avisen Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark L a n d s f o r e n i n af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark

Transkript

1 September 2009 Nr. 76 avisen Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark KOrt nyt: Møde med 71-udvalget Min mening Debat... Få et gratis kurophold - på en af Danmarks psykiatriske afdelinger ISSN Min mening Debat... Skal vi have en ombudsmand for beboere i private bo- og opholdssteder? L a n d s f o r e n i n & g e n af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark 1 LPD avisen

2 LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Redaktion: Formand Ole Kølle Redaktionsmedarbejder: Ad. hoc-medlemmer efter behov Ansvarlig i forhold til medieansvarsloven: Ole Kølle Bladets ledende artikler produceres af LPD. Indholdet af andre artikler dækker ikke nødvendigvis LPD s holdninger Layout og tryk: Isager Bogtryk Bladet udkommer: Ca. 4-5 gange årligt og trykkes i et oplag på ca stk. Næste materiale-deadline 1. november 2009 Redaktion og ekspedition: Ole Kølle, Vesterballevej 7, 5700 Svendborg, Tlf Fax ok280944@yahoo.dk Artikler til bladet es på wordfil til: ok280944@yahoo.dk avisen Lederen... Sensommeren og efteråret står for døren. Håber ikke, at dette gør sig gældende, når vi snakker om psykiatrien i Danmark. Her skulle der gerne være forår på vej. Danmark vil gerne være foregangsland, når det handler om klima og miljø. Vi kan håbe, at ivrigheden er lige så stor, når talen falder på VORES PSYKIATRI. Som det vil kunne ses i dette nummer af LPD-avisen, er der desværre adskillige eksempler på, at det ikke er alle vegne, hvor det menneskelige og etiske, i relation til det psykiske område, tages alvorligt. Mange bistandsværger har klienter på forskellige bosteder og LPD får jævnligt melding om, at forholdene på nogle bosteder ikke lever op til det man i sygehusregi vil kalde»god sygehusstandard «. Det er meget vigtigt, at hvis Danmark skal leve op til at være et højtudviklet demokratisk foregangsland, så skal der ske store forbedringer inden for flere af de psykiatriske områder. Her har patientrådgiverne og bistandsværgerne en væsentlig rolle at spille. Vi kommer alle de steder, hvor de psykisk syge opholder sig og det er meget vigtig, at vi bruger alle sanser til at observere forholdene for de psykisk syge. Vi skal samtidig have skabt en større forståelse for de psykisk syges problemer i samfundet som helhed. Vi skal have opmærksom på urimeligheder, hver gang vi støder på disse og gøre politikerne opmærksomme på dem, så de kan agere derefter. Hos visse politimyndigheder skal vi have skabt en større forståelse og respekt for det arbejde, som bistandsværgen udfører. Jobbet er med til at skabe så stor en retssikkerhed som muligt, når talen drejer sig om de anbringelses og behandlingsdømte personer. Flere fængselsmyndigheder overholder ikke lovgivningen om, at bistandsværgerne skal have»fri og uhindret adgang«til skriftligt, mundtligt og fysisk at kontakte deres klienter. Senest er en bistandsværge blevet nægtet adgang til et Københavnsk fængsel før end vedkommende lod sig fotografere mv. Dette er i klar strid med lovgivningen, men desværre ikke noget særtilfælde. Vi skal have»løftet«hele psykiatriområdet op på det niveau, hvor det hører hjemme og ikke, hvor det hos mange desværre stadig betragtes som en form for»lavstatus«at arbejde med mennesker med psykiske problemer, behandle disse mange mennesker som en slags»andenrangsmennesker «. Lad os få moralen, etikken og det menneskelige helhjertet ind i psykiatriområdet. Tænk på, at hver dansker på et eller andet tidspunkt kommer»i berøring«med psykiatrien. God sensommer og efterår til alle! Ole Kølle Ansvarshavende redaktør og formand Bestyrelsen i LPD: Ole Kølle formand og ans. red. Vesterballevej Svendborg ok280944@yahoo.dk tlf / fax Henry Sørensen, næstformand Østervang 5, 4520 Svinninge henrys@post11.tele.dk tlf Per Møller Christensen kasserer Grebjerg Aabybro lpd@m-christensen.dk tlf Mogens Michaelsen medlem Guldborgvej Guldborg momi@mail.dk tlf / / fax Jan Labusz medlem Chr. Hansensvej Holbæk jan_labusz@hotmail.com jan.labusz@get2net.dk tlf / Niels Jørgen Schou medlem Thunøgade 1D 8000 Århus C nj.schou@stofanet.dk tlf / Dorte Sørensen medlem Fabriciusvej Ålborg SØ. dortemarie31@hotmail.com tlf Suppleanter og Regnskabskontrollant Eva Krogh 1. suppleant Nyvej Allerød evakro01@hav1.regionh.dk tlf Frank Hansen 2. suppleant Bagsværd Hovedgade 182, 2. th 2880 Bagsværd frank-e-hansen@mail.dk tlf Gitte Lillelund Regnskabskontrollant Vedelsgade 22, 1 th 4180 Sorø Ida Kramp Regnskabskontrollant suppleant Ketilsvej Bagsværd tlf LPD avisen

3 I N D H O L D Kort nyt... Møde med 71-udvalget... 3 Værd at vide... Et godt liv trods alt Kursus specielt for nye patientrådgivere og bistandsværger (modul 1 og 2)... 5 Fagligt talt... Manglende kommunikation fra en politimyndighed Referat fra LPD s landsmøde d. 25. april 2009 på Pinenhus Høringssvaret fra LPD - vedrørende udkastet til revideret bekendtgørelse om bistandsværger Min mening Debat... Få et gratis ophold - på en af Danmarks psykiatriske afdelinger... 7 Hvad er forskellen på»jeppe på bjerget«1722 og dagens psykiatri? Skal vi have en ombudsmand for beboerne i private opholdssteder? Menneskerettigheder i psykiarien Referat af årsmødet den 20. april 2009 i Det Psykiatriske Patientklagenævn hos Statsforvaltningen Hovedstaden Kort nyt... Møde med 71-udvalget onsdag d. 21. oktober 2009 kl på Christiansborg LPD s bestyrelse skal igen til møde med 71-udvalget for at få sat fokus på de problemer, som vi støder på i hverdagen. Spørgsmålene til udvalget denne gang har lidt anden karakter end de plejer at have, idet vi bl. a. har taget udgangspunkt i Hovedstadens Statsforvaltnings Årsrapport (som kan findes på ), der stiller en række gode spørgsmål og sætter spørgsmålstegn ved flere af tidligere brugte rutiner. Årsrapporten er bestemt værd at læse i sin helhed. Det gælder også flere af de andre rapporter, hvor alle efterhånden ligner rapporter og ikke blot et stykke A4 papir med lidt tal. Spørgsmålene til udvalget lyder: 1. Hvordan forholder udvalget sig til Statsforvaltningen Hovedstadens Årsrapport af begreberne side (Langvarig fiksering 48-timers-revurdering mv.) 2. Er det udvalgets opfattelse, at patientrådgiverne skal være mere opmærksomme på de nævnte problemer? 3. Deler udvalget direktør Martin Lunds kritik af patientklagenævnet ved Statsforvaltningen Hovedstadens ageren i flere sager og direktørens bemærkninger om, at der er lagt op til»en skærpelse«af praksis samt direktørens kritik af dette. 3 LPD avisen

4 4. Agter udvalget at indskærpe over for de psykiatriske patientklagenævn, at disse også skal tage hensyn til patientrådgiverne og disses arbejde, når møderne i nævnene planlægges? Her henvises specielt til bemærkningerne omkring patientrådgiverfremmøde i Statsforvaltningen Midtjylland (Århus), hvor der fremsættes kraftig kritik af fremmødet, men hvor det ikke samtidig bemærkes, at der overhovedet ikke er taget hensyn til patientrådgiverne og deres arbejdstid ved tilrettelæggelsen af møderne. Dette har specialkonsulent Mikael Kunst selv udtrykt i en given sag over for LPD-formanden, hvor en patientrådgiver i næsten 20 år har haft mellem 95 og 100% fremmøde, men i det givne tilfælde ikke kunne møde frem grundet arbejde og fordi der var sket en ny tilrettelæggelsesform af møderne. Patientrådgiveren fik»det gule kort«(se side og 39 i LPD-avis nr. 75) og med trussel om»det røde«, hvis sagen gentog sig. Dette er en ganske uhørt måde at behandle en pligtopfyldende rådgiver på og kan selvfølgelig ikke accepteres. 5. Jan Labusz har specielt gjort opmærksom på følgende spørgsmål: Hvordan kan regionerne i Statsforvaltningerne gang på gang tilsidesætte patientklagenævnsafgørelserne i sager, hvor patienterne har fået medhold i f.eks. fikseringssager og så nægte at udbetale erstatning for frihedsberøvelsen, idet de ikke anerkender patientklagenævnene? Jan har eksempel sort på hvidt fra Region Sjælland. Andre sager er sendt videre til Retslægerådet, der heller ikke anerkender patientklagenævnene. Dommerne i Retten gør det heller ikke! Et stort problem, der gør patientklagenævn, hvori der bl.a. sidder en læge og en jurist, patienten og bistandsværgen / patientrådgiveren til grin i form af spildt arbejde. 6. Ud over ovenstående vil vi gerne have en drøftelse af udvalgets mening om vores tidligere fremsatte ønske om at gøre grundmodulerne i vores kursussammenhæng obligatoriske. (se program for kurset i Svendborg, som er vores første modulkursus, i sidste nummer af LPD-avisen). Der kan muligvis dukke nye spørgsmål op, som indsendes i god inden mødet. Der vil på mødet kunne komme spontane spørgsmål som afledt af udvalgets svar på ovennævnte, Vi ser frem til et sædvanligt godt møde og glæder os til drøftelsen Ole Kølle, fmd. Det røde kort 4 LPD avisen

5 Kort nyt... ( ) STadig en del ledige pladser Kursus specielt for nye patientrådgivere og bistandsværger (modul 1 og 2) Hotel Ærø Svendborg fredag-søndag november 2009 F o r e l ø b i g t p r o g r a m : Fredag: Ankomst og indkvartering, aftensmad, erfaringsudveksling på en ny og spændende måde. Og herefter socialt samvær. Lørdag: Modul 1, der handler om, hvordan man bliver beskikket, hvordan man herefter møder sin patient, personalet, evt. pårørende, hvilke papirer, man skal forholde sig til... osv. Alt, hvad der foregår på afdelingen, hvilke rettigheder og pligter man har som patientrådgiver/bistandsværge, hvilke rettigheder patienten/klienten har under sit ophold på psykiatrisk afdeling. Som oplægsholdere her f. eks. en læge, plejer,»gamle«patientrådgivere /bistandsværger (bestyrelsen). Søndag: Modul 2, der handler om det videre arbejde som patientrådgiver/bistandsværge. Hvordan skriver man en klage, klagemuligheder osv. Om patientklagenævnet, patientrådgiverens/bistandsværgens pligter og opgaver ved fremmøde i nævnet osv. Som oplægsholder gerne en patientklagenævnsformand eller -medlem (lokalt nævn). Meget gerne et eksempel på et nævnsmøde (her kan bestyrelsen også indgå, hvis et patientklagenævn ikke kan deltage med»rigtige«medlemmer). Om retten, hvordan arbejder den, hvilke sager med psykisk syge behandles her osv. Som oplægsholder naturligvis gerne en dommer (lokal). Også her gerne et eksempel på et retsmøde (bestyrelsen kan evt. igen»supplere«, hvis ikke retten kan sætte fuldt hold op). Om Sundhedsvæsenets Patentklagenævn, hvordan arbejder det, hvordan behandler det en anke osv. Som oplægsholder forventes en repræsentant fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. De mere erfarne vil også have gavn af dette kursus, hvor den nye bekendtgørelse for bistandsværger er godkendt. 5 LPD avisen

6 Tilmelding: Kursus i Svendborg den nov på Hotel Ærø Navn ALLE ER VELKOMNE Jeg ønsker overnatning Jeg ønsker ikke overnatning Jeg ønsker kun overnatning fredag til lørdag Jeg ønsker kun overnatning lørdag til søndag Jeg har følgende kostønsker: Adresse Øvrige bemærkninger (evt. om samboende med en anden deltager mv.): E- mail Telefon Ankomst: den 6. november kl. ca. Afrejse: den 8. november kl. ca. Jeg er: patientrådgiver bistandsværge andet Jeg forventer at køre selv og har plads til i bilen. Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler ( lave takst på 1,90 kr. ). Udgift til broen dækkes kun ved originalbillet ( ej brobizz ) Da det er først til mølle princippet og vi kun har et begrænset antal pladser skal tilmelding foregå temmelig hurtigt. Tilmeldingen skal være formanden i hænde senest den 1. oktober Se adresserne foran i LPD avisen. Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse senest en uge før kurset, ret da henvendelse til formanden. 6 LPD avisen

7 Min mening Debat... Få et gratis kurophold - på en af Danmarks psykiatriske afdelinger I disse finansturbulente tider, hvor likviditet ofte er en mangelvare, idet blandt andet bankerne, der for et år siden smed pengene efter os,»jamen, kun 1 million, nej vær hellere på den sikre side og lån 2.«så er de jo nu lige så ivrige efter at få de udlånte penge tilbage, så mange af os har fået lommesmerter. Føler man sig lidt træt og udkørt, så skulle I prøve noget, jeg har benyttet mig af mange gange, og det er ganske gratis her og nu, fordi du allerede har betalt for opholdet via skatten, og du behøver egentlig kun kontanter til meget personlige ting, så som cigaretter, slik og deslige. Måden at gøre det på, er at fortælle din egen læge, at du for eksempel har fået en depression. Ingen kan alligevel måle forskellen på træthed og depression, så du bliver simpelthen indlagt på dit lokale sygehus s psykiatriske afdeling. Første dag kan føles lidt besværlig. Man skal aflevere alle værdigenstande, men der er ikke noget papirnusseri med at det bliver noteret, hvad du får lagt ind til opbevaring, altså ned med værdierne i en kasse, og så er det overstået. Hvis nogen af Jer har rejst med Club Mediterrane, så ved I også, at de kører efter samme princip, at man afleverer sine værdigenstande, men her får man en kvittering for det afleverede. Det er naturligvis lidt tidskrævende og når man nu trænger til at starte på et kurophold, så kan det føles skønt at komme i gang med afslapningen så hurtigt som muligt. Desværre må jeg, som så ofte bruger denne form for kurophold påpege, at der faktisk er en hage ved dette smertefrie forløb. Jeg var for nylig ude for, at da jeg skulle bruge noget af det afleverede, penge i min tegnebog, så kunne man ikke finde mine værdigenstande, og man mente, at jeg sikkert huskede forkert. Jeg har det med hurtige beslutninger, også når det gælder disse kurophold, så jeg vidste, at udover de sædvanlige kredit kort, så var der ca. DK 3.000,00 i tegnebogen. Jeg må tilstå, at jeg fik lidt ekstra stress og sved på panden, idet jeg jo ikke havde noget bevis på, hvad jeg havde lagt i depot. Men bare rolig efter 3-4 dage fandt man mine ting. De var forlagt af en nyansat. Jeg tillod mig dog at påpege, at på trods af merarbejdet, så var det måske en god ide, at man skrev op, hvilke effekter man lagde i depot. Ideen blev modtaget med begejstring af personalet, men naturligvis aldrig gennemført har jeg konstateret ved mine sidste ophold. Nå, men efter en venlig modtagelse bliver man vist ind på det værelse, man nu skal opholde sig i. Desværre tager de ikke imod reservationer, så man er tvungen til at acceptere det værelse, man får anvist, men i de fleste tilfælde er værelserne ok uden at være luksuriøse. Sengen er næsten en elevationsseng, så hvad mere kan man ønske sig. Som tidligere nævnt kan første dagen virke lidt stressende, men tag det helt afslappet, når den dag er overstået, så kan du virkelig begynde at nyde kuropholdet. Man fortæller dig, hvem din over guide er, og så har du, ja hold dig nu fast, 2 hjælpeguider desforuden. Er det ikke mageløs luksus. De skal konstant sørge for, at dit ophold bliver så bekvemt som muligt og på tavler på gangen ser du, døgnet igennem, hvem der har ansvaret for dit velbefindende. Det kalder jeg service. Første dagen må du desværre også have forståelse for, at de kommer og stikker lidt i dig. De vil se blod for at sikre sig, at du ikke har smitsomme sygdomme, så det er vel ok og i alles interesse. Allerede efter de første lidt hektiske timer, mærker du, hvorledes roen falder over dig. Ingen der kommer og forstyrrer dig længere, kun korte meddelelser om at nu er det spisetid. Her kommer så virkelig det andet eventyrlige ved disse kurophold. Maden, ja du er måske lidt naiv og tror det er rigtig kedelig institutions mad, men her tager du helt fejl. Det er solid, god dansk borgerlig mad, og du kan spise så meget du lyster. Her møder du så dine guider, der spiser med, for det er også gratis for dem. Man skal nu ikke forstyrre dem for meget. De vil gerne læse aviser eller sludre med deres kollegaer og det forstår man jo så udmærket. 7 LPD avisen

8 Helt ærligt, så er disse guider ikke så hjælpsomme, som man kunne forestille sig. De sidder konstant i møder, eller farer op og ned af korridorerne med vigtige dokumenter i hænderne og vil ikke forstyrres. Men her kommer et staldtip. Rengøringspersonalet er helt enestående til at vise empati og hvis du er meget nedkørt, så også et par medfølende ord får man med på vejen. De er virkelig dejlige mennesker, som man kan have stor glæde af. En anden ting man benytter sig af ved disse kurophold, for at maksimere udbyttet, er, at man uddeler en slags lykke pille. Det er jo efterhånden en helt svir. Man får masser af forskellige piller, og det føles jo fantastisk skønt, at det også er uden beregning. Her må en erfaren rotte som jeg give et råd fra mig. Forsøg aldrig, jeg gentager, aldrig at spørge efter noget, der ikke findes på bordet. Jeg dummede mig en gang, hvor jeg først roste maden, inden jeg satte mig ned, men så begik jeg den kæmpe brøler og spørge en guide, der spiste samtidig med at han læste avisen, om der måske også fandtes lidt fedt til rullepølsen. Det var jo helt urimeligt at stille et sådan spørgsmål, hvilket også affødte at guiden, uden at ophøre med at læse sin avis, meddelte mig, at nu skulle jeg bare sætte mig ned og spise, hvad der var. Efter aftensmaden blev jeg lidt trist over den tone guiden havde anvendt, så jeg kontaktede ham efterfølgende, og tænk Jer, jeg fik mod til at fortælle ham, at jeg ville klage over ham. Det rykkede. Først fortalte han mig, at han slet ikke havde været ved bordet, men jeg var jo blot på kurophold og ikke med lidelser af demens eller lignende, så jeg påviste nøjagtig hvor han sad, og hvor jeg stod, da denne ord udveksling fandt sted. Herefter mente guiden bestemt ikke, at han havde brugt de ord, jeg nævnte, men da jeg kunne citere ham ordret, ja så endte det med, at han ihvertilfælde så ikke havde ment det på den måde og tilføjede, at nu havde han arbejdet i 13 år som guide uden nogensinde at have fået en klage, så jeg måtte forstå, at jeg havde totalt misforstået hans mening med ordene. Næste dag ville jeg begynde rigtig og tage en»slapper«, så jeg gad ikke at klage over ham. Og hvilken dag blev det ikke. Ingen fra personalesiden forstyrrede en, og man begyndte at lære nogen af de andre kurgæster at kende, og det kan virkelig ofte byde på umådeligt interessante træf. Der er nemlig på disse ophold en tendens til, at det er lidt skæve eksistenser, som jeg selv, uden penge, der mødes her. Så det varer ikke længe førend man finder sammen med nogle andre gæster, og så begynder fornøjelserne. Den ene skæve, morsomme historie afløser den anden. Og bliver man lidt træt i hovedet, så går man blot tilbage til sit værelse, hvor ingen forstyrre en. Her må jeg igen give Jer et nyt staldtip. Hvis du tillader dig den utaknemmelighed at spørge om, hvad det er for noget, man skal putte i munden, ja så er fanden løs i Laksegade. De guider bliver så sure, at det kan du næsten ikke forestille dig. Hvis du så er en rigtig»spørge Jørgen«, der efter at have fået informationen om, hvad det er man skal sluge så spørger om, hvor stærk disse piller er, ja så er din relation med guiden tabt på gulvet, også hvis du stille foreslår, at pen og papir havde gjort det nemmere for guiden. Nu er du bare»yt«. Da jeg så var kommet igennem alle pillerne på nær en, ville jeg gerne vide, hvor mange mg den var på. 200 mg svarede guiden rasende og da jeg så tillod mig, og her må I igen huske på, at jeg så ofte har benyttet denne ferieform, at fortælle guiden, at den type piller aldrig blev produceret i så højt et mg antal, så var katastrofen total. Skulle en almindelig kurgæst nu begynde at spille klog over for guiden, nej nu rakte det, så jeg tog lydigt imod den sidste pille på de 200 mg. Hvad jeg så fik i mig, har jeg ingen anelse om, for som jeg havde sagt, fandtes den kun i max 50 mg. Men pas på her, for det er virkelig et minefelt, der bringer stress niveauet hos guiderne helt op i taget. Hvad bilder man sig ind. Nå, men du ser dem så at sige aldrig, kun ved måltiderne, så lad være med at bekymre Jer over disse beskrivelser og de fleste andre kurgæster er mindre besværlige end jeg, og de putter blot det hele i munden og sluger det råt. Der findes en anden arbejdsgruppe end guiderne, og det er lægerne. De vil gerne hilse på dig en enkelt gang, men det er helt ufarligt, især hvis du blot holder bøtte og nikker til alt, hvad han/hun siger. Lad nu være med at tro, at du kender din krop og eventuelt også, hvad du tåler eller ikke tåler, for slet ikke at tale om hvis du udtrykker viden om dosering af givne medikamenter Du ved ingenting, for det er lægens område at fortælle dig, hvorledes tingene hænger sammen, og hvorledes kuren skal skrues sammen. I må blot være forberedte på, at efter min mening, og jeg har truffet oceaner af læger, så findes der ingen anden profession end lægestanden, der samlet har så lav en social intelligens. Deres IQ må vel formodes at være fornuftig, men den i dag langt højere værdsatte sociale intelligens er for lægestanden en by i Rusland. Igen skal I forstå, at for at få 8 LPD avisen

9 den optimale nydelse af kuren, så stil ingen spørgsmål til lægerne eller guiderne og slet ikke hvis du giver udtryk for usikkerhed på rigtigheden af det, der bliver fortalt dig. De ved bedst og dermed basta. I øvrigt er det totalt ligegyldigt, hvad der bliver besluttet, det ændres alligevel hen ad vejen. Så min helt entydige konklusion for at få et bedst muligt kurophold er med Jørgen Reenberg s sang»stå aldrig til søs«så ender du med et pragtophold på statens bekostning (men der er selvfølgelig også dig, så hav ikke dårlig samvittighed) Til sidst må jeg nok nævne, at hele systemet med guiderne, det skal du glemme alt om. Hyg dig selv, spis og vær glad. Når jeg konkluderer på denne måde så er det fordi jeg har så megen erfaring med disse guider. Sidste gang jeg tog på et kurophold, da ville jeg gerne tale med en af guiderne, som skulle passe på mig. Jeg fik fat i hende, men hun så, at jeg var i gang med noget, så hun sagde blot, at jeg skule gøre det færdigt, og så var hun parat. Kort tid efter gik jeg ind på hendes kontor, men fik der at vide, at hun var gået tidligt hjem, men havde sagt noget om at skulle mødes med mig, men det var jo ikke noget problem, for man har altid, som tidligere nævnt, 2 guider. Jeg fik så fat i nr.2 og han skulle blot lige færdiggøre en enkelt ting, så var han klar. Jeg ventede og ventede, mens jeg ivrigt spejdede efter ham, og ca. 1 time senere kom han ud fra køkkenet, som han havde rengjort. Nu var det blevet ham for sent at tale med mig, og i øvrigt skulle jeg vel snart udskrives, så det jeg havde på hjertet, var han sikker på, at det skulle jeg nok selv ordne, når jeg kom ud fra kuropholdet. Så kære medborgere, tag på gratis kurophold inde på en psykiatrisk afdeling, gør som jeg siger, og du vil få den mest fredfyldte ferie, du nogensinde har oplevet. Kurgæsten Redaktionen har modtaget ovenstående artikel og er bekendt med skribentens navn. Skribenten har samtidig meddelt, at vedkommendes navn godt må videregives til andre interessenter, som måtte have lyst til at trykke denne meget tankevækkende artikel. Redaktionen har ikke specielle kommentarer til artiklen, men vil lade den tale for sig selv. Redaktionen Ole Kølle, ansvarsh. 9 LPD avisen

10 Min mening Debat... Hvad er forskellen på»jeppe på bjerget«1722 og dagens psykiatri? Mit personlige svar er: stort set ingen! I 1722 skrev Holberg sin berømte»jeppe på bjerget«med det så kendte udbrud fra Jeppe;»alle siger at Jeppe drikker, men ingen siger hvorfor«. Og for mig at se, er det ofte problemet i dagens psykiatri, når det drejer sig om depressioner, hvor alkohol er iblandet. Man fokuserer næsten udelukkende på alkoholproblematikken, og umådelig lidt på de bagved liggende årsager. At alkohol ofte, men naturligvis ikke for alle, er den syges medicin for at få en stund med ro og søvn, er der ingen forståelse for. Min egen diagnose er endogen depressiv med et underliggende alkoholmisbrug. Jeg havde vel min første indlæggelse tilbage i begyndelsen af 70 erne på Rigshospitalet, idet jeg boede ude i Europa. Jeg opgav til lægerne, at jeg var plaget af mavesmerter, og de spurgte da også ind til alle mulige årsager til denne mavesmerte, herunder hvor stort mit alkoholforbrug var. Det underdrev jeg naturligvis kraftigt. Jeg blev udskrevet med diagnosen mavekatar samt nogen uhensigtsmæssig levevis, specielt med et overforbrug af alkohol. Den ansvarlige professor, som jeg i øvrigt aldrig så, var en god bekendt med min daværende svigerfader, der selv var overlæge, og sendte ham et personligt brev, som jeg først senere i livet fik kendskab til, hvori han beklagede min svigerfader, at han havde fået en alkoholiker som svigersøn. Så meget for lægelig etik. Det føltes dengang på samme måde, som når min Fader gik rundt i forretningsverdenen og udtalte,»er det ikke synd for mig, at min søn er alkoholiker«uden hensyntagen til, at det netop var den forretningsverden, jeg skulle forsøge at gøre karriere i. Mit udlandsophold fortsatte med store vanskeligheder og mange lægebesøg, men jeg haltede mig igennem og gjorde i en vis forstand karriere i en stor amerikansk koncern. Pludselig kollapsede min verden, og jeg orkede ikke mere. Jeg havde flasker overalt, på mig, i skove etc., men jeg havde indtil kollapset ikke haft det fornødne mod til at 10 LPD avisen

11 bede om hjælp hos de professionelle, idet jeg med rette frygtede, at det ville være afslutning på en videre karriere, hvilket også blev tilfældet. Inden jeg lod mig indlægge på en klinik oplevede jeg for første gang et delirium. Stemmer fortalte mig, at min elskede hund lå død i en affaldsspand ude på fællesarealet, og jeg styrtede rundt og løftede på lågene, men fik så at vide, at det var et andet sted. Til sidst fik min kone mig hevet indendørs og lagt i seng, hvor jeg så slanger og alskens udyr kravle rundt i loftet, Så blev jeg indlagt på en privat klinik. En østrigsk læge blev min personlige læge, men efter et par dage kom mit daværende firmas europæiske direktør og meddelte mig, at de naturligvis var nødsaget til at transferere mig tilbage til Danmark. Jeg blev behandlet med Litium, og ved hjemkomsten til Danmark opsøgte jeg Professor Lunn, hvis eneste råd var at smide de piller i toilettet og ingen andre tilbud om hjælp. Dermed var den karriere slut samt ægteskabet i hurtigt tempo derefter. Herefter havde jeg tætte indlæggelser og et enkelt selvmordsforsøg. Dette forsøg var udpræget et skrig om hjælp, men hjælp i det danske psykiatriske system var lig med antabusbehandling, ergoterapi, samt gåture. Men ih hvor var man på den tid flinke. Jeg kunne blive så længe jeg havde lyst til, bare jeg ikke rørte spiritus. Jeg skal aldrig glemme et akut besøg på skadestuen med voldsomme abstinenser, hvor vagthavende læge lige kikkede på mig, efter jeg havde sagt, at jeg led af abstinenser, og så konstaterede han, at det kunne jo også være Parkinson syge, så jeg måtte henvende mig til egen læge dagen efter. Herefter blev jeg indlagt på Gentofte sygehus, hvor overlægen meddelte mig, at nu, hvis jeg fortsatte mit alkoholforbrug, var jeg dømt»deroute«, men stadig aldrig, hvorfor drikker Jeppe. Ved en af disse mange indlæggelser, tog min Fader livet af sig, så jeg lod mig udskrive, og flyttede ind i mit barndomshjem, hvor min Moder i mellemtiden havde omgiftet sig. Jeg holdt mig på benene i ca. 9 måneder, så ringede jeg efter en gammel skolekammerat, som var læge, og bad ham komme og se på mig, idet jeg nu var begyndt at falde om. Jeg dressede mig op i mit bedste tøj, for han skulle jo bare give mig nogle piller, der kunne afhjælpe min svigtende balance. Gammel ven eller ej, så ville han indlægge mig på Rigets psykiatriske afdeling O, hvilket jeg fandt, var en total overreaktion på en smule svimmelhed. Han insisterede og gav mig et døgn til selv at komme til den rette beslutning. I et lyst øjeblik indså jeg, at jeg ikke klarede dette alene længere og blev så indlagt under Professor Bolwig, som igennem lang tid var min redningsmand, men hvilket ophold. Der skulle stærke nerver til at overleve, idet på en sådan afdeling fandtes alle varianter af psykiske såvel som psykotiske patienter, ja, endog demente ældre mennesker. En af de oplevelser, der stadig fylder mig med afsky, var en ældre spinkel mand, der netop led af demens, og han havde for vane at»tjatte«helt harmløst til folk, men det blev personalet for meget, så de fikserede denne stakkels mand, så havde personalet da fred for ham. En anden»morsom«oplevelse, der gik ud over mig var, da en kvindelig læge skulle give mig min medicin, og hun rakte mig et fleksibelt plastbæger, fyldt til randen, med samt pillerne. Jeg rystede naturligvis endnu mere, da jeg så bægret og skvulpede halvdelen ud i sengen, hvorefter jeg modtog en regulær»skideballe«, hvad jeg nu havde forårsaget af ekstra arbejde for personalet. Jo, forståelsen var på et højt niveau. Tom Bolwig fik mig langsomt på ret køl igen, hvilket han senere har fortalt mig, at da han så mig første gang, da tvivlede han på, at det ville lykkes for ham. Så begyndte jeg at arbejde igen, opsigelser, fordi jeg ikke klarede»mosten«på grund af flytning fik jeg en indlæggelse på Frederiksbergs psykiatriske afsnit. Nu var faktisk min bedste tid til at gøre karriere tabt på gulvet, og det gør mig bitter på lægestanden, både den medicinske såvel som den psykiatriske, at ingen i de 25 år havde taget fat i problematikken, hvorfor? Her fandtes en overlæge Jens Knud Larsen, samt hans assisterende læge Birgitte Bjerg Bendsen. Jeg fik mit første møde med overlægen, og jeg kunne næsten ordret min alkoholhistorie, så stor var min forbløffelse, da Jens Knud Larsen afbrød mig med ordene»alt det der, kommer vi til på et senere tidspunkt, lige nu er der andre ting, jeg gerne vil diskutere. Til min kæmpe overraskelse ville han høre om 11 LPD avisen

12 min barndom, første tegn på depression, som jeg kunne stadfæste til min 10 års alder, hvorledes mine familietræer på mødrene og fædrene side så ud, og de var fyldt med depressioner, alkohol og selvmord. Jens Knud Larsen, som jeg i øvrigt her gerne vil citere for et indlæg i ugeskrift for læger fra 2005, hvor han blandt meget andet skrev»man OVERSER AT HAVE MED SYGE MENNESKER AT GØRE, SOM SKAL BEHANDLES MED RESPEKT OG LIGEVÆRDIGT OG I SÅ ÅBENT OG FORDOMSFRIT SYSTEM SOM MULIGT«Er det ikke mageløst, at der dog findes et nogle psykiatere, der har forstået forskellen på Jeppe på bjerget og moderne psykiatri. Disse så kloge ord fra Jens Knud Larsen burde stå på alle psykiatriske afdelingers hovedindgang, fordi det er præcist det, der IKKE sker. Senest er jeg flyttet til provinsen og det er det bestemt ikke blevet bedre af. Jeg lider voldsomt af abstinenser, som kun meget høje doser af Fenemal kan holde nede, men så skal jeg op på niveauet mg, men tro ikke du er noget og fortæl for Guds skyld ikke en læge, hvad han skal gøre. Min første indlæggelse i provinsen blev jeg mødt af en læge af anden etnisk herkomst. Jeg tror ikke han fattede noget af det, jeg fortalte ham, blandt andet at jeg behøvede denne høje dossering. For at holde mig klar af delirium. Jeg fandt senere ud af, at min verbale indsats blev belønnet med at han halverede den normale dosis man starter med, og inden længe så jeg vand stige op af gulvet, dyr kommende ud af røgalarmen. En venlig mandlig sygeplejerske så og fattede alvoren (Professor Bolwig har fortalt mig, at i deliriet mister man de fleste hjerneceller) men hjælpen kom for sent, og jeg spurgte konstant om man dog ikke havde min journal, men den kunne tidligst komme frem næste dag. Hvor er så internettet i disse elektroniske tider. Natten fortsatte som et rent helvede, og jeg måtte kalde på hjælp, jeg ved ikke hvor mange gange. Næste morgen kom en kvindelig overlæge ind og gav mig på afdelingens vegne en undskyldning. Det var naturligvis venligt, men som jeg måtte fortælle hende, at skaden var sket på trods af mine advarsler og at jeg fandt det utilgiveligt at tage chancer med et andet menneskes hjerne. Næste indlæggelse på samme sted gentog historien sig, tro det eller lad være, et nyt delirium, en overlæge, der ikke gad præsentere sig, var 2 timer forsinket til et tidsfastlagt møde, uden med så meget som et ord at undskylde forsinkelsen for patienters tid er jo værdiløs. Da jeg spurgte hende, om hun havde prøvet et delirium, svarede hun nej, men hun vidste, at det skulle være ubehageligt!!! Det bedste ved Minnesota kuren er, at alt personale fra direktør til læger og rengøringspersonale, skal være tørlagte alkoholiker, så de ved, hvad man taler om. Det er næsten til at græde over den mangel på viden, forståelse og evne til at kunne se, at her var et menneske i dyb nød og med et kæmpe behov for at blive forstået og at der bag alle skægstubbene og ildelugtene kunne findes en normalt begavet person, men ak nej og jeg må desværre tilstå, at efter jeg har været indlagt i USA, Tyskland, Schweiz, Norge, Sverige og Danmark, så kan jeg konstatere, at ydmygelserne, nedladenheden og manglen for indsigt og respekt for individet, er størst i Danmark. Plejepersonalet er af meget svingende kvalitet. Der findes, hvis man er heldig, nogle, der kan abstrahere fra ens nuværende fremtoning, men jeg må desværre konstatere, at langt de fleste blandt plejepersonalet behandler en nedladent og som om demensen er indtruffen. Man taler mere, sådan føles det, med øvrige kollegaer om løn og arbejdsforhold end om patienters ve og vel. En psykiatrisk overlæge sagde for nylig til mig»det føles næsten skamfuldt at være en del af det psykiatriske system af i dag.«hvor er det rigtigt. At blive indlagt på en psykiatrisk afdeling er næsten som at føje spot til skade. Ydmygelserne endeløse, forståelsen toner sig ud i det uvisse og behandlingseffektiviteten har jeg kun oplevet en gang, og det var under teamet Jens Knud Larsen og Birgitte Bjerg Bendsen. Så lider du af depressioner, lov mig at finde en dygtig praktiserende psykiater, som kan holde dig væk for rædslernes rædsel; indlæggelse. Men det er ikke nemt at finde de dygtige, og er du så heldig at finde en, så har de ofte årevis i ventetid, men hold ud, det lønner sig i det lange løb. Den endogene depressive Skribenten til denne artikel er den samme som har skrevet historien om kuropholdet og er dermed redaktionen bekendt. Der er på ingen måde øvet censur i det skrevne, men det er gengivet, som det er modtaget. Mange afdelinger vil selvfølgelig ikke kunne genkende ovennævnte oplevelse og det vil da kun være dejligt. Redaktionen modtager meget gerne reaktioner på begge artikler og gerne med indlæg, der modsiger den beskrevne oplevelse. Hvor ville det være befriende, dersom vi fik et psykiatrilandskab, hvor der alle vegne var en forståelse af, at patienten har lov til at bestemme over sin krop. Dette lærer man (psykoedukation) på flere afdelinger. I næste nummer af LPD-avisen vil der komme et indlæg fra det nordjyske, der bl.a. omhandler personalets oplevelse af hverdagen på deres afdeling. Redaktionen Ole Kølle 12 LPD avisen

13 Fagligt talt... Manglende kommunikation fra en politimyndighed LPD har fået tilsendt nedenstående brev fra patientrådgiver og bistandsværge Poul Mødekjær. Brevet er desværre et bevis på, at ikke alle politikredse tager bistandsværgejobbet alvorligt og hvad langt værre er, er den manglende besked til den anklagede om, at vedkommendes dom er ophævet. Brevet fra politiet, som også gengives nedenunder, er kun fremkommet fordi Poul Mødekjær, som han skriver»som sædvanligt«fremsendte anmodning om udbetaling af det årlige honorar, desuagtet, at Rigspolitiet flere gange har skrevet til landets politikredse, at det er POLITIKREDSENE, der selv skal sørge for at dette sker. Det er ved at være en»farce«, at disse udbetalinger ikke kan finde sted efter gældende regler og at det er flere af landets politikredse, der IKKE kan overholde de regler, som politikerne har vedtaget og som de ved flere lejligheder af RIGSPOLITIET har fået besked på at bruge. Retfærdigvis skal det siges, at de steder i landet, hvor det fungerer, som det skal, fungerer det helt efter reglerne og med stor forståelse for de enkelte problematikker. Redaktionen Ole Kølle Poul Mødekjær skriver til LPD: Landsforeningen for Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark v/formanden Ole Kølle. Jeg går og undrer mig over et brev jeg har fået fra Københavns Politis Regnskabsafdeling dateret den 13. maj d.å., hvori der står, at foranstaltningen er ophævet for to af mine klienter. Jeg fremsendte, som sædvanligt, en anmodning om mit årlige honorar 6. maj d.å., der medførte ovennævnte brev. For den førstnævnte i brevet er foranstaltningen ophævet den 25. marts d.å., uden at jeg er blevet oplyst om dette. Min klient erindrer heller ikke noget om dette. For den anden klients vedkommende er foranstaltningen ophævet 20. september 2007.Da jeg ikke har kunnet få kontakt til klienten på det sidste, har jeg ikke kunnet få bekræftet, om min klient ved noget om dette. Jeg har selvfølgelig, upåagtet af dette, stadig arbejdet for disse klienter og har da også fået honorar for sidstnævnte for perioden Jeg har flere gange haft kontakt med Advokatur K, der har været behjælpelig med at finde vedkommende. Jeg undrer mig fremdeles over den manglende interesse for bistandsværgens arbejde og den manglende orientering om de virkelige forhold. 13 LPD avisen

14 Jeg beder derfor foreningen om at tage denne problemstilling med til næste møde med Københavns Politi. Med venlig hilsen Poul Mødekjær Fra Københavns Politi modtog Poul Mødekjær følgende korte meddelelse på anmodningen om udbetalingen af honorar: Til orientering: Vedlagt tilbagesendes idet det kan oplyses, at foranstaltningen vedrørende XXXXX er udløbet den og foranstaltningen vedrørende YYYYY er udløbet den Med venlig hilsen Pia Holse Rasmussen Kontorfuldmægtig Denne meget korte meddelelse modtog Poul Mødekjær uden nogen form for beklagelse eller andet, der kunne fortælle, at der var begået en fejl fra politiets side. Det ville have klædt politiet rigtig godt dybt at beklage det skete, men desværre skete det ikke. Redaktionen Ole Kølle 14 LPD avisen

15 Fagligt talt... Referat - LPD s landsmøde d. 25. april 2009 på Pinenhus LPD s landsmøde d. 25. april 2009 Pinenhus Patientrådgivere: Tvangsindgreb 0-7 dage Tvangsindgreb 8-30 dage Ved indlæggelse pr. 3. mdr. (afrundede tal) 930 kr kr kr. Velkommen ved formanden Ole Kølle Niels Simonsen dirigent Eva Krogh Referent Dagsorden godkendt Generalforsamlingen er rettidigt indkaldt og godkendes I. Formandens beretning Ole Kølle gennemgår økonomien i korte træk. Som noget nyt dækkes udgifter til bestyrelsesmøder af ministeriet. Fremover lægges en linje, hvor der gives honorar for møder, kurser og konferencer. Der arbejdes ligeledes på at skabe kursusmoduler, der skal lægges ind i uddannelsen. Der skal ændres på, at bistandsværger selv skal bede om honorar. De nye satser for honorarerne ses i nedenstående tabel: Bistandsværger: Beskikket under straffesagens behandling Årligt grundbeløb Ved indlæggelse pr. påbegyndt 3. måned 1395 kr kr kr. Der tages fat på mobilproblematikken, dvs. hvorvidt vi som bistandsværger må medbringe mobiltelefoner på afdelingen. Indkaldelse til retsmøder kan være et problem. Politiet skal give besked om alle retsmøder. Vi oplever ikke at blive indkaldt, når der berammes retsmøde til en ny sag. Der skal sørges for, at vi bliver indkaldt. Vi må skrive til politimesteren, hvis man ikke bliver indkaldt. Der skal ændres fra kan til skal. Formanden opfordrer alle til selv at skrive med kopi til formanden. Der ønskes kommentar til LPD-avisen, spørgeskema udfærdiges, hvad ønsker vi, LPD-avisen skal indeholde? De to spørgeskemaundersøgelser vedr. bistandsværger og patientrådgivere har givet mange svar der bliver lavet et tema-nummer om undersøgelserne. Formanden beretter, at samarbejdet med ministeriet er godt, - vi bliver hørt - der er et specielt godt samarbejde med 71 udvalget. Lønninger pr. 1. april LPD avisen

16 II. Drøftelse af formandens beretning Formanden bebuder overgang til næste punkt på dagsordenen. Her bliver mødet suspenderet ½ time for at få orden i, hvem og hvor mange, der har stemmeret. Aktuelt skal bl.a. formandens beretning og kontingentforslag godkendes på landsmødet. Efter at dette er bragt i orden, genoptages punktet vedr. drøftelse af formandens beretning. Der spørges til, at antal stemmer i afstemninger er forskellige på sidste landsmøde, og der efterlyses liste over stemmeberettigede til brug for uddeling af stemmesedler. Vedr. bemærkning i formandsberetningen, at der kommer stadig flere henvendelser fra bistandsværger og patientrådgivere, spørges der om, hvor mange, det drejer sig om? Formanden besvarer det med, at ud over patientrådgivere og bistandsværger retter myndigheder henvendelse, det roder i politikredsene, og Ole skønner, at der bruges en time om dagen på det. Der opfordres til, da Ole både er redaktør og formand, at henvendelserne offentliggøres i avisen. Til fremhævelsen i beretningen om at have fået opbakning til den linje, der er ført, og at det ikke er misundelsesværdigt at være medlem af bestyrelsen, spørges der om, hvorvidt der er enighed i bestyrelsen om den linje, der føres i dag? Næstformanden svarer, at det kan læses i næste nummer af LPD. Det bemærkes fra spørgeren, at det er vigtigt at have bestyrelsens fulde opbakning, ellers fungerer det ikke. Angående bistands- patientrådgiverundersøgelserne, bemærkes, at spørgesmålene burde have været mere præcise. Vedr. forskellen på listebistandsværger og pårørendebistandsværger, stilles der spørgesmålstegn ved, at pårørendebistandsværger åbenbart ikke bliver udspurgt om baggrund (f.eks. kriminalitet). Der konstateres, at dommeren udpeger pårørendebistandsværger uden spørgesmål. Stramning ønskes. Det pointeres, at det er vigtigt at få gennemført, at det bliver tilladt at tage mobiltelefon med på afdelingen. III. Regnskab Kassereren Per Møller Christensen redegør for regnskabet: I 2008 ses et underskud på kr. Det bemærkes, at annonceprovenuet indgår ret sent, så det er svært at dække udgifterne sent på året. Udgifter bør så vidt muligt afholdes i regnskabsåret men det er svært, når der ikke er nogen penge. Der ses et stort beløb til kørsel, det er ændret til, at ministeriet betaler nu. Da betegnelsen revisor er en beskyttet titel, bruger vi betegnelsen regnskabskontrollant. Der spørges til sponsorbeløbet, som er opført på regnskabet. Formanden siger, at dem, der lavede avisen fik beløbet. Det var et overgangsbeløb. Nu er det et specielt beløb, som det altid har været. Det bemærkes, at sponsorudgiften er forsvundet på 2008 regnskabet er kun med på Formanden meddeler, at sponsorudgiften på 7500 kr. står på regnskabet. Den tidligere redaktør Tommy Andersen forespørger til forskellen på at lave avis nu og dengang for den nuværende redaktør Ole Kølle får et større beløb, end han fik, og det blev mistænkeliggjort dengang. Bemærkning til punktet: Der anmodes om, at regnskabet udsendes sammen med deltagerlisten til landsmødet, så man kan forberede sig. Regnskabet godkendes Budgettet Budgettet for 2010 gennemgås. Bemærkning til at ministeriet har godkendt at betale bestyrelsesmøder, at det bør offentliggøres. Forslaget til kontingentet på 350 kr. for 2010 godkendt. Budgettet godkendes IV. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter På valg til bestyrelsen er Henry Sørensen. Jan Labusz, Dorte Sørensen og Niels Jørgen Schou. Alle ønsker genvalg Henry Sørensen. Jen Labusz, Dorte Sørensen og Niels Jørgen Schou er genvalgt til bestyrelsen på valg til suppleanter er: Eva Krogh (1. suppleant) og Frank Hansen (2. suppleant). Begge ønsker genvalg. Eva Krogh og Frank Hansen er genvalgt som suppleanter. 16 LPD avisen

17 V. Valg af regnskabskontrollant og suppleant På valg som regnskabskontrollant er Gitte Lykke Rasmussen og som regnskabskontrollant suppleant er Ida Kramp. Gitte Lykke Resmussen er valgt som regnskabskontrollant og Ida Kramp er valgt som Regnskabskontrollant suppleant. VI. Eventuelt Det bemærkes, at formandsberetningen giver det organisatoriske opmærksomhed, og at ministeriet står af, hvis det er foreningsemner. Der foreslås en større vinkel på principielle diskussioner. Desuden at der holdes flere møder i regionerne. Der ønskes åbenhed om, hvad der foregår i foreningen. Hvem får løn for at sidde her? Det betalende medlem ønsker at vide, hvem der får penge for hvad? Svaret lyder, at arbejdet er ulønnet kun de specifikke arbejdsopgaver, som ministeriet bliver søgt om, bliver betalt. Igen rejses spørgsmålet om, hvorvidt vi skal servicere de medlemmer som ikke betaler eller kun dem, som betaler. Der peges på, at der er 7 medlemmer i bestyrelsen og spørges, om der er 9? Hertil er svaret, at bestyrelsen har valgt at tage suppleanterne med til møderne, så de er inde i sagen og godt forberedte. Det foreslås, at man bruger hjemmesiden som debatforum til spørgesmål og svar og således, at dem, der ikke betaler medlemskontingent, ikke kan indhente svar. Inden mødet slutter, beder dirigenten bestyrelsen om at få orden i hvem og hvor mange, der har stemmeret, og at stemmesedler bliver udleveret sammen med andet materiale til landsmødet. Har man ikke betalt kontingent ved landsmødets start, kan man ikke få stemmeret jævnfør LPD s vedtægter. Dirigenten fremsætter ligeledes en meget kraftig anmodning om, at der er udarbejdet en list over, hvem der har stemmeret, inden landsmødet. Der takkes for god ro og orden Niels Simonsen Eva Helene Krogh 17 LPD avisen

18 Fagligt talt... Høringssvaret fra LPD - vedrørende udkastet til revideret bekendtgørelse om bistandsværger Til Justitsministeriet Slotsholmsgade 10, 1216 København K Att. Kontorchef Birgit Thostrup Christensen og Fuldmægtig Jacob C. Gårdhøje Hermed høringssvaret fra LPD vedrørende udkastet til revideret bekendtgørelse om bistandsværger. LPD ser det fremsendte høringsforslag som en del administrative ændringer, der også indeholder nogle klare forbedringer, men desværre også en del mangler set med LPD`s øjne. Det er selvfølgelig en klar forbedring, at pårørendebistandsværgerne også skal igennem Det Centrale Kriminalregister. Det er også glædeligt, at det nu er blevet præciseret, at overnatning og fortæring er muligt i forbindelse med retsmøder og klientbesøg. ( det ville dog være ønskeligt, at begrebet nødvendigt blev slettet, idet det må forudses, at dette kan skabe fortolkningsproblemer). Det bør i kap. 1 2 præciseres, at en bistandsværge sagtens kan optræde på flere lister i samme Region samt i andre Regioner, hvilket ikke er ualmindeligt. Det må desværre konstateres, at kap. 2, 3 stk. 3 stadig eksisterer, selv om rigtig mange faglige kompetente personer og LPD i mange år har peget på det uheldige i, at der først og fremmest skal findes en bistandsværge fra en af den sigtede, tiltaltes eller dømtes nærmeste pårørende. LPD er tidligere fremkommet med en masse begrundelser for at fjerne denne passus fra bekendtgørelsen. LPD er ked af, at der i udkastet ikke er medtaget en bestemmelse om, at der SKAL beskikkes en bistandsværge i en sag, så snart det står klart, at der er en ikke ubetydelig chance for, at der i sagen vil blive afsagt en behandlingsdom / anbringelsesdom i stedet for at blive straffet. Dette vil meget ofte stå klart allerede den dag, hvor det besluttes at underkaste den sigtede en dyr retspsykiatrisk undersøgelse. Det er jo netop i denne forberedende fase, at sigtede har brug for støtte. Brug for at kunne få forklaret, det der måske venter. Men det allervigtigste er muligheden for at møde den sigtede og stifte bekendtskab i god tid, så vi kan begynde at opbygge det TILLIDSFORHOLD, der senere kan bidrage til, at den sigtede senere som dømt kommer til at få det bedste resultat ud af den idømte foranstaltning. Der mangler et afsnit i høringsudkastet, som skal omhandle bistandsværgens RET og PLIGT til at modtage undervisning på et basismodul inden for et år efter udnævnelsen, så vi sikrer en rimelig faglig viden hos de enkelte bistandsværger. Dette er både til gavn for klienterne, bistandsværgerne og er med til at sikre så høj en retssikkerhed som muligt for klienterne. Denne uddannelse kan enten varetages af Justitsministeriet eller af en af Justitsministeriet godkendt organisation. (pt. LPD) LPD har mange gange påtalt, at der ikke er ens honorarer for de to typer domme. Det må nu være på tide, at der udbetales samme honorar, hvad enten der er tale om bistandsværge for en behandlingsdømt eller en anbringelsesdømt. 18 LPD avisen

19 Arbejdet for begge typer domme er meget ofte det samme, hvor det dog til tider kan være besværligt, at finde den, der har en behandlingsdom. Det bør efter domsafsigelsen fremgå af bekendtgørelsen, hvem der skal underrette den beskikkede bistandsværge om, hvor den dømte kan findes. (Hjemme, institution eller andre steder). Det er ofte besværligt at finde ud af, hvor man skal finde den dømte, hvilke ikke kan være hensigtsmæssigt. Vedrørende 18 stk. 5 om reguleringsprocenten. Her kunne der blot stå, at denne reguleres årligt, når reguleringsprocenten pr. 1. april er kendt. (dette system har altid været brugt i forbindelse med overenskomstforhandlinger for de offentlige ansatte ). LPD lægger meget vægt på, at der mellem den dømte og bistandsværgen kan skabes et godt tillidsforhold, til gavn for den dømte. Her er uddannelsesmodulet meget vigtigt og det er selvfølgelig også meget vigtigt, at der i 10 stk. 2 præciseres, at det gælder ALLE relevante papirer, herunder udtalelser mv., der drejer sig om en sag. LPD ser frem til, at så mange som muligt af vores fremsatte ønsker indarbejdes i den endelige bekendtgørelse, idet de fremsatte ønsker»bunder«i relevante faglige henvendelser gennem mange år og har været genstand for mange drøftelse i både bestyrelse og på diverse kurser. LPD står selvfølgelig gerne til rådighed for en eventuel uddybning af de fremsendte ønsker og glæder sig til det endelige resultat. Med venlig hilsen Ole Kølle Formand, LPD PS! Det forventes, at den godkendte nye bekendtgørelse vil blive trykt i LPD-avis nr. 77 og at denne vil blive gennemgået på kurser i Svendborg til november. Husk at tilmelde Jer dette kursus. 19 LPD avisen

20 Min mening Debat... Skal vi have en ombudsmand for beboere i private bo- og opholdssteder? Nedenstående artikel er skrevet af sognepræsten i Nr. Asmindrup og sætter store spørgsmålstegn ved opholdet i den navngivne socialpædagogiske virksomhed. Redaktionen får med jævne mellemrum henvendelser fra pårørende og andre, der har oplevet lignende situationer andre steder i landet. Er det ikke på tide, at der bliver sat virkelig fokus på dette område? Er det ikke på tide, at der bliver sat grundig undersøgelse i gang for at afdække de i artiklen nævnte uhyrligheder? Til en sådan undersøgelse ville en OMBUDSMAND eller lignende være en ganske glimrende»institution«til dette brug. Vi skylder de rigtig mange mennesker, som af kommuner i det ganske land bl. a. er anbragt på det nævnte opholdssted, at lave en virkelig tilbundsgående undersøgelse, så vi kan få afdækket, om forholdene det pågældende sted og andre steder er så grelle som beskrevet. Som præsten beskriver i sin redegørelse er det ikke første gang, der bliver sat fokus på netop den pågældende institution/ bosted. Fra redaktørens forstandertid på Grønnehaveskolen (daværende Amtsspecialskole under Vestsjællands Amt, hvor vi underviste MENNESKER med psykiske problemer ) kan jeg desværre kun bekræfte, at der også dengang var store problemer med den pågældende institution. LPD vil på sit møde med 71 udvalget i oktober tage problematikken op med udvalget selv om det umiddelbart ligger uden for udvalgets område, idet udvalget i sit kommissorium kun skal tage sig af alle former for tvang. Indirekte kan man jo godt sige, at beboerne er anbragt det pågældende sted under en vis form for»tvang«, idet der jo ikke har været andre mulige tilbud til dem. Redaktionen føler, at nedennævnte artikel skal tages meget alvorligt og håber, at LPD s bestyrelse kan få mulighed for at drøfte problematikken med 71-udvalget. Redaktionen 20 LPD avisen