Afrapportering fra pilotprojektet i Holstebro Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering fra pilotprojektet i Holstebro Kommune"

Transkript

1 Afrapportering fra pilotprojektet i Holstebro Kommune Trygt atteliv t præventivt Partnerskab 5 mm

2 Afrapportering fra pilotprojektet i Holstebro Kommune Trygt natteliv t præventivt Partnerskab Holstebro Kommune Holstebro Politi ingkjøbing Amt estauratørforeningen i Holstebro Det Kriminalpræventive åd GODA Foreningen Gode Alkoholdninger edaktion Mette Høxbro, GODA Jon Anders Jørgensen, Holstebro Kommune onni Abergel, Det Kriminalpræventive åd Fotos onni Abergel Kim lkjær Michael Kristiansen Per Larsen Schiller Layout cubizz.com Oplag Tryk Jønsson & K ISB Kopiering tilladt med kildeangivelse Oktober 2005

3 Forord attelivet er en social arena, der bringer mange forskellige mennesker sammen. attelivet er for de fleste unge mennesker noget, som er forbundet med at gå i byen med venner til fest, musik, dans og sjove stunder. Imidlertid kan miljøet omkring nattelivet også være en barsk oplevelse for gæster såvel som ansatte på restaurationerne. egeringen har i Stop Volden planen af 8. marts 2002 udpeget nattelivet som et særligt indsatsområde for kriminalpræventive initiativer, der kan medvirke til at forebygge vold og trusler i nattelivet. Herunder også undersøge om man via et pilotprojekt kan etablere et formaliseret kriminalpræventivt samarbejde med nattelivets restaurationer omkring problemfelter som vold, seksuelle overgreb, salg af narkotika og diskrimination. n række voldsomme eksempler fra nattelivet understreger behovet for at kigge nærmere på, hvordan myndigheder og restaurationer kan forene kræfterne. Trygt atteliv i Holstebro er et eksempel på, hvordan man kan etablere et samarbejde omkring fælles præventive interesser. Trygt atteliv har givet så positive resultater, at det implementeres som en del af det daglige forebyggende SSP arbejde i kommunen. Trygt atteliv vil også blive realiseret i y Holstebro Kommune, så det allerede nu kommer til at omfatte alle restauranter i den ny kommune. Arbejdsgruppen, og organisationerne bag Trygt atteliv håber, at afrapporteringen fra pilotprojektet i Holstebro vil virke som inspiration for SSP-samarbejdet i kommunerne samt restauratørforeninger og brancheorganisationer. På vegne af arbejdsgruppen Jon Anders Jørgensen Formand for arbejdsgruppen 3

4

5 Indholdsfortegnelse Baggrund og organisering: Arbejdsgruppen og organisering af projektet 6 Baggrund 7 Den konkrete opgave 7 Målsætninger 8 Målgrupper 8 Handlingsplan 9 Tidsplan 9 Økonomi 9 Formidling af projektets forløb og resultater 10 Projektets elementer: Afrapporteringsmetode 10 Tidligere initiativer i Holstebro Kommune 11 Initiativets elementer 12 Initiativets grafiske profil samt website 14 Fokusgrupper 15 estauratørerne 18 Gadeplansmedarbejdere og atteravne 19 Holstebro Politi Samlet konklusion 0 1 BILAG 5

6 Arbejdsgruppen og organisering af projektet Trygt atteliv blev gennemført som et samarbejde mellem både eksterne og lokale parter. Trygt atteliv er ikke som et gængs projekt afgrænset til et bestemt tidsrum, men skal løbende kunne tilpasses de krav, der opstår i nattelivet. Det sker gennem et tæt samarbejde mellem projektets parter og projektets interessenter. I forbindelse med etableringen af den arbejdsgruppe, som har stået bag projektet, har det været afgørende at sikre en stærk forankring i de lokale netværk. Gruppen består af en række lokale aktører, der har den fornødne viden om hvilke tendenser og strømninger, der gør sig gældende i det enkelte område. Det er samtidig aktører, der har grundlæggende viden om forebyggelse fra forskellige vinkler. Arbejdsgruppen er konstitueret med udgangspunkt i de tilbud, der findes i hhv. ingkjøbing Amt og Holstebro Kommune. Arbejdsgruppen bestod af: SSP-koordinator Jon Anders Jørgensen, Holstebro (formand) Politiinspektør Jan Andersen, Holstebro Politi Projektleder Mette Høxbro, GODA estauratør Michael Kristiansen, Dickens Pub, Holstebro estauratør Jan onboe, Diskotek Buddy Holly, Holstebro SSP-koordinator Mona Stougård, Holstebro politikreds Forebyggelseskonsulent Svend bbesen, ingkjøbing Amt Projektleder onni Abergel, Det Kriminalpræventive åd Udover den beslutningstagende arbejdsgruppe har man løbende etableret samarbejdsalliancer, der har været med til at skabe endnu bredere grobund for den lokale forankring i form af et assisterende netværk, der bestod af: SSP-Udvalget i Holstebro Politimesteren i Holstebro Kommunens skoler og læreanstalter (Ungdomsuddannelserne) elevante foreninger (atteravne) Målgruppens forældre 6

7 Baggrund I et samarbejde mellem det daværende Voldssekretariat, SSP-Udvalget og diskotek Buddy Holly i Holstebro blev der i 1999 og 2000 gennemført et pilotprojekt, der havde til formål at afprøve en række metoder til sikring af trygge miljøer for unge i byens natteliv. Den konkluderende bemærkning fra projektet findes i denne rapport under afsnittet Tidligere initiativer i Holstebro Kommune. Her konkluderes det, at forsøget anviste en række farbare veje til succes. n succes der dog er betinget af, at man etablerer en bredere ansvarsfordeling samt en optimering af sikkerhed og uddannelse af personale. Det Kriminalpræventive åd nedsatte i 2002 en tværfaglig arbejdsgruppe, som udviklede rapporten Unge i byen Tryggere udskænkningssteder for unge. Publikationen rummer en række anbefalinger til samtlige interessenter, som har andel i nattelivet og miljøet omkring udskænkningsstederne og især de restaurationer, som henvender sig til det yngre publikum. Trygt atteliv Holstebro indsatsen er udviklet på baggrund af erfaringerne fra Buddy Holly projektet og tager afsæt i anbefalingerne fra Det Kriminalpræventive åds publikation Unge i byen Tryggere udskænkningssteder for unge. Den konkrete opgave Udgangspunktet for projektet er at afprøve om et kriminalpræventivt samarbejde mellem SSP Holstebro, ingkjøbing Amt, Holstebro Politi, GODA, Det Kriminalpræventive åd samt Holstebro estauratørforening kan medvirke til, at byens unge kan færdes under trygge forhold, hvor kompetente og ansvarsbevidste voksne vil hjælpe dem til en god oplevelse. 7

8 Målsætninger 1. At skabe trygge og sikre rammer for unge på Holstebros restaurationer, hvor kompetente voksne vejleder og griber ind over for uhensigtsmæssig adfærd, alkohol- og narkotikamisbrug, vold og seksuelle overgreb. 2. At placere ansvaret for de unges sikkerhed og velfærd hos de unge selv, deres forældre og andre voksne i deres netværk samt hos myndigheder og restauratører. 3. At udvikle et materiale, der distribueres til kommunens unge via ungdoms-uddannelserne, udskænkningssteder og personale på stederne. Materialet kan give dem et overblik over, hvor man kan henvende sig, hvis man har behov for hjælp, eller fra restauratørernes side at kunne vejlede kunder til, hvor der er hjælp at hente. 4. At uddanne personalet på restaurationerne i førstehjælp, konflikthåndtering, mødet med flerkulturelle grupper, forebyggelse af seksuelle overgreb og misbrug/salg af illegale rusmidler. estaurationerne og deres ansatte skal desuden orienteres om myndighedernes regler, krav og forventninger om bl.a. udskænkning og sikkerhed samt generelt omkring kommunens SSP-samarbejde og de opsøgende gademedarbejderes rolle i det præventive arbejde. 5. At medvirke til at synliggøre restauratørernes tiltag og medvirken i samarbejdet. 6. At inddrage bevillingsnævnet i fremføringen af tiltag og tilsyn med restauratører. Målgrupper 1. Alle som benytter nattelivet i Holstebro. Primært unge mellem 18 og 25 år. Projektets sekundære målgruppe er unge mellem 15 og 17 år. 2. De unges forældre og andre voksne i deres netværk. Det være sig familie, lærere, arbejdsgivere/kolleger m.v. 3. estauratører og professionelle ansat på byens restaurationer. 4. Samarbejdende og kontrollerende myndigheder herunder politi, bevillingsnævn og brandvæsen. 8

9 Handlingsplan 1. Henvendelse til samtlige byens restauratører. I henvendelsen modtager de et oplæg til indsatsen og opfordres til at udfylde et spørgeskema med henblik på at deltage aktivt i projektet. 2. esultat af spørgeskemaundersøgelse samt færdigt projektoplæg fremlægges for bevillingsnævn og politimester til godkendelse. 3. Samtlige restauratører præsenteres for projektet, og opfordres til at deltage. 4. Udvikling og gennemførelse af kursustilbud til deltagende restaurationer og deres personalegrupper. 5. Såfremt Bevillingsnævnet ønsker det, fremstilles et materiale, der opridser krav og forventninger til nye restauratører i Holstebros natteliv. 6. Opmærksomhedsskabende aktiviteter i form af foredrag, events, pressedækning, flyers og plakater, der samlet har til formål at holdningspåvirke målgrupperne. 7. Politiet skal til stadighed være synlige i og omkring restaurationerne i Holstebro i de kritiske tidsrum. 8. Synliggørelse af initiativet på ungdomsuddannelserne. 9. Afrapportering. Tidsplan tablering og opstart af arbejdsgruppe januar 2003 Afslutning af pilotprojekt ultimo 2004 Afrapportering fjerde kvartal 2005 Økonomi Initiativets samlede midler var øremærket til opstart og gennemførsel af projektets pilotfase samt evaluering og distribution af nattelivsmateriale til kommuner og politikredse. De væsentligste poster i regnskabet rummer udgifter til afholdelse af kurser, formidling af projektet til byens borgere og synlighed i og omkring nattelivsmiljøet. Holstebro Kommune har desuden opkrævet et mindre kursusgebyr pr. deltager. Indtægterne er overført til afholdelse af kommende kurser. estauratørforeningens medlemmer har således bidraget til delvis betaling af kursusudgifter. Administrationen af kurserne ligger hos kommunens SSP-Koordinator. fterfølgende vurdering af budgettets størrelse har vist, at projektet i sin form åbner mulighed for, at udgifter til projektelementer berammes i henhold til nattelivets størrelse og struktur. 9

10 Formidling af projektets forløb og resultater rfaringerne fra pilotprojektet opsamles i denne rapport og integreres i et Trygt atteliv kit, som kan downloades på projektets hjemmeside, Trygt atteliv kittet indeholder hele konceptet, både ramme for kursus og samtlige grafiske elementer og materialer. Ydermere indeholder kittet en række bilag projektbeskrivelse, kursusprogram, evalueringsskemaer og skabelon til afrapportering, der kan være til hjælp for andre interessenter, som overvejer at iværksætte en lignende indsats. Materialet distribueres herefter til relevante interessenter. Afrapporteringsmetode Løbende undersøgelse og tilpasning Holdet bag afrapporteringen valgte i udgangspunktet en metode, der indeholdt løbende undersøgelse og vurdering i projektperioden. Valget her var rodfæstet i, at man, så vidt det var muligt, ønskede at stykke kurserne sammen med størst mulig effektivitet og lydhørhed overfor de ønsker, kursisterne og restauratørerne fremsatte. Undervejs blev kurserne evalueret af kursisterne, der udfyldte et spørgeskema og havde mulighed for at levere mundtlig feedback i forbindelse med kursusforløbet. fter hvert gennemført kursus samledes følgegruppen for at evaluere oplæg og arbejde videre med de input, som kursisterne havde leveret. Alle spørgeskemabesvarelser og mundtlige input både i forhold til kursister og følgegruppe blev efterfølgende skrevet sammen med henblik på at målrette kurserne mest muligt. Der er således sket en tilpasning af kursusindholdet, allerede efter det første kursus var gennemført. Denne metode har været med til både at signalere og sikre kursernes fleksibilitet, dynamik og faglige indhold. Kvalitativ undersøgelse I november 2004 gennemførte følgegruppen fem fokusgruppeinterview med projektets målgruppe, hvor man målte projektets konkrete effekt samtidig med, at man målte på vaner og mønstre hos både brugere og professionelle i nattelivet. De indsamlede og opsummerede observationer findes i denne afrapportering. De 17 unge, der deltog i den kvalitative del af afrapporteringen, var rekrutteret gennem Holstebro Kommunes SSP-koordinator. De kom fra kommunens ungdomsuddannelser, og var mellem 17 og 21 år. To tredjedele var piger. Denne kønsfordeling kan have en effekt på responsen i den kvalitative undersøgelse. Dog fandt arbejdsgruppen, at svar og generel respons ikke var væsentligt afvigende fra de mere uformelle forespørgsler hos målgruppen i forbindelse med projektet. 10

11 Tidligere initiativer i Holstebro kommune Konklusionen på den rapport, man udfærdigede i forbindelse med en tidligere indsats på diskotek Buddy Holly i Holstebro i 2000 lyder sådan: Arbejdsgruppen anbefaler, at konceptet, der ligger til grund for projektet gennemprøves yderligere, og videreudvikles som et brugbart og aktionsorienteret værktøj. De overordnede resultater taler for sig selv, idet de fleste projektmål er indløst i et acceptabelt omfang. Det er som anført i rapporten Det er fedt at være på (Claus Broberg 2000) ikke alt, der er lykkedes, men vi føler os tilstrækkeligt sikre på, at nedennævnte overførselsværdi vil være særdeles brugbar for fremtidige interessenter, som vil arbejde med forebyggelsesstrategier, der fungerer proaktivt i diskoteks- og restaurationsmiljøet. Projektet har genereret positive holdningsændringer omkring trygheden i Holstebros natteliv. Denne udvikling bør, og kan udelukkende fastholdes gennem et solidt forankret lokalt samarbejde. Hovedparten af undersøgelsens deltagere fandt, at indsatsen havde haft en positiv indflydelse på gæsternes holdning til slagsmål, vold og anden uhensigtsmæssig adfærd i nattelivet. Mange havde lagt mærke til projektet og havde kendskab til det. Flere pegede på bl.a. personalets fremtoning som en afgørende faktor. Dette havde de adspurgte bl.a. bemærket i form af et mere imødekommende personale samt en forbedret kontakt mellem de ansatte og gæsterne. Holstebroprojektet kan tillade at rose sig selv, fordi alle deltagende parter gik ind i arbejdet uden løftede og moraliserende pegefingre. Holdet kan godt være deres egen indsats bekendt. Det er især interessant, at en restauratør åbent stillede sig frem og erkendte, at her eksisterede et problemområde, som både var følsomt og konstant i pressens søgelys. Ikke desto mindre er han gået styrket ud af projektet, og indsatsen har ikke umiddelbart skadet hans omsætning og forretning. Det er fedt at være på Claus Broberg 2000 De konkluderende bemærkninger danner grundlaget for Trygt atteliv indsatsen, og har blandt mange andre faktorer været udslagsgivende i forhold til, at man valgte at lade udgangspunkt for pilotprojektet være Holstebro Kommune. Det er vigtigt at understrege, at Holstebro ikke er mere eller mindre plaget af de gener, der kan være forbundet med et farverigt natteliv, men viljen er der til at tage fat på det arbejde, der skal til for at skabe tryggere rammer for de unge og ved samme lejlighed gennemføre en forbyggende og kriminalpræventiv indsats på byens uddannelsesinstitutioner, særligt ungdomsuddannelserne, der findes i kommunen. 11

12 5 mm Initiativets elementer Trygt atteliv består af tre dele: t kursus der løber over to aftener tilrettelagt på hverdage rfaringen viser, at det er en fordel at afvikle kurserne over flere dage og på hverdage. Det åbner mulighed for, at flest mulige ansatte kan deltage og levner tid til, at kursusdeltagerne kan få mest muligt ud af oplæggene, idet der uvilkårligt vil være tid til at gå i dybden, når deltagerne ikke konstant skeler til uret. Kurset fokuserede især på: Samarbejdet med politiet, restaurationsloven og andet (narkotika, nødret etc.) Konflikthåndtering Praktisk første hjælp Problemgrupperinger i nattelivet Lokale netværk, SSP og det forebyggende samarbejde Alkohol udskænkningspolitik og alkoholpolitik for medarbejdere på virksomheden Stofrådgivning vejledning om håndtering af unge og euforiserende stoffer Om kursusindholdet Fælles for alle oplægsholdere er, at de er kendte ansigter i kommunen, alle har deres daglige gang og virke i Holstebro, og alle er bekendte med de konflikter og problemstillinger, der findes i nattelivet. Kommunens gademedarbejder Kursusdeltagerne blev præsenteret for kommunens gademedarbejder, der færdes i nattelivet både i restaurationsmiljøet og i de omkringliggende miljøer, hvor de unge holder til (kollegier, parkanlæg og pladser). Gademedarbejderen fortalte kort om, hvilke beføjelser han har, og hvordan de ansatte, hvis det blev aktuelt, kunne drage nytte af ham. Konflikthåndtering & mødet med flerkulturelle grupper Oplægget tog sit udgangspunkt i status fra politiets flex-patrulje samt indlæg fra kommunens integrationsmedarbejder omkring de unge, som færdes i byen. Alle eksempler havde rod i det lokale miljø og blev fulgt op af en nøje gennemgang af, hvordan man fra politiets og kommunens side vælger at gribe eventuelle konflikter an. Oplægget fokuserede både på præventive og sanktionerende fremgangsmåder. arkotika i nattelivet Medarbejdere fra kommunens åbne stofrådgivning gav et illustrativt oplæg, der tog udgangspunkt i, hvordan man kan se, om gæsterne er påvirkede af narkotika. Desuden fik kursisterne en grundig opdatering om hvilke stoffer, der er i byen, skadevirkninger, signa- 12

13 ler og hjælpemuligheder. Således modtog kursisterne også gode råd om, hvordan de aktivt kan bidrage til at præge de unges holdninger ved som restauration at have en synlig narkopolitik, og gribe konsekvent ind ved salg og brug. Samarbejde med politiet Her fik kursusdeltagerne en kort grundig indføring i den nye restaurationslov samt orientering om, hvilke beføjelser politiet har, i forbindelse med overtrædelser af restaurationsloven. Dørmandsuddannelsen og den nye lovpligtige autorisation var et vigtigt punkt såvel som diskrimination og muligheder for meddelelse om tilhold. Politiet orienterede desuden om, hvordan restauratørerne aktivt kan understøtte politiet og kommunens indsats for at holde narkoen ude af byen. Herunder optræde konsekvent via en klar anmeldelsespolitik. Politiet brugte desuden anledningen til at aflive myter om politiets arbejde og opfordrede til tættere samarbejde mellem restauratørerne. Førstehjælp Medarbejdere fra Jyske Dragon egiment forestod undervisningen. Selve oplægget var tilrettelagt med afsæt i praktisk førstehjælp, så man primært fokuserede på at undervise kursisterne i, hvordan man behandler de skader og ulykker, der oftest opstår i nattelivet. Det handlede blandt andet om, hvordan man behandler snitsår fra smadret glas, dehydrering, for meget alkohol og overfladiske skrammer efter slagsmål. Kampagnemateriale bestående af: Hjælpekort med relevante informationer til unge, der bevæger sig i nattelivet. Plakater, der er synlige på udskænkningssteder og uddannelsesinstitutioner. Fire siders avisindstik til forældre og andre borgere, der beskriver projektet. Indstikket blev husstandsomdelt gratis med Holstebro Dagblad, der er den mest læste avis i området. Jakker og T-shirts. Alle dørmænd ansat de steder, som deltager aktivt i projektet bærer jakker med Trygt atteliv logo, således at de unge kan se, at restaurationen er en del af samarbejdet. Samtlige kursister modtog en T-shirt. Trygt atteliv Certifikat til restauratører, underskrevet af byens borgmester, politimester samt Det Kriminalpræventive åds sekretariatschef. Certifikatet hænger synligt på de udskænkningssteder, der er med i projektet. Trygt atteliv kursusbevis til de ansatte på restaurationerne, som gennemfører kurset, ligeledes underskrevet af byens borgmester, politimesteren og samt Det Kriminalpræventive åds sekretariatschef. Hjemmeside med information om projektet og de deltagende restaurationer. Hjemmesiden indeholder også links til rådgivning og anden hjælp (www.trygt-natteliv.dk). 13

14 Indsats på ungdomsuddannelsesinstitutioner samt Hostebro kaserne I samarbejde med byens institutioner og kaserne er der gennemført en række foredrags- og debatarrangementer med det klare mål at skabe synlighed omkring initiativet og samtidig benytte lejligheden til at få en debat om de unges adfærd, mulige faldgruber, indtryk og erfaringer fra nattelivet. Oplæggene fokuserede især på, hvilke faktorer man skal være bevidst om, når man bevæger sig i nattelivet. mner som aldersgrænse, dokumentfalsk, illegale rusmidler, adfærd, vold, hærværk og frygten for seksuelle overgreb var væsentlige elementer. Udgangspunktet var at etablere en dialog i øjenhøjde med de unge, hvilket i stort omfang lykkedes som de efterfølgende interviews med de unge afspejler. Der blev gennemført oplæg på Holstebro Gymnasium, Holstebro Handelsskole, Holstebro Tekniske Skole, og hos Jysk Dragon egiment. Alle arrangementer foregik i plenum. fter hvert arrangement modtog eleverne en række materialer vedrørende projektet, herunder hjælpekortet samt Det Kriminalpræventive åds guide til nattelivet. Initiativets grafiske profil samt website Logo Projektets logo går igen på alle materialer, der er udsendt i forbindelse med projektet. Hensigten er, at dette logo skal være gennemgående de steder, hvor man gennemfører Trygt atteliv projekter. Der er mulighed for at tilpasse logoet med byens navn. Projektets hjemmeside I forbindelse med projektet etablerede man en hjemmeside (www.trygtnatteliv.dk), der skulle være med til at udbrede kendskabet til projektet. Hensigten med hjemmesiden var, at nøglepersoner, der arbejder på det kriminalpræventive område, og andre, der blot måtte have fattet interesse for projektet kunne hente yderligere informationer. Hjemmesiden er ikke overbevisende interaktiv og er ikke underlagt daglige opdateringer. Hjemmesiden skal udelukkende opfylde de behov, der måtte være for at hente yderligere informationer om initiativet. 14

15 Fokusgrupper Kursisternes evaluering Generelt udtrykker kursisterne stor begejstring for de oplæg, der indeholdt en praktisk tilgang til stoffet. Førstehjælp fremhæves, information om flekspatruljens arbejde, og i det hele taget de meget håndfaste indslag som kurserne indeholdte. Alle understreger, at de synes valg af oplæg, og de områder, man fokuserer på, er i top. Man bør i forbindelse med tilrettelæggelsen og valg af undervisere tage højde for, at målgruppen foretrækker en tone og tilgang, der er helt nede på jorden. Konflikthåndtering er et af de emner, som flere gerne ville have haft mere af, særligt her fremhæves det, at man skal vælge en tilgang til stoffet, der er meget konkret. Flere understreger, at de efter kurset føler sig bedre rustet til at spotte konflikter på afstand, og føler at de bedre kan håndtere de episoder, der opstår i løbet af en aften. Generelt oplever man en meget konsekvent holdning hos udskænkningspersonalet, der til en vis grad kan tilskrives opbakningen fra ledelse og den kendsgerning, at man investerer i at introducere personalet til en række redskaber, som de kan bruge i deres daglige arbejde. Hovedparten peger på, at et af de helt synlige resultater har været en reduktion i antallet af mindreårige og en reduktion i antallet af kunder der bare vil lave ballade. De Unge De unge i Holstebro tilkendegiver, at hyppigheden for deres ture i byen er økonomisk betinget. Det handler om, hvor mange penge man har på lommen, og i høj grad hvor travlt man har med andre ting. De fremhæver alle skolen som en bestemmende faktor i forhold til, hvor ofte de tager i byen. år man går i byen, er det enten fredag eller lørdag, men det er ikke hver fredag eller lørdag. n afgørende faktor er vennerne, og hvilke planer de har. Samtlige 15

16 adspurgte udtrykker, at man ikke går i byen alene. Det at sidde alene på en restauration sidestiller de med ældre mennesker. De unge taler om to forskellige slags venner, der udgør hver sit netværk. Det nære netværk og de venner, man har i byen. Sidstnævnte er karakteriseret ved at være dem, man hilser på og udelukkende omgås i nattelivet. Interviewpersoner beskriver de to netværk som to sikkerhedsfaktorer i forbindelse med deres færden i nattelivet. Tryghed i Holstebros natteliv Udsagn fra deltagerne i den kvalitative undersøgelse peger også i retning af, at der er stor forskel mellem de enkelte uddannelsesinstitutioner i forhold til, hvor man går i byen. Går man på gymnasiet, kommer man visse steder, går man på teknisk skole er der tale om andre steder. Fokusgrupperne viste også, at langt de fleste, som havde haft uheldige eller intimiderende oplevelser i nattelivet, var elever fra teknisk skole. leverne på hhv. gymnasium og handelsskole havde i mindre grad været udsat for oplevelser i nattelivet af truende karakter. Generelt udtrykker de unge, at de føler sig trygge, når de går i byen. De fremhæver bl.a. både politiets og atteravnenes tilstedeværelse som en tryghedsskabende faktor. I forbindelse med at man gennemførte oplæg om Trygt atteliv på ungdomsuddannelserne blev det tilkendegivet fra flere elever, at man havde en vis frygt for at færdes i nattelivet. Meget få havde dog haft konkrete oplevelser, hvor de selv havde været involveret, men iagttagelsen kan evt. inddrages i det videre Trygt atteliv arbejde. Alkoholkultur De unge i Holstebro lægger sig tæt op af den fremherskende alkoholkultur blandt unge i Danmark. Den senest offentliggjorte SPAD rapport (SPAD 2003) placerer atter unge i Danmark i toppen, når det gælder beruselse og forbrug af alkohol. apporten viser dog, at debutalderen er hævet, hvilket betyder, at unge starter senere med at drikke alkohol. Denne 16

17 oplysning underbygges af de tilkendegivelser, der er kommet i forbindelse med Trygt atteliv i Holstebro, hvor indsatsen i høj grad har formået at holde de yngste væk fra restaurationsmiljøet. Gruppen, som deltog i fokusgruppeinterviewene markerede klart, at alkohol ikke er det primære, når de går i byen. Det primære er samværet med vennerne og det at have en sjov aften. Illegale rusmidler Flere udtrykker, at det er nemt nok at få fat i stoffer, hvis man vil have dem. Her fremhæves Holstebros beskedne størrelse og den kendsgerning, at de fleste kender hinanden. Det handler bare om at holde øjnene åbne. Flere deltagere har konkrete oplevelser med handel af stoffer; dog understreger hovedparten, at det ikke er noget, der foregår på udskænkningsstederne. De oplever udskænkningsstederne som meget konsekvente, når det handler om handel med stoffer. De fleste har en opfattelse af, at det er tydeligt at se, hvis folk har taget stoffer Før og efter Trygt atteliv Alle udtrykker, at man kan mærke en forandring i nattelivet. Alle steder er man blevet meget påpasselig med at tjekke ID. Det har konkret resulteret i, at færre mindreårige lukkes ind. Det, at man også skal betale entre om fredagen, har også været medvirkende til at stramme op i forhold til antallet af unge i nattelivet. De fleste deltagere havde kun i meget ringe grad set det trykte materiale i form af plakater og certifikater. Hovedparten havde hjælpekortet på sig. Flere tilkendegav, at initiativet burde være mere synligt ude på skolerne, idet det er her målgruppen færdes i det daglige. Flere fortæller, at deres forældre har omtalt indstikket i Dagbladet, men siger i samme omgang, at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis projektet var mere synligt, og ikke bare i nattelivet. I det hele taget oplever målgruppen Trygt atteliv som et positivt initiativ, der er sat i værk for at sikre dem. Der er ikke nogen løftede pegefingre, bare en anmodning om, at de skal passe på sig selv, når de går ud. Den sekundære målgruppe t initiativ som Trygt atteliv vil have en mængde relevante sekundære målgrupper i form af forældre, undervisere på ungdomsuddannelserne og andre aktører på det forbyggende område. Stikprøver, viser at disse målgrupper er bekendt med projektet i Holstebro Kommune. Synligheden er etableret gennem arbejde og daglig orientering i forhold til, hvad der sker i kommunen. Her viser det sig bl.a., at flere forældre, der har unge i målgruppen, har kendskab til Tryg atteliv, og hilser initiativet velkomment som yderligere sikring af deres unges færden. 17

18 estauratørerne I forbindelse med Trygt atteliv i Holstebro har en central partner været byens restauratørforening. Foreningen har været med til at udvikle Trygt atteliv modellen og har samtidig gennem den aktive deltagelse åbnet for en konstruktiv dialog med kommunens øvrige instanser herunder SSP, bevillingsnævn og politi. estauratørernes aktive deltagelse vil i samarbejde med de andre parter øge ikke blot kvalitetssikringen, men også være med til at fastholde forankringen i nattelivet. Samtidig har samarbejdet også været med til at øge opmærksomheden hos restauratørerne over vigtigheden i, at der findes en synlig og anvendt politik på udskænkningsområdet. estauratørforeningen består af 15 medlemmer. 11 medlemmer deltog aktivt i forbindelse med Trygt atteliv i pilotfasen. Flere restauratører tilkendegiver, at det mest brugbare for dem er, at kurserne åbner mulighed for et øget samarbejde på tværs mellem restaurationerne. Hvor man i fællesskab kan sørge for, at urolige og voldelige elementer holdes ude og ikke bare kan gå ind til naboen, efter de er blevet smidt ud. Mange restauratører i området er gamle i gårde forstået på den måde, at de har stor erfaring med at drive udskænkningssteder. Flere understreger også vigtigheden i at lære mere, for eksempel hvilke redskaber der skal til for at kunne udpege de personer, der er påvirket af narkotika. Certificering af restauranter, diskoteker og cafeer i Holstebro De udskænkningssteder der deltog aktivt i projektet modtog alle et certifikat, der kan hænges op i restaurationen. Certificeringen har det formål i første omgang at forsikre kunder og andre om, at stedet har en holdning til trygheden i nattelivet. Ydermere er certificeringen med til at skabe synlighed om projektet. Hensigten er, at udskænkningsstederne skal sørge for, at nyansatte deltager i kurserne med det forbehold at kurserne gennemføres og at restauratørerne samtidig lever op til de grundforudsætninger, der ligger i certificeringen. Grundforudsætningerne er beskrevet som, at man deltager aktivt og solidarisk for at skabe et nattelivsmiljø, hvor man trygt kan færdes, og hvor de professionelle arbejder mod at udelukke og sanktionere mod uroelementer. Certificeringen revideres løbende og skal fornyes hvert år. Liste over medvirkende restaurationer Diskotek 60 eren Buddy Holly Dickens Pub Die Bierstube astend Fox & Hounds Kaj K Kruset Mary McGee Pubben Ølkælderen 18

19 Gadeplansmedarbejdere og atteravne I forbindelse med at man gennemførte fokusgrupper i november 2004 interviewede man også byens gadeplansmedarbejder. Hensigten var at indsamle konkrete iagttagelser fra nattelivet, der hverken var farvet af, at man var i byen, eller var en del af det professionelle natteliv i Holstebro. Umiddelbart efter projektstart fter lanceringen af Trygt atteliv projektet i foråret var det samlede indtryk, at de fleste restaurationer gik meget offensivt ind og skærpede kontrollen på udskænkningsstederne. t af de meget konkrete steder, hvor man fornemmede opstramningen var i forbindelse med de mindreårige, der færdes i nattelivet. De blev simpelthen ikke lukket ind nogen steder. Fra gadeplansmedarbejderen understreges det, at projekter som dette skal indeholde en konstant påmindelse både i forhold til restauratører og brugere i nattelivet, hvis man ønsker, at projektet skal have en varig karakter. Trygt atteliv og personalet på udskænkningsstederne Han har løbende udspurgt personalet på udskænkningsstederne, hvorvidt de har draget nytte af kurset. Her er det hans erfaring, at de fleste har ytret sig positivt om projektet. I forbindelse med disse iagttagelser finder han det væsentligt, at restauratørerne fastholder, at man skal have et konkret beredskab på restaurationen, der træder i kraft så snart, der måtte være problemer. I den forbindelse kunne det være en god idé at overveje om ikke politiet med mellemrum ville forhøre sig om, hvilke hjælpeprocedurer det pågældende sted har aftalt såfremt, der opstår problemer. De unge i nattelivet rfaringen fra gadeplansmedarbejderen har været, at de unge har taget positivt mod projektet. Selvom det er blevet sværere at komme ind, har det ikke afstedkommet problemer. Her kunne man have frygtet et øget antal hærværk- og voldsepisoder, fordi de unge blev frustrerede over ikke at kunne komme ind, men det har der praktisk talt ikke været. Gadeplansmedarbejderen har også gentagende gange oplevet positive tilkendegivelser fra forældre, der har unge, som kommer i nattelivet. De fleste forældre har fået kendskab til projektet gennem indstikket i Holstebro Dagblad. ndelig betoner gadeplansmedarbejderen, at initiativets officielle stempel har båret frugt, og givet har været med til at etablere en fornemmelse af, at alle løfter i flok. Han finder, at det er et afgørende aspekt, der har været med til at skabe fodfæste for projektet. Udfordringen kommer nu i forbindelse med, at projektet skal køre videre. Her må man opildne til, at de ansatte, der arbejder med forebyggelse på ungdomsområdet, i højere grad bliver synlige, og eksempelvis går med gadeplansmedarbejderne et par gange om måneden. Samtidig udtrykkes håb fra gadeplansmedarbejderne om, at man på sigt får etable- 19

20 ret reelle alternativer, såsom væresteder og klubber til de mindreårige, der stadig færdes i periferien af nattelivet. Sådanne alternative fora for de mindreårige bør placeres centralt i midtbyen, og i passende nærhed af det øvrige natteliv. Holstebro Politi Det er Holstebro Politis indtryk, at projektet har medvirket til en større fælles forståelse og et tættere samarbejde, som gør, at dagligdagen også i nattelivet, er blevet bedre og nemmere. estauratørerne har påtaget sig en større grad af ansvar, hvilket blandt andet ses i flere anmeldelser fra dem især vedrørende overtrædelser af lov om euforiserende stoffer. estauratørerne vil ikke acceptere, at der medbringes, sælges eller indtages stoffer på deres restauranter, som følge deraf øges antallet af anmeldelserne. Samtidig har politiet etableret den praksis, at når man giver sagerne til pressen, så bliver det understreget, at det er restauratøren, der har anmeldt forholdet, idet han eller hun kører efter en nul tolerance politik overfor illegale rusmidler på restaurationen. Dette har efter politiets opfattelse haft en gennemgående præventiv virkning. Med hensyn til vold er der fra 2003 til 2004 i forbindelse med vold efter straffelovens 244 sket en stigning fra 69 sager til 88 anmeldte sager. Af de 69 sager var 27 i restaurationsmiljøet i I 2004 var der tale om 36. For vold efter straffelovens 245 er der i samme periode sket en stigning fra 9 til 11 sager. Det er for 244 en stor stigning, denne stigning kan skyldes flere ting. Det kan skyldes, at man i restaurationsmiljøet er blevet mere konsekvente, når det handler om at anmelde voldsepisoder. Det kan også være, at politiets større synlighed i restaurationsmiljøet har gjort, at flere sager er anmeldt, og endelig kan det skyldes, at der er mere vold. Det sidste mener politiet i Holstebro dog ikke er tilfældet, idet der fra restaurationsmiljøet tværtimod er en klar fornemmelse af, at det er blevet mere trygt at færdes i nattelivet. Ud over dette mener Holstebro Politi at mærke, at der er blevet etableret en strengere egenkontrol med at lukke mindreårige ind og udskænke for dem. Holstebro Politi tilkendegiver yderligere, at man i forbindelse med kontroller meget sjældent finder personer, der er under 18 år på restauranterne. 20

Vejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm

Vejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm Vejen til Trygt Natteliv - om præventivt partnerskab 5 mm Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal DK-2600 Glostrup Telefon +45 4344 8888 Telefax +45 3343 0139 E-mail dkr@dkr.dk www.dkr.dk Layout

Læs mere

Mennesket og dets engel

Mennesket og dets engel [li mg kl. 8.30] Mskt og ts gl E btgtig, isæ bygg på Ruolf Stis fog 9. og 16. oktob 1918: Hv uvik gl i vot stllgm? Hvols fi jg Kistus? Fogshol: Osk Bogm Hs. Osk Bogm Hs fligsl, mitus, Ahus Uivsitt. Dto

Læs mere

LÆS MERE PÅ WWW.SPEJDERNET.DK/UDDANNELSE

LÆS MERE PÅ WWW.SPEJDERNET.DK/UDDANNELSE Roskild www.spjdrt.dk/liiud Viborg www.spjdrt.dk/lu-ord Hous Odd www.spjdrt.dk/lillbælt Husk at du på arragmtrs g hjmmsidr ka læs bskrivlsr af hvrt klt uddalsstilbud. LÆS MERE PÅ WWW.SPEJDERNET.DK/UDDANNELSE

Læs mere

Handleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge

Handleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge Handleplaner til Alkoholpolitisk strategi Med udgangspunkt i den Alkoholpolitiske strategi er udarbejdet en række forslag til konkrete handleplaner, der forankres fælles på tværs af alle direktørområder

Læs mere

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Bliv robust over for stress. Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Birgitte Dam Jensen Blv obu ov fo Md om v oplvd a d f d jg, uovv omm dlg d m g. - Alb Camu Hvad? Spo kopp mdfød v l a g o mægd af g og fobd o på hadlg hv v, fov ll oplv a væ fa. Nå blv l poblm Sblag: - å kopp og/ll pyk blv

Læs mere

Arrangører: UU København, UU Tårnby, UU Frederiksberg, UU Syd samt ungdomsuddannelserne i hovedstaden

Arrangører: UU København, UU Tårnby, UU Frederiksberg, UU Syd samt ungdomsuddannelserne i hovedstaden l U ll o f 7.- l k. 10 Ug Fou i 7 4 ? u t ic i t f i t æ p l U Få ty på i fti Ul fo ll 7.-10. kl ug 47 i Fou. Ko og ø ll ul it ig. Bliv ipit, få vi og pktik ifotio. Juliu Thoo Pl 1, Fikbg. D kø to og bu

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk Roskilde Kommunes foreningskurser Kurser for foreningsledere 2015-16 Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget www.roskilde.dk 2 Velkommen til alle frivillige i Roskilde Kommune Roskilde kommune er nu klar

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

1A Kolt - Trige/Lystrup

1A Kolt - Trige/Lystrup Ly t Bl up/ åb M Ki æh am a a Hi bæ k ha B bæ om h a b Bi æ k h El ha a t El B t y I hø Ly luk k By tup t Ly tæ C t t Mo up t/ly lu Ra a tup g C t Sk b / Sk y M b Sy oto Ol y S gh of yg u So Palm hu /Ho

Læs mere

Fag: Tysk Hold: 3 Lærer: Tine Kent Jensen og Lars-Peter Junager. Faglige aktiviteter. Læse tekster om sportsgrene.

Fag: Tysk Hold: 3 Lærer: Tine Kent Jensen og Lars-Peter Junager. Faglige aktiviteter. Læse tekster om sportsgrene. Fag: Tysk Hold: 3 Læ: Tin Knt Jnsn Las-Pt Junag U- g Læing smål Faglig aktivitt Emn Tma Undvi sningsmål ITinddagl s Evalu ing 32-43 10. klass Dltag i samtal om cntal næ mn Fostå hovdindho ldt væsntlig

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

B # n # # # #

B # n # # # # 1 3Somm i Tyrol Teor 1 Teor aritoe q 0 3 0 3 Л 0 som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es ass som - m - sol ved "De hvi - de

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Indhold

TIL GENNEMSYN. Indhold D si å ikk kpis Glæ & Bø v/lis Tia Si 3 Ihl Vlk il Mi Sykbg s 4 Øvls 1: D 24 syk s 5 Øvls 2: Sykspill s 9 Øvls 3: Syksls 10 Øvls 4: Sykhisis 11 Øvls 5: Syk i gpps 13 Øvls 6: Mi psyks 15 Øvls 7: Syklaskab

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

TRYG DEN AF KURSUSKATALOG

TRYG DEN AF KURSUSKATALOG TRYG DEN AF KURSUSKATALOG ALS RESEARCH TRYG DEN AF KURSUSKATALOG I dette katalog kan du læse nærmere om de to gratis kurser som udbydes som en del af projektet Tryg den af Partnerskab for et sikkert natteliv

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY PROBLEMER MED ALKOHOL I NATTELIVET - OG MULIGE LØSNINGER SÉBASTIEN TUTENGES, LEKTOR, CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING

AARHUS UNIVERSITY PROBLEMER MED ALKOHOL I NATTELIVET - OG MULIGE LØSNINGER SÉBASTIEN TUTENGES, LEKTOR, CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING PROBLEMER MED ALKOHOL I NATTELIVET - OG MULIGE LØSNINGER SÉBASTIEN TUTENGES, LEKTOR, CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING DAGENS STORE SPØRGSMÅL Hvorfor kommer folk til skade i nattelivet? Hvordan kan vi minimere

Læs mere

Bevillingsstrategi 2014-2017 Kredsrådets strategi for Bevillinger i Syd- og Sønderjylland

Bevillingsstrategi 2014-2017 Kredsrådets strategi for Bevillinger i Syd- og Sønderjylland Bevillingsstrategi 2014-2017 Kredsrådets strategi for Bevillinger i Syd- og Sønderjylland 1 Kredsrådet, Syd- og Sønderjylland 2 Forord 3 Udfordringer 4 Mission og Vision, / Overordende mål 5 1 / Mål for

Læs mere

Restaurationsplan for Svendborg Kommune

Restaurationsplan for Svendborg Kommune Restaurationsplan for Svendborg Kommune Indhold Forord 3 Målsætning 3 Hvordan søger man en bevilling 4 Hvem behandler ansøgningen 5 Hvad lægger bevillingsnævnet vægt på 6 Hvornår skal man have bevilling

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012 1. Organisering af det alkoholpolitiske forebyggelsesarbejde At forebyggelsesarbejdet på alkoholområdet organiseres systematisk og forankres politisk og ledelsesmæssigt så det kan gøre en forskel. 1a.

Læs mere

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik for sundhed og trivsel Borgernes sundhed og trivsel er i Rudersdal Kommune et fælles ansvar, der løftes af både borgere og kommunens ansatte. Borgerne

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem

Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem 1 Alkoholforebyggelse i kommunen Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem Projekt ansvarlig servering Baggrund Projektet er et delprojekt under projekt Alkoholforebyggelse

Læs mere

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne i Skanderborg Kommune Indhold Skanderborg Kommunes overordnede rusmiddelstrategi for børn og unge... 3 Strategiernes hieraki... 3 Fælles rusmiddelstrategi

Læs mere

Budgetter vedr. etablering og drift af fabrikken Høvedstensvej 47-49. Dri f EL,

Budgetter vedr. etablering og drift af fabrikken Høvedstensvej 47-49. Dri f EL, 4. Rabudgt vd. indkøb ti bødfabikkn. Budgtt vd. tabing dift af fabikkn Høvdtnvj 47-49. Di f EL, t vd. bygningvdighod, va, afgift foiking. 575.550. O by - V - E - V - S B ø gning: ntiati jvf. bygningkav

Læs mere

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN 30-08- 2013 VEJEN KOMMUNE Status på indsatserne I nærværende rapport fremstilles, hvilke initiativer der er blevet iværksat for at realisere de indsatser,

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

8SQEXIV , NX MRHLSPH EJ P]GSTIR +SH OMPHI XMP ZMXEQMR % SK ' )R HIP EJ H MR SQ (EKIR -XEPMIRWO. 0% italienske. +YPI JPpIHI XSQEXIV.

8SQEXIV , NX MRHLSPH EJ P]GSTIR +SH OMPHI XMP ZMXEQMR % SK ' )R HIP EJ H MR SQ (EKIR -XEPMIRWO. 0% italienske. +YPI JPpIHI XSQEXIV. Coppola t italisk familidvt fima, md lag taditio fo poduktio og distibutio af kvalittsfødva. Vos av dat tilbag til 1908, da famili Coppola statd md at sv og hadl md mad og vi i Mcato Sa Svio, Salo, Itali.

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray Alkoholstrategi Alkoholstrategi November 2010 Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade 90 2730 Herlev Tlf. 4452 7000 www.herlev.dk Design, prepress og tryk: Cool Gray HERLEV SIGER NEJ TAK TIL ALKOHOL......

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Preben Moliin bød velkommen særligt til Birgitte Brandt, som indledningsvis var tilstede.

Preben Moliin bød velkommen særligt til Birgitte Brandt, som indledningsvis var tilstede. Referat af møde i Lokalråd Køge. Mødet afholdt den 19. juni 2008 kl. 17.00 på Køge Rådhus. Mødt: Preben Moliin, vicepolitiinspektør Boye Rasmussen, politikommissær Gunvor Abrahamsen, afdelingschef Mogens

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen 2010 for Midt- og Vestjyllands Politi og samtidig på baggrund af

Læs mere

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE Denne folder er skrevet og udgivet af en gruppe voksne, som arbejder med børn og unge i Mårslet skoledistrikt se på bagsiden

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

arrangementer om international arbejdskraft Seminarer kurser temamøder mentor-uddannelse

arrangementer om international arbejdskraft Seminarer kurser temamøder mentor-uddannelse arrangementer om international arbejdskraft Seminarer kurser temamøder mentor-uddannelse HEDENSTED. horsens. randers. silkeborg. Skive. viborg 1 Flere og flere virksomheder i Region Midtjylland har internationale

Læs mere

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Dette dokument sammenfatter de forslag til initiativer, der kom frem på konferencen God stil i vinterferien på Ørestad Gymnasium den 16.

Læs mere

KRIDTEN. Holme Skoles Skoleblad. 22. årgang nr. 2 - december. tegneserie af Sofie D 6.y

KRIDTEN. Holme Skoles Skoleblad. 22. årgang nr. 2 - december. tegneserie af Sofie D 6.y KRIDTEN Holm Skols Skolblad 22. ågang n. 2 - dcmb g n a g å. 6 å p i s n g T 6. s n ls g ø s d n u s d h s d f il t g u B : 5 P TO 2 9 11 tgnsi af Sofi D 6.y Vlkommn til KRIDTEN åg. 22.2 Kæ læs Så KRIDTEN

Læs mere

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites Misbrugspolitik Juni 2008 Misbrugspolitik for Euphorbia myrsinites Indledning Misbrugspolitikken tager afsæt i regionens fælles personalepolitik og ansvaret for at sikre: Hensynet til de ansattes tryghed

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

FAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN

FAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN KØBENHAVNS VESTEGNS FAIRPLAY OGSÅ UDENFOR BANEN PARTNERSKAB MELLEM: Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndby Kommune Brøndby Support Alpha Brøndby Vestegnens politi Partnerskab for Fairplay - også udenfor banen

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Se de mange nye gaver du nu kan vælge mellem. Nr. 21 september 2011. efteråret byder på. sofahygge. Ny fanside facebook.com/blivomdeler.

Se de mange nye gaver du nu kan vælge mellem. Nr. 21 september 2011. efteråret byder på. sofahygge. Ny fanside facebook.com/blivomdeler. N. 21 sptmb 2011 S d mang ny gav du nu kan vælg mllm Ny fansid facbook.com/blivomdl ftåt byd på sofahygg md god film gynd... b n g g y h fa o L ad s tn og All oz ud B dbj All oz gi v s af FK g vj 6, 26

Læs mere

Lektier Online GYM: Bilag 1

Lektier Online GYM: Bilag 1 Statsbiblioteket Lektier Online GYM: Bilag 1 Aktiviteter i projektet Pernille Holm Lindhardt 18-12-2013 Indhold Indhold... 1 Aktiviteter i projektet... 1 Rekruttering af frivillige lektiehjælpere... 1

Læs mere

SVINKLØV KLITPLANTAGE

SVINKLØV KLITPLANTAGE stad 1 1 ti ks iklov Hul Cykl samm md ad. Husk hlm og mobiltl. dtv Ki dlii P tidsmid, dig og gavhø. I skovbud ud MTB ut. M o v s t id, sad P afkd vadut o.l. ud skov. hav ik Æbl Kæhø gmak thildahø kv g

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Læsø Kommune Frederikshavn Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering. Hvordan har informationen om arrangementet været?

Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering. Hvordan har informationen om arrangementet været? Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering Hvordan har informationen om arrangementet været? god meget god Hvordan var din oplevelse af lokaler og faciliteter? Utilfreds tilfreds meget tilfreds

Læs mere

Standardvilkår til alkoholbevillinger

Standardvilkår til alkoholbevillinger September 2011 Efter en drøftelse i bevillingsnævnene er der udarbejdet følgende vejledende Standardvilkår til alkoholbevillinger som herefter følges i Midt- og Vestjyllands Politikreds. Der kan til alkoholbevillinger

Læs mere

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten. I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub

Læs mere

Fakta om Spejdernes Lejr 2012

Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Vidste du at: Lejrens afvikling blev en stor succes målt på samtlige parametre. 7.300 spejdere deltog på Spejdernes Lejr, hvor af de 26.400 spejdere

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Brobjergskolen 8000 Århus C. Tidspunkt Sted Kontaktperson / kursusleder. Brobjergskolen 8000 Århus C. Tidspunkt Sted Kontaktperson / kursusleder

Brobjergskolen 8000 Århus C. Tidspunkt Sted Kontaktperson / kursusleder. Brobjergskolen 8000 Århus C. Tidspunkt Sted Kontaktperson / kursusleder Kurser foråret 2010 Ungdomskultur i foreningen Torsdag den 4. marts 2010 kl. 19-22 Henrik Koch, ÅUF tlf. 8613 8911 e-mail: henrik@aau.dk Kommunikation udfordringer i Århus Tirsdag den 16. marts 2010 Henrik

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Misbrugspolitik. Af sikkerhedsmæssige grunde skal det understreges, at hverken alkohol el. euforiserende stoffer kan accepteres på skolen.

Misbrugspolitik. Af sikkerhedsmæssige grunde skal det understreges, at hverken alkohol el. euforiserende stoffer kan accepteres på skolen. EUC Sjællands misbrugspolitik August 2013 Udarbejdet af EUC Sjællands studievejledergruppe Misbrugspolitik Formål: Det er skolens formål med misbrugspolitikken at have en klar holdning til alkoholeller

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Evaluerings resultater fra festivaler og spillesteder

Evaluerings resultater fra festivaler og spillesteder Evaluerings resultater fra festivaler og spillesteder Festivaler Music Against Drugs 1772* Publikummer i alderen 16-24 år har deltaget 4 Udvalgte festivaler 59% kender 59 % 65% 43% 58% 26% 90% 3,8 Gennemsnitlig

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING FORORD En person, der har været udsat for mobning i sin barndom eller ungdom, risikerer at blive påvirket af det hele livet. Det

Læs mere

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? 1 Baggrund Udsprunget af KR M-indsatsen 2007/08 Ældre- og Sundhedsudvalget, som er ansvarlig for kommunens forebyggelsesindsats,

Læs mere

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Referat fra UIGs aktivitetsmøde 23. oktober 2011

Referat fra UIGs aktivitetsmøde 23. oktober 2011 Referat fra UIGs aktivitetsmøde 23. oktober 2011 UIG: Anne-Mette Lund (formand) AML, Marianne Hulgaard MHU, Ralf Petersen RPE, Henning Johansen HJO, Camilla Møntegaard (CMA) og Ditte Vadsgaard (DVA). Dirigent:

Læs mere

Konsulent Marianne Kargaard. Gratis drinks til Facebook-følgerne

Konsulent Marianne Kargaard. Gratis drinks til Facebook-følgerne Konsulent Marianne Kargaard Gratis drinks til Facebook-følgerne Projektmedarbejder Ina Johansen Journalist Nina Bro Journalist Signe Juul Kraft Baggrund 2011-2013 Nogle konklusioner fra Sikkerhedsproblemer

Læs mere