 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -32 af 48 i 2015 Region Hovedstaden Den Sociale Virksomhed Den Sociale Virksomhed kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 775 A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner i alt 0 B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Uddannelsesmidler og indkøb 775 Generel overførsel af mindreforbrug (tilbudsdrift) Overførsel af mindreforbrug (VISO) 793 Overførsler i alt Den Sociale Virksomhed (DSV) har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomirapport at overføre et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. fra til 2015 til uddannelsesprojekter og indkøb. I forbindelse med regnskabet kan der opgøres et genbevillingsgrundlag på 15,1 mio. kr. I 1. økonomirapport 2015 søges om en genbevilling på 8,4 mio. kr. af mindreforbruget. Udover den planlagte overførsel fra 4. økonomirapport søges om en overførsel af et mindreforbrug på tilbuddene på 6,8 mio. kr. samt 0,8 mio. kr. vedrørende VISO-midler. At ikke hele mindreforbruget på 15,1 mio. kr. søges genbevilget i 2015 skyldes tilbageholdenhed i sammenhæng med, at området er finansieret af kommunal takstbetaling, samt at området skal hvile-i-sig-selv over tid. Genbevillingen på 8,4 mio. kr. finansieres således af det akkumulerede overskud på bevillingsområdet. 32

273 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -33 af 48 i 2015 Region Hovedstaden 2.19 Regional Udvikling Kollektiv trafik Regional udvikling - Kollektiv trafik kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner i alt 0 B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Overførsler i alt 0 Kollektiv trafik forventede i 4. økonomirapport at overføre mindreforbrug på i alt 42,6 mio. kr. fra til Dette er hovedsagelig akkumulerede midler, som stammer fra mindreforbrug på drift, pensioner og investeringer. Da der på det regionale udviklingsområde er besluttet at opsparede midler ikke må anvendes efterfølgende år er overførslen samlet under øvrig regional udvikling, da det forventes at når de opsparede midler frigives vil det være en politisk opgave at beslutte på hvilke områder midlerne skal anvendes. På den baggrund søges der i 1. økonomirapport 2015 om en genbevilling på 0 mio. kr. 33

274 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -34 af 48 i 2015 Region Hovedstaden Erhvervsudvikling Regional udvikling - Erhvervsudvikling kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner i alt 0 B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Overførsler i alt 0 Erhvervsudvikling har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomirapport at overføre et mindreforbrug på 23,2 mio. kr. fra til Dette skyldes primært tilbageløb fra afsluttede projekter. Da der på det regionale udviklingsområde er besluttet at opsparede midler ikke må anvendes efterfølgende år er overførslen samlet under øvrig regional udvikling, da det forventes at når de opsparede midler frigives vil det være en politisk opgave at beslutte på hvilke områder midlerne skal anvendes. På den baggrund søges der i 1. økonomirapport 2015 om en genbevilling på 0 mio. kr. 34

275 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -35 af 48 i 2015 Region Hovedstaden Miljø Regional udvikling - Miljø kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner i alt 0 B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* -131 * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Overførsler i alt 0 Miljø har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomirapport at overføre et mindreforbrug på 9,2 mio. kr. fra til Mindreforbruget skyldes, primært forsinkelse på oprensningsprojekter med ny teknologi. Da der på det regionale udviklingsområde er besluttet at opsparede midler ikke må anvendes efterfølgende år er overførslen samlet under øvrig regional udvikling, da det forventes at når de opsparede midler frigives vil det være en politisk opgave at beslutte på hvilke områder midlerne skal anvendes. På den baggrund søges der i 1. økonomirapport 2015 om en genbevilling på 0 mio. kr. 35

276 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -36 af 48 i 2015 Region Hovedstaden Øvrig regional udvikling Regional udvikling - Øvrig regional udvikling kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner i alt 0 B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Øvrige overførsler Driftsopgaver, øvrig regional udvikling Overførsler i alt Øvrig regional udvikling har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomirapport at overføre et mindreforbrug på 90,5 mio. kr. fra til Da der på det regionale udviklingsområde er besluttet at opsparede midler ikke må anvendes efterfølgende år er overførslen samlet under øvrig regional udvikling, da det forventes at når de opsparede midler frigives vil det være en politisk opgave at beslutte på hvilke områder midlerne skal anvendes. I forbindelse med regnskabet kan der samlet opgøres et mindreforbrug inkl. tidl. års opsparede midler for hele det regionale udviklingsområde på 165,3 mio. På den baggrund søges der i 1. økonomirapport 2015 om en genbevilling på 165,3 mio. kr. 36

277 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -37 af 48 i 2015 Region Hovedstaden 2.20 Administration Udgiftsregnskab Administration kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin 0 Barselsudgifter 0 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 0 Takststyring 0 Øvrige 0 Korrektioner i alt 0 B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Kommunikation, design, info-tv mv Udvikling dagsordensmodul m.v Fysisk udtryk - til samlet anvendelse i udskydelse fra Renovering af Regionsgården, asfalt indkørsel mv Forsikringsområdet - udbedring efter skader (stop-loss)pulje Diverse konsulentbistand, projektmidler mv Overførsler i alt Mindreforbruget efter korrektioner udgør 58,5 mio. kr., hvoraf 24,8 mio. kr. søges genbevilget, hovedsageligt grundet tidsforskydninger. Dette er 4,9 mio. kr. mere end ved 4. økonomirapport. Det resterende mindreforbrug udgør 33,7 mio. kr. Heraf blev budgettet ved 4. økonomirapport reduceret med 23 mio. kr. vedr. diverse afsatte puljebeløb samt mindreforbrug vedr. betaling til Danske Regioner (engang). De resterende 11 mio. kr. kan henføres til forsikringsområdet med 5 mio. kr., da stop-loss puljen for ikke kom i anvendelse, samt mindreforbrug på diverse områder under koncerncentrene på både løn og øvrige udgifter. Fordelingsregnskab udgifter Nedenfor er medtaget oversigter over fordelingen af det samlede udgiftsregnskab på de tre aktivitetsområder: Sundhed, socialområdet og regional udvikling, hvor mindreforbruget uden tilretninger udgør 15,6 mio. kr. 37

278 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -38 af 48 i 2015 Region Hovedstaden Bevilling og forbrug fordeles ud fra en fordelingsnøgle svarende til de tre aktivitetsområders budgetsummer. Som det fremgår af oversigterne herunder medfører dette, at 95 % af de samlede omkostninger på administrationsområdet henføres til sundhedsområdet; 2,3 % til socialområdet og 2,7 % til regional udvikling. Fordelingsregnskab udgifter kr. Korrigeret budget i 4. økonomirapport Regnskab Afvigelse Fordelingsregnskab, udgifter - direkte og indirekte: Sundhedsområdet Socialområdet Regional Udvikling

279 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag Grundlag 3 - Side for genbevillinger -39 af 48 i 2015 Region Hovedstaden 3. Investeringer Det korrigerede investeringsbudget (ekskl. kvalitetsfondsprojekter) i udgør før overførsler til 2015 i alt mio. kr. I 4. økonomirapport var det vurderingen, at regnskabsresultatet for ville udgøre 981 mio. kr., og at overførslerne til 2015 ville udgøre 620,6 mio. kr. Genbevillingsgrundlaget for udviser et forbrug på 908 mio. kr., og overførsler til 2015 på i alt 670,1 mio. kr., svarende til yderligere overførsler på 49,5 mio. kr. i forhold til vurderingen i 4. økonomirapport. Investeringsudgifter som er registreret som driftsudgifter udgør i alt 10,9 mio. kr. Investeringsbudget, overførsler af mindreforbrug Mio. kr., 2015-priser Overført fra 2013 til Forventet overførsel fra til 2015 i 4. økonomirapport Overførsel fra til 2015 i 1. økonomirapport 2015 Ændring i forhold til 4. økonomirapport Investeringsbevillinger i alt ,6 670,1 49,5 39

280 Grundlag for genbevillinger i 2015 Region Hovedstaden Bilag 1 Overførsler fra til 2015 på driftsområdet kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Amager Hospital Afvikling af tidligere merforbrug - Amager og Hvidovre Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Tidsforskydninger GCP forskydning Tværsektoriel forskningsenhed Lyskryds Tuborgvej Tidsforskydning flerårige projekter TTA og IDV Socialmedicinsk enhed Telemedicinsk projekt Tilbageholdenhed inden for 0,4 pct. af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter m.v Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 3 - Side -40 af 48 Bornholm Hospital Tidsforskydning Forsinkelser på en række projekter Tilbageholdenhed inden for 0,4 pct. af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter m.v Gentofte Hospital Tidsforskydning Overføres til dækning af merforbrug ved Herlev Hospital Glostrup Hospital Tidsforskydning Videnscenter for Hjælpemidler og velfærdsteknologi igangsættes i Videnscenter for Hjælpemidler og velfærdsteknologi etablering Ombygnings- og vedligeholdelsesprojekter Klinisk Neurofysiologisk Afdeling Diagnostisk Afdeling Nyt gennemlysningsapparatur Afdeling VRR Ombygning af sengeafsnit

281 Grundlag for genbevillinger i 2015 Region Hovedstaden Varslet ved 4. Endelig kr. økonomirapport opgørelse Forsinkelse af en række projekter Tilbageholdenhed inden for 0,4 pct. af driftsrammen Til mindre apparaturanskaffelser Herlev Hospital Overførsel til tilbagebetaling af merforbrug Hvidovre Hospital Merforbrug Afvikling af tidligere merforbrug - Amager og Hvidovre Hospital Tidsforskydninger Parkeringsprojekt Renovering af personalegarderober på Hvidovre Hospital Nye transportcontainere Forskydning af øvrige projekter Nordsjællands Hospital Overførsel til tilbagebetaling af merforbrug Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 3 - Side -41 af 48 Region Hovedstadens Psykiatri Tidsforskydninger Periodeforskydninger i mindre renoverings- og istandsættelsesprojekter Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler Periodeforskydninger vedrørende tværsektorielle projekter Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter m.v Øvrige overførsler Korrektion af satspuljemidler som følge af merforbrug Rigshospitalet Tidsforskydninger Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler Periodeforskydninger i mindre uafsluttede byggearbejde Periodeforskydninger vedrørende løn Periodeforskydninger vedrørende udviklingsprojekter Periodeforskydninger vedrørende mindre anskaffelser

282 Grundlag for genbevillinger i 2015 Region Hovedstaden Varslet ved 4. Endelig kr. økonomirapport opgørelse Periodeforskydninger vedrørende renovering og vedligeholdelse Periodeforskydninger vedrørende fejl i regnskabsafslutningen Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter m.v Den Præhospitale Virksomhed -922 Tidsforskydninger Overførsel af merforbrug -922 Region Hovedstadens Apotek Tidsforskydninger Indkøb af sygehusmedicin til lager Periodeforskydning vedr. mindre vedligeholdelsesprojekter CIMT Tidsforskydninger Sundhedsplatformen af budget afsat på driftområdet, tidsforskydning Tidsforskydning diverse projekter herunder driftshandleplan mv Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 3 - Side -42 af 48 CHR Tidsforskydninger Tværgående personaleudviklingspuljer Kompetenceudvikling og uddannelsesprojekter m.v Løn- og rekrutteringssystemer samt systemudvikling, samt udligning af poster Tværgående puljer elever Tværgående puljer uddannelseslæger Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Stråleterapiuddannelsen 868 Udviklingspulje centre Ikke varige driftsformål Fælles driftsudgifter m.v Tidsforskydninger Tværsektorielt samarbejde Praksisplanlægning og praksiskonsulenter Kvalitet og patientsikkerhed

283 Grundlag for genbevillinger i 2015 Region Hovedstaden Varslet ved 4. Endelig kr. økonomirapport opgørelse Rehabilitering, palliation og multisyge kræftpatienter Decentrale enheder Forskning mv Telemedicin mv Øgede rammer sklerosehospitaler Uddannelsesmidler ekstra praktikpladser Insulinpumper Enstreget akutberedskab Trafikale omlægninger Fokus og forenkling Sundhedsplatformen Socialpsykiatri Vedr. udgifter til vedligeholdelse og uddannelse Generel overførsel af mindreforbrug (tilbudsdrift) Den Sociale Virksomhed Tidsforskydninger Uddannelsesmidler og indkøb Generel overførsel af mindreforbrug (tilbudsdrift) Overførsel af mindreforbrug (VISO) 793 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 3 - Side -43 af 48 Regional udvikling Driftsopgaver, øvrig regional udvikling Fælles administration Tidsforskydninger Kommunikation og info TV Fysisk udtryk - til samlet anvendelse i udskydelse fra Renovering af Regionsgården, asfalt indkørsel mv Udvikling dagsordensmodul m.v Forsikringsområdet - udbedring efter skader (stop-loss)pulje Diverse konsulentbistand, projektmidler mv I alt

284 Grundlag for genbevillinger i 2015 Region Hovedstaden Bilag 2 Overførsler fra til 2015 på investeringsområdet (ekskl. kvalitetsfondsprojekter) kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Amager Hospital Lokal investeringsramme Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Lokal investeringsramme Ny Psykiatri Bispebjerg, rådighedsbeløb Bygherreudgifter Ny Psykiatri Bispebjerg Videre planlægning af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Logistik- og laboratoriebygning Investeringsbevilling til konkurrenceforløb 670 Parkeringshuse for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Infrastruktur Energibesparende foranstaltninger BBH LED lys i tunnel (lånefinansieret) - BBH 758 Køl i centralkøkken (lånefinansieret) - BBH 369 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur BBH 127 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 3 - Side -44 af 48 Bornholms Hospital Lokal investeringsramme -370 Fra bord til jord 72 Forarbejder til ny akutmodtagelse Gentofte Hospital Lokal investeringsramme Energibesparende foranstaltninger Grundvandskøl, solceller og grønne tage - Bæredygtige, innovative løsninger

285 Grundlag for genbevillinger i 2015 Region Hovedstaden kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Ramme til renoveringsprojekter Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) 250 Renovering af Sydfløjen Glostrup Hospital Lokal investeringsramme Nybyggeri neurologiske patienter - rådighedsbeløb Parkeringshus ifm. neurorehabiliteringshus Bygherrerådgivning Totalrådgivning Dansk Hovedpinecenter, rådighedsbeløb Dansk Hovedpinecenter - udførelse Naturstensgulv, forhal - udbedringsarbejder (forligssag) Forarbejder vedrørende trafikale omlægninger 110 Etablering af nye brandspjæld Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 3 - Side -45 af 48 Herlev Hospital Lokal investeringsramme Samling af sterilcentraler, 2. etape Projektering, udbud og licitation RS Onkologisk ambulatorium Transformer til eksisterende nødstrømsanlæg 464 Projektforslag for nyt nødstrømsanlæg Forebyggelse af vandskader efter skybrud 364 Energibesparende foranstaltninger 2010 (4 enkeltproj.) PET/CT scanner (klinisk fysiologisk afd) Ventilationsanlæg og hovedstrømforsyning (hp) - lånefinansieres Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) 364 Forarbejder vedr. trafikale foranstaltninger ifm. udbygningsaftale om trafikal infrastruktur -833 Solcelleanlæg bygning Center for Fordybelse og Tro - Investeringsbevilling

286 Grundlag for genbevillinger i 2015 Region Hovedstaden kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Hvidovre Hospital Lokal investeringsramme Nyt nødstrømsanlæg Forebyggelse af vandskader efter skybrud Dialysesatellit (B ) Udvidelse af kirurgisk ambulatorium B Udvidelse af scanningskapacitet 125 Vandkøling af frysere og kølehotel 225 Solcelletag på Hvidovre Hospital - delvis lånefinansiering Nordsjællands Hospital Lokal investeringsramme 205 Energibesparende foranstaltninger 09 (Ventilation & Belysning) Fjernvarmekøling Region Hovedstadens Psykiatri Lokal investeringsramme -183 PC Hvidovre, enestuer, etape Tilskud fra ISM, enestuer PC Hvidovre Udvidet kapacitet PC Ballerup: Genhusning af psykiatriske funktioner fra Bispebjerg Hospital på Gentofte Hospital Forarbejder til 2. etape af udvidet kapacitet PC Ballerup Psyk. Center Ballerup, akutmodtagelse og enestuer (B ) 453 Ny bygning ved PC Ballerup til Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri 38 Fysiske rammer i psykiatrien, der understøtter reduktion i tvangsanvendelsen Tilskud til fysiske rammer i psykiatrien, der understøtter reduktion i tvangsanvendelsen Forlig om miljøarbejder Vedligeholdelse og renovering PC Hvidovre Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 3 - Side -46 af 48 Rigshospitalet Lokal investeringsramme Samling af sterilcentraler, 1. etape - rådighedsbeløb Samling af sterilcentraler, 1. etape - Projektering m.v

287 Grundlag for genbevillinger i 2015 Region Hovedstaden kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Samling af sterilcentraler, 1. etape - udførelse Højspændingssystem og forarbejder øvrige forsyninger (delvis lånefinansiering) Forsyninger - varme, køl, tunneler, udførelse - Rådighedsbeløb Forarbejder vedr. omlægning og fornyelse af el-forsyning Udskiftning af vinduer (lånefinansieret) -437 Etablering af tunnel til kommende patienthotel og administrationsbygning -31 Investeringsbevilling fondsdonation - Da Vinci robot -195 Pavillon til genhusning af H-bygning m.v. 404 Konvertering af varmesystemet fra damp til fjernvarmevand (lånefinansieret) Udbygning af neurointensiv Etablering af kølekapacitet Damprørsprojekt på Rigshospitalet Den Præhospitale Virksomhed Lokal investeringsramme Samlokalisering af Den Præhospitale Virksomhed Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 3 - Side -47 af 48 Region Hovedstadens Apotek Lokal investeringsramme Cytostatikarobot 764 Dampanlæg - Apoteksenheden på Rigshospitalet CIMT Lokal investeringsramme IT-strategi Fælles driftsudgifter m.v It/sundhedsplatform Implementering af regionens skilteprogram Kraghaveejendommene, byggemodningsbidrag Socialpsykiatri Investeringsramme

288 Grundlag for genbevillinger i 2015 Region Hovedstaden kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Den Sociale Virksomhed Investeringsramme I alt Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 3 - Side -48 af 48 48

289 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 4 - Side -1 af 2 Center for Økonomi Opgang Blok A Afsnit 1. sal Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK Hillerød Telefon Direkte Mail Web CVR/SE-nr: Dato: 23. marts 2015 Standardiseret økonomiopfølgning for pr. 15. februar 2015 i Region Hovedstaden Der skal ultimo hvert kvartal samt pr. 15. februar udarbejdes en økonomiopfølgning til staten. Oversigten opstilles efter bestemte formkrav og indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Opfølgningen medtager de afsluttende posteringer i. Den standardiserede økonomiopfølgning skal ses i forhold til de afsatte rammer i det pågældende års økonomiaftale. Opgørelsen pr. 15. februar 2015 viser på sundhedsområdet, at udgiftsniveauet er 154 mio. kr. lavere end udgiftsrammen. Mindreforbruget kan i væsentligt omfang henføres til forskydninger og generel tilbageholdenhed. I opgørelsen pr. 31. december, som blev forelagt forretningsudvalget den 27. januar forventedes et udgiftsniveau, der var 46 mio. kr. lavere end udgiftsrammen. Udgiftsniveauet på investeringsområdet, sundhed - eksklusive kvalitetsfondsprojekterne - er omvendt 158 mio. kr. højere end det oprindelige budget, mens udgifterne til kvalitetsfondsprojekterne til gengæld er 522 mio. kr. lavere. På området regional udvikling viser årsresultatet, at udgiftsniveauet er 26 mio. kr. højere end udgiftsrammen. Dette kan især henføres til ekstraordinære udgifter i forbindelse med Movias tabte voldgiftssag mod DSB og Metroselskabet. Skemaerne der indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet er vedlagt som underbilag.

290 Punkt nr Økonomirapport 2015 Bilag 4 - Side -2 af 2 Standardiseret oversigt til indberetning på driftsvirksomhed Nettodriftsvirksomhed - udgiftsbaseret Oprindeligt budget, inkl. aftalte korrektioner Forbrug pr. 15. februar Forventet årsresultat Afvigelse (hele mio. kr.) (hele mio. kr.) (hele mio. kr.) (hele mio. kr.) 1 Sundhed, ekskl. fkt Sygehusvæsen Sygesikring m.v. (ekskl Medicin) Medicin Diverse udgifter og indtægter Andel af fælles formål og administration 3 Regional udvikling, ekskl. fkt Andel af fælles formål og administration Kommentarer til indberetning på driftsvirksomhed Afvigelser mellem oprindeligt budget og forventet årsresultat 1 Sundhed, ekskl. fkt På sundhedsområdet viser opgørelsen under et, at der er et mindreforbrug i forhold til regionens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne på sundhedsområdet på 154 mio. kr. 3 Regional udvikling, ekskl. fkt Mindreforbruget kan i det væsentlige henføres til forskydninger og generel tilbageholdenhed. På området regional udvikling viser årsresultatet, at udgiftsniveauet er 26 mio. kr. højere end udgiftsrammen. Dette kan især henføres til ekstraordinære udgifter i forbindelse med Movias tabte voldgiftssag mod DSB og Metroselskabet. Standardiseret oversigt til indberetning på anlægsvirksomhed Bruttoanlægsudgifter Uudnyttet bevilling i sidste Oprindeligt budget, inkl. regnskabsår aftalte korrektionebevilget i) til nyt overført (gen- regnskabsår (hele mio. kr.) (hele mio. kr.) Andre tillægsbevillinger (hele mio. kr.) Korrigeret budget (hele mio. kr.) Forbrug pr. 15. februar (hele mio. kr.) Forventet årsresultat (hele mio. kr.) 1 Sundhed heraf kvalitetsfondsprojekter Regional udvikling Fælles formål og administration Kommentarer til indberetning på anlægsvirksomhed Afvigelser mellem oprindeligt budget og forventet årsresultat 1 Sundhed Forskellen mellem det korrigerede budget og det forventede årsresultat udgøres af forventede overførsler til 2015 som følge af tidsforskydninger. - heraf kvalitetsfondsprojekter Jf. ovenfor, idet mindreforbrug forventes anvendt i 2015 og følgende år. 3 Regional udvikling 4 Fælles formål og administration Side 2

291 Punkt nr. 5 - Bidrag til budgetprocessen for forretningsudvalgets eget område Bilag 1 - Side -1 af 4 Inspirationskatalog om serviceniveauer et oplæg til politisk drøftelse Nedenstående er en liste med ideer, der er tænkt som inspiration til de politiske udvalgs drøftelser af emner og områder, hvor serviceniveauet for den regionale opgavevaretagelse kan justeres. Der er ikke tale om konkrete spareforslag, men om et oplæg til en åben og politisk diskussion i de stående udvalg og kræftudvalget. Der kan således forekomme forslag til drøftelse, der ikke vil være politisk opbakning til at gå videre med. Af samme grund er der endnu ikke foretaget konkrete beregninger på de nævnte ideer ligesom listen heller ikke er udtømmende. På områder som åbningstider, tilgængelighed og geografi kan udvalgene eksempelvis drøfte: Ønsker man at nedsætte de politiske servicemål på en række områder, fx i forhold til ventetider i akutmodtagelser/-klinikker? Eller kan man overveje at tilpasse de politiske servicemål for svartiderne på 1813? Det vil i første omgang betyde, at der ikke vil være merudgifter ved normeringsudvidelse til dækning af de aktuelle servicemål. Hvis yderligere ventetid for den enkelte kan accepteres, vil det være muligt at realisere en besparelse. Er der vilje til at forsøge at spare på fysioterapi og psykologydelser i praksissektoren? På disse to praksisområder spiller private forsikringsordninger en stigende rolle. Dette kan være udgiftsdrivende for regionen med henblik på type af behandling og antallet af behandlinger. Ønsker man at acceptere, at der sker en samling på hospitalerne af nogle af de eksisterende tilbud for fx blodtapning og blodprøver? Det vil kunne give en besparelse på husleje og driftsudgifter for tappesteder, som ikke er placeret på hospitalerne. Kan vi reducere antallet af akutlægebiler eller se på responstider for ambulancer? Ønsker man at afskaffe tuberkulosebussen til opsporing i udsatte miljøer? Ønsker man at reducere eller afskaffe den årlige pulje til understøttelse af børne- og ungepolitikken i regionen. Der er tale om årlig pulje til konkrete projekter, der udvikler og understøtter behandlingen af børn og unge. I forhold til regionens tilbud, som er målrettet pårørende og ikke-syge borgere, kan udvalgene eksempelvis drøfte: Skal vi indføre eller udbrede egenbetaling for en række ydelser rettet mod pårørende eller ikke-syge, fx mad, scanningsbilleder ved graviditetsundersøgelser mv.? På baggrund af den sag om egenbetaling, som har været forelagt Sundhedsudvalget, er der mulighed for en drøftelse af ensartethed og fordeling af egenbetaling. Kan udvalgte ambulante besøg erstattes af telefonopkald eller anden mere differentieret indsats? Er der grundlag for at tilpasse hyppighed og antal af ambulante kontroller? Fx ved at kontrolforløb forkortes, eller der går længere tid mellem ambulante besøg (forudsætter teknisk håndtering ifm. takststyringsordning).

292 Punkt nr. 5 - Bidrag til budgetprocessen for forretningsudvalgets eget område Bilag 1 - Side -2 af 4 Ønsker man at reducere omfanget af fødselsforberedelse, hjemmebesøg, og øge antallet af ambulante fødsler? I forhold til de regionale tilbud og ydelser, som ligger i gråzonen mellem region og kommuner m.fl. kan udvalgene eksempelvis drøfte: Er der opgaveområder, der ligger i periferien af kerneydelserne, og som ikke bør løses af regionen? Fx udvalgte opgaver indenfor fagområderne for socialrådgivere, socialsygeplejersker, psykologer, læger, sygeplejersker, sosu-assistenter og støttefunktioner. Afskaffelse af tilskud til foreningsdrevne idrætsklinikker, således at regionen ikke længere giver tilskud til de fire idrætsklinikker på Glostrup, Gentofte, Herlev og Amager. Ønsker man at afskaffe hjemmebesøg (ringe-hjem, følge-hjem, følge-op) og reducere eller afskaffe en række ordninger i overgangen mellem hospital og hjem? Dette vil bero på en nærmere vurdering af de indførte ordningers brug og effekt og sammenhæng til andre initiativer i forhold til tværsektoriel sammenhæng. Niveauet for genoptræning. Dette vil kræve en nærmere vurdering af, om regionens hospitaler yder et ensartet niveau for genoptræning, og om der på nogle områder løses opgaver, som burde løses i kommunerne. Reduktion i udgifter til patientbibliotek afklaring af hvorvidt det kun er en kommunal udgift. En mere ensartet brug af ernæringspræparater (drikke eller sondepræparater til patienter med særlige ernæringsbehov, der ikke dækkes gennem almindelig kost) på tværs af region og praksis dette vil kræve en afklaring i forhold til lovgivning og evidens ved brug af ernæringspræparater ved forskellige sygdomstilstande. Ønsker man at reducere niveauet for midler afsat til understøttelse af tværsektorielt samarbejde? Der er på regionsniveau afsat 101 mio. kr., men regionen er med økonomiaftalen kun forpligtet til at afsætte 79 mio. kr. I forhold til ydelser, der gives i sammenhæng med eller som tillæg til behandlingen, og dermed befinder sig i periferien af den regionale opgaveløsning, kan udvalgene eksempelvis drøfte: Om man vil skifte medicin til billigere præparater? Også for patienter allerede i behandling i stedet for at lade patienter, der er i behandling, fortsætte med samme præparat, selv om der er et billigere på markedet. Vil man ophøre med eller reducere undervisningstilbud rettet mod forskellige patientgrupper, fx hjertesyge, brystkræftopererede m.fl. Vil man ophøre med behandlingstilbud på alternativ behandling (fx akupunktur m.fl.)? Vil man lukke patienthoteller på alle hospitaler bortset fra Rigshospitalet? Patienterne vil i så fald enten blive udskrevet eller i nogle tilfælde forblive indlagt på sengeafsnit. Ønsker man en opstramning af reglerne for siddende patienttransport, herunder analyse af taxakørsel (som også kan involvere administrationens og politikernes brug af taxakørsel).

293 Punkt nr. 5 - Bidrag til budgetprocessen for forretningsudvalgets eget område Bilag 1 - Side -3 af 4 Fastsættelse af serviceniveau for liggende patienttransport. Dette kan indebære at tidsrummet, hvori patienter skal vente på transport til og fra behandling, udvides. Om man er villig til at drøfte længere ventetid for eller ophør af udvalgte behandlinger. Ønsker man at drøfte en opstramning vedr. indikation for behandling? Ønsker man at lukke Montebello-tilbuddet i Spanien? Dette indebærer dog en forventet engangsudgift på ca. 30 mio. kr., dette skal ses i forhold til et nettodriftsbudget på mio. kr. årligt. Ønsker man at reducere eller lukke Telemedicinsk Centers projekter om måling af patienters vitale værdier? Ønsker man at reducere eller afskaffe aktivitets- og motionstilbud for langtidsindlagte i psykiatrien? På uddannelses- og kompetenceområdet kan udvalgene eksempelvis drøfte: Ønsker man at mindske indsatsten for flere praktikpladser på erhvervsuddannelsesområdet, lægesekretærer, sosu-assistenter mv.? Dette vil betyde færre elever, som har mulighed for at få en praktikplads i regionen. Kan man reducere optagelsen på regionens lederudviklingsprogram? Dette vil kunne indbringe en administrativ besparelse, men også vil betyde at færre af regionens ledere vil gennemføre et uddannelsesforløb. Ønsker man at indføre et generelt lavere niveau for efteruddannelse af medarbejdere i regionen? Vil vi mindske støtten til og regionens deltagelse i centrale og tværgående kompetenceudviklings- og uddannelsesprojekter? På de personalerettede område kan udvalgene eksempelvis drøfte: Om man ønsker at fastsætte et lavere niveau for antal mobile enheder/it-arbejdspladser pr. medarbejder /licenser mv. Dette vil medføre at medarbejdere fx vil skulle dele om adgang til visse dataog arbejdssystemer. Hvorvidt man er villig til at reducere rengøringsniveauet vel at mærke på ikke patientrettede områder. Om man vil afskaffe eller reducere øvrige personalemæssige tilbud, som fx den årlige jubilarfest for regionens 25, 40, og 50 års jubilarer På det regionale udviklingsområde kan udvalgene eksempelvis drøfte: Ønsker man at reducere vores serviceniveau i forhold til borgerhenvendelser vedr. eventuelle forurenede grunde? Dette vil kunne medføre en besparelse på det administrative personale, men kan også betyde længere svartider. Kan vi på samme måde som ovenstående reducere vores servicemål for ventetider til kortlægning og afslutning af undersøgelser af forurenede grunde?

294 Punkt nr. 5 - Bidrag til budgetprocessen for forretningsudvalgets eget område Bilag 1 - Side -4 af 4 Ønsker man at reducere frekvensen og dækningen i den kollektive trafik på regionale busser og lokalbaner? Kan man lave en gennemgang af de projekter, som er igangsat eller skal igangsættes men henblik på at vurdere, om det er det de rigtige projekter, vi driver? Andre emner til besparelser: Reduktion eller afskaffelse af kommunikations- og borgerrettede informationsindsatser. Vil man fx overveje regionens deltagelse i Folkemødet, live-sending af regionsrådsmøder m.m.? Ønsker man at rejse spørgsmålet om en reduktion af tilskuddet til Danske Regioner? Ønsker man en gennemgang af politikerkonti med henblik på at afdække eventuelle muligheder for besparelser her? Ønsker man at reducere regionens løntilskudsordninger? Fx ved at reducere antal af ledige i løntilskudsjob?

295 Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 1 - Side -1 af 19 Kvartalsrapport 4. kvartal Center for Økonomi Enhed for Budget og Byggestyring KVARTALSRAPPORT KVALITETSFONDSBYGGERIERNE DET NYE RIGSHOSPITAL Enhed for Budget og Byggestyring Center for Økonomi

296 4. kvartal Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 1 - Side -2 af Indledning Jf. økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise, revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som også danner grundlag for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses opfølgning. Kvartalsrapporteringen skal således give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for det kvalitetsfondsstøttede byggeri. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse godkendte den 31. marts udbetalingsanmodningen for Det Nye Rigshospital. Efter udbetaling fra kvalitetsfonden afrapporteres kvartalsvis til regionsrådet og til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse efter fast koncept. 2

297 4. kvartal Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 1 - Side -3 af Ledelseserklæring Ledelsen i Region Hovedstaden fremsender hermed kvartalsrapportering pr. 31. december for det af regionens igangværende kvalitetsfondsprojekter, der på nuværende tidspunkt har modtaget godkendelse af udbetalingsanmodning til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Kvartalsrapporteringen er baseret på kvartalsrapporteringen for kvalitetsfondsprojekterne Det Nye Rigshospital som regionsrådet har behandlet på regionsrådsmødet den 14. april Ledelsen kan efter bedste overbevisning erklære, at: kvartalsrapporteringen giver et retvisende billede af økonomi, fremdrift og risiko vedrørende det igangværende anlægsprojekt på Rigshospitalet finansieret ved kvalitetsfondsmidler kvartalsrapporteringen giver et retvisende billede af regionens deponeringsgrundlag vedrørende anlægsprojektet med kvalitetsfondsfinansiering - og de dertil knyttede deponeringer pr. udgangen af kvartalet såvel regionens egne midler som modtagne kvalitetsfondsmidler er administreret i overensstemmelse med gældende administrative regler såvel regionens egne midler som modtagne kvalitetsfondsmidler er administreret under iagttagelse af skyldige økonomiske hensyn Kommentarer til eventuelle forbehold og supplerende oplysninger fra revisionen vedr. Det Nye Rigshospital fremgår af afsnit 3. Hillerød, april 2015 Sophie Hæstorp Andersen Regionsrådsformand Jens Gordon Clausen Koncerndirektør 3

298 4. kvartal Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 1 - Side -4 af Revisionserklæring Den uafhængige revisors erklæring omfatter det økonomiske forbrug for det kvalitetsfondsfinansierede anlægsprojekt Det Nye Rigshospital i 4. kvartal. Endvidere omfatter revisors erklæring deponeringsgrundlaget pr. 31. december for samtlige regionens kvalitetsfondsfinansierede projekter. Region Hovedstadens eksterne revision BDO har gennemgået kvartalsrapporten og har 16. marts 2015 fremsendt udkast til revisorerklæring, der såfremt kvartalsrapporten godkendes af regionsrådet i sin nuværende form, vil blive fremsendt til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Uddrag fra revisorerklæring: Konklusion med forbehold Projektets økonomiske forbrug Bortset fra den mulige indvirkning af de forhold der er beskrevet i grundlag for konklusion med forbehold, er det vor opfattelse, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug for perioden 1. oktober til 31. december (4. kvartal ) giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget pr. 31. december opgjort i overensstemmelse med Budget- og Regnskabssystem for regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses regnskabsinstruks vedrørende regnskabsmæssig behandling af kvalitetsfondsfinansierede projekter samt regionens Kasse- og Regnskabsregulativ og sædvanlige regnskabspraksis. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldige økonomiske hensyn. Projektets fremdrift og risici Det er endvidere vores opfattelse, at vi ikke er blevet opmærksomme på forhold, der giver anledning til at konkludere, at beskrivelsen af projektets fremdrift, herunder forventede resterende forbrug samt risici knyttet til Projektets fremdrift og færdiggørelse, ikke er i overensstemmelse med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses regnskabsinstruks vedrørende regnskabsmæssig behandling af kvalitetsfondsfinansierede projekter. For så vidt angår oplysninger om forventet resterende forbrug og risici knyttet til færdiggørelsen af projektet, så vil de faktiske resultater sandsynligvis afvige fra de angivne forventninger, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet. Disse afvigelser kan være væsentlige. Det fulde revisionserklæringsudkast fremgår af bilag A. 4

299 4. kvartal Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 1 - Side -5 af Overblik Den overordnede vurdering er, at projektet kører planmæssigt og der er den fornødne fremdrift. Jf. kvartalsrapportens afsnit om risici, vurderer administrationen, at der er et tilfredsstillende risikobillede for projekterne i 4. kvartal. Kvalitetsfondsprojekterne er fra Statens side underlagt et krav i forhold til at realisere en effektiviseringsgevinst, når byggeriet er færdigt. For Det Nye Rigshospital svarer effektivitetskravet til ca. 5 pct. af driftsudgifterne for de funktioner der samles i nybyggeriet. Projektorganisationen på projektet fortsætter i samarbejdet med Rigshospitalets driftsorganisation arbejdet med at kvalificere og dokumentere de effektiviseringsmuligheder som nybyggeriet skal understøtte. Der arbejdes således videre med at udfolde elementerne i effektiviseringsoversigten, der indgik i udbetalingsanmodningen. 4.1 Status for Det Nye Rigshospital pr. 4. kvartal Kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet omfatter opførelse af et byggeri på hjørnet af matriklen mod Blegdamsvej og Frederik V s Vej på ca m² - den såkaldte Nordfløj. I bygningen placeres HovedOrtoCentret og NeuroCentret senge, operationsstuer og støttefunktioner samt ambulatoriefunktioner for HovedOrtoCentret. Derudover opføres et byggeri ved siden af Rockefellerkomplekset på ca m² ud mod Amorparken. Denne bygning skal indeholde patienthotel med 74 senge samt Rigshospitalets administration. Endelig opføres et parkeringshus med ca. 650 P-pladser beliggende på hjørnet af matriklen ved Frederik V s Vej og Edel Sauntes Allé. For at få plads til disse delprojekter er der nedrevet flere bygninger på matriklen. Der er sket/skal ske miljøsanering inden nedrivningen, særligt med henblik på PCB og bly i malingen. Projektkonkurrencen omfattede alle 3 delprojekter. Totalrådgiver er Aarhus arkitekterne A/S med underrådgivere 3XN, Nickl & Partner, Grontmij og Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue. Bygherrerådgiver er Niras A/S. Nordfløjen Hovedprojekteringen af Nordfløjen blev afsluttet primo, hvorefter Nordfløjen blev udbudt i syv storentrepriser. Der er gennemført udbud og licitation for seks af de syv entrepriser idet landskab og terræn planlægges udbudt umiddelbart før udførelse. De indkomne tilbud for de seks udbud lå inden for budgettets rammer. Der sidenhen foretaget verificering af mængderne i tilbuddene og den 4. december blev der indgået endelige entreprisekontrakter. De indkomne priser samt den efterfølgende verificering har imidlertid nødvendiggjort at det tilføres delprojektet midler fra projektet generelle reserveposter. Forventningen er fortsat at det samlede kvalitetsfondsprojekt kan realiseres indenfor tilsagnsrammen. Byggearbejdet påbegyndes primo 2015 efter endt nedrivning. Byggeriet forventes ibrugtaget medio/ultimo

300 4. kvartal Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 1 - Side -6 af 19 Patienthotel og administrationsbygning Miljøsanering og nedrivning af to ældre villaer på byggefeltet til patienthotellet og administrationsbygningen blev afsluttet i Patienthotel/administrationsbygning blev i efteråret 2013 udbudt i tre storentrepriser. De indkomne tilbud lå inden for budgettets rammer, og byggeriet er igangsat ultimo januar. Der blev afholdt rejsegilde på byggeriet i september. Der er i forbindelse med ekstraarbejder på Patienthotellet accepteret en mulig forlængelse af byggearbejderne med ca. 1 måned. Byggeriet forventes afsluttet i maj Parkeringshus Miljøsanering og nedrivning af de tidligere funktionærboliger på byggefeltet til parkeringshuset er afsluttet og opførelsen af det nye parkeringshus er påbegyndt i efteråret. I endelig kontrakt med P-huset er der ændret på entreprenørernes afleveringsfrist accepteret en forskydning med ca. 1 måned pga. forlængelse af verificeringsperioden bl.a. som følge af diskussioner om såkaldt diletationsfuge. Byggeriet forventes afsluttet i juni

301 4. kvartal Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 1 - Side -7 af Rapportering 5.1 Risikorapport kvartalsrapportering for 4. kvartal for Det Nye Rigshospital Nedenstående risikorapportering for Det Nye Rigshospital for 4. kvartal er udarbejdet af projektorganisationen på baggrund af dialog med totalrådgiver og NIRAS (bygherrerådgiver). I Rigshospitalets Kvalitetsfondsprojekt arbejdes der med risikostyring i henhold til Region Hovedstadens styringsparadigme og tilhørende risikomanual. Den projektspecifikke udmøntning af de regionale retningslinjer er beskrevet i projekthåndbogen. Der arbejdes målrettet og fokuseret med risikostyring for kvalitetsfondsprojektet. Der er en god risikokultur, samt velfungerende processer for både risikoidentifikation, risikobearbejdelse og forebyggende handlinger på både niveau 1 og 2. I 4. kvartal blev der afholdt risikoworkshop den Derudover er der afholdt risikoworkshop den , næste planlagte risikoworkshop er den Risikologgen føres i systemet Exonaut Risk. Der er foretaget en af byggeorganisation ekstern vurdering af risikorapporten, se bilag 1. Projektet styringsmanual er senest opdateret 20. februar

302 4. kvartal Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 1 - Side -8 af 19 De nuværende 11 største risici fremgår af nedenstående oversigt. Id Event Date Cost (RP) Quality (RP) Time (RP) Exp. Cost (t.kr.) 24 Storentrepriserne forsinker hinanden på Nordfløjen. 26 Uventet mange aftalesedler giver problemer i udførelsesfaserne for de enkelte byggerier. 27 Uventede geoforhold og forurening under husene / gamle bygninger der nedrives De udbudte arealer til byggeplads viser sig for snævre undervejs i byggeriet. 30 At en af entreprenørerne går konkurs TR organisationen kan blive udfordret i udførselsfasen hvis nøglepersoner ikke fortsætter ved projektopfølgning. 14 At bygherre træffer beslutninger udenom byggeledelsen. 6 Rystelser og generelle forstyrrelser i f.m. byggeriet kan forstyrre hospitalets drift. 25 Ulykker får stor konsekvens for projektet Dele af byggepladsens kørevej ikke kan anvendes som forudsat under udførelse Overlap mellem ibrugtagning og aflevering som giver skader på bygningsdele og leverancer. - - Tiltag i forhold til risiko 24 Der blev den afholdt møde om ændring i udbudstidsplan og milepæle. Det er vurderet, at revideret udbudstidsplan indeholder tilstrækkelig tid mellem entrepriserne, til at undgå forsinkelser. 5.2 Projekterne økonomi Projekternes økonomi styres efter Region Hovedstaden Kasse- og Regnskabsregulativ (gældende version blev godkendt af regionsrådet på mødet 18. juni 2013). 8

303 4. kvartal Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 1 - Side -9 af 19 Skema 1 Samlet budget Forbrug og udgiftsbehov Projektets fremdrift (stade) Årets priser () Oprindeligt budget (på delprojektniveau) Korrigeret budget* Forbrug til dato Disponeret forbrug til dato** Forventet resterende forbrug Forventet samlet forbrug (a) (b) (c) (d) (e=b+c+d) Planlagt færdiggørelsesgrad Pct Realiseret færdiggørelsesgrad Status Delprojekt oversigt 1,074 Bygherreudgifter og omkostninger inkl. kunst Totalrådgivning RKB12 Nordfløj inkl. Nødvand samt Landskab og Terrræn [1] ,53 5,97 Udførelse RKB20 Patienthotel og Administrationsbygning ,00 63,19 Udførelse RKB30 Parkeringshus ,58 31,82 Udførelse RKB50 Miljøsanering og nedrivning ,20 93,19 Udførelse IT, Medico, teknologi, inventar Reserver (UFO) Reserver Region (prisregulering mm) I alt investeringsramme *Korrigeret budget: aktuelt styrende budget ** For totalrådgivning er disponeret forbrug lig forskellen på det samlede budget og forbrug til dato, da totalrådgiverkontrakten afregnes efter byggeudgift og derfor følger budgettet til byggeudgifter. For RKB12, RKB20, RKB30 og RKB50 er det disponerede forbrug lig restsummen på kontrakten tillagt eventuelt indgåede aftalesedler, som ikke er faktureret i perioden. Disponeret forbrug til dato er kontraktsummer minus faktisk forbrug og er ikke indekseret. Det resterende forventede forbrug er restsummen af afsatte reserver til udførelsesfasen på delprojektet (indekseringsforskelle slår igennem her som følge af metode) Grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad: Planlagt færdiggørelsesgrad tager udgangspunkt i grundlaget for udbetalingsanmodningen. For hver af byggesagerne er til oprindeligt budget (udbetalingsanmodning) tillagt en procentvis fordeling af udgifterne til Totalrådgivning. Den procentvise fordeling svarer til de afregningsregler (afskrivning af anlæg under udførelse), som er defineret i økonomisystemet. Årsbudgetterne i udbetalingsanmodningens udgiftsprofil er fordelt på måneder i henhold til gældende hovedtidsplan ved udbetalingsanmodning. Den planlagte færdiggørelsesgrad for 4. kvartal er således beregnet som de planlagte udgifter til og med i forhold til det planlagte samlede budget på tidspunktet for udbetalingsanmodningen. Den realiserede færdiggørelsesgrad beregnes som forholdet mellem de gældende styrende budgettet og de realiserede entrepriseudgifter tillagt en procentvis fordeling af de realiserede udgifter til Totalrådgivning. Den procentvise fordeling svarer til de afregningsregler (afskrivning af anlæg under udførelse), som er defineret i økonomisystemet. Udgifterne til totalrådgiver betales efter en rateplan der følger hovedtidsplanen og hvor fordelingen mellem faserne følger kontraktens bestemmelser. For entrepriseudgifterne afregnes hver måned a conto med entreprenørerne i forhold til faktisk fremdrift. Rent praktisk foregår det ved at byggeledelsen hver måned gennemgår alle tilbudslistens poster og fastlægger det aktuelle stade for hver af posterne. Herefter kan udgiften for det faktiske udførte arbejde. Da der således betales efter faktisk fremdrift udgør de realiserede udgifter således den realiserede færdiggørelsesgrad. Den realiserede færdiggørelsesgrad for 4. kvartal er således beregnet som de realiserede udgifter pr i forhold til det samlede gældende budget pr

304 4. kvartal Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 1 - Side -10 af 19 Skema 2 Andel I alt af total, I alt 09-pl* pct. Status PL indeks ,8 105,4 106,6 107,4 108,8 108,8 108,8 108,8 108,8 108,8 Delprojektoversigt.ygherreudgifter og omkostninger inkl. kunst 5,1 7,2 7,9 10,9 26,7 24,6 21,2 21,2 21,2 0,0 0,0 146,0 135,7 7% Totalrådgivning 0,0 0,0 34,4 52,5 16,3 22,2 17,6 16,3 3,3 3,6 0,0 166,2 155,0 8% RK.12 Nordfløj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 287,7 519,6 215,1 23,0 0,0 0,0 1046,2 961,6 52% Udførelse RK.12 Nødvandværk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,7 1,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,3 2,1 0% Udførelse RK.12 Landskab og terræn 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7,8 7,8 0,0 0,0 15,7 14,4 1% Kalkulationsfase RK.20 tatienthotel og Administrationsbygning 0,0 0,0 0,0 0,0 85,1 48,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 133,8 124,0 7% Udførelse RK.30 tarkeringshus 0,0 0,0 0,0 0,0 24,1 67,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 91,4 84,3 5% Udførelse RK.50 ailjøsanering og nedrivning 0,0 0,0 0,0 6,4 53,5 4,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 64,4 59,9 3% Udførelse LT, aedico, teknologi, inventar 0,0 0,0 0,0 0,0 0,9 15,8 46,5 126,4 126,4 0,0 0,0 316,0 290,4 16% Reserver (UFO) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,7 1,7 1,7 1,7 0,0 0,0 7,0 6,4 0% Reserver Region (prisregulering mm) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,3 9,2 9,2 2,3 0,0 23,1 21,2 1% I alt investeringsramme 5,1 7,2 42,2 69,9 208,1 474,0 608,9 397,8 192,7 5,9 0,0 2012,0 1855,2 100% - heraf reserver i alt 0,0 1,7 4,1 11,0 11,0 27,8 25,5 - heraf change request Under opdatering 0,0 0,0 - heraf LT, udstyr, apparatur mv. 0,9 15,8 46,5 126,4 189,6 174,2 rød angiver foreløbige skøn for p/l Note: Reservestatus udgøres af summen af Reserver, Reserver Region samt afsatte reserver til LT, aedico, Teknologi og Lnventar og udførelsesfasen for RK.20, RK.30 og RK.50. Sidstnævnte er indeholdt i udgiftsprofilerne for de respektive delprojekter. Samlet opgørelse er vist nedenfor..eløb mio. kr. () Reserver (UFO) 7 Reserver Region) 23,1 Afsat LT, aedico, Teknologi, Lnventar 36,8 Afsat RK.12 48,8 Afsat RK.20 3,2 Afsat RK.30 2 Afsat RK.50 4,5 Sum 125,4 Ovenstående skema "Reserver (UFO)" Ovenstående skema " Reserver Region (prisregulering mm) " Lndeholdt i "LT, aedico, teknologi, inventar" i ovenstående skema Jf. kolonnen 'Forventet resterende forbrug' i skema 1 Jf. kolonnen 'Forventet resterende forbrug' i skema 1 Jf. kolonnen 'Forventet resterende forbrug' i skema 1 Jf. kolonnen 'Forventet resterende forbrug' i skema 1 10

305 4. kvartal Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 1 - Side -11 af Byggeriernes økonomiske fremdrift Fremdriften i begge projekter forløber generelt planmæssigt, hvilket også er illustreret i nedenstående figurer. Der forekommer mindre afvigelser. Den oprindelige investeringsprofil svarer til tidspunktet for udbetalingsanmodning. Det Nye Rigshospital 5.4 Kvalitet og indhold Kvaliteten i byggeriet forstås som antal af byggede kvadratmeter, pris pr. kvadratmeter, antal senge til patienter i den nybyggede del, samt i hele hospitalet, forventet behandlingskapacitet, samt udnyttelsesgrader, med andre ord indholdet i faseskifteskemaerne, som senest blev sendt til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse med udbetalingsanmodningen for projektet i marts. Ingen af de indberettede parametre har ændret sig siden seneste kvartalsrapport. 11

306 4. kvartal Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 1 - Side -12 af Generelle principper I dette afsnit redegøres der alene for de tekniske forudsætninger og principper. 6.1 Risikomanual Gældende risikostyringsmanual for Regions Hovedstadens kvalitetsfondsbyggerier er godkendt i marts 2013 og indgik som bilag i kvartalsrapporten pr. 2. kvartal. 6.1Regnskabs- og byggestyringsmæssige principper Der er ikke sket ændringer i de styringsmæssige principper, herunder styring af økonomi, risiko af det kvalitetsfondsfinansierede projekt på Rigshospitalet siden seneste kvartalsrapport. 6.2 Fordelingsprincipper økonomiske grænseflader Fordelingsprincipper for udgifter mellem det kvalitetsfondsfinansierede projekt og regionalt finansierede anlægsprojekter på Rigshospitalet er ligeledes uændret siden 2. kvartal. Det Nye Rigshospital består af byggerier på tre forskellige byggefelter på Rigshospitalets matrikel. Ved hvert af byggefelterne er der aktiviteter med udførelsesmæssige og finansieringsmæssige grænseflader. Samtlige grænseflader i projektet er godkendt af regionsrådet i Region Hovedstaden og indgik således i materialet til udbetalingsanmodning i marts. I nærværende afsnit beskrives de enkelte byggeaktiviteter og principper for de økonomiske grænseflader. Byggefelt II Byggefelt I Byggefelt III 12

307 4. kvartal Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 1 - Side -13 af 19 Byggefelt I På Byggefelt I bygges behandlingsbygningen Nordfløjen til NeuroCentret og HovedOrtoCentret. Nordfløjen er en del af Kvalitetsfondsprojektet på Rigshospitalet. Som en del af byggeriet etableres teknik- og trafiktunnel til det eksisterende Centralkompleks. Tunellen etableres både som følge af nybyggeriet, men også som et led i opgradering og udvidelse af de samlede forsyninger på Rigshospitalet. Der er derfor aftalt, at udgiften til tunellen deles ligeligt mellem Kvalitetsfondsprojektet og af regionale anlægsmidler. Tunellen forventes på nuværende tidspunkt udbudt og udført som en del af en entreprise for Nordfløjen omfattende tunnel, byggegrube og råhus-kælder. Nedrivning i byggefelt I foregår i perioden september april 2015 Byggeriet af Nordfløjen påbegyndes i januar 2015 (hovedtidsplan af Rev. T). Byggefelt II På byggefelt II bygges Patienthotel og Administrationsbygning. Byggeriet er en del af Kvalitetsfondsprojektet på Rigshospitalet. I forbindelse med byggeriet udføres trafiktunnel, der forbinder bygningen med det eksisterende tunnelsystem. Tunellen er ikke afgørende for bygningens funktion, men etableres primært for at gøre det nemmere for de mange onkologiske patienter, der benytter patienthotellet, at komme til Sydfløjen, hvor Finsencentret som varetager den onkologiske behandling er placeret. Tunnelen der har et budget på ca. 12 mio. kr. finansieres alene af regionale anlægsmidler. Tunellen er udbudt og udføres som en del af en råhusentreprisen for Patienthotel og Administrationsbygning. Byggeriet af Patienthotel og Administrationsbygning blev påbegyndt i januar og bygningen forventes ibrugtaget maj 2015 (hovedtidsplan af Rev. S). Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse havde i deres svar på kvartalsrapporten pr. 31. marts anført at udgifterne til denne tunnel skulle afholdes af kvalitetsfondsmidler. Region Hovedstaden har siden da overfor ministeriet imidlertid fastholdt at trafiktunnelen ikke er del af kvalitetsfondsprojektet, hvilket ministeriet har været bekendt med siden foråret 2011, hvor Region Hovedstaden ansøgte om endeligt tilsagn fra Kvalitetsfonden. Region Hovedstaden og ministeriet drøftede forholdet på møde 8. december, hvor ministeriet tilsluttede sig Region Hovedstadens standpunkt om at udgifterne til etablering af trafiktunnelen mellem patienthotellet og det eksisterende hospital afholdes udenfor kvalitetsfondsprojektet. 13

308 4. kvartal Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 1 - Side -14 af 19 Byggefelt III På byggefelt III bygges Parkeringshus og Regional Sterilcentral Rigshospitalet. Parkeringshuset er en del af Kvalitetsfondsprojektet på Rigshospitalet, mens sterilcentralen er et rent regionalt finansieret projekt. De to projekter har følgende to grænseflader i forhold til økonomi: Nedrivningsomkostninger I forbindelse med opførelsen af Parkeringshuset og Regional Sterilcentral Rigshospitalet nedrives alle bygninger på byggefeltet. Udgifterne til nedrivning deles mellem Kvalitetsfondsprojektet og Regional Sterilcentral Rigshospitalet. Sterilcentralens andel udgør ca. 40 procent af nedrivningsomkostningerne i byggefeltet. Fordelingen er blevet til på baggrund af de to projekters anvendelse af byggefeltet. Udgiftsfordelingen er godkendt af hospitalsbyggestyregruppen og regionsrådet i forbindelse med godkendelsen af projektforslaget for Nordfløjen. Nedrivningen er udbudt under kvalitetsfondsprojektet som en samlet hovedentreprise omfattende miljøsanering og nedrivning ved byggefelterne II og III. Der indgik i kontrakten om nedrivning i byggefelterne II og III en option på den tilsvarende opgave for byggefelt I. Optionen er sidenhen blevet udnyttet og der pågår nu nedrivning i byggefeltet. Nedrivningen i byggefelt I finansieres alene af midler fra kvalitetsfonden. Gennemgangen af de eksisterende bygninger i byggefelterne afslørede nødvendigheden af at foretage en miljøsanering af bygningerne inden nedrivning. Miljøsaneringen finansieres alene af Kvalitetsfondsprojektet. Kælderareal i parkeringshus til sterilcentral og fælles fundament og udvalgte tekniske installationer I forbindelse med projekteringen af P-huset viste der sig pga. fald i terræn mulighed for, til en fordelagtig pris, at udvide kælderarealet. I sterilcentralen ville et øget kælderareal med fordel kunne anvendes blandt andet til opbevaring af transportvogne i lavaktivitetsperioder. Det blev besluttet at projektere P-huset med m2 udvidet kælderareal til sterilcentralen. Efterfølgende viste det sig i dispositionsforslagsfasen af sterilcentralen, af hensyn til arealudnyttelse, hensigtsmæssigt at sammenbygge de to bygninger således, at der er fælles fundament i sammenbygningen samt udvalgte fælles tekniske installationer, hvoraf nogle placeres i P-huset og andre i 14

309 4. kvartal Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 1 - Side -15 af 19 sterilcentralen. Grænsefladerne er aftalt mellem totalrådgiverne for henholdsvis Kvalitetsfondsprojektet og Regional Sterilcentral Rigshospitalet samt bygherre og bygherrerådgiver. Merudgiften til omprojekteringen finansieres af sterilcentralprojektet. Kælder til sterilcentralen i P-huset samt det fælles fundament og de fælles tekniske installationer, der er placeret i P-huset, vil være indeholdt i den udbudte hovedentreprise for bygningen. Tilsvarende vil de fælles installationer, der er placeret i sterilcentralen, blive udbudt og udført i forbindelse med centralens bygningsarbejder. Byggeriet af P-huset påbegyndes i oktober (hovedtidsplan af Rev. T). Byggeriet af sterilcentralen påbegyndes i august 2015 (hovedtidsplan af ). 6.3 Grundlag for opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad Planlagt færdiggørelsesgrad tager udgangspunkt i grundlaget for udbetalingsanmodningen. For hver af byggesagerne er til oprindeligt budget (udbetalingsanmodning) tillagt en procentvis fordeling af udgifterne til Totalrådgivning. Den procentvise fordeling svarer til de afregningsregler (afskrivning af anlæg under udførelse), som er defineret i økonomisystemet. Årsbudgetterne i udbetalingsanmodningens udgiftsprofil er fordelt på måneder i henhold til gældende hovedtidsplan ved udbetalingsanmodning. Den planlagte færdiggørelsesgrad for tredje kvartal er således beregnet som de planlagte udgifter til og med 30. september i forhold til det planlagte samlede budget på tidspunktet for udbetalingsanmodningen. Den realiserede færdiggørelsesgrad beregnes som forholdet mellem de gældende styrende budgetter og de realiserede entrepriseudgifter tillagt en procentvis fordeling af de realiserede udgifter til Totalrådgivning. Den procentvise fordeling svarer til de afregningsregler (afskrivning af anlæg under udførelse), som er defineret i økonomisystemet. Udgifterne til totalrådgiver betales efter en rateplan der følger hovedtidsplanen og hvor fordelingen mellem faserne følger kontraktens bestemmelser. For entrepriseudgifterne afregnes hver måned a conto med entreprenørerne i forhold til faktisk fremdrift. Rent praktisk foregår det ved at byggeledelsen hver måned gennemgår alle tilbudslistens poster og fastlægger det aktuelle stade for hver af posterne. Herefter kan udgiften for det faktiske udførte arbejde. Da der således betales efter faktisk fremdrift udgør de realiserede udgifter således den realiserede færdiggørelsesgrad. Den realiserede færdiggørelsesgrad for 4. kvartal er således beregnet som de realiserede udgifter pr. 31. december i forhold til det samlede gældende budget pr. 31. december. 15

310 4. kvartal Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 1 - Side -16 af 19 Bilag Bilag A: Ekstern revisionserklæring (særskilt bilag) Bilag B: Oversigt over projektspecifik deponerede midler Bilag C: Tidsmæssig fremdrift Bilag D: Økonomisk færdiggørelse Bilag 1: Ekstern risikopåtegning (særskilt bilag) 16

311 4. kvartal Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 1 - Side -17 af 19 Bilag B: Oversigt over projektspecifik deponerede midler pr. 31. december Fkt Renter af hensatte beløb * 901 Hensættelser vedr. kvalitetsfonden* 902 Overført til projektspecifik egenfinansiering* Samlet deponering ,52 kr kr Forventet deponeringsudvikling Kvartal 1 (1. kvartal 2015) Kvartal 2 (2. kvartal 2015) Kvartal 3 (3. kvartal 2015) Kvartal 4 (4. kvartal 2015) Forbrug projekterne kr kr kr kr Indbetaling til kvalitetsfonden kr kr kr kr Statens indbetalinger** kr kr. - kr kr. - Akkumulleret deponeringssaldo kr kr kr kr Fkt Tilskud vedr. kvalitetsfonds-investeringer 904 Lån vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 905 Egenfinansiering vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 906 Frigivelse vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 907 Renter af deponerede beløb vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 1911 Det Nye Rigshospital kr kr kr kr Nyt Hospital Herlev 0 0 kr kr Nyt Hospital Hvidovre 0 0 kr kr Nyt Hospital Bispebjerg 0 0 kr kr Nyt Hospital Nordsjælland 0 0 kr kr kr Ny Retspsykiatri Sct. Hans 0 0 kr kr I alt kr kr kr kr Fkt Frigivelse vedr. kvalitetsfondsinvesteringer*** 903 Tilskud vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 1911 Det Nye Rigshospital kr kr Nyt Hospital Herlev kr Nyt Hospital Hvidovre kr Nyt Hospital Bispebjerg kr Nyt Hospital Nordsjælland kr Ny Retspsykiatri Sct. Hans kr Total kr ,24 kr ,00 Forventet forbrug Det nye Rigshospital Kvartal 1 (1. kvartal 2015) Kvartal 2 (2. kvartal 2015) Kvartal 3 (3. kvartal 2015) Kvartal 4 (4. kvartal 2015) Indeks 108,8 kr kr kr kr Total (Akkumuleret) kr kr kr kr (hele kroner) * Ultimo 4. kvartal ** vedrører Rigshospital og vedrører Herlev Hospital, (antager at der senest 3.kvt hhv. modtages de resterende og vedrørende hhv. Rigshospital og Herlev Hospital ) ***Statens andel 59,7826 % jf. afsnit 3 i Regnskabsinstruksen 17

312 4. kvartal Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 1 - Side -18 af 19 Bilag C: Tidsmæssig fremdrift 16. februar 2015 Nordfløjen Projektkonkurrence Dispositionsforslag Projektforslag Hovedprojekt Udbud Miljøsanering og Nedrivning Udførelse Idriftsættelse Patienthotel og administrationsbygning Projektkonkurrence Dispositionsforslag Projektforslag Hovedprojekt Udbud Miljøsanering og Nedrivning Udførelse Parkeringshus Projektkonkurrence Dispositionsforslag Projektforslag Hovedprojekt Udbud Miljøsanering og nedrivning Udførelse J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D status 18

313 4. kvartal Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 1 - Side -19 af 19 Bilag D: Økonomisk færdiggørelse Det Nye Rigshospital Økonomisk færdiggørelse (observationer) )r Investeringsprofil - Revideret tct. af tct. af (Kr. )rets priser) udbetalingsanmodning tct. af total investeringsprofil total Forbrug total ,3% ,3% ,3% 1. kvartal 0 2. kvartal 0 3. kvartal 0 4. kvartal ,6% ,6% ,6% 1. kvartal kvartal kvartal kvartal ,7% ,7% ,7% 1. kvartal kvartal kvartal kvartal ,5% ,2% ,2% 1. kvartal ,0 2. kvartal kvartal kvartal ,2% ,7% ,5% 1. kvartal kvartal kvartal kvartal ,3% ,1% ,5% ,4% ,3% ,1% ,7% ,7% ,0% ,0% 19

314 Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 2 - Side -1 af 3 Den uafhængige revisors erklæring Til Regionsrådet Vi har efterprøvet, om kvartalsrapporten for perioden 1. oktober til 31. december (4. kvartal ) for det kvalitetsfondsfinansierede anlægsprojekt Det Nye Rigshospital udvisende et forbrug, opskrevet til årets pl for indeværende og tidligere år, på kr., er udarbejdet i overensstemmelse med regionens Kasse- og Regnskabsregulativ og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses regnskabsinstruks herom. Ledelsens ansvar for kvartalsrapporteringen Ledelsen (Regionsråd og direktion) har ansvaret for udarbejdelsen af kvartalsrapporteringen i overensstemmelse med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Regnskabsinstruks vedrørende regnskabsmæssig behandling af kvalitetsfondsfinansierede projekter, Regionens eget styringsgrundlag for Projektet, herunder Styringsmanual, Budget- og Regnskabssystem for regioner samt regionens Kasse- og Regnskabsregulativ og sædvanlige regnskabspraksis. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde kvartalsrapporteringen uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Det er ledelsens ansvar at foretage vurdering af projektets fremdrift, forventede resterende forbrug (budget) og risici i tilknytning til projektets færdiggørelse. Ledelsen indhenter en af projektet uafhængig vurdering af de risici, der er knyttet til projektets fremdrift og forventede resterende forbrug. Det er endvidere ledelsens ansvar, at regionens deponeringsgrundlag vedrørende projekter med kvalitetsfondsfinansiering er opgjort i overensstemmelse med de af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fastsatte regler. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af kvartalsrapporteringen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at projektet administreres under iagttagelse af skyldige økonomiske hensyn. Revisors ansvar Vores ansvar er på grundlag af vores arbejde at udtrykke en konklusion med høj grad af sikkerhed om Projektets økonomiske forbrug og deponeringsgrundlaget. Det er endvidere vores ansvar, på grundlag af vores arbejde, at udtrykke en konklusion med begrænset sikkerhed om regionens beskrivelse af byggeriets fremdrift, herunder forventede resterende forbrug, samt risici knyttet hertil. Udført arbejde Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse med den internationale standard om andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, samt God Offentlig Revisionsskik, samt revisionsinstruks om revision af kvalitetsfondsfinansierede projekter. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører vores arbejde for at opnå en høj grad af sikkerhed for, om opgørelsen af projektets økonomiske forbrug er uden væsentlig fejlinformation samt en begrænset sikkerhed for om beskrivelsen af byggeriets fremdrift er uden væsentlig fejlinformation. Vi har udført vores arbejde med henblik på, at opnå en høj grad af sikkerhed for: - at kvartalsrapporten giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug opgjort pr. 31. december - at kvartalsrapportens opgørelse af deponeringsgrundlaget vedrørende anlægsprojekter med kvalitetsfondsfinansiering er opgjort i overensstemmelse med de af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses fastsatte regler herom. Projektets økonomiske forbrug Vi har udført handlinger for at opnå bevis for beløb og oplysninger i opgørelsen af projektets økonomiske forbrug. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i opgørelsen af projektets økonomiske forbrug, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant 1

315 Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 2 - Side -2 af 3 for udarbejdelsen af en opgørelse af projektets økonomiske forbrug uden væsentlig fejlinformation. Formålet hermed er at udforme handlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. Vi har endvidere vurderet, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af opgørelse af projektets økonomiske forbrug. Vi har som led i vores arbejde efterprøvet, at de ifølge opgørelsen af projektets økonomiske forbrug afholdte omkostninger er tilskudsberettiget, herunder at de er i overensstemmelse med underliggende dokumentation. Herudover har vi gennemgået regionens dokumentation for opgørelsen af deponeringsgrundlaget, påset deponering samt præsentation i kvartalsrapporten. Projektets fremdrift og risici Vi har udført vort arbejde med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at den økonomiske fremdrift, herunder de risici, der er knyttet til opgørelsen af det forventede resterende forbrug, er i overensstemmelse med underliggende dokumentation og i al væsentlighed er afspejlet i kvartalsrapporteringen. Vi har påset, at der er designet og implementeret et hensigtsmæssigt styringsgrundlag, herunder en af regionsrådet vedtaget styringsmanual, der understøtter en tilstrækkelig løbende forvaltning af Projektet. Vi har påset, at regionens vurderinger af forventet resterende forbrug (budget) og at regionens risikovurdering i tilknytning projektets færdiggørelse er i overensstemmelse med underliggende dokumentation. For så vidt angår risikovurderingen har vi endvidere påset, at regionens vurderinger blandt andet har inddraget en af projektet uafhængig vurdering af de risici, der er knyttet til projektets fremdrift og forventede resterende forbrug. Det er endvidere påset, at regionens vurderinger i al væsentlighed er afspejlet i kvartalsrapporteringen. Det er vores opfattelse, at de udførte undersøgelser giver et tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion med forbehold. Forbehold Grundlag for konklusion med forbehold Deponeringsgrundlag I opgørelsen af deponeringsgrundlaget for Det Nye Rigshospital, Bilag B, pr. 31. december indgår udgifter afholdt til de kvalitetsfondsstøttede byggerier: Nyt Hospital Herlev, Nyt hospital Hvidovre, Nyt Hospital Bispebjerg, Nyt Hospital Nordsjælland og Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Vi har ikke revideret disse udgifter og kan derfor ikke udtale os om hvorvidt frigivelse af deponerede midler til disse projekter er korrekt. Konklusion med forbehold Projektets økonomiske forbrug Bortset fra den mulige indvirkning af de forhold der er beskrevet i grundlag for konklusion med forbehold, er det vor opfattelse, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug for perioden 1. oktober til 31. december (4. kvartal ) giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget pr. 31. december opgjort i overensstemmelse med Budget- og Regnskabssystem for regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses regnskabsinstruks vedrørende regnskabsmæssig behandling af kvalitetsfondsfinansierede projekter samt regionens Kasse- og Regnskabsregulativ og sædvanlige regnskabspraksis. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldige økonomiske hensyn. Projektets fremdrift og risici Det er endvidere vores opfattelse, at vi ikke er blevet opmærksomme på forhold, der giver anledning til at konkludere, at beskrivelsen af projektets fremdrift, herunder forventede resterende forbrug samt risici knyttet til Projektets fremdrift og færdiggørelse, ikke er i overensstemmelse med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses regnskabsinstruks vedrørende regnskabsmæssig 2

316 Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 2 - Side -3 af 3 behandling af kvalitetsfondsfinansierede projekter. For så vidt angår oplysninger om forventet resterende forbrug og risici knyttet til færdiggørelsen af projektet, så vil de faktiske resultater sandsynligvis afvige fra de angivne forventninger, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet. Disse afvigelser kan være væsentlige. Supplerende oplysning vedrørende begrænsning i anvendelse Erklæringen er alene udarbejdet til brug for Regionsrådets vurdering af dels anlægsprojektets økonomiske forbrug og byggeriets fremdrift, herunder forventede resterende forbrug, dels risici knyttet hertil. Roskilde, den 16. marts 2015 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Lasse Jensen Statsautoriseret revisor 3

317 Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 3 - Side -1 af 11 Region Hovedstaden Det Nye Rigshospital Uafhængig risikovurdering - 4. kvartal 19. marts 2015

318 Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 3 - Side -2 af Indledning Jf. økonomiaftalen for 2012 skal der mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner fastlægges en kvartalsrapport, som danner grundlag for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses opfølgning på kvalitetsfondsprojekterne. Kvartalsrapporteringen skal give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for det kvalitetsfondsstøttede byggeri. Den skal betrygge Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i, at projektet forløber planmæssigt og kan realisere de resultater, som ligger til grund for tilsagnet om støtte fra Kvalitetsfonden, særligt med vægt på, at der indenfor den økonomiske ramme kan etableres et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt sygehus. Rapporteringen bidrager til at skabe gennemsigtighed om projektets indhold og forløb og er dermed grundlag for dialog mellem region og ministerium om projektet. I administrationsgrundlaget for kvalitetsfondsprojekterne, udarbejdet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er det en forudsætning, at de risikovurderinger som indgår i kvartalsrapporteringen kvalificeres uafhængigt af byggeorganisationen. Den uafhængige vurdering indgår som bilag til Regionens kvartalsrapportering og fremsendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Det er aftalt med Region Hovedstaden, Center for Økonomi, Enheden for Budget og Byggestyring, at BDO Consulting udarbejder den uafhængige risikovurdering af projektet for 4. kvartal, således at denne kan indgå i den samlede rapportering vedrørende kvalitetsfondsprojektet Det Nye Rigshospital. Denne rapport omhandler den uafhængige risikovurdering for 4. kvartal pr. 31. december, og forholder sig således udelukkende til projektets status pr. dato for kvartalsrapporteringen. Opgavens nærmere indhold er beskrevet i afsnit Projektet Kvalitetsfondsprojektet på Rigshospitalet omfatter opførelse af et byggeri på hjørnet af matriklen mod Blegdamsvej og Frederik V s vej på ca m2. den såkaldte Nordfløj. I bygningen placeres HovedOrtoCentret og NeuroCentret med tilhørende senge, operationsstuer, og støttefunktioner samt ambulatoriefunktioner for HovedOrtoCentret. Derudover opføres et byggeri ved siden af Rockefellerkomplekset på ca m2 ud mod Amorparken, indeholdende patienthotel og Rigshospitalets administration. Endeligt opføres et parkeringshus med ca. 665 P-pladser beliggende på hjørnet af matriklen ved Frederik V s Vej og Edel Sauntes Allé. Forud for opførelse af de nye bygninger foretages miljøsanering og nedrivning af eksisterende bygninger. Projektets samlede anlægssum udgør 1,85 mia. kr.(2009-p/l) og forventes endeligt ibrugtaget ultimo Udbetalingsanmodning og projektets finansieringsprofil er godkendt af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse den 31. marts. Det Nye Rigshospital, uafhængig risikovurdering 4. kvartal Side 1

319 Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 3 - Side -3 af Den uafhængige risikovurdering Gennemgangen af de kritiske elementer i kvalitetsfondsprojektet Det Nye Rigshospital omfatter nedenstående analyser og vurderinger, som udføres under hensyntagen til projektets aktuelle status på rapporteringstidspunktet, herunder i forhold til en opdeling i delprojekter, som kan have forskellige tidsmæssige rammer og derfor kræver forskellig indsats og fokus. Analyse, vurdering og efterprøvning af om risikovurderinger er retvisende i forhold til projektets økonomi, tid og kvalitet. Vurdere og efterprøve om projektafdelingen håndterer de konstaterede risici hensigtsmæssigt og betryggende, herunder at: Projektets styringsgrundlag og værktøjer sikrer, at krav og risici som konstateres i forbindelse med kvalitetsfondsprojektet registreres og behandles løbende via risikoregistret. Mulige aktioner til imødegåelse af de identificerede risici beskrives og begrundes. Konstaterede risici og krav rapporteres til projektledelsen og Regionsrådet rettidigt. Afgivelse af kvartalsrapportering til Regionsrådet med konklusioner og anbefalinger, herunder at bidrage med forbedringsforslag til projektet ud fra de forhold, som den uafhængige risikovurdering identificerer. De i nærværende rapport anførte observationer og bemærkninger er alene baseret på de af Regionen fremsendte dokumenter. Der henvises til materialeoversigten i afsnit 4 for en nærmere gennemgang af de dokumenter, der er lagt til grund for risikovurderingen. 1.3 Rapporteringens anvendelighed Denne rapport er udarbejdet i overensstemmelse med aftale indgået mellem BDO Consulting og Region Hovedstaden og med de formål der fremgår heraf. Den uafhængige risikovurdering forholder sig udelukkende til projektets status pr. dato for kvartalsrapporteringen og forholder sig således alene til det materiale herunder fremdriftsrapporter, mødereferater, risikologs, workshops mv. der er blevet udarbejdet, afholdt, opdateret eller revideret i det kvartal rapporteringen omfatter. Der tages forbehold for udviklingen i projektet for perioden fra kvartalsrapporteringstidspunktet til det tidspunkt hvor 3. øje ser materialet. De observationer og bemærkninger der fremlægges i nærværende rapportering kan endvidere være afklaret i perioden mellem rapporteringsdeadline og offentliggørelse. Rapportens indhold kan ikke udstrækkes til at gælde andre sammenhænge end det, der følger af formålet med rapporten, ligesom de i rapporten anførte konklusioner og anbefalinger skal læses i en helhed. Randers, den 19. marts 2015 BDO Consulting Bygge & Anlæg, Bygherrerådgivning Det Nye Rigshospital, uafhængig risikovurdering 4. kvartal Side 2

320 Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 3 - Side -4 af 11 2 Resumé Afsnittet indeholder en sammenfatning af BDO s vurderinger og anbefalinger i forbindelse med rapporteringen for 4. kvartal. Overordnet vurderes det fortsat at projektorganisationen arbejder målrettet og effektivt med risikostyringen i overensstemmelse med Regionens risikostyringsmanual og det projektspecifikke styringsgrundlag og at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikobillede på rapporteringstidspunktet. I forbindelse med risikovurderingen for 4. kvartal har det eksterne 3. øje dog gjort følgende observationer, som efter vores vurdering bør medtages i risikostyringsarbejdet. At change request for delprojekterne RKB20 Patienthotel og Administrationsbygning og RKB30 Parkeringshus på nuværende tidspunkt er udtømte, og at der derfor fra projektafdelingens side fortsat skal være fokus på løbende og rettidig vurdering af risikoprofilen for den resterende udførelsesperiode for disse delprojekter. Endvidere vil vi fortsat følge op nedenstående observationer fra den uafhængige risikovurdering for 3. kvartal 2015, som endnu ikke er endeligt afklaret ved udgangen af 4. kvartal. Ultimo 4. kvartal afventer projektafdelingen forslag fra totalrådgiver til opdateret change request katalog for delprojekt RKB12 Nordfløjen, hvorfor DTØ for nuværende ikke kan vurdere om change request katalogerne, sammen med de øvrige projektspecifikke og generelle reserver, har en tilstrækkelig robusthed til at håndtere projektets økonomiske risici. Det Nye Rigshospital, uafhængig risikovurdering 4. kvartal Side 3

321 Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 3 - Side -5 af Den overordnede risikostyring 2.1 Projektstyring På det overordnede niveau fremstår projektorganisationen velstruktureret og velfungerende, og det vurderes, at de formelle mødefora fungerer og er med til at sikre et gennemarbejdet beslutningsgrundlag og at projektstyringen generelt er betryggende. I projektorganisationen er en stor mængde projektspecifik viden og beslutningskompetencer, så vidt vi kan vurdere, koncentreret på få nøglemedarbejdere. Dette kan give en flaskehalseffekt, når arbejdspresset stiger i udførelsesfasen, og eventuelle ændringer i bemandingen i projektorganisationens ledelse vil kunne have væsentlig betydning for tid og økonomi. En eventuel fratrædelse i bygherres projektledelse, bygherrerådgiver og totalrådgiver herunder byggeledelsen vil, i en periode med stor byggeaktivitet, kunne svække projektorganisationen væsentligt og medføre tab i fremdrift og kvalitet. Vi har noteret, at der i risikostyringen generelt er opmærksomhed på ressourceflaskehalse hos rådgivere og entreprenører, og at projektorganisationen ligeledes har fokus på ressourceflaskehalse og tab af nøglemedarbejdere hos bygherre, som kan have væsentlig indflydelse på projektets risikoprofil. 2.2 Processtyring I takt med at aktiviteterne på byggepladsen øges væsentligt, når alle delprojekter overgår til udførelsesfasen, vil der erfaringsmæssigt komme et stigende pres på beslutningsprocedurerne. Med en stram udførelsesperiode er det væsentligt, at der er fokus på rettidige beslutninger og afklaringer af byggeprojektet, herunder koordinering af entreprisearbejder og bygherreleverancer og disses indbyrdes grænseflader. Det fremgår af risikorapporteringen at der udarbejdes kommunikations- og organisationsplan, der beskriver kommunikationsveje og beslutningskompetencer i byggeriet. 2.3 Risikostyring Den operationelle udførelse af risikostyringen udføres af projektafdelingen via møder i risikoledelsesgruppen og risikoworkshops hvor alle relevante interessenter i projektorganisationen deltager, herunder repræsentanter for totalrådgiver, byggeledelse og bygherrerådgiver, hvilket sikrer en faglig velfundret og aktuel vurdering af projektets risici. Alle identificerede risici på delniveau 1 indrapporteres til en samlet risikolog, som føres i Exonaut Risk. Risikorapporten ultimo 4. kvartal Der er i projektets risikolog for kvalitetsfondsprojektet delniveau 1 udskrevet pr. 31. december, og som er lagt til grund for nærværende gennemgang, identificeret og registreret en række væsentlige risici, ligesom handlingsplaner til imødegåelse af de identificerede risici og heraf afledte økonomiske konsekvenser er beskrevet. Projektets risikolog indeholder en kvalificeret vurdering af de økonomiske forhold for de imødegående tiltag. Ligeledes er de økonomiske konsekvenser belyst for de i kvartalsrapporten anførte 10 risici, som efter bygherres vurdering omfatter de mest aktuelle og væsentligste risikopunkter, hvilket er i overensstemmelse med det rapporteringskrav der er foreskrevet af Det Nye Rigshospital, uafhængig risikovurdering 4. kvartal Side 4

322 Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 3 - Side -6 af 11 ministeriets krav til kvartalsrapporteringen samt Regionen Hovedstadens styringsmæssige retningslinjer. De samlede forventede omkostninger for de 10 væsentligste risici udgør ca. 3,3 mio. kr. svarende til ca. 50 % af de resterende reserver til uforudsete udgifter. Ved udgangen af 3. kvartal udgjorde de forventende omkostninger vedrørende de identificerede risici på projektet (niveau 1) sig til 20,3 mio. kr. Risikorapportering niveau 2 I forbindelse med gennemgang af projektets fremdriftsrapport pr. 28. november har DTØ noteret sig, at byggeledelsen vurderer, at de projektspecifikke reserverer til ekstraarbejder og vinterforanstaltninger isoleret for delprojektet RKB20 - Patienthotel og administration sammenholdt, med de på statustidspunktet godkendte og varslede krav fra entreprenører og delprojektets risikoprofil, vil være fuldt disponeret og med en forventet overskridelse på kr. For delprojektet RKB 30 P-hus har byggeledelsens ligeledes vurderet at de projektspecifikke reserver, sammenholdt med de på statustidspunktet godkendte og varslede krav fra entreprenører og delprojektets risikoprofil, vil være tilnærmelsesvis fuldt disponeret. Den samlede risiko vurdering for RKB00 viser dog fortsat væsentlige reserver, som hovedsagligt vedrører miljøsanering og nedrivning i byggefelt 2 og 3, som er afsluttet. DTØ vil fortsat følge udviklingen i byggeledelsens risikorapportering på delprojekterne i forhold til disponering af reserver og projektorganisationens vurdering heraf på niveau 1. Årsagstyper på aftalesedler DTØ bemærkede i forbindelse med den uafhængige risikovurdering for 3. kvartal, at der vil blive foretaget opfølgning på projektafdelingens arbejde med angivelse af årsagstyper på aftalesedler. Projektafdelingen har ved notat af 18. februar 2015 oplyst, at der er etableret en proces, hvor bygherre vurderer om årsag til aftalen er beskrevet tilstrækkeligt, og at byggeledelsen hvor dette vurderes ikke at være tilfældet, anmodes om yderligere uddybning af årsagen. Endvidere er der udarbejdet notat om processen ved ekstraarbejder i udførelsesfasen, som er uploadet til Byggeweb, ligesom den interne procedure for godkendelse og underskrivelse af aftalesedler er beskrevet i notat af 4. november til Enheden for Budget og Byggestyring. DTØ vurderer på denne baggrund, at der arbejdet målrettet med både datagrundlaget og den fremadrettede anvendelse i projekt- og byggestyringen, men at der i den kommende udførelsesfase for Nordfløjen vil blive foretaget opfølgning på specielt omfang af aftalesedler, som er årsagsforklaret med projektmangler eller projektfejl. Udvikling i prisindeks Kvalitetsfondsprojekterne er underlagt bestemmelser om indeksering af tilsagnsrammerne og de konkrete realiserede entrepriseudgifter i henhold til entreprisekontrakterne på de enkelte delprojekter og entrepriser. Da indekseringen af henholdsvis beregnede og realiserede entrepriseudgifter sker på grundlag af forskellige prisindeks, henholdsvis P/L-indeks og byggeomkostningsindeks for boliger, kan dette medføre en løbende underfinansiering, som kræver at der afsættes konkrete reserver i Det Nye Rigshospital, uafhængig risikovurdering 4. kvartal Side 5

323 Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 3 - Side -7 af 11 de enkelte projekter til dækning af mankoen, eller i yderste konsekvens aktivering af projekternes change-request kataloger. Det enkelte byggeprojekt har ingen handlemuligheder i forhold til, at påvirke udviklingen i prisindeksene, hvorfor risikoforholdet ikke indgår i risikologgen på projektniveau, som alene omfatter de forhold, som det enkelte byggeprojekt har mulighed for at påvirke. Problematikken håndteres, som følge heraf, på et højere organisatorisk niveau, og indgår i regionens risikostyring på porteføljeniveau i henhold til risikostyringsmanual for risikostyring på porteføljeniveau. Som anført i den uafhængige risikovurdering for 3. kvartal er der ved projektstart indarbejdet en regionsreserve, som bl.a. kan anvendes til finansiering af merudgifter, som følge af forskelle i udviklingen i PL-indeks og byggeomkostningsindeks. Anvendelse af midler fra regionsreserven skal godkendes af hospitalsstyregruppen. I forbindelse med behandling af notat om licitationsresultatet for Nordfløjen er der estimeret et træk for delprojekt RKB 12 for perioden på 18,6 mio. kr. hvorefter den ikke disponerede del af regionsreserven udgør 43,9 mio. kr. (09-pl). Projektafdelingen følger udviklingen løbende, herunder via vurdering og beregning af det forventede afløb af regionsreserven i måneds- og kvartalsrapporteringen og vurderes generelt at have problemstillingen indarbejdet, som et gennemgående fokusområde i den løbende økonomistyring og styring af regionsreserven. Det er endvidere aftalt med Enheden for Budget og Byggestyring, at der i forbindelse med gennemgang af kvartalsrapporten for 1. kvartal 2015 fremsendes materiale vedr. beregninger af den forventede udvikling i prisindeks og dermed afløb af regionreserven for den resterende projektperiode. Forholdet er indarbejdet i oversigt over emner til opfølgning jf. afsnit 3. Opdatering af change request katalog Gældende change request katalog pr. delprojekt er dateret henholdsvis: RKB 12 Nordfløjen - rev RKB 20 Patienthotel og administration, rev RKB 30 P-hus, Change request, I henhold til projektets styringsgrundlag skal listen opdeles tidsmæssigt ud fra projektets faser. Projektafdelingen har som led i kvartalsrapporteringen udarbejdet en kort status for change request muligheder for hvert delprojekt. For så vidt angår RKB 20 Patienthotel og administration og RKB 30 P-hus vurderer projektafdelingen, at emnerne i change request kataloget på grund af delprojekternes stade er udtømte. Mulighederne for at håndtere yderligere uforudsete udgifter er således begrænset til få fravalg, i det omfang yderligere uforudsete udgifter medfører et underskud på puljerne til uforudsete udgifter, som indgår i delprojekternes udførelsesbudget. Change request for RKB 12 Nordfløjen er som følge af forventet overgang til udførelsesfasen i marts / april 2015 fortsat under opdatering. Kataloget omfatter for nuværende alene en samlet besparelsesmulighed på 3,8 mio. kr., vedrørende fjernelse af skydedøre mellem sengestuer, at gondoler til udvendig pudsning af vinduer og facader udgår, samt reduceret kvalitet for fast inventar. Opdatering af det samlede change request katalog for RKB 12 - Nordfløjen afventer oplæg fra totalrådgiver. Førend forslag til opdateret change request katalog forligger kan det ikke vurderes om change request, sammen med de øvrige projektspecifikke og generelle reserver, har en tilstrækkelig robusthed til at håndtere projektets økonomiske risici. Det Nye Rigshospital, uafhængig risikovurdering 4. kvartal Side 6

324 Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 3 - Side -8 af 11 Reduktioner i Landskabs og terrænentreprisen Som led i finansieringen af licitationsresultatet for Nordfløjen, som viste en samlet overskridelse på ca. 79 mio. kr. er der truffet beslutning om at foretage en reduktion i det samlede projekt for landskabs- og terrænentreprisen på ca. 15 mio. kr. således at der kun udføres de mest nødvendige arbejder. Projektafdelingen har hertil oplyst at reduktionerne ikke forventes at have konsekvenser i forhold til forudsætningerne for det endelige tilsagn til kvalitetsfondsprojektet. Reduktionen kræver endvidere at Københavns Kommunen godkender et tillæg til lokalplanen, hvilket dog ikke forventes at have tidsmæssige konsekvenser. 3. Opfølgning på tidligere anbefalinger Anbefaling/bemærkning Henvisning Kommentarer fra PA Status At der er fokus på risici i forbindelse med tab af nøglemedarbejdere og ressourceflaskehalse hos bygherre og at dette indarbejdes i risikorapporteringen fremadrettet. Risikovurdering 2. kvartal Jf. PA er tab af centrale nøglemedarbejdere et vilkår for projektet. Der indarbejdes rutiner for dokumentation og styring samt kontinuerlig vidensdeling. Indarbejdes ikke i risikolog. Lukket At kommunikationsplan og beskrivelse af beslutningskompetencer sker i samarbejde med både bygherrerådgiver, totalrådgiver og entreprenører for at sikre fælles ejerskab Risikovurdering 2. kvartal Totalrådgiver udarbejdet kommissorium om beslutningskompetence under udførsel. Kommissorium er uploadet den 7. februar på Byggeweb. Den forebyggende handling, jf. ovenfor, er gennemført hvilket fremgår af risikologgen. Lukket At de samlede estimerede og sandsynlige omkostninger for alle projektets identificerede risici, og ikke kun de 10 største risici på rapporteringstidspunktet, anføres i kvartalsrapportering, således at disse kan sammenholdes med projektets reservepuljer. Risikovurdering 2. kvartal Projektafdelingen for Det Nye Rigshospital følger Region Hovedstadens risikostyringsmanual for Kvalitetsfondsprojekterne. Anbefalingen vurderes derfor rettet mod regionens risikostyringsmanual, og ikke projektafdelingens konkrete risikostyring. Lukket At apparatur plan for Nordfløjen (tidsplan) udarbejdes under nødvendig hensyntagen til den identificerede risiko ID 24 omhandlende risiko for at storentrepriserne Risikovurdering 2. kvartal Der er udarbejdet en apparaturplan for Nordfløjen, samt Patienthotel /administrationsbygning, heraf fremgår det indenfor de forskellige emner, hvornår udbud, indkøb, montering/ adgang inden byggeriets aflevering er planlagt Lukket Det Nye Rigshospital, uafhængig risikovurdering 4. kvartal Side 7

325 Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 3 - Side -9 af 11 forsinker hinanden på grund af stram udførelsestidsplan, da denne kan blive yderligere presset, hvis den samlede udførelsestidsplanen ikke tager hensyn til de indbyrdes afhængigheder og grænseflader til. Planlægning af flytningen er iværksat, jf. risiko nr. 10, heraf fremgår det, at det er planlagt, at 3/ 4 år før planlægges den tekniske og organisatoriske planlægning af indflytning for Patienthotel og 2½ år før for Nordfløjen. At apparatur plan for Nordfløjen indarbejdes i projektets samlede hovedtidsplan så det sikres at der er et samlet overblik over delprojekternes aktiviteter, indbyrdes afhængigheder og bygningsmæssige forsinkelser som kan påvirke implementeringen af bygherreleverancer jf. risiko Id 8. Risikovurdering 2. kvartal Se kommentar ovenfor Lukket At bygherre vurderer om et stort omfang af aftalesedler i udførelsen kan medføre risiko for krav om tidsfristforlængelser fra entreprenører i forhold til gældende udførelsestidsplaner, aftalegrundlag samt øgede krav til udførelseskontrol. Risikovurdering 2. kvartal I Kvalitetsfondsprojektets risiko nr. 26, er der i risikoanalysen en parameter tid, foruden økonomi og kvalitet. Det er i analysen anført, at påvirkningen på tid kan blive op til 2 måneder. Anbefalingen vurderes derfor ikke som relevant, idet tidsparameteret allerede indgår i analysen. Lukket At bygherre vurderer om der er iværksat tilstrækkelige forebyggende handlinger til sikring af, at der ikke opstår snitfladeproblemstillinger mellem P-hus og Sterilcentral forinden byggearbejderne udbydes, således at der i udbudsmaterialet tages hensyn til de indgåede aftaler. Risikovurdering 2. kvartal Bygherre har udarbejdet et grænsefladeskema, der beskriver grænseflader for entreprise, tekniske forsyninger, og de fysiske sammenhænge. Dette vil blive afspejlet i ud-budsmaterialet for godsterminal/sterilcentralprojektet. Vedrørende P-husprojektet (RKB30) var grænserne for de midlertidige forhold indeholdt i udbudsmaterialet. Projektafdelingen vurderer derfor løbende risikoforhold via grænsefladeskemaet. Lukket Change request katalog ajourføres efter afholdelse af licitationer på Nordfløjen, således at anførte besparelses- og tilkøbsmuligheder fortsat er aktuelle i forhold til projektets stade. Risikovurdering 3. kvartal Opdateret change request katalog for delprojekt RKB 12 - Nordfløjen afventer ultimo 4. kvartal oplæg fra totalrådgiver. Opfølgning 1. kvartal 2015 At det anbefales at bygherre har fokus på udar- Risikovurdering 2. kvartal Projektafdeling tager anbefalingen til efterretning, med bemærkning Lukket Det Nye Rigshospital, uafhængig risikovurdering 4. kvartal Side 8

326 Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 3 - Side -10 af 11 bejdelse af en beredskabsplan der sikrer en effektiv og struktureret håndtering af en evt. entreprenør konkurs, idet en konkurs kan have væsentlige konsekvenser for projektets fremdrift, økonomi og kvalitet. om, at indvirkningen af en konkurs på Kvalitetsfondsprojektet i højgrad afhænger hvilken entreprenør, der går konkurs. Det er derfor vurderet, at den tilhørende beredskabsplan er, at tilfælde af konkurs nedsættes straks en arbejdsgruppe bestående af bygherre, byggeherrerådgiver, Kammeradvokaten samt totalrådgiver. Arbejdsgruppens opgave vil være at håndtere konkursen. At punkt om aflevering af nedrivningsentreprisen medtages i risikologgen. Risikovurdering 2. kvartal I seneste fremdriftsrapport pr , har totalrådgiver anført, at aflevering af bygning 35 vil på ingen måde få konsekvenser for opstart af Nordfløj. På ovenstående baggrund vurderer Projektafdelingen, at BDO`s anbefaling ikke er relevant at indarbejde i risikologgen. Lukket At risikologgen inddeles i delprojekter. Risikovurdering 2. kvartal Fremadrettet vil det blive afkrydset hvilken byggeaktivitet en identificeret risiko vedrører, herunder RKB12 Nordfløj, RKB20 Patienthotel og administration, RKB30 Parkeringshus, RKB40 landskab og terræn, RKB50 nedrivning og miljøsanering i forbindelse med identificeringen af risici. Det vil herefter fremgå af punktet aktivitet i Exonaut. Lukket Det er aftalt med Enheden for Budget og Byggestyring, at der i forbindelse med gennemgang af kvartalsrapporten for 1. kvartal 2015 fremsendes materiale vedr. beregninger af den forventede udvikling i prisindeks og dermed afløb af regionreserven for den resterede projektperioden Risikovurdering 4. kvartal Opfølgning 1. kvartal 2015 Det Nye Rigshospital, uafhængig risikovurdering 4. kvartal Side 9

327 Punkt nr. 7 - Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne Bilag 3 - Side -11 af Rapportgrundlag Nærværende afsnit indeholder en oversigt over de materialer BDO Consulting har haft stillet til rådighed for udarbejdelse af den uafhængige risikovurdering for 4. kvartal. Materialet supplerer det materiale, som fremgår af tidligere risikovurderinger for 2. og 3. kvartal. Styrende budget version 7, Udskifter fra risikolog Exonaut Risk pr. 31. december Risikorapporter kvartalsrapportering for 2. og 3. kvartal Hovedtidsplan for projektering rev. T Kvartalsrapport for 4. kvartal Fremdriftsrapport nr. RKB 13 udførelse pr RKB 20 exonaut risk RKB 30 exonaut risk RKB 50 exonaut risk Referat for hospitalsstyregruppemøde den 22. september Notat til hospitalsstyregruppen vedr. licitationsresultat for Nordfløjen, dateret 19. september Change request status for kvalitetsfondsprojektet på Rigshospitalet, dateret 17. februar 2015 Projektafdelingens bemærkninger til den uafhængige risikovurdering 3. kvartal, dateret 18. februar 2015 Besvarelse af spørgsmål fra SUM vedrørende RKB projektets reservestyring, dateret 4. november Høringssvar på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses tilbagemelding på kvartalsrapporteringen pr. 30. september RKB 12 Nordfløjen, Change request, rev RKB 20 Patienthotel og administration, Change request, rev RKB 30 P-hus, Change request, Det Nye Rigshospital, uafhængig risikovurdering 4. kvartal Side 10

328 7/ Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -1 af 50 Beretning om forskningsmidler på hospitalerne

329 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler 7/ på hospitalerne Bilag 1 - Side -2 af 50 Beretning om forskningsmidler på hospitalerne Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende minister, jf. 3 i lov om statsrevisorerne og 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. København 2015 Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, 18: Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende minister. Økonomi- og indenrigsministeren og ministeren for sundhed og forebyggelse afgiver en redegørelse til beretningen. Ministeren for sundhed og forebyggelses kommentarer til de indhentede udtalelser fra regionsrådene indgår i redegørelsen. Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser. På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket forventes at ske i august Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i marts måned i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet, som afgives i marts 2016.

330 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -3 af 50 Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til: Statsrevisorerne Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon: Fax: Hjemmeside: Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til: Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: Hjemmeside: ISSN ISBN

331 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for STATSREVISORERNES BEMÆRKNING Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -4 af 50 Statsrevisorernes bemærkning BERETNING OM FORSKNINGSMIDLER PÅ HOSPITALERNE Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af, hvordan hospitalerne anvender eksterne forskningsmidler, dvs. midler fra private organisationer, fonde og virksomheder. Hospitalernes indtægter til forskning var i 2013 ca. 1,6 mia. kr., hvoraf private forskningsmidler udgjorde over halvdelen. Statsrevisorerne kritiserer skarpt hospitalernes forvaltning af eksterne forskningsmidler, som er udtryk for en særegen forvaltningskultur, hvor man ikke har tilstrækkeligt fokus på at overholde gældende retningslinjer. Statsrevisorerne kritiserer, at regionernes tilsyn har været helt utilstrækkeligt. Statsrevisorerne har særligt hæftet sig ved risikoen for, at de eksterne forskningsmidler ikke anvendes til formålet, og ved, at Statsforvaltningen har udført et for passivt tilsyn med forvaltningen af forskningsmidlerne selv i de tilfælde, hvor regionernes revisorer gentagne gange har påpeget problemer med regionernes regnskabsforvaltning og forvaltning af forskningsmidler. Statsrevisorerne, den 25. februar 2015 Peder Larsen Henrik Thorup* ) Kristian Jensen Klaus Frandsen Lennart Damsbo- Andersen Lars Barfoed * ) Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget ved behandlingen af denne sag på grund af inhabilitet. Kritikken er bl.a. baseret på: At hospitalernes ledelse og interne kontroller i alt for mange tilfælde ikke har sikret, at basale retningslinjer for anvendelse af forskningsmidlerne er blevet fulgt, fx godkendelse af udgiftsbilags formål og relevans. At styringen af forskningsprojekterne er uigennemsigtig, fordi nye og gamle forskningsmidler blandes sammen, og projekter kan henstå inaktive over flere år. At hospitalerne ikke i tilstrækkelig grad adskiller omkostningerne til forskning fra omkostningerne til den almindelige drift. Regionerne og hospitalerne har således ikke sikkerhed for, at relevante direkte og indirekte omkostninger bliver dækket. Der synes at have udviklet sig en særegen forvaltningskultur, hvor sundhedspersonale belønnes med naturalier som frugtordninger, sociale events o.l. for forskningsrelaterede opgaver. At der er risiko for, at hospitalerne uretmæssigt finansierer forskning for private virksomheder med skatteborgerfinansierede driftsbevillinger.

332 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for STATSREVISORERNES BEMÆRKNING Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -5 af 50 At regionernes tilsyn ikke har sikret et betryggende grundlag for hospitalernes forvaltning af forskningsmidler. At Statsforvaltningen har udført et for passivt tilsyn med forvaltningen af forskningsmidlerne selv i de tilfælde, hvor regionernes revisorer gentagne gange har påpeget problemer med regionernes regnskabsforvaltning og forvaltning af forskningsmidler.

333 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -6 af 50 Beretning til Statsrevisorerne om forskningsmidler på hospitalerne Denne undersøgelse er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen afgiver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til 8, stk. 1, og 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar Beretningen vedrører finanslovens 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet og 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

334 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -7 af 50 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion Formål og konklusion Baggrund Revisionskriterier, metode og afgrænsning Etablering af forskningsprojekter Ansøgning og projektoprettelse Hospitalernes kontrakter med eksterne bevillingsgivere Anvendelse af forskningsmidler Udgifternes relevans for forskningen Hospitalernes interne kontroller Hospitalernes løbende opfølgning og afslutning af projekter Adskillelse af driftsmidler og forskningsmidler Tilsyn med forvaltningen af forskningsmidler Regionernes tilsyn med forvaltningen af forskningsmidler Statsforvaltningens tilsyn med regnskaber og revisionsberetninger i relation til forskningsmidler Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning Bilag 2. Metode Bilag 3. Sundhedsstyrelsens stillingtagen til habilitet Bilag 4. Uddrag fra revisionsberetninger i perioden vedrørende forskningsmidler Bilag 5. Ordliste... 41

335 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -8 af 50 Beretningen vedrører finanslovens 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet og 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Økonomi- og Indenrigsministeriet: Karen Jespersen: november april 2009 Karen Ellemann: april februar 2010 Bertel Haarder: februar oktober 2011 Margrethe Vestager: oktober september Morten Østergaard: september - Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Jakob Axel Nielsen: november februar 2010 Bertel Haarder: februar oktober 2011 Astrid Krag Kristensen: oktober februar Nick Hækkerup: februar - Beretningen har i udkast været forelagt Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

336 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -9 af 50 INTRODUKTION OG KONKLUSION 1 1. Introduktion og konklusion 1.1. Formål og konklusion 1. Denne beretning handler om hospitalernes forvaltning af eksterne forskningsmidler, som Statsrevisorerne i januar anmodede Rigsrevisionen om at undersøge. Undersøgelsen fokuserer primært på forvaltningen i perioden Midler fra private organisationer, fonde og virksomheder udgør over halvdelen af hospitalernes indtægter til forskning. Regionernes samlede indtægter til forskning var ca. 1,6 mia. kr. i Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om de eksterne forskningsmidler forvaltes tilfredsstillende. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen: Notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse Rigsrevisionen udarbejdede på baggrund af Statsrevisorernes anmodning et notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitalerne forvalter eksterne forskningsmidler. Statsrevisorerne tiltrådte notatet på deres møde i april. Bliver afdelingsledelsen tilstrækkeligt inddraget, når hospitalerne etablerer forskningsprojekterne? Anvender hospitalerne forskningsmidler i overensstemmelse med formål og retningslinjer? Er regionernes og Statsforvaltningens tilsyn med hospitalernes forvaltning af forskningsmidler tilstrækkeligt? KONKLUSION Rigsrevisionen vurderer samlet, at hospitalernes forvaltning af forskningsmidler er kritisabel. Undersøgelsen viser, at der er flere stærkt kritisable forhold ved den helt basale budget- og regnskabsforvaltning. Rigsrevisionen finder det særligt problematisk, at de interne kontroller i alt for mange tilfælde ikke har sikret, at retningslinjerne er blevet fulgt, og at der er sikkerhed for, at forskningsmidlerne er anvendt til formålet. Flere ledelseslag har ikke i tilstrækkeligt omfang påtaget sig et ansvar for at sikre velfungerende kontroller i forvaltningen af forskningsmidler. Disse forhold er efter Rigsrevisionens opfattelse udtryk for en særegen, afvigende forvaltningskultur. Samtidig har det på flere områder ikke været tilstrækkeligt konkret, hvad der skal gøres, hvem der har ansvaret, og hvad dette ansvar indebærer. Det gælder for alle de hospitaler, som indgår i Rigsrevisionens undersøgelse, men i varierende grad og omfang hospitaler og afdelinger imellem. Rigsrevisionen finder det endvidere kritisabelt, at regionerne ikke har sikret sig, at hospitalerne forvalter eksterne forskningsmidler tilfredsstillende. De 2 centrale led i de interne kontroller: Afdelingsledelsen skal godkende, at de udgifter, som forskerne afholder på projektkontiene, ligger inden for formål og retningslinjer, og underskrive bilag. Regnskabsenheden skal sikre sig, at afdelingsledelsen har godkendt udgiften, og at den registreres korrekt.

337 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -10 af 50 2 INTRODUKTION OG KONKLUSION Undersøgelsen viser, at afdelingsledelsen ikke altid bliver tilstrækkeligt inddraget, når forskningsprojekter bliver etableret. Etableringen danner grundlaget for den fremadrettede styring af forskningsprojekterne. Den efterfølgende økonomistyring besværliggøres af, at nye forskningsmidler ofte blandes sammen med midler fra andre forskningsprojekter, så det ikke er gennemsigtigt, hvad den konkrete bevilling anvendes til. Desuden sikrer den løbende opfølgning ikke altid, at projekter lukkes, selv om de er inaktive, og der kan henstå midler over flere år. Undersøgelsen viser, at hospitalernes interne kontroller ikke har sikret, at retningslinjerne bliver fulgt, og at der er dokumentation for, at forskningsmidlerne bliver anvendt til formålet og i overensstemmelse med retningslinjerne. På alt for mange bilag er der ikke anført et formål med udgiften, fx anledningen til restaurationsbesøg og køb af it. Derfor er det uklart, hvad ledelsen og regnskabsenheden har taget stilling til i kontrollen. Hospitalerne adskiller ikke i tilstrækkeligt omfang udgifter til forskning fra udgifter til drift. Hverken hospitalerne eller regionerne har tilstrækkelig viden om, hvorvidt hospitalerne får dækket de direkte og indirekte omkostninger (overhead) i de tilfælde, hvor det er relevant. Dermed er der risiko for, at hospitalerne utilsigtet og i visse tilfælde uretmæssigt anvender driftsbevillinger til forskning for private virksomheder. Efter Rigsrevisionens opfattelse vil det være hensigtsmæssigt, at Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er opmærksomme på dette forhold. Regionerne og ministerierne bør afklare, hvordan det sikres, at hospitalerne opkræver et overhead, der er dækkende, i de forskningsprojekter, hvor det er relevant. Dette kan ske gennem dialog, eventuelt ved de årlige økonomiforhandlinger, hvor det kan indgå i en drøftelse om økonomistyring. Undersøgelsen viser, at regionernes tilsyn med hospitalernes forvaltning af forskningsmidler er utilstrækkeligt. Regionerne følger ikke op på hospitalernes retningslinjer. Dermed sikrer regionerne ikke, at retningslinjerne udgør et betryggende grundlag for forvaltningen. Statsforvaltningen har ikke udført sit tilsyn med forvaltningen af forskningsmidler helt tilstrækkeligt. Statsforvaltningen reagerer kun, hvis regionens revisor klart har bemærket, at et forhold anses som ulovligt. Der har ikke været sådanne tilfælde. Statsforvaltningen kunne have fulgt mere op i de tilfælde, hvor revisorerne har gentaget problematiske forhold, som regionerne ikke har udbedret, eller hvor det har været uklart, om der har været tale om ulovlige forhold. Rigsrevisionen finder, at hospitalsledelserne og regionerne skal have stærkt fokus på at sikre, at de retningslinjer, som er under opdatering, bliver brugbare og efterlevet i praksis, og at det bør være gennemsigtigt, hvad der finansieres af hospitalernes driftsmidler Baggrund 2. Forskning i sygdomme og behandling kan være med til at forbedre borgernes sundhed. Derfor er forskning en vigtig opgave for hospitalerne. Forskningen foregår ofte i et samarbejde mellem flere aktører både private og offentlige og finansieringskilderne er mangfoldige. Finansieringen kan fx komme fra EU-tilskud, private virksomheder, private fonde eller Det Frie Forskningsråd (herefter Forskningsrådet). Regionerne og hospitalerne stiller også selv forskningsmidler til rådighed.

338 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -11 af 50 INTRODUKTION OG KONKLUSION 3 3. Når hospitalerne modtager midler til forskning fra eksterne finansieringskilder, er hospitalerne ansvarlige for, at midlerne forvaltes tilfredsstillende og anvendes til de formål, som de er givet til. Bevillingsgivere kan stille forskellige krav til, hvordan hospitalerne skal forvalte og anvende forskningsmidler. Kravene kan være formuleret i en kontrakt. Nogle bevillingsgivere baserer sig dog også i høj grad på tillid til, at midlerne går til de formål, de er tiltænkt. Der er typisk knyttet langt flere krav til dokumentation, regnskab og rapportering, når forskningsmidlerne kommer fra EU og offentlige instanser, fx Forskningsrådet, end det er tilfældet, når midlerne er givet af private aktører. Forskningsindtægter 4. Der findes ikke en ensartet opgørelse over, hvor mange midler til forskning hospitalerne har modtaget fra forskellige typer bevillingsgivere. Regionerne opgør indtægter til forskning forskelligt, og opgørelserne er behæftet med væsentlig usikkerhed. De giver dog en indikation af omfanget af forskningsmidler fordelt på regioner. Tabel 1 viser regionernes anslåede indtægter til forskning i Tabel 1. Regionernes anslåede indtægter til forskning i ) (Mio. kr.) Region Hovedstaden 2) Region Sjælland 3) Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Alle regioner Universitetshospitaler 4) Øvrige hospitaler I alt Andel universitetshospitaler 49 % 0 % 74 % 86 % 85 % 58 % 1) Der kan være regionale forskelle på, hvordan regionerne konterer og kategoriserer indtægterne. Derfor giver tallene kun en indikation af størrelsesforholdene. Fx indgår midler til forskning inden for psykiatrien ikke i alle regioner. Tallene er afrundet. 2) Region Hovedstaden har beregnet indtægterne, som er baseret på sammenlægning af data opgjort i forskellige økonomi- systemer. 3) Oplysninger fra Region Sjælland er fra 2012, da det ikke har været muligt at opgøre tallene for ) Her henvises til de 4 største hospitaler: Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitets- hospital og Rigshospitalet. Kilde: Regionerne. Det fremgår af tabel 1, at regionernes samlede anslåede indtægter til forskning fra eksterne bevillingsgivere udgjorde mio. kr. i Region Nordjylland og Region Sjælland havde færrest indtægter, idet indtægterne udgjorde henholdsvis 63 mio. kr. og 61 mio. kr. (2012-tal). De 4 universitetshospitaler modtager den største andel af indtægterne. 5. I de regioner, hvor det har været muligt at kategorisere indtægterne efter typen af bevillingsgiver, udgjorde indtægterne til forskning fra private organisationer, fonde og virksomheder over halvdelen af indtægterne. 6. Forskningsmidlerne er fordelt på mange projekter og forskningssager. Fx har Rigshospitalet ca oprettede forskningssager. Nogle projekter modtager flere millioner kroner fra flere bevillingsgivere, mens andre blot modtager en enkelt mindre bevilling.

339 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -12 af 50 4 INTRODUKTION OG KONKLUSION Aktører og ansvarsområder 7. Ud over hospitalerne og eksterne bevillingsgivere er der en række øvrige aktører, der også spiller centrale roller i forhold til forvaltningen af forskningsmidler, bl.a. gennem tilsyn. Figur 1 viser de centrale aktører og deres ansvarsområder. Figur 1. Centrale aktører og ansvarsområder TILSYNSMYNDIGHEDER ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET Statsforvaltningen MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE Det Videnskabsetiske Komitésystem Sundhedsstyrelsen DATATILSYNET REGION Overordnet ansvar for regnskab, forvaltning, retningslinjer mv. REGIONENS REVISOR Revision og regnskab for region og hospitaler HOSPITALSLEDELSE Forvaltning af forskningsmidler og eventuelt egne retningslinjer EKSTERN BEVILLINGSGIVER Opfylde forpligtelser om betaling (eventuelt kontrakt) Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne. Det Videnskabsetiske Komitésystem består af Den Nationale Videnskabsetiske Komité og én eller flere komitéer i hver region. Aktuelt er der 11 regionale komitéer. Den Nationale Videnskabsetiske Komité er en uafhængig myndighed under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Det fremgår af figur 1, at de centrale tilsynsmyndigheder er Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Derudover har Datatilsynet under Justitsministeriet også en tilsynsrolle. Under Økonomi- og Indenrigsministeriet har Statsforvaltningen en central rolle, ligesom Sundhedsstyrelsen og Det Videnskabsetiske Komitésystem under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Regionen har med regionsrådet i spidsen det overordnede ansvar for hospitalerne. Statsforvaltningens tilsyn er rettet mod de aktiviteter, der udøves af regionsrådene eller på regionsrådets vegne. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses tilsyn og samspillet med regionens revisor går også oftest gennem regionen. Relationen til den eksterne bevillingsgiver går direkte fra hospitalet, eventuelt via en kontrakt.

340 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -13 af 50 INTRODUKTION OG KONKLUSION 5 Fordeling af opgaver og ansvar på hospitalerne 8. Forvaltningen af et forskningsprojekt kan opdeles i 2 overordnede faser. I den første fase etableres projektet. Hvis det er hospitalet, der søger om finasiering hos en ekstern bevillingsgiver, indeholder denne fase en ansøgningsproces. Det kan også være den eksterne bevillingsgiver, der initierer samarbejdet. Under alle omstændigheder skal projektet oprettes i de administrative systemer, og de nødvendige interne godkendelser og myndighedsgodkendelser fra fx Sundhedsstyrelsen skal indhentes. Kontraktindgåelse hører også til etableringsfasen. I den anden fase er forskningen i gang, og midlerne anvendes. Her pågår interne kontroller og løbende opfølgning. Til slut afsluttes projektet, og hospitalet beslutter, om kontoen skal lukkes. Hvis bevillingsgiver kræver det, skal hospitalet desuden rapportere resultaterne af forskningen og aflægge projektregnskab til bevillingsgiver. På hospitalerne er opgaver og ansvar i forskningsprojektet fordelt på forskellige enheder. Figur 2 viser fordelingen af opgaver på hospitalerne ved forvaltning af forskningsprojekter. Figur 2. Opgaver på hospitalerne ved forvaltning af forskningsprojekter HOSPITALSLEDELSE Overordnet ansvar for forvaltning af forskningsmidler Anvendelse af midler Godkende anvendelse af midler Bogføring og kontrol FORSKER AFDELINGSLEDELSE REGNSKABSENHED EKSTERN BEVILLINGSGIVER Forberede etablering af forskningsprojekt Godkende etablering af forskningsprojekt Projektoprettelse Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra regionerne. Det fremgår af figur 2, at hospitalsledelsen har det overordnede ansvar for forvaltningen, herunder at sikre gode og klare rammer herfor gennem retningslinjerne. Forskeren forbereder etableringen af forskningsprojektet og anvender midlerne. I den forbindelse indhenter forskeren relevante interne og eksterne godkendelser. Afdelingsledelsen godkender etablering og anvendelse af forskningsmidler. Ved etablering kan afdelingsledelsen bl.a. tage stilling til faglighed og økonomi i afdelingens forskningsprojekter. Ved anvendelse af forskningsmidler er det også typisk afdelingsledelsen, som godkender forskernes bilag. Regnskabsenheden står for at oprette projekterne og for bogføring og kontrol. Pilene angiver, hvordan dokumenterne bevæger sig gennem de forskellige enheder.

341 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -14 af 50 6 INTRODUKTION OG KONKLUSION For at forvaltningen af forskningsmidler kan fungere optimalt, kræver det, at alle lever op til deres ansvar. Fx er det et fælles ansvar, at forskningsmidler anvendes til formålet og i overensstemmelse med retningslinjerne. Forskeren skal sørge for kun at afholde udgifter, som ligger inden for formål og retningslinjer. Afdelingsledelsen skal godkende, at forskeren har opfyldt denne betingelse, og underskrive bilaget. Regnskabsenheden skal bl.a. sikre sig, at afdelingsledelsen har godkendt udgiften, og at der dokumentation herfor. Hospitalsledelsen skal sikre sig, at ingen er i tvivl om deres opgaver og ansvar. Revision 9. Regionernes revisorer udfører både finansiel revision og forvaltningsrevision af regionernes regnskaber, og revisorerne tilrettelægger revisionen ud fra væsentlighed og risiko. Revisorerne påtegner regionernes regnskaber og afrapporterer resultaterne af deres revision, dels i servicebreve til hospitalsledelsen, dels i en årlig beretning om den løbende revision, som regionsrådet skal forholde sig til. Revisorerne påtegner desuden en del af forskningsregnskaberne særskilt, fordi nogle bevillingsgivere kræver det. 10. Regionsrådene skal forholde sig til eventuelle bemærkninger fra revisorerne og forklare, hvilke tiltag regionsrådet har besluttet at iværksætte. Regionsrådet skal angive konkrete handlinger, fx at regionen vil justere en retningslinje, og kan ikke besvare en revisionsbemærkning med, at den er taget til efterretning. Tilsyn 11. Økonomi- og Indenrigsministeriets og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses tilsyn retter sig mod forskellige områder. 12. Økonomi- og Indenrigsministeriet har ansvaret for lovgivningen om regionernes styring og økonomi. Tilsynet med regionerne varetages af Statsforvaltningen, hvor ministeriet er øverste tilsynsmyndighed. Tilsynet består primært i, at Statsforvaltningen følger op på regnskaberne og revisorernes beretninger. Her er fokus bl.a. på, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love mv. Statsforvaltningen følger også op på, om regionsrådene forholder sig tilstrækkeligt til revisorernes bemærkninger. 13. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at ministeriet fører et almindeligt sektortilsyn med regionernes varetagelse af sygehusvæsenet. I det omfang ministeriet giver tilskud til forskningsprojekter, omfattes tilskuddet af de almindelige administrative retningslinjer for tilsyn. Ministeriet er desuden overordnet myndighed for Sundhedsstyrelsen, som gennem myndighedskontrol følger op på faglighed og habilitet ved lægemiddelforsøg. Også Det Videnskabsetiske Komitésystem hører under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. De videnskabsetiske komitéer skal godkende alle sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der involverer mennesker eller menneskeligt biologisk materiale, og sikrer dermed, at projekterne gennemføres videnskabsetisk forsvarligt. Komitéerne fører også tilsyn med de godkendte forskningsprojekter. Komitéerne ser bl.a. på forsøgsprotokol og deltagerinformation og fører således ikke et økonomisk tilsyn Revisionskriterier, metode og afgrænsning Revisionskriterier 14. Statsrevisorerne anmodede i januar Rigsrevisionen om at undersøge, hvordan regionernes hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Statsrevisorerne lagde bl.a. til grund, at der havde været en række artikler i pressen om forvaltning af eksterne forskningsmidler på flere af Region Hovedstadens hospitaler. Statsrevisorerne bad os om at undersøge 3 konkrete spørgsmål, jf. bilag 1. Vi har i et notat til Statsrevisorerne i april beskrevet, hvordan vi ville tilrettelægge undersøgelsen og besvare spørgsmålene.

342 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -15 af 50 INTRODUKTION OG KONKLUSION 7 Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om de eksterne forskningsmidler forvaltes tilfredsstillende. Vi forudsætter, at en tilfredsstillende forvaltning bl.a. indebærer, at der er fastlagt tilfredsstillende retningslinjer og interne kontroller, der kan sikre, at de eksterne forskningsmidler anvendes til den forskning og de formål, som er hensigten med bevillingen. 15. Vores undersøgelsesspørgsmål retter sig mod, om forskningsmidlerne forvaltes tilfredsstillende i de faser, som et forskningsprojekt gennemløber set ud fra et administrativt perspektiv og om regionernes og Statsforvaltningens tilsyn er tilstrækkeligt. Kap. 2 handler om etablering af forskningsprojekter, kap. 3 om anvendelse af forskningsmidler og afslutning af forskningsprojekter, og kap. 4 om tilsyn. 16. Undersøgelsens revisionskriterier er baseret på gældende love og regler, der fastsætter de forskellige aktørers ansvarsområder og opgaver. Det drejer sig bl.a. om sundhedsloven, apotekerloven og bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Det følger af sidstnævnte, at regioner og hospitaler skal følge god bogføringsskik, der definerer de overordnede krav til bogføring og regnskab. Ud over love og regler har vi undersøgt, om hospitalerne følger sine egne og regionernes retningslinjer for, hvordan forskningsmidlerne skal forvaltes i de forskellige faser. Vi har også haft fokus på, om hospitalerne opfylder eventuelle krav opstillet af bevillingsgiver, fx hvad midlerne må bruges til. Vi har dog konstateret, at bevillingsgiverne generelt stiller ingen eller kun meget overordnede krav til brugen af forskningsmidlerne i de sager, vi har gennemgået. Derfor er det primært retningslinjerne, der sætter grænserne for brugen af midlerne. Metode og afgrænsning 17. Undersøgelsen er baseret på gennemgang af materiale fra 7 hospitaler: Rigshospitalet og Herlev Hospital i Region Hovedstaden, Aarhus Universitetshospital i Region Midtjylland, Aalborg Universitetshospital i Region Nordjylland, Roskilde og Køge sygehuse (omtales herefter som Roskilde Sygehus) i Region Sjælland samt Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt i Region Syddanmark. Materialet omfatter bl.a. retningslinjer for forvaltning af forskningsmidler samt dokumenter og i alt bilag fra 155 udvalgte forskningssager med ekstern finansiering fra private virksomheder og fonde. Vi har også indhentet materiale fra regionerne, regionernes revisorer, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Statsforvaltningen. Vi har desuden holdt bilaterale møder med alle involverede parter. De anvendte metoder er uddybet i bilag 2, herunder baggrunden for valg af hospitaler, afdelinger, sager og bilag. Sundhedsloven er bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr af 14 november. Loven sætter de overordnede rammer for sundhedsvæsenet. Loven definerer fx formål, opgaver og regionsrådets ansvar. Apotekerloven er det populære navn for lov om apotekervirksomhed, som er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 855 af 4. august Loven fastsætter bl.a., hvornår og hvordan læger skal søge om tilladelse til at være tilknyttet en lægemiddelvirksomhed. God bogføringsskik kan beskrives som, hvad der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det følger af bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (bekendtgørelse nr. 129 af 30. januar ), at regionerne skal følge god bogføringsskik. 18. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 1. BOKS 1. GOD OFFENTLIG REVISONSSKIK God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI ). 19. Vi har generelt afgrænset undersøgelsen tidsmæssigt ved primært at fokusere på perioden I nogle tilfælde har det dog været relevant at inddrage dokumenter fra før 2009, fx fordi nogle bevillinger er anvendt til projekter, som er påbegyndt tidligere. Desuden har vi så vidt det har været muligt og relevant inddraget materiale fra, som er blevet udarbejdet, mens undersøgelsen har været i gang. Der er primært tale om justeringer af retningslinjerne foranlediget af den øgede opmærksomhed på området.

343 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -16 af 50 8 INTRODUKTION OG KONKLUSION I forhold til retningslinjer er undersøgelsens primære fokus på de retningslinjer, der var gældende indtil omkring medio, dvs. før de justeringer, som hospitalerne og regionerne efterfølgende har foretaget og fortsat arbejder med. I nogle regioner og på nogle hospitaler har retningslinjerne også udviklet sig tidligere, men der har generelt været tale om mindre uddybninger og udbygninger. Vi har enkelte steder afspejlet de forandringer, som har fundet sted og er i gang. Vi har inddraget retningslinjer fra både hospitaler og regioner, men vi har generelt ikke sondret mellem, om en retningslinje er forankret på regionalt niveau eller på hospitalsniveau. Når vi henviser til retningslinjerne, henviser vi således til det samlede sæt af retningslinjer, som hospitalernes forvaltning af forskningsmidler er underlagt. Vi har afgrænset os fra at se på forskningssager, hvor der er krav om særkilt revision, eller hvor vi har været bekendt med, at regionernes revisorer har valgt at gennemgå dem. I disse sager baserer vi os på revisorernes arbejde. Det gælder også de særlige bilagsgennemgange, som Region Hovedstadens revisorer har udført på flere af regionens hospitaler i løbet af. Vi har dog især haft fokus på Rigshospitalet. Vi har drøftet med alle revisorerne, hvordan de har tilrettelagt revisionen, og hvad de har fundet af resultater. Undersøgelsen omfatter ikke de sager, der har ført til, at læger er blevet politianmeldt. 20. Statsrevisorerne har bedt om, at der i undersøgelsen skulle indgå en sammenligning af forvaltningen af eksterne forskningsmidler på hospitaler og universiteter for at belyse god praksis. Derfor har vi flere steder angivet, hvordan Københavns Universitets retningslinjer adskiller sig fra hospitalernes. Vi har især haft fokus på de områder, hvor vi mener, hospitalerne kan lære af universitetets praksis. Vi har valgt specifikt at sammenligne med Københavns Universitet, som er det største af universiteterne. Universitetets eksterne tilskud til forskning udgjorde ca. 2,2 mia. kr. i Vi har fulgt universitetet gennem en årrække i forskellige revisioner, og vi har bl.a. brugt vores viden fra tidligere undersøgelser. Det drejer sig om beretning om forvaltning af private forskningsmidler ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet samt notat og rapport fra maj 2011 (behandlet af Statsrevisorerne i juni 2011) om Københavns Universitets forvaltning af tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Sidstnævnte havde særligt fokus på forvaltningen af Milena Penkowas forskningsprojekter. Vi har desuden gennemgået retningslinjer og en række forskningssager på Københavns Universitet i foråret for at sikre os et bedre sammenligningsgrundlag. 21. Undersøgelsen er baseret på en stikprøvevis gennemgang af forskningssager og bilag. Der er stor forskel på antallet af forskningsprojekter på de udvalgte hospitaler. Derfor har vi ikke gennemgået lige mange forskningssager og bilag på alle hospitaler, men har tilpasset stikprøvestørrelsen til hospitalets forskningsomfang. 22. Bilag 5 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

344 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -17 af 50 ETABLERING AF FORSKNINGSPROJEKTER 9 2. Etablering af forskningsprojekter Rigsrevisionen vurderer, at afdelingsledelsen ikke bliver tilstrækkeligt inddraget, når forskningsprojekterne etableres. Afdelingsledelsen bliver ikke altid tilstrækkeligt inddraget i forbindelse med ansøgning, oprettelse og budgetlægning, som udgør grundlaget for den fremadrettede styring af forskningsprojekterne. Afdelingsledelsen får dermed ikke mulighed for at tage stilling til relevante faglige og økonomiske forhold, som kan forpligte hospitalerne. Økonomistyringen besværliggøres af, at nye forskningsmidler ofte blandes sammen med midler fra andre forskningsprojekter, så det ikke er gennemsigtigt, hvad den konkrete bevilling anvendes til. Retningslinjerne er generelt ikke tilstrækkeligt konkrete om, hvordan og hvornår afdelingsledelsen skal inddrages. Retningslinjerne indeholder desuden ikke krav om, hvilke dokumenter der skal journaliseres i et forskningsprojekt. Det betyder, at der er risiko for, at hospitalerne ikke har en fyldestgørende dokumentation for projekter, som kan forpligte hospitalet både juridisk og økonomisk. Kontrakterne indeholder de væsentligste forhold, som sikrer et godt aftalegrundlag, og bliver gennemgået af jurister. 23. Dette kapitel handler om, hvordan hospitalerne etablerer forskningsprojekter med ekstern finansiering, herunder hvordan de ansøger om midler, opretter projekter og indgår kontrakter Ansøgning og projektoprettelse 24. Vi har undersøgt, om der er etableret retningslinjer, der fastlægger, hvordan det skal forløbe, når hospitalerne ansøger om midler og opretter forskningsprojekter. Dernæst har vi undersøgt, om hospitalerne har sikret, at retningslinjerne er fulgt. Det er vigtigt, at afdelingsledelsen bliver inddraget, når en forsker søger om midler, og når forskningsprojekter bliver oprettet. Dermed kan afdelingsledelsen tidligt i forløbet tage stilling til, om det enkelte forskningsprojekt har faglig relevans for afdelingen, og om afdelingen kan rumme de eventuelle økonomiske forpligtelser, som projektet medfører. Der kan også være særlige hensyn til personaleresurser, kapacitet i forhold til udstyr mv., som det er nødvendigt, at afdelingsledelsen tager stilling til.

345 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -18 af ETABLERING AF FORSKNINGSPROJEKTER Ansøgningsprocessen 25. Når hospitalerne modtager midler, kan samarbejdet enten være initieret af én af hospitalets forskere eller af bevillingsgiveren. Forskeren kan fx søge om midler til forskning fra en privat fond. Omvendt er det også almindeligt, at en privat virksomhed henvender sig til et hospital, fordi virksomheden gerne vil have gennemført en klinisk afprøvning. I de tilfælde, hvor private virksomheder selv har henvendt sig, har hospitalerne ikke udarbejdet en ansøgning om forskningsmidler. 26. Rigshospitalet, Herlev Hospital, Roskilde Sygehus, Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt har i deres retningslinjer et krav om, at afdelingsledelsen skal godkende ansøgninger om finansiering, inden de sendes til den eksterne bevillingsgiver. Det gælder imidlertid ikke ved kliniske afprøvninger, hvor virksomheden henvender sig til hospitalet. Vores gennemgang af sager viser, at det især for Rigshospitalet og Odense Universitetshospital generelt er meget få ansøgninger, som er godkendt af afdelingsledelsen, inden ansøgningen er sendt til bevillingsgiver. Hospitalerne oplyser generelt, at afdelingsledelsen godkender ansøgningerne mundtligt, og at der ikke er en fast praksis med, at afdelingsledelsen underskriver ansøgningerne, så der er en skriftlig dokumentation for, at en ansøgning er godkendt, inden forskeren har sendt den. 27. Retningslinjerne beskriver generelt ikke, hvordan og hvornår afdelingsledelsen skal tage stilling til det faglige og etiske indhold i et givent forskningsprojekt. Hospitalerne oplyser, at det først og fremmest er forskerens ansvar at sikre, at de faglige og etiske forhold omkring et forskningsprojekt er i orden. Forskerne søger i forbindelse med etableringen af visse typer forskningsprojekter om myndighedsgodkendelser fra fx de videnskabsetiske komitéer. Forskerne søger derudover om Sundhedsstyrelsens tilladelse, hvis de ønsker at være tilknyttet til en lægemiddelvirksomhed. Bilag 3 indeholder beskrivelser af, hvornår forskerne skal søge om Sundhedsstyrelsens tilladelse. Hospitalerne oplyser, at afdelingsledelsen først forholder sig til de faglige og etiske perspektiver ved et givent forskningsprojekt, når afdelingsledelsen senere i projektforløbet får forelagt et oprettelsesskema, og når afdelingsledelsen underskriver kontrakter. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at afdelingsledelsen som et led i den interne kontrol bør sikre, at dialogen om godkendelse af ansøgning er dokumenteret. Når der i vores sagsgennemgang ikke foreligger dokumentation for, at afdelingsledelsen har godkendt en ansøgning, er det uklart, om afdelingsledelsen reelt har taget stilling til projektets økonomi og faglighed i tide. Projektoprettelse 28. Når bevillingsgiver har givet tilsagn om at donere forskningsmidler, skal hospitalet oprette forskningsprojektet i økonomisystemet. Oprettelsesskemaer 29. Når hospitalet modtager en forskningsbevilling, kan der udarbejdes et oprettelsesskema. Et oprettelsesskema, der er godkendt af afdelingsledelsen, er med til at sikre, at afdelingen påtager sig forvaltningen af projektet, er bekendt med de eventuelle risici, der er forbundet med projektet, fx at dække eventuelle underskud, og er i stand til at efterleve de krav, som bevillingsgiver stiller. Til sammenligning har Københavns Universitet i sine retningslinjer krav om, at der skal udfyldes et oprettelsesskema, som skal godkendes af institutlederen.

346 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -19 af 50 ETABLERING AF FORSKNINGSPROJEKTER Der er 6 ud af 7 hospitaler, som i retningslinjerne har krav om, at forskeren skal udfylde et oprettelsesskema, som bliver godkendt af afdelingsledelsen. Det krav har Odense Universitetshospital også indført fremadrettet fra september. På de 6 hospitaler, hvor der i undersøgelsesperioden er krav om oprettelsesskema, skal hospitalets regnskabsenhed modtage et godkendt skema, før de opretter en ny konto. Det er dog uklart, om der altid skal udfyldes et særskilt skema for hver enkel bevilling eller blot ét skema pr. projekt, hvis projektet løbende modtager finansiering fra flere bevillingsgivere til samme formål. 31. Vores gennemgang af hospitalernes oprettelsesskemaer viser, at der er stor forskel på, hvilke oplysninger der skal fremgå af skemaet. Nogle hospitalers oprettelsesskema er primært rettet mod regnskabsenheden og indeholder derfor få oplysninger. Andre hospitaler anvender skemaerne til at samle centrale projektoplysninger ét sted, og skemaerne indeholder derfor både faglige og økonomiske oplysninger, idet afdelingsledelsen også anvender dem til at godkende projekterne endeligt. 32. Vores gennemgang viser desuden, at der i næsten alle de gennemgåede sager var udfyldt et oprettelsesskema på de 6 hospitaler, som har et krav herom. Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet og Herlev Hospital har dog en praksis for, at forskerne kun udfylder et oprettelsesskema, når de vil have oprettet et nyt projekt i økonomisystemet. Ofte opretter disse hospitaler ikke et nyt projekt i økonomisystemet, og derfor var der i flere af sagerne ofte ikke særskilte oprettelsesskemaer på de midler, som Rigsrevisionen undersøgte. Fx kunne en bevilling fra 2009 være hægtet på et oprettelsesskema fra Det er efter Rigsrevisionens opfattelse problematisk, at der ikke er dokumentation for, at afdelingsledelsen har godkendt faglighed og økonomi, når hospitalerne oplyser, at afdelingsledelsen med sin underskrift på oprettelsesskemaet godkender de faglige og etiske perspektiver ved et givent forskningsprojekt. 33. Roskilde Sygehus oplyser, at sygehuset adskiller bevillingerne i økonomisystemet, idet de opretter en ny konto for hvert nyt projekt, og at det er hovedreglen, at der ikke er mere end én bevillingsgiver pr. projekt. De andre hospitaler oplyser, at de kun adskiller bevillingerne, hvis bevillingsgiver har stillet krav herom. Ellers har hospitalerne løbende forskningskonti med brede formål, så kontoen også kan rumme de bevillinger, som forskeren efterfølgende får til andre projekter, fordi det begrænser det samlede antal forskningskonti, som de enkelte afdelinger råder over. 34. Undersøgelsen viser, at hospitalerne ikke har tilstrækkeligt fokus på at adskille bevillingerne i økonomisystemet, men i stedet sætter midlerne ind på det, hospitalerne betegner som løbende forskningskonti. De løbende forskningskonti indeholder både midler, der bevilges til fx kliniske afprøvninger, og overskud fra færdiggjorte projekter. Disse overskud betegner forskerne flere steder som frie midler. Forståelsen på afdelingerne er, at de løbende forskningskonti indeholder midler, der ikke er formålsbestemte, og som derfor kan benyttes til diverse udgifter af faglig og social relevans for afdelingen. Boks 2 viser et eksempel på en løbende forskningskonto. BOKS 2. EKSEMPEL PÅ EN LØBENDE FORSKNINGSKONTO På en løbende forskningskonto er der fx afholdt udgifter til alt fra løn til frugtordning til personalet, konferenceophold, bilkøb i forbindelse med forskningsophold i USA og telefonregninger.

347 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -20 af ETABLERING AF FORSKNINGSPROJEKTER Det er efter Rigsrevisionens opfattelse problematisk, at hospitalerne blander bevillingerne sammen på løbende forskningskonti, som beskrevet i boks 2, fordi det gør det svært at styre de enkelte bevillinger og spore sammenhængen mellem en konkret bevilling og forbrug af forskningsmidler på fx løn og repræsentation. Det har desuden besværliggjort Rigsrevisionens undersøgelse af, om forbruget på forskningskontoen er i overensstemmelse med formålet. 35. Undersøgelsen viser eksempler på, at hospitaler har sat forskningsmidler ind på en løbende konto, hvorfra de afholder mange typer udgifter, selv om der er søgt eller doneret til et specifikt formål, fx løn og uddannelse. Boks 3 viser eksempler på forskningsmidler, der er givet med et bestemt formål, og som er sat ind på en løbende forskningskonto. BOKS 3. EKSEMPLER PÅ FORMÅLSBESTEMTE FORSKNINGSMIDLER, SOM ER INDSAT PÅ EN LØBENDE FORSKNINGSKONTO En bevilling til apparatur på 16 mio. kr. bliver sat ind på en løbende konto, hvorfra udgiften til apparaturet afholdes sammen med andre udgifter, fx udgifter til rejser og bespisning (Aarhus Universitetshospital). En bevilling til en CT-skanner bliver sat ind på en løbende konto (Rigshospitalet). 36. Ud over eksemplerne i boks 3 er der på hospitalerne eksempler på kontrakter med private virksomheder, hvoraf det fremgår, at den lægemiddelafprøvning, som virksomheden betaler for, kun må finansieres af den pågældende virksomhed, da det har betydning for ejerskabet af rettighederne til resultaterne. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at hospitalerne ikke kan sikre dette, når hospitalerne sætter midlerne fra virksomhederne ind på løbende konti sammen med midler fra andre virksomheder, som er med til at dække udgifter til fx løn til forskningssygeplejersker og patientgodtgørelse. Budgetter og stillingtagen til økonomi 37. Et budget er med til at sikre, at afdelingsledelsen får informationer om de samlede økonomiske forpligtelser i projekterne. Desuden er et budget et vigtigt redskab, der hjælper hospitalet til løbende at kunne følge op internt, da det giver mulighed for løbende at følge, om forbruget udvikler sig planmæssigt. Københavns Universitet har derfor i sine retningslinjer et krav om, at forskerne skal udarbejde budgetter, når de ansøger om midler, og at budgetterne skal godkendes af institutlederen eller en hertil bemyndiget person. 38. Vores gennemgang af retningslinjerne viser, at 5 ud af 7 hospitaler stiller krav om budgetter, mens Herlev Hospital og Aalborg Universitetshospital ikke har krav om, at der skal udarbejdes budgetter. Region Hovedstaden har oplyst, at alle regionens hospitaler i løbet af har været i gang med at lægge budgetter ind i regionens økonomistyringssystem for alle eksterne forskningsprojekter. 39. Vores gennemgang af sagerne viser generelt, at der er udarbejdet budgetter for meget få bevillinger, og at de budgetter, der findes, er af meget overordnet karakter. Budgetterne både for de kliniske afprøvninger og for øvrige forskningsprojekter indeholder sjældent oplysninger om indirekte omkostninger og resursetræk på andre afdelinger fordelt på de år, projektet gennemløber. Budgetterne i de kliniske afprøvninger har ofte karakter af afregningsoversigter, der angiver priser, som bevillingsgiver skal betale for forskellige ydelser, fx patientbesøg.

348 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -21 af 50 ETABLERING AF FORSKNINGSPROJEKTER 13 Journalisering 40. Københavns Universitet har i sine retningslinjer understreget kravet om journalisering af de dokumenter, der kan forpligte universitetet økonomisk og juridisk. Ansvaret for journaliseringen er placeret hos institutlederen. 41. Undersøgelsen viser, at hospitalerne ikke har opstillet et lignende krav om journalisering. Det fremgår generelt af retningslinjerne, at bilag og andet regnskabsmateriale skal arkiveres og gemmes i overensstemmelse med lovgivningen. Der er dog generelt mindre klarhed om, hvilke øvrige centrale dokumenter hospitalerne skal journalisere. Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet, Herlev Hospital og Aalborg Universitetshospital har dog klare krav om, at kontrakter skal journaliseres. Resultater 42. Undersøgelsen viser, at Rigshospitalet, Herlev Hospital, Roskilde Sygehus, Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt stiller krav om, at afdelingsledelsen skal godkende de ansøgninger om eksterne bevillinger, som afdelingerne selv udarbejder og sender. Selv om disse hospitaler har et krav om, at afdelingsledelsen skal godkende, når forskere søger om midler, foreligger der ikke altid en godkendt ansøgning til bevillingsgiver. Det gælder især for Rigshospitalet og Odense Universitetshospital. 6 ud af 7 hospitaler stiller krav om, at der skal udarbejdes et oprettelsesskema, som afdelingsledelsen skal godkende. Der er dog stor forskel på, hvilke oplysninger der skal fremgå af oprettelsesskemaet, hvilket kan skyldes, at hospitalerne kan have forskellige behov. Flere projekter har ikke et selvstændigt oprettelsesskema, da bevillinger til disse projekter bliver sat ind på en løbende forskningskonto, der er oprettet med et bredt formål. Hospitalerne opretter generelt få forskningskonti for ikke at få et uoverskueligt antal. Det betyder efter Rigsrevisionens opfattelse, at det er vanskeligt at spore en sammenhæng mellem den konkrete bevilling og forbruget. Når der ikke foreligger dokumentation for, at afdelingsledelsen hverken har godkendt ansøgningen, modtagelsen eller oprettelsen af den enkelte bevilling, er det uklart, om afdelingsledelsen reelt har taget stilling til projektets økonomi og faglighed i tide. Der er i retningslinjerne for Herlev Hospital og Aalborg Universitetshospital ikke krav om, at der skal udarbejdes budgetter. På de øvrige hospitaler er der i begrænset omfang udarbejdet budgetter, som hospitalerne kan benytte til at følge op på projekterne. Retningslinjerne for journalisering er ikke tilstrækkeligt klare om, hvilke dokumenter hospitalerne skal journalisere. Dermed er der risiko for, at hospitalerne ikke har overblik over centrale dokumenter, som kan indeholde juridiske og økonomiske forpligtelser Hospitalernes kontrakter med eksterne bevillingsgivere 43. Vi har undersøgt, om retningslinjerne fastlægger, hvordan det skal foregå, når hospitalerne indgår kontrakter med eksterne bevillingsgivere, og om de indeholder minimumskrav til indholdet i kontrakterne. Det er vigtigt, at retningslinjerne er konkrete om, hvem der tager stilling til indholdet i kontrakterne, og hvem der skal underskrive, dels fordi de regulerer samarbejdet, dels fordi de forpligter hospitalet økonomisk og juridisk. Det er derfor vigtigt, at kontrakterne er gennemgået juridisk, og at afdelingsledelsen bliver inddraget.

349 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -22 af ETABLERING AF FORSKNINGSPROJEKTER Kontraktindgåelse 44. Når hospitalerne udfører klinisk afprøvning, indgår parterne en kontrakt. Virksomheden udarbejder ofte et udkast til en kontrakt, som hospitalet skal forholde sig til. I de tilfælde, hvor hospitalerne modtager bevilling fra fx en fond, foreligger der ofte blot en bevillingsskrivelse, hvor betingelserne for bevillingen fremgår. Der er stor forskel på, hvor konkrete retningslinjerne er om, hvordan det skal foregå, når hospitalerne indgår kontrakter. Det fremgår af Rigshospitalets, Herlev Hospitals og Odense Universitetshospitals retningslinjer, at kontrakterne skal gennemgås juridisk, inden de underskrives. Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital og Sygehus Lillebælt har oplyst, at selv om det ikke fremgår af retningslinjerne, bliver kontrakterne gennemgået af en jurist inden underskrift. Roskilde Sygehus har oplyst, at sygehusledelsen gennemgår kontrakterne, men at der fremadrettet er etableret en aftale med Odense Universitetshospital om juridisk bistand. Vores gennemgang viser, at hospitalerne i kontrakterne har sikret: at forskeren har ret til at publicere at ejendomsrettigheder reguleres i kontrakten at der ikke påhviler hospitalerne et kontraktretligt erstatningsansvar over for bevillingsgiver at eventuelle tvister med udenlandske bevillingsgivere/virksomheder skal afgøres i henhold til dansk ret. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at kontrakterne dermed indeholder de væsentligste punkter, som sikrer, at forskerne har et tilfredsstillende samarbejds- og aftalegrundlag. Det er dog Rigsrevisionens opfattelse, at hospitalerne kunne styrke dokumentationen af den juridiske gennemgang. Der er også flere kontrakter og bevillingsskrivelser, der ikke er underskrevet af afdelingsledelsen. Ud af 84 kontrakter og bevillingsskrivelser var 22 ikke underskrevet. Resultater 45. Undersøgelsen viser, at hospitalerne har fokus på at sikre, at retten til at publicere og anvende forskningsresultaterne, ejendomsrettigheder, erstatningsansvar og eventuelle tvister med udenlandske virksomheder er indeholdt i samarbejdsaftalerne/kontrakterne. Hospitalerne sikrer, at ledelsen generelt bliver inddraget, og at kontrakterne bliver gennemgået juridisk.

350 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -23 af 50 ANVENDELSE AF FORSKNINGSMIDLER Anvendelse af forskningsmidler Rigsrevisionen vurderer, at det er kritisabelt, at hospitalerne ikke har tilstrækkeligt fokus på at sikre, at forskningsmidler bliver anvendt i overensstemmelse med formålet og retningslinjerne. Undersøgelsen viser, at det ofte er uklart, om de udgifter, som hospitalerne har afholdt på forskningskontiene, har relevans for det enkelte forskningsprojekt. Det skyldes, at bilagene ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om udgifternes formål. Retningslinjerne angiver kun overordnede rammer for anvendelsen af forskningsmidler, og de er generelt ikke tilstrækkeligt konkrete om, hvad der kan finansieres af forskningsmidler. Det betyder, at forskerne ikke ved, i hvilke konkrete tilfælde fx it-udstyr, sociale arrangementer og gaver kan finansieres af forskningsmidler. Undersøgelsen viser, at de interne kontroller, som hospitalerne har opbygget, er for svage til at sikre, at forskningsmidler anvendes til formålet. Det betyder, at hospitalerne har udbetalt forskningsmidler, som efter Rigsrevisionens opfattelse ikke burde have været udbetalt på det dokumentationsgrundlag, der foreligger. Flere regioner oplyser, at det er deres opfattelse, at afdelingsledelsen ofte har haft viden om formålet med udgifterne, og at regionerne vil kunne rekonstruere flere forløb for at dokumentere, at udgifter har været afholdt i overensstemmelse med formålet. God bogføringsskik indebærer bl.a., at formålet med anvendelsen af midlerne er dokumenteret. Det er derfor Rigsrevisionens opfattelse, at det er basalt for et velfungerende kontrolmiljø, at bilag ikke må godkendes uden at være påført et relevant formål. Der er mangelfuld løbende opfølgning på og efterlevelse af krav til lukning af inaktive projekter. Den løbende opfølgning på projekter er i høj grad henlagt til forskeren selv, og flere projekter lukkes ikke altid, selv om de er inaktive, og der kan henstå midler over flere år. Hospitalerne adskiller ikke i tilstrækkeligt omfang udgifter til forskning fra udgifter til drift, bl.a. fordi retningslinjerne ikke indeholder præciseringer af, hvilke aktiviteter der skal finansieres af forskningsmidler, og hvornår aktiviteterne omvendt skal finansieres af driftsmidler. Det kan betyde, at forskningsmidler ikke anvendes til forskningsrelaterede formål, og at driftsmidler bruges på forskning for private virksomheder i stedet for behandling af patienter.

351 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -24 af A NVENDELSE AF FORSKNINGSMIDLER Regionerne oplyser, at de er i gang med eller planlægger at revidere deres retningslinjer for området. Hverken hospitalerne eller regionerne har tilstrækkelig viden om, hvorvidt hospitalerne får dækket de direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med at varetage forskningen i de tilfælde, hvor det er relevant. Det indebærer en høj risiko for, at hospitalerne ikke opfylder lovkravene om dækning af direkte og indirekte omkostninger, når hospitalerne udfører kliniske afprøvninger for private virksomheder. Efter Rigsrevisionens opfattelse vil det være hensigtsmæssigt, at Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er opmærksomme på dette forhold. 46. Dette kapitel handler om, hvordan hospitalerne anvender forskningsmidler, og hvordan hospitalerne kontrollerer anvendelsen og løbende følger op på og afslutter forskningsprojekterne Udgifternes relevans for forskningen 47. Vi har undersøgt, om hospitalerne har etableret retningslinjer, der fastlægger, hvordan forskningsmidler skal anvendes. Dernæst har vi undersøgt, om hospitalerne har sikret, at retningslinjerne er fulgt. Hospitalerne skal følge retningslinjerne, så der er sikkerhed for, at forskningsmidlerne udelukkende bliver anvendt til forskning og til de formål, som er hensigten. Regionerne skal desuden følge god bogføringsskik. Det følger bl.a. af god bogføringsskik, at formålet med anvendelsen af midlerne er dokumenteret. Udgiftsområder 48. Forskningsmidlerne bliver brugt til at aflønne forskningspersonale, men midlerne bliver også ofte brugt til indkøb af it-udstyr, rejser og konferencer, repræsentation, gaver mv. Der kan være gyldig grund til, at midlerne bliver brugt til disse formål, men det er afgørende, at der er taget stilling til den enkelte udgifts relevans for det pågældende forskningsprojekt. It-udstyr og rejser 49. Ingen af retningslinjerne beskriver, hvornår it-udstyr og rejser må finansieres af et forskningsprojekt. Det fremgår dog af retningslinjerne, at it-udstyr, der er finansieret af hospitalet, er hospitalets ejendom. Det fremgår derudover af retningslinjerne, at forskerne skal bruge indkøbsaftalerne. Alle 7 hospitaler har krav om brug af indkøbsaftaler ved køb af it-udstyr, mens 6 af hospitalerne har krav om brug af indkøbsaftaler ved køb af rejser. Odense Universitetshospital oplyser omvendt, at forskerne ofte bruger ledige stunder om aftenen til at planlægge deres rejser, og således bruger de mange muligheder på internettet til at finde den helt rigtige rejse til den rigtige pris. Det er Odense Universitetshospitals vurdering, at dette kan være mere fordelagtigt for hospitalet, end hvis det skulle gøres i arbejdstiden. Hospitalerne oplyser generelt, at der skal være en gyldig og dokumenteret grund, hvis forskeren ikke bruger regionens indkøbsaftaler på it-udstyr.

352 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -25 af 50 ANVENDELSE AF FORSKNINGSMIDLER Vores gennemgang viser mange eksempler på indkøb af it-udstyr, herunder mange iphones, ipads, MacBooks, printere mv., og rejser, der er foretaget uden om indkøbsaftalerne. I stedet har forskeren købt udstyret eller rejsen og fået udlægget refunderet. Der er på ingen af de konkrete bilag angivet en årsag til, at indkøbsaftalen ikke er brugt. Hovedparten af hospitalerne oplyser, at regionernes indkøbsaftaler ikke altid bliver brugt, da de ikke er attraktive både på grund af prisen og udbuddet af varer. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at når indkøbsaftalerne ikke bliver brugt, indebærer det foruden en økonomisk ulempe for regionen en række problematikker. Hospitalerne oplyser fx, at de i praksis ikke foretager en registrering af det it-udstyr, der er købt uden om indkøbsaftalerne, og heller ikke inddrager udstyret igen. Derudover kan forskere, der ikke har benyttet indkøbsaftalerne til køb af rejser, men selv har lagt ud for flybilletter og hotelophold, aflyse rejsen og få pengene retur, samtidig med at billetten er blevet betalt som udlæg af forskningsprojektet. Region Hovedstaden oplyser, at regionen ikke vurderer, at der skal kræves dokumentation for, at en rejse er gennemført. Dette ansvar ligger i stedet i det ledelsesmæssige tilsyn, hvilket ifølge regionen vil blive indskærpet. Regionen oplyser, at der er indført krav om, at billetter på businessclass mv. fremadrettet skal dokumenteres ved boardingpas. Odense Universitetshospital, der ikke har krav om brug af indkøbsaftaler ved køb af rejser, oplyser, at hospitalet vurderer, at indhentning af boardingpas vil udgøre et så væsentligt resursetræk på central og decentral administration, at det ikke står mål med risikoen for snyd. Odense Universitetshospital oplyser derudover, at den rejsende forsker vil have andre udgifter, fx en kop kaffe i ankomstlufthavnen og fortæring i destinationslandet, som dokumenterer, at rejsen er foretaget. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse vigtigt, at hospitalerne indhenter dokumentation for, at rejser har fundet sted, fordi Rigsrevisionen på Rigshospitalet har set eksempler på rejser, der er betalt af forskningsprojektet og derefter er blevet aflyst, uden at forskeren har tilbagebetalt til forskningsprojektet. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at ingen af hospitalerne indhenter dokumentation ud af 5 regioner oplyser, at de fremadrettet vil indskærpe, at indkøbsaftalerne skal bruges. Region Syddanmark oplyser, at der fortsat ikke vil være krav om brug af indkøbsaftaler til køb af rejser. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at regionerne bør sikre, at alle indkøbsaftaler bliver brugt systematisk for at skabe de bedst mulige betingelser for regionens indkøbsaftaler. 52. Vores sagsgennemgang viser, at rejsebilag ofte mangler både formål og begrundelse for, hvorfor rejsen er relevant for forskningsprojektet. Prisen på hotelovernatninger er generelt inden for statens takster for tjenesterejser. Andre faktorer kan dog medvirke til at fordyre opholdene, fx udgifter til medrejsende. Hospitalerne har ikke retningslinjer for medrejsende, men oplyser generelt, at det ikke bliver betragtet som et brud på reglerne at have medrejsende indkvarteret på samme hotel, så længe udgiften ikke stiger. Der er dog i vores gennemgang og i Region Hovedstadens og Region Midtjyllands interne undersøgelser set eksempler på, at et ophold er blevet fordyret som følge af medrejsende, uden at det da bilaget blev godkendt medførte krav om, at forskeren selv skulle betale merudgiften. Der er efter regionernes interne undersøgelser rejst krav om tilbagebetaling. En merudgift kan være til et større hotelværelse eller til leje af et barnesæde til en bil. På Rigshospitalet er der også set udgifter til medrejsendes flybilletter, som er betalt af forskningsmidler.

353 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -26 af A NVENDELSE AF FORSKNINGSMIDLER Repræsentation og bespisning 53. Det fremgår generelt af retningslinjerne, at repræsentationsbilag skal indeholde information om deltagere. Aalborg Universitetshospital har et vejledende loft for repræsentationsudgifter på 800 kr. pr. kuvert. På Aarhus Universitetshospital er loftet for repræsentation og internt afholdte faglige arrangementer 700 kr. pr. kuvert. Roskilde Sygehus og Odense Universitetshospital har ingen beløbsgrænser. Rigshospitalet har i efteråret 2013 vedtaget, at kuvertpriser ikke må overstige 500 kr. ved intern bespisning og 800 kr. ved repræsentation. Herlev Hospital har i vedtaget, at kuvertpriser ikke må overstige 500 kr. 54. Vores gennemgang viser, at det ved repræsentation og bespisning ofte er uklart, hvem og hvor mange der er blevet bespist, og hvad formålet og relevansen for forskningsprojektet er. Hospitalerne lever derved ikke op til retningslinjerne om, at der skal være formål og deltagerliste, ligesom det ikke er muligt at udregne kuvertprisen. Region Hovedstaden har oplyst, at regionen først i juni 2013 har udspecificeret, hvad der skal påføres på bilag. Gennemgangen viser eksempler, hvor det antal deltagere, der er angivet på bilaget, ikke stemmer overens med regningen. Fx fremgår det i ét tilfælde, at en regning dækker et arrangement for 30 unavngivne deltagere, mens det samtidig fremgår af regningen fra restauranten, at regningen kun dækker 22 personer. 55. En stor del af de bilag, der vedrører bespisning, er mindre beløb for køb af fx rundstykker og sandwichs. Der ses dog på tværs af hospitalerne enkelte eksempler på kuvertpriser på over kr. Et eksempel på dette er fra Aalborg Universitetshospital, hvor en forsker på en konference i Italien 2 dage i træk spiser på samme restaurant for henholdsvis kr. og kr., uden at det fremgår, om andre end forskeren deltager. I et eksempel fra Aarhus Universitetshospital er en regning delt op i 2 med det formål at få en lavere kuvertpris. Gaver 56. Det fremgår generelt ikke af retningslinjerne, hvornår der må gives gaver finansieret af forskningsmidler. Region Hovedstaden har en fast grænse for gaver på 500 kr. På Aarhus Universitetshospital må gaver ikke gives ved private begivenheder. På Aalborg Universitetshospital er der et loft på 800 kr. til gaver ved repræsentation. Odense Universitetshospital har oplyst, at hospitalet ikke giver gaver for mere end 300 kr. 57. Der er på alle hospitaler afholdt udgifter til gaver, hvor udgiften afholdes af forskningsprojekter. Boks 4 viser eksempler på gaver. BOKS 4. EKSEMPLER PÅ GAVER Gavekort til Magasin på op til kr. Modtagere og anledning fremgår ikke (Herlev Hospital). Vin givet til oplægsholdere, gennemsnitligt 9 flasker pr. person. Relevans for forskningsprojekt mangler (Herlev Hospital). 22 lysestager købt i Inspiration til en stykpris på 320 kr. Modtagere og anledning fremgår ikke (Odense Universitetshospital). Vin givet, uden at modtagere og anledning fremgår (Aalborg Universitetshospital). Gavekort til fratrådt sekretær på kr. Relevans for forskningsprojekt mangler (Aarhus Universitetshospital). Maleri til verdens bedste vejleder til 960 kr. (Odense Universitetshospital).

354 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -27 af 50 ANVENDELSE AF FORSKNINGSMIDLER 19 Det fremgår af boks 4, at der er købt gaver for forskningsmidler, uden at det fremgår, hvem modtagerne er, og hvad anledningen er, herunder relevansen for forskningsprojektet. Der er flere eksempler på gaver, der er givet, uden at det kan udelukkes, at der har været tale om et privat formål. Herlev Hospital oplyser, at hospitalet undervejs i Rigsrevisionens undersøgelse er blevet bekendt med, at der er givet gaver og gavekort, som ikke stemmer overens med, hvad hospitalet vurderer, at forskningsmidler kan anvendes til. Private formål 58. Det fremgår generelt af retningslinjerne, at forskningsmidler ikke må anvendes til private formål. 59. Vores gennemgang viser eksempler på udgifter, som har karakter af at være private. Boks 5 viser eksempler på forskningsmidler, som er brugt til private formål. BOKS 5. EKSEMPLER PÅ FORSKNINGSMIDLER, SOM ER BRUGT TIL PRIVATE FORMÅL En forsker købte kunst for samlet kr. På bilaget er det benævnt kontorartikler (Aarhus Universitetshospital). En forsker købte en flybillet via regionens rejsebureau, hvorfor fakturaen blev sendt direkte til hospitalet, der betalte denne. Forskeren fik derefter på baggrund af billetten, der var udstedt i dennes navn, refunderet beløbet på billetten til sin NemKonto (Herlev Hospital). En forsker bestilte 2 sæt flybilletter til samme dag med forskellige afgangstidspunkter hos 2 forskellige selskaber, men anvendte kun det ene sæt billetter. Billetterne dækkede også ledsager og barn. Forskeren fik refunderet beløbet fra regnskabsenheden for begge sæt billetter (Rigshospitalet). En forsker fik sat kr. ind på sin personlige konto direkte fra et firma, som havde bevilget forskningsmidler til hospitalet (Aarhus Universitetshospital). Der blev indsendt samme opkrævning på betaling af udlæg 2 gange. Regnskabsenheden udbetalte pengene begge gange (dobbeltbetalinger er set på både Herlev Hospital og Rigshospitalet). Det fremgår af boks 5, at der bl.a. er brugt forskningsmidler på kunst. På Aarhus Universitetshospital, hvor der er købt kunst for forskningsmidler, blev dette opdaget 2 år efter, da afdelingsledelsen gennemgik den pågældende forskers konto. Forskeren har derfor tilbagebetalt udgiften. Herlev Hospital har i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse konstateret, at der er udbetalt midler uretmæssigt, og at dokumentationen har været utilstrækkelig. Formål med udgifter 60. Det fremgår generelt af retningslinjerne, at der skal være et klart dokumenteret formål med en udgift. 61. Vores gennemgang viser dog, at en meget stor del af de udgifter, der er afholdt til både it-udstyr, rejser, repræsentation og gaver mangler et klart formål på bilaget. Dermed efterlever hospitalerne ikke retningslinjerne. Boks 6 viser eksempler på manglende og uklare formål på bilag.

355 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -28 af A NVENDELSE AF FORSKNINGSMIDLER BOKS 6. EKSEMPLER PÅ MANGLENDE OG UKLARE FORMÅL PÅ BILAG Eksempel på tekst på bilag MacBook, ipad og iphone Fly og ophold i Stockholm Hvad mangler Hvem skulle have udstyret, og hvorfor var det relevant for forskningsprojektet? Hvorfor skulle forskeren til Stockholm, og hvorfor var det relevant for forskningsprojektet? kr. til et fest- og eventbureau og leje af jukebox Hvad dækkede udgiften, og hvorfor var det relevant for forskningsprojektet? 20 vingaver Hvem skulle have gaver, og hvorfor var det relevant for forskningsprojektet? Elipsebord Hvorfor var det relevant for forskningsprojektet? Telefonabonnementer og bredbånd Morgenbrød og julefrokost Deltagelse i Alt For Damernes kvindeløb, ugeblade, ølsmagning og billetter til Wallmans i Cirkusbygningen Hvorfor skulle den pågældende have betalt telefon og internet på privatadressen fra et forskningsprojekt? Hvorfor skulle disse udgifter afholdes på forskningsprojektet? Hvorfor var det relevant for forskningsprojektet? Rigsrevisionens undersøgelse viser, at eksemplerne i boks 6 er typiske og forekommer i forskningsprojekter på alle hospitaler. Når formålet med en udgift ikke fremgår af bilaget, er det ikke muligt at kontrollere og sikre, at udgiften er relevant for forskningsprojektet. 62. Flere regioner oplyser, at det er deres opfattelse, at afdelingsledelsen ofte har haft viden om formål mv., når bilag er blevet godkendt, men at dokumentation for dette ikke er påført skriftligt og videreført i økonomisystemet. Regionerne mener således at kunne rekonstruere flere forløb med for at dokumentere, at udgifter har været afholdt i overensstemmelse med formålet. Rigsrevisionen vurderer, at det er en forudsætning for at kunne foretage en tilfredsstillende kontrol af bilag, at dokumentation for formål mv. foreligger skriftligt for dem, der godkender og udbetaler midler. Det er ligeledes kravet i retningslinjerne. Hvis dokumentation ikke er påført eller vedhæftet bilagene, er der ikke sikkerhed for, at afdelingsledelsen og regnskabsenheden har kunnet kontrollere, om udgifterne er relevante for forskningsprojektet. At regionerne efterfølgende mener at kunne påvise, at flere udgifter har et relevant formål, ændrer ikke ved, at det er et grundelement i et velfungerende kontrolmiljø, at bilag ikke må godkendes uden at være påført relevant formål og dokumentation. 63. Hospitalerne oplyser, at de er blevet opmærksomme på behovet for at få beskrevet et klart formål med den enkelte udgift. Region Syddanmark oplyser, at de bilag, der er udtrukket fra Odense Universitetshospital, er af ældre dato. Regionen mener derfor ikke, at bilagene afspejler virkeligheden i dag. Rigsrevisionen har gennemgået bilag for Odense Universitetshospital for perioden , og Rigsrevisionen kan konstatere, at også bilag af nyere dato mangler formål med den enkelte udgift. 64. Region Syddanmark oplyser derudover, at Sygehus Lillebælt fremadrettet vil sikre, at der er anført formål på bilagene.

356 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -29 af 50 ANVENDELSE AF FORSKNINGSMIDLER 21 Resultater 65. Undersøgelsen viser, at retningslinjerne angiver overordnede rammer for, hvordan forskningsmidlerne må anvendes, herunder indkøbsaftaler, eventuelle lofter for udgifter og formålsangivelser. Retningslinjerne er dog i flere tilfælde ikke klare om, hvad forskningsmidlerne må finansiere. Hospitalerne har ikke sikret, at retningslinjerne bliver fulgt. Der mangler dokumentation for formål på alt for mange bilag, indkøbsaftaler bliver ofte ikke fulgt, it-udstyr bliver ofte ikke registreret og tilbageleveret til hospitalet, og der mangler dokumentation for deltagere ved repræsentation og modtagere af gaver mv. Undersøgelsen viser dermed, at hospitalerne har udbetalt og anvendt forskningsmidler, som efter Rigsrevisionens opfattelse ikke burde være udbetalt på det dokumentationsgrundlag, der foreligger Hospitalernes interne kontroller 66. Vi har undersøgt, om hospitalerne har etableret retningslinjer, der fastlægger, hvordan anvendelsen af forskningsmidler skal kontrolleres. Dernæst har vi undersøgt, om hospitalerne har sikret, at retningslinjerne er fulgt. 67. Regionerne skal følge god bogføringsskik. God bogføringsskik indebærer bl.a., at bilag er attesteret og godkendt. Attestation og godkendelse af bilag kan ses som et led i kontrollen med, at de eksterne forskningsmidler er anvendt i overensstemmelse med interne og eksterne krav. Godkendelse af bilag 68. Retningslinjerne beskriver, at formålet med en udgift skal fremgå af bilaget, og at bilaget skal være kontrolleret i overensstemmelse med godkendelseshierarkiet. Godkendelseshierarki 69. For alle hospitaler gælder det, at forskere ikke må godkende udbetalinger til sig selv, og at den person, der godkender, som minimum skal være sideordnet. Det fremgår af de fleste retningslinjer, at bilag skal være godkendt af en overordnet. 70. Region Hovedstadens revisors undersøgelse af Rigshospitalet har vist, at flere forskere på Rigshospitalet har godkendt egne bilag til udbetaling. Økonomisystemet er siden blevet tilrettet, så dette fra 2012 ikke har været muligt. Overordnet set viser vores gennemgang af bilag, at hospitalerne følger retningslinjerne om, at forskere ikke kan godkende egne eller nærtståendes bilag til udbetaling. 71. Der er på Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital undtagelser, hvor bilag ikke skal godkendes manuelt, da godkendelsen enten foregår automatisk på grund af beløbets størrelse og udgiftens art, via en betalingsoversigt eller i en stikprøvekontrol. Derfor er der i vores gennemgang en del bilag, bl.a. telefonabonnementer og i et enkelt tilfælde vingaver, der er godkendt automatisk på grund af beløbets størrelse. Der er dermed ikke ved betaling af disse fakturaer indbygget en kontrol af udgifternes relevans for forskningsprojektet. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse uklart, hvordan fx automatisk godkendelse kan sikre, at midlerne er anvendt til formålet. Region Nordjylland oplyser, at regionen fremadrettet ikke vil bruge automatisk godkendelse, men i stedet godkende alle bilag manuelt.

357 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -30 af A NVENDELSE AF FORSKNINGSMIDLER Opgave- og ansvarsfordeling ved godkendelse af bilag 72. Ifølge hospitalerne er det den overordnede, der godkender, som har til ansvar at sikre, at forskningsmidlerne bliver anvendt i overensstemmelse med formålet, og at bilaget er påført formål, deltagere mv., inden udgiften udbetales. Derudover oplyser 6 ud af 7 hospitaler, at det er regnskabsenhedens ansvar at kontrollere, at den nødvendige dokumentation for udbetalingen foreligger. Roskilde Sygehus oplyser, at det ikke er regionens regnskabsenheds ansvar at kontrollere dokumentationen, men at denne kontrol er indbygget i sygehusets lokale ledelsestilsyn. 73. Vores gennemgang viser, at de personer, der godkender bilag, ikke altid sikrer, at bilaget er påført formål. Gennemgangen viser derudover, at regnskabsenhederne ikke altid kontrollerer og reagerer, når den nødvendige dokumentation mangler. Selv om hospitalerne overholder retningslinjerne for, hvem der må godkende bilag, fremgår det af Rigsrevisionens gennemgang, at opgave- og ansvarsfordelingen for kontrol ikke fungerer, idet ingen af leddene i godkendelseskæden kan siges at leve op til den rolle, der er beskrevet i retningslinjerne. Når der mangler formål på bilag, deltagerliste, modtager mv., bør bilagene efter Rigsrevisionens opfattelse hverken godkendes af den overordnede eller udbetales af regnskabsenheden. Resultater 74. Undersøgelsen viser, at der gennem retningslinjerne er etableret kontroller, der kan medvirke til at sikre, at midlerne bliver anvendt til formålet. Hospitalerne har dog ikke sikret, at retningslinjerne for godkendelse og kontrol af bilag er fulgt, herunder at det bliver godkendt og kontrolleret, at udgifterne er i overensstemmelse med formålet. Opgave- og ansvarsfordelingen for kontrol fungerer ikke, idet leddene i godkendelseskæden ofte ikke lever op til den rolle, der er beskrevet i retningslinjerne. Undersøgelsen viser derfor, at de interne kontroller i alt for mange tilfælde ikke har sikret, at midlerne er anvendt til formålet Hospitalernes løbende opfølgning og afslutning af projekter 75. Vi har undersøgt, om der er etableret retningslinjer, der fastlægger, hvornår og hvordan hospitalerne løbende følger fremdriften i forskningsprojekterne, og hvornår projekterne skal afsluttes. Dernæst har vi undersøgt, om hospitalerne har sikret, at retningslinjerne efterleves. Vi har især haft fokus på den økonomiske del af afslutningsproceduren. En hensigtsmæssig løbende opfølgning på projekter sikrer, at ledelsen har indblik i, om projekterne skrider planmæssigt frem fagligt og økonomisk. Det er samtidig vigtigt, at der er klarhed om, hvornår og hvordan forskningsprojekter skal afsluttes, herunder hvordan eventuelle overskud eller underskud skal håndteres. Ved at afslutte projekter, der ikke længere er aktive, kan hospitalerne sikre sig, at afdelingsledelsen har overblik over og har taget stilling til de midler, der er til rådighed. Det kan understøtte hospitalernes økonomistyring. Det er centralt i forhold til den økonomiske del af afslutningsproceduren, at de samlede udgifter bliver opgjort, så det er muligt at beslutte, hvordan et eventuelt underskud bliver dækket, eller hvor overskydende midler skal placeres, og om kontoen skal lukkes. Hospitalernes løbende opfølgning 76. Hospitalernes retningslinjer indeholder forskellige krav til løbende opfølgning og forskellige beskrivelser af, hvem der skal følge op. Det varierer, om der bliver fulgt op månedligt, kvartalsvist eller årligt, og om det er forskeren eller afdelingsledelsen, der skal følge op. Ofte sender regnskabsenheden økonomioversigter ud. Generelt beskriver retningslinjerne ikke, hvad indholdet af den løbende opfølgning er. Rigsrevisionen er fx ikke stødt på krav om, at afdelingen skal melde tilbage til regnskabsenheden, om en økonomioversigt ser fornuftig ud.

358 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -31 af 50 ANVENDELSE AF FORSKNINGSMIDLER Københavns Universitet har i sine retningslinjer beskrevet, at den løbende opfølgning involverer både institut, fakultet og regnskabsenhed og bl.a. omfatter, at instituttet kontrollerer, om projekterne er kommet rigtigt i gang, om projektets økonomiske stamdata er korrekte, herunder om det bevilgede tilskud er korrekt bogført, om der er merforbrug, eller om slutdatoen er overskredet. 78. Hospitalerne oplyser, at ansvaret for den konkrete økonomiske styring af et forskningsprojekt ligger hos den ansvarlige forsker. Det er derved forskerens ansvar, at forskningskontoen ikke går i underskud. Afdelingsledelsens ansvar begrænser sig til at omfatte de forskningskonti, der har et underskud, som afdelingsledelsen skal sørge for at dække. Roskilde Sygehus har oplyst, at afdelingsledelsen også har det overordnede budgetansvar. Afslutning af projekter 79. Retningslinjerne for Rigshospitalet og Herlev Hospital stiller krav om, at et projekt højst må være inaktivt 1 år, medmindre der er en anden aftale med afdelingsledelsen. Inaktive projekter skal afsluttes, og kontoen lukkes, så der ikke henstår overskydende midler. Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt har krav om, at det skal aftales med regnskabsenheden, hvornår projektet er afsluttet, så konti kan lukkes. Sygehus Lillebælt oplyser, at sygehuset ved regnskabsafslutningen kontakter de afdelingsledelser, som har inaktive konti. Der bliver herefter indgået aftaler om lukning af konti m.m. Aarhus Universitetshospital har krav om, at der efter 1 års inaktivitet skal tages stilling til, om projektet er klar til blive afsluttet. På Roskilde Sygehus oplyser afdelingsledelsen til den administrative stab, når en sag skal lukkes. Retningslinjerne for Aalborg Universitetshospital indeholder ikke klare kriterier for, hvornår projekter skal afsluttes, og konti lukkes. 80. Det er generelt ikke er tilladt at have underskud på en forskningskonto (der kan dog være undtagelser, fx hvis projektet sættes i gang, før betalingen går ind på kontoen). Hvis der alligevel skulle opstå et underskud, er der generelt krav om, at afdelingsledelsen bliver inddraget og tager stilling til, hvordan underskuddet dækkes. Retningslinjerne er generelt klare om, at eventuelle overskud skal tilbagebetales til bevillingsgiver, hvis bevillingsgiver har stillet krav om det i en kontrakt eller en bevillingsskrivelse. Det er forskelligt, hvordan kravene til at håndtere eventuelle overskud, der ikke skal tilbagebetales, er formuleret. På de fleste af hospitalerne skal det aftales med den relevante ledelse, hvis midler skal omplaceres. Retningslinjerne for Aalborg Universitetshospital indeholder dog ikke konkrete krav til at håndtere eventuelle overskud, som ikke skal tilbagebetales til bevillingsgiver. 81. Vores gennemgang af sager viser, at hospitalerne har forskningskonti med meget brede formål, hvor midler bliver sat ind, selv om det oprindelige projekt for længst er blevet afsluttet. Disse konti er altså ikke blevet lukket, og eventulle overskud eller underskud er ikke løbende blevet opgjort. Vores gennemgang viser desuden, at flere konti er inaktive og efter Rigsrevisionens opfattelse burde have været lukket for lang tid siden. Rigsrevisionen fandt fx 4 konti på Odense Universitetshospital, hvor det fremgik af posteringsoversigten, at der ikke har været bevægelser på kontiene siden På Aarhus Universitetshospital var der 4 konti, hvor der ikke har været bevægelser i et par år. På Roskilde Sygehus var 2 konti fortsat aktive, selv om projekterne var blevet aflyst, og der aldrig havde været bevægelser på de 2 konti. Regionerne oplyser, at hospitalerne generelt har haft udfordringer med at få lukket forskningskonti.

359 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -32 af A NVENDELSE AF FORSKNINGSMIDLER Resultater 82. Undersøgelsen viser, at retningslinjerne generelt ikke er klare om indholdet i den løbende opfølgning på forskningsprojekterne. Uklarhederne øger risikoen for, at der ikke bliver taget stilling til projekternes faglige og økonomiske fremdrift. Undersøgelsen viser derudover, at retningslinjerne de fleste steder er tilstrækkeligt klare om den økonomiske afslutning af projekterne, fx hvornår konti skal lukkes, og hvordan eventuelle overskud skal håndteres. Undersøgelsen viser dog, at hospitalerne har udfordringer med at få lukket forskningskonti. Det betyder, at nogle projekter ikke bliver afsluttet, selv om projekterne er inaktive. Hospitalerne bør som led i god økonomistyring løbende have fokus på, om de har konti, som har stået inaktive i flere år Adskillelse af driftsmidler og forskningsmidler 83. Vi har undersøgt, om hospitalerne har etableret retningslinjer, der fastlægger, hvilke omkostninger der må afholdes af forskningsmidlerne. Dernæst har vi undersøgt, om hospitalerne har sikret, at retningslinjerne er fulgt. Vi har derudover undersøgt, om henholdsvis hospitaler, regioner, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har fokus på, at hospitalerne får dækket de direkte og indirekte driftsomkostninger, der er forbundet med at varetage et forskningsprojekt. Rigsrevisionen finder, at det er væsentligt, at hospitalerne generelt skelner mellem, hvornår noget finansieres via forskningskontoen, og hvornår noget finansieres via hospitalernes driftsbevilling. Udgifter af driftsmæssig karakter 84. Retningslinjerne indeholder ikke præciseringer af, hvornår udstyr og aktiviteter kan finansieres af henholdsvis forskningsmidler og driftsmidler. 85. Vores gennemgang viser, at der er mange udgifter, der forekommer at være mere driftsrelevante end forskningsrelevante. Det drejer sig fx om frugtordninger, personalearrangementer, blomster, møbler, julehygge og motionsløb, som er finansieret fra forskningskontiene. Ved indtægtsdækket virksomhed er der tale om kommercielle forskningsprojekter, der skal være en naturlig udløber af hospitalets aktivitet. Den aktivitet, der udføres som indtægtsdækket virksomhed, skal kunne adskilles fra den øvrige produktion, og omkostningerne skal prisfastsættes, så omkostningerne dækkes. 86. Hospitalerne oplyser, at det er vanskeligt at adskille forskning og drift, da der ofte er tale om gråzoner. Region Syddanmark oplyser, at regionen hellere vil tage en driftsudgift for meget med på forskningskontoen, hvis det er svært at afgøre, hvor den hører til, end at belaste driften med noget, som kunne høre til forskningsområdet. Region Syddanmark oplyser, at der ikke er tale om en ekstern forskningsbevilling, men indtægtsdækket virksomhed, når regionens hospitaler udfører kliniske afprøvninger. Region Syddanmark finder derfor ikke, at der er krav om, at de midler, der er genereret af et overskud fra et sådant forskningsprojekt, nødvendigvis skal bruges til forskningsrelaterede formål. Rigsrevisionen er enig i, at overskud fra indtægtsdækket virksomhed ikke nødvendigvis skal bruges til forskningsrelaterede formål. Det er dog samtidig Rigsrevisionens opfattelse, at hvis regionen karakteriserer kliniske afprøvninger som indtægtsdækket virksomhed, skal regionens hospitaler sikre sig, at de derved også lever op til kravene om at kunne adskille midlerne fra den øvrige produktion, og at omkostningerne til det enkelte projekt er prisfastsat, så de bliver dækket. Når Region Syddanmark blander midler til kliniske afprøvninger på de løbende konti, kan regionen ikke adskille midlerne fra et enkelt projekt fra den øvrige produktion, og dermed er det ikke gennemsigtigt, hvornår et enkelt projekt har fået dækket sine omkostninger og giver overskud. Derfor ved regionen heller ikke, hvornår det resterende beløb på en løbende konto frit kan anvendes til andre formål. Region Syddanmark har oplyst, at regionen fremadrettet vil sikre, at hospitalerne adskiller midler til klinisk afprøvning fra den øvrige produktion, så der bliver skabt den nødvendige gennemsigtighed.

360 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -33 af 50 ANVENDELSE AF FORSKNINGSMIDLER Ifølge hospitalerne forekommer det, at forskningsmidler ikke kun bruges til forskning, fordi hospitalerne modtager en del midler til kliniske afprøvninger, hvor overskuddet ikke skal betales tilbage, når de kliniske afprøvninger er udført. Hospitalerne oplyser, at forskerne er afhængige af personale, der ikke er aflønnet af forskningsprojekter, fx til at inkludere patienter i forsøg, fordi personale med denne funktion ikke må få økonomisk gevinst ved projektet. Derfor må forskerne og hospitalerne ifølge hospitalerne ad andre veje sikre sig denne personalegruppes opbakning. Dette gør afdelingerne bl.a. ved at afholde sociale arrangementer for de forskningsmidler, der måtte være i overskud fra forskellige kliniske afprøvninger. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at hospitalerne bør anvende midler, der står på forskningskonti til forskningsformål. Derudover er det efter Rigsrevisionens vurdering uklart, hvordan der sikres klarhed i forhold til reglerne, når personalet ikke må aflønnes ved et givent forskningsprojekt, men der samtidig belønnes via naturalier som middage og fester. 88. Vores gennemgang af bilag viser desuden eksempler, hvor en mængderabat, der er optjent via driften, er sat ind på en forskningskonto. Hospitalerne oplyser, at det tidligere var sådan, at hospitalerne gennem aftaler med leverandører om køb af udstyr opnåede rabatter, der blev sat ind på forskningskonti. Når hospitalet ikke tilbagefører rabatten til driften, men i stedet får den som en forskningsbevilling, kan hospitalerne overføre midlerne fra år til år. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at rabatten burde være konteret som driftsindtægter. Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital oplyser, at adgangen til denne form for aftaler er blevet begrænset. Region Hovedstaden oplyser, at regionen har indskærpet, at rabatter, der opnås via driften, skal tilbageføres til driftsbudgettet. Overhead 89. Vores gennemgang viser, at driftsmidler også risikerer at blive anvendt til forskning, da hospitalerne ikke altid sikrer, at alle direkte og indirekte omkostninger til forskning er dækket i det overhead, der indhentes fra en forskningsbevilling. De indirekte omkostninger kan være resursetræk på andre afdelinger til fx blodprøver og skanninger eller administrative omkostninger i afdelingen, økonomifunktionen mv. 90. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at forskningsmidlerne skal kunne adskilles fra driftsmidlerne og omvendt. Det fremgår i bekendtgørelsen om regionsrådenes levering af sygehusydelser m.v. til og samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 841 af 1. juli (gældende siden 2006), hvornår overheaden skal dække alle omkostninger, herunder de indirekte omkostninger, jf. boks 7. BOKS 7. KRAV OM DÆKNING AF DIREKTE OG INDIREKTE OMKOSTNINGER Ifølge bekendtgørelse om regionsrådenes levering af sygehusydelser m.v. til og samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder kan regionsrådet/hospitalet samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder om løsningen af fælles opgaver vedrørende bl.a. forskning. Regionsrådet kan udføre forskning for andre offentlige myndigheder og private virksomheder, herunder foretage afprøvning af lægemidler, udstyr mv. I så fald skal regionsrådet opkræve en betaling svarende til alle direkte og indirekte omkostninger (jf. 4, stk. 3).

361 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -34 af A NVENDELSE AF FORSKNINGSMIDLER Det fremgår af boks 7, at regionerne skal have dækket alle omkostninger, hvis forskningen udføres for andre, fx lægemiddelafprøvninger, jf. 4. Dette gælder, uanset om man som Region Syddanmark anfører, at kliniske afprøvninger er indtægtsdækket virksomhed. Det er derfor afgørende, at hospitalerne er i stand til at identificere omkostningerne ved de enkelte forskningsprojekter, hvilket kræver en anden opdeling og kontering af forskningsmidler end den, der foretages i dag, hvor forskningsmidler til fx kliniske afprøvninger bliver sat ind på samme løbende konti som andre forskningsprojekter. 91. Hospitalerne kan på forskellig vis sikre, at de direkte og indirekte omkostninger bliver dækket. Hospitalerne kan fx bede bevillingsgivere om at betale en fast procentsats til administration mv. en såkaldt overhead. Alle retningslinjer forholder sig til overheadspørgsmålet og gør opmærksom på, at forskerne skal være opmærksomme på afledte omkostninger. Retningslinjerne for Rigshospitalet, Herlev Hospital, Roskilde Sygehus og Aalborg Universitetshospital indeholder ikke krav om opkrævning af overhead. For Roskilde Sygehus er der imidlertid krav om, at der skal udarbejdes en aftale om afregning med involverede afdelinger, hvis et forskningsprojekt indebærer et stort forbrug af ydelser. På Aarhus Universitetshospital pålægges der 3 % overhead årligt. På Odense Universitetshospital pålægges der 3 % og på Sygehus Lillebælt 2 % i overhead. Hospitalerne har generelt oplyst, at det er deres opfattelse, at overheadens satser dækker de indirekte omkostninger, men hospitalerne har ikke et samlet overblik over, om det er tilfældet. Odense Universitetshospital har foretaget en beregning, der viser, at de 3 % dækker de direkte udgifter til de centrale administrationsomkostninger ved forvaltning af forskningsmidler. Der er dog ikke i Odense Universitetshospitals beregning taget højde for det direkte og indirekte resursetræk på de afdelinger, der udfører forskningen. Overheaden skal ifølge Odense Universitetshospital ikke dække det direkte og indirekte resursetræk på de afdelinger, der udfører forskningen. Dette resursetræk skal dækkes af projektbevillingen, og det skal være indregnet i projektets budget, så det bliver afregnet fra den bevilling, som forskningsprojektet gennemføres for. Region Hovedstaden og Region Midtjylland oplyser også, at omkostninger til blodprøver mv. faktureres særskilt til projekterne. 92. Regionerne og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse oplyser, at de ikke følger op på, om hospitalerne får dækket de omkostninger, der er forbundet med at varetage forskning for private virksomheder. Statsforvaltningen skal ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet føre tilsyn med overheadberegningerne i de tilfælde, hvor der er fastsat regler om, at overhead skal finansieres af forskningsmidler, jf. krav om dækning af direkte og indirekte omkostninger. Det har i enkelte regioners revisionsberetninger været oplyst, at der har været en sammenblanding af driftsmidler og forskningsmidler, uden at det har medført, at Statsforvaltningen har reageret på, at der derved kan være tale om et lovbrud. Det er derfor Rigsrevisionens opfattelse, at Statsforvaltningen ikke i disse tilfælde har udøvet sit tilsyn med overheadberegningerne helt tilstrækkeligt. Rigsrevisionen kan dermed konstatere, at der trods kravet om, at direkte og indirekte omkostninger ved visse forskningsprojekter skal dækkes ikke i praksis føres tilsyn på dette område. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at særligt regionerne bør sikre de optimale styringsmuligheder over for hospitalerne ved at have indblik i, om hospitalerne overholder lovgivningen om dækning af direkte og indirekte omkostninger og dermed har indsigt i, hvad der finansieres inden for hospitalernes drift. Efter Rigsrevisionens opfattelse vil det være hensigtsmæssigt, at Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er opmærksomme på dette forhold. Ministerierne bør desuden afklare, hvordan det sikres, at hospitalerne ikke utilsigtet finansierer eksterne forskningsprojekter og dermed også unødigt presser hospitalernes øvrige formål, herunder de økonomiske rammer for den almindelige behandlingskapacitet. Ministerierne oplyser, at dette kan ske gennem dialog med regionerne, eventuelt i forbindelse med drøftelse af økonomistyring ved de årlige økonomiforhandlinger.

362 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -35 af 50 ANVENDELSE AF FORSKNINGSMIDLER 27 Resultater 93. Undersøgelsen viser, at der i retningslinjerne mangler gennemsigtighed omkring, hvornår der kan anvendes driftsmidler, og hvornår der omvendt skal bruges forskningsmidler til at finansiere udgifter. Samtidig er der uklarheder i forhold til indtægter, som stammer fra driften, men som sættes ind på en løbende forskningskonto. Det er Rigsrevisionens vurdering, at driftsmidler og forskningsmidler skal holdes adskilt, så driftsmidler ikke bruges til forskning for private virksomheder i stedet for behandling af patienter, og forskningsmidler ikke bruges til driftsrelaterede formål. Hvis hospitalerne ikke har tilstrækkeligt fokus på at få dækket administrative omkostninger og andre direkte og indirekte omkostninger, er der risiko for, at hospitalernes driftsbevilling kommer til at betale for forskning for private virksomheder.

363 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -36 af TILSYN MED FORVALTNINGEN AF FORSKNINGSMIDLER 4. Tilsyn med forvaltningen af forskningsmidler Rigsrevisionen vurderer, at regionernes tilsyn med hospitalernes forvaltning af forskningsmidler har været utilstrækkeligt. Undersøgelsen viser, at regionerne generelt ikke følger op på hospitalernes retningslinjer, og at de derfor ikke kan sikre sig, at disse udgør et betryggende grundlag for forvaltningen. Regionernes revisorer har i flere år påpeget problemer, der vedrører forvaltningen af forskningsmidler i Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark. Regionerne har fulgt op på regnskaber og revisionsberetninger, men har imidlertid ikke fulgt op på, om og hvordan hospitalerne har justeret retningslinjerne. Dermed har regionerne ikke sikret sig, at eventuelle justeringer foranlediget af revisionen er implementeret på en tilfredsstillende måde. 4 af regionerne har inden for det seneste års tid i samarbejde med deres revisorer gennemført eller igangsat særlige undersøgelser af netop forvaltningen af forskningsmidler. Statsforvaltningen har ikke udført sit tilsyn med forvaltningen af forskningsmidler helt tilstrækkeligt. Statsforvaltningen følger kun op på, om Statsforvaltningen har modtaget regnskaber og revisionsberetninger til tiden, og om regionsrådene forholder sig fyldestgørende til eventuelle bemærkninger fra regionernes revisorer. I relation til forvaltningen af forskningsmidler reagerer Statsforvaltningen kun i de tilfælde, hvor revisor klart bemærker, at et forhold anses som ulovligt. Der har ikke været sådanne tilfælde. Statsforvaltningen kunne have fulgt mere op i de tilfælde, hvor revisorerne har gentaget problematiske forhold, som regionerne ikke har udbedret, eller hvor det har været uklart, om der har været tale om ulovlige forhold. 94. Dette kapitel handler om, hvordan regionerne og Økonomi- og Indenrigsministeriet fører tilsyn med administrationen af forskningsmidler gennem opfølgning på regnskaber og revisionsberetninger Regionernes tilsyn med forvaltningen af forskningsmidler 95. Vi har undersøgt, om regionerne har fulgt op på de områder i regnskaber og revisionsberetninger, som relaterer sig til forskningsmidler. Vi har desuden undersøgt, hvordan regionerne sikrer sig, at retningslinjerne udgør et betryggende grundlag for forvaltningen af forskningsmidler. Det er vigtigt, at regionerne handler på de informationer, som regionernes revisorer peger på, da det er med til at sikre, at eksterne forskningsmidler bliver forvaltet betryggende.

364 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -37 af 50 TILSYN MED FORVALTNINGEN AF FORSKNINGSMIDLER 29 Regionernes tilsyn 96. Alle regionerne oplyser, at de løbende er i dialog med de eksterne revisorer om, hvad revisorerne konstaterer i den løbende revision. Regionerne modtager altid servicebrevene med revisorernes konstateringer og anbefalinger for de enkelte hospitaler. I dialogen med revisorerne kan regionerne også pege på, hvilke områder regionerne gerne ser bliver gennemgået. Vores gennemgang af revisionsberetninger for alle regioner for regnskabsårene viser, at revisorerne for Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark i flere af årene har påpeget problemer, der relaterer sig til forvaltningen af forskningsmidler. Nogle af problemerne knytter sig til den almindelige forvaltning, fx funktionsadskillelse, som også har betydning for forvaltningen af forskningsmidler. I de seneste revisionsberetninger for regnskabsåret 2013 er revisorernes fokus i relation til forskningsmidler primært på de særskilte undersøgelser, som er blevet igangsat på området. Bilag 4 viser relevante uddrag fra revisionsberetninger, der vedrører forskningsmidler fordelt på regnskabsårene Region Sjællands og Region Nordjyllands revisorer har ikke haft bemærkninger eller supplerende bemærkninger i relation til forskningsmidler. Rigsrevisionens gennemgang viser, at revisorerne i de 3 regioner i flere tilfælde har påpeget de samme problematikker i flere år. Det drejer sig fx om Region Syddanmarks behov for bedre ledelsestilsyn og dokumentation heraf, Region Midtjyllands udfordringer med at adskille driftsmidler og forskningsmidler samt Region Hovedstadens registrering af projekter og kvalitet af projektregnskaber. Regionerne har dermed haft viden om, hvilke udfordringer der har været i forhold til forskningsmidler. Flere af de forhold, som revisorerne har påpeget, har Rigsrevisionen også konstateret i undersøgelsen. 97. Regionsrådene har besvaret revisorernes bemærkninger ved at opstille en række handlinger, der skal løse de problemer, som revisorerne påpeger. En handling kan fx være, at regionen justerer en regional retningslinje. Regionerne har oplyst, at de ikke skal modtage eller godkende hospitalernes retningslinjer. Hospitalerne skal følge de regionale retningslinjer, men har frihed til selv at udmønte de regionale retningslinjer og tilpasse dem til de lokale forhold. Dette gælder dog ikke længere i Region Hovedstaden, hvor regionen har implementeret fælles regionale retningslinjer for at sikre, at regionens hospitaler forvalter forskningsmidler ens. Region Syddanmark har oplyst, at regionen har taget fat i hospitalernes ledelsestilsynsbeskrivelser, som er en del af retningslinjerne, og at regionen har givet tilbagemeldinger for at højne kvaliteten. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse uhensigtsmæssigt, at regionerne generelt ikke forholder sig til hospitalernes retningslinjer. Dermed kan regionerne ikke sikre sig, at regionernes og hospitalernes retningslinjer samlet set udgør et betryggende grundlag for administrationen. Dette gælder også for de regioner, hvor revisorerne ikke har påpeget forhold i relation til forvaltningen af forskningsmidler. Regionerne kan desuden ikke sikre sig, at justeringer, der kan afhjælpe eventuelle problemer, som revisorerne påpeger, bliver implementeret på en tilfredsstillende måde.

365 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -38 af TILSYN MED FORVALTNINGEN AF FORSKNINGSMIDLER ud af 5 regioner har besluttet at iværksætte særskilte undersøgelser af forvaltningen af forskningsmidler. Baggrunden har været øget fokus på at sikre en hensigtsmæssig forvaltning af eksterne forskningsmidler, som bl.a. har været foranlediget af det sidste års sager om misbrug af forskningsmidler. Region Hovedstadens revisor har i løbet af gennemgået en række stikprøver fra projektkonti med eksterne forskningsmidler på alle regionens hospitaler. Gennemgangen viste, at der var indikationer på uhensigtsmæssig brug af forskningsmidler. Derfor besluttede regionen, at de eksterne forskningsprojekter på Hjertecentret og Finsencentret på Rigshospitalet samt hjertelægernes eksterne forskningsprojekter uden regnskabs- og revisionspligt skulle gennemgås fuldstændigt for perioden januar marts. Revisor har desuden gennemgået regionens kasse- og regnskabsregulativ med tilhørende bilag og Rigshospitalets egne retningslinjer. Revisor fandt bl.a., at der var bilag, hvor der ikke var tilstrækkelig dokumentation for brugen af midlerne, eller hvor retningslinjerne ikke var fulgt. Det medførte, at regionen besluttede, at der i løbet af skulle budgetteres på alle eksterne projektkonti, og at regionen implementerede et controllingkoncept i 4. kvartal, som skulle sikre, at der bliver fulgt op på, at de administrative regler om eksterne forskningsmidler bliver overholdt. Revisor afgav i december en revisionsberetning om eksterne forskningsmidler til regionen. Region Midtjyllands interne kontrol har i løbet af 1. halvår gennemgået en række stikprøver fra konti med forskningsmidler på regionens hospitaler i samarbejde med regionens revisor. Undersøgelsen omfatter posteringer fra perioden Regionen har oplyst, at undersøgelsen blev igangsat i Gennemgangen viste, at der var eksempler på indkøb af it i udlandet og forbrug på restauranter og hoteller, der oversteg de vejledende satser. Regionen præciserede efterfølgende retningslinjerne, bl.a. vedrørende bespisning, og der vil blive udarbejdet en retningslinje, som tydeligt præciserer alle de nuværende tvivlstilfælde, fx hvis forskeren ønsker at tage sin partner med på rejse. Region Nordjyllands revisor har i efteråret gennemgået regionens interne regler for styring og administration af forskningsmidler samt en række konkrete projekter på Aalborg Universitetshospital for at efterse, om projekterne er håndteret efter regionens regler. Regionens revisor har desuden i samarbejde med regionen gennemgået en række stikprøver fra posteringer for forskningskonti i perioden oktober. Gennemgangene viste bl.a., at der er behov for at ændre en række forhold. Det drejer sig fx om udgifter til rejser og repræsentation, hvor formål og navne på deltagere skal være dokumenteret, der skal være fokus på, om udgifter er forskningsudgifter eller driftsudgifter, anskaffelse af særligt it-udstyr skal begrundes, og rejser, varer og it skal købes gennem indkøbsaftaler. Regionen har oplyst over for revisor, at der er igangsat initiativer til at imødegå disse forhold. Region Syddanmark har bedt regionens revisor om at foretage en særskilt forvaltningsrevision af eksterne forskningsmidler. Regionen har oplyst, at revisor har gennemgået en række projektkonti og en række stikprøver fra posteringer for forskningskonti. Gennemgangen viste, at der i flere tilfælde manglede dokumentation for køb af it og repræsentation. Regionen vil fremadrettet sikre, at der vil være dokumentation på bilagene. Resultater 99. Undersøgelsen viser, at regionernes revisorer i flere af regnskabsårene har påpeget problemer, der vedrører forvaltningen af forskningsmidler i Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark. Regionerne følger op på regionernes regnskaber og revisionsberetninger. Regionerne modtager desuden revisorernes servicebreve til hospitalerne. Regionerne følger imidlertid generelt ikke op på hospitalernes retningslinjer. Dermed kan regionerne ikke sikre sig, at retningslinjerne udgør et betryggende grundlag for administrationen. Regionerne kan heller ikke sikre sig, at eventuelle justeringer foranlediget af revisionen bliver implementeret på en tilfredsstillende måde.

366 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -39 af 50 TILSYN MED FORVALTNINGEN AF FORSKNINGSMIDLER Statsforvaltningens tilsyn med regnskaber og revisionsberetninger i relation til forskningsmidler 100. Vi har undersøgt, om Økonomi- og Indenrigsministeriet har fulgt op på de områder i regnskaber og revisionsberetninger, som relaterer sig til forskningsmidler. Statsforvaltningen er tilsynsmyndighed for regionerne, mens ministeriet er øverste tilsynsmyndighed. Det er vigtigt, at Statsforvaltningen sikrer, at eksterne forskningsmidler bliver forvaltet i overensstemmelse med lovgivningen. Statsforvaltningen handler på de informationer, som regionernes revisorer peger på. Derfor er det vigtigt, at Statsforvaltningen sikrer, at der ikke er tvivl om, hvorvidt der i disse informationer kan være indikationer på, at lovgivningen ikke bliver fulgt. Statsforvaltningens tilsyn med regionernes regnskaber og revisionsberetninger 101. Økonomi- og Indenrigsministeriet har oplyst, at Statsforvaltningen fører et legalitetstilsyn med, om regionerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder med de nærmere regler herfor i 48 i lov om kommunernes styrelse. Lovgivningen sætter de overordnede rammer for Statsforvaltningens tilsynskompetence (det, de kan og må gøre) og tilsynspligt (det, de skal gøre). Det ligger ifølge ministeriet inden for Statsforvaltningens kompetence at føre tilsyn med overholdelse af både skreven og uskreven ret, herunder regionernes kasse- og regnskabsregulativer samt offentligretlige retsgrundsætninger som grundsætningen om god bogføringsskik og den kommunalretlige grundsætning om økonomisk forsvarlig forvaltning, jf. boks 8. Statsforvaltningen har pligt til at undersøge en sag nærmere inden for tilsynets kompetence, hvis der foreligger oplysninger fra revisor eller anden side, som giver Statsforvaltningen grund til at antage, at der er en vis sandsynlighed for en ulovlighed, som ikke er bagatelagtig. BOKS 8. GOD BOGFØRINGSSKIK OG DEN KOMMUNALRETLIGE GRUNDSÆTNING OM ØKO- NOMISK FORSVARLIG FORVALTNING God bogføringsskik Den gode bogføringsskik beskrives som, hvad der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Der er i bogføringslovens detailbestemmelser bl.a. fastsat krav til, at der skal sikres et transaktions- og kontrolspor. Transaktionssporet sikrer sammenhængen mellem den enkelte postering og regnskabets hovedposter. Kontrolsporet dokumenterer de faktiske posteringer. Bogføringen skal desuden tilrettelægges og udføres, så regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug. God bogføringsskik indebærer også at sikre funktions- og personadskillelse og at dokumentere formålet med anvendelsen af midler. Den kommunalretlige grundsætning om økonomisk forsvarlig forvaltning Den kommunalretlige grundsætning afgrænser ikke præcist, hvilke dispositioner der er økonomisk uforsvarlige og dermed ulovlige. Den kommunalretlige grundsætning omfatter også regionerne. En region har som udgangspunkt i det omfang den skrevne lovgivning ikke regulerer spørgsmålet et vidt spillerum med hensyn til anvendelsen af midler til lovlige formål. I bedømmelsen må imidlertid også inddrages oplysninger om, hvorvidt regionen har fulgt almindeligt anerkendte regler for økonomisk forvaltning. Store udgifter til fx repræsentation vil efter omstændighederne kunne stride mod grundsætningen Statsforvaltningen har oplyst, at Statsforvaltningen baserer sit tilsyn på revisorernes arbejde. Det er revisorerne, der vurderer regionernes kasse- og regnskabsregulativer, om regionerne følger god bogføringsskik, og om regionerne udøver økonomisk forsvarlig forvaltning. Revisorerne skal påpege, hvis regionerne forvalter i strid med gældende regler, ligesom det er revisorerne, som har pligt til at anføre, hvis noget er ulovligt. Derfor følger Statsforvaltningen ikke af egen drift op på dette.

367 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -40 af TILSYN MED FORVALTNINGEN AF FORSKNINGSMIDLER Statsforvaltningen har oplyst, at legalitetstilsynet indebærer: at tjekke, at regionerne udarbejder et årsregnskab, og at årsregnskabet og revisionsberetningen indsendes til Statsforvaltningen rettidigt at påse, at regionsrådet forholder sig fyldestgørende til den givne revisionsbemærkning og beslutter, hvad der skal foretages for at rette op på det forhold, der har medført bemærkningen. Statsforvaltningen har oplyst, at Statsforvaltningens tilsynskompetence omfatter revisorernes bemærkninger til den finansielle revision og som udgangspunkt ikke forvaltningsrevision. Det betyder, at Statsforvaltningen ikke udtaler sig om revisorernes bemærkninger vedrørende forvaltningsrevisionen, dvs. om regionerne bruger midlerne hensigtsmæssigt. Statsforvaltningen vurderer dog, om de bemærkninger, der knytter sig til forvaltningsrevisionen, indeholder forhold, som er omfattet af legalitetstilsynet og dermed tilsynets kompetence. Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyser, at ministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at Statsforvaltningen også bør vurdere de bemærkninger, som knytter sig til forvaltningsrevisionen. Det skyldes, at der i bemærkningerne til forvaltningsrevisionen kan være forhold, hvor Statsforvaltningen har pligt til at reagere som led i legalitetstilsynet Vores gennemgang af revisionsberetningerne for regnskabsårene viser, at revisorerne både har påpeget problemer med forvaltningen af forskningsmidler og problemer, der knytter sig til regnskabsforvaltningen. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at revisorerne har påpeget flere forhold, der kan være omfattet af legalitetstilsynet, fx funktions- og personadskillelse i overensstemmelse med god bogføringsskik, jf. bilag Vores gennemgang af Statsforvaltningens sager om regionernes regnskaber viser, at Statsforvaltningen i alle tilfælde har svaret regionen, at Statsforvaltningen har gennemgået det indsendte materiale, og at gennemgangen ikke har givet anledning til bemærkninger. Det fremgår af sagerne, at Statsforvaltningen tilsyneladende ikke har foretaget yderligere afklarende handlinger. Statsforvaltningen har fx ikke bedt et regionsråd forklare, hvorfor revisor påpeger samme forhold gentagne gange. Statsforvaltningen har heller ikke spurgt ind til forhold i revisionsberetninger, hvor der kunne være tvivl om, hvorvidt der er risiko for, at lovgivningen ikke er fulgt, selv om revisor ikke har skrevet det direkte. Statsforvaltningen oplyser, at Statsforvaltningen i alle sagerne har vurderet, at regionsrådenes beslutninger på baggrund af revisorernes bemærkninger har været fyldestgørende i forhold til at rette op på de forhold, som revisorerne har påpeget. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Statsforvaltningen ikke har taget tilstrækkelig stilling til, om den iværksatte handling vil løse problemet. Rigsrevisionens gennemgang viser desuden, at Statsforvaltningen heller ikke har taget initiativ til at handle i de tilfælde, hvor revisor har påpeget samme forhold over flere år, og hvor regionsrådets handlinger derfor ikke kan siges at have været tilstrækkelige til at løse problemet. Statsforvaltningen oplyser, at det er deres vurdering, at det på baggrund af det materiale, som de har modtaget fra revisorerne og regionerne, ikke har været anledning til at rejse selvstændige tilsynssager om lovligheden af regionale dispositioner eller undladelser, fordi revisorerne efter Statsforvaltningens opfattelse ikke har påpeget lovstridige forhold. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Statsforvaltningen kan bruge sin tilsynskompetence mere aktivt uden nødvendigvis at tage sagerne op som selvstændige tilsynssager. Statsforvaltningen kan med fordel udvide den eksisterende praksis ved at bede om uddybende forklaringer fra regionsrådet om problematiske forhold og følge op på, at disse udbedres særligt når revisorerne gentager dem over flere år. Statsforvaltningen kan desuden med fordel spørge ind til problemer, som revisor har påpeget, hvis der kan være tvivl om, hvorvidt der kan være risiko for, at lovgivningen ikke bliver fulgt, selv om revisor ikke har skrevet det direkte.

368 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -41 af 50 TILSYN MED FORVALTNINGEN AF FORSKNINGSMIDLER 33 Resultater 105. Undersøgelsen viser, at Statsforvaltningen følger op på regionernes regnskaber og revisionsberetninger. Opfølgningen er dog begrænset til at være en opfølgning på, om Statsforvaltningen har modtaget regnskaber og revisionsberetninger til tiden, og om regionsrådene forholder sig fyldestgørende til eventuelle bemærkninger fra regionernes revisorer. Statsforvaltningen reagerer kun i de tilfælde, hvor revisor klart bemærker, at et forhold anses som ulovligt. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Statsforvaltningen kunne have fulgt mere op i de tilfælde, hvor revisorerne har gentaget problematiske forhold, som regionerne ikke har udbedret, eller hvor det har været uklart, om der har været tale om ulovlige forhold. Rigsrevisionen, den 18. februar 2015 Lone Strøm /Claus Vejlø Thomsen

369 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -42 af STATSREVISORERNES ANMODNING Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning Statsrevisorerne anmodede i januar Rigsrevisionen om at undersøge, hvordan hospitalerne (regionerne) forvalter eksterne forskningsmidler, herunder bl.a. private tilskud fra fonde og medicinalindustrien, EU-tilskud og statslige forskningsrådsmidler. Statsrevisorerne bad om, at fokus i undersøgelsen skulle være på de mest risikofyldte tilskud. Statsrevisorerne bad os konkret om at vurdere, om der er fastlagt tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller for forvaltningen af de eksternt finansierede forskningsprojekter, så de eksterne forskningsmidler anvendes til den forskning og de formål, som er hensigten. Statsrevisorerne bad om, at undersøgelsen skulle besvare 3 konkrete spørgsmål, som er vist nedenfor. Her er også angivet, i hvilke afsnit i beretningen spørgsmålene besvares. Undersøgelsen skulle ifølge Statsrevisorerne Afdække, om de fastlagte forretningsgange følges, og om der er en tilstrækkelig intern kontrol og revision af forvaltningen af eksterne forskningsmidler. Vurdere, om samarbejdsaftalerne med private sponsorer (fx fonde og medicinalindustrien) sikrer hospitaler og forskere et tilfredsstillende samarbejds- og aftalegrundlag. Vurdere, om regionerne og ministerierne Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Økonomi- og Indenrigsministeriet har ført et tilstrækkeligt tilsyn med forvaltningen af eksterne forskningsmidler. Her besvares spørgsmålet Retningslinjerne og praksis (dvs. forretningsgange) for centrale områder i forvaltningen behandles i både kap. 2 og 3. Den interne kontrol behandles i afsnit 3.2. Revisionen behandles i kap 4. Kontrakterne (samarbejdsaftalerne) behandles i afsnit 2.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses tilsyn behandles i afsnit 3.4. Regionernes tilsyn behandles i afsnit 4.1. Statsforvaltningens (Økonomi- og Indenrigsministeriets) tilsyn behandles i afsnit 3.4 og 4.2. Statsrevisorerne bad desuden om, at der i undersøgelsen skulle indgå en sammenligning af forvaltningen af eksterne forskningsmidler på hospitaler og universiteter for at belyse god praksis. Vi sammenligner med Københavns Universitet, hvis praksis bl.a. er beskrevet i afsnit 2.1 og 3.3.

370 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -43 af 50 METODE 35 Bilag 2. Metode Undersøgelsen er baseret på skriftligt materiale fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Statsforvaltningen, regionerne, Rigshospitalet, Herlev Hospital, Roskilde Sygehus, Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital, Danske Regioner og regionernes revisorer. Rigsrevisionen har desuden holdt bilaterale møder med alle de involverede parter. Hospitaler, afdelinger, sager og bilag i stikprøven er alle valgt ud fra væsentlighed og risiko, der er defineret efter dialog med regionerne og regionernes revisorer. Valg af hospitaler og afdelinger Alle regionerne indgår i undersøgelsen. Vi har valgt det hospital med størst forskningsaktivitet i hver region, dvs. Rigshospitalet, Roskilde Sygehus, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. Derudover er Herlev Hospital og Sygehus Lillebælt med i undersøgelsen. Herlev Hospital er med, fordi Region Hovedstaden har meget mere forskningsaktivitet end de andre regioner og derfor ud fra en væsentlighedsbetragtning også bør fylde mere i undersøgelsen. Herlev Hospital er mindre end Rigshospitalet, men har større forskningsvolumen end de største hospitaler i de resterende 4 regioner. Sygehus Lillebælt er med ud fra en risikobetragtning, da sygehuset har en meget lille forskningsportefølje og derfor muligvis ikke har fokus på administrationen heraf. Vi har fra de 7 hospitaler udvalgt 16 afdelinger. Vi har udvalgt 7 hjerteafdelinger. Hjerteafdelingerne er væsentlige, da det dels er de afdelinger, der får flest private midler til forskning, dels er det dokumenteret, at særligt Rigshospitalets hjertecenter har haft udfordringer med forvaltning af forskningsmidler. Undersøgelsen omfatter derudover 4 kræftafdelinger, da disse afdelinger også modtager mange private midler. De resterende 5 afdelinger har forskellige specialer, men er valgt, fordi de har meget forskning. Valg af sager Vi har for de 16 afdelinger udtrukket en stikprøve på 155 forskningssager. Sagerne er valgt ud fra oversigter fra hospitalerne over forskningsmidler fra private bevillingsgivere. Vi har haft størst fokus på midler, der kommer fra private virksomheder, fonde mv., da der her er størst risiko for, at bevillingsgiver stiller få krav til anvendelse, revision og afrapportering, og risiko for, at hospitalerne derfor ikke har stort fokus på forvaltningen af disse midler. Vi har fravalgt projekter, der har været underlagt ekstern revision. I udvælgelsen har vi desuden prioriteret: sager med samarbejdsaftaler sager uden samarbejdsaftaler (og uden specificerede formål) sager, der er afsluttet i 2013 sager, der har kørt længe nye sager sager med store beløb sager med små beløb.

371 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -44 af METODE For de 155 sager, vi har udvalgt, har vi bedt om og gennemgået: bevillingsansøgning eventuel dokumentation for intern godkendelse af ansøgning (fx afdelingsledelsens underskrift) bevillingsskrivelse, herunder eventuelle kontrakter, samarbejdsaftaler, aftale om kliniske afprøvninger mv. på den pågældende sag dokumentation for eventuel juridisk gennemgang af samarbejdsaftaler/kontrakter (fx mails til/fra central juridisk enhed) korrespondance med bevillingsgiver med oplysning om bankkontonr. og CVR-nr. eventuel dokumentation for løbende betalingsanmodninger til bevillingsgiver projektoprettelsesskema med underskrifter (inkl. budget) udskrift fra journalsystem over dokumenter vedrørende projektet oversigt over alle posteringer for den pågældende bevilling, dvs. alle udgifter og indtægter dokumentation for, hvordan eventuelt underskud er dækket, eller dokumentation for tilbagebetaling/indtægtsførsel af eventuelt overskud, hvis projektet er afsluttet dokumentation for eksterne godkendelser, herunder fra de videnskabsetiske komitéer, Datatilsynet, Sundhedsstyrelsen mv. Udvælgelse af bilag Vi har på de kontooversigter, som vi har modtaget, udvalgt bilag fra hver sag ud fra væsentlighed og risiko. Bilagene omfatter betalinger for forskellige afholdte udgifter. Tabellen nedenfor viser, hvordan de udvalgte sager og bilag fordeler sig på hospitaler og afdelinger.

372 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -45 af 50 METODE 37 Udvalgte sager og bilag fordelt på regioner, hospitaler og afdelinger Region Afdeling Antal sager Bilag i stikprøven Bilag i alt Region Hovedstaden Region Sjælland Kardiologisk Afdeling, Herlev Hospital Hjertecentret, Rigshospitalet Finsencentret, Rigshospitalet Kardiologisk Afdeling, Roskilde Sygehus Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus Region Syddanmark Hjertemedicinsk Afdeling B, Odense Universitetshospital Region Midtjylland Region Nordjylland Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T, Odense Universitetshospital Onkologisk Afdeling R, Odense Universitetshospital Medicinsk Afdeling, Sygehus Lillebælt Hjertemedicinsk, Aarhus Universitetshospital Hjerte THG, Aarhus Universitetshospital Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D, Aarhus Universitetshospital Klinik kirurgi og kræft, Aalborg Universitetshospital Klinik medicin, Aalborg Universitetshospital Klinik Hjerte-Lunge, Aalborg Universitetshospital revisors bilag + revisors bilag I alt revisors bilag fra Region Hovedstaden Antallet af bilag, der er revideret pr. afdeling, afhænger dels af antallet af sager, der er udtrukket, dels af, hvor mange posteringer de enkelte sager har haft. Bilagsstikprøven afspejler derved, at Aarhus Universitetshospital er det hospital i undersøgelsen, der efter Rigshospitalet har mest forskning. Hospitalet er derfor også forholdsmæssigt større i undersøgelsen end fx Sygehus Lillebælt, der kun har ganske få forskningssager. Vi har ikke gennemgået bilag fra Rigshospitalet, fordi regionens revisor har gennemgået alle hospitalets forskningskonti. Vores konklusioner for Rigshospitalet bygger på data fra revisionen.

373 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -46 af SUNDHEDSSTYRELSENS STILLINGTAGEN TIL HABILITET Bilag 3. Sundhedsstyrelsens stillingtagen til habilitet Frem til den 31. oktober havde læger pligt til at ansøge om tilladelse til tilknytning til lægemiddelvirksomheder hos Sundhedsstyrelsen, jf. apotekerlovens 3, stk. 2. Betingelserne for, hvem der skal søge om tilladelse, er bl.a. uddybet i Vejledning om lægers og tandlægers pligt til at søge om tilladelse til at være tilknyttet en lægemiddelvirksomhed (vejledning nr af 28. juni 2011). Det fremgår bl.a., at læger skal søge om tilladelse: hvis lægen ordinerer lægemidler til patienter og samtidig ønsker at være tilknyttet eller drive en lægemiddelvirksomhed (eller som ledende læge har indflydelse på, hvad andre læger ordinerer) hvis lægen modtager betaling for en faglig ydelse til en lægemiddelvirksomhed eller har en særlig personlig tilknytning til virksomheden, fx ved at bestride en bestyrelsespost hvis lægen ejer aktier eller anparter i en lægemiddelvirksomhed. Fra den 1. november er der vedtaget en ny regulering af sundhedspersoners tilknytning med lægemiddel- og medicovirksomheder, jf. sundhedslovens 202a. Der indføres med de nye regler den ændring, at sundhedspersoner fremadrettet skal søge om tilladelse hos Sundhedsstyrelsen ved nogle forhold, og ved andre forhold indføres en anmeldelsesordning. Med den nye regulering skal sundhedspersoner anmelde følgende tilknytning til lægemiddel- eller medicovirksomhed til Sundhedsstyrelsen: undervisning, herunder foredrag forskningsopgaver, herunder kliniske forsøg og afprøvning af medicinsk udstyr ejerskab, herunder besiddelser af værdipapirer for op til kr. (hvis en sundhedsperson ejer aktier eller værdipapirer i flere virksomheder, gælder grænsen på kr. for ejerskab i hver enkelt virksomhed). Læger skal desuden anmelde tilknytning til en specialforretning med medicinsk udstyr. Sundhedspersoner skal med den nye regulering søge om tilladelse hos Sundhedsstyrelsen til at drive eller være tilknyttet en lægemiddel- eller medicovirksomhed, medmindre tilknytningen er omfattet af anmeldelsesordningen, dvs. fx ved ejerskab af aktier for over kr. i en medico- eller lægemiddelvirksomhed.

374 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -47 af 50 UDDRAG FRA REVISIONSBERETNINGER I PERIODEN VEDRØRENDE FORSKNINGSMIDLER 39 Bilag 4. Uddrag fra revisionsberetninger i perioden vedrørende forskningsmidler Region Hovedstaden Regnskab for 2007 Bemærkning om, at der i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet for 2007 stadig er en usikkerhed på en række områder, som det er væsentligt, at regionsrådet i forbindelse med det videre arbejde er opmærksom på. Det drejer sig bl.a. om at sikre korrekt registrering af eksternt finansierede forskningsprojekter. Regnskab for 2010 Revisor påpeger i bemærkningerne, at der er udfordringer med projektregnskaber med ekstern finansiering. Bl.a. fremgår det, at kvaliteten af de projektregnskaber, der modtages til revision, er meget svingende, og at kvaliteten er for lav. Der er for mange fejl i regnskaberne, og regnskabsdokumentationen er utilstrækkelig, der dedikeres ikke altid tilstrækkelige resurser til området, og der foretages ikke tilstrækkelig kvalitetssikring af projektregnskaberne, inden de overdrages til revision. Regnskab for 2011 Bemærkninger fra regnskabet for 2010 gentages. Revisionen konstaterede herudover, at der på flere hospitaler er balancekonti, som ikke er ajourførte og afstemte, herunder uforbrugte forskningsmidler, anlægskartotek, interne mellemværender mv. Det fremgår, at der ved revisionen i flere tilfælde er konstateret projekter, hvor der er mindreforbrug, og man således står med et tilbagebetalingskrav. Ved revisionen har man herefter konstateret, at der ikke er sket indregning af alle udgifterne, ligesom der er gjort opmærksom på mulighed for indregning af yderligere overheadomkostninger. Indregning af disse yderligere omkostninger har bevirket, at de korrigerede regnskaber ikke har mindreforbrug, når alt er medregnet, og herved er tilbagebetalingsforpligtelsen væsentligt reduceret og/eller elimineret. Region Syddanmark Regnskaber for hvert år i perioden Supplerende bemærkning om problemer med it-kontrollen, herunder at der er foretaget for brede brugeradgange, hvilket gør, at funktionsadskillelsen ikke altid fungerer. Regnskaber for hvert år i perioden Supplerende bemærkning om behov for bedre ledelsestilsyn og dokumentation heraf som et led i kontrolsporet. Regnskab for 2011 For Sydvestjysk Sygehus er det oplyst, at der tidligere har været uklarheder i forbindelse med formål og anvendelse af nogle forskerkonti, og der er derfor indført en ny forretningsgang. Revisor anbefaler, at der udarbejdes en instruks for, hvordan midler på forskningskonti må anvendes for at reducere risikoen for misbrug. For Sygehus Sønderjylland har revisor konstateret, at der er oprettet en del forskerkonti, som ikke umiddelbart er forskerkonti, men bruges til kursus og diverse personalepleje. Kontiene er oprettet, før nye retningslinjer var trådt i kraft, og regnskabsafdelingen forventede at afslutte en gennemgang af alle forskerkonti inden udgangen af Revisor anbefaler, at der udarbejdes retningslinjer for forskerkonti i afdelingerne.

375 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -48 af UDDRAG FRA REVISIONSBERETNINGER I PERIODEN VEDRØRENDE FORSKNINGSMIDLER Region Midtjylland Regnskaber for 2007 og 2008 Supplerende bemærkning om problemer med funktionsadskillelse mellem person, der attesterer, og person, der anviser bilag fra 2007 og Revisionen henleder opmærksomheden på, at der, jf. regionens kasse-regnskabsregulativ, skal være adskillelse. Regnskaber for 2011 og 2012 Supplerende oplysning om, at der er behov for en præcisering af, hvilke projekter der skal indregnes på eksterne kontoafsnit. Det er revisors opfattelse, at der med den eksisterende praksis er risiko for, at de eksterne kontoafsnit anvendes til ikke-forskningsrelaterede projekter, hvilket ikke er i overensstemmelse med budget- og regnskabssystemet for regioner. Revisor anbefaler, at der i 2012 foretages en gennemgang og en vurdering af, om der henstår beløb, der skal tilbageføres til den almindelige drift. Forholdet er stadig gældende i 2013.

376 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -49 af 50 ORDLISTE 41 Bilag 5. Ordliste Attestation (af bilag) Bevillingsgiver Bevillingsskrivelse Dansk ret (i kontrakter) Det Frie Forskningsråd Det Videnskabsetiske Komitésystem Ejendomsrettigheder (i kontrakter) Erstatningsansvar (i kontrakter) God bogføringsskik Godkendelse (af bilag) Habilitet Indirekte driftsomkostninger Indkøbsaftale Indtægtsdækket virksomhed Interne kontroller Kontrol af bilag, hvor den, der attesterer (typisk en regnskabsmedarbejder), står inde for, at hospitalet har modtaget eller leveret den omhandlede ydelse mv., og at bilagets indhold i øvrigt er kontrolleret i henhold til de nærmere fastsatte regler. Den virksomhed, fond, privatperson mv., som har givet midler til forskning. Midlerne kan være givet med eller uden betingelser. Brev/dokument fra bevillingsgiver til hospitalet, hvoraf det fremgår, at bevillingsgiver vil donere et beløb af en given størrelse. Der kan være krav til, hvad bevillingen må bruges til. Hospitalerne kan sikre sig, at der skal træffes afgørelse ved en dansk domstol og efter dansk lov, hvis parterne bliver så uenige, at de må gå i retten. Der kan fx opstå uenigheder om, hvorvidt hospitalet har fået den aftalte betaling, eller om hospitalet har udført de aftalte analyser. Forskningsråd under Uddannelses- og Forskningsministeriet, som giver bevillinger til fri, forskerinitieret forskning inden for alle videnskabelige discipliner. System bestående af Den Nationale Videnskabsetiske Komité under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og én eller flere komitéer i hver region. Aktuelt er der 11 regionale komitéer. Systemet sikrer, at sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt, og fører derfor tilsyn med de godkendte forskningsprojekter. Hospitalerne kan sikre klarhed om, hvem der fx ejer resultater og idéer, som er fremkommet i forbindelse med forskning, ved at kræve, at det skal fremgå, hvem der har ejerskab til hvad. Hospitalerne kan sikre sig, at de ikke er ansvarlige for at erstatte eventuelle tab, fx hvis udstyr e.l. beskadiges i forbindelse med forskningsforsøg. Hvad der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det følger af bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (bekendtgørelse nr. 129 af 30. januar ), at regionerne skal følge god bogføringsskik. Anvisning, der sikrer, at formålet er lovligt, og at der er budgetmæssig dækning for dispositionen. Uafhængighed af fx familiære eller tætte, venskabelige relationer til bevillingsgiver. Udgifter, der indirekte er relateret til drift, fx udgifter til opgaver, som varetages af andre enheder på hospitalet såsom en regnskabsenhed eller et laboratorie. Aftale mellem en region eller et hospital med leverandører, som sikrer, at hospitalet får mængderabatter. Hvis der er tale om kommercielle forskningsprojekter, kan der være tale om indtægtsdækket virksomhed. Aktiviteten skal kunne adskilles fra den øvrige produktion, og omkostningerne skal prisfastsættes, så omkostningerne dækkes. Desuden skal aktiviteten være en naturlig udløber af hospitalets aktivitet. Består af 2 centrale led: Afdelingsledelsen skal godkende, at de udgifter, som forskerne afholder på projektkontiene, ligger inden for formål og retningslinjer, og underskrive bilag. Regnskabsenheden skal sikre sig, at afdelingsledelsen har godkendt udgiften, og at den registreres korrekt.

377 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 1 - Side -50 af ORDLISTE Klinisk afprøvning Legalitetstilsyn Oprettelsesskema Overhead Patientgodtgørelse Publiceringsrettigheder (i kontrakter) Revisionsberetning Servicebrev Forskningsprojekter, hvor der bliver gennemført forsøg på patienter for at teste, hvordan medicin virker, hvilke sideeffekter der er, og hvordan det omsættes i kroppen. Forsøg gennemføres både på ny medicin og medicin, som allerede er på markedet i Danmark. Kaldes også clinical trials. Tilsyn med, at regionerne overholder lovgivningen dvs. både skreven og uskreven ret, herunder regionernes kasse- og regnskabsregulativer, offentligretlige retsgrundsætninger som grundsætningen om god bogføringsskik og den kommunalretlige grundsætning om økonomisk forsvarlig forvaltning. Skema med centrale projektoplysninger, fx bevillingsgiver, beskrivelse af projektet og angivelse af forskningsansvarlig. Forskerne udfylder typisk skemaet, når hospitalet og bevillingsgiver er blevet enige om at indgå et samarbejde eller donere midler, og projektet oprettes i regnskabssystemet. En procentandel (2-3 %) af eksterne bevillinger til forskning, som nogle hospitaler automatisk trækker fra til at dække administrationsomkostninger mv. Godtgørelse i form af betaling eller eventuelt gaver til patienter, som medvirker i forskningsforsøg. Hospitalerne kan sikre sig, at de må offentliggøre resultater af forskningsforsøg mv. ved at kræve, at det skal fremgå af en eventuel kontrakt med bevillingsgiver. Der kan fx være tilføjet en betingelse fra bevillingsgiver om, at denne skal adviseres/høres før publicering, eller at visse elementer skal friholdes fra publiceringsretten. Årlig afrapportering fra regionens revisor, som kommenterer på regionens regnskab. Eventuel kritik fremhæves i revisionsbemærkninger. Brev fra regionens revisor til det reviderede hospital. I brevet redegør revisor for sine konstateringer. Nogle kalder disse breve for management letters.

378 Punkt nr. 9 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/ om forskningsmidler på hospitalerne Bilag 2 - Side -1 af 1 Alle regioner Sagsnr Doknr Dato Beretning om forskningsmidler på hospitalerne Statsrevisorerne har den 25. februar 2015 afgivet beretning nr. 7/ om forskningsmidler på hospitalerne til Folketinget. Beretningen kan ses på statsrevisorernes hjemmeside: Det følger af rigsrevisorlovens 18, stk. 2, at både ministeren for sundhed og forebyggelse og økonomi- og indenrigsministeren skal afgive en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Redegørelserne skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelserne skal indgå de to ministres kommentarer til regionsrådets udtalelse, jf. rigsrevisorlovens 18, stk. 3. Der anmodes på den baggrund om, at regionsrådet forholder sig til beretningens indhold, konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger, herunder hvilke foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. En udtalelse herom fra regionsrådet bedes fremsendt til både Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse senest den 5. maj Med venlig hilsen Henning Elkjær Nielsen

379 Punkt nr Forskningsanalyse Bilag 1 - Side -1 af 1 Forskning fordelt på undertyper og mekanismer 1. Basalforskning eller grundforskning 2. Translationel forskning, oftest dyreforsøg 3. Klinisk forskning I. Første forsøg i få patienter II. En lille gruppe patienter undersøges mhp. dosisfastlæggelse, fx op til 50 patienter III. Egentlige, større kliniske, randomiserede forsøg med nyt lægemiddel eller ny indikation undersøgt over for enten placebo eller best practise. IV. Kliniske studier efter at lægemiddel er markedsført 4. Forebyggelsesforskning: primær forebyggelse, sekundær forebyggelse, tertiær forebyggelse 5. Public health eller folkesundhedsforskning 6. Sundhedstjenesteforskning 7. Diverse Forskningsemnerne kan være: Lægemidler, medico-tekniske devices til indoperation, fx proteser; medicoteknisk apparatur, nye typer scanning, stråleterapi, hjælpemidler, telemedicin, pervasive health care til hjemmemonitorering af f.eks. KOL, gangmåleudstyr, men forskning kan også være i mekanismer, fysiologi og patofysiologi, biokemi, big data og det molekylærbiologiske paradigmeskrifte med personlig medicin, årsager til sygdom og meget mere. Forskningstyper i forhold til samarbejde I. Forskerinitieret forskning. Forskeren på hospitalet får en idé og får projektet finansieret via hospital, region eller offentlige og private fonde, nationalt og internationalt II. III. Private public partnership. Samarbejde mellem forskeren på hospitalet og industrien i et ligeværdigt samarbejde, hvor begge er engagerede i udvikling af forskningen. Industri-initieret og sponsoreret forskning til afprøvning af lægemidler eller devices, hvor hospitalsafdelingen eller praksis har en kontrakt og får betaling for at udføre forskning/afprøvning på initiativ af firmaerne.

380 Punkt nr Status for enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -1 af 8 Center for Sundhed Til: Forretningsudvalget Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail Ref.: mlau Dato: 26. marts 2015 Status for enstrenget og visiteret akutsystem Dette notat giver en månedlige status for aktivitet og ventetid i det enstrengede og visiterede akutsystem. Opgørelsen inkluderer data for februar 2015 for både akutmodtagelser og klinikker samt Akuttelefonen Notatet indeholder en opgørelse over: aktivitet og ventetid til Akuttelefonen 1813, hjemmebesøg, akut ambulant behandling på akutmodtagelser og akutklinikker Derudover gives en status på kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed. Den månedlige status er forenklet i forhold til tidligere for at øge overskueligheden. Akuttelefonen 1813 Akuttelefonen 1813 har i februar 2015 håndteret opkald til Akuttelefonen 1813 og opkald til Akuttelefonen 1813, hvor der blev viderestillet til læge. Dette svarer til i gennemsnit ca opkald til Akuttelefonen 1813 i døgnet, hvoraf ca. 275 opkald viderestilles til en læge i løbet af et døgn. Den mediane ventetid i februar var 9 minutter og 8 sekunder, hvilket er dårligere end både måneden før og en gennemsnitlig måned i. Det skal ses i sammenhæng med at antallet af opkald pr. dag er steget med over 100 opkald dagligt i februar sammenlignet med januar procent af opkaldene til Akuttelefonen 1813 blev besvaret inden 3 minutter og 54 procent blev besvaret inden for 10 minutter. Region Hovedstaden har et servicemål om, at 90 % af opkaldene skal være besvaret inden for 3 minutter og alle opkald skal være besvaret inden for 10 minutter. Forklaringerne på den øgede ventetid i februar er for det første stigningen i antallet af opkald pr. dag i februar ift. januar. Derudover har bemandingen været under pres i forbindelse med afholdelse af ferie (vinterferie). Effektiviteten defineret som antal op-

381 Punkt nr Status for enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -2 af 8 kald pr. medarbejder pr. time er faldet specielt siden oktober, som følge af længere samtaler og krav til øget dokumentation fra Sundhedsstyrelsen. Disse krav stilles alene til Region Hovedstadens visitation til det akutte system og ikke til de øvrige regioner. Tabel: Opkald og ventetid til Akuttelefonen 1813 Andel nået inden Andel nået inden Andel nået inden Andel nået inden Dato Antal Median Percentil (90%) Percentil (98%) Maksimal ventetid for 3 min. for 5 min. for 10 min. for 20 min Gennemsnitlig måned i :04:03 00:15:44 00:30:11 01:49:04 43% 56% 78% 94% Januar :04:42 00:16:40 00:27:04 01:03:07 40% 52% 73% 94% Februar :09:08 00:23:33 00:34:06 00:56:25 24% 33% 54% 84% Af nedenstående tabel ses ventetiden til samtale med læge til og med februar Tabel: Opkald og ventetid på Akuttelefonen 1813 for opkald, der viderestilles til en læge Andel nået inden Andel nået inden Andel nået inden Andel nået inden Dato Antal Median Percentil (90%) Percentil (98%) Maksimal ventetid for 3 min. for 5 min. for 10 min. for 20 min Gennemsnitlig måned i :06:12 00:20:21 00:34:22 02:29:14 34% 44% 66% 90% Januar :05:27 00:15:31 00:24:04 01:04:01 37% 47% 73% 96% Februar :08:21 00:20:08 00:30:10 01:02:25 28% 37% 58% 90% Af tabellen fremgår det, at antallet af opkald, der viderestilles til læge er faldet. Dette betyder ikke nødvendigvis, at færre borgere har talt med en læge, da der nu er elektronisk mulighed for at lade borgerne blive betjent af den personalegruppe, der har kortest ventetid. Det betyder, at hvis der er fri kapacitet i lægeressourcerne, så viderestilles de nye direkte opkald til akuttelefonen til læger. Disse opkald indgår i opgørelsen af direkte opkald til akuttelefonen Yderligere er der etableret en call-back-funktion, hvor borgerne i ikke akutte tilfælde og efter eget ønske har mulighed for at blive ringet op senere f.eks. ved udskrivelse af recepter. Dette betyder, at opkaldene ikke bliver registreret som viderestillede opkald til lægen. Der er omkring sådanne opkald fra læge til borgere om måneden, som kan tælles med i læge-aktiviteten Det skal understreges, at der ikke er ventetid ved behov for akut lægelig vurdering. Alle direkte opkald (de såkaldte bagom numre) kommer først i køen og alle opkald, hvor en sygeplejerske skønner, at der er behov for en umiddelbar lægelig vurdering sendes også først i køen. Kørende læger og hjemmebesøg Der er lavet en opgørelse af aktiviteten for de kørende læger, der foretager hjemmebesøg. Der er i nedenstående opgørelse foretaget en mindre korrektion af antal disponerede kørsler, idet der ved en fejl i efteråret manglede registrering af ca. 200 hjemmebesøg af afdøde borgere. Side 2

382 Punkt nr Status for enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -3 af 8 Tabel: Hjemmebesøg Disponeringsmåned Disponerede kørsler Antal kørsler Heraf børn Gennem snit Median 75% Percentil 90% Percentil Gennemsnitlig måned i :01:43 01:32:33 02:49:49 04:20:44 Januar :59:35 01:42:06 02:43:51 03:49:41 Februar :06:07 01:41:58 02:55:07 Opgørelsen af disponerede kørsler inkluderer kørsel til afdøde (dødsattest), ikke slutregistrerede ture, omdisponerede 04:16:02 ture, ture hvor borger har bestilt senere tid end den tilbudte, forgæves kørsler og eventuelt af- lyste ture eller lignende. Opgørelsen af disponerede kørsler er derfor samlet set højere end det antal kørsler der beregnes servicetid på. Status på personalesituationen Akuttelefonen 1813 har stadig en rekrutteringsudfordring og primært i forhold til sygeplejersker, hvor det nødvendige antal sygeplejersker ligger ca. 30 procent under det aktivitetsbaserede behov i fremmødeplanerne. Hvis der kunne ansættes det normerede antal sygeplejersker suppleret med timelønnede sygeplejersker, ville behovet for ansættelse af flere læger være minimalt i forhold til den daglige bemanding. Ansættelse af flere læger udover de nuværende ansatte læger og vikar-læger vil dog kunne bidrage til at kunne bemande bedre ved spidsbelastninger, hvor der er ekstraordinært stort behov. Den Præhospitale Virksomhed vurderer, at rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker er forudsætningen for forbedring af svartiderne ved Akuttelefonen Administrationen arbejder videre med kendte og nye rekrutteringsinitiativer. Ventetid til behandling på akutmodtagelser og akutklinikker I det følgende præsenteres ventetiden til behandling på akutmodtagelser og akutklinikker. Ventetiden for patienter registreres først som påbegyndt ved ankomst til akutmodtagelse eller akutklinik i overensstemmelse med den fælles regionale definition af ventetid. Ventetid indenfor servicemål Regionen har fastsat et servicemål for stabile patienter med mindre alvorlig sygdom og skader. Halvdelen af disse patienter skal være i gang med behandlingen inden for en time og 95 procent inden for fire timer. Side 3

383 Punkt nr Status for enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -4 af 8 Af nedenstående tabeller ses det, at de to servicemål er opfyldt i februar Tabel: Opfyldelse af servicemål om behandling påbegyndt inden for 1 time Behandling påbegyndt indenfor 1 time (andele) Hospital Januar 2015 Februar 2015 Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Amager Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Frederikssund Hospital Sundhedshuset i Helsingør Bornholms Hospital Tabel: Opfyldelse af servicemål om behandling påbegyndt inden for 4 timer Behandling påbegyndt indenfor 4 timer (andele) Hospital Januar 2015 Februar 2015 Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Amager Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Frederikssund Hospital Sundhedshuset i Helsingør Bornholms Hospital Ventetider til behandling Af nedenstående tabel ses den mediane ventetid i minutter for patienter i behandlersporet efter ankomst til akutmodtagelse eller akutklinik. Der har været en mindre stigning fra januar til februar i ventetiden. Det kan skyldes den almindelige sæson variation, herunder at der har været mere influenza i februar. Der er således også behandlet lidt flere patienter pr. dag i februar i forhold til januar. Side 4

384 Punkt nr Status for enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -5 af 8 Tabel: Ventetid i behandlerspor fra ankomst på hospital til behandling Ventetid (median i minutter) efter ankomst på hospital til behandling Hospital Januar 2015 Februar 2015 Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Amager Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Frederikssund Hospital Sundhedshuset i Helsingør Bornholms Hospital Region H total Af nedenstående tabel ses den mediane tid, der går fra henvisning til behandlersporet af 1813 til behandlingsstart dvs. inklusiv ventetid hjemme og transport til akutmodtagelse/akutklinik. Tabel: Ventetid i behandlerspor fra henvisning til behandling Tid (median i minutter) fra henvisning fra 1813 til behandling Hospital Januar 2015 Februar 2015 Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Amager Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Frederikssund Hospital Sundhedshuset i Helsingør Bornholms Hospital Region H total Patienter, der er henvist til vurdering, bliver triageret ved ankomst og behandlet i forhold til vurderingen af alvorligheden. Nedenfor er ventetiden samlet opgjort for patienter i vurderingssporet. Side 5

385 Punkt nr Status for enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -6 af 8 Tabel: Ventetid i vurderingsspor fra ankomst på hospital til behandling Ventetid (median i minutter) efter ankomst på hospital til behandling Hospital Januar 2015 Februar 2015 Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Amager Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Frederikssund Hospital Sundhedshuset i Helsingør Bornholms Hospital Region H total Den kortere ventetid til vurderingssporet i forhold til behandlingssporet er i overensstemmelse med forventningerne, da patienterne af Akuttelefonen 1813 bliver bedt om at møde op snarest muligt til vurdering af deres behandlingsbehov. I tabellen nedenfor fremgår den mediane tid, der går fra henvisning til vurderingsporet af 1813 til behandlingsstart dvs. inklusiv ventetid hjemme og transport til akutmodtagelse/akutklinik. Tabel: Ventetid i vurderingsspor fra henvisning til behandling Tid (median i minutter) fra henvisning fra 1813 til behandling Hospital Januar 2015 Februar 2015 Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Amager Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Frederikssund Hospital Sundhedshuset i Helsingør 55.. Bornholms Hospital Region H total Side 6

386 Punkt nr Status for enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -7 af 8 Selvhenvendere Nedenstående tabel viser antallet af selvhenvendere på akutmodtagelserne og akutklinikkerne. Selvhenvendere er borgere, som ikke ringer til Akuttelefonen 1813 inden fremmøde på en akutmodtagelse eller akutklinik eller møder op på en anden akutmodtagelse eller akutklinik end den de er henvist til. Der har siden indførelsen af det enstrengede og visiterede akutsystem været en nedadgående tendens i andelen af selvhenvendere med undtagelse af sommermånederne. Tabel: Selvhenvendere Kolonne1 Henvist fra 1813 Ambulance mm. Selvhenvendere Total Andel af selvhenvendere Gennemsnit % Januar % Februar % Det skal pointeres, at patienter, der henvender sig på en akutmodtagelse eller akutklinik uden at ringe til Akuttelefonen 1813 først eller henvender sig på en anden akutmodtagelse/-klinik end henvist til, vil blive vurderet og behandlet efter hastegraden af deres behandlingsbehov. Kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed Kvalitetsopfølgningen består af flere forskellige elementer. Først beskrives audits på patientforløb og dernæst rapporterede utilsigtede hændelser vedrørende akuttelefonen Audit på patientforløb ved Akuttelefonen 1813 I februar 2015 er der på Akuttelefonen 1813 gennemført audits på 80 generelle patientforløb samt på 80 fokuserede patientforløb omhandlende akutte mavesmerter. Analyse af resultaterne pågår. Der er sammen med repræsentanter udpeget af Sundhedsfagligt Råd Præhospital og Akutmodtagelser gennemført audit på 40 patientforløb, hvor der er henvist fra Akuttelefonen 1813 til akutmodtagelser og akutklinikker. Analysen viser bl.a. at 95 procent af patienterne er visiteret korrekt fra Akuttelefonen Utilsigtede hændelser Der arbejdes løbende med sagsbehandling af rapporterede hændelser samt de deraf følgende patientsikkerhedsanalyser. Der har været et markant fald i antal rapporterede Side 7

387 Punkt nr Status for enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -8 af 8 hændelser på Akuttelefonen 1813 fra januar til februar 2015, og antallet nu ligger på ca. 35 hændelser pr. måned. Tabel: Antal hændelser fordelt efter hændelsesdato dataudtræk pr. 12. marts 2015 Hændelser/måned Fordelt efter 1813 Hændelsesdato* Fordelt efter Hændelsesdato* 2015 Januar Februar Marts 101 April 103 Maj 67 Juni 43 Juli 45 August 37 September 33 Oktober 46 November 42 December 23 I alt 1042 hændelser *Antal hændelser fordelt på hændelsesdato er et dynamisk tal, idet DPSD (Dansk patientsikkeheds database) er en levende database, da der fx i dag kan rapporteres om en hændelse, der skete i uge 1. Side 8

388 Punkt nr Anmodning fra Mette Abildgaard (C) om drøftelse af redegørelse vedr. udenlandsk patients ophold Sekretariatet Bilag 3 - Side -1 af 3 Politikerservice Kongens Vænge Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Telefon Direkte Web CVR/SE-nr: Dato: 27. marts 2015 Spørgsmål nr.: 051 Dato: 10. marts 2015 Stillet af: Kenneth Kristensen Berth (O) Besvarelse udsendt den: 27. marts 2015 Spørgsmål 1: Det fremgår af redegørelse vedrørende behandling af udenlandsk patient på hhv. Rigshospitalet/Glostrup Hospital og Amager Hospital og Hvidovre Hospital, at det er normal praksis, at patienter eller pårørende, der er besværlige henvises til hospitalsdirektionen på Amager/Hvidovre Hospital og at vicehospitalsdirektør Torben Mogensen tager sig af disse sager. Det ønskes derfor oplyst, hvor mange sager om "besværlige" patienter og pårørende, der i de sidste fem år er blevet henvist til håndtering af hospitalets direktion på Hvidovre Hospital? Svar: Hospitalsdirektionen på Amager og Hvidovre Hospital oplyser, at der ikke findes en statistik over den type sager, men det anslås, at Hospitalsdirektionen håndterer ca. 6-8 vanskelige patient/pårørende relationer pr. måned (heraf 1-2 længerevarende). Spørgsmål 2: Det ønskes oplyst, hvorledes "hospitalet har haft mulighed for at kunne kompensere herfor via egenbetalingen til dækning af udgifterne til ekstrapersonale". Har den saudiarabiske patient betalt sig fra en bedre behandling end andre (danske) patienter i en tilsvarende situation? Svar: Det fremgår af den tidligere udarbejdede redegørelse, jf. svar på politikerspørgsmål 039 og 041, at der af forskellige årsager kan være behov for at anvende flere ressourcer i forbindelse med nogle patienters pleje end på andres. Det har været tilfældet her og kan også være tilfældet ved behandling af danske patienter. Den konkrete patient har ikke betalt sig til en bedre behandling end andre patienter i en tilsvarende situation. Spørgsmål 3: Det fremgår af redegørelsen, at Region Hovedstaden i det konkrete tilfælde har truffet beslutning om opkrævning af betaling i den konkrete sag. Undertegnede ønsker oplyst, hvad beløbet andrager? Svar: Amager og Hvidovre Hospital oplyser, at behandlingen ikke er afsluttet, men udgiften i perioden frem til 1. marts 2015 er estimeret til godt kr. Estimatet er baseret på DRG-taksten, og heri indgår ikke eventuelle ekstraordinære udgifter, der måtte være afholdt af Rigshospitalet og Glostrup Hospital.

389 Punkt nr Anmodning fra Mette Abildgaard (C) om drøftelse af redegørelse vedr. udenlandsk patients ophold Bilag 3 - Side -2 af 3 Rigshospitalet og Glostrup Hospital oplyser, at regningen for behandling på Rigshospitalet og Glostrup Hospital endnu ikke er opgjort, men at heldøgnstaksten for behandlingen i perioden fra 10. november til 10. december på Rigshospitalet, Blegdamsvej, var kr pr. døgn. Heldøgnstaksten for selvbetalere, der indlægges på Afdeling for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, var i kr. pr. døgn, mens taksten i 2015 er kr. pr. døgn. Taksten er den samme for alle patienter. Spørgsmål 4: Undertegnede ønsker desuden oplyst, hvem i Region Hovedstaden, der beslutter om, der skal opkræves betaling for ikke-herboende patienter, der behandles på regionens hospitaler, hvad kriterierne er herfor, hvor mange ikke-herboende patienter, der i 2013 henholdsvis i blev behandlet på regionens hospitaler og for hvor mange af disse, der efterfølgende blev opkrævet betaling? Svar: Spørgsmålet besvares efterfølgende på grund af omfanget af den ønskede opgørelse. Spørgsmål 5: Undertegnede ønsker endvidere oplyst i hvor mange tilfælde Hvidovre Hospital har haft behov for at tilbyde deres personale psykologbistand i 2012, 2013 og efter "vanskelige patientkontakter"? Svar: Det fremgår af den under svaret på spørgsmål 2 nævnte redegørelse, at der på Rigshospitalet og Glostrup Hospital har været ydet psykologbistand til personalet. Amager og Hvidovre Hospital oplyser, at der ikke for årene 2012, 2013 og er nogen central registrering af psykologbistand af den i spørgsmålet angivne karakter og at spørgsmålet derfor ikke kan besvares. Det bemærkes, at hospitalet har en aftale med Falck Healthcare, hvorefter alle medarbejdere kan henvende sig anonymt til Falck Healthcare kategorien psykologbistand i forbindelse med vanskelige patientkontakter er dog ikke omfattet af aftalen. Der søges indhentet oplysninger fra Rigshospitalet og Glostrup Hospital med henblik på mulig besvarelse af spørgsmålet for Rigshospitalet og Glostrup Hospitals vedkommende. Spørgsmål 6: Endvidere ønskes det oplyst i hvor mange tilfælde, at der i 2013 henholdvis er blevet lukket senge ned på Rigshospitalets Afdeling for Højtspecialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade for at imødekomme behandling af patienter? Svar: Rigshospitalet og Glostrup Hospitals Afdeling for Højtspecialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade oplyser, at det har været påkrævet at tilpasse antallet af åbne sengepladser i forhold til den personalemæssige kapacitet i en periode på knap fire måneder i 2013 og i to måneder i. Reduktionen i var i årets to sidste måneder og faldt dermed sammen med indlæggelsen af flere patienter end normalt med særlige respiratoriske behov. Side 2

390 Punkt nr Anmodning fra Mette Abildgaard (C) om drøftelse af redegørelse vedr. udenlandsk patients ophold Bilag 3 - Side -3 af 3 Spørgsmål 7: Endelig ønskes det oplyst, hvilke regler regionen har for modtagelse af gaver for hospitalsdirektionerne og hvilke personalemæssige sanktioner, der naturligvis må være foretaget i relation til hospitalsdirektør Torben Mogensens middag på den saudiarabiske ambassade? Svar: Der er ikke fastsat særlige regler for hospitalsdirektioners modtagelse af gaver. Der henvises til Moderniseringsstyrelsens pjece om God adfærd i det offentlige, hvoraf det fremgår, at offentligt ansatte skal være tilbageholdende med at modtage gaver i deres egenskab af offentligt ansatte. Vejledningen nævner, at gaver i visse tilfælde kan modtages, fx ved jubilæer, mindre gaver ved højtider og beskedne gaver i tilfælde, hvor det kan synes uhøfligt, hvis gaven returneres. Som det fremgår af den under svaret på spørgsmål 2 nævnte redegørelse, blev det fra Hvidovre Hospitals side ikke overvejet at betragte en frokostinvitation som en mulig gave. Vicedirektøren tog imod invitationen for at kunne forbedre kontakten til de pårørende i forbindelse med et vanskeligt behandlingsforløb. Administrationen ser ikke grundlag for at tilsidesætte det af vicedirektøren udøvede skøn i den forbindelse. Side 3

391 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 22 Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning Til bestyrelserne for idrætsklinikkerne Kongens Vænge Hillerød Opgang B Telefon Mail Journal nr.: Ref.: dand Dato: 28. november Vedr. den fremtidige varetagelse af idrætsmedicinsk behandling Den fremtidige organisering af regionens idrætsmedicinske tilbud har tidligere været drøftet i Region Hovedstaden, og området blev drøftet igen på møde i sundhedsudvalget den 25. november. Sagsfremstillingen er vedlagt som bilag. Det fremgår af sagsfremstillingen, at det er regionsadministrationens indstilling, at Region Hovedstaden stopper sit tilskud til idrætsklinikkerne. Baggrunden for drøftelsen er, at regionen med idrætsklinikkerne er med til at opretholde et tilbud, som ikke er lige for alle borgere i regionen, idet tilbuddet kun gælder for borgere, der er bosat i kommuner i det tidligere Københavns Amt. I løbet af idrætsklinikkernes levetid er der indført både udredningsret og behandlingsgaranti, hvilket betyder, at patienter hurtigt kan blive udredt og behandlet uden for idrætsklinikkernes tilbud. På mødet i sundhedsudvalget den 25. november blev det besluttet, at området skal belyses nærmere. Vi vil derfor gerne bede om jeres generelle kommentarer til regionens overvejelser - herudover jeres kommentarer til følgende spørgsmål: Hvilke behandlingstilbud giver idrætsklinikkerne og hvor mange patienter er blevet behandlet de seneste 5 år? (typiske skader) Hvilke typer patienter behandles typisk i idrætsklinikkerne? (alder etc.) Hvad er jeres kommentar til, at tilbuddet kun gælder borgere, der er bosat i kommuner i det tidligere Københavns Amt? Eksisterer der undersøgelser over den oplevede patienttilfredshed med behandling på idrætsklinikker? Hvis ja, hvilke(n)? Hver bestyrelse bedes fremsende én samlet besvarelse, og bidrag bedes fremsendt senest fredag den 12. december på Den korte frist skyldes, at den fremtidige varetagelse af idrætsmedicinsk behandling i Region Hovedstaden skal drøftes på møde i sundhedsudvalget i januar Til orientering er der også sendt et brev til KKR Hovedstaden.

392 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -2 af 22 Med venlig hilsen Christian Worm Centerdirektør Side 2

393 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden IDRÆTSKLINIKKEN Bilag 1 - Side NORD -3 af 22 GENTOFTE HOSPITAL OPGANG 17 Kgs. Lyngby den Idrætsklinik NORD understøttes af Regionen, Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Klinikken er åben alle tirsdag fra kl Den er i åbningstiden bemandet med 2 ortopædkirurger og 4 fysioterapeuter Klinikken har eksisteret siden den 7. oktober 1982 og ledes af en bestyrelse med en repræsentant fra hver af de 4 kommuner. Idrætsklinikkerne er ikke et hospital, men snarere at sammenligne med en lægeklinik og vores muligheder for viderehenvisning (til undersøgelser eller operation) er helt på linje med de praktiserende lægers. Vores force ligger i vores tværfaglighed. Klinikken tilbyder patienterne medicinsk behandling, kirurgisk behandling, fysioterapeutisk genoptræning eller blot en ændring i trænings aktivitet ved en og samme konsultation i stedet for, at patienten skal sendes fra specialist til specialist i det traditionelle system. Dette er også medvirkende til at idrætsklinikkerne er et meget billigt og effektivt tilbud til borgerne. Idrætsklinik VEST har tidligere lavet en beregning over omkostningsniveauet for idrætsklinikkerne, som tydeligt viser en samfundsmæssig gevinst ved klinikkernes virke. Beregningen fremgår af vedlagte blad. Der har gennem alle årene altid været fyldt op med patienter, og rigtig mange patienter har gennem årene været i gennem klinikken. Når vi fra bestyrelsen kommer rundt på idrætsanlæggene møder vi mange tidligere patienter, som har været meget tilfredse med behandlingen. En bemærkning der går igen er; personalet er meget dygtige og kompetente Vores læger og fysioterapeuter deltager hvert år i det idrætsmedicinske årskursus, så alle er fuldt opdaterede med det sidste nye. Vi indgår gerne i en dialog omkring fremtidens idrætsklinik, samt hvordan vi kan udbrede behandlingstilbuddet til alle borgerne i Regionen. Vi vil gerne at alle folk motionerer, men det vil også give nogle skader, som det er vigtigt at få behandlet rigtigt. Et stort ønske fra lægerne er, at vi får mulighed for adgang til det offentlige journalsystem. Vi bruger i øjeblikket et efterhånden forældet program, som dog kan give os statistik over behandlingerne. Bilag 1 På vegne af Idrætsklinik NORD Britta Pedersen 1

394 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden IDRÆTSKLINIKKEN Bilag 1 - Side NORD -4 af 22 GENTOFTE HOSPITAL OPGANG 17 Antal behandlinger på Idrætsklinik NORD Antal behandlinger Læger Fysioterapeuter Aldersfordeling af patienter <18 år 21% 26% 25% 24% 25% år 23% 26% 19% 21% 19% år 53% 52% 51% 51% 51% 68> 3% 3% 5% 4% 5% Antal Træningstimer ca. pr. uge <18 år 8 8,5 7,5 7,5 7, år 8,5 8 8, år > ,5 4 Skader fordelt efter idrætsgren Løb 27,9% 30,3% 29% 30,5% 20,8% Fodbold 15,4% 16,7% 17% 13,0% 15,5% Håndbold 7,5% 7,7% 8% 6,8% 7,6% Tennis 4,3% 5% 6% 7,9% 12,9% Hyppigst forekommende skader Overbelastningsskader, achillessene, løberknæ, knæskalssmerter og skinneben 8-10 % af patienterne henvises til yderligere behandling på hospitalet. 2

395 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -5 af 22 IDRÆTSKLINIK NORD-VEST Ballerup Idrætsklinik Nord-Vest, Herlev, har eksisteret siden Den har følgende kommuner tilknyttet: Ballerup (Ballerup, Måløv og Skovlunde), Herlev samt Furesø kommune (Farum og Værløse). Vi er udover de frivillige og ulønnede i bestyrelsen bemandet med 1 ortopædkirurgisk læge, 2 sekretærer hvoraf den ene tager sig af tidsbestilling og den anden skriver journaler samt 3 fysioterapeuter. Vi mener, at Vestkommunernes Idrætsklinik s beregninger på, hvad en patientbehandling koster, er meget retvisende. Vi anvender Herlev Sygehus faciliteter udenfor deres normale åbningstid. Dette gør det også lettere for den enkelte patient, da det hele foregår udenfor normal arbejdstid. For at blive behandlet behøver man ikke at være medlem af en klub eller forening, men blot vise sit sygesikringskort. Ved den aftalte tid hos lægen vurderer han skaden og sørger for henvisning til den rette behandling - enten videre i systemet eller til en af vore fysioterapeuter. Lægen har i sit arbejde mulighed for at anvende ultralyd-scanning. Patienter kan også få til opgave at genoptræne hjemme. Efter en korrekt behandling kan den enkelte fortsætte hele livet med motionsaktiviteter som dels øger den enkeltes livskvalitet, men også sparer samfundet herunder kommunerne for mange penge. Ved den rigtige vejledning, hurtig og professionel hjælp til den skadede kan denne meget hurtigere komme igang igen, både arbejdsmæssigt og idræt/motionsmæssigt. Vi betaler til efteruddannelse af personale (kurser/konferencer). Det vil være en fordel, hvis vi kunne benytte hospitalets offentlige journalsystem. Vi har følgende kommentarer til stillede spørgsmål: Behandlingstilbud: Ved vores tidsbestilling sidder en sekretær (en sygeplejerske), som visiterer og rådgiver patienterne. Det fremgår af bilag 1, at de fleste behandlinger omfatter knæskader med 42,7%, mens 18,4% drejer sig om ankel/fodskader. Skulderskaderne er på 9,7%. Det fremgår også af bilag 1, hvor mange patienter, der har været hos læge og fysioterapeuter.

396 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -6 af 22 IDRÆTSKLINIK NORD-VEST side 2 Typer af patienter: Aldersfordelingen i % af vore patienter er som følger: under 18 år 24% år 21% 36 og derover 55% Borgere fra forskellige kommuner: Alle borgere i Region Hovedstaden kan få gratis behandling på vores idrætsklinik. I 2013 har vi haft patienter fra over 14 kommuner. Hvis vi skal gå meget ud over vores grænser med hensyn til de patienter, vi tager ind, kan vi jo komme i den situation, at de bidragsydende kommuner vil gøre vrøvl over, at de skal være med til at betale for alle de andre kommuner. Tilfedshedsundersøgelse: Vi har ikke en decideret tilfredshedsundersøgelse, og vi har heller ikke haft klager over behandlingen de sidste 5 år, og vi har aldrig haft en sag i Patientklagenævnet. Generelt møder vi stor tilfedshed både ved lægebesøg og besøg hos fysioterapeuterne, og vi roses for at være kompetenter i vores analyser/behandlinger. På vegne af Idrætsklinik Nord-Vest Helge Friis formand Viggo Barfoeds Alle Ballerup mail:

397 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -7 af 22 IDRÆTSKLINIK NORD-VEST Bilag 1 Antal behandlinger på Idrætsklinik Nord-Vest Antal behandlinger Læge Fysioterapeuter I alt Typen af behandling på Idrætsklinik Nord-Vest i 2013 Læg, Achilles,skinneben Knæ Ankel, fod Skulder Hånd,finger Lår Albue,arm Hofte,lyske Ryg Crus 6,8% 42,7% 18,4% 9,7% 4,0% 0,9% 2,0% 9,7% 4,8% 2,0%

398 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -8 af 22 Amager Idrætsklinik Idrætsklinikken har åbent ca. 43 uger om året. Bemanding 2 lægetimer og 2 gange 2 timers fysioterapi, f0rdelt på 2 terapeuter. I gennemsnit anslår vi at vi har ca. 3 nye konsultationer om ugen. Dertil skal lægges fremmøder på svar på MR, UL scanninger osv. Det er varierende og afhængig af idrætsudøverens problem. En del af dem tilbydes træning i idrætsklinikkens fysioterapi. Enten sideløbende med ovenstående eller kun her. Det sker i dialog med idrætslægen. De typiske skader er: Forreste knæsmerter Skulder impingement (fejlbelastning af skulderåget) Ankeldistortioner Muskelskader (overbelastninger og fiberskader) Patientrespons Samarbejdet med læge og fysioterapeuter fungerer godt. Vores "sportsfolk" er glade for ordningen. Jørgen Jørgensen, mob , mail

399 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -9 af 22 VESTKOMMUNERNES IDRÆTSKLINIK GLOSTRUP SYGEHUS, afd. V NORDRE RINGVEJ 57, 2600 GLOSTRUP 9. december Idrætsklinikkerne betaler sig I forbindelse med Sundhedsudvalgets behandling af Idrætsklinikkernes fremtid i 2012 viste beregninger, at Idrætsklinikkerne er en god business-case for Region Hovedstaden: En patientbehandling på Vestkommunernes Idrætsklinik kostede 633 kr. inkl. genoptræning (fysioterapi) i Til sammenligning kostede en konsultation på idrætsklinikken på Regionens sygehuse kr. ekskl. genoptræning. Samlet set en besparelse på kr. pr. patient eller i alt kr. i 2011, alene for Vestkommunernes Idrætsklinik. Hvis besparelsen er af samme størrelsesorden på de øvrige idrætsklinikker, er der således tale om en samlet besparelse på omkring 2 mio. kr. årligt. Dertil kommer Region Hovedstadens udgifter til tilskud til patienternes specialiserede fysioterapibehandling i forbindelse med behandling på Regionens sygehuse. Beregningen fremgår af side 7 i Idrætsblad , der er vedlagt som bilag 3. Den billigere behandling på Idrætsklinikkerne opnås blandt andet ved, at klinikkerne pga. aftenåbning udnytter hospitalernes overskudskapacitet af lokaler og ultralydsscanner. Bestyrelserne udfører frivilligt og ulønnet arbejde, og fysioterapeuternes uddannelsestid er også ulønnet. Træningsudstyr indkøbes af og til i fællesskab mellem hospitalet og Idrætsklinikken, hvilket giver en høj udnyttelsesgrad af udstyret. Blandt andet indkøbte vi sammen en af de første ultralydsscannere. En stor del af behandlingen består desuden i, at patienterne genoptræner derhjemme. Idrætsklinikkerne aftager en del patienter fra det øvrige behandlingssystem i Region Hovedstaden, som alternativt skulle have været behandlet i privat regi via behandlingsgarantien. Derved opnås en endnu større besparelse. Idrætsklinikken sparer desuden Regionen for røntgen-undersøgelser samt MR- og CT-scanninger, fordi patienterne kan ultralydsscannes under konsultationen. Idrætsklinikkernes formål er at sikre, at patienterne diagnosticeres og genoptrænes korrekt, så patienterne hurtigst muligt kan gå fra at være passive til at være aktive mennesker igen. Aktive mennesker har færre sygedage, indlæggelser og lægebesøg. Ud over forøget livskvalitet, er der derfor også en samfundsøkonomisk gevinst ved at reducere fraværet fra arbejdsmarkedet og gøre en ufrivillig passiv periode efter en idrætsskade så kort som mulig. Konsultationer foregår udenfor normal arbejdstid, hvilket i mange tilfælde også reducerer fraværet på arbejdsmarkedet. Læger og fysioterapeuter samarbejder i ét samlet behandlingsforløb. Det må derfor formodes, at det samlede behandlingsforløb for patienten er kortere samt at der generelt opnås bedre resultater, fordi behandlingsforløbet løbende kan justeres. Konsultation: Tirsdag kl samt første torsdag i måneden. Tidsbestilling: Tirsdag kl Tlf Albertslund-, Brøndby-, Glostrup-, Hvidovre-, Høje-Taastrup-, Ishøj-, Rødovre- og Vallensbæk Kommuner

400 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -10 af 22 Vi bidrager til fagligheden i det offentlige behandlingssystem Samarbejdet mellem specialuddannede læger og fysioterapeuter indenfor idrætsmedicin er unikt og findes ikke mange andre steder i det offentlige behandlingssystem. Personalet modtager meget efteruddannelse. Efteruddannelse er billigere for Idrætsklinikkerne, idet personalet selv betaler både arbejdstid og transport. Lægerne på Idrætsklinikken har diplomeksamen i Idrætsmedicin og en del af dem er tæt knyttet til det idrætsmedicinske område via specialeselskabet DIMS (Dansk Idrætsmedicinsk Selskab), og DSSF (Dansk Selskab for Sports Fysioterapi). Blandt andet er den ene af vores overlæger formand for DIMS. Læger fra andre fagområder høster erfaringer og viden fra Idrætsklinikkerne, som ikke findes andre steder. Det gælder f.eks. indenfor arbejdsskader. Hvem behandler vi for hvad? Og hvad siger patienterne? Vores visitator (min. halvt gennemført lægeuddannelse) rådgiver alle borgere telefonisk. Dermed sparer vi klinikken og Region Hovedstaden for en del patienter. Mange havde søgt egen læge, vagtlæge eller skadestue, hvis de ikke havde modtaget den telefoniske rådgivning på Idrætsklinikken. Der kan opnås yderligere fordele, hvis Idrætsklinikkerne kan indgå i det offentlige journalsystem. Vi behandler flest patienter, der er på arbejdsmarkedet, men også en del børn og unge, der kommer med deres forældre. I 2013 gennemførte Vestegnens Idrætsklinik 459 lægebehandlinger og 859 specialiserede fysioterapeutbehandlinger. Antallet af behandlede borgere i fremgår af bilag 1. I 2013 drejede 49% af vores behandlinger sig om knæskader, mens 22% drejede sig om ankel-/fodskader. Vores skadestatistik for fremgår af bilag 1. Kræver skaden operation eller specialbehandling (eksempelvis trykmåling), sendes patienten videre til specialafdeling eller sportskirurg. Vi får fine tilbagemeldinger fra vores patienter, se bilag 2. I en tilfredshedsundersøgelse gennemført for nyligt, får vi særlig ros for: (Målt på en scala fra 1-5, hvor 1 er dårligst og 5 er bedst) Lægernes information til patienterne (score: 4,8) Fysioterapeuternes information til patienterne (score: 4,8) Instruktionen og behandlingen hos fysioterapeuterne (score: 4,8) Patienternes generelle tilfredshed med Idrætsklinikken (score: 4,8) Vestegnens Idrætsklinik har aldrig haft en klage i Patientklagenævnet. Konsultation: Tirsdag kl samt første torsdag i måneden. Tidsbestilling: Tirsdag kl Tlf Albertslund-, Brøndby-, Glostrup-, Hvidovre-, Høje-Taastrup-, Ishøj-, Rødovre- og Vallensbæk Kommuner

401 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -11 af 22 Hvad med borgere, der ikke bor i vores kommuner? På grund af vores økonomiske grundlag, er vi desværre nødt til at afvise patienter, der ikke bor i én af vores 8 bidragskommuner. Vores meget begrænsede åbningstid på 4½ time om ugen giver desuden en naturlig begrænsning i antallet af patienter, vi kan behandle. Vi indgår meget gerne i en dialog med jer om, hvordan Idrætsklinikkernes tilbud kan udvides til at gælde alle borgere i Region Hovedstaden. Idrætsklinikkernes behandlingstilbud er en meget billig metode til at nedbringe ventelisterne på de idrætsmedicinske afdelinger på, også selvom kommunerne ikke yder tilskud til ordningen. Det skyldes, at Idrætsklinikkerne benytter hospitalernes overskudskapacitet på lokaler og ultralydsscanner, benytter sig delvist af frivillig og ulønnet arbejdskraft samt at dele af behandlingen foregår hjemme hos borgeren. I idrætten er man vant til at yde frivillig og ulønnet arbejdskraft, og at aktiviteter foregår om aftenen. Patienterne er vant til at være aktive og selv at skulle bidrage. Med idrætsklinikkerne lægger man disse værdier ind i hospitalsvæsenet, der ønsker at gøre syge borgere raske hurtigst og billigst muligt. Idrætsklinikkerne er et fantastisk godt eksempel på, hvordan man kan samle det bedste fra to forskellige verdener. Kontaktperson: Leif Braunstein, Pilegårds Vænge 25, 2635 Ishøj, tlf Konsultation: Tirsdag kl samt første torsdag i måneden. Tidsbestilling: Tirsdag kl Tlf Albertslund-, Brøndby-, Glostrup-, Hvidovre-, Høje-Taastrup-, Ishøj-, Rødovre- og Vallensbæk Kommuner

402 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -12 af 22 Bilag 1 Antal behandlinger på Vestkommunernes Idrætsklinik Antal behandlinger Læge Specialiseret fysioterapi I alt Typen af behandlinger på Vestkommunernes Idrætsklinik i 2013 % Knæ Læg, achilles, Ankel, fod Skulder Finger, hånd Lår Arm, albue Hofte Lyske skinneben

403 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -13 af 22 Bilag 2 Tilfredshedsundersøgelse, Vestkommunernes Idrætsklinik Svar venligst med et tal fra 1 til 5, hvor 1 er dårligst, og 5 er bedst. Gennemsnitlig score I hvor høj grad passede klinikkens åbningstider til dine behov? 4,2 I hvor høj grad var du tilfreds med det samlede indtryk ved modtagelsen i klinikken? 4,6 I hvor høj grad er du tilfreds med ventetiden, fra du skulle møde, til du blev kaldt ind? 4,1 I hvor høj grad var den mundtlige information du fik hos lægen forståelig? 4,8 I hvor høj grad fik du svar på de spørgsmål du stillede ved lægekonsultationen? 4,6 Hvor tilfreds var du med den instruktion og behandlingen du fik hos fysioterapeuten? 4,8 I hvor høj grad var den mundtlige information du fik af fysioterapeuten forståelig? 4,8 I hvor høj grad fik du svar på de spørgsmål du stillede i forbindelse med din tid hos fysioterapeuten? 4,8 Er du generelt tilfreds med dit forløb på Idrætsklinikken? 4,8 I alt 4,6 Antal respondenter: 24

404 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -14 af 22 Har du eventuelt nogen ekstra bemærkninger? Fantastisk tilbud. Skønt at man kan få professionel hjælp med forholdsvis kort ventetid Dejligt at komme hen et sted, hvor man ikke bliver dømt syg. Godt at man skal træne skaden væk i stedet for at ligge stille Generelt tilfreds, især med fysioterapien Fysioterapeuterne er gode til at forholde sig til børn og instruktionen af øvelserne var gode Godt at man kan få en hurtig tid Svært at få fat på jer. Telefontiden er for kort. Godt at der fra starten er en læge involveret, så man ved hvad det drejer sig om inden man begynder genoptræningen Utroligt tilfredse. I er meget imødekommende og jeg har kun positivt at sige Adgang til journal og scanningsresultater må gerne være lettere. Evt. billeder også Meget tilfreds med at man kan henvende sig uden en henvisning fra lægen Tidlige tider både hos læger og fysser Ventetiden er for lang Jeg er super tilfreds. Jeg har været i forskellige udredningsforløb i 4 år uden held, og har ikke kunnet træne. Blev først diagnosticeret, da jeg kom på Idrætsklinikken. Svært med skiltning af klinikken. Underligt at kontoret står midt på gangen Telefontiden er for besværlig at komme igennem

405 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -15 af 22 IDRÆTTEN I REGION HOVEDSTADEN INFORMERER Idrætsorganisationer og Idrætsråd Ved den forrige hospitalsplan i Regionen Hovedstaden var der politisk stor enighed om, at idrætsklinikkerne i Regionen skulle bevares. Det er nu pludseligt ændret, på trods af, at idrætsklinikordningen i Regionen er en meget billig og effektiv ordning, den koster kun en tredjedel af behandlingen på Hospitalsidrætsklinkkerne, så overvejer regionsrådet, at lukke klinikkerne. IDRÆTSKURSER Vinter Deltagelse er gratis! Læs om kurserne på Idrætsklinikkerne er i fare for at lukke Hvis ikke samtlige kommuner i regionen vil deltage økonomisk i en videreførelse, hvor Regionen tilsyneladende ikke selv har tænkt sig at udvide økonomien, således at den kvalitet, som er på de nuværende idrætsklinikker kan bevares. Regionens forretningsudvalg har på møde den 17. august 2012 vendt idrætsklinikkerne med Kommunekontaktudvalget. En beslutning blev udskudt til næste møde i Kommunekontaktudvalget den 9. oktober. Vi har i dette blad valgt, at sætte fokus på idrætsklinikkerne, som bør fortsætte. Med venlig hilsen Idrættens Samarbejdsudvalg Jan Mogensen, ansvarshavende redaktør Svømmeklub overtaget skolesvømningen i Gentofte At idrætten er guld værd for sundheden, vores sociale liv, vores demokratiske opdragelse, samt vores samhørighed i lokalbefolkningen, det ved vi jo godt. Men, at Førstehjælpskursus i din klub? Idrætskurset førstehjælp, 6 timer kan gennemføres ude i den enkelte klub uden udgift for klubben, hvis der kan samles min. 12 deltagere. Brug af hjertestarter bliver også demonstreret. idrætten også kan spare mange penge kontant på budgettet i kommunen, det er ikke daglige tale, men det blev det i Gentofte. Læs videre inde i bladet. Hvis I kun har behov for et 3 timers opfølgningskursus i førstehjælp er det også muligt. Tid og sted, efter aftale med Jan Mogensen, tlf , mail: Indholdet i dette blad Forsvinder idrætsklinikkerne på grund af misforståede besparelser?... 2 Skolesvømning er flyttet til klub... 3 Idrætskurser efterår Idrætskurser forår Regionsmedlem Nina Berrig fra Det Konservative Folkeparti er langt fra tilfreds med; at idrætsklinikken på Glostrup Hospital er truet Idrætsklinikkerne sparer millioner af kroner og forbedre folkesundheden!... 7 Idrætsklinikkernes virke og funktioner. 7 KAI s Hoppe og legeudstyr... 8 Idrætsklinikker... 8 DGI-KASU IRH IDRÆTSRÅD REGION HOVEDSTADEN 1

406 Forsvinder Punkt nr idrætsklinikkerne Idrætsklinikker i Region på Hovedstaden grund af misforståede besparelser? Bilag 1 - Side -16 af 22 Idrætsklinikker i vores region har eksisteret de sidste 25 år, til stor gavn for breddeidrætten og dermed den almindelige befolkning. I den tidligere Hospitalsplan fra 2007 var der tre steder i planen angivet, at idrætsklinikker skulle bevares. Endvidere var det angivet i den politiske aftale, at klinikkerne skal bevares. Det gav derfor anledning til bekymring, når idrætsklinikkerne tilsyneladende var glemt i den nye Hospitalsplan, som er godkendt. Den nye hospitalsplan, HOOP 2020, var i høring sidste år. Da idrætsklinikkerne ikke var nævnt i oplægget til planen, gjorde idrætten indsigelser og gjorde opmærksom på klinikkernes gode virke. HOOP 2020 blev vedtaget i juni uden angivelse af, hvad der skulle ske med klinikkerne. Via forespørgelse fra regionsrådsmedlem Per Seerup Knudsen til forvaltningen, fik vi oplyst, at regionsrådet skulle tage stilling til idrætsklinikkerne på et møde i foråret Klinikkernes nuværende ordning udløber i maj Høring i kommunerne nu Regionens forretningsudvalg har på møde den 17. august 2012 vendt idrætsklinikkerne med Kommunekontaktudvalget. Oplægget til kommunerne var, at hvis klinikkerne skal forsætte, skal alle kommunerne betale ind til ordningen. Beslutning blev udskudt til næste møde i Kommunekontaktudvalget den 9. oktober. dække hele Regionen, vil det kræve flere resurser fra Regionen, primært på lægesiden, men som det er påvist af Vestegnens idrætsklinik, vil midlerne være der via besparelser på andre konti. Idrætten i regionen tilbyder gerne sammen med vores kommuner at bidrage til etablering af en ny ensrettet struktur på idrætsklinikområdet, vi har over 25 års erfaring i dette arbejde. betaler i dag halvdelen af driften, hvilket de gerne bidrager med, IRH bekendt, hvis - ordningen fortsætter i den nuværende form. Sundhedsprofilen for regionen og kommunerne, bekræfter vigtigheden af motion. Det er kun 43 % af os i Regionen, som ikke har kroniske lidelser! De nye tal for væksten af overvægtige borgere i Regionen er skræmmende dels 2 Regionrådsmedlem Nina Berrig, C, og folketingsmedlem Sophie Hæstorp Andersen, S, er i indlæg i Glostrup Folkeblad den 5. september enige i, at klinikkerne bør bevares. Beregninger fra Vestegnens idrætsklinikker viser tilsvarende, at den nuværende ordning er langt billigere for sundhedssystemet end lukning eller en udvidelse af hospitalsidrætsklinikkerne. Stenen i skoen og et uklart tilbud Hvorfor overvejer Regionen så en evt. lukning af klinikkerne? Fordi man vil have alle kommunerne i regionen til at bidrage økonomisk. De gamle kommuner i det gamle København Amt kender ordningen, de betaler fortsat til klinikkerne. Men om alle vil betale ind til ordningen er uklart. Uklarheden kan forstærkes af, at Regionen, os bekendt, ikke har meldt ud, om hvorvidt de vil give flere midler til bl.a. lægetimer, hvis ordningen udvides til hele Regionen. De kommuner, der i dag er med i regionen udgør 36 % af befolkningen i Regionen. Hvis ordningen skal Idrætsklinikkerne og sundheden Idrætsklinikkerne er en lille enhed i det store hospitalssystem, men et vigtigt lille hjul, der bidrager til borgernes aktive virke i samfundet. Det er vigtigt, at borgerne kan fortsætte hele livet med motionsaktiviteter, som dels øger den enkeltes livskvalitet, men også sparer samfundet for millioner af kr. på sygehusvæsenet, samt medvirker til at reducere fraværet fra arbejdsmarkedet. Derfor er der behov for behandling af fagkyndige på området, den eksisterende ordning er en meget billig ordning. Kommunerne i det gamle Københavns Amts set ud fra de økonomiske perspektiver, men i særdeleshed set ud fra den forringede livskvalitet det medfører for den enkelte, som rammes af overvægt. Derfor bør skader behandles, så borgerne fortsat kan dyrke motion. Det skønnes, at antallet af idrætsskader andrager over om året i Danmark, eller ca. 10 % af de årlige samlede behandlinger, så antalsmæssigt er det et stort område. Økonomisk et mindre belastende område, men vigtigt, hvis vi skal holde os i gang livet igennem. Ansvarlig redaktør: Jan Mogensen, formand Idrætsråd Region Hovedstaden, Mobil , mail Tryk: Rødgaard Grafisk Produktion, Egegårdsvej 32-34, 2610 Rødovre, Tlf.:

407 Skolesvømning Punkt nr Idrætsklinikker flyttet til i Region klubhovedstaden Bilag 1 - Side -17 af 22 Gentofte Svømmeklub står i samarbejde med GFO erne for skolernes svømmeundervisning Den første august 2011 blev den traditionelle skolesvømning i Gentofte Kommune omlagt. Nu hedder det GFO-svøm. GFO-svøm er et samarbejde mellem Gentofte Kommune, Gentofte Svømme Klub og GFO erne på skolerne. Formand for Gentofte Svømmeklub, Birgitte K. Schmidt, oplyser, at det allerede efter det første år er en succes. Det særlige ved den nye organisering er, at det er instruktører fra svømmeklubben, der tilrettelægger undervisningen. Undervisningen foregår i formiddagstimerne og de tidlige eftermiddagstimer, hvor skolernes skemaer får et hul på godt to timer til denne aktivitet. Da aktiviteten således ikke foregår i skoletiden, er det pædagoger og evt. pædagogmedhjælpere fra GFO erne, der ledsager børnene, og ikke skolelærere. Målgruppen er børn fra 2. klasse, som undervises gennem et helt skoleår. Tidligere blev skolesvømning tilbudt elever i 3. og 4. klasse. Dette har naturligvis sat nogle årgange i klemme, men alle børn, som går i 3. klasse i skoleåret , og alle de børn fra 4. klasse, der ikke nåede at få skolesvømning før sommerferien 2011, bliver undervist i ½ år i GFO-svøm. Børnene bliver inddelt i hold svarende til deres niveau. Vi starter med fire niveauer, hvor første niveau er vandskræk, andet niveau er vandtilvænnede, tredje niveau svømmere og fjerde niveau gode svømmere. Udgangspunktet for niveauindelingen er ikke så meget svømning, som deres tilgang til vand i øvrigt: Tør de springe på hovedet, tør de lege , tør/kan de dykke, kan de faktisk svømme. Den første gang, børnene kommer, vurderes deres færdigheder ved en prøvesvømning. På fire forskellige poster i bassinet bliver de forskellige færdigheder vurderet af to instruktører. De bliver således set grundigt efter. De fire niveauer symboliseres ved hver sin farve. I løbet af den første måneds tid har vi imidlertid haft succes med at få vandtilvænnet alle de børn med vandskræk, så vi i praksis kun har tre niveauer. Dette passer godt til, at GFO-svøm foregår i 25m hallen og i 50m hallen. Vi har i alt plads til 6 hold med op til ca. 16 på hvert. I 50m hallen bliver der benyttet baneopdelingsplader på de 4 yderbaner, så der kan være 4 hold i dette bassin ad gangen. De midterste baner er som altid forbeholdt publikum. Undervisningen bygges op, så børnene tilegner sig færdigheder inden for flere områder: Svømning, livredning og vandpolo. Hvad skal de bruge vandpolo til, kan du spørge? Jo, leg med bold er sjovt både på land og i vand, og i svømmehallen er der trygge rammer, hvor man kan lære, hvor lumsk sådan en bold kan være. Desuden er det en god måde at lære at være på dybt vand uden at svømme fremad nu er det pludseligt sjovt at træde vande. Børnene har mulighed for at tage svømmemærker inden for de tre delområder: Distancemærke, livrednings- og vandpolomærker. Mærkerne fås på forskellige niveauer, og for 2. klasse børnenes vedkommende kommer de gennem disse emner både forår og efterår, men der er kun mulighed for et mærke i hver disciplin. Solstrålerne fra debutåret: Ved svøm langt i december blev der i gennemsnit svømmet knap 1000 m pr. barn på en undervisningstime (50 min). Godt gået. Instruktørholdet består af 6 klubinstruktører, der alle har flere års undervisningserfaring fra en svømmeklub. De får hjælpe af GFO-pædagogerne, idet det pædagogiske personale er med i vandet og fungerer som hjælpeinstruktører. Pædagogerne har fået et introkursus til moderne svømning, som denne aktivitet bygger på. De seks instruktører underviser i løbet af ugen på alle tre niveauer, men de er fast på de samme hold, hvilket giver tryghed for børnene, og det giver instruktørerne mulighed for at lære børnene at kende ved navn. I skoleåret er der GFO-svøm mandag til torsdag fra kl til kl Der er beregnet 50 minutter i vandet og 15 min til at klare omklædning og bad før og efter. I de fleste tilfælde er der kun elever fra én skole og én årgang, men pga. overgangsordningen i dette første skoleår, kan der være elever fra op til tre skoler på én gang. Det afhænger af dels klassestørrelserne, dels antallet af klasser på den enkelte skole, samt hvordan fritidsordningerne er organiseret omkring den enkelte skole. Alle børn, undtagen eleverne fra Gentofte Skole, bliver transporteret til svømmehallen i bus. Hvordan kan alt dette lade sig gøre Kan andre kommuner og svømmeklubber gøre det samme? Ikke alle kan, men mange kan, specielt i de større byområder. Gentofte kommune har en god geografi til dette alle skoler ligger inden for en køretid på 5 minutter fra Kildeskovshallen. Gentofte Svømme Klub er en relativt stor svømmeklub med ca medlemmer under 12 år og ca. 35 trænere, der arbejder ud fra principperne i moderne svømning. Vi har en af landets bedste svømmeskolekonsulenter til at hjælpe med dette projekt: Sanne Skov. Og, sidst men ikke mindst har der været stor velvilje fra skolesystemet til at frigive skematimer til GFO-aktiviteten. Hvorfor har vi valgt netop 2. klasse? Børn i 2. klasse er omkring 8 år. I 2. klasse går de stadig i GFO, og de har et begrænset antal timer i skolen, men samtidig tilbringer de ofte mange timer i GFO, og langt de fleste børn går i GFO. Dette betyder, at pædagogerne kender børnene ganske godt. Rent undervisningsmæssigt er 8 års alderen også et godt tidspunkt, hvor de er åbne for læring; jo tidligere de får lært at svømme, jo tryggere kan både børn og forældre være i forhold til badning ved sø, strand og pool om sommeren, samt sejlsport. Gentofte Kommune har en lang kyststrækning, to havne og der er mange vandsportsklubber. Det giver god mening. Og, skulle nogle børn have lyst til at gøre svømning til deres fritidsinteresse, har vi her mulighed for at integrere dem i klubregi, da vi nu kender deres niveau. 3

408 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Idrætskurser efteråret 2012 Bilag 1 - Side -18 af 22 Tilmelding på 1. Idrætspsykologi ja tak, 3 timer, DIF-kursus. Kursussted: Lyngby Dameroklub, Chr. Winthersvej 24, 2800 Lyngby. Mandag 22. oktober 2. Ernæring, 3 timer, træning, DIF-kursus. Kursussted: Hillerød Stadion, Selsskovvej 76, 3400 Hillerød. Tirsdag 23. oktober 3. Kvinder, piger og idrætstræning, 3 timer, KAI-kursus. Kursussted: Fritidscenter, Christiansvej 2, 2600 Glostrup. Torsdag 25. oktober 4. Førstehjælp, 6 timer KAI-kursus. Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Lørdag 27. oktober 5. Med målet i tankerne, Idrætspsykologi i børne- og ung domsidrætten, 3 timer, DIF kursus. Kursussted: Gammel Kirkevej 92, 2770 Kastrup. Mandag 29. oktober 6. Generalforsamlingen, samt takling af vedtægtsændringer mm, 3 timer, KAI-kursus. Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Onsdag 31. oktober 7. Idrætsmassage, 12 timer, DIF-kursus. Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Fredag 2. og lørdag 3. november 8. Pulstræning, 3 timer, KAI kursus Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Mandag 5. november 9. Stressreduktion med hjertekohæren, 3 timer, KAI-kursus. Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Torsdag 8. november 10. Styrketræning, 6 timer, DIF-kursus Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Lørdag 10. november 11. Ernæring, 3 timer, træning, DIF-kursus. Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Onsdag 14. november 12. Klubbens hjemmeside med Sitecore Foundry, 7 timer, KAI-kursus Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Lørdag 17. november 13. Trænerrollen - de personlige og menneskelige forehold, 5 timer, DIF-kursus. Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Lørdag 17. november 14. Førstehjælp, 6 timer, KAI-kursus Kursussted: Hillerød Stadion, Selsskovvej 76, 3400 Hillerød. Lørdag 17. november 15. Idrætsskader nej tak, 3 timer, DIF-kursus. Kursussted: Hillerød Stadion, Selsskovvej 76, 3400 Hillerød Tirdag 20. november 16. Medlemssucces! - rekruttering og fastholdelse, 3 timer, DIF-kursus. Kursussted: Rødovrehallen, Rødovre Parkvej 425, 2610 Rødovre. Onsdag 21. november 17. Idrætsmassage, 12 timer, DIF-kursus. Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Fredag 23. og lørdag 24. november 18. Mental målsætning, 3 timer, DIF-kursus. Kursussted: Lillerød Hallerne, Banevang 7, 3450 Allerød. Mandag 26. november 19. Klubbens regnskab, 3 timer, KAI-kursus. Kursussted: Gladsaxe Sportshal, Vandtårnsvej 57, 2880 Søborg. Tordag 29. november 20. Idrætsmassage opfølgning, 7 timer, KAI-kursus. Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Lørdag 1. december Førstehjælp i jeres klub, 6 timer, KAI-kursus. Tid og sted efter aftale med Jan Mogensen, tlf , mail: 4

409 Idrætskurser foråret 2013 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -19 af 22 Tilmelding på (Alle datoerne er ikke endelige) 1 Medlemssucces! - rekruttering og fastholdelse 3 timer, DIF-kursus. Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Tirsdag 19. februar 2 Idrætspsykologi ja tak, 3 timer, DIF-kursus. Kursussted: Hillerød Stadion, Selsskovvej 76, 3400 Hillerød. Onsdag 20. februar 3 Ernæring, 3 timer, træning, DIF-kursus Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Mandag 25. februar 4 Pulstræning, 3 timer, KAI-kursus Kursussted: Gladsaxe Sportshal, Vandtårnsvej 57, 2880 Søborg. Tirdag 26. februar 5 Idrætsskader nej tak, 3 timer, DIF-kursus Kursussted: Rødovrehallen, Rødovre Parkvej 425, 2610 Rødovre. Torsdag 28. februar 6 Førstehjælp, 6 timer. KAI-kursus. Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Lørdag 2. marts 7 Stressreduktion med hjertekohæren, 3 timer, KAI-kursus. Kursussted: Hillerød Stadion, Selsskovvej 76, 3400 Hillerød. Mandag 4. marts 8 Klubbens regnskab, 3 timer KAI-kursus. Kursussted: Lyngby Dameroklub, Chr. Winthersvej 24, 2800 Lyngby. Tirdag 5. marts 9 Spændingsregulering i praksis, idrætspsykologi, 3 timer, KAI-kursus. Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Onsdag 6. marts 10 Mental målsætning, 3 timer, DIF-kursus. Kursussted: Fritidscenter, Christiansvej 2, 2600 Glostrup. Torsdag 7. marts 11 Styrketræning, 6 timer, DIF-kursus. Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Lørdag 9. marts 12 Trænerrollen, 5 timer, DIF-kursus. Kursussted: Hillerød Stadion, Selsskovvej 76, 3400 Hillerød. Lørdag 9. marts 13 Med målet i tankerne. Idrætspsykologi i børne- og ungdomsidrætten, 3 timer, DIF-kursus. Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Onsdag 13. marts 14 FLOW i idræt og fritidsliv, idrætspsykologi, 3 timer, KAI-kursus. Kursussted: Hillerød Stadion, Selsskovvej 76, 3400 Hillerød. Torsdag 14. marts 15 Digitalfotografering, 7 timer. KAI-kursus. Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Lørdag 16. marts 16 Billedbehandling, 7 timer, KAI-kursus. Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Søndag 17. marts 17 Ernæring, 3 timer, træning, DIF-kursus Kursussted: Gammel Kirkevej Kastrup Mandag 18. marts 18 Kvinder, piger og idrætstræning, 3 timer, KAI kursus. Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Tirsdag 19. marts 19 Idrætsmassage, 12 timer, DIF-kursus. Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Fredag 22. og lørdag 23. marts 20 Klubbens hjemmeside med Sitecore Foundry, overbygning, 7 timer, KAI-kursus. Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Lørdag 23. marts 21 Førstehjælp, 6 timer, KAI-kursus. Kursussted: Allerød Hallerne, Banevang 7, 3450 Allerød. Lørdag 23. marts 22 Idrætsmassage, 12 timer, DIF-kursus. Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Fredag 6. og lørdag 7. april 23 Idrætsmassage opfølgning, 7 timer, KAI-kursus. Kursussted: Herlev Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev. Lørdag 14. april Førstehjælp i jeres klub, 6 timer, KAI-kursus. Tid og sted efter aftale med Jan Mogensen, tlf , mail: 5

410 Regionsmedlem Punkt nr Idrætsklinikker Nina Berrig i Region fra Det Hovedstaden Konservative Folkeparti er langt fra Bilag 1 - Side -20 af 22 tilfreds med, at idrætsklinikken på Glostrup Hospital er truet. Af Mads Louis Orry GLOSTRUP. Er du ambitiøs amatøratlet med er forstuvet ankel; så skal du måske til at rejse til Bispebjerg Hospital for at få skattebetalt hjælp. Sådan ser scenariet ud, hvis idrætsklinikken på Glostrup Hospital må lukke, ligesom lignende klinikker på hospitalerne i Gentofte; Herlev og på Amager er lukningstruede. Det er konservativt regionsmedlem Nina Berrig fra Vallensbæk langt fra tilfreds med. - Det er vigtigt med et lokalt tilbud; fordi tilbuddet på Bispebjerg er langt væk. I Glostrup har man fat i de mange idrætsudøvere på området; og de kender tilbuddet. De ved, at de kan henvende sig og få kvalificeret hjælp; siger Nina Berrig. Lukningen har netop været på Forretningsudvalgets dagsorden i Region Hovedstaden, hvor lukningen blev udsat indtil Kommunekontaktrådet (KKR} er blevet inddraget. Så nu er Nina Berrig opsat på; at lukningen helt skal af bordet. - Almindelige fysioterapeuter har ikke samme kendskab til idrætsskader som læger, sygeplejersker og fysioterapeuterne på Glostrup Hospitals Idrætsklinik. Bekymringen er, at folk, der har brug for tilbuddet; og som ikke er eliteudøvere, ikke får den samme, gode behandling. Så får de ikke tilbuddet, som de måske har brug for. Billig hjælp Ifølge Nina Berrig er idrætsklinikkerne på blandt andet Glostrup Hospital en billig foranstaltning, som sikrer; at folk får fagkyndig hjælp : kroner vil den årlige besparelse ifølge hende kun være ved lukningen af alle de nævnte idrætsklinikker. Tilbage vil være regionens idrætsklinikker på Hillerød og Bispebjerg hospitaler. Ikke godt nok, er svaret. - Jeg er dybt bekymret for, at de andre politikere ikke ved, hvad vi siger ja eller nej til. Så siger de måske bare; at det er fint nok med en mulighed i Nordsjælland. Nina Berrig oplever lukningsplan er i som modstridigt. med både regionens, statens og kommunernes ambition om, at understøtte det lokale idrætsliv. Specielt vigtigt er idrætten på Vestegnen, her under Glostrup, Brøndby og Vallensbæk, hvor sundheden ikke just altid er i top. - Vi vil jo gerne have idrætsudøvere i området, så det er dobbelt alvorligt her ude på Vestegnen, hvor vi kæmper for foreningslivet i idrætsklubberne. Så er det en kortsigtet besparelse; og folk får skader og herudover er der alle de livsstilsmæssige dimensioner, hvor vi ellers burde støtte op om i idrætten på alle de områder, vi kan. Vi skal også huske på, at folk, der er på vej i form oftere får flere skader end elitesportsfolk. S: Konservativt selvmål Folketingsmedlem Sophie Hæstorp Andersen, socialdemokrat og triatlet på amatørplan har lige deltaget i Europas største triatlon for kvinder i Brøndby. Hun er valgt ind i Folketinget ved hjælp af blandt andet Brøndbys og Vallensbæks stemmer. Herudover er hun spået som den næste formand for Region Hovedstaden, hvis Socialdemokraterne får sin vilje. - Jeg er enig i Nina Berrigs bekymring over, at vi bør beholde idrætsklinikkerne, men kommunerne skal indover, ligesom KKR også kommer nu, siger Sophie Hæstorp Andersen. - Jeg synes, at idrætsklinikkerne gør en vigtig indsats, fordi de har en vigtig viden uanset eliteeller motionistniveau. Man skal beholde dem så meget som muligt. Andersen har dog en anke i forhold til den konservative kritik fra Nina Berrig, Den borgerlige regering tog ikke så meget hensyn til klinikkernes placering; da de sad i regering. Og her var de konservative jo selv med til at bestemme slagets gang. Så det er lidt et selvmål, Fremadrettet vil Sophie Hæstorp Andersen kæmpe for idrætsklinikkerne ud fra de behov, der måtte være. - Vi skal have et godt samarbejde om vigtigheden af klinikkerne. Jeg vil tage rundt til kommunerne for at høre om, hvad der rykker sig i forhold til klinikkerne; og hvad de ser af behov. 6

411 Idrætsklinikkerne Punkt nr Idrætsklinikker sparer millioner i Region Hovedstaden af kroner og forbedre folkesundheden! Bilag 1 - Side -21 af 22 Leif Braunstein, fra Vestkommunernes Idrætsklinik, har med nedenstående tal påvist, at de nuværende idrætsklinikker, i den gamle Københavns Amts konstruktion, er en meget billig funktion i forhold til bl.a. funktionen Idrætsklinikken Bispebjerg Hospital. Eksempel udregnet efter Vestkommunernes Idrætsklinik (VIK) regnskab 2011 Region Hovedstaden betalte i 2011 et tilskud til VIK på kr Region Hovedstaden betalte i 2011 tilskud til Glostrup Hosp. til lægelønninger kr I 2011 har VIK modtaget tilskud fra Region Hovedstaden på i alt kr Der har i 2011 været 341 patienter i lægeværelset, det giver en pris pr. patient kr. 633 Denne pris er inklusiv fysioterapi. På Idrætsklinikken Bispebjerg, betaler Region Hovedstaden for en konsultation kr For en ultralydsskanning kr. 694 Tilskud i alt fra Region Hovedstaden pr. patient på i alt kr Det betyder, at Region Hovedstaden har en besparelse pr. patient, der besøger Idrætsklinikken på: Omkostningen ved patient på Bispebjerg Kr Omkostningen ved patient på Vestkommunernes Idrætsklinik Kr Det giver en besparelse pr. patient på i alt kr Er den denne besparelse så reel? Nej, det er den naturligvis ikke, for at få adgang til hospitalsklinikkerne, skal man først have en henvisning fra egen læge, en ekstra omkostning, men måske også en bremse med hensyn til at komme videre til faglig kompetent behandling. Det kan desværre stoppe mange almindelige motionister i at fortsætte deres sunde motionsvaner. Det vil betyde besparelser på kort sigt, men vil negativt skade folkesundheden på relativt længere sigt. For de patienter, som de praktiserende læger sender videre til hospitalsklinikkerne, vil gælde, at de ikke har resurser til at behandle denne store gruppe patienter. De vil så være henvist til behandlingsgarantien, hvilket vil være en økonomisk gevinst for de private idrætsklinikker, men næppe for samfundet. Eller sagt på jysk det bliver dælmerne dyrt. På Vestkommunernes idrætsklinik med 341 patienter og med en besparelse pr. patient på kr ,53 er besparelsen for Regionen kr ,73 i 2011 for de 8 kommuner, som indgår i Vestkommunernes idrætsklinik. Hvis denne besparelse omregnes til hele Regionen udgør besparelsen kr ,00! Idrætsklinikkernes virke og funktioner Den vigtigste funktion er, at alle borgere, som har fået en idrætsskade, kan få stillet en diagnose af en specialist i idrætsskader. Konsultationen er åben uden for almindelig arbejdstid. Ordningen er så populær, at mange læger fra almen praksis henviser borgerne til klinikkerne. På klinikkerne står specielt uddannede fysioterapeuter klar til at vejlede med genoptræningen. Ventetid på idrætsklinikken på Glostrup er ca. 3 uger, mod 4 til 6 måneder på Bispebjerg Hospital. Samarbejdet mellem læger og fysioterapeuter giver begge parter et bedre fagligt grundlag for, hvordan de skal vejlede patienten. Et sådan samarbejde ses normalt kun på de private Idrætsklinikker. Klinikkerne er alle placeret i lokaler, der normalt ikke bruges i eftermiddags og aftentimer. Eksempler fra Vestkommunernes Idrætsklinik 2011 Lægerne på klinikken Lægerne er afsnitledende overlæge Tommy Frisgaard Øhlenschlæger, idrætsklinikken Bispebjerg Hospital og overlæge Torsten Møller, reumatologisk afdeling Glostrup Hospital, har mangeårig erfaring i diagnosticering af idrætsskader. Der er 4,5 lægetime til rådighed pr. uge, som fordeles efter nedenstående åbningstider. Klinikkens åbningstider er fordelt mellem tirsdage og torsdage fra kl. 16 til 20. Den halve time samles op til en kort dag én gang om måneden, fordi samarbejdet mellem læger og fysioterapeuter er vigtigt. Klinikken har lukket i skoleferier. Fysioterapeuterne Fysioterapeuterne gennemgår alle en Idrætsmedicinsk uddannelse, når de starter på klinikken, med afsluttende eksamen. Derudover tager de mange kurser inden for det idrætsmedicinske område. Desuden deltager mange i Idrætsmedicinsk kongres en gang om året. Læring de også kan bruge i det daglige arbejde. Der er 18 timer til rådighed i budgettet pr. uge. Det er ikke ualmindeligt at læger og fysioterapeuter er ansat på klinikken i en ca. 10-årig periode eller mere. Sekretæren På Vestkommunernes Idrætsklinik bruger man lægestuderende, der starter, når de er ca. halvvejs gennem uddannelsen. Sekretærens opgave er at give tider til de patienter, der henvender sig. Derudover er sekretæren den, der frasorterer de patienter, der skal have akut behandling og henvises til skadestue/akutlinie, eller vejlede de, der ikke hører til på klinikken med f.eks. en arbejdsskade, og henvise dem til egen læge. Sekretæren er der altid samtidig med en læge. Det har den fordel, at den lægestuderende får et grundigt indblik i idrætsskader, da de har mulighed for at se med, når der kommer patienter med skader, der er lidt specielle. Desuden får den kommende læge en god træning med at tale med patienter om deres problem. Samarbejde med hospitalet Klinikken har et godt samarbejde med den afdeling, hvor vi er placeret. Klinikkens læger stiller deres erfaring til rådighed for hospitalet. Eksempel: En læge fra Glostrup Hospital skulle til at arbejde med arbejdsskader. Var sammen med klinikkens læger i en ca. 3 måneders periode for at få et indblik i overbelastningsskader. I 2011 afsatte idrætsklinikken et beløb på kr til at indkøbe træningsudstyr sammen med den lokale afdeling. Udstyret skal bruges til genoptræning af knæ. Udstyr idrætsklinikken køber sammen med afdelingen, overtager hospitalet og benytter til deres behandling hele dagen. I de senere år, ca. hvert 5. år har klinikken deltaget økonomisk i indkøb af træningsudstyr sammen med afdelingen. 7

412 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden KAI s HOPPE- OG Bilag 1 - Side -22 af 22 LEGEUDSTYR Udlejes til foreninger, institutioner, skoler mv. i Region Hovedstaden Hoppeborg 4 x 4 meter, 5 stk. Med blæser, 25 m ledning og transportvogn. Pris udlån: 375 kr. pr. dag pr. stk. Hoppeborg 5 x 5 meter, 3 stk. Kan bruges ude og inde Med blæser, 25 m ledning og transportvogn. Pris udlån: 560 kr. pr. dag pr. stk. Vægt ca. 100 kg. Hoppepude 6 x 6 m Med blæser, 25 m ledning og transportvogn. Pris udlån: 400 kr. pr. dag Floorballbane 10 x 20 meter, 2 stk. Kan gøres mindre. Består af elementer på 2,5 m. Der medfølger 2 mål og transportvogn. Pris udlån: 450 kr. pr. dag pr. stk. Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Klinikkerne er åbne for alle borgere i regionen, som har fået en idrætsskade. Læs mere på: under idrætsklinikkerne Amagerkommunernes Idrætsklinik, Amager Hospital, Hans Bogbinder Alle 3, Indgang 1., 2300 København S. Vilkår for undersøgelse og behandling på denne klinik er: Forudgående henvisning fra en læge. Bopæl i Dragør, Tårnby eller en anden kommune i Regionen men medlemskab i en idrætsforening. Patienter indkaldes skriftligt til undersøgelse og behandling en tirsdag fra kl på det tidligere Sct. Elisabeth Hospital, nu Amager Hospital, Hans Bogbinders Allé, indgang 17. Meddelelser til klinikken, f.eks. om afbud eller ønske om ændret tid kan sendes på adressen Der er telefonbetjening tirsdage mellem kl og på tlf.: Udenfor nævnte tidsrum er en telefon svarer tilsluttet. Klinikken er lukket i skolernes ferier. Frederiksberg Hospital Få timer om ugen, tlf Institut for Idrætsmedicin København, Bispebjerg Hospital, Bygning 8, 1. gulv, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV. Vilkår for undersøgelse og behandling på denne klinik er: Forudgående henvisning fra en læge. Patienter indkaldes skriftligt til undersøgelse og behandling. Tlf Idrætsklinikken Nord, Gentofte Hospital Ortopædkirurgisk Ambulatorium opgang 1A, Niels Andersens Vej 65, 2900 Hellerup. Konsultation kun efter aftale. Tidsbestilling: Tirsdage på tlf Fodboldbane ca. 8,5 x 17 meter Med blæser, 25 m ledning og transportvogn. Pris udlån: 450 kr. pr. dag. Popcornmaskine Popcornmaskine, rustfri gryde, aluminium kabinet. Kapacitet ca. 125 liter popcorn i timen. Mål: 46x41x79cm, 220v/1220w Pris kr. 390 den første dag, efterfølgende dage kr Majscorn, salt, kokosfedt og kræmmerhuse kan medleveres. Boksehandsker 2 sæt Pris udlån: 250,- kr. pr. dag Afhentningsgebyr kr. 125 på ovennævnte dele. Idrætsklinik Nord-Vest Herlev Hospital 53 P.1., Ringvejen, 2730 Herlev. Bemærk kun adgang efter forudgående tidsbestilling. Tidsbestilling kun pr. BEMÆRK: Der er ingen specifikke dage med telefontid, men telefonsvarer aflyttes samt mails besvares. Vestkommunernes Idrætsklinik, Glostrup Hospital Fysiurgisk Afdeling, Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup. På grund af renovering af bygningen er Idrætsklinikken flyttet til bygning 8. Samme indgang som blodbanken. Konsultation kun efter aftale: Tirsdag og torsdag: kl , på tlf fra kl Bornholms Hospital Tlf.: , Overlæge John Kofod Tirsdag (hver anden uge) Nyt musikanlæg, højtaleranlæg og telte til udlån 8 Udstyret kan bestilles på eller pr. tlf. til: Møde i Forretningsudvalget KAI ved Jan d Mogensen, telefon dag

413 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -1 af 14 Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK Hillerød Til Morten Palle Christensen, Planlægnings- og Økonomichef, Amager og Hvidovre Hospital Malene Højsted Kristensen, Økonomichef, Gentofte Hospital Mette Schantz Schousboe, Økonomi- og Planlægningschef, Glostrup Hospital Lise Lotte Rasmussen, Økonomi- og Planlægningschef, Herlev Hospital Opgang Blok A Afsnit 1. sal Telefon Direkte Mail Web CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: TSCH0110 Dato: 08. januar 2015 Vedr. idrætsklinikkerne i Region Hovedstaden Region Hovedstaden driver i samarbejde med kommunerne i det tidligere Københavns Amt fire idrætsklinikker, der er placeret på henholdsvis Amager Hospital, Gentofte Hospital, Herlev Hospital og Glostrup Hospital. Den fremtidige organisering af regionens idrætsmedicinske tilbud har tidligere været drøftet i Region Hovedstaden, og området blev drøftet igen på møde i sundhedsudvalget den 25. november. Sagsfremstilling er vedlagt som bilag. På mødet i sundhedsudvalget den 25. november blev det besluttet, at området skal belyses nærmere, og regionen rettede derfor henvendelse til bestyrelserne for idrætsklinikkerne for at bede om deres kommentarer. Kommentarer fra bestyrelserne er vedlagt som bilag. På baggrund af de indkomne bidrag fra bestyrelserne for idrætsklinikkerne, vil vi gerne bede om jeres kommentarer til følgende spørgsmål: Hvad er de årlige udgifter til lægelønninger i idrætsklinikken på hospitalet fra 2010-? Bemandes idrætsklinikken af andre speciallæger end ortopædkirurgiske speciallæger? Hvad er de årlige udgifter til lokaler stillet til rådighed for idrætsklinikken på hospitalet fra 2010-? Foretages der fælles indkøb af apparatur mellem hospitaler og idrætsklinikker? Vil det give anledning til ændringer i udgifterne til lægelønninger og lokaler, såfremt hospitalet skulle overtage idrætsklinikkens opgaver? I bedes hver især fremsende besvarelse vedr. eget hospital senest fredag d. 23. januar 2015 på Den korte frist skyldes, at den fremtidige varetagelse af idrætsmedicinsk behandling i Region Hovedstaden skal drøftes på møde i sundhedsudvalget i februar 2015.

414 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -2 af 14 Til orientering er der også sendt uddybende spørgsmål om idrætsklinikkerne til SFR Ortopædkirurgi. Brev er vedlagt som bilag. Hvis I har spørgsmål, er I meget velkomne til at rette henvendelse til Tina Schelde eller ). Med venlig hilsen Jette Sylow Rasmussen Enhedschef Side 2

415 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -3 af 14 Kære Tina Hermed Gentoftes bemærkninger til spørgsmål om idrætsklinikkerne i Region Hovedstaden. SPØRGSMÅL: 1) Hvad er de årlige udgifter til lægelønninger i idrætsklinikken på hospitalet fra 2010-? 2) Bemandes idrætsklinikken af andre speciallæger end ortopædkirurgiske speciallæger? 3) Hvad er de årlige udgifter til lokaler stillet til rådighed for idrætsklinikken på hospitalet fra 2010-? 4) Foretages der fælles indkøb af apparatur mellem hospitaler og idrætsklinik-ker? 5) Vil det give anledning til ændringer i udgifterne til lægelønninger og lokaler, såfremt hospitalet skulle overtage idrætsklinikkens opgaver SVAR: 1) Der er ingen årlige udgifter til lægelønninger for Gentofte Hospital fra 2010 til. Udgifterne til Lægelønninger dækkes af Herlev Hospital. 2) Idrætsklinikken bemandes af speciallæger i ortopædkirurgi samt et hold fysioterapeuter. 3) De årlige udgifter til lokaler er under kroner om året. 4) Der er ikke udgifter til apparatur. Patienter der har brug for behandling viderehenvises til andre afdelinger mhp. operation,eller en egentlig genoptræning og derfor bliver der ikke brugt apparatur i forbindelse med behandling af dem. 5) Gentofte forventer, at kunne overtage idrætsklinikkens opgaver med en ekstra udgift på ca kroner til fysioterapeuter, læger og sekretærer. Med venlig hilsen Henrik Kragh Specialkonsulent Direkte: Mail: Gentofte Hospital Økonomi Data og analyse Kildegårdsvej Hellerup Tlf.: Web: Denne kan indeholde fortrolige informationer. Hvis du ikke er den rette modtager af denne eller hvis du modtager den ved en fejltagelse, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen. Samtidig bedes du slette en med det samme uden at videresende eller kopiere den.

416 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -4 af 14 Rigshospitalet og Glostrup Hospital CØK Økonomi- og planlægningsafdelingen Planlægningsfunktionen Telefon Direkte Mail k Dato: 22. januar 2015 Idrætsklinikken på Glostrup Hospital CØK har bedt om besvarelse af en række spørgsmål vedr. Vestkommunernes Idrætsklinik, som låner lokaler på Glostrup Hospital. Hvad er de årlige udgifter til lægelønninger i idrætsklinikken på hospitalet fra 2010-? Svar: Udgiften er stabil, svarende til ca kr. pr. år. Bemandes idrætsklinikken af andre speciallæger end ortopædkirurgiske speciallæger? Svar: Klinikken er bemandet med to reumatologer, der er ansat som konsulenter i Videncenter for reumatologi og rygsygdomme. Herudover foregår der træning ved fysioterapeut 2 eftermiddage om ugen. Økonomi- og planlægningsafdelingen kender ikke timetal, da disse terapeuter ikke er ansat i Fysio- og ergoterapiafdelingen på Glostrup Hospital. Hvad er de årlige udgifter til lokaler stillet til rådighed for idrætsklinikken på hospitalet fra 2010-? Svar: Udgiften er ikke gjort op. Udgiften omfatter forbrug af el i klinikkens åbningstid i de lokaler, den anvender to eftermiddage i ugen. Der er ingen ekstra rengøring eller f.eks. portørhjælp. Lokalerne omfatter et depotrum, hvor idrætsklinikken opbevarer sine ting. I åbningstiden etablere klinikken sit kontor på gangen og benytter fysioterapiens træningssal. Foretages der fælles indkøb af apparatur mellem hospitaler og idrætsklinikker? Svar: Der er for år tilbage indkøbt fælles apparatur, fx et løbebånd. Fællesindkøb er sket højst 3 gange de sidste 15 år. Derudover har Idrætsklinikken selv indkøbt træningsredskaber.

417 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -5 af 14 Videncenter for reumatologi og rygsygdomme har for et par år siden finansieret en PC til klinikken, da den gamle brød akut sammen. Vil det give anledning til ændringer i udgifterne til lægelønninger og lokaler, såfremt hospitalet skulle overtage idrætsklinikkens opgaver? Svar: Hvis idrætsklinikkens opgaver fremover skulle varetages i dagtiden i Videncenter for reumatologi og rygsygdomme, vil det kræve tilførsel af arbejdskraft i form af ca. 1 læge 1 dag ugentligt i videncenterets ambulatorium samt ressourcer til sekretærbistand. Desuden vil der formentlig være behov for et ekstra lokale i ambulatoriet på de tidspunkter idrætsklinikken har åbent. Hvis idrætsklinikken fortsat skal være åben om eftermiddagen/aften, vil hospitalet skulle betale tillæg til de involverede læger/sekretærer i form af løn eller afspadseringsmulighed. En anden udfordring er dog, at patienterne i idrætsklinikken er selvhenvendere d.v.s. de kommer direkte ind fra gaden uden henvisning. Det er videncenterets indtryk, at langt de fleste patienter i idrætsklinikken slet ikke er af en karakter, som bør ses på en reumatologisk afdeling. De hører snarere til i primærsektoren hos praktiserende speciallæger og fysioterapeuter. Med venlig hilsen Kirsten Karoline Holm Planlægningskonsulent Side 2

418 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -6 af 14 Økonomi- og Planlægningsafdelingen Til: Region Hovedstaden Center for Økonomi Budget-, Plan- og Analyseenheden Herlev Hospital Arkaden Herlev Ringvej Herlev Direkte Mail dk Journal nr.: Dato: 21. januar 2015 Idrætsklinikkerne i Region Hovedstaden, svar fra Herlev Hospital Region Hovedstaden har i brev af 8. januar 2015 bedt Herlev Hospital om kommentarer til nedenstående spørgsmål i relation til Idrætsklinikkerne. Det skal indledningsvis bemærkes, at i forhold til spørgsmålet om forbrug på lægeløn omfatter Herlev Hospitals svar både Idrætsklinikken Nord-Vest, der anvender faciliteter på Herlev Hospital, samt Idrætsklinikken Nord, der anvender faciliteter på Gentofte Hospital. Årsagen til dette er, at Herlev Hospital har finansieret lægelønforbruget på Idrætsklinikken Nord siden Herlev Hospital i 2008 i en periode finansierede lægebetjeningen af ortopædkirurgien på Gentofte Hospital. Hvad er de årlige udgifter til lægelønninger i idrætsklinikken på hospitalet fra 2010-? De årlige udgifter til lægelønninger fremgår af nedenstående skema En del af forbruget på Idrætsklinikken Nord-Vest i er først sat til betaling omkring årsskiftet, derfor kan forbruget p.t. ikke ses i lønsystemet Idrætsklinikken Nord-Vest, lægeløn (kr.) Idrætsklinikken Nord, lægeløn (kr.) Bemandes idrætsklinikkerne af andre speciallæger end ortopædkirurgiske speciallæger? Bemandingen er fortrinsvis ortopædkirurger, men der har også været involveret læger fra enkelte andre specialer, f.eks. en røntgenlæge og nogle fysiurger. Det skal bemærkes, at idrætsklinikken ikke altid er bemandet af speciallæger, men også kan være bemandet af læger, der er under speciallægeuddannelse.

419 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -7 af 14 Hvad er de årlige udgifter til lokaler stillet til rådighed for idrætsklinikken på hospitalet fra 2010-? Udgifterne til lokalerne kan ikke angives, da man på Herlev Hospital anvender ambulatoriet efter almindelig arbejdstid. Der er således ingen umiddelbar merudgift til lokaler. Foretages der fællesindkøb af apparatur mellem hospitaler og idrætsklinikker? Det foretages ikke fællesindkøb af apparatur. Idrætsklinikken har lånt ultralydsapparatur fra Røntgenafdelingen. Vil det give anledning til ændringer i udgifterne til lægelønninger såfremt hospitalet skulle overtage idrætsklinikkens opgaver? Der vil fortsat være udgifter til aflønning af læger, der skal varetage de opgaver, der i dag varetages i idrætsklinikken, men niveauet vil ikke overstige det nuværende forbrug på idrætsklinikken. Det er i øvrigt hospitalets vurdering, at integrering af idrætsklinikkernes opgaver i den almindelige drift af de ortopædkirurgiske afdelinger i regionen bl.a. vil kunne bidrage til mere ensartet visitation, klarere forankring af ansvaret for det lægelige arbejde og klarere forankring af ansvaret for f.eks. overholdelse af udredningsretten. Side 2

420 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -8 af 14 Planlægnings-og økonomiafdelingen Planlægning Til Center for økonomi Budget og byggestyring Att. Tina Schelde Hvidovre Hospital Kettegaard Alle Hvidovre Opgang 163 Direkte Dato: 22. januar 2015 Idrætsklinikken Amager Hospital besvarelse af uddybende spørgsmål Der er i brev af 8.januar 2015 anmodet om besvarelse af en række spørgsmål vedrørende idrætsklinikken på Amager Hospital. Nedenfor redegøres for de ønskede informationer: 1. Årlige udgifter til lægelønninger Klinikken har lægebemanding 2 timer pr. uge. I den ønskede periode har udgifterne dertil været som det fremgår af tabel 1. Tabel 1. Lægelønninger Lægelønninger Betjenes klinikken af andre speciallæger? Nej. 3. Hvad er de årlige udgifter til lokaler stillet til rådighed for idrætsklinikken? Idrætsklinikken disponerer i dag over et areal på godt 200 m2. Der er ikke betalt husleje. De skønnede udgifter til varme, el og lign. udgør ca kr. årligt. Hvis funktionen fysisk skal etableres på Hvidovre Hospital vil der være etableringsomkostninger, og der skal tages stilling til, om der skal betales husleje svarende til andre eksterne funktioner, der findes på hospitalet. 4. Fælles indkøb af apparatur m.v. Nej, der er ikke foretaget fælles indkøb, men idrætsklinikken har indkøbt cykler, løbebånd og lignende, som ikke fremgår af driftsregnskaber m.v. 5. Ændringer i udgifterne, hvis klinikken skal overtages af Amager Hvidovre Hospital? Hvis hospitalet skal overtage driften vil der årligt i priser, være udgifter til fysioterapeuter, sekretær, kurser, administration og forsikring på godt kr. samt lø-

421 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -9 af 14 bende udskiftning af træningsudstyr. Hvis funktionen fysisk forbliver på Amager Hospital vil der ikke være udgifter til lokaler udover ovennævnte. Samlede udgifter De samlede udgifter ved driften med udgangspunkt i den nuværende aktivitet er: Tabel 2. Samlede udgifter Udgifter Udgift årligt () Læger Fysioterapi Sekretærer Administration, kurser m.v Varme, el m.v. (skøn) Træningsudstyr, kontorudstyr, vedligehold m.v. (skøn) I alt ca I alt ca kr. plus eventuelle etableringsomkostninger ved flytning af funktionen. Såfremt hospitalet skal overtage driften vil der også skulle tages stilling om Glostrup Hospitals optageområder for idrætsklinikken på længere sigt skal integreres i funktionen. Side 2

422 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -10 af 14 Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning Til SFR Ortopædkirurgi Kongens Vænge Hillerød Opgang B Telefon Mail Journal nr.: Ref.: Ditte Rathey Andreasen Dato: 07. januar 2015 Vedr. idrætsklinikkerne i Region Hovedstaden Den fremtidige organisering af regionens idrætsmedicinske tilbud har tidligere været drøftet i Region Hovedstaden, og området blev drøftet igen på møde i sundhedsudval-./. get den 25. november. Sagsfremstillingen er vedlagt som bilag. Det fremgår af sagsfremstillingen, at det er administrationens indstilling, at Region Hovedstaden stopper sit tilskud til idrætsklinikkerne. Baggrunden for drøftelsen er, at regionen med idrætsklinikkerne er med til at opretholde et tilbud, som ikke er lige for alle borgere i regionen, idet tilbuddet primært gælder for borgere, der er bosat i kommuner i det tidligere Københavns Amt. På mødet i sundhedsudvalget den 25. november blev det besluttet, at området skal belyses nærmere, og regionen rettede derfor henvendelse til bestyrelserne for idrætsklinikkerne for at bede om deres kommentarer. Kommentarer fra bestyrelserne er ved-./. lagt som bilag. I forbindelse med bidrag til revisionen af HOPP 2020 modtog vi jeres vurdering af, hvordan aktiviteten i idrætsklinikkerne kan integreres i de ortopædkirurgiske afdelinger. Vi vil imidlertid gerne bede om yderligere bemærkninger fra jer til følgende spørgsmål: Hvordan er regionens egne idrætsmedicinske behandlingsforløb (både akutte og elektive) tilrettelagt? Er det muligt overordnet at opdele idrætsrelaterede skader efter, om de ud fra en sundhedsfaglig vurdering: o kræver behandling på et hospital? o kræver behandling hos en alment praktiserende læge? Bestyrelserne fra idrætsklinikker lister følgende som de skader, der typisk ses i idrætsklinikkerne: Over- og fejlbelastninger i muskler og led, distortioner og fiberskader. Vurderer SFR, at disse typer skader ud fra en sundhedsfaglig vurdering kræver behandling på et hospital eller behandling hos en alment praktiserende læge?

423 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -11 af 14 Har SFR en vurdering af, hvor stor en andel af patienterne på hospitalerne, der har idrætsrelaterede skader? Tilbydes der på hospitalerne fysioterapi som en del af behandlingen af en idrætsskade? Hvis ja, vil de skader, der typisk ses i idrætsklinikkerne, også blive tilbudt fysioterapibehandling på hospitalet? Bidrag bedes fremsendt senest fredag den 23. januar 2015 på Den korte frist skyldes, at den fremtidige varetagelse af idrætsmedicinsk behandling i Region Hovedstaden skal drøftes på møde i sundhedsudvalget i februar Til orientering er der sendt uddybende spørgsmål om de regionale udgifter til idrætsklinikkerne til Amager Hospital, Gentofte Hospital, Glostrup Hospital og Herlev Hospital. Hvis I har spørgsmål, er I meget velkomne til at rette henvendelse til Ditte Rathey Andreasen eller ). Med venlig hilsen Anne Skriver Enhedschef Side 2

424 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -12 af 14 Ortopædkirurgisk Afdeling Til: Center for Sundhed, Enhed for Hospitalsplanlægning Afdelingsledelsen Dyrehavevej Hillerød Opgang 01. plan 7 Afsnit Ortopædkirurgisk Sekretariat Telefon Direkte Fax Web Dato: 26. januar 2015 Vedr.: Idrætsklinikkerne i Region Hovedstaden Det Sundhedsfaglige Råd har følgende kommentarer til de yderligere bemærkninger, som der er blevet anmodet om: 1. Regionens egne idrætsmedicinske behandlingsforløb er alle visiterede a. Personer der kommer akut til skade i forbindelse med en idrætsaktivitet bliver visiteret via 1813 systemet, enten til egen læge, lægevagt, men i alt overvejende grad til akutafdelingerne. Her modtager de en initial undersøgelse og vurdering og i de fleste tilfælde afsluttes forløbet med en evt. opfølgende kontrol hos egen læge. Enkelte fortsætter i Ortopædkirurgisk Ambulatorium, hos læger som har speciel viden indenfor det pågældende område. Ofte visiteres en fodskade til læger som behandler fodlidelser i al almindelighed, en håndskade til læger som behandler håndlidelser etc. b. Elektive forløb: Disse visiteres via egen læge til den lokale CVI, som videresender til den lokale ortopædkirurgiske afdeling. På afdelingsniveau visiteres lidelserne indenfor afdelingens fagområder. Det drejer sig alt overvejende om belastningsskader samt følgetilstand efter tilskadekomst. Patienterne kan visiteres til det fagområde der behandler lidelser af den pågældende anatomiske region, eller et fagområde som behandler idrætsmedicinske tilstande mere bredt. Såfremt der, efter endt undersøgelse, er behov for fysioterapeutisk behandling, vil der ofte være fysioterapi i kommunalt regi. Der er sjældent behov for specialiseret genoptræning. 2. Det er muligt overordnet at opdele idrætsrelaterede skader efter sværhedsgrad samt udrednings- og behandlingstilbud. Tilstande som kræver udredning med avanceret billeddiagnostisk udstyr, skal starte forløbet i hospitalsregi, mens banale overbelastningsskader uden problemer kan udredes og behandles hos alment praktiserende læger. I det øjeblik visitationen går fra primær til sekundær sektor, vil denne opdeling foregå hos den praktiserende læge, som vil va-

425 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -13 af 14 retage de idrætsrelaterede skader, som den pågældende praktiserende læge har uddannelse til. Resten vil blive visiteret enten til hospitalsregi eller praktiserende speciallæge. 3. Der er sket en stor udvikling siden de første idrætsklinikker blev etableret. På et tidspunkt for etablering af disse, var interesseren for uddannelse af de praktiserende læger, indenfor området Idrætsmedicin, meget ringe. I de efterfølgende år er dels interessen vokset, og dels er uddannelsestilbuddet vokset, både såvel i den formaliserede uddannelse som efteruddannelse. Hovedparten af over- og fejlbelastning af muskler og led, muskelfiberskader, kan behandles hos den praktiserende læge, enkelte tilfælde er ret så behandlingsresistente og kræver ofte en større billeddiagnostisk udredning. I disse tilfælde kan den praktiserende læge henvise til den lokale ortopædkirurgiske afdeling mhp. yderligere udredning og behandling. 4. De ortopædkirurgiske afdelinger fører ikke nogen specifik registrering af hvor mange patienter der har idrætsrelaterede skader. Det vil således dreje sig om et skøn. Hvad angår de akutte skader, som ses i akutafdelingerne, drejer det sig formentlig om 10 %. Hvad angår de henviste patienter, drejer det sig om 5 % med store variationer. Eksempelvis har Bispebjerg Hospital en stor idrætsmedicinsk funktion. 5. På de ortopædkirurgiske afdelinger, får patienterne tilbudt fysioterapi på lige fod med andre sygdoms kategorier. Det vil ofte dreje sig om fysioterapi i kommunalt regi, hvortil der fremsendes en genoptræningsplan. Der tilbydes ikke specifik fysioterapi til patienter med idrætsskader. Det nuværende specifikke fysioterapeutiske tilbud i idrætsklinikkerne ophører med nedlæggelse af klinikkerne med mindre de fysioterapeutiske ressourcer reallokeres enten til de ortopædkirurgiske ambulatorier eller akutafdelingerne med det formål at afslutte de banale overbelastningsskader hurtigt og effektivt. Med venlig hilsen Leif Berner Hansen overlæge Side 2

426 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -14 af 14 Svar på spørgsmål. Hvordan er regionens egne idrætsmedicinske behandlingsforløb (både akutte og elektive) tilrettelagt? Der henvises til bilag om beskrivelse af idrætsmedicinen. Er det muligt overordnet at opdele idrætsrelaterede skader efter, om de ud fra en sundhedsfaglig vurdering: o kræver behandling på et hospital? o kræver behandling hos en alment praktiserende læge? Spørgsmålet er ikke dækkende for det reumatologiske område og svært at besvare entydigt. En stor del af patienter med idrætsskader behandles hos praktiserende reumatolog og mange bliver også udelukkende behandlet af fysioterapeut eller kiropraktor. Antal patienter der har sikkert behov for undersøgelse og behandling på hospitalsniveau indenfor det reumatologiske (ikke-kirurgiske) idrætsmedicinske område må betragtes som meget lille. Der sker dog her præciseres at idrætsmedicinsk ambulatorium, Bispebjerg hospital også foretager udredningsopgaver mhp. indikation for kirurgi (som må betragtes som en hospitalsopgave). Bestyrelserne fra idrætsklinikker lister følgende som de skader, der typisk ses i idrætsklinikkerne: Over- og fejlbelastninger i muskler og led, distortioner og fiberskader. Vurderer SFR, at disse typer skader ud fra en sundhedsfaglig vurdering kræver behandling på et hospital eller behandling hos en alment praktiserende læge? Disse skader kræver ikke undersøgelse og behandling på hospital. De kan godt behandles hos alment praktiserende læge eller praktiserende speciallæge i reumatologi, evt. i samarbejde med fysioterapeut. Det skal dog anføres at kompetencen her indenfor varierer en del imellem behandlere. Ligeledes skal det anføres at der i idrætsmedicinsk ambulatorium på Bispebjerg foregår en betydelig forskningsaktivitet på højeste internationale niveau indenfor disse diagnoser. Har SFR en vurdering af, hvor stor en andel af patienterne på hospitalerne, der har idrætsrelaterede skader? Som beskrevet i bilag er der ca besøg på idrætsmedicinsk ambulatorium på Bispebjerg hospital. Hvor mange pateinter det drejer sig om og andel af den samlede reumatologi kan vi ikke vurdere. Tilbydes der på hospitalerne fysioterapi som en del af behandlingen af en idrætsskade? Hvis ja, vil de skader, der typisk ses i idrætsklinikkerne, også blive tilbudt fysioterapibehandling på hospitalet? Fysioterapi tilbydes som beskrevet i bilag til en mindre del af patienterne.

427 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -1 af 5

428 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -2 af 5

429 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -3 af 5 Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning Til KKR Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Opgang B Telefon Mail Journal nr.: Ref.: dand Dato: 28. november Vedr. den fremtidige varetagelse af idrætsmedicinsk behandling Den fremtidige organisering af regionens idrætsmedicinske tilbud har tidligere været drøftet i Region Hovedstaden, og området blev drøftet igen på møde i sundhedsudvalget den 25. november. Sagsfremstilling er vedlagt som bilag. Det fremgår af sagsfremstillingen, at det er regionsadministrationens indstilling, at Region Hovedstaden stopper sit tilskud til idrætsklinikkerne. Baggrunden for drøftelsen er, at regionen med idrætsklinikkerne er med til at opretholde et tilbud, som ikke er lige for alle borgere i regionen, idet tilbuddet kun gælder for borgere, der er bosat i kommuner i det tidligere Københavns Amt. I løbet af idrætsklinikkernes levetid er der indført både udredningsret og behandlingsgaranti, hvilket betyder, at patienter hurtigt kan blive udredt og behandlet uden for idrætsklinikkernes tilbud. På mødet i sundhedsudvalget den 25. november blev det besluttet, at området skal belyses nærmere. Vi vil derfor gerne bede om jeres generelle kommentarer til regionens overvejelser. I bedes fremsende jeres bidrag senest fredag den 12. december på Den korte frist skyldes, at den fremtidige varetagelse af idrætsmedicinsk behandling i Region Hovedstaden skal drøftes på møde i sundhedsudvalget i januar Til orientering er der også sendt et brev til bestyrelserne for de fire idrætsklinikker i regionen. Brev til bestyrelserne er vedlagt som bilag. Med venlig hilsen Christian Worm Centerdirektør

430 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -4 af 5 Region Hovedstaden Att. Christian Worm KKR HOVEDSTADEN Idrætsklinikker i hovedstadsregionen Kære Christian, Tak for henvendelsen vedrørende idrætsklinikkerne i regionen og den fremtidige varetagelse af den idrætsmedicinske behandling. Det fremgår af henvendelsen, at det er regionsadministrationens indstilling, at Region Hove d- staden stopper sit tilskud til idrætsklinikkerne. Begrundelsen er at der her gives et tilbud, som ikke er lige for alle borgere i regionen og at der samtidig er sket en udvikling på området er sikre en hurtigere behandling, også af idrætsskader i det ordinære behandlingssystem. Kommuner har den forståelse, at idrætsklinikkerne udgør en meget lille udgift for regionen og de medfinansierende kommuner, samtidig med at de bibringer et højt serviceniveau for regionens borgere. Ligeledes fremgår det ift. klinikkernes hjemmeside, at alle borgere i regionen har mulighed for at benytte klinikkerne til idrætsrelaterede skader. Den 15. december Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Mobil Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 1/2 Umiddelbart kan kommunerne derfor ikke give en entydig opbakning til en lukning af klinikkerne på det forelagte grundlag. Hvis regionen vælger at fjerne bidraget til klinikkerne (og dermed lukke dem), foreslås det at midlerne på området kan overføres til de ortopædkirurgiske afdelinger for at give mulighed for øget aktivitet. For kommunerne forudsættes det, hvis regionen vælger at gå denne vej, at det ikke medfører et forringet serviceniveau for regionens borgere. Det bør derfor præciseres, hvordan der tænkes fulgt op og sikret et serviceniveau for regionens borgere med idrætsskader fremadrettet. Med venlig hilsen Anne-Sofie Fischer Petersen

431 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -5 af 5 KKR Hovedstaden 2

432 @ =><?/%#,"0",*%00+&"!&"$,"(($,)$#"!"673"&821&'90(/%:8.1"':!;<;2:!$) 6%00+&"*%&(2*(!A,"(66B$&-%!0"!"'8"!%0:A07,"$'":("03"!=><=;!"#$%&"&'($)'*+,($),"-$!"$,!.('*)$&$**"!/'%0!"#$%&"&,!$1"!$'202!3"45 3"&821&'90(-$!"$,!.('*)$&$**"!;6)$&$**"!&""!1$,"!"-7!(+.&,!"("-("!*%05 B"#$%&C%1",'(2,"&,!$1"!$'202!3"4,"0",*%00+&"!&"$,"(,21.!"&,"675 #"!"673"&821&'90(/,"!82!2,#2&#($)*)$&$**"!&"%#*)$&$*-2E$)$("("!&";F"( DA&+1.!"&,"($,':+&*("!,"(*+&3%!#"!"-!2,"*%00+&"!/,"!)$##"!$,"(($,)$5 0+&2)!"-%!0"&; $,!.('0",$E$&'*"($)3+,;G&,"&-%!,"('"&"'("A!82!(%*%00+&"!($)*"&,"#$1"( 7&'*"%02(0"),"'$#+,2-%!,&$&#"&; 1$)'$#"/2(,"!$**""!"&'2!(","0+)$#8","!-%!!"#$%&"&'3%!#"!"/812,2&#A! B"#$%&C%1",'(2,"&',$!"*("($)'*+,($)*)$&$**"!&"+,#4%!,"$=><>>/H0$%;*!; I:7!#'0A)"(%0,"&-!"0($,$#"($)!"((").##")'"2--+&*($%&"&1",!7!"&,"$,!.('5 1",!7!"&,"2*+(%0!A,"(:A07,","&=J;024=><=; *)$&$**"!"!3)"1"(,!7-("($F"&(1.!#A"&,"2!3"4,'#!+::"0",'.!)$#"%:#21"! B"#$%&C%1",'(2,"&,!$1"!$'202!3"4,"0",*%00+&"!&"$,"(,21.!"&,"675 KLMNLKOKP 3"&821&'90(-$!"$,!.('*)$&$**"!;C1"!*)$&$*82!'$&"#"&3"'(Q!")'"/%#*)$&$*5 *"!&""!'A)","'$**"%!#2&$'2(%!$'*"&,")2-,"8%':$(2)"!/81%!,")$##"!;6)$&$*5 #"!"-!2,"*%00+&"!/,"!)$##"!$,"(($,)$#"!"673"&821&'90(/,"!82!#!2($' I%0%!,&$&#"&-+&#"!"!$,2#/"!,"($8"&8%),($)*)$&$**"!&"'1",(.#("!*+&3%!5 *"!&""!1$,"!"-7!(+.&,!"("-("!*%00+&2)!"-%!0"&; R= Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 4 - Side -1 af 6

433 3+,($),$''"3%!#"!"; 2,#2&#($)*)$&$**"&%#*)$&$*-2E$)$("("!&";F"(1$)'$#"/2(%!,&$&#"&"!"('.!($)5 T-("!87!$&#'!+&,"&/81%!-)"!"87!$&#''12!%0(2)("$,!.('*)$&$**"!&"/3)"1,"( 6)$&$**"!&"$&,#$*%:!$&,")$#($**"$B"#$%&C%1",'(2,"&'C%':$(2)':)2&=>>S; #$%&'!A,"()"4)$#8",($)2((2#"'.!'*$)('($))$&#($)':7!#'0A)"(%0($)!"((").##")'"& $&,'*!"1"($8%':$(2)':)2&"&/2(,""*'$'("!"&,"$,!.('*)$&$**"!3"12!"'; G,!.('*)$&$**"!&"$&,#A!$**"$C%':$(2)'5%#D'Q*$2(!$:)2&=>=>;G'(","(-A!!"5 2-B"#$%&C%1",'(2,"&'$,!.('0",$E$&'*"($)3+,($)!"#$%&"&'3%!#"!"; \",$,!.(''*2,"!*2&3%!#"!&"$B"#$%&C%1",'(2,"&'7#"84.):8%',"!"':!2*5 ($'"!"&,").#"]%#+,"&-%!,2#($,8%'12#().#"&; UVWXNKLN OMYULVNLOLXW ZZ[LNX \",2*+(($)'*2,"*%0'(*2&3%!#"!&"!$&#"<R<?%#-A!A,%#1"4)",&$&#/"))"!," "!"&,1$,"!""(23)"!"((%'.!)$#"E"&(!"($)$,!.('!")2("!","'*2,"!^G&'($(+(-%! *2&8"&1"&,"'$#:A"&2-!"#$%&"&'2*+(0%,(2#")'"!"))"!2*+(*)$&$**"!; G,!.('0",$E$&:A_$':"34"!#C%':$(2)%#G,!.('0",$E$&'*9-'&$(:AC$))"!7,C%5 ':$(2); 9))"%!(%:.,*$!+!#$'*"2-,")$&#"!(2#"!'$#2-'*2,"!/8"!+&,"!$,!.(''*2,"!;F"! \",).#")$#$&,$*2($%&-%!-Q'$%("!2:$"))"!*$!%:!2*($'*3"82&,)$&#8"&1$'"':2($5 "&("&]:A)$#"-%,0",2&,!":2($"&("!]8"!($); +.&,!"("-("!*%00+&2)!"-%!0"&; B"#$%&C%1",'(2,"&,!$1"!"&,1$,"!"'%0&.1&(-$!"$,!.('*)$&$**"!$'202!3"45,"0",*%00+&"!&"$,"(,21.!"&,"673"&821&'90(;6)$&$**"!&""!1$,"!"-7!( U``MNXNKLN OMYUL OMYaXPNXNOLN OLMOPNXNbYNKcVKZd $,!.(''*2,"!/$,"(,"!$**":A,21.!"&,"($,':+&*(12!$&,-7!(3"82&,)$&#'#2!2&($; G,!.('*)$&$**"!&"3)"1%:!$&,")$#("(23)"!"(-%!2('$*!""&8+!($#3"82&,)$&#2-8%':$(2)"!/'")1%0,"3"&Q(("!8%':$(2)"!&"')%*2)"!; (%-("C%':$(2)/C"!)"1C%':$(2)%#e)%'(!+:C%':$(2);C1"!*)$&$*82!'$&"#"& F"$,!.('0",$E$&'*"*)$&$**"!"!:)2E"!"(:A8"&8%),'1$'902#"!C%':$(2)/e"&5 3"'(Q!")'"/%#*)$&$**"!&""!'A)","'$**"%!#2&$'2(%!$'*"&,")2-,":A#.),"&," "&("!"))"!3"'7#; G(23")<'"'"&%1"!'$#(%1"!*)$&$**"!&"':)2E"!$&#/A3&$&#'($,"!'20(2&(2):2($5 R? Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 4 - Side -2 af 6

434 ƒ ˆ ˆ stpumvli lj fgh i jkglmgnoli ll p q r wigx p y zh yvm t p { mgi m p~h vy gm } Š Œƒ ŽˆŽ ˆ ƒ Žƒ Ž š œ ƒ š œ Š Œƒ ŽˆŽ ƒ ˆƒ ƒ Žƒ Œ ž Ÿ ž Ÿ ª ˆ ˆ Žƒ Š ƒ ƒž ªˆƒ ƒž ˆƒ ««ª ˆ Ÿ ƒ ƒ Ž ˆ ª Žƒ Ž Š ƒ 8"&1$'&$&#-!2).#"/81%!1",,"&&"*)$&$*)$#&"!"&2)0$&,")$#%!(%:.,*$!+!#$'* (2($%&"!,"(#.),"&,"-%!2))"*)$&$**"!&"/2(*%&'+)(2($%&*+&-$&,"!'(","-("! -%!+,#A"&,"2-(2)"; %!3"82&,)$&#:A902#"!*%00+&"!&"'G,!.('*)$&$**!.1"' $)81"!*)$&$*"!($)*&Q(("(%!(%:.,*$!+!#"!%#-Q'$%("!2:"+("!;9&#A"&,"*%&'+)5 -+&*($%&; 673"&821&'90($-.))"''*23;B"#$%&"&'($)'*+,+,#7!SH±2-+,#$-("!&"($) 6)$&$**"!&"-$&2&'$"!"'2-B"#$%&C%1",'(2,"&%#2-*%00+&"!&"$,"(#20)" -Q'$%("!2:$/0"&'*%00+&"!&"'($)'*+,+,#7!-%!8%),'0.''$#"2&,")"2-,"71!$5 UVWXNKLNb[aKadO #"+,#$-("!-%!,")("-("!2&(2))"(2-<H5?JA!$#"$&,3Q##"!"$*%00+&"!&"; 8%':$(2)"!&"'20(2-8%),"!+,#$-("!($)).#")7&&$&#"!;²,#$-("!($)).#"!'*7&&"' B"#$%&C%1",'(2,"&'($))"!,"'+,"&1","!)2#'-!$(*)$&$*-2E$)$("("!($)!A,$#8",:A ($)')+((","*%00+&"!'+,#$-("!;²,#$-("!($)*)$&$*-2E$)$("("!:A8%':$(2)"!&"'20( A!)$#(2(+,#7!">/J0$%;*!; G(23")="!!"#$%&"&'($)'*+,($)*)$&$**"!&"$=><>2&-7!(;³$#")","'2&#$1"'," +,#$-("!($)).#")7&&$&#"!"!$**"$&*)+,"!"($,"(2&#$1&"($)'*+,-!2!"#$%&"&; LXW» Ž ˆ ƒ ˆ ˆ ˆ ¹up t ty ºm ¼¼ œ «š,"(($,)$#"!"673"&821&'90(/)$#")","'$&*)+,"!"($%!,&$&#"&; T-("!'(!+*(+!!"-%!0"&"!,"*%00+&"!/,"!"!)2#('200"&0",*%00+&"!-!2 sgim ½¾ 2,#2&#($)*)$&$**"&%#*)$&$*-2E$)$("("!&";F"(1$)'$#"/2(%!,&$&#"&"!"('.!($)5 #"!"-!2,"*%00+&"!/,"!)$##"!$,"(($,)$#"!"673"&821&'90(/,"!82!#!2($' I%0%!,&$&#"&-+&#"!"!$,2#/"!,"($8"&8%),($)*)$&$**"!&"'1",(.#("!*+&3%!5 ÀNcaVÁaXXNVUXLNXOKPÁaXLKOKPNK RJ Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 4 - Side -3 af 6

435 3+,($)3%!#"!"$,"(($,)$#"!"673"&821&'90(;9,0$&$'(!2($%&"&"!,%#3"*"&,( 0",/2(,"!"!"&*")("3%!#"!"-!22&,!"*%00+&"!$!"#$%&"&/,"!3"&Q(("!($)3+,5,"(; F"("!2,0$&$'(!2($%&"&'%:-2((")'"/2(,"(+,-!2"(8"&'Q&($))$#")$#3"82&,)$&#2-!"#$%&"&'3%!#"!"$**""!8"&'$#('0.''$#(2(%:!"(8%),""(($)3+,/'%0$**"'$*!"! '.(&$&#2-"&($)'12!"&,"+,1$,")'"2-,"(*%00+&2)"($)'*+,;T&2&,"&0+)$#8", 66B0",8"&3)$*:A2(+,3!","%!,&$&#"&($)2))"!"#$%&"&'3%!#"!"+&,"!-%!+,5 32##!+&,/2((%0+)$#8","!*2&(2#"'$3"(!2#(&$&#;T&("&*2&'2#"&-%!").##"' "&'2!(","0+)$#8","!-%!!"#$%&"&'3%!#"!";9,0$&$'(!2($%&"&0"&"!:A,"&&" "&'2!(","0+)$#8","!#"&&"0,"&+1.!"&,"($)3+,1",$,!.(''*2,"!; "!/2(%:8.1"!"#$%&"&'($)'*+,($)%!,&$&#"&/81%!0",!"#$%&"&'3%!#"!"'$*!"' %!"&$&#"&2-6%00+&"!$673"&821&'90(; G&,"&-%!,"('"&"'("A!82!(%*%00+&"!+,(!Q*(7&'*"%0+,(!.,")'"2-($)'*+,'5 %!,&$&#"&;F"(("*!.1"!+0$,,")32!("&.&,!$&#2-1",(.#("&-%!$,!.('*)$&$*5 *"!&";G-7)#"1",(.#("!&"'*2).&,!$&#"!#%,*"&,"'2-,"&&+&",)2#(" 669/ )$&#'&7#)"&-%!*%00+&"!&"'($)'*+,;6%00+&"!&"'2&,")2-+,#$-("!&"-%!,")"' G,!.('*)$&$**"!&"'3"'(Q!")'"!82!-%!&Q)$#(+,(!Q*(7&'*"%02(-A1",(.#("!&" %:,2("!"(/'A)","',"3)$1"!($):2''"(*%00+&2)!"-%!0"&%#%02(-A.&,!"(-%!,"5 F"!"!'A)","'-)"!"-%!8%),/,"!#$1"!2&)",&$&#($)"&1+!,"!$&#2-$,!.('*)$&$*5 "-("!-%)*"(2)+&,"!8"&'Q&($)/2($,!.('*)$&$**"!&"0%,(2#"!3%!#"!"$2))"2),!"; $,2#"-("!2&(2))"(2-<H]?J5A!$#"$&,3Q##"!"$*%00+&"!&"/0"&7&'*"'-%!,")( *"!&"'-!"0($,; B"#$%&C%1",'(2,"&',$!"*("($)'*+,($)*)$&$**"!&"+,#7!$=><>>/J0$%;*!;\", "&+,3!",")'"2-*%&E":("(($)2))"*%00+&"!'*7&&"',"(/2(!"#$%&"&1$)-A"& [akadovnlulyxnlnmzná[akân` N +,3!",")'"2-*%&E":("(/'%0,"("!%!#2&$'"!"($,2#; #"&; 23")?1$'"!"('*7&%1"!,"7*%&%0$'*"*%&'"*1"&'"!-%!($)'*+,,"(1", :A&+1.!"&,"($,':+&*($**""!"&,")2-*%&E":("(/7&'*"!2($&,#A$%!#2&$'"!$&5 0"!+,#$-('12!"&,"($)>/Ã0$%;*!;:!;A!;F"(("3"($&#"(2-/2(,"*%00+&"!/,"! YNMÄOMZ[ULVNLULYXNLNMZNÁ[aKÂN`» Ž ˆ ƒ ˆ ¹up t ty ºm Æty ºm¹ tp vm p } t lnoo ˆ ˆ œç¼ œç œç Ç«ÈÉÊ ËÉÌ ("!&"($)).#")7&&$&#"!+,#7!$2)(>/Ã0$%;*!; C"!($)*%00"!"&7#"(+,#$-(($)).#")7&&$&#"!:AE2;>/H0$%;*!;'A)","'+,#$-5 sgim Í Í ÎÏÎ RH Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 4 - Side -4 af 6

436 :A07,"$2!3"4,'#!+::"&,"&=J;024=><=,!7-("(':7!#'0A)"(%0,"&-!"0($,$5 F"&(1.!#A"&,"2!3"4,'#!+::"0",'.!)$#"%:#21"!1",!7!"&,"2*+(%0!A,"(82! LN NK VWXPÐNKLNXYNÑLZPXU``NdNLZWXMOPNa`PVNXVNLXbXNKLN[U adxðå #"($)!"((").##")'"2--+&*($%&"&1",!7!"&,"$,!.('*)$&$**"!; 9!3"4,'#!+::"&2&3"-2)"!%1"!-%!!"#$%&'!A,"(^ 9(,"!Q,"'"("&'2!("($,!.('0",$E$&'*($)3+,($)2))"3%!#"!"$B"#$%&C%5 9(($)3+,,"(-%!2&*!"':A2*+(8%':$(2)"!&"/%# 9(,"&':"E$2)$'"!","3"82&,)$&#($)3Q,"':A,""(23)"!","E"&(!"-%!$,!.('5!")2("!","'*2,"!ÒG&'($(+(-%!G,!.('0",$E$&:A_$':"34"!#C%':$(2)%# 1",'(2,"&]+2&'"(3%:.)%#2),"!/ 9("1"&(+")(-!$#4%!("0$,)"!*2&3!+#"'($)#"&"!")(2('(Q!*"3"82&,)$&#"&2- $,!.('+,)7'("'*2,"!:A,"%!(%:.,*$!+!#$'*"2-,")$&#"!; G,!.('0",$E$&'*9-'&$(:AC$))"!7,C%':$(2)Ó/ \",%:8.1")'"2-($)'*+,,"(($),"-$!"$,!.('*)$&$**"!':2!"',"!$=><?>/=0$%; *!;F"!($)*%00"!"&3"':2!")'":A).#"+,#$-("!:A,"-$!"8%':$(2)"!2-'200" %0-2&#;F"-!$#4%!("0$,)"!3!+#"'($)2('(Q!*"3"82&,)$&#"&2-$,!.('+,)7'(" '*2,"!:A,"%!(%:.,*$!+!#$'*"2-,")$&#"!; B"#$%&'!A,"(;!"&,"$,!.('*)$&$**"!'20(66BC%1",'(2,"&; B"#$%&'!A,"(''($))$&#(2#"&$'2#"&*%00+&$*"!"'($)3"'(Q!")'"!&"-%!,"&Q1.5 '.(("'2#"&/$&,($),"&"!Q,"!)$#"!"%:)Q'(; %!!"(&$&#'+,12)#"(3"')+((",""-("!$&,'($))$&#-!2!"#$%&'!A,'-%!02&,"&/2(+,5 À ÔÕÖ ØÙØÚÛÜÖÝÞÖßØàáâãäÛØÖåÞæ ççø èüæøéèßøáüéûö éæê Rë Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 4 - Side -5 af 6

437 ìà í ˆ œœ¼ Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 4 - Side -6 af 6 RS

438 "#$%&'(! -.&0,"2/-%-22*& )&*+,-.-$,-/&*,,*/0$$*/"*#))1%2,-3%4*.&5&*%.* #.+-%-",&#,-3%*%"-%.",-//-%$ UVTWG=; [\]]^_`a`bcdefghb^_decg ^cgb^`e^`ijkld`ajmijk &*"1+* >JA9:E=9H:>S -vwxywvzv{ "#$")&*+",-//-%$ 9:A?:G=;BA<><BB:9>: UU Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 5 - Side -1 af 6

439 @<?:9:>D:AF;: % yvwy8zxƒw ywzw 8 7wy " xy yvwy8zxƒw8zxƒœ {y yzwy88zwxz{y y2 ƒyvž7 v # 8 :>M UW Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 5 - Side -2 af 6

440 ªª žšÿ š œ š ž š š «¼ ²³ ± ± µ ¹ º»! «¼± ½ µ ¹¾ ª ªª «½ º ¹ ÀÀ Á½ ªà ª ¹±! «º % yvwy ŒvŒ z ;;:9:<B=HHC>:9>:S 8 xzvz y vy ŒvŒ zêxë6ëì Ð Áªª Í ÎŸš ž ž Ï ÑѹÀ ¹¹»¹¾ ÒÓ Ô ÕyŽŒ ÖŒ y wy zv{7öœ wvzv{yv Uu Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 5 - Side -3 af 6

441 WuMY9<;:<>DK ;;:9:<B=HHC>:9>:GH:>O>M 9:A?:9PJ9E=9> JAA:JAD9:S 5 ŒvŒ z ywwƒ ywyx y7ö Œv y 8y8 w ywwƒ ywyx y7ö Œv y 8XË6XÚ z y Ê zœ' 'Ì Ð Áªª Í ÎŸš ž ž Ï Ñ» Ûž ÏÎ žš š ž š œ! À ÜÝÞ ßÝà á á âãâ Us Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 5 - Side -4 af 6

442 U wy8.yv8 {äyvwy7 ƒyåw { y yw xz{yœ {7 y yw yvwy7 8Œ äú B:K:PJ>DA<>;:>JE 523%3+-"2*23%"*24*%"*& "#$*%#)$5&*"#) 9:A?:9>:E=9D:>CIFM 23++1%-2#,-3% )3&&*,%-%$"1.4#/$*,"Õ*"/1,%-%$ èéêëìíìîïðêñòêóìôõö øïìêùòúëûûìëüðúìýüóìõðýïêëýúþ Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 5 - Side -5 af 6

443 íðýü ò ùö øòúñëôõðìê ðýúìö øïìêùòúëûûìëüðúìýüóìõðýïêëýúþ &*$-3%"&.*,"Õ*"/1,%-%$ Ñ!¹ Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 5 - Side -6 af 6 U}

444 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 6 - Side -1 af 4 Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Bestyrelserne for Idrætsklinikkerne Opgang B & D Telefon Direkte Mail Journal nr.: Ref.: AS Dato: 23. februar 2015 Vedr. den fremtidige varetagelse af den idrætsmedicinske behandling. Tak for jeres kommentarer i forlængelse af regionens seneste henvendelse fra november. Svarene indgik i materialet til regionens sundhedsudvalg, som drøftede regionens tilskud til idrætsklinikkerne på deres seneste møde den 17. februar (sagen er vedlagt som bilag) Regionens sundhedsudvalg ønskede en række spørgsmål belyst yderligere inden de ønsker at træffe beslutningen om regionens fremtidige tilskud til idrætsklinikkerne. Vi vil derfor gerne bede om jeres kommentarer til følgende spørgsmål: Hvor mange af patienterne, der behandles på idrætsklinikkerne, er blevet henvist dertil af egen læge, og hvor mange henvender sig på eget initiativ? Hvordan føres journal over patienterne og hvordan kommunikeres med andre sundhedspersoner involveret i patientens forløb? Det forudsættes, at Idrætsklinikkerne efterlever bekendtgørelsen om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler. Hvad vil være idrætsklinikkernes forslag til at sikre, at klinikkernes tilbud udbredes til alle borgere i Region Hovedstaden, således at der sikres lighed i tilbuddet. Sundhedsudvalget ønsker at drøfte sagen på sit kommende møde i marts, og derfor skal vi bede om jeres kommentarer senest den 4. marts. Jeg beklager den korte frist. Med venlig hilsen Christian Worm Centerdirektør

445 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 6 - Side -2 af 4 Idrætsråd Region Hovedstaden (tidligere KAI) Den Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Att. Centerdirektør Christian Worm Vedr. den fremtidige varetagelse af den idrætsmedicinske behandling. Regionens sundhedsudvalg ønsker en række spørgsmål belyst yderligere inden de ønsker at træffe beslutningen om regionens fremtidige tilskud til idrætsklinikkerne jf. brev af 23. februar Klinikkernes svar er som følger: Spørgsmål 1. Hvor mange af patienterne, der behandles på idrætsklinikkerne, er blevet henvist dertil af egen læge, og hvor mange henvender sig på eget initiativ? Svar: Amagerkommunernes Idrætsklinik Alle vores patienter bliver henvist fra egen læge iht. vores inklusionskriterier. Idrætsklinikken Nord Der er kommet flere patienter, som har rundet egen læge men der er ikke ført statistik over det og derfor ikke muligt at svare på. De fleste kommer efter anbefaling fra deres klub/træner. Idrætsklinik Nord-Vest Vi har ikke den nøjagtige fordeling, men anslår, at højst 15 % er henvist fra egen læge. De fleste henvender sig efter anbefaling fra venner, familie og klubkammerater og opslag i idrætsforeninger. Vestkommunernes Idrætsklinik Vi registrerer ikke hvor mange, der kommer fra egen læge, men anslået er det ca. 25 % af 469 patienter i. Mange henvender sig på opfordring af klubkammerater, venner eller familie, der fortæller om Idrætsklinikken. Andre patienter finder os via internettet På grund af den lille kapacitet reklamerer vi ikke for idrætsklinikordningen. Spørgsmål 2. Hvordan føres journal over patienterne, og hvordan kommunikeres med andre sundhedspersoner involveret i patientens forløb? Det forudsættes, at Idrætsklinikkerne efterlever bekendtgørelsen om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler. 1

446 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 6 - Side -3 af 4 Idrætsråd Region Hovedstaden (tidligere KAI) Svar: Amagerkommunernes Idrætsklinik Der føres journal i vores eget lille program, som blev lavet da klinikken startede. Der kommunikeres gennem brev til andre instanser. Vi bruger dog Det grønne System, som også bruges i det almindelige ambulatorium. Vi har samme muligheder til henvisning til andre instanser til hjælp til diagnostikken. Ex. UL, MR scanninger. Idrætsklinikken Nord Journal over patienterne føres i eget lukket elektronisk system, som ligger på det fælles net. Idrætsklinik Nord-Vest Aktuelt opbevares journalnotater på en indelåst PC i Ortopædkirurgisk Ambulatorium. Derudover opbevares en kopi i papirform indelåst i Ortopædkirurgisk Ambulatorium. Vi har ikke fået lov til at journalføre i OPUS og har således intet elektronisk journalsystem. Der sendes ikke epikriser til egen læge som standard, men kun på opfordring. På opfordring fra patient videregives oplysninger til andet sundhedspersonale, som patienten er i behandling hos. Vestkommunernes Idrætsklinik Idrætsklinikken har ikke fået adgang til at blive koblet op på hospitalets IT-system. Vi benytter papirjournaler opbevaret i et brandsikkert skab. Patienterne kan bede om en kopi ved personlig henvendelse. Vi sender kopi pr. brev af journalen, når der foreligger en fuldmagt. Spørgsmål 3. Hvad vil være idrætsklinikkernes forslag til at sikre, at klinikkernes tilbud udbredes til alle borgere i Region Hovedstaden, således at der sikres lighed i tilbuddet. Fælles svar: At udbrede Idrætsklinikkernes tilbud til alle borgere i Region Hovedstaden kan ikke løses i regi af de nuværende Idrætsklinikker, da kapaciteten er for lille og ressourcerne for få. Opgaven bør løses i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og fagkundskaben fra de nuværende Idrætsklinikker, som kan bidrage med viden og erfaringer i den forbindelse. Hvordan et fremtidigt system kunne komme til at se ud, bør være en beslutning, der tages efter et mere grundigt gruppearbejde, hvor der tages højde for spørgsmål som patientgrupper, geografisk placering, åbningstid, sammensætning af læger/fysioterapeuter og sammensætning af ortopæder/reumatologer. Det er nødvendigt, at klinikkerne får en officiel tilknytning til en afdeling på det pågældende hospital (eller sundhedsklinik), så klinikkerne kan blive koblet til de eksisterende IT-systemer. IT-udviklingen er nu nået så langt i sundhedssystemet, at det ikke vil holde ret meget længere med det lille lukkede journalsystem og med brevveksling med andre sundhedsinstanser. Behovet for behandling af idrætsskader er voksende pga. det generelle fokus på idræts positive indvirkning på sundheden, herunder skolereformen mv. I forbindelse med en geografisk udvidelse af tilbuddet, kan der med fordel samtidigt ses på at udvide behandlingskapaciteten for de kommuner, der på nuværende tidspunkt er omfattet af ordningen, da den nuværende kapacitet er for lille. Idrætsklinik-ordningen er billig, og ubehandlede 2

447 Punkt nr Idrætsklinikker i Region Hovedstaden Bilag 6 - Side -4 af 4 Idrætsråd Region Hovedstaden (tidligere KAI) skader kan medføre slidgigt og andre livsvarige følgeskader, give behandlingskrævende smerter og kræve operationer. På vegne af de fire Idrætsklinikker: Amagerkommunernes Idrætsklinik, Jørgen Jørgensen, mob , mail Idrætsklinikken Nord, Britta Pedersen, mob , mail Idrætsklinik Nord-Vest, Helge Friis, mob , mail Vestkommunernes Idrætsklinik, Leif Braunstein, mob , mail Jan Mogensen, IRH, koordinator idrætsklinikkerne Elverhøjen Herlev Mob

448 Punkt nr Støtte til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Regional Udvikling Telefon Direkte Bilag til Erhvervs- og vækstudvalgets møde den 24. marts 2015, punkt om Støtte til store internationale kultur- og sportsevents. Ref: Nina Wodstrup Jensen Dato: 26. februar 2015 Justering af kriterier for puljen til store internationale kultur- og sportsevents Baggrund Regionsrådet har 5. februar 2013 vedtaget oprettelsen af en pulje af udviklingsmidler til store, internationale kultur- og sportsevents i perioden Puljen er på i alt 50 mio. kr. og midlerne fordeles med 10 mio. kr. om året. Kriterierne for puljen blev godkendt på regionsrådsmødet den 23. september. Administrationen har i tæt samarbejde med Københavns Kommune, Erhvervsstyrelsen og Wonderful Copenhagen og med konsulentbistand fra COWI udarbejdet et vurderings- og evalueringsværktøj for at få et mere fast grundlag at vurdere ansøgninger på. Værktøjet har resulteret i mindre justeringer af de vedtagne kriterier, og der fremlægges således forslag til justerede kriterier til politisk godkendelse. Justering af kriterier under arbejdet med udviklingen af vurderingsværktøjet og vægtningen af de enkelte kriterier, har det vist sig hensigtsmæssigt at foretage en mindre justering af kriterierne for puljen. Kriterierne for tildeling af udviklingsmidler til store internationale kultur- og sportsevents, som regionsrådet godkendte den 23. september, ligger til grund for de justerede kriterier. Nedenstående oversigt viser sammenhængen mellem de besluttede kriterier og de omformulerede kriterier. Oversigt over kriterier: Besluttede kriterier af 23. september Justerede kriterier 1. Bidrage til vækst 1. Turismeøkonomiske effekter 2. Tilskuddets nødvendighed 2. Budget og tilskud 8. Finansiering 6. Bredt partnerskab 3. Kompetent organisation 4. Risikostyring 1

449 Punkt nr Støtte til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -2 af 3 3. Internationalt niveau 5. International eksponering 4. Kapacitetsudnyttelse 6. Udnyttelse af faciliteter 5. Regional værdi og kompetenceløft 7. Regionale samarbejder 7. Nyskabende karakter 8. Regional værdi sammenhæng med Re- VUS Underkriterier: For hvert kriterium er der udarbejdet underkriterier, som kan tildeles varierende point alt efter, hvor godt ansøgningen lever op til forventningerne. 1. Turisme-økonomiske effekter 1.1* Samlet antal dagsbesøg/nætter 1.2 Omkostningsdækning via turismeomsætning (beregnet som turismeomsætning/eventomkostninger) 1.3 Antal genererede jobs i Region Hovedstaden per omkostningsmillion 2. Budget og tilskud 2.1 I hvilket omfang er indtægterne sandsynliggjort? 2.2 I hvilket omfang er omkostningerne grundigt beskrevet? 2.3* I hvilket omfang er Region Hovedstaden ansvarlig for underskudsdækning? 2.4* Hvad er de samlede budgetterede omkostninger? (indtastes i mio. kr.) 2.5* Hvor stort et tilskud ansøges der hos Region Hovedstaden? 3. Kompetent organisation 3.1 I hvilket omfang er turismebranchen inddraget i planlægningen og afholdelsen af begivenheden? 3.2 I hvilket omfang har arrangøren erfaring med planlægning og afholdelse af lignende begivenheder? 3.3 I hvilket omfang involveret arrangøren øvrige eksterne ressourcer, der bidrager til et højt kompetence- eller vidensniveau omkring begivenheden? 4. Risikostyring 4.1 I hvilket omfang er det beskrevet, hvilke risikofaktorer der er ved at afholde begivenheden? 4.2 I hvilket omfang er det beskrevet, hvordan arrangøren vil tage højde for de identificerede risici? 5. International eksponering 5.1 Hvad er den forventede udenlandske tilskuerandel? 5.2 Hvad er den forventede udenlandske deltagerandel? Side 2

450 Punkt nr Støtte til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -3 af I hvilket omfang eksponeres begivenheden i udlandet? 6. Faciliteter 6.1 I hvor høj grad benyttes eksisterende faciliteter til afholdelse af begivenheden? 6.2 I hvilket omfang fører eventuelle tilpasninger til varig værdi? 7. Regionale samarbejder 7.1 I hvilket omfang skaber begivenheden regional værdi i form af erhvervsmæssige samarbejdsformer? 7.2 I hvilket omfang skaber begivenheden regional værdi i form af opkvalificering af frivillige foreninger? 8. Regional værdi sammenhæng med ReVUS 8.1 I hvilket omfang markerer begivenheden sig med temaer, som Region Hovedstaden ønsker at støtte? 8.2 I hvilket omfang skaber begivenheden øget livskvalitet for regionens indbyggere? * Ikke-pointgivende underkriterier Side 3

451 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 1 - Side -1 af Fleksibel drop-in ordning for kvinder med brystcancer Onkologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød Formål & perspektiv Baggrund Ca kvinder om året modtager antistof og/eller antihormonel behandling for brystcancer på Nordsjællands Hospital, tæt på 800 af disse er under 65 år, og således i den erhvervsaktive alder. Gruppen består af både raske kvinder, som har modtaget kemoterapi og evt. strålebehandling, som forebyggende behandling efter deres brystkræftoperation, og kvinder med udbredt sygdom. Alt i alt for de flestes vedkommende kvinder i meget god performance og med lang restlevetid. Behandlingen indebærer, at kvinderne skal møde op i ambulatoriet hver 3. uge til behandling. Hver fjerde gang de møder ind, skal de desuden have en konsultation med en læge. De hyppige behandlinger betyder, at kvinder der fortsat er i job, må være fraværende fra deres arbejde halve og hele dage i forbindelse med behandlingerne, som ligger i ambulatoriets almindelige åbningstid, Selve behandlingen tager ca. 15 min. og det vil være langt mindre indgribende for kvindens arbejdsliv med en fleksibel drop-in ordning med tidlige morgen og sene eftermiddags tider. Det vil kunne give en større tilfredshed at kvinderne selv kan tilrettelægge deres behandling, når det passer dem. Derudover forventes det at behandlingen i en drop-in ordning vil kunne effektiviseres og gøres mindre tidskrævende, da personalet udelukkende vil varetage disse behandlinger, uden forstyrrelser og ventetid i forhold andre mere tidskrævende konsultationer. En del af kvinderne med udbredt sygdom kan modtage denne behandling i mange år, mens de kvinder som får forebyggende behandling vil skulle have behandlingen i cirka 1 år. Formål Der etableres en fleksibel drop-in ordning til erhvervsaktive og andre aktive kvinder med brystcancer, hvor de selv kan booke tid til behandling/møde op (de gange det ikke kræver lægesamtale), på et tidspunkt der passer dem, i tidsrummet og Formålet med drop-in ordningen er at: - give en øget fleksibilitet i forhold til at kvinderne selv kan booke tider der passer dem - minimere arbejdsfravær i forbindelse med behandlingerne - minimere den tid patienter med udbredt sygdom bruger på at komme i afdelingen og vente på behandling - flytte aktivitet i ambulatoriet fra spidsbelastningen midt på dagen Metode og proces Forud for etablering af drop-in ordningen, afdækkes patienternes ønsker til drop-in ordningen. Fx ønsker til hvordan bookningen foregår (mail, internet, sms?), tidspunkter, mulighed for kontakt

452 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 1 - Side -2 af 3 imellem behandlingerne m.m. Afdækningen foretages enten ved enkelte individuelle interviews eller et mindre spørgeskema. Patienternes ønsker bruges til kvalificering af drop- in ordningen som forventes at blive etableret i tidsrummet og Drop-in ordningen afprøves i et år, hvorefter den evalueres. Ordningen evalueres og justeres hvert kvartal med inddragelse af både kvinder der vælger og fravælger ordningen. Såfremt det viser sig at være en succes for de pågældende kvinder med brystcancer og ligeledes benyttes i et sådant omfang, at kapacitet og ressourcer udnyttes hensigtsmæssigt, kan ordningen efterfølgende idriftsættes. Økonomi og bemanding: Der ansøges om midler til en sygeplejerske som kan varetage den indledende afdækning, etablering og bemanding af drop-in ordningen uden for ambulatoriets almindelige åbningstid. Det søges om ½ sygeplejerskestilling i et år (52 uger om året), svarende til kr. Forventet outcome/effekt At drop-in ordningen er en succes og attraktiv mulighed for de pågældende kvinder: øger tilfredsheden, minimerer tidsforbrug samt minimerer fravær fra arbejdsmarkedet. Dette undersøges via: o Fokusgruppeinterview med erhvervsaktive kvinder der har benyttes sig af drop-in ordningen, og ligeledes har erfaringer med den tidligere organisering af behandlingen. o LUP-data hvor der forventes en forbedring af Onkologisk Afdelings resultater i forhold til at færre patienter oplever unødig ventetid i forbindelse med behandlingen. o Undersøgelse af patienternes tidsforbrug pr. behandling ved hhv. den almindelige behandling og den ny drop-in ordning. Kan fx undersøges ved hjælp af udvalgte stikprøver. At ordningen medfører en hensigtsmæssig brug af personale ressourcer. Et konkret succeskriterium er, at 50% af behandlingerne flyttes fra tidsrummet 9-15 til og Målet forventes først nået i sidste kvartal af prøveperioden.

453 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 1 - Side -3 af 3

454 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 2 - Side -1 af Åbent diabetesambulatorium Kardio-, Nefrologisk og Endokrinologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød Formål & perspektiv Formålet med Åbent diabetesambulatorium er, at undersøge om et mere patientstyret kontrolforløb hos kroniske diabetes patienter giver samme eller bedre resultater i forhold til følgende parametre: 1. optimal sundhedsfaglig behandlingskontrol (langtidsblodsukker og komplikationsscreening) 2. patienttilfredshed 3. fleksibilitet i ressourceforbruget ift. sygeplejersker og læge, samt den samlede ressourceudnyttelse i ambulatoriet Forventningen til den nye organisering af forløbene er, at færre patienter får brug for at møde fysisk frem i et diabetesambulatorium og unødigt bruge tid på dette. Det vil give større patienttilfredshed. Samtidig vil det give mulighed for at anvende personaleressourcerne på de patienter, der har et større behov. Såfremt den nye patientforløbsstruktur viser positive resultater vil det uden meromkostninger kunne indføres i andre diabetesambulatorier i regionen. Metode og proces Der identificeres cirka 400 patienter fra det almindelige diabetesambulatorium ved Nordsjællands Hospital. Patienterne skal være i acceptabel blodsukkerkontrol og uden væsentlige konkurrerende lidelser. Patienterne randomiseres herefter til 2 grupper en behandlingsgruppe (n=200) og en kontrolgruppe (n=200). Behandlingsgruppen: I denne gruppe ses patienten fast af læge og sygeplejerske 1 gang årligt til statuskontrol mod de nuværende 3-4 årlige rutine kontroller. Til gengæld får disse patienter nu mulighed for at henvende sig ved behov direkte (Hotline) til ambulatoriet. Ved det årlige besøg foretages blod- og urinprøver, fundusfoto og fodeftersyn i endokrinologisk ambulatorium på dagen. Data tastes ind i Diabetes Rask databasen.

455 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 2 - Side -2 af 2 Patienten sørger derefter selv for at få taget blodprøver yderligere 3 gange årligt, som gennemses af læge/sygeplejerske med henblik på eventuel behandlingsjustering eller behov for yderligere lægekontrol. Der etableres en Hotline, som patienten kan ringe (direkte nummer) eller skrive til ( ), som besvares dagligt på hverdage, således at der er tryghed i patientforløbet. Patienten vil altid kunne komme til en ekstra læge/sygeplejerske kontrol, hvis det ønskes af patienten. Ved studieopstart: udleveres materialer til indsendelse og måling af langtidsblodsukker (HbA1C) hver 3. måned. Der udleveres tid til en årlig kontrol med statusblodprøver og komplikationsscreening (øjenfoto, urinprøve mv) Der orienteres om Hotline med daglig telefonrådgivning og kommunikation pr. mail Der orienteres om åbne konsultationer hos læge og sygeplejerske Det aftales at patienten modtager en SMS, når det er tid til prøvetagning. Resultat meddeles eller drøftes med patienten pr telefon, brev eller mail. Min diabetes - en brugerflade til vores diabetesjournal DiabetesRask er under etablering, hvor diverse parakliniske data kan monitoreres af patienten via smart-phone. Kontrolgruppen: Patienterne ses til vanlig rutinekontrol hos læge/sygeplejerske 3-4 gange årligt med forudgående blodprøvetagning på laboratorium. Økonomi og bemanding: Der ansøges om midler til at iværksætte studiet, sikre patientforløbene i begge grupper, rapportere hvorfor en patient eventuelt må udtræde af behandlingsgruppen, rapportere antal af henvendelser fra patient til afdelingen og fra afdeling til patienten samt årsag til kontakten. Endvidere tage blodprøver på behandlingsgruppen og analysere disse. Der søges midler til et årsværk af kombineret sygeplejerske/laboranttid- svarende til kr. Lægetiden betales af afdelingen. Forventet outcome/effekt Primært vurderes effekten efter 2 år på langtidsblodsukker (HbA1C) og antal hypoglykæmi episoder Sekundært datakomplethed i forhold til kvalitetsindikatorer i Diabetes Rask databasen, da patienterne får foretaget alle analyser samtidig, og dette føres ind i databasen samme dag. Patienttilfredsheden med tilbuddet vurderes ligeledes. Dette undersøges fx kvalitativt ved individuelle eller fokusgruppeinterview med patienter fra behandlingsgruppen der ligeledes har erfaringer med de traditionelle kontroller i diabetesambulatoriet. Endelig vurderes projektet i forhold til effektiv ressourceudnyttelse. Betyder den åbne adgang, suppleret med færre faste kontroller, netto en øget belastning/aktivitet i ambulatoriet eller frigøres hænder på sigt?

456 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 3 - Side -1 af 2 Onkologisk Afdeling Den 17. februar 2015 Kontakt og konsultationer uden for almindelig åbningstid Det åbne ambulatorium I Danmark er forekomsten af patienter, der lever med kræft, steget i de senere år blandt andet som følge af bedre muligheder for behandling af sygdommen, og fordi befolkningen som helhed lever længere. Mange mennesker, som lever med kræft, har mulighed for en udmærket livskvalitet og funktionsevne i hverdagen, og de er ofte engageret i arbejde og andre aktiviteter. Det er vigtigt, at patienterne har gode muligheder for at tage vare på deres egen situation, og derfor bør indsatsen fra hospitalsvæsenet tilpasses den enkelte. Det er også vigtigt, at indsatsen systematisk dokumenteres og medfører ensartet fokuseret faglig praksis. Almindelig åbningstid en barriere Patienter med kræft, der får behandling har ofte komplikationer og symptomer, der kræver kontakt med den onkologiske specialafdeling. Patienterne ses i Onkologisk Afdeling med regelmæssige mellemrum, men det er ikke altid på de bedste tidspunkter i forhold til patienternes behov for kontakt og rådgivning. Mange patienter arbejder og har derfor vanskeligt ved finde tid og ro til at kontakte hospitalsvæsenet i arbejdstiden, og sundhedsvæsenet kan være svært at komme i kontakt med på grund af de mange samtidige opgaver om dagen. Vi ønsker med dette projekt at være til rådighed for patienterne uden for almindelig åbningstid, så de kan få besvaret spørgsmål og eventuelt komme til at møde en sundhedsperson samme aften eller dagen efter. Det vil ofte medføre, at de ellers planlagte kontrolbesøg erstattes af samtaler eller besøg på nye eller andre tidspunkter. Den enkeltes situation, behov og bekymringer Sammenhæng og kontinuitet i forløbet er af afgørende betydning for patienterne. Målet for afdelingen er at skabe sammenhæng i forløbene, bedre kvalitet i ydelserne og mere tryghed for patienter, pårørende og brugere. Med dette tiltag yder vi omsorg og tager ansvar for patienterne, så det passer til den enkeltes situation, behov og bekymringer. Det åbne ambulatorium Kontakt, rådgivning og konsultationer uden for almindelig åbningstid vil betyde, at patienterne i højere grad bliver imødekommet i forhold til deres hverdag og oplever, at det bliver lettere at være patient. Med en større fleksibilitet og åbenhed i forhold til behandlingsforløbet på Onkologisk Afdeling vil mange patienter få øget deres mulighed for at deltage aktivt i deres egen behandling og dermed få et bedre og tilpasset behandlingsforløb. Ledende overlæge Lisa Sengeløv og ledende oversygeplejerske Marie-Helene Olsen 2015_02_17

457 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 3 - Side -2 af 2 Onkologisk Afdeling Kontakt og konsultationer uden for almindelig åbningstid det åbne ambulatorium Projektgruppe: Afdelingsledelsen Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital Ledende overlæge Lisa Sengeløv, ledende oversygeplejerske Marie-Helene Olsen Kommunikationsmedarbejder Charlotte Hald Afdelingssygeplejerske Charlotte Belli Projektperiode: Marts 2015: April 2015 : April 2016 : Planlægning af vagter udarbejdelse af informationsmateriale Implementering af vagter; opgørelse af antal opkald, typer af konsultationer, behov for opfølgning, behov for fremmøde. Opgørelse af projektet og drift hvis initiativet giver mulighed for service og fleksibilitet Projektrammer: Åbning af telefonkontakt med specialsygeplejerske hverdage og weekender Mulighed for konsultation med læge i samme tidsrum. Budget: Afdelingen bidrager med planlægning, udarbejdelse af informationsmateriale og implementering af projektet. Sygeplejerske; 1377 timer a 250 Læge 1 times rådighed dgl I alt = kr. = kr. = kr. 2015_02_17

458 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 4 - Side -1 af Inddragelse af hæmodialysepatienters perspektiv på oplæring og behandling Kardio-, Nefrologisk og Endokrinologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød Formål & perspektiv Afdelingens mål med forsøget er, at kroniske hæmodialysepatienter inddrages mest muligt i egen behandling, og at rammerne for dette tilpasses patienternes ønsker og behov. Hæmodialysepatienter er kognitivt påvirket af deres uræmi, hvorfor mestring af denne nye livssituation stiller særlige krav til oplæringsforløbet. Mange patienter anvender ikke deres fulde potentiale. Det vurderes, at de kan nå længere i varetagelse af egen behandling, hvis rammerne for oplæringen målrettes patienternes behov. Samlet er målet, at dette giver en bedre behandling og øger patienternes overlevelse. Målgruppen i dette forsøg er primært de nyrepatienter, der i større eller mindre grad forventes at kunne varetage egen behandling (Limited Care hjemmedialyse mv.). Metode og proces 1. Afdækning af patienternes behov og ønsker til oplæring og information Det foretages indledningsvis en litteratursøgning på området, for at kvalificere den efterfølgende undersøgelse. Herefter undersøges det, hvad rammerne - de fysiske, psykiske og sociale - betyder for inddragelsen af den kroniske hæmodialysepatient, når han/hun skal oplæres til at varetage størst mulig egenbehandling. Ved hjælp af kvalitative metoder såsom patientinterviews afdækkes, hvilke rammer der skal prioriteres, for at skabe gode læringsmiljøer for den enkelte patient.

459 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 4 - Side -2 af 2 2. Afprøvning af de prioriterede tiltag På baggrund af den indledende afdækning afprøves udvalgte tiltag, mhp. at skabe individuelle læringsmiljøer. Nedenstående er eksempler på metoder, som vil kunne tilpasses patienternes ønsker, men disse afhænger selvfølgelig af den indledende afdækning: - Opfølgende patientundervisning, eventuelt i grupper for erfarne hæmodialysepatienter. Hvor stor er betydningen af, hvilke patienter, der dialyseres i samme gruppe; kan de inspirere og lære af hinanden? - Evt. DVD, hjemmeside, eller app med oplæringsmateriale, som den enkelte patient kan se, så mange gange han/hun har behov for det. 3. Opfølgning Efter at tiltagene er afprøvet, evalueres de af patienter og sygeplejerskerne på afdelingen. Afprøvningen og evalueringen inspireres af metoder fra Patientsikkert Sygehus. Derudover kan der suppleres med spørgeskemaer eller interviews afhængig af, hvad der er mest hensigtsmæssigt ift. det pågældende tiltag. Såfremt tiltagene idriftsættes, kan der indtænkes en struktureret patientevaluering af optræningsog behandlingsforløb, f.eks. en gang om året. Økonomi og bemanding: Projektet tænkes bemandet med 1 sygeplejerske og der søges specialestuderende tilknyttet - eks. fra Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Der søges midler til 1 årsværk til sygeplejersker svarende til kr. Forventet outcome/effekt Projektet skal munde ud i at afdelingen indrettes, så vi kan tilbyde forskellige former for oplæringsprogrammer, som den enkelte patient selv kan vælge efter sine behov og ressourcer. Overordnet set, skal resultatet af dette gerne, udover en større tilfredshed, øget overlevelse og forbedret livskvalitet, gøre at flere patienter fremover får mere viden og forståelse for deres sygdom og behandling, og derfor bliver I stand til at varetage mest muligt af deres behandling. Resultatet kan deles med andre hæmodialyse afdelinger så vi kan optimere den nefrologiske behandling på tværs af hospitalerne. Dette kan f.eks gøres ved oplæg på landskurset for nefrologiske sygeplejersker. Erfaringerne vil eventuelt også kunne benyttes i forhold til indretning af en oplæringsenhed i hæmodialyse afsnittet, på det nye Nordsjællands Hospital der står klar i 2020.

460 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 5 - Side -1 af 2 Projektbeskrivelse Projektets titel Indledning og formål Åbent sygeplejeambulatorie for patienter med myelomatose I Danmark har der gennem de senere år været et øget fokus på at mennesker med kroniske sygdomme inddrages mere i deres egen behandling, og i højere grad selv er med til at styre deres behandling. Start/slut dato Projekt start: Hæmatologiske patienter kan i dag tilbydes flere komplekse undersøgelser og behandlinger, hvilket giver bedre overlevelse og længere levetid. Der er behov for at medinddrage patienterne mere i planlægningen og give dem øgede handlekompetencer for at de kan klare deres nuværende og fremtidige livssituation. Patienter med myelomatose er i livslang tilknytning til/kontakt med hospitalet. Formålet med projektet er at inddrage patientens ressourcer og behov i tilrettelæggelsen af individuelle behandlingsforløb af høj kvalitet at vurdere om et åbent sygeplejeambulatorium for en udvalgt gruppe af patienter (patienter med myelomatose) kan øge livskvaliteten for patienterne, så afdelingen fremover skal prioritere at bruge sygeplejeressourcer på drift af et åbent sygeplejeambulatorium, om en del af pakkeforløbet. Problemformulering Kan etablering af et åbent sygeplejeambulatorium og telefonkonsultation med individuel booking til behandling med Aredia, Privigen og blodtransfusion øge livskvaliteten for patienter med myelomatose, så de oplever at bruge mindst mulig af deres dyrbare tid på hospitalet? Projekt slut: Eventuel drift start: Budget Overslag ressourceforbrug for kyndig sygeplejerske: Udgift pr. dag: 6 patienter om dagen timeforbrug på 3 timer = 750 kr. (250 kr./time) Antal patienter: I alt 30 patienter pr. uge. Vi ansøger om dækning af udgift til sygeplejerske løn for en projektperiode på 6 mdr.: kr. Målinger Før-måling (spørgeskema/interview) mhp. at identificere patienternes behov for åbent sygeplejeambulatorie samt ønsker til funktion af det. Feedbackmøde med deltagere i projektet mhp. at evaluere deres af oplevelsen af muligheden for brug af åbent sygeplejeambulatorium. Hæm afd. Herlev Hospital Side 1/2

461 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 5 - Side -2 af 2 Indsatsområde: Unge og kræft Overordnet projektforløb Projektperiode 6 måneder som led i kvalitetsudvikling af den individuelle behandling og pleje til patienter med myelomatose i Hæmatologisk ambulatorium 21 etage, Herlev Hospital. Projektet evalueres løbende gennem møder hver måned mellem projektleder og styregruppen. Evaluering og stillingtagen til eventuel videreførelse fra projekt til drift i oktober 2015 efter afholdelse af feedbackmøde. Aktiviteter Projektledere Øvrige deltagere Litteraturliste Dato/Skrevet af 1. Åbent sygeplejeambulatorium i hæmatologisk regi skal dagligt varetage fremmøde af ca. 6 patienter, der kommer til konsultation, blodprøvetagning og behandling samt have åben telefonkonsultation i dagtiden mandag til fredag. 2. Udarbejde vejledning for sygeplejersker, der skal varetage funktionen i åbent sygeplejeambulatorium. 3. Undervisning af sygeplejersker, der skal varetage funktionen i åbent sygeplejeambulatorium. Sygeplejerske Lene Charlotte Olsen, ambulatorium L 121 Herlev Hospital Projektgruppe: Afdelingssygeplejerske Betina Van Overeem, sygeplejerske Lene Charlotte Olsen. Styregruppe: Overlæge Pär Josefsson, oversygeplejerske Pia Guldager Olsen, afdelingssygeplejerske Betina Van Overeem, sygeplejerske Lene Charlotte Olsen. 1. Berg, SK, Hertz, PG. Sådan etableres en ambulant sygeplejeklinik. Sygeplejersken 2007; (4): Piil, K. Evaluering af ambulante sygeplejekonsultationer. Sygeplejersken 2008; (12): Olsen, LC. Forståelser af at en lægekonsultation i hæmatologisk ambulatorium skal overtages af en sygeplejerske. En interviewundersøgelse. Opgave udarbejdet på den sundhedsfaglige diplomuddannelse Afsluttende modul ED Dagens Medicin. Nytænkning og tilfredse patienter i Gråsten. Februar 2015/Afdelingssygeplejeske Betina Van Overeem, Kvalitetskoordinator Lone Jørgensen, Hæmatologisk afdeling L121, Herlev Hospital Hæm afd. Herlev Hospital Side 2/2

462 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 6 - Side -1 af 4 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital Direktionen Bispebjerg Bakke København NV Til: Telefon Direkte Fax Web Dato: 20. februar 2015 Projektforslag fra BFH vedrørende åbent ambulatorium I det følgende er beskrevet projektforslag fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, som fremmer muligheden for, at patienten kan styre eget patientforløb i ambulatorierne. Hospital: Bispebjerg Hospital Endokrinologisk afdeling I Involverede afdelinger: Endokrinologisk afdeling I: Endokrinologisk ambulatorium Sengeafdeling I 14 Kort beskrivelse af indsatsen: Baggrund: Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler arbejder løbende med at sikre patienterne mere fleksibel adgang til hospitalets ydelser. I endokrinologisk ambulatorium mærker vi en stigende efterspørgsel fra patienter om selv at kunne planlægge ambulante besøg. Endokrinologisk afdeling I ønsker at afprøve muligheden for åbne ambulatorier, hvor patienterne møder op, når det passer ind i deres hverdag. Vi peger i første omgang på patientgruppen med diabetes; den største patientgruppe med kronisk sygdom og vedvarende behov for ambulant fremmøde/kontakt. Vi ved, at vi trods mange indsatser fortsat har ca udeblivelser og afbud i vores ambulatorium på årsbasis (i forhold til ca fremmøder). Vi ved ligeledes fra diverse undersøgelser med fokus på udeblivelser, at patienterne finder vores nuværende system med faste tider ufleksibelt i forhold til deres hverdagsliv.

463 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 6 - Side -2 af 4 Patientgruppe og forbedringspotentiale Vi ønsker at afklare, om åbent ambulatorium kan føre til færre udeblivelser og afbud, om patienterne føler større sikkerhed og frihed i forhold til deres sygdom, og om diabetes reguleringen bliver optimeret, når patienten får mere indflydelse på egen behandling og mulighed for at styre eget forløb. Mulighed for at få et hurtigt svar på en problemstilling, kan have betydning for hverdagslivet med diabetes. For patienter med dårlig diabetes regulering, grundet ringe egen håndtering, forventer vi, at muligheden for fleksibelt og behovsorienteret fremmøde kan bryde et uhensigtsmæssigt mønster med udeblivelser og manglende opfølgning. Eksisterende tilbud Vi har erfaringen og patientgrundlaget til at teste åbent ambulatorium, idet vi allerede har etableret en række initiativer som øger den fleksibel adgang, i et tæt samarbejde med Københavns kommune og forebyggelsescenter Nørrebro: Åbent drop in funktion på endokrinologisk sengeafsnit en gang ugentlig mellem timers diabetestelefon som benyttes hyppigt af interne og eksterne samarbejdspartnere samt tidligere patienter og pårørende til diabetes patienter. Afdelingen har en døgndækkende endokrinologisk bagvagt. Vi har erfaring med telemedicinsk kommunikation med faglig sparing fra et igangværende ph.d. projekt hvor vi, i et videnskabeligt design, tester om et sådant tilbud kan øge patienternes viden og engagement (i samarbejde med region og kommune). Derudover er et par projekter under implementering: Projekt med SMS service til pårørende til diabetespatienter af anden etnisk baggrund. De pårørende er en vigtig partner, når patienter skal inddrages og motiveres. Nystartet projekt med telemedicinsk support til patienter, som påbegynder insulinbehandling. Målgruppe: Patienter med diabetes i alle former: 1. Patienter som foretrækker et mere fleksibelt kontaktmønster til regulering og rutinekontroller i hverdagen. For denne gruppe vil behovsorienteret fremmøde være attraktivt. 2. En anden gruppe patienter er de sårbare og skrøbelige, hvor kontinuerligt back up fra diabetes teamet og mulighed for uhindret adgang kan gøre en forskel. 3. En tredje gruppe er de patienter, som indlægges på Bispebjerg Hospitals øvrige afdelinger, hvor en hurtig kontakt og samarbejde med diabetesteamet kan optimere diabetesreguleringen under og efter indlæggelsen, med hurtigt behovs orienteret fremmøde eller kontakt. Mange patienter foretrækker selv at kunne styre diabetes behandlingen under indlæggelsen. Side 2

464 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 6 - Side -3 af 4 Metode Der etableres åbent ambulatorium hver dag (mandag-fredag) fra 8-15 for diabetes patienter (type 1 og 2), der er tilknyttet ambulatoriet eller har haft et nyligt indlæggelsesforløb på Bispebjerg Hospital. Der tilbydes to mulige kontaktformer. Enten Drop-in på dagen uden forudgående kontakt eller etablering af kontakt i forbindelse med opringning til 24 timers diabeteslinjen. I forbindelse med drop-in søges konsultationsopgaven løst hurtigst muligt, men ventetid kan ikke undgås. Ved forudgående telefonkontakt, kan der træffes aftale om besøg samme eller næstkommende dage, forhåbentlig med mindre risiko for ventetid. De patienter, som ved fremmøde vurderes fremadrettet at have gavn af mulighed for direkte telefonkontakt, tilknyttes fast kontaktsygeplejerske/ kontaktlæge samt et direkte telefonnummer. Såfremt det skønnes nødvendigt etableres kontakt til speciallæge, diabetes fodcenter eller et andet tilbud. BBHs optageområde har en betydelig andel af patienter med anden etnisk baggrund, og disse skal også kunne håndteres i et åbent ambulatorie. Telefontolkeservice vil kunne anvendes her. Det er vurderingen, at et sådan tilbud vil kunne reducere behovet for traditionelle ambulante kontroller, ligesom trækket på akutmodtagelse vil reduceres. Det er væsentligt for dette koncept, som også skal kunne inddrage patientgrupper som i dag klarer sig dårligt i det eksisterende tilbud, at pårørende og kommunale institutioner tænkes ind, f.eks. forebyggelsescentret. Vi vil derfor i projekt perioden sætte yderligere fokus på dette samarbejde. Mål Større patienttilfredshed, compliance og handlekompetence At patienterne/pårørende har lettere adgang til diabeteskyndig person med mulighed for, at få den viden de har behov for, så de i hverdagen kan håndtere de problemstillinger de har i forhold til deres sygdom Bedre udnyttelse af ambulatoriet med færre afbud/ udeblivelser Reducere udeblivelser/afbud til 10% At tilbuddet får de sårbare patienter som i dag hyppigt udebliver fra deres kontroller til at møde op At patienterne føler, at de i højere grad inddrages i egen behandling, og at de har indflydelse på forløbet At patienterne oplever større fleksibilitet, frihed og sikkerhed i hverdagen Mindske risiko for komplikationer Dokumentation Der skal udarbejdes retningslinjer for åbent ambulatorie samt data ark Alle patientkontakter/udeblivelser/afbud registreres og noteres i Opus og GS, Side 3

465 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 6 - Side -4 af 4 hvorfra data løbende opgøres Alle patienter får et forløb i ic.amb med kontakt læge og sygeplejerske Vi vil måle på de gængse diabetes kontrol data og bruge redskaberne fra DAWN til at registrere patient tilfredshed. Ansøgte beløb, herunder hvordan pengene planlægges anvendt Der søges om midler til en fuldtids ansat sygeplejerske med diabeteskompetence. I forsøgsperioden estimeres udgifterne til projektet at være svarende til en fuldtidssygeplejerske med diabeteskompetencer, dels til bemanding af diabetes servicetelefonen, og dels til monitorering og evaluering af ordningen. Der ansøges om kr., svarende til 15 måneders ansættelse af en projektsygeplejerske. Udgifterne dækker over en 3 måneders opstartsperiode med projektdesign og kommunikation af projektet til samarbejdspartnere in og eksternt, samt en 12 måneders projektafprøvningsfase incl. løbende evaluering. Hvordan tænkes indsatsen videreført efter bevillingen er ophørt. Når erfaring og rutinerne er opnået i åbent ambulatorium kan metoden implementeres i vanlig drift. Det forventes således, at projektet vil vise, at kontaktmønstret til hospitalet flyttes fra faste kontroller til behovsorienterede kontroller, hvorved der frigøres ressourcer fra den nuværende drift til den videre drift af det åbne ambulatorium. Kontaktperson Ledende overlæge Hans Perrild Side 4

466 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 7 - Side -1 af 16

467 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 7 - Side -2 af 16

468 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 7 - Side -3 af 16

469 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 7 - Side -4 af 16

470 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 7 - Side -5 af 16

471 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 7 - Side -6 af 16

472 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 7 - Side -7 af 16

473 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 7 - Side -8 af 16

474 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 7 - Side -9 af 16

475 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 7 - Side -10 af 16

476 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 7 - Side -11 af 16

477 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 7 - Side -12 af 16

478 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 7 - Side -13 af 16

479 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 7 - Side -14 af 16

480 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 7 - Side -15 af 16

481 Punkt nr Åbne ambulatorier Bilag 7 - Side -16 af 16

482 Punkt nr Høring om fusion af Lokalbanen A/S og Regionstog A/S i ét samlet lokalbaneselskab på Sjælland Bilag 1 - Side -1 af 4

483 Punkt nr Høring om fusion af Lokalbanen A/S og Regionstog A/S i ét samlet lokalbaneselskab på Sjælland Bilag 1 - Side -2 af 4

484 Punkt nr Høring om fusion af Lokalbanen A/S og Regionstog A/S i ét samlet lokalbaneselskab på Sjælland Bilag 1 - Side -3 af 4

485 Punkt nr Høring om fusion af Lokalbanen A/S og Regionstog A/S i ét samlet lokalbaneselskab på Sjælland Bilag 1 - Side -4 af 4

486 Punkt nr Høring om fusion af Lokalbanen A/S og Regionstog A/S i ét samlet lokalbaneselskab på Sjælland Bilag 2 - Side -1 af 3 Notat Til: Region Hovedstaden og Region Sjælland Kopi til: Sagsnummer ThecaSag Movit Sagsbehandler MLL Direkte Fax - CVR nr: EAN nr: marts 2015 Baggrundsnotat vedrørende fusion af lokalbaneselskaberne Movias bestyrelse besluttede 26. februar 2015 at iværksætte en proces, som skal føre til fusion af Lokalbanen A/S og Regionstog A/S, og at der forud herfor gennemføres en høring af regionsrådene. Lokalbanen og Regionstog har gennem de seneste knap seks år oplevet væsentlig ekspansion i den daglige virksomhed i kraft af hastighedsopgraderinger af infrastrukturen, større trafikproduktion og flere passagerer. Lokalbanens vækst i togkilometer i perioden er på cirka 10 pct., passagervæksten er på cirka 22 pct., mens Regionstogs vækst i togkilometer er på cirka 24 pct. og passagervæksten på cirka 16 pct. Den oplevede vækst er blandt andet sket på baggrund af begge regioners aktive trafikpolitik og økonomiske prioritering af den kollektive transport på bane og vej. Begge selskaber hviler på en stærk lokal forankring og opbakning fra borgere og kommuner, hvilket blandt andet afspejles i høj og stabil kundetilfredshed. Begge selskaber har besluttet ambitiøse visions- og udviklingsplaner for de kommende 10 år, hvor også nødvendige reinvesteringer i infrastrukturen skal foretages. De kommende år står lokalbaneselskaberne således over for krævende udfordringer, både organisatorisk og økonomisk. Movias administration har analyseret mulige modeller for organisering af lokalbaneområdet med vægt på, at en fremtidig model skal kunne Fremtidssikre stærke organisationer og attraktive arbejdspladser, herunder fastholde og tiltrække fornødne kompetencer. Fastholde den lokale forankring. Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Movia 1/3

487 Punkt nr Høring om fusion af Lokalbanen A/S og Regionstog A/S i ét samlet lokalbaneselskab på Sjælland Bilag 2 - Side -2 af 3 Sagsnummer ThecaSag Movit Styrke lokalbaneproduktet i forhold til visions- og udviklingsplaner. Fortsat effektivisere, udnytte synergier, og realisere økonomiske gevinster. Forberede selskaberne bedst muligt på eventuelt fremtidigt krav om udbud. Der er arbejdet med to løsningsscenarier: 1. Fusion af selskaberne. 2. Forpligtende samarbejde mellem ledelser og organisationer. Det er Movias vurdering, at en fusion af selskaberne bedst fremtidssikrer selskabernes organisation og kompetenceniveau, giver den største økonomiske gevinst og medfinansiering til regionerne, og sikrer den mest effektive struktur for kommende omfattende reinvesteringer i infrastrukturen på baneområdet. En fusion vurderes at kunne frigøre rationaliseringsgevinster i drift og administration på mio. kr. årligt, idet der de første tre år vil være fusionsomkostninger på ca. 30 mio. kr. Afhængigt af det niveau for infrastrukturinvesteringer, der lægges ind som forudsætning, vil der være yderligere synergigevinster. Krav til organisation, ressourcer og kompetencer ved en fusion I jernbanesektoren, og særligt i lokalbaneselskaberne, står mange medarbejdere over for snarlig pension med få yngre medarbejdere til at overtage opgaverne. Hertil kommer, at selskaberne generelt har gennemført effektiviseringer, og derfor begge fremstår med slankede organisationer i baneselskabsmålestok. Visse specialistfunktioner er bemandingsmæssigt sårbare. Lovgivningen på jernbaneområdet stiller stadigt højere krav til sikkerhed, miljø og kvalitet, hvilket betyder, at lokalbaneselskabernes rekrutteringskraft, kompetenceudvikling og karrieremuligheder er afgørende for at sikre, at lokalbanetrafikken fortsat kan afvikles på et højt kvalitets- og serviceniveau. I kombination med de kompetencemæssige udfordringer står baneselskaberne over for store investeringer i infrastrukturprojekter, materiel og udviklingsopgaver, som kræver såvel specialiserede kompetencer, udviklingsressourcer som finansiering. Samlet vurderes det, at de to organisationer kommer under pres i nær fremtid, hvor den tilstrækkelige kritiske masse ikke vil være til stede til at løfte opgaverne uden at tilføre betydelige økonomiske ressourcer til de respektive selskaber. Behovet for reinvestering i infrastrukturen er estimeret til knap 1 mia. kr. over de kommende 10 år. Erfaringer fra lignende infrastrukturprojekter viser, at infrastrukturudbud er omkost- 2/3

488 Punkt nr Høring om fusion af Lokalbanen A/S og Regionstog A/S i ét samlet lokalbaneselskab på Sjælland Bilag 2 - Side -3 af 3 Sagsnummer ThecaSag Movit ningstunge, og at små udbud og indkøb medfører højere priser end en fælles strategisk tilgang ved større udbud. Forventningen er derfor, at det vil medføre en meromkostning, hvis selskaberne skal løfte reinvesteringsopgaverne hver for sig. Hertil kommer, at store visions- og udbygningsplaner i begge selskaber vil lægge beslag på ledelses- og spidskompetencer, herunder økonomistyring og projektledelse, hvilket vil fjerne nødvendigt ledelsesmæssigt fokus fra øvrige centrale driftsopgaver. Endelig betyder øgede krav til sikkerhed, miljø og kvalitet, at selskaberne kan få behov for større tilskud fra regionerne til at dække de afledte omkostninger til ressourcer og drift. Realisering af gevinster Som ansvarlig for den overordnede fusionsproces, projekt- og økonomistyring er Movia garant for, at rationaliseringsgevinsterne realiseres. Det operationelle ansvar vil i høj grad blive varetaget af selskabets nye ledelse med Movia som sparringspartner og kontrolfunktion via kontrakten og ejerskabet. Selve realiseringen af gevinsterne sker gennem en samling af organisationerne, herunder fælles hovedkontor, fælles funktioner og efterfølgende implementering af fælles it-systemer, fælles navn mv. Når organisationen er på plads, skal der udarbejdes en fælles infrastrukturog udbudsplan, for at opnå gevinsterne i prissætning og udbudsproces. Ansvaret ligger hos det fusionerede selskabs ledelse, som et krav fra Movia som majoritetsejer. Som nævnt er omkostninger og investeringer forbundet med fusionen estimeret til 30 mio. kr., hvoraf hovedparten fordeler sig over de kommende tre år. Der er i økonomiestimatet taget højde for fordelingen af investeringer og gevinster over tid. Der vil ske en opgørelse af de nuværende selskabers værdi, og hidtil opsparede likvider vil fremover kunne spores tilbage til den region, der har foretaget den pågældende indbetaling eller investering. Efter fusionen fordeles besparelser og økonomi mellem regionerne efter en strækningsbaseret økonomimodel, hvilket er den samme model, som benyttes på busområdet. I modellen indgår et strækningsbaseret vederlag (takst ud fra aktivitet f.eks. kørte km), og et administrationsvederlag, som indeholder de poster, der ikke direkte kan henføres til aktiviteter. Den nøjagtige fordeling og model fastsættes i samarbejde mellem Movia og regionerne. 3/3

489 Øvrige ejere: Lolland-Odsherred- Holbæk-Guldborgsund- Sorø-Stevns-Faxe- Kalundborg-Køge- Slagelse Kom. I alt 30,36% Private i alt 1,56% Infrastrukturselskabet LJ A/S 100 % ejet af Regionstog A/S Ejer af infrastrukturen. Juridisk fusion - skitseret Lollandbanens Materieludlejning A/S 100 % ejet af Regionstog A/S Leasing af togsæt. Driftsmiddelselskabet VL A/S 100 % ejet af Regionstog A/S Leasing af togsæt. LB Leasing 2 ApS 100 % ejet af Regionstog A/S Leasing af togsæt. Trafikbestilling LB Leasing ApS 100 % ejet af Lokalbanen A/S Leasing af togsæt. Udlejning af ejendomme. LB Leasing 4 ApS 100 % ejet af Lokalbanen A/S Leasing af togsæt. Hovedstadens Lokalbaner A/S 60,9 % ejet af Lokalbanen A/S 12% ejet af Lyngby-Nærum Jb. Øvrige ejere er enkeltpersoner Ejer af infrastrukturen. Øvrige ejere: Halsnæs Kom. 4,7% Gribskov Kom. 3,5% Helsingør Kom. 3,2% Hillerød Kom. 3,0% Punkt nr Høring om fusion af Lokalbanen A/S og Regionstog A/S i ét samlet lokalbaneselskab på Sjælland Bilag 3 - Side -1 af 1 Side 1

490 Punkt nr Høring om fusion af Lokalbanen A/S og Regionstog A/S i ét samlet lokalbaneselskab på Sjælland Bilag 4 - Side -1 af 4 Notat Til: Direktionen Kopi til: CST Sagsnummer ThecaSag Movit Sagsbehandler KAR Direkte Fax - CVR nr: EAN nr: februar 2015 QogA om baneselskabernes fremtid Spørgsmål Svar Hvorfor er det nødvendigt at sammenlægge baneselskaberne? Myndighederne stiller stadig større krav til nøglemedarbejdernes kompetencer. Samtidig bliver konkurrencen om medarbejderne hårdere. Ved at sammenlægge baneselskaberne kan vi i højere grad fastholde og tiltrække medarbejdere. Forsyningssikkerheden bliver så at sikre større. Hvilke økonomiske betydninger får fusionen for den videre drift? Fusionen vil styrke selskabets økonomiske handlekraft og give et økonomisk råderum for regionerne. Hvor meget regner i med at kunne spare ved fusionen? Beregninger viser, at der er et potentiale på op til mio. kroner om året. Hvor kommer den besparelse fra? Besparelsen vil komme fra effektivisering af en række driftsfunktioner. Vil det få betydning for medarbejderne? Forventer I personaletilpasninger? Langt størstedelen af medarbejderne vil ikke blive berørt af fusionen. Kan I garantere, at der ikke skal Som fusionsforslaget ser ud, vil langt størstedelen af Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Movia 1/4

5.4 Bilag til kapitel 5

5.4 Bilag til kapitel 5 Budget- og regnskabssystem for regioner 5.4 - side 1 Dato: 14. marts 2008 Ikrafttrædelsesår: 2007 5.4 Bilag til kapitel 5 5.4.1. Bilag 1 - Resultatopgørelse Sundhed Bloktilskud fra staten (1.90.90) Kommunale

Læs mere

Region Hovedstaden Center for Økonomi Finans og SAP Kongens Vænge 2 3400 Hillerød. Design RegionH Design Region Hovedstaden.

Region Hovedstaden Center for Økonomi Finans og SAP Kongens Vænge 2 3400 Hillerød. Design RegionH Design Region Hovedstaden. 20 13 Årsregnskab Region Hovedstaden Center for Økonomi Finans og SAP Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Design RegionH Design Region Hovedstaden Fotos Colorbox Jeppe Carlsen www.copenhagenmediacenter.com Fotograf

Læs mere

Emne: Endeligt regnskab 2009 for Region Hovedstaden

Emne: Endeligt regnskab 2009 for Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 18. maj 2010 Sag nr. 1 Emne: Endeligt regnskab for Region Hovedstaden 3 bilag Årsregnskab Region Hovedstaden Årsregnskab Region Hovedstaden Årsregnskab

Læs mere

Tommerup Kommune Årsregnskab for 2006

Tommerup Kommune Årsregnskab for 2006 Tommerup Kommune Årsregnskab for Indholdsfortegnelse Indledning...3 Årets resultat og den økonomiske status...4 Udgiftsbaseret regnskab...5 Omkostningsbaseret regnskab...7 Anvendt regnskabspraksis...10

Læs mere

3 DEN AUTORISEREDE KONTOPLAN

3 DEN AUTORISEREDE KONTOPLAN 3 indhold side 1 Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 3 DEN AUTORISEREDE KONTOPLAN Indhold Side 1 Sundhed 3.1-1 2 Social og specialundervisning 3.2-1 3 Regional udvikling 3.3-1 4 Fælles formål

Læs mere

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.4 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2

Læs mere

6.15.13 Tilgodehavender hos staten 8 Aktiver 001 Kontant tilgodehavende hos staten som følge af delingsaftalen

6.15.13 Tilgodehavender hos staten 8 Aktiver 001 Kontant tilgodehavende hos staten som følge af delingsaftalen 3.6 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 6 Balance LIKVIDE AKTIVER 6.10.01 Kontante beholdninger 6.10.05 Indskud i pengeinstitutter m.v. 6.10.07 Investerings- og placeringsforeninger

Læs mere

Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat.

Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat. Generelt Jammerbugt Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for kommuner.

Læs mere

Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat.

Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat. Generelt Jammerbugt Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og regnskabssystem for kommuner.

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler.

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler. Notat AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale. AffaldVarme Århus aflægger regnskab efter de kommunale regler, hvilket ifølge Indenrigs-

Læs mere

NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10

NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10 NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

Jelling Golfklub. Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling. Årsrapport for

Jelling Golfklub. Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 76 11 44 01 www.martinsen.dk CVR-nr. 32 28 52 01 Jelling Golfklub Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling Årsrapport for 2014 CVR-nr. 15 92 84 92

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsudvalget balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab 2014 (OBR).

Sundheds- og Omsorgsudvalget balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab 2014 (OBR). KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 11-02-2015 Sundheds- og Omsorgsudvalget balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab 2014 (OBR). Sagsnr. 2014-0256279

Læs mere

Ligeledes indregnes alle udgifter, der vedrører året, hvis udgifterne er opgjort og blevet faktureret.

Ligeledes indregnes alle udgifter, der vedrører året, hvis udgifterne er opgjort og blevet faktureret. Bilag 8 Retningsliner for omkostningsregistrering Regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis Det omkostningsbaserede årsregnskab for Kalundborg Kommune aflægges i overensstemmelse med budget- og regnskabssystem

Læs mere

4.6. Afstemning af statuskonti mv.

4.6. Afstemning af statuskonti mv. 4.6. Afstemning af statuskonti mv. Retningslinjer for afstemning De enkelte centre skal iværksætte afstemningsprocedurer, der sikrer, at der løbende foretages afstemninger, kontroller og fejlrettelser

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Den Erhvervsdrivende Fond Vedbæk Havn

Den Erhvervsdrivende Fond Vedbæk Havn Den Erhvervsdrivende Fond Vedbæk Havn Vedbæk CVR nr. 11 63 70 35 Årsrapport 2009 Årsregnskabet er fremlagt og godkendt på fondens bestyrelsesmøde. Vedbæk, den / 2010 Jens Ive Formand 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Holstebro-Struer Trafikhavns Tankanlæg

Holstebro-Struer Trafikhavns Tankanlæg Holstebro-Struer Trafikhavns Tankanlæg Årsregnskab 2012 Internt (Årsregnskabet er indarbejdet i årsrapporten for Holstebro-Struer Trafikhavn) Indholdsfortegnelse Anvendt regnskabspraksis 1 Resultatopgørelse

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Foreningen Ørstedspavillonen

Foreningen Ørstedspavillonen Ryttervej 4 Torvet 2 CVR-nr. 26 06 36 55 5700 Svendborg 5900 Rudkøbing www.tranberg.nu Telefon 62 17 21 40 Telefon 62 51 32 66 info@tranberg.nu Denne rapport indeholder11 sider 5083-r001-13.doc Indholdsfortegnelse

Læs mere

2.5.1. Principper for anvendt regnskabspraksis

2.5.1. Principper for anvendt regnskabspraksis Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Dato: 6. oktober 2011 Sagsnr.: 201106827-1 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5037 Fax +45 8888 5501

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Den Erhvervsdrivende Fond Vedbæk Havn

Den Erhvervsdrivende Fond Vedbæk Havn Den Erhvervsdrivende Fond Vedbæk Havn Vedbæk CVR nr. 11 63 70 35 Årsrapport 2008 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på fondens bestyrelsesmøde. Vedbæk, den / 2009 Jens Ive Formand 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67

Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67 Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67 Foreningsregnskab 2012 Indhold 1 Foreningsoplysninger 1 Påtegninger Bestyrelsenspåtegning 2 Revisors erklæring om assistance 3 Bestyrelsesberetning

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om kommanditselskabet

Læs mere

Kvartalsrapport pr. 31. marts 2015 Metroselskabet. Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni 2015

Kvartalsrapport pr. 31. marts 2015 Metroselskabet. Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni 2015 Kvartalsrapport pr. 31. marts Metroselskabet Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni Resultatopgørelse Note 2014 Indtægter 2 Metroens takstindtægter 771.529 182.920 176.906 190.173 735.290 714.790

Læs mere

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013 Cvr-nr. 25064917 Årsrapport for 2013 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 4 Virksomhedsoplysninger 5 Anvendt regnskabspraksis 6 Resultatopgørelse 8

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

2. økonomirapport 2014 Bilag 2

2. økonomirapport 2014 Bilag 2 1 2. økonomirapport 2014 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 2. økonomirapport 2014 Bilag 2 Region Hovedstaden Maj 2014 Indholdsfortegnelse Bilag 2.1 Bevillingsændringer... 3 Bilag

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Tommerup Fjernvarme I/S CVR-nr. 32 96 12 12 Årsrapport 2012/13 (3. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Munkehatten

Læs mere

Karup Vandværk CVR-nr. 42360112. Årsrapport 2014

Karup Vandværk CVR-nr. 42360112. Årsrapport 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33 96 35 56 Vestervangsvej 6 8800 Viborg Telefon 89252525 Telefax 89252550 www.deloitte.dk Karup Vandværk CVR-nr. 42360112 Årsrapport Medlem af

Læs mere

Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro

Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro Industrivej 40, 9440 Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10 Årsrapport for 2007/08 for perioden 1. juli 2007-30. juni 2008 (12 måneder) 50. regnskabsår Ordinær generalforsamling

Læs mere

Tjebberup Vandværk a.m.b.a.

Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Årsregnskab 2014 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors erklæring 4 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 7 Balance

Læs mere

Præstø Søsportscenter. Årsrapport for perioden. 1. januar - 31. december 2013. SE-nr. 30 02 46 21

Præstø Søsportscenter. Årsrapport for perioden. 1. januar - 31. december 2013. SE-nr. 30 02 46 21 Årsrapport for perioden 1. januar - 31. december 2013 Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelseserklæring 3 Den uafhængige revisors påtegning 4 Ledelsesberetning Selskabsoplysninger 5 Ledelsesberetning

Læs mere

Finansiel årsrapport 2014

Finansiel årsrapport 2014 Finansiel årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 4 2.2 Årets økonomiske resultat... 4 2.3

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

Den selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE

Den selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE Nordfyns Kommune Den selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE Årsregnskab for 2007 INDHOLD Påtegninger Ledelsens påtegning 2 Bestyrelsens påtegning 2 Revisionspåtegning 3 Årsregnskab 2007 Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10

Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10 Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10 Årsrapport for 2011/12 Ordinær generalforsamling afholdes på Hotel Søparken, den 22/8 2012, kl. 19.30 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning

Læs mere

9.2 Vejledning om udarbejdelse af omkostningsbevillinger i regionerne

9.2 Vejledning om udarbejdelse af omkostningsbevillinger i regionerne Budget- og regnskabssystem for regioner 9.2 - side 1 9.2 Vejledning om udarbejdelse af omkostningsbevillinger i regionerne 1. Indledning Det regionale budgetsystem vil fra 2009 fuldt ud være baseret på

Læs mere

Svendsens Hotelservice ApS Midtbyen 15 5700 Svendborg. CVR-nummer: 12345678. ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2012 (5.

Svendsens Hotelservice ApS Midtbyen 15 5700 Svendborg. CVR-nummer: 12345678. ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2012 (5. Midtbyen 15 5700 Svendborg CVR-nummer: 12345678 ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2012 (5. regnskabsår) Godkendt på selskabets generalforsamling, den 20. maj 2013 Hans Knudsen, advokat Dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10 CVR-nr. 33 63 36 10 Årsrapport for 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

Læs mere

Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser

Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser Bilag Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser m.v. Følgende afrapporteringer og supplerende redegørelser er resumeret i de efterfølgende afsnit: Priser på fritvalgsområdet (pleje og praktisk

Læs mere

Udkast til: Åbningsbalance pr. 1. januar 2010

Udkast til: Åbningsbalance pr. 1. januar 2010 1. UDKAST 28.10.2009 Svendborg Affald A/S under stiftelse Ryttermarken 21 5700 Svendborg Udkast til: Åbningsbalance pr. 1. januar 2010 Indhold: Påtegninger Ledelsespåtegning Revisionspåtegning Ledelsesberetning

Læs mere

FORENINGEN BRYGGENET

FORENINGEN BRYGGENET Statsautoriseret revisor Benny Jensen FORENINGEN BRYGGENET ÅRSRAPPORT 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2008 Godkendt på foreningens repræsentantskabsmøde den / 2009 dirigent Det statsautoriserede revisionsfirma

Læs mere

dbio - Nordjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2014

dbio - Nordjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2014 dbio - Nordjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på regionens generalforsamling den /. Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning 1

Læs mere

Bilag 1 - Regnskabspraksis

Bilag 1 - Regnskabspraksis Bilag 1 - Regnskabspraksis Aarhus kommunes regnskabspraksis beskriver den gældende praksis for registreringerne af udgifter og indtægter i Aarhus Kommunes regnskab. - 91 - Regnskabspraksis for indregning

Læs mere