- en verden af detaljer
|
|
- Monika Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 18 NOBELPRISEN Nanoskopi - en verden af detaljer Nobelprisen i kemi uddeles i år til tre forskere, der står bag udviklingen af såkaldte super-opløsningsmikroskoper eller nanoskoper. Disse mikroskoper bryder med en århundrede år gammel grænse for, hvad det er muligt at se med lysmikroskopi. Diffraktionsgrænse (0,2 μm) Myre Hår Celle fra pattedyr Bakterie Mitokondrie Virus Protein Lille molekyle Grafi k efter the nobelprize.org 1 mm 100μm 10μm 1μm 100 nm 10 nm 1nm Om forfatterne Skala over forskellige størrelsesordner. Et alm. lysmikroskop kan opløse strukturer ned til ca. 200 nanometer (nm). Mathias P. Clausen, ph.d. fra Syddansk Universitet. Postdoc ved University of Oxford, hvor han arbejder med udvikling af nanoskopi særligt STEDnanoskopi. Har været på forskningsophold i Stefan Hells gruppe ved Max Planck Instituttet. mathias.clausen@ rdm.ox.ac.uk Jes Dreier, ph.d., postdoc ved Syddansk Universitet, hvor han bl.a. har bygget et STED-mikroskop og anvender det til at undersøge de dynamiske forhold i hud, samt karakteriserer biologiske prøver. jdreier@bmb.sdu.dk For at forstå, hvordan verden hænger sammen, er man nødt til at kunne studere den på mikroskopisk niveau. Dette kan gøres med mikroskopi, som har været et uvurderligt værktøj i mange forskellige grene af naturvidenskaben. Særligt inden for biologien bruges mikroskopi i vid udstrækning til at udforske bl.a., hvordan planters og dyrs celler er opbygget og fungerer. Grænsen for, hvor fine strukturer, man kan se ved hjælp af et lysmikroskop, har flyttet sig de seneste årtier. Æren for dette kan i særdeleshed tilskrives dette års tre modtagere af Nobelprisen i kemi: W. E. Moerner (USA), Eric Betzig (USA) og Stefan W. Hell (Tyskland). De står bag udviklingen af en ny gren af lysmikroskopi kaldet nanoskopi, som er i gang med at ændre vores opfattelse af verden ved at gøre hidtil usynlige detaljer synlige. Fra mikroskopi til nanoskopi Indtil for ca år siden var det bredt accepteret, at man i et lysmikroskop ikke kan skelne strukturer, der er mindre end ca. halvdelen af bølgelængden på det lys, man bruger til at studere sin prøve med. Det blev formuleret i en fysisk lov af Ernst Abbe i 1873 og skyldes lyset brydning. I praksis vil det sige, at detaljer under ca. 200 nanometer (nm) er slørede (da synligt lys har bølgelængder mellem 400 og 700 nm). Uanset, om man har et punkt på 1 nm, en prik på 10 nm eller en plet på 100 nm, vil de med lysmikroskopi se ud som om de har samme størrelse billedet af dem vil nemlig i alle tilfældene være en ca. 200 nm stor cirkulær kontur. Har man blot en enkelt isoleret lysene prik, kan man stadig bestemme dennes præcise position som centrum af den 200 nm store kontur. Har man derimod to objekter tættere på hinanden end 200 nm, vil de fremstå som et sammenhængende objekt, og man kan ikke adskille dem fra hinanden. Man siger derfor, at der er en opløsningsgrænse på 200 nm. Trods begrænsningerne er mikroskopi stadig et kraftfuldt værktøj, for mange strukturer er nemlig større end 200 nm, fx er en celle i kroppen typisk mikrometer. Men hvis man før i tiden fx ville studere strukturer på virus, der typisk kun er 100 nm store, eller fine strukturer inde i celler, kunne det ikke lade sig gøre med lysmikroskopi. Med udviklingen af nanoskopi også kaldet super-opløsningsmikroskopi har man populært sagt ophævet opløsningsgrænsen!
2 NOBELPRISEN 19 Fluorescens og fluorescensmikroskopi Visse farvestoffer har evnen til at optage lys med én bølgelængde og udsende lys med en anden bølgelængde det kaldes fluorescens. Processen er illustreret i figuren, hvor et farvestof (fx et lille molekyle eller et protein samlet betegnet en fluorofor) optager en foton fra en lyskilde og derved bliver exciteret til et højere energiniveau. Efter et stykke tid vil farvestoffet igen falde ned til det oprindelige energiniveau, og ved denne proces udsendes en ny lysfoton. Da der i mellemtiden er sket et energitab (som er gået til vibration i molekylet) vil den udsendte foton have en lidt lavere energi og derved også en længere bølgelængde (dvs. en anden farve). I eksemplet optages der blåt lys, mens der udsendes grønt lys. Farveændringen er meget praktisk, da man derved kan kende forskel på det indsendte lys og lyset fra flouroforen. Energi Excitation Excitationsstadie Fluorescens Fluoroscensmikroskopi Almindelig lysmikroskopi Man udnytter fluorescens i bl.a. fluorescensmikroskopi, hvor man mærker de strukturer, man gerne vil observere i sin prøve, det kan fx være cellens skelet eller membran, med et fluorescerende farvestof. Dermed er det kun disse strukturer, der lyser op, når man kigger på prøven, mens bagrunden er helt sort. Kontrasten er derfor meget høj i fluorescensmikroskopi. Grundstadie Energi 400 nm Bølgelængde 700 nm Der er sideløbende blevet udviklet forskellige former for nanoskopi, hvorfor Nobelprisen i år deles af tre personer. Alle typer af nanoskopi baserer sig dog på såkaldt fluorescensmikroskopi. Her benytter man farvestoffer, der har evnen til at udsende lys, når de selv bliver lyst på med fx en laser. Over de senere år er der gjort store fremskridt inden for måling af signalet fra et enkelt af disse farvestofmolekyler. Det er en forudsætning for, at nanoskopi kan lade sig gøre, og særligt den ene prismodtager, W. E. Moerner, har været en pioner inden for dette felt. Tænd, sluk tænd, sluk Det overordnede princip bag de forskellige former for nanoskopi er det samme. For at forstå princippet kan man forestille sig en gruppe af små lysende prikker så tæt på hinanden, at vi ikke kan skelne dem med traditionel mikroskopi. Hvis vi nu kan sørge for, at prikkerne lyser op på forskellige tidspunkter, kan vi bestemme deres placering præcist hver for sig. Ved at sammenholde de forskellige placeringer opnår vi en opløsning bedre end de traditionelle 200 nm. Det er netop det, vi gør i nanoskopi, og derfor er nanoskopi i bund Prismodtagerne Eric Betzig (f i USA). I dag gruppeleder ved Janelia Research Campus, Howard Hughes Medical Institute, Ashburn, VA, USA. Photo: Matt Staley/HHMI Stefan W. Hell (f i Rumænien, tysk statsborger). I dag direktør ved Max Planck Institute for Biophysical Chemistry, Göttingen, og afdelingsleder ved German Cancer Research Center, Heidelberg. Foto: Bernd Schuller, Max-Planck-Institut W. E. Moerner (f i USA). I dag Harry S. Mosher Professor i kemi ved Stanford University, USA. Foto: L.A. Cicero
3 20 NOBELPRISEN Oprindelig struktur > Excitations laser STED laser Traditionel fluorescens-mikroskopi Lokalisations-nanoskopi Eksitations og STED laser Område med tændt signal Lokalisations-nanoskopi I lokalisations-nanoskopi undgår man på en snedig måde problemet med, at man ikke kan skelne ting, der er tættere end 200 nm fra hinanden. I stedet for at tænde alle farvestofmolekylerne i prøven på én gang, tænder man dem på skift i tilfældig rækkefølge. Et enkelt billede består da af et antal lysende prikker, hvis position man let kan bestemme som centrum af prikken typisk med en opløsning på 10 nm. For at få den samlede struktur må man derfor tage et stort antal billeder (ca ), og til slut lægge alle billederne oven på hinanden for at få det endelige, superopløste, billede. STED-nanoskopi I STED-nanoskopi kontrollerer man på sofistikeret vis, hvornår man tænder og slukker farvestofferne i ens prøve. Man udnytter, at de farvestoffer, man bruger, ikke kun kan tændes med lys, men også kan slukkes af lys med en anden farve. Man belyser derfor sin prøve samtidig med to forskellige lasere, der har forskellig farve. Den ene tænder signalet, og den anden slukker det. Tricket er da, at den laserstråle, som slukker signalet, har form som en donut. Man slukker derfor kun signalet i donut-ringen, mens signalet fra centrum ikke bliver berørt. Således har man effektivt kun signal fra et lille område i centrum af donutten. Dernæst skanner man de to lasere hen over prøven og tænder og slukker derfor på skift farvestofferne i takt med, om de befinder sig i ringen eller i midten af donutten. Ved at forøge laserintensiteten af STED- laseren gør man hullet i donutten mindre og mindre, og opløsningen bliver derfor bedre og bedre typisk ned til 40 nm. STED-nanoskopi Billedet viser nogle porer, der sidder i cellekernernes membran og kontrollerer transport ind og ud af cellekernen. Øverst til venstre ses området med traditionel mikroskopi. Nederst til højre ses samme område, men med STED-nanoskopi. Der er ingen detaljer at se med almindelig mikroskopi, mens der med STED-nanoskopi ses, at porerne består af otte ens enheder. Målestokken er 200 nm. Billede: Abberior Billedet er taget med lokalisations-nanoskopi og viser et protein, der sidder i membranen af en plantecelle. Proteinet organiserer sig i små grupper, der er mindre end opløsningsgrænsen, så man kan ikke få samme information med almindelig mikroskopi. Målestokken er 500 nm. Billede: Iwona Ziomkiewicz & Alexander Schulz, Københavns Universitet
4 NOBELPRISEN 21 Billedet viser en celle, hvis celleskelet er farvet med et fluorescerende protein. Øverst til venstre ses cellen med traditionel mikroskopi. Nederst til højre ses samme celle, men med STED-nanoskopi. Det ses tydeligt, hvordan mange flere detaljer er synlige med STED-nanoskopi. Målestokken er 2 μm. Billede: Mathias P. Clausen, Marco Fritzsche & Christian Eggeling, Univ. of Oxford. og grund et spørgsmål om at kontrollere, hvornår farvestofferne er tændt, og hvornår de er slukket. At tænde og slukke for farvestofferne kan gøres på to grundlæggende forskellige måder enten tilfældigt eller kontrolleret. Tilfældighedsprincippet bruges i lokalisations-nanoskopi, som Eric Betzig som den første demonstrerede i 2006, men som i dag findes i mange forskellige varianter. Her tages en lang række billeder med kun få af farvestofmolekylerne tændt, og deres placering bestemmes uafhængigt af hinanden. I STED-nanoskopi, som blev udviklet eksperimentelt af Stefan W. Hell i 2000, tænder og slukker man på en kontrolleret måde farvestofferne ved hjælp af to lasere, der skannes henover prøven. En mere detaljeret verden Med nanoskopi kan vi nu gå på opdagelse i en verden af strukturer, der hidtil har været uden for vores mikroskopers rækkevidde. Vi har fået en opløsning, der svarer til størrelsen af enkelte molekyler, og vi kan dermed få oplysninger om strukturer på et molekylært niveau. Vi kan derfor tillade os at stille nye spørgsmål og forvente at kunne besvare dem ved direkte visualisering. Samtidig er vi med nanoskopi i stand til at adskille strukturer i en grad, som man ikke tidligere har været i stand til. Det har fx ændret opfattelsen af hvordan samspillet mellem elementer i celler fungerer på et meget detaljeret niveau. Et af de områder, hvor nanoskopi virkelig har gjort en forskel, er i forståelsen af, hvordan cellers skelet ændrer sig, fx når cellen bevæger sig eller bliver påvirket af et signal udefra. Celleskellettet består af forskellige meget tynde fibre (ca nm), der ligger tæt overalt i cellen. Det er derfor ikke muligt at adskille fibrene med almindeligt mikroskopi, men man kan nu ved hjælp af nanoskopi studere dem detaljeret. På den måde har man kunnet afdække det komplicerede samspil imellem de
5 22 Videre læsning Jagten på en ny membranmodel, Aktuel Naturvidenskab nr. 4/2013 Om nobelprisen i kemi: ANNONCE forskellige fi bre i cellen, der gør cellen i stand til at ændre form og derved bevæge sig. Skepsis gjort til skamme Nanoskopi er kommet langt siden sin begyndelse i starten af årtusindet. Nogle forskere var og er til stadighed kritiske og hurtige til at udpege problemerne ved nye teknikker. Fx er nogle skeptiske over den lysmængde, man udsætter prøven for i STED-mikroskopi og ser kun begrænsninger i den mængde billeder, der skal bruges i lokalisations-nanoskopi. Realiteten er dog, at man kan optage billeder meget hurtigt efter hinanden i lokalisationsmikroskopi og dermed begrænse den samlede tid, det tager at fremkalde et billede. Ligeledes har man med STED-mikroskopi vist, at man kan tage billeder direkte ned i hjernen af en levende mus (under bedøvelse naturligvis!) og undersøge hjernecellernes opførsel, og det vel at mærke uden at musens hjerneceller lider nogen skade som følge af intensiteten af laserlyset. Der sker stadig udvikling indenfor nanoskopi, og teknikkerne bliver fortsat bedre. Således opnår man stadig bedre opløsning (både i 2 og 3 dimensioner), og man har udviklet variationer af STEDnanoskopi, som bruger meget lav laserintensitet til at belyse prøven. Nanoskoper bliver også stadig lettere at anvende. Nanoskopi i Danmark Nanoskopi foregår ikke længere kun på Hells, Betzigs og Moerners laboratorier, men har spredt sig til laboratorier i hele verden. Det kræver dog stadig specialviden at anvende disse avancerede mikroskoper. I Danmark så særligt to grupper af forskere for år tilbage styrken ved nanoskopi, og der findes i dag nanoskoper ved Institut for Biokemi og Molekylærbiologi (BMB), Syddansk Universitet, og Center for Advanced Bioimaging (CAB), Københavns Universitet. Meget af den nanoskopi, der laves på Syddansk universitet er tilknyttet forskningen ved Center for Bioanalytical Sciences og MEMPHYS, hvor sidstnævnte er et center for biomembranfysik. Cellemembranen adskiller en celle fra dens omgivelser, men samtidig tillader den nærings- og signalstoffer at passere ind til cellen. Membranen er kun to molekyler tyk, hvilket svarer til 5-8 nm, så den er et oplagt emne at undersøge med nanoskopi. Nanoskopi er i MEMP- HYS blevet brugt til bl.a. at undersøge de dynamiske forhold i membranen og samspillet mellem membranbundne proteiner og membranens lipider samt til dynamisk og fysisk karakterisering af transport over hudbarrieren. Udover at anvende nanoskopi til konkrete undersøgelser, bruges der en del kræfter på at bygge og videreudvikle teknikkerne, så man fremover kan besvare endnu flere spørgsmål.
Forskere belønnes med verdens største hjerneforskningspris: De har udviklet værktøj og metoder til at se ned i den arbejdende hjerne
Forskere belønnes med verdens største hjerneforskningspris: De har udviklet værktøj og metoder til at se ned i den arbejdende hjerne Verdens største hjerneforskningspris The Brain Prize - går i år til
Læs mereMikroskopet. Sebastian Frische
Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse
Læs mereNanoteknologi til udvikling af ny medicin
Måling på levende cellers respons ved hjælp af nanotråde kan være næste skridt på vejen til udvikling af ny medicin Nanoteknologi til udvikling af ny medicin FOTO: TRINE BERTHING Af Ph.d.-studerende Morten
Læs mereArbejdsopgaver i emnet bølger
Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller
Læs mereSe ind i maden. Når vi beskriver madens smag, er det ofte en
22 GASTROFYSIK Foto: Mathias Porsmose Clausen Om forfatterne Se ind i maden Morten Christensen er postdoc i biofysik morten.christensen@ sdu.dk Med de nyeste mikroskopiteknikker er det nu muligt at se
Læs mereVejforum 2005, program nr. 34
Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereInterferens og gitterformlen
Interferens og gitterformlen Vi skal studere fænomenet interferens og senere bruge denne viden til at sige noget om hvad der sker, når man sender monokromatisk lys, altså lys med én bestemt bølgelængde,
Læs mereLys og molekyler. Bo W. Laursen Nano-Science Center & Kemisk Institut Københavns Universitet
ano-science Center Lys og molekyler Bo W. Laursen ano-science Center & Kemisk Institut Københavns Universitet Akademiet for Talentfulde Unge Ringsted Gymnasium 31. Januar 2015 Enhedens navn Kemi og nano-videnskab
Læs mereNyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereGenbrug af behandlingsformer
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genbrug af et lægemiddel giver os ny indsigt i HS Et eksisterende lægemiddel kan booste HS-hjernecellerne
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereForsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole
Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling
Læs mere8 danske succeshistorier 2002-2003
8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,
Læs mereFluorescens & fosforescens
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereNanoscience og nanotechnology: Infrastructure in the future
UBST Aarhus September 2010 Nanoscience og nanotechnology: Infrastructure in the future Flemming Besenbacher fbe@inano.au.dk Interdisciplinary Nanoscience Center Interdisciplinary Nanoscience Center Aarhus
Læs mereNy viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller
Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin
Læs mereLys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision
Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem
Læs mereTil denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereUdarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017.
Udarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017. Link til artiklen: http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/aktuel_naturvidenskab/nr-4/an4-2015kemimellem-stjern.pdf
Læs mereLæseplan for faget biologi
Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende
Læs mereMedarbejderen. Til din Life Science virksomhed:
Til din Life Science virksomhed: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste, potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft skarp fokus på det bioteknologiske arbejdsmarked:
Læs mereÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som
Læs mereAtomic force mikroskopi på blodceller
1 Atomic force mikroskopi på blodceller Problemstilling: Problemstillingen eleven bliver sat overfor er: Hvad er atomic force mikroskopi, og hvordan kan det bruges til at studere blodceller på nanometerskala?
Læs mereBiologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur
Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereHøjopløst mikroskopi til karakterisering af partikeloverflader
Højopløst mikroskopi til karakterisering af partikeloverflader Morten Christensen Center for Membran Biofysik Institut for fysik kemi og farmaci Syddansk Universitet Morten.christensen@memphys.sdu.dk 1
Læs mereUdfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?
Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,
Læs mereFremstilling af ferrofluids
Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,
Læs mereMay the force be with you
May the force be with you Esben Thormann, Department of Chemistry, Surface Chemistry, Royal Institute of Technology, Stockholm. Adam C. Simonsen og Ole G. Mouritsen, MEMPHYS-Center for Biomembran fysik,
Læs mereOpdrift i vand og luft
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,
Læs mereHvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?
Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller
Læs mereProjektbeskrivelse. Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt
Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt Til at få ens projekt godkendt (projekter under studiet, bachelor, speciale, ph.d.) Til at søge
Læs mereLaboratorieøvelse Kvantefysik
Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder
Læs mereComputeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.
Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.
Læs mereForårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Canadiske forskere har fundet ud af, at det
Læs mereKokain ændrer din hjerne
Formidlingstekst Ph.d. Cup 2018 Kokain ændrer din hjerne kun første gang kan DU sige nej Har du nogensinde tænkt over hvad der driver dig? til at tømme slikskålen, dyrke sex eller bruge tid med dine gode
Læs mereEt tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget
14 TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN Hvis man skal forstå forskellen på en glas og en væske er det ikke nok at vide, hvordan atomerne sidder placeret, man skal også vide hvordan de bevæger
Læs merePCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA
PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase
Læs mereEt dansk elitemiljø et dansk MIT
Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive
Læs mereBanan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.
Banan DNA Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Baggrundsviden: Om vi er mennesker, dyr eller planter, så har alle organismer DNA i deres celler.
Læs mere14 Nanoteknologiske Horisonter
14 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 2 Nanoteknologi i billeder Fysik Nanoteknologi i billeder Jakob B. Wagner, Center for Elektronnanoskopi Sebastian Horch, Center for Atomic-scale Materials Design,
Læs mereHvorfor har vi brug for salt?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereAt eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereKunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse:
Lysforsøg Kunstig solnedgang... 2 Mål tykkelsen af et hår... 5 Hvorfor blinker stjernerne?... 7 Polarisering af lys... 9 Beregning af lysets bølgelængde... 10 Side 1 af 10 Kunstig solnedgang Forsøg nr.:
Læs mere11.4 Strategisk kompetenceudvikling som implementeringsredskab
Visionær Ledelse Forlaget Andersen A/S 11.4 Strategisk kompetenceudvikling som implementeringsredskab Af Michael Jensen, direktør i Colea Consult mj@colea.dk Indhold Denne artikel har følgende indhold:
Læs merenano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse
nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I
Læs mereFra mutationer til sygdom
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand
Læs mereBeskæring af et billede med Vegas Pro
Beskæring af et billede med Vegas Pro Gary Rebholz Event Pan / Crop værktøj, som du finder på alle video begivenhed i dit projekt giver dig masser af power til at justere udseendet af din video. Du har
Læs mereForstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.
Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk
Læs mereLøsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Læs mereDansk referat. Dansk Referat
Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen
Læs mereKan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede!
Dag 6: Sådan finder du dine muligheder I dag skal vi tale om dine muligheder. Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! I dag skal du finde
Læs mereHvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?
1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det
Læs mereFORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.
FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereBiologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET
Læs mereAlmen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi
københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE
Læs mereDesign af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.
Design af IT-medier Skriftlig prøve 27. august 1999 Varighed: Hjælpemidler: Bedømmelse: Besvarelse: Opgaver: 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Karakter efter 13-skalaen. Alle ark skal være
Læs mereOplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom En ny biomarkør afslører hjerneforandringer
Læs mereCYTOLOGISK TEKNIK. Sebastian Frische, Anatomisk Institut
CYTOLOGISK TEKNIK Sebastian Frische, Anatomisk Institut VÆV BESTÅR AF: Vand Proteiner (i cytoplasma, i organeller, i membraner) Lipider (lipiddråber, membraner) Kulhydrater (glykogengranula, glykosyleringer)
Læs mereLEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereStruktureret læsning i Matematik
Struktureret læsning i Matematik Frank Villa 19. august 2012 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk.
Læs mereHow to do in rows and columns 8
INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version
Læs mereNaturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:
Naturvidenskab Videnskab handler om at samle ny viden, så natur-videnskab er det ord, vi bruger om at samle ny viden om naturen. Når vi hører ordene videnskab eller naturvidenskab, er det første, der dukker
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs merePOKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet
POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereUndersøgelse af lyskilder
Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at
Læs mereGrundbog: Falkenberg, H. m.fl. 2014. BioAktivator (i-bog). Systime, 1. udg., 1. opl.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen maj/juni 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereEfterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS
Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Enzymer kan godt være svære at forstå, og oplægget indeholder rigtig meget information. Derfor er det en god idé, at lave noget efterbehandling.
Læs mereBilledet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.
Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,
Læs mereEdderkopper prik-til-prik
Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs mereInteresse- og effektmåling
Interesse- og effektmåling Energi Horsens Fonden 211 Antal respondenter: 992 Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om målingen af interesse for de naturvidenskabelige fag samt resultatforklaring
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi B
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:
Læs mereStudenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012
Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og
Læs mereFotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater
Læs mereØjets Nethinde. Historien om at kunne se. I FLERE TUSINDE ÅR har mennesker stræbt efter at kunne se ind
Historien om at kunne se Øjets Nethinde Jørgen Bruun-Jensen Øjenlæge I FLERE TUSINDE ÅR har mennesker stræbt efter at kunne se ind i det levende øjes indre. Men først i 1850 lykkedes det for en genial
Læs mereLysspredning for gymnasiet
Lysspredning for gymnasiet Lars Øgendal Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 28. februar 2011 ii Indhold 1 Indledning 1 1.1 Hvad er lysspredning?.............................. 1 1.2
Læs mereKreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet
Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2018 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi B Dennis Walther
Læs mereExcel tutorial om lineær regression
Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.
Læs mereVi har medvirket til at. Rygning under graviditeten svækker barnets øjne
Rygning under graviditeten svækker barnets øjne Håkan Ashina Ny forskning viser, at børn af gravide rygere har et tyndere nervetrådslag i øjet end børn af ikke-rygere. Stud.med., Københavns Universitet
Læs mereRøntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet
Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning Professor Ann Wenzel Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Røntgenstråling Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger, som opstår ved bremsning
Læs mere»APV og APV Udvidet (Den Integrerede Analyse)
»APV og APV Udvidet (Den Integrerede Analyse) »APV, hvordan og hvor meget? En virksomhed skal afdække det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i en APV. Der er desuden en række særlige områder, der måske skal
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning
Læs mere