Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Svangreambulatoriet er en del af Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Y. Svangreambulatoriet består af 4 lægeambulatorier samt et sygeplejeambulatorium. Der gennemføres konsultationer af ca minutter varighed. Ambulatoriet har tillige tilknyttet en klinisk diætist og to jordemødre, som patientgruppen konsulterer. Ambulatoriet varetager kontrol, observation og behandling af svangrepatienter med sygdomme eller komplikationer i graviditeten. Disse kan være hos den gravide kvinde eller hendes foster. Svangreambulatoriet har landsdelsfunktioner for gravide patienter med diabetes type 1 og 2, gestationel diabetes samt rhesusimmunisering. De fysiske rammer i ambulatoriet består af et sekretariat, en CTG-stue, en hvilestue til patienter, der eksempelvis skal have intravenøs væske samt et samtalerum og lægekontorer. Adresse: Aarhus Universitetshospital Svangreambulatoriet Brendstrupgårdsvej Århus N Hjemmeside: Du finder afsnittet ved indgang 9 i stuen. Samarbejdsrelationer Til afdeling Y knytter sig flere afsnit. Det drejer sig om Mor-Barn Afsnit Y1 og Y2, Y3, Svangreambulatorium, Gynækologisk Afsnit Y5 og Y6 med gynækologiske ambulatorier, Fødeafdeling, Y- Operationsafsnit, Ultralyd, Fertilitetsklinik. Svangreambulatoriet samarbejder desuden med Patienthotel, Fysioterapien, Klinisk Biokemisk Afdeling, diætist, serviceassistenter og portører. Der er et tæt samarbejde med Medicinsk Afdeling omkring diabetespatienter. Der samarbejdes med familieambulatoriet samt eksterne institutioner som eksempelvis, primær sundhedstjeneste i form af jordemødrene i konsultationen, praktiserende læger og psykiatrisk hospital. Endelig har vi et tæt samarbejde med såvel den uddannelsesansvarlige jordemoder som den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i afdeling Y samt de dertil hørende uddannelsesinstitutioner. Patient/borger kategorier I Svangreambulatoriet modtages såvel akutte som planlagte patienter. Patienterne henvises ofte af konsultations-jordemoderen, fødeafdelingen eller praktiserende læge. Patienten kan gå fast i et kontrol- eller behandlingsforløb i Svangreambulatoriet, men henvises også videre til indlæggelse på afsnit Y1 eller Y2. Den videre kontrol kan også foregå i den primære sundhedstjeneste eksempelvis hos egen læge til blodtrykskontrol eller hos konsultationsjordemoder til opfølgende samtale. Patienterne er yngre kvinder i den fertile alder. Deres ægtefælle/kæreste deltager ofte i den ambulante Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 11

2 konsultation. I Svangreambulatoriet er de hyppigste patientkategorier: Patienter med type 1 og type 2 diabetes samt gestationel diabetes. De modtages i Svangreambulatoriet til: regulering af insulindosis oplæring i blodsukker måling eller oplæring i injektion af insulin information og vejledning omkring gestationel diabetes samt type 1 og type 2 under graviditet og fødsel herunder komplikationer i graviditeten knyttet til diabetes Patienter i kategorien sårbare gravide som eksempelvis kan være helt unge gravide piger, gravide med psykisk sygdom eller mental retardering og gravide med misbrug. Patienter med præeklampsi eller til observation for udvikling heraf Hyperemesispatienter til intravenøs væskebehandling, akupunkturbehandling eller medicinsk behandling Patienter med væksthæmning af fosteret samt patienter, der mærker mindre liv hos fostret Patienter med tidligere komplicerede fødselsforløb, som er gravide igen og kommer til samtale om næste fødsel eller til kontrol af graviditeten. Det kan eksempelvis være: valg af fødselsmåde relateret til sectio/vaginal fødsel. efter ruptur i sphincter ani præeklampsi i sidste graviditet eller foetus mors med henblik på samtale og tryghed i denne graviditet Patienter, der har en kendt immunisering i graviditeten. Det vil sige patienter, der blodtypemæssigt reagerer mod eget foster Patienter, som har en kronisk sygdom før graviditeten eksempelvis med nyre-, hjerte- eller tarmsygdom Patienter, som har et foster i underkropspræsentation, hvor foster forsøges vendt til hovedstilling Vurdering af igangsætning af fødsel. Centrale kliniske problemstillinger I Svangreambulatoriet er der fokus på overgange i patientforløbet, som kan have afgørende indflydelse på kvaliteten af behandlingen og plejen. Der tænkes specielt på samarbejde og kommunikation med mor/barnafsnittet, fødeafdeling og primærsektoren. Der arbejdes på, at familien kan opleve graviditeten som et sammenhængende forløb. Det er vores vision, at patienten/familien opfatter afsnittets indsats som en naturlig del af den samlede indsats i svangreomsorgen. I ambulant behandling indgår planlægning, organisering, koordinering og udførelse af patientforløb som en central del af sygeplejen til svangrepatienten. Kortidssygeplejen er i centrum. Der er mulighed for at møde mange nuancer af de centrale kliniske problemstillinger i ambulatoriet. Den studerende vil få mulighed for at observere og indsamle data i forhold til såvel de normale som de patologiske funktioner relateret til svangrepatienten. På kort tid skal det vurderes, hvilke tiltag der skal gøres for at undgå, lindre eller helbrede sygdom for såvel den gravide patient som fosteret. Sundhedsfremme og forebyggelse er centrale sygeplejeopgaver med henblik på at udvikle, bevare og styrke svangrepatienten samt hendes barn. Dette skal ses i forhold til, at det overvejende er i øvrigt raske kvinder, der er gravide og har fået problemstiller knyttet til graviditeten. Tidligere var mange svangrepatienter indlagt i ugevis eksempelvis på grund af hyperemesis eller til observation for præeklampsi. Det er ikke længere tilfældet. Derfor centreres de kliniske problemstillinger sig omkring balancen mellem omsorg og egenomsorg samt patientens egne ressourcer og netværk. Det skal sikres at kvinderne kan håndtere situationen mellem de måske ugentlige konsultationer af 30 minutters Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 11

3 varighed. De kliniske problemstillinger skal observeres og vurderes på kort tid og handlinger skal iværksættes omgående, eksempelvis i form af vejledning og undervisning. Det skal sikres, at kvinden har forstået vejledningen. Det skal sikres, at hun kender de symptomer, hun skal reagere på, samt hvornår hun skal handle, og hvem der skal kontaktes hvornår. Sygeplejen kræver høj grad af samarbejde med patienten herunder afstemning af forventninger, respekt for patientens til og fravalg samt for dennes identitetsopfattelse og opfattelse af sygdom/sundhed. Mange unge kvinder har et ønske om kontrol, hvilket ikke er muligt. Det kan eksempelvis ikke med sikkerhed fastsættes, hvornår fødslen finder sted på naturlig vis. Samtaler om sectio, hvor der ikke er en medicinsk begrundelse, men hvor kvinder alligevel ønsker det ud fra personlige årsager, kan være et eksempel på kvinders ønske om kontrol. Fokus for den studerende vil fortrinsvis være rettet mod sygeplejeambulatoriet, som vi benævner en særlig funktion i Svangreambulatoriet. Den studerende vil i sygeplejeambulatoriet få mulighed for at udvikle en høj grad af selvstændig sygepleje. Patienten kommer til sygeplejersken, der selvstændigt observerer, vurderer, planlægger udfører, koordinerer og dokumenterer. I sygeplejeambulatoriet findes følgende centrale kliniske problemstillinger: Observation og pleje af patienter med hyperemesis. Der optages anamnese omkring ind- og udgift af væske og ernærings- og væskeproblematikker. Der iværksættes eksempelvis intravenøs væskeinfusion, rådgivning og vejledning om kost og kvalme. Endvidere tages der stilling til medicingivning og akupunktur. I denne patientgruppe er der mange af anden etnisk herkomst, hvilket fordrer at der medtænkes sociale og kulturelle forhold. Undervisning og oplæring i blodsukkermåling hos patienter med nyopdaget gestationel diabetes. Der gives information og vejledning om gestationel diabetes og der gennemføres en samtale om livsstil. Patientens læringsbehov samt forudsætninger og parathed for at modtage undervisning vurderes. Observation af patienter med præeklampsi. Der foretages blodtryksmåling, urinundersøgelse samt vurdering af patientens symptomer som eksempelvis smerter og vejrtrækningsbesvær. Blodprøvesvar vurderes og der foretages eventuelt regulering af medicinsk behandling. Observation samt CTG-kurve hos patienter, der mærker mindre liv. Andre kliniske problemstillinger kan være undervisning og oplæring i Klexane-injektion til immobile patienter, insulinoplæring og undervisning til diabetespatienter og information om og injektion af lungemodnende medicin til svangrepatienten, der er i risiko for at føde for tidligt. Lægeambulatoriet fungerer som et team, hvor patienten primært kommer for at konsultere en læge. Sygeplejersken observerer og deltager i forskellig grad. Det kan blandt andet ske ved at medvirke til, at patienten oplever tryghed og tillid i rummet. Endvidere bidrager sygeplejersken til samtalen, når dette er fagligt relevant. Sygeplejersken følger ofte op på samtalen, hvis patienten er i tvivl om eller ked af noget. Sygeplejersken har en koordinerende opgave ved at samarbejde med eksempelvis fødeafdelingen, Mor-Barn afsnittet og portører. Sygeplejersken må finde løsninger, når ambulatoriet er bagud i programmet herunder koordinering af, hvilken læge der kan tage de følgende patienter samt information om ventetid til svangrepatienter, der sidder i venteværelset. Sygeplejersken udfører mange konkrete opgaver som eksempelvis: Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 11

4 måler BT foretager urinstix registrere i modtagesystemet bestiller blodprøve fungere som vejviser assisterer ved gynækologiske undersøgelser igangsætning af fødsler foretager scanninger Kompleksiteten i de centrale kliniske problemstillinger kræver overblik og evne til at prioritere, idet sygeplejersken ofte har mange bolde i luften samtidig med, at konsultationerne skal gennemføres på meget kort tid. Kompleksiteten består tillige i at være i stand til at kunne veksle mellem mange patientforløb. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Plejegruppen samarbejder med en række andre faggrupper og tværgående afsnit om at identificere og yde målrettet pleje og behandling til afsnittets patienter: Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling Jordemoderens hovedansvar er svangreomsorg og optagelse af CTG-kurve (cardiotocografi) for at følge barnets tilstand og fødsel Medicinske læger er centrale personer i forhold til diabetespatienten og andre medicinske patienter Fysioterapien medvirker ved bækkenløsning og andre gener i bevægeapparatet i graviditeten Fysioterapien tilbyder endvidere hjælpemidler samt bassintræning Klinisk diætist varetager ernæringsvejledning til patienter med særlige ernæringsbehov Klinisk biokemisk afdeling tager blodprøver og analyserer disse Billeddiagnostisk afdeling udfører røntgenundersøgelser, CT-scanninger, ultralydsscanning, MRscanninger og lignende Serviceassistenter varetager rengøring og madservering Portørtjeneste varetager transport af patienter mellem afsnittene, henter journaler og lignende Praktiserende læge og konsultationsjordemoderen henviser til ambulatoriet og følger op på problemstillinger i graviditeten Sårbar Team i Svangreambulatoriet (familieambulatoriet skal erstattte svangreambulatoriet) samarbejder med bl.a. Socialforvaltningen, Psykiatrisk Hospital, Vuggestedet og Mødrehjælpen Svangreambulatoriet har nøglepersoner i form af afdelingssygeplejerske, hygiejneansvarlig sygeplejerske, kostansvarlig sygeplejerske, dokumentationsansvarlig sygeplejerske, EPJ-ansvarlig sygeplejerske, e-doc ansvarlig sygeplejerske, daglig koordinator, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, specialeansvarlig for diabetes og speciale ansvarlig for hyperemesis. I ambulatoriet uddanner vi udover sygeplejestuderende jordemoderstuderende samt medicinstuderende. Der vil maksimalt være en jordmoderstuderende sammen med en sygeplejestuderende. De lægestuderende kommer enkelte dage ind imellem. Derudover er der praksislæger på turnus i ambulatoriet i 3 måneder for at lære obstetrik. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 11

5 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Et typisk patientforløb: En kvinde (Anne) med hyperemesis henvises af egen læge grundet vægttab på 5 kg, dehydrering, kvalme og opkastning op til 10 gange dagligt samt svimmelhed. Hun er i graviditetsuge 9. Anne vil blive modtaget af en sygeplejerske/studerende i sygeplejeambulatoriet. Opgaverne omkring denne patient er først og fremmest rettet mod observation af patientens problemer. Der er fokus på, hvor meget mad og drikke patienten indtager, samt hvor meget hun kaster op. Faktuelle værdier som størrelsen på vægttabet, resultat af urinstix, blodtryk, blodprøvesvar og koncentrationen af urinen sammenholdes med disse data. I en uddybende samtale med patienten konkretiseres det, hvorledes hun er i stand til at mestre situationen, samt hvorledes tidligere graviditeter er forløbet. Anne fortæller, at hun kastede op i 4 måneder i graviditeten med hendes sidste barn, og at hun tydeligt husker dette. Anne har bedt om hjælp fra egen læge 3 gange, men hun synes ikke, at han lytter til hende. Han gav hende noget kvalmestillende medicin, som ikke virkede på kvalmen, men som hun derimod blev meget urolig af. Annes netværk, situationen i hjemmet samt Annes egne forventninger indgår ligeledes i vurderingen af den videre behandling. Anne vurderes til at have svær hyperemesis. Anne får 2000 ml. i.v.-væske i ambulatoriet. Pjecen Kost til patienter med kvalme i graviditeten udleveres som udgangspunkt for at undersøge, hvad Anne ved i forvejen, og hvad sygeplejersken/den studerende skal gennemgå og/eller drøfte med hende. Anne medgives en dunk til døgndiurese. Hun medgives ernæringsdrikke og Fantomalt. Hun anbefales kvalmestillende medicin. 1 tablet forsøges, mens hun får intravenøs væske i ambulatoriet. Hun får en recept på medicinen samt anbefales at forsøge med syreneutraliserende medicin, idet hun oplyser, at opkastningen giver smerter og ubehag. Anne har ikke haft afføring i 10 dage og anbefales at indtage Magnesium-tabletter hver aften. Anne har sin mand med, som fortæller, at Anne lukker sig inde i soveværelset, og at hun har dårlig samvittighed overfor deres børn på 2 og 4 år. Anne græder og udtrykker, at hun slet ikke kan overskue situationen og overvejer en abort. Anne og hendes mand får en samtale med en læge fra det "Sårbare Team", som lytter og samtaler med familien om deres bekymringer. Anne beslutter sig for at beholde barnet. Hun bliver scannet og ser det lille foster. Anne tilbydes støttende samtaler med lægen. Det viser sig, at Anne har haft en fødselsdepression efter sidste graviditet og er bange for at få det igen. Der aftales kontroller hos sygeplejersken 3 gange ugentligt til opfølgning af ind- og udgift af væske, eventuel behov for intravenøs væske, den medicinske behandling samt vurdering af, hvorledes Anne mestrer situationen. To dage efter møder Anne opgivende og grædende op i ambulatoriet. Hun kan maksimalt få et glas væske ned om dagen. Hun har forsøgt at spise mange små måltider, men kaster stadig op 10 gange dagligt og er træt og udkørt. Hun har skyldfølelse over at være sygemeldt, og hun er bange for, at hendes parforhold er ved at gå i stykker. Den kvalmestillende medicin ændres, og hun får 2000 ml væske intravenøst samt kvalmestillende medicin i.v. Anne anbefales at tage væk fra hjemmet et par dage, da hun kan bo hos sin mor i weekenden. Anne følges hver mandag, onsdag og fredag på af sygeplejerske i ambulatoriet. Efter et par uger taler hun med en diætist, idet hun har tabt sig yderligere 2 kg. (før graviditeten var vægten 55 kg). Diætisten omtaler sondeernæring og indlæggelse, men Anne ønsker selv at forsøge ud fra diætistens råd. De aftaler en ny tid 1 Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 11

6 uge efter. Her har Anne har tabt sig yderligere 1 kg., og hun indlægges derfor til sondeernæring. 3 uger efter er Anne tilbage i sygeplejeambulatoriet. Hun spiser nu lidt mere og drikker 700 ml. hver dag. Efter indlæggelsen er forløbet præget af langsom vægtstigning, idet hun spiser og drikker mere nu, og hun kaste kun op om morgenen. Anne er nu næsten oppe på sin udgangsvægt før graviditeten. Den sidste uge har Anne stadig været træt, men hun er i bedre humør. Hun går små ture med børnene og har mod på fremtiden. Sygeplejefaglige opgaver Generelt er patienterne raske personer, der kommer for at gennemføre en graviditet og fødsel. Det er personer med stor egenomsorgskapacitet. Det er en patientgruppe, der har klare forventninger til opholdet og har søgt viden om den forestående fødsel. Samarbejdet med patienten har høj prioritet. Et vigtigt mål er at afklare patientens forventninger og hjælpe patienten med at tage beslutninger på det rette grundlag. Sygeplejen har stor vægt på det forebyggende og sundhedsfremmende område. Sygeplejen er knyttet til følgende fire virksomhedsfelter. At udføre sygepleje At udføre sygepleje i et ambulatorium kræver, at man er i stand til tidsmæssigt at være præcis i, hvilke handlinger der vælges samt være tydelig overfor såvel patienter som kolleger. Dataindsamling er baseret på og knyttet til den gravides henvisningsårsag. Patientens problemstilling gøres specifik med udgangspunkt i patientologien og den faglige viden om problemstillingen. Den professionelle rolle og etik speciel vigtig i de komplicerede forløb, hvor det psykiske og sociale spiller en stor rolle i forhold til den samlede problemstilling. Observation og handling ved såvel kontrolpatienten som den akutte patient i ambulatoriet tager udgangspunkt i den individuelle patient. Checklister, faglige instrukser samt rammeordinationer er her vigtige arbejdsredskaber. Der er et tæt tværfaglige samarbejde læge, diætist, jordemoder, sygeplejerske der foretager ultralydsscanning og som sekretærer. Dette letter arbejdsgangen i ambulatoriet. Fokus på fysiologiske behov som ernæring, smerter, udskillelse, cirkulation, respiration og mobilitet er en del af svangreomsorgen i ambulatoriet. Sygeplejersken varetager opgaver som infusion af i.v.-væske, injektioner, medicingivning m.m. Da der skal tages hensyn til såvel den gravide kvinde som fosteret, kan der opstå mange dilemmaer i en graviditet eksempelvis angående igangsætningstidspunkt for fødslen, hvis mor eller foster er syg tidligt i graviditeten. Fødselsangst og sårbare gravides situation er eksempler på, at sygeplejeopgaver i ambulatoriet rummer såvel psykiske, sociale som eksistentielle aspekter. Evaluering af patientforløb er af stor betydning for planlægning i sygeplejeambulatoriet. Dette for at være sikker på, at det er de rigtige patientgrupper, der ifølge bookingguiden henvises til svangreambulatoriet. Dokumentationen foregår såvel i EPJ (Elektroniske Patient Journal) som i plejeplaner og tjeklister. At formidle sygepleje Korttidskommunikation er i fokus i svangreambulatoriet. Sygeplejersken skal være i stand til at indlede og afslutte en samtale ud fra patientens forventninger/behov/ønsker, egen faglighed samt ud fra faglige instrukser og retningslinier i afdelingen. Sygeplejersken er underlagt en skarp tidsmæssig prioritering. Inden for den fastsatte ramme skal sygeplejersken give patienten information og vejledning herunder inddrage eventuelle pårørende. Sygeplejersken skal være bevidst om betydningen af det relationelle og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 11

7 kommunikative i patientkontakten. I relation til korttidssygepleje er forståelseskontrol central, idet den gravide patient skal vide, hvornår, hvor og til hvem hun skal henvende sig ved problemer. Formidling i ambulatoriet kræver overblik, klarhed samt evne til hurtigt at være i stand til at skabe en relation til den gravide patient. Det er vigtigt at videregive informationer til kolleger ud fra en tydelig prioritering af indhold og form. Vejledning og undervisning til såvel gravide patienter som kolleger og studerende indgår i høj grad i formidlingsopgaverne i Svangreambulatoriet. At organisere og lede sygepleje At kunne organisere et patientforløb for en svangrepatient er en del af organiseringen i svangreambulatoriet. Den anden del består i at lede og organisere et selvstændigt sygeplejeambulatorium eller 1-2 lægeambulatorier. Aflysninger af patienter, der har født eller ikke møder op til konsultationen af en anden årsag, er en del af organiseringen af såvel lægeprogrammet som sygeplejeprogrammet. I organiseringen indgår tillige et konstant overblik over, om der er patienter, der har ventet ud over aftalt tid. Endvidere ligger der en opgave i at tage imod de akutte patienter, der kommer i løbet af dagen. Sygeplejersken skal prioritere mellem de opgaver som kommer løbende. Det kan eksempelvis være måling af hvileblodtryk på patienten, optagelse af CTG, oplæring i blodsukkermåling eller insulinoplæring. Uddelegering af opgaver er ofte nødvendigt. Organiseringen kan ligeledes bestå i at følge op på patientforløb i læge-ambulatoriet eksempelvis ved at lytte på patientens oplevelser og ved at høre, om patienten har forstået, hvad lægen sagde. Der kan være opgaver knyttet til at forklare det videre forløb. Sygeplejersken skal sikre, at patienten ved hvor og hvornår de skal henvende sig ved forværring af deres tilstand. Indlæggelse af patienter er en del af hverdagen. I denne forbindelse skal der rapporteres til afsnittet om, hvem der kommer, hvorfor og hvornår. På Sygeplejeambulatoriet er sygeplejersken ansvarlig for at planlægge eksempelvis et kontrolforløb for patient med hyperemesis. Planen afhænger af, om patienten har let, moderat eller svær hyperemesis. Patientens fysiske og psykiske situation, mestringsevne, netværk og sociale situation undersøges som en del af sygeplejen for at sikre, at patienten kan klare sig derhjemme. Andre organiseringsopgaver kan være samarbejde med læge om medicinordination og recepter, samarbejde med ultralydsafdelingen om scanning, samarbejde med sekretær om nye tider, bestilling af blodprøver og at vise patienten vejen til blodprøvelaboratoriet. At udvikle sygeplejen Sygeplejersken skal anvende og forholde sig til ny viden og eventuelle ændringer af retningslinier og instrukser. Sygeplejersken skal søge ny viden og være parat til at diskutere denne i forhold til praksis. Det kan eksempelvis være i forhold til gestationel diabetes, som vi får mere viden om og flere henviste med. Sygeplejersken skal følge med i og ændre praksis i forhold til nye anbefalinger fra eksempelvis Sundhedsstyrelsen. Udviklings- og forskningsområder og tiltag Afsnittet anvender kliniske retningslinier, checklister og instrukser ved pleje og behandling relateret til det/de patientforløb, der er i sygeplejeambulatoriet. Andre relevante fælles dokumenter for AUH, Skejby er følgende: Instruks vedrørende håndhygiejne og uniformshygiejne (e-dok) Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 11

8 Fælles sygeplejejournal og plejeplaner Afsnittets tjeklister, som findes i e-dok (elektronisk dokumentationssystem Afdelingens instrukser E-learning (ex. hygiejne og hjerte-lunge-redning) Forskningsprojekter, hvor sygeplejersker fra ambulatoriet er involveret: Forskningsprojekt om kejsersnit Forskningsprojekt: Livsstil og Graviditet - omhandlende graviditet og overvægt. Projekt omkring gravides motionsvaner Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder På modul 11 skal du arbejde med nedenstående metoder. Kliniske metoder Sygeplejeprocessen herunder dataindsamling, analyse og evaluering Patientologisk metode med optagelse af anamnese og udfyldelse af kontaktkort Monitorering. Der afholdes audit specifikt på dokumentation og i forhold til kravene i Den Danske Kvalitets Model ( Måleprocedurer i afsnittet: Observationsskema (BT, vægt m.v.) Ernærings- og væskeregistrering Væskeskema Blodsukkerskema til diabetespatienter Refleksionsmetoder Refleksionssamtaler med studerende Refleksion over sygeplejefaglige emner med daglig vejleder, klinisk vejleder eller samarbejdende læge Didaktiske metoder Anerkendende tilgang Patientologisk aspekt i forhold til relationelle og kommunikative tilgange I ambulatoriet holdes et tværfagligt møde om ugen, hvor aktuelle emner for alle faggrupper i afdelingen kan fremlægges. Her tages beslutninger om nye tiltag i afsnittet. Der afholdes sygeplejemøde hver 2. måned, hvor specifikke sygeplejerelaterede opgaver/patientforløb diskuteres og beslutninger tages. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske undervisning tilrettelægges ud fra princippet om situeret læring. Princippet om situeret læring indebærer, at du lærer ved at deltage i afsnittets opgaver og efter aftale følger afsnittets dagsrytme som fuldgyldigt medlem af personalet. Derudover skal du have mulighed for at deltage i, arbejde under-søgende og reflektere over patientforløb, sygdomsforløb, patientfortælling og seminar, som er relevante i forhold til modulets tema, beskrevet læringsudbytte og bedømmelseskrav (se e-portfolie). Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 11

9 Den kliniske undervisning i afsnittet tilrettelægges således, at du kommer til at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne patientfænomener og sygeplejefaglige opgaver. I løbet af undervisningsperioden tildeles du et gradvist større ansvar for plejen med det sigte at nå modulets forventede læringsudbytte. Undervisning tilrettelægges således, at du gennem deltagelse i og refleksion over sygepleje arbejder med at opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, at formidle, at lede og at udvikle sygepleje. De 30 timers tilstedeværelse i afsnittet er fordelt på fire hverdage fra kl. 08:00 15:30. Du har en studiedag om ugen. Du vil altid have fri i weekender. Den studerende har ikke indflydelse på planlægningen af studiedage, men ved specielle ønsker spørges klinisk vejleder, og der findes en løsning. Den kliniske vejleder tager sig af organiseringen af uddannelse for de sygeplejestuderende i Sygeplejeambulatoriet. Sammen med afdelingssygeplejersken og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har den kliniske vejleder ansvaret for, at rammerne for at nå skolens mål er til stede. Den kliniske vejleder er meget sammen med den studerende i hverdagene. Idet afdelingen kun har ansat 6 sygeplejersker (flere på deltid), er de øvrige sygeplejersker i afdelingen daglige vejledere afhængigt af det sygeplejemæssige fokus, den studerende arbejder med. Der tilstræbes mulighed for førvejledning om morgenen, hvor dagens program planlægges samt eftervejledning, når dagens opgaver er afsluttede. Den daglige vejleder vil løbende dagen igennem kunne vejlede den studerende i forhold til patientforløb. Et eksempel på en almindelig dag som studerende i Svangreambulatoriet kunne være således: Den studerende møder kl. 08:00. Der holdes et koordinerende møde på ca. 15 minutter med alle sygeplejersker. Hvis den studerende er på sygeplejeprogrammet gennemgås alle patienter (ca patienter). Ved mødet anvendes Elektronisk Patient Journal, svangrepapirer, papirjounal, sygeplejepapirer, modtagesystemet og eventuelt afdelingens instruks. Dette gøres for at danne sig et overblik over hver enkelt patient. Det gøres tillige for dagen igennem at være i stand til at prioritere andre akutte opgaver, der måtte komme i løbet af dagen. Opgaverne fordeles mellem den studerende og sygeplejersker. Det sker på baggrund af den studerendes selvstændighedsgrad og sværhedsgraden i den enkelte opgave. Førvejledning forgår her. Dagen går med patienttider afsat hver halve time, hvori en samtale med patienten, praktiske opgaver/undersøgelser samt dokumentation i såvel sygeplejepapirer som i den Elektroniske Patient Journal foregår. Yderligere skal den studerende forberede sig på og skabe overblik over næste patient. Patienter med intravenøst væske, gestationel diabetes eller akkupunkturpatienter kan blive i afdelingen længere tid end det planlagt. Samarbejde med læger, diætist m.fl. kan fylde en stor del af hverdagen. Den individuelle kliniske studieplan udformes i samarbejde med dig for perioder af ca. 1-2 ugers varighed, hvor det sygeplejefaglige fokus aftales. Planlægning af de sygeplejefaglige foci finder sted ved modulets start, men afhænger i øvrigt af afsnittets patientsammensætning på det pågældende tidspunkt. Din individuelle kliniske studieplan er et fælles redskab i planlægningen og opfølgning af dit studieforløb. Læringsmiljø /Studiemiljø Afsnittet ønsker at fremme en atmosfære, der anerkender og tager hensyn til dig som studerende. Vi ønsker at støtte dig i at arbejde undersøgende og afprøvende samtidig med at vi anerkender, at du er midt i en læreproces. Gennem positive forventninger stilles krav til dig om at være motiveret, engageret, have vilje til Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 11

10 at samarbejde, og at tager medansvar for din læring. Alle ansatte i afsnittet deltager i oplærings- og uddannelsesopgaver og giver dig mulighed for at holde fokus på dine valgte emner. De vil udfordre dig til at arbejde med stadig mere komplekse problemstillinger. Det forventes, at du viser vilje til åbent at diskutere læringsmuligheder og -udbytte. Det forventes, at du fremlægger problemstillinger til diskussion i afsnittet i såvel både mono- som tværfaglige sammenhænge. Vi forventer, at du aktivt anvender din e-portfolio og arbejder med deltagelsespligt og fastlagte studieaktiviteter med stigende grad af selvstændighed. Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder drøfter planlægningen af sygeplejen og deltager i plejen sammen med dig i et omfang, der svarer til dit vejledningsbehov. Den kliniske vejleder drøfter og giver dig tilbagemelding på dine sygeplejehandlinger, dine begrundelser herfor og dit samarbejde med patienten. Det sker løbende og ved de fastlagte ugesamtaler. Ugesamtalerne indeholder vejledning og evaluering af ugen der gik og fælles planlægning af den kommende uge. Den kliniske vejleder samarbejder med dig i forhold til udformning af din individuelle kliniske studieplan og de skriftlige patientforløb, sygdomsforløb og patientfortælling. Desuden støtter den kliniske vejleder ved forberedelsen af seminar og laver en opfølgning herpå. Der afholdes fælles møde med andre studerende fra afdeling Y og kliniske vejledere forud for intern klinisk prøve. Underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen deltager i seminar og ved den afsluttende interne kliniske prøve. Som afslutning af studieforløbet planlægges en fælles evalueringssamtale af klinisk undervisning i Modul 11. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er sygeplejerske, der er uddannet som klinisk vejleder til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Det vil sige, at den kliniske vejleder har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse. Det er en sygeplejerske med klinisk erfaring, med lyst og motivation for den kliniske vejlederrolle. De kliniske vejledere indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial sparring og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder i svangreambulatoriet hedder Charlotte Madsen. Charlotte har erfaring fra Onkologisk Ambulatorium og hjemmeplejen som klinisk vejleder. Hun har de sidste 7 år været ansat på Svangreambulatoriet på AUH i Skejby heraf ca. 5 år som klinisk vejleder. Charlotte har en sundhedsfaglig diplomuddannelse i klinisk undervisning og formidling. Klinisk vejleder kan kontaktes via mail: charlmad@rm.dk. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Henvisning til pensumliste sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i e-portfolio. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 11

11 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Det er en forudsætning for at kunne indstille dig til den kliniske prøve, at du har opfyldt deltagelsespligten og gennemført nedenstående fastlagte studieaktivitet. Deltagelsespligt og studieaktivitet på indebærer, at du: deltager i den kliniske undervisning, som er planlagt for dig. Mødetider vil fremgå af velkomstbrevet fra afsnittet, som du modtager inden start i klinisk undervisning deltager i og er forberedt ved planlægningssamtalen, som finder sted i løbet af den første uge udarbejder og ajourfører den individuelle kliniske studieplan, hvor du i samarbejde med den kliniske vejleder planlægger og dokumenterer studier af sygeplejefænomener, sygeplejefaglige opgaver og kliniske metoder deltager i og er forberedt til de aftalte ugesamtaler arbejder inden for følgende metoder, som udarbejdes og efterfølgende drøftes med den kliniske vej-leder et patientforløb en patientfortælling et sygdomsforløb deltager i fastlagt seminar sammen med den kliniske vejleder erhverver indblik i pensum og dokumenterer den selvvalgte del af pensum deltager i den afsluttende evalueringssamtale, og har sendt modulets evalueringsskema til sygeplejerskeuddannelsen Bedømmelse Med henblik på at få godskrevet dine kliniske ECTS-point, skal du ved afslutning af det kliniske undervisningsforløb til en intern klinisk prøve. I prøven vurderes din handlekompetence i relation til et kendt patientforløb, samt din evne til at begrunde de valgte handlinger. Som forudsætning for at blive indstillet til prøven skal modulets studieaktiviteter godkendes. Prøven afholdes i henhold til gældende kriterier. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 11 af 11